Arbejdsmiljødagene 2019 Chefpsykolog Michael Danielsen Erhvervspsykolog Janne Christensen CEO Wellbeing Institute Pauli Bøttker

Transkript

1 Frontmedarbejder pas på dig selv! Håndtering af følelsesmæssige krav: Hvordan skaber vi plads til afmagt og støtter hinanden og undgår forråelse/afmatning? Arbejdsmiljødagene 2019 Chefpsykolog Michael Danielsen Erhvervspsykolog Janne Christensen CEO Wellbeing Institute Pauli Bøttker

2 Tak for sidst Her er en lille video hilsen: Tusind tak fordi I ville være med os et par timer. Det var en stor fornøjelse for os. Hvis I har spørgsmål efter at have reflekteret lidt over indholdet så tøv ikke med at kontakte os. Vi vil så gerne hjælpe jer. Ring blot eller følg os her: Pauli Bøttker wellbeinginstitutekbh Michael Danielsen Wellbeing Institute Modtag nyhedsbrev

3 Workshop 1: Hvordan lader vi op?

4 Workshop 2: Refleksionsrum

5 Workshop 3: Nudging?

6 Pas på dig selv! - de følelsesmæssige krav i arbejdet

7 Det vi har at sige: Frontpersonale bliver du påvirket? De gode råd til dig i mødet med det kriseramte? Sådan løfter vi hinanden - Støtter & KORRIGERER Hvis du bliver rørt, ramt og rystet: Hvordan passer du på dig selv og dine kolleger? (Projektiv identifikation?) 7

8 Frontmedarbejder Hvordan støtter vi bedst muligt hinanden i mødet med svære livssituationer? Bider tænderne sammen og holder vejret eller går i kollektivt selvsving?

9 Frontpersonale Hvad er holdningen hos jer? Er det at blive påvirket af arbejdet uprofessionelt/svagt?

10 Hvad laver du egentlig her?

11 Hvis jeg siger jeg tror du allerede ved hvad du skal gøre bedre Er det så for provokerende?

12 Det vi skal: Du skaber virkeligheden gennem dit sprog Dig som aktør: hvordan bidrager du bedst? Hvornår glemmer vi at være professionelle? Hvordan giver jeg konstruktiv feed-back? Hvordan skabes et nyt/anderledes sprog? Som leder? Som medarbejder/kollega? Når du bliver rørt, ramt og rystet: Hvordan passer du på dig selv og dine kolleger? 12

13 Klassisk forståelse: trivsel presset kollaps Aktiv og produktiv Glad og inspireret Engageret Overskud Balanceret Højt tempo Reduceret kvalitet Minus overblik Kort lunte Søvnbesvær Konflikter Sygefravær Betydelige fejl Flere konflikter Grådlabil Mistrivsel Angst Sammenbrud Sygemelding Hvad presser dig? 13

14 (Klassisk) Pres og håndtering Hvad presser? Hvordan håndterer vi pres? Hvordan skaber vi (jeg) god kommunikation omkring det, der presser? - - -

15 Frontmedarbejder: kontinuerlig balance med fald??? Aktiv og produktiv Glad og inspireret Engageret Overskud Balanceret Højt tempo Reduceret kvalitet Minus overblik Kort lunte Søvnbesvær Konflikter Sygefravær Betydelige fejl Flere konflikter Grådlabil Mistrivsel Angst Sammenbrud Sygemelding 15

16 Det vigtigste: Kerneopgaven Hvad er det du skal? Hvad måles du på?

17 Kerneopgavens yderside/inderside Ydersiden: Indersiden: Produktion Den ideelle medarbejder på din arbejdsplads 17

18 Indersiden af kerneopgaven Hvad måles jeg på? Hvordan hjælper vi hinanden? Hvordan støtter vi/opdrager vi/korrigerer hinanden? - - -

19 Fokuspunkt for ydersiden: SÆT RAMMEN!!! For den anden!!! (og opgaven) 19

20 Fokuspunkt for indersiden: SÆT RAMMEN!!! For hinanden!!! 20

21 Pas på dig selv og hinanden Spørg dig selv kan jeg være mig selv bekendt UDEN at placere skyld? - Hvad gør jeg når jeg ikke får gjort noget godt nok? - Hvad gør jeg ved at jeg nogen gange ikke KAN gøre det godt nok?

22 Den gode støtte I en forandringsproces har man brug for god støtte: Chokfasen Tage vare på/sørge for/kompensere Reaktionsfasen Give plads til/anerkende/spejle/følge til dørs Bearbejdningsfasen Udfordre/indføle/perspektivere/problematisere (rammesætte) Nyorienteringsfasen Nuancere/perspektivere/historiesætte & anerkende

23 De grundlæggende udtryk du skal kende - i mødet med den anden Det stressprægede Jeg magter det ikke - Skab overblik Det ængstelige Jeg er bange for - Sænk angstniveauet; af- og bekræft Det depressive Jeg må opgive Udvis TÅLmod; afvent/anvis

24 De grundlæggende udtryk du skal kende - i det gode kollegaskab De er for meget! Støder mig - Invitér til undersøgelse Det er typisk dem Jeg adskiller mig fra - Konkretisér og nuancér De får deres vilje Jeg bliver underlagt - Opfordr til dialog/diskussion/forhandling

25 De 3 mantra er i mødet med den anden - Jeg vil gerne hjælpe til (hvis jeg kan) - Hvordan kan jeg hjælpe netop dig? - Jeg hverken kan eller vil tage ansvar for det, du fortæller mig lige nu * Mangler vi: Hvad kan du gøre??? (Hjælpe dig selv?)

26 De 3 mantra er i kollegastøtte 1. Det lyder som om du er blevet stødt/udfordret/rystet? 2. Hvordan kan du bedst gå til den anden/de andre? 3 a Hvordan kan du bedst starte samtalen? ELLER 3 b Jeg har brug for/vil have du går tilbage

27 Tommelfinger-reglen: Skab en ny sprog-kultur - Vis Vejen!

28 Vis Vejen! Hvordan vil du/i gøre det? Som leder? Som medarbejder/kollega?

29 Hvad gør DU når du bliver rørt, ramt og rystet? - Forebyg forråelse - Projektiv identifikation (følelsesmæssig afsmitning)

30 Jeres mentalhygiejne

31 Hvordan hjælper og løfter I hinanden?

32 Et nyt perspektiv? Hvad er det konkret der kan give et nyt perspektiv på din og andres praksis og sikre din og jeres fælles mentale hygiejne?

33 Vores bud: Refleksive læringsrum I det refleksive læringsrum er vi både støttende og korrigerende!?!?!?!?!?!?!!? 37

34 Undersøgelse af refleksionsrummet - hvad er det for et sted for dig? Tid Sted Rum Relation Fortælling om det Dit narrativ 38

35 Ad-hoc? JERES refleksionsrum - hvornår opstår de? Team-møder? Casesparring? Ledersparring? Supervison???? 39

36 Workshop: Hvordan passer vi på os selv? Som leder/kollega/medarbejder? 1. Hvornår er jeg under pres? 2. Hvordan lader jeg op når jeg er under pres? 3. Hvad er vores refleksionsrum? - Hvordan skaffer vi flere? - Hvordan forbedrer vi dem vi har? 4. Nudging i forebyggelsesarbejdet?

37 Tilbagemelding fra Workshop: Hvordan passer vi os selv? 1. 2 eksempler på hvordan jeg/vi lader op individuelt/kollektivt 2. 3 eksempler på behovet for nye refleksionsrum 3 eksempler på hvordan vi forbedrer vores eksisterende refleksionsrum 4. Eksempler på nudging i forebyggelsesarbejdet

38 De 7 (døds)synder 1. Benægtelse 2. Humor (grine AD ikke med) 3. Bagatellisering 4. Forskydning (pga noget andet ) 5. Handlingslammelse (vi kan ikke gøre noget ved det) 6. Storhedsvanvid (omnipotens ville vi ALDRIG ) 7. Devaluering ( kun ringe mennesker ville )

39 I er en helhed Forskellighed er en styrke og rummer stort potentiale Sådan bruger du sproget: støtter/korrigerer Derfor går det galt Det vi havde at sige Se på dig selv! Og lyt til dem omkring dig! Og hjælp dem!!! 44

40 Hvad har du tænkt dig at gøre? Som leder? Som medarbejder? Som kollega?

41 Opgaven i jeres teams/enheder: Hvordan finder vi bedst vores refleksionsrum i dagligdagen og får mest muligt ud af dem? (Støttende & Korrigerende?) 46

42 Aftalen om at sikre refleksionrum: 1. Vi aftaler at: 2. Vi gør det: (tid, sted) 3. Vi sadler om den:

43 At skelne mellem sig selv og den anden 48

44 Projektiv identifikation 49

45 At skelne mellem sig selv og den sårbare Hvornår hører dine følelsesmæssige reaktioner til den sårbare og hvornår hører de til dig selv? 1. Følelser, der hører til dig og til den konkrete situation 2. Følelser, der hører til dig, men som handler om noget andet end den konkrete situation og psykisk sårbare 3. Følelser, der hører til den psykisk sårbare og som vedkommende ubevidst forsøger at overføre til dig fordi vedkommende ikke selv kan rumme dem eller før-/ubevidst søger at gentage et mønster (projektiv identifikation)

46 Hvordan håndtere dine følelser? 1. Følelser der hører til dig og den konkrete situation Målet er det empatiske ståsted: Den form for kontaktfuldhed, der indeholder empati og nærvær Det kræver at den professionelle er i god kontakt med egne følelser, tanker, fornemmelser og andre reaktioner på den sårbare, samtidig med at han er i stand til at monitorere sine reaktioner. Det vil blandt andet sige at give dem opmærksomhed og reflektere over dem samt i situationen at vurdere, hvad der vil være hensigtsmæssigt for forholdet og gavnligt for den psykisk sårbare at lade komme til udtryk. (Bang, Susanne: Følelsesmæssige udfordringer i arbejdet med flygtninge og indvandrere I, Månedsskrift for praktisk lægegerning 2005 nr. 3 s. 338 med egne tilføjelser i kursiv)

47 Sådan håndterer du følelsen der hører til dig og den konkrete situation Sæt grænser assertivt: 1. Start med et positivt udgangspunkt 2. Vær konkret og beskrivende Når du (handlinger, udsagn, kropssprog) 3. Beskriv hvad det gør ved dig så bliver jeg (følelsen) 4. Beskriv hvorfor du reagerer som du gør fordi jeg oplever, at eller fordi jeg har brug for 5. Hvad du vil bede om/har brug for så jeg vil bede dig om eller så jeg/vi/du er nødt til

48 Hvordan håndterer du dine følelser? 2. Følelser der hører til dig, men ikke til den konkrete situation: Målet er igen det empatiske ståsted: Det er afgørende at kunne skelne mellem de følelser, der hører til dig, dine holdninger, din aktuelle livssituation, din jobtilfredshed o.lign. og hvad der hører til samtalesituationen. Det kræver selvindsigt og evnen til at reflektere og overveje flere forskellige hypoteser omkring årsag-sammenhæng i samtalen.

49 Sådan håndterer du følelser der hører til dig men ikke den konkrete situation: Supervision, sparring og et tillidsfuldt samarbejdsklima med mulighed for undren og fælles overvejelser er afgørende!

50 Vores bud: Refleksive læringsrum 55

51 JERES refleksionsrum - hvornår er de der? Tilfældigt? (Faglige) Møder? Med jeres leder? Supervision? 56

52 Hvordan håndterer du dine følelser? 3. Følelser der hører til den sårbare projektiv identifikation Følelsesmæssig smitte Den psykisk sårbare overfører ubevidst følelser, som er svære at rumme, på den professionelle Den professionelle overtager følelserne uden at være klar over, at det ikke er vedkommendes egne

53 Projektiv identifikation Hvis klienten er fyldt med vrede og frustration, men skubber denne følelse fra sig, kan vedkommende i sin adfærd måske være så provokerende, at behandleren fyldes med vrede og irritation. Følelsen er således eksporteret over i behandleren. Hvis behandleren ikke er opmærksom på dette forhold, kan hun nu begynde at straffe klienten gennem forskellige afvisninger, irettesættelser, manglende interesse, opgiven af sagen mm. Klienten kan så på sin side give udtryk for sin frustration og vrede for nu kan den jo legitimeres med, at behandleren er sådan over for én! (Berliner, Peter (2000): Vold og trusler på arbejdet, Gads Forlag s. 98)

54 Sådan tackler du projektiv identifikation Der er flere veje at gå, når vi skal cope med voldsomme følelser, den anden ikke kan rumme eller vil vedkende sig Som udgangspunkt kan det være vigtigt at undersøge muligheden for at få gjort den voldsomme følelse bevidst ved at gøre den til en del af kontakten/samtalen Det kan også forekomme, at den ubevidste følelse er for voldsom eller forbundet med så stor en trussel af den andens selvforståelse eller identitet at det ikke fremmer muligheden for at nå målet med samtalen Her er det vigtigt, at du i stedet får bearbejdet følelsen enten i dig selv eller i kontakt med andre, der ikke er en del af dynamikken

55 Sådan gør du følelsen til en del af samtalen Italesæt den sårbares følelser som en hypotese (indføling) På denne måde gives følelsen tilbage i stedet for at du tager den på dig Hvis den sårbare kan genkende det, du giver tilbage og tager ejerskab, så sker der et skift i kontakten Du vil ikke længere være smittet af følelsen og kan bedre orientere dig igen Intensiteten i den sårbares følelsesmæssige reaktion aftager

56 Sådan bearbejder du følelsen selv Når det ikke er muligt at gøre følelsen til en del af samtalen, er det stadig vigtigt, at du får bearbejdet den så den ikke fortsætter med at påvirke dig og på den måde påvirker kontakten (muligheden for at nå det professionelle mål) Det er muligt at håndtere følelsen ved i tankerne at give følelsen tilbage til den anden person På denne måde får du eksternaliseret følelsen så den ikke opleves som en del af dig Når du kan mærke følelsen letter fra dig selv er det tegn på, at det højst sandsynligt var en projektiv identifikation

57 Sådan bearbejder du følelsen selv - gør det i tankerne!

58 At bearbejde følelsen selv I de situationer, hvor du har haft en oplevelse af, at der er noget projektiv identifikation på spil er det vigtigt at få eksternaliseret oplevelsen også for dig selv Det er afgørende for, at du kan være følelsesmæssigt neutral og kunne reagere professionelt i situationen, at du får italesat reaktionen sammen med andre, der ikke er en del af situationen Det kan være i sparring med en kollega, hvor fokus er på dine egne reaktioner Det kan også være i supervision, coaching eller lignende med en neutral professionel/sparringspartner

59 Dilemmaer i den professionelle rolle over for den kriseramte/sårbare 1. Vores værdier og selvforståelse bliver en vigtig faktor i arbejdet 2. Har borgeren et frit valg? 3. Er det muligt at manipulere et andet menneske? 4. Når jeg prøver at få systemets krav og borgerens behov til at mødes er det så manipulation? 5. Er manipulation per definition negativt?

60 Manipulation At manipulere betyder at ændre på noget. Manipulation kan f.eks. være: At ændre en persons opfattelse af en situation, som regel uden vedkommende er klar over det Bruges ofte i negativ betydning, dvs. at narre en person til noget Kilde: Wikipedia