1. PROJEKTETS NAVN OG PROJEKTPERIODE Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb

Transkript

1 ANSØGNINGSSKEMA TIL PULJE TIL SÆRLIGT TILRETTELAGT VIRKSOMHEDSFORLØB INDHOLD 1. Projektets navn og projektperiode 2. Ansøger 3. Økonomi 4. Volumen og succesmål 5. Organisering 6. Lokal strategi og forandring 7. Projektbeskrivelse 8. Forankring af indsatsen efter projektets afslutning 9. Underskrift og dato 1. PROJEKTETS NAVN OG PROJEKTPERIODE Projektets navn: Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb Projektperiode Starttidspunkt: 1. nov Sluttidspunkt: 31. december ANSØGER Jobcenter Ringkøbing-Skjern Jobcentrets adresse Finderupsvej Skjern Jobcentrets CVR-nummer Navn på projektleder Beskæftigelseschef Kim Ulv Christensen Telefonnummer på projektleder Mailadresse til projektleder kim.christensen@rksk.dk Pengeinstitut: (som et evt. tilskud skal overføres til) (navn, adresse, registreringsnummer og kontonummer) 3. ØKONOMI Samlet budget for projektet: Det ansøgte tilskud: Hvem skal revidere regnskabet (navn og adresse på revisor/revisionsfirma)? kr kr. Deloitte Ansøger skal supplere ansøgningsskemaet med et detaljeret budget, hvoraf samtlige udgifter, indtægter og egenfinansiering af de samlede udgifter skal fremgå. Ansøger skal tage udgangspunkt i standard budgetopstillingen, hvoraf der også fremgår bemærkninger til enkelte budgetposter, som man bl.a. skal være opmærksom på ved budgetlægningen (se i øvrigt retningslinjerne for regnskabskrav). Budgettet skal være opdelt på kalenderår. 1

2 4. VOLUMEN OG SUCCESMÅL 4.1 Volumen og fordeling på delmålgrupper Anfør fordelingen af (1) ressourceforløb, (2) aktivitetsparate borgere på kontanthjælp eller integrationsydelse fordelt på den samlede bruttomålgruppe (samlet målgruppe af personer i ressourceforløb samt aktivitetsparate borgere på kontanthjælp eller integrationsydelse) i kommunen: Ved ansøgers opgørelse af størrelsen på kommunes bruttomålgruppe, kan anvendes følgende vejledende opgørelsesmetode til at opgøre data via Jobindsats.dk: 1. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fratrukket aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet (de to målgrupper skal trækkes separat) (Målingsgruppe: Antal personer og forløb, Vælg måling: antal personer, Vælg periode: maj eller juni Vælg Ledighedstype: ledighed og aktivering, Vælg visitationskategori: Aktivitetsparat ) 2. Integrationsydelsesmodtagere (Målingsgruppe: Antal personer og forløb, Vælg måling: antal personer, Vælg periode: maj eller juni 2016, Vælg herkomst: personer med dansk oprindelse ) 3. Ressourceforløbsmodtagere (Målingsgruppe: Antal personer og forløb, Vælg måling: antal personer, Vælg periode: maj eller juni 2016.) Opgørelsen af kommunens bruttomålgruppe vil så vidt muligt blive valideret af STAR inden projektstart. 1. Hvor mange personer i ressourceforløb har kommunen og hvor stor en andel udgør de af bruttomålgruppen 1? 2. Hvor mange aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere (LAB 2,3) har kommunen og hvor stor en andel udgør de af bruttomålgruppen? Vil kommunen omfatte hele bruttomålgruppen i STV fra projektstart? (Ja/nej) Ressourceforløb juli 2016: 197 personer Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere der ikke er omfattet af integrationsprogrammet juni 2016: 350 personer Integrationsydelsesmodtagere (dansk oprindelse) juli 2016: 0 personer Ja Hvis nej, angiv konkrete måltal for udbredelse af STV-indsatsmodellen med tidsangivelser for henholdsvis delmålgruppe 1) og 2). (eksempel: 20 % af delmålgruppe 1 er omfattet af STV ved projektstart, 40 % efter 6 måneder, mv) 1 Definition af bruttomålgruppen: Samlet målgruppe i kommunen af personer i ressourceforløb samt aktivitetsparate borgere på kontanthjælp eller integrationsydelse 2

3 4.2 Succesmål Beskrivelse af kommunens endelige succesmål i forhold til de to succeskriterier: Andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, der deltager i en virksomhedsrettet indsats eller har opnået ordinære timer, øges med minimum 20 procentpoint. Andelen af personer i ressourceforløb, der deltager i en virksomhedsrettet indsats eller har opnået ordinære timer, øges med minimum 20 procentpoint. Anfør kommunens succesmål for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere: Ringkøbing-Skjern kommune forventer at øge andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtager), der deltager i virksomhedsrettet indsats eller har opnået ordinære timer med 25 pct. Point. Aug var der 51 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere dvs.14,6 % som deltog i en virksomhedsrettet indsats. Tages der udgangspunkt i at bruttomålgruppen er den samme ved udgangen af 2018 betyder en stigning på 25 procentpoint, at der i alt er 88 flere borgere i en virksomhedsrettet indsats end der var i aug. 2016, hvilket må betragtes som et meget ambitiøst mål. Anfør kommunens succesmål for ressourceforløbsmodtagere: Ringkøbing-Skjern kommune forventer at øge andelen af personer i ressourceforløb, der deltager i virksomhedsrettet indsats eller har opnået ordinære timer med 20 pct. Point. Juni 2016 var der i alt 45 ressourceforløbsmodtagere i virksomhedsrettet indsats, hvilket er 23 % mod landsgennemsnittet på ca. 13 % dermed er en stigning på 20 procentpoint dvs.43 % i alt også et meget ambitiøst mål. 5. ORGANISERING 5.1 Indsatsgruppe og ledelsesforankring I STV skal der nedsættes en indsatsgruppe med deltagelse af projektlederen, relevante projektmedarbejdere og relevant ledelsesniveau i kommunen. Formålet er at følge op på løbende udfordringer i projektets gennemførsel og at sikre ledelsesopbakning og koordination i kommunen i hele projektperioden. Indsatsgruppemøderne skal afholdes kvartalsvist. Hvordan tilrettelægges indsatsgruppens styring og koordinering af indsatsen? Hvem deltager i indsatsgruppen? Der ansættes en projektleder, som alene kommer til at arbejde med projektet. Projektlederen skal sikre den daglige ledelse og drift af projektet, herunder sikre at fokus på projektet fastholdes. Der nedsættes en indsatsgruppe bestående af bl.a. Beskæftigelseschefen, de to relevante afdelingsledere, projektlederen og nogle af de projektmedarbejdere, der er direkte involveret i indsatsen overfor borgerne således at der sikres direkte sammenhæng med den daglige drift. Derudover skal der i indsatsgruppen være repræsentation fra både Handicap og Psykiatri og Børn og familie, således at samarbejdet med dem også løbende udvikles i relation til projektet. Formålet med at ledelsen herunder Beskæftigelseschefen deltager er bl.a. hurtigt at kunne tilpasse indsatsen efter behov, herunder sikre den efterfølgende forankring af projektet. Der afholdes kvartalsvise møder i indsatsgruppen 3

4 5.2 Tværfaglig indsats Beskriv kort kommunens aktuelle organisering af den tværfaglige indsats for målgruppen, herunder samarbejde med sundhedsforvaltningen og socialforvaltningen. Den tværfaglige indsats er forankret i Jobcentret, hvor de koordinerende sagsbehandlere er ansat. Ressourceforløb er i afdelingen Social og Integration, hvor der også er en sagsstamme med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (som ikke er omfattet af integrationsloven. De øvrige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er i afdelingen Kontanthjælp, særlig indsats. I forhold til jobkonsulenterne er de i dag placeret i de 2 afdelinger, hvor de primært har den virksomhedsrettede indsats for målgruppe for STV. Beskriv hvordan det fremadrettet som led i STV sikres, at borgerens tværfaglige indsats igangsættes og koordineres parallelt med den virksomhedsrettede indsats for borgeren Den tværfaglige indsats er organiseret på flere niveauer: Kommunen har et overordnet samarbejdsudvalg, Team Tværs, hvor der arbejdes strategisk, og hvor generelle udfordringer for samarbejdet løses. Der er retningslinjer for netværksmøder, som benyttes i høj grad, når der er behov for at samarbejde på tværs af fagområder. Endelig er der etableret flere indsatser på tværs, både mellem Beskæftigelse og Handicap & Psykiatri, og mellem Beskæftigelse og Sundhedscentret. Der arbejdes videre jf. ovenstående, hvor jobkonsulenterne inviteres med i netværksmøderne, så koordineringen sikres. Det er afgørende, at der er et fælles ejerskab til STV, og der skal være en ledelsesmæssige opbakning i de øvrige fagområder, så det bliver naturligt, og en selvfølge, at den sociale indsats og den virksomhedsrettede indsats bliver koordineret, og at der er en fælles holdning til, at det er et væsentligt element for at blive selvforsørgende til gavn for den enkelte og familien. 6. LOKAL STRATEGI OG FORANDRING Beskriv kommunens aktuelle virksomhedsrettede indsats for målgruppen, herunder samarbejde med virksomhederne og anvendelse af samarbejdsaftaler mv. Jf. ovenstående er den virksomhedsrettede indsats pt. organiseret i de enkelte afdelinger, hvor målgrupperne er. Der pågår pt. en proces med henblik på at udvikle den virksomhedsrettede indsats i Jobcentret, som måske ændrer den organisatoriske forankring. Jobcentret har 15 virksomhedscentrer, med i alt 45 pladser, som er på private og offentlige arbejdspladser. Virksomhedscentrene har fungeret i over 5 år og er en solidt implementeret metode. Jobcentret driver et forholdsvis nyt koncept med jobpakker, som har vist sig at være et nyttig redskab til at hjælpe målgruppen i selvforsørgelse. Konceptet begynder med en praktik indenfor enten landbrug, rengøring/pedel eller metal, hvor målgruppen for forståelse for området. I samarbejde med virksomheden og borgeren planlægges hvilke kurser der er påkrævet, relevant og opnåelig for den enkelte, får at vedkommende kan opnå kompetencer, som kan bringe vedkommende i job. Efter kursusforløb etableres virksomhedspraktik/løntilskud, og efterfølgende ansættelse i ordinært ustøttet arbejde for mange i målgruppen. Der er i den forbindelse en høj grad af samarbejde med lokale 4

5 virksomheder, som stiller sig til rådighed som træningsbaner. Beskriv den forandring af kommunens virksomhedsrettede indsats, som deltagelse i STV skal medvirke til. Den øvrige virksomhedsrettede indsats er en håndholdt individuel virksomhedspraktik, som etableres på baggrund af en målrettet henvisning fra de koordinerende sagsbehandlere, hvor der er et tæt samarbejde Deltagelse i STV til medvirke til en højere grad af understøttelse på tværs af fagområderne, så der bakkes op om den virksomhedsrettede indsats på tværs. Deltagelse i STV skal bidrage til at få etableret flere samarbejdsaftaler med virksomhederne, herunder træningsbaner, hvor der er fokus på udvikling af de personlige kompetencer og de faglige kompetencer indenfor områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Deltagelse i STV skal øge andelen af borgere som deltager i den virksomhedsrettede indsats. 7. PROJEKTBESKRIVELSE Beskrivelse af hvordan kommunen vil leve op til de tre projektspor, som er indholdsmæssige minimumskrav i STV 1. Spor: Kultur og forandring i jobcenteret Ledelsen i jobcentret skal prioritere den virksomhedsrettede indsats for udsatte borgere Beskriv hvordan jobcenteret vil sikre, at den kommunale organisering understøtter, at de relevante medarbejdere får effektive organisatoriske rammer for at styrke den virksomhedsrettede indsats for målgruppen. Jf. ovenstående er det afgørende, at der er et fælles ejerskab til STV, og der skal være en ledelsesmæssige opbakning i de øvrige fagområder, så det bliver naturligt, og en selvfølge, at den sociale indsats og den virksomhedsrettede indsats bliver koordineret, og at der er en fælles holdning til, at det er et væsentligt element for at blive selvforsørgende til gavn for den enkelte og familien. Fagchefer og afdelingsledere i de relevante fagområder skal give opbakning til prioritering og løse de udfordringer der kan opstå undervejs, fx hvis samvær med anbragte børn skal flyttes for at deltage i den virksomhedsrettede indsats. Jobkonsulenterne som skal arbejde med STV skal være organisatorisk samlet for at kompetence- og metodeudvikle, og der skal være et tæt samarbejde med de koordinerende sagsbehandler, så der kan blive øje for de ressourcer den enkelte borger har ift. arbejdsmarkedet. En central forudsætning og grund idé i hele projektet er at Jobcentret vil etablere en jobklub, hvor borgerne får mulighed for at arbejde med brancheafklaring, ansøgninger og relevante praktikker i forhold til den enkeltes ressourcer/kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Det er tale om et frivilligt tilbud, som også 5

6 Herunder hvordan det sikres, at der er et systematisk samarbejde mellem de relevante medarbejdere, herunder særligt mellem virksomhedskonsulent og sagsbehandler, samt en klar arbejds- og ansvarsfordeling i organiseringen. kan/skal understøtte at borgerne får små jobs og medarbejderne i jobklubben har også funktion som særlig jobformidler. Der skal være et fælles ejerskab på tværs af fagområderne, og det er den koordinerende sagsbehandlers opgave at sikre dette ved at afholde netværksmøder, hvor også jobkonsulenten deltager. Udover borgeren inviteres øvrige relevante i det personlige netværk, fx ægtefælle, forældre, venner mm. Der laves en fælles plan på møderne, hvor det fremgår, hvordan den sociale indsats skal udmøntes så indsatserne koordineres, og det bliver tydelig, hvem der er omkring borgeren, og hvem der har hvilken funktion. Omfang af den virksomhedsrettede indsats aftales, og det aftales, hvornår det fremtidige samarbejde skal foregå. Den koordinerende sagsbehandler er tovholder. Det er jobkonsulenten, som er ansvarlig ift. at den fælles plan følges, og som har den daglige kontakt til borger og virksomhed. Jobkonsulenten har særligt øje for de daglige udfordringer i virksomhedsindsatsen i forhold til stabilitet, kultur/normforståelse, hygiejne osv. Jobkonsulenten informerer den koordinerende sagsbehandler, hvis den fælles plan ikke holder, og der indkaldes til et nyt netværksmøde, hvis årsag til at planen ikke holder fordrer dette. Følges planen afholdes der som standard fællesmøde med borger, jobkonsulent og koordinerende sagsbehandler hver anden måned, for at sikre fremdrift og lave småjusteringer i planen fx ift. timetal. Jobkonsulenten har myndighed til at bevilge de relevante kurser og hjælpemidler der skal til for at understøtte den virksomhedsrettede indsats. Sagsbehandlere og teamledere skal kunne se resultatet af deres arbejde Beskriv hvordan jobcenteret vil arbejde med systematisk at synliggøre de konkrete resultater af den virksomhedsrettede indsats og dermed understøtte medarbejdernes motivation for at anvende den virksomhedsrettede indsats. Fagprofessionelle skal have branchekendskab og viden om det lokale Jobcentret vil synliggøre de kvantitative resultater ift. den øgede andel af målgruppen som deltager i virksomhedsrettet indsat eller har opnået ordinære timer. Dette synliggøres visuelt månedligt, og der laves delmål, hvor der fejres med et socialt arrangement. Det er intentionen at indføre en form for resultatløn, som skal medvirke til understøtte medarbejdernes motivation. Der arbejdes med KANVAS og opsøgende 6

7 arbejdsmarked Beskriv hvordan det sikres, at virksomhedskonsulenter og øvrige relevante medarbejdere, der arbejder med den virksomhedsrettede indsats for udsatte borgere, får opbygget en stærk og bred viden om jobmulighederne på det lokale arbejdsmarked for gruppen af udsatte borgere. Både i forhold til brancher og relevante jobfunktioner, der understøtter etableringen af gode match mellem borger og virksomhed. virksomhedskontakt, for at have aktuel viden om de lokale muligheder for borgerne og opmuntre til at samarbejde om målgruppen. Der arbejdes videre med jobpakkerne, som er indenfor de områder i Ringkøbing-Skjern kommune, hvor der er gode jobmuligheder. Der etableres jobpakker indenfor flere områder, fx køkken, hvor der også er gode jobmuligheder. Der arbejdes med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen.dk, som skal være et kendt redskab for borger og jobkonsulent/sagsbehandler. I jobklubben kan borgerne få råd og vejledning, så det bliver et godt match mellem borgerens personlige samt faglige kompetencer/potentiale og virksomhedernes behov og forventninger. 2. Spor: Opbygning af kapacitet i jobcenterets virksomhedsindsats For at sikre en løbende systematisk opkvalificering af medarbejdernes kompetencer afholdes der hver anden måned møde med jobkonsulenterne og øvrige relevante medarbejdere, hvor der i dialog med en medarbejder fra KUBE (som er et samarbejde mellem Beskæftigelse, Erhvervscenteret og Uddannelsescentret. KUBE er koordinerende for de fælles initiativer for erhvervs-, beskæftigelse- og uddannelsesområdet mht. rekruttering.) sættes fokus på den nyeste viden om jobmulighederne på det lokale arbejdsmarked. Derudover kan der også orienteres om mulighederne for hjælpemidler og kompenserende ordninger for målgruppen. Jobcentret skal prioritere det opsøgende virksomhedsarbejde Beskriv hvordan jobcenteret vil tilrettelægge det opsøgende virksomhedsarbejde, herunder sikre volumen og variation i virksomhedspladser til gruppen af udsatte borgere. Jobcentret vil målrette det opsøgende arbejde mod de virksomheder i kommunen, som der ikke er kontakt med. Jobcentret vil øge antallet af træningsbaner indenfor områder med gode jobmuligheder ved hjælp af virksomhedscentret og samarbejdsaftaler. Jobcentret har ikke brugt formaliserede samarbejdsaftaler i særlig høj grad tidligere. I forhold til målgruppen vil eksisterende ordninger med opsøgende virksomhedsarbejde (KUBE) skulle udvides til også at arbejde med STV og Jobcentret vil bruge flere midler på den opsøgende indsats. Beskriv hvordan jobcenteret vil sikre, at de Jf. tidligere vil Jobcentret arbejde målrettet på at øge de personlige og faglige kompetencer indenfor områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Jobcentret har gode erfaringer med at samarbejde med den 7

8 etablerede virksomhedspladser rummer mulighed for enten at føre borgeren videre i ordinær beskæftigelse, giver borgeren mulighed for at få flere reelle arbejdsopgaver eller andre typer af arbejdsopgaver under virksomhedsforløbet. Beskriv hvordan kommunen som en del af det opsøgende arbejde i relevant omfang vil understøtte, at borgeren selv tager ejerskab og del i at finde det gode match for et virksomhedsforløb. faglige organisation om jobpakken inden for Metal, hvor Metal er behjælpelig med at finde både praktikpladser og ordinært arbejde. Jobcentret vil bruge denne erfaring til at samarbejde med andre faglige organisationer til at styrke matchningen til virksomhederne. Jobcentret vil tilbyde relevante kurser, så den ledige opnår de faglige kompetencer som virksomhederne efterspørger. Der vil ikke være tale om egentlige uddannelser men fx et svejsekursus, malkekursus eller rengøringskursus, som betyder at opkvalificeringen matcher den lediges potentiale (mange har indlæringsmæssige udfordringer) og den enkelte virksomheds behov. Jobcentret vil etablere en jobklub, hvor et af elementerne er Praktikpladser. På den måde vil vi synliggøre mulighederne for praktik/træningsbaner med gode muligheder for arbejde, og i klubben vil der være vejledning, så borgeren ud fra personlige og faglige kompetencer samt interesse selv kan vælge retning. Det vil være synlig for borgeren, i hvilke virksomhedscentre, jobpakker og ledige plader der i øvrigt er. I jobklubben vil lokale jobopslag også være synlige. Der findes i dag et væld af portaler med jobopslag, og i klubben vil der være aktuelle opslag, helt fra opslag i de lokale aviser, opslag på Facebook og Jobnet mm. og der vil igen kunne fås råd og vejledning til jobsøgning ift. det konkret jobopslag. Har den koordinerende sagsbehandler vurderet, at der skal etableres en virksomhedspraktik, henvises borgeren til Jobklubben for at kvalificere branche ift. det gode match gennem ovenstående vejledning og støtte. Ved behov kan borgeren også henvises til en endnu mere håndholdt indsats end Jobklubben. Kommunen skal indgå samarbejdsaftaler med virksomhederne Beskriv hvordan projektet vil sikre, at der opbygges et samlet beredskab af samarbejdsvirksomheder omkring målgruppen, herunder at der indgås forskellige typer af samarbejdsaftaler om virksomhedspladser, fx faste pladser, forhåndsaftaler, klyngevirksomheder. Med udgangspunkt i de 4 modeller der er udviklet i forbindelse med projekt VCG2. arbejdes der med model 1-3. dvs. 1. Fast aftale om en eller flere pladser 2. Forhåndsaftale en eller flere pladser 3. Virksomheden opsøges når en borger matches Vedr. Model 1 og 2: Jobcentret har gode erfaringer fra virksomhedscentrene og jobpakkerne om faste pladser. Med det nye STV vil der kunne etableres flere faste pladser. Jobcentrets erfaring er, at de lokale virksomheder er villig til at indgå et samarbejde, og hensigten er at indgå partnerskab, hvor de faglige organisationer og/eller brancheforeninger også 8

9 Beskriv hvordan projektet vil sikre et kontinuerligt fokus på muligheden for ordinære timer i de indgåede samarbejdsaftaler om virksomhedspladser. bydes med. Såfremt der gives tilsagn vil Jobcentret via opsøgende arbejde fordoble antallet af faste pladser, hvor fokus er træningsbaner og virksomhedscentre med præcise aftaler om, hvad der skal arbejdes med og hvordan. Virksomhedscentre: 60 faste pladser Træningsbaner: 30 faste pladser Forhåndsaftaler: 30 pladser I samarbejdsaftaler vil Jobcentret indgå aftaler om, at borgerne, som er/har været i praktik, tilbydes en jobsamtale til de stillinger, hvor det er relevant, og får borgeren ikke stillingen, skal virksomheden begrunde afslaget, så borgeren ved, hvad vedkommende skal arbejde videre med. Det begrundede afslag gives i et møde med borgeren og med jobkonsulenten, som er tilknyttet virksomheden. Vedr. Model 3: Ved behov kan Jobcentret opsøge konkrete virksomheder som matcher en borgers ønsker. I forbindelse med jobklubben vil Jobcentret etablere en jobbørs, hvor virksomheder kan henvende sig med småjobs og dag til dag jobs. De vil blive synliggjorte og skal bruges aktiv i jobklubben. 3. Spor: Mening og retning borgeren Kommunen skal sørge for, at borgerens jobmål sætter retning Beskriv hvordan jobcenteret vil sikre, at borgerens jobmål sætter kursen, herunder hvordan udfyldelse af jobmål, CV og progressionsværktøj tilrettelægges i samarbejde med borgeren Det ny etablerede jobklub til danne udgangspunkt for borgerens arbejde med jobmål. Det er afgørende af borgeren forholder sig til egne personlige og faglige kompetencer samt potentiale. Det er vigtig at den viden som de koordinerende sagsbehandlere har bringes i spil (skånehensyn), så der bliver tilrettelagt de relevante rammer for den virksomhedsrettede indsats. Med udgangspunkt i ovenstående og jobklubbens synliggørelse af områder med gode jobmuligheder, laver borger i samarbejde med jobklubbens medarbejder et kvalificeret forslag til jobmål. Der etableres et neværksmøde jf. tidligere, hvor planen kvalificeres og hvor det fremgår, hvordan den sociale indsats skal udmøntes så indsatserne koordineres, og det bliver tydelig, hvem er der omkring borgeren, og hvem der har hvilken funktion. Omfang af den virksomhedsrettede indsats aftales, og det beskrives hvilke personlige og faglige mål, der skal arbejdes med og der aftales progression- Jobkonsulenten har ansvar for at følge op på progression i den løbende opfølgning. 9

10 Alle borgere skal have et CV, hvor kompetencerne opgøres i jobfunktioner, som kan løftes på baggrund af de erhvervede kompetencer på træningsbanerne, fx malkning, græsslåning, rengøring, så det er muligt at søge i forhold til de små jobs som kommer i jobbørsen og i jobklubben Beskriv hvordan jobcenteret arbejder med at etablere det rigtige match mellem arbejdsgiver og borger. Det er jobcentret erfaring, at de lokale virksomheder er meget rummelige og interesserede i at tage et socialt ansvar, og at det afgørende er, at der er ærlighed omkring de udfordringer borgene har, og hvordan virksomhederne skal agere ift. dette. På den baggrund drøftes det med virksomhederne, hvilke minimumskrav de har til en praktikant, og hvordan jobcentret støtter op omkring praktikker og ordinære timer. Det er jobcentrets erfaring, at det er afgørende, at virksomheden ved, hvem de kan kontakte, når der er udfordring, herunder udeblivelse, og der er nogen, som tager sig af det i den forbindelse. Ud fra disse faste aftaler/forventninger skal virksomheden have indsigt i den enkelte borgers personlige og faglige mål, og de skal vide hvilke rammer der er optimale for den enkelte, fx ift. en borger med ADHD, rygproblemer osv. Dette sker i en individuel samtale med borger, virksomhed og jobkonsulent inden opstart med udgangspunkt i den fælles plan, der er lagt i netværksmødet. Kommunen skal sikre progression og delmål i virksomhedsforløbet Beskriv hvordan der følges op på borgerens progression under virksomhedsforløbet, herunder mål og delmål fsva. arbejdstid, arbejdsopgaver mv. Jf. tidligere er der pågået et stort stykke arbejde ift. at få lagt en realistisk plan, som alle kan støtte op om, hvor der er delmål, som der følges op på: Den koordinerende sagsbehandler og borger aftaler, at borger skal i praktik. Den koordinerende sagsbehandler henviser til jobklubben. I henvisningen skal borgerens ressourcer og potentiale samt skånehensyn fremgå. I jobklubben arbejdes der med jobmål med udgangspunkt i henvisningen, Arbejdsmarkedsbalancen, borgerens motivation, og de lokale synliggjorte mulighederne jf. tidligere beskrivelser af virksomhedscentre, jobpakker, individuelle praktikker mm. På baggrund af dette arbejde opdateres jobplanen i et samarbejde mellem borger, medarbejder fra jobklubben og jobkonsulent. 10

11 Der afholdes et bredt netværksmøde, hvor der koordineres ift. den øvrige indsats jf. spor 1, og den endelig jobplan udarbejdes i fællesskab og progressionsmålende defineres i Arbejdsaftalen Borger og jobkonsulent præsenterer målene for virksomheden, og der følges op på disse hver 4. uge. Beskriv hvordan Arbejdsaftalen anvendes som et redskab i forhold til at sikre progression i borgerens virksomhedsforløb mod ordinære timer. STAR stiller en skabelon til Arbejdsaftalen til rådighed. Kommunen skal igangsætte løbende opfølgning med mentorstøtte Beskriv hvordan der som led i borgerens forløb sikres løbende opfølgning fra en mentor som støtte til at gennemføre de planlagte aktiviteter, herunder at få gennemført virksomhedsforløbet. Det er afgørende at arbejdsaftalen rummer mål, som kan omsættes til jobfunktioner, som borgeren kommer til at mