-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november Mikkel Eld, Aalborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg"

Transkript

1 -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg

2 Molekylærbiologiske og immunhistokemiske undersøgelser undersøgelser Kolorektal cancer - MMR -KRAS -BRAF GIST - CD117 Ventrikelcancer/esophaguscancer - HER2

3 KRAS Kras-genet kan forårsage cancer når det er muteret Kras-genet er ansvarlig for dannelsen af KRAS proteinet (signalmolekyle), l l der udløses ved stimulation af EGFR som er involveret i blandt andet cellevækst og apoptose Stoffer der blokerer aktiviteten af Kras-genet kan stoppe cancervæksten

4

5 KRAS Der er udviklet lægemidler, der målrettet forsøger at hæmme molekylære processer i cancerceller, så de går i apoptose eller stopper med at proliferere Panitumumab (Vectibix) og cetuximab (Erbitux) er begge såkaldte anti-egfr EGFR, det vil sige de hæmmer EGFR. EGFR (Epidermal Growth Factor Receptor, ErbB1, HER) er et transmembrant a glycoprotein o og den første af fire receptor tyrosinkinaser i ErbB familien Receptoren består af et ekstracellulært ligandbindende domæne og et intracellulært tyrosinkinase domæne

6

7 KRAS og kolorektal cancer Har man en KRAS mutation er der bevist et meget dårligere respons overfor antistofbehandling med panitumumab (Vectibix) og cetuximab (Erbitux). Derfor laver man mutationsanalyse på tumorer. ca. 40 % af alle tumorer har en mutation i KRAS. Tumorer uden mutationer kaldes wild-type. Patienter med mutationer vil ikke blive tilbudt behandling med ovenstående stoffer.

8 BRAF Forekommer hos ca. 20 % af KRAS wildtype Er ligeledes et signalmolekyle som KRAS

9 MMR MMR-proteiner er afgørende for reparationen af kromosomdefekter, der forekommer i forbindelse med celledeling. Tab af MMR-proteiner fører derfor til ophobning af multiple mutationer, herunder også de, der fører til tumorudvikling. Tab af proteinet kræver at begge alleler er ude af funktion som følge af deletion, e hypermetylering e y e eller e mutation. Arvelig mutation i et MMR-gen på det ene allel øger risikoen for tab af proteinet, da der kun er et allel tilbage til at varetage funktionen.

10 MMR MMR-proteiner findes i alle celler, men påvises lettest i hurtigt prolifererende celler, f.eks. i de basale dele af colon-rectum slimhindens krypter eller karcinomer. MMR-proteinerne omfatter følgende: - MLH1 -MSH2 - MSH6 -PMS2

11 MMR i kolorektale neoplasier Tab af MLH1 ses i ca. 15 % af kolorektale adenokarcinomer 12 % skyldes gen-hypermetylering mens resten skyldes en arvelig mutation. Tab af MSH2 ses i 3 % af tilfældene, overvejende betinget af en arvelig mutation. Tab af PMS2 ledsager ofte tab af MLH1, mens tab af MSH6 ledsager tab af MSH2. Mutationer i alene PMS2 eller MSH2 kan dog ses i sjældne tilfælde

12 MMR i kolorektale neoplasier Patienter med mutationer i et MMR-gen har en betydelig øget risiko (x 10-40) for kolorektalt adenokarcinom heriditær non-polypose colorectal cancer (HNPCC). Livstidsrisikoen er ca. 80 %. Mutationer giver også øget risiko for andre typer af cancer, f.eks. i endometriet (livstidsrisiko 50 %), ventrikel, tyndtarm, galdeveje, eje, ovarium, nyre og urinveje. Findes der tab af MMR-proteiner i tumor (og dermed potentielt hørenede til HNPCC-gruppen) henvises patienten til genetisk undersøgelse og rådgivning.

13 MMR Defekter i MMR-systemet har vist sig også at have en prognostisk betydning. Metaanalyse med ca patienter t fra 2009 har vist at tumorer med defekter i MMR-systemet responderer dårligt på adjuverende kemoterapi.

