Sproglig stilladsering af den semantiske bølge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sproglig stilladsering af den semantiske bølge"

Transkript

1 Sproglig stilladsering af den semantiske bølge lærerstuderende støttes i at skrive deres kompetencemålsprøve gennem LCT og SFL Susanne Karen Jacobsen og Anna-Vera Meidell Sigsgaard suja@kp.dk og anms@kp.dk Institut for Læreruddannelse Stilladsere studerende/elever i at skrive analytiske tekster

2 Agenda Warm-up Lidt baggrunds teori Legitimation Code Theory (LCT) Semantiske bølger som analyseredskab af studerendes tekster Sproglig stilladsering af den semantiske bølge

3 Placer sætningerne i en af kategorierne: Tæt på teoretisk forståelse Er der noget i midten? Tæt på praksis Børnene begyndte således med at lave deres forsøg I grupper. Dernæst fremlagde hver gruppe hvad de havde lært til resten af klassen. En vigtig del af undervisningstilrettelæggelsen var at hver gruppe havde lavet forskellige forsøg i relation til magnetisme, så der ved fremlæggelsen var god grund til at tale om, hvad de havde lært. Jeg kalder dette for lærer-vejledt fremlæggelse, da børnene ikke forventedes at skulle tale alene; læreren gik i stedet i dialog med dem, mens de fremlagde for klassen hvad de havde lavet. Hun stilladserede nyt sprog, stillede spørgsmål og præciserede det indhold børnene forsøgte at dele med de andre. På dette tidspunkt byggede hun også generaliseringer op med børnene, baseret på hvad alle forsøgene tilsammen havde vist. I sidste del af timen skrev børnene hvad de havde lært i deres fysik-dagbog. Hvad sker der i sproget? Gibbons (2009:36) Læring gennem samtale

4 Lidt baggrundsteori

5 Grundlæggende antagelser om Symboler, sprog, viden og mening Den menneskelige hjerne søger mening i symboler Sprog er den mest udvidede form for symboler til at udlægge / tolke oplevelse - konstruktion af betydning Læring sker individuelt men formes af de sociale sammenhænge man begår sig i Bourdieus teorier om kapital, habitus og dispositioner (og reproduktion gennem skolen) Bernsteins kodeteori binder sammen kultur, kommunikation og bevidsthed (culture, communication, consciousness) Hasan binder SFL semantisk teori til Bernstein i undersøgelse af mødres tale med børn

6 Legitimation Code Theory (LCT) hvad kan det? Teoretisk og empirisk underbygget analyseredskab med flere dimensioner Sammenkobler og udvider forståelserne fra Bourdieu og Bernstein Forskellige analytiske værktøjer Forståelse af hvad der gør noget eller nogen legitim i en social sammenhæng/- praksis Særlig nyttig til at tydeliggøre de ellers implicite / usynlige koder i en afgrænset social/pædagogisk kontekst

7 Theoretical framework: LCT concepts for analysis Principle Referent relations Concepts Autonomy external positional autonomy, relational autonomy Density internal material density, moral density Specialisation social-symbolic epistemic relations, social relations Semantics meaning semantic gravity, semantic density Temporality temporal temporal positioning, temporal orientation

8 Semantisk Tæthed og Semantisk Tyngde hvordan viden fremstilles og opbygges hvilken betydningstilskrivning? Semantisk tyngde (semantic gravity - SG) Begrebets betydning ift. konteksten det fremstår i Graden af kontekstbetingethed ift. forståelsen refers to the degree to which meaning relates to its context. The stronger the semantic gravity (SG+), the more meaning is dependent on its context; the weaker the semantic gravity (SG-), the less dependent meaning is on its context Maton, 2014

9 Semantisk TYNGDE SG (Semantic gravity) Hvor stor en betydning spiller konteksten for at forstå betydningen? (degree of context-dependence of meaning) Kan være stærkere (+) eller svagere (-) langs et kontinuum af styrker svagere = mindre kontekstafhængighed stærkere = mere kontekstafhængighed (Maton, 2014) svagere SG (SG-) Teorier on historiske årsagsforhold Semantisk tyngde har at gøre med kontekstnærhed. Jo større semantisk tyngde jo mere konkret og kontekstnært er omdrejningspunktet. (Meidell Sigsgaard, 2015) stærkere SG (SG+) Krigen i 1864 (d. 2. Slesvigske Krig)

10 Semantisk Tyngde (SG) kan styrkes eller svækkes SG svækkes (weakening semantic gravity) SG Fx hvis man generaliserer, finder principper på baggrund af detaljerne ved en specifik kontekst, case, eller studie e.g. drawing generalising principles from the minute particulars of a specific context or case SG styrkes (strengthening semantic gravity) SG Fx ved at dykke ned fra et abstrakt eller teoretisk koncept til et specifikt eksempel hvor det ses e.g. moving down from an abstracted concept to specifying delimited examples

11 Semantiske profiler og semantiske rækkevidder semantisk skala semantic scale SG semantic ranges semantiske rækkevidder A1 Semantisk Profil A 1 B B SG+ A2 Time A 2 Forskellige typer af profiler/ bølger? Key: SG = semantic gravity; + = stronger; = weaker Source: Maton, 2013, p. 13.

12 Gibbons teksten Børnene begyndte således med at lave deres forsøg I grupper. Dernæst fremlagde hver gruppe hvad de havde lært til resten af klassen. En vigtig del af undervisningstilrettelæggelsen var at hver gruppe havde lavet forskellige forsøg i relation til magnetisme, så der ved fremlæggelsen var god grund til at tale om, hvad de havde lært. Jeg kalder dette for lærer-vejledt fremlæggelse, da børnene ikke forventedes at skulle tale alene; læreren gik i stedet i dialog med dem, mens de fremlagde for klassen hvad de havde lavet. Hun stilladserede nyt sprog, stillede spørgsmål og præciserede det indhold børnene forsøgte at dele med de andre. På dette tidspunkt byggede hun også generaliseringer op med børnene, baseret på hvad alle forsøgene tilsammen havde vist. I sidste del af timen skrev børnene hvad de havde lært i deres fysik-dagbog. Gibbons (2009:36) Læring gennem samtale

13 Gibbons teksten stærkere SG Børnene begyndte således med at lave deres forsøg I grupper. Dernæst fremlagde hver gruppe hvad de havde lært til resten af klassen. En vigtig del af undervisningstilrettelæggelsen var at hver gruppe havde lavet forskellige forsøg i relation til magnetisme, så der ved fremlæggelsen var god grund til at tale om, hvad de havde lært. Jeg kalder dette for lærer-vejledt fremlæggelse, da børnene ikke forventedes at skulle tale alene; læreren gik i stedet i dialog med dem, mens de fremlagde for klassen hvad de havde lavet. Hun stilladserede nyt sprog, stillede spørgsmål og præciserede det indhold børnene forsøgte at dele med de andre. På dette tidspunkt byggede hun også generaliseringer op med børnene, baseret på hvad alle forsøgene tilsammen havde vist. I sidste del af timen skrev børnene hvad de havde lært i deres fysik-dagbog. Gibbons (2009:36)

14 Gibbons teksten svagere SG Børnene begyndte således med at lave deres forsøg I grupper. Dernæst fremlagde hver gruppe hvad de havde lært til resten af klassen. En vigtig del af undervisningstilrettelæggelsen var at hver gruppe havde lavet forskellige forsøg i relation til magnetisme, så der ved fremlæggelsen var god grund til at tale om, hvad de havde lært. Jeg kalder dette for lærer-vejledt fremlæggelse, da børnene ikke forventedes at skulle tale alene; læreren gik i stedet i dialog med dem, mens de fremlagde for klassen hvad de havde lavet. Hun stilladserede nyt sprog, stillede spørgsmål og præciserede det indhold børnene forsøgte at dele med de andre. På dette tidspunkt byggede hun også generaliseringer op med børnene, baseret på hvad alle forsøgene tilsammen havde vist. I sidste del af timen skrev børnene hvad de havde lært i deres fysik-dagbog. Gibbons (2009:36)

15 SG yderpoler i Gibbons teksten svagere SG (SG-) Børnene begyndte således med at lave deres forsøg I grupper. Dernæst fremlagde hver gruppe hvad de havde lært til resten af klassen. En vigtig del af undervisningstilrettelæggelsen var at hver gruppe havde lavet forskellige forsøg i relation til magnetisme, så der ved fremlæggelsen var god grund til at tale om, hvad de havde lært. Jeg kalder dette for lærer-vejledt fremlæggelse, da børnene ikke forventedes at skulle tale alene; læreren gik i stedet i dialog med dem, mens de fremlagde for klassen hvad de havde lavet. Hun stilladserede nyt sprog, stillede spørgsmål og præciserede det indhold børnene forsøgte at dele med de andre. På dette tidspunkt byggede hun også generaliseringer op med børnene, baseret på hvad alle forsøgene tilsammen havde vist. I sidste del af timen skrev børnene hvad de havde lært i deres fysik-dagbog. stærkere SG (SG+) Gibbons (2009:36)

16 svagere SG Mell em SG0 (SG-) Gibbons teksten SG i midten Børnene begyndte således med at lave deres forsøg I grupper. Dernæst fremlagde hver gruppe hvad de havde lært til resten af klassen. En vigtig del af undervisningstilrettelæggelsen var at hver gruppe havde lavet forskellige forsøg i relation til magnetisme, så der ved fremlæggelsen var god grund til at tale om, hvad de havde lært. Jeg kalder dette for lærer-vejledt fremlæggelse, da børnene ikke forventedes at skulle tale alene; læreren gik i stedet i dialog med dem, mens de fremlagde for klassen hvad de havde lavet. Hun stilladserede nyt sprog, stillede spørgsmål og præciserede det indhold børnene forsøgte at dele med de andre. På dette tidspunkt byggede hun også generaliseringer op med børnene, baseret på hvad alle forsøgene tilsammen havde vist. I sidste del af timen skrev børnene hvad de havde lært i deres fysik-dagbog. stærkere SG (SG+) Gibbons (2009:36)

17 En SG-profil af Gibbons teksten SG- Jeg kalder dette for lærer-vejledt fremlæggelse da børnene ikke forventedes at skulle tale alene; En vigtig del af undervisningstilrettelæggelsen var at hver gruppe havde lavet forskellige forsøg i relation til magnetisme, så der ved fremlæggelsen var god grund til at tale om, hvad de havde lært. På dette tidspunkt byggede hun også generaliseringer op med børnene Hun stilladserede nyt sprog, stillede spørgsmål og præciserede det indhold børnene forsøgte at dele med de andre. SG+ Børnene begyndte med at lave deres forsøg I grupper. Dernæst fremlagde hver gruppe hvad de havde lært til resten af klassen. læreren gik i stedet i dialog med dem, mens de fremlagde for klassen hvad de havde lavet. I sidste del af timen skrev børnene hvad de havde lært i deres fysik-dagbog. Gibbons (2009:36)

18

19 Med hvilke ord begrunder I jeres analyser?

20 Prøv det selv?! Lav en SG analyse af de udleverede uddrag (Tina og Oliver) brug farvekoderne Hvad får jer til at placere hver sætning der, hvor I gør? Hvilket af de to uddrag er det bedste - og hvorfor?

21 SG-profiler af forskellige analysedele af studerendes KMP 65 helsætninger i Tinas analyse 40 helsætninger i Olivers analyse Side 21

22 Svagere SG (SG-) (mindre kontekstafhængighed) Tinas analyse Stærkere SG (SG+) (mære kontekstafhængighed) Hvad sker der i sproget? Side 22

23 Hvad sker der i sproget? Svagere SG (SG-) (mindre kontekstafhængighed) Abstract / Teoretisk forståelse nominaliseringer relationelle processer Ovenstående kan yderligere understøttes, fordi det giver øget og mere dybdegående af Deci og Ryans teori om, at mentalt læring (Niemiec og Ryan: 2009) velbefindende er afhængig af, at tre nedenstående behov opfyldes. (Deci and Ryan: 2000) Neutral SG (SG0) Stærkere SG (SG+) (mere kontekst afhængighed) Generaliseringer / mønstre Interpersonelle ressourcer Appraisal: engagement, attitude (affekt påskønnelse bedømmelse) Konkrete erfaringer / eksempler Flere materielle processer konkrete deltagere Hvis Men En vigtig anser kan del lykkes man af undervisningstilrettelæggelsen psykologiske og behov var en tryghedsskabende at kan hver det gruppe føre til, at DFTN med at som understøtte et de tre læringsmiddel vi faktor havde kan flytte forud lavet elever forskellige DNT fra for en forsøg eleverne mere i relation ekstrinsisk snarere til magnetisme, en selvregulering præcist så der pejlemærke ved til en mere for intrinsisk DNT, fremlæggelsen vil der regulering ifølge var Gibbons god grund og til Vygotskij at tale vil om, det hvad ikke de være havde professionelt lært forsvarligt andet. (Gibbons, 2005:14) Under selve teksten blev flere af eleverne hjulpet på vej i deres opgaveløsning I demotesten var der illustrationer til flere af spørgsmålene, som en tyggegummiautomat, når det gjaldt om chancen for at trække en bestemt farve tyggegummi

24 Deltagerne i modelteksten At give eleverne en grundlæggende forståelse for afholdelsen af testen, samt hvad den skulle bruges til i gennemgangen har altså været medvirkende til at styrke deres autonomi. At de har fået den grundigt gennemgået og selv prøvet kræfter med den både individuelt og i samarbejde har styrket deres kompetence og følelsen af at høre til Men anser man DFNT som et læringsmiddel og en tryghedsskabende faktor forud for DNT for eleverne snarere end et præcist pejlemærke for DNT, vil det ifølge både Gibbons og Vygotskij ikke være professionelt forsvarligt andet.

25 Deltagerne i modelteksten Lange nominalgrupper At give eleverne en grundlæggende forståelse for afholdelsen af testen, samt hvad den skulle bruges til i gennemgangen har altså været medvirkende til at styrke deres autonomi. At de har fået den grundigt gennemgået og selv prøvet kræfter med den både individuelt og i samarbejde har styrket deres kompetence og følelsen af at høre til Men anser man DFNT som et læringsmiddel og en tryghedsskabende faktor forud for DNT for eleverne snarere end et præcist pejlemærke for DNT, vil det ifølge både Gibbons og Vygotskij ikke være professionelt forsvarligt andet.

26 Deltagerne i modelteksten Lange nominalgrupper Opsummering af tidligere nævnte empiriske begivenheder for at kondensere betydning At give eleverne en grundlæggende forståelse for afholdelsen af testen, samt hvad den skulle bruges til i gennemgangen har altså været medvirkende til at styrke deres autonomi. At de har fået den grundigt gennemgået og selv prøvet kræfter med den både individuelt og i samarbejde har styrket deres kompetence og følelsen af at høre til Men anser man DFNT som et læringsmiddel og en tryghedsskabende faktor forud for DNT for eleverne snarere end et præcist pejlemærke for DNT, vil det ifølge både Gibbons og Vygotskij ikke være professionelt forsvarligt andet.

27 Deltagerne i Olivers tekst Elever med skrive- og læsevanskeligheder og tosprogede har det svært, når den traditionelle skriftlige fremstilling og den procesorienterede pædagogik dominerer. Her er den genrepædagogiske tilgang i dette hæfte særdeles værdifuld, da den rummer fremragende eksempler på stilladsering og sørger for, at alle elever er med i klassens aktiviteter i et inkluderende fællesskab. Genrepædagogikken stammer fra Australien og er en metode, der er udviklet til at fremme marginaliserede elevers læsestandpunkt for herigennem at give disse elever en bedre forudsætning for faglig læring. Den opstod gennem opblomstrende interesse for retorikken og lægger vægt på at være argumenterende, informerende eller instruerende.

28 Relativt lange nominal-grupper Deltagerne i Olivers tekst Elever med skrive- og læsevanskeligheder og tosprogede har det svært, når den traditionelle skriftlige fremstilling og den procesorienterede pædagogik dominerer. Her er den genrepædagogiske tilgang i dette hæfte særdeles værdifuld, da den rummer fremragende eksempler på stilladsering og sørger for, at alle elever er med i klassens aktiviteter i et inkluderende fællesskab. Genrepædagogikken stammer fra Australien og er en metode, der er udviklet til at fremme marginaliserede elevers læsestandpunkt for herigennem at give disse elever en bedre forudsætning for faglig læring. Den opstod gennem opblomstrende interesse for retorikken og lægger vægt på at være argumenterende, informerende eller instruerende.

29 Deltagerne i Olivers tekst Relativt lange nominal-grupper Elever med skrive- og læsevanskeligheder og tosprogede har det svært, når den traditionelle skriftlige fremstilling og den procesorienterede pædagogik dominerer. Her er den genrepædagogiske tilgang i dette hæfte særdeles værdifuld, da den rummer fremragende eksempler på stilladsering og sørger for, at alle elever er med i klassens aktiviteter i et inkluderende fællesskab. Genrepædagogikken stammer fra Australien og er en metode, der er udviklet til at fremme marginaliserede elevers læsestandpunkt for herigennem at give disse elever en bedre forudsætning for faglig læring. Men færre nominaliseringer Den opstod gennem opblomstrende interesse for retorikken og lægger vægt på at (grammatiske være argumenterende, informerende eller instruerende. metaforer)

30 Vi bør introducere studerende til hvordan man kan opsummere elementer fra empirien (med SG+) gennem brug af nominalisering (SG-) Så hvordan kan vi forklare disse forskelle? - Oliver mangler nominalisering/ grammatisk metafor som sproglig ressource

31 Processerne i Tinas tekst At give eleverne en grundlæggende forståelse for afholdelsen af testen, samt hvad den skulle bruges til i gennemgangen har altså været medvirkende til at styrke deres autonomi. At de har fået den grundigt gennemgået og selv prøvet kræfter med den både individuelt og i samarbejde har styrket deres kompetence og følelsen af at høre til Men anser man DFNT som et læringsmiddel og en tryghedsskabende faktor forud for DNT for eleverne snarere end et præcist pejlemærke for DNT, vil det ifølge både Gibbons og Vygotskij ikke være professionelt forsvarligt andet.

32 Processerne i Tinas tekst At give eleverne en grundlæggende forståelse for afholdelsen af testen, samt hvad den skulle bruges til i gennemgangen har altså været medvirkende til at styrke deres autonomi. At de har fået den grundigt gennemgået og selv prøvet kræfter med den både individuelt og i samarbejde har styrket deres kompetence og følelsen af at høre til Men anser man DFNT som et læringsmiddel og en tryghedsskabende faktor forud for DNT for eleverne snarere end et præcist pejlemærke for DNT, vil det ifølge både Gibbons og Vygotskij ikke være professionelt forsvarligt andet. Relationel proces: Hun forklarer en kausal relation mellem den konkrete handling i klasseværelset og den generelle og abstrakte autonomi

33 Mental process her Tina træder frem for at kommentere sin empiri Processerne i Tinas tekst At give eleverne en grundlæggende forståelse for afholdelsen af testen, samt hvad den skulle bruges til i gennemgangen har altså været medvirkende til at styrke deres autonomi. At de har fået den grundigt gennemgået og selv prøvet kræfter med den både individuelt og i samarbejde har styrket deres kompetence og følelsen af at høre til Men anser man DFNT som et læringsmiddel og en tryghedsskabende faktor forud for DNT for eleverne snarere end et præcist pejlemærke for DNT, vil det ifølge både Gibbons og Vygotskij ikke være professionelt forsvarligt andet. Relationel proces: Hun forklarer en kausal relation mellem den konkrete handling i klasseværelset og den generelle og abstrakte autonomi

34 Processerne i Olivers tekst Elever med skrive- og læsevanskeligheder og tosprogede har det svært, når den traditionelle skriftlige fremstilling og den procesorienterede pædagogik dominerer. Her er den genrepædagogiske tilgang i dette hæfte særdeles værdifuld, da den rummer fremragende eksempler på stilladsering og sørger for, at alle elever er med i klassens aktiviteter i et inkluderende fællesskab. Genrepædagogikken stammer fra Australien og er en metode, der er udviklet til at fremme marginaliserede elevers læsestandpunkt for herigennem at give disse elever en bedre forudsætning for faglig læring. Den opstod gennem opblomstrende interesse for retorikken og lægger vægt på at være argumenterende, informerende eller instruerende.

35 Processerne i Olivers tekst Materielle processer gør Olivers analyse berettende Elever med skrive- og læsevanskeligheder og tosprogede har det svært, når den traditionelle skriftlige fremstilling og den procesorienterede pædagogik dominerer. Her er den genrepædagogiske tilgang i dette hæfte særdeles værdifuld, da den rummer fremragende eksempler på stilladsering og sørger for, at alle elever er med i klassens aktiviteter i et inkluderende fællesskab. Genrepædagogikken stammer fra Australien og er en metode, der er udviklet til at fremme marginaliserede elevers læsestandpunkt for herigennem at give disse elever en bedre forudsætning for faglig læring. Den opstod gennem opblomstrende interesse for retorikken og lægger vægt på at være argumenterende, informerende eller instruerende.

36 - Oliver beretter i stedet for at argumentere og forklare

37 - Oliver beretter i stedet for at argumentere og forklare Og hvad skal vi arbejde med sammen med ham?

38 At opdage mulige kausale sammenhænge i data og at forbinde hvad han ser (empiri) med hvad han ved (teori) - Oliver beretter i stedet for at argumentere og forklare Og hvad skal vi arbejde med sammen med ham?

39 Evaluering/ Appraisal som ressource til at styrke analyseafsnittet Engagement heteroglossitet, dialogisk positionering Attitude affekt påskønnelse - bedømmelse

40 ENGAGEMENT i Tinas analyse heteroglossitet, dialogisk positionering At give eleverne en grundlæggende forståelse for afholdelsen af testen, samt hvad den skulle bruges til i gennemgangen har altså været medvirkende til at styrke deres autonomi. At de har fået den grundigt gennemgået og selv prøvet kræfter med den både individuelt og i samarbejde har styrket deres kompetence og følelsen af at høre til Men anser man DFNT som et læringsmiddel og en tryghedsskabende faktor forud for DNT for eleverne snarere end et præcist pejlemærke for DNT, vil det ifølge både Gibbons og Vygotskij ikke være professionelt forsvarligt andet.

41 ENGAGEMENT i Tinas Tina analyse lader relevante teoretiske stemmer komme ind i sin tekst heteroglossitet, dialogisk positionering At give eleverne en grundlæggende forståelse for afholdelsen af testen, samt hvad den skulle bruges til i gennemgangen har altså været medvirkende til at styrke deres autonomi. At de har fået den grundigt gennemgået og selv prøvet kræfter med den både individuelt og i samarbejde har styrket deres kompetence og følelsen af at høre til Men anser man DFNT som et læringsmiddel og en tryghedsskabende faktor forud for DNT for eleverne snarere end et præcist pejlemærke for DNT, vil det ifølge både Gibbons og Vygotskij ikke være professionelt forsvarligt andet.

42 Inviterer læseren og ENGAGEMENT sig selv til at i Tinas Tina analyse lader relevante teoretiske stemmer komme indtage et heteroglossitet, andet ind i sin tekst dialogisk positionering perspektiv At give eleverne en grundlæggende forståelse for afholdelsen af testen, samt hvad den skulle bruges til i gennemgangen har altså været medvirkende til at styrke deres autonomi. At de har fået den grundigt gennemgået og selv prøvet kræfter med den både individuelt og i samarbejde har styrket deres kompetence og følelsen af at høre til Men anser man DFNT som et læringsmiddel og en tryghedsskabende faktor forud for DNT for eleverne snarere end et præcist pejlemærke for DNT, vil det ifølge både Gibbons og Vygotskij ikke være professionelt forsvarligt andet.

43 Engagement i Olivers analyse Elever med skrive- og læsevanskeligheder og tosprogede har det svært, når den traditionelle skriftlige fremstilling og den procesorienterede pædagogik dominerer. Her er den genrepædagogiske tilgang i dette hæfte særdeles værdifuld, da den rummer fremragende eksempler på stilladsering og sørger for, at alle elever er med i klassens aktiviteter i et inkluderende fællesskab. Genrepædagogikken stammer fra Australien og er en metode, der er udviklet til at fremme marginaliserede elevers læsestandpunkt for herigennem at give disse elever en bedre forudsætning for faglig læring. Den opstod gennem opblomstrende interesse for retorikken og lægger vægt på at være argumenterende, informerende eller instruerende.

