Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014

Transkript

1 Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre Januar 14 1

2 ARBEJDSMARKEDET FOR NYUDDANNEDE MAGISTRE Januar 14

3 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K [email protected] Kraka er en uafhængig og almennyttig fond, der arbejder med økonomiske analyser og forslag, som kan bidrage til at skabe debat om og løse centrale samfundsøkonomiske udfordringer. Udgivet: Januar 14 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammenfatning Indledning Ledigheden for dimittender Udvikling i dimittendledigheden Sammensætning af dimittenddagpengeforløb Jobsituationen for dimittender Beskæftigelsesgrad for dimittender Overuddannelse blandt dimittender Sektor og branchefordeling blandt dimittender Virksomhedsstørrelse for privatansatte Bilagsfigurer Appendiks

5 4

6 Forord Denne rapport undersøger arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Rapporten består af to dele. Del 1 analyserer udviklingen i og sammensætningen af nyuddannede magistres ledighed (dimittendledighed). Del 2 analyserer nyuddannede magistres jobsituation. I hele rapporten sammenlignes magistre med kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater fra andre uddannelsesretninger. Rapporten er finansieret af Dansk Magisterforening (DM) og udarbejdet af Esben Anton Schultz, Kristian Thor Jakobsen og Katrine Tofthøj Jakobsen. København, januar 14. 5

7 6

8 Sammenfatning I denne rapport gennemføres en deskriptiv analyse af arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Rapporten er delt op i to dele. Del 1 opgør og beskriver udviklingen i og sammensætningen af dimittendledigheden for magistre. Del 2 undersøger jobsituationen for nyuddannede magistre, særligt med henblik på at kortlægge deres beskæftigelsesomfang og hvor de finder beskæftigelse. Hovedkonklusionerne i del 1 er: Siden 8, hvor den økonomiske afmatning for alvor satte ind, er det samlede antal dimittendledige steget fra godt 5.5 i 8 til ca. 15. i 11. Den samlede dimittendledighed var i 11 på 17 pct. Det var lidt lavere end i 4, hvor ledigheden toppede under det seneste økonomiske tilbageslag. Dimittendledigheden har systematisk ligget på et højere niveau end den generelle ledighed. Det gælder især for personer med lange videregående uddannelser, som i alle år har en højere dimittendledighed end personer fra andre uddannelsesniveauer. Når dimittendledigheden ligger på et højere niveau end den generelle ledighed, skal det blandt andet ses i sammenhæng med, at en større andel af dimittender bliver berørt af ledighed end i arbejdsstyrken generelt. Der er relativt flere personer med lange videregående uddannelser, som får dimittenddagpenge. Fx modtog mere end 6 pct. af dem, som afsluttede en lang videregående uddannelse i 11, dimittenddagpenge. De seneste årtier har magistre haft en højere dimittendledighed end andre kandidatuddannelser. Eksempelvis lå dimittendledigheden for magistre på omkring 28 pct. i 11. Til sammenligning lå den på ca. 18 pct. for andre kandidater i 11. Det svarer i grove træk til, at alle nyuddannede magistre i gennemsnit modtager dagpenge i ca. 15 uger, før de finder job, mens andre nyuddannede kandidater i gennemsnit får dagpenge i omkring 1 uger, inden de kommer i beskæftigelse. Den højere ledighed blandt nyuddannede magistre skyldes dels, at en højere andel er berørt af ledighed og dels, at de har et længere gennemsnitligt ledighedsforløb. Inden for gruppen af magistre har nyuddannede magistre med en humanistisk uddannelsesbaggrund en højere ledighed end andre nyuddannede magistre. Fx var dimittendledigheden for magistre med en humanistisk baggrund på godt pct. i 11, mens den lå på godt 21 pct. for magistre med en naturvidenskabelig baggrund i 11. I kølvandet på den økonomiske afmatning i 8 er dimittendledigheden blandt magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund dog steget til nogenlunde det samme niveau som for magistre med en humanistisk baggrund. 7

9 Hovedkonklusionerne i del 2 er: Sammenlignet med andre nyuddannede kandidater har nyuddannede magistre en lavere beskæftigelsesgrad et år efter, de dimitterer. Eksempelvis var knap 8 pct. af de magistre, der dimitterede i 1, i beskæftigelse i 11, mens tallet var knap 9 pct. for nyuddannede kandidater fra andre uddannelser. Tre år efter afsluttet uddannelse, har magistre dog indhentet en del af beskæftigelsesefterslæbet til andre kandidatuddannelser. Inden for gruppen af magistre er der betydelig variation i beskæftigelsesgraden året efter, de dimitterer. Magistre med en naturvidenskabelig uddannelse har således en væsentligt højere beskæftigelsesgrad end magistre med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse. Forskellen i beskæftigelsesgraden er mindre tre år efter afsluttet uddannelse. Mere end hver femte af de nyuddannede kandidater, der året efter var i beskæftigelse, havde et job, de formelt set (og med de her anvendte kriterier) var overkvalificerede til. Graden af overuddannelse er højest blandt samfundsvidenskabelige kandidater, hvor 28 pct. af de beskæftigede formelt set er overuddannede året efter, de dimitterer. Tallet for nyuddannede magistre er 22 pct., mens det for nyuddannede kandidater fra andre uddannelser er 14 pct. Inden for gruppen af magistre er det især nyuddannede magistre med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse som varetager jobs, de efter de anvendte kriterier er overkvalificerede til. Andelen af beskæftigede i den private sektor er lavere for nyuddannede magistre end for andre nyuddannede kandidater. Det gælder både et og tre år efter, de dimitterer. I kølvandet på finanskrisen har der dog været et kraftigt fald i andelen af især kandidater fra andre uddannelser (end magistre og samfundsvidenskabelige uddannelser) som bliver ansat i den private sektor. Sammenlignet med nyuddannede kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser, bliver nyuddannede magistre i højere grad ansat i brancherne Offentlig administration, undervisning og sundhed, Information og kommunikation og Kultur, fritid og anden service. Omvendt bliver de i mindre grad ansat i brancherne Erhvervsservice, Finansiering og forsikring og Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. I forhold til andre kandidatuddannelser er der en tendens til, at nyuddannede magistre i højere grad bliver ansat i mindre virksomheder. Inden for gruppen af magistre er det især magistre med en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse, der ansættes i mindre virksomheder. 8

10 1. Indledning I denne rapport gennemføres en deskriptiv analyse af arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Rapporten er delt op i to dele. Del 1 opgør og beskriver udviklingen i og sammensætningen af dimittendledigheden for magistre. I denne del ses bl.a. på, hvordan dimittendledigheden har udviklet sig under den økonomiske afmatning, som for alvor satte ind i slutningen af 8. Desuden analyseres varigheden af ledighedsforløbene. Del 2 omhandler dimittendernes jobsituation. Her ses bl.a. på beskæftigelsesgraden for nyuddannede magistre, samt hvor de får deres første job, og hvor de er ansat tre år efter færdiggjort studie. Endvidere analyseres, hvor stor en andel af de beskæftigede dimittender, der har en jobfunktion, som matcher deres formelle kompetence. I hele rapporten sammenlignes magistre med kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater fra andre studieretninger. Endvidere er gruppen af magistre opdelt på humaniora, samfundsvidenskabelige uddannelser og naturvidenskabelige uddannelser. I boks 1 præsenteres de enkelte uddannelsesgrupper nærmere og i appendikstabel A-C er der en detaljeret oversigt over, hvilke uddannelser, de enkelte uddannelsesgrupper består af. Analyserne bygger på offentligt tilgængelige statistikker fra Danmarks Statistik og på opgørelser foretaget på baggrund af Krakas adgang til registerdata hos Danmarks Statistik. Boks 1: Opgørelse af uddannelsesretninger I denne rapport er nyuddannede kandidater inddelt i tre grupper: 1) Magistre, som indeholder alle de uddannelser, der ifølge DM selv typisk søger medlemskab i DM. Magistre omfatter således både personer med humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelser. 2) Samfundsvidenskabelige uddannelser, som består af alle de samfundsvidenskabelige uddannelser, der typisk ikke er medlem af DM (fx cand. jur., cand. polit. mv.). 3) Andre kandidatuddannelser, som omfatter alle de kandidatuddannelser, der hverken er magistre eller samfundsvidenskabelige uddannelser. Den gruppe består således først og fremmest af tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser, samt en række naturvidenskabelige uddannelser, som ikke er medlemmer af DM. Gruppen af magistre er endvidere opdelt efter uddannelsesretning: Humaniora, samfundsvidenskabelige uddannelser og naturvidenskabelige uddannelser. 9

11 1

12 2. Ledigheden for dimittender I det danske dagpengesystem har personer, som afslutter en uddannelse, særlige muligheder for at blive berettiget til dagpenge på såkaldte dimittendvilkår. Personer, som modtager dagpenge på dimittendvilkår, kaldes dimittendledige. I boks 2 er der en kort gennemgang af de danske dimittendregler. Boks 2: Gældende regler for dimittenddagpenge Dimittender, der optages i en a-kasse ved uddannelsens afslutning, kan få ret til dagpenge i 2 år, når de har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en EGU. Dagpenge kan udbetales en måned efter uddannelsens afslutning (karensperiode). Et a-kassemedlem skal ikke gennemgå en karenstid på én måned, hvis pågældende har været a-kassemedlem i minimum et år forud for uddannelsens afslutning og lader sig optage på ny i a-kassen på baggrund af uddannelsen. Medlemmer, der deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, som giver dimittendrettigheder ved uddannelsens afslutning, kan få fritagelse for betaling af kontingent under uddannelsen. Kontingentfritagelsen for medlemmer over år blev indført i forbindelse med efterlønsreformen i 1999, hvor der også blev indført et særskilt efterlønsbidrag. Fritagelsen er betinget af, at de pågældende senest ved uddannelsens start har opfyldt beskæftigelseskravet for dagpenge og betaler efterlønsbidrag. Kontingentfritagelsen for unge under år blev indført med afbureaukratiseringsaftalen i 9. I forbindelse med aftalen fik unge under år, som påbegynder en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse på dimittendvilkår, mulighed for at bevare deres medlemskab af arbejdsløshedskassen under uddannelsen. Der blev ikke stillet krav om, at de pågældende skulle have været berettiget til dagpenge for at have ret til kontingentfritagelse. Dagpenge til dimittender er en fast sats, der svarer til 82 pct. af den højeste dagpengesats. Dimittendsatsen er på 657 kr. pr. dag (13-niveau). Personen kan efter uddannelsens afslutning få beregnet en ny (højere) dagpengesats, hvis personen i øvrigt har haft mindst 12 uger/3 måneder uger beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på ca. 25 timer. Dimittender er ikke omfattet af den såkaldte ungeindsats, som indebærer at dagpengesatsen reduceres til 5 pct. af de maksimale dagpenge efter 6 måneder for ledige under 25 år, som ikke har nogen erhvervskompetence-givende uddannelse. 11

13 2.1 Udvikling i dimittendledigheden Dimittendledigheden har været stigende siden den økonomiske afmatning satte ind i slutningen af 8 for dimittender på alle uddannelsesniveauer, jf. figur 1. Det samlede antal dimittendledige (inkl. aktiverede) steg således fra ca. 5.5 i 8 til 15. i 11. Den samlede ledighedsprocent for alle dimittender lå i 11 på 17 pct. Det var dog lidt lavere end under den seneste lavkonjunktur i 4, hvor den toppede med 19 pct. I boks 3 er der en nærmere gennemgang af opgørelsen af dimittendledigheden. Dimittendledigheden har udviklet sig på nogenlunde samme måde som den generelle ledighed i dagpengesystemet (dvs. antallet af dagpengeberettigede ledige i forhold til antallet af forsikrede på arbejdsmarkedet). Uanset konjunktursituationen ligger dimittendledigheden imidlertid på et højere niveau end den generelle ledighed. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at dimittender (i modsætning til andre forsikrede) som udgangspunkt står uden arbejde, når de forlader uddannelsen, og at gruppens ledighed dermed i høj grad afspejler, hvor lang tid det tager, før personerne finder deres første job. Fx svarer en dimittendledighed på 25 pct. i grove træk til, at alle dimittender i gennemsnit modtager dagpenge i tre måneder, før de finder et job. Der er en tendens til, at forskellen mellem dimittendledigheden og den samlede ledighed forøges i perioder, hvor den samlede ledighed stiger. Dimittendledigheden er således mere konjunkturfølsom. Det skyldes bl.a., at der under en lavkonjunktur bliver skabt færre jobs end normalt, hvilket rammer gruppen af dimittender særligt hårdt, fordi de træder ind på arbejdsmarkedet og har begrænset arbejdsmarkedserfaring. Figur 1: Generel ledighed og ledighed for dimittender fordelt efter uddannelsesniveau KVU MVU Erhvervsfaglige LVU Generel ledighed Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Siden 8 er dimittendledigheden relativt set steget mest for personer med erhvervsfaglige uddannelser. Ledigheden for personer, som afsluttede en mellemlang videregående uddannelse, er ligeledes steget væsentligt siden 8. Ledighedsprocenten for dimittender fra erhvervsfaglige uddannelser var dog den eneste, der i 11 lå over niveauet i 4. 12

14 Gennem hele perioden fra 1998 og frem til 11 har personer med erhvervsfaglige uddannelser haft den laveste dimittendledighed, hvilket givetvis skal ses i sammenhæng med, at de erhvervsfaglige uddannelser gennem vekseluddannelses-systemet (skiftende skole- og praktikforløb) har tættere kontakt med potentielle arbejdsgivere. Omvendt har dimittendledighedsprocenten været højest for personer med lange videregående uddannelser igennem hele perioden. Det samlede antal dimittendledige fra lange videregående uddannelser steg fra knap 2.5 i 8 til ca. 4.5 i 11. Dimittendledighedsprocenten for personer med lang videregående uddannelse var dog fortsat lavere i 11 end i 4, hvor den lå på pct. Boks 3: Dimittendledighed Dimittendledighedsprocenten opgøres som antallet af helårsledige dimittender divideret med det samlede antal dagpengeberettigede dimittender i året. Til at opgøre antallet af (brutto)ledige dimittender dvs. tælleren i ledighedsprocenten kombineres Dagpengeudbetalingsregistret (RAM) med Danmarks Statistiks register for offentligt forsørgede (OF). RAM indeholder oplysninger om, hvem der modtager dagpenge på dimittendvilkår, mens OF indeholder præcise markeringer af helårsledigheden (netto og brutto). Endelig anvendes Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Før 7 suppleres RAM med en helårsopgørelse af bruttoledigheden på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-forløbsdatabase. På grund af løbende ændringer i RAM er helårsledigheden opgjort på baggrund af oplysningerne fra OF og DREAM, mens RAM kun benyttes til at identificere personer, som modtager dagpenge på dimittendvilkår. Personer, der på et tidspunkt i året har haft en dimittendmarkering, får tilskrevet hele kalenderårets ledighed fra OF og DREAM. Hermed indeholder opgørelsen også personer (herunder dimittender) i løntilskud, som ikke er indeholdt i RAM. Antallet af dagpengeberettigede dimittender dvs. nævneren i ledighedsprocenten omfatter som udgangspunkt personer, der afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke påbegynder en ny uddannelse inden for tre måneder. Grænsen på tre måneder for påbegyndelse af ny uddannelse er valgt, fordi personer, der eksempelvis afslutter en bacheloruddannelse op til sommerferien og påbegynder kandidatuddannelsen umiddelbart efter sommerferie, dermed ikke medregnes som dagpengeberettigede dimittender. Opgørelsen af antal dagpengeberettigede dimittender er foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks Elevregister, hvor man kan følge alle personers uddannelsesforløb helt tilbage til For at sikre, at alle dimittendledige tæller med i nævneren, medtages desuden personer, der modtager dimittenddagpenge i året, men som er dimitteret fra tidligere år. Sammenligning med Akademikernes dimittendledighedsstatistik Akademikerne udarbejder ledighedsstatistik for nyuddannede akademikere på månedsbasis. Akademikerne opgør dimittendledigheden som antallet af helårsledige dimittender med en kandidatalder under et år divideret med det samlede antal a- kassemedlemmer med en kandidatalder under et år. Dette ledighedsbegreb adskiller sig således væsentligt fra den måde, dimittendledigheden er opgjort på i denne rapport. Det 13

