Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014

Transkript

1 Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre Januar 14 1

2 ARBEJDSMARKEDET FOR NYUDDANNEDE MAGISTRE Januar 14

3 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org Kraka er en uafhængig og almennyttig fond, der arbejder med økonomiske analyser og forslag, som kan bidrage til at skabe debat om og løse centrale samfundsøkonomiske udfordringer. Udgivet: Januar 14 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammenfatning Indledning Ledigheden for dimittender Udvikling i dimittendledigheden Sammensætning af dimittenddagpengeforløb Jobsituationen for dimittender Beskæftigelsesgrad for dimittender Overuddannelse blandt dimittender Sektor og branchefordeling blandt dimittender Virksomhedsstørrelse for privatansatte Bilagsfigurer Appendiks

5 4

6 Forord Denne rapport undersøger arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Rapporten består af to dele. Del 1 analyserer udviklingen i og sammensætningen af nyuddannede magistres ledighed (dimittendledighed). Del 2 analyserer nyuddannede magistres jobsituation. I hele rapporten sammenlignes magistre med kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater fra andre uddannelsesretninger. Rapporten er finansieret af Dansk Magisterforening (DM) og udarbejdet af Esben Anton Schultz, Kristian Thor Jakobsen og Katrine Tofthøj Jakobsen. København, januar 14. 5

7 6

8 Sammenfatning I denne rapport gennemføres en deskriptiv analyse af arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Rapporten er delt op i to dele. Del 1 opgør og beskriver udviklingen i og sammensætningen af dimittendledigheden for magistre. Del 2 undersøger jobsituationen for nyuddannede magistre, særligt med henblik på at kortlægge deres beskæftigelsesomfang og hvor de finder beskæftigelse. Hovedkonklusionerne i del 1 er: Siden 8, hvor den økonomiske afmatning for alvor satte ind, er det samlede antal dimittendledige steget fra godt 5.5 i 8 til ca. 15. i 11. Den samlede dimittendledighed var i 11 på 17 pct. Det var lidt lavere end i 4, hvor ledigheden toppede under det seneste økonomiske tilbageslag. Dimittendledigheden har systematisk ligget på et højere niveau end den generelle ledighed. Det gælder især for personer med lange videregående uddannelser, som i alle år har en højere dimittendledighed end personer fra andre uddannelsesniveauer. Når dimittendledigheden ligger på et højere niveau end den generelle ledighed, skal det blandt andet ses i sammenhæng med, at en større andel af dimittender bliver berørt af ledighed end i arbejdsstyrken generelt. Der er relativt flere personer med lange videregående uddannelser, som får dimittenddagpenge. Fx modtog mere end 6 pct. af dem, som afsluttede en lang videregående uddannelse i 11, dimittenddagpenge. De seneste årtier har magistre haft en højere dimittendledighed end andre kandidatuddannelser. Eksempelvis lå dimittendledigheden for magistre på omkring 28 pct. i 11. Til sammenligning lå den på ca. 18 pct. for andre kandidater i 11. Det svarer i grove træk til, at alle nyuddannede magistre i gennemsnit modtager dagpenge i ca. 15 uger, før de finder job, mens andre nyuddannede kandidater i gennemsnit får dagpenge i omkring 1 uger, inden de kommer i beskæftigelse. Den højere ledighed blandt nyuddannede magistre skyldes dels, at en højere andel er berørt af ledighed og dels, at de har et længere gennemsnitligt ledighedsforløb. Inden for gruppen af magistre har nyuddannede magistre med en humanistisk uddannelsesbaggrund en højere ledighed end andre nyuddannede magistre. Fx var dimittendledigheden for magistre med en humanistisk baggrund på godt pct. i 11, mens den lå på godt 21 pct. for magistre med en naturvidenskabelig baggrund i 11. I kølvandet på den økonomiske afmatning i 8 er dimittendledigheden blandt magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund dog steget til nogenlunde det samme niveau som for magistre med en humanistisk baggrund. 7

9 Hovedkonklusionerne i del 2 er: Sammenlignet med andre nyuddannede kandidater har nyuddannede magistre en lavere beskæftigelsesgrad et år efter, de dimitterer. Eksempelvis var knap 8 pct. af de magistre, der dimitterede i 1, i beskæftigelse i 11, mens tallet var knap 9 pct. for nyuddannede kandidater fra andre uddannelser. Tre år efter afsluttet uddannelse, har magistre dog indhentet en del af beskæftigelsesefterslæbet til andre kandidatuddannelser. Inden for gruppen af magistre er der betydelig variation i beskæftigelsesgraden året efter, de dimitterer. Magistre med en naturvidenskabelig uddannelse har således en væsentligt højere beskæftigelsesgrad end magistre med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse. Forskellen i beskæftigelsesgraden er mindre tre år efter afsluttet uddannelse. Mere end hver femte af de nyuddannede kandidater, der året efter var i beskæftigelse, havde et job, de formelt set (og med de her anvendte kriterier) var overkvalificerede til. Graden af overuddannelse er højest blandt samfundsvidenskabelige kandidater, hvor 28 pct. af de beskæftigede formelt set er overuddannede året efter, de dimitterer. Tallet for nyuddannede magistre er 22 pct., mens det for nyuddannede kandidater fra andre uddannelser er 14 pct. Inden for gruppen af magistre er det især nyuddannede magistre med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse som varetager jobs, de efter de anvendte kriterier er overkvalificerede til. Andelen af beskæftigede i den private sektor er lavere for nyuddannede magistre end for andre nyuddannede kandidater. Det gælder både et og tre år efter, de dimitterer. I kølvandet på finanskrisen har der dog været et kraftigt fald i andelen af især kandidater fra andre uddannelser (end magistre og samfundsvidenskabelige uddannelser) som bliver ansat i den private sektor. Sammenlignet med nyuddannede kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser, bliver nyuddannede magistre i højere grad ansat i brancherne Offentlig administration, undervisning og sundhed, Information og kommunikation og Kultur, fritid og anden service. Omvendt bliver de i mindre grad ansat i brancherne Erhvervsservice, Finansiering og forsikring og Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. I forhold til andre kandidatuddannelser er der en tendens til, at nyuddannede magistre i højere grad bliver ansat i mindre virksomheder. Inden for gruppen af magistre er det især magistre med en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse, der ansættes i mindre virksomheder. 8

10 1. Indledning I denne rapport gennemføres en deskriptiv analyse af arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Rapporten er delt op i to dele. Del 1 opgør og beskriver udviklingen i og sammensætningen af dimittendledigheden for magistre. I denne del ses bl.a. på, hvordan dimittendledigheden har udviklet sig under den økonomiske afmatning, som for alvor satte ind i slutningen af 8. Desuden analyseres varigheden af ledighedsforløbene. Del 2 omhandler dimittendernes jobsituation. Her ses bl.a. på beskæftigelsesgraden for nyuddannede magistre, samt hvor de får deres første job, og hvor de er ansat tre år efter færdiggjort studie. Endvidere analyseres, hvor stor en andel af de beskæftigede dimittender, der har en jobfunktion, som matcher deres formelle kompetence. I hele rapporten sammenlignes magistre med kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater fra andre studieretninger. Endvidere er gruppen af magistre opdelt på humaniora, samfundsvidenskabelige uddannelser og naturvidenskabelige uddannelser. I boks 1 præsenteres de enkelte uddannelsesgrupper nærmere og i appendikstabel A-C er der en detaljeret oversigt over, hvilke uddannelser, de enkelte uddannelsesgrupper består af. Analyserne bygger på offentligt tilgængelige statistikker fra Danmarks Statistik og på opgørelser foretaget på baggrund af Krakas adgang til registerdata hos Danmarks Statistik. Boks 1: Opgørelse af uddannelsesretninger I denne rapport er nyuddannede kandidater inddelt i tre grupper: 1) Magistre, som indeholder alle de uddannelser, der ifølge DM selv typisk søger medlemskab i DM. Magistre omfatter således både personer med humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelser. 2) Samfundsvidenskabelige uddannelser, som består af alle de samfundsvidenskabelige uddannelser, der typisk ikke er medlem af DM (fx cand. jur., cand. polit. mv.). 3) Andre kandidatuddannelser, som omfatter alle de kandidatuddannelser, der hverken er magistre eller samfundsvidenskabelige uddannelser. Den gruppe består således først og fremmest af tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser, samt en række naturvidenskabelige uddannelser, som ikke er medlemmer af DM. Gruppen af magistre er endvidere opdelt efter uddannelsesretning: Humaniora, samfundsvidenskabelige uddannelser og naturvidenskabelige uddannelser. 9

11 1

12 2. Ledigheden for dimittender I det danske dagpengesystem har personer, som afslutter en uddannelse, særlige muligheder for at blive berettiget til dagpenge på såkaldte dimittendvilkår. Personer, som modtager dagpenge på dimittendvilkår, kaldes dimittendledige. I boks 2 er der en kort gennemgang af de danske dimittendregler. Boks 2: Gældende regler for dimittenddagpenge Dimittender, der optages i en a-kasse ved uddannelsens afslutning, kan få ret til dagpenge i 2 år, når de har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en EGU. Dagpenge kan udbetales en måned efter uddannelsens afslutning (karensperiode). Et a-kassemedlem skal ikke gennemgå en karenstid på én måned, hvis pågældende har været a-kassemedlem i minimum et år forud for uddannelsens afslutning og lader sig optage på ny i a-kassen på baggrund af uddannelsen. Medlemmer, der deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, som giver dimittendrettigheder ved uddannelsens afslutning, kan få fritagelse for betaling af kontingent under uddannelsen. Kontingentfritagelsen for medlemmer over år blev indført i forbindelse med efterlønsreformen i 1999, hvor der også blev indført et særskilt efterlønsbidrag. Fritagelsen er betinget af, at de pågældende senest ved uddannelsens start har opfyldt beskæftigelseskravet for dagpenge og betaler efterlønsbidrag. Kontingentfritagelsen for unge under år blev indført med afbureaukratiseringsaftalen i 9. I forbindelse med aftalen fik unge under år, som påbegynder en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse på dimittendvilkår, mulighed for at bevare deres medlemskab af arbejdsløshedskassen under uddannelsen. Der blev ikke stillet krav om, at de pågældende skulle have været berettiget til dagpenge for at have ret til kontingentfritagelse. Dagpenge til dimittender er en fast sats, der svarer til 82 pct. af den højeste dagpengesats. Dimittendsatsen er på 657 kr. pr. dag (13-niveau). Personen kan efter uddannelsens afslutning få beregnet en ny (højere) dagpengesats, hvis personen i øvrigt har haft mindst 12 uger/3 måneder uger beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på ca. 25 timer. Dimittender er ikke omfattet af den såkaldte ungeindsats, som indebærer at dagpengesatsen reduceres til 5 pct. af de maksimale dagpenge efter 6 måneder for ledige under 25 år, som ikke har nogen erhvervskompetence-givende uddannelse. 11

13 2.1 Udvikling i dimittendledigheden Dimittendledigheden har været stigende siden den økonomiske afmatning satte ind i slutningen af 8 for dimittender på alle uddannelsesniveauer, jf. figur 1. Det samlede antal dimittendledige (inkl. aktiverede) steg således fra ca. 5.5 i 8 til 15. i 11. Den samlede ledighedsprocent for alle dimittender lå i 11 på 17 pct. Det var dog lidt lavere end under den seneste lavkonjunktur i 4, hvor den toppede med 19 pct. I boks 3 er der en nærmere gennemgang af opgørelsen af dimittendledigheden. Dimittendledigheden har udviklet sig på nogenlunde samme måde som den generelle ledighed i dagpengesystemet (dvs. antallet af dagpengeberettigede ledige i forhold til antallet af forsikrede på arbejdsmarkedet). Uanset konjunktursituationen ligger dimittendledigheden imidlertid på et højere niveau end den generelle ledighed. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at dimittender (i modsætning til andre forsikrede) som udgangspunkt står uden arbejde, når de forlader uddannelsen, og at gruppens ledighed dermed i høj grad afspejler, hvor lang tid det tager, før personerne finder deres første job. Fx svarer en dimittendledighed på 25 pct. i grove træk til, at alle dimittender i gennemsnit modtager dagpenge i tre måneder, før de finder et job. Der er en tendens til, at forskellen mellem dimittendledigheden og den samlede ledighed forøges i perioder, hvor den samlede ledighed stiger. Dimittendledigheden er således mere konjunkturfølsom. Det skyldes bl.a., at der under en lavkonjunktur bliver skabt færre jobs end normalt, hvilket rammer gruppen af dimittender særligt hårdt, fordi de træder ind på arbejdsmarkedet og har begrænset arbejdsmarkedserfaring. Figur 1: Generel ledighed og ledighed for dimittender fordelt efter uddannelsesniveau KVU MVU Erhvervsfaglige LVU Generel ledighed Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Siden 8 er dimittendledigheden relativt set steget mest for personer med erhvervsfaglige uddannelser. Ledigheden for personer, som afsluttede en mellemlang videregående uddannelse, er ligeledes steget væsentligt siden 8. Ledighedsprocenten for dimittender fra erhvervsfaglige uddannelser var dog den eneste, der i 11 lå over niveauet i 4. 12

14 Gennem hele perioden fra 1998 og frem til 11 har personer med erhvervsfaglige uddannelser haft den laveste dimittendledighed, hvilket givetvis skal ses i sammenhæng med, at de erhvervsfaglige uddannelser gennem vekseluddannelses-systemet (skiftende skole- og praktikforløb) har tættere kontakt med potentielle arbejdsgivere. Omvendt har dimittendledighedsprocenten været højest for personer med lange videregående uddannelser igennem hele perioden. Det samlede antal dimittendledige fra lange videregående uddannelser steg fra knap 2.5 i 8 til ca. 4.5 i 11. Dimittendledighedsprocenten for personer med lang videregående uddannelse var dog fortsat lavere i 11 end i 4, hvor den lå på pct. Boks 3: Dimittendledighed Dimittendledighedsprocenten opgøres som antallet af helårsledige dimittender divideret med det samlede antal dagpengeberettigede dimittender i året. Til at opgøre antallet af (brutto)ledige dimittender dvs. tælleren i ledighedsprocenten kombineres Dagpengeudbetalingsregistret (RAM) med Danmarks Statistiks register for offentligt forsørgede (OF). RAM indeholder oplysninger om, hvem der modtager dagpenge på dimittendvilkår, mens OF indeholder præcise markeringer af helårsledigheden (netto og brutto). Endelig anvendes Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Før 7 suppleres RAM med en helårsopgørelse af bruttoledigheden på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-forløbsdatabase. På grund af løbende ændringer i RAM er helårsledigheden opgjort på baggrund af oplysningerne fra OF og DREAM, mens RAM kun benyttes til at identificere personer, som modtager dagpenge på dimittendvilkår. Personer, der på et tidspunkt i året har haft en dimittendmarkering, får tilskrevet hele kalenderårets ledighed fra OF og DREAM. Hermed indeholder opgørelsen også personer (herunder dimittender) i løntilskud, som ikke er indeholdt i RAM. Antallet af dagpengeberettigede dimittender dvs. nævneren i ledighedsprocenten omfatter som udgangspunkt personer, der afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke påbegynder en ny uddannelse inden for tre måneder. Grænsen på tre måneder for påbegyndelse af ny uddannelse er valgt, fordi personer, der eksempelvis afslutter en bacheloruddannelse op til sommerferien og påbegynder kandidatuddannelsen umiddelbart efter sommerferie, dermed ikke medregnes som dagpengeberettigede dimittender. Opgørelsen af antal dagpengeberettigede dimittender er foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks Elevregister, hvor man kan følge alle personers uddannelsesforløb helt tilbage til For at sikre, at alle dimittendledige tæller med i nævneren, medtages desuden personer, der modtager dimittenddagpenge i året, men som er dimitteret fra tidligere år. Sammenligning med Akademikernes dimittendledighedsstatistik Akademikerne udarbejder ledighedsstatistik for nyuddannede akademikere på månedsbasis. Akademikerne opgør dimittendledigheden som antallet af helårsledige dimittender med en kandidatalder under et år divideret med det samlede antal a- kassemedlemmer med en kandidatalder under et år. Dette ledighedsbegreb adskiller sig således væsentligt fra den måde, dimittendledigheden er opgjort på i denne rapport. Det 13

15 skyldes først og fremmest, at det alene omfatter forsikrede ledige, som er dimitteret for højst et år siden. I modsætning hertil omfatter det dimittendledighedsbegreb, der anvendes i denne rapport, alle ledige som modtager og/eller er berettiget til at modtage dagpenge på dimittendvilkår. Det betyder bl.a., at dimittendledighedsperioder, der er længere end et år, ikke er medregnet i Akademikernes opgørelse, men indgår i opgørelsen af dimittendledigheden i denne rapport. Endvidere er Akademikernes dimittendledighed opgjort på månedsbasis, mens dimittendledigheden i denne rapport er opgjort på årsbasis. Disse forskelle medfører, at det i praksis er vanskeligt at sammenligne de to opgørelser af dimittendledigheden. Det samlede antal dimittender med lange videregående uddannelser steg gradvist fra knap 8. i 1998 til godt 14. i 11, jf. figur 2. Det svarer til en stigning på 8 pct. Denne udvikling dækker dog over en væsentlig variation på tværs af uddannelsesgrupper. I 1998 lå antallet af nyuddannede magistre på nogenlunde samme niveau som antallet af nyuddannede kandidater med samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater fra andre uddannelser. I de seneste 15 år er antallet af nyuddannede magistre imidlertid steget kraftigere end antallet af nyuddannede fra andre kandidatretninger. Således er antallet af nyuddannede magistre mere end fordoblet i perioden, mens antallet af nyuddannede kandidater med andre kandidatretninger er steget med knap 7 pct. Figur 2: Antal dimittender fra lange videregående uddannelser 1 pers. 6 1 pers Samfundsvidenskab Magister Andre Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Magistre har de seneste årtier haft en dimittendledighed, der systematisk har ligget på et højere niveau end dimittender fra andre uddannelsesretninger, jf. figur 3. Der er dog en tendens til, at denne forskel er blevet en smule indsnævret over tid. Dimittendledigheden for magistre lå på omkring 28 pct. i 11, mens den for kandidater med samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater med andre uddannelser lå på ca. 18 pct. i 11. Antallet af ledige magistre er steget fra 1.5 i 8 til 2.5 i 11. Ledighedsprocenten er for alle uddannelsesretninger dog væsentligt under niveauet i 4, hvor ledigheden sidst toppede. 14

16 Figur 3: Dimittendledighed på lange videregående uddannelser Samfundsvidenskab Magistre Andre Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Danmarks Statistik og egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Inden for gruppen af magistre er der betydelig forskel i dimittendledigheden. Det fremgår af figur 4, at magistre med en humanistisk uddannelsesbaggrund har en højere ledighedsprocent end andre magistre. I 11 var ledighedsprocenten blandt magistre med humanistisk baggrund 9 pct.-point højere end blandt magistre med en naturvidenskabelig baggrund. Magistre med humanistiske uddannelser er i et vist omfang overrepræsenteret i ledigheden. Blandt ledige magistre i 11 udgør kandidater med humanistisk uddannelsesbaggrund således ca. 7 pct. Blandt antallet af magistre, der dimitterede i 11, udgør kandidater med humanistisk baggrund omkring 63 pct. Efter den økonomiske afmatning i 8 er dimittendledighedsprocenten blandt magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund steget til nogenlunde det samme niveau som for kandidater med humanistisk baggrund. 15

17 Figur 4: Dimittendledighed blandt magistre Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskab Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Danmarks Statistik og egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 2.2 Sammensætning af dimittenddagpengeforløb Da dimittender som udgangspunkt står uden arbejde, når de forlader studie, er der således en væsentligt større andel af dimittenderne, der er berørt af ledighed end i arbejdsstyrken generelt. Den samlede ledighedsprocent for dimittender afhænger således af, hvor stor en andel der bliver ledige (andel ledighedsberørte), og hvor lang tid de i gennemsnit er ledige (gennemsnitlig ledighedsgrad). Den højere dimittendledighed for magistre kan således skyldes hhv. en højere andel ledighedsberørte og/eller et længere gennemsnitligt ledighedsforløb. Figur 5 viser udviklingen i andelen af bruttoledighedsberørte dimittenddagpengemodtagere (dvs. inkl. aktiverede) fordelt på uddannelsesretninger. Det ses, at nyuddannede magistre i gennem hele perioden har haft en højere andel ledighedsberørte end andre uddannelsesretninger. I 11 var der således knap 7 pct. af de nyuddannede magistre, der var berørt af ledighed. Til sammenligning var tallet for nyuddannede kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser knap 5 pct. 16

18 Figur 5: Ledighedsberørte dimittender Samfundsvidenskab Magister Andre Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Figur 6 viser den gennemsnitlige ledighedsgrad fordelt på uddannelsesretninger. Ledighedsgraden viser, hvor længe en ledig i gennemsnit er ledig. Nyuddannede magistre har i hele perioden haft en højere ledighedsgrad end andre nyuddannede kandidater. Med andre ord har nyuddannede magistre i gennemsnit haft et længere ledighedsforløb end nyuddannede fra de andre uddannelsesgrupper. Det ses desuden, at dimittendledighedsgraden blandt andre kandidater fra lange videregående uddannelser steg mindre efter 8 end for magistre og kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser. Ledighedsgraden for nyuddannede magistre steg således med 11 pct.-point fra 8 til 11, mens den i samme periode steg med 13 pct.-point for nyuddannede kandidater med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Omvendt steg den med 7 pct.-point for nyuddannede kandidater med andre uddannelser. Den højere ledighedsprocent for nyuddannede magistre skyldes således både en højere andel ledighedsberørte og et gennemsnitligt længere ledighedsforløb. 17

19 Figur 6: Ledighedsgrad blandt dimittender Samfundsvidenskab Magister Andre Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Inden for gruppen af magistre har nyuddannede kandidater fra humanistiske uddannelser en højere andel af ledighedsberørte end de øvrige grupper af nyuddannede magistre, jf. figur 7. Blandt magistre med en samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig baggrund lå andelen af dimittendledighedsberørte på ca. 55 pct. i 8, mens den tilsvarende andel var på 67 pct. for magistre med en humanistisk baggrund. Fra 8 og frem steg andelen af ledighedsberørte nyuddannede magistre med en samfundsvidenskabelig uddannelse relativt kraftigt. I 11 var andelen af magistre med en samfundsvidenskabelig uddannelse, som var berørt af dimittendledighed, derfor på stort set samme niveau som for magistre med en humanistisk uddannelse. Der er ikke sket en tilsvarende stigning i andelen af ledighedsberørte magistre med en naturvidenskabelig baggrund. I 11 lå denne andel på knap 6 pct., mens den blandt øvrige magistre lå på ca. 7 pct. Det er således nyuddannede magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund, der blev hårdest ramt af den økonomiske krise. 18

20 Figur 7: Ledighedsberørte magistre Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskab Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. I hele perioden har nyuddannede magistre med en baggrund i humaniora i gennemsnit haft de længste ledighedsforløb, mens nyuddannede magistre med en naturvidenskabelig baggrund omvendt har haft de korteste forløb, jf. figur 8. Siden 8 er ledighedsgraden blandt nyuddannede magistre med samfundsvidenskabelige uddannelser dog steget mere end blandt andre magistre, og i 11 var den gennemsnitlige ledighedsperiode omtrent den samme for magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund og magistre med en humanistisk baggrund. Figur 8: Ledighedsgrad blandt magistre Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskab Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 19

21

22 3. Jobsituationen for dimittender I dette afsnit analyseres jobsituationen for nyuddannede magistre, særligt med henblik på at kortlægge deres beskæftigelsesomfang og hvor de finder beskæftigelse. 3.1 Beskæftigelsesgrad for dimittender Knap 8 pct. af magistrene var i beskæftigelse året efter, de dimitterede. Til sammenligning var tallet knap 9 pct. for kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater fra andre uddannelser. Det fremgår af figur 9, som viser andelen af dimittender fra 1, som var i beskæftigelse i 11. Inden for gruppen af magistre er der betydelig variation i beskæftigelsesgraden året efter, de dimitterede. Naturvidenskabelige kandidater har således en væsentligt højere beskæftigelsesgrad end kandidater med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk baggrund. I 11 havde magistre med naturvidenskabelig baggrund en beskæftigelsesgrad på 86 pct., mens den for magistre med en humanistisk uddannelse lå på 77 pct. Figur 9: Beskæftigelsesgrad i 11 for kandidater, der dimitterede i Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Beskæftigelsesgraden er alene beregnet for dimittender, der foreligger beskæftigelsesoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Der er også foretaget en beregning, der viser beskæftigelsesgraden tre år efter studiet blev afsluttet. Opgørelsen er foretaget for personer, der færdiggjorde deres studie i hhv. 5 og 8, bl.a. for at vurdere hvorvidt konjunkturforholdene har betydning for de forskellige gruppers beskæftigelsesgrad. Blandt kandidater, der dimitterede i 5, var beskæftigelsesgraden lavest for magistre både et og tre år efter, de dimitterede, jf. figur 1. Efter tre år (dvs. i 8) var beskæftigelsesgraden for magistre dog kun en smule lavere end beskæftigelsesgraden for kandidater med andre uddannelser. Der sker således en vis indhentning. Inden for gruppen af magistre havde dimittender med en naturvidenskabelig baggrund den højeste 21

23 beskæftigelsesgrad både et og tre år efter afsluttet uddannelse. Omvendt har magistre med en humanistisk uddannelsesbaggrund den laveste beskæftigelsesgrad på begge tidspunkter. Figur 1: Beskæftigelsesgrad i 6 og 8 for dimittender fra Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Beskæftigelsesgraden er alene beregnet for dimittender, der foreligger beskæftigelsesoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Beskæftigelsessituationen var vanskeligere for unge, der dimitterede i 8, end for unge, der dimitterede i 5. Det afspejler konjunkturtilbageslaget. Et år efter afsluttet uddannelse var billedet fortsat, at magistrene havde den laveste beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 11. Desuden er der indikationer på, at nyuddannede magistre er ramt lidt hårdere af krisen end andre dimittender. For dimittender fra 5 var forskellen i beskæftigelsesgraden mellem humaniora og samfundsvidenskabelige uddannelser eksempelvis på 4 pct.-point tre år efter, de dimitterede. Dette tal var steget til 6 pct.- point for dimittender fra 8. Inden for gruppen af magistre, der dimitterede i 8, var det naturvidenskabelige kandidater, der havde den højeste beskæftigelsesgrad både et og tre år efter afsluttet studium. Kandidater med en baggrund inden for humaniora havde den laveste beskæftigelsesgrad et år efter, de dimitterede. Efter tre år var beskæftigelsesgraden for humanister dog på nogenlunde det samme niveau som beskæftigelsesgraden blandt andre magistre. Der er således en tendens til, at beskæftigelsesgraden for magistre med en humanistisk baggrund gradvist nærmer sig beskæftigelsesgraden for øvrige magistre. 22

24 Figur 11: Beskæftigelsesgrad i 9 og 11 for dimittender fra Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Beskæftigelsesgraden er alene beregnet for dimittender, der foreligger beskæftigelsesoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 3.2 Overuddannelse blandt dimittender Det er ikke alene relevant at se på, hvor stor en andel af de nyuddannede kandidater, der er i beskæftigelse. Det er ligeledes vigtigt at se på, hvor mange af de nyuddannede der har et job, som de formelt set er overkvalificerede til. Det vil sige, at de varetager en jobfunktion, som ikke matcher deres uddannelsesmæssige baggrund. Overuddannelse kan være et udtryk for, at de kvalifikationer, de nyuddannede kandidater har, ikke udnyttes fuldt ud. I det følgende belyses derfor, hvor stor en andel af beskæftigede nyuddannede kandidater, der kan siges at være overuddannede. Overuddannede dimittender er defineret som nyuddannede kandidater, der varetager en jobfunktion, som hverken omfatter ledelse eller forudsætter et vidensniveau, som normalt opnås på en lang videregående uddannelse (se boks 4). Figur 12 viser, hvor stor en andel af de beskæftigede dimittender fra 1, som året efter havde et job, de formelt set var overkvalificerede til. Det ses, at graden af overuddannelse er højst for dimittender fra samfundsvidenskabelige uddannelser. Her var 28 pct. af de beskæftigede formelt set overuddannede et år efter, de dimitterede. Tilsvarende var tallet 22 pct. for nyuddannede magistre og 14 pct. for andre nyuddannede kandidater. 23