44 Olivers analyse er domineret af skråsikkerhed Engagement i Olivers analyse Elever med skrive- og læsevanskeligheder og tosprogede har det svært, når den traditionelle skriftlige fremstilling og den procesorienterede pædagogik dominerer. Her er den genrepædagogiske tilgang i dette hæfte særdeles værdifuld, da den rummer fremragende eksempler på stilladsering og sørger for, at alle elever er med i klassens aktiviteter i et inkluderende fællesskab. Genrepædagogikken stammer fra Australien og er en metode, der er udviklet til at fremme marginaliserede elevers læsestandpunkt for herigennem at give disse elever en bedre forudsætning for faglig læring. Den opstod gennem opblomstrende interesse for retorikken og lægger vægt på at være argumenterende, informerende eller instruerende.

45 ATTITUDE i Tinas opgave affekt, påskønnelse, bedømmelse At give eleverne en grundlæggende forståelse for afholdelsen af testen, samt hvad den skulle bruges til i gennemgangen har altså været medvirkende til at styrke deres autonomi. At de har fået den grundigt gennemgået og selv prøvet kræfter med den både individuelt og i samarbejde har styrket deres kompetence og følelsen af at høre til Men anser man DFNT som et læringsmiddel og en tryghedsskabende faktor forud for DNT for eleverne snarere end et præcist pejlemærke for DNT, vil det ifølge både Gibbons og Vygotskij ikke være professionelt forsvarligt andet.

46 ATTITUDE i Tinas opgave affekt, påskønnelse, bedømmelse affekt At give eleverne en grundlæggende forståelse for afholdelsen af testen, samt hvad den skulle bruges til i gennemgangen har altså været medvirkende til at styrke deres autonomi. At de har fået den grundigt gennemgået og selv prøvet kræfter med den både individuelt og i samarbejde har styrket deres kompetence og følelsen af at høre til Men anser man DFNT som et læringsmiddel og en tryghedsskabende faktor forud for DNT for eleverne snarere end et præcist pejlemærke for DNT, vil det ifølge både Gibbons og Vygotskij ikke være professionelt forsvarligt andet.

47 ATTITUDE i Tinas opgave affekt, påskønnelse, bedømmelse affekt At give eleverne en grundlæggende forståelse for afholdelsen af testen, samt hvad den skulle bruges til i gennemgangen har altså været medvirkende til at styrke deres autonomi. At de har fået den grundigt gennemgået og selv prøvet kræfter med den både individuelt og i samarbejde har styrket deres kompetence og følelsen af at høre til Men anser man DFNT som et læringsmiddel og en tryghedsskabende faktor forud for DNT for eleverne snarere end et præcist pejlemærke for DNT, vil det ifølge både Gibbons og Vygotskij ikke være professionelt forsvarligt andet. påskønnelse

48 ATTITUDE i Tinas opgave affekt, påskønnelse, bedømmelse affekt At give eleverne en grundlæggende forståelse for afholdelsen af testen, samt hvad den skulle bruges til i gennemgangen har altså været medvirkende til at styrke deres autonomi. At de har fået den grundigt gennemgået og selv prøvet kræfter med den både individuelt og i samarbejde har styrket deres kompetence og følelsen af at høre til Men anser man DFNT som et læringsmiddel og en tryghedsskabende faktor forud for DNT for eleverne snarere end et præcist pejlemærke for DNT, vil det ifølge både Gibbons og Vygotskij ikke være professionelt forsvarligt andet. bedømmelse påskønnelse

49 I Olivers opgave Elever med skrive- og læsevanskeligheder og tosprogede har det svært, når den traditionelle skriftlige fremstilling og den procesorienterede pædagogik dominerer. Her er den genrepædagogiske tilgang i dette hæfte særdeles værdifuld, da den rummer fremragende eksempler på stilladsering og sørger for, at alle elever er med i klassens aktiviteter i et inkluderende fællesskab. Genrepædagogikken stammer fra Australien og er en metode, der er udviklet til at fremme marginaliserede elevers læsestandpunkt for herigennem at give disse elever en bedre forudsætning for faglig læring. Den opstod gennem opblomstrende interesse for retorikken og lægger vægt på at være argumenterende, informerende eller instruerende.

50 I Olivers opgave affekt Elever med skrive- og læsevanskeligheder og tosprogede har det svært, når den traditionelle skriftlige fremstilling og den procesorienterede pædagogik dominerer. Her er den genrepædagogiske tilgang i dette hæfte særdeles værdifuld, da den rummer fremragende eksempler på stilladsering og sørger for, at alle elever er med i klassens aktiviteter i et inkluderende fællesskab. Genrepædagogikken stammer fra Australien og er en metode, der er udviklet til at fremme marginaliserede elevers læsestandpunkt for herigennem at give disse elever en bedre forudsætning for faglig læring. Den opstod gennem opblomstrende interesse for retorikken og lægger vægt på at være argumenterende, informerende eller instruerende.

51 I Olivers opgave affekt Elever med skrive- og læsevanskeligheder og tosprogede har det svært, når den traditionelle skriftlige fremstilling og den procesorienterede pædagogik dominerer. Her er den genrepædagogiske tilgang i dette hæfte særdeles værdifuld, da den rummer fremragende eksempler på stilladsering og sørger for, at alle elever er med i klassens aktiviteter i et inkluderende fællesskab. Genrepædagogikken stammer fra Australien og er en metode, der er udviklet til at fremme marginaliserede elevers læsestandpunkt for herigennem at give disse elever en bedre forudsætning for faglig læring. Den opstod gennem opblomstrende interesse for retorikken og lægger vægt på at være argumenterende, informerende eller instruerende. påskønnelse

52 I Olivers opgave bedømmelse affekt Elever med skrive- og læsevanskeligheder og tosprogede har det svært, når den traditionelle skriftlige fremstilling og den procesorienterede pædagogik dominerer. Her er den genrepædagogiske tilgang i dette hæfte særdeles værdifuld, da den rummer fremragende eksempler på stilladsering og sørger for, at alle elever er med i klassens aktiviteter i et inkluderende fællesskab. Genrepædagogikken stammer fra Australien og er en metode, der er udviklet til at fremme marginaliserede elevers læsestandpunkt for herigennem at give disse elever en bedre forudsætning for faglig læring. Den opstod gennem opblomstrende interesse for retorikken og lægger vægt på at være argumenterende, informerende eller instruerende. påskønnelse

53 Så konkluderende på appraisal.

54 Så konkluderende på appraisal. Hvordan tager man som studerende rolle som forsker på sig?

55 Så konkluderende på appraisal. Hvordan tager man som studerende rolle som forsker på sig? Fx Ved at lade andre stemmer komme ind i teksten - Ved at overveje andre perspektiver - Ved at anvende attituderesurser længere mod højre i registerkontinuumet

56 Og hvor står vi så nu? Opgaven værdsætter studerendes evne til at knytte teoretiske perspektiver med empiriske observationer Introduktion af LCTs semantisk tyngde og semantiske bølger i analyse-delen af modeltekster giver dem mulighed for relativt nemt at finde frem til nøglepassager i deres egne tekster Sammen med SFL resourcer støttes studerende i at udtrykke sig som legitimate knowers i deres kompetencemålsprøve

57 SG- Sproglig stilladsering af den semantiske bølge SG+ Stilladsere studerende/elever i at skrive analytiske tekster

58 Skrive-stilladsering - vha. LCT og SFL Skabelon Studerende/elever genfortæller deres observationer til hinanden og gentager så på den halve tid Genfortællingerne skrives ned også 2-3 gange med mindre plads til rådighed Studerende/elever ser på tidligere opgaver vha. bølger og sprog

59 Dekonstruktion og modellering - med LCT og SFL Studerende sorterer sætninger i teori, generaliseringer og empiri Studerende identificerer sproglige mønstre i disse tre kategorier Efter en introduktion til semantisk tyngde, forudsiger de studerende bølger i forskellige afsnit af opgaven Studerende sammenligner bølge-analyser af model-opgaver og mindre succesfulde opgaver Studerende sammenholder deltager- og procestyper inden for forskellige semantiske skalaer

60 Dekonstruktion og modellering - med LCT og SFL identificerer nominaliseringer i modelopgave, diskuterer deres funktion og pakker dem herefter ud. sammenligner analyseafsnit og identificerer tale-og skriftsprogs-agtige elementer identificerer eksempler på heteroglossia sammenligner udsagn fra modelopgaver og mindre gode opgaver mhp at skelne skråsikkerhed fra det mere dialogiske ekspanderende fylder tommer felter ud med afsæt i egne data: Det at kan ses som et eksempel på fordi kunne tyde på at

61 Fælles konstruktion Studerende forklarer teoretiske begreber for hinanden i en CL-struktur. Efterfølgende skrives disse forklaringer ned Studerende observerer klasserumsinteraktion sammen (evt. videooptagelse) og skriver derefter det observerede ned, fx i kollaborativt dokument Analysen (eller dele) af det observerede skrives ligeledes ned i fællesskab

62 Et konkret eksempel For at opbygge feltet med eleverne, er det vigtigt at de får en fælles oplevelse. Da eleverne gik ud i trafikken, var det netop med en fælles oplevelse for øje. Det at eleverne på egen krop mærkede, hvordan det var at finde vej, kan ses som en yderligere opbygning af feltet. Anlægger man et stilladseringsperspektiv, er brugen af TLC et eksempel på makrostilladsering. Men der er talrige eksempler på meso-stilladsering i forløbet også. Fx sættes eleverne til to og to at skulle forklare. Hvorved afstand i rum og antallet af mennesker er reduceret for at gøre de sproglige krav mindre.

63 Susanne Karen Jacobsen og Anna-Vera Meidell Sigsgaard og Institut for Læreruddannelse

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

DEMOKRATI OG SEMAN- TISKE BØLGER I ANDET- SPROGSUNDERVISNINGEN

DEMOKRATI OG SEMAN- TISKE BØLGER I ANDET- SPROGSUNDERVISNINGEN DEMOKRATI OG SEMAN- TISKE BØLGER I ANDET- SPROGSUNDERVISNINGEN ANNA-VERA MEIDELL SIGSGAARD, PH.D., ADJUNKT I DSA VED PH METROPOL Indledning Tosprogede elever klarer sig dårligere i skolen end etnisk danske

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

»Brug dine egne ord!«

»Brug dine egne ord!« åbne sider»brug dine egne ord!«hvordan gør man sig legitim som DSA-elev i historieundervisningen? I de seneste år har der været meget fokus på, hvordan skolen kan og skal skabe bedre resultater for tosprogede

Læs mere

Om evaluering af projekter og programteori

Om evaluering af projekter og programteori Om evaluering af projekter og programteori Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Læs mere

Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder

Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede

Læs mere

Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:

Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. I biologi skal eleverne have viden om

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

Tema: Sociale historier

Tema: Sociale historier Tema: Sociale historier 1 Sociale historier Hvad er en social historie? Beskriver en social situation Giver information om, hvad personen gør, tænker og føler i situationen Giver anvisning på, hvordan

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Specialiseringsmodulet for dagtilbud. - cases

Specialiseringsmodulet for dagtilbud. - cases Specialiseringsmodulet for dagtilbud - cases Case til specialiseringsmodulet for dagtilbud Det er formiddag i børnehaven. En helt almindelig dag, sådan en, der er flest af. Inde i puderummet er en gruppe

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen?

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Ideer til sproglige aktiviteter.

Ideer til sproglige aktiviteter. Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Projekt Mod på Mat. Nyborg 2018

Projekt Mod på Mat. Nyborg 2018 Projekt Mod på Mat Nyborg 2018 Kort om projekt Mod på Mat Projektet undersøger læringsvanskeligheder og udvikler nye materialer til undervisning i matematik og dannelse for flygtningebørn og unge. Centralt

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning

Læs mere

Jeg har lovet at sige noget om

Jeg har lovet at sige noget om Digitale undervisningsforløb på LMS & Martin Havgaard Seehagen Jeg har lovet at sige noget om Konkrete implikationer ift. det at mediere et undervisningsforløb eller materiale til portal / LMS E-læring

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Danskfagets litteraturundervisning. Tirsdag d. 13. marts, 2018 Kristine Kabel Lektor, KP

Danskfagets litteraturundervisning. Tirsdag d. 13. marts, 2018 Kristine Kabel Lektor, KP Danskfagets litteraturundervisning Tirsdag d. 13. marts, 2018 Kristine Kabel Lektor, KP I dag Kort om ph.d.-studiet Hvilke billeder tegner sig af disciplinen - markante mønstre Hvad inviteres eleverne

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?

Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019 Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK

SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild 14.9.18 og Roskilde 21.9.18 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019

Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Københavns Professionshøjskole Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern

Læs mere

SKRIFTLIGHED. Den lille skriftlighed på timen. Eva Pors, lektor i engelsk og dansk, Midtfyns Gymnasium

SKRIFTLIGHED. Den lille skriftlighed på timen. Eva Pors, lektor i engelsk og dansk, Midtfyns Gymnasium SKRIFTLIGHED Den lille skriftlighed på timen Eva Pors, lektor i engelsk og dansk, Midtfyns Gymnasium PROGRAMMET Eksempler på skriftlighed i tekstlæsningsforløb Den lille skriftlighed i undervisningen eksempler

Læs mere

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk

Læs mere

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Klare MÅL. Dansk D/C

Klare MÅL. Dansk D/C Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Aktuelle materialer til læsevejlederen

Aktuelle materialer til læsevejlederen Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.

Læs mere

Mindmaps og begrebsudvikling i matematik i 6.kl.

Mindmaps og begrebsudvikling i matematik i 6.kl. Mindmaps og begrebsudvikling i matematik i 6.kl. Målsætning: Lærermål: At observere på og udvikle brugen af mindmaps i forbindelse med begrebsudvikling og evaluering af matematiske begreber i matematik

Læs mere

Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen

Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Narrativer eller læringsfortællinger? Læringsfortællinger som dokumentationsform. Evaluering ved brug af læringsfortællinger. Formidling.

Narrativer eller læringsfortællinger? Læringsfortællinger som dokumentationsform. Evaluering ved brug af læringsfortællinger. Formidling. I Holbæk kommunes dagtilbud benytter vi narrativer, når vi undersøger (evaluerer) hvad de pædagogiske aktiviteter betyder for børnenes læring & trivsel og når vi vil blive klogere på vores egen praksis

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere