AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER

Transkript

1 Aalykkeskolen AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Værdigrundlag 2. Skolens rammer 2.1 Skolens organisering 2.2 Undervisningsmidler 2.3 Fagfordeling 2.4 Klassedannelse 2.5 Skemalægning 2.6 Stjerneuger, Ekskursioner og Lejrskole 2.7 Vikardækning 2.8 Støtte til normalundervisningen 2.9 Elevplaner 3. Social adfærd 3.1 Adfærd 3.2 Trivsel 3.3 Sundhed 4. Skole-hjem dialog 4.1 Skole-hjem samarbejde 4.2 Klasseråd 4.3 Information 4.4 Fællesarrangementer 5. Diverse 5.1 Budget 5.2 Ansættelser 5.3 Skolerejser 5.4 Anvendelse af skolens fysiske rammer 5.5 Sponsorering 1

2 1. VÆRDIGRUNDLAG Aalykkeskolens værdigrundlag fastlægger en række fælles holdninger og mål for alle med tilknytning til skolen. Vi prioriterer de menneskelige værdier og læring højt. Vi mener, at udvikling og trivsel sker bedst ved fællesskab og samarbejde. Vores mål er at opnå stor ansvarlighed. Med menneskelige værdier forstår vi at: den enkelte udvikler sig harmonisk og udvikler selvværd alle - gennem respekt for og tillid til andre - udvikler sig socialt alle udvikler åbenhed, ligeværd og rummelighed over for andres forskelligheder For herved at opnå: glade, trygge, socialt velfungerende og harmoniske børn at alle tager hensyn, er hjælpsomme og opmærksomme på hinanden voksne der fungerer som rollemodeller med holdninger og adfærd, som børnene kan forholde sig til Med Læring forstår vi at: lærere der er fagligt ajour og engageret i undervisningen barnets kompetencer medtænkes i hverdagen der er variation og fleksibilitet i form og organisation samt sammenhæng mellem viden og virkelighed viden, kundskaber og færdigheder hænger sammen undervisningen er faglig og med tid og rum til fordybelse og udvikling barnets lyst og evne til indlæring stimuleres der er udfordringer og oplevelser i hverdagen For herved at opnå: motivation for læring hele livet hensyn til barnets individuelle behov og forskelligheder mulighed for større viden, faglighed og udvikling af barnets personlighed nysgerrige børn der opsøger ny viden Ved Fællesskab forstår vi at: alle indgår i fællesskabet og føler sig ansvarlig for det ligeværd accepteres på trods af forskellige kompetencer forskelligheder betragtes som positivt for fællesskabet For hermed at opnå: gode sociale kompetencer og værdier et godt socialt liv færre konflikter rummelighed og tryghed for alle glæde og trivsel Ved Samarbejde forstår vi at: demokratiske principper respekteres rummelighed og mulighed for gensidig inspiration forståelse og gensidig respekt for hinanden er en selvfølgelighed udnytte hinandens ressourcer bedst muligt samarbejde og dialog mellem alle parter prioriteres 2

3 For herved at opnå: et inspirerende og alsidigt læringsmiljø større udsyn og tolerance øget tilfredshed og arbejdsglæde en indholdsrig skolegang Ved Ansvarlighed forstår vi at: alle forpligtiger sig overfor sig selv og fællesskabet alle tager vare på og drager omsorg for sig selv, fællesskabet og omgivelserne forældrene viser interesse, deltager og støtter det enkelte barn og fællesskabet som helhed alle passer på vores skole, materialerne og hinanden aftaler og vedtagne regler respekteres For herved at opnå: ansvarsfølelse for egne handlinger et fællesskab der fungerer og hvor alle trives velholdte fysiske rammer og rare omgivelser samhørighed mellem skole og hjem 3

4 2. SKOLENS RAMMER 2.1 SKOLENS ORGANISERING Dette princip omhandler klasser og skolens tre-deling. Det er vigtigt, at eleverne oplever en synergi mellem skolens afdelinger og hermed opfatter skolen som en helhed. Klassebegrebet følges og klasserne har en klasselærer og et fast klasselokale. Skolen følger tre-delingen: Indskoling ( Klasse), mellemtrin ( Klasse) og udskoling ( Klasse). Skolen har egen Skolefritidsordning, der er integreret med indskolingen. Det tilstræbes, at eleverne oplever en naturlig sammenhæng mellem de enkelte trin både fagligt og socialt. Samarbejdet omkring eleverne er en væsentlig faktor i dagligdagen, hvorfor det anbefales at lærere og pædagoger arbejder i teams, som f.eks. klasse-, årgangs- og afdelingsteams. 2.2 UNDERVISNINGSMIDLER Dette princip omhandler anvendelse af undervisningsmidler til brug i undervisningen og fritidsordningen. Ved undervisningsmidler forstås lærebogssystemer, ITprogrammer, websteder, film, materialer til skolebiblioteket m. m. Det prioriteres, at forældet materiale udskiftes eller suppleres, så undervisningen kan være så optimal som muligt. Anskaffelse af nye undervisningsmidler styres af skolens ledelse i dialog med lærerne og skal fremgå af budgettet. Undervisningsmidlernes pædagogiske aspekter vurderes inden indkøb/leje af lærere og pædagoger. Undervisningsmidlerne skal være alderssvarende og af en sådan karakter, at de kan anvendes af alle uden at virker krænkende. 4

5 Skolebestyrelsen anbefaler brug af pc er og elektroniske tavler i undervisningen. Brug af internet skal være en naturlig og integreret del af undervisningen og indholdet være undervisningsrelevant. Skolen har ansvaret for undervisningen og dette ansvar kan ikke overføres til forældre eller elever. 2.3 FAGFORDELING Dette princip omhandler fordelingen af samtlige forudsete undervisningsopgaver blandt lærerne. Det tilstræbes, at alle klasser får den bedst mulige faglige og pædagogiske undervisning. For at udnytte lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer bedst bør undervisningen, i videst muligt omfang, foretages af lærere med liniefag. Skolens ledelse udarbejder i samarbejde med personalet fagfordelingen. Udarbejdelse af fagfordeling er ledelsens ansvar. Ved udarbejdelsen tilstræbes følgende: Ingen bør være klasselærer i mere end en klasse. Dansklæreren bør være klasselærer. En klasse bør kun skifte lærere efter 3. og 6. klasse. AKT lektioner fordeles på max. 3 lærere. Alle lærere med specialfunktioner bør også have normale undervisningstimer. Skolebestyrelsen orienteres om fagfordelingen for det enkelte skoleår med bemærkninger til de steder, hvor det ikke har været muligt at følge ovenstående vejledninger. 2.4 KLASSEDANNELSE Dette princip omhandler fordelingen og placeringen af elever i klasser for at gøre klasserne socialt og undervisningsmæssigt velfungerende. 5

6 Klasserne bør være sammensat homogent ud fra antal, køn og børn med specielle behov. 0. kl. har udskudt klassedannelse, hvorfor de endelige klasser dannes i uge 41. Skolens ledelse danner i samråd med aktuelle lærere og pædagoger klasser ud fra følgende vejledninger: Lige mange piger og drenge i hver klasse Lige store klasser Ligelig fordeling af børn med specielle behov Ligelig fordeling af 2-sprogede elever I særlige tilfælde tages der hensyn til forældreønsker Skolebestyrelsen orienteres i tilfælde af sammenlægning og/eller deling af klasser. Godkendt af skolebestyrelsen d SKEMALÆGNING Dette princip omhandler fordelingen af undervisningstimer inklusiv specialundervisning. På baggrund af kommunens timefordelingsplan udarbejder ledelsen i samarbejde med personalet så optimale skemaer som muligt. Skemalægningen er ledelsens ansvar. Ved skemalægningen tilstræbes følgende: Klasselæren har undervisning i klassen hver dag. Undervisningen på 4. årgang slutter tidligst efter 5.lektion. Undervisningen på 0-3. årgang afsluttes efter samme lektion på samme årgang. Dobbelt lektioner i størst muligt omfang. Parallelle lektioner på årgangene af samarbejdshensyn. Jævn fordeling af praktisk/musiske og teoretiske fag hver dag. Forskellige sproglektioner ikke lægger i forlængelse af hinanden. Idræt og svømmelektioner ikke lægger samme dag. Jævn fordeling af undervisningslektioner pr. dag. Stjerne-/temauger fordeles jævnt over skoleåret. Skolerejser og lejrskoler afholdes i stjerne-/temaugerne. Ledelsen fremlægger det planlagte skema for bestyrelsen inden det træder i kraft, med bemærkninger til de steder, hvor det ikke har været muligt at følge vejledningerne. 6

7 2.6 Stjerneuger, Ekskursioner og Lejrskole Dette princip omhandler brug af stjerneuger, ekskursioner og lejrskole som en del af undervisningen for at få variation i hverdagen og i skoleåret. For at opnå variation i undervisningen kan andre undervisningsformer end traditionel klasseundervisning anvendes. Skolens ledelse godkender de forskellige undervisningsformer og præsenterer dem for skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen anbefaler nedenstående stjerneuger, ekskursioner og lejrskole: Stjerneuger: Giver mulighed for at fordybe sig i emner og temaer i en længere periode og inddrage flere fag. Der kan dannes hold på tværs af klasser, årgange og lærerteams. Den fleksible planlægning i stjerneugerne giver mulighed for at variere og organisere undervisningen i f.eks. kursusforløb, projektforløb og tværfaglige forløb. Fastlæggelse af stjerneuger skal foregå ved planlægning af det kommende års aktiviteter. Ekskursioner: Det anbefales, at inddrage det omgivende samfund i undervisningen, hvor dette er relevant (f.eks. museumsbesøg, uddannelses institutioner, virksomhedsbesøg m.m.). Lejrskole: Skolen kan fastlægge lejrskole på udvalgte årgange, disse skal fremgå af budgettet. Lejrskole afholdes kun i Danmark og skal have fagligt indhold. Lejrskole er en del af undervisningen og eleverne har derfor som udgangspunkt pligt til at deltage. 2.7 VIKARDÆKNING Dette princip omhandler vikardækning af undervisningen, når en lærer er fraværende (planlagt som ikke planlagt). Der tilstræbes, at alle undervisningstimer gennemføres og at der altid er vikardækning i 0-6 klasse. 7

8 Skolen får tildelt vikartimer som en pulje. Dette kan nødvendiggøre, at skolen må prioritere, når der skal tildeles vikar for en lærer, som er fraværende. Ledelsen tildeler vikarer. Ved tildelingen tilstræbes følgende: Timerne varetages af den samme vikar ved længerevarende fravær eller gentagende fravær i samme klasse. At vikaren har de aktuelle faglige kompetencer. Vikarundervisningen foregår i det skemalagte fag. Ved længerevarende fravær følger vikaren årsplanen. Hvis elever i årgang fritages for undervisning i ydertimer, varsles dette senest dagen før. At vikaren indgår på lige fod med skolens øvrige personale ved længerevarende vikariater. 2.8 SKOLEPÆDAGOGERS STØTTE I UNDERVISNINGEN Dette princip omhandler skolepædagogers støtte i undervisningen. Det tilstræbes at fremme elevens alsidige udvikling via skolepædagogers deltagelse i normalundervisningen for derved at optimere den faglige undervisning og kvalificere inklusionen af elever med særlige behov. Læreren har det overordnede ansvar for undervisningens planlægning og gennemførelse. Den primære målgruppe er elever i klasse, men anvendelsen sker ud fra en samlet behovsvurdering fra skoleledelsen. Der opereres med en fleksibel indsats i hele skoleforløbet, således der kan aktiveres skolepædagogers støtte for elever eller klasser med særlige behov fra klasse. Det enkelte klasseteam laver en pædagogisk handleplan, der beskriver lærernes og skolepædagogens indsats og fokus. Evaluering af handleplanen foretages af klasseteamet. Støttefunktionen udføres afn skolepædagoger fra skolefritidsordningen. Skoleledelsen prioriterer og tilrettelægger skolepædagogernes arbejdetid. Godkendt af skolebestyrelsen d

9 2.9 ELEV- OG UDDANNELSESPLAN Dette princip omhandler at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse. Elevplanen tilstræber at styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og målretter samarbejdet mellem skole og hjem med henblik på en fremadrettet fælles opfølgning. For elever i 8. og 9. klasse tilføjes en plan, der bør bidrage til at eleven kan træffe valg om uddannelse eller skole efter 9. klasse. Elev- og uddannelsesplanen er som udgangspunkt elektronisk, anvendes som en del af årets 2 skole- og hjemsamtaler og offentliggøres i god tid før samtalerne. Planen skal indeholde en status- og opfølgningsdel. Elevplanen skal indeholde oplysninger, der har betydning for arbejdet med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen. Der foretages evaluering i alle fag ved skoleårets 1. elevplan og i udvalgte fag ved skoleårets 2. elevplan. Begge elevplaner indeholder resultatet af afholdte interne og kommunale test. Resultater i nationale test holdes pga. fortrolighed adskilt fra elevplanen. Der kan endvidere være oplysninger om elevens trivsel. Elevplanen kan kvalificere en fremadrettet fælles støtte af undervisningen i skole og hjem, hvor der kan foretages skriftlige aftaler med forældre og elev. Der kan foretages aftaler om, hvordan skole- og hjem i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang. Godkendt af skolebestyrelsen d

10 3. SOCIAL ADFÆRD 3.1 ADFÆRD Dette princip omhandler, hvilken adfærd, der ønskes på Aalykkeskolen. Alle, både børn og voksne skal respektere hinanden og passe på skolens ejendomme. Skolebestyrelsen forventer: Du respekterer skolens og klassens regler Du møder til tiden og tager ansvar for din skoledag, taske, lektier og afleveringer Du er hensynsfuld Du bruger et ordentligt sprog Du lytter til andre og venter til det bliver din tur Du øver dig i at samarbejde og respekterer andres ret til arbejdsro Du tager ansvar for dine handlinger og accepterer konsekvenserne Du rydder op og passer på skolens bøger, inventar og bygninger Du er klar til undervisning, når timen begynder Du er bevidst om, hvilke signaler du sender med din påklædning 3.2 TRIVSEL Dette princip omhandler tiltag for at opnå et godt og positivt læringsmiljø for både børn og voksne. Aalykkeskolen vil arbejde for et miljø, hvor børn og voksne trives. En god trivsel hos børn og voksne anses for en vigtig forudsætning for et godt og positivt læringsmiljø og for den enkeltes alsidige udvikling. Skolebestyrelsen anbefaler følgende tiltag for at fremme skolens trivsel: Alle lærere og pædagoger arbejder med trivsel, både for den enkelte og for klassen. Den enkelte elev har pligt til at informere en lærer/pædagog, hvis de ser en elev, der ikke trives. At forældre informerer skolen, som udgangspunkt klasselæreren, hvis de har kendskab til, at nogen ikke trives. 10

11 Det enkelte barns forældre inddrages, hvis deres barn ikke trives eller er medvirkende til, at andre ikke trives. Brug af Kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). 3.3 SUNDHED Dette princip omhandler tiltag for at opnå et sundhedsfremmende miljø. Aalykkeskolen ønsker et sundhedsfremmende miljø, der giver eleverne forudsætninger, så de kan handle for at fremme egen og andres sundhed. Ved sundhed forstår vi både psykisk og fysisk sundhed. Overordnet forventer skolebestyrelsen, at forældrene tager ansvar for deres børns sundhed. Aalykkeskolen prioriterer et miljø præget af tryghed, tolerance og engagement, hvor alle møder hinanden med anerkendelse og respekt og herved opnår høj trivsel og livskvalitet. Det sundhedsfremmende miljø på Aalykkeskolen opnås gennem undervisning omkring sundhed og mulighed for fysisk udfoldelse både i frikvarterer, i undervisningstid og i skolefritidsordningen, så børn og unge oplever bevægelse som en naturlig del af hverdagen. Skolebestyrelsen opfordrer til at flest muligt børn og unge selv transporterer sig til og fra skole enten til fods eller på cykel. Skolen og SFO en skal arbejde på at styrke børn og unges kendskab til faren ved misbrug af rusmidler, så de aktivt forholder sig til brug af rusmidler ud fra et sundhedsmæssigt aspekt. Skolebestyrelsen skal godkende enhver udbyder af skolemad og drikkevarer for at sikre, at der kun sælges sunde produkter. Godkendt af skolebestyrelsen d

12 4. SKOLE-HJEM DIALOG 4.1 SKOLE-HJEM SAMARBEJDE Dette princip omhandler samarbejdet og dialogen mellem forældrene og skolen. Aalykkeskolen forventer et forpligtende, gensidigt, åbent og trygt samarbejde mellem forældrene og skolen. Dialogen mellem forældrene og skolen er vigtig og højt prioriteret. Elevens udbytte af undervisningen og klassens sociale trivsel er et fælles ansvar for forældrene og skolen. Samarbejde og dialog foregår løbende og i faste rammer. Skolebestyrelsen støtter det obligatoriske skole-hjem samarbejde i form af: Skole-hjem samtaler Disse samtaler er med udgangspunkt i det enkelte barn og giver mulighed for at barn og forældre får en faglig status i de enkelte fag, foruden de personlige og sociale kompetencer. Personale fra både skole og SFO kan deltage. Forældremøder Disse møder er med udgangspunkt i klassen og giver mulighed for både information og dialog mellem skole og forældre. Oftest består forældremøder af et fælles forældremøde på årgangen og dels et klasseforældremøde. Personale fra både skole og SFO kan deltage, foruden repræsentant fra skolebestyrelsen. Elevplaner Skriftlig evaluering af elevens faglige og sociale standpunkt præsenteres for forældre og elev til opfølgning. Endvidere anbefaler skolebestyrelsen følgende aktiviteter for skole-hjem samarbejdet: Klasseråd Klasseråd kan samarbejde oftest med klasselæreren om forskellige relevante emner. Sociale arrangementer Disse arrangeres oftest af klasserådet. Personale fra både skole og SFO kan deltage. Forældrebesøg i klassen Forældre kan efter aftale overvære undervisningen i sit barns klasse. Skriftlig information Kan være i form af månedsbreve, kontaktbøger og skoleintra. 12

13 4.2 KLASSERÅD Dette princip omhandler valg og brug af klasseråd. Aalykkeskolen tilstræber, at alle klasser har et klasseråd for at skabe et netværk og samarbejde blandt forældrene. Skolebestyrelsen anbefaler følgende ved valg af klasseråd: Ved skoleårets start vælges minimum 2-3 forældre til klasserådet. Det er hensigtsmæssigt, at udskifte 1-2 forældre, f.eks. hvert 2. år. Klasserådet vælger en tovholder, hvis opgave primært er at skabe/holde kontakt til klasselæreren, de øvrige medlemmer af klasserådet og klassens kontaktperson i skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen anbefaler følgende for brug af klasseråd: Medvirke til at få nye forældre integreret i klassen. Planlægge og afholde forældrearrangementer. Samarbejde med klasselæreren. Indgå i dialog med skolebestyrelsen dels via klassens kontaktperson og dels via det årlige møde. Deltage i relevante udvalg nedsat af skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen tilstræber at afholde mindst ét årligt møde med klasserådene for derigennem at sikre skolens forældre medindflydelse og information. Godkendt af skolebestyrelsen d INFORMATION Dette princip omhandler anvendelsen af forskellige informationskanaler til brug for en åben og tydelig kommunikation mellem personale, elever og forældre. Alle med tilknytning til Ålykkeskolen har et informationsansvar overfor hinanden (personale, elever og forældre). Alle har et ansvar for såvel at søge og formidle information. Skolebestyrelsen anbefaler nedenstående kanaler for informationsudveksling: Skolens hjemmeside: Skolen sikrer at hjemmesiden er opdateret med relevant information af både faglig og social karakter. Forældreintra/elevintra: Denne kommunikationsform bruges til formidling af information direkte til og fra en udvalgt målgruppe. På Forældreintra/elevintra kan 13

14 den enkelte lærer kontaktes via mailsystemet. Den enkelte klasses forældre og elever kan desuden kommunikere via mailsystemet i forældreintra/elevintra. Informationsskærme: Skolens ledelse, personale og elever kan informere hinanden om relevante emner, præsentere forskellige former for elevarbejder osv. på de ophængte informationsskærme. Informationsskærmene administreres af skolens ledelse. Informationsmemo/Nyhedsbrev: Meddelelser fra skolens ledelse og bestyrelse til elever og forældre kan ske via informationsmemoer eller nyhedsbreve. Meddelelserne lægges på nettet og informeres via forældreintra (kan også uddeles i klassen). Månedsbrev: For at skabe bedst tænkelig information fra skolen til forældrene skriver en af klassens lærere, typisk hver måned, et kort klassenyhedsbrev. Brevet orienterer om klassens sociale og faglige status samt fremtidige undervisningsforløb ofte med redegørelse for mål og forventninger. Brevet lægges på nettet og informeres via forældreintra (kan også uddeles i klassen). Kontaktbog: Alle elever får udleveret en kontaktbog, som anvendes til kommunikation mellem forældre og lærere vedrørende den enkelte elev, f.eks. ved elevfravær. Informationsudvekslingen skal koordineres både tidsmæssigt og i forhold til indhold og målgruppe. Alle informationsmaterialer der udgår fra skolen, skal være forsynet med tydelig angivelse af afsender. 4.4 FÆLLESARRANGEMENTER Dette princip omhandler traditionsbærende arrangementer af primær social karakter, der afholdes med deltagelse af skolens elever samt personale og forældre. Hvem og hvor mange der deltager afhænger af det enkelte arrangement. For at fremme den sociale trivsel på tværs af klasserne, bør der som supplement til undervisningen afholdes fællesarrangementer. Skolebestyrelsen anbefaler nedenstående fællesarrangementer. Mindst ét årligt arrangement med tema indenfor sundhed og bevægelse F.eks. afholdelse af skolernes motionsdag, fredag før efterårsferien, deltagelse i kommunale idrætsdage o.l. Juleafslutning F.eks. deltagelse i juleafslutningen i Sankt Nicolai Kirke. Elever kan af religiøse årsager fritages og tilbydes anden undervisning på skolen. 14

15 Mindst ét årligt fællesarrangement for skolens elever, deres familier og hele eller en del af skolens personale F.eks. afholdelse af en aktivitet, hvor der bl.a. kan indgå koncert med skolens elever, udstilling af elevarbejder, diverse aktiviteter, boder, caféer mm. Deltagelse i landsdækkende og kommunale fællesarrangementer foruden egne lokale arrangementer F.eks. SFO deltagelse i Filmfestival, Kræmmermarked, Børnekulturdag, Aktivitetsdag og for skolens vedkommende f.eks. deltagelse i Gi en historie, Ekstra Bladets fodboldturnering o.l. Skolebestyrelsen deltager gerne i såvel planlægning som afholdelse af fællesarrangementer. Godkendt af skolebestyrelsen d

16 5. DIVERSE 5.1 BUDGET Dette princip omhandler arbejdet med skolens budget samt godkendelse af dette. Skolens ledelse udarbejder et budgetforslag for det kommende skoleår, ud fra de økonomiske rammer, der er fastsat for skolen. Skolebestyrelsen godkender skolens budget indenfor de fastsatte økonomiske rammer. Kommunalbestyrelsen fastsætter de økonomiske rammer for skolen på baggrund af elevtallet pr. 1. september. Skolens ledelse udarbejder forslag til budget efter en forudgående drøftelse i fagudvalgene om budgetønsker til det kommende år og prioriteringer. Skolebestyrelsen fremlægges budgetforslaget for det pågældende kalenderår, sammen med foregående års resultat, 1 uge før det skal godkendes. Skolebestyrelsen vurderer budgetforslaget og sikrer, at budget er indenfor de fastsatte økonomiske rammer inden godkendelse. Godkendt af skolebestyrelsen d ANSÆTTELSER Dette princip omhandler ansættelse af skoleinspektør, viceskoleinspektør og SFO leder samt fastansatte lærere og pædagoger. Ved nyansættelser skal det sikres, at den bedst egnede kandidat ansættes, hvorfor både skolens ledelse og skolebestyrelsen inddrages i ansættelser. Ved ansættelse af skoleinspektør: Skolebestyrelsen nedsætter blandt sine medlemmer, evt. suppleret med andre relevante personalegrupper, et ansættelsesudvalg, som i samarbejde med Børne- og Uddannelsesforvaltningen forestår annonceudformning, tidsterminer, ansættelsesprocedure og ansættelsessamtaler. Skolebestyrelsen afgiver udtalelse til Børne- og Uddannelsesdirektøren, som træffer den endelige afgørelse om ansættelsen. Ved ansættelse af mellemledere, lærere og pædagoger: 16

17 Skoleinspektøren informerer skolebestyrelsen om nye stillinger, der bliver ledige, stillingens indhold samt tidsplanen for ansættelse. For at give skolen mulighed for hurtigst muligt at få fat i de bedst egnede kandidater, er det hensigtsmæssigt med et lille, men repræsentativt ansættelsesudvalg. Der er nedsat et ansættelsesudvalg til at varetage ansættelse af lærere. Udvalget består af skolens ledelse, én medarbejderrepræsentant fra skolen og minimum 2 forældrevalgte repræsentanter fra skolebestyrelsen. På tilsvarende måde er der nedsat et ansættelsesudvalg til at varetage ansættelse af pædagoger. Udvalget består af SFO ledelse, én medarbejderrepræsentant fra SFO en og minimum 2 forældrevalgte repræsentanter fra skolebestyrelsen. Ansættelsesudvalget vurderer de indkomne ansøgninger, deltager i ansættelsessamtalerne og indstiller til skoleinspektøren, som træffer den endelige afgørelse. Skolens ledelse orienterer skolebestyrelsen, når nye ansættelser er afsluttet. Godkendt af skolebestyrelsen d SKOLEREJSER Dette princip omhandler de grundlæggende elementer for afholdelse af skolerejser på Ålykkeskolen. Deltagelse i en skolerejse er frivilligt for såvel eleverne som lærerne, men det skal tilstræbes, at alle elever i den aktuelle klasse deltager. Formålet med en skolerejse er primært af social karakter. Skolebestyrelsen anbefaler følgende: Der afholdes én skolerejse for elever i overbygningen. Skolerejsen afholdes i Danmark med typisk 2 overnatninger. Skolen kan, i henhold til budget, bidrage med et beløb. pr. elev pr. rejse. Rejsemål og pris aftales i dialog mellem lærere, elever og forældre på årgangen. Lærerne anbefaler evt. sammen med klasserådene et rimeligt beløb til lommepenge. Eleverne kan i begrænset omfang selv skaffe midler som tilskud til skolerejsen. Skolens principper om adfærd og omgangsform er også gældende på skolerejser. Ved overtrædelse af adfærdsreglerne, er det skolen der afgør om eleven skal sendes hjem. Efter turen afleverer lærerne regnskab med tilhørende bilag til kontoret. Evt. overskud kan udbetales til eleverne, eller hvis det er mindre beløb indgå i klassekassen til senere brug. 17

18 De elever, der ikke deltager i en frivillig skolerejse, tilbydes passende undervisning i stedet. 18

19 5.4 ANVENDELSE AF SKOLENS FYSISKE RAMMER Dette princip omhandler brugen af skolens fysiske rammer for såvel interne som eksterne brugere. Det er altid skolens elever og fritidsordning der har fortrinsret til at bruge skolens faciliteter. Herefter har alle foreninger ret til at søge kommunen om adgang til skolens faciliteter. Skolens lokaler kan altid, hvis de er ledige, benyttes til diverse klassearrangementer, når en eller flere af skolens personale er tilstede. Skolens lokaler kan i begrænset omfang udlånes til visse klassearrangementer, hvor skolens personale ikke deltager. Det kan f.eks. være skolekøkkenet og det store mødelokale. I disse tilfælde skal én repræsentant fra klasserådet eller klassen kontakte skoleinspektøren, som i hvert enkelt tilfælde giver tilladelse til at låne lokalerne. Denne person er overfor skolen ansvarlig for lånet, f.eks. mht. oprydning/rengøring og nøgler. 5.5 SPONSORERING Dette princip omhandler retningslinjerne for modtagelse af gaver og tilskud. Skolebestyrelsen er åben overfor sponsorering og eventuelle ønsker om sponsorering skal forelægges skolebestyrelsen. Før anvendelse af gaver i form af diverse undervisningsmaterialer o.l. skal der foreligge en faglig vurdering, og som udgangspunkt må gaver ikke betinges af modydelser. Skolens ledelse afgør om en gave kan modtages. Ved større gaver og tilskud skal skolebestyrelsen involveres. Hvis en gave medfører, at skolen får voldsomt stigende driftsudgifter, kan skolen nægte at modtage gaven, selvom den overholder princippet. Gaver er skolens ejendom. Godkendt af skolebestyrelsen d