Socialstyrelsen, Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning

Transkript

1 Socialstyrelsen, Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning STATUSRAPPORT: LIVET TILBAGE, AFSLUTTENDE RAPPORT Skal bruges til rapportering for tilskud, hvor der ikke er angivet SMART-mål i ansøgningen Formål Statusrapporten skal give viden om resultater af de projekter, der støttes via tilskud fra Socialstyrelsen, Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning. Resultatet af indsatserne skal danne grundlag for en øget kvalitet af de sociale tilbud. Krav Skemaet skal udfyldes elektronisk. Skemaet skal sendes til Puljestyring elektronisk via Puljeportalens funktion Indsend ekstra information, hvis ansøgningen er oprettet via portalen. For øvrige tilskud skal rapporten indsendes til tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk. I emnefeltet skrives kun journalnr. Regnskaber skal ligeledes indsendes via Puljeportalens funktion Indsend ekstra information, hvis ansøgningen er oprettet via portalen. For øvrige tilskud skal regnskab mv. indsendes til mailadressen tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk Rapporten skal have et omfang på 6-10 sider med størst vægt på besvarelse af spørgsmål 3-5. Generelle oplysninger Projektets titel: Livet tilbage Journalnummer: Pulje (udfyldes kun for ansøgningspuljer): Rådgivnings og samværstilbud for mænd i krise Ansøger: Navn KFUM s Sociale Arbejde Gadenavn, nr. Højskolevej 3, Strib Postnr. & By 5500 Middelfart Telefonnummer info@kfumsoc.dk Ansvarlig for tilskuddet: Morten Skov Mogensen Kontaktperson (er) og person, der har udfyldt skemaet: Navn: Birgitte Bjerre Gadenavn, nr.: Højskolevej 3 Postnr. & By: 5500 Middelfart Tlf. nummer: CVR-nr.: Påbegyndt: d. 01/ 05 år: 2015 Afsluttet: d. 31 / 12 år: 2018 eller CPR-nr.: -

2 Tilskuddets størrelse: Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År I alt Rapporttype: Afsluttende Årsrapport Emneord (udfyldes af Puljestyring): Projektår for rapport: Beskriv projektets målgruppe: Hvem er målgruppen?: Projektets målgruppe er mænd i krise, der opfylder følgende kriterier: Alder: år Ikke en del af behandlingssystemet ikke psykisk syge, psykisk syge men ikke udredt og/eller i behandling i psykiatrien eller i aktiv misbrugsbehandling eller andet. I en eksistentiel krise ofte fremkaldt af noget akut: økonomisk nedtur, fyring, frafald på uddannelse, opsagt bolig, skilsmisse, børnesag, dødsfald mm. Boligproblemer enten uden bolig og bosiddende hos venner/familie, med store vanskeligheder ved at bo i egen bolig, hjemløs eller bosiddende på en 110 institution. Hertil kommer kriterier som målgruppen besidder i varierende grad: Ofte ikke tillid til systemet har ingen, eller dårlige erfaringer med at have søgt hjælp (måske uden at få den), eller har været i konflikt med myndigheder. Psykisk ustabile, måske misbrugende, måske med uopdagede psykiske lidelser eller personlighedsforstyrrelser. Ofte svingende eller depressive, aggressive eller opgivende. De har mange eksistentielle problemstillinger, der ofte bunder i vanskelige opvækstvilkår, få sociale og mentale ressourcer, manglende handlestrategier over for problemer, misbrug, incest, vold eller fx psykisk sygdom. På overførselsindkomst på lave satser. Målgruppen har sammensatte problemer og vigtigst af alt ofte ikke noget netværk eller er på vej til at miste det netværk, de har. Deres relationer er svage eller ikke eksisterende og derfor er deres risiko for udsathed stor. Der er med andre ord ikke

