Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014"

Transkript

1 Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre Januar 14 1

2 ARBEJDSMARKEDET FOR NYUDDANNEDE MAGISTRE Januar 14

3 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K Kraka er en uafhængig og almennyttig fond, der arbejder med økonomiske analyser og forslag, som kan bidrage til at skabe debat om og løse centrale samfundsøkonomiske udfordringer. Udgivet: Januar 14 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammenfatning Indledning Ledigheden for dimittender Udvikling i dimittendledigheden Sammensætning af dimittenddagpengeforløb Jobsituationen for dimittender Beskæftigelsesgrad for dimittender Overuddannelse blandt dimittender Sektor og branchefordeling blandt dimittender Virksomhedsstørrelse for privatansatte Bilagsfigurer Appendiks

5 4

6 Forord Denne rapport undersøger arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Rapporten består af to dele. Del 1 analyserer udviklingen i og sammensætningen af nyuddannede magistres ledighed (dimittendledighed). Del 2 analyserer nyuddannede magistres jobsituation. I hele rapporten sammenlignes magistre med kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater fra andre uddannelsesretninger. Rapporten er finansieret af Dansk Magisterforening (DM) og udarbejdet af Esben Anton Schultz, Kristian Thor Jakobsen og Katrine Tofthøj Jakobsen. København, januar 14. 5

7 6

8 Sammenfatning I denne rapport gennemføres en deskriptiv analyse af arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Rapporten er delt op i to dele. Del 1 opgør og beskriver udviklingen i og sammensætningen af dimittendledigheden for magistre. Del 2 undersøger jobsituationen for nyuddannede magistre, særligt med henblik på at kortlægge deres beskæftigelsesomfang og hvor de finder beskæftigelse. Hovedkonklusionerne i del 1 er: Siden 8, hvor den økonomiske afmatning for alvor satte ind, er det samlede antal dimittendledige steget fra godt 5.5 i 8 til ca. 15. i 11. Den samlede dimittendledighed var i 11 på 17 pct. Det var lidt lavere end i 4, hvor ledigheden toppede under det seneste økonomiske tilbageslag. Dimittendledigheden har systematisk ligget på et højere niveau end den generelle ledighed. Det gælder især for personer med lange videregående uddannelser, som i alle år har en højere dimittendledighed end personer fra andre uddannelsesniveauer. Når dimittendledigheden ligger på et højere niveau end den generelle ledighed, skal det blandt andet ses i sammenhæng med, at en større andel af dimittender bliver berørt af ledighed end i arbejdsstyrken generelt. Der er relativt flere personer med lange videregående uddannelser, som får dimittenddagpenge. Fx modtog mere end 6 pct. af dem, som afsluttede en lang videregående uddannelse i 11, dimittenddagpenge. De seneste årtier har magistre haft en højere dimittendledighed end andre kandidatuddannelser. Eksempelvis lå dimittendledigheden for magistre på omkring 28 pct. i 11. Til sammenligning lå den på ca. 18 pct. for andre kandidater i 11. Det svarer i grove træk til, at alle nyuddannede magistre i gennemsnit modtager dagpenge i ca. 15 uger, før de finder job, mens andre nyuddannede kandidater i gennemsnit får dagpenge i omkring 1 uger, inden de kommer i beskæftigelse. Den højere ledighed blandt nyuddannede magistre skyldes dels, at en højere andel er berørt af ledighed og dels, at de har et længere gennemsnitligt ledighedsforløb. Inden for gruppen af magistre har nyuddannede magistre med en humanistisk uddannelsesbaggrund en højere ledighed end andre nyuddannede magistre. Fx var dimittendledigheden for magistre med en humanistisk baggrund på godt pct. i 11, mens den lå på godt 21 pct. for magistre med en naturvidenskabelig baggrund i 11. I kølvandet på den økonomiske afmatning i 8 er dimittendledigheden blandt magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund dog steget til nogenlunde det samme niveau som for magistre med en humanistisk baggrund. 7

9 Hovedkonklusionerne i del 2 er: Sammenlignet med andre nyuddannede kandidater har nyuddannede magistre en lavere beskæftigelsesgrad et år efter, de dimitterer. Eksempelvis var knap 8 pct. af de magistre, der dimitterede i 1, i beskæftigelse i 11, mens tallet var knap 9 pct. for nyuddannede kandidater fra andre uddannelser. Tre år efter afsluttet uddannelse, har magistre dog indhentet en del af beskæftigelsesefterslæbet til andre kandidatuddannelser. Inden for gruppen af magistre er der betydelig variation i beskæftigelsesgraden året efter, de dimitterer. Magistre med en naturvidenskabelig uddannelse har således en væsentligt højere beskæftigelsesgrad end magistre med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse. Forskellen i beskæftigelsesgraden er mindre tre år efter afsluttet uddannelse. Mere end hver femte af de nyuddannede kandidater, der året efter var i beskæftigelse, havde et job, de formelt set (og med de her anvendte kriterier) var overkvalificerede til. Graden af overuddannelse er højest blandt samfundsvidenskabelige kandidater, hvor 28 pct. af de beskæftigede formelt set er overuddannede året efter, de dimitterer. Tallet for nyuddannede magistre er 22 pct., mens det for nyuddannede kandidater fra andre uddannelser er 14 pct. Inden for gruppen af magistre er det især nyuddannede magistre med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse som varetager jobs, de efter de anvendte kriterier er overkvalificerede til. Andelen af beskæftigede i den private sektor er lavere for nyuddannede magistre end for andre nyuddannede kandidater. Det gælder både et og tre år efter, de dimitterer. I kølvandet på finanskrisen har der dog været et kraftigt fald i andelen af især kandidater fra andre uddannelser (end magistre og samfundsvidenskabelige uddannelser) som bliver ansat i den private sektor. Sammenlignet med nyuddannede kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser, bliver nyuddannede magistre i højere grad ansat i brancherne Offentlig administration, undervisning og sundhed, Information og kommunikation og Kultur, fritid og anden service. Omvendt bliver de i mindre grad ansat i brancherne Erhvervsservice, Finansiering og forsikring og Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. I forhold til andre kandidatuddannelser er der en tendens til, at nyuddannede magistre i højere grad bliver ansat i mindre virksomheder. Inden for gruppen af magistre er det især magistre med en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse, der ansættes i mindre virksomheder. 8

10 1. Indledning I denne rapport gennemføres en deskriptiv analyse af arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Rapporten er delt op i to dele. Del 1 opgør og beskriver udviklingen i og sammensætningen af dimittendledigheden for magistre. I denne del ses bl.a. på, hvordan dimittendledigheden har udviklet sig under den økonomiske afmatning, som for alvor satte ind i slutningen af 8. Desuden analyseres varigheden af ledighedsforløbene. Del 2 omhandler dimittendernes jobsituation. Her ses bl.a. på beskæftigelsesgraden for nyuddannede magistre, samt hvor de får deres første job, og hvor de er ansat tre år efter færdiggjort studie. Endvidere analyseres, hvor stor en andel af de beskæftigede dimittender, der har en jobfunktion, som matcher deres formelle kompetence. I hele rapporten sammenlignes magistre med kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater fra andre studieretninger. Endvidere er gruppen af magistre opdelt på humaniora, samfundsvidenskabelige uddannelser og naturvidenskabelige uddannelser. I boks 1 præsenteres de enkelte uddannelsesgrupper nærmere og i appendikstabel A-C er der en detaljeret oversigt over, hvilke uddannelser, de enkelte uddannelsesgrupper består af. Analyserne bygger på offentligt tilgængelige statistikker fra Danmarks Statistik og på opgørelser foretaget på baggrund af Krakas adgang til registerdata hos Danmarks Statistik. Boks 1: Opgørelse af uddannelsesretninger I denne rapport er nyuddannede kandidater inddelt i tre grupper: 1) Magistre, som indeholder alle de uddannelser, der ifølge DM selv typisk søger medlemskab i DM. Magistre omfatter således både personer med humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelser. 2) Samfundsvidenskabelige uddannelser, som består af alle de samfundsvidenskabelige uddannelser, der typisk ikke er medlem af DM (fx cand. jur., cand. polit. mv.). 3) Andre kandidatuddannelser, som omfatter alle de kandidatuddannelser, der hverken er magistre eller samfundsvidenskabelige uddannelser. Den gruppe består således først og fremmest af tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser, samt en række naturvidenskabelige uddannelser, som ikke er medlemmer af DM. Gruppen af magistre er endvidere opdelt efter uddannelsesretning: Humaniora, samfundsvidenskabelige uddannelser og naturvidenskabelige uddannelser. 9

11 1

12 2. Ledigheden for dimittender I det danske dagpengesystem har personer, som afslutter en uddannelse, særlige muligheder for at blive berettiget til dagpenge på såkaldte dimittendvilkår. Personer, som modtager dagpenge på dimittendvilkår, kaldes dimittendledige. I boks 2 er der en kort gennemgang af de danske dimittendregler. Boks 2: Gældende regler for dimittenddagpenge Dimittender, der optages i en a-kasse ved uddannelsens afslutning, kan få ret til dagpenge i 2 år, når de har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en EGU. Dagpenge kan udbetales en måned efter uddannelsens afslutning (karensperiode). Et a-kassemedlem skal ikke gennemgå en karenstid på én måned, hvis pågældende har været a-kassemedlem i minimum et år forud for uddannelsens afslutning og lader sig optage på ny i a-kassen på baggrund af uddannelsen. Medlemmer, der deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, som giver dimittendrettigheder ved uddannelsens afslutning, kan få fritagelse for betaling af kontingent under uddannelsen. Kontingentfritagelsen for medlemmer over år blev indført i forbindelse med efterlønsreformen i 1999, hvor der også blev indført et særskilt efterlønsbidrag. Fritagelsen er betinget af, at de pågældende senest ved uddannelsens start har opfyldt beskæftigelseskravet for dagpenge og betaler efterlønsbidrag. Kontingentfritagelsen for unge under år blev indført med afbureaukratiseringsaftalen i 9. I forbindelse med aftalen fik unge under år, som påbegynder en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse på dimittendvilkår, mulighed for at bevare deres medlemskab af arbejdsløshedskassen under uddannelsen. Der blev ikke stillet krav om, at de pågældende skulle have været berettiget til dagpenge for at have ret til kontingentfritagelse. Dagpenge til dimittender er en fast sats, der svarer til 82 pct. af den højeste dagpengesats. Dimittendsatsen er på 657 kr. pr. dag (13-niveau). Personen kan efter uddannelsens afslutning få beregnet en ny (højere) dagpengesats, hvis personen i øvrigt har haft mindst 12 uger/3 måneder uger beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på ca. 25 timer. Dimittender er ikke omfattet af den såkaldte ungeindsats, som indebærer at dagpengesatsen reduceres til 5 pct. af de maksimale dagpenge efter 6 måneder for ledige under 25 år, som ikke har nogen erhvervskompetence-givende uddannelse. 11

13 2.1 Udvikling i dimittendledigheden Dimittendledigheden har været stigende siden den økonomiske afmatning satte ind i slutningen af 8 for dimittender på alle uddannelsesniveauer, jf. figur 1. Det samlede antal dimittendledige (inkl. aktiverede) steg således fra ca. 5.5 i 8 til 15. i 11. Den samlede ledighedsprocent for alle dimittender lå i 11 på 17 pct. Det var dog lidt lavere end under den seneste lavkonjunktur i 4, hvor den toppede med 19 pct. I boks 3 er der en nærmere gennemgang af opgørelsen af dimittendledigheden. Dimittendledigheden har udviklet sig på nogenlunde samme måde som den generelle ledighed i dagpengesystemet (dvs. antallet af dagpengeberettigede ledige i forhold til antallet af forsikrede på arbejdsmarkedet). Uanset konjunktursituationen ligger dimittendledigheden imidlertid på et højere niveau end den generelle ledighed. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at dimittender (i modsætning til andre forsikrede) som udgangspunkt står uden arbejde, når de forlader uddannelsen, og at gruppens ledighed dermed i høj grad afspejler, hvor lang tid det tager, før personerne finder deres første job. Fx svarer en dimittendledighed på 25 pct. i grove træk til, at alle dimittender i gennemsnit modtager dagpenge i tre måneder, før de finder et job. Der er en tendens til, at forskellen mellem dimittendledigheden og den samlede ledighed forøges i perioder, hvor den samlede ledighed stiger. Dimittendledigheden er således mere konjunkturfølsom. Det skyldes bl.a., at der under en lavkonjunktur bliver skabt færre jobs end normalt, hvilket rammer gruppen af dimittender særligt hårdt, fordi de træder ind på arbejdsmarkedet og har begrænset arbejdsmarkedserfaring. Figur 1: Generel ledighed og ledighed for dimittender fordelt efter uddannelsesniveau KVU MVU Erhvervsfaglige LVU Generel ledighed Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Siden 8 er dimittendledigheden relativt set steget mest for personer med erhvervsfaglige uddannelser. Ledigheden for personer, som afsluttede en mellemlang videregående uddannelse, er ligeledes steget væsentligt siden 8. Ledighedsprocenten for dimittender fra erhvervsfaglige uddannelser var dog den eneste, der i 11 lå over niveauet i 4. 12

14 Gennem hele perioden fra 1998 og frem til 11 har personer med erhvervsfaglige uddannelser haft den laveste dimittendledighed, hvilket givetvis skal ses i sammenhæng med, at de erhvervsfaglige uddannelser gennem vekseluddannelses-systemet (skiftende skole- og praktikforløb) har tættere kontakt med potentielle arbejdsgivere. Omvendt har dimittendledighedsprocenten været højest for personer med lange videregående uddannelser igennem hele perioden. Det samlede antal dimittendledige fra lange videregående uddannelser steg fra knap 2.5 i 8 til ca. 4.5 i 11. Dimittendledighedsprocenten for personer med lang videregående uddannelse var dog fortsat lavere i 11 end i 4, hvor den lå på pct. Boks 3: Dimittendledighed Dimittendledighedsprocenten opgøres som antallet af helårsledige dimittender divideret med det samlede antal dagpengeberettigede dimittender i året. Til at opgøre antallet af (brutto)ledige dimittender dvs. tælleren i ledighedsprocenten kombineres Dagpengeudbetalingsregistret (RAM) med Danmarks Statistiks register for offentligt forsørgede (OF). RAM indeholder oplysninger om, hvem der modtager dagpenge på dimittendvilkår, mens OF indeholder præcise markeringer af helårsledigheden (netto og brutto). Endelig anvendes Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Før 7 suppleres RAM med en helårsopgørelse af bruttoledigheden på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-forløbsdatabase. På grund af løbende ændringer i RAM er helårsledigheden opgjort på baggrund af oplysningerne fra OF og DREAM, mens RAM kun benyttes til at identificere personer, som modtager dagpenge på dimittendvilkår. Personer, der på et tidspunkt i året har haft en dimittendmarkering, får tilskrevet hele kalenderårets ledighed fra OF og DREAM. Hermed indeholder opgørelsen også personer (herunder dimittender) i løntilskud, som ikke er indeholdt i RAM. Antallet af dagpengeberettigede dimittender dvs. nævneren i ledighedsprocenten omfatter som udgangspunkt personer, der afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke påbegynder en ny uddannelse inden for tre måneder. Grænsen på tre måneder for påbegyndelse af ny uddannelse er valgt, fordi personer, der eksempelvis afslutter en bacheloruddannelse op til sommerferien og påbegynder kandidatuddannelsen umiddelbart efter sommerferie, dermed ikke medregnes som dagpengeberettigede dimittender. Opgørelsen af antal dagpengeberettigede dimittender er foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks Elevregister, hvor man kan følge alle personers uddannelsesforløb helt tilbage til For at sikre, at alle dimittendledige tæller med i nævneren, medtages desuden personer, der modtager dimittenddagpenge i året, men som er dimitteret fra tidligere år. Sammenligning med Akademikernes dimittendledighedsstatistik Akademikerne udarbejder ledighedsstatistik for nyuddannede akademikere på månedsbasis. Akademikerne opgør dimittendledigheden som antallet af helårsledige dimittender med en kandidatalder under et år divideret med det samlede antal a- kassemedlemmer med en kandidatalder under et år. Dette ledighedsbegreb adskiller sig således væsentligt fra den måde, dimittendledigheden er opgjort på i denne rapport. Det 13

15 skyldes først og fremmest, at det alene omfatter forsikrede ledige, som er dimitteret for højst et år siden. I modsætning hertil omfatter det dimittendledighedsbegreb, der anvendes i denne rapport, alle ledige som modtager og/eller er berettiget til at modtage dagpenge på dimittendvilkår. Det betyder bl.a., at dimittendledighedsperioder, der er længere end et år, ikke er medregnet i Akademikernes opgørelse, men indgår i opgørelsen af dimittendledigheden i denne rapport. Endvidere er Akademikernes dimittendledighed opgjort på månedsbasis, mens dimittendledigheden i denne rapport er opgjort på årsbasis. Disse forskelle medfører, at det i praksis er vanskeligt at sammenligne de to opgørelser af dimittendledigheden. Det samlede antal dimittender med lange videregående uddannelser steg gradvist fra knap 8. i 1998 til godt 14. i 11, jf. figur 2. Det svarer til en stigning på 8 pct. Denne udvikling dækker dog over en væsentlig variation på tværs af uddannelsesgrupper. I 1998 lå antallet af nyuddannede magistre på nogenlunde samme niveau som antallet af nyuddannede kandidater med samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater fra andre uddannelser. I de seneste 15 år er antallet af nyuddannede magistre imidlertid steget kraftigere end antallet af nyuddannede fra andre kandidatretninger. Således er antallet af nyuddannede magistre mere end fordoblet i perioden, mens antallet af nyuddannede kandidater med andre kandidatretninger er steget med knap 7 pct. Figur 2: Antal dimittender fra lange videregående uddannelser 1 pers. 6 1 pers Samfundsvidenskab Magister Andre Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Magistre har de seneste årtier haft en dimittendledighed, der systematisk har ligget på et højere niveau end dimittender fra andre uddannelsesretninger, jf. figur 3. Der er dog en tendens til, at denne forskel er blevet en smule indsnævret over tid. Dimittendledigheden for magistre lå på omkring 28 pct. i 11, mens den for kandidater med samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater med andre uddannelser lå på ca. 18 pct. i 11. Antallet af ledige magistre er steget fra 1.5 i 8 til 2.5 i 11. Ledighedsprocenten er for alle uddannelsesretninger dog væsentligt under niveauet i 4, hvor ledigheden sidst toppede. 14

16 Figur 3: Dimittendledighed på lange videregående uddannelser Samfundsvidenskab Magistre Andre Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Danmarks Statistik og egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Inden for gruppen af magistre er der betydelig forskel i dimittendledigheden. Det fremgår af figur 4, at magistre med en humanistisk uddannelsesbaggrund har en højere ledighedsprocent end andre magistre. I 11 var ledighedsprocenten blandt magistre med humanistisk baggrund 9 pct.-point højere end blandt magistre med en naturvidenskabelig baggrund. Magistre med humanistiske uddannelser er i et vist omfang overrepræsenteret i ledigheden. Blandt ledige magistre i 11 udgør kandidater med humanistisk uddannelsesbaggrund således ca. 7 pct. Blandt antallet af magistre, der dimitterede i 11, udgør kandidater med humanistisk baggrund omkring 63 pct. Efter den økonomiske afmatning i 8 er dimittendledighedsprocenten blandt magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund steget til nogenlunde det samme niveau som for kandidater med humanistisk baggrund. 15

17 Figur 4: Dimittendledighed blandt magistre Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskab Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Danmarks Statistik og egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 2.2 Sammensætning af dimittenddagpengeforløb Da dimittender som udgangspunkt står uden arbejde, når de forlader studie, er der således en væsentligt større andel af dimittenderne, der er berørt af ledighed end i arbejdsstyrken generelt. Den samlede ledighedsprocent for dimittender afhænger således af, hvor stor en andel der bliver ledige (andel ledighedsberørte), og hvor lang tid de i gennemsnit er ledige (gennemsnitlig ledighedsgrad). Den højere dimittendledighed for magistre kan således skyldes hhv. en højere andel ledighedsberørte og/eller et længere gennemsnitligt ledighedsforløb. Figur 5 viser udviklingen i andelen af bruttoledighedsberørte dimittenddagpengemodtagere (dvs. inkl. aktiverede) fordelt på uddannelsesretninger. Det ses, at nyuddannede magistre i gennem hele perioden har haft en højere andel ledighedsberørte end andre uddannelsesretninger. I 11 var der således knap 7 pct. af de nyuddannede magistre, der var berørt af ledighed. Til sammenligning var tallet for nyuddannede kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser knap 5 pct. 16

18 Figur 5: Ledighedsberørte dimittender Samfundsvidenskab Magister Andre Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Figur 6 viser den gennemsnitlige ledighedsgrad fordelt på uddannelsesretninger. Ledighedsgraden viser, hvor længe en ledig i gennemsnit er ledig. Nyuddannede magistre har i hele perioden haft en højere ledighedsgrad end andre nyuddannede kandidater. Med andre ord har nyuddannede magistre i gennemsnit haft et længere ledighedsforløb end nyuddannede fra de andre uddannelsesgrupper. Det ses desuden, at dimittendledighedsgraden blandt andre kandidater fra lange videregående uddannelser steg mindre efter 8 end for magistre og kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser. Ledighedsgraden for nyuddannede magistre steg således med 11 pct.-point fra 8 til 11, mens den i samme periode steg med 13 pct.-point for nyuddannede kandidater med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Omvendt steg den med 7 pct.-point for nyuddannede kandidater med andre uddannelser. Den højere ledighedsprocent for nyuddannede magistre skyldes således både en højere andel ledighedsberørte og et gennemsnitligt længere ledighedsforløb. 17

19 Figur 6: Ledighedsgrad blandt dimittender Samfundsvidenskab Magister Andre Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Inden for gruppen af magistre har nyuddannede kandidater fra humanistiske uddannelser en højere andel af ledighedsberørte end de øvrige grupper af nyuddannede magistre, jf. figur 7. Blandt magistre med en samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig baggrund lå andelen af dimittendledighedsberørte på ca. 55 pct. i 8, mens den tilsvarende andel var på 67 pct. for magistre med en humanistisk baggrund. Fra 8 og frem steg andelen af ledighedsberørte nyuddannede magistre med en samfundsvidenskabelig uddannelse relativt kraftigt. I 11 var andelen af magistre med en samfundsvidenskabelig uddannelse, som var berørt af dimittendledighed, derfor på stort set samme niveau som for magistre med en humanistisk uddannelse. Der er ikke sket en tilsvarende stigning i andelen af ledighedsberørte magistre med en naturvidenskabelig baggrund. I 11 lå denne andel på knap 6 pct., mens den blandt øvrige magistre lå på ca. 7 pct. Det er således nyuddannede magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund, der blev hårdest ramt af den økonomiske krise. 18

20 Figur 7: Ledighedsberørte magistre Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskab Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. I hele perioden har nyuddannede magistre med en baggrund i humaniora i gennemsnit haft de længste ledighedsforløb, mens nyuddannede magistre med en naturvidenskabelig baggrund omvendt har haft de korteste forløb, jf. figur 8. Siden 8 er ledighedsgraden blandt nyuddannede magistre med samfundsvidenskabelige uddannelser dog steget mere end blandt andre magistre, og i 11 var den gennemsnitlige ledighedsperiode omtrent den samme for magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund og magistre med en humanistisk baggrund. Figur 8: Ledighedsgrad blandt magistre Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskab Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 19

21

22 3. Jobsituationen for dimittender I dette afsnit analyseres jobsituationen for nyuddannede magistre, særligt med henblik på at kortlægge deres beskæftigelsesomfang og hvor de finder beskæftigelse. 3.1 Beskæftigelsesgrad for dimittender Knap 8 pct. af magistrene var i beskæftigelse året efter, de dimitterede. Til sammenligning var tallet knap 9 pct. for kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater fra andre uddannelser. Det fremgår af figur 9, som viser andelen af dimittender fra 1, som var i beskæftigelse i 11. Inden for gruppen af magistre er der betydelig variation i beskæftigelsesgraden året efter, de dimitterede. Naturvidenskabelige kandidater har således en væsentligt højere beskæftigelsesgrad end kandidater med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk baggrund. I 11 havde magistre med naturvidenskabelig baggrund en beskæftigelsesgrad på 86 pct., mens den for magistre med en humanistisk uddannelse lå på 77 pct. Figur 9: Beskæftigelsesgrad i 11 for kandidater, der dimitterede i Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Beskæftigelsesgraden er alene beregnet for dimittender, der foreligger beskæftigelsesoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Der er også foretaget en beregning, der viser beskæftigelsesgraden tre år efter studiet blev afsluttet. Opgørelsen er foretaget for personer, der færdiggjorde deres studie i hhv. 5 og 8, bl.a. for at vurdere hvorvidt konjunkturforholdene har betydning for de forskellige gruppers beskæftigelsesgrad. Blandt kandidater, der dimitterede i 5, var beskæftigelsesgraden lavest for magistre både et og tre år efter, de dimitterede, jf. figur 1. Efter tre år (dvs. i 8) var beskæftigelsesgraden for magistre dog kun en smule lavere end beskæftigelsesgraden for kandidater med andre uddannelser. Der sker således en vis indhentning. Inden for gruppen af magistre havde dimittender med en naturvidenskabelig baggrund den højeste 21

23 beskæftigelsesgrad både et og tre år efter afsluttet uddannelse. Omvendt har magistre med en humanistisk uddannelsesbaggrund den laveste beskæftigelsesgrad på begge tidspunkter. Figur 1: Beskæftigelsesgrad i 6 og 8 for dimittender fra Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Beskæftigelsesgraden er alene beregnet for dimittender, der foreligger beskæftigelsesoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Beskæftigelsessituationen var vanskeligere for unge, der dimitterede i 8, end for unge, der dimitterede i 5. Det afspejler konjunkturtilbageslaget. Et år efter afsluttet uddannelse var billedet fortsat, at magistrene havde den laveste beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 11. Desuden er der indikationer på, at nyuddannede magistre er ramt lidt hårdere af krisen end andre dimittender. For dimittender fra 5 var forskellen i beskæftigelsesgraden mellem humaniora og samfundsvidenskabelige uddannelser eksempelvis på 4 pct.-point tre år efter, de dimitterede. Dette tal var steget til 6 pct.- point for dimittender fra 8. Inden for gruppen af magistre, der dimitterede i 8, var det naturvidenskabelige kandidater, der havde den højeste beskæftigelsesgrad både et og tre år efter afsluttet studium. Kandidater med en baggrund inden for humaniora havde den laveste beskæftigelsesgrad et år efter, de dimitterede. Efter tre år var beskæftigelsesgraden for humanister dog på nogenlunde det samme niveau som beskæftigelsesgraden blandt andre magistre. Der er således en tendens til, at beskæftigelsesgraden for magistre med en humanistisk baggrund gradvist nærmer sig beskæftigelsesgraden for øvrige magistre. 22

24 Figur 11: Beskæftigelsesgrad i 9 og 11 for dimittender fra Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Beskæftigelsesgraden er alene beregnet for dimittender, der foreligger beskæftigelsesoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 3.2 Overuddannelse blandt dimittender Det er ikke alene relevant at se på, hvor stor en andel af de nyuddannede kandidater, der er i beskæftigelse. Det er ligeledes vigtigt at se på, hvor mange af de nyuddannede der har et job, som de formelt set er overkvalificerede til. Det vil sige, at de varetager en jobfunktion, som ikke matcher deres uddannelsesmæssige baggrund. Overuddannelse kan være et udtryk for, at de kvalifikationer, de nyuddannede kandidater har, ikke udnyttes fuldt ud. I det følgende belyses derfor, hvor stor en andel af beskæftigede nyuddannede kandidater, der kan siges at være overuddannede. Overuddannede dimittender er defineret som nyuddannede kandidater, der varetager en jobfunktion, som hverken omfatter ledelse eller forudsætter et vidensniveau, som normalt opnås på en lang videregående uddannelse (se boks 4). Figur 12 viser, hvor stor en andel af de beskæftigede dimittender fra 1, som året efter havde et job, de formelt set var overkvalificerede til. Det ses, at graden af overuddannelse er højst for dimittender fra samfundsvidenskabelige uddannelser. Her var 28 pct. af de beskæftigede formelt set overuddannede et år efter, de dimitterede. Tilsvarende var tallet 22 pct. for nyuddannede magistre og 14 pct. for andre nyuddannede kandidater. 23

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen. Analyse af sommerdimittenderne fra 2009 og 2010

Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen. Analyse af sommerdimittenderne fra 2009 og 2010 Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen Analyse af sommerdimittenderne fra 2009 og 2010 Januar 2011 2 Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen Resume Under og lige efter finanskrisen kunne der

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere

Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt den faglige og økonomiske mobilitet for nyuddannede akademikere. Alle nyuddannede akademikere, der færdiggjorde deres uddannelse

Læs mere

Magistrenes beskæftigelses- og ledighedsmønstre

Magistrenes beskæftigelses- og ledighedsmønstre Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Magistrenes beskæftigelses- og ledighedsmønstre Analyse af magistre i Østdanmark Januar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem?

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Velkommen Formand Torben Möger Pedersen Tænketanken DEA Adm. direktør Stina Vrang Elias Forskningschef Martin Junge Hvad skal VEU kunne?

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. juni 2011

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. juni 2011 Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020 juni 2011 1 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Universitetsvej

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. maj 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Faktaark: April 214 Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform Regeringens udspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 21. april 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere