Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)"

Transkript

1 April 2012 Gastroenheden - Polyposeregistret Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Polyposeregistret/Danish Colorectal Cancer Group Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose, behandling og kontrol

2 Sygdommen Definition Familiær adenomatøs polypose (FAP) er en arvelig sygdom forårsaget af en defekt i APC-genet på kromosom 5, som er karakteriseret ved udvikling af fra 100 til flere tusinde kolorektale polypper af typen adenomer og adskillige ekstrakoloniske manifestationer. Uden behandling udvikles kolorektalt adenokarcinom hos alle patienter. Hyppighed Incidensraten er 1,3 per million indbyggere eller ca. 1:7 000 fødsler per år, hvilket svarer til, at FAP nydiagnosticeres hos 5-10 danskere årligt. Kolorektal cancer på baggrund af FAP udgør nu kun 0,1 % af alle tilfælde af kolorektal cancer. Der var ved udgangen af 2010 registreret 200 familier med i alt 455 polyposepatienter her i landet, hvoraf 244 er i live. Arvelighed Sygdommen er autosomal dominant arvelig, således at et barn af en patient med polypose vil have 50 % risiko for at arve sygdommen. I de fleste familier nedarves sygdommen fra generation til generation, men omkring hver femte tilfælde opstår ved nymutation. Børn af formodede mutanter har samme risiko for at arve sygdommen som børn af patienter, i hvis familie der er mange polyposetilfælde. Penetransen er ca. 95 %, men i praksis springer sygdommen aldrig en generation over. Sygdomsgenet er lokaliseret til kromosom nr. 5 (q21-q22). I de fleste polyposefamilier med nulevende afficerede medlemmer er det lykkedes at identificere den specifikke mutation ved DNA analyse, og i disse familier kan risikopersoner tilbydes undersøgelse af, om de er genbærere. Kolorektale adenomer Adenomerne kan udvikles i den tidlige barnealder, men opstår hyppigst i års alderen. De opstår sjældent efter 40 års alderen, men er dog i enkelte tilfælde set opstå op mod det 60. år. Uden behandling udvikles der hos alle polyposepatienter et eller flere karcinomer år efter adenomernes opståen. Antallet af adenomer varierer fra godt hundrede til med et gennemsnit omkring 1000, og alle afficerede har adenomer i rectum. 2

3 Ekstrakoloniske manifestationer Desmoider er den alvorligste ekstrakoloniske manifestation. Desmoider er fibromatøse tumorer, som opstår i fascie, muskler eller aponeuroser og ses hos op mod 10 % af polyposepatienter. De kan udvikles i bugvæggen, intra- eller retroperitonealt, eller på ekstremiteterne. Desmoider kan blive meget store og viser en udtalt tendens til lokalt invasiv vækst, men de er principielt benigne og metastaserer aldrig. De ses hyppigst i abdominale cikatricer og i tyndtarmskrøset, og sidstnævnte kan forårsage obstruktion af tyndtarmen eller ureteres. Ventrikelpolypper. I ventriklen ses tre typer polypper: Fundic gland polyposis ses hos halvdelen af polyposepatienterne. Ved gastroskopi ses op til flere hundrede få mm store kuplede sessile polypper i fundus og corpus ventriculi. Biopsi viser cystisk dilaterede fundusglandler uden dysplasi, men ved fund af typiske forandringer er biopsi unødvendig, da disse polypper ikke er neoplastiske. Af samme grund er der ikke indikation for endoskopisk kontrol af fundic gland polyposis. Solitære hyperplastiske polypper kræver heller ikke kontrol, medens kontrolgastroskopi er indiceret efter fund af adenomer, som er præmaligne. Der er dog kun forekommet ét tilfælde af ventrikelcancer blandt danske polyposepatienter. Duodenale polypper. Omkring 90 % af polyposepatienter udvikler adenomer i duodenums andet og øverste del af tredje stykke. Typisk ses fra få op til omkring 50 sessile, hvidlige aflange polypper, især lokaliseret til slimhindefolderne. Nogle få patienter har ikke endoskopisk synlige polypper, men biopsi vil ofte vise mikroadenomer. Polypperne er oftest tubulære adenomer, som varierer i størrelse fra få mm til flere cm, og dysplasigraden varierer fra let til svær. Sværhedsgraden af duodenal adenomatose øges med antallet, størrelsen, adenomtypen og graden af dysplasi, som ud fra en kombination af endoskopiske og histologiske variabler (Spigelman klassifikation, se nedenfor) inddeles i 4 stadier. Livstidsrisikoen (kumuleret incidens ved 75 års alderen) for den sværeste grad af adenomatose (Spigelman grad IV) er 35 %. Cancerrisikoen stiger med alderen til en livstidsrisiko på 33 % ved den sværeste grad af adenomatose. Det anbefales derfor, at polyposepatienter fra 25 års alderen får foretaget regelmæssig gastroskopi (med både ligeudkiggende og sidekiggende endoskop) med eftersyn af duodenum til og med 3. stykke. Hvis der findes polypper, tages der biopsier af disse, og såfremt der ikke er synlige polypper tages der randombiopsier fra slimhindefolderne i 2. stykke mhp. mikroadenomer. Spigelman klassifikationen danner grundlag for et kontrolprogram se nedenfor. 3

4 Spigelman klassifikation Værdi Score Antal polypper Ingen polypper polypper polypper 2 20 polypper 3 Størrelse af polypper i mm Ingen polypper mm mm 2 >10 mm 3 Histologisk type Ingen polypper 0 Tubulære adenomer 1 Tubulo-villøse adenomer 2 Villøse adenomer 3 Dysplasigrad Ingen dysplasi 0 Let dysplasi 1 Moderat dysplasi 2 Svær dysplasi 3 Samlet score: XX Spigelman stadium: Score 0: Stadium 0 Score 1-4: Stadium I Score 5-6: Stadium II Score 7-8: Stadium III Score 9: Stadium IV 4

5 Tyndtarmspolypper. Adenomer ses af og til, oftest i ileum. Pga. den sjældne forekomst er der ikke indikation for profylaktisk undersøgelse af tyndtarmen med fx kapselendoskopi, som dog anbefales ved anæmi, som ikke kan forklares ved gastro- og koloskopi. I terminale ileum og i en ileoanal pouch ses af og til multiple få mm store polypper, som ved biopsi viser sig at være benign multifokal lymfoid hyperplasi. Epidermoidcyster. Polyposepatienter kan udvikle subkutane epidermoidcyster, især i ansigtet, hårbunden eller på ekstremiteterne. Cysterne minder klinisk om ateromer og er helt benigne. Påvisning af multiple epidermoidcyster hos en risikoperson er et tegn på fremtidig polyposeudvikling. Osteomer. Klinisk påviselige osteomer kan udvikles i ansigtsskelettet eller de lange rørknogler. Osteomerne er i sig selv uden betydning og bliver ikke maligne, men påvisning hos en risikoperson er et tegn på fremtidig polyposeudvikling. Tandanomalier. Overtallige tænder og odontomer ses hyppigt ved FAP. CHRPE (Congenital Hypertrophy of the Retinal Pigment Epithelium). Langt de fleste polyposepatienter har ved oftalmoskopi medfødte hyperpigmenterede områder i retina. Oftalmoskopi anvendes dog ikke rutinemæssigt ved FAP. Andre sjældne cancertyper. Papillifert thyreoideakarcinom ses hos ca. 1 % af især kvindelige polyposepatienter. Prognosen er særdeles god, hvorfor der ikke er indikation for profylaktisk undersøgelse af thyreoidea. Hepatoblastom ses hyppigere i polyposefamilier end i baggrundsbefolkningen, og forekommer især i den tidlige barnealder. Symptomer, forløb og prognose Polypose giver oftest ingen symptomer. Blødning, slimafgang per anum, diaré og lette abdominalsmerter ses dog - og særlig hyppigt, når en cancer er udviklet. Det spontane og ubehandlede forløb ved FAP kan opdeles i 4 stadier: Det prækliniske stadium, adenomstadiet (bestående af en latent og en manifest del), og karcinomstadiet. Den gennemsnitlige alder er 17 år for udvikling af adenomer, 34 år for det første tarmsymptom, 35 år for diagnose af FAP, 40 år for diagnose af kolorektal cancer og 44 år for død af kolorektal cancer. 5

6 I Danmark er prognosen (over-all 10-year survival) aktuelt 94 % efter operation af asymptomatiske patienter fundet ved profylaktisk undersøgelse i en kendt polyposefamilie. Overlevelsen adskiller sig dermed ikke fra baggrundsbefolkningens, hvilket skyldes, at hyppigheden af kolorektal cancer blandt opsøgte asymptomatiske familiemedlemmer kun er 4 %. Hos patienter, som har fået stillet diagnosen FAP pga. symptomer ses derimod kolorektal cancer hos 67 %, med en deraf følgende dårligere prognose. Forskellen i overlevelse demonstrerer effekten af den opsøgende undersøgelse og behandling. Attenuated FAP (AFAP) AFAP (dvs. en afsvækket form) kan forekomme både hos enkelte medlemmer af familier med klassisk FAP og som gennemgående træk i enkelte familier. Sammenlignet med klassisk FAP opstår de kolorektale adenomer senere, antallet er ofte langt mindre, og adenomerne er ligeligt fordelt i colon-rectum. Duodenal adenomatose ses sjældnere. Risikoen for kolorektal cancer er mindre end ved klassisk FAP, og cancer opstår senere. Diagnose Colon og rectum Den kliniske diagnose FAP stilles ved sigmoideoskopi. Der er hos asymptomatiske risikopersoner ikke indikation for koloskopi, idet adenomerne næsten altid udvikles først i rectum. Findes der polypper, fjernes flere af disse til histologisk undersøgelse for at sikre, at det drejer sig om adenomer, idet mulige differentialdiagnoser er juvenil polypose, Peutz-Jeghers syndrom eller pseudopolypose ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Når adenomdiagnosen er sikret foretages der koloskopi med fjernelse af større polypper til histologisk undersøgelse. På basis af polyppernes antal, størrelse og dysplasigrad kan der herefter foretages en samlet vurdering af sygdommens aktuelle sværhedsgrad med henblik på planlægning af tidspunkt for operation og operationsmetoden. 6

7 Desmoid Ved klinisk mistanke om desmoid (udfyldning i bugvæggen, intraabdominalt eller i periferien) bør diagnosen verificeres ved perkutan ultralydvejledt biopsi for at udelukke anden tumor. CT-skanning er bedst til bedømmelse af udbredning og relation til naboorganer, mens MR-skanning er bedre til bedømmelse af graden af vækst og dermed til regelmæssig kontrol, også af strålehygiejniske årsager. Behandling Kirurgisk behandling i form af kolektomi er den eneste behandling, som effektivt kan hindre fremtidig cancerudvikling. Kemoterapi og strålebehandling har ingen kurativ effekt. Klassisk FAP Voksne bør opereres snarest efter, at diagnosen er stillet. Børn opereres sædvanligvis i års alderen og i den alder overstås operationen let. Der er ikke grund til at operere tidligere, med mindre der er generende tarmsymptomer, idet risikoen for cancerudvikling først begynder at stige omkring det 18. år. Det præcise tidspunkt for operation af børn vælges i samråd mellem patienten, forældrene og kirurgen på basis af den kolorektale polyposes sværhedsgrad (polypantallet og dysplasigraden) og ud fra hensyn til skolegang, uddannelse og andre personlige forhold. Der er ikke grund til inden kolektomi at forsøge at oprense rectum for adenomer, da man ofte efter kolektomi ser langvarig spontan remission af disse. AFAP Behandlingsmetoden og tidspunktet afhænger af adenomantallet. Som hovedregel anbefales kolektomi, men i udvalgte tilfælde med et begrænset antal adenomer kan koloskopi med fjernelse af samtlige polypper komme på tale, efterfulgt af årlig koloskopikontrol. 7

8 Operationsmetoder Kolektomi med ileorektal anastomose (IRA) indebærer, at cm af rectum efterlades og anastomoseres til terminale ileum. I forbindelse med anlæggelse af anastomosen tilstræbes det at ekscidere adenomer i de øverste cm af rectum for at undgå adenomvækst i selve anastomosen. Ved laparoskopisk operation kan der foretages præoperativ endoskopisk spotmarkering af delingsniveauet samt fjernelse af de nærmeste polypper. Den postoperative mortalitet i Danmark har siden tresserne været 0 og komplikationsfrekvensen er lav, især hos unge patienter. Risikoen for peroperativ nervelæsion med deraf følgende seksuel dysfunktion eller vandladningsgener er næsten 0. Umiddelbart efter operationen vil patienten have hyppig tynd afføring, men allerede efter få måneder har patienten grødet afføring 2-3 gange dagligt. Evt. behandles symptomatisk med loperamid og/eller Husk med kalk. Efter operationen skal patienten kontrolleres livslangt med regelmæssig sigmoideoskopi inkl. fjernelse af nye polypper > 5 mm, medens der ikke er indikation for at fjerne alle synlige mindre polypper, idet dette medfører risiko for udbredt ardannelse med nedsat rektal compliance og deraf følgende afføringsproblemer. Uden kontrol vil næsten alle IRA patienter udvikle rectumcancer, men selv trods regelmæssig kontrol er der en kumuleret risiko for cancerudvikling på 32 % efter 40 år. En rectumcancer efter IRA vil dog forudsat regelmæssig endoskopi næsten altid blive diagnosticeret i et tidligt stadium. og prognosen er derfor god. Proktokolektomi med ileoanal J-pouch (JP) indebærer fjernelse af både colon og rectum med bevarelse af den anale sfinkter. De nederste ca. 25 cm af terminale ileum omdannes til et J-formet reservoir (J-pouch), som anastomoseres til anus. Ved denne metode reduceres risikoen for fremtidig polypdannelse i rectum meget betydeligt, men ikke totalt. Ulempen ved metoden er, at operationen udføres i to seancer, idet der ved den første operation med kolektomi og konstruktion af ileoanalpouchen anlægges en midlertidig ileostomi for at nedsætte risikoen for infektiøse komplikationer. Ileostomien nedlægges ved en fornyet operation 3 måneder senere. Det endelige funktionelle resultat opnås gradvist efter 6-12 måneder og indebærer bevarelse af fuld kontinens og i gennemsnit 5-6 daglige afføringer uden imperiøsitet hos mere end 90 %. Det funktionelle resultat er bedst og opnås hurtigere, jo yngre patienten er. Risikoen for peroperativ nervelæsion med deraf følgende seksuel dysfunktion eller vandladningsgener er < 1 %. 8

9 Total proktokolektomi med fjernelse af sfinkterapparatet og permanent ileostomi anvendes nutildags kun ved anal sfinkterinsufficiens eller hos de få patienter, som allerede har udviklet en lavtsiddende rectumcancer. Risikoen for peroperativ nervelæsion med deraf følgende seksuel dysfunktion eller vandladningsgener er lidt større end ved JP. Valg af operationsmetode bør ske i samråd med patienten (forældrene) efter grundig information mundtligt og skriftligt (patientinformationsbrochure). Valget sker på basis af patientens alder, polyposens sværhedsgrad (antal polypper, udbredning i colon/rectum, dysplasigrad), familieanamnesen (herunder antallet af kolorektale adenomer hos de nærmeste afficerede familiemedlemmer), og lokalisationen af patientens mutation i APC-genet. Hos kvinder er fertiliteten efter JP (men ikke IRA) let nedsat, men dog i langt mindre grad end ved ulcerøs kolit. Fertilitetsproblemet bør drøftes med patienten, og i nogle tilfælde kan IRA vælges som en midlertidig løsning mhp. en senere reoperation med konvertering til JP, når patienten har fået sine ønskede børn. De generelle retningslinier er: IRA: Alder < ca. 25 år, < ca. 20 rektale adenomer < 5 mm og en familieanamnese forenelig med en fredelig fænotype, herunder "attenuated FAP" = AFAP. JP: Patienter, som ikke opfylder kriterierne for IRA. Behandling af ekstrakoloniske manifestationer Desmoider i bugvæggen og i periferien behandles primært kirurgisk, og recidivhyppigheden er ringe efter radikal excision inkl. en 2 cm fri rand. Evt. må der indlægges net. Elektiv kirurgisk fjernelse af intra- eller retroperitoneale desmoider frarådes generelt pga. diffus vækst omkring større centrale kar, som indebærer stor risiko for alvorlige peroperative komplikationer med livstruende blødning, samt en betydelig risiko for korttarmssyndrom. Desuden er recidivtendensen meget høj selv efter radikal excision. I tilfælde af tyndtarmsileus anbefales det derfor at undlade forsøg på resektion af desmoidet og i stedet anlægge en eller flere entero-enterostomier. Ureterkompression kan nødvendiggøre oplæggelse af J-J kateter. 9

10 Elektiv medicinsk behandling af store intra- eller retroperitoneale desmoider forsøges primært med sulindac (Clinoril ) 200 mg x 2 (aktuelt ikke på markedet i Danmark og kræver enkelttilladelse og fremskaffelse fra udlandet) kombineret med enten Tamoxifen (20-40 mg x 1) eller Toremifen, som medfører komplet eller partiel remission hos omkring halvdelen uafhængigt af evt. østrogenreceptor positivitet i desmoidtumoren. Ved manglende virkning kan man hos patienter med et stort hastigt voksende og evt. livstruende desmoid med afklemning af tyndtarmen overveje henvisning til onkologisk afdeling mhp. cancerkemoterapi med adriamycin/doxyrubicin, som dog indebærer risiko for alvorlige bivirkninger. Ventrikeladenomer bør fjernes endoskopisk. Duodenale adenomer i Spigelman stadium I-III observeres under regelmæssig endoskopisk kontrol inkl. biopsitagning jf. nedenstående kontrolprogram. Ved Spigelman stadium IV eller blot svær dysplasi bør der foretages endoskopisk ultralydskanning for at udelukke invasiv vækst, hvorefter man tilstræber komplet polypektomi med argonbeaming og EMR. Hvis dette ikke er muligt og i tilfælde af hurtigt recidiv med Spigelman stadium IV, bør kirurgisk behandling drøftes med patienten. Behandlingen består i pylorusbevarende duodenektomi, som udføres på Rigshospitalet, afd. C. Duodenalt karcinom behandles med pankreatiko-duodenektomi a. m. Whipple. Osteomer. Radiologisk påviste få mm store osteomer i ansigtsskelettet kræver ingen behandling, medens store klinisk påviselige osteomer kan fjernes kirurgisk (henvisning til Plastikkirurgisk eller Kæbekirurgisk afdeling), såfremt de giver funktionelle eller kosmetiske problemer. Epidermoidcyster kan excideres. 10

11 Kontrol Gastroduodenale adenomer Ventrikeladenomer bør fjernes og kontrolleres ved gastroskopi med 1-2 års mellemrum afhængig af størrelse og dysplasigrad. Duodenale adenomer. Intervallet mellem kontrolgastroskopier med biopsier afhænger af Spigelman stadiet: Stadium O: Stadium I-II: Stadium III: Stadium IV: 5 år 3 år 1-2 år Endoskopisk ultralydsskanning for at udelukke invasiv vækst, og herefter endoskopisk polypektomi og argonbeaming og evt. EMR. Er dette ikke teknisk muligt eller ved hurtigt recidiv, bør patienten tilbydes profylaktisk pylorusbevarende duodenektomi. Samme program anbefales ved svær dysplasi alene. Desmoid Kontrol af vækst anbefales med 3-6 måneders mellemrum ved klinisk undersøgelse og MR-skanning. Efter IRA Omkring 3 måneder efter operationen foretages sigmoideoskopi, som ofte viser en spontan regression af adenomerne, som kan vare flere år. Det anbefales kun at fjerne polypper > ca. 5 mm med slynge og argon- beaming. De største polypper sendes til histologisk undersøgelse. Herefter anbefales regelmæssig og livslang endoskopisk kontrol med intervaller fra 3 op til højst 12 måneder, afhængig af antal, størrelse og dysplasigrad. Som tidligere nævnt bør man ikke tilstræbe en totalt polypfri rectum, da multiple koagulationer på lang sigt giver risiko for funktionelle problemer pga. tiltagende ardannelse, samt vanskeligheder ved evt. reoperation med konvertering til JP. Udvikles der svær dysplasi bør snarlig rectumfjernelse og konvertering til JP drøftes med patienten. Fertiliteten er ikke nedsat efter IRA, og graviditet og fødsel forløber normalt. 11

12 Efter JP Der anbefales livslang kontrol én gang årligt med sigmoideoskop på grund af risikoen for adenomdannelse i pouchen og svarende til den pouch-anale anastomose. Efter JP er fertiliteten nedsat, formentlig på grund af adhærencedannelse. Som hovedregel tilrådes fødsel ved sectio for at undgå risikoen for sfinkterruptur og deraf følgende inkontinens. Profylaktisk undersøgelse af risikopersoner Når polypose er konstateret hos en patient bør patienten og hans/hendes søskende, børn og forældre (risikopersonerne) tilbydes DNA-analyse. 1. Familier med kendt APC-mutation Risikopersoner tilbydes DNA-analyse, som med 100 % sikkerhed kan afklare, om den pågældende er genbærer eller ej. Risikopersonen henvises til klinisk genetisk rådgivning på et af de regionale kliniske genetiske centre (Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, Vejle Sygehus, Odense Universitetshospital,, samt i Østdanmark i Polyposeregistret på Hvidovre Hospital). I forbindelse med den første samtale tilbydes DNA-analyse, og der tages evt. blodprøve. Når svaret foreligger informeres risikopersonen af den kliniske genetiker om resultatet og konsekvenserne i forbindelse med en fornyet samtale. Ikke-genbærere kontrolleres ikke yderligere med endoskopi, medens genbærere henvises til en af de kirurgiske afdelinger (Hvidovre, Odense, Århus og Aalborg) som varetager behandling af FAP, mhp. sigmoideoskopi én gang årligt indtil adenomudvikling. Ved AFAP udføres sigmoideoskopi i 12 års alderen, og i 15 års alderen koloskopi, som fra 20 års alderen bør udføres én gang årligt og livslangt. Den kombinerede klinisk genetiske rådgivning og DNA-analyse kræver kaution til den regionale klinisk genetiske afdeling. Kautionen søges af den praktiserende læge eller den lokale kirurgiske afdeling. Når kautionsbevillingen foreligger, fremsendes den sammen med en henvisning til den regionale klinisk genetiske afdeling (se adresseliste på side 15). 12

13 2. Familier uden kendt mutation Risikopersoner følges med sigmoideoskopi hvert andet år fra omkring års alderen. Ved den første undersøgelse foretages evt. blot eftersyn af de nederste ca. 10 cm for at vænne barnet til undersøgelsen. Derefter udføres regelmæssig sigmoideoskopi hvert andet år til det 40. år og herefter med 3-5 års mellemrum til det 60. år, hvorefter risikoen for adenomudvikling er så ringe, at kontrollen kan ophøre. Undersøgelsen foretages ambulant efter udrensning med 240 ml klyx to timer før skopien. Undersøgelsen kan foretages i kirurgisk speciallægepraksis eller på en kolorektalkirurgisk afdeling. Polyposeregistret udbeder sig resultatet (kopi af journalkontinuation) tilsendt per fax på Der er ikke grund til primært at foretage koloskopi, da adenomerne næsten altid udvikles først i rectum - koloskopi udføres derfor først, når der er udviklet adenomer over rectumniveau. Da sygdommen som nævnt aldrig springer en generation over, er der kun grund til at undersøge børn af en patient med polypose, og ikke børnebørn. Registrering Polyposeregistret på Hvidovre Hospital blev oprettet i 1971 og ledes af overlæge Niels Jespersen. Helle Højen er registrets sekretær. Registret omfatter oplysninger om alle danske polyposepatienter og disses familiemedlemmer. Formålet med registret er: at koordinere den forebyggende undersøgelse og behandling af medlemmer af polyposefamilier, således at alle der kan have arvet sygdommen bliver undersøgt og opereret i tide. at tilbyde information og rådgivning om sygdommen til polyposepatienter, deres familiemedlemmer og til læger. at fungere som basis for forskning i sygdommen. Registret deltager i internationalt samarbejde gennem medlemskab i International Society of Gastrointestinal Hereditary Tumours (InSiGHT). Polyposeregistret henvender sig ikke uopfordret direkte til polyposepatienter eller familiemedlemmer, kun via egen læge eller lægerne på den behandlende afdeling. Oplysningerne i registret anvendes udelukkende til ovennævnte formål og oplysninger om enkeltpersoner videregives ikke til andre end lægelige instanser uden tilladelse fra patienten selv. Registret er godkendt af Videnskabsetisk Komité og af Datatilsynet. 13

14 Registret udbeder sig venligst løbende oplysninger fra egen læge eller den behandlende kirurg om ny udvikling (fx operation) hos patienterne, således at registret kan holdes løbende opdateret. En patientinformationsbrochure er udarbejdet i samarbejde mellem registret, Kræftens Bekæmpelse og Polyposepatientforeningen. Brochuren kan rekvireres i Polyposeregistret, og den kan også læses på Kræftens Bekæmpelses website www. cancer.dk Polyposepatienter, familiemedlemmer og læger er velkomne til at henvende sig om polyposespørgsmål til: Polyposeregistret Gastroenheden, Kirurgisk sektion, afsnit 435 Hvidovre Hospital, 2650 Hvidovre Tlf Fax Klinisk genetisk rådgivning Henvisning til klinisk genetisk rådgivning afhænger af patientens bopæl: Region Nordjylland Region Midtjylland Klinisk Genetisk Afdeling Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus Syd Klinisk Genetisk afdeling Hobrovej 49D 1. sal Nørrebrogade 44, bygning Aalborg 8000 Århus C Tlf.: / Tlf Region Syddanmark Region Syddanmark Sygehus Lillebælt - Vejle Klinisk Genetisk afdeling Klinisk Genetisk afdeling Odense Universitetshospital Kabbeltoft 25 Sdr. Boulevard Vejle 5000 Odense C Tlf.: Tlf Fax:

15 Region Hovedstaden og Region Sjælland Polyposeregistret Gastroenheden, Kirurgisk sektion Hvidovre Hospital Kettegård Alle 2650 Hvidovre Tlf Fax Patientforening Interessegruppen FAP er oprettet under stomiforeningen COPA med støtte af Kræftens Bekæmpelse. Formålet er at skabe et forum, hvor fælles problemer og spørgsmål om polypose kan drøftes. Henvendelse til gruppen kan ske til Susanne Jakobsen, Elsdyrvej 15, 6000 Kolding, eller på mail adressen: susanne. Oplysninger findes også hos Kræftens Bekæmpelse på 15

16 Hvidovre Hospital Gastroenheden, kirurgisk sektion Polyposeregistret Kettegaard Alle Hvidovre 16 Telefon:

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose, behandling og kontrol Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group Indhold Sygdommen... 3 Spigelman klassifikation...

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

UNDERSØGELSESPROGRAM

UNDERSØGELSESPROGRAM 35 UNDERSØGELSESPROGRAM Symptomer De hyppigste symptomer på KR er blødning per rectum og ændret afføringsmønster. KR giver oftest først symptomer sent i forløbet, og symptomerne er ofte uspecifikke. Højresidige

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Undersøgelsesprogram Gælder fra: 15. oktober 2012 Justeret af LHI 15. april 2015

Undersøgelsesprogram Gælder fra: 15. oktober 2012 Justeret af LHI 15. april 2015 DG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL ANER Rekommandationer Patienter med gennemsnitlig KR-risiko og symptomer på KR bør afhængig af detaljerede symptomer primært have

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital

Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital 1 Redaktionskomité Steffen Bülow (ansvarshavende) Henrik Harling Per Gandrup Henrik Christensen Anders Jakobsen Forfattere DCCG Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer

Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer Danish Colorectal Cancer Group www.dccg.dk 4. udgave 2009 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup Anders Glenthøj Henrik

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling Behandling af tarmkræft i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling August 2004 Indholdsfortegnelse 1 Faktiske forhold i Danmark 10 1.1 Baggrund 10 1.2 Patientforløb 10 1.2.1 Henvisning 11 1.2.2 Endoskopi

Læs mere

Vejledning til epilepsikirugisk forløb i børneambulatoriet

Vejledning til epilepsikirugisk forløb i børneambulatoriet Vejledning til epilepsikirugisk forløb i børneambulatoriet Booking Det er professor Peter Uldall der er kontaktlæge for de børn der henvises til, og er under, udredning i epilepsikirurgisk regi her på

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2012 (Perioden 1. januar - 31. december 2012) Endelig udgave

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsr apport 2004 Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2004 Dansk Kolorektal Cancer Database

Læs mere

Anlæggelse af J-Pouch

Anlæggelse af J-Pouch Anlæggelse af J-Pouch Århus Universitetshospital Kirurgisk afdeling P Afsnit P260 Tlf. +45 7846 7537 Tage-Hansens Gade DK-8000 Århus C www.afdp.auh.dk J-pouch anlæggelse og forløb Formålet med denne patientinformation

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

har dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse.

har dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse. Reflukssygdommen Mikael Støckel Overlæge dr. med. Gastroenheden, Kirurgisk sektion Herlev Hospital Baggrund Reflukssygdommen betegner de symptomer og komplikationer som er relateret til refluks af ventrikelindhold

Læs mere

Information om pouch

Information om pouch Information om pouch 2 Forord Denne pjece henvender sig til dig som på grund af Colitis Ulcerosa (CU) eller Familiær Adeno Polypose (FAP) overvejer at få en pouch. Denne pjece er tænkt som et supplement

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2009 Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2009 DCCG, 2011 Grafisk produktion:

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Information om maveplastik

Information om maveplastik Information om maveplastik Hvem kan have glæde af en maveplastik? Der findes fire væsentlige årsager til slaphed af huden på maven: Alder Med alderen mister huden sine elastiske egenskaber. Dette sker

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Kræft i tyktarm og endetarm

Kræft i tyktarm og endetarm Medicinsk Teknologivurdering 2001; 3 (1) Kræft i tyktarm og endetarm Diagnostik og screening Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering M T V Medicinsk Teknologivurdering 2001; 3 (1) Kræft i tyktarm

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE D. 21. JUNI 2011 I ODENSE

REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE D. 21. JUNI 2011 I ODENSE REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE D. 21. JUNI 2011 I ODENSE Til stede: T. Agner, R.Gniadecki, M. Heidenheim, Peter H. Andersen, Sanne Buus og observatør for DDO S. Vissing. 1) Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Dansk Lever-Galdevejscancer Database (DLGCD) Brugermanual. Version 1, 20. maj 2015

Dansk Lever-Galdevejscancer Database (DLGCD) Brugermanual. Version 1, 20. maj 2015 Dansk Lever-Galdevejscancer Database (DLGCD) Brugermanual Version 1, 20. maj 2015 Indhold Adgang til databasen... 3 Login... 5 Startbilleder efter login... 6 Oprettelse af patentforløb... 8 Generelt om

Læs mere

Informationshæfte Colitis ulcerosa

Informationshæfte Colitis ulcerosa Informationshæfte Colitis ulcerosa Indholdsfortegnelse Forord...3 Colitis ulcerosa...4 Hvad er colitis ulcerosa?...4 Hvad er colon og dens funktion?...5 Ændres colons funktion ved colitis ulcerosa?...5

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. Deltagerinformation Protokol inkl. Protokoltillæg 1 nr. CFEM345D2411 dateret 26-jan-2006. Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. De Videnskabsetiske Komiteér

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere