Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser"

Transkript

1 Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Indhold 1. Indledning Priser på fossile brændsler Internationale brændselspriser Beskrivelse af tillæg til verdensmarkedspriserne Priser for biomasse Priser for CO 2 -kvoter... 9 Bilag 1: Oversigt over anvendte priser Bilag 2: FM s metode til fremskrivning af CO 2 -kvoter (FM notat) Bilag 3: FM s metode til fremskrivning af oliepris (FM notat)

2 1. Indledning Denne rapport har til formål at beskrive hvilke brændsels- og kvotepriser, der anvendes i Basisfremskrivning 2015, og hvordan disse er fremkommet. Priserne anvendes i modellerne for erhverv og husholdninger (EMMA) og for el- og fjernvarme (RAMSES). Se også baggrundsrapport A: Modelsetup, der beskriver basisfremskrivningens modelsetup. Brændsels- og kvotepriserne er her inddelt i tre kategorier: -Fossile brændsler (kul, olie og naturgas) -Biomassepriser (halm, træflis og træpiller) -CO 2 -kvotepriser for EU-ETS 1. Der er en betydelig usikkerhed omkring niveauet for den fremtidige CO 2 -kvotepris, samtidig med at denne har markant betydning for fremskrivningen af bl.a. brændselsforbrug og CO 2 -udledning. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at der i fremskrivningen er anvendt to forløb for kvoteprisen. De to forløb for kvoteprisen er kombineret med antagelser om udviklingen på energiområdet i udlandet og med udbygningen af vindkraft i Danmark: Forløb A: Lave CO 2 -kvotepriser (konstant på dagens niveau på 56 kr./ton) kombineret med en mindre grøn omstilling i udlandet og et nedre skøn for udbygningen med vindkraft i Danmark. Brændselspriserne følger prognoser fra IEA s World Energy Outlook 2015 fra november 2015, hvor udviklingerne i New Policy Scenario anvendes. Forløb B: Høje CO 2 -kvotepriser (vokser til 100 kr./ton og 172 kr./ton i hhv og 2025) kombineret med en væsentlig grøn omstilling i udlandet og et øvre skøn for udbygningen med vindkraft i Danmark. Brændselspriserne følger prognoser fra IEA s World Energy Outlook 2015 fra november 2015, hvor udviklingerne i New Policy Scenario anvendes. Ud over intervallet i resultaterne som følge af forskellige forløb for kvoteprisen, så er der også beregnet et forløb baseret på forudsætninger fra Finansministeriet for kvoteprisen og olieprisen: Forløb FM: CO 2 -kvotepriser skønnet af Finansministeriet (vokser til 65 kr./ton i 2020 og 85 kr./ton i 2025) kombineret med en mindre grøn udvikling for udlandet. Medium skøn for udbygning med vindkraft i Danmark (ikke middel af nedre og øvre skøn, da elprisen og dermed rentabiliteten i vindmøller i dette forløb ligger tættere på A end B). Desuden anvendes en oliepris skønnet af Finansministeriet 2, mens de øvrige brændselspriser følger prognoser fra IEA s World Energy Outlook 2015 fra november 2015, hvor udviklingen i New Policy Scenario anvendes. 1 European Emission Trading Scheme 2 Denne ligger dog på nogenlunde samme niveau som olieprisen baseret på IEA World Energy Outlook

3 I nedenstående tabel er opsummeret hvilke brændselspriser og kvotepriser, der er anvendt i fremskrivningen. I de følgende afsnit beskrives de anvendte priser, og forskellene mellem FM s og ENS metoder til at beregne olieprisen og CO 2 -kvoteprisen beskrives. Forløb A Forløb B Forløb FM Kul og naturgas Olie Biomasse CO 2 -kvotepris Kul og naturgas Olie Biomasse CO 2 -kvotepris Kul og naturgas Olie Biomasse CO 2 -kvotepris Energistyrelsen Finansministeriet Lav Central Høj Central 3

4 2. Priser på fossile brændsler Globale tendenser og nationale konsekvenser De mekanismer, der bestemmer udviklingen af priserne for fossile brændsler, er i en vis udstrækning globale. Det gælder dog mest for olie, da der for naturgas og kul tegner sig et mere broget billede med regionale forskelle i priserne. Priserne for biomasse bestemmes også i høj grad regionalt. Prisen for CO 2 - kvoter bestemmes alene af forhold i EU, da markedet kun er gældende for lande i EU. I basisfremskrivningen er priserne for de fossile brændsler lavet på baggrund af prognoser fra IEA s 3 World Energy Outlook fra Forudsætningerne for IEA s prognoser tager udgangspunkt i World Energy Outlooks centrale scenarie, New Policies Scenario, hvori det bl.a. antages, at der gennemføres politikker til at gennemføre de nationale målsætninger, de såkaldte Intended Nationally Determined Contributions, der blev vedtaget på COP21 i Paris. Oliemarkedet har de seneste år været præget af store prisudsving. Efter at have nået rekordniveauet 147 $/bbl i juli 2008, lige før finanskrisen, faldt prisen drastisk i forbindelse med krisen, men genvandt hurtigt sit høje niveau. I perioden 2010 til medio 2014 observeredes der priser på et niveau omkring 100 $, mens priserne siden midten af 2014 er blevet mere end halveret til et niveau på $/tønde. Dette niveau er dog ikke lavt, hvis det sammenlignes med prisniveauet fra midt-1980 erne til Faldet i olieprisen siden midten af 2014 skyldes grundlæggende, at udbuddet er større end efterspørgslen. Mekanismerne bag dette er mange: En lavere vækst i efterspørgsel skyldes, at væksten i verdensøkonomien ikke er så stor som tidligere især Kinas økonomiske vækst er lavere. Desuden har OECD Europa i perioden mindsket efterspørglen med 1,8 mio. tønder pr. dag. Herudover har en højere dollarkurs været medvirkende til en afmatning i efterspørgslen af olie. På udbudssiden er et rekordhøjt produktionsniveau medvirkende til at holde priserne nede. Det høje udbud skyldes især USA s produktionsudvidelser, men også at Irak har øget sin produktion til tidligere niveauer, samt at OPEC har prioriteret fastholdelsen af markedsandele over prisen, og derfor ikke har sænket sin produktion, som ellers tidligere har været tilfældet. Den nuværende relativt lave oliepris skyldes, som beskrevet, at der på nuværende tidspunkt er en større produktion end efterspørgsel. På naturgasmarkedet findes der ikke et globalt benchmark som fx for olie, men prisen bestemmes i stedet af regionale forhold, hvorfor der også observeres store forskelle i priserne mellem USA, Europa og Asien. Det manglende globale marked skyldes, at gas langt overvejende transporteres via pipelines, og i høj grad handles på langtidskontrakter og ikke på spot-markedet. Sammen med høje omkostninger og lange tidshorisonter til ny infrastruktur medfører det, at der er en vis træghed i at skabe en global pris. Der er dog en konvergens mellem markederne, som skyldes en større tilgængelighed af LNG, der handles mellem regionale markeder. I Europa forventes det at priserne på gas vil falde frem mod 2020, hvorefter de vil stige svagt frem til Kulmarkedet er tilsvarende gasmarkedet bestående af flere regionale markeder, og der er således heller ikke tale om en global markedspris. De regionale priser er dog generelt under pres, da øgede investeringer i kulminedrift i perioden mellem 2007 og 2011 da priserne var høje, har betydet, at der er et stort udbud. På efterspørgselssiden er lavere økonomisk vækst i især Kina, der er verdens største forbruger af kul, og 3 Det Internationale Energiagentur 4

5 bekymringer vedrørende kulforbrugets negative miljø- og klimapåvirkninger med til at give et lavere forbrug. 2.1 Internationale brændselspriser. Energistyrelsens beregninger af priser for fossile brændsler er baseret på metodik udarbejdet af konsulentfirmaet EA Energy Analyses. Beregningen af brændselspriser tager udgangspunkt i prisscenarier fra IEA/WEO 4 fra november 2015, hvor IEA opstiller forskellige scenarier til værdisætningen af olie, gas og kul. IEA opstiller i WEO således forventningerne til priserne i 2020, 2030 og 2040 ud fra forskellige scenarier. I scenarierne er der gjort forskellige antagelser om verdens forbrug af fossile brændsler ud fra forskellige policy scenarier. I Basisfremskrivning 2015 er det valgt at tage udgangspunkt i IEA New Policies Scenario, der er IEA s centrale scenarie. Priser i US $, 2014 priser Råolie, IEA crude oil imports, $/tønde Naturgas, Europe imports, $/MBtu 5 7,8 11,2 12,4 Kul, OECD steam coal imports, $/ton Tabel 1: Priser på fossile brændsler ved New Policies Scenario. Kilde: WEO Energistyrelsens beregning af prisscenarier tager udgangspunkt i IEA s forventninger til priserne og den aktuelle pris. De enkelte prisscenarier er beregnet for gennemsnitsprisen for kraftværkskul og importprisen af råolie i OECD. Gasprisen er et vægtet gennemsnit af europæiske priser for rørbunden naturgas og LNG leverancer. Beregningerne er foretaget ved først at beregne den gennemsnitlige prisudvikling pr. år ud fra IEA s priser (i 2014-priser). Til at finde de nominelle priser anvendes forventningerne til den danske inflation. For at opnå bedre overensstemmelse mellem markedsforventninger på kort til mellemlangsigt, så anvendes futurepriserne 6 til at korrigere IEA s priser med markedernes forventning til prisudviklingen. Der fremkommer herved en konvergenspris ved anvendelse af IEA s priser og futurepriserne. Der er valgt en konvergenspris, hvor futureprisen vægtes 100 % de første 2 år, mens prisen de næste 5 år konvergere mod IEA s priser. Herefter vægtes IEA s priser 100 %. Futureprisen er fastlagt på baggrund af data fra Montel indhentet d. 27. november 2015 på Montel.no. Finansministeriet har anvendt en anden metodik til fremskrivning af olieprisen, der anvendes i fremskrivningens Forløb FM. Finansministeriet anvender også futurepriser, hvor man de første 4 måneder udelukkende anvender futureprisen, mens en beregnet pris frem mod 2020 tillægges lige vægt mellem futureprisen og IEA s priser. Efter 2020 anvendes vækstraterne for IEA s prisfremskrivning. Se yderligere detaljer i bilag 3 til dette notat. 4 Det Internationale Energiagentur (IEA) udgiver hvert år World Energy Outlook (WEO) der omfatter fremskrivning af fossile brændsler såvel som CO2-kvotepriser. 5 MBtu = million British thermal units 6 Future (kontrakt) er en finansiel kontrakt, hvor køber forpligtes til at købe et aktiv til en aftalt pris på et bestemt tidspunkt. Futures anvendes både spekulativt, men også af fx virksomheder til at afdække/minimere deres risiko. 5

6 Fremskrivning af brændselspriser pr. GJ i 2015 priser. 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 FM olie ENS olie Kul Gas 20, Figur 1: Brændselspriser i DKK/GJ (2015 priser) anvendt i Basisfremskrivning

7 3. Beskrivelse af tillæg til verdensmarkedspriserne De estimerede brændselspriser, der er baseret på den gennemsnitlige pris for OECD medlemslande, skal tilpasses priserne ved de danske forbrugssteder dvs. an kraftværker/værker og forbrugere. Dette gøres ved at tage de observerede priser ved forbrugsstederne og de estimerede brændselspriser og dekomponere forskellene. De enkelte delelementer, som afspejler prisforskellene, omfatter således alle egentlige omkostninger og avancer i forsyningskæden. For råolien, der raffineres til flere olieprodukter, beregnes delelementerne for de enkelte olieprodukter. Nedenstående tabel viser brændselspriser med tillæg/fradrag an kraftværker: 2015 kr./gj Kul Fuelolie Gasolie Naturgas Tabel 2: Priser for brændsler an danske kraftværk anvendt i Basisfremskrivningen

8 4. Priser for biomasse I tillæg til ovenstående fremskrivninger af fossile brændsler er der tilsvarende udarbejdet en fremskrivning for fast biomasse (træpiller, træflis og halm). Der er tale om prisfremskrivninger, som beskriver mulige prisforløb med en række antagelser og forudsætninger. Prisfremskrivningerne er baseret på antagelser af en regional og global efterspørgsel på biomasse på baggrund af New Policies scenariet i IEA s WEO. Desuden er det forudsat, at Danmark er en prisaftager på det globale marked, der også antages at være effektivt. Det er forventningen, at efterspørgslen af biomasse vil ændre sig dramatisk de kommende år, som følge af at landene begynder at have systematiske mål for anvendelsen af vedvarende energi. Hertil vil et væsentligt bidrag komme fra biomasse. Det betyder, at handlen med biomasse også vil være stigende. Der er dog væsentlige forskelle mellem handlen af træpiller, træflis og halm. Halm handles udelukkende lokalt, mens træpiller handles globalt. Træflis blev tidligere anset for kun at blive handlet lokalt, men i de senere år er træflis til energiproduktion begyndt at blive transporteret til fra Afrika til Europa. Til selve beregningerne er der taget udgangspunkt i Global Change Assessment Model (GCAM), der beregner en balancepris ved at optimere udbud og efterspørgsel på lang sigt. Modelleringen sker på baggrund af en global database over arealanvendelse og fremskriver den globale udvikling indenfor landbrug, skovbrug samt efterspørgsel efter skovprodukter, energi og fødevarer mm. Herved simuleres en række langsigtede scenarier, og det scenarie, som på efterspørgselssiden bedst ligner New Energy Policy scenariet i WEO 2012, vælges. Outputtet af denne operation bliver et simuleret globalt marked for en rå ubehandlet biomasseresource. Den pris skal tolkes som prisen ab skov. Herefter beregnes en dansk importpris ved, at prisen ab skov tillægges pris for bearbejdning, samt lokal og international transport. Til Basisfremskrivning 2015 er følgende priser for biomasse anvendt: 2015 kr./gj Halm, decentralt værk Træpiller, centralt værk Træflis, decentralt værk Tabel 3: Priser for biomasse ab kraftværk anvendt i Basisfremskrivning

9 5. Priser for CO 2 -kvoter Fremskrivningen af CO 2 -kvoter og dermed den fremtidige pris for kvoter er afhængig af, hvordan EU s kvotehandelssystem (ETS) udvikler sig frem mod Det er derfor afgørende for et velfungerende marked, at prisen ikke falder så meget, at de sektorer, som er underlagt ETS, begynder ikke at tage højde for kvoteprisen, når investeringer og operationelle beslutninger skal foretages. Prisen på kvoterne har været meget svingende siden indførslen af ETS i Det skyldes først og fremmest udsving i den økonomiske aktivitet i EU-område, men også et historisk overskud af kvoter og tvivl om fremtiden for kvotehandelssystemet har haft indflydelse på prisen. Til basisfremskrivningen er anvendt samme metode som ved fremskrivningen af fossile brændsler. Der er dog valgt 2 forskellige forløb, hvor det ene antager en konstant pris i faste priser fra Det andet forløb antager en pris på 100 kr./ton i 2020 og 172 kr./ton i FM har anvendt en anden metode til fremskrivning af prisen på CO 2 -kvoter. I stedet for at fremskrive kvoteprisen med den danske inflation, så anvendes renten for en 10-årig tysk statsobligation plus 3,5 pct.point. Ved at anvende denne fremgangsmåde, fås en diskonteringsfaktor, der stiger fra ca. 5 pct. i 2015 til ca. 8 pct. i Se yderligere detaljer i bilag Fremskrivning af CO 2 kvotepriser (2015 kr./ton) ENS CO2 LAV ENS CO2 HØJ FM kvotepris (central) Figur 3. Sammenligning af FM og ENS skøn for prisfremskrivningen af CO 2-kvoter. 9

10 Bilag 1: Oversigt over anvendte priser Priser for brændsler anvendt i Basisfremskrivningen 2015 FM olie ENS olie Kul Gas Priser for brændsler ab danske kraftværker anvendt i Basisfremskrivningen 2015 Kul Fuelolie Gasolie Naturgas Priser for Biomasse anvendt i Basisfremskrivningen 2015 Halm Træpiller Træflis Priser for CO 2 -kvoter anvendt i Basisfremskrivningen 2015 (Kr./ton) FM ENS - Lav ENS - Høj Tabel 4: Priser anvendt i Basisfremskrivningen I 2015 priser. Kr./GJ. 10

11 Bilag 2: FM s metode til fremskrivning af CO 2 -kvoter (FM notat). Notat 20. november 2015 Finansministeriets metode til fremskrivning af CO2-kvotepriser Finansministeriet fremskriver kvoteprisen med virksomhedernes diskonteringsrente. Det grunder i, at man ud fra en økonomisk betragtning kan sige, at prisen på CO2-kvoterne burde stige med virksomhedernes finansieringsomkostninger. Virksomhederne kan nemlig købe kvoter i en periode og benytte kvoterne i de efterfølgende perioder. Derfor må den forventede procentuelle stigning i prisen på kvoterne være virksomhedernes tilbagediskonteringsrente. Det skyldes, at hvis prisen forventes at stige med mere end renteniveauet, må det kunne svare sig at opkøbe kvoter her og nu til senere brug. Samtidig kan det være fordelagtigt for virksomhederne at sænke udledningen mere i starten for så at opspare kvoter til senere brug 7. Hermed bliver det fordelagtigt at sænke udledningen på kort sigt til under det årlige kvoteudbud, mod at kunne udlede mere end kvoteudbuddet i fremtiden. Disse forhold taler for at prisen på CO2-kvoterne fortsat vil være lav i de kommende år. Et usikkert element er produktivitetsudvikling indenfor energibesparelser og om der politisk ændres på udbuddet. I et vist omfang må det dog antages, at forventningerne hertil er priset ind i dagens kvotepris. Til fastsættelse af virksomhedernes diskonteringsrente er der valgt at tage udgangspunkt i renteprofilen for den 10-årige tyske statsobligation fra den seneste mellemfristede fremskrivning plus 3½ pct.-point. Dermed fås en diskonteringsrente, der stiger fra 5 pct. i 2015 til 8 pct. i Hermed opnår man også en profil for prisen på CO2-kvoter som stiger kraftigere fra 2020 til 2025 end i årene inden. Det stemmer overens med det forhold, at der fortsat forventes at være et overudbud af kvoter i de kommende år. Til sammenligning havde EU-kommissionens seneste prognose fra 2013 også en kraftigere stigninger efter 2020 end i årene før. Det bemærkes, at der er en metodisk forskel i tilgangen til fremskrivningen ift. olieprisen. En metodeforskel vurderes imidlertid at kunne begrundes, da der er grundlæggende forskel på oliemarkedet (og andre brændselsmarkeder) og CO2-kvotemarkedet. Væsentlige forskelle er bl.a., at kvoterne uden videre kan købes og holdes til der er behov for at indfri dem, og at knaphed eller markedets begrænsning på kvotemarkedet reguleres politisk, mens det for oliemarkedet reguleres af naturreserver. Energistyrelsens har et ønske om at benytte et spænd i RAMSES-modellen. IEAs skøn vurderes at ligge for højt også ift. et øvre spænd, i stedet bør der benyttes et scenarie, hvor risikopræmien og renten øges til et 7 pct.-point i tillæg, således at afkastkravet er 11½ pct. i I forhold til en robust fremadrettet model, kan der argumenteres for, at et nedre scenarie bør være symmetrisk ift. det øvre. Der bør imidlertid skeles til effekterne af finanskrisen, som vurderes at have været en god stresstest for mulige fald i kvoteprisen. Her sås det, at da prisen kom under det nuværende niveau 7 Det gælder under den antagelse, at marginalomkostningerne ved at sænke CO2-udledningen er stigende, jo mere udledningen skal ned. 11

12 (ved bunden i 2014), blev der fra politisk hold introduceret understøttende foranstaltninger mhp. at hæve kvoteprisen. Dette kan således ses som en foreløbig politisk smertegrænse for, hvor lav prisen kan blive inden der foretages politisk intervention. Denne grænse vil dermed også danne grundlag for det nedre scenarie, såfremt det symmetriske skøn ligger under. Med den ovenfor beskrevne risikopræmie, er dette dog ikke tilfældet, jf. figur 1. Figur 1 Centralt skøn inklusiv spænd 120 Kr.(2014-priser)/ton Kr.(2014-priser)/ton Kvotepris Centralt skøn Øvre Nedre 0 Kilde: Egne beregninger 12

13 Bilag 3: FM s metode til fremskrivning af oliepris (FM notat). Notat 20. november 2015 Finansministeriets metode til fremskrivning af olieprisen Siden marts 2015 i forbindelse med udarbejdelsen af Konvergensprogrammet 2015 er der taget udgangspunkt i en metode, der tillægger lige vægt til futurespriserne og 2020-skønnet fra IEA fra ca. 4 måneder frem og frem til De første ca. 4 måneder anvendes futures priserne alene. Fra 2020 skønnes oliepriserne at vokse med vækstraterne fra IEA s langsigtede prognose (aktuelt frem til 2040), men fra niveauet bestemt af sammenvejningen mellem futuresprisen og IEA s skøn i Sammenvejningen af henholdsvis IEA s prognose og futurespriser afspejler hensyn mellem dels at inddrage den seneste tids udvikling via markedsforventningerne og dels relevant information om udbud og prisudviklingen på længere sigt. Det har samtidig den fordel, at der kan fastholde et anker for den finanspolitiske planlægning, som er mindre volatilt end ved anvendelse af futurespriser alene. Futurespriser alene vurderes generelt ikke at være velegnede til hverken mellem- eller langsigtede fremskrivninger. Det skyldes blandt andet, at de er meget afhængige af det aktuelle prisniveau, ligesom der kun er meget begrænset omsætning i kontrakterne med en tidshorisont på over ca. ét år (dvs. informationsindholdet i futurepriserne er ret begrænset). 13

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Brændselspriser Udlandsscenarie Transmissionsforbindelser Vandår Vindår Elpriser Brændselspriser...

Brændselspriser Udlandsscenarie Transmissionsforbindelser Vandår Vindår Elpriser Brændselspriser... Notat om opdateret elprisfremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr. 2016-1792

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del). Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 460 Offentligt J.nr. 13-0173341 Den 13. juni 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm.

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Der har overordnet set været en

Læs mere

Elpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10

Elpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10 Notat om opdateret PSO-fremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for klima og energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr. 2016-1792 /IMR

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration

Læs mere

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Baggrundsrapport til. Basisfremskrivning

Baggrundsrapport til. Basisfremskrivning Baggrundsrapport til Basisfremskrivning 2017 Baggrundsrapport til Basisfremskrivning 2017 Udgivet i marts 2017 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: 33 92 67 00, E-mail: ens@ens.dk,

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 Prisen på brændsler har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi

Læs mere

1. Indledning. Der er opregnet til 2007 prisniveau. wwwisbn: 978-87-7844-791-3

1. Indledning. Der er opregnet til 2007 prisniveau. wwwisbn: 978-87-7844-791-3 1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser og andre faktorer, der er af betydning ved samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet. Det omfatter priser

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Biomassepriser an forbrugssted

Biomassepriser an forbrugssted 03-07-2014 NPN, CB, HHL Biomassepriser an forbrugssted I dette notat redegøres der for den opstillede metode til beregning af priser på biomasse an forbrugssted i Danmark. Indledningsvis præsenteres baggrunden

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 Prisen på energi har været relativt stabil

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

M A R K E D S I N D S I G T 1 5. D E C E M B E R 2 0 1 5

M A R K E D S I N D S I G T 1 5. D E C E M B E R 2 0 1 5 M A R K E D S I N D S I G T 1 5. D E C E M B E R 2 0 1 5 ELMARKEDET HIST O RISK LAVE PRISER ER BLEVET ENDNU LAVERE GASMARKEDET VARM T VEJR O G SVAG O LIEPRIS SENDER G ASPRISEN NED ELMARKEDET Sidste uges

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015

Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015 Biomasse på kraftværker Michael Schytz, DONG Energy Thermal Power Marts 2015 DONG Energy Thermal Power planlægger at øge brugen af biomasse i Danmark Værker i Danmark Pipeline for konverteringer Centrale

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har

Læs mere

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året!

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Nyhedsbrev Kbh. 2. feb. 2016 Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Januar blev en hård start på det nye år med fald på mellem 1,2 % - 3,7 % i vores 3 afdelinger. Aktiemarkedet

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens energimarked DGF Gastekniske dage - 2011 Naturgassens rolle i fremtidens energimarked - En vigtig del af løsningen Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 6. april 2011 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution

Læs mere

Klædt på til porteføljestyring

Klædt på til porteføljestyring Hvad er porteføljestyring? En porteføljestyringsaftale optimerer gasindkøbet for din virksomhed. HMN Gashandels professionelle gas- og olieeksperter har overblik over naturgasmarkedet og de mange faktorer,

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Energistyrelsen, juli 2006. Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet.

Energistyrelsen, juli 2006. Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Energistyrelsen, juli 2006 Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. 1 1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser mm. til

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power 22. marts 2013, Energinet.dk Strategikonference DONG Energy strategi 2020

Læs mere