Opfølgning på Læringsbarometer 2018

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Opfølgning på Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

2 Uddannelsens opfølgning Reflekter over spørgsmål/temaer, hvor der er tydelige udfordringer: Udfordringerne kan udpeges med afsæt i vurderingsskalaen (se rapporten), og bør drøftes i lyset af den øvrige viden, som medarbejdere, studerende og ledelse har om de pågældende uddannelsesmæssige forhold. Reflekter over spørgsmål/temaer, hvor Læringsbarometeret viser gode resultater: Hvilke forhold ligger bag de gode resultater? Kan de gode erfaringer evt. deles på tværs af udbudssteder? Udvælg prioriterede indsatser, som resultaterne af Læringsbarometret (og den øvrige uddannelseskontekst) giver anledning til på uddannelsen. Overvej hvilken effekt de valgte indsatser forventes at få for de studerende. Beskriv de valgte indsatser på de følgende slides. 2

3 Højnelse af svarprocent Svarprocent på 58 % Svarprocenten for Holstebro er 58 %, hvilket giver en usikkerhed ift. om svarene er repræsentative for alle studerende ved uddannelsen. En del af grunden til den lave svarprocent kan være: At det. I stedet for 15 min. som annonceret tog mere end ½ time for studerende på 1. semester at besvare. Flere opgav at udfylde skemaet. Nogle studerende på 4. sem. var usikre på om det var en god ide at svare pga. forlydende i medierne om at for positive svar ville medføre færre ressourcer fremover. Svarprocent for 4. sem. blev dog 90,2 Få studerende på 5. sem. udnyttede muligheden for at svare trods to opfordringer. De har i stedet været engageret i gruppearbejde. Læringsbarometer og Uddannelseszoom kom for de fleste studerende som et tredje spørgeskema, idet de også skal evaluere semestrene og kvalitet i klinik vha.. spørgeskema. En kage-præmie for højeste svarprocent har ikke været nok. Afsætte en lektion til at besvare spørgeskemaet Designe en konkurrence ud af at besvare spørgeskemaet og offentliggøre delresultater flere gange inden deadline. Fortsætte med en præmie til holdet med højest svarprocent. Ved næste læringsbarometer at nå et respons på 70 %, men i hvert fald over 60 % 3

4 Synliggøre studerendes indflydelse. Undervisning og læring 2. Vi har i nogen grad indflydelse på, hvad underviserne lægger vægt på (3,2) Hvad er mon baggrunden for lav til middel vurdering? I spørgsmålet er det uklart, om det er indflydelse på, hvad der lægges vægt på i undervisningen, om det er i vurdering af studerendes studieaktiviteter. Eller noget helt tredje. En studerende kommenterede: Underviserne ved hvad der er vigtigt at lære. Det er vanskeligt for studerende at gennemskue om de har haft meget/lidt indflydelse. Det er ikke sikkert, at de studerende tænker på, at de har indflydelse på, hvad der bliver lagt vægt på, når de vælger valgfag på 4. og 7. semester samt ved selvdefinerede forløb på 7. semester. Studerende fra SLS var med ved et lærermøde mhp at afklare sagen nærmere og at få udbredt viden om disse tiltag til de øvrige studerende. Uddannelsen opfordrer underviserne til at gå i dialog med de studerende før undervisningen om hvilke emner/temaer de studerende finder svære. Herefter kan iværksættes.pædagogiske tiltag, f.eks. flipped classroom kan man lægge vægt på det, der er sværest at forstå for de studerende. Kontinuerligt opfordre studerende til at stille spørgsmål i undervisning ud fra det princip at vi laver undervisning med de studerende i modsætning til for de studerende. At de studerende er bevidste om, at de har indflydelse i kraft af valgfag og selvdefinerede forløb. Samt at de kan få yderligere indflydelse på det, der lægges vægt på i undervisningen, hvis de fremsætter deres ønsker. 4

5 Bevare gode relationer Studerende og undervisere Den meget gode vurdering ift. spørgsmål 10, 11, 13 & 15 kan skyldes følgende tiltag: Skemalagt arbejde i studiegrupper understøtter sandsynligvis, at gruppearbejdet prioriteres. Studerende: Det er tydeligt, at de enkelte undervisere underviser i emner, de brænder for. Vigtigt at ledelsen understøtter, at underviserne underviser i emne, de brænder for., så de får mulighed for at bidrage med sine spidskompetencer/specialer. Det er vigtigt at fortsætte med at understøtte arbejdet i studiegrupper & at vejlede dem i at lave en gruppekontrakt med aftaler for samarbejdet i gruppen. Det er sandsynligvis medvirkende til godt samarbejde i grupperne, at de studerende så vidt muligt er med til at sammensætte studiegrupperne. Det medfører en vis tryghed. 10. Jeg kan få hjælp og støtte fra mine medstuderende, når jeg har brug for det (4,3) 11. Underviserne virker entusiastiske for det, de underviser i 4.4) 13. Underviserne bruger tid på at hjælpe os med at forstå det, der er vanskeligt ((4,2) 15. Jeg har det generelt godt med at arbejde sammen med andre studerende (4,2) Fortsat facilitere og kvalitetsudvikle gruppearbejdet. Skemasætter dels at studerende laver gruppeaftaler & dels opfølgende gruppeeftersyn som metode. I dokumentet Den gode semesterstart lægges et katalog med metoder til f.eks. gruppeeftersyn. Ansvarlig underviser spørger jævnligt, hvordan de studerende trives i grupperne og evt. facilitere konfliktløsning. Fortsat fordele opgaverne, så underviserne har mulighed for at undervise i emne, de er særligt engagerede i. At de studerende fortsat hjælper, støtter og har det godt med hinanden, oplever at få hjælp og støtte fra undervisere og vejledere til at forstå det vanskelige, oplever engagerede undervisere. 5

6 Meningsfuld & klar feedback Krav og forventninger Hvordan mon de studerende forstår feedback og "løbende feedback"? Mon studerende i svaret har medtænkt feedback mellem studerende? Hvilke forventninger har de studerende til feedback / feed - forward? Tidsrammen har betydning for kvaliteten af feedback. Der skal prioriteres tilstrækkelig tid til feedback, idet der er evidens for at feedback er meget betydningsfuldt for læring. Det er ligeledes vigtigt at differentiere feedback i forhold til den studerendes læringsbehov. Der er ikke mulighed for at stille uddybende spørgsmål, hvis der udelukkende gives skriftlig feedback. 20. Jeg synes jeg får nok feedback på det jeg laver (3,2) 21. Det er tydeligt, hvad der forventes, af det arbejde, der skal bedømmes (3,2) 24. På min uddannelse får jeg løbende feedback på det jeg laver (3,1) 25. Det, jeg ikke helt har forstået, bliver gjort mere tydeligt af den feedback, jeg får (3,4) Ad 20. Planlægge temadag for underviserne med henblik på at få afklaret begreberne hvad de forstår ved feedback feedforward og hvordan det kan praktiseres. Gensidigt afstemme forventninger til feedback ved introduktionen samt ved alle studieaktiviteter. At de studerende motiveres til at involvere sig i peer-feed-back / feedforward. Tydelige kriterier for feedback inkl. peer-feedback - form og indhold - fremadrettet / bagudrettet ift. de enkelte studieaktiviteter. Generelt er der på uddannelsesniveau i forbindelse med Udviklingsprojekt: Én sygeplejerskeuddannelse i VIA udviklet nye semesterbeskrivelser med mål, der er lettere at forstå for de studerende. At studerende oplever: At forventningerne til deres arbejdsindsats er tydelig At få feedback, der gør det vanskelige forståeligt 6

7 Viden om læreprocessen Læringstilgange Hvad baggrunden for lav til middel vurdering? Stud.: Når noget er svært at forstå, så rækker man ikke hånden op fire gange og spørger i en forsamling af 50 studerende. Det vil være individuelt, hvilke tiltag der kan forbedre studerendes oplevelsen af, at deres studieindsats medfører læring. Det er væsentligt, at studerende er bevidste om deres foretrukne måde at lære på og begynder læreprocessen med den måde mhp. en succesoplevelse. Af betydning er også. at studerende er nærværende i lektionerne, ingen pc åben. Vanskeligheder med at huske lærestof kan skyldes, at det endnu ikke er bearbejdet tilstrækkeligt i dybden. 27. Jeg har tit svært ved at huske det, jeg skal lære (2,8) 33. Jeg har tit svært ved at forstå det, jeg skal lære, fordi det er for kompliceret ((3,2) 35. Jeg oplever ofte, at ting ikke giver mening, selv om jeg prøver at lære det igen og igen (3,4) Undervisning om forskellige måder at lære på & hvordan man kan udvikle sine evner til at lære på flere måder. Undervisning i at skriftlige refleksioner over teori og praksis kan lede til en dybere og meningsskabende læring. Motivere studerende til at udnytte hinandens ressourcer i læreprocessen og samarbejde om hinandens læringsudbytte. Igangsat erfaringsudveksling mellem underviserne. Tiltaget har til formål at optimere vekslen mellem undervisning i større hold og i mindre grupper, så flere har mod til og mulighed for at tage initiativ til dialog om det vanskelige. At studerende er bevidste om og kan udnytte deres foretrukne måde at lære på og at de udvikler deres læringsrepertoire At studerende oplever et godt læringsudbytte af deres studieindsats 7

8 Formidling om forskning Praksis og forskningsbasering Ad 41. & 42. Udviklingsprojektet Én sygeplejerskeuddannelse i VIA har en del studerende hørt om, men det er forståeligt og hensigtsmæssigt, at egen læring er i studerendes fokus. Når spørgsmålet stilles til studerende sidst i uddannelsen, virker de studerende ikke til at være i tvivl. Det er måske især først i uddannelsen, der skal sættes ind med at tydeliggøre forsknings-og udviklingsprojekter i undervisningen. og hvem der er forsker. 41 & 43. De studerende, der er med i forskningsprojekter er opmærksomme på det og kender også til de involverede forskere. Ad 44. Det er risikabelt at lade de studerende tro, at de laver forskning. De skal vide, at en del studieaktiviteter tjener til en indføring i forskningsprocessen. 41. Jeg kender til nogle af de forsknings-og el. udviklingsprojekter, der foregår på min uddannelse (3,1) 43. Vi møder ofte forskere i undervisningen (2,6) 44. Nogle af de ting vi laver minder om forskning (2,9) At forskerne præsenterer sig som forsker og fortæller om sin rolle i forskningsprojekter Fortsætte & styrke indsats for at involvere studerende i forskningsprojekter Man kan stille sit materiale fra undersøgelser til rådighed eks. vise et spørgeskema, uddrag af egne artikler. Blive tydeligere og konkret om, hvilken forskning vi inddrager i undervisningen. Koordinere undervisningen & oplæg ved Forskningens døgn, så oplæggene bliver aktuelle og relevante for den igangværende læreproces. To gang pr semester kunne vi invitere studerende til at høre om forskernes forskning. At de studerende ved, hvilke undervisere, der også er forskere, og hvilke forsknings-og udviklingsprojekter, der foregår ved Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. At gøre opmærksom på, at når de arbejder med Critical Appraised Topic (CAT) og undersøgende projekter, så er der flere ligheder med forskningsprocessen. 8

9 Præstationspres Undervisningsmiljø A Sygeplejerskeuddannelsen er et fuldtidsstudie, deres fokus skal være uddannelsen og ikke fx at tage mange vagter på arbejde. Det forventes, at studerende bruger 40 timer ugentligt på studiet. Bruger studiedagene målrettet på studiet. De skal lære at være studerende Vi kan ikke fjerne forudsætningskrav, eksamen mv. Men vi kan italesætte, at det er en læreproces, at der er krav de skal imødekomme. At der er lagt vejledning mv. ind i forløbene, som de med fordel kan benytte sig af. Mange søger ikke vejledning fx ved forudsætningskrav. 50. føler stort pres for at skulle præstere (2,6) 50. Der er truffet aftaler om Den gode semesterstart med en række tiltag vedr. et godt undervisningsmiljø. Ved starten af hvert semester sker en forventningsafstemning og dialog om selvstændighedsgrad, bl.a. ved hjælp af studieaktivitetsmodellen. Tage forventningsafstemning, præstationsniveau og stresshåndtering op ved dialogmøder og studerendes time undervejs i semesteret. Løbende orientere om mulighed for at få studievejledning, hvis de oplever udfordringer ved at være studerende. I undervisningen i større grad give opgaver, hvor studerende hjælper hinanden til at forstå stoffet og lærer at bruge hinanden. Tutorer kan aktivt inddrages, for de studerende henvender sig sjældent selv til dem. Hvert semester har en tutor, der har medansvar for at tage imod de nye på holdet og orientere om råd og udvalg. Opfordre de studerende til at opsøge den vejledning, der er skemalagt ved forudsætningskrav og prøver inkl. Via mails til undervisere med fx spørgsmål. Kan forvente svar inden for 2 dage. At de studerende oplever et acceptabelt pres ift. at skulle præstere 9

10 Fysisk studiemiljø Undervisningsmiljø B 53. Luftkvalitet i undervisningslokalerne (2,8) 54. Udefra kommende støj i undervisningslokalerne (3,3) 55. Temperaturen i lokalerne (3,1) 56. Pladsforholdene i lokalerne (2,8) Ad 53. Der er dårlig luft / luftskifte i lokalerne. Udlufter meget i pauserne, men hjælper kun kortvarigt. Ad 54. Det er uklart hvor det er et problem Ad 55. Temperaturen kan reguleres Ad 56. Dårlige pladsforhold er tydeligt. Lokaletildeling bliver allerede prioriteret uddannelserne i mellem i forhold til holdenes størrelser. Nogle lokaler kan indrettes bedre, eksempelvis ved at lægge lok. 158 & 159 sammen og flytte skærmene op på væggen ud mod gangen. Studerende og undervisere kan sandsynligvis bidrage med flere ideer til, hvordan eksisterende lokaler og evt. nybygning kan indrettes, så undervisning og læring får gode forhold. Ad 53. Mere luftskifte/ventilation i lokalerne. Opfordre studerende til at gå ud af lokalet og lufte ud i pauserne. Ad 54. OBS hvor støj er et problem - konkretiseres Ad 55.OBS hvor temperaturen er et problem konkretiseres. Ad 53, 54, 55 & 56 Med henblik på afklaring & drøftelse af løsningsforslag foretages to fokusgruppeinterview. Et med lokale repræsentanter for De studerendes Råd og et med underviserne. Ad 53 & 55 På baggrund af drøftelse på campusledermøde & i samarbejde med miljørepræsentant igangsat målinger af luftfugtighed, CO2 & temperatur i lokalerne på belastede tidspunkter. At de studerende oplever et godt fysisk studiemiljø på Campus Holstebro. 10

11 Reduktion af stress Ensomhed og stress Hvad kan baggrunden være for at en stor del af studerende svarer sådan? Spørgsmål 74 kan forstås meget forskelligt, for hvad er stærke stress-symptomer. Det er ikke nødvendigvis skadeligt med lidt stress afdramatisering er nødvendig, fordi de studerende ikke har noget sammenligningsgrundlag. De studerende arbejder allerede med stress som begreb i uddannelsen. 74. Hvor ofte har du oplevet stærke stress-symptomer ifm. dit studie op til eksamen (2,7) Indlejre forberedelse til prøven & nervøsitetshåndtering naturligt i hele forløbet Produktion af en video, der viser og forklarer en eksamensseance, som den foregår hos os. Invitere en fra et tidligere semester ind og fortælle om deres erfaringer med prøven At studerende blot oplever tålelig stress op til eksamen 11

12 Passende informationsniveau Kommunikation og information om uddannelsen Ad 85. Det kan diskuteres hvad rettidig information om skemaændringer er, men vi kan ikke tage højde for sygdom eller pludseligt opståede situationer. En del af forklaringen på, at informationen opleves givet for sent kan være, at de studerende ikke får notifikationer fra Itslearning. Ad 86. Itslearning er stadig nyt og det varierer for meget, hvordan vi sætter siderne op. Det er meget med både Studienet, Praktik.dk, Itslearning, Praktikportalen mv. En begrænsning af antal af platforme, de skal forholde sig til kunne nok hjælpe. 85. Jeg får rettidig information om skemaændringerne (3,4) 86. Jeg har nemt ved at finde relevant information om uddannelsen på itslearning og studienet (3,3) Ad 85. Skabe stringens i måden ændringer eller aflysninger sendes ud, enten som besked i Itslearning eller via mail. Den IT-kyndige undersøger om Itslearning kan indstilles til at advisere om ændringer& i så fald introduceres studerende til, hvordan de skal gøre for at få Itslearning til at sende notifikationer. Ad 86. Ledelsen tager det op med den nye digitaliseringsdirektør, hvorvidt VIAs IT-systemer skal forenkles på længere sigt. På kortere sigt udarbejder den IT-kyndige i samarbejde med øvrige undervisere en fælles vejledning om opsætning af Itslearning. Gøre adgangen til materialet mere enkel. Studerende oplever at få rettidig information om skemaændringerne og har nemt ved at finde relevant information om uddannelsen på itslearning og studienet 12