OST. bladet. Irmavarer ud med Posten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OST. bladet. Irmavarer ud med Posten"

Transkript

1 Store fredag - en udfordring i Odense - s Nr. 5 - december 2014 OST bladet Irmavarer ud med Posten Skal Post Danmark ikke bare sygne hen i takt med det faldende antal breve, skal der vækst til på andre områder, og ny produkter skal ind i butikken...s POST

2 12:03 Side 1 OST bladet indhold leder Udgives af: Landsbrancheklubben 3F-Post Redaktion: Lars Chemnitz (ansv.) Gunnar Rasmussen Peter Madsen Claus K. Hertz Redaktør: Gunnar Rasmussen Redaktion: Kampmannsgade København V Telefon Telefax Layout: Claus K. Hertz Tryk: Kailow Tryk, 2610 Rødovre Udgivet i eksemplarer Indlæg til næste nummer må være redaktionen i hænde senest 9. februar 2015 Der er lavet aftale om fredagsafløsere for at undgå deltidsansættelser. Gå en dag ned om ugen og tag 5 af 6 lørdage. Forsøg på Frederiksberg Store Fredag på Frederiksberg med 3 ud af 4 lørdage fri. 16 De to bobler 400 stillinger er nedlagt indenfor ledelse og administration, og medarbejderne opsagt eller omplaceret. En del er medlemmer af 3F Post som arbejdsledere eller administrative medarbejdere, men langt de fleste indenfor HK Post og Kommunikations område. 3F Post har gennem Arbejdslederudvalget, tillidsrepræsentanter og afdelingerne stillet sig til rådighed med tilbud om samtale og støtte til bedst muligt at bearbejde situationen for den enkelte og hjælpe med uddannelse eller aktiviteter i forhold til at komme videre i nyt job. Omfanget og antallet har ikke været til forhandling. Det er seneste udtryk for alvoren i den økonomiske situation, som Postnord og Post Danmark befinder sig i, og som medlemmerne af 3F har oplevet løbende med nu flere tusind opsagte kolleger gennem de senere år. Også i koncernen mærker 3F Post presset. Alt er til diskussion og hver en sten bliver vendt. Også de umulige. 3F Post fastholder, at løsningen skal findes indenfor Håndslagets rammer; uden outsourcing og med faste medarbejdere. Det skal ske i et tæt og kompetent samarbejde på hver eneste arbejdsplads for at håndtere Store Fredag, nye produkter og alle andre forandringer. Alle fikse managementideer kan kun spolere det arbejde. Rigtig mange arbejdspladser har nået løsninger på den første opgave, håndtering af Store Fredag. Det er der stor grund til at anerkende og være stolte over. Men vi er ikke tilfredse. Vi oplever stadig stor modstand fra chefer, når det handler om at udnytte den større spillebane, som parterne har fået mandat til. Store Fredag er jo kun første runde. Der vil komme rigtig mange opgaver, der skal løses lokalt, og evnen til det og tilliden mellem parterne er langt vigtigere end den konkrete løsning til januar. 22 Den fremtid, vi kigger ind i. Ledelsens vision. 27 Måske var den større spillebane (se Postbladet fra juni) ikke nok. Måske er for mange chefer for pressede til at turde gøre andet, end hvad manualen siger. Måske er det tid at finde en helt anden model, der for alvor frigiver energi blandt medlemmerne til at løse opgaverne med den dygtighed og indsigt, som vi har. Måske skal vi finde en vej tilbage til dengang postbudene tog og fik det fulde ansvar for distrikterne. Irmavarer. Hvordan integrere dem med almindelige pakker? Store Fredag i Odense. Et dilemma. Vi skal sikkert også have andre rammebetingelser fra lovgivningens side. Men vigtigst af alt skal vi have fat i de arbejdspladser, som skabes af ændrede indkøbsmønstre via nettet. Så overgangen fra markedet af i dag (breve med pakker) til markedet i morgen (logistik med breve) de to bobler fra Postbladets juni-nummer kan ske uden at virksomheden og arbejdspladserne ryger af i svinget. Det oplever vi heldigvis stor vilje til fra Post Danmarks side. Men vi skal længere ind. Medarbejdernes indsigt og resurser i distribution, centre og transport skal mere i brug. Tilliden og ejerskabet skal tilbage for alvor. Der er slet ikke råd til al den kontrol og styring. Med dette beskedne opråb hilser 3F Post og Postbladet medlemmerne og sine læsere en god jul og rigtig godt nytår, med ønsket og kravet om at de rigtige løsninger måtte blive valgt.

3 Store Fredag. Aftaler centralt og lokalt Pistolen for panden: For at undgå deltidsansættelser 9¼ time eller deltidsansatte? For at kunne tage ny produkter ind og lave et fremstød som Store fredag, er der enighed om, man lokalt kan fravige de centrale regler. Dette kræver dog enighed lokalt. Og lokalaftalen skal godkendes centralt. Til behandling, men ikke endelig godkendelse af de lokale aftaler om fravigelser, er nedsat et centralt udvalg, hvori fra 3F Post sidder fællestillidsrepræsentant Peter Madsen, Nordjylland og faglig sekretær i 3F København, Michael Frid. Michael Frid - med det værende personale kan opgaven ikke løses, uden man fraviger den centralt aftalte arbejdstid Alle kører træt på en lang fredag Vi sidder ikke med et gummistempel - Lige nu vælter det ind med lokalaftaler om store fredag, fortæller Michael Frid, der i slutningen af oktober sidder med en tyk stak lokalaftaler foran sig. Men vi sidder ikke med et gummistempel og trykker: Godkendt. Vi gennemgår bare aftalerne for at se, om de ligger indenfor det, vi har aftalt, og er foreneligt med SAP. Den endelige godkendelse er op til vores forhandlingssekretær og HR chefen. Men hvis de slipper gennem jeres nåleøje, går de vel også hele vejen? Formentlig. Er der nogen, I har måttet sende tilbage? Ikke endnu. Er der steder, hvor man lokalt ikke kan blive enige? Det har vi i hvert fald ikke hørt om. Vi får jo heller ikke uenighedsreferater ind, og skal heller ikke være en slags opmand eller forligsmand. Vi har hørt om et enkelt sted, hvor parterne ikke kan mødes, men det er formentlig, fordi de er midt i forhandlingsfasen. Men hvad sker der, hvis de et sted ikke kan blive enige? Ingenting. For så er de værende aftaler gældende. Der bliver altid en flig tilbage til fredagsafløsere Hvilke fravigelser er typisk med i lokalaftalerne? Det er typisk fravigelser som fx 8.48 om fredagen, 0-dage og en længere normperiode. Kan de så undvære fredagsafløsere? Nej, næsten samtlige aftaler har også en passus med om, at man kan få brug for fredagsafløsere. For mig at se er det også sådan, at uanset hvordan man sætter regnestykket op og prøver at løse det hele med fuldtidsansatte, så bliver der en lille flig tilbage, som man bliver nødt til at bruge fredagsafløsere til. Givet er det i hvert fald, at vil man ikke fravige den centralt aftalte arbejdstid på mellem 6 og 8 timer på dagen, så kan opgaven ikke løses med det værende personale. Så skal der andet personale til. Og det kan så være fredagsafløsere, som vi har lavet aftale om, men det kan også være folk, der ikke kun er ansat til om fredagen, men fx til onsdag-fredag. De kan altså nøjes med at hyre en flok deltidsansatte. Og det er dybest set det, vi har villet undgå. I har lavet en aftale om noget, I fraråder, fredagsafløsere? Michael Frid: - Ja, men de skal også kun bruges til det absolut nødvendige, altså i mindst muligt omfang. Og uden aftalen om fravigelse af 6-8 timers reglen i den ene ende og minimal brug af fredagsafløsere i den enden ende, ville den lokale tillidsrepræsentant også komme til at forhandle med den pistol for panden, der hed: Hvis I ikke vil have deltidsansatte, bliver I nødt til at gå 9 ¼ time på en 4 dages uge. For der er ikke andre løsninger!. Men når vi overhovedet er gået ind i det, er det i erkendelse af, at store fredag var en opgave, der bare skulle løses. Det handler om mange arbejdspladser. Og det har alle også været enige om. Inden vi lavede aftalerne om fravigelse og om fredagsafløsere, spurgte vi tillidsrepræsentanterne: Kan vi håndtere en 1-dages omdeling af adresseløse hver fredag, og kan det gøres anderledes end med de 9 ¼ time, ledelsen lægger op til? Og svaret på begge dele var ja. Når man over en bank bliver enige lokalt, skyldes det vel, postmestrene heller ikke elsker tanken om fredagsvikarer? Nemlig. For de ved jo godt, at hvis den eneste ændring er, at man sætter fredagsafløsere på, vil det give store problemer. Og kan man så løse opgaven? Hvis ikke, mister vi den. Spørgsmålet er også, om man kan skaffe alle de fredagsafløsere, når vi allerede i dag har svært ved at skaffe lørdagsvikarer? Folk, der bare kommer ind til nogle få timer en fredag, er næppe heller en brugbar løsning. De kan højst bruges som det allersidste plaster og til at lukke nogle huller. Nøglerne er der kommet tjek på - et bundt til hvert modul (F i København) Det helt rigtige tidspunkt Michael Frid: - Målet med store fredag er at få konkurrenternes varer ind i butikken ved at gøre noget, de ikke kan: få alle reklamer ud om fredagen. Handlen er flyttet til weekenden. Derfor er det vigtigt for supermarkederne at få deres reklamer ud inden weekenden. Så det er det helt rigtige tidspunkt nu, før andre prøver, at gå i gang og vise, at vi, som de eneste, kan håndtere det. Kan vi ikke, så står vi tilbage med endnu færre adresseløse end nu. Og så vil de store ordrer gå til vores konkurrenter, som så vil prøve at løse opgaven med deres Klondyke metoder. Og det vil være en katastrofe. Så det er nu, der er behov for at gøre det? Ja, store fredag er første skridt til at komme tilbage på adresseløsemarkedet og bliver førende der, på samme måde som vi er godt på vej til på pakkedelen. Markedet er der også nu. Folk er ved at handle igen. Vi er på vej ud af krisen. Der er vækst i e-handel og servicelogistik. Så det er det helt rigtige tidspunkt. Vi mister breve, men vi kan få noget andet ind i stedet for. Og forhåbentlig får vi det hele integreret og samlet på en måde, så vi får en ordentlig og fornuftig arbejdsdag ud af det. 4 Postbladet december 2014 Postbladet december

4 Store Fredag. Aftaler centralt og lokalt Det værst tænkelige tidspunkt Ikke AIK om fredagen Michael Frid: - For at løse en opgave som store fredag skal der ro på i dagligdagen. Men når man kigger tilbage på de problemer, der har været i det sidste år med indførelsen af fx AIK og nummersortering, og når man i statistikkerne ser, hvor meget overarbejde, der har været, og hvor mange tilkaldevikarer, der er brugt, så kan man ikke sige, der har været ro på. Vi er enige med ledelsen om, at vi hele tiden skal kunne tilgodese de 4 hovedpunkter: økonomi, kvalitet, medarbejdertilfredshed og sidst men ikke mindst: evnen til at tage ny opgaver ind. Men som det kører i dagligdagen, må man desværre sige, at den evne er stærkt udfordret. Der sker noget uforudset hver eneste dag Tilkaldevikarer må kun bruges, når der sker noget uforudset. Men med det forbrug, vi kan se, der har været af tilkaldevikarer, kan vi konstatere, at det gør der hver eneste dag i hele landet. De meldinger, vi får ind fra vores kolleger, er også, at alt sejler om morgenen. Og så evner man jo ikke rigtigt at tage helt nye opgaver ind også. Og så er det jo ikke det rigtige tidspunkt. Så er det det værst tænkelige tidspunkt. Og hvordan skal vi også kunne klare store fredag, spørger kollegerne, når vi ikke engang kan få dagligdagen til at hænge sammen? Der er stor bekymring derude for den belastning, der nu engang kommer med store fredag. Og deres bekymring er jo forståelig, når de i dagligdagen oplever rod, kaos, stress, og bliver bebrejdet, de ikke følger AIK 100 %, eller bliver jagtet som for langsomme. Tæt trafik i morgenleddet Det ville være nemmere at lave store fredag i en virksomhed med sorte tal? Ja, helt klart. De røde tal giver et konstant pres helt oppefra og ned. Men de vil godt under ordentlige forhold Så selvfølgelig er vores kolleger skeptiske. Når de i forvejen har svært ved at nå deres tur, har alt for meget post i kasserne, føler sig trætte, og så får det her smidt oveni, kan det også godt være svært at bevare optimismen. Men stadigvæk er det en opgave, der skal løses. Og når man fortæller dem om baggrunden og om den fremtid, vi kigger ind i, er de alligevel med på det. De kan se, det er rigtigt, vi går den vej, både mht. store fredag og tage nye opgaver ind. De vil også gøre det bedste overfor kunderne. De vil godt det her. De vil bare have lov til at gøre det under ordentlige forhold. Fokus på spise-, tissesteder Kører man ikke træt på en 9 timers dag? Michael Frid: - Jo, selvfølgelig vil man køre træt på den lange dag. Og bliver man træt allerede efter 4 timer, er der langt til fyraften. Derfor er det utroligt vigtigt, at man indfører de anbefalinger fra risikovurderingen, som blev lavet i forbindelse med længere udetid. Blandt andet, at man får lavet spise-, tissesteder undervejs, og får præciseret, at pausen skal ligge i den midterste tredjedel. Det har man hele tiden skullet. Nu er der bare kommet mere pres på. For med øget træthed på en lang dag, bliver risikoen for arbejdsskader større, og det skal vi gøre alt for at undgå. Er der i lokalaftalerne om store fredag andre afvigelser end dem på arbejdstid, 0-dage og normperiodens længde? Michael Frid: - Ja, nogle har grebet chancen og sagt, at hvis vi skal løse det her, så har vi også nogle ønsker omkring påske, pinse og den 24. december. Et par steder vil man afprøve satellitter både for enkeltpersoner og en gruppe. Andre steder ønsker man at ændre på AIK aftalen, så man ikke kommer op på, at 75 % går med pakkede tasker på dagen. Og i flere aftaler nævnes det, at man ikke har AIK om fredagen. Dvs. ingen møder til pakkede tasker om fredagen. Og det viser sig så, at de heller ikke har det om mandagen. For der er der for få. Og om onsdagen heller Det perfekte ville vel være også at tage alle B-breve med, så man ikke havde dem om lørdagen? Michael Frid: - Det er også planen at flytte en masse breve fra om lørdagen til om fredagen. Det er jo hele deres grundtanke at lægge posten oven i hinanden eller konsolidere, så man har så meget som muligt mellem hænderne, hver gang man afleverer, i stedet for at komme rendende hver dag. Lørdagen skal næsten også blive på størrelse med mandagen. ikke. For der er der lokalaviser. Mange steder har man nemlig en ide om, at AIK og ledelsens fokusering på den metode er problemet, der tager fokus fra at løse den egentlige opgave. Flere steder har man også om fredagen fjernet den halve time, der i forbindelse med fyraftensgarantien kan lægges oven i, før det udløser overarbejdsbetaling. Det nytter heller ikke noget, hvis man i forvejen kan arbejde op til 9 timer, så at få ½ time oveni. Så det er fint nok. Men også med normal arbejdstid kan den halve time jo kun lægges oveni, når der sker noget uforudset. Så opgaven må jo være at arbejde på at undgå, at der sker noget uforudset. 3. step: alle B-breve med og meget lille lørdag Men det gør man ikke endnu? Det kan man ikke i første omgang. Men planen er, at der kommer et step, hvor man begynder at flytte det over fra lørdag til fredag. Lige nu, eller fra januar af, handler det om at få modellen med endagsomdeling af reklamer hver fredag op at stå og få varerne ind i butikken. Så kommer det andet senere. Men til den tid vil der selvfølgelig komme til at stå nogle lørdagsafløsere uden arbejde. Og nogle af dem kan så måske blive fredagsafløsere i stedet for. Mange lokalaftaler aflyser AIK om fredagen Restitution Kan man klare en arbejdsdag på op til 9 timer? Michael Frid: - Det kan man. Spørgsmålet er, hvilke omstændigheder det sker under. Vi har masser af eksempler på folk, der har arbejdet både 9, 10 og 12 timer. Det har så bare været på overarbejde. Og det har man kunnet gøre i en periode, men så brænder man også sammen. Og det er selvfølgelig det, vi skal undgå. Fastholder vi, det kun er én gang om ugen, og får man restitution på, så tæt på 9 timers dagen som muligt, så bør man kunne holde til det. 6 Postbladet december 2014 Postbladet december

5 Forsøg med store fredag på F i København 9 timer fredag - én arbejdslørdag om måneden Thomas Møller - Det er en god, kollektiv beslutning, vi har taget Hvorfor går I 9 timer? Tillidsrepræsentant Thomas Møller: - Med over kunder og det produktmatch, vi har, med MBA og ugeaviser, kan vi ikke håndtere det, hvis ikke vi går 9 timer om fredagen, og alle er der. Til gengæld skal vi kun arbejde én lørdag om måneden. Det er guleroden. Og det spiller jo fint sammen med vores 1560 ordning, der både giver ekstra folk til om fredagen, og dækker en række lørdage. For dem på 1560 arbejder alle sammen 5 ud af 6 lørdage. Har I sendt jeres lokalaftale om store fredag ind til det centrale udvalg? Nej, vi blev færdige, inden udvalget blev dannet. Vi fik lavet en rammeaftale med postområdet før sommerferien. I holder fredagsafløserne helt udenfor? Bølger med indetid til alle I mange lokalaftaler om store fredag indgår, at man vil fravige AIK om fredagen. Der vil man sortere op til sig selv. Men det har I hele tiden gjort, selv om I går i bølger? Thomas Møller: - Ja, det har vi hele tiden holdt fast i og stillet som hovedkrav. Alle ugens dage sorterer dem, der møder op, deres egen post op i reolen eller har andre indetidsopgaver. Vi fordeler indetiden ligeligt, uagtet man går i den ene eller den anden bølge, så man ikke skal løbe rundt 7-8 timer ude i marken. Det har kørt som forsøg, og skal genforhandles. Ledelsen har så en forventning om, at der skal være nogle, der møder ind til pakket post. Og vi må se, hvor vi lander. Der vil nok være nogle, der kommer til at gøre det, men det vil nok være dem, der ikke primært lever af jobbet. Månedslønnede bliver ikke sendt ud med pakket post hos os. Ja, vi satser på slet ikke at have dem. Og gør, som vi gør, for at sikre os imod afsked og forflyttelser. Det er en god, kollektiv beslutning, vi har taget. Den er vi stolte af. Vi prøver at holde hånden under hinanden, og bedst muligt at fordele de ulemper, men også de goder, der er forbundet med det. Forsøg for at finde fejl Hvor realistisk er det forsøg, I kører? Går folk 9 timer med 100 % reklamer? Ja, og når der er lokale ugeaviser, også med dem. Dem, der går Valby, har lokalavis hver 14. dag. På kontoret har i snit 50 % af modtagerne nej-tak til reklamer. Men ugeaviser er jo også til folk med nej-tak. Så pludselig går vi fra en besøgsfrekvens, som er pænt nede, til 100 %. Og så kan der jo også være sådan noget som Idé-Nyt til villaerne. Og ekstratimerne, der skal bruges til alt det, presser os op i de 9 timer. Skal store fredag lykkes, skal der være ro på. Men er der det, eller er der fx et stort forbrug af tilkaldevikarer? Generelt har vi haft et større forbrug af tilkaldevikarer, end vi har ønsket. Vi har så også fået nogle nyansættelser på den konto. Men det har ikke noget med forsøget at gøre. Der var simpelthen en for lav bruttobemanding. Men favoriserer man forsøgsholdene? Nej, det gør man ikke. Hvorfor har I lavet forsøget? For på forhånd at finde de fejl, Thomas Møller: Fra uge 3 næste år skal reklamerne slet ikke ind i hallen vi ellers kommer til at begå. Dem prøver vi allerede nu at opleve, så vi kan tage højde for dem, når vi rigtig går i gang i stor skala. Ny depotstruktur og spisesteder ved postpunkterne i supermarkederne Og hvad siger erfaringerne så langt? Der er i hvert fald to væsentlige ting, der skal på plads. Det nytter ikke noget bare at lave mere af det samme, bare at udvide lidt med biler og depoter. Vi er nødt til gennemgribende at tage hele depotstrukturen op til revision og tænke mere kreativt. I forsøgsperioden bliver vi desværre nødt til at mikse fredagsdelen med lørdagsdelen af reklamerne. Men når vi når hen til uge 3 næste år, vil de selvfølgelig ligge fortløbende. Til gengæld skal de så slet ikke ind i hallen. Vi skal ikke have alle de omlastninger alle mulige steder fra. De skal køres til nogle store centrale depoter. Vi kommer til at nedsætte et udvalg, hvor vores arbejdsmiljørepræsentant sammen med andre kloge hoveder kigger på, hvordan vi kan gøre det her. Spisesteder er den anden væsentlige ting. Der er vi også enige om, der virkelig skal gøres en indsats. Vores postmester Johnny Fjellander, der har kontakten til de steder, hvor vi har samarbejdsaftaler om bl.a. ind- og udlevering af pakker, altså supermarkederne, har allerede taget det op med dem. De supermarkeder har jo et personale, der igen har spise- og toiletfaciliteter. Og vores brug af de faciliteter bør vi kunne få ind som Smadret weekend en del af de årsaftaler, vi laver med dem. Vi er også nødt til at have de steder ude i marken, specielt når det er koldt. Ellers hænger det ikke sammen. Vi må så tilpasse os fx hvilket tidsrum, vi kan bruge dem, og de kan få lidt for det. Men det ligger lige til højrebenet at gøre vores brug af deres faciliteter til en del af en pakkeløsning. Det venter jeg mig en del af. Men ansvaret for etablering af spisesteder er selvfølgelig ledelsens. Og lykkes det ikke med supermarkederne, må de finde på noget andet. Kan man andre steder få store fredag med 3 frilørdage om måneden? Thomas Møller: - Jeg håber meget, man vil bruge den ny, gode landsaftale om nedsat tid, gerne i kombination med vores 1560 ordning. For det giver frilørdage. Det bekymrer mig nemlig, at mange lokalaftaler måske har 8.48 om fredagen, men kun hver anden lørdag fri. For det er hårdt om fredagen. Og har du så en arbejdslørdag bagefter, har du også en smadret weekend. For det slider på medarbejderne og på familielivet. Det trækker tænder ud. 8 Postbladet december 2014 Postbladet december

6 Forsøg med store fredag på F i København Hård fredag, men med miniferier Hvordan er det at gå 9 timer om fredagen? Jakob Lundborg: - Det er hårdt at gå så lang tid. Men som kompensation får I mere fri lørdag og mandag? Jakob: - Ja, vi har 3 ud af 4 mandage og 3 ud af 4 lørdage fri. Og det er jeg glad for. Når du står derude med mange aviser og reklamer, er det selvfølgelig hårdt, men når man som jeg har familie og så får de ekstra lørdage, synes jeg, det opvejer det. Elvezio Ricci: - Vi har to små børn derhjemme. Og selvfølgelig er det hårdt om fredagen. Men nu har jeg flere muligheder for at være sammen med dem om lørdagen. Til gengæld synes jeg også, det er lidt langt de andre dage, når vi har 8 timer, og jeg skal hente børn på institution. Det er tidligt afsted om morgenen og skynde sig hjem og hente dem. Så hvis der kommer en turnus med lidt kortere tid dér, vil jeg nok overveje det. Jakob Lundborg - Når du står derude med aviser og reklamer, er det hårdt, men jeg synes, de ekstra lørdage opvejer det. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Uge 1 Fri Fri Fri Uge Fri Fri Uge 3 Fri Fri Fri Uge 4 Fri Fri Store Fredags turnus på F. Den findes også med en mandag mere og kortere arbejdsdage, men stadig med 9 timer fredag. Derudover er der turnusser med individuelle hensyn og ikke over 8 timer nogen dag. De skal søges. I har de goder med frilørdagene. Men hvis nu ikke, firmaet havde det presserende behov for den store fredag, og I kunne vælge, ville I så godt være fri for den? Jakob: - Nej, jeg havde taget den alligevel. Min yngste datter er 20 år, så jeg skal heller ikke hente børn. Så selv om den store fredag ikke havde været så vigtig, havde jeg valgt den alligevel. Elvezio: - Når der er det store behov, så skal vi nok tage den. Men ellers, ved jeg ikke, om det var nok med den gulerod med mere fri om lørdagen. Jo, hvis vi kunne få fri hver lørdag. Bombet træt i weekenden Elvezio: - Jeg var bombet træt i weekenden. Oven på en lang fredag, var jeg også på arbejde om lørdagen. Så da jeg kom hjem i lørdags, lagde jeg mig og sov et par timer. Og konen var en lille smule sur. Jeg kom hjem, og så sov jeg, og så var der fodbold om aftenen. Og det hjalp ikke på det. Heldigvis havde jeg fri om mandagen, som vi nu altid har efter en arbejdslørdag. Og det hjalp. Jakob: - Når du før i tiden havde været på arbejde om lørdagen, kunne det godt være, at du skulle på arbejde igen om mandagen. Nu er der altid en frimandag efter. Og med 3 mandage fri i træk, får du også noget, der føles som små miniferier ind imellem med fri lørdag, søndag og mandag to gange om måneden. Men når man er færdig fredag, er man smadret, navnlig de dage hvor der har været aviser. Det kommer man ikke udenom. Spiste frokost på kontoret kl. 3 Når man går så længe ude, skal man vel have nogle steder at spise og tisse? Elvezio: - Det er et problem. Personligt har jeg gode muligheder for at benytte nogle toiletter derude, men jeg har ikke noget sted at spise. Det går i solskinsvejr, men fx i fredags regnede det hele dagen. Så der spiste jeg min frokost, da jeg kom hjem på kontoret kl. 3. Man bliver også mere træt, når man går rundt derude og ikke spiser. Så vi skal have nogle spisesteder og pausen skal vi kunne lægge nogenlunde midt i arbejdsdagen. Jakob: - Når man går så lang tid, og har reklamer der vejer 2-300g. kombineret med lokalaviser, så skal der selvfølgelig noget krudt ud i armene. Men så længe fuglene synger, og solen skinner, er spisesteder ikke et problem. Så vil jeg næsten hellere sidde ude. Men Elvezio Ricci - Vi skal have de spisesteder og pausen skal ligge nogenlunde midt i arbejdsdagen. når det regner, eller til vinter, er det måske ikke så underholdende at sidde på en kold trappeopgang og spise. Udfordringer i morgenleddet Store fredag er der vel mere at holde styr på i morgenleddet? Jakob: - Jeg vil sige: Forhåbentlig bliver det bedre. Vi er jo stadig også kun i starten af forsøget, har gået 3 uger. Og stakkels mand, siger jeg bare, der skal pakke både fredags- og lørdagsreklamerne sammen for os, og få dem flettet, så de ligger i rækkefølge. Det skulle så komme på plads, når vi går rigtig i gang til næste år. Men der er endnu udfordringer i morgenleddet, må man sige. Sidste fredag gik jeg fra kl. 6 til 16, selv om jeg jo kun har arbejdstid til 15. Jeg tror godt, man kan få det ned til kl. 15. Men så skal man også få rettet nogle af de ting ind. Der skal ikke være bøvl med reklamerne, depoterne skal ikke komme for sent ud, og man skal have de batterier, man har brug for osv. Det hele skal køre. Hente aviser 4 gange Kunne man kræve flere depoter? Jakob: - Det kunne man godt forestille sig. Selv er jeg heldig at have et depot, så jeg nærmest kan skære min rute over i to dele, og jeg har ikke særlig langt hen til det. Men på den måde skal det også fungere. Det kan ikke blive ved, at folk skal ligge og køre langt efter dem. En fra vores gruppe, der har langt til depotet, var sidst nede at hente aviser 4 gange. Elvezio: - Tingene skal køre ordentligt. Depotstrukturen skal være i orden og tilrettes store fredag. Men måske skal man også vænne sig til at pakke på en anden måde, så man ikke pakker hele sin post på cyklen og så går ind og tager reklamer 4 gange. Måske skulle man pakke alt, man har brug for på de første moduler og tømme cyklen helt før depotet. Mine egne depotsteder passer perfekt, og jeg tømmer min cykel, hvis jeg kan, og kommer så ind og henter mere. Det spilder jeg ikke meget tid på. Den egentlige test ved juletid Klodser og småpakker fylder godt Elvezio: - Det er et produkt, der kommer mere af, og som vi lige skal lære, hvordan vi tackler. For det er et problem med pladsen og med tiden. For de er jo kontaktkrævende. Vi skal op ad trapperne osv. Jakob: - Jeg tror også, den egentlige test først kommer om en måneds tid. For indtil videre har vi prøvet med reklamer på g. Men når vi kommer op omkring jul, og reklamerne måske bliver dobbelt så store, bliver det lidt spændende at se, hvor meget tid man så skal bruge på fx at køre i depot. Der kan man ikke kun bruge 2 gange 5 minutter på kørsel for at hente dem. Men indtil videre er jeg da med på det, for man får nogle flere fridage, som man kan bruge til noget med familien, og oven i købet en mandag ekstra, hvor man også er fri for familien, havde jeg nær sagt. Valgfrihed På vej ud af døren fra interviewet fik Elvezio Ricci det, han havde efterlyst, stukket i hånden af tillidsrepræsentant Thomas Møller, nemlig et nyt turnusforslag med en mandag mindre fri, men til gengæld kortere arbejdstid: tirsdag torsdag, så han bedre kunne nå at hente børn. Thomas Møller: - Jeg kan også godt lide, der er noget valgfrihed med forskellige turnusser, så folk selv kan vælge det, der passer bedst ind i deres liv. 10 Postbladet december 2014 Postbladet december

7 1560 ordningen For at fastholde og få flere i arbejde I postområde Nordsjælland og København indgik man i marts en aftale om, at man kan gå en dag ned om ugen mod tilsvarende lønreduktion, men med uændret pensionsindbetaling. Deraf navnet, 1560 ordningen, der nemlig angiver det årlige timetal: Aftalen er kombineret med en tidligere aftale om tillæg for at tage 5 ud af 6 lørdage, så indkomsttabet ved at gå en dag ned bliver mindre mærkbart. Hver gang 4 kolleger går 20 % ned i tid, kan du jo ansætte en 5. på samme ordning for de samme lønkroner, som 4 på fuld tid koster Bedre restitueret uden det koster for meget Hvorfor har I lavet forsøget? - Både for at fastholde værende medarbejdere og få flere i arbejde, fortæller arkitekten bag forslaget, tillidsrepræsentant Thomas Møller, Frederiksberg er en rigtig god mulighed for, at nogle kolleger, som faktisk trænger til det, kan gå ned i tid, uden det koster dem alt for meget. Og de mærker virkelig på deres krop, at de bliver restitueret bedre. Og så giver det arbejde til nogle, der ellers ikke ville have fået det. Formålet har nemlig også været at få nogle, der stod til at miste dagpengeretten ud af arbejdsløshedskøen og ind, så de kan genoptjene dagpengeretten. Derfor er det også en del af aftalen, at hvis nyansatte bliver opsagt, fordi forsøget måske slutter eller pga. arbejdsmangel, så er de garanteret en løn de sidste 3 måneder af deres ansættelse, så de ved ledighed er For at sikre dagpengene De mest udsatte ved overtallighed er postarbejdere med lav anciennitet. Hvis postarbejdere med en anciennitet under 2 år går en dag ned i tid og løn som på 1560 ordningen, vil de ved ledighed heller ikke kunne opnå højeste dagpengesats, selv om de får lørdagstillægget. Derfor er der i 1560 ordningen også indarbejdet et såkaldt HDS- tillæg (Højeste Dagpenge Sats), der bringer dem op på en løn, der ved evt. afsked berettiger dem til højeste dagpengesats. Folk på ordningen, der var ansat, før aftalen blev indgået 1. marts i år, har fået tillægget fra dag 1 på ordningen. Tillægget modregnes anciennitets- og andre tillæg og forsvinder derfor senest ved 2 års anciennitet. Og i sagens natur vil HDS-tillægget på den facon så også være ude af ordningen, når denne er blevet to år gammel. Folk ansat senere end 1. marts 2014 får ikke HDS-tillæg fra dag 1 på ordningen, men skulle de blive overtallige, og er de endnu ikke kommet op på en løn, der berettiger dem til højeste dagpengesats, får de tillægget de sidste 3 måneder. berettiget til højeste dagpengesats. Og det synes jeg er en prisværdig gestus af postområdet at give den garanti. Er der nyansatte, der er gået direkte ind på ordningen? Ja, vi har fx 2 hos os. Det er ellers ikke nemt at blive ansat i brevomdelingen? Nej, og hvis vi ikke havde lavet 1560 aftalen, var de heller ikke blevet ansat. Spiller godt sammen med store fredag Hvad er ledelsens interesse i 1560? Thomas Møller: - Hver gang 4 kolleger går 20 % ned i tid, kan du jo ansætte en 5. på samme ordning for de samme lønkroner, som 4 på fuld tid koster. Og så får du ekstra hænder ind på de store dage. Og det er jo ikke mindst interessant med store fredag. Der er heller ingen tvivl om, at 1560 er en væsentlig mulighed for at skaffe ekstra 1560 kan give flere hænder Store Fredag 1560 giver stabil arbejdskraft om lørdagen hænder ind på dagen. Har du fx 20 på ordningen, kan du ansætte 5 ekstra. Og arbejder man 9 timer om lørdagen, har du lige pludselig 45 ekstra produktionstimer. Og det rykker. Derfor spiller 1560 ordningen også godt sammen med store fredag. Men med Store Fredag bliver lørdagen jo mindre. Bliver 1560 så ikke også mindre relevant? I hvert fald ikke foreløbigt indgår netop også i vores rammeaftale i postområdet om store fredag, som en mulighed, man kan bruge, hvis der lokalt er enighed om det blev i første omgang aftalt for det gamle F og Ø, og kom så til yderligere to distributionscentre: Oliefabriksvej på Amager og City. Men det er netop først i kraft af rammeaftalen om store fredag, 1560 ordningen er blevet udbredt til hele postområdet. Store fredag gør altså ikke aftalen mindre, men mere relevant giver flere frilørdage i Store Fredags turnussen Thomas Møller: - Endelig har ledelsen den interesse i1560, at de får stabil arbejdskraft ind om lørdagen. Det er vigtigt at have faste medarbejdere som omdrejningspunkt i et team om lørdagen. Blandt lørdagsafløserne har udskiftningen jo været over 100 %. Så der skal nogen til at støtte op om og hjælpe dem lidt på vej. Og det giver omvendt kollegerne på fuld tid mulighed for at få en turnus med flere lørdage fri, så de får en bedre restitution lige efter den belastende Store Fredag. Og det er tiltrængt. Vi har også lige lavet nogle ny 1560 turnusser med store fredag i, hvilket giver flere fridage aftalen revideret Har der været run på ordningen? Thomas Møller: - Det kan man ikke sige. Ikke endnu i hvert fald. Her på F er der 8. Ordningen er nu også ved at blive sat i gang på distributionscentrene, Oliefabriksvej på Amager og City. Oliefabriksvej kommer til at have 12. Fra den del af Ø, det gamle Østerbro, der rykker til City, kommer der 5. Og i forvejen har stykker på City ytret interesse for det. Men de har ikke fundet deres ben endnu mht. hvor mange, der får lov til at gå på ordningen er en forsøgsordning. Og den 19. november blev aftalen revideret på to punkter. For dem, der allerede er på ordningen, ændres ingenting. Men går man på ordningen efter 19. november 2014, kan man ikke både bevare fuldt pensionsbidrag og få lørdagstillæg. Så hvis man vil ned i tid i en eller anden periode, kan man fremover enten vælge mellem landsaftalen med uændret pensionsindbetaling og minimum fri hver anden lørdag eller 1560 ordningen, hvor man både går 1 dag ned i løn og i pensionsindbetaling, men får et løntillæg for at arbejde 5 ud af 6 lørdage. Det andet punkt, der ændret, er det loft, der er sat for deltagelsen i 1560 med lørdagsordning. Før måtte 20 % af arbejdsstyrken være på ordningen. Det er nu nedsat til 6 %. Der er ikke noget loft på deltagelsen i landsaftalen. 12 Postbladet december 2014 Postbladet december

8 1560 ordningen En dag ned om ugen hjalp på rygsmerterne Hvornår startede du på 1560 ordningen? John Mehr: - Jeg kom på den 1. april i år. Det var også først dér, den startede i praksis. Du arbejder 4 dage om ugen? Ja, jeg har fri hver mandag, og arbejder en ud af 6 torsdage og 5 ud af 6 lørdage. Kan du mærke en aflastning? Ja, rigtig meget, og jo længere tid, der går, jo mere. Det har også i hverdagen givet mig tid og overskud til mange flere ting. Jeg har i mange år haft problemer med min ryg. Den har drillet mig rigtig meget. Og man kan ikke gøre noget ved det. For det er slitage, siger de. Men faktisk har jeg ikke, siden jeg startede med 1560, haft problemer med ryggen. Dvs. jeg har stadig lidt ondt, men jeg har ikke haft nogen sygemeldinger pga. den. Og det har overrasket mig lidt, at det har haft så stor effekt. Efter en møgdag kommer en fridag Psykisk giver det vel også et overskud? Det er klart. For når du går på arbejde to dage, og så har en fridag, så er det næsten lige meget, hvor store og slemme dagene er. Du kan magte det alligevel. For har du en møgdag, kan du altid se frem til: Jeg har fri i morgen, eller senest i overmorgen. For du har den fridag midt i ugen. Det er rigtig godt. Hvad så med de 5 ud af 6 lørdage? Det generer mig ikke. Jeg er så også alene, har ikke kone og børn. Så på den måde har jeg ikke behov for at skulle holde weekend sammen med andre. Indtil videre har jeg også hver gang, jeg skulle have en arbejdstorsdag, byttet den med en lørdag. Jeg vil hellere have de to dage ad gangen og så torsdagen fri ind imellem, i stedet for 4 arbejdsdage og så den ene frilørdag. Så jeg har i praksis haft fri hver torsdag og arbejdet hver lørdag. Lønnedgang Og økonomisk? I starten tænkte jeg: hold da op, og regnede lidt på det. Men jeg er ikke økonomisk presset, og de penge, det koster mig hver måneden, kan jeg klare. John Mehr i sving det har overrasket mig, det har haft så stor, positiv effekt Du er over 55 år, så du kunne godt have været på ordningen, og alligevel kun have arbejdet hver anden lørdag? Men så havde jeg ikke fået lørdagstillægget, og så havde jeg mistet for meget på at gå ned på 4 dages ugen. Når I snakker sammen om ordningen, er der så andre, der får lyst til at prøve det? Det er en rigtig god ordning. Den skulle bare have været indført for lang tid siden. Nu er der jo ikke kommet så mange på den endnu. Men folk der ikke har prøvet den, ved bare ikke, hvad de går glip af. Det er rigtig godt at have den ekstra dag. Det, der holder dem tilbage, er, at de skal arbejde så mange lørdage. Det vil de ikke. Og jeg kan sagtens forstå det. Hvis du har kone og børn, så bliver weekenden pludselig meget kort. Men desværre kører ordningen kun som et forsøg til 31. marts Og jeg frygter, den ophører. Når du først har fået sådan et gode, er det svært at give slip på igen. Men hvis ordningen skulle ophøre, er det mit håb, at dem, der er på den, får lov at fortsætte. Nu også unge på seniorordning 15. august er der indgået en central aftale om, at alle månedslønnede, uafhængigt af alder og anciennitet, fremover får mulighed for i en eller flere perioder af deres arbejdsliv, at gå ned i tid mod tilsvarende lønreduktion, men med uændret pensionsindbetaling, dvs. ligesom i en seniorordning. Forflyttelse af ansatte på særlige vilkår Den 21. oktober blev der fastsat ny administrative rammer for lokal forflyttelse af ansatte på særlige vilkår (SV). Herefter behøver en forflyttelse lokalt, dvs. indenfor en enhed, typisk: et postområde eller et center, ikke mere gå over Jobbørsen. Ved denne ændring af administrativ praksis sker ingen ændring af aftaler eller ansættelsesvilkår for SV. Formålet er i højere grad end hidtil at bevare værende medarbejdere i stedet for, man først afskediger en her og så ansætter en ny der. Betingelsen for forflyttelse er groft sagt, at der skal være reel overtallighed dér, hvor man flytter SV eren fra, og et reelt arbejdskraftbehov dér, hvor man flytter SV eren hen. Der kan altså ikke kunstigt skabes overtallighed ved en forflyttelse eller laves en Domino effekt med i stribevis af forflyttelser. Som udgangspunkt søger man at forflytte på frivillig basis, og altså også blandt postarbejdere. Dernæst forflytter man den SV er, der har lavest anciennitet. Vedkommende kan dog ikke efterfølgende forflyttes én gang til fra det ny sted. Max. afstand for forflyttelse er uændret 40 km. PostNord. Delårsrapport jan. - sept PostNord er fortsat ramt af faldende brevmængder og underskud. Vejen frem er, siger koncernchef Håkan Ericsson i sin kommentar, ny forretninger og besparelser. Derfor vil man fra og med 4. kvartal 2014 reducere antallet af medarbejdere med inden for administration og andre supportfunktioner. Og tilføjer han: Derudover arbejder vi på at sikre yderligere tiltag primært inden for produktionen for at styrke vores konkurrenceevne på langt sigt. 3F Posts Arbejdslederudvalg om fyringerne Efter redaktionens slutning blev endnu en fyringsrunde effektueret mandag den 24. november. I alt ca. 800 fortrinsvis administrative medarbejdere i PostNord fik i denne omgang en opsigelse. 400 af disse i Danmark, efter mere end 100 blev opsagt i 2. kvartal Nye vurderinger af digitaliseringens effekter som viser større brevfald end forventet, øget konkurrence, blodrøde tal på bundlinjen og deraf følgende behov for omkostningsreduceringer er forklaringen. Mange gode og dygtige medarbejdere som har givet en stor del af deres arbejdsliv til PostNord, har mistet deres arbejde og for nogle en stor del af deres identitet. For de tilbageværende er der dels savnet af gode kolleger, øget arbejdspres, usikkerhed om hvordan man skal klare sine arbejdsopgaver med færre kolleger, og ikke mindst spørgsmålet om hvornår næste fyringsrunde kommer, og hvem der så er i spil. Når vi ser 5 til 6 år tilbage har PostNord Danmark afskediget i tusindvis af gode medarbejdere. Hvornår stopper det vil nogle spørge. Ingen kender svaret. I situationen er det vigtigt, at vi alle taler åbent og ærligt om de menneskelige omkostninger, det kan have at befinde sig under et så stort pres i så lang en periode, og henvender sig til sin tillidsrepræsentant eller leder, hvis man bliver opmærksom på en kollega, der har behov for hjælp, eller selv får behov for hjælp til at takle situationen. 14 Postbladet december 2014 Postbladet december

9 Fra årsmødet i Kolding den 19. september 2014 Viceadministrerende direktør i PostNord, K.B. Pedersen Modtageren kunne også få en snaps Den vej, hønsene skraber Med økonomien går det, som vi siger i Himmerland, den vej, hønsene skraber. Vi har underskud, og det er ganske alvorligt og noget, vi må gøre noget ved, sagde viceadministrerende direktør i Post- Nord, K.B. Pedersen på årsmødet i Kolding den 19. september Årsagen er jo, at brevmængden falder. På logistik og især e-handel er der vækst. Men det er der andre end os, der har fået øje på. Så priserne er presset i bund. I fremtiden vil vareforsendelser udgøre den største del af omsætningen. Så fra at have været en postforretning med lidt logistik skal vi til at være en logistikforretning med noget post. Men den ændring koster penge. Så der kommer nogle omkostninger til omstrukturering med i billedet. Sverige: flest breve pr. borger i Europa Digitaliseringen af det gamle brevflow bliver mere og mere markant. Men der er stor forskel på Sverige og Danmark. Fx var volumenfaldet i Danmark i første halvår af 2014 på 11 %, mens det i Sverige var på 3 %. En svensker er også den borger i Europa, der får flest breve om året, mens den danske del af Post- Nord desværre er verdensmestre i volumenfald. Det hænger sammen med, at der i Danmark lige siden 1999 har været en markant digitaliseringsaktivitet, der heller ikke kun har været drevet på frivillig basis, men også har en stor portion tvang i sig. Det store antal breve i K.B. Pedersen Nu kommer digitaliseringen også snart til Sverige, og så får vi også et kraftigt volumenfald der Sverige hænger sammen med, at administrationsapparatet derovre er meget fragmenteret og sender mange breve. Men det er der ved at blive lavet om på nu. Der er meldt en offentlig digitaliseringsstrategi ud. Man vil lave et nyt og bedre bredbåndssystem og holde op med at skrive alle de breve til hinanden, som man gør i dag. Så i løbet af kort tid kommer digitaliseringen af brevflowet også til Sverige, og det skaber yderligere pres i PostNord for at finde løsninger, så økonomien kan hænge sammen. Danmark: europamester i digitalisering Danmark har ligget i spidsen for digitaliseringen af brevflowet i Europa. Først nu er en række andre lande, bl.a. Holland ved at komme med. Nogle har ment, man kunne undgå digitalisering ved at holde brevportoen lav. Men Holland, der har en af de laveste portopriser i Europa, har nu også et af de største volumenfald. Så lav porto stopper ikke digitaliseringen. Det, der driver den, er omkostningerne ved hele procesforløbet med et fysisk brev i det offentlige apparat. Og det fysiske flow kan aldrig konkurrere med det digitale, hvor borgeren fx selv taster oplysningerne ind. Vi startede digitaliseringen i 1999, men i Norge, hvor man startede for bare 2 år siden, kan man allerede nu se, at faldet begynder at blive kraftigt. Så når digitaliseringen først går i gang i Sverige, vil der også dér ske et kraftigt volumenfald også fordi udgangspunktet med de mange forsendelser fra det offentlige til borgerne er så højt. Det kan måske undre, Tyskland ikke har det store volumenfald. Men det har at gøre med, Tyskland er en forbundsstat, hvor Länderne er meget selvbestemmende. Og forbundsregeringen har ikke sat nogen central digitaliseringsstrategi i gang. Endelig har det bragt tallet op, at man lige har sendt ny id-kort ud i hele Tyskland. K.B. Pedersen: - Det er vigtigt, vi laver løsninger, der er tilpasset kunderne. Og det er mere og mere modtagerne, der er kunderne. Siden den 1. april 1851 har vi været vant til, at afsenderne var kunderne. For de købte frimærket. Men før det skulle modtagerne også betale noget. Der var fx her i Kolding et sted, hvor man hængte en seddel op, så folk kunne se, hvor meget de skulle betale for at få deres forsendelser. Det sted var K.B. Pedersen: - Hvad kan vi gøre? Vi vil være førende e-handels og førende logistik aktør i Norden. Men ikke alle dele af det marked er relevant for PostNord. Vi skal fx ikke køre med sand og grus. Vi skal arbejde med ny produkter indenfor servicelogistik. Et eksempel er de aftaler, vi har med regionerne, om at sætte udstyr op ude hos mennesker, der skal bruge det til at komme i kontakt med sygehusene. Sundhedssektoren får jo ny struktur med et fåtal af sygehuse, samtidigt en kro. Dvs. man kunne få en snaps, når man skulle hente sine breve. Det kan vi ikke levere. Men nu betaler modtagerne igen noget. Og især i e-handlen er det mere og mere modtagerne, der bestemmer postflowet. E-handlen udgør lige nu 1/5 af alle pakker fra virksomheder til private. Og den vil stige og stige. Så den er vigtig at få fat i. Og det er vigtigt at finde ud af, hvad modtageren har brug for. De store e-handlere vil jo gerne have Stor tillid til det røde postbud K.B. Pedersen: - På e-handlen skal vi finde en kombination, hvor det er synligt, det er os, der er operatøren, og hvor modtageren så, hvis afsenderen ikke vil give den fulde pris, kan betale os for en merydelse. Den afgående EU kommissær ville på et tidspunkt lave mere regulering af e-handlen for at skabe mere tryghed. Men vi i den postale industri i Europa kom til enighed med ham om, der ikke skulle laves ny regulering. Samtidigt fik vi bygget et it-system op mellem de forskellige lande, så vi kan operere, og folk kan handle trygt. Men stærkt medvirkende til, at vi kan få et e- handelssystem, som folk har tillid til, er også, at det røde postbud, der skal aflevere forsendelsen, nyder enorm tillid hos kunderne. Den tillid til det røde postbud kan også medvirke til, at vi får kontrakten frem for andre. Det samme gælder servicelogistik. Skal ikke køre med sand og grus der skal være behandlingsfabrikker, og ikke opholdssteder. Så folk bliver sendt tidligt hjem. Og der er det jo vigtigt, at dem, der skal benytte os, har tillid til os. Og som sagt nyder det røde postbud stor tillid. Vi hører det, når vi taler med kunder, at de nærer stor tillid til jer som ansatte. Og når BT nu og da laver en oversigt over, hvem der nyder størst tillid i Danmark, står postbudet næsten altid øverst. Og det er noget, vi kan nyde godt af. os til at distribuere pakkerne stort set gratis. Men modtagerne er ikke altid så pernitne med, hvad det koster. De vil også have bekvemmelighed og er ofte villige til at betale for en merydelse. Og derfor skal vi selvfølgelig have styr på vores datastrøm, så vi kan levere tracking og tracing på vores hjemmeside. Ligesom det er vigtigt at lave løsninger, hvor vi ikke sondrer, om det er et brev eller en pakke. Tilliden til ham er guld værd Stadig nogle få bankbreve K.B. Pedersen: - Et fysisk brev har større opmærksomhedsværdi end et digitalt. Banker har erfaret, at når de kun kommunikerer digitalt med deres kunder, er de sværere at fastholde. Så man er gået fra slet ikke at have nogen fysiske breve til, at man nu sender nogle en gang imellem. Så derfor vil sådanne breve i fremtiden supplere Direct Marketing og ting, folk har købt på nettet. 16 Postbladet december 2014 Postbladet december

10 Fra årsmødet i Kolding den 19. september 2014 Chef for Produktionsudvikling, Martin von Horsten Der venter noget varm kaffe Væksten overgår forventningerne En brændeovn til Sjællands Odde Vi står i en ordentlig regnskylle, men der venter noget varm kaffe på den anden side, sagde chef for Produktionsudvikling, Martin von Horsten, på årsmødet i Kolding den 19. september Vi er kede af, det ikke gik, som vi meldte ud for nogle år siden, hvor vi gættede på, at brevfaldet ville flade ud. Vi har været i branchen for hasteprocesser, men vi er blevet overhalet af andre muligheder for at få et budskab hurtigt frem. Men jeg tror til gengæld, vi vil vokse mere på servicelogistik og vareforsendelser, end vi hidtil har forudsagt. Ja, endda, at vi i samlet forretningsomfang kan vokse i forhold til i dag. Fra år 2000 til år 2020: 4 af 5 breve væk På medier regner vi med i 2020 at kunne have en omsætning på 1 mia. Men det kan kun lade sig gøre, hvis vi henter betydelige markedsandel på adresseløse og ugeaviser. Derfor satser vi med Store Fredag. Vi skal tage billedet ind, at fra 2000, hvor vi havde fleste breve, til 2020 vil 4 af 5 breve være væk. Vi skal så finde en fornuftig måde at bringe de resterende breve ud på. Det er som sagt ikke et hasteprodukt mere. Omvendt er der et stort vækstpotentiale i logistik. Pallegods skal vi have rigtig meget af. Men der har vi endnu meget at lære i Danmark. Martin von Horsten jeg tror, vi vokser mere på servicelogistik og vareforsendelser end hidtil forudsagt, og at vi i samlede forretninger bliver større end i dag. Servicelogistikkens stejle kurve På servicelogistik, dvs. der, hvor det ikke er en formaliseret standardpakke, men måske medicin, en flamingokasse med madvarer eller andet, vi kommer med, skal det virkelig vokse. Alligevel tror jeg godt, vi kan have ambition om at vokse mere, end vi hidtil har sat det til. I år kommer der også en vækst på 45 % på området. Vi har solgt mere, end vi havde regnet med. Og jeg tror, vi står foran et gennembrud, fordi måden, der bliver handlet på, bliver forandret. Folk vil i langt højere grad købe tæt på producenten eller på et lager og vil ofte også have bragt tingene hjem. Den udvikling er ved at tage fart nu. Og så er det supergodt at være med fra starten. Derfor er den kurve, vi tegner, heller ikke, som man på handelsskolerne lærer, at den skal se ud, altså med en jævn stigning. Men bag denne stejle kurve ligger heller ikke, at vi langsomt slider produkter ud af vores konkurrenters hænder. Baggrunden er, at hele handelsmønstret ændrer sig. Og så vil kurven ofte mere ligne et S med lille vækst i starten, en periode med høj vækst og så en udfladning, når helt nye måder at gøre tingene på har sat sig. Før 1999, da jeg kom til Post Danmark, arbejdede jeg med salg af mobiltelefoner. Og der tegnede vi gang på gang S-kurver over langsom vækst i salget, og tegnede dem hele tiden forkert. Først var vi overbeviste om, det kun var noget, der kunne bruges af mænd med masser af penge, og når de stod lige under masten. Så opdagede vi håndværkerne brugte den. Det havde vi ikke set komme. Ingen havde heller set, det kunne ramme kvinderne. Skønt, hvem taler mest i telefon? Ingen havde heller tænkt på, det til sidst ville ramme børnene. Men det gjorde det. Fremstillingsomkostning. 10 kr. Butikspris: 1500 kr. På samme måde er jeg overbevist om, at bare én kasse fisk hjem fra Martin von Horsten - jeg tror, vi står foran et gennembrud, fordi måden, der bliver handlet på, bliver forandret. Folk vil i langt højere grad have bragt tingene hjem Skagen Food pludselig kan gøre, at man flytter hele sit handelsmønster over i retning af, at nu vil man have sine ting hjem på den måde. Og derfor kan kurven på det område godt gå rask i vejret. Og derfor handler det om at være med på vognen fra starten. Baggrunden for e-handlen i det hele taget er jo også, at der spares en række mellemled og dermed en række omkostninger. Når der om et par uger skal løbes maraton i Berlin, vil mange løbe rundt i samme slags sko. Og de vil efter at være transporteret fra det fjerne østen, hvor de er lavet, have ligget på forskellige lagre i Europa. Men hvorfor skal de ligge der? Sådan et par koster måske 10 kr. at lave og 1500 kr. i butikken. Så der sker noget undervejs. Og selv om det ikke er os, der får hele den store kage, så er der jo noget at tage af. Og når man kigger på fødderne i det maraton, løber 60 % rundt i størrelse 44. Så det er ikke svært at gætte på, hvad der bliver brug for. Når vi i fremtiden bestiller sådan et par sko, vil de også allerede være på vej herop. De vil ikke stå på et lager. Og når de så rammer en stor terminal et sted i Holland eller Tyskland, bliver de derfra sendt direkte hjem til folk. Martin von Horsten: - Men det vi skal køre med og tjene penge på i stedet for breve, er noget, der fylder og er tungt. Og det er alvoren i det. Og det skal vi finde nogle løsninger på. Den tid, hvor vi kunne have for 500 kr. mellem tommel- og pegefinger, er forbi. Distribution for 500 kr. i den branche, vi nu er i, fylder noget og vejer noget. Men hvad er fidusen i, vi kommer overalt i landet og går the last mile? Hvis en vognmand skal køre brændeovne rundt i landet, kan han have fine afleveringer langs hovedvejene. Men hvis hans sidste aflevering fx er i Kalundborg, kan det være ærgerligt, hvis den næste er på Sjællands Odde. Hvis vi skulle levere de brændeovne, kunne sådan nogle brændeovne først blive kørt ud på vores distributionscentre, hvor man kunne tage brændeovnen med ud sammen med andre varer til en helt anden omkostning, end hvis en vognmand skulle køre solo med den til Sjællands Odde. Men her skal vi så selvfølgelig også se på, hvad det er for biler, materiel, palleløftere osv., vi har. Vi kommer til at dreje på vores apparat for også at kunne tage sådan noget ind, ellers kommer vi ikke med i udviklingen. 18 Postbladet december 2014 Postbladet december

11 Fra årsmødet i Kolding den 19. september 2014 Ny postcenterstruktur To sats Store Fredag Martin von Horsten: - Det kan være nødvendigt at satse stort for at vinde nogle kampe. Store Fredag er sådan et sats, og er det bedste bud på at holde vores omsætning på medier, dvs. adresseløse og ugeaviser, på en rimelig størrelse. Med vores apparat, som konkurrenterne ikke kan matche, kan vi levere det hele ud om fredagen. Det vil afsenderne have. For torsdag er ikke godt nok. Men fredag har man penge på lommen og er parat til at gå ud og bruge dem om lørdagen. Vi ved, det er superbøvlet. Men det er noget, vi kan udfordre konkurrenterne med. Privatpakker lørdag? Et andet sats kunne være at dele alle privatpakkerne ud om lørdagen. Det giver højere afleveringsprocent, og vil også være svært for konkurrenterne at matche. Og har vi den lørdagsservice, vil flere kunder lægge deres forretning hos os. Det er jo heller ikke moderne, at lukke ned i weekenden på pakkesiden. Hvis folk handler på nettet, forventer de ikke at skulle vente til om mandagen med at få pakken. Det bliver tungt. Men det skal vi leve af Martin von Horsten: - Breve, pakker og gods skal integreres. Det betyder, at vi er nødt til at ændre vores postcenterstruktur på Sjælland. Der ligger centrene nemlig for langt fra hinanden, og vores pakketerminaler, både i øst og vest, er også kun bygget til pakker, ikke til gods på paller. Så vi undersøger, om det er rentabelt at bygge en ny terminal i Østdanmark eller finde et sted dér, der kan rumme det hele. I Vestdanmark vil vi udnytte, at centrene Fredericia / Taulov / Kolding (DPD-terminalen) ligger tæt, i stedet for at investere i noget nyt. Det er jo store huse, og stor økonomi, vi taler om, når der også skal være plads til noget logistik. Så der skal vi være skarpe. Vores ny samfundsopgave Martin von Horsten: - Vi har haft den samfundsopgave at være en hurtig og sikker kommunikationsservice, der dækker hele landet. Den opgave bliver mindre og mindre vigtig. Men derfor behøver vi ikke miste politikernes interesse, som det er vigtigt at fastholde. For jeg mener, vi har en ny samfundsopgave, som rammer spot on på et kæmpeproblem i Danmark, og som vi kan løse, netop fordi vi går denne last mile, nemlig sikre, at også vores ældre og svage medborgere og folk i udkants-danmark får varer og andet hjem stort set på samme vilkår som i de større byer. Flere udleveringssteder Martin von Horsten: - Med e-handlen går det i retning af, at modtageren bestemmer, hvordan de vil have deres forsendelser. Og vi kan se, at danskerne udnytter de muligheder, som vi stiller til rådighed. Så for at vinde konkurrencen og blive dem, der leverer, skal vi blive meget bedre til at give modtagerne nogle valgmuligheder. Vores konkurrenter har i løbet af nogle år fået opbygget et fintmasket udleveringsnetværk. Deres niveau er vi først nu nået op på nu, når vi får de sidste postbokse med. Men vi skal formentlig have flere af dem, og vi skal også skrive flere kontrakter med supermarkeder om udlevering af pakker for at stå os i konkurrencen. Med vores apparat kan modtageren hele tiden forlange at få pakken bragt helt hjem. Vi kan altså levere den fineste service, men kunderne skal også kunne vælge selv at hente pakken, ellers bliver vi vippet af banen. Martin von Horsten: - På fremtidens arbejdsplads bliver der behov for endnu mere fleksibilitet. Det har vi snart snakket om mange gange, men jeg synes også, vi har håndteret det med fx lille mandag og pakker ud på cyklerne. Der bliver også noget større variation i arbejdsugen. Men alt det laver vi ikke for variationens skyld. Det var da udmærket, hvis det kunne lade sig gøre med mindre variation. Det er også vigtigt at sige, at nogle job bliver mere fysisk krævende. Og igen er det ikke, fordi vi synes, det er sjovt, at det er tungt, men fordi det er det, vi kommer til at leve af. 20 Postbladet december 2014 Postbladet december

12 Post Danmark kører Irma Hvis en kunde har bestilt 10 kasser vin Du lærer byen at kende Skal Post Danmark ikke bare sygne hen i takt med det faldende antal breve, skal der vækst til på andre områder, og ny produkter skal ind i butikken. Et eksempel på det sidste er, at Post Danmark nu i godt 4 måneder har bragt dagligvarer ud for Irma. Et eksempel, der viser noget om, hvad de ny tider kræver af omstillingsparathed, omtanke og samarbejdsvilje. Det er ikke altid nemt at integrere et nyt produkt. Bl.a. skal Irma-varerne ud eftermiddag aften, og afleveringerne kan være tunge. - Hvis du har en kunde, der har bestilt 10 kasser vin, har du ikke lyst til at bære dem i hånden op til 4. sal, fortæller pakkebud Simon Hjort, der selv kører Irmavarer ud fra Oliefabriksvej på Amager. - Men nu har vi fået løftegrej, de såkaldte trappeklatrere. Det er også absolut nødvendigt, og gør en kæmpe forskel. Det er et godt redskab. Jeg vil bare foreslå, man får et kursus i brugen af dem. For første gang, du prøver, er de tunge at bruge. Men når man får lært teknikken, er det meget nemmere. Kombi er løsningen Det er tungt arbejde? Simon Hjort: - Ja, men hvis du kunne kombinere det med lettere opgaver som fx Skagen Food, der er en tilsvarende opgave med timebaseret aflevering, men hvor varerne vejer mindre, ville det være genialt. For du kan godt klare store leveringer, bare ikke, når du får mange af dem i træk, og det er Siden august har Post Danmark kørt dagligvarer ud for Irma på trapper. For elevator og stue er jo ikke et problem. Du kunne også veksle tjeneste, så du fx havde en uge, hvor du kørte noget andet, fx postkassetømning, og så Irmavarer igen. Hvad med privatpakker. Der er jo mange, der er hjemme om aftenen? Ikke så mange ved 16-tiden, men stort set 100 % efter 17. Men det kan være svært at planlægge. For først samme dag ved vi, hvad vi får fra Irma. Og svarer det område så til pakkerne? Så det kan være svært at putte dem ind mellem Irma-kasserne. Hvad med Superbest varer? Det har vi ikke om aftenen. Det ligger i morgenflowet og skal heller ikke afleveres indenfor timer. Simon Hjort - Du kan godt klare store leveringer, bare ikke, når du får mange af dem i træk, og det er på trapper møder du. Det er noget andet end at møde om morgenen? Simon Hjort: - Ja, men det er bare en tilvænning. Nu har jeg heller ikke familie, så mig passer det fint. Andre passer det ikke. Problemet er bare, at opgaven varer længere, end arbejdstiden er sat til. Det udløser overarbejde, men det er jo ikke meningen, man skal planlægge med overarbejde. Vi har arbejdstid med den første kunde kl. 14 og den sidste lige før 20. Men det giver for lidt tid i begge ender til henholdsvis at sortere, pakke bilen og køre ud og til at køre hjem og tømme den. Men hvis vi i stedet for havde 45 % afleveringer den første time og 50 % den sidste, ville det passe. Er det mere interessant end at køre almindelige pakker? Der er i hvert fald mere kundekontakt. Folk skal have deres varer mellem fx 15 og 16. Og så er de jo også hjemme, selv om det sker, de glemmer. Du har også større ruter, og altså mere kørsel og lærer virkelig byen at kende. Du skal fra A til B. Og det kan du gøre på alle mulige krydsmåder. Det er noget andet end at køre pakker med hyppige: stop - anmeld, stop - anmeld. Sortering med løft og bæring Ruten er lagt i forvejen Hvor mange kasser skulle kunden have haft? Hvordan lægger I ruten og sorterer Irma-kasserne? Simon Hjort: - Vi får printet en prælavet rute ud, og kasserne kommer med sekvensnumre på, så det er nemt at finde rækkefølgen. Men I skal manualt tømme pallerne fra Irma og stille kasserne i rigtig rækkefølge? Ja, og der skal vi jo også løfte fra gulvhøjde. Det er lidt en hård tjans. Men et irritationsmoment er, at tallet yderst på sedlen med ruten: final colli, altså antal kasser pr. aflevering ofte ikke passer. Og det er jo rart, at når du går med sækkevognen, ved du, der skal være 2 på den. Opdager du, der skal være en til, kan du være kørt videre og skal så tilbage. Så nu bruger vi meget tid på at kigge efter og tjekke, om vi har fået det hele med. Irma har de rigtige tal. For hvis vi har afleveret et forkert antal til en kunde, bliver vi prompte ringet op om det. Det er et problem, der skal prioriteres. For det gør en kæmpe forskel i vores dag, og det kan ikke kræve det store af dem at give os de korrekte tal. 22 Postbladet december 2014 Postbladet december

13 Post Danmark kører Irma Alt er bragt i spil Tungere arbejdsmiljø Skal udkørslen af Irma-varer fortsætte som nu? Fællestillidsrepræsentant Dzevad Ramic: - Nej, vi har i starten sagt. Nu tager vi først 3 måneder. Og i dem finder vi ud af, hvor stor opgaven er - for vi kendte ikke efterspørgslen - og overvejer, hvordan vi organiserer det hele. Efter de 3 måneder, dvs. om et par dage, tager vi så et evalueringsmøde, hvor vi vurderer, hvordan vi bedst organiserer vores arbejde. Her på Oliefabriksvej har vi fx lavet en workshop gruppe, der ser på, hvordan vi kan lave synergier med alle de forskellige opgaver, vi har nu. Og her er alt bragt i spil. Hele arbejdsprocessen, alt bliver kastet op i luften. Og måske kommer vi Dzevad Ramic - Vi skal finde synergier med de andre opgaver, så vi får økonomi i det og et ordentligt arbejdsmiljø. til at konkludere, der skal være kombitjenester med noget afhentning, noget omdeling af Irma varer og noget omdeling af pakker, idet vi sigter på at minimere kørslen til så få biler som muligt. Vi skal finde kombinationer og synergier med de andre opgaver, vi har, så vi både får økonomien til at hænge sammen, og får et ordentligt arbejdsmiljø. 9 ¼ eller deltid? Dzevad Ramic: - Men med de servicemål og tidsintervaller, der ligger som bindinger, kan det være en udfordring at have fuldtidsstillinger i det. Men heldigvis har vi mange opgaver, vi kan supplere med, og fuld opbakning fra sta- Stabelproblemer med Irma kasserne Hvordan er de blå kasser at have med at gøre? Simon Hjort: - Det var dem, de havde. Men de er ret dårlige til formålet. Ligesom vores gule kasser kan de stables forskelligt. Vender du kassen den ene vej, glider den helt ned i kassen nedenunder, vender du den modsat, hviler den på kanten af kassen nedenunder. Kanterne er bare meget tynde, og det hak, som kassen ovenover hviler på, er meget lille. Så en kasse med noget tungt i kan skride ned i en med fx grønt og mase det. I hvert fald står de ustabilt. Og det er et problem og noget, vi skal tage højde for, både når vi pakker bilen og sækkevognen. Men jeg har hørt, de er ved at udvikle nogle ny kasser. Og det må vi så håbe på, løser det. ben i PSD, til at prioritere fuldtid frem for deltid. Og der må vi være kreative, og blande og supplere med andre tjenester, så vi fastholder fuldtidsstillingerne. Og her kan 9 ¼ tjenester også komme i spil som alternativ til deltid. Der kan være økonomi i flere deltidstjenester, men det kan der også i 9 ¼ tjenester. 9 ¼ er længe at gå med tungt arbejde? Men det behøver ikke være 9 ¼ med meget løft og bæring. Det kan fx kombineres med kassetømning. Men med de mange servicemål og tidsintervaller, der er, bliver det stadigvæk en stor opgave at få det til at fungere. Kanten er tynd på Irmakasserne - de er svære at stable stabilt Hvordan har kollegerne taget imod Irma varerne? Dzevad Ramic: - I Vestegnen er de tilfredse. Der har man også lav bebyggelse eller elevatorer. Men dem, der kører i indre by, og skal op ad trapperne i de gamle huse, er ikke glade for det. Ellers er det jo også sådan, at kommer du med noget tungt, fx et fjernsyn, kan du spørge modtageren over kaldeanlægget, om han vil komme ned og hjælpe. Men Irma kunderne er typisk ældre mennesker. Og det går jo ikke at bede dem hjælpe, når de dårligt selv kan komme op på 4. sal. Derfor har vi så købt disse trappeklatrere, der kan hjælpe med det tunge. Tænk også på trivslen, og tal pænt til hinanden! Sådan en trappeklatrer kan vandre op med et helt køle-fryseskab, hvis det skal være? Ja, men overordnet mener folk, arbejdsmiljøet er blevet ringere, også selv om vi har købt materiel til at afhjælpe det. Helt klart er det jo også sådan, at efter vi mistede de små pakker til brevomdelingen, kan du ikke mere restituere med en let aflevering efter en tung. Nu er der kun store pakker. Du har hænderne fulde hele tiden. Men vi arbejder jo fortsat efter reglerne, at grænsen for pakker til private er 20 kg og til erhverv 31,5 kg. Vi er opmærksomme på løft og bæring, Reddede dem i de små biler Har det betydet nyansættelser? Dzevad Ramic: - Ja, og Irma opgaven har også været med til at redde nogle af vores kolleger. Alle de 46 medarbejdere i de små biler fra KHT, som blev overflyttet til os, og som ellers blev truet med at skulle gå ned i tid eller helt miste arbejdet, kunne vi tilbyde en fuldtidsstilling. Det skyldtes dog også, at vi i nogen tid havde sparet stillinger sammen til dem ved i nogen tid kun at ansætte i midlertidige stillinger. Derudover har vi ansat nogle fra Jobbørsen og nogle lige fra gaden. og vi har printet materiale ud til kollegerne med anbefalinger til, hvordan det tunge skal håndteres. Og her vil jeg godt understrege vores opfordring i Fakta Box en om arbejdsmiljø, nemlig at vi trods alle vores problemer skal huske også at passe på trivslen og stadig tale pænt til hinanden. 24 Postbladet december 2014 Postbladet december

14 Post Danmark kører Irma Færre og færre brevbakker - også i Odense Med kort varsel Hør nu på vores kolleger! Dzevad Ramic: - De ny opgaver er ofte tungere og anderledes end det, vi er vant til. Tingene kommer mere uforudsigeligt. Og der er også meget kortere varsel, før vi tager opgaven ind. Når der før i tiden kom en ny kunde ind, skulle der jo først forhandles tjenestelister. Og vi skulle involvere rigtig mange mennesker, også helt ned i detaljen om, hvor buret nu skulle stå. Nu kommer en ny kunde indenfor på bare 2 uger. I den tid skal vi gøre det hele. Tjenestelisterne skal på plads, og medarbejderne inddrages. Det giver et pres. Med kort varsel har vi fx også fået storkunden Blue Water, der tidligere hed Bestseller. Og i de første 3 dage, vi kørte Blue Water, var der på landsplan kun 5 klager. Og ingen af dem skyldtes medarbejderne i PSD, men fejl i bestillingerne. Det viser, der er god fleksibilitet, og at det betaler sig at satse på kvalitet. Vi kan hurtigt tage ny kunder ind. Det er vi mestre i. Dzevad Ramic: - Der er store og svære omstillinger forude. Og der håber jeg meget, at vores kolleger får mere indflydelse end brevbærerne har fået, så man også køber deres ideer frem for bare at stole på skrivebordsarbejde. For jeg er sikker på, at vores kolleger har mange gode ideer. Det er jo også dem, der beskæftiger sig med det i hverdagen. Dem skal man lytte til. Store Fredag i Odense: Det er jo det, vi skal overleve på Også fremtiden på landet? Hvor kører I Irma-varer? Dzevad Ramic: - I alle store byer i hele landet Men ikke ude på landet? Nej, men forhåbentlig kommer det. Det var jo meningen med last mile. Hvordan har udviklingen været? Det stiger kraftigt. Det er helt sikkert fremtiden. Synergi i bilparken Der møder ny folk ind til at køre Irma, har bilerne heller ikke været ude at køre om formiddagen? Dzevad Ramic: - Jo, de genbruges. Det er synergien i det. De første bølger møder ved 6-tiden. Og deres biler er tilbage her og bruges så af dem, der kører Irma. Økonomien ligger jo også i at holde bilerne mest muligt i gang. Og man kan bruge bilerne, som de er. Der er plads nok? Der er rigelig plads til Irma varerne i bilerne. Men stille og roligt bliver bilerne faktisk større i takt med den almindelige udskiftning af bilparken. Man køber større biler ind. Store Fredag er en stor mundfuld? Per Sloth, arbejdsmiljørepræsentant, Odense Centrum: Ja, og det skal virkelig tænkes godt igennem, inden man går i gang med den. Derfor går vi også i gang med nogle praktiske test. Nogle forsøgshold skal her i november og december afprøve, hvad der skal til af mandskab, materiel og depoter, for at det kan fungere. Hvad med spisesteder? Det kigger vi ikke på i første omgang. Vi er opmærksomme på, det kan blive nødvendigt. Men vi tager det ikke op nu. For folk vil gerne sidde her og spise sammen om morgenen. Får I en lørdag mere fri som restitution oven på en Store Fredag? Der har været snak om en ekstra lørdag. Og det ville da hjælpe. Men jeg ved ikke, om vi får det. Jeg har ikke set turnusplanen endnu. Men det drejer sig om en halv times mere arbejde pr. fredag. Og er folkene til stede, går det vel også. Så de fleste tager Store Fredag som en god udfordring, selv om det kan give sommerfugle i maven. Og man ved, det er vigtigt? Jeg kan jo fx godt se, at hvor jeg for nogle år siden ville have stået med 10 brevbakker, står jeg nu med 6 stykker. Så det er det, vi skal overleve på. Lige nu er folk også glade for, vi kører et forsøg, og får testet igennem, hvor mange folk, der skal til. Og jeg oplever også, der er en vilje til at skaffe de folk. Og det er det vigtigste. Alt det med ressourcerne skal vi nok klare. Men vi er også opmærksomme på, der kan være en kuldeproblematik på de lange ture frem og tilbage. Toiletsteder? Dem har vi fuldstændigt styr på. Det er på plads, inden vi går i gang. 26 Postbladet december 2014 Postbladet december

15 Store Fredag i Odense Pest eller kolera? Hvor meget fri om lørdagen? Fællestillidsrepræsentant i postområde Fyn og Sydjylland, Finn Schebye, Odense Nord: - Vi skal have Store Fredag til at lykkes. Der er mange arbejdspladser i det. Det sætter os bare i et kæmpe dilemma. For med den produktionsmodel, man opbygger med kun 3 store dage om ugen, er det en svær øvelse at få det til at hænge sammen med ene fuldtidsstillinger. Teoretisk kan du. Men spørgsmålet er: Hvad kan folk holde til i praksis? Det kan ikke nytte, vi laver noget, folk brækker ned på og bliver syge. Selvfølgelig vil vi helst have fuldtidsstillinger. Men dem i fuldtidsstillingerne skal også kunne holde til at være på arbejdspladsen. Det med at få løse fugle ind og hjælpe er jo ikke vores politik. Men skal Store Fredag lykkes, uden folk bryder ned på den, kan det være nødvendigt. Det er lidt som pest eller kolera. Vi satser på så meget fuldtid som muligt, men også på arbejdstider, folk kan holde til. Der Klaus Bank Det allervigtigste er, at vi kan levere kunden det, vi lover Store Fredag Finn Schebye At bruge løse fugle er ikke vores politik, men de faste folk skal også kunne holde til Store Fredag er dog nogle, der ikke kan forstå, vi ikke er gået op til 9 ¼ time på en 4 dages arbejdsuge. Det blev der lavet en underskriftindsamling til fordel for på et posthus. Der var dog ikke flertal for det. På mit eget kontor, Odense Nord, gik vi ud Postmester Klaus Bank, Odense Centrum: - Vi kigger ind i noget, vi ikke har prøvet før. Men for at overleve på adresseløsemarkedet skal vi kunne levere kunden det, vi lover Store Fredag. Det er det allervigtigste i den proces, vi er i nu. For når vi som virksomhed slår på tromme for, at vi kan levere reklamerne på 1 dag, er det virkelig ikke særlig godt, hvis vi alligevel og snakkede med kollegerne om, hvilken model de helst ville have, en fredag på 9 timer, på 8.45 eller Alle modeller havde 5 ud af 8 lørdage fri. Med 9 timer var der også en ekstra mandag fri, altså 5 ud af 8. De valgte 8.30 om fredagen. Det skal bare klappe ikke kan. Så vi skal levere varen, og det skal bare klappe. Gør vi det ikke, frygter jeg, vi mister hele det marked. Og det kommer til at koste mange arbejdspladser. Det, der sker næste år, afgør, om vi kan blive på det marked. Men samtidigt skal vi huske på, når vi designer det, at på en mandag, tirsdag, onsdag og lørdag er der også forventninger til os. På Odense Centrum er aftalen om Store Fredag lidt anderledes end i Odense Nord. Også her er arbejdstiden om fredagen Men timefordelingen i øvrigt giver en 0-dag i en 6 ugers turnus, altså lidt hyppigere end i Odense Nords 8 ugers turnus. Til gengæld ligger 0-dagen på en torsdag. Finn Schebye: - Jeg så hellere, 0-dagen lå på en lørdag. For det kan være hårdt at gå 8 ½ time og så skulle på arbejde igen om lørdagen. Restitutionstiden er vigtig. Det er min bevæggrund for at gøre Et kludetæppe Vil I ansætte deltidsfolk på 30 timer eller 20 timer? Klaus Bank: - Nej, det vil vi netop ikke. Men nogle af dem, vi har som lørdagsafløsere, vil vi have til også at arbejde fuld tid om fredagen. Og de skal så vidt muligt tage både breve og reklamer med ud. For det er jo det smarteste. Men derudover tror vi også, vi bliver nødt til at have noget back up i form af timelønnede til at køre kun med reklamer sidst på eftermiddagen. Der er jo også en kæmpe forskel på, om et reklamebundt vejer 200 g eller 600 g. Og de dage, hvor reklamerne vejer meget, er der ofte også mange magasiner. Så forskellen mellem den lille og den meget store dag bliver større end nogensinde før. Og gabet mellem en stor og en lille dag vokser i takt med, at brevmængden falder, fordi konsolideringen af posten på de store dage bliver mere og mere udtalt. Og så får vi sådan et kludetæppe med den faste stok, med nogle fre- det i Odense Nord. Klaus Bank: - Vores aftale med organisationerne om Store Fredag på Odense Centrum går på, vi stadig arbejder hver anden lørdag. Men jeg kan sagtens forstå ønsket og har sympati for tanken om mere fri om lørdagen og har derfor også aftalt med organisationerne, at når vi nu får det kørt i gang, kan vi godt, hvis vi føler os stærke nok til det, lave det om, så 0-dagen flytter til en lørdag. Lige nu føler vi os bare ikke robuste nok i forhold til lørdagen, der driftsmæssigt dagsafløsere, der går fuld tjeneste, og nogle timelønnede, der kun tager nogle timer og typisk kun tager reklamer med. Men er de folk til at skaffe? Det tror vi. Vi har spurgt alle vores lørdags-postarbejdere. Og Pakkebud, Odense Centrum er en udfordring. Laver du flere frilørdage, tager du jo også timer ud af produktionen om lørdagen, og så skal du finde nogle andre til at bringe den post ud. Og det kan godt lægge et pres på antallet af fuldtidsansatte medarbejdere. Egentlig har vi også udfordringer nok med at få en uge med både en lille torsdag og en lille mandag til at hænge sammen med fuldtidsbeskæftigelse. Og både min og organisationernes tilgang til det er ikke at udfordre dette yderligere. der er egentlig et pænt træk derfra. Så benytter vi os også af noget netværk, og er bl.a. i dialog med Syddansk Universitet, hvor der er en del interesserede. Men skal de ikke også studere om fredagen? Vi har spurgt dem: Hvor meget kan du arbejde for os om fredagen? Nogle kan så ikke arbejde fuld tid, men skriver, de kan arbejde fx fra 15 til 18. Og mange skriver: Det vil jeg egentlig gerne, jeg kender bare ikke mit skema. Og så må vi bare håbe, at ikke alle de skemaer falder ud til vores ugunst. Men i øvrigt starter vores Store Fredag allerede torsdag kl. 9 med pakning af reklamer. Derfor har vi også torsdagstjenester på 8½ time. Det gælder dog primært dem, der er på autoholdet. For i princippet skal vi om torsdagen mængdemæssigt have kørt ud, hvad der svarer til lørdagsdelen af reklamerne. Det kan nemlig ikke lade sig gøre at køre det hele ud om fredagen. 28 Postbladet december 2014 Postbladet december

16 Store Fredag i Odense Depoter - frem og tilbage Nedslidte batterier. Hamstring Fra pakkesorteringen, Odense Centrum I kører forsøg på Store Fredag? Klaus Bank: - Ja, vi laver to forsøg, et med et cykel- og et knallertteam i november, og et igen med et cykel- og et knallertteam i december. Og lige ind i det ny år prøver vi at lave det med alle 4 team. Det er for at teste kapaciteten, og se på, hvad der skal til af mandskab, materiel, depoter, og hvordan vi pakker og kører reklamerne ud. Vil I lave om på depotstrukturen? Klaus: - Nej, men vi vil se mere kritisk på, om de nu ligger de rigtige steder, og sikre os, hvis vi flytter dem, at vi så ikke lægger dem, hvor de generer kunderne. Dvs. vi kan ikke altid lægge dem på det for os mest hensigtsmæssige sted. Så tesen om, at depoterne skal ligge som perler på en snor i forhold til din rute, holder ikke. Men ventetid er det værste. Da jeg kom hertil for 1½ år siden, var der ventetid på brevdepoterne hver eneste dag. Derfor lavede vi det system at køre alle MBA depoterne ud. Og derefter har der været meget få reaktioner på, at man venter på brevdepoter. Så det holder vi fast i. Så tesen om, at du aldrig skal køre frem og tilbage ved depoterne, skal vi have slået ned. Finn Schebye: - Sådan har vi ikke designet det på Odense Nord. Jeg kan ikke se en mening i, man skal tage noget brevpost op for at få reklamerne i. Jeg så hellere, man også havde nogle reklamebundter med, når man kørte ud. Klaus: - Med den klipstruktur, vi har, kan du bare ikke styre det, så du får de rigtige reklamer med ud. Finn: - Det vil jeg nu påstå kan gå i 99 % af tilfældene. Min leantankegang er også, at man skal køre fremad og ikke tilbage. Min bekymring er mere, hvor vi kan læsse det af derude. Hvad har man af aflåste steder, og af depotkasser, der kan rumme det? Og skal nogen starte med at køre noget ud kl. 3 om morgenen, kan det jo heller ikke ligge derude i en uendelighed. Skal der reklamer med fra starten eller hvad? Få en banan med Spise- og tissesteder? Klaus Bank: - Tissestederne har vi styr på. Spisesteder har vi ikke gjort noget ved, fordi medarbejderne spiser, inden de går ud, og er glade for det. Men det kan da være, behovet opstår, og så må vi forholde os til det. Men man kan jo gå død på sådan en lang fredag. Skal man have bananer med eller hvad? Finn Schebye: - Vi har faktisk foreslået vores områdedirektør, man gav folk noget frugt med. Hver gang der er en 0-dag, sparer han jo også en 20 minutters betalt pause. Så det ville han regne på. Er der batterier nok til en Store Fredag? Finn Schebye: - Batterierne bekymrer mig mest. Men jeg ved ikke, om det er trængt ind til ledelsen, at det er et issue. Det skal bare spille med de batterier, hvis kollegerne skal kunne holde til at køre derude så længe. Og de bliver nødt til at finde ud af, at temmelig mange af de batterier, vi har, er nedslidte. Klaus Bank: - Det er også min største bekymring. Når jeg skal lave det kludetæppe med faste medarbejdere, nogle ekstra på fuld tid på dagen og nogle runnere ved siden af, så kan en runner jo i princippet starte kl. 5 om morgenen og køre reklamer til kl. 8. Der er batteriet i brug første gang. Så bruges cyklen igen af en af de faste måske til kl. 15, og så måske af en runner igen til kl. 18. Så nogle cykler kan komme til at køre fra kl. 5 om morgenen til kl. 6 om aftenen. Det kræver sine batterier. Vi er blevet lovet, batterierne er der. Det tror jeg på. Ellers har vi også en udfordring. Men Finn har ret i, at holdbarheden er et issue. Og når medarbejderne ikke har 100% tillid til, at batterierne holder, begynder nogle af dem at hamstre dem. Den kultur bliver vi nødt til at stoppe. Ellers kommer bageste mand jo til slet ikke at have noget batteri. Og alle cyklerne vil være reparerede fredag morgen? Slut med at få fri en fredag? Klaus: - FM (Facility Management) har lovet os, at alle cykler, der er sat til reparation om torsdagen med en seddel, vil stå klargjort om fredagen. Men det kræver selvfølgelig, at man, når cyklen er i stykker, stiller den til reparation. Her er også noget kultur, vi skal have fat i. Er det nu slut med at tage fri fredag? Klaus Bank: - Selvfølgelig er det ikke slut. Men det bliver ikke nemmere. Finn Schebye: - Det bliver ikke let. Der er ingen, der er i tvivl om, vi bliver nødt til at arbejde, når arbejdet er der. Men det skal heller ikke være sådan, at hvis ens far eller mor fylder 50 eller 70, eller ved den slags begivenheder, at man så ikke kommer afsted. Den køber vi ikke som fagforening. Det samme hvis man fx har søgt og fået et IKUF kursus. Det må vi løse. Det har vi også områdedirektørens ord for. 30 Postbladet december 2014 Postbladet december

17 Store Fredag i Odense AIK: Kejserens ny klæder Alternativ til Store Fredag? Måske værd at tænke lidt over I lokalaftalerne om Store Fredag er der mange steder en passus om, de ikke vil have AIK på Store Fredag. De vil sortere deres egen post op den dag. Hvordan med det på Odense Centrum? Klaus Bank: - Vi har ikke AIK. Der er vi ikke nået til endnu. Først skal vi have Store Fredag til at køre. Så kigger vi på AIK bagefter. Finn Schebye: - Jeg kan heller ikke forstå, man har så travlt med at indføre det nu. Man skal jo alligevel til at lave en integreret produktionsmodel med multicentre og store hubs til både gods og sortering. Og så kommer det helt af sig selv, fordi man fra dem vil køre det ud til mindre enheder, hvor folk måske bare møder ind. Men hvorfor bruge tid og penge på det nu? Selvfølgelig er der steder, hvor man har sparet kvadratmeter ved at gå i bølger. Men man kan jo godt gå i bølger og sortere sin egen post op alligevel. Jeg synes, det er Kejserens ny klæder. Jeg har i hvert fald stadig til gode at se en økonomisk beregning på, det har givet noget. Odense Centrum, Kaos eller forandring? For at kunne tage ny opgaver ind, skal der vel være ro på driften? Klaus Bank: - Ja, og vi har også en stabil drift. Men med de fredag-lørdags postarbejdere og nogle timelønnede og så måske nogle tilkaldevikarer, man også kommer til at bruge på nogle andre dage, er det da et kæmpe kludetæppe at holde styr på. Men jeg anerkender, at jo mere system og struktur, der er på arbejdspladsen, jo lettere vil det være at manøvrere i det rum af forandringer, vi er kommet ind i. Og forandringerne er det eneste, der ikke forsvinder. De er konstante, og dem kommer der mere fart på. Og jeg kan også godt mærke, når jeg snakker med medarbejderne, at nogle af dem har svært ved at manøvrere i det og oplever de forandringer, vi prøver at designe, som kaos. Det fylder meget for mig at lave det, så der er gennemskuelighed i det. Men 100 % gennemskuelighed kan vi ikke lave. Det er en del af prisen. Ellers betaler den svageste prisen Tænker du her på ældre medarbejdere? Ikke kun, men gennemsnitligt har det såkaldt ældre segment nok sværere ved en omstilling. Men dem skal vi passe på og give de bedste betingelser. For mange af dem er jo meget dygtige håndværkere. Og til dem tror jeg ikke, det som leder er klogt bare at sige: Det finder I selv ud af! For mange vil hellere have fortalt på ordentlig vis, hvad de skal lave, og så de kan se en retfærdighed i det. Siger man bare: Det finder I ud af!, risikerer man også, at den svageste i gruppen kommer til at betale prisen. For der er altid et hierarki. der med 82 distrikter er et stort kontor, men ikke har AIK, kan fx også sagtens hamle op med landets andre store bykontorer, der har AIK, når det gælder produktivitet. De har vel tænkt, at der er nogen, der er bedre til at sortere end andre? Finn: - Det må vi også erkende, der er. Men til dem, der måske er knap så gode, kunne man nøjes med at sige: Vi får dig til at lave noget andet. Hvorfor straffe alle? Nogle postbude på Odense Centrum ville gerne lave Store Fredag lille ved at flytte fredagens B-breve til torsdag. En DL er, Morten Reker, videreførte deres ide ved også at flytte tirsdagens post til mandag, og lave endagsomdeling af reklamer tirsdag også. Hans og postbudenes vurdering er, at ugens timeforbrug så vil være det samme som med traditionel X/Y og Stor Fredag, men med de fordele, at man får et mere jævnt mønster hen over ugen, at man kan lave endagsomdelingerne tirsdag og fredag på en 8 timers dag, og at man får brug for færre lørdagsafløsere. Måske værd at tænke lidt over, som Morten Reker skriver til sin ledelse om forslaget. Fællestillidsrepræsentant Finn Schebye, Postområde Fyn og Sydjylland: - Jeg må sige, dette er en af de gange, jeg har rost en arbejdsleder for at tænke lidt anderledes. Det giver en uge, hvor det er lettere at planlægge, og så bliver man fri for alle de løse fugle, vi bliver nødt til at have ind nu. Men spørgsmålet er: Hvad for en produktionsfilosofi har man i PostNord? Vi overvejede, om vi kunne køre et forsøg, men det kan du ikke pga. centerverdenen. Du kan ikke bare rykke Odense ud og sige: nu prøver vi det! Godt samarbejde Har der været knaster med lokalaftalerne om Store Fredag? Finn Schebye: - Nej, der har ikke været nogen problemer. Områdedirektør Louis Lindholm, fællestillidsrepræsentant for postarbejderne, Torben Struck og undertegnede har fået alle lokalaftalerne tilsendt. Og dem, hvor vi har fundet nogle fejl, har vi sendt retur og bedt om Mønstrene hen over ugen i gruppen: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag I alt I dag: Med 2 endags: Konsolidering kontra udjævning Om det alternative forslag fra Odense siger faglig sekretær og medlem af D96 udvalget, Michael Frid: - Det udstiller den forskel, der er på, hvordan det arbejdende folk og skrivebordsgeneralerne ser tingene. Forslaget er jo fornuftigt, hvis man ønsker at udjævne belastningen og gøre det nemmere at planlægge og bemande med fuldtidsansatte og dermed sikre, at alt posten bliver omdelt til tiden. Men det strider mod den umiddelbare nødvendighed, som følger af postfaldet, som er at konsolidere, dvs. have mest muligt med, hver gang man besøger en husstand. I en sådan situation giver det ikke mening at omdele reklamer den ene dag og komme med posten den næste dag. Det er trods alt stadig brevposten, man har mulighed for at tjene flest penge på. Så produktionsfilosofien er jo at bruge mindst muligt for at få omdelt denne. en uddybende kommentar, eller vi har påpeget, de lige skulle få det og det på plads. Og processen kendetegner, synes jeg, at vi generelt har et godt samarbejde i postområdet. En gang imellem må man lige give et vink om, at overenskomsten jo skal overholdes, og at man ikke bare kan skalte og valte. Men vi har haft en god dialog om tingene. Der mangler også noget i regnestykket i modellen. Baggrundsomkostninger som antal biler, transport, pauser og andet, spares jo ved at have de små dage. På den anden side er der afledte omkostninger ved konsolideringen i form af stress, nedslidning, sygdom, overarbejde og brug af tilkaldevikarer. Hvis man lavede et grønt regnskab, hvor det indgik, går det måske lige op. Fremtidens model er snarere en skraldemandsmodel, hvor man omdeler alt i et område den ene dag og alt i et andet område en anden dag. Man vil således kun få post ca. 2 gange om ugen. Men for medarbejderne vil det betyde, at arbejdsmængden næsten er den samme hver dag hen over ugen. I dag er det kun reklamerne, som forhindrer dette, fordi de skal ud på bestemte ugedage, men hvis vi ikke vinder det marked snart, vil vi nok komme til at omdele efter denne model. 32 Postbladet december 2014 Postbladet december

18 Vagtskifte på Feriekontoret Med udgangen af dette år stopper Frank Vinding. Han går på efterløn/pension. - Tak til alle medlemmer og folk jeg har været i kontakt med. Jeres gode behandling og forståelse, har gjort mit arbejde på Feriekontoret til en ren fornøjelse. Jeg håber min afløser vil få det på samme måde, siger Frank. Frank afløses af Katja Knudsen, som glæder sig til at arbejde på Feriekontoret. - Da jeg ved stiftelsen af 3F København blev spurgt, hvor jeg kunne tænke mig at arbejde, hvis det ikke var i Kommunikationsafdelingen, så var det netop Feriekontoret. Så jeg glæder mig til at starte, siger Katja. Feriekontoret ønsker Frank alt godt fremover og byder Katja hjertelig velkommen. Løbende udskiftning og fornyelse Ferieboligerne udsættes for almindelig slidtage og inventaret skal derfor ind i mellem udskiftes. Dette er en løbende proces. Således er der eksempelvis udskiftet stuemøbler, dyner, hovedpuder og en del køkkentig i Hvide Sande. Derudover er der installeret internet. Lejligheden i Johan Semps Gade 7 i stuen har bl.a. fået ny sofagruppe, dyner, hovedpuder mm. Internet Der er herudover mange steder installeret internet. I skemaet priser og faciliteter kan ses hvor. Minileje Hvis du står og har brug for et par dage hjemmefra i afslappende omgivelser, så er der mulighed for at booke en 3 dages leje. Du kan booke dette 1 måned frem i tiden, når et feriehus er ledigt. Du kan se prisen på ledige uger Den 30. december er Franks sidste arbejdsdag. Kolleger og samarbejdspartnere er velkomne til at kigge forbi Franks pind og ønske ham held og lykke med sit otium. Feriekontoret, Peter Ipsens Alle 27, 2400 Kbh. NV Postfondens hus i Hvide Sande har bl.a. fået nye stuemøbler. Derudover er der kommet trådløs Internet i huset. Kan søges af alle Postmedlemmer i 3F og Postpensionister fra DPF og 3F Kan søges af alle Postmedlemmer i 3F og Postpensionister fra DPF og 3F Kan søges af alle Postmedlemmer i 3F og Postpensionister fra DPF og 3F, som er forsikringstager i Tjenestemændenes Forsikringsforening. Ferieforeningen 14 dage 7 dage A2 Hasle Bornholm 6 pers. B2 Kramnitze v. Rødby C1 Langeland 1 & 2 (ombyg) C3 NY Langeland D1 Hejsager Nej E1 Hvide Hus Blåvand Nej F1 Skyum, nyt hus Nej G1 Grenå H1 Rørvig H2 Tutten Nykøbing Sj J1 Dyngbylund Odder Postfonden P1 Fanø Nej P2 Udsholt Nej P3 Hvide Sande Nej P4 Mols Nej P5 Christianshavn Kbh, 4. sal Nej P6 Nørløv Strand, Hjørring Nej P7 Liseleje Nej P8 NY Kramnitze, Lolland Nej P9 Christianshavn, Kbh, stuen Nej Tjenestemændenes Forsikringsforening R1 Gl. Kirkesti 1 Skagen Nej R2 Lars Bødkersvej Skagen Nej S1 Samsø Nord S2 Samsø Syd Nej T2 Rømø Nej T4 Ny Blåvand Nej T5 Fjellerup Nej T6 Martofte v. Kerteminde Nej U1 Berlin, 4 pers. Nej U3 Norge, Telemarken Nej U4 Prag Nej U5 Budapest Nej U6 Paris, Clichy Nej U7 St. Raphael, syd for Nice Nej U8 Marino, syd for Rom Nej U9 Barcelona Nej V1 Lissabon, Expo Nej V2 Oslo Nej V3 Berlin 8 pers. Nej V5 London Grenwich, 6 pers. Nej V6 Amsterdam Nej V7 Mallorca Nej V8 Malaga Nej Ansøgning om ferieophold 2015 fra uge 19 (03/05 10/05) til og med uge 39 (20/09 27/09) for Postmedlemmer i 3F og Postpensionister fra 3F samt det tidligere DPF. Cprnr: - Fulde navn: Adresse: Tlf: Jeg søger ferieophold i: Uge nr. 1 Uge nr. 2 Uge nr. 3 Du kan vælge mellem 3 mulige uger, hvor du ønsker ophold. Prioriter dine ugeønsker. Første prioritet i felt Uge nr. 1 osv. 14 dages ophold skal starte i en ulige uge og markeres i 14 dage kolonnen ud for stedet. JEG BEKRÆFTER AT VÆRE FORSIKRINGSTAGER I TJENESTEMÆNDENES FORSIKRINGSFORENING Denne ansøgning indsendes til: Feriekontoret Peter Ipsens Alle København NV Tlf: Og skal foreligge med morgenposten Senest onsdag den 11. februar OBS! Kun vindere af ferieophold får svar senest onsdag den 18. februar BETALING for opholdet er 1. marts Du kan printe ansøgningsskema ud fra hjemmesiden Ledige uger Husk du kan se de ledige uger på Postfondens lejlighed på Christianshavn har bl.a. fået ny sofagruppe. I ansøgningsrunden kan der søges 10 steder i prioriteret rækkefølge. Skriv 1, 2, 3, 4... osv. 34 Postbladet december 2014 Postbladet december

19 Priser og faciliteter - sommer Ferieforeningen Sovepladser i alt Heraf i opholdsrum Heraf i alm. seng Heraf i køjeseng Heraf i hems / alkove Antal soverum Meter til badestrand Vaskemaskine Tørretumbler Opvaskemaskine Spa Sauna Internet Pris pr. uge inkl. el, vand, mm. for aktive og pensionister. Hasle, Bornholm X X X 2800 Kramnitze, Lolland X 2700 Langeland 1 & NY Langeland D & F X X 3350 Hejsager, Haderslev X X 3450 Blåvand ** X X 3100 Skyum, nyt hus X X X 3350 Grenå X X 3350 Rørvig ** 5/6 1/ X X 2800 Tutten X X 2750 Dyngbylund ** X X 2800 POSTFONDEN: Fanø X X X X 3600 Udsholdt X X X X X X 3700 Hvide Sande X X X X X 3600 Mols X X X X 3600 Christianshavn, 4.sal X X X 3800 Nørlev Strand X X X X X 3600 Liseleje X X X X 3700 NY Kramnitze, Lolland X X 3500 Christianshavn, stuen X X X 3800 FORSIKRINGSAGENTURFORENINGEN AFD. 4 Skagen, Gl. Kirkesti ** X X X X 3600 Skagen, Lars Bødkersvej X X X X 3600 Samsø nord X X X X 3250 Samsø syd X X X X 3250 Rømø X X X X 3600 ## NY Blåvand X X X X X X 4600 Fjellerup ** X X X 3600 Martofte, Kerteminde X X X 3900 Berlin X X 3500 Norge ** X X X 3200 Prag ** X X X X 3600 Budapest X X X X 3250 ## Paris X X X X 3600 Nice, St. Raphael ** X X X 3600 Marino, Rom ** X X 3600 Barcelona X X X X 3600 Lissabon ** X X X X 3700 Oslo X X X X 3200 Berlin 2, stor X X X X 4000 London 2, lille X X X X 3600 Amsterdam X X X X 3550 Mallorca ** 4/6 (2) 4 2 X X X X 4000 Malaga** X X X X 4000 Ankomst er søndag kl. 15, afgang søndag kl. 14 (##Blåvand og Paris kl. 12) ** = ikke egnet til gangbesværede. Aktive og pensionister søger på lige vilkår. Et ferieophold er strengt personligt, og må ikke overdrages til andre. Ferieboligernes faciliteter, toiletforhold, renovation m.v. er kun beregnet til det anførte antal sengepladser. I alle husene er der dyner og hovedpuder svarende til antal sovepladser. Sengelinned medbringes. Der er service til mellem 8 og 12 personer i hvert hus, samt køkkengrej til alm. madlavning. Der er TV, radio og CD afspiller i alle husene. Lejerne gør selv rent til næste lejer når ferieboligen forlades. Det er tilladt at tage hund/kat med i de fleste af ferieboligerne, men skån møbler med et medbragt tæppe og gør ekstra grundigt rent. Maskinel Magasinpost ID Nr

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Sommertræning SOMMER! Længe ventet for de fleste den er her nu! Så nyd det hver dag og vær god ved dig selv og din krop. Hvis du skal nyde den skønne danske sommer hjemme

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Afgørelse fra Ankenævn for biler Afgørelse fra Ankenævn for biler Klagesag nr.: 13702 Klager: NN Indklaget: CVR-nr.: 14 80 87 01 Euromaster Danmark A/S Sletten 11 7500 Holstebro Klagen vedrører: Reparation af bil Ikke-medlemsvirksomhed

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Udsigt til billigere mode på nettet

Udsigt til billigere mode på nettet LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Fra 1. august og et halvt år frem har vi været så heldige at få tilbudt gratis ansættelse af en studerende fra den Pædagogiske Assistent Uddannelse

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Jobindex Kundetilfredshed 2010

Jobindex Kundetilfredshed 2010 Jobindex Kundetilfredshed 2010 1. Kundetilfredshedsundersøgelse hos Jobindex 2010 I efteråret 2010 gennemførte Jobindex en online spørgeskemaundersøgelse blandt vores 1000 største kunder, der skulle belyse,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Hvad kan vi lære af online julehandlen 2013?

Hvad kan vi lære af online julehandlen 2013? Hvad kan vi lære af online julehandlen 2013? December måned, online butikkernes travleste tid, er forbi, og derfor har vi hos webbureauet webdanmark.com analyseret på tallene og identificeret 5 vigtige

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %)

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) 1) Er du kvinde eller mand? 2) Hvor gammel er du? 53.00 41.00 33.00 25.00 18.00 20.00 21.00 41.00

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse Samarbejde om arbejdstid og uddannelse veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel Anna Ilsøe Jonas Felbo-Kolding Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Samarbejde

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Reportage sponsorer. DM4 Vejle.

Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Vejret viste sig fra sin pæneste side ved DM4 i Vejle, den første weekend i August. Banen i Vejle har et godt layout og er en fornøjelse at køre på. Desværre har de ingen

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

En lille opdatering på året som snart er brugt op!! En lille opdatering på året som snart er brugt op!! Så har vi næsten slidt endnu et år op, og vi vil lige lave et lille tilbageblik på året, som har mindre end 2 måneder tilbage. Bestyrelsen har i året

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev 26 november 2015 Nr. 10-26. november 2015. Nr. 10 Nøglemedarbejderen på Vanløse skole Redaktionen har været på Vanløse Skole og lavet et portræt af Dorte Christensen, der er ansat i seniorjob som administrativ

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Overenskomst: Som ledsager aflønnes du efter Overenskomst om løn - og ansættelsesforhold for handicapledsagere som er indgået mellem KL, FOA og 3F.

Overenskomst: Som ledsager aflønnes du efter Overenskomst om løn - og ansættelsesforhold for handicapledsagere som er indgået mellem KL, FOA og 3F. ORIENTERING TIL LEDSAGERE Medarbejder tilgang: Esbjerg Kommune har arbejdsgiver forpligtelsen over for ledsagere under Ledsageordningen. Ledsageren får tilsendt et ansættelsesbrev ca. en uge efter ansættelsessamtalen.

Læs mere

Kampagne Projektbeskrivelse

Kampagne Projektbeskrivelse Kampagne Projektbeskrivelse Case: Lykkeposer, Poser som skal pyntes og blive kaldt for lykkeposer. Ingen skal vide hvad der er inden i dem. Det foregår i kødbranchen, hvor der er nogle gange kunder som

Læs mere

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Orientering fra Per Andersen Team Genbrugspladser Esbjerg kommune Fra d. 1 januar 2014 har medarbejderne på Team Genbrugspladser Esbjerg kommune

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Beretning og fremtid. Ballerup Kommune. ommune. mmune Ballerup Kom. Kommune Ballerup. e Ballerup Kommune B

Beretning og fremtid. Ballerup Kommune. ommune. mmune Ballerup Kom. Kommune Ballerup. e Ballerup Kommune B PMF AFDELING 1 Beretning og fremtid p Kommune Ballerup une Ballerup Kommun rup Kommune Balleru mune Ballerup Kommu allerup Kommune Ball mmune Ballerup Komm Ballerup Kommune Ba mmune Ballerup Kom e Ballerup

Læs mere

Professionel vovsemor

Professionel vovsemor Professionel vovsemor Det gør ondt i mit bankende hundehjerte, at så mange hunde keder sig hjemme, siger Nini Karpatoff I flok. Jeg er hundenes vovsemor og deres flokfører, siger Nini Karpatoff, der lufter

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie! Fælles info Efterårsferie! Vi har åbent i efterårsferien fra kl. 06.30 til 16.00. Bemærk venligst at vi lukker 1 time tidligere end til daglig! Tilmelding ikke nødvendig (se forklaring om dette i de sidste

Læs mere

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse.

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse. Cykelferie August 2016 Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse. Jeg siger gerne for sjov at jeg er medlem

Læs mere

Bilag A: Transskription af interview med ejerne Carl og Anne Marie Nielsen

Bilag A: Transskription af interview med ejerne Carl og Anne Marie Nielsen Bilag A: Transskription af interview med ejerne Carl og Anne Marie Nielsen Telefonnummer til Camp Lynderup: 23 47 73 56 Adresse: Skovvej 60, 8832 Skals Spørgeguide/emneliste: Fortid med bageri Camp Lynderup

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Aftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015)

Aftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015) Ofte stillede spørgsmål til: Aftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015) Betalt spisepause bortfalder pr. 1.4.2016 1. Må man undlade at holde frokost? Tjenestetilrettelæggelsen

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Klubnyt efterår 2014.

Klubnyt efterår 2014. Sommeren er forsvundet og vi er godt i gang med den sidste del af året, vi er sidst i oktober og der er kun 2 måneder til jul, så er vi igen på vej til sommer og nyt campingsæson. Det har været en forrygende

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere