Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser
|
|
- Lars Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Indhold 1. Indledning Priser på fossile brændsler Internationale brændselspriser Beskrivelse af tillæg til verdensmarkedspriserne Priser for biomasse Priser for CO 2 -kvoter... 9 Bilag 1: Oversigt over anvendte priser Bilag 2: FM s metode til fremskrivning af CO 2 -kvoter (FM notat) Bilag 3: FM s metode til fremskrivning af oliepris (FM notat)
2 1. Indledning Denne rapport har til formål at beskrive hvilke brændsels- og kvotepriser, der anvendes i Basisfremskrivning 2015, og hvordan disse er fremkommet. Priserne anvendes i modellerne for erhverv og husholdninger (EMMA) og for el- og fjernvarme (RAMSES). Se også baggrundsrapport A: Modelsetup, der beskriver basisfremskrivningens modelsetup. Brændsels- og kvotepriserne er her inddelt i tre kategorier: -Fossile brændsler (kul, olie og naturgas) -Biomassepriser (halm, træflis og træpiller) -CO 2 -kvotepriser for EU-ETS 1. Der er en betydelig usikkerhed omkring niveauet for den fremtidige CO 2 -kvotepris, samtidig med at denne har markant betydning for fremskrivningen af bl.a. brændselsforbrug og CO 2 -udledning. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at der i fremskrivningen er anvendt to forløb for kvoteprisen. De to forløb for kvoteprisen er kombineret med antagelser om udviklingen på energiområdet i udlandet og med udbygningen af vindkraft i Danmark: Forløb A: Lave CO 2 -kvotepriser (konstant på dagens niveau på 56 kr./ton) kombineret med en mindre grøn omstilling i udlandet og et nedre skøn for udbygningen med vindkraft i Danmark. Brændselspriserne følger prognoser fra IEA s World Energy Outlook 2015 fra november 2015, hvor udviklingerne i New Policy Scenario anvendes. Forløb B: Høje CO 2 -kvotepriser (vokser til 100 kr./ton og 172 kr./ton i hhv og 2025) kombineret med en væsentlig grøn omstilling i udlandet og et øvre skøn for udbygningen med vindkraft i Danmark. Brændselspriserne følger prognoser fra IEA s World Energy Outlook 2015 fra november 2015, hvor udviklingerne i New Policy Scenario anvendes. Ud over intervallet i resultaterne som følge af forskellige forløb for kvoteprisen, så er der også beregnet et forløb baseret på forudsætninger fra Finansministeriet for kvoteprisen og olieprisen: Forløb FM: CO 2 -kvotepriser skønnet af Finansministeriet (vokser til 65 kr./ton i 2020 og 85 kr./ton i 2025) kombineret med en mindre grøn udvikling for udlandet. Medium skøn for udbygning med vindkraft i Danmark (ikke middel af nedre og øvre skøn, da elprisen og dermed rentabiliteten i vindmøller i dette forløb ligger tættere på A end B). Desuden anvendes en oliepris skønnet af Finansministeriet 2, mens de øvrige brændselspriser følger prognoser fra IEA s World Energy Outlook 2015 fra november 2015, hvor udviklingen i New Policy Scenario anvendes. 1 European Emission Trading Scheme 2 Denne ligger dog på nogenlunde samme niveau som olieprisen baseret på IEA World Energy Outlook
3 I nedenstående tabel er opsummeret hvilke brændselspriser og kvotepriser, der er anvendt i fremskrivningen. I de følgende afsnit beskrives de anvendte priser, og forskellene mellem FM s og ENS metoder til at beregne olieprisen og CO 2 -kvoteprisen beskrives. Forløb A Forløb B Forløb FM Kul og naturgas Olie Biomasse CO 2 -kvotepris Kul og naturgas Olie Biomasse CO 2 -kvotepris Kul og naturgas Olie Biomasse CO 2 -kvotepris Energistyrelsen Finansministeriet Lav Central Høj Central 3
4 2. Priser på fossile brændsler Globale tendenser og nationale konsekvenser De mekanismer, der bestemmer udviklingen af priserne for fossile brændsler, er i en vis udstrækning globale. Det gælder dog mest for olie, da der for naturgas og kul tegner sig et mere broget billede med regionale forskelle i priserne. Priserne for biomasse bestemmes også i høj grad regionalt. Prisen for CO 2 - kvoter bestemmes alene af forhold i EU, da markedet kun er gældende for lande i EU. I basisfremskrivningen er priserne for de fossile brændsler lavet på baggrund af prognoser fra IEA s 3 World Energy Outlook fra Forudsætningerne for IEA s prognoser tager udgangspunkt i World Energy Outlooks centrale scenarie, New Policies Scenario, hvori det bl.a. antages, at der gennemføres politikker til at gennemføre de nationale målsætninger, de såkaldte Intended Nationally Determined Contributions, der blev vedtaget på COP21 i Paris. Oliemarkedet har de seneste år været præget af store prisudsving. Efter at have nået rekordniveauet 147 $/bbl i juli 2008, lige før finanskrisen, faldt prisen drastisk i forbindelse med krisen, men genvandt hurtigt sit høje niveau. I perioden 2010 til medio 2014 observeredes der priser på et niveau omkring 100 $, mens priserne siden midten af 2014 er blevet mere end halveret til et niveau på $/tønde. Dette niveau er dog ikke lavt, hvis det sammenlignes med prisniveauet fra midt-1980 erne til Faldet i olieprisen siden midten af 2014 skyldes grundlæggende, at udbuddet er større end efterspørgslen. Mekanismerne bag dette er mange: En lavere vækst i efterspørgsel skyldes, at væksten i verdensøkonomien ikke er så stor som tidligere især Kinas økonomiske vækst er lavere. Desuden har OECD Europa i perioden mindsket efterspørglen med 1,8 mio. tønder pr. dag. Herudover har en højere dollarkurs været medvirkende til en afmatning i efterspørgslen af olie. På udbudssiden er et rekordhøjt produktionsniveau medvirkende til at holde priserne nede. Det høje udbud skyldes især USA s produktionsudvidelser, men også at Irak har øget sin produktion til tidligere niveauer, samt at OPEC har prioriteret fastholdelsen af markedsandele over prisen, og derfor ikke har sænket sin produktion, som ellers tidligere har været tilfældet. Den nuværende relativt lave oliepris skyldes, som beskrevet, at der på nuværende tidspunkt er en større produktion end efterspørgsel. På naturgasmarkedet findes der ikke et globalt benchmark som fx for olie, men prisen bestemmes i stedet af regionale forhold, hvorfor der også observeres store forskelle i priserne mellem USA, Europa og Asien. Det manglende globale marked skyldes, at gas langt overvejende transporteres via pipelines, og i høj grad handles på langtidskontrakter og ikke på spot-markedet. Sammen med høje omkostninger og lange tidshorisonter til ny infrastruktur medfører det, at der er en vis træghed i at skabe en global pris. Der er dog en konvergens mellem markederne, som skyldes en større tilgængelighed af LNG, der handles mellem regionale markeder. I Europa forventes det at priserne på gas vil falde frem mod 2020, hvorefter de vil stige svagt frem til Kulmarkedet er tilsvarende gasmarkedet bestående af flere regionale markeder, og der er således heller ikke tale om en global markedspris. De regionale priser er dog generelt under pres, da øgede investeringer i kulminedrift i perioden mellem 2007 og 2011 da priserne var høje, har betydet, at der er et stort udbud. På efterspørgselssiden er lavere økonomisk vækst i især Kina, der er verdens største forbruger af kul, og 3 Det Internationale Energiagentur 4
5 bekymringer vedrørende kulforbrugets negative miljø- og klimapåvirkninger med til at give et lavere forbrug. 2.1 Internationale brændselspriser. Energistyrelsens beregninger af priser for fossile brændsler er baseret på metodik udarbejdet af konsulentfirmaet EA Energy Analyses. Beregningen af brændselspriser tager udgangspunkt i prisscenarier fra IEA/WEO 4 fra november 2015, hvor IEA opstiller forskellige scenarier til værdisætningen af olie, gas og kul. IEA opstiller i WEO således forventningerne til priserne i 2020, 2030 og 2040 ud fra forskellige scenarier. I scenarierne er der gjort forskellige antagelser om verdens forbrug af fossile brændsler ud fra forskellige policy scenarier. I Basisfremskrivning 2015 er det valgt at tage udgangspunkt i IEA New Policies Scenario, der er IEA s centrale scenarie. Priser i US $, 2014 priser Råolie, IEA crude oil imports, $/tønde Naturgas, Europe imports, $/MBtu 5 7,8 11,2 12,4 Kul, OECD steam coal imports, $/ton Tabel 1: Priser på fossile brændsler ved New Policies Scenario. Kilde: WEO Energistyrelsens beregning af prisscenarier tager udgangspunkt i IEA s forventninger til priserne og den aktuelle pris. De enkelte prisscenarier er beregnet for gennemsnitsprisen for kraftværkskul og importprisen af råolie i OECD. Gasprisen er et vægtet gennemsnit af europæiske priser for rørbunden naturgas og LNG leverancer. Beregningerne er foretaget ved først at beregne den gennemsnitlige prisudvikling pr. år ud fra IEA s priser (i 2014-priser). Til at finde de nominelle priser anvendes forventningerne til den danske inflation. For at opnå bedre overensstemmelse mellem markedsforventninger på kort til mellemlangsigt, så anvendes futurepriserne 6 til at korrigere IEA s priser med markedernes forventning til prisudviklingen. Der fremkommer herved en konvergenspris ved anvendelse af IEA s priser og futurepriserne. Der er valgt en konvergenspris, hvor futureprisen vægtes 100 % de første 2 år, mens prisen de næste 5 år konvergere mod IEA s priser. Herefter vægtes IEA s priser 100 %. Futureprisen er fastlagt på baggrund af data fra Montel indhentet d. 27. november 2015 på Montel.no. Finansministeriet har anvendt en anden metodik til fremskrivning af olieprisen, der anvendes i fremskrivningens Forløb FM. Finansministeriet anvender også futurepriser, hvor man de første 4 måneder udelukkende anvender futureprisen, mens en beregnet pris frem mod 2020 tillægges lige vægt mellem futureprisen og IEA s priser. Efter 2020 anvendes vækstraterne for IEA s prisfremskrivning. Se yderligere detaljer i bilag 3 til dette notat. 4 Det Internationale Energiagentur (IEA) udgiver hvert år World Energy Outlook (WEO) der omfatter fremskrivning af fossile brændsler såvel som CO2-kvotepriser. 5 MBtu = million British thermal units 6 Future (kontrakt) er en finansiel kontrakt, hvor køber forpligtes til at købe et aktiv til en aftalt pris på et bestemt tidspunkt. Futures anvendes både spekulativt, men også af fx virksomheder til at afdække/minimere deres risiko. 5
6 Fremskrivning af brændselspriser pr. GJ i 2015 priser. 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 FM olie ENS olie Kul Gas 20, Figur 1: Brændselspriser i DKK/GJ (2015 priser) anvendt i Basisfremskrivning
7 3. Beskrivelse af tillæg til verdensmarkedspriserne De estimerede brændselspriser, der er baseret på den gennemsnitlige pris for OECD medlemslande, skal tilpasses priserne ved de danske forbrugssteder dvs. an kraftværker/værker og forbrugere. Dette gøres ved at tage de observerede priser ved forbrugsstederne og de estimerede brændselspriser og dekomponere forskellene. De enkelte delelementer, som afspejler prisforskellene, omfatter således alle egentlige omkostninger og avancer i forsyningskæden. For råolien, der raffineres til flere olieprodukter, beregnes delelementerne for de enkelte olieprodukter. Nedenstående tabel viser brændselspriser med tillæg/fradrag an kraftværker: 2015 kr./gj Kul Fuelolie Gasolie Naturgas Tabel 2: Priser for brændsler an danske kraftværk anvendt i Basisfremskrivningen
8 4. Priser for biomasse I tillæg til ovenstående fremskrivninger af fossile brændsler er der tilsvarende udarbejdet en fremskrivning for fast biomasse (træpiller, træflis og halm). Der er tale om prisfremskrivninger, som beskriver mulige prisforløb med en række antagelser og forudsætninger. Prisfremskrivningerne er baseret på antagelser af en regional og global efterspørgsel på biomasse på baggrund af New Policies scenariet i IEA s WEO. Desuden er det forudsat, at Danmark er en prisaftager på det globale marked, der også antages at være effektivt. Det er forventningen, at efterspørgslen af biomasse vil ændre sig dramatisk de kommende år, som følge af at landene begynder at have systematiske mål for anvendelsen af vedvarende energi. Hertil vil et væsentligt bidrag komme fra biomasse. Det betyder, at handlen med biomasse også vil være stigende. Der er dog væsentlige forskelle mellem handlen af træpiller, træflis og halm. Halm handles udelukkende lokalt, mens træpiller handles globalt. Træflis blev tidligere anset for kun at blive handlet lokalt, men i de senere år er træflis til energiproduktion begyndt at blive transporteret til fra Afrika til Europa. Til selve beregningerne er der taget udgangspunkt i Global Change Assessment Model (GCAM), der beregner en balancepris ved at optimere udbud og efterspørgsel på lang sigt. Modelleringen sker på baggrund af en global database over arealanvendelse og fremskriver den globale udvikling indenfor landbrug, skovbrug samt efterspørgsel efter skovprodukter, energi og fødevarer mm. Herved simuleres en række langsigtede scenarier, og det scenarie, som på efterspørgselssiden bedst ligner New Energy Policy scenariet i WEO 2012, vælges. Outputtet af denne operation bliver et simuleret globalt marked for en rå ubehandlet biomasseresource. Den pris skal tolkes som prisen ab skov. Herefter beregnes en dansk importpris ved, at prisen ab skov tillægges pris for bearbejdning, samt lokal og international transport. Til Basisfremskrivning 2015 er følgende priser for biomasse anvendt: 2015 kr./gj Halm, decentralt værk Træpiller, centralt værk Træflis, decentralt værk Tabel 3: Priser for biomasse ab kraftværk anvendt i Basisfremskrivning
9 5. Priser for CO 2 -kvoter Fremskrivningen af CO 2 -kvoter og dermed den fremtidige pris for kvoter er afhængig af, hvordan EU s kvotehandelssystem (ETS) udvikler sig frem mod Det er derfor afgørende for et velfungerende marked, at prisen ikke falder så meget, at de sektorer, som er underlagt ETS, begynder ikke at tage højde for kvoteprisen, når investeringer og operationelle beslutninger skal foretages. Prisen på kvoterne har været meget svingende siden indførslen af ETS i Det skyldes først og fremmest udsving i den økonomiske aktivitet i EU-område, men også et historisk overskud af kvoter og tvivl om fremtiden for kvotehandelssystemet har haft indflydelse på prisen. Til basisfremskrivningen er anvendt samme metode som ved fremskrivningen af fossile brændsler. Der er dog valgt 2 forskellige forløb, hvor det ene antager en konstant pris i faste priser fra Det andet forløb antager en pris på 100 kr./ton i 2020 og 172 kr./ton i FM har anvendt en anden metode til fremskrivning af prisen på CO 2 -kvoter. I stedet for at fremskrive kvoteprisen med den danske inflation, så anvendes renten for en 10-årig tysk statsobligation plus 3,5 pct.point. Ved at anvende denne fremgangsmåde, fås en diskonteringsfaktor, der stiger fra ca. 5 pct. i 2015 til ca. 8 pct. i Se yderligere detaljer i bilag Fremskrivning af CO 2 kvotepriser (2015 kr./ton) ENS CO2 LAV ENS CO2 HØJ FM kvotepris (central) Figur 3. Sammenligning af FM og ENS skøn for prisfremskrivningen af CO 2-kvoter. 9
10 Bilag 1: Oversigt over anvendte priser Priser for brændsler anvendt i Basisfremskrivningen 2015 FM olie ENS olie Kul Gas Priser for brændsler ab danske kraftværker anvendt i Basisfremskrivningen 2015 Kul Fuelolie Gasolie Naturgas Priser for Biomasse anvendt i Basisfremskrivningen 2015 Halm Træpiller Træflis Priser for CO 2 -kvoter anvendt i Basisfremskrivningen 2015 (Kr./ton) FM ENS - Lav ENS - Høj Tabel 4: Priser anvendt i Basisfremskrivningen I 2015 priser. Kr./GJ. 10
11 Bilag 2: FM s metode til fremskrivning af CO 2 -kvoter (FM notat). Notat 20. november 2015 Finansministeriets metode til fremskrivning af CO2-kvotepriser Finansministeriet fremskriver kvoteprisen med virksomhedernes diskonteringsrente. Det grunder i, at man ud fra en økonomisk betragtning kan sige, at prisen på CO2-kvoterne burde stige med virksomhedernes finansieringsomkostninger. Virksomhederne kan nemlig købe kvoter i en periode og benytte kvoterne i de efterfølgende perioder. Derfor må den forventede procentuelle stigning i prisen på kvoterne være virksomhedernes tilbagediskonteringsrente. Det skyldes, at hvis prisen forventes at stige med mere end renteniveauet, må det kunne svare sig at opkøbe kvoter her og nu til senere brug. Samtidig kan det være fordelagtigt for virksomhederne at sænke udledningen mere i starten for så at opspare kvoter til senere brug 7. Hermed bliver det fordelagtigt at sænke udledningen på kort sigt til under det årlige kvoteudbud, mod at kunne udlede mere end kvoteudbuddet i fremtiden. Disse forhold taler for at prisen på CO2-kvoterne fortsat vil være lav i de kommende år. Et usikkert element er produktivitetsudvikling indenfor energibesparelser og om der politisk ændres på udbuddet. I et vist omfang må det dog antages, at forventningerne hertil er priset ind i dagens kvotepris. Til fastsættelse af virksomhedernes diskonteringsrente er der valgt at tage udgangspunkt i renteprofilen for den 10-årige tyske statsobligation fra den seneste mellemfristede fremskrivning plus 3½ pct.-point. Dermed fås en diskonteringsrente, der stiger fra 5 pct. i 2015 til 8 pct. i Hermed opnår man også en profil for prisen på CO2-kvoter som stiger kraftigere fra 2020 til 2025 end i årene inden. Det stemmer overens med det forhold, at der fortsat forventes at være et overudbud af kvoter i de kommende år. Til sammenligning havde EU-kommissionens seneste prognose fra 2013 også en kraftigere stigninger efter 2020 end i årene før. Det bemærkes, at der er en metodisk forskel i tilgangen til fremskrivningen ift. olieprisen. En metodeforskel vurderes imidlertid at kunne begrundes, da der er grundlæggende forskel på oliemarkedet (og andre brændselsmarkeder) og CO2-kvotemarkedet. Væsentlige forskelle er bl.a., at kvoterne uden videre kan købes og holdes til der er behov for at indfri dem, og at knaphed eller markedets begrænsning på kvotemarkedet reguleres politisk, mens det for oliemarkedet reguleres af naturreserver. Energistyrelsens har et ønske om at benytte et spænd i RAMSES-modellen. IEAs skøn vurderes at ligge for højt også ift. et øvre spænd, i stedet bør der benyttes et scenarie, hvor risikopræmien og renten øges til et 7 pct.-point i tillæg, således at afkastkravet er 11½ pct. i I forhold til en robust fremadrettet model, kan der argumenteres for, at et nedre scenarie bør være symmetrisk ift. det øvre. Der bør imidlertid skeles til effekterne af finanskrisen, som vurderes at have været en god stresstest for mulige fald i kvoteprisen. Her sås det, at da prisen kom under det nuværende niveau 7 Det gælder under den antagelse, at marginalomkostningerne ved at sænke CO2-udledningen er stigende, jo mere udledningen skal ned. 11
12 (ved bunden i 2014), blev der fra politisk hold introduceret understøttende foranstaltninger mhp. at hæve kvoteprisen. Dette kan således ses som en foreløbig politisk smertegrænse for, hvor lav prisen kan blive inden der foretages politisk intervention. Denne grænse vil dermed også danne grundlag for det nedre scenarie, såfremt det symmetriske skøn ligger under. Med den ovenfor beskrevne risikopræmie, er dette dog ikke tilfældet, jf. figur 1. Figur 1 Centralt skøn inklusiv spænd 120 Kr.(2014-priser)/ton Kr.(2014-priser)/ton Kvotepris Centralt skøn Øvre Nedre 0 Kilde: Egne beregninger 12
13 Bilag 3: FM s metode til fremskrivning af oliepris (FM notat). Notat 20. november 2015 Finansministeriets metode til fremskrivning af olieprisen Siden marts 2015 i forbindelse med udarbejdelsen af Konvergensprogrammet 2015 er der taget udgangspunkt i en metode, der tillægger lige vægt til futurespriserne og 2020-skønnet fra IEA fra ca. 4 måneder frem og frem til De første ca. 4 måneder anvendes futures priserne alene. Fra 2020 skønnes oliepriserne at vokse med vækstraterne fra IEA s langsigtede prognose (aktuelt frem til 2040), men fra niveauet bestemt af sammenvejningen mellem futuresprisen og IEA s skøn i Sammenvejningen af henholdsvis IEA s prognose og futurespriser afspejler hensyn mellem dels at inddrage den seneste tids udvikling via markedsforventningerne og dels relevant information om udbud og prisudviklingen på længere sigt. Det har samtidig den fordel, at der kan fastholde et anker for den finanspolitiske planlægning, som er mindre volatilt end ved anvendelse af futurespriser alene. Futurespriser alene vurderes generelt ikke at være velegnede til hverken mellem- eller langsigtede fremskrivninger. Det skyldes blandt andet, at de er meget afhængige af det aktuelle prisniveau, ligesom der kun er meget begrænset omsætning i kontrakterne med en tidshorisont på over ca. ét år (dvs. informationsindholdet i futurepriserne er ret begrænset). 13
Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning
Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af
Læs mereNotat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del).
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 460 Offentligt J.nr. 13-0173341 Den 13. juni 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm.
Læs mereBrændselspriser Udlandsscenarie Transmissionsforbindelser Vandår Vindår Elpriser Brændselspriser...
Notat om opdateret elprisfremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr. 2016-1792
Læs mereOpdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger
22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Der har overordnet set været en
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereREKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND
6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne
Læs mereElpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10
Notat om opdateret PSO-fremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for klima og energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr. 2016-1792 /IMR
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereHøring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY
Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående
Læs mereHvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?
Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereEnergipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.
Læs mereGreenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12
7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereOmlægning af støtten til biogas
N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2018
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Elprisen har i
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereBaggrundsrapport til. Basisfremskrivning
Baggrundsrapport til Basisfremskrivning 2017 Baggrundsrapport til Basisfremskrivning 2017 Udgivet i marts 2017 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: 33 92 67 00, E-mail: ens@ens.dk,
Læs mereOm brændværdi i affald
Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 Prisen på brændsler har været opadgående de sidste måneder.
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2018
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2018 > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen
Læs mereHalmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).
Læs mereIndhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft
DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2019
Virksomhedernes energiomkostninger >> Overblik over energipriser 2 >> Elprisen 2 >> Olieprisen 3 >> Kulprisen 4 >> Gasprisen 5 >> Eltariffer 5 >> Kvoteprisen 6 overblik Statistisk Det seneste kvartal har
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereBaggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018
Kontor/afdeling Center for systemanalyse Dato 11. december 2018 J nr. 2017-4980 /UBE Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Baggrund
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens danske energimarked
Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.
Læs mereNORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT
18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereEnergistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015
Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mere1. Indledning. Der er opregnet til 2007 prisniveau. wwwisbn: 978-87-7844-791-3
1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser og andre faktorer, der er af betydning ved samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet. Det omfatter priser
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1
ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2018
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2018 > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 5 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen
Læs mere- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014
F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Prisen på energi har trukket i
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 Prisen på energi har været relativt stabil
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,
Læs mereHvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Læs mereKlædt på til porteføljestyring
Hvad er porteføljestyring? En porteføljestyringsaftale optimerer gasindkøbet for din virksomhed. HMN Gashandels professionelle gas- og olieeksperter har overblik over naturgasmarkedet og de mange faktorer,
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereNotat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017
Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen
Læs mereBiomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015
Biomasse på kraftværker Michael Schytz, DONG Energy Thermal Power Marts 2015 DONG Energy Thermal Power planlægger at øge brugen af biomasse i Danmark Værker i Danmark Pipeline for konverteringer Centrale
Læs mereBemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030
Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereBiomassepriser an forbrugssted
03-07-2014 NPN, CB, HHL Biomassepriser an forbrugssted I dette notat redegøres der for den opstillede metode til beregning af priser på biomasse an forbrugssted i Danmark. Indledningsvis præsenteres baggrunden
Læs mere1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i
1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereAktuelle CO2-problematikker og fremtidens
Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme
Læs meresolvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,
Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energimarked
DGF Gastekniske dage - 2011 Naturgassens rolle i fremtidens energimarked - En vigtig del af løsningen Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 6. april 2011 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution
Læs mereFremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereHorsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)
Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereForsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power
Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power 22. marts 2013, Energinet.dk Strategikonference DONG Energy strategi 2020
Læs mereEnergistyrelsen, juli 2006. Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet.
Energistyrelsen, juli 2006 Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. 1 1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser mm. til
Læs mere