15 skyldes først og fremmest, at det alene omfatter forsikrede ledige, som er dimitteret for højst et år siden. I modsætning hertil omfatter det dimittendledighedsbegreb, der anvendes i denne rapport, alle ledige som modtager og/eller er berettiget til at modtage dagpenge på dimittendvilkår. Det betyder bl.a., at dimittendledighedsperioder, der er længere end et år, ikke er medregnet i Akademikernes opgørelse, men indgår i opgørelsen af dimittendledigheden i denne rapport. Endvidere er Akademikernes dimittendledighed opgjort på månedsbasis, mens dimittendledigheden i denne rapport er opgjort på årsbasis. Disse forskelle medfører, at det i praksis er vanskeligt at sammenligne de to opgørelser af dimittendledigheden. Det samlede antal dimittender med lange videregående uddannelser steg gradvist fra knap 8. i 1998 til godt 14. i 11, jf. figur 2. Det svarer til en stigning på 8 pct. Denne udvikling dækker dog over en væsentlig variation på tværs af uddannelsesgrupper. I 1998 lå antallet af nyuddannede magistre på nogenlunde samme niveau som antallet af nyuddannede kandidater med samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater fra andre uddannelser. I de seneste 15 år er antallet af nyuddannede magistre imidlertid steget kraftigere end antallet af nyuddannede fra andre kandidatretninger. Således er antallet af nyuddannede magistre mere end fordoblet i perioden, mens antallet af nyuddannede kandidater med andre kandidatretninger er steget med knap 7 pct. Figur 2: Antal dimittender fra lange videregående uddannelser 1 pers. 6 1 pers Samfundsvidenskab Magister Andre Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Magistre har de seneste årtier haft en dimittendledighed, der systematisk har ligget på et højere niveau end dimittender fra andre uddannelsesretninger, jf. figur 3. Der er dog en tendens til, at denne forskel er blevet en smule indsnævret over tid. Dimittendledigheden for magistre lå på omkring 28 pct. i 11, mens den for kandidater med samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater med andre uddannelser lå på ca. 18 pct. i 11. Antallet af ledige magistre er steget fra 1.5 i 8 til 2.5 i 11. Ledighedsprocenten er for alle uddannelsesretninger dog væsentligt under niveauet i 4, hvor ledigheden sidst toppede. 14

16 Figur 3: Dimittendledighed på lange videregående uddannelser Samfundsvidenskab Magistre Andre Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Danmarks Statistik og egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Inden for gruppen af magistre er der betydelig forskel i dimittendledigheden. Det fremgår af figur 4, at magistre med en humanistisk uddannelsesbaggrund har en højere ledighedsprocent end andre magistre. I 11 var ledighedsprocenten blandt magistre med humanistisk baggrund 9 pct.-point højere end blandt magistre med en naturvidenskabelig baggrund. Magistre med humanistiske uddannelser er i et vist omfang overrepræsenteret i ledigheden. Blandt ledige magistre i 11 udgør kandidater med humanistisk uddannelsesbaggrund således ca. 7 pct. Blandt antallet af magistre, der dimitterede i 11, udgør kandidater med humanistisk baggrund omkring 63 pct. Efter den økonomiske afmatning i 8 er dimittendledighedsprocenten blandt magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund steget til nogenlunde det samme niveau som for kandidater med humanistisk baggrund. 15

17 Figur 4: Dimittendledighed blandt magistre Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskab Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Danmarks Statistik og egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 2.2 Sammensætning af dimittenddagpengeforløb Da dimittender som udgangspunkt står uden arbejde, når de forlader studie, er der således en væsentligt større andel af dimittenderne, der er berørt af ledighed end i arbejdsstyrken generelt. Den samlede ledighedsprocent for dimittender afhænger således af, hvor stor en andel der bliver ledige (andel ledighedsberørte), og hvor lang tid de i gennemsnit er ledige (gennemsnitlig ledighedsgrad). Den højere dimittendledighed for magistre kan således skyldes hhv. en højere andel ledighedsberørte og/eller et længere gennemsnitligt ledighedsforløb. Figur 5 viser udviklingen i andelen af bruttoledighedsberørte dimittenddagpengemodtagere (dvs. inkl. aktiverede) fordelt på uddannelsesretninger. Det ses, at nyuddannede magistre i gennem hele perioden har haft en højere andel ledighedsberørte end andre uddannelsesretninger. I 11 var der således knap 7 pct. af de nyuddannede magistre, der var berørt af ledighed. Til sammenligning var tallet for nyuddannede kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser knap 5 pct. 16

18 Figur 5: Ledighedsberørte dimittender Samfundsvidenskab Magister Andre Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Figur 6 viser den gennemsnitlige ledighedsgrad fordelt på uddannelsesretninger. Ledighedsgraden viser, hvor længe en ledig i gennemsnit er ledig. Nyuddannede magistre har i hele perioden haft en højere ledighedsgrad end andre nyuddannede kandidater. Med andre ord har nyuddannede magistre i gennemsnit haft et længere ledighedsforløb end nyuddannede fra de andre uddannelsesgrupper. Det ses desuden, at dimittendledighedsgraden blandt andre kandidater fra lange videregående uddannelser steg mindre efter 8 end for magistre og kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser. Ledighedsgraden for nyuddannede magistre steg således med 11 pct.-point fra 8 til 11, mens den i samme periode steg med 13 pct.-point for nyuddannede kandidater med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Omvendt steg den med 7 pct.-point for nyuddannede kandidater med andre uddannelser. Den højere ledighedsprocent for nyuddannede magistre skyldes således både en højere andel ledighedsberørte og et gennemsnitligt længere ledighedsforløb. 17

19 Figur 6: Ledighedsgrad blandt dimittender Samfundsvidenskab Magister Andre Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Inden for gruppen af magistre har nyuddannede kandidater fra humanistiske uddannelser en højere andel af ledighedsberørte end de øvrige grupper af nyuddannede magistre, jf. figur 7. Blandt magistre med en samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig baggrund lå andelen af dimittendledighedsberørte på ca. 55 pct. i 8, mens den tilsvarende andel var på 67 pct. for magistre med en humanistisk baggrund. Fra 8 og frem steg andelen af ledighedsberørte nyuddannede magistre med en samfundsvidenskabelig uddannelse relativt kraftigt. I 11 var andelen af magistre med en samfundsvidenskabelig uddannelse, som var berørt af dimittendledighed, derfor på stort set samme niveau som for magistre med en humanistisk uddannelse. Der er ikke sket en tilsvarende stigning i andelen af ledighedsberørte magistre med en naturvidenskabelig baggrund. I 11 lå denne andel på knap 6 pct., mens den blandt øvrige magistre lå på ca. 7 pct. Det er således nyuddannede magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund, der blev hårdest ramt af den økonomiske krise. 18

20 Figur 7: Ledighedsberørte magistre Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskab Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. I hele perioden har nyuddannede magistre med en baggrund i humaniora i gennemsnit haft de længste ledighedsforløb, mens nyuddannede magistre med en naturvidenskabelig baggrund omvendt har haft de korteste forløb, jf. figur 8. Siden 8 er ledighedsgraden blandt nyuddannede magistre med samfundsvidenskabelige uddannelser dog steget mere end blandt andre magistre, og i 11 var den gennemsnitlige ledighedsperiode omtrent den samme for magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund og magistre med en humanistisk baggrund. Figur 8: Ledighedsgrad blandt magistre Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskab Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 19

21

22 3. Jobsituationen for dimittender I dette afsnit analyseres jobsituationen for nyuddannede magistre, særligt med henblik på at kortlægge deres beskæftigelsesomfang og hvor de finder beskæftigelse. 3.1 Beskæftigelsesgrad for dimittender Knap 8 pct. af magistrene var i beskæftigelse året efter, de dimitterede. Til sammenligning var tallet knap 9 pct. for kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser og kandidater fra andre uddannelser. Det fremgår af figur 9, som viser andelen af dimittender fra 1, som var i beskæftigelse i 11. Inden for gruppen af magistre er der betydelig variation i beskæftigelsesgraden året efter, de dimitterede. Naturvidenskabelige kandidater har således en væsentligt højere beskæftigelsesgrad end kandidater med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk baggrund. I 11 havde magistre med naturvidenskabelig baggrund en beskæftigelsesgrad på 86 pct., mens den for magistre med en humanistisk uddannelse lå på 77 pct. Figur 9: Beskæftigelsesgrad i 11 for kandidater, der dimitterede i Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Beskæftigelsesgraden er alene beregnet for dimittender, der foreligger beskæftigelsesoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Der er også foretaget en beregning, der viser beskæftigelsesgraden tre år efter studiet blev afsluttet. Opgørelsen er foretaget for personer, der færdiggjorde deres studie i hhv. 5 og 8, bl.a. for at vurdere hvorvidt konjunkturforholdene har betydning for de forskellige gruppers beskæftigelsesgrad. Blandt kandidater, der dimitterede i 5, var beskæftigelsesgraden lavest for magistre både et og tre år efter, de dimitterede, jf. figur 1. Efter tre år (dvs. i 8) var beskæftigelsesgraden for magistre dog kun en smule lavere end beskæftigelsesgraden for kandidater med andre uddannelser. Der sker således en vis indhentning. Inden for gruppen af magistre havde dimittender med en naturvidenskabelig baggrund den højeste 21

23 beskæftigelsesgrad både et og tre år efter afsluttet uddannelse. Omvendt har magistre med en humanistisk uddannelsesbaggrund den laveste beskæftigelsesgrad på begge tidspunkter. Figur 1: Beskæftigelsesgrad i 6 og 8 for dimittender fra Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Beskæftigelsesgraden er alene beregnet for dimittender, der foreligger beskæftigelsesoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Beskæftigelsessituationen var vanskeligere for unge, der dimitterede i 8, end for unge, der dimitterede i 5. Det afspejler konjunkturtilbageslaget. Et år efter afsluttet uddannelse var billedet fortsat, at magistrene havde den laveste beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 11. Desuden er der indikationer på, at nyuddannede magistre er ramt lidt hårdere af krisen end andre dimittender. For dimittender fra 5 var forskellen i beskæftigelsesgraden mellem humaniora og samfundsvidenskabelige uddannelser eksempelvis på 4 pct.-point tre år efter, de dimitterede. Dette tal var steget til 6 pct.- point for dimittender fra 8. Inden for gruppen af magistre, der dimitterede i 8, var det naturvidenskabelige kandidater, der havde den højeste beskæftigelsesgrad både et og tre år efter afsluttet studium. Kandidater med en baggrund inden for humaniora havde den laveste beskæftigelsesgrad et år efter, de dimitterede. Efter tre år var beskæftigelsesgraden for humanister dog på nogenlunde det samme niveau som beskæftigelsesgraden blandt andre magistre. Der er således en tendens til, at beskæftigelsesgraden for magistre med en humanistisk baggrund gradvist nærmer sig beskæftigelsesgraden for øvrige magistre. 22

24 Figur 11: Beskæftigelsesgrad i 9 og 11 for dimittender fra Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Beskæftigelsesgraden er alene beregnet for dimittender, der foreligger beskæftigelsesoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 3.2 Overuddannelse blandt dimittender Det er ikke alene relevant at se på, hvor stor en andel af de nyuddannede kandidater, der er i beskæftigelse. Det er ligeledes vigtigt at se på, hvor mange af de nyuddannede der har et job, som de formelt set er overkvalificerede til. Det vil sige, at de varetager en jobfunktion, som ikke matcher deres uddannelsesmæssige baggrund. Overuddannelse kan være et udtryk for, at de kvalifikationer, de nyuddannede kandidater har, ikke udnyttes fuldt ud. I det følgende belyses derfor, hvor stor en andel af beskæftigede nyuddannede kandidater, der kan siges at være overuddannede. Overuddannede dimittender er defineret som nyuddannede kandidater, der varetager en jobfunktion, som hverken omfatter ledelse eller forudsætter et vidensniveau, som normalt opnås på en lang videregående uddannelse (se boks 4). Figur 12 viser, hvor stor en andel af de beskæftigede dimittender fra 1, som året efter havde et job, de formelt set var overkvalificerede til. Det ses, at graden af overuddannelse er højst for dimittender fra samfundsvidenskabelige uddannelser. Her var 28 pct. af de beskæftigede formelt set overuddannede et år efter, de dimitterede. Tilsvarende var tallet 22 pct. for nyuddannede magistre og 14 pct. for andre nyuddannede kandidater. 23

25 Boks 4: Opgørelse af overuddannede akademikere Opgørelsen af akademikernes jobfunktion er baseret på Danmarks Statistiks fagklassifikation 8, DISCO-8. Overuddannede akademikere er defineret som personer med en lang videregående uddannelse, der varetager en jobfunktion, som hverken omfatter ledelse (DISCO-8 hovedgruppe 1) eller forudsætter et vidensniveau, som normalt opnås på en lang videregående uddannelse (DISCO-8 hovedgruppe 2). Man kan opgøre overuddannelse efter andre metoder end den, der anvendes her. De har hver især deres fordele og ulemper. Ofte anvendes den såkaldte realiserede match -tilgang, hvor man er overuddannet, hvis man har mere uddannelse end den gennemsnitlige uddannelseslængde i den jobfunktion, man varetager (typisk inden for et interval omkring den gennemsnitlige uddannelseslængde). En alternativ tilgang er at opgøre overuddannelse ud fra medarbejdernes egen vurdering af, om de er overuddannede eller ej. Der er betydelig variation i omfanget af overuddannelse inden for gruppen af magistre. Der var således godt 12 pct. af de beskæftigede magistre med en naturvidenskabelig baggrund, som formelt set var overkvalificerede til det job, de varetog et år efter, de havde afsluttet deres uddannelse. Blandt beskæftigede magistre med samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser var andelen af overuddannede derimod omkring dobbelt så høj. Figur 12: Andel overuddannede blandt beskæftigede dimittender fra Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Andel af beskæftigede som er overuddannede er alene beregnet for de dimittender, der foreligger beskæftigelses- og jobfunktionsoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 24

26 3.3 Sektor og branchefordeling blandt dimittender Dimittender fra de samfundsvidenskabelige uddannelser har den klart største tilknytning til den private sektor, idet godt 6 pct. af de beskæftigede i denne gruppe var ansat i den private sektor året efter, de dimitterede. Omvendt var tallet knap pct. for nyuddannede magistre og nyuddannede kandidater fra andre uddannelser. Blandt magistrene er der ligeledes en svag tendens til, at nyuddannede magistre med en samfundsvidenskabelig uddannelse har en tættere tilknytning til den private sektor end andre magistre. Figur 13. Andel beskæftigede i den private sektor for dimittender fra Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Andel af beskæftigede fordelt på sektor er alene beregnet for de dimittender, der foreligger beskæftigelses- og sektoroplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Figur 14 viser andelen af beskæftigede i den private sektor blandt dimittender fra 8 hhv. et og tre år efter afsluttet uddannelse. For alle uddannelsesgrupper er der en tendens til, at andelen af beskæftigede i den private sektor er højere et år efter, de dimitterede, end tre år efter, de dimitterede. Det fremgår af figur 14, som viser andelen af beskæftigede i den private sektor blandt dimittender fra 8 hhv. et og tre år efter afsluttet uddannelse. Generelt er andelen af beskæftigede i den private sektor lavere for dimittender fra 1 end for dimittender fra 8. Blandt dimittender fra 8 var tilknytningen til den private sektor stærkere for nyuddannede kandidater fra andre uddannelser end for nyuddannede kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser. Andelen af beskæftigede i den private sektor var også her lavest for nyuddannede magistre. Sammenlignet med dimittenderne fra 5 er andelen af privat beskæftigede dimittender således faldet markant for kandidater fra andre uddannelser, mens den er steget for samfundsvidenskabelige kandidater samt magistre. Det peger på, at det i kølvandet af finanskrisen især er nyuddannede kandidater fra andre uddannelser, som i mindre omfang bliver ansat i den private sektor end tidligere. 25

27 Figur 14: Andel beskæftigede i den private sektor for dimittender fra Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Andel af beskæftigede fordelt på sektor er alene beregnet for de dimittender, der foreligger beskæftigelses- og sektoroplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Tabel 1 viser, hvilke brancher beskæftigede dimittender fra 1 var ansat i det efterfølgende år. Ikke overraskende ses det, at især branchen Offentlig administration, undervisning og sundhed er en stor aftager af nyuddannede kandidater, bl.a. fordi denne branche omfatter store dele af den offentlige sektor. Blandt beskæftigede magistre, der dimitterede i 1, var halvdelen ansat i denne branche året efter. Til sammenligning var knap hver tredje beskæftiget dimittend med en samfundsvidenskabelig uddannelse ansat i Offentlig administration, undervisning og sundhed året efter, de dimitterede, mens andelen var godt 6 pct. for nyuddannede kandidater med andre uddannelser. Blandt de øvrige beskæftigede magistre var langt størstedelen ansat i fire andre brancher: Erhvervsservice, Information og Kommunikation, Handels og transport mv. og Kultur, fritid og anden service. 1 Sammenlignet med nyuddannede kandidater med en samfundsvidenskabelig uddannelse, er der især en tendens til, at magistre er mindre repræsenteret i brancherne Erhvervsservice, Finansiering og forsikring og Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. Modsat er de i langt højere grad end samfundsvidenskabelige kandidater ansat inden for Information og kommunikation og Kultur, fritid og anden service. 1 Virksomheder inden for erhvervsservice tilbyder bl.a. service til andre virksomheder i form af fx rådgivning, forskning og udvikling og konsulentydelser. 26

28 Tabel 1. Branchefordeling i 11 blandt dimittender fra 1 Samfundsvidenskab Andre Magister Bygge og anlæg,3,4,3 Ejendomshandel og udlejning,9,3,8 Erhvervsservice 33,6 15,9 13,3 Finansiering og forsikring 8,7 1,1 2,9 Handel og transport mv. 9,2 5,3 7,8 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig administration, undervisning og sundhed 5,6 7,2 2,9 5,9 6,1 11,5 4,2 2,3 9,9,1,4,2 31,6 61, 5,3 Anm.: Andel af beskæftigede fordelt på brancher er alene beregnet for de dimittender, der foreligger beskæftigelses- og brancheoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Inden for gruppen af magistre er der ligeledes forskel på, hvilke brancher, de forskellige uddannelsesretninger ansættes i, jf. tabel 2. Dog er forskellene mindre end på tværs af de overordnede uddannelsesgrupper. Nyuddannede magistre med en humanistisk uddannelse bliver i højere grad ansat i brancherne Offentlig administration, undervisning og sundhed og Kultur, fritid og anden service end andre magistre. Til gengæld ansættes de i mindre grad i bl.a. Finansiering og forsikring og Information og kommunikation end andre magistre. Knap hver femte af de nyuddannede magistre med en naturvidenskabelig baggrund, der har fundet beskæftigelse året efter de afslutter deres uddannelse, bliver ansat i branchen Information og kommunikation. Blandt andre magistre er det kun omkring hver tiende, der er beskæftiget i denne branche. Endelig er der en tendens til, at magistre med en samfundsvidenskabelig uddannelse i større omfang end andre magistre får job i branchen Erhvervsservice. 27

29 Tabel 2. Branchefordeling i 11 blandt magistre fra 1 Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskabelig Bygge og anlæg,,2,5 Ejendomshandel og udlejning 1,2,9,5 Erhvervsservice 17,6 12,7 13,5 Finansiering og forsikring 7,6 1,1 5,7 Handel og transport mv. 8, 8,6 6, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig administration, undervisning og sundhed 2, 2,6 3,9 1,4 8,8 18,3 8,4 12,4 4,5,,2,2 44,8 52,6 46,9 Anm.: Andel af beskæftigede fordelt på brancher er alene beregnet for de dimittender, der foreligger beskæftigelses- og brancheoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 3.4 Virksomhedsstørrelse for privatansatte I det følgende undersøges i hvilken størrelse virksomhed nyuddannede kandidater, der er ansat i den private sektor, typisk finder beskæftigelse. Konkret skelnes mellem små, mellemstore eller store virksomheder. Små virksomheder er defineret som virksomheder med mindre end 5 ansatte, mellemstore virksomheder har mellem ansatte, mens større virksomheder har mere end 249 ansatte. Det ses af figur 15, at knap halvdelen af de nyuddannede kandidater fra 1, som i 11 var ansat i den private sektor, var beskæftiget i større virksomheder. Størst var andelen blandt dimittender med andre uddannelser, hvor 56 pct. var ansat i større virksomheder et år efter, de dimitterede. Omvendt var tallet 43 pct. for nyuddannede magistre. Til gengæld blev en større andel af de nyuddannede magistre ansat i især små virksomheder med mindre end 5 ansatte. I 11 var således 27 pct. af de privatansatte nyuddannede magistre ansat i små virksomheder. Til sammenligning blev 18 pct. af de nyuddannede kandidater fra samfundsvidenskabelige og andre uddannelser ansat i virksomheder med mindre end 5 ansatte. 28

30 Inden for gruppen er magistre er det i særlig grad nyuddannede kandidater med en naturvidenskabelig uddannelse, der bliver ansat i større virksomheder. Her var knap 6 ud af 1 ansat i en virksomhed med mere end 249 ansatte året efter, de dimitterede. For nyuddannede dimittender med en humanistisk eller samfundsvidenskabelig baggrund var den tilsvarende andel 4 ud af 1. Nyuddannede magistre med henholdsvis en humanistisk og en samfundsvidenskabelig uddannelse har nogenlunde den samme fordeling på virksomhedsstørrelse, dog med en tendens til, at nyuddannede magistre med en samfundsvidenskabelig baggrund i lidt større omfang ansættes i større virksomheder. Figur 15: Andel beskæftigede i den private sektor i 11 fordelt efter virksomhedsstørrelse blandt dimittender fra og derover Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Andel af beskæftigede fordelt efter virksomhedsstørrelse er alene beregnet for de dimittender, der foreligger beskæftigelsesoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Fordelingen af nyuddannede kandidater efter virksomhedsstørrelser et år efter, de dimitterede, var nogenlunde ens for dimittender fra 5 og 8, jf. figur 16 og 17. Dog er der en svag tendens til, at en større andel ansættes i større virksomheder i 8 end i 5, især blandt nyuddannede kandidater med andre uddannelser. Sammenlignet med kandidater, som dimitterede i 1, var nyuddannede kandidater fra 5 og 8 mere ligeligt fordelt på virksomhedsstørrelse. For magistre, der dimitterede i både 5 og 8, var den største andel faktisk ansat i små virksomheder året efter, de dimitterede. I kølvandet på finanskrisen har der således været en generel bevægelse i retning af, at en stadigt større andel af de nyuddannede kandidater ansættes i større virksomheder. 29

31 Figur 16: Andel beskæftigede i den private sektor i 6 fordelt på virksomhedsstørrelser for dimittender fra og derover Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: Andel af beskæftigede fordelt efter virksomhedsstørrelse er alene beregnet for de dimittender, der foreligger beskæftigelsesoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Figur 17: Andel beskæftigede i den private sektor i 9 fordelt på virksomhedsstørrelser for dimittender fra og derover Magistre: Forskellige uddannelsesretninger Anm.: For definition af uddannelsesretninger, se boks 3. Andel beskæftigede i privat sektor er opgjort på baggrund af beskæftigede som vi har sektoroplysninger på. Andel beskæftigede fordelt på virksomhedsstørrelse er opgjort på baggrund af privatansatte som vi har arbejdsstedsoplysning på. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

32 4. Bilagsfigurer Bilagsfigurerne indeholder yderligere opdelinger for dimittender med lange videregående uddannelser inden for det humanistiske område. Bilagsfigur 1: Dimittendledighed blandt humanister Klassisk humaniora Erhvervssprog 6 Fremmedsprog Fremmedsprog Kunstneriske og æstetiske fag Medie og kommunikation 5 Pædagogik Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Danmarks Statistik og egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Bilagsfigur 2: Ledighedsberørte dimittender 1 9 Klassisk humaniora Fremmedsprog Kunstneriske og æstetiske fag Pædagogik Erhvervssprog Fremmedsprog Medie og kommunikation Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 31

33 Bilagsfigur 3: Ledighedsgrad blandt dimittender 7 6 Klassisk humaniora Fremmedsprog Kunstneriske og æstetiske fag Pædagogik Erhvervssprog Fremmedsprog Medie og kommunikation Anm.: For en opgørelse af bruttoledigheden blandt dimittender henvises til boks 3. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Bilagsfigur 4: Beskæftigelsesgrad i 11 for kandidater, der dimitterede i Anm.: Beskæftigelsesgraden er alene beregnet for dimittender, der foreligger beskæftigelsesoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 32

34 Bilagsfigur 5: Beskæftigelsesgrad i 9 og 11 for dimittender fra Anm.: Beskæftigelsesgraden er alene beregnet for dimittender, der foreligger beskæftigelsesoplysninger for året efter, de dimitterede. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 33

35 34

36 5. Appendiks I appendikstabel A-C præsenteres en detaljeret oversigt over, hvilke uddannelser, de enkelte uddannelsesgrupper består af. Appendikstabel A: Opgørelse af uddannelsesgrupper, samfundsvidenskab Arbejdslivsstudier (komb HUM-TEK),csoc Arbejdslivsstudier,kand Erhvervsret,cmerc Erhvervsøkonomi,cmerc Erhvervsøkonomi-erhvervssprog,cmercint Filosofi,cmerc Forvaltning (AAE),overbygn Forvaltning,cscientadm Forvaltning-datalogi,cscientadm Human ressource management,csoc International business-politics,cmerc International ret-økonomi-ledelse,csoc Interpret,cmerc Japansk,cmerc Jura,cjur Kommunikationsledelse-erhvervsøkonomi,cmerc Management creative business processes,csoc Miljøplanlægning,csoctech Offentlig administration,cmag Offentlig administration,overbygn Offentlig driftsøkonomi (RUC),overbygn Organisation-innovation-entrepreneurship,csoc Plan-by-proces,csoc Politisk kommunikation-ledelse,csoc Psykologi (komb HUM-TEK),csoc Psykologi,cmerc Psykologi,cpsych Revisorkandidat,cmercaud Samfundsfag,cphil Samfundsfag,overbygn Samfundsvidenskab (RUC),basis Samfundsvidenskab kombination,overbygn Samfundsvindenskab (AAU),csamf Samfundsvindenskab una,kand Service management,csoc Socialt arbejde,csoc Socialvidenskab,crersoc Socialvidenskab,overbygn Statskundskab,cscientpol Statsvidenskab,cpolit Teknisk-samfundsvidenskab planlægning,overbygn Teknologisk-samfundsvid planlægning,ctechnsoc Teknol-samfundsvid planlægn (komb SAM),ctechnsoc Virksomhedsledelse,csoc Virksomhedsstudier (RUC),kand Virksomhedsstudier (RUC),overbygn Økonomi,coecon 35

37 Appendikstabel B: Opgørelse af uddannelsesgrupper, andre uddannelser Agricultural development, kand Akvatisk videnskab -teknologi,civingcpolyt Anlæg,civing Anlægskonstruktion,civing Anvendt mekanik,civing Arkitekt,carch Biomedicinsk teknik,kand Biomekanik,cmanu Biosystemteknologi,civing Bioteknologi,civing Bygge-anlæg,civing Byggeri (AAU),civing Bygning,civing Bygning-almen,civing Bygningskonstruktion,civing Civilingeniør una Data,civing Datateknik,civing Designer beklædning,overbygn Designer digital,overbygn Designer grafisk,overbygn Designer guld og sølv Designer illustration,overbygn Designer industriel,overbygn Designer interaktive medier,overbygn Designer keramik-glas,overbygn Designer kommunikation,overbygn Designer mode,overbygn Designer møbel-rum,overbygn Designer rum-produktion,overbygn Designer tekstil,overbygn Designer unika Design-innovation,civing Driftsteknik,civing E-business,cit Elektro-fysik,civing Elektronik,civing Elektronik-IT,civing Elektronisk musik,kand Energi,civing Environmental natural resource economy,kand Farmaceut,cpharm Farmaceutisk videnskab,cscientpharm Farmaci,cpharm Farmateknologi,civingcpolyt Fiskeriteknik,civing Folkemusik,kand Folkesundhedsvidenskab,csanpubl Fysik,civing Fødevareteknologi,civing Gastronomi-sundhed,cscient Grafik,videregående Havebrug-gartneri,chort Humanernæring,cscient Husbygning,civing Landinspektør,cgeom Landinspektør,kand Landskabsarkitektur,chortarc Landskabsforvaltning,kand Ledelse-høreledelse,diplomeksamen musikpædagog Levnedsmiddelvidenskab,cbrom Lægemiddelvidenskab,kand Lægevidenskab,cmed Maleri,videregående Maskin,civing Maskinkonstruktion,civing Medicin med industriel speciale,kand Medicin-teknologi,civing Mediekunst,videregående Medikoteknisk,civing Mejeribrugsvidenskab,clact Miljø,civing Miljøkemi-sundhed,cscient Miljøteknik,civing Mur-rumkunst,videregående Musikledelse,cmusicae Musikledelse,musikpædagog Musikledelse,muspæd Musik-sang-rytmisk musik,diplom Musikteori-historie,diplomeksamen musikpædagog Musikteori-komposition,musikpædagog Nanoteknologi,civing Officer A-linien,flyvevåbnet-kontrol Officer A-linien,flyvevåbnet-pilot Officer A-linien,flyvevåbnet-raket Officer A-linien,hæren Officer A-linien,søværnet-administration Officer A-linien,søværnet-taktisk Officer A-linien,søværnet-teknisk Offshore,civing Optiklinien,civing Planlægning,civing Planlægning-miljø,civing POGU,flyvevåbnet Procesregulering,civing Process analytical technology,cscient Proces-teknik,civing Produkt-designpsykologi,kand Psykologi-pædagogik (DPU),cpsykpæd Rytmisk instrument-sang-ensemble,kand Rytmisk musik,diplomeksamen musikpædagog Rytmisk musikpædagog (AM),kand Skibs- havteknik,civing Skovbrugsvidenskab,csilv Skulptur,videregående Solist-ensemble-rystmisk musik,diplom Stærkstrøm,civing Sundhed,supplering Sundhedsfaglig,cscientsan Svagstrøm,civing 36

38 Appendikstabel B: Fortsat Husdyrvidenskab,cscient Sygeplejevidenskab,cscient Indeklima,civing Systemkonstruktion,civing Industri,civing Tandlæge,codont Industriel produktion,civing Teknisk geologi,cscient Information,civing Teknisk hygiejne,civing Instrument-sang-komposition,diplom Teknisk kombination,kand Instrument-sang-ledelse,musikpædagog Teknisk una,cscient IT,civing Teknologibaseret forretningsudvikling,civing IT-informatik,civing Teknologi-ledelse,civing Jordbrugsøkonomi,cagroøk Telekommunikation,civing Kemi,civing Tidlig musik,cmusicae Kemi-miljø,civing Tidlig musik,diplom 5år Kirkemusik,kand Tonemester,kand Klassisk instrument-sang-ensemble,kand Trafik-byplanlægning,civing Klassisk musikpædagog (AM),kand Vandbygning-fundament,civing Klinisk ernæring,cscient Veterinærvidenskab,cmedvet Klinisk videnskab-teknologi,cscient Virksomhedssystemer,civing Komponist,kand VOU,flyvevåbnet-operativ Konservatorieuddannelse 1 VOU,hæren Konstruktion,civing VOU,søværnet Kor- ensemble -høreledelse-node,diplom VOU,søværnet-operativ Kor- høreledelse-node,diplomeksamen musikpædagog VOU,søværnet-teknisk Landbrugsvidenskab,cagro VUT,flyvevåbnet 37

39 Appendikstabel C: Opgørelse af uddannelsesgrupper, magistre Samfundsvidenskab Anvendt kulturanalyse,cmag Datalogi,cmerc Eskimologi,cmag Eskimologi,cphil Eskimologi,magart Etnografi,cmag Etnografi-antropologi,cphil Etnografi-antropologi,magart Etnologi-europæisk,cmag Etnologi-europæisk,cphil Etnologi-europæisk,magart EU studier (RUC),cmag EU-studier,csoc Folkemindevidenskab,cmag Folkemindevidenskab,cphil Folkemindevidenskab,magart Globale studier,csoc International udvikling (RUC),cmag International udvikling (RUC),overbygn IT-ledelse,cIT Kultursociologi,cmag Kultursociologi,cphil Kultursociologi,magart Matematik,cmerc Musikterapi (AAU),kand Musikterapi (AAU),overbygn Psykologi (RUC),cmag Psykologi (RUC),overbygn Psykologi,magartpsych Samfundsfag,cmag Samfundsfag-forvaltning kombineret,cmag Samfundsvidenskab,grundudd/basis Samfundsvidnenskab kombination,cmag Socialvidenskab (komb HUM),csoc Sociologi,cscientsoc Sociologi,magscientsoc Humanistisk Afrikastudier,cmag Amerikansk samfundsstudie,cmag Amerikansk samfundsstudie,cphil Antropologi (DPU),cpæd Arabisk,cmag Arabisk,cnegot Arabisk,cnegot4år Arabisk,cphil Arabisk-hovedsprog,magart Arkæologi forhistorisk,cmag Arkæologi forhistorisk,cphil Arkæologi forhistorisk,magart Arkæologi klassisk,cmag Arkæologi klassisk,cphil Arkæologi klassisk,magart Arkæologi middelalder,cmag Arkæologi middelalder,cphil Arkæologi middelalder,magart Assyriologi,magart Audiologopædi,cmag Audiologopædi,cphil Balkanistik,cmag Balkanstik,cphil Biblioteks-informationsvidenskab,cscientbibl Billedkunst,videregående Bulgarsk,cmag Candlingmerc una Dansk (DPU),cpæd Dansk (komb HUM-TEK),cmag Dansk,cmag Dansk,cphil Dansk,overbygn Datalingvistik spansk,cmag Datalingvistik,clingmerc Datalingvistik,cmag Designer una,overbygn Designledelse,cmag Didaktik,kand Dramaturgi,cmag Dramaturgi,cphil Dramaturgi,magart Dramaturgi,overbygn Engelsk (komb HUM-TEK),cmag Engelsk,cinterpret Engelsk,clingmerc Engelsk,cmag Engelsk,cnegot Engelsk,cnegot4år Engelsk,cphil Engelsk,mag art Engelsk,overbygn Eskimologi lingvistisk retning,magart Europas religiøse rødder,cmag European journalism,cmag Filmvidenskab,cmag Filmvidenskab,cphil Filmvidenskab,mag art Filmvidenskab,overbygn Filologi klassisk,cmag Filologi klassisk,cphil Filologi klassisk,magart Filosofi (komb HUM),cmag Filosofi (RUC),overbygn Filosofi,cmag Filosofi,cphil Filosofi,magart Filosofi,overbygn 38

40 Appendikstabel C: Fortsat Finsk,cmag Finsk,cphil Fransk (komb HUM),cmag Fransk samfund-kultur,cphil Fransk samfund-kulturdokum,cmag Fransk studier,cmag Fransk,cinterpret Fransk,clingmerc Fransk,cnegot Fransk,cnegot4år Fransk,cphil Fransk,magart Fransk,overbygn Germansk filologi,magart Græsk,cmag Græsk,cphil Græsk-byzantinsk,cmag Grønlandsk filologi,cmag Grønlandsk filologi,cphil Hebraisk,cmag Hebraisk-hovedsprog,magart Historie (komb HUM),cmag Historie,cmag Historie,cphil Historie,magart Historie,overbygn Humanistisk (RUC),basis Humanistisk kombination (AAU),overbygn Humanistisk kombination,cmag Humanistisk una,kand Humanistisk,bifag/sidefag 2 år Humanistisk,grundudd/bifag Humanistisk,sidefag Humanistisk,supplering Humanistisk-pædagogik (DPU),chumpæd Idehistorie,cmag Idehistorie,cphil Idehistorie,magart Indiansk sprog-kultur,cmag Indiansk sprog-kultur,cphil Indiansk sprog-kultur,magart Indisk filologi,cphil Indisk filologi,magart Indoeuropæisk,cmag Indologi,cmag Indologi,cphil Informatik,cmag Informatik,cphil Informatik,overbygn Internat turisme-fritidsmanagement,cnegot Internationale studier,cmag Iransk,cmag Iransk,cphil Islamiske studier,cmag IT og kognition,cmag Italiensk,clingmerc Italiensk,cmag Italiensk,cphil Italiensk,overbygn Japansk,cphil Japansk-kinesisk,cmag Japanstudier,cmag Journalistik (RUC),overbygn Journalistik,cpublic Kinastudier,cmag Kinesisk kultur,cmag Kinesisk kultur,magart Kinesisk,cphil Klassisk filologi,overbygn Kognition-kommunikation,cmag Kombination,overbygn Kommunikation,clingmerc Kommunikation,cmag Kommunikation,cphil Kommunikation,overbygn Konferencetolk Konservator,cscientcons Konservator-grafisk,cscientcons Konservator-kulturhistorisk,cscientcons Konservator-kunst,cscientcons Kristendomshistorie,cphil Kristendomskundskab,cmag Kristendomskundskab,magart Kultur- sprogmødestudier (kombhum),cmag Kultur- sprogmødestudier (kombsam),cmag Kultur-formidling,cmag Kultur-formidling,cphil Kultur-sprogmøde,overbygn Kunsthistorie,cmag Kunsthistorie,cphil Kunsthistorie,magart Kunsthistorie,overbygn Kunstteori-formidlingkand Latin middelalder,cmag Latin middelalder,cphil Latin,cmag Latin,cphil Latin,magart Lifelong learning,kand Lingvistik indoeuropæisk,magart Lingvistik,cphil Litteraturhistorie,cmag Litteraturhistorie,cphil Litteraturhistorie,magart Litteraturvidenskab,cmag Litteraturvidenskab,cphil 39

41 Appendikstabel C: Fortsat Litteraturvidenskab,magart Litteraturvidenskab,overbygn Læring-forandringsprocesser,cmag Marinarkæologi,cmag Matematik (DPU),cpæd Matematik-nat-pædagogik (DPU),cmatpæd Medievidenskab,cmag Multimedia arts,cmag Musik,magart Musik/Musikvidenskab,cmag Musikformidling,kand Musikvidenskab,cphil Musikvidenskab,overbygn Nederlandsk,cmag Nederlandsk,cphil Nordisk filologi,cmag Nordisk filologi,cphil Nordisk filologi,magart Nordisk litteratur,cphil Nordisk litteratur,magart Nordisk sprog-litteratur,cmag Nordisk sprog-litteratur,magart Nordisk,magart Norrøn filologi,cmag Norrøn filologi,cphil Nyere dansk sprog,magart Nygræsk,cmag Nærorientalsk oldtidskultur,cmag Oldtidskundskab,cmag Oldtidskundskab,cphil Oldtidskundskab,overbygn Oplevelsesøkonomi,cmag Performance-design (komb NAT),cmag Polsk,cmag Polsk,cnegot Polsk,cnegot4år Polsk,magart Portugisisk,cmag Portugisisk,cphil Psykologi (DPU),cpæd Pædagogik - uddannelsesstudier (komb NAT),cmag Pædagogik (DPU),cpæd Pædagogik (RUC),overbygn Pædagogik(DPU),cpæd Pædagogik,cmag Pædagogik,cphil Pædagogik,magart Pædagogik-faglig (DPU),cpæd Pædagogisk filosofi,cpæd Religion studier/videnskab,cmag Religionshistorie,cmag Religionshistorie,cphil Religionssociologi,cmag Religionssociologi,cphil Religionssociologi,magart Religionsvidenskab,cphil Religionsvidenskab,magart Religionsvidenskab,overbygn Retorik,cmag Retorik,cphil Russisk,clingmerc Russisk,cmag Russisk,cphil Russisk,magart Russisk,overbygn Serbokroatisk,cmag Serbokroatisk,cphil Sinologi,magart Sociologi (DPU),cpæd Sovjetkundskab-økonomi,cmag Spansk,cinterpret Spansk,clingmerc Spansk,cnegot Spansk,cnegot4år Spansk,cphil Spansk,overbygn Spansk-spanskamerikanske studier,cmag Sprog-internatvirksomhedskommunik,cmag Sprog-internatvirksomhedskommunik,overbygn Sproglig informatik,clingmerc Sprogpsykologi,cmag Sprogvidenskab,magart Sprogvidenskab-lingvistik,cmag Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Teatervidenskab,cmag Teatervidenskab,cphil Teatervidenskab,magart Teatervidenskab,overbygn Teologi,ctheol Thai,cmag Tibetansk,magart Tibetologi,cmag Tjekkisk,cmag Tjekkisk,cphil Turisme,cmag Tværkulturelle studier,cmag Tysk (komb SAM),cmag Tysk,cinterpret Tysk,clingmerc Tysk,cmag Tysk,cnegot Tysk,cnegot4år Tysk,cphil Tysk,overbygn Ulandspædagogik,cmag Ungarsk,cmag

42 Appendikstabel C: Fortsat Ungarsk,cphil Visuel kultur,cmag Voksenpædagogik,cmag Voksenpædagogik,cphil Ægyptologi,cmag Ægyptologi,cphil Ægyptologi-realia,magart Æstetisk kulturarbejde,cmag Æstetisk kulturarbejde,cphil Østasiatisk sprog-kultur,cmag Østasiatisk sprog-kultur,cphil Østasiatisk sprog-kultur,overbygn Øststatskundskab,cmag Øststatskundskab,cphil Naturvidenskab Astronomi,cscient Biofysik,cscient Bioinformatik,cscient Biokemi,cscient Biologi (RUC),overbygn Biologi,cscient Biologi,hovedfag Biologi-bioteknologi,cscient Biologi-miljøkontrol,cscient Bioteknologi,cscient Botanik-biologi-geografi,cscient Botanik-biologi-matematik,cscient Datalogi (RUC),overbygn Datalogi,cscient Datalogi,hovedfag Digital design-kommunikation,cit E-science,cscient Forsikringsvidenskab,cact Fysik (RUC),overbygn Fysik,cscient Fysik,hovedfag Games,cit Geodæsi,cscient Geofysik,cscient Geofysik-meteorologi,cscient Geofysik-oceanografi,cscient Geografi (komb NAT),cscient Geografi (RUC),overbygn Geografi,cscient Geografi,hovedfag Geografi-kultur A,cscient Geografi-natur,cscient Geoinformatik,cscient Geologi,cscient Geologi,hovedfag Geologi-endogen,cscient Geologi-exogen,cscient Geologi-fysisk geografi,cscient Humanbiologi,cscient Humanfysiologi,cscient Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab Idræt/Idræt og sundhed,cscient Idrætsteknologi,cscienttec IT til organisationer, cit IT una,cit IT-produktudvikling,cscient Kemi (RUC),overbygn Kemi,cscient Kemi,hovedfag Legemsøvelser,hovedfag Matematik (RUC),overbygn Matematik,cscient Matematik,hovedfag Matematik-økonomi,cscoecon Matematisk planlægning,cscient Materialefysik-kemi,cscient Medialogi,kand Medicinalbiologi,overbygn Miljøbiologi,overbygn Miljøkemi,cscient Molekylær biologi,overbygn Molekylær biomedicin,cscient Molekylærbiologi (kombhum),cscient Molekylærbiologi,cscient Multimedia science,kand Nanobioscience,cscient Nanoteknologi,cscient Naturvidenskab (RUC),basis Naturvidenskab kombination,cnatkomb Naturvidenskab una,cscient Parasitologi,cscient Softwareudvikling-teknologi,cit Statistik,cscient Teknisk fysik,cscient Teknisk informationsteknologi,kand Tværfaglig IT,cit Videnskabshistorie,cscient Videnskabshistorie,hovedfag Zoologi-biologi-geologi,cscient Zoologi-biologi-matematik,cscient 41

43 Kraka Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K [email protected]