AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER"

Transkript

1 Aalykkeskolen AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Værdigrundlag 2. Skolens rammer 2.1 Skolens organisering 2.2 Undervisningsmidler 2.3 Fagfordeling 2.4 Klassedannelse 2.5 Skemalægning 2.6 Stjerneuger, Ekskursioner og Lejrskole 2.7 Vikardækning 2.8 Støtte til normalundervisningen 2.9 Elevplaner 3. Social adfærd 3.1 Adfærd 3.2 Trivsel 3.3 Sundhed 4. Skole-hjem dialog 4.1 Skole-hjem samarbejde 4.2 Klasseråd 4.3 Information 4.4 Fællesarrangementer 5. Diverse 5.1 Budget 5.2 Ansættelser 5.3 Skolerejser 5.4 Anvendelse af skolens fysiske rammer 5.5 Sponsorering 1

2 1. VÆRDIGRUNDLAG Aalykkeskolens værdigrundlag fastlægger en række fælles holdninger og mål for alle med tilknytning til skolen. Vi prioriterer de menneskelige værdier og læring højt. Vi mener, at udvikling og trivsel sker bedst ved fællesskab og samarbejde. Vores mål er at opnå stor ansvarlighed. Med menneskelige værdier forstår vi at: den enkelte udvikler sig harmonisk og udvikler selvværd alle - gennem respekt for og tillid til andre - udvikler sig socialt alle udvikler åbenhed, ligeværd og rummelighed over for andres forskelligheder For herved at opnå: glade, trygge, socialt velfungerende og harmoniske børn at alle tager hensyn, er hjælpsomme og opmærksomme på hinanden voksne der fungerer som rollemodeller med holdninger og adfærd, som børnene kan forholde sig til Med Læring forstår vi at: lærere der er fagligt ajour og engageret i undervisningen barnets kompetencer medtænkes i hverdagen der er variation og fleksibilitet i form og organisation samt sammenhæng mellem viden og virkelighed viden, kundskaber og færdigheder hænger sammen undervisningen er faglig og med tid og rum til fordybelse og udvikling barnets lyst og evne til indlæring stimuleres der er udfordringer og oplevelser i hverdagen For herved at opnå: motivation for læring hele livet hensyn til barnets individuelle behov og forskelligheder mulighed for større viden, faglighed og udvikling af barnets personlighed nysgerrige børn der opsøger ny viden Ved Fællesskab forstår vi at: alle indgår i fællesskabet og føler sig ansvarlig for det ligeværd accepteres på trods af forskellige kompetencer forskelligheder betragtes som positivt for fællesskabet For hermed at opnå: gode sociale kompetencer og værdier et godt socialt liv færre konflikter rummelighed og tryghed for alle glæde og trivsel Ved Samarbejde forstår vi at: demokratiske principper respekteres rummelighed og mulighed for gensidig inspiration forståelse og gensidig respekt for hinanden er en selvfølgelighed udnytte hinandens ressourcer bedst muligt samarbejde og dialog mellem alle parter prioriteres 2

3 For herved at opnå: et inspirerende og alsidigt læringsmiljø større udsyn og tolerance øget tilfredshed og arbejdsglæde en indholdsrig skolegang Ved Ansvarlighed forstår vi at: alle forpligtiger sig overfor sig selv og fællesskabet alle tager vare på og drager omsorg for sig selv, fællesskabet og omgivelserne forældrene viser interesse, deltager og støtter det enkelte barn og fællesskabet som helhed alle passer på vores skole, materialerne og hinanden aftaler og vedtagne regler respekteres For herved at opnå: ansvarsfølelse for egne handlinger et fællesskab der fungerer og hvor alle trives velholdte fysiske rammer og rare omgivelser samhørighed mellem skole og hjem 3

4 2. SKOLENS RAMMER 2.1 SKOLENS ORGANISERING Dette princip omhandler klasser og skolens tre-deling. Det er vigtigt, at eleverne oplever en synergi mellem skolens afdelinger og hermed opfatter skolen som en helhed. Klassebegrebet følges og klasserne har en klasselærer og et fast klasselokale. Skolen følger tre-delingen: Indskoling ( Klasse), mellemtrin ( Klasse) og udskoling ( Klasse). Skolen har egen Skolefritidsordning, der er integreret med indskolingen. Det tilstræbes, at eleverne oplever en naturlig sammenhæng mellem de enkelte trin både fagligt og socialt. Samarbejdet omkring eleverne er en væsentlig faktor i dagligdagen, hvorfor det anbefales at lærere og pædagoger arbejder i teams, som f.eks. klasse-, årgangs- og afdelingsteams. 2.2 UNDERVISNINGSMIDLER Dette princip omhandler anvendelse af undervisningsmidler til brug i undervisningen og fritidsordningen. Ved undervisningsmidler forstås lærebogssystemer, ITprogrammer, websteder, film, materialer til skolebiblioteket m. m. Det prioriteres, at forældet materiale udskiftes eller suppleres, så undervisningen kan være så optimal som muligt. Anskaffelse af nye undervisningsmidler styres af skolens ledelse i dialog med lærerne og skal fremgå af budgettet. Undervisningsmidlernes pædagogiske aspekter vurderes inden indkøb/leje af lærere og pædagoger. Undervisningsmidlerne skal være alderssvarende og af en sådan karakter, at de kan anvendes af alle uden at virker krænkende. 4

5 Skolebestyrelsen anbefaler brug af pc er og elektroniske tavler i undervisningen. Brug af internet skal være en naturlig og integreret del af undervisningen og indholdet være undervisningsrelevant. Skolen har ansvaret for undervisningen og dette ansvar kan ikke overføres til forældre eller elever. 2.3 FAGFORDELING Dette princip omhandler fordelingen af samtlige forudsete undervisningsopgaver blandt lærerne. Det tilstræbes, at alle klasser får den bedst mulige faglige og pædagogiske undervisning. For at udnytte lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer bedst bør undervisningen, i videst muligt omfang, foretages af lærere med liniefag. Skolens ledelse udarbejder i samarbejde med personalet fagfordelingen. Udarbejdelse af fagfordeling er ledelsens ansvar. Ved udarbejdelsen tilstræbes følgende: Ingen bør være klasselærer i mere end en klasse. Dansklæreren bør være klasselærer. En klasse bør kun skifte lærere efter 3. og 6. klasse. AKT lektioner fordeles på max. 3 lærere. Alle lærere med specialfunktioner bør også have normale undervisningstimer. Skolebestyrelsen orienteres om fagfordelingen for det enkelte skoleår med bemærkninger til de steder, hvor det ikke har været muligt at følge ovenstående vejledninger. 2.4 KLASSEDANNELSE Dette princip omhandler fordelingen og placeringen af elever i klasser for at gøre klasserne socialt og undervisningsmæssigt velfungerende. 5

6 Klasserne bør være sammensat homogent ud fra antal, køn og børn med specielle behov. 0. kl. har udskudt klassedannelse, hvorfor de endelige klasser dannes i uge 41. Skolens ledelse danner i samråd med aktuelle lærere og pædagoger klasser ud fra følgende vejledninger: Lige mange piger og drenge i hver klasse Lige store klasser Ligelig fordeling af børn med specielle behov Ligelig fordeling af 2-sprogede elever I særlige tilfælde tages der hensyn til forældreønsker Skolebestyrelsen orienteres i tilfælde af sammenlægning og/eller deling af klasser. Godkendt af skolebestyrelsen d SKEMALÆGNING Dette princip omhandler fordelingen af undervisningstimer inklusiv specialundervisning. På baggrund af kommunens timefordelingsplan udarbejder ledelsen i samarbejde med personalet så optimale skemaer som muligt. Skemalægningen er ledelsens ansvar. Ved skemalægningen tilstræbes følgende: Klasselæren har undervisning i klassen hver dag. Undervisningen på 4. årgang slutter tidligst efter 5.lektion. Undervisningen på 0-3. årgang afsluttes efter samme lektion på samme årgang. Dobbelt lektioner i størst muligt omfang. Parallelle lektioner på årgangene af samarbejdshensyn. Jævn fordeling af praktisk/musiske og teoretiske fag hver dag. Forskellige sproglektioner ikke lægger i forlængelse af hinanden. Idræt og svømmelektioner ikke lægger samme dag. Jævn fordeling af undervisningslektioner pr. dag. Stjerne-/temauger fordeles jævnt over skoleåret. Skolerejser og lejrskoler afholdes i stjerne-/temaugerne. Ledelsen fremlægger det planlagte skema for bestyrelsen inden det træder i kraft, med bemærkninger til de steder, hvor det ikke har været muligt at følge vejledningerne. 6