14 MMR HNPCC - Autosomal dominant arvelig sygdom, hvilket betyder at halvdelen l af genbærers børn arver det syge gen. - Børnene med genet har dermed en livstidsrisiko på 50-80% for at udvikle kolorektalcancer, ofte i ung alder % af alle KRC er formentlig betinget af klassisk HNPCC, ca tilfælde om året i DK. - Der foretgages genetisk vurdering af familiens stamtræ evt. suppleret med molekylærgenetiske undersøgelser, der afgør hvilket screeningsprogram man anbefaler for den enkelte familie

15

16 MLH1

17 MSH2

18 MSH6

19 PMS2

20

21 MLH1

22

23 PMS2

24

25 MSH2

26

27 MSH6

28

29

30 MLH1

31 MSH2

32 MSH6

33 PMS2 PMS2

34

35 MLH1

36 MSH2

37 MSH6

38 PMS2

39 HER2 og ventrikel-/esophaguscancer Hvorfor undersøge for HER2 ved ventrikel- /esophaguscancer? Større sudier har vist at patienter t med avanceret cancer (lokalrecidiv eller metastaser) har en øget overlevelse ved Herceptin (trastuzumab) behandling.

40 HER2 og ventrikel-/esophaguscancer

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53 HER2 scoring criteria in gastric cancer Score Surgical specimen staining pattern Biopsy specimen staining pattern HER2 overexpression assessment 0 No reactivity or membranous reactivity in <10% of tumour cells No reactivity or no membranous reactivity in any tumour cell Negative Faint barely perceptible membranous reactivity 1+ in 10% of tumour cells; cells are reactive only in part of their membrane Weak to moderate complete, basolateral or lateral membranous reactivity in 10% of tumour cells Strong complete, basolateral or lateral membranous reactivity in 10% of tumour cells Tumour cell cluster with a faint barely perceptible membranous reactivity irrespective of Negative percentage of tumour cells stained Tumour cell cluster with a weak to moderate complete, basolateral or lateral Equivocal membranous reactivity irrespective of percentage of tumour cells stained Tumour cell cluster with a strong complete, basolateral or lateral membranous reactivity Positive irrespective of percentage of tumour Herceptin cells EU stained SmPC: Herceptin/emea-combined-h278en.pdf. Images courtesy of Targos Molecular Pathology GmbH.

54 IHC: scoring criteria Score 0 No reactivity (at 40x) Specific membranous tumour staining (distinct & intercellular) Complete, basolateral l or lateral l staining Score 1+ Barely visible (at 40x) Staining intensity (unequivocal membrane staining visible) Weak to moderate (at 10x 20x) Score 2+ Strong (at 2.5x 5x) 5x) Score 3+ M b l Must be at least: 5 (clustered) cells for biopsies 10% in surgical specimens

55 SISH as an alternative to FISH Amplified for HER2: red signal = CEP17, black signal = HER2 Image courtesy of F. Hoffmann-La Roche Ltd

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68 SREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT Kræft i tyk- og endetarm er den tredjehyppigste kræftform i Danmark Høj dødelighedd d 4363 nye tilfælde af kræft i tyk- og endetarm i døde d samme år af sygdommen

69 SREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT Formålet med screeningen: 1) nedsætte dødeligheden af sygdommen ved at finde kræfttilfælde i tidlige stadier, så helbredelse er mulig 2) nedsætte forekomsten af sygdommen ved at identificere og fjerne forstadier til sygdommen, før de udvikler sig ti kræft

70 Screeningsmetode Screening med afføringsprøve for usynligt blod - usynligt blod i afføringen kan påvises med flere forskellige metoder - gfobt og ifobt -anbefalingen i Danmark er brug af ifobt

71 Videre forløb ved blod i afføringen BASELINE KOLOSKOPI LAVRISIKO 1-2 polypper < 1 cm MELLEMRISIKO 3-4 små polypper/ 1-2 polyp 1-2 cm HØJRISIKO >/= 5 små polypper/ >/= 1 polyp > 2 cm Rutine screening 3 år Indenfor 1 år

72 3 år 1 negativ undersøgelse 5-årlig opfølgning 2 på hinanden følgende negative undersøgelser rutine screening lav- eller mellemrisiko polypper 3 år høj risiko polypper 1år

73 Indenfor 1 år negativ, lav- eller mellemrisiko polypper 3-årig opfølgning 2 på hinanden følgende negative undersøgelser 5-årig opfølgning højrisiko polypper 1 år

74 SREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT Karensperiode - Borgere der koloskoperes uden fund af polypper, har betydeligt t nedsat risiko ik for senere at udvikle tarmkræft i forhold til normalbefolkningen - Derfor anbefales det at borgere der ved screeningskoloskopi ikke har polypper, holder en screeningspause på 3 screeningsrunder svarende til 8 år

75 Patologiens rolle Den patoanatomiske diagnostik har to overordnede formål: 1) at sikre korrekt kt behandling og opfølgning af den enkelte patient 2) at sikre et datagrundlag for at monitorere effekten af screeningsprogrammet

76 Patologiens rolle Ved diagnostik og stadieinddeling af kolorektal cancer at skabe grundlag for videre behandling af patienterne Ved nøjagtig kodning af kolorektal kt l cancer at skabe datagrundlag for monitorering af kolorektal cancer, herunder stadiet, i den screenede population Ved diagnostik af polypper og adenomer at sikre korrekt vurdering af patienternes e es risiko for kolorektal o cancer ce og dermed allokering til kontrolforløb eller videre screeningsforløb Ved nøjagtig kodning af adenomer at skabe datagrundlag for monitorering af kontrolforløbenes effekt

77 ETIK Falsk negative svar - ved et falsk negativt svar bliver det ikke afsløret, at borgeren har kræft - risikoen for falsk negative svar skal holdes op imod ulemperne ved ikke at have et screeningsprogram g overhovedet - falsk negative svar kan give anledning til falsk tryghed - borgerne skal derfor gives information i om, at screeningsundersøgelsen ikke er 100% sikker og det også er vigtigt at reagere på symptomer også selvom man lige er blevet screenet

78 ETIK Falsk positive svar - screeningsundersøgelsen giver mistanke om, at borgeren har tarmkræft, men hvor efterfølgende f undersøgelser afkræfter dette - afføringsprøven indeholder blod og borgeren tilbydes koloskopi hvor der ikke findes polypper eller kræft - koloskopi indebærer en lille risiko for, at borgeren får blødning eller perforation af tarmen - således udsættes borgere der, ikke har kræft eller forstadier hertil, også for en risiko for komplikationer

79 ETIK - borgere der gennemgår koloskopi uden fund af tarmkræft eller forstadier hertil, får dog den gevinst, at man med stor sikkerhed ved, at de ikke har tarmkræft og at risikoen er reduceret i forhold til baggrundsbefolkningen de næste 10 år eller længere

80 ETIK Psykosociale konsekvenser - et svar, om at der er blod i afføringen, vil ofte give anledning til uro og ængstelse hos den enkelte - nogle har udtrykt bekymring for, at de negative virkninger heraf er så udtalte, at de opvejer gevinsterne ved screening

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner

Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner 10 ARVELIG TARMKRÆFT Ætiologien ved tarmkræft er heterogen og muligvis har arvelige faktorer en medvirkende betydning for udviklingen af kolorektalcancer (KRC) i op mod 35 % af alle tilfældene (Lichtenstein

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Arvelig tarmkræft Forfattere: IB Gælder fra: -- Gælder til:

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Arvelig tarmkræft Forfattere: IB Gælder fra: -- Gælder til: DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: -- Gælder til: Rekommandationer HNPCC: Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse for defekt MMRsystem

Læs mere

Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt

Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Markører og metoder - eksempler fra 3 store sygdomme Mamma HER2 Vævsanalyser

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Polyposepatienter bør tilbydes profylaktisk kolektomi i 15-20 års alderen Polyposepatienter bør tilbydes regelmæssig profylaktisk gastroduodenoskopi

Polyposepatienter bør tilbydes profylaktisk kolektomi i 15-20 års alderen Polyposepatienter bør tilbydes regelmæssig profylaktisk gastroduodenoskopi DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: 25. februar 2016 Gælder til: Rekommandationer HNPCC Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse

Læs mere

ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT

ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT 2010 Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft Sundhedsstyrelsen, 2010, Enhed for Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Anbefalinger vedrørende screening for tyk- & endetarmskræft

Anbefalinger vedrørende screening for tyk- & endetarmskræft Anbefalinger vedrørende screening for tyk- & endetarmskræft 2012 Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft Sundhedsstyrelsen, 2010 og 2012. Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300

Læs mere

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016 Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT

BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT 2016 1 Baggrundsnotat om data til pjecen Tilbud om screening for tyk- og endetarmskræft Dette dokument beskriver hvilke

Læs mere

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første

Læs mere

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Informationsbrochure Hvidovre Hospital Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Udarbejdet af HNPCC-registret, landsdækkende register for arvelig tarmkræft. Informationsbrochure

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Prognostiske faktorer hos patienter med colon cancer af Dukes type B med henblik på udvælgelse til adjuverende kemoterapi

Prognostiske faktorer hos patienter med colon cancer af Dukes type B med henblik på udvælgelse til adjuverende kemoterapi 1 Prognostiske faktorer hos patienter med colon cancer af Dukes type B med henblik på udvælgelse til adjuverende kemoterapi En populationsbaseret undersøgelse Ph.D. projektbeskrivelse Cand.med. Sanne Kjær-Frifeldt

Læs mere

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Informationsbrochure Hvidovre Hospital Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Indhold Indhold............................................. 3 Indledning...........................................

Læs mere

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Informationsbrochure Hvidovre Hospital Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Indhold Indhold 3 Indledning 4 Hvad er HNPCC? 5 Hvordan får man HNPCC? 6 Forskellige typer af HNPCC 6 Hvordan bliver

Læs mere

3-partsgruppen for Kirurgi

3-partsgruppen for Kirurgi 3-partsgruppen for Kirurgi Handlingsplan 2010 Endoskopi Hovedformålet med 3-partsgruppens arbejde er: 1) At styrke de formelle rammer omkring samarbejdet 2) At sikre en optimal opgavefordeling indenfor

Læs mere

Vejledende henvisningskriterier - cancer

Vejledende henvisningskriterier - cancer Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition

Læs mere

Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis

Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis Klinisk genetik Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis Af Erling Peter Larsen og Allan Thomas Højland Biografi Erling Peter Larsen er læge i hoveduddannelse i almen medicin

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. registrering i screeningsprogrammet for tarmkræft

Arbejdsgruppen vedr. registrering i screeningsprogrammet for tarmkræft - - Guidelines for koloskopi og patologi Arbejdsgruppen vedr. registrering i screeningsprogrammet for tarmkræft Den tværregionale implementeringsgruppe vedr. tarmkræftscreening, Danske Regioner Indhold

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Dansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2014. Første 10 måneder 1. nationale screeningsrunde

Dansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2014. Første 10 måneder 1. nationale screeningsrunde Dansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2014 Første 10 måneder 1. nationale screeningsrunde Januar 2016 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk tarmkræftscreeningsdatabase (DTS) er Overlæge, ph.d.

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Anbefalinger for molekylærbiologisk analyse for EGFR mutationer i lunge karcinomer.

Anbefalinger for molekylærbiologisk analyse for EGFR mutationer i lunge karcinomer. Anbefalinger for molekylærbiologisk analyse for EGFR mutationer i lunge karcinomer. Anbefalingerne er baseret på guidelines foreslået af European Society of Pathology (ESP) og er udarbejdet som samarbejde

Læs mere

af screening for tarmkræft Screening

af screening for tarmkræft Screening Screening Screening for tarmkræft Af Morten Rasmussen Biografi Forfatter er ansat som overlæge ved Kolorektal Sektion på Bispebjerg Hospital, har skrevet ph.d.-afhandling om fleksibel sigmoideoskopi som

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. endetarm b. tyktarm c. sidste stykke af tyndtarmen Du bedes møde den... /...

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER 24 PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER Omhyggelig undersøgelse og rapportering af patoanatomiske

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. 1 Hensigten med denne vejledning er at forklare, hvad der foregår ved en koloskopi. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Patienter opereret radikalt for kolorektal cancer bør som minimum følges op med CT-scanning af lever og lunger efter 12 og 36 måneder Der bør koloskoperes for metakron cancer hvert 5.

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,

Læs mere

ARVELIG NONPOLYPØS TYK- OG ENDETARMSKRÆFT (HNPCC) I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

ARVELIG NONPOLYPØS TYK- OG ENDETARMSKRÆFT (HNPCC) I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning ARVELIG NONPOLYPØS TYK- OG ENDETARMSKRÆFT (NPCC) I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(3) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

3.1.1 APOPLEKSI Standard

3.1.1 APOPLEKSI Standard 3.1.1 APOPLEKSI Udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med akut apopleksi foregår i henhold til klinisk, evidensbaseret praksis formuleret på baggrund af Referenceprogram for behandling

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Sundhedsstyrelsens Ekspertpanel vedrørende Eksperimentel Kræftbehandling Second opinion ordning. 21 september 2009

Sundhedsstyrelsens Ekspertpanel vedrørende Eksperimentel Kræftbehandling Second opinion ordning. 21 september 2009 Sundhedsstyrelsens Ekspertpanel vedrørende Eksperimentel Kræftbehandling Second opinion ordning 21 september 2009 Juridisk grundlag for ordningen Bekendtgørelse nr. 1065 af 6. november 2008 Kapitel 5 Om

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk 1. og 2. linje behandling til patienter med metastaserende kolorektalcancer

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk 1. og 2. linje behandling til patienter med metastaserende kolorektalcancer Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk 1. og 2. linje behandling til patienter med metastaserende kolorektalcancer Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin,

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med?

Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med? Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med? Forskningstræningsmodul Den Lægelige Videreuddannelse Region Nord Region Nordjylland og Region Midtjylland Almenmedicinsk forskningstræning

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Sygepleje, sygdomslære herunder patologi samt ernæringslære og diætetik CASE: Verner Hansen er

Læs mere

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Molekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark

Molekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark Projektbeskrivelse Molekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark 3. januar 2011 Dansk Colorektal Cancer Gruppe DCCG HNPCC-registret Projektkoordinator Lars Henrik Jensen På vegne af Videnskabeligt

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 11. Version, 5-11-2015 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup Anders Glenthøj Henrik

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder.

Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Deltagerinformation Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Vi vil spørge, om du vil deltage

Læs mere

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen Patientvejledning Sigmoideoskopi Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen En sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nedre del af tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer

Læs mere

Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer

Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer Danish Colorectal Cancer Group www.dccg.dk 4. udgave 2009 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Tissue micro array til klinisk rutine analyse. Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark

Tissue micro array til klinisk rutine analyse. Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark Tissue micro array til klinisk rutine analyse Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark Brug af TMA i forskning TMA er hovedsageligt brugt indenfor forskning, typisk til analyse af større

Læs mere

[ ] Debat. Screening for tarmkræft det lønner sig. Det fynske screeningsprojekt

[ ] Debat. Screening for tarmkræft det lønner sig. Det fynske screeningsprojekt 700 [ ] Debat Screening for tarmkræft det lønner sig I artiklen af Brodersen et al (1) fremhæves alle tænkelige negative sider af screening for tarmkræft uden skyldigt hensyn til de positive. Der er imidlertid

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

SOX9 som biomarkør for cancerstamceller i coloncancer. ROSKILDE UNIVERSITET Medicinalbiologi, Fagmodulprojekt. Vejleder: Maiken Lise Marcker Espersen

SOX9 som biomarkør for cancerstamceller i coloncancer. ROSKILDE UNIVERSITET Medicinalbiologi, Fagmodulprojekt. Vejleder: Maiken Lise Marcker Espersen ROSKILDE UNIVERSITET Medicinalbiologi, Fagmodulprojekt Vejleder: Maiken Lise Marcker Espersen Gruppemedlemmer: Christian Brydegaard Rasmussen (studienummer 50327) Christinna Perez-Merrild (studienummer

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Patientinformation Koloskopi I denne folder kan du læse om, hvad der foregår

Læs mere

APPENDIKS 2. Nationale indikatorer til monitorering af kvaliteten af screeningsprogrammet for tarmkræft

APPENDIKS 2. Nationale indikatorer til monitorering af kvaliteten af screeningsprogrammet for tarmkræft APPENDIKS 2 Nationale indikatorer til monitorering af kvaliteten af screeningsprogrammet for tarmkræft I følgende skema beskrives de indikatorer, som skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase for

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

UNDERSØGELSESPROGRAM

UNDERSØGELSESPROGRAM 35 UNDERSØGELSESPROGRAM Symptomer De hyppigste symptomer på KR er blødning per rectum og ændret afføringsmønster. KR giver oftest først symptomer sent i forløbet, og symptomerne er ofte uspecifikke. Højresidige

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere