Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Transkript

1 Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede akademikere faldet siden 2008, men blandt de nyuddannede, der har fået job uden for den typiske branche og ikke i videnstunge jobfunktioner, har tabt mindst både relativt og i kroner og ører. Analysen viser dog stor variation på tværs af uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Ikke alle uddannelser har tabt mindst i lønposen ved at finde job uden for normalområdet, og selvom startlønnen generelt er faldet siden krisen, så har man enkelte steder set en stigning i startlønnen. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 17. juli 2015 Analysens hovedkonklusioner Den gennemsnitlige månedsløn for nyuddannede, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, er faldet 2,5-5,6 procent, når man sammenligner dimittendårgang 2008 med årgang Analysen viser samlet set, at månedslønnen er faldet mindst for dem, der har søgt bredt, hvilket vil sige, at de har fundet job uden for den typiske branche - i ikke-videnstunge jobfunktioner. Forskellen i faldet i månedslønnen mellem dem, der søger bredt, og dem der ikke gør, er kr. pr. måned eller ca. 2,5 procentpoint. Der er dog stor forskel på udviklingen i månedslønnen henover krisen, når man ser på de forskellige uddannelsesretninger. Inden for biovidenskab, teknik og samfundsvidenskab har man tabt mindst ved at have søgt jobbet bredt, imens det ikke har været det mest fordelagtige inden for især kunst og humaniora, idet der for disse fag har været en decideret lønfremgang for nyuddannede, der har fået job uden for den typiske branche, men i videnstunge job. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 AE har i denne analyse set nærmere på lønudviklingen for nyuddannede akademikere. I det følgende er den gennemsnitlige normerede 1 månedsløn (2015-priser) undersøgt for de nyuddannede, der har fundet beskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse. De nyuddannede akademikere, der har fundet arbejdet, er inddelt i tre grupper. Først og fremmest efter om deres job er inden for eller uden for den typiske branche 2, når man sammenligner med lønmodtagere på det danske arbejdsmarked med samme uddannelse. Dernæst er de, der finder job uden for den typiske branche opdelt efter om jobbet er videnstungt. Et job er i denne analyse klassificeret som videnstungt, hvis den normerede månedsløn er på niveau med medianlønnen for nyuddannede med samme uddannelse, når man gør medianlønnen op på de omkring 100 detaljerede uddannelseskoder. 3 Tabel 1 viser, hvordan den gennemsnitlige normerede månedsløn for akademikere, der arbejde 6 måneder efter endt uddannelse, har udviklet sig for dimittendårgang 2008 sammenlignet med årgang Lønnen for nyuddannede akademikere, der finder job inden for den typiske branche, er faldet kr. pr. måned svarende til 5,6 procent siden Lønnen for nyuddannede, der har fundet arbejde uden for den typiske branche, men i videnstunge jobfunktioner, er ligeledes faldet kr., hvilket for denne gruppe svarer til 5,1 procent. Den gruppe, hvor månedslønnen er faldet mindst henover krisen er for de, der finder job uden for den typiske branche og i ikke-videnstunge jobfunktioner. Her er den gennemsnitlige månedsløn faldet med 2,6 procent svarende til 700 kr. om måneden. Tabel 1. Gennemsnitlige månedslønninger for nyuddannede akademikere Ændring Beløb, kr. I typisk branche ,6 Uden for typisk branche, videnstung jobfunktion ,1 Uden for typisk branche, ikke-videnstung jobfunktion ,6 samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste 100 kr. Gennemsnitslønninger er beregnet som normeret månedsløn i 2015-priser. Bilagstabel 1A viser antal bag tabellen. Faldet i månedslønnen for nyuddannede, er således faldet mindst for dem, der finder job uden for den typiske branche, men også i jobfunktioner, der karakteriseres som ikke-videnstunge job. Det gælder både, når man ser på beløbet og relativt i forhold til lønnen i Faldet i den relative månedsløn er faktisk kun halvt så stort som for nyuddannede, der finder job i de to andre steder. Selvfølgelig skal man holde sig for øje, at der også er forskel på lønniveauet. Nyuddannede, der finder job uden for den typiske branche i en videnstung jobfunktion havde for årgang 2013 en gennemsnitlig månedsløn på knap kr., mens dem, der fandt job i den typiske branche lå på kr. De der søgte bredt, og fandt job uden for den typiske branche og i en ikke-videnstung funktion havde typisk en 1 Den normerede månedsløn er beregnet ved, at den udbetalte månedsløn er delt med de udbetalte timer og skaleret op med fuldtidsnormen på timer. Dernæst er månedslønnen fremskrevet til 2015-niveau med den gennemsnitlige årlige lønstigningstakt i ADAM. Det er den første månedsløn, der ses på. 2 Læs mere om afgrænsningen inden for typisk branche bagerst i metodeafsnit. 3 Fordelen ved at se på lønnen i stedet for DISCO-koden er, at man ikke mister personer i undersøgelsen pga. manglende disco-koder. Flere mangler DISCO-koder i mindre virksomheder. 2

3 månedsløn på knap kr. Fokus i denne analyse er dog på udviklingen i månedslønnen og ikke niveauet. En ting, der også er værd, at bemærke, er, at andelen af nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder uden for den typiske branche men i ikke-videnstunge jobfunktioner er den eneste kategori af akademikere i job, der er steget siden krisen, jf. figur 1. Generelt er andelen af akademikere i arbejde 6 måneder efter endt uddannelse faldet fra knap 83 til 72 procent, dvs. med 11 procentpoint, mens andelen af nyuddannede akademikere i job uden for typisk branche i ikke-videnstunge job, er steget med 3,2 procentpoint. Andelen af akademikere i job ville med andre ord havde været faldet endnu mere, hvis ikke flere havde fået job i ikke-videnstunge jobfunktioner uden for den typiske branche. Selvom lønudviklingen er i fokus i analysen, så bør man i lyset af jobsituationen for nyuddannede betragte det, at finde et arbejde som nyuddannet, som en gevinst i sig selv. Figur 1. Andel nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, dimittendårgang 2008 ifht ,1 35, ,5 17, ,2 18, Ej typisk branche, ikke-videnstung Ej typisk branche, videnstung I typisk branche Anm: Ikke-videnstung jobfunktion er defineret som, at den normerede månedsløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Stor forskel på udviklingen i startlønnen Der er meget stor forskel på udviklingen i den gennemsnitlige startløn, når man ser på de forskellige uddannelsesretninger i kombination med, hvor jobbet er fordelt på branche og jobfunktion. Nedenfor er de 7 overordnede hoveduddannelsesgrupper inddelt i tre kategorier jf. figur 2. Den ene kategori er dem, hvor de, der har søgt bredt, dvs. de er ansat uden for den typiske branche i en ikkevidenstung jobfunktion, har klaret sig bedst. Den anden kategori er der, hvor dem uden for den typiske branche, der har fået job i en videnstung funktion, har klaret sig bedst, og den sidste kategori er der, hvor lønnen har udviklet sig bedst inden for den typiske branche. 3

4 Figur 2. Ændring i gennemsnitlig månedsløn for nyuddannede, der er i arbejde 6 måneder efter, dimittendårgang 2008 ifht Kunst Hum Sund Nat Samf Tek Bio Inden for typisk branche Hverken typisk branche eller videnstung Uden for typisk branche, videnstung job samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Gennemsnitslønninger inden for gruppen beregnet som normeret månedsløn i 2015-priser. Bilagstabel 1B viser lønninger bag, mens bilagstabel 3A viser antal. Figuren er sorteret efter forskellen mellem uden for typisk branche, ikke videnstung og den bedste af de to øvrige. Vinderne ved at søge bredt er biovidenskab, teknik og samfundsfag Kandidater inden for biovidenskab og teknik er dem, der vinder mest, ved at søge bredt. Det er fx dyrlæger og ingeniører. Inden for disse fag er startlønnen faldet mest for kandidater, der har fået job inden for typisk branche eller i videnstunge jobfunktioner uden for den typiske branche. Inden for biovidenskab er der faktisk tale om at lønnen er steget for dem, der har søgt uden for typisk branche og i et ikke-videnstungt job. Også for nyuddannede inden for samfundsfag er der tale om, at de der finder job uden for typisk branche og i ikke-videnstunge fag har klaret sig bedst i gennem krisen. I tabel 2 nedenfor ses de underliggende uddannelsesgrupper og her ses det, at især økonomi og psykologi under samfundsvidenskab trækker i denne retning. Stigende startløn i videnstunge jobfunktioner udenfor typisk branche for sundhed, kunst og humaniora For de kunstneriske, humanistiske og sundhedsvidenskabelige uddannelser er det ikke dem, der har søgt bredest, der har klaret sig bedst. Her er lønnen nemlig steget inden for videnstunge job uden for typisk branche. Det gælder fx litteratur, kunst og uddannelser til tandlæge og farmaceut. I den typiske branche har naturvidenskab klaret sig bedst Kun inden for de naturvidenskabelige uddannelser som fx IT, kemi og matematik har den pæneste udvikling været inden for den typiske branche, hvor lønnen er faldet 0,2 procentpoint mindre end uden for den typiske branche i ikke-videnstunge job. 4

5 Hver femte nyuddannet i job har dog oplevet stigende startløn siden 2008 Det ses helt ned på de enkelte uddannelser, at det er meget sjældent, at der er tale om en stigning i den gennemsnitlige månedsløn for nyuddannede akademikere. I alt er 54 forskellige kombinationer af uddannelse og branche eller jobfunktion undersøgt, og kun i 11 er der tale om en decideret lønstigning, når man sammenligner årgang 2008 med årgang Det svarer til hver femte af de 54 forskellige kombinationer af uddannelse og arbejdssted. Fem af disse er i kategorien uden for typisk branche og ikke-videnstung jobfunktion. Fire er i kategorien ikke typisk branche og videnstung jobfunktion. To er inden for den typiske branche. Tabel 2. Ændring i gennemsnitlig månedsløn for nyuddannede fordelt på ansættelsessted ifht. branche og jobfunktion samt uddannelsesretning, dimittendårgang 2008 og 2013 Inden for typisk branche Uden for typisk branche, videnstung jobfunktion Uden for typisk branche, ikke-videnstung jobfunktion Beløb Beløb Beløb Hum. Pædagogik , , ,9 Litteratur m.m , , ,2 Filosofi, historie m.m , , ,9 Kommunikation m.m , , ,8 Sprog m.v , , ,3 Kunst. Kunst , , ,6 Nat. Biologi, kemi, matematik , , ,8 IT , , ,8 Samf. Antropologi m.m , , ,4 Adm., Statsk. m.m , , ,7 Jura , , ,2 Psykologi , , ,8 Sociologi , , ,9 Økonomi , , ,3 Tek. Civilingeniører , , ,3 Bio Dyrlæge, jordbrug , , ,9 Sundh. Tandlæge, etc , , ,6 Medicin , , ,6 Total , , ,6 samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste 100 kr. Gennemsnitslønninger inden for gruppen beregnet som normeret månedsløn i 2015-priser. Bilagstabel 2A viser antal bag tabellen, mens bilagstabel 2B viser lønninger. Stor forskel på udvikling i startlønnen mellem institutioner Ligeledes kan man undersøge udviklingen i startlønnen for nyuddannede fordelt på institutioner, jf. figur 3 og tabel 3. Opgjort på uddannelsessted gælder det for halvdelen af institutionerne, at lønudviklingen uden for typisk branche og i ikke-videnstunge jobfunktioner har været den mest gunstige. Det drejer sig om KU, SDU, AU og CBS. Nyuddannede fra AU og CBS, der har job uden for typisk branche og i ikke-videnstunge jobfunktioner har endda oplevet en stigende startløn på 0,1-2,1 procent. For fire af de fem øvrige institutioner nemlig AAU, RUC, IT-uni og øvrige institutioner har der været en decideret stigning i månedslønnen for dem, der finder job uden for typisk branche men i videnstunge 5

6 jobfunktioner. Det drejer sig om øvrige institutioner, der typisk er skoler inden for kunst med en stigning på 10,2 procent, IT-uni på 6,6 procent samt AAU og RUC med 2,3-2,5 procent. DTU, der fortrinsvis har tekniske og naturvidenskabeligt uddannede, har derimod oplevet det største fald i lønnen for dem, der finder ansættelse uden for typisk branche men i videnstunge jobfunktioner. Figur 3. Ændring i gennemsnitlig månedsløn for nyuddannede fordelt på branche og jobfunktion samt institution, dimittendårgang 2008 ifht DTU RUC AAU It-Uni Øvrige AU KU SDU CBS Inden for typisk branche Hverken typisk branche eller videnstung Uden for typisk branche, videnstung job samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Gennemsnitslønninger inden for gruppen beregnet som normeret månedsløn i 2015-priser. Bilagstabel 3B viser lønninger bag, mens bilagstabel 4A viser antal. Man skal være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er det samme at se på institution og faglig retning. Det er to forskellige måder at gruppere de nyuddannede på, men at der kan være forskel. Eksempelvis har lønnen for nyuddannede fra DTU været stigende for dem, der får job inden i videnstunge funktioner men uden for den typiske branche. Det er modsat de tekniske uddannelser samlet set, hvor dem, der har søgt bredest, dvs. også i ikke-videnstunge job, har klaret sig bedst målt på udviklingen i startlønnen. 6

7 Tabel 3. Ændring i gennemsnitlig månedsløn for nyuddannede fordelt på branche og jobfunktion samt institution, dimittendårgang 2008 ifht.2013 Inden for typisk branche Uden for typisk branche, videnstung jobfunktion Uden for typisk branche, ikkevidenstung jobfunktion Beløb Beløb Beløb Øvrige , , ,2 KU , , ,0 It-Uni , , ,7 AU , ,0-0,1 CBS , , ,1 AAU , , ,3 DTU , , ,4 RUC 400 1, , ,8 SDU , , ,0 Total , , ,6 samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Gennemsnitslønninger inden for gruppen beregnet som normeret månedsløn i 2015-priser. Bilagstabel 3B viser lønninger bag, mens bilagstabel 4 viser antal. 7

8 Sådan har vi gjort Analysen bygger på data for nyuddannede med en kandidat-, bachelor- eller ph.d.-grad, der færdiggjorde deres uddannelse fra sommeren 2007 til sommeren 2013, og som var i beskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse. 4 Forud for undersøgelsen er det undersøgt, hvad der er den typiske branche for lønmodtagere med forskellige uddannelser. Alle lønmodtagere med en akademisk uddannelse er inddelt i mere end hundrede detaljerede uddannelsesgrupper, og det er undersøgt, hvad den typiske branche er. Se mere i boks 1. Nyuddannede inden for forsvar og politi er udeladt pga. for få observationer. Det drejer sig om 87 personer i 2008 og 113 personer i Boks 1. Typisk virksomhedsstørrelse Typisk branche Alle detaljerede uddannelser har fået tildelt en typisk branche efter, hvor lønmodtagere med samme uddannelse typisk er beskæftiget. Konkret er alle lønmodtagerne med en akademisk uddannelse i 2013 inddelt i 108 detaljerede uddannelsesgrupper (6-cifret niveau), og herefter er det undersøgt, om der findes en typisk branche på de 10 standardbrancher: - Landbrug (0,3 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker landbrug, fiskeri og skovbrug. - Industri (8,8 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. - Bygge og anlæg (0,6 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse). - Handel (8,7 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker handel og transport. - Information (7,7 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker information og kommunikation. - Finans (4,9 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker finansiering og forsikring. - Ejendomme (0,9 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker ejendomshandel og udlejning. - Erhvervsservice (16,9 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse). - Offentlig adm. (44,2 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker offentlig administration, sundhed og undervisning. - Kultur m.m. (7,1 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker kultur, fritid og anden service. Mere om, hvad de forskellige brancher indeholder, kan ses på Først er de 108 uddannelsesgrupper undersøgt. For uddannelser med mindst 250 lønmodtagere findes et dominerende erhverv som enten: - et erhverv, der udgør mindst 30 procent af beskæftigelsen samtidig med, at forskellen mellem største og næststørste erhverv er mindst 2 procentpoint - eller en forskel mellem største og næststørste erhverv er mindst 5 procentpoint Hvis der er under 250 lønmodtagere, eller der ikke er et entydigt dominerende erhverv, så er et dominerende erhverv på de 4-cifrede uddannelsesgrupper fundet og brugt. Det gælder for 26 ud af de 108 uddannelser, hvor man altså har brugt de overordnede uddannelsesgruppers typiske branche. Bilagstabel 3 viser de typiske brancher for de 108 uddannelser, mens bilagstabel 4 viser en fordeling af tilknytningen til dominerende branche. Som et robusthedstjek er det undersøgt, om der var en anderledes fordeling af typisk branche i Det var der ikke. På 106 af de 108 uddannelser fandtes den samme typiske branche som i af uddannelserne fandtes ikke i Beskæftigelsen er undersøgt vha. lønmodtagerbeskæftigelsen, dvs. alle former for beskæftigelse som lønmodtager. 8

9 Bilag A Bilagstabel 1A. Antal nyuddannede akademikere i job 6 måneder fordelt på dimittendårgang Antal pers. I typisk branche Ej typisk branche, videnstung Ej typisk branche, ikke-videnstung Total samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Bilagstabel 2A. Antal personer, nyuddannede akademikere i job 6 måneder fordelt på uddannelse Typisk branche Ej typisk, videnstung Ej typisk, ikkevidenstung Typisk branche Ej typisk, videnstung Ej typisk, ikkevidenstung Antal Hum. Pædagogik Historie, litteratur m.m. Filosofi, historie m.m Kommunikation Sprog m.v Kunst. Kunst Nat. Samf. Biologi, kemi, matematik IT Antropologi m.m. Forvaltning, Statskundskab Jura Psykologi Sociologi Økonomi Tek. Civilingeniører Bio Sundh. Dyrlæge, jordbrug Sundhedsvidenskab, tandlæge, etc Medicin Total samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. 9

10 Bilagstabel 3A. Antal personer fordelt på retning Typisk branche Ej typisk, videnstung Ej typisk, ikkevidenstung Typisk branche Ej typisk, videnstung Ej typisk, ikkevidenstung Hum Kunst Nat Samf Tek Bio Sund Total samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Bilagstabel 4A. Antalstabel for nyuddannede i job 6 måneder efter fordelt på institution Inden for typisk branche Uden for typisk branche, videnstung jobfunktion Uden for typisk branche, ikkevidenstung jobfunktion Kunstudd. m.fl KU It-Uni AU CBS AAU DTU RUC SDU Total samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. 10

11 Bilag B Bilagstabel 1B. Gennemsnitlige månedslønninger for nyuddannede akademikere, opdelt på uddannelseshovedgrupper Inden for typisk branche Uden for typisk branche, videnstung Hverken typisk branche eller videnstung Ændring Ændring Ændring Beløb Beløb Beløb Hum , , ,4 Kunst , , ,6 Nat , , ,1 Samf , , ,6 Tek , , ,3 Bio , , ,9 Sund , , ,9 I alt , , ,6 samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året.

12 Bilagstabel 2B. Gennemsnitlige månedslønninger for nyuddannede akademikere, opdelt på uddannelsesretninger Ændring Ændring Ændring Beløb, kr. Beløb, kr. Beløb, kr. Typisk branche Uden for, videnstung Udenf or, ikke-videnstung Hum. Pædagogik , , ,9 Historie, litteratur m.m , , ,2 Filosofi, historie m.m , , ,9 Kommunikation , , ,8 Sprog m.v , , ,3 Kunst. Kunst , , ,6 Nat. Biologi, kemi, matematik , , ,8 IT , , ,8 Samf. Antropologi m.m , , ,4 Forvaltning, Statskundskab , , ,7 Jura , , ,2 Psykologi , , ,8 Sociologi , , ,9 Økonomi , , ,3 Tek. Civilingeniører , , ,3 Bio Dyrlæge, jordbrug , , ,9 Sundh. Sundhedsvidenskab, tandlæge, etc , , ,6 Medicin , , ,6 Total , , ,6 samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. 12

13 Bilagstabel 3B. Ændring i gennemsnitlig månedsløn fordelt på typisk branche eller ej Ændring Ændring Ændring Typisk branche Uden for, videnstung Udenf or, ikke-videnstung Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Kunstudd. m.fl , , ,2 KU , , ,0 It-Uni , , ,7 AU , , ,1 CBS , , ,1 AAU , , ,3 DTU , , ,4 RUC , , ,8 SDU , , ,0 All , , ,6 samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. 13