Planstrategi 2019 s s s s s s

Transkript

1 Plantrategi 2019

2 Hverdag Hvad er en Plantrategi? Plantrategi 2019 er Byrådet trategi for Egedal Kommune udvikling i de kommende år. En plantrategi er et politik dokument, hvor Byrådet fremlægger ine overordnede mål og trategier for kommunen fremtidige udvikling. Plantrategien bekriver de emner og områder, vi vil ætte ærlig foku på i Kommuneplan Denne plantrategi er amtidig Egedal Kommune Agenda 21-trategi for hvordan, vi vil bidrage til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Fællekab Bevægele Indholdfortegnele Egedal - hverdag og fællekab i bevægele...4 Helhedorienteret bæredygtig udvikling...6 Fællekab og flekibilitet...8 Udvikling og identitet...12 Miljø og anvarlighed...16 Frem mod Kommuneplan Udviklingperpektiver i Egedal...21 Smørumnedre...22 Vekø...24 Stenløe-Øltykke...26 Øltykke Stationby...28 De mindre byamfund og landbyer

3 Forord Vi tror på, at fællekab og ammenhold er vigtigt for et godt hverdagliv. Ligeom vi mener, at flekible rammer kaber mulighed for, at vi kan udfolde o og være kreative. Vi ønker at kabe et ammenhængende Egedal, hvor udviklingen bygger på de ærlige lokale potentialer og ikrer identitet og forkellighed i vore byer og i landkabet. Vi tager anvar for vore miljø og arbejder for at kabe en bæredygtig udvikling, både lokalt i Egedal og i tørre ammenhænge. Vi er indad amtidig med, at vi fortår den regionale og globale dagorden for en bæredygtig fremtid for vore amfund. For at lykke, må vi prioritere vore indat og tage politik lederkab ved at træffe de nødvendige valg, der kan ikre en bæredygtig udvikling i Egedal. For at realiere vore fælle mål for vore Egedal, med hverdag og et fællekab i bevægele og udvikling, vil vi amarbejde på tvær af politike partier, holdninger og værdier. Plantrategi 2019 er med til at kabe ammenhæng mellem vore overordnede viion, om hvordan Egedal kal udvikle ig på en bæredygtig måde, og de konkrete projekter og tiltag, der kal realiere viionen. Vi har gjordt o umage med at inddrage vore aktive borgere i arbejdet med plantrategi 2019 og derfor inviterede vi til debat og dialog om den fyike udvikling i fire forkellige områder, med udgangpunkt i områderne potentiale, karakter og udfordringer. Det blev til fire vidt forkellige møder rundt i Egedal: Ganløe hvor vi drøftede lokale potentialer i de mindre byamfund og landbyer Workhop om byrum og forbindeler mellem Egedal Centeret og Egedal Station Byvandring gennem bymidten i Øltykke Stationby Oplæg og debat om udviklingen omkring Kildedal Station i Smørumnedre I møderne deltog omkring 200 borgere, erhvervdrivende, foreninger og intereeorganiationer. Vi havde en rigtig god dialog om udviklingen af Egedal, om gav o nye perpektiver, ideer og viden om lokalområderne. Nu er vi klar til at fremlægge vore Plantrategi 2019, om i høj grad er blevet til med input og hjælp fra vore aktive og iniatiativrige borgere. Vi glæder o til det fortatte amarbejde om at realiere Plantrategi Med venlig hilen Byrådet 3

4 Egedal - hverdag og fællekab i bevægele Plantrategi 2019 tager udgangpunkt i Byrådet viion for Egedal og omætter viionen til konkrete mål og retning for Egedal fremtidige udvikling. Med viionen ønker vi, at alle kal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangpunkt i fællekaber, udvikler de tyrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Frederikund Hillerød Viionen lyder: Egedal - hverdag og fællekab i bevægele Muligheder for alle Let adgang til arbejde Energi og miljø i balance Mangfoldighed i den nære kultur og natur Rokilde Egedal København Egedal placering i Hovedtadregionen, Fingerplan Hverdag Hverdagen kal fungere for familier, børn, unge og ældre i Egedal. Det kal være muligt at få arbejdliv til at harmonere med tid til det ociale liv med familie, venner, bolig og fritidintereer. Fællekab Fællekaber finde på mange niveauer, - på arbejdpladen og i landbyen, omkring koler og dagintitutioner eller på villavejen. Fællekaber kommer ikke af ig elv og er i høj grad baeret på frivillighed. Med fællekaber kan vi bedre overkomme nogle af hverdagen udfordringer. Vi kal vedligeholde vore relationer men ogå udvide og kabe nye fællekaber på tvær af alder og byer. Vi kal etablere unde, aktive og grønne byer, hvor menneker trive og kan bo i alle livet faer. Der kal være kultur- og fritidtilbud til alle aldre, å vi vedbliver at være et oplagt ted at boætte ig for Hovedtaden arbejdkraft. Bevægele Bevægele betyder, at kommunen udvikler ig. Egedal afprøver nye løninger, vi udvikler den offentlige ervice. Vi arbejder tværfagligt og i nye ammenhænge, hvor ekempelvi kultur og erhverv piller ammen på nye måder. Vi har mod til at tænke i nye baner og anvende den nyete teknologi. I Egedal bygger vi fremtiden på de unde og aktive valg. Vi kal ogå være i bevægele rent fyik. 4

5 Egedal Kommune begynder, hvor torbyen holder op, og hvor de torlåede og varierede landkaber begynder. Kommunen har godt indbyggere, boliger og arbejdplader. Egedal Kommune er en del af Hovedtadregionen og ligger i Frederikundfingeren. Vi har nærheden til natur og åbne landkaber amtidig med, at torbyen liv, opleveler og kulturelle tilbud er indenfor rækkevidde med kun godt 35 minutter til Rådhupladen. Vi amarbejder på tvær af hele regionen og deltager aktivt i tværkommunale og regionale projekter. Egedal Kommune er amtidig en del af Greater Copenhagen, et amarbejde mellem kommuner og regioner i Skåne og Øtdanmark, der har til formål at kabe vækt og udvikling i en amlet metropol. Landkabet Egedal har et unikt, varieret og åbent landkab, om vi både kal bekytte og benytte. Vi kal bruge naturen til opleveler og bevægele amtidig med, at vi værner om de landkabelige, kulturelle og naturmæige værdier og ikrer landbruge rolle om forvalter af det åbne land. Skenkelø Nordbyen Sperretrup Byområderne Stationbyerne ligger om perler på en nor lang S-banen, adkilt af grønne trøg og uppleret af en række landbyer og mindre byamfund i det åbne land. Egedal har tore arealer til byudvikling til både boliger, erhverv, offentlig ervice og fritidformål. Byudviklingen knytter ig iær til de fire tationbyer lang banen. Bureø Slaglunde Øltykke Stationby Stenlille Ganløe Egedal By Svetrup Tangbjerg Stenløe - Øltykke Søum Knardrup Kildedal Værebro Vekø nord Stenløe yd Vekø Infratrukturen Tvær gennem Egedal løber S-banen, Frederikundvej og Rute 6, om kaber forbindele til reten af Hovedtadområdet. Et finmaket vej- og tinet binder byerne ammen og giver adgang til de tørre byer. Vekø yd Hove Kong Svend Høj Smørumovre Smørumnedre Byudviklingområder Stationbyer Eng, lavbund og vådområder Nybølle Ledøje Perpektivområder Mindre byamfund, landbyer og ommerhuområder Skovområder 5

6 Helhedorienteret bæredygtig udvikling FN verdenmål De nye verdenmål blev vedtaget på FN-topmødet i 2015 og ætter en ambitiø dagorden for en mere bæredygtig udvikling for både menneker, miljø og vore planet. Verdenmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, om forpligter alle medlemlande til at: Afkaffe fattigdom og ult i verden Reducere uligheder og ikre undhed til alle Sikre god uddannele og antændige job Skabe mere bæredygtig økonomik vækt De fokuerer ligelede på at fremme fred og ikkerhed og tærke intitutioner og på at tyrke internationale partnerkaber. FN 17 verdenmål for en bæredygtig udvikling Helhedorienteret foku på bæredygtig udvikling Vi har i Plantrategi 2019 arbejdet med FN verdenmål ud fra et helhedorienteret perpektiv, med lige tor vægtning af ocial, økonomik og miljømæig bæredygtighed. Verdenmålene har ålede været overligger for vore trategike tilgang til Egedal udvikling og fyike planlægning. Plantrategi 2019 ætter foku på ni konkrete verdenmål. Under de enkelte temaer i trategien fremgår det hvilke af verdenmålene, der er foku på. Vi arbejder amtidig videre med verdenmålene i kommunen øvrige politikker og handlingplaner. Socialt Fællekab og flekibilitet Økonomik Udvikling og identitet Lokal Agenda 21 Egedal Agenda 21-trategi er fuldt integreret i Plantrategi Vi har at konkrete mål for de enkelte temaer, om er med til at ikre Egedal bidrag til en bæredygtig udvikling. Vi har i Egedal foku på, at: Miljø og anvarlighed Miljømæigt Udvikle og omdanne vore byområder, å de får hver dere unikke og lokale identitet. Mindke miljøbelatningen ved at reducere energiforbruget, bruge mere vedvarende energi og øge genanvendelen af reourcerne. Styrke den biologike mangfoldighed med innovativ drift og vedligeholdele af de grønne områder. 6

7 Tre temaer ætter retningen Plantrategien tre tværgående temaer omfatter Byrådet ærlige fokuområder og ikrer amtidig en helhedorienteret bæredygtig udvikling i Egedal. Udvikling og identitet Økonomik bæredygtighed handler om fortat at ikre vækt og udvikling. Fællekab og flekibilitet Social bæredygtighed handler om menneker velbefindende nu og for fremtidige generationer. Det handler om fællekab, undhed, lighed og retfærdighed. Derfor arbejder vi med at ikre gode rammer for tærke fællekaber, undhed i hverdagen, muligheder for et aktivt liv og at ikre en mangfoldig natur. Økonomik Derfor arbejder vi med identitet i byamfundene, udvikling af bymidter og byområder, varierede boligformer og en tærkere og mere målrettet erhververvice. På den måde er vi robute, når der optår udfordringer. Socialt Miljømæigt Miljø og anvarlighed Miljømæig bæredygtighed handler om at forvalte naturreourcer og arealer på en anvarlig måde. Derfor arbejder vi med grøn omtilling, hvor der er foku på energi og klimatilpaning, en cirkulær tilgang til vore reourcer, let adgang til arbejde, tranport og fritidaktiviteter, og nye digitale løninger. På den måde overdrager vi en planet, om fremtidige generationer kan leve på. 7

8 Fællekab og flekibilitet Initiativrige menneker driver et væld af lokale aktiviteter, hvor familier, erhvervliv og lokalamfund trive. Brandingtrategi 2017 Gode rammer for et tærkt fællekab Egedal Kommune borgere er, med hver dere hitorie og baggrund, med til at kabe unikke fællekaber. De kaber livet i byerne, ammenholdet i hverdagen og de nære relationer gennem livet. Vore mange omorgfulde og reourcetærke borgere kan og vil gerne gøre en forkel for hinanden og for ig elv. Vi ønker at undertøtte det frivillige engagement, hvor borgerne hjælper hinanden og danner nye fællekaber på tvær af alder, baggrund, køn og intereer. Samtidig vil vi ikre, at vore byer, byrum og mødeteder udforme, å der kabe mulighed for uformelle og uforudete møder, hvor der kan kabe nye relationer og ammenhold, der kan være med til at øge livkvalitet og trivel. Egedal Kommune har i de enete år haft et tort foku på undhed og forebyggele gennem projekt Sund Egedal, om netop handlede om at kabe rammerne for at gøre det lettere for kommunen borgere at leve undt og træffe unde valg i hverdagen. Vi vil ogå i de kommende år have foku på at udvikle rammerne for det unde hverdagvalg i tråd med Egedal Kommune Sundhedpolitik. Vi ønker fortat, at det ker i et tæt amarbejde med borgere, foreninger og kulturliv. Deuden vil vi fokuere på, hvordan de forkellige byrum og fællekaber kan være med til at fremme vore mentale og ociale undhed. Sundhed i hverdagen Vore måde at indrette vore byer, udvikle vore infratruktur og udforme vore byrum på, har en tor betydning for, hvordan vi lever-, tranporterer - og bevæger o. Der er derfor god grund til at tænke undhed ind i planlægningen og udviklingen af vore kommune, å ogå fyik bevægele og aktivitet bliver en let og naturlig del af hverdagen mange gøremål. Det er vore mål, at: Gøre det lettere at leve undt, ved at gøre de unde og aktive valg til de lette valg, når vi planlægger og udvikler vore byrum, bygninger og infratruktur. Samtidig med at vi vurdere de undhedmæige muligheder og konekvener i fremtidige planer og projekter. Støtte op om de lokale initiativer, hvor frivillige hjælper hinanden og danner fællekaber, der kan være med til at tyrke den ociale og mentale undhed. 8

9 Flekible byrum, bygninger og grønne områder Egedal Kommune arbejder med et begreb, vi kalder multifunktionalitet. Der handler om, at flere forkellige brugergrupper kal kunne anvende vore bygninger, byrum og grønne områder mere flekibelt på forkellige tidpunkter. Idéen er, at vi kun indretter de nødvendige arealer, om til gengæld bliver indrettet martere og mere flekibelt. Børnene har brug for bedre rammer til leg og læring Et af de områder hvor der er behov for at gentænke den måde, vi bruger arealerne på, er bl.a. omkring kolerne. Børnene i Egedal har nemlig brug for bedre fyike rammer til både leg, læring og trivel, å de kan blive å dygtige om muligt. Målet er moderne læringmiljøer, der undertøtter børnene faglige og pædagogike udvikling for hele 0 til 18 år området. Multifunktionalitet handler imidlertid ogå om at kabe flekible rum, hvor borgerne kan møde på tvær af alder og intereer. Det undertøtter amtidig målet om at tyrke mangfoldighed og fællekab i Egedal og kabe ynergi mellem forkellige aktiviteter og menneker Behov for nye løninger på fælle arealer Multifunktionalitet betyder, at vi gentænker den måde, vi udnytter arealerne på i vore mange kommunale bygninger. Det gælder ekempelvi koler, dagtilbud, klubber, biblioteker, idrætfaciliteter og kulturhue. Flere forkellige brugere behov kal indtænke og mange kal være åbne for nye og innovative løninger, der kan kabe nye fællekaber omkring de kommunale bygninger. I de kommende år tilpae antallet af koleafdelinger, å de afpejler den måde, vi ønker at bedrive kole på nu og i den nærmete fremtid. Dermed frigøre arealer, om kan indgå i planlægningen på nye måder, om giver mulighed for at arbejde med byrummet både omkring de bygninger, der forlade og dem, der kal om- eller udbygge. Ved at optimere udnyttelen af kolerne arealer frigøre det nødvendige økonomike råderum til at prioritere inveteringer i inpirerende og kreative læringmiljøer - til gavn for alle. Der kal i fremtidige planer og projekter altid være foku på, hvordan nye bygningfællekaber kan anvende klogt og multifunktionelt med foku på børnene læring, trivel og udvikling. Det er vore mål, at: Planlægge vore byrum, bygninger og grønne områder flekibelt, å der kabe nye ammenhænge, fællekaber og ynergier, og flere borgere får glæde af de amme faciliteter. Indrette kreative læringmiljøer, å vi kaber de bedte rammer for læring, trivel og udvikling. 9

10 Muligheder for et aktivt liv i byrum og natur I Egedal byer og mindre byamfund er der mange faciliteter, der gør det muligt at leve et aktivt fritidog idrætliv. Samtidig rummer det åbne land og den bynære natur mulighed for at dyrke forkellige lag friluftaktiviteter. Egedal fyike truktur med grønne kiler og trøg, der adkiller byerne lang S-banen, er unik for Hovedtadområdet og giver mulighed for at kabe et ærligt tæt ammenpil mellem byerne og den omgivende natur. Motionøen ved Amalietien giver mulighed for bevægele og aktivitet i hverdagen. Det er vore mål, at: Skabe levende, mangfoldige og aktive byrum og bygninger ved at tyrke ampillet mellem forening- og kulturlivet, de offentlige tilbud og borgerne. Vandretur i Naturpark Mølleåen, et torlået naturområde i Egedal nordlige del. Sikre at det åbne land både bekytte og benytte, å vi bruger naturen potentialer om aktive oplevele- og bevægelemiljø, amtidig med at vi værner om de landkabelige, kulturelle og naturmæige værdier. Egedal har et tærkt foreningliv, hvor fællekab og ammenhold blomtrer og er en naturlig del af hverdagen. Vi vil undertøtte de aktive og initiativrige borgere og foreninger, der gør en tor indat for Egedal idræt, kultur og friluftliv. Sammen med et aktivt foreningliv - og mange borgere der ønker at kabe fællekab, identitet og ammenhold - giver det mulighed for at kabe et endnu bedre og aktivt hverdagliv i Egedal. Svenke laget i Smørum er en årlig begivenhed for hele familien, om tiltrækker omkring beøgende. Egedal Kommune har et aktivt idrætliv med ca medlemmer fordelt på 81 foreninger. 10

11 En mangfoldig natur der er værd at pae på Egedal har en mangfoldig natur med kove, øer, moer, ådale og åbne enge, om kommunen og borgerne ammen kal udvikle, bekytte og benytte. Den biologike mangfoldighed kal tyrke gennem bekyttele af ekiterende naturområder, om er leveted for dyr og planter, men ogå gennem en ændret drift og pleje af grønne områder, parker og private haver. En ændret drift og pleje kan både kabe mukke og vilde blomterenge amt nye leveteder for dyr og planter. Farum Sortemoe ved Ganløe Ore i Egedal nordlige del rummer natur af ærlig høj værdi. Biodiveritet er et udtryk for variation og mangfoldighed i den levende natur, både hvad angår planteliv og dyreliv. I Danmark er mange arter af dyr, planter og inekter truede, og mangfoldigheden i naturen er faldende. De forkellige naturtyper om overdrev, heder, enge og gamle kove reducere gradvit i omfang. Samtidig pree biodiveriteten, iær hvad angår inekter. I både Danmark og reten af verden er der derfor foku på bevarele og fremme af natur og biodiveritet. Sjælden Engperlemorommerfugl, om finde i Klevad Moe i Egedal nordlig del Foto: Finn Krone Vi kal i fællekab med nabokommunerne udpege ammenhængende naturområder til det landdækkende Grønt Danmarkkort. I løbet af 2018 har det lokale naturråd udarbejdet anbefalinger til o, om kal indgå i vore fremtidige arbejde med Grønt Danmarkkort. Grønt Danmarkkort giver o mulighed for, i dialog med lodejere, at arbejde med en ærlig indat for at fremme biologik mangfoldighed og kabe ammenhængende natur på tvær af kommunegrænerne. Det er vore mål, at: Spille en aktiv rolle for at toppe tabet af biologik mangfoldighed ved at bekytte ekiterende naturområder og ved gøre en ærlig indat for at fremme levevilkår for almindelige inekter på vore grønne arealer. Arbejde for, at borgerne får bedre adgang til vore naturområder ved at øge formidling og tilgængeligheden. Ved Søhøj Park i Øltykke Stationby har Egedal ændret driften, å parken bliver mere vild og naturlig, å der kabe nye leveteder for planter og dyr. 11

12 Udvikling og identitet Egedal bygger byer og boliger på fællekab og kaber rammen om et tærkt og meningfuldt hverdag- og arbejdliv i alle livet former og faer. Brandingtrategi 2017 Nye og varierede boligformer til alle faer af livet Nærheden til naturen og de åbne landkaber, den korte aftand til København og de gode tranportmuligheder betyder, at Egedal er et attraktivt ted at bo. Egedal Kommune boligmae har en meget tor andel af parcelhue og rækkehue, og der er behov for at upplere med andre boligtyper. Den demografike udvikling, med en markant tørre andel af ældre og enlige, peger amtidig på et behov for flere mindre boliger. Ældre og demente kal have et værdigt liv Den demografike udvikling peger på, at vi bliver flere og flere ældre, amtidig med, at vi lever længere. Det betyder, at flere af o bliver yge og demente. I 2050 vil over 20 procent af Egedal befolkning være over 65 år. Det tiller krav til, at vi kaber nogle gode rammer for et værdigt, elvhjulpent og antændigt liv for vore ældre. Handicappede og udatte borgere kal have tøtte Nogle af Egedal borgere har et handicap eller en indlidele. Vi tilbyder tøtte og hjælp, å alle kan leve et tilfredtillende og meningfyldt liv, på trod af de begrænninger en indlidele eller et handicap kan medføre. Samtidig indgår vi i regionalt og tværkommunalt amarbejde for at ikre, at tilbuddene kan matche borgerne behov. Gårdhavehue ved Hampeland i Gl. Øltykke er et godt ekempel på en tæt-lav bebyggele. Ved at bygge flere attraktive mindre boliger kan nogle af de tore ekiterende parcelhue blive frigjort til børnefamilier, der gerne vil flytte til Egedal for at få mere plad og være tæt på naturen og de grønne omgiveler. Derved ikrer vi en mere afbalanceret befolkningammenætning i Egedal, å der kabe en henigtmæig ramme for driften af vore koler, intitutioner og kulturtilbud. Det er vore mål, at: Supplere vore ekiterende boligmae med varierede boligtyper, å der er boliger til alle faer i livet. Skabe mulighed for nye og ekperimenterende boligformer om ekempelvi bofællekaber, oldekoller og lignende, der kan danne rammen for forkellige former for livtil og familiemøntre. Optimering af plejecenter og botilbud Når vi bliver flere ældre, der lever længere og dermed ogå riikerer at blive mere yge, betyder det, at der i fremtiden bliver behov for flere boliger til ældre og demente. Samtidig tår vi med den udfordring, at Egedal Kommune botilbud på det ociale område, i dag er fordelt på mange må boliger. Det kan gøre det vankeligt at ikre optimal drift og trygge rammer for peronalet og beboerne. Der er derfor god grund til, at vi er amlet på kommunen boliger til ældre og ocialområdet, å vi kan kabe mere optimale rammer for brugerne og amtidig ikre en effektiv drift. Vi vil ikre, at der bliver bygget tiltrækkelig med plejeboliger til at dække det tigende behov og amle en række botilbud for borgere med handicap eller indlidele. Samtidig vil vi kabe mulighed for at etablere et bo- og opgangfællekab for borgere med autimepektrumfortyreler (ASF). De nye boliger kal placere henigtmæigt i forhold til indkøb, offentlig ervice og kollektiv tranport. Samtidig kal indretningen af de ekiterende bygninger og tilbud fornye og optimere. 12

13 Det er vore mål, at: Skabe plad nær tationer, bymidter og offentlig ervice til at vi kan bygge nye boliger for alle ogå unge, ældre, handicappede og udatte borgere. Bygge botilbud og plejeboliger målrettet til de aktuelle behov. Identitet i byamfundene Egedal bymønter er kendetegnet ved fire tationbyer, der ligger lang S-banen, adkilt af grønne trøg og uppleret af en række landbyer og mindre byamfund i det åbne land. Egedal tørre og mindre byamfund har hver ine individuelle karakterer og kvaliteter. Udviklingen er og kal være meget forkellig alt efter byamfundene tørrele, komplekitet og potentiale. Skenkelø Sperretrup Bureø Slaglunde Vi vil arbejde med udviklingperpektiver og planer for de enkelte byområder, der tager udgangpunkt i de lokale potentialer. Svetrup Tangbjerg Øltykke Stenlille Stationby Gl. Øltykke Stenløe Søum Ganløe Knardrup Planerne kal udarbejde i dialog med de lokale borgere og foreninger, om i høj grad ogå vil være dem, der efterfølgende kal føre planerne ud i livet. Vekø Smørumovre Smørumnedre Egedal byer, landbyer og mindre byamfund har hver in unikke karakter og identitet. Hove Nybølle Ledøje Udigt over Ledøje, hvor mange gamle gårde og hue fortat ligger omkring gadekæret og bygaden. Ledøje har omkring 800 indbyggere, om har et unikt ammenhold og fællekab, der kaber et levende landbymiljø. Det er vore mål, at: Arbejde med udviklingperpektiver og planer for de enkelte byamfund, der tager udgangpunkt i de lokale potentialer, i tæt amarbejde med de lokale borgere og foreninger. Skenkelø Mølle i Øltykke Stationby er et hitorik vartegn for byen amtidig med, at møllen danner rammen om mange kulturelle arrangementer. Møllen er fuldt funktiondygtig og rummer et lokalt kulturhitorik mueum. Sikre at fremtidige projekter og planer tager udgangpunkt i det enkelte ted potentialer, kvaliteter og kulturhitorie, å det undertøtter den ærlige identitet i det enkelte byamfund. 13

14 Udvikling og fortætning af bymidter og byområder Størtedelen af Egedal borgere bor i vore byer og bymidter. Her er der grobund for et mangfoldigt og inpirerende liv og bymiljø, der i høj grad er drevet af initiativrige borgere, aktive foreninger og et lokalt erhvervliv. Udviklingen i Egedal kal derfor ikke udelukkende ke i de nye byudviklingområder. Der kal i lige å høj grad være foku på de ekiterende byområder, hvor vi kan bygge videre på ekiterende kvaliteter og potentialer. Omdannele og fortætning kal undertøtte og tyrke det lokale liv omkring de naturlige mødeteder, der allerede i dag finde i byerne ved dagintitutioner, koler, byrum, grønne områder og i bymidterne. Egedal har en finmaket foryning med dagligvarebutikker lokalt i byamfundene, men ærligt på udvalgvareområdet er Egedal detailhandel under pre. Det kan e på et negativt handelindek, der vier, at Egedal borgere lægger mange af dere forbrugkroner udenfor kommunegrænen. Hvi den negative udvikling kal breme, kal der e amlet på Egedal detailhandeltruktur, og det kal vurdere hvilke indater, der kal iværkætte for at tyrke udvalgvarehandlen i Egedal. En tyrket erhvervindat De tore byudviklingområder tæt på Hovedtaden betyder, ammen med Egedal veluddannede borgere og en god infratruktur, at der er tore potentialer for erhverv- og videnudvikling i Egedal. Egedal erhvervliv har lokal viden og forankring, om kal være med til at tyrke og forme vore fremtid, både hvad angår uddannele, udvikling og vækt. Egedal erhvervtruktur betår både af tørre områder til forkellige typer erhverv, og af rigtig mange mindre virkomheder i de ekiterende byer, der ikrer lokale arbejdplader. Erhvervudviklingen i Egedal er primært knyttet til fem tore områder; Kong Svend Høj, Kildedal Nord, Maglevad-Frydenberg, Egedal By og Værebro. Områderne, der har hver dere karakter, henvender ig til forkellige erhvervtyper. Vi vil arbejde videre med at tyrke og videreudvikle erhvervområderne ærlige karakterer og potentialer. Det er vore mål, at: Udvikling af og fortætning i bymidterne kal bygge på de ekiterende kvaliteter, å der kabe levende og mangfoldige bymidter baeret på lokale potentialer og muligheder. Arbejde for, at nye funktioner og aktiviteter kan kabe liv i byerne og inddrage beboere, erhvervliv og foreninger i en fortat dialog om, den fremtidige fortætning og omdannele. Kong Svend Høj Smørumnedre Øltykke Stationby Egedal By Ved Byparken Langager Stenløe- Maglevad / Frydenberg Værebro Øltykke Vekø Toppevad Vekø Kildedal Haelunden Egedal Centret er kommunen hovedcenter for detailhandel. Oticon ved Kildedal Station er Egedal tørte virkomhed og bekæftiger medarbejdere fra hele Hovedtadregionen, procent heraf bor i Egedal. 14

15 Egedal har potentiale for en lokal form for turime, baeret på de kulturhitorike landbyer og naturområder, hvor fortællingen kan koble op på initiativer om ekempelvi Smag på Nordjælland, Naturpark Mølleåen og de må gårdbutikker i Egedal. Samtidig kal der arbejde for at kabe mulighed for flere kontorfællekaber og kontorhoteller i Egedal. Erhvervindaten kal tyrke, å den enkelte virkomhed oplever en bedre erhververvice og de bedt mulige rammer for at kunne vækte og udvikle ine potentialer. Særligt dialogen med - og imellem virkomhederne kal tyrke. Klevad Moe, der ligger i Naturpark Mølleåen, er et unikt naturområde, hvor man kan opleve Egedal torlåede natur og finde mange jældne dyr og planter. Muligheden for at arbejde tæt på in egen bolig mindker tranporttiden og giver mulighed for tørre frihed og flekibilitet i hverdagen. Derfor kal der ikre vækt og udvidelemuligheder både for ekiterende og nye virkomheder. Erhvervområderne kal være tidvarende og fremtidikrede, å der er plad til fremtiden virkomheder på tvær af brancher. Samarbejde mellem virkomheder og kommunen kal ikre, at vore erhvervområder er attraktive, å nye virkomheder kommer til. Egedal mange mindre håndværkvirkomheder ikrer lokale arbejdplader, praktikplader for unge og medvirker til at integrere flygtninge på arbejdmarkedet. Det er vore mål, at: Styrke dialogen og amarbejdet med virkomhederne for at forbedre de lokale erhvervvilkår og ikre, at ekiterende virkomheder kan voke og udvikle ig, å vi bevarer lokale arbejdplader. Udarbejde en erhvervtrategi, der ikrer en prioriteret trategik erhvervindat med udgangpunkt i Egedal ekiterende muligheder og potentialer. I Værebro Erhvervområde finde en del indutri, lager og produktionvirkomheder. 15

16 Miljø og anvarlighed I Egedal løfter vi hverdagen ammen og kaber trygge rammer for et liv i balance. Brandingtrategi 2017 Grøn omtilling med foku på lavenergi og klimatilpaning Egedal Kommune har i en årrække haft foku på bæredygtig byudvikling, lavt energiforbrug, vedvarende energi og en nødvendig klimatilpaning. Solceller på tagene, gadelamper, hue med lavt energiforbrug, flere nye fjernvarmeværker, klimatilpaning af vandløb og genbrug af regnvand til toiletkyl er alle ynlige tegn på, at Egedal Kommune bevæger ig fremad i en grøn omtilling. Forude ligger et Danmark, om i 2050 kal være helt uafhængigt af kul, olie og naturga. Viionen for Region Hovedtaden er, at fra 2035 kal den amlede el- og varmeforyning komme fra vedvarende energi. To veje fører til målet, energiforbruget kal reducere, å vi kun bruger den nødvendige energi, og det forbrug, der er tilbage, kal foryne fra anlæg, der bruger ol, vind og andre fornybare reourcer. På taget af Balmoekolen (foto), og på andre af Egedal Kommune ejendomme, er der etableret olceller for at øge foryning med vedvarende energi. Byudviklingen kal tage højde for de klimaforandringer, der nu, og de kommende år, kaber mere ektremt vejr med ekempelvi kraftig regn, torme og varmebølger. Det tiller krav om klimatilpaninger af både nye og ekiterende byområder. For at lykke kræver det amarbejde med foryningelkaberne og nabokommunerne om regionale løninger. Det er vore mål, at: Fortætte den grønne omtilling og udarbejde en trategik energiplan, der tiller ambitiøe delmål for årene 2025 og 2030, og udpeger en række indater for at nå et foilfrit amfund. Skabe merværdi, når vi klimatilpaer vore nye og ekiterende byområder, å de i højere grad er rutet til klimaforandringerne og amtidig bruger vandet rekreativt. I Egedal By kaber nye øer til forinkele af regnvand mulighed for rekreation. 16

17 Klimatilpaning af Stenløe By Stenløe By har i flere år været plaget af overvømmele fra Stenløe Å ved ektremt regnvejr. Nu har Byrådet i amarbejde med Novafo igangat projektet Klimatilpaning af Stenløe By. Klimaprojektet indebærer, at Stenløe Å omlægge, å den løber nord og øt om byen for at undgå, at åen kaber overvømmeler inde i byen ved kraftig regnvejr. Det nye vandløb udforme med foku på høj landkabelig værdi, vandløbkvalitet og biodiveritet. Værebro Ådal Værebro Ådal ligger i Egedal ydlige del og er belatet af hyppige overvømmeler, hvilket har konekvener for både naturen, landbruget og de private lodejere. Problemet er komplekt og kal løe på tvær af flere kommuner og med mange aktører og foryningelkabet. Øt for Egedal By amle regnvand fra byen i et naturligt ø-og vådområde, om vil tilføre området en tor naturmæig og rekreativ værdi. Særligt i forbindele med nye byudviklingprojekter kal det ikre, at tiltrømningen til Værebro Å ikke belater åen yderligere. Der kal amtidig tage hånd om problemet med overløb af urenet pildevand. Den nuværende Stenløe Å kan hermed få nye og flere funktioner ned gennem Stenløe By. Fra tidligere kun at have fungeret om et åforløb kan arealet gøre tilgængeligt, rekreativt og fungere med multifunktionel anvendele. Som førte kridt er Egedal, ammen med en række andre kommuner, i gang med at udarbejde et fælleregulativ for oplandet til Værebro Å. Regulativet kal ikre en ammenhængende vedligeholdele og adminitration af vandløbene. Der er amtidig nedat et udvalg for Værebro Å, betående af politikere og organiationer, der kal drøfte og rådgive om problemtillinger relaterede til overvømmele af Værebro Ådal. 17

18 Cirkulær tilgang til vore reourcer Vore nuværende forbrug lægger et tort pre på jorden reourcer, og nogle råtoffer er allerede ved at være brugt op. Med en cirkulær tilgang til reourcerne kal vore produkter og materialer kunne indgå i produktionen af nye produkter eller komme tilbage til naturen - i tedet for bare at blive til affald. For at kunne recirkulere mere er det vigtigt at tænke på at deigne og indkøbe produkter, der nemt kan indgå i kredløbet igen med mindt mulig reourcepild i proceen. Bygge- og anlægektoren tår ekempelvi for en tredjedel af alt affald, og der er mange reourcer at pare med en cirkulær tilgang, hvor materialer, byggemetoder og vedligeholdele er tænkt bæredygtigt fra tart. Egedal tore arealer til byudvikling forpligter og kaber amtidig mulighed for at arbejde med en ambitiø dagorden for bæredygtigt nybyggeri både i de tore nye byudviklingområder og i kommunen egne bygninger. I den cirkulære tilgang kal vi tage henyn til et bæredygtigt ampil mellem miljø, økonomi og reourcer, å vi kaber en bedre fremtid for o alle. Borgerne i Egedal er allerede blandt de bedte i landet til at ortere affaldet, og i den kommende affaldplan bliver foku kærpet på, at vi kal recirkulere og genanvende mere af det orterede affald. I Stenløe Syd er der krav til, at pecifikke byggematerialer ikke må anvende i byggeriet, herunder PVC og trykimprægneret træ. Det er vore mål, at: Tænke cirkulært, å der i projekter, planer og i driften er et bæredygtigt ampil mellem miljø, økonomi og reourcer. Arbejde med recirkulering og genanvendele, å vi bidrager til at mindke forbruget af jorden reourcer. Sortering af affald ude ved den enkelte hutand har tor effekt på muligheden for genanvendele og udnyttele af reourcerne 18

19 Let adgang til arbejde, tranport og fritidaktiviteter Egedal Kommune har med ine 126 kvadratkilometer en truktur, hvor byer og landbyer ligger adkilt af tore åbne landkaber. Det tiller krav til en velfungerende infratruktur både hvad angår veje, tier og kollektiv trafik. En af de tore opgaver er at kabe bedre ammenhæng på tvær af kommunen, å der ekempelvi er let adgang til arbejde, S-togtationer, idrætfaciliteter og naturområder. Det er vore mål, at: Arbejde med mobilitet, å der er foku på at kabe et ammenhængende Egedal, hvor der er let adgang til arbejde, S-togtationer og fritidaktiviteter og bedre forbindeler mellem tranportformer om bil, cykel, bu og tog. Samarbejde med Bycirkel-kommunerne (Ballerup, Egedal og Frederikund) om at forbedre infratrukturen i området, blandt andet gennem forlængele af Frederikundmotorvejen og hyppigere drift af S-togene. Nye digitale løninger og Smart City Indamling og brug af data vil i tigende grad blive et vigtigt værktøj til at agere mere bæredygtigt og optimalt i forhold til at forbedre borgerne hverdag og virkomhederne erhvervvilkår. S-toget løber tvær gennem Egedal og kører både gennem byerne og det åbne land. Egedal betjene af ek S-tog tationer, der kaber forbindele til København og det øvrige Hovedtadområde. I Egedal Kommune arbejder vi med mobilitet, om handler om at kabe gode muligheder for at bevæge ig både om gående, cyklit, billit amt med tog og bu. Den kommende mobilitetplan kal ikre, at vi opnår en mere bæredygtig tranport, tørre trafikikkerhed, mindre trængel på kommunen interne og gennemgående hovedfærdelårer, mere undhed og velfærd for borgerne og en gevint for miljøet. Med ny netværkteknologi kommer et tort potentiale for at bruge nye former for data til effektiviering og reourcebeparele, om kan gøre byen mere intelligent og forbedre forholdene for borgerne. Derfor ønker vi at etablere et netværk, der kan realiere de mange muligheder inden for Smart City. Teknologien kan f.ek. bruge til at ætte enorer op på bygninger, kraldepande, brønde, lymater eller parkeringplader. Et byområde omkring Egedal Centret er allerede blevet til et Smart City tetområde, hvor borgerne bevægelemøntre anonymt bliver regitreret. Det betyder, at der kan danne et billede af, hvordan byen bliver brugt af borgerne. Den viden kan bruge til at indrette byrummet mere optimalt med ekempelvi bedre kiltning, belyning eller parkeringløninger. Det er vore mål, at: Skabe rammer for at digitale løninger, dataindamling og innovation i højere grad kan bidrage til en bedre hverdag for både borgere og virkomheder. Særligt på tationerne kal der være gode kiftemuligheder mellem tranportformer, å det bliver nemt at bevæge ig på tvær af Egedal. Etablere et netværk, der kan undertøtte den nye enorteknologi. 19

20 Frem mod Kommuneplan 2021 Plantrategien er forarbejdet til den kommende kommuneplan. I tore træk arbejder vi videre med de linjer, der blev lagt i Kommuneplan 2017, og der bliver ikke lagt op til at udlægge nye arealer til byudvikling. Vi fortager en fuld reviion af kommuneplanen for at ikre en ammenhængende og helhedorienteret Kommuneplan Foku er på at kabe mere værdi indenfor de allerede udlagte rammer og ikre levende, mangfoldige og bæredygtige byer og lokalamfund. Planlægningen iden idt Egedal har i en lang årrække haft foku på bæredygtig byudvikling ved at ikre udbygningmuligheder lang S-togtationerne til både boliger, virkomheder og offentlige intitutioner amt ved at fortætte og omdanne arealer i byerne til nye boliger. Der har amtidig været foku på at ikre mulighed for et godt hverdagliv i både de tørre byer, de mindre byamfund og i de nye byudviklingområder. Der er deuden gjort en indat for at formidle og ætte foku på vore natur, kultur og landkabværdier. Der er iden 2017 vedtaget yv lokalplaner, der giver mulighed for byudvikling og boligbyggeri i Egedal, og der er en del planer under udarbejdele. Der er ålede gang i udbygningen i Egedal, og vi er godt på vej med at realiere vore viion for fremtiden Egedal med hverdag og fællekab i bevægele. Nye anlæg på vej Der arbejde for at kabe mulighed for en udvidele af tranformertationen ved Hove og et nyt biogaanlæg ved Værebro, å anlæggene kan indgå i Kommuneplan Nye muligheder Folketinget vedtog 1. juni 2017 en ændring af planloven, med det formål at kabe bedre muligheder for vækt og udvikling amtidig med, at der værne om landkaber, natur og miljø. Derudover trådte Fingerplan 2019 i kraft i mart De nye muligheder kal underøge i forhold til Egedal Kommune fyike truktur og mål for den fremtidige udvikling, og det kal vurdere, om der kal åbne for nye muligheder i Kommuneplan Detailhandel Landplandirektiv for detailhandel i hovedtadområdet, der trådte i kraft januar 2019, giver kommunerne i hovedtadområdet mulighed for elv at fatlægge den makimale tørrele for bydelcentre inden for byfingrene. Kommunerne kan dermed fatlægge beliggenheden af bydelcentre og det makimale bruttoetageareal til butikformål i kommuneplanlægningen. Egedal Kommune har udlagt et bydelcenter i Egedal By på m2, hvoraf ca m2 er etableret. På Valdemarvej er der endvidere etableret ca m2 detailhandel. Egedal Kommune ønker at e amlet på detailhandelen i Egedal By og på Valdemarvej, der ligger umiddelbart op ad hinanden. Egedal Kommune vil udarbejde et kommuneplantillæg, der udvider bydelcenteret i Egedal By til at omfatte detailhandelen på Valdemarvej. Tillægget vil amtidig hæve det makimale bruttoetageareal for detailhandel i bydelcenteret og derved give mulighed for etablering af yderligere detailhandel i Egedal By og på Valdemarvej. 20

21 Udviklingperpektiver i Egedal Bymønteret i Egedal Egedal er kendetegnet ved fire tationbyer, der ligger om perler på en nor lang S-togbanen. Adkilt af grønne trøg og uppleret af en række landbyer og mindre byamfund i det åbne land. Plantrategi 2019 fatholder den overordnede truktur, om ikrer en klar fordeling mellem by og land amt nærhed og let adgang fra byerne ud i det åbne land og de bynære rekreative områder. Plantrategi 2019 bekriver på de følgende ider udviklingperpektiverne for Egedal tationbyer, mindre byamfund og landbyer. I Egedal fire tationbyer, Smørumnedre, Vekø, Stenløe-Øltykke og Øltykke Stationby bor tørtedelen af kommune borgere. Her finde koler, intitutioner, butikker, idrætanlæg og andre offentlige tilbud. I den nordlige del af Egedal ligger de mindre byamfund Ganløe og Slaglunde, hvor der både er intitutioner og koler. Egedal rummer deuden 10 landbyer, om varierer i tørrele fra de helt må med 3-4 gårde til tørre bebyggeler med en variation af funktioner. Skenkelø Sperretrup Bureø Kærvangen Øltykke Stationby Ny Sperretrup Slaglunde Stenlille Ganløe Svetrup Tangbjerg Stenløe- Øltykke Søum Knardrup Vekø Smørumnedre Signaturforklaring Hove Smørumovre Stationbyer Byudviklingområder Mindre byamfund og byområder Landbyer Sommerhuområde Nybølle Ledøje 21

22 Udviklingperpektiver i Smørumnedre Udvikling omkrig Kildedal Station kan kabe nye ammenhænge og ynergier. Området rummer et tort væktpotentiale og kan blive et regionalt knudepunkt. Samtidig er der i Smørumnedre mulighed for fortætning og omdannele i bymidten. Smørumnedre ligger i kommunen øtlige del og er med godt indbyggere kommunen nættørte by. Byen er mod øt, vet og yd afgrænet af åbent landbrugland, hvoraf det mete er udpeget om grønne kiler. Mod nord voker byen ammen med Måløv i Ballerup Kommune. Nord for Smørumnedre ligger Kildedal og Måløv tation og den overordnede vejbetjening ker fra Frederikundvej i nord og Frederikundmotorvejen yd om byen. Smørumnedre betår hovedageligt af parcel- og rækkehubebyggele, men centerområdet er karakterieret ved tørre, enkelttående bygninger beliggende i en parklignende truktur. Smørumnedre er en by i udvikling, og iær i den vetlige del omkring Kong Svend Høj er der ket udbygning med både boliger og erhverv i de enere år. Samtidig tår bymidten over for en mulig udvikling og optimering. EGEDAL SYNERGI KILDEDAL NORD FURESØ SAMMENHÆNG Kildedal Nord Området er omkring 90 hektar tort og udlagt til ferie- og opleveleområde med fritidboliger, portfaciliteter og rekreative formål amt mulighed for hotel- og konferencefaciliteter. Byrådet vil i 2019 igangætte arbejdet med en materplan for området, hvor viionen, anvendelen og udformningen af området fatlægge. Kildedal Syd De tore arealer til byudvikling centralt i forhold til kollektiv tranport og vejnettet, giver området potentiale for at blive et regionalt knudepunkt for vækt og udvikling, Udviklingen af området omkring Kildedal Station kal ke i et tværkommunalt amarbejde, hvor der kan kabe ynergi ved at e området om ét amlet trategik knudepunkt og udviklingområde i Greater Copenhagen. Dele af området er lokalplanlagt, og flere virkomheder om Novo Nordik, Oticon og Origio har etableret ig i området. Men der er tadig tore arealer, der tår foran en detaljeret planlægning, hvor der kal ikre gode trafikale forhold og, at de landkabelige kvaliteter bruge til at kabe en attraktiv ny bydel. Det underøge om afgrænningen af området mod Tværvej kal jutere. VÆKST BALLERUP Området forvente at kunne rumme ca boliger og m2 erhverv. 22 UDVIKLING KILDEDAL STATIONSOMRÅDE SMØRUMVEST DYVELÅSEN FORTÆTNING OMDANNELSE BYMIDTEN Dyvelåen og Smørum Vet Dyvelåen er et 10 ha tort område mellem Tværvej og Smørumnedre. Udbygningen har været igang iden Området kan rumme 59 parcelhue. Smørum Vet er et 40 ha tort nyt område, der etablere imellem Smørumnedre nuværende afgrænning og Tværvej omkring et tort naturområde. Området kan rumme ca 200 tæt-lav boliger og en børneintitution.

23 Øltykke Stationby Gl. Øltykke Stenløe Vekø Smørumnedre Bymidten Bymidten har en åben og noget predt karakter med tore bygninger der ligger langt fra hinanden. Området bliver amtidig gennemkåret af Flodvej, der ligger om en tor trafikal barriere gennem bymidten. Behovet for udvidelen af Boeagerkolen og byggeri ved kulturhuet, kan blive en katalyator for omdannele og udvikling af en ammenhængende bymidte. Der bliver behov for at e nærmere på, hvordan man kan ikre bedre forbindele og ammenhæng i området. Den bymæige karakter kan ogå blive tyrket ved at ikre mulighed for både bevægele og aktivitet i byrummene. Signaturforklaring Søagerkolen Grunden kal ælge i forbindele med lukning af kolen. Det kal afklare, hvad området kal anvend til. Der kal udarbejde lokalplan før området kan omdanne og udbygge. Bolig Erhverv Signaturforklaring Blandet byområde Bolig Centerområde Erhverv Rekreativt område Blandet byområde Centerområde Kulturmiljø Rekreativt område Kulturmiljø Sø Sø Skov Skov Byudvikling Byudvikling Perpektivområde Perpektivområde Jernbanen Hovedveje Jernbanen St-nærhed 600 m Hovedveje St-nærhed 1000 m Bygning St-nærhed 600 m Matrikelkel St-nærhed 1000 m Bygning Matrikelkel 23

24 Udviklingperpektiver i Vekø Vekø tydelige truktur og kulturhitorike por kal bevare, og den fremtidige udvikling kal tyrke og undertrege de ærlige karakteritika og potentialer. Vekø ligger omtrent midt i kommunen, og er, med ine godt indbyggere, den mindte af kommunen tationbyer. Byen er placeret på et bakkedrag med tigende terræn fra S-togbanen i daltrøget mod yd mod Frederikundvej i nord. Vekø er voket gradvit indefra og ud, lag på lag gennem tiden, hvilket har givet byen en meget klar bytruktur. Den gamle landbymidte ligger fortat relativt uændret på toppen af bakken, og de nye bebyggeler er placeret omkring denne om kronbladene på en blomt. Byen placering ved en S-togtation giver mulighed for en bymæig vækt, om kan ke både i form af byudvikling og fortætning. Frem mod Kommuneplan 2021 kal der e på rækkefølgen for byudvikling i Vekø. BEVARING Vekø Nord Et mindre område på 3,9 hektar mellem Kirkebakken og Frederikundvej er udlagt til erhverv, men fremtår ubebygget. På igt bør der udarbejde en plan for anvendele og udformning af dette område med henblik på at ikre en god afgrænning af byen ud mod Frederikundvej. Bevaring og fortætning Den hitorike del af byen er udpeget om kulturmiljø og omfattet af en bevarende lokalplan. Der er enkelte muligheder for fortætning i bymidten og ved Vekø Station. Ny bebyggele kal tilpae den traditionelle truktur og bygningkarakter. Udigtkilerne fra bymidten kal fatholde, og indkig til den gamle kirke kal bevare. VEKSØ NORD REKREATION Vekø Syd Vekø Syd er et byudviklingområde på 13 hektar. Området ligger yd for banen og vurdere at have plad til ca 200 nye boliger i form af blandede boligtyper. VEKSØ SYD SAMMENHÆNG Området er meget kuperet og ligger ynligt fra Vekø by, hvilket der kal tage højde for i planlægningen. UDVIKLING Det er amtidig vigtigt, at der ikre gode fyike forbindeler, å der bliver kabt ammenhæng mellem den ekiterende by og den nye bebyggele. 24

25 Øltykke Stationby Gl. Øltykke Stenløe Vekø Smørumnedre Signaturforklaring Bolig Erhverv Blandet byområde Centerområde Rekreativt område Kulturmiljø Sø Skov Byudvikling Perpektivområde Jernbanen Hovedveje St-nærhed 600 m St-nærhed 1000 m Bygning Matrikelkel 25

26 Udviklingperpektiver i Stenløe-Øltykke Stenløe-Øltykke rummer tore arealer til både udvikling af nye bydele og til omdannele og fortætning af den ekiterende by. Udviklingen kal kabe nye forbindeler og en bedre ammenkobling af byen amtidig med, at der ikre identitet og fællekab. Stenløe-Øltykke er et tort fyik ammenhængende byområde, og er, med ine godt indbyggere, Egedal tørte byamfund. Byudviklingen i Stenløe - Øltykke er koncentreret omkring færdiggørelen af Stenløe Syd og videreudviklingen af Egedal By. Der arbejde med hvordan, der kan kabe bedre forbindeler og ammenhæng mellem Egedal By og den ekiterende by over Maglevad og Frydenberg og fra arealerne omkring Frederikundvej til Egedal Centret. Der er amtidig foku på udvikling af Egedal Centret og Stenløe bymidte, ærligt i forhold til mulighederne for at fortætte og kabe omdannele, der kan undertøtte livet i bymidten. FORBINDELSE EGEDAL BY MAGLEVAD FRYDENSBERG SAMMENKOBLING Maglevad og Frydenberg De ældre erhvervområder Maglevad og Frydenberg rummer mindre virkomheder, kontorer, enkelte pladkrævende butikker og uddanneleintitutioner. Området indeholder mange funktioner, der giver liv og aktivitet, men området fremtår tadig uammenhængende og uden gode forbindeler for gående og cykeliter. Muligheden for fortætning, og omdannele til et bredere pekter af anvendeletyper, kal ikre et mere ammenhængende byområde, der kaber forbindele mellem Egedal By og Egedal Centret. Egedal Centret Egedal Centret har kommunen tørte koncentration af detailhandel og er Egedal tørte handelby med både udvalgvarer og dagligvarer. Centeret trækker ig fra Stenløe Station op til Stenløe Kulturhu og Stenløe Kirke. Centeret er omgivet af parkeringplader og veje og er meget lukket omkring centergaden. Der er et potentiale i at åbne mere op og ikre, at centeret er bedre integreret i byen. Samtidig kan fortætning med boliger, kabe et tørre kundegrundlag for centeret. Ved det gamle Rådhuannek, i centeret nordlige ende, er der en mindre byudvikling i gang, hvor området udbygge med 47 nye boliger. IDENTITET EGEDAL CENTRET FÆLLESSKAB Stenløe Syd Udbygningen af Stenløe Syd har været i gang iden STENLØSE SYD Området vil fuldt udbygget rumme omkring 650 boliger varierende fra klyngehue, parcelhue, rækkehue til etageboliger. Der er tadig plad til cirka 225 boliger i området.

27 Øltykke Stationby Gl. Øltykke Stenløe Egedal By Egedal By er et tort byudviklingområde på 84 hektar, der både arkitektonik og funktionelt adkiller ig markant fra de hidtidige trukturer i kommunen. På igt vil Egedal By bliver en integreret del af et tort ammenhængende byområde. Vekø Smørumnedre Udviklingen af en ny bæredygtig by med høje hue, gademiljøer og grønne kiler giver mulighed for at indtænke alle de funktioner og tilbud, der kal binde bydelen ammen med reten af området fra tarten. Stenløe Å Stenløe Å løber gennem området og kan måke udvikle til at kabe et rekreativt og landkabeligt træk, der kan binde bydelene ammen. Sammenbindingen af området kal indtænke i projektet om klimaikring af Stenløe By. Signaturforklaring Bolig Erhverv Blandet byområde Centerområde Rekreativt område Kulturmiljø Sø Skov Byudvikling Perpektivområde Jernbanen Hovedveje St-nærhed 600 m St-nærhed 1000 m Bygning Matrikelkel 27

28 Udviklingperpektiver i Øltykke Stationby Øltykke Stationby rummer tore muligheder for fortætning og omdannele, der kan tyrke bymidten. I den fremtidige udvikling kal der foku på, hvordan den ekiterende by kan forny med nye funktioner, aktive byrum og flere boliger Øltykke Stationby er, med ine godt indbyggere, Egedal tredje tørte byamfund. Byen ligger i kommunen vetlige del i et let kuperet landkab mellem naturområderne Storeø-Lyngen og Skenkelø ø. De tore attraktive naturområder giver hurtig og nem adgang til bynære rekreative områder. Mange af de funktioner man møde om, og om giver liv og uformelle møder mellem menneker åom koler, intitutioner og kultur- og idrætfaciliteter, ligger udenfor bymidten. Det betyder, at en del af hverdaglivet i Øltykke Stationby forgår i periferien af byen. Øltykke Stationby har et aktivt lokalmiljø med initiativrige ildjæle, der blandt andet holder Open By Night, bygger fitnelegeplader og anebaner. Der er ålede maer af potentiale og vilje til at holde gang i byen og ikre et levende lokalmiljø. NORDBYEN Nordbyen Mod nord er der udlagt et 88 ha tort område til fremtidig byudvikling. Nordbyen er udlagt til boligbyggeri, hvor der på igt kan bygge omkring 600 nye boliger. Bymidten Bymidten er koncentreret omkring Rådhu Allé, der trækker ig fra tationen i nord til Byparken mod yd og rummer to dagligvarebutikker, et bageri, pizzeria og retauranter. Detailhandlen på Rådhu Allé er under pre. Igennem de enete år er flere butikker lukket, og mange butiklokaler tår tomme. Nye handelmøntre og forbrugvaner gør, at der kal ate på andet og mere end detailhandel for at kabe en levende bymidte. Det kal derfor underøge om detailhandlen kan amle yderligere, å der kan opnå en tørre tæthed. På den måde kan der blive plad til at nye aktiviteter og funktioner, om kan være med til at kabe liv i bymidten. Der kal amtidig e på, om bymidten kan fortætte, å der kan etablere flere boliger, der kan kabe mere liv og ikre, at flere har dere daglige færden i bymidten. FORTÆTNING BYMIDTEN IDENTITET Udviklingen i Øltykke Stationby kal ålede i de kommende år primært fokuere på, hvordan den ekiterende by kan omdanne og fortætte, å der kabe en mere levende og aktiv bymidte. TOFTEHØJSKOLEN UDVIKLING Idrætanlægget Syd for byen ligger et tørre idrætområde der både rummer hal, fodboldbaner, badmintonhal og vømmehal. 28 IDRÆTSANLÆGGET Det underøge, om der på igt kan finde finanering til at udvide anlægget med en tørre idræthal.

29 Øltykke Stationby Gl. Øltykke Stenløe Vekø Smørumnedre Toftehøjkolen Grunden kal ælge i forbindele med lukning af kolen. Området ligger centralt, og det kal afklare, hvad området kal anvende til, og hvordan nye muligheder kan kabe mere liv og aktivitet i byen. Der kal udarbejde lokalplan, før området kan omdanne og udbygge. Planlægningen kal e i ammenhæng med udviklingen af bymidten Signaturforklaring Bolig Erhverv Blandet byområde Centerområde Rekreativt område Kulturmiljø Sø Skov Byudvikling Perpektivområde Jernbanen Hovedveje St-nærhed 600 m St-nærhed 1000 m Bygning Matrikelkel 29

30 Udviklingperpektiver i de mindre byamfund og landbyer Egedal rummer en bred vifte af må og mellemtore landbyer amt enkelte mindre byamfund med en variation af funktioner. Udviklingen af de mindre byamfund og landbyerne kal tage udgangpunkt i lokalområdet behov og muligheder og ikre, at området ærlige kvaliteter og kulturhitorike por bevare og tyrke. Kommunen mindre byamfund og landbyer rummer mange kvaliteter. Placeringen i det åbne landkab tæt på hovedtaden er i ig elv en attraktion. De flete af kommunen mindre byamfund og landbyer har deuden en meget lang hitorie og værdifulde kulturpor både hvad angår bebyggeletruktur, enkelte bygninger og beplantninger. Samtidig er de mindre byamfund og landbyer karakterieret ved et tærkt lokalt tilhørforhold præget af iværkætterånd og engagement, hvilket kommer til udtryk i et rigt og varieret foreningliv og en mangfoldighed af må erhvervvirkomheder. Det kal ikre, at landbyerne ikke tømme for funktioner og indbyggere, å de mindre byamfund og landbyerne fatholde om attraktive leveteder. Varierede boligtyper og boligformer Boligammenætningen i de mindre byamfund og landbyerne betår primært af fritliggende enfamiliehue, uppleret af enkelte rækkehubebyggeler. Mange ældre bor længe i eget hjem og i takt med, at befolkningen bliver ældre, bliver der derfor færre beboere pr. bolig og færre indbyggere i de mindre byamfund og landbyer. For at gøre plad til at nye børnefamilier kan flytte ind, kal der finde nye, attraktive boliger til de ældre. Mange ældre vil gerne blive boende i lokalområdet og efterlyer lejligheder uden vedligeholdele eller bofællekaber, hvor man kan tøtte og pae på hinanden. Det kal underøge, hvordan ådanne boligtyper kan indpae i de mindre byamfund og i landbyerne. Offentlig ervice, grønne områder og kulturtilbud Den lokale kole, idrætforening eller medborgerhu er vigtige tilknytningpunkter for beboerne i de mindre byamfund og de tørre landbyer. Efter mange lokale butikker er nedlagt, er det nu her, man møder ine genboer til en nak. Herfra udgår ogå landbyerne frivillige foreningliv, og her er det ofte muligt at finde plad til funktioner, om eller ikke ville have ted at være. I de mindre landbyer kan det være et grønt fælleareal, om udfylder funktionen om landbyen mødeted. 30 Strategik planlægning for landbyer I Kommuneplan 2021 arbejde der med trategik planlægning for landbyerne og i den forbindele vil Egedal Kommune arbejde med: Individuelle udviklingmuligheder og behov i de enkelte mindre byamfund og landbyer. Fælletræk og fællekaber på tvær af landbyerne. Arbejdet kal ikre en differentieret og målrettet udvikling amtidig med at der fokuere på de tværgående løninger og ynergien. Hvi der kal foretage ændringer af de offentlige funktioner i et byamfund, kal det derfor underøge, hvordan der fortat kan ikre ankerpunkter for det lokale liv. Bedre ammenhæng på tvær af Egedal I landbyerne og de mindre byamfund bor man tæt på hinanden og tæt på naturen. Nogle gange kan man dog opleve, at man bor langt væk fra alle andre, fordi tranportmulighederne er begrænede, og at der ikke er nem afgang til naturen. Iær for ældre, børn og unge er det vigtigt, at der fatholde muligheder for at komme rundt uden privatbil. Der kal derfor fortat arbejde for trygge tiforbindeler i og mellem byamfundene og på at ikre ordentlige kollektive trafiktilbud. Hvor der ikke er mulighed for at opretholde fate buforbindeler, kan der arbejde med andre løninger om flexbuer og amkørel. Ligelede vil kommunen fortat arbejde for at fatholde og udbygge gode, rekreative tiruter og undertøtte lokale initiativer, der kan forbedre adgangen til naturen. Dialog, frivillighed og fællekab Kommunen reourcer er begrænede og ikke alle ønker og forventninger om offentlig ervice og infratruktur kan derfor opfylde. Samtidigt er lokalt engagement altafgørende for, at et initiativ eller invetering i lokalamfundet bliver en ucce. Et vigtigt fokupunkt for kommunen er derfor at være i dialog med de frivillige kræfter i lokalamfundene og undertøtte lokale initiativer, om udpringer heraf.

31 Øltykke Stationby Gl. Øltykke Stenløe Vekø Smørumnedre Landbyer Egedal rummer 10 landbyer: Ledøje, Nybølle, Hove, Smørumovre, Knardrup, Søum, Stenlille, Sperretrup, Skenkelø og Svetrup. Landbyerne varierer i tørrele fra de helt må med kun 3-4 gårde til tørre bebyggeler med mere blandet bebyggele. I landbyerne kal udviklingen primært rette ig mod at fatholde og tyrke de nuværende kvaliteter. Som udgangpunkt kal landbyerne afgrænning mod det åbne land fatholde, og nybyggeri kal begræne til enkelte huludfyldninger. Da mange af de gamle gårde i die år tømme for landbrugfunktioner, kal der være foku på, at de bygninger, om har værdi for landbymiljøet, kan bevare og genbruge til nye funktioner erhverv, foreningformål og i begrænet omfang boligformål. Skenkelø Sperretrup Bureø Kærvangen Øltykke Stationby Ny Sperretrup Slaglunde Stenlille Ganløe Svetrup Tangbjerg Stenløe- Øltykke Søum Knardrup Vekø Smørumnedre Mindre byamfund og byområder Egedal Kommune rummer ud over tationbyerne tre mindre byamfund, Ganløe og Slaglunde og boligområdet Tangbjerg. Alle tre byområder er tort et udbygget indenfor den nuværende bygræne og nuværende planlægning. Udbygning kræver derfor ny planlægning. I de mindre byamfund må der kun planlægge for mindre udvideler begrundet i lokale behov. Udbygningen må kun ke i form af fortætning eller afrunding af bykanten. Der må ikke ke en forrykkele af byudviklingen fra tationbyerne til fordel for de mindre byamfund. Smørumovre Hove Nybølle Signaturforklaring Stationbyer Byudviklingområder Mindre byamfund og byområder Landbyer Sommerhuområde Ledøje 31

32 Sådan blev plantrategien til Forlag til Plantrategi 2019 til debat Januar-mart 2018 Dialogmøder I tarten af 2018 blev der afholdt tre dialogmøder, hvor borgere, foreninger, erhvervliv og politikere mødte og drøftede udfordringer og potentialer. April 2018 Strategieminar I april 2019 var Byrådet amlet for at have den førte politike drøftele om Egedal fremtidige udvikling. Oktober 2018 Forlag til Plantrategi 2019 Byrådet vedtager forlag til Plantrategi Maj 2019 Endelig vedtagele Byrådet vedtager Plantrategi 2019, og arbejdet med at realiere planen begynde. Kommuneplan 2021 Plantrategien er forarbejdet til den kommende kommuneplan. November 2018-januar 2019 Høringperiode og borgermøder Byrådet ender forlag til Plantrategi 2019 i offentlig høring fra 1. november 2018 til 28. januar Byrådet inviterede til fire åbne borgermøder i løbet af høringperioden.