Sagsnr A Godkendt dato Dato Revideret dato Sagsbehandler Connie Reidun Steffensen Projektafslutningsrapport

Transkript

1 Sagsnr A Godkendt dato Dato Revideret dato Sagsbehandler Connie Reidun Steffensen Projektafslutningsrapport Projekt Ansvarlig enhed Projektejer Projektleder Øvelse gør mester (ØGM) Center for Ældre (CAE) Inge Selch Connie Reidun Steffensen Projektets status ved afslutning/lukning af projektet (sæt kryds) Under opstart Under planlægning Under gennemførsel Gennemført Afsluttet og evalueret x x Projektets varighed: 1. januar 2012 til 30.december 2015 Vurdering af projektets effekt og resultater (i forhold til projektaftalen) Side 1 af 31

2 1. Kort opsummering af rapporten Introduktion Målgrupper Projektmål Nyvisiterede borgere Nået projektmål Nyvisiterede Gennemførelsesprocent - andel af inkluderede, Nyvisiterede Projektmål og opnåelse, ledere og medarbejdere til ny- og revisiterede Langtidseffekten, Nyvisiterede Delkonklusion, Nyvisiterede Projektmål Revisiterede borgere Nået projektmål, Revisiterede Gennemførelsesprocent andel af inkluderede Revisiterede Projektmål og opnåelse ledere og medarbejdere, Revisiterede Delkonklusion Revisiterede Projektmål Borgere på Centrene og Omsorgsboliger Nået projektmål, Centrene og Omsorgsboligerne SFI resultat, Centrene og Omsorgsboliger Gennemførelsesprocent - andel af inkluderede, Centrene og Omsorgsboliger Projektmål og opnåelse ledere og medarbejdere ved Centrene og Omsorgsboligerne Delkonklusion, Centrene og Omsorgsboligerne Evaluering af proces og organisering Evaluering af planlagte aktiviteter Opmærksomhedspunkter ift. at projektet overgår til drift år Bilag...21 Bilag 1: Graf opnået projektmål, Nyvisiteringer...21 Bilag 2: Sammenligende graf mellem de fire distriker, Nyvisiteringer...22 Bilag 3: Projektmål og opnåelse, ledere og medarbejdere nyvisiterede...23 Bilag 4: afsluttende Type2Dialog rapport 2011 til Bilag 5: Sparet tid, Revisitering...24 Bilag 6: Projektmål, indsatser, dataindsamling, Centrene og Omsorgsboligerne...25 Bilag 7: Status over indsatser, Centrene og Omsorgsboliger...26 Bilag 8: SFI s kort og klart - Øvelse Gør Mester, Næstved kommune...27 Bilag 9: TYPE2DIALOG, Evaluering og dokumentation, Centrene og omsorgsboligerne...28 Bilag 10: TYPE2DIALOG, Afsluttende rapport, Centrene og Omsorgsboligerne...29 Bilag 11: Kultur-termometeret, Alle...30 Bilag 12: Lev livet aktivt

3 1. KORT OPSUMMERING AF RAPPORTEN Denne afsluttende Øvelse gør mester rapport er indskrevet i den ramme som Næstved Kommune har til Projektafslutningsrapporter 1. Rapporten fremlægger en sammenligning mellem projektets opstillede mål og de resultater der samlet set er opnået, samt hvordan de enkelte distrikter byder ind i opnåelsen over 4 år. Hovedparten af projektmålene er nået. Rapporten har to spor. Et spor som fremlægger data produceret i forbindelse med borgernes ØGM forløb eksempelvis: Hvordan ser det ud med borgerens livskvalitet før og efter ØGM, hvordan ser det ud med borgerens funktionsevner før og efter, når borgeren sine mål, mv..det andet spor beskriver den organisatoriske læring, eksempelvis medarbejderkompetencer og kulturændringen: Fra plejekultur til mestringskultur. Endelig bliver der fulgt op på processer og organisering, samt givet forslag til opmærksomhedspunkter ift. at projektet overgår til drift i år For kort at introducerer læseren til resultaterne af de borgerrettede projektmål vises tre tabeller over målgruppe, projektmål, opnåede mål og resultater. Nyvisiterede Projektmål Opnåede mål Resultat 30 % af borgerne får mindre pleje eller praktisk bistand 75 % af borgerne har opnået de mål de satte sig ved starten 25 % af borgerne har øget deres funktionsniveau 30 % af borgerne har øget deres livskvalitet og helbred 30 % af borgerne oplever øget aktivitetsniveau 30 % af borgerne oplever øget aktivitetsniveau:processuel 40 % af borgerne er blevet selvhjulpne 70% opnået 79% opnået 40% opnået 45% opnået 65% opnået 60% opnået 38% minus 2% i opnåelse 1 Effektfulde projekter til tiden Projekthåndbog for Næstved Kommune. 3

4 Borgere i plejecentre og omsorgsboliger Projektmål Opnåede mål Resultat 50 % af borgerne, der deltager i et ØGM forløb oplever øget livskvalitet. 50% opnået 50 % af borgerne, der deltager i et ØGM-forløb opnår de mål, der er sat i samarbejdet mellem borgeren evt. pårørende og medarbejderne. Den tværfaglige udredning viser, at minimum 30 % af borgerne har øget deres funktionsevne. De interviewede pårørende giver udtryk for, at de føler sig inkluderet i samarbejdet. med 12 interviews 80% opnået 41% opnået opnået De interviewede pårørende oplever, at deres pårørende har øget livskvaliteten. med 12 interviews opnået Ved hvert center gennemføres 2 x 10 forløb med "model for ØGM på centrene" (i alt 260 forløb) Modellen er evalueret og justeret og styregruppen har plan for udrulningen ultimo ikke opnået opnået Rapporten går bl.a. i dybden med de fremlagte resultater. 2. INTRODUKTION Rapporten beskriver effekten og resultaterne af Øvelse gør mester (ØGM), bl.a. målt gennem opstillede succeskriterier også kaldet projektmål og/eller opgørelser over besparet tid. Der er foretaget før - og efter målinger af samtlige 705 afsluttede borgere som har gennemført et ØGMforløb. ØGM projektet har - over tid - inkluderet 4 målgrupper, 3 borgergrupper, plus de ledere og medarbejdere der var tilknyttet borgergrupperne. De har gennemført kompetenceløft. Målgrupperne beskrives i afsnit 3, 4 og 5 og hvert afsnit beskriver: Hvem er målgruppen, projektmål og opnåelse af disse, antal gennemførte borgere, gennemførelsesprocent, distrikternes andel af inkluderede ØGM borgere, kompetenceløft af ledere og medarbejdere, samt delkonklusion. Målingerne er foretaget med udgangspunkt i de, af styregruppen besluttede succeskriterier 2, i nærværende skriv også kaldet projektmål. Der måles i perioderne: a) Succeskriterierne for nyvisiteringer, sparet tid for revisiteringer, samt distrikternes andele af inkluderede, måles i perioden fra 1. juli 2012 til 1. november 2015 b) Gennemførelsesprocenter for nyvisiteringer og revisiteringer måles i perioden fra 1. oktober 2013 til 1. november c) Succeskriterier, gennemførelsesprocenter og andele af inklusion for ØGM på centrene måles 2 I tilknytning til succeskriterierne har styregruppen besluttet hvilke dataindsamlings metoder der skulle anvendes. Eksempelvis at måle på tid før og efter ØGM, at foretages test før og efter ØGM og at foretage interview med borgeren om borgerens mål. For ØGM på centrene er de pårørende endvidere inkluderet i dataindsamlingen. 4

5 i perioden 1. september 2014 til 1. november Ved at måle inklusionen af borgere og sammenligne med de gennemførte borgere, udregnes gennemførelsesprocenterne. Distrikternes andel i det samlede inklusion måles ved at sammenligne den samlede inklusion med distriktets. Kun afsluttede borgere dvs. dem med komplet datagrundlag indgår i status over opnåede projektmål. Et ikke komplet datamateriale kan skyldes uforudsete hændelser f. eks indlæggelser, tilbagefald, død o. lign og/eller mangelfuldt udfyldt datagrundlag. Der er sideløbende med ØGM målingerne, ikke foretaget målinger af kontrolgrupper. I august 2015 er foretaget en spørgeskemaundersøgelse. Med afsæt i svarene fra spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget en række fokusgruppeinterviews i de fire distrikter Nord, Syd, Øst, Vest. Målet var at tage temperaturen på kulturændringen: Fra plejekultur til mestringskultur (se tabel 1) Evalueringsdesign: Kulturtermometeret Spørgeskemaer 318 respondenter Fokusgruppeinterviews 83 respondenter Analyse og konklusion Til spørgeskemaundersøgelsen blev i alt udsendt 677 mails, svarprocenten var 31 % (318) og 2 % (21) besvarede nogle spørgsmålene. Der deltog efterfølgende i alt 5 chefer, 25 teamledere og 53 medarbejdere til 13 fokusgruppeinterviews af 1 times varighed. Konklusioner af undersøgelserne fremgår af afsnit 6. Ældrekommissionens rapport 3 om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem gav inspiration til at igangsætte en ASCOT 4 undersøgelse til at måle den Omsorgsbetinget Livskvalitet hos 25 borgere på plejecentrene og omsorgsboligerne. Der er målt ud fra 8 domæner, som er borgerens oplevelse af: Boligen Personlig pleje Mad og drikke Tryghed Social kontakt 3 Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem 4 Adult Social Care Outcomes Toolkit. 5

6 Aktiviteter Kontrol værdighed Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har bistået med måling af ASCOT-metoden. Sideløbende med ØGM projektet har der som grænseflader (supplerende projekter) indgået Kompetenceudvikling og Dialogbaseret visitation. De to delprojekter har været direkte involveret i ØGM via kompetenceløft og nyudviklede arbejdsgange i ØGM: Dialogbaseret visitation. Forebyggelse og Sundhedsfremme (Sundhedscentret), Hjem fra hospitalet (Visitationen) og Velfærdsteknologi (Center for Ældre) har alle kørt som selvstændige projektet sideløbende med ØGM. De indgår derfor ikke i denne ØGM afslutningsrapport. Dog vedlægges bilag fra Sundhedscenterets delprojekt. Opsamlingen på allerede igangsatte ØGM tiltag, der rækker ind i 2016 og opmærksomhedspunkter til 2016 fremgår af afsnit 7. Alle bilag supplerer tekster. Projektfaser Projektet er gennemfør indenfor de planlagte 4 år med følgende milepæle som alle er overholdt: Fase 1. Pilotprojekt Gang i hverdagen kørte fra januar til maj Målgruppen var nyvisiterede borgere i Nord og Øst. I pilotprojektet blev projektorganisationen etableret, der blev udviklet praksis til at dokumentere de seks opstillede succeskriterier og der blev udviklet modeller for en rehabiliterede praksis med udgangspunkt i borgerens mål og tværfaglige teams. Fase 2 Gang i hverdagen og Genfind hverdagen kørte fra juni 2012 til december Målgruppe var nyvisiterede borgere og borgere der skulle revisiteres i alle fire distrikter. Læringen fra pilotprojektet blev vidensdelt og anvendt i de fire distrikter. Fase 3 Gang i hverdagen på plejecentrene, startede op før tid og kørte fra juli 2013 (planen var januar 2014) til december Målgruppen var visiterede borgere på plejecentrene MÅLGRUPPER Der indgår fire målgrupper. For hver målgruppe er opstillet en række projektmål, som fremgår i de efterfølgende afsnit. Målgruppe 1: Nyvisiterede borgere, der bor i eget hjem (Udekørende gruppe). De indgik fra starten i pilotprojektet 5 og har været med i hele projektperioden. Det var borgere som henvendte sig for nyvisitering af ydelser, som blev visiteret ind i ØGM. Målgruppe 2: Revisitering af borgere, der bor i eget hjem (Udekørende gruppe), som indgik ligesom målgruppe 1, dog var her tale om borgere som allerede var visiteret til ydelse, som blev revisiteret 5 Pilotprojektet kørte i distrikt Nord og Øst i første halve år af

7 ind i ØGM. Målgruppe 3: Borgere, der bor på centrene, eller i omsorgsboliger (Indegrupper). Denne gruppe startede op et halvt år før tiden, dvs. 1. januar2014. Målingen på opnåelse af succeskriterierne startede 1. september 2014, da målingsværkstøjet først skulle formes og godkendes i styregruppen (herom senere). Målgruppe 4: Ledere og medarbejdere i såvel Ude -, som Indegrupper mhp. at erhverve kompetencer til at bidrage til kulturændringen, samt at samarbejde med borgeren ud fra et mestrings mindset. Konsulentfirmaet Type2Dialog har faciliteret en del af kompetenceløftet, ligesom ledere og medarbejderen, i praksis, har haft fokus på læringen og udviklingen hen mod en mere rehabiliterende praksis. 3. PROJEKTMÅL NYVISITEREDE BORGERE Succeskriterier (S)/Projektmål for målgruppe 1- nyvisiterede borgere: (S1) 30 % af borgerne får mindre pleje eller praktisk bistand: Målt via skyggevisitation 6 (S2) 75 % af borgerne har opnået de mål de satte sig ved starten: Målt via interviews med borgeren (S3) 25 % af borgerne har øget deres funktionsniveau: Målt via Fællessprog II 7 (S4) 30 % af borgerne har øget deres livskvalitet og helbred: Målt via COPN 8 (S5) 30 % af borgerne oplever øget aktivitetsniveau: Motorisk og processuel: Målt via AMPS 9 (S6) 40 % af borgerne er blevet selvhjulpne: Målt via skyggevisitation NÅET PROJEKTMÅL NYVISITEREDE For de i alt 294 gennemførte nyvisiterede ØGM borgere viser målingerne i perioden 1. juli 2012 til 1. november 2015, at 70 % modtager mindre pleje eller praktisk bistand efter ØGM, målet var 30 %. I forhold til selvhjulpenhed er 38 % blevet helt selvhjulpne, hvor målet var 40 %. 79 % af de nyvisiterede borgere oplever at have nået de mål, de satte sig i starten af ØGM, her var målet 75 %. På spørgsmålet om livskvalitet oplever 40 % af de nyvisiterede borgere, at de har øget livskvaliteten 6 Ved en skyggevisitation noteres den tid borgeren ville have modtaget hvis borgeren ikke var blevet inkluderet ØGM og den tid borgeren fik efter et ØGM forløb. Dvs. der måles på tid før og efter ØGM. 7 En helhedsvurdering der måler på 17 aktiviteter, som foretages gennem observation og i dialog med borgeren. 8 Et individualiseret redskab til måling af borgerens egen opfattelse af aktivitetsudførelse over tid. Samtidig med denne måling foregik et interview med borgeren om borgerens opfattelse af egen livskvalitet. 9 AMPS (Assesment, Motor and Process Skills) er et observationsredskab til at vurdere kvaliteten i personens udførelse af dagligdags aktiviteter. Der måles på graden af fysisk anstrengelse, effektivitet, sikkerhed og selvstændighed i forhold til 16 motoriske og 20 procesmæssige færdigheder. 7

8 efter ØGM, målet var her 30 % og ift. helbred oplever 45 % en bedre helbredstilstand efter et ØGM, her var målet 30 %. Målinger indenfor motorisk-aktivitet viser at 65 % nyvisiterede borgerne har øget aktivitetsniveauet, målet var 30 % og målinger indenfor proces-aktivitet viser at 61 % nyvisiterede borgere har øget aktivitetsniveauet efter ØGM, målet var 30 %. Målinger i Fællessprog II, kunne fra 1.januar 2015 ikke foretages i ny AVALEO, men målinger af de nyvisiterede i perioden fra 1. juli 2013 til 31. december 2014 viser, at 76 % af de nyvisiterede borgere har øget deres funktionsniveau efter ØGM, her var målet 25 %. Se i øvrigt oversigten i bilag 1 og 2: Opnået projektmål og sammenlignende graf mellem de fire distrikter 3.2. GENNEMFØRELSESPROCENT - ANDEL AF INKLUDEREDE, NYVISITEREDE Gennemførelsesprocenten for nyvisiterede borgere er målt i perioden 1. oktober 2013 til 1. november Af de i alt 272 inkluderede borgere, der var på dette tidspunkt, er 171 afsluttede Det giver en gennemførelsesprocent på i alt 63 % (272/171). Gennemførelsesprocenten i samme periode, fordelt på distrikter udgør: Nord 73 % (70/51), Syd 63 % (88/55), Øst 54 % (54/29) vest 60 % (60/36). Andelen af den samlede inklusion som udgør 294 nyvisiterede borgere i perioden 1. juli 2012 til 1. november 2015 udgør: Nord 22 % (294/66) Syd 34 % (294/101) Øst 15 % (294/44) Vest 28 % (294/83) PROJEKTMÅL OG OPNÅELSE, LEDERE OG MEDARBEJDERE TIL NY- OG REVISITEREDE I forbindelse med de løbende inkluderinger af nyvisiterede og revisiterede borgere er der gennemført kompetenceløft for ledere og medarbejdere. Type2Dialog var tovholdere og facilitatorer som skulle sikre, at projektmålene blev nået. Projektmålene og opnåelsen var: At 85 % af plejepersonalet, der har gennemført undervisningsforløbet, oplever at have tilegnet sig større viden om hverdagsrehabilitering og aktiverende pleje. o Opnåelse: Type2Dialog har via en vidensmåling dokumenteret, at det faglige vidensniveau om hverdagsrehabilitering er øget fra 84 % ved en baseline til 94 % ved afslutning af uddannelsesforløbet. At et fokusgruppeinterview viser, at plejepersonalet i projektet kan omsætte deres viden 10 Før denne periode var det ikke muligt, at generere valide data for gennemførelsesprocenten. Den 1. oktober 2013 overgik ØGM til nye forbedret - registreringsark hvorefter gennemførelsesprocenten kunne udregnes. 8

9 om hverdagsrehabilitering til praksis. o Opnåelse: I Type2Dialog output fremgår ikke, at der har været afholdt fokusgruppeinterview. Målet er i stedet målt via et spørgeskema til 38 ledere (svarprocent 32 %) og af svarene fremgår, at 84 % oplever at viden/adfærd er blevet implementeret i organisationen. Se i øvrigt bilag 3: Projektmål og opnåelse, ledere og medarbejdere Nyvisiterede og bilag 4: Afsluttende Type2Dialog rapport LANGTIDSEFFEKTEN, NYVISITEREDE I oktober 2014 er foretaget en systemanalyse 11 mhp. at undersøge langtidseffekten af ØGMindsatserne for de nyvisiterede. Den viste at ud af 72 selvhjulpne ØGM borgere vendte 14 tilbage med nye behov for visitering. Det svarer til 19 % (72/14) hvilket evalueringsmæssigt tyder på at langtidseffekten for de nyvisiterede anses for at være tilfredsstillende. Der er ikke foretaget yderligere målinger ift. langtidseffekterne DELKONKLUSION, NYVISITEREDE Størstedelen af projektmålene for de nyvisiterede er opnået. Eksempelvis opnår 70 % mindre pleje og praktisk bistand hvor målet var 30 %. Mål om selvhjulpenhed ligger dog under den satte margen nemlig målet om at 40 % skulle blive hel selvhjulpne. Målet er opfyldt med 38 % og ligger således 2 % under projektmålet. Gennemførelsesprocenten på i alt 63 % (272/171) kan vinkles på flere måder. En vinkel er, at der I ØGM som præmis vil være borgere, som får tilbagefald, bliver indlagt, bliver psykisk ustabile, eller der kan ske dødsfald. Det vidner Logfeltet 12, som indgår i registreringsarkene også om. Tilbage står så de borgere hvor der ikke umiddelbart er en af de nævnte forklaringer. Her kan forklaringen være, at det er de forkerte borgere som er visiteret ind, at borgeren ikke har været motiveret, at borgeren ikke ville være med til sluttest mv., og i få tilfælde kan det have været, at der ikke er fulgt op fra start til slut på ØGM-forløbet. Slutteligt kan forklaringen være den udfordring, registreringen har været. Det har givet nogle ukorrekte registreringer som ikke kunne anvendes til statusopgørelserne. Kompetenceforløbet for medarbejderne dokumenterer succes. Den lave svarprocent fra teamlederne (32 %) er et kendt billede, som viser sig i flere af de undersøgelser, der er foretaget i ØGM perioden tilfældige borgere der var blevet selvhjulpne i ØGM blev udvalgt. Systemanalysen med data fra AVALEO undersøgte om og hvornår borgeren var vendt tilbage for ny visitation. Der er målt i perioden juli 2012 til juli Et logfelt i registreringsarkene var et felt hvor medarbejderen kunne beskrive/forklare det som ikke umiddelbart kunne forklares med tal. Eksempelvis tilbagefald, død, flytning mv. 9