3 aktuelt nogen til at samle dem op, støtte dem og give gode råd, hvilket gør risikoen for udsathed stor for disse mænd. Projektets målgruppe falder i to hovedgrupper: 1. Borgere der kunne være på vej ind på en 110 institution, hvis krisen/derouten fortsætter. De kan fx have tilknytning til en social cafe. Eller være borgere, som har fået tildelt foranstaltning efter servicelovens 85 i form af en kontaktperson i eget hjem, hvor hjælpen langt fra rækker og som behøver psykologisk rådgivning udover bostøtten. 2. Borgere som er indskrevet på en 110 institution. Her vil rådgivningen fx omhandle hjemløshed, misbrug, netværk og eksistentielle udfordringer. I denne gruppe ser vi, ud over de unge fra socialt marginaliserede hjem, et stigende antal unge, der kommer fra bredere sociale grupper og kun i begrænset grad har udsatte forældre. Det er unge der selv i deres ungdomsliv udvikler psykisk sygdom og/eller misbrug. (Lars Benjaminsen) Hvor stor er målgruppe? Projektets målgruppe er svær at fastlægge størrelsen på. Ifølge seneste hjemløsetælling er der ca hjemløse, hvoraf de 75 % er mænd. Hertil kommer alle de mænd der mistrives i eget hjem og de som er i eksistentiel krise. Er der i projektperioden sket afvigelser i målgruppen og dennes størrelse? Ja. Hvis Ja, oplys hvorfor og hvordan? Hjemløse problemet i Danmark er stærkt stigende. Hvor mange brugere er der i projektet? Gennem hele projektperioden har vi hjulpet 259 brugere. Hvor mange af hvert køn? Hankøn 195 Hunkøn 0 2 Beskriv projektets formål: Hvilket problem skal projektet løse? Projektets formål er via gratis psykologisk rådgivning at støtte mænd i krise til at kunne håndtere egen livssituation og reetablere relationer til familien, netværk og samfundet i øvrigt og dermed mindske mændenes risiko for udsathed. Ifølge projektbeskrivelse var formålet at Vi hjælpe mindst 35 brugere pr. rådgivningssted pr. år, hvilket på 3 rådgivningssteder vil sige 105 brugere pr. projektår. I hele projektets løbetid vil vi hermed kunne hjælpe 315 brugere. Vi fik ikke hele det ansøgte beløb og måtte nedjustere til 2 rådgivningssteder i stedet for 3 - og ændre formålet til at hjælpe mindst 35 brugere pr. rådgivningssted pr. år, hvilket på 2 rådgivningssteder vil sige 70 brugere pr. projektår. I hele projektets løbetid vil vi hermed kunne hjælpe 210 brugere. Er der sket afvigelse i projektets formål? Nej Hvis Ja, oplys hvorfor og hvordan?

4 3 Beskriv projektets resultater: Hvilke resultater har projektet nået? Projektet har, trods udfordringer undervejs, nået og overgået målkrav, både hvad angår deltagerantal og tilfredshed. De mange mænd, der har gennemgået et samtaleforløb, føler sig alt overvejende meget godt hjulpet. Samlet set har vi gennemført 259 forløb, mod forventet 210 I projektets første periode frem til Antallet af brugere har i perioden været 64, mod forventet 70. Vi havde forventet et gennemsnit på 10 samtaler i hvert forløb. Første rådgivningssted, Lemvig: 36 brugere i forløb med gennemsnitlig 7 samtaler Andet rådgivningssted, Slagelse: 28 borgere i forløb med gennemsnitlig 4,1 samtaler. Den væsentligste årsag til de kortere forløb er, at brugerne i Slagelse er meget dårlige og ofte misbrugende, med store psykiske vanskeligheder/diagnoser og ustabile i deres fremmøde og det var vanskeligt at få borgere udefra til at komme på forsorgshjemmet. I projektets seneste periode I august 2016 ændrede vi registreringssystem til FIT fordi det system vi brugte, viste sig ikke var præcist nok. (Se nærmere beskrivelse i statusrapporten ) Det nye system er langt mere præcist og giver os flere informationer, særligt fordi der nu måles ved hver rådgivningssamtale. Hertil kommer, at vi fik tilladelse til at udvide Slagelse-rådgivningen til også at omfatte Frederiksberg i foråret Vi har i en periode fra sensommeren 2016 (hvor vi indfasede FIT) haft 195 afsluttede forløb. Vores samlede resultater opgøres ud fra de 195 forløb vi har registreret i FIT, da det ikke har været muligt at bruge resultaterne fra de første 64 forløb. Om de 195 afsluttede forløb kan vi sige, at et forløb gennemsnitligt har varet 3,34 måneder og har indeholdt gennemsnitlig 5,53 samtaler. Drop-ud-procenten er på 20,8 (og faldende) hvilket ganske godt beskriver, at en del af målgruppen ikke magter at deltage i rådgivningsforløb, fordi de er ustabile og en del lider af psykiske problemer og misbrug i større eller mindre omfang. Drop-ud-procenten forklarer også det relativt lave gennemsnitligt antal samtaler (5,53), da en del af de, der dropper ud, kun har en enkelt eller højest 2 samtaler trækker det gennemsnittet ned. Antallet af samtaler for de succesrige forløb ligger dermed noget højere mellem 3 og 22 samtaler pr. forløb. Vi kan også se, at antallet af samtaler pr. forløb har været stigende og det tilskriver vi, at vores screening og forventningsafstemning med brugerne bliver bedre og at vi bedre formår at drage nytte af FIT målinger på samarbejde og relevans. Gennemsnitstiden for et forløb er stigende og ligger på 2,34 måneder. Længden ligger højere for de succesfulde forløb. Det afspejler, at et relationelt samtaleforløb gerne må tage tid, så der er tid til refleksioner, op og ned ture, og at implementere den nye viden, samtalerne kan bibringe brugeren og rådgiveren. FIT rapporten for projektperioden fra til vedlægges. Resultaterne af vores målinger er behæftet med usikkerhed over et par måneder i efteråret 2016 i forbindelse med overgang til FIT. Hvis ikke alle forventede resultater er nået, oplys da årsagen hertil:

5 Hvilke forandringer har projektet medført for målgruppen? Når brugerne er startet i forløb, har de i den første samtale vurderet, at de gennemsnitlig ligger på et trivselsniveau på en score på 15,82 ud af 40 mulige. Helt almindelige gennemsnitsmennesker, uden voldsomme problemer, vil score 25 eller derover så hermed får vi bekræftet, at brugerne som udgangspunkt er i dårlig trivsel. Dette afspejler måske mange års misbrug, depression, social isolation eller lignende. De befinder sig på et bosted eller opsøger tilbuddet af tungtvejende grunde. Ved afslutningen af forløbene har brugerne gennemsnitlig hævet sig, og vurderer deres trivsel til 25,79 altså en stigning på 9,97 i score. Det vil sige, at brugerne gennemsnitlig har vurderet en 63 % forbedring i trivsel. Det fortæller os, at vores brugere har det skidt, når de kommer, men at de faktisk gennem rådgivningsforløbene får en væsentlig mere positiv vurdering af deres egen trivsel. Af de 195 afsluttede forløb har 73 % af brugerne placeret sig en den succesfulde del af feltet, hvilket betyder, at de betragter rådgivningsforløbet som en succes. Sammenfattende vurdering: Borgere på bosteder for hjemløse og sociale cafeer kan drage stor nytte af rådgivningsforløb, der over en periode tilbyder samtaler, hvor brugeren indgår en god relation med rådgiverne, medvirker til at konkretisere egne behov og løbende justerer forventninger, selvforståelse og fremtidsønsker og planer. Tilbuddet om rådgivningsforløbet Livet Tilbage er unikt, fordi det er knyttet til en ramme hvor brugerne i forvejen har en relation og har mødt forståelse og hjælp. Dermed er der fra begyndelsen, bygget en bro af tillid og personalet på bostedet kan støtte op om beboerens rådgivningsforløb, med op- og nedture, store beslutninger og mange refleksioner. Det, at forløbet er forankret på bosteder eller sociale cafeer, betyder også at Livet Tilbage har en naturlig fødekæde af nye brugere. At tilbuddet er baseret på hjælp til selvhjælp, med afsæt i brugerens egne ønsker til indhold, har stor betydning for brugernes ejerskab til og nytte af forløbene. Brugeren sætter, så at sige, selv dagsordenen. Det er væsentligt, at et forløb i høj grad er til for brugeren at der ved forløbets start indgås en form for kontrakt med forventningsafstemning, at der i samtalerne bliver talt om det, brugeren ønsker at tale om, at der følges op på tidligere samtaler, at der hele tiden justeres efter brugerens behov. Og det er meget vigtigt at rådgiveren formår at lytte og følge brugerens agenda og ønsker til indhold. De brugere der har erfaringer fra tidligere offentlige forløb, oplever at Livet Tilbage er et markant anderledes tilbud. De oplever engagement og reel interesse hos projektets rådgivere, de føler sig trygge og hørt og netop denne relation og ramme er grundlaget for, at de kan ændre på nogle af de uhensigtsmæssige mønstre, de har i deres liv.

6 At tilbuddet er anonymt, ikke kommunalt og ikke mindst selvvalgt, har stor betydning for brugernes ejerskab til forløbene. Det kan tale frit, bliver ikke refereret og det er alene dem og rådgiveren, der kender til samtalernes indhold og laver aftaler om det psykiske arbejde under og mellem samtalerne. At tilbuddet er gratis, giver borgere med meget små indkomster en mulighed for kvalificeret hjælp, som de ellers ikke havde haft mulighed for via fx læge, psykolog, ventetider og egenbetaling i et omfang denne målgruppe ikke har råd til. For at et forløb opleves som succesfyldt af brugeren, skal denne som udgangspunkt have et vist mål af motivation til forandring og til at se på sig selv og lære af fortiden. Vi har set de bedste forløb for brugere, der har taget en beslutning om, at ville skifte kurs og forholde sig til de besværligheder, det måtte medføre. Omvendt er brugere med meget misbrug, sygdom og lille motivation til at skifte kurs, ofte ikke i stand til at følge og afslutte et forløb. De overholder ikke aftaler, de glemmer osv. Men tilstedeværelsen af en rådgiver på bostedet eller den sociale cafe, har også været positivt i forhold til de mere ustabile beboere, nogle af de brugere som i første forsøg må afbryde et forløb, vender tilbage og får muligheden for et nyt forløb når de er klar. De har fået et fristed, hvor de kunne vende aktuelle kriser, konflikter eller andet for derefter at indgå mere konstruktivt i hverdagen på bostedet. Tilbuddet er tilgængeligt for og når mennesker i udsatte livssituationer, som ellers ikke får søgt hjælp, selvom et reelt hjælpebehov er tilstedeværende. Hvor mange brugere oplever, at der er sket en forandring i deres situation? Af de 195 afsluttede forløb har 73 % af brugerne placeret sig i den succesfulde del af feltet, hvilket betyder, at de betragter rådgivningsforløbet som en succes. 4 Beskriv de centrale aktiviteter i projektet: Hvilke aktiviteter har projektet udført for at opnå formålet? Projektets hovedaktivitet er et gratis tilbud om psykologisk rådgivningssamtaler og forløb på to bosteder i Danmark, under servicelovens 110: Toften i Slagelse og Borgerskolen i Lemvig. Fra foråret 2017 fik vi tilladelse til at udvide tilbuddet i Slagelse med en satellit på Cafe Paraplyen på Frederiksberg. Der har gennem hele forløbet været ansat to rådgivere på deltid, en i Slagelse (blev udskiftet undervejs) og en i Lemvig. Begge rådgivere har, ud over en socialfaglig eller sundhedsfaglig grunduddannelse, en terapeutisk efteruddannelse og begge har været optaget af en relationel tilgang og hjælp til selvhjælp i samtalerne. Understøttet af FIT. Er der sket afvigelser i forhold til de planlagte aktiviteter? Ja rådgivningen i Slagelse blev udvidet med en satellit i Cafe Paraplyen på Frederiksberg. Oplys hvorfor og hvordan:

7 Vi havde på Toften i Slagelse problemer med målgruppen fra projektets start. Beboerne var ofte for påvirkede, til at kunne deltage i et forløb. De glemte aftaler, udeblev, kunne ikke huske, hvad der var blevet talt om tidligere osv. Vi lavet et stort opsøgende arbejde, for at få brugere udefra, men det gik langsomt. Derfor søgte vi, og fik tilladelse til at udvide, så rådgiveren i Slagelse sad på Frederiksberg, den ene af de to rådgivningsdage. Lederen på Paraplyen var interesseret i projektet og aktivt opsøgende, fordi hun var i kontakt med mange borgere fra projektets målgruppe og ønskede at kunne tilbyde samtaleforløb på cafeen. Som tiden er gået, er der dog også kommet mere aktivitet i Slagelse og bl.a. er der kommet en større tilstrømning, via de fagpersoner der yder 85 støtte til borgere i eget hjem. 5 Beskriv om de opstillede mål i ansøgningen for succes er opnået: Hvordan er der foretaget måling af om målene er nået? I projektets start foretog vi målinger i et selvudviklet registreringssystem. Brugerne blev spurgt til deres trivsel via forskellige parametre og målingerne skulle foretages ved starten på samtaleforløbet, midtvejs og ved afslutningen. Desuden skulle vi opsøge brugerne et par måneder efter forløbets afslutning. Systemet viste sig, at have flere minusser og gav og ikke svar, i et omfang vi kunne bruge til noget. Fx viste systemet sig, at være dårligt til at håndtere frafald. Det var fx stort set heller ikke muligt at gennemføre målingerne et par måneder efter forløbenes afslutning, fordi vi kun kunne få kontakt med mindre end halvdelen af brugerne. Derfor besluttede vi, at overgå til FIT (Feedback Informed Treatment), som stort set stiller de samme spørgsmål vedr. trivsel, som vores egne spørgsmål. Men med FIT laves målinger i alle samtaler og der spørges også til samarbejdet mellem bruger og rådgiver. På den måde sikrede vi os at få svar og viden, også selv om brugerne kun havde få samtaler eller faldt fra. Dermed fik vi også et afprøvet, anerkendt og velegnet måleredskab, der har været nemt at arbejde med og som har givet os valide resultater. Hvem har foretaget målingen og vurderet denne? FIT målingerne udføres ved hver samtale. Brugeren udfylder elektronisk to skemaer med 4 spørgsmål med scalerede svarmuligheder (1-10). Det ene skema omhandler brugerens oplevelse af trivsel indenfor: det personlige velbefindende, nære relationer, socialt og generelt. De andet skema omhandler samarbejdet mellem brugeren og rådgiveren: relation, mål og emner, tilgang og metode og generelt. Skemaerne bruges til løbende opfølgning på, at forløbet er relevant og givtigt for brugeren og på at udpege de arbejdsfelter der er vigtige for brugeren.

8 6 Beskriv fremtidige projektplaner (udfyldes kun, hvis der er tale om årsrapport): Hvad er planerne for resten af projektperioden? 7 Beskriv plan for forankring af projektet (spørgsmål 7 og 8 udfyldes kun, hvis der er tale om afsluttende rapport): Er der gjort tiltag for at projektet kan opnå forankring? I så fald hvilke? Der er gjort flere tiltag for at forankre projektet. Først og fremmest er vores resultater meget overbevisende og derfor, er det vores hensigt, at fortsætte tilbuddet i en eller anden form. Vi arbejder pt på flere muligheder: Ifølge SATS-puljeaftalen vil puljen mænd i krise blive udbudt igen, som et 1- årigt projekt. Det er vores hensigt at søge midler i den kommende pulje. Vi arbejder i at lave en model hvor tilbuddet udbredes på flere af 100 bostederne under KFUM's Sociale Arbejde. Der ansættes rådgivere, der i større eller mindre omfang kan bruges/købes af bostederne, evt. af kommuner og andre institutioner. Den udgift bostederne/kommunerne har, til at have en rådgiver tilknyttet fx en dag om ugen, kan muligvis hentes hjem via bostedernes takstbetaling. Pt. er vi i gang med at undersøge priser og interesse. Hvad har udfaldet af forankringstiltagene været? Kendes endnu ikke men vi søger midler i den forventede pulje og arbejder sideløbende videre med egenbetalingsmodellen. 8 Beskriv om viden om projektets eksistens og/eller resultater er videregivet til andre: Er projektets eksistens og/eller resultater formidlet til andre? Til hvem, hvordan og hvornår? Vi har i hele projektperioden være opsøgende i forhold til omtale af tilbuddet til fagpersoner, der har kunnet henvise brugere til os. Vi har samarbejde med forskellige organisationer og institutioner fx Forum for mænds sundhed og Mandekrisecentret på Christianshavn, Blå Kors, Kirkens Korshær, væresteder og uddannelsesinstitutioner, sociale cafeer mm. I forbindelse med projektets afslutning har vi været i kontakt med DR mfl. fordi vi ser et stort potentiale i tilbuddet og ikke kunne se, hvordan det kunne fortsætte. Vi har skrevet til alle politiske partiers socialordførere og til socialministeren, at vi håber, der afsættes midler til denne udsatte gruppe borgerne og vi har søgt Det Obelske fond om midler til at fortsætte projektet, men har fået afslag, fordi projektet ikke har fokus på udsatte børn.