BEREGNINGSTEKNIK INDENFOR ELEKTRONIKOMRÅDET 1

Transkript

1 Institut for elektroniske systemer EIT3+ITC3/ HEb BEREGNINGSTEKNIK INDENFOR ELEKTRONIKOMRÅDET 1 INFORMATION OM EKSAMEN 1. Generel information Dette er eksamensinformationen for kurset Beregningsteknik indenfor elektronikområdet 1, der holdes for semestrene EIT3 og ITC3. Kurset er et 5 ECTS kursus, der afsluttes med en 4 timers skriftlig prøve. Prøven afholdes fredag d. 4. januar 2019 Resultaterne foreligger fredag d. 18. januar 2019 kl. 12. Kurset omfatter 3 dele, som eksamineres sammen: 1. Vektoranalyse ved Hans Ebert. 2. Kompleks funktionsteori ved Anders La Cour-Harbo. 3. Rækkeudvikling og Fouriertransformation ved Flemming B. Frederiksen. Ved eksamen må følgende hjælpemidler benyttes: Lærebøger, formelsamlinger, notater, lommeregner og pc. Pc og lommeregner må ikke kommunikere med omverdenen. Man kan ikke påregne at kunne få 230 V tilslutning under eksamen. Maskinerne må ikke støje, og skærmen skal vippes mindst 135 grader op i forhold til sammenklappet tilstand. Printerudskrifter accepteres ikke som besvarelse. Eksamenssnyd behandles efter universitetets regler, og dette kan få seriøse konsekvenser for jeres studium, så pas på ikke at komme i klemme fx. med hensyn til trådløs netforbindelse. Sidst i dette skrift findes til orientering et eksempel på en forside fra et eksamenssæt. 2. Bedømmelse af besvarelserne Besvarelserne udsættes for en helhedsvurdering, og der gives en karakter efter 7-trinsskalaen Hver opgave er forsynet med et pointtal, som anvendes af eksaminatorerne ved retning af opgaverne som en hjælp til at komme frem til karakteren. Hele sættet indeholder 100 point, og pointtallet er opgivet i opgavesættet til orientering for eksaminanderne. For at bestå, skal man have fået mindst 50 point, hvilket svarer til karakteren 2. Det er eksaminatorernes fælles opfattelse, at man ikke kan bestå, hvis man er næsten helt blank i et af de tre delområder, da man efter vores vurdering så ikke opfylder kursusmålet. For at bestå er det derfor nødvendigt at opnå mindst 10 point indenfor hvert af de tre områder. Helt simple regnefejl trækker ikke ned. Regnefejl, som giver et helt åbenlyst forkert resultat, trækker ned. Metodefejl trækker meget ned. Fejl tæller kun med 1 gang, selv om de bevirker at efterfølgende spørgsmål også vil blive besvaret forkert. Det er vigtigt, at tankegangen i løsningen af opgaven klart fremgår af besvarelsen. Den blotte angivelse af et facit er langtfra en tilstrækkelig besvarelse, og hvis talværdien oven i købet er forkert, vil eksaminatoren vurdere, at opgaven ikke er besvaret. I hvilken grad eksaminanderne vil anvende deres lommeregner og/eller pc er op til dem selv. Anvendelsen kan reelt resultere i færre point end, hvis man anvender alene tankens kraft samt papir og blyant. Et svar, der hentes fra pc en uden angivelse af metoden, giver ikke mange point. Det er jo svært for bedømmeren at vurdere om eksaminanden har den krævede forståelse. Derudover er det vigtigt, at man skriver med en tydelig og letlæselig håndskrift og laver en overskuelig opstilling af løsningen. Ting, som eksaminatoren ikke kan læse, kan man naturligvis ikke blive krediteret for.

2 3. Pensumopgivelser Den anvendte lærebog (i det følgende forkortet til EP ) : C. H. Edwards & D. E. Penney: Calculus 7th ed., Prentice-Hall 2008 ISBN Desuden anvendes Kreyszig, 10. udgave ( EK-10 ) eller alternativt 9. udgave ( EK-9 ): Erwin Kreyszig: Advanced Engineering Mathematics 9th ed., John Wiley 2006 ISBN Erwin Kreyszig: Advanced Engineering Mathematics 10th ed., John Wiley 2011 ISBN ISBN Følgende er opgivet som eksamenspensum: Vektoranalyse: Som pensum opgives alle overheads og alle opgaverne fra spisesedlerne samt følgende afsnit i EP: 6.9, 13.7 samt hele kapitel 11 og kapitel 14. Alternativt kan læses følgende sider i EK-9: , , , , , Kompleks funktionsteori: Som pensum opgives alle overheads og alle opgaverne fra spisesedlerne samt følgende sider i EK-10: , , , Rækkeudvikling og Fouriertransformation: Som pensum opgives alle opgaverne fra spisesedlerne samt følgende sider i EK-10: Kapitel 6 side Kapitel 11 side , , Kapitel 15 side Alternativt i EK-9: Kapitel 6 side Kapitel 11 side , , Kapitel 15 side Alternativt vedrørende rækkeudvikling og konvergens (fra Calculus kurset på 2. sem.): Edwards & Penney: Calculus - Early Trancendentals, 7. ed E&P kapitel 10 (side )

3 4. Spørgetime Der afholdes spørgetime onsdag d. 2. januar 2019 hele dagen. Lærerne cirkulerer rundt i grupperne hele dagen efter den følgende turnusplan. Ifm. spørgetimen vil der blive mulighed for at arbejde med og få besvaret spørgsmål i tilknytning til samtlige stillede opgaver ifm. kurset. Det anbefales, at man især kigger på de opgaver, man ikke har nået under kursusforløbet. Der vil endvidere være plads til at få besvaret generelle spørgsmål indenfor stoffet. To gamle eksamenssæt er lagt ud på Moodle. I øvrigt er eksamensrelevante opgavetyper blevet gennemgået af lærerne under kursets afholdelse, så de gamle eksamenssæt indeholder ingen ny information, der ikke kunne have været indhentet i løbet af kurset. Turnusplan for spørgetimen d. 2/ grupper /B /B /B1-101 Hans Flemming Anders 313/B /B /B /B2-207 Flemming Anders Hans 351/B /B2-209 Der holdes ca. 30 minutters frokostpause omkring kl. 12.

4 5. Eksempel på forside DETTE ER ET EKSEMPEL PÅ EN FORSIDE TIL ET EKSAMENSSÆT Beregningsteknik i elektronik for E3+S3+D3/07 Opgavesæt HEb Skriftlig prøve i beregningsteknik i elektronik Prøve d. 7. januar 2008 kl Ved bedømmelsen vægtes de 6 opgaver således: Opgave 1: 17% (Rækkeudvikling og Fouriertransformation) Opgave 2: 17% (Rækkeudvikling og Fouriertransformation) Opgave 3: 17% (Vektoranalyse) Opgave 4: 17% (Vektoranalyse) Opgave 5: 16% (Kompleks funktionsteori) Opgave 6: 16% (Kompleks funktionsteori) Denne side skal afleveres sammen med opgavebesvarelsen. Alle afleverede besvarelsesark til bedømmelse skal være påført navn og cpr-nummer. Opgaveteksten kan beholdes. Påfør venligst herunder tydelig navn, cpr-nummer og eksamensnummer. Hvis disse data ikke er korrekte og tydelige, kan opgavesættet ikke blive bedømt. Navn: Cpr. nr.: Eksamensnummer:

5 Praktiske bemærkninger Generelle bemærkninger: Disse hjælpemidler er tilladte under eksamen: Lærebøger, formelsamlinger, notater, lommeregner og pc. Pc og lommeregner må ikke kommunikere med omverdenen. Man kan ikke påregne at kunne få 230 V tilslutning under eksamen. Maskinerne må ikke støje, og skærmen skal vippes mindst 135 grader op i forhold til sammenklappet tilstand. Eksamenssnyd behandles efter universitetets regler. Ang. den ønskede angivelse af resultater: Besvarelsen skal afleveres på separate papirark for hver opgave. Printerudskrifter accepteres ikke som besvarelse. Mellemregninger skal medtages i det omfang, det er nødvendigt for at forstå eksaminandens tankegang i løsningsmetoden. Det er ikke nødvendigt at medtage alle detaljer. Det giver ikke pluspoint at angive mange decimaler i resultatet. Det er en vurderingssag, hvormange, der er nødvendigt, men højst 3 decimaler er almindeligt. Decimaltegnet er komma (og ikke punktum!). Ang. bedømmelsen af opgaverne: Besvarelserne udsættes for en helhedsvurdering mhp. om eksaminanden kan siges at opfylde kursusmålet. Man kan ikke bestå, hvis man er helt blank i et af delområderne, idet man ikke opfylder det forud fastsatte kursusmål. Helt simple regnefejl trækker ikke ned. Regnefejl, som giver et helt åbenlyst forkert resultat, trækker ned. Metodefejl trækker meget ned. Fejl tæller kun med 1 gang, selv om de bevirker at efterfølgende spørgsmål også vil blive besvaret forkert. Det er vigtigt, at tankegangen i løsningen af opgaven klart fremgår af besvarelsen. Den blotte angivelse af et facit er ingen god besvarelse, og hvis talværdien oven i købet er forkert, vil eksaminatoren vurdere, at opgaven ikke er besvaret. Derudover er det vigtigt, at man skriver med en tydelig og letlæselig håndskrift og laver en overskuelig opstilling af løsningen. Ting, som eksaminatoren ikke kan læse, kan man ikke blive krediteret for. En god opstilling af løsningen og en klar håndskrift giver pluspoint!