10 4. PROJEKTMÅL REVISITEREDE BORGERE De revisiterede er borgere der allerede var visiterede til ydelser i Center for Ældre. De blev efter en faglig vurdering og ud fra borgerens udviklings-potentialer revisiteret ind i ØGM. Der var således tale om kendte borgere med målet om: At øge livskvaliteten ved at gøre borgeren mere selvhjulpen og således reducere tiden hos borgerne. Effekten måles via besparet tid NÅET PROJEKTMÅL, REVISITEREDE I alt 289 revisiterede borgere er inkluderet i ØGM i perioden 1. juli 2012 til 1. november Der er målt på tiden før - og efter ØGM forløb og i forhold til konkrete indsatser, eksempelvis rengøring, personlig pleje, øjendrypning mv.. For de fire distrikter viser opgørelsen over sparet tid i alt 677:49 sparede timer, hvilket i gennemsnit svarer til 2:20 timer pr. revisiterede borger. Der er for denne målgruppe ikke foretaget analyse af langtidseffekten, men det anses for, at effekten giver nogenlunde den samme effekt som hos de nyvisiterede. Se i øvrigt bilag 5: Sparet tid, Revisitering 4.2. GENNEMFØRELSESPROCENT ANDEL AF INKLUDEREDE REVISITEREDE I perioden 1. oktober 2013 til 1. november 2015 er der i alt 161 inkluderede ØGM revisiterede borgere, heraf er de 123 afsluttet. Det giver en gennemførelsesprocent på 76 % (161/123). Fordelt på distrikter udgør gennemførelsesprocenten i samme periode: Nord 73 % (49/36), Syd 77 % (31/24), Øst 75 % (52/39), Vest 83 % (29/24) Andelen af den samlede inklusion af borgere i perioden 1. juli 2012 til 1. november 2015 er fordelt således: Nord 29 % (123/36), Syd 20 % (123/24), Øst 32 % (123/39) og vest 20 % (123/24) PROJEKTMÅL OG OPNÅELSE LEDERE OG MEDARBEJDERE, REVISITEREDE Kompetenceløftet for ledere og medarbejdere er tidligere beskrevet i afsnit DELKONKLUSION REVISITEREDE Hos de revisiterede borgere er der målt på tiden før og efter ØGM forløbet. Besparelsen er målt over ca. 3,5 år. Det har været italesat, at revisiterede var en større udfordring ift. nyvisiterede med argumentet om, at det er svært at tage noget fra borgeren som de har modtaget i lang tid. Alligevel er gennemførelsesprocenten for revisiterede på 76 % (161/123) mod de 63 % (272/171) for 10

11 nyvisiterede. Forklaringen kan være, at når medarbejderne kender borgeren, kan det være nemmere at motivere borgeren. Forklaringen kan dog også være, at det opleves som nemmere at levere ydelsen, fordi det er tale om konkrete indsatser eks. øjendryp, personlig pleje o. lign, hvor ydelsen hos de nyvisiterede, foregår i en dialog med borgeren om indsatsen ud fra borgerens individuelle mål. Forklaringen kan også være, at registrering hos revisiterede kan synes enklere, end registreringen hos de nyvisiterede 13. Det kan have givet mindre fejl og dermed færre kasserede regneark. Endelig kan selve arbejdsprocessen være oplevet som nemmere, idet en revisitering kunne foretages af driften, uden myndigheden. Dog med aftalen om at driften skulle orientere myndigheden om borgerens behov og mål med indsatsen. 5. PROJEKTMÅL BORGERE PÅ CENTRENE OG OMSORGSBOLIGER Succeskriterier/Projektmålene lyder: (S1) Minimum 50 % af borgerne, der deltager i et ØGM forløb oplever øget livskvalitet. Målt af SFI via ASCOT. Se særligt afsnit. (S2) Minimum 50 % af borgerne, der deltager i et ØGM-forløb opnår de mål, der er sat i samarbejdet mellem borgeren evt. pårørende og medarbejderne. Målt via interview. (S3) Den tværfaglige udredning viser, at minimum 30 % af borgerne har øget deres funktionsevne. Målt via ADL. (S4) De interviewede pårørende giver udtryk for, at de føler sig inkluderet i samarbejdet. Målt via fokusgruppeinterview. (S5) De interviewede pårørende oplever, at deres pårørende har øget livskvaliteten. Målt som ved S4. (S6) Ved hvert center gennemførtes 2 x 10 forløb med Model for ØGM på centrene 14. Målt via optag. (S7) Modellen er evalueret og justeret og styregruppen har plan for udrulningen ultimo Målt via spørgeskemaundersøgelse. Se i øvrigt bilag 6: Projektmål, indsatser, dataindsamling, Centrene og Omsorgsboliger 5.1. NÅET PROJEKTMÅL, CENTRENE OG OMSORGSBOLIGERNE ØGM på centrene og i omsorgsboligerne, startede op et halvt år før planlagt, dvs. i juli Registreringen af projektmål startede den 1.september Revisiterede borgere registreres med tid, hvor de nyvisiterede registres både med tid, test og borgerens mål. 14 Model for ØGM var en arbejdsbeskrivelse over det samarbejds flow, der skulle gennemføres fra en borger blev visiteret ind i ØGM til afslutning af forløbet. 11

12 Datagrundlaget viser opstart af 217 borgere, hvoraf 122 borgere har gennemført hele ØGM. For projektmål 1 (S1) henvises til afsnit 5.2., samt pjecen Kort og KLART (bilag 7) og evt. til SFI hjemmeside Her beskrives opnåelsen af projektmål 1: Borgerens oplevelse af livskvalitet før og efter et ØGM-forløb. Af de gennemførte 122 borger på centrene viser målingen at 80 % oplever at have nået de mål de satte sig, her var projektmålet 50 %. Målingen af funktionsevne viser at 41 % borgere på centrene har øget deres funktionsevne, her var målet 30 %. Fokusgruppeinterviews: Fra 1. september 2014 har 13 centre været tilknyttet ØGM. Det tal blev omkring januar 2015 øget til 15. I vejledningen til at nå projektmålene var indskrevet, at hvert team skulle afholde fokusgruppeinterviews hvert halve år. Det gav forventning om at der ville blive gennemført omkring 28 fokusgruppeinterviews. Af dem er afholdt omkring 12 interviews med omkring 20 pårørende 15. Rundt regnet giver det en samlet målopfyldelse på 43 % (28/12). Størstedelen af de interviewede pårørende der har deltaget i fokusgruppeinterviews oplever, at være inkluderet og at deres pårørende har øget livskvaliteten. Der var ikke sat procenter på men deres udsagn som f.eks. jeg får altid svar på spørgsmål.. fint samarbejde, jeg oplever ikke negativ respons altid positiv, viser at målet kan være nået. Output fra fokusgruppeinterviews: Efter hvert fokusgruppeinterview var der forventning om, at hvert team skulle udarbejde et output, en slags referat fra interviewene. Af dem er der fremkommet i alt 11 mod de forventede 28. Det giver en samlet målopfyldelse på 39 % (28/11). Et eksempel på hvordan et team har arbejdet med udsagn fra fokusgruppeinterview, ses i dette udsagn fra pårørende jeg har haft kopieret sange og sunget for.., Fjernsynet forhindrer i at tale med beboerne. Her har teamet på baggrund af ovenstående udtalelser, som udviklingsmål sat fokus på at forbedre stemningen og det sociale klima. Teamets udviklingsmål: Som en fortsættelse på output/referater fra fokusgruppeinterviewene, skulle teamet ud fra outputtet/referatet sætte sig udviklingsmål for næste halve år. Af dem er der fremkommet i alt 13 skriv mod de forventede 28. Det giver en samlede målopfyldelse på 46 % (28/13) i gennemsnit for alle teams. Således ligger målopfyldelsen for alle teams på under 50 % ift. de 3 interventioner der var forventet, dvs. 1) fokusgruppeinterviews, 2) output fokusgruppeinterviews 3) teamets udviklingsmål. ØGM-forløb: I projektmålene var sat mål om, at hvert af de første 13 centre skulle gennemføre 2 x 10 ØGM-forløb med Model for ØGM på centrene 16. Det ville give i alt 260 ØGM forløb med borgerne på centrene. Selvom måltallet blev nedsat, anses den store forskel fra styregruppens beslutning, til det, der reelt er gennemført, at være relativt stort. Der blev efter nedsættelsen ikke 15 Da ikke alle teamledere har indskrevet hvor mange pårørende, der har deltaget i fokusgruppeinterviewene, er tallet et anslået tal. 16 En model over hvem der gør hvad hvornår, dvs. et arbejdsflow fra starten til slutningen i et ØGMforløb. 12

13 sat konkrete mål, hvorfor en central måling ikke kan dokumenteres i rapporten. Model for ØGM blev undersøgt via en spørgeskemaundersøgelse januar Af de 28 respondenter var svarprocenten 61 % (17) og 4 % (1) gav nogle svar. Svarene viser stor tilfredshed med modellen med begrundelser som eksempelvis, Jeg finder selve modellen god og relevant, men der er en del udfordringer, når modellen udleves.. Der er mange gode perspektiver i modellen Jeg ser at det giver mere livskvalitet for vores borgere på dette plejecenter, - der kommer ønsker frem som vi som plejepersonale ikke lige havde forudset, og borgere giver positiv udtryk for modellen. Modellen er overskuelig. Der er ingen tvivl om forløbet i modellen. På en skala fra 0 til 10 scorede modellen 7. Se i øvrigt bilag 7: Status over indsatser, Centrene og Omsorgsboliger 5.2. SFI RESULTAT, CENTRENE OG OMSORGSBOLIGER I alt 15 borgere blev afsluttet i ASCOT-undersøgelsen. SFI skriver at de ikke kan konkludere, at ØGM har haft den ønskede virkning. De skriver også, at målingerne viser, at beboernes nuværende omsorgsbetingede livskvalitet viser, at der er sket en relativ stor gennemsnitlig forbedring, særligt indenfor livskvalitetsdomænerne social kontakt og aktiviteter. Videre skriver SFI, at ØGM-forløbet ser ud til at have højnet en del af beboernes livskvalitet ved at give dem nogle meningsfulde sociale aktiviteter. Denne udvikling gør sig umiddelbart gældende for flere en 50 % af beboerne skriver SFI. Målet for ØGM var 50 %. SFI skriver dog også, at på grund af den lille undersøgelsesgruppe og det store frafald af deltagere er det vanskeligt at drage konklusioner af evalueringen, som kan siges at gælde for alle plejeboligbeboerne, der har været igennem, et ØGM-forløb. Se i øvrigt bilag 8: SFI - Kort & Godt hæfte: Øvelse gør mester i Næstved Kommune GENNEMFØRELSESPROCENT - ANDEL AF INKLUDEREDE, CENTRENE OG OMSORGSBOLIGER Den samlede inklusion af ØGM borgere på centrene i perioden fra 1. september 2014 til 1. november 2014 er på i alt 217 borgere, heraf er 122 er afsluttet med komplet datamateriale. Det giver en gennemførelsesprocent på 56 % (217/122). De 95 borgere der ikke er afsluttet er borgere der er ophørte, døde eller igangværende, eller har et mangelfuldt datamateriale. Set i lyset af, at borgerne på centrene er særlige skrøbelige og der ofte kan tilstøde sygdom, tilbagefald og/eller død til, anses gennemførelsesprocenten at være relativt høj i forhold til målgruppen. Der er ikke målt på de borgere, som efter ØGM, opnår status quo, hvilket ellers, for denne sårbare gruppe, anses at kunne tilskrives en succes. Gennemførelsesprocenter i samme perioden i distrikterne er Nord 49 % (69/34), Syd 73 % (22/16), 13

14 Øst 43 % (58/25), Vest 69 % (68/47). Andelen af inkluderede udgør, Nord 28 % (122/34), Syd 13 % (122/16), Øst 43 % (122/25), Vest 39 % (122/47) PROJEKTMÅL OG OPNÅELSE LEDERE OG MEDARBEJDERE VED CENTRENE OG OMSORGSBOLIGERNE Ligesom hos de nyvisiterede og revisiterede har der også her været gennemført et omfattende kompetenceløft med Type2Dialog som tovholder. Center for Ældre havde til dette forløb tydeliggjort ønsket om et læringskoncept tæt knyttet praksisfeltet, således at transfer havde gode kår. Projektmål og opnåelsen: At minimum 75 % af ledere og medarbejdere oplever, at de arbejder positivt med udviklingen af mestringskulturen. Resultat 61 %. Notat: Resultatet, som er under projektmålet, kan tilskrives det faktum, at en så stor kulturforandring som ØGM fortsat gennemgår - tager tid. Læringen ville forventeligt ikke være implementeret umiddelbart efter et kompetenceløft, fordi der skal bruges tid på transfer. At minimum 75 % af medarbejderne oplever, at de har øget det tværfaglige samarbejde i forhold til borgerne. Resultat 76 %. Ved den afsluttende vidensmåling svarer medarbejdere og ledere samlet set rigtigt på 90 % af spørgsmålene. Resultat 67 %. Notat: Som ovenstående notat. At minimum 90 % er enig i at Model for ØGM på centrene som samarbejdsform giver god mening. Modellen er udarbejdet for at sikre fokus på borgeren mål. I modellen er bl.a. indskrevet META 17. Resultatet viser at 94 % af lederne og medarbejderne oplever at borgerens mål er omdrejningspunktet ved META møder 18, hvilket således tilskrives den betydning, at arbejdsformen giver god mening. 17 META er en tænkeramme for det tværfaglige samarbejde omkring borgerens Medicin, Ernæring, Træning, Aktivitet. 18 Som er indskrevet i Model for ØGM 14

15 Se i øvrigt bilag 9: Evaluering og dokumentation Centrene og Omsorgsboligerne og Bilag 10: Type2Dialog: Afsluttende rapport, Centrene og Omsorgsboligerne 5.5. DELKONKLUSION, CENTRENE OG OMSORGSBOLIGERNE ASCOT-undersøgelsen viser, at de 15 borgere som indgik i undersøgelse fra start til slut samlet set, har øget deres livskvalitet gennem ØGM. Borgernes mål er nået og borgerne har øget deres funktionsniveau i højere grad end de projektmål der var sat. Fokusgruppeinterviewene viser, at de pårørende som har deltaget, i overvejende grad giver udtryk for, at de føler sig inkluderet i samarbejdet og at de oplever at deres pårørende har øget livskvaliteten. Model for ØGM på centrene er evalueret og justeret og styregruppen havde plan for udrulningen i Forventningen om at teamene skulle gennemføre et fastsat antal fokusgruppeinterviews, med tilhørende output og udviklingsmål har muligvis været sat for højt. Det vigtige i denne sammenhæng kan være, at stort set alle teams har gennemført har ét fokusgruppeinterview med de pårørende om deres oplevelse, hvorved de pårørende er inkluderet gennem dialoger om hverdagens gøremål. Selvom ikke alle målene fra Type2Dialog forløbet er opnået (på det tidspunkt hvor målingerne blev fortaget), så anses det for, at tiden fra forløbet til nu, har give mere læring i praksisfeltet. En ny måling ville forventelig ville vise andre resultater nu hvor læringen er mere implementeret. Konkluderende kan nævnes at forandringsprocessen, fra plejekultur til mestringskultur på Centrene og i Omsorgsboligerne er på rette spor, hvilket også understøttes af såvel spørgeskemaundersøgelsen, som af fokusgruppeinterviewene. 6. EVALUERING AF PROCES OG ORGANISERING ØGM har som projekt været koncentreret om at skabe læreprocesser og skabe en god organisering omkring læringen. Derfor blev der fra starten nedsat en projektorganisation, der skulle skabe sammenhænge mellem beslutninger, implementering og forankring. Herudover skulle den sikre vidensdeling og udvikle arbejdsmodeller til, at strukturere det rehabiliterende udviklingsarbejde. De fire ældredistrikter Nord, Syd, Øst, Vest har hver haft selvstændigt ansvar for såvel implementering, fremdriften som for forankringen. Endvidere ansvar for at sikre, at der skete opfølgninger og blev sat konkrete handlinger på beslutninger fortaget i projektorganisationen. Beslutningerne er primært foretaget i styregruppen hvor samtlige chefer var repræsenteret. Hele ældreområdet har været inkluderet i projektet, hvor chefer og ledere som præmis havde ansvar og medansvar for såvel at skabe læreprocesser i praksis, som for vidensdeling, fremdrift i ny og revisiteringer og i sikringen af, at resultaterne blev dokumenteret og opstillede projektmål nået. 15

16 Fokusgruppeinterview For at undersøge om processerne har skabt den læring, der var målet: At gå fra en plejekultur til en mestringskultur, blev der i slutningen af 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse og der blev foretaget en række fokusgruppeinterviews. De gennemførte fokusgruppeinterviews viser, at kulturændringen er godt på vej. Generelt er sprogbruget over de 4 år ændret og nye begreber som matcher rehabiliteringstankegangen italesættes i høj grad. Eksempelvis nævnes i alle interviewene: rehabilitering, borgerens mål, tidsbestemt periode, tværfagligt samarbejde, META 19, livskvalitet, borgerens resurser, paradigmeskift, god struktur mv.. Ligeledes synes tilgangen til borgeren at være ændret, idet der nu tales om, at borgeren er ekspert i eget liv, at fokus nu er rettet mod borgerens resurser og at det primært er borgerens mål, som er styrende for indsatserne. De ØGM-modeller som har været udgangspunkter for målgrupperne italesættes som et godt redskab til at give struktur om indsatserne og til at give overblik over hvem der gør hvad hvornår. Livskvaliteten nævnes ofte som det overordnede formål med rehabiliteringen. Konkluderende kan derfor fra fokusgruppeinterviewene siges, at kulturændringen er godt på vej hos såvel chefer, teamledere som hos medarbejderne. Størstedelen af udsagnene viser en konstruktiv holdning til kulturændringen og det paradigmeskift der var målet med projektet. Den rehabiliterende praksis er rigtig god på vej. Som ved alle andre store kulturprojekter er der dog stadig udviklingspotentialer. Det kan eksempelvis være måden at tænke og tale om tid på. Det at arbejde rehabiliterende forudsætter, som præmis, at borgeren er aktivt involveret i processerne og som en medarbejder udtrykker det det tager tid, at borgeren skal være aktiv, og den tid har man ikke. Ligeledes ses udviklingspotentialer i arbejdet med at borgeren sætter sig mål. Interviewene viser usikkerhed ift. hvis mål der reelt er sat og arbejdes med. Der kan være en (lille) tendens til, at det er ledernes og medarbejdernes eller de pårørendes mål, mere end det er borgerens. Eksempelvis du skal kunne gå på toilettet, eller du skal kunne vaske dig selv for over. Men der udtrykkes også vi tager borgeren med på råd og vi ved, at vi skal blive bedre til det. Den faglige forklaring til hvorfor Center for Ældre arbejder rehabiliterende kan optimeres for såvel ledere og medarbejder især i samarbejdet med borgere og pårørende men også i kollegiale sammenhænge. Eksempelvis udtrykkes der stadig vi skal stå med hænderne på ryggen.., borgerne skal gøre det selv, fordi det har de godt af. Efterfølgende fortæller respondenterne at de udnytter tiden til andre gøremål, så de står rent faktisk ikke med hænderne på ryggen, ligesom de har gode faglige forklaringer, hvis man spørger dybere ind til dem, men der skal spørges ind. Der er for nogle medarbejder usikkerhed om hvem målgruppen er, eksempelvis udtrykker nogle medarbejdere, at de demente ikke er en del af målgruppen. Ligeledes kan der spores en tendens til, at aftensvagterne ikke helt kan se hvordan rehabiliteringen kan foregå om aften og om natten. I nogle tilfælde fordi aftenvangen ikke er klar over hvilke mål borgeren har sat. Endelig kan det - i nogle tilfælde - synes som om at rehabiliteringen er knyttes til terapeuterne 19 META står for borgerens Medicin, Ernæring, Træning og Aktivitet, som drøftes i de tværfaglige teams. 16

17 mere en til tankegangen om, at det er dagligt personale der via vejledning fra terapeuterne gennemfører rehabiliteringen. Den sidste udfordring kan være udsagnet om, at en borger i en udekørende gruppe har haft mange forskellige medarbejdere (op til 27) og når medarbejder ikke gør tingene ens, er de opnået resultatet hurtigt ødelagt, hvis ikke der er sammenhæng i den måde praksis udføres på hos borgeren. Spørgeskema Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse viser, at både medarbejdere og teamledere (TL) i overvejende grad (af og til, oftest, altid) oplever at: 1) Gøre tingene på nye måder og tager initiativ til at skabe forbedringer i det rehabiliterende arbejde 2) Arbejde systematisk med at udvikle kerneydelsen med udgangspunkt i borgerens mål og forsøger, at tilpasse servicen til den enkelte borger for at skabe mest mulig værdi 3) Sætte klare udviklingsmål og følge op på nye tiltag og have fokus på at koble daglige aktiviteter med de mål, der er sat for nye tiltag 4) Have en god dialog om nye tiltag og bidrage konstruktivt til, at nye tiltag bliver udformet så godt som muligt 5) At teamet bliver støttet i at omsætte nye tiltag til konkrete handlinger og at arbejde målrettet med at få nye tiltag til at fungere optimalt ift. borgeren 6) At teamet evaluerer resultaterne, som de nye tiltag skaber, og at resultaterne formidles til borgerne Der er en diskrepans mellem det teamlederne oplever i praksis og den praksis som medarbejderne oplever. Selvom procenterne overvejende ligger i den positive side (af og til, oftest, altid) er det gennemgående billede af hele undersøgelsen, at TL og medarbejderne har forskellige oplevelser af den praksis, der udøves. Som oftest scorer respondenten sit eget bidrag højere end samarbejdspartnerens vurdering. Se i øvrigt bilag 11: Scoringer i Kulturtermometeret. 7. EVALUERING AF PLANLAGTE AKTIVITETER Som nævnt er alle faser i projektet tidsmæssigt overholdt. De øvrige punkter som ikke allerede er beskrevne i projektoplægget følger her: Projektet er et af byrådets mål fra år Der er ansat såvel hjemmetrænere 20 og terapeuter. Der er udarbejdet og implementeret dialogbaseret visitation. Sundhedscenteret har udarbejdet koncept for fremskudt forebyggelse og sundhedsfremme for borgere over 60 år (Se bilag 12). Der er afholdt informationsmøde med projektets nøglepersoner. 20 Sprogmæssigt er der arbejdet med at forsøge, at ændre sundhedspersonalets betegnelser fra hjælper til trænere. I princippet er der tale om de samme medarbejdere, men signalværdien er anderledes. 17

18 Der er etableret tværfaglige fora i form af en projektorganisation, der systematisk har sikret opfølgning på de aftalte indsatser. Projektorganisationen har, sammen med driften haft fokus på konkrete handlinger, der skulle føre til opnåelse af opstillede mål. De tværfaglige fora har, som planlagt, inkluderet visitationens deltagelse. Der er gennemført møder med Ældrerådet, som efterfølgende var vært ved Borgermøde. Projektlederen (PL) har udarbejdet fasebeskrivelser i Project Flow (PF), men PF blev nedlagt, så PL har i stedet udviklet milepæle til de detaljerede handlingsplaner og milepæle. Intern kommunikation er gennemført via ØGM Nyhedsbreve, samt den eksisterende projektorganisation. Der har været ekstern kommunikation i form af artikler og video. Det har dog været svært at nå ud til medieverden, selvom der har været op til flere forsøg pr. år. Orienteringsmateriale er lagt på kommunens hjemmeside, ligesom ERNA har været en vidensplatform hvor bl.a. grundsynet i den rehabiliterende indsats fremgår. Der har i 2015 været fokus på, at den ordinære drift skal ske med udgangspunkt i en rehabiliterende indsats. Arbejdet skal fortsætte således at hovedparten af den træning der foregår, forgår i borgerens hjem hvor dagligt personale vil forestå denne med supervision af fysio - og ergoterapeuter. 8. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER IFT. AT PROJEKTET OVERGÅR TIL DRIFT ÅR 2016 I forbindelse med en cheffordybelsesdag (august 2015) blev der arbejdet med projektets samlede dataindsamling (præsenteret i denne rapport), samt hvordan projektet overgår til drift i Chefer, inklusiv myndighedschefen og vicechefer havde mulighed for strategisk at sikre den fortsatte implementering af en rehabiliterende praksis. Skabeloner til milepæle og mål for de fire kvartaler blev præsenteret sammen med SMART mål og forandringsteorien. I forbindelse med at overgå til drift er det distriktschefens ansvar at opstille nye SMART mål, som skal sikre distriktets/visitationens fortsatte udvikling. Det er fortsat distriktschefens ansvar at sikre at nå de opstillede mål og at fortsætte kulturændringen: fra plejekultur til mestringskultur. Fokusgruppeinterviewene viser, at forklaringen på hvorfor rehabiliterende praksis er relevant i en ny velfærdstænkning, kan optimeres. Der er fortsat behov for i distrikterne at fortsætte med at drøfte og arbejde med en samlede organisatorisk begrebsafklaring af: Hvad er rehabilitering i Center for Ældres forståelse og hvad er det godt for? Der er stadig medarbejdere, som udtrykker at det er synd for borgerne og at rehabilitering som tidligere nævnt er at stå med hænderne på ryggen og selvom de er i mindretal, kan de have stor indflydelse på om rehabiliteringen bliver fulgt til helt dørs, eksempelvis om den har gode kår om aftenen og om natten, og om borgeren oplever et sammenhængende rehabiliteringsforløb, som understøtter borgerens mål i hele døgnet. Teamlederne har en central rolle i kulturændringen, hvorfor fortsat fokus på deres rolle er væsentlig. Fokusgruppeinterviewene og spørgeskemaundersøgelsen viser en diskrepans mellem medarbejdernes oplevelse af at praksis og TL s oplevelse af praksis. Der kan fortsat arbejdes med at styrke teamet, således at den enkelte medarbejders bagland arbejder i samme retning. Herunder at drøfte hvorvidt det reelt er borgeren der har sat målet og om der er borgerens mål der arbejdes 18

19 med, samt hvordan den enkelte medarbejder kan støtte op om den samlede indsats. Især vil teamlederens fokus på, hvordan medarbejderne føler sig/bliver klædt på kunne optimeres. Ligeledes at teamlederne sikrer, at alle medarbejdere i såvel sprog, som tankegang og konkrete handlinger arbejder rehabiliterende. Erfaringen med ØGM viser udviklingspotentialer ift. at cheferne optimerer strategien ift. vidensdelingen, den lokale forandringsstrategi, synliggørelse af såvel nye kvalitative mål for distriktets rehabiliterende praksis og de kvantitative mål, der følger i dette skriv. Transparens i forbindelse med strategiske overvejelser, mission, visioner og mål er mantraet når kulturændringen fortsat skal have gode kår og fortsætte den positive udvikling, som distrikterne og visitationen i projektårene har igangsat. Ældrechefen har udviklet mål for politikområdet Ældre til Omsorgsudvalget. Målene tager højde for den forsatte implementering af rehabiliterende praksis i år Disse mål skal sikre forankring af Øvelse gør mester. Det betyder, at når der visiteres til ydelser til en borger er det med udgangspunkt i den enkelte borgeres mål/behov, dennes resurser og med inddragelse af de relevante kompetencer. Succeskriterier 2016 Visitationen overtager pr. 1. januar 2016 ansvaret for den fortsatte rehabiliterende praksis i et samarbejde med de kommunale og private leverandører. Der er opstillet mål og succeskriterier som myndigheden skal måle på. Målet er opfyldt når 90 % af alle nyvisiterede borgere/pårørende oplever: At visitationen har inddraget den enkelte borgers mål/behov og resurser At den visiterede hjælp er tilrettelagt, således at de faglige relevante kompetencer er inddraget Kvantitative mål for 2016 Der indføres pr. 1. januar 2016 kvantitative mål for såvel private - som kommunale leverandører og myndighed. For borgere, der ansøger om komplekse ydelser eller borgere, der allerede har hjælp til f.eks. daglig personlig pleje, medicin givning, ernæring eller andre/flere ydelser er målsætningen, at 70 % af disse borgere får vurderet deres rehabiliterende potentiale i I 2017 skal de resterende 30 % af borgere vurderes. Målsætningen for år 2016 er, at 35 % af de borgere, der har rehabiliteringspotentiale reduceres i ydelser, når de har været i gennem et rehabiliteringsforløb på maximalt 8 uger. Med et udgangspunkt at der er potentiale for rehabilitering hos ca. halvdelen af borgerne, har de enkelte leverandører nedenstående målsætning: Distrikt Nord skal med 36 borgerforløb opnå, at 13 borgere får reduktion i hjælpen Distrikt Syd skal med 80 borgerforløb opnå, at 28 borgere får reduktion i hjælpen Distrikt Øst skal med 51 borgerforløb opnå, at 18 borgere får reduktion i hjælpen Distrikt Vest skal med 107 borgerforløb opnå, at 38 borgere får reduktion i hjælpen De(n) private leverandør(er) skal med 87 borgerforløb opnå at 32 borgere for reduktion i 19

20 hjælpen. Dette gælder såfremt Naesborg fortsætter med nuværende antal borgere. I alt skal der med 361 komplekse borgerforløb opnås, at 129 borgere reduceres i hjælpen. I myndigheden er 1. januar 2016 ansat 2 terapeuter med det formål at sikre, at alle nye borgere, der ansøger om mindre ydelser som eksempelvis rengøring, tøjvask, varelevering, bad og hjælp til på - og aftagning af støttestrømper, eller borgere, der allerede modtager højst to ydelser vendes i døren af myndigheden. Det forventes at være 200 borgerforløb, hvor målsætningen er, at 120 borgere bliver helt selvhjulpne og 40 borgere skal have færre ydelser end det ansøgte/allerede bevilgede. Opsamling og foreslåede handlinger til den fortsatte rehabiliterende udvikling - Formulere (SMART) mål i distrikterne/visitationen samt udvikle strategier, der sikrer, at målene for 2016 kan nås. - I organisationen: yderligere dialoger og drøftelser af forståelsen - og meningen med rehabilitering og den nye velfærdstænkning - Fokus på teamledernes rolle i kulturændringen herunder at drøfte diskrepansen mellem teamledernes oplevelser af den støtte de giver medarbejderne/medarbejdernes oplevelse af den støtte, de modtager af teamlederen - Fokus på diskrepansen mellem chefernes ambitioner om mål og så de mål der reelt kan nås i en travl hverdag i driften. - Transparent ift. distriktets/visitationens mål, mission, værdier og visioner - Vidensdeling - 9. BILAG BILAG 1: GRAF OPNÅET PROJEKTMÅL, NYVISITERINGER 20

21 Gennemsnit i procenter 4 distrikter, 294 nyvisiterede borgere _ * 90,00 * 80,00 * 78,57 * 70,00_ 75 _ * 70,41 * 60,00 * 50,00 * 65,31 * 60,54 * 40,00 * 30,00 * 20,00 * 10,00 * -??_ _ * -?? * 44,56 * 40,14_ _ * 38,44_ 40 Opnået mål fra til Fællessprog II ikke muligt at måle i 2015 pga. ny Aveleo Projektmål S1: mindre tid S2: har nået mål S3: bedre score fællessprog S4: bedre score COPM livskvalitet S4: bedre score COPM helbred S5: bedre score AMPS motor S5: bedre score AMPS proces S6: blevet selvhjulpen 21

22 BILAG 2: SAMMENLIGENDE GRAF MELLEM DE FIRE DISTRIKER, NYVISITERINGER 22

23 BILAG 3: PROJEKTMÅL OG OPNÅELSE, LEDERE OG MEDARBEJDERE NYVISITEREDE 23

24 BILAG 4: AFSLUTTENDE TYPE2DIALOG RAPPORT 2011 TIL 2012 Øvelse gør mester_afsluttende r BILAG 5: SPARET TID, REVISITERING Afsluttende status - revisiteringer ØGM Antal borgere 2012 sparet tid 1. jan. til 30 sep Antal borgere sparet tid 1. okt til 1. nov Antal borgere sparet tid I alt revisiterede borgere Sparet tid i alt Gennemsnit sparet tid pr borger ØGM Nord :20 53:49 98:48 173:57 2:24 Syd :02 13:17 55:46 72:05 1:56 Øst :52 131:57 109:48 246:37 1:59 Vest :33 53:50 106:47 185:10 3:18 I alt alle leverandørere :49 2:20 24

25 BILAG 6: PROJEKTMÅL, INDSATSER, DATAINDSAMLING, CENTRENE OG OMSORGSBOLIGERNE 25

26 BILAG 7: STATUS OVER INDSATSER, CENTRENE OG OMSORGSBOLIGER 26

27 BILAG 8: SFI S KORT OG KLART - ØVELSE GØR MESTER, NÆSTVED KOMMUNE SFI_K&K_ASCOT_OK.pdf 27

28 BILAG 9: TYPE2DIALOG, EVALUERING OG DOKUMENTATION, CENTRENE OG OMSORGSBOLIGERNE 28

29 BILAG 10: TYPE2DIALOG, AFSLUTTENDE RAPPORT, CENTRENE OG OMSORGSBOLIGERNE Næstved_ØGM_MET A_dok rap T2D.pdf 29

30 BILAG 11: KULTUR-TERMOMETERET, ALLE 30

31 BILAG 12: LEV LIVET AKTIVT Projekt Lev Livet Aktivt Næstved Sundhedscenter har i perioden været ansvarlige for projektet Lev Livet Aktivt - fremskudt forebyggelse til borgere over 60 år, i Næstved kommune. Projektets formål: at give seniorer kendskab til forebyggende og sundhedsfremmende tiltag som fremmer trivsel i den 3. alder. At få seniorerne til, at reflektere over egen livsstil, sætte fokus på en aktiv hverdag og fastholde uafhængighed og størst mulig indflydelse på eget liv. Sundhedscentret har i perioden afholdt ca. 80 arrangementer i form af caféforedrag, vandreture samt sundhedstjek (måling af BT, BMI, fedt %). Caféarrangementer og vandreture har været afholdt i samarbejde med lokalbiblioteker, frivillige foreninger og private foreninger (seniorbofællesskaber, faglige seniorklubber, senioridræt, seniorværkstedet, væresteder, frivilligcentret mm). Som oplægsholdere er benyttet interne og eksterne kolleger samt private oplægsholdere. Fagligt har emnerne spændt vidt: Forebyggelse: den normale aldring, ensomhed, hukommelsesforandringer/demens, tryghed og sikkerhed for seniorer, alkohol, kost, sundhedstjek, syn, hørelse, trafik, fald Sundhedsfremme: søvn, seksualitet, sorg, humor, motion, it, jura, arbejde med erindringer, tai-chi, naturvandringer Sundhedstjek har været udført på Næstved Sundhedscenter, biblioteker, seniorklubber, Næstved Firmasport, Seniormotion, Holmegaard ældreidræt, Fladså ældremotion. For at tilgodese flest mulige borgere, er både caféarrangementer, vandreture og sundhedstjek på skift blevet afholdt forskellige steder i kommunen, og både eftermiddag og aften. Deltagerantallet til arrangementerne har været meget svingende, men emner som altid er godt besøgt er: Søvn, syn, hørelse, hukommelse, kærlighed og seksualitet, samt tilbud om sundhedstjek. Borgerne har taget positivt imod tilbuddet og har generelt været godt tilfredse med udbyttet. Ved en spørgeskemaundersøgelse i 2013 udtrykker 91 % at de, i meget høj grad eller høj grad, er tilfredse med udbyttet. 68 % af deltagerne svarer, at de har fået ny viden og 87 % oplyser, at de vil anbefale caféarrangementerne til andre. Annoncering er foregået via Nyt fra Næstved i Ugebladet, Kommunens og Sundhedscentrets hjemmeside, Aktivitetssprøjten, uddeling af foldere på Næstved Messen, bibliotekernes opslag. Sundhedscentret har i samarbejde med Seniorværkstedet markeret FN s internationale ældredag d. 1. oktober ved åbent hus arrangement og foredrag. Mail fra Anne Planck, sundhedscenterchef