7 2.6 Stjerneuger, Ekskursioner og Lejrskole Dette princip omhandler brug af stjerneuger, ekskursioner og lejrskole som en del af undervisningen for at få variation i hverdagen og i skoleåret. For at opnå variation i undervisningen kan andre undervisningsformer end traditionel klasseundervisning anvendes. Skolens ledelse godkender de forskellige undervisningsformer og præsenterer dem for skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen anbefaler nedenstående stjerneuger, ekskursioner og lejrskole: Stjerneuger: Giver mulighed for at fordybe sig i emner og temaer i en længere periode og inddrage flere fag. Der kan dannes hold på tværs af klasser, årgange og lærerteams. Den fleksible planlægning i stjerneugerne giver mulighed for at variere og organisere undervisningen i f.eks. kursusforløb, projektforløb og tværfaglige forløb. Fastlæggelse af stjerneuger skal foregå ved planlægning af det kommende års aktiviteter. Ekskursioner: Det anbefales, at inddrage det omgivende samfund i undervisningen, hvor dette er relevant (f.eks. museumsbesøg, uddannelses institutioner, virksomhedsbesøg m.m.). Lejrskole: Skolen kan fastlægge lejrskole på udvalgte årgange, disse skal fremgå af budgettet. Lejrskole afholdes kun i Danmark og skal have fagligt indhold. Lejrskole er en del af undervisningen og eleverne har derfor som udgangspunkt pligt til at deltage. 2.7 VIKARDÆKNING Dette princip omhandler vikardækning af undervisningen, når en lærer er fraværende (planlagt som ikke planlagt). Der tilstræbes, at alle undervisningstimer gennemføres og at der altid er vikardækning i 0-6 klasse. 7

8 Skolen får tildelt vikartimer som en pulje. Dette kan nødvendiggøre, at skolen må prioritere, når der skal tildeles vikar for en lærer, som er fraværende. Ledelsen tildeler vikarer. Ved tildelingen tilstræbes følgende: Timerne varetages af den samme vikar ved længerevarende fravær eller gentagende fravær i samme klasse. At vikaren har de aktuelle faglige kompetencer. Vikarundervisningen foregår i det skemalagte fag. Ved længerevarende fravær følger vikaren årsplanen. Hvis elever i årgang fritages for undervisning i ydertimer, varsles dette senest dagen før. At vikaren indgår på lige fod med skolens øvrige personale ved længerevarende vikariater. 2.8 SKOLEPÆDAGOGERS STØTTE I UNDERVISNINGEN Dette princip omhandler skolepædagogers støtte i undervisningen. Det tilstræbes at fremme elevens alsidige udvikling via skolepædagogers deltagelse i normalundervisningen for derved at optimere den faglige undervisning og kvalificere inklusionen af elever med særlige behov. Læreren har det overordnede ansvar for undervisningens planlægning og gennemførelse. Den primære målgruppe er elever i klasse, men anvendelsen sker ud fra en samlet behovsvurdering fra skoleledelsen. Der opereres med en fleksibel indsats i hele skoleforløbet, således der kan aktiveres skolepædagogers støtte for elever eller klasser med særlige behov fra klasse. Det enkelte klasseteam laver en pædagogisk handleplan, der beskriver lærernes og skolepædagogens indsats og fokus. Evaluering af handleplanen foretages af klasseteamet. Støttefunktionen udføres afn skolepædagoger fra skolefritidsordningen. Skoleledelsen prioriterer og tilrettelægger skolepædagogernes arbejdetid. Godkendt af skolebestyrelsen d

9 2.9 ELEV- OG UDDANNELSESPLAN Dette princip omhandler at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse. Elevplanen tilstræber at styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og målretter samarbejdet mellem skole og hjem med henblik på en fremadrettet fælles opfølgning. For elever i 8. og 9. klasse tilføjes en plan, der bør bidrage til at eleven kan træffe valg om uddannelse eller skole efter 9. klasse. Elev- og uddannelsesplanen er som udgangspunkt elektronisk, anvendes som en del af årets 2 skole- og hjemsamtaler og offentliggøres i god tid før samtalerne. Planen skal indeholde en status- og opfølgningsdel. Elevplanen skal indeholde oplysninger, der har betydning for arbejdet med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen. Der foretages evaluering i alle fag ved skoleårets 1. elevplan og i udvalgte fag ved skoleårets 2. elevplan. Begge elevplaner indeholder resultatet af afholdte interne og kommunale test. Resultater i nationale test holdes pga. fortrolighed adskilt fra elevplanen. Der kan endvidere være oplysninger om elevens trivsel. Elevplanen kan kvalificere en fremadrettet fælles støtte af undervisningen i skole og hjem, hvor der kan foretages skriftlige aftaler med forældre og elev. Der kan foretages aftaler om, hvordan skole- og hjem i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang. Godkendt af skolebestyrelsen d

10 3. SOCIAL ADFÆRD 3.1 ADFÆRD Dette princip omhandler, hvilken adfærd, der ønskes på Aalykkeskolen. Alle, både børn og voksne skal respektere hinanden og passe på skolens ejendomme. Skolebestyrelsen forventer: Du respekterer skolens og klassens regler Du møder til tiden og tager ansvar for din skoledag, taske, lektier og afleveringer Du er hensynsfuld Du bruger et ordentligt sprog Du lytter til andre og venter til det bliver din tur Du øver dig i at samarbejde og respekterer andres ret til arbejdsro Du tager ansvar for dine handlinger og accepterer konsekvenserne Du rydder op og passer på skolens bøger, inventar og bygninger Du er klar til undervisning, når timen begynder Du er bevidst om, hvilke signaler du sender med din påklædning 3.2 TRIVSEL Dette princip omhandler tiltag for at opnå et godt og positivt læringsmiljø for både børn og voksne. Aalykkeskolen vil arbejde for et miljø, hvor børn og voksne trives. En god trivsel hos børn og voksne anses for en vigtig forudsætning for et godt og positivt læringsmiljø og for den enkeltes alsidige udvikling. Skolebestyrelsen anbefaler følgende tiltag for at fremme skolens trivsel: Alle lærere og pædagoger arbejder med trivsel, både for den enkelte og for klassen. Den enkelte elev har pligt til at informere en lærer/pædagog, hvis de ser en elev, der ikke trives. At forældre informerer skolen, som udgangspunkt klasselæreren, hvis de har kendskab til, at nogen ikke trives. 10

11 Det enkelte barns forældre inddrages, hvis deres barn ikke trives eller er medvirkende til, at andre ikke trives. Brug af Kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). 3.3 SUNDHED Dette princip omhandler tiltag for at opnå et sundhedsfremmende miljø. Aalykkeskolen ønsker et sundhedsfremmende miljø, der giver eleverne forudsætninger, så de kan handle for at fremme egen og andres sundhed. Ved sundhed forstår vi både psykisk og fysisk sundhed. Overordnet forventer skolebestyrelsen, at forældrene tager ansvar for deres børns sundhed. Aalykkeskolen prioriterer et miljø præget af tryghed, tolerance og engagement, hvor alle møder hinanden med anerkendelse og respekt og herved opnår høj trivsel og livskvalitet. Det sundhedsfremmende miljø på Aalykkeskolen opnås gennem undervisning omkring sundhed og mulighed for fysisk udfoldelse både i frikvarterer, i undervisningstid og i skolefritidsordningen, så børn og unge oplever bevægelse som en naturlig del af hverdagen. Skolebestyrelsen opfordrer til at flest muligt børn og unge selv transporterer sig til og fra skole enten til fods eller på cykel. Skolen og SFO en skal arbejde på at styrke børn og unges kendskab til faren ved misbrug af rusmidler, så de aktivt forholder sig til brug af rusmidler ud fra et sundhedsmæssigt aspekt. Skolebestyrelsen skal godkende enhver udbyder af skolemad og drikkevarer for at sikre, at der kun sælges sunde produkter. Godkendt af skolebestyrelsen d

12 4. SKOLE-HJEM DIALOG 4.1 SKOLE-HJEM SAMARBEJDE Dette princip omhandler samarbejdet og dialogen mellem forældrene og skolen. Aalykkeskolen forventer et forpligtende, gensidigt, åbent og trygt samarbejde mellem forældrene og skolen. Dialogen mellem forældrene og skolen er vigtig og højt prioriteret. Elevens udbytte af undervisningen og klassens sociale trivsel er et fælles ansvar for forældrene og skolen. Samarbejde og dialog foregår løbende og i faste rammer. Skolebestyrelsen støtter det obligatoriske skole-hjem samarbejde i form af: Skole-hjem samtaler Disse samtaler er med udgangspunkt i det enkelte barn og giver mulighed for at barn og forældre får en faglig status i de enkelte fag, foruden de personlige og sociale kompetencer. Personale fra både skole og SFO kan deltage. Forældremøder Disse møder er med udgangspunkt i klassen og giver mulighed for både information og dialog mellem skole og forældre. Oftest består forældremøder af et fælles forældremøde på årgangen og dels et klasseforældremøde. Personale fra både skole og SFO kan deltage, foruden repræsentant fra skolebestyrelsen. Elevplaner Skriftlig evaluering af elevens faglige og sociale standpunkt præsenteres for forældre og elev til opfølgning. Endvidere anbefaler skolebestyrelsen følgende aktiviteter for skole-hjem samarbejdet: Klasseråd Klasseråd kan samarbejde oftest med klasselæreren om forskellige relevante emner. Sociale arrangementer Disse arrangeres oftest af klasserådet. Personale fra både skole og SFO kan deltage. Forældrebesøg i klassen Forældre kan efter aftale overvære undervisningen i sit barns klasse. Skriftlig information Kan være i form af månedsbreve, kontaktbøger og skoleintra. 12

13 4.2 KLASSERÅD Dette princip omhandler valg og brug af klasseråd. Aalykkeskolen tilstræber, at alle klasser har et klasseråd for at skabe et netværk og samarbejde blandt forældrene. Skolebestyrelsen anbefaler følgende ved valg af klasseråd: Ved skoleårets start vælges minimum 2-3 forældre til klasserådet. Det er hensigtsmæssigt, at udskifte 1-2 forældre, f.eks. hvert 2. år. Klasserådet vælger en tovholder, hvis opgave primært er at skabe/holde kontakt til klasselæreren, de øvrige medlemmer af klasserådet og klassens kontaktperson i skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen anbefaler følgende for brug af klasseråd: Medvirke til at få nye forældre integreret i klassen. Planlægge og afholde forældrearrangementer. Samarbejde med klasselæreren. Indgå i dialog med skolebestyrelsen dels via klassens kontaktperson og dels via det årlige møde. Deltage i relevante udvalg nedsat af skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen tilstræber at afholde mindst ét årligt møde med klasserådene for derigennem at sikre skolens forældre medindflydelse og information. Godkendt af skolebestyrelsen d INFORMATION Dette princip omhandler anvendelsen af forskellige informationskanaler til brug for en åben og tydelig kommunikation mellem personale, elever og forældre. Alle med tilknytning til Ålykkeskolen har et informationsansvar overfor hinanden (personale, elever og forældre). Alle har et ansvar for såvel at søge og formidle information. Skolebestyrelsen anbefaler nedenstående kanaler for informationsudveksling: Skolens hjemmeside: Skolen sikrer at hjemmesiden er opdateret med relevant information af både faglig og social karakter. Forældreintra/elevintra: Denne kommunikationsform bruges til formidling af information direkte til og fra en udvalgt målgruppe. På Forældreintra/elevintra kan 13

14 den enkelte lærer kontaktes via mailsystemet. Den enkelte klasses forældre og elever kan desuden kommunikere via mailsystemet i forældreintra/elevintra. Informationsskærme: Skolens ledelse, personale og elever kan informere hinanden om relevante emner, præsentere forskellige former for elevarbejder osv. på de ophængte informationsskærme. Informationsskærmene administreres af skolens ledelse. Informationsmemo/Nyhedsbrev: Meddelelser fra skolens ledelse og bestyrelse til elever og forældre kan ske via informationsmemoer eller nyhedsbreve. Meddelelserne lægges på nettet og informeres via forældreintra (kan også uddeles i klassen). Månedsbrev: For at skabe bedst tænkelig information fra skolen til forældrene skriver en af klassens lærere, typisk hver måned, et kort klassenyhedsbrev. Brevet orienterer om klassens sociale og faglige status samt fremtidige undervisningsforløb ofte med redegørelse for mål og forventninger. Brevet lægges på nettet og informeres via forældreintra (kan også uddeles i klassen). Kontaktbog: Alle elever får udleveret en kontaktbog, som anvendes til kommunikation mellem forældre og lærere vedrørende den enkelte elev, f.eks. ved elevfravær. Informationsudvekslingen skal koordineres både tidsmæssigt og i forhold til indhold og målgruppe. Alle informationsmaterialer der udgår fra skolen, skal være forsynet med tydelig angivelse af afsender. 4.4 FÆLLESARRANGEMENTER Dette princip omhandler traditionsbærende arrangementer af primær social karakter, der afholdes med deltagelse af skolens elever samt personale og forældre. Hvem og hvor mange der deltager afhænger af det enkelte arrangement. For at fremme den sociale trivsel på tværs af klasserne, bør der som supplement til undervisningen afholdes fællesarrangementer. Skolebestyrelsen anbefaler nedenstående fællesarrangementer. Mindst ét årligt arrangement med tema indenfor sundhed og bevægelse F.eks. afholdelse af skolernes motionsdag, fredag før efterårsferien, deltagelse i kommunale idrætsdage o.l. Juleafslutning F.eks. deltagelse i juleafslutningen i Sankt Nicolai Kirke. Elever kan af religiøse årsager fritages og tilbydes anden undervisning på skolen. 14

15 Mindst ét årligt fællesarrangement for skolens elever, deres familier og hele eller en del af skolens personale F.eks. afholdelse af en aktivitet, hvor der bl.a. kan indgå koncert med skolens elever, udstilling af elevarbejder, diverse aktiviteter, boder, caféer mm. Deltagelse i landsdækkende og kommunale fællesarrangementer foruden egne lokale arrangementer F.eks. SFO deltagelse i Filmfestival, Kræmmermarked, Børnekulturdag, Aktivitetsdag og for skolens vedkommende f.eks. deltagelse i Gi en historie, Ekstra Bladets fodboldturnering o.l. Skolebestyrelsen deltager gerne i såvel planlægning som afholdelse af fællesarrangementer. Godkendt af skolebestyrelsen d

16 5. DIVERSE 5.1 BUDGET Dette princip omhandler arbejdet med skolens budget samt godkendelse af dette. Skolens ledelse udarbejder et budgetforslag for det kommende skoleår, ud fra de økonomiske rammer, der er fastsat for skolen. Skolebestyrelsen godkender skolens budget indenfor de fastsatte økonomiske rammer. Kommunalbestyrelsen fastsætter de økonomiske rammer for skolen på baggrund af elevtallet pr. 1. september. Skolens ledelse udarbejder forslag til budget efter en forudgående drøftelse i fagudvalgene om budgetønsker til det kommende år og prioriteringer. Skolebestyrelsen fremlægges budgetforslaget for det pågældende kalenderår, sammen med foregående års resultat, 1 uge før det skal godkendes. Skolebestyrelsen vurderer budgetforslaget og sikrer, at budget er indenfor de fastsatte økonomiske rammer inden godkendelse. Godkendt af skolebestyrelsen d ANSÆTTELSER Dette princip omhandler ansættelse af skoleinspektør, viceskoleinspektør og SFO leder samt fastansatte lærere og pædagoger. Ved nyansættelser skal det sikres, at den bedst egnede kandidat ansættes, hvorfor både skolens ledelse og skolebestyrelsen inddrages i ansættelser. Ved ansættelse af skoleinspektør: Skolebestyrelsen nedsætter blandt sine medlemmer, evt. suppleret med andre relevante personalegrupper, et ansættelsesudvalg, som i samarbejde med Børne- og Uddannelsesforvaltningen forestår annonceudformning, tidsterminer, ansættelsesprocedure og ansættelsessamtaler. Skolebestyrelsen afgiver udtalelse til Børne- og Uddannelsesdirektøren, som træffer den endelige afgørelse om ansættelsen. Ved ansættelse af mellemledere, lærere og pædagoger: 16

17 Skoleinspektøren informerer skolebestyrelsen om nye stillinger, der bliver ledige, stillingens indhold samt tidsplanen for ansættelse. For at give skolen mulighed for hurtigst muligt at få fat i de bedst egnede kandidater, er det hensigtsmæssigt med et lille, men repræsentativt ansættelsesudvalg. Der er nedsat et ansættelsesudvalg til at varetage ansættelse af lærere. Udvalget består af skolens ledelse, én medarbejderrepræsentant fra skolen og minimum 2 forældrevalgte repræsentanter fra skolebestyrelsen. På tilsvarende måde er der nedsat et ansættelsesudvalg til at varetage ansættelse af pædagoger. Udvalget består af SFO ledelse, én medarbejderrepræsentant fra SFO en og minimum 2 forældrevalgte repræsentanter fra skolebestyrelsen. Ansættelsesudvalget vurderer de indkomne ansøgninger, deltager i ansættelsessamtalerne og indstiller til skoleinspektøren, som træffer den endelige afgørelse. Skolens ledelse orienterer skolebestyrelsen, når nye ansættelser er afsluttet. Godkendt af skolebestyrelsen d SKOLEREJSER Dette princip omhandler de grundlæggende elementer for afholdelse af skolerejser på Ålykkeskolen. Deltagelse i en skolerejse er frivilligt for såvel eleverne som lærerne, men det skal tilstræbes, at alle elever i den aktuelle klasse deltager. Formålet med en skolerejse er primært af social karakter. Skolebestyrelsen anbefaler følgende: Der afholdes én skolerejse for elever i overbygningen. Skolerejsen afholdes i Danmark med typisk 2 overnatninger. Skolen kan, i henhold til budget, bidrage med et beløb. pr. elev pr. rejse. Rejsemål og pris aftales i dialog mellem lærere, elever og forældre på årgangen. Lærerne anbefaler evt. sammen med klasserådene et rimeligt beløb til lommepenge. Eleverne kan i begrænset omfang selv skaffe midler som tilskud til skolerejsen. Skolens principper om adfærd og omgangsform er også gældende på skolerejser. Ved overtrædelse af adfærdsreglerne, er det skolen der afgør om eleven skal sendes hjem. Efter turen afleverer lærerne regnskab med tilhørende bilag til kontoret. Evt. overskud kan udbetales til eleverne, eller hvis det er mindre beløb indgå i klassekassen til senere brug. 17

18 De elever, der ikke deltager i en frivillig skolerejse, tilbydes passende undervisning i stedet. 18

19 5.4 ANVENDELSE AF SKOLENS FYSISKE RAMMER Dette princip omhandler brugen af skolens fysiske rammer for såvel interne som eksterne brugere. Det er altid skolens elever og fritidsordning der har fortrinsret til at bruge skolens faciliteter. Herefter har alle foreninger ret til at søge kommunen om adgang til skolens faciliteter. Skolens lokaler kan altid, hvis de er ledige, benyttes til diverse klassearrangementer, når en eller flere af skolens personale er tilstede. Skolens lokaler kan i begrænset omfang udlånes til visse klassearrangementer, hvor skolens personale ikke deltager. Det kan f.eks. være skolekøkkenet og det store mødelokale. I disse tilfælde skal én repræsentant fra klasserådet eller klassen kontakte skoleinspektøren, som i hvert enkelt tilfælde giver tilladelse til at låne lokalerne. Denne person er overfor skolen ansvarlig for lånet, f.eks. mht. oprydning/rengøring og nøgler. 5.5 SPONSORERING Dette princip omhandler retningslinjerne for modtagelse af gaver og tilskud. Skolebestyrelsen er åben overfor sponsorering og eventuelle ønsker om sponsorering skal forelægges skolebestyrelsen. Før anvendelse af gaver i form af diverse undervisningsmaterialer o.l. skal der foreligge en faglig vurdering, og som udgangspunkt må gaver ikke betinges af modydelser. Skolens ledelse afgør om en gave kan modtages. Ved større gaver og tilskud skal skolebestyrelsen involveres. Hvis en gave medfører, at skolen får voldsomt stigende driftsudgifter, kan skolen nægte at modtage gaven, selvom den overholder princippet. Gaver er skolens ejendom. Godkendt af skolebestyrelsen d

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Principper på Vorgod-Barde Skole

Principper på Vorgod-Barde Skole VORGOD-BARDE SKOLE Principper på Vorgod-Barde Skole OLE 1. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Vorgod-Barde Skole har 7 klassetrin fra 0. til 6. klasse. På årgange med over 28 elever tilstræbes tolærer-ordning

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER Det tilstræbes, at klasserne bliver så velfungerende som muligt til gavn for det enkelte barn og klassen. Der er indgået samarbejdsaftale mellem dagsinstitutioner

Læs mere

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng 1 Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Princippet skal

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

. Revideret juni 2010

. Revideret juni 2010 . Revideret juni 2010 Mobiltelefoner: For bh.kl. - 4.kl.: Mobiltelefonen skal være slukket og gemt væk i skoletiden med mindre den indgår som et led i undervisningen efter personalets anvisninger. Inden

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning:

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens navn: Gjern Skole Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Gjern skoles mål: at skolen udvikler sig i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. at eleverne

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Elevråd (LC dagsorden) 3. Opfølgning fra sidste

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Principkatalog Korskildeskolen

Principkatalog Korskildeskolen Principkatalog Korskildeskolen 1 VÆRDIGRUNDLAG KORSKILDESKOLEN Respekt: For Korskildeskolen betyder det, at respekten er bærende i samarbejdet mellem elever, forældre og personale. Vi anerkender hinandens

Læs mere

Velkommen til Lyngholmskolen Lyngholm FFO

Velkommen til Lyngholmskolen Lyngholm FFO Velkommen til Lyngholmskolen Lyngholm FFO Vi glæder os til, at I bliver en del af Lyngholmskolen, og til sammen med jer at skabe en rigtig god skole, hvor trivsel og læring er i højsædet. Praktiske oplysninger

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

2. Samarbejde mellem skole og hjem Stamholdsforældreråd (0.-2. klassetrin) Klasseforældreråd (3.-9. klassetrin)

2. Samarbejde mellem skole og hjem Stamholdsforældreråd (0.-2. klassetrin) Klasseforældreråd (3.-9. klassetrin) 2. Samarbejde mellem skole og hjem Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en væsentlig forudsætning for, at den enkelte elev får et optimalt udbytte af skolegangen. Der er en gensidig forpligtelse

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner Principper for fagfordelingen Lærernes ønsker om fag og klasser danner grundlaget for fagfordelingen. Klasser og fag videreføres, med mindre særlige forhold taler imod (f. eks. andre principper). Det tilstræbes,

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Studie- og ordensregler. for Aalborg Handelsgymnasium

Studie- og ordensregler. for Aalborg Handelsgymnasium Studie- og ordensregler for Aalborg Handelsgymnasium Studie- og ordensregler for Handelsgymnasiet Studie- og ordensreglerne er fastlagt i henhold til gældende lov og bekendtgørelse om hhx. De konkrete

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere