Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014"

Transkript

1 Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre Januar 14 1

2 ARBEJDSMARKEDET FOR NYUDDANNEDE MAGISTRE Januar 14

3 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K Kraka er en uafhængig og almennyttig fond, der arbejder med økonomiske analyser og forslag, som kan bidrage til at skabe debat om og løse centrale samfundsøkonomiske udfordringer. Udgivet: Januar 14 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammenfatning Indledning Ledigheden for dimittender Udvikling i dimittendledigheden Sammensætning af dimittenddagpengeforløb Jobsituationen for dimittender Beskæftigelsesgrad for dimittender Overuddannelse blandt dimittender Sektor og branchefordeling blandt dimittender Virksomhedsstørrelse for privatansatte Bilagsfigurer Appendiks

5 4

6 Forord Denne rapport undersøger arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Rapporten består af to dele. Del 1 analyserer udviklingen i og sammensætningen af nyuddannede magistres ledighed (dimittendledighed). Del 2 analyserer nyuddannede magistres jobsituation. I hele rapporten sammenlignes magistre med kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater fra andre uddannelsesretninger. Rapporten er finansieret af Dansk Magisterforening (DM) og udarbejdet af Esben Anton Schultz, Kristian Thor Jakobsen og Katrine Tofthøj Jakobsen. København, januar 14. 5

7 6

8 Sammenfatning I denne rapport gennemføres en deskriptiv analyse af arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Rapporten er delt op i to dele. Del 1 opgør og beskriver udviklingen i og sammensætningen af dimittendledigheden for magistre. Del 2 undersøger jobsituationen for nyuddannede magistre, særligt med henblik på at kortlægge deres beskæftigelsesomfang og hvor de finder beskæftigelse. Hovedkonklusionerne i del 1 er: Siden 8, hvor den økonomiske afmatning for alvor satte ind, er det samlede antal dimittendledige steget fra godt 5.5 i 8 til ca. 15. i 11. Den samlede dimittendledighed var i 11 på 17 pct. Det var lidt lavere end i 4, hvor ledigheden toppede under det seneste økonomiske tilbageslag. Dimittendledigheden har systematisk ligget på et højere niveau end den generelle ledighed. Det gælder især for personer med lange videregående uddannelser, som i alle år har en højere dimittendledighed end personer fra andre uddannelsesniveauer. Når dimittendledigheden ligger på et højere niveau end den generelle ledighed, skal det blandt andet ses i sammenhæng med, at en større andel af dimittender bliver berørt af ledighed end i arbejdsstyrken generelt. Der er relativt flere personer med lange videregående uddannelser, som får dimittenddagpenge. Fx modtog mere end 6 pct. af dem, som afsluttede en lang videregående uddannelse i 11, dimittenddagpenge. De seneste årtier har magistre haft en højere dimittendledighed end andre kandidatuddannelser. Eksempelvis lå dimittendledigheden for magistre på omkring 28 pct. i 11. Til sammenligning lå den på ca. 18 pct. for andre kandidater i 11. Det svarer i grove træk til, at alle nyuddannede magistre i gennemsnit modtager dagpenge i ca. 15 uger, før de finder job, mens andre nyuddannede kandidater i gennemsnit får dagpenge i omkring 1 uger, inden de kommer i beskæftigelse. Den højere ledighed blandt nyuddannede magistre skyldes dels, at en højere andel er berørt af ledighed og dels, at de har et længere gennemsnitligt ledighedsforløb. Inden for gruppen af magistre har nyuddannede magistre med en humanistisk uddannelsesbaggrund en højere ledighed end andre nyuddannede magistre. Fx var dimittendledigheden for magistre med en humanistisk baggrund på godt pct. i 11, mens den lå på godt 21 pct. for magistre med en naturvidenskabelig baggrund i 11. I kølvandet på den økonomiske afmatning i 8 er dimittendledigheden blandt magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund dog steget til nogenlunde det samme niveau som for magistre med en humanistisk baggrund. 7

9 Hovedkonklusionerne i del 2 er: Sammenlignet med andre nyuddannede kandidater har nyuddannede magistre en lavere beskæftigelsesgrad et år efter, de dimitterer. Eksempelvis var knap 8 pct. af de magistre, der dimitterede i 1, i beskæftigelse i 11, mens tallet var knap 9 pct. for nyuddannede kandidater fra andre uddannelser. Tre år efter afsluttet uddannelse, har magistre dog indhentet en del af beskæftigelsesefterslæbet til andre kandidatuddannelser. Inden for gruppen af magistre er der betydelig variation i beskæftigelsesgraden året efter, de dimitterer. Magistre med en naturvidenskabelig uddannelse har således en væsentligt højere beskæftigelsesgrad end magistre med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse. Forskellen i beskæftigelsesgraden er mindre tre år efter afsluttet uddannelse. Mere end hver femte af de nyuddannede kandidater, der året efter var i beskæftigelse, havde et job, de formelt set (og med de her anvendte kriterier) var overkvalificerede til. Graden af overuddannelse er højest blandt samfundsvidenskabelige kandidater, hvor 28 pct. af de beskæftigede formelt set er overuddannede året efter, de dimitterer. Tallet for nyuddannede magistre er 22 pct., mens det for nyuddannede kandidater fra andre uddannelser er 14 pct. Inden for gruppen af magistre er det især nyuddannede magistre med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse som varetager jobs, de efter de anvendte kriterier er overkvalificerede til. Andelen af beskæftigede i den private sektor er lavere for nyuddannede magistre end for andre nyuddannede kandidater. Det gælder både et og tre år efter, de dimitterer. I kølvandet på finanskrisen har der dog været et kraftigt fald i andelen af især kandidater fra andre uddannelser (end magistre og samfundsvidenskabelige uddannelser) som bliver ansat i den private sektor. Sammenlignet med nyuddannede kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser, bliver nyuddannede magistre i højere grad ansat i brancherne Offentlig administration, undervisning og sundhed, Information og kommunikation og Kultur, fritid og anden service. Omvendt bliver de i mindre grad ansat i brancherne Erhvervsservice, Finansiering og forsikring og Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. I forhold til andre kandidatuddannelser er der en tendens til, at nyuddannede magistre i højere grad bliver ansat i mindre virksomheder. Inden for gruppen af magistre er det især magistre med en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse, der ansættes i mindre virksomheder. 8

10 1. Indledning I denne rapport gennemføres en deskriptiv analyse af arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Rapporten er delt op i to dele. Del 1 opgør og beskriver udviklingen i og sammensætningen af dimittendledigheden for magistre. I denne del ses bl.a. på, hvordan dimittendledigheden har udviklet sig under den økonomiske afmatning, som for alvor satte ind i slutningen af 8. Desuden analyseres varigheden af ledighedsforløbene. Del 2 omhandler dimittendernes jobsituation. Her ses bl.a. på beskæftigelsesgraden for nyuddannede magistre, samt hvor de får deres første job, og hvor de er ansat tre år efter færdiggjort studie. Endvidere analyseres, hvor stor en andel af de beskæftigede dimittender, der har en jobfunktion, som matcher deres formelle kompetence. I hele rapporten sammenlignes magistre med kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater fra andre studieretninger. Endvidere er gruppen af magistre opdelt på humaniora, samfundsvidenskabelige uddannelser og naturvidenskabelige uddannelser. I boks 1 præsenteres de enkelte uddannelsesgrupper nærmere og i appendikstabel A-C er der en detaljeret oversigt over, hvilke uddannelser, de enkelte uddannelsesgrupper består af. Analyserne bygger på offentligt tilgængelige statistikker fra Danmarks Statistik og på opgørelser foretaget på baggrund af Krakas adgang til registerdata hos Danmarks Statistik. Boks 1: Opgørelse af uddannelsesretninger I denne rapport er nyuddannede kandidater inddelt i tre grupper: 1) Magistre, som indeholder alle de uddannelser, der ifølge DM selv typisk søger medlemskab i DM. Magistre omfatter således både personer med humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelser. 2) Samfundsvidenskabelige uddannelser, som består af alle de samfundsvidenskabelige uddannelser, der typisk ikke er medlem af DM (fx cand. jur., cand. polit. mv.). 3) Andre kandidatuddannelser, som omfatter alle de kandidatuddannelser, der hverken er magistre eller samfundsvidenskabelige uddannelser. Den gruppe består således først og fremmest af tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser, samt en række naturvidenskabelige uddannelser, som ikke er medlemmer af DM. Gruppen af magistre er endvidere opdelt efter uddannelsesretning: Humaniora, samfundsvidenskabelige uddannelser og naturvidenskabelige uddannelser. 9

11 1

12 2. Ledigheden for dimittender I det danske dagpengesystem har personer, som afslutter en uddannelse, særlige muligheder for at blive berettiget til dagpenge på såkaldte dimittendvilkår. Personer, som modtager dagpenge på dimittendvilkår, kaldes dimittendledige. I boks 2 er der en kort gennemgang af de danske dimittendregler. Boks 2: Gældende regler for dimittenddagpenge Dimittender, der optages i en a-kasse ved uddannelsens afslutning, kan få ret til dagpenge i 2 år, når de har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en EGU. Dagpenge kan udbetales en måned efter uddannelsens afslutning (karensperiode). Et a-kassemedlem skal ikke gennemgå en karenstid på én måned, hvis pågældende har været a-kassemedlem i minimum et år forud for uddannelsens afslutning og lader sig optage på ny i a-kassen på baggrund af uddannelsen. Medlemmer, der deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, som giver dimittendrettigheder ved uddannelsens afslutning, kan få fritagelse for betaling af kontingent under uddannelsen. Kontingentfritagelsen for medlemmer over år blev indført i forbindelse med efterlønsreformen i 1999, hvor der også blev indført et særskilt efterlønsbidrag. Fritagelsen er betinget af, at de pågældende senest ved uddannelsens start har opfyldt beskæftigelseskravet for dagpenge og betaler efterlønsbidrag. Kontingentfritagelsen for unge under år blev indført med afbureaukratiseringsaftalen i 9. I forbindelse med aftalen fik unge under år, som påbegynder en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse på dimittendvilkår, mulighed for at bevare deres medlemskab af arbejdsløshedskassen under uddannelsen. Der blev ikke stillet krav om, at de pågældende skulle have været berettiget til dagpenge for at have ret til kontingentfritagelse. Dagpenge til dimittender er en fast sats, der svarer til 82 pct. af den højeste dagpengesats. Dimittendsatsen er på 657 kr. pr. dag (13-niveau). Personen kan efter uddannelsens afslutning få beregnet en ny (højere) dagpengesats, hvis personen i øvrigt har haft mindst 12 uger/3 måneder uger beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på ca. 25 timer. Dimittender er ikke omfattet af den såkaldte ungeindsats, som indebærer at dagpengesatsen reduceres til 5 pct. af de maksimale dagpenge efter 6 måneder for ledige under 25 år, som ikke har nogen erhvervskompetence-givende uddannelse. 11

13 2.1 Udvikling i dimittendledigheden Dimittendledigheden har været stigende siden den økonomiske afmatning satte ind i slutningen af 8 for dimittender på alle uddannelsesniveauer, jf. figur 1. Det samlede antal dimittendledige (inkl. aktiverede) steg således fra ca. 5.5 i 8 til 15. i 11. Den samlede ledighedsprocent for alle dimittender lå i 11 på 17 pct. Det var dog lidt lavere end under den seneste lavkonjunktur i 4, hvor den toppede med 19 pct. I boks 3 er der en nærmere gennemgang af opgørelsen af dimittendledigheden. Dimittendledigheden har udviklet sig på nogenlunde samme måde som den generelle ledighed i dagpengesystemet (dvs. antallet af dagpengeberettigede ledige i forhold til antallet af forsikrede på arbejdsmarkedet). Uanset konjunktursituationen ligger dimittendledigheden imidlertid på et højere niveau end den generelle ledighed. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at dimittender (i modsætning til andre forsikrede) som udgangspunkt står uden arbejde, når de forlader uddannelsen, og at gruppens ledighed dermed i høj grad afspejler, hvor lang tid det tager, før personerne finder deres første job. Fx svarer en dimittendledighed på 25 pct. i grove træk til, at alle dimittender i gennemsnit modtager dagpenge i tre måneder, før de finder et job. Der er en tendens til, at forskellen mellem dimittendledigheden og den samlede ledighed forøges i perioder, hvor den samlede ledighed stiger. Dimittendledigheden er således mere konjunkturfølsom. Det skyldes bl.a., at der under en lavkonjunktur bliver skabt færre jobs end normalt, hvilket rammer gruppen af dimittender særligt hårdt, fordi de træder ind på arbejdsmarkedet og har begrænset arbejdsmarkedserfaring. Figur 1: Generel ledighed og ledighed for dimittender fordelt efter uddannelsesniveau KVU MVU Erhvervsfaglige LVU Generel ledighed Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Siden 8 er dimittendledigheden relativt set steget mest for personer med erhvervsfaglige uddannelser. Ledigheden for personer, som afsluttede en mellemlang videregående uddannelse, er ligeledes steget væsentligt siden 8. Ledighedsprocenten for dimittender fra erhvervsfaglige uddannelser var dog den eneste, der i 11 lå over niveauet i 4. 12

14 Gennem hele perioden fra 1998 og frem til 11 har personer med erhvervsfaglige uddannelser haft den laveste dimittendledighed, hvilket givetvis skal ses i sammenhæng med, at de erhvervsfaglige uddannelser gennem vekseluddannelses-systemet (skiftende skole- og praktikforløb) har tættere kontakt med potentielle arbejdsgivere. Omvendt har dimittendledighedsprocenten været højest for personer med lange videregående uddannelser igennem hele perioden. Det samlede antal dimittendledige fra lange videregående uddannelser steg fra knap 2.5 i 8 til ca. 4.5 i 11. Dimittendledighedsprocenten for personer med lang videregående uddannelse var dog fortsat lavere i 11 end i 4, hvor den lå på pct. Boks 3: Dimittendledighed Dimittendledighedsprocenten opgøres som antallet af helårsledige dimittender divideret med det samlede antal dagpengeberettigede dimittender i året. Til at opgøre antallet af (brutto)ledige dimittender dvs. tælleren i ledighedsprocenten kombineres Dagpengeudbetalingsregistret (RAM) med Danmarks Statistiks register for offentligt forsørgede (OF). RAM indeholder oplysninger om, hvem der modtager dagpenge på dimittendvilkår, mens OF indeholder præcise markeringer af helårsledigheden (netto og brutto). Endelig anvendes Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Før 7 suppleres RAM med en helårsopgørelse af bruttoledigheden på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-forløbsdatabase. På grund af løbende ændringer i RAM er helårsledigheden opgjort på baggrund af oplysningerne fra OF og DREAM, mens RAM kun benyttes til at identificere personer, som modtager dagpenge på dimittendvilkår. Personer, der på et tidspunkt i året har haft en dimittendmarkering, får tilskrevet hele kalenderårets ledighed fra OF og DREAM. Hermed indeholder opgørelsen også personer (herunder dimittender) i løntilskud, som ikke er indeholdt i RAM. Antallet af dagpengeberettigede dimittender dvs. nævneren i ledighedsprocenten omfatter som udgangspunkt personer, der afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke påbegynder en ny uddannelse inden for tre måneder. Grænsen på tre måneder for påbegyndelse af ny uddannelse er valgt, fordi personer, der eksempelvis afslutter en bacheloruddannelse op til sommerferien og påbegynder kandidatuddannelsen umiddelbart efter sommerferie, dermed ikke medregnes som dagpengeberettigede dimittender. Opgørelsen af antal dagpengeberettigede dimittender er foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks Elevregister, hvor man kan følge alle personers uddannelsesforløb helt tilbage til For at sikre, at alle dimittendledige tæller med i nævneren, medtages desuden personer, der modtager dimittenddagpenge i året, men som er dimitteret fra tidligere år. Sammenligning med Akademikernes dimittendledighedsstatistik Akademikerne udarbejder ledighedsstatistik for nyuddannede akademikere på månedsbasis. Akademikerne opgør dimittendledigheden som antallet af helårsledige dimittender med en kandidatalder under et år divideret med det samlede antal a- kassemedlemmer med en kandidatalder under et år. Dette ledighedsbegreb adskiller sig således væsentligt fra den måde, dimittendledigheden er opgjort på i denne rapport. Det 13

15 skyldes først og fremmest, at det alene omfatter forsikrede ledige, som er dimitteret for højst et år siden. I modsætning hertil omfatter det dimittendledighedsbegreb, der anvendes i denne rapport, alle ledige som modtager og/eller er berettiget til at modtage dagpenge på dimittendvilkår. Det betyder bl.a., at dimittendledighedsperioder, der er længere end et år, ikke er medregnet i Akademikernes opgørelse, men indgår i opgørelsen af dimittendledigheden i denne rapport. Endvidere er Akademikernes dimittendledighed opgjort på månedsbasis, mens dimittendledigheden i denne rapport er opgjort på årsbasis. Disse forskelle medfører, at det i praksis er vanskeligt at sammenligne de to opgørelser af dimittendledigheden. Det samlede antal dimittender med lange videregående uddannelser steg gradvist fra knap 8. i 1998 til godt 14. i 11, jf. figur 2. Det svarer til en stigning på 8 pct. Denne udvikling dækker dog over en væsentlig variation på tværs af uddannelsesgrupper. I 1998 lå antallet af nyuddannede magistre på nogenlunde samme niveau som antallet af nyuddannede kandidater med samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater fra andre uddannelser. I de seneste 15 år er antallet af nyuddannede magistre imidlertid steget kraftigere end antallet af nyuddannede fra andre kandidatretninger. Således er antallet af nyuddannede magistre mere end fordoblet i perioden, mens antallet af nyuddannede kandidater med andre kandidatretninger er steget med knap 7 pct. Figur 2: Antal dimittender fra lange videregående uddannelser 1 pers. 6 1 pers Samfundsvidenskab Magister Andre Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Magistre har de seneste årtier haft en dimittendledighed, der systematisk har ligget på et højere niveau end dimittender fra andre uddannelsesretninger, jf. figur 3. Der er dog en tendens til, at denne forskel er blevet en smule indsnævret over tid. Dimittendledigheden for magistre lå på omkring 28 pct. i 11, mens den for kandidater med samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater med andre uddannelser lå på ca. 18 pct. i 11. Antallet af ledige magistre er steget fra 1.5 i 8 til 2.5 i 11. Ledighedsprocenten er for alle uddannelsesretninger dog væsentligt under niveauet i 4, hvor ledigheden sidst toppede. 14

16 Figur 3: Dimittendledighed på lange videregående uddannelser Samfundsvidenskab Magistre Andre Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Danmarks Statistik og egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Inden for gruppen af magistre er der betydelig forskel i dimittendledigheden. Det fremgår af figur 4, at magistre med en humanistisk uddannelsesbaggrund har en højere ledighedsprocent end andre magistre. I 11 var ledighedsprocenten blandt magistre med humanistisk baggrund 9 pct.-point højere end blandt magistre med en naturvidenskabelig baggrund. Magistre med humanistiske uddannelser er i et vist omfang overrepræsenteret i ledigheden. Blandt ledige magistre i 11 udgør kandidater med humanistisk uddannelsesbaggrund således ca. 7 pct. Blandt antallet af magistre, der dimitterede i 11, udgør kandidater med humanistisk baggrund omkring 63 pct. Efter den økonomiske afmatning i 8 er dimittendledighedsprocenten blandt magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund steget til nogenlunde det samme niveau som for kandidater med humanistisk baggrund. 15

17 Figur 4: Dimittendledighed blandt magistre Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskab Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Danmarks Statistik og egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 2.2 Sammensætning af dimittenddagpengeforløb Da dimittender som udgangspunkt står uden arbejde, når de forlader studie, er der således en væsentligt større andel af dimittenderne, der er berørt af ledighed end i arbejdsstyrken generelt. Den samlede ledighedsprocent for dimittender afhænger således af, hvor stor en andel der bliver ledige (andel ledighedsberørte), og hvor lang tid de i gennemsnit er ledige (gennemsnitlig ledighedsgrad). Den højere dimittendledighed for magistre kan således skyldes hhv. en højere andel ledighedsberørte og/eller et længere gennemsnitligt ledighedsforløb. Figur 5 viser udviklingen i andelen af bruttoledighedsberørte dimittenddagpengemodtagere (dvs. inkl. aktiverede) fordelt på uddannelsesretninger. Det ses, at nyuddannede magistre i gennem hele perioden har haft en højere andel ledighedsberørte end andre uddannelsesretninger. I 11 var der således knap 7 pct. af de nyuddannede magistre, der var berørt af ledighed. Til sammenligning var tallet for nyuddannede kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser knap 5 pct. 16

18 Figur 5: Ledighedsberørte dimittender Samfundsvidenskab Magister Andre Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Figur 6 viser den gennemsnitlige ledighedsgrad fordelt på uddannelsesretninger. Ledighedsgraden viser, hvor længe en ledig i gennemsnit er ledig. Nyuddannede magistre har i hele perioden haft en højere ledighedsgrad end andre nyuddannede kandidater. Med andre ord har nyuddannede magistre i gennemsnit haft et længere ledighedsforløb end nyuddannede fra de andre uddannelsesgrupper. Det ses desuden, at dimittendledighedsgraden blandt andre kandidater fra lange videregående uddannelser steg mindre efter 8 end for magistre og kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser. Ledighedsgraden for nyuddannede magistre steg således med 11 pct.-point fra 8 til 11, mens den i samme periode steg med 13 pct.-point for nyuddannede kandidater med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Omvendt steg den med 7 pct.-point for nyuddannede kandidater med andre uddannelser. Den højere ledighedsprocent for nyuddannede magistre skyldes således både en højere andel ledighedsberørte og et gennemsnitligt længere ledighedsforløb. 17

19 Figur 6: Ledighedsgrad blandt dimittender Samfundsvidenskab Magister Andre Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Inden for gruppen af magistre har nyuddannede kandidater fra humanistiske uddannelser en højere andel af ledighedsberørte end de øvrige grupper af nyuddannede magistre, jf. figur 7. Blandt magistre med en samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig baggrund lå andelen af dimittendledighedsberørte på ca. 55 pct. i 8, mens den tilsvarende andel var på 67 pct. for magistre med en humanistisk baggrund. Fra 8 og frem steg andelen af ledighedsberørte nyuddannede magistre med en samfundsvidenskabelig uddannelse relativt kraftigt. I 11 var andelen af magistre med en samfundsvidenskabelig uddannelse, som var berørt af dimittendledighed, derfor på stort set samme niveau som for magistre med en humanistisk uddannelse. Der er ikke sket en tilsvarende stigning i andelen af ledighedsberørte magistre med en naturvidenskabelig baggrund. I 11 lå denne andel på knap 6 pct., mens den blandt øvrige magistre lå på ca. 7 pct. Det er således nyuddannede magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund, der blev hårdest ramt af den økonomiske krise. 18

20 Figur 7: Ledighedsberørte magistre Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskab Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. I hele perioden har nyuddannede magistre med en baggrund i humaniora i gennemsnit haft de længste ledighedsforløb, mens nyuddannede magistre med en naturvidenskabelig baggrund omvendt har haft de korteste forløb, jf. figur 8. Siden 8 er ledighedsgraden blandt nyuddannede magistre med samfundsvidenskabelige uddannelser dog steget mere end blandt andre magistre, og i 11 var den gennemsnitlige ledighedsperiode omtrent den samme for magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund og magistre med en humanistisk baggrund. Figur 8: Ledighedsgrad blandt magistre Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskab Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 19

21

22 3. Jobsituationen for dimittender I dette afsnit analyseres jobsituationen for nyuddannede magistre, særligt med henblik på at kortlægge deres beskæftigelsesomfang og hvor de finder beskæftigelse. 3.1 Beskæftigelsesgrad for dimittender Knap 8 pct. af magistrene var i beskæftigelse året efter, de dimitterede. Til sammenligning var tallet knap 9 pct. for kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater fra andre uddannelser. Det fremgår af figur 9, som viser andelen af dimittender fra 1, som var i beskæftigelse i 11. Inden for gruppen af magistre er der betydelig variation i beskæftigelsesgraden året efter, de dimitterede. Naturvidenskabelige kandidater har således en væsentligt højere beskæftigelsesgrad end kandidater med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk baggrund. I 11 havde magistre med naturvidenskabelig baggrund en beskæftigelsesgrad på 86 pct., mens den for magistre med en humanistisk uddannelse lå på 77 pct. Figur 9: Beskæftigelsesgrad i 11 for kandidater, der dimitterede i Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Beskæftigelsesgraden er alene beregnet for dimittender, der foreligger beskæftigelsesoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Der er også foretaget en beregning, der viser beskæftigelsesgraden tre år efter studiet blev afsluttet. Opgørelsen er foretaget for personer, der færdiggjorde deres studie i hhv. 5 og 8, bl.a. for at vurdere hvorvidt konjunkturforholdene har betydning for de forskellige gruppers beskæftigelsesgrad. Blandt kandidater, der dimitterede i 5, var beskæftigelsesgraden lavest for magistre både et og tre år efter, de dimitterede, jf. figur 1. Efter tre år (dvs. i 8) var beskæftigelsesgraden for magistre dog kun en smule lavere end beskæftigelsesgraden for kandidater med andre uddannelser. Der sker således en vis indhentning. Inden for gruppen af magistre havde dimittender med en naturvidenskabelig baggrund den højeste 21

23 beskæftigelsesgrad både et og tre år efter afsluttet uddannelse. Omvendt har magistre med en humanistisk uddannelsesbaggrund den laveste beskæftigelsesgrad på begge tidspunkter. Figur 1: Beskæftigelsesgrad i 6 og 8 for dimittender fra Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Beskæftigelsesgraden er alene beregnet for dimittender, der foreligger beskæftigelsesoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Beskæftigelsessituationen var vanskeligere for unge, der dimitterede i 8, end for unge, der dimitterede i 5. Det afspejler konjunkturtilbageslaget. Et år efter afsluttet uddannelse var billedet fortsat, at magistrene havde den laveste beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 11. Desuden er der indikationer på, at nyuddannede magistre er ramt lidt hårdere af krisen end andre dimittender. For dimittender fra 5 var forskellen i beskæftigelsesgraden mellem humaniora og samfundsvidenskabelige uddannelser eksempelvis på 4 pct.-point tre år efter, de dimitterede. Dette tal var steget til 6 pct.- point for dimittender fra 8. Inden for gruppen af magistre, der dimitterede i 8, var det naturvidenskabelige kandidater, der havde den højeste beskæftigelsesgrad både et og tre år efter afsluttet studium. Kandidater med en baggrund inden for humaniora havde den laveste beskæftigelsesgrad et år efter, de dimitterede. Efter tre år var beskæftigelsesgraden for humanister dog på nogenlunde det samme niveau som beskæftigelsesgraden blandt andre magistre. Der er således en tendens til, at beskæftigelsesgraden for magistre med en humanistisk baggrund gradvist nærmer sig beskæftigelsesgraden for øvrige magistre. 22

24 Figur 11: Beskæftigelsesgrad i 9 og 11 for dimittender fra Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Beskæftigelsesgraden er alene beregnet for dimittender, der foreligger beskæftigelsesoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 3.2 Overuddannelse blandt dimittender Det er ikke alene relevant at se på, hvor stor en andel af de nyuddannede kandidater, der er i beskæftigelse. Det er ligeledes vigtigt at se på, hvor mange af de nyuddannede der har et job, som de formelt set er overkvalificerede til. Det vil sige, at de varetager en jobfunktion, som ikke matcher deres uddannelsesmæssige baggrund. Overuddannelse kan være et udtryk for, at de kvalifikationer, de nyuddannede kandidater har, ikke udnyttes fuldt ud. I det følgende belyses derfor, hvor stor en andel af beskæftigede nyuddannede kandidater, der kan siges at være overuddannede. Overuddannede dimittender er defineret som nyuddannede kandidater, der varetager en jobfunktion, som hverken omfatter ledelse eller forudsætter et vidensniveau, som normalt opnås på en lang videregående uddannelse (se boks 4). Figur 12 viser, hvor stor en andel af de beskæftigede dimittender fra 1, som året efter havde et job, de formelt set var overkvalificerede til. Det ses, at graden af overuddannelse er højst for dimittender fra samfundsvidenskabelige uddannelser. Her var 28 pct. af de beskæftigede formelt set overuddannede et år efter, de dimitterede. Tilsvarende var tallet 22 pct. for nyuddannede magistre og 14 pct. for andre nyuddannede kandidater. 23

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Regeringens model for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser opgør ikke antallet af dimittender konsistent på tværs af årgange Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Analyse 19. september 2013

Analyse 19. september 2013 1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Ledighed i Østdanmark december 2008. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 1 BAGGRUND 2 LEDIGHEDEN I ØSTDANMARK 2 AKADEMIKERE, BYGGEFAGENE OG IKKE-FAGLÆRTE

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året. Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

UNIVERSITETS- UDDANNEDES VEJ UD PÅ ARBEJDSMARKEDET

UNIVERSITETS- UDDANNEDES VEJ UD PÅ ARBEJDSMARKEDET UNIVERSITETS- UDDANNEDES VEJ UD PÅ ARBEJDSMARKEDET KONTAKT Claus Aastrup Seidelin Cheføkonom clas@dea.nu Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, cheføkonom, DEA Lukas Hidan, projektassistent, DEA Dato for udgivelse:

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Ledighedsstatistik, februar 2015

Ledighedsstatistik, februar 2015 221 224 227 221 231 234 237 231 241 244 247 241 251 254 257 251 261 264 267 261 271 274 277 271 281 284 287 281 291 294 297 291 211 214 217 211 2111 2114 2117 2111 2121 2124 2127 2121 2131 2134 2137 2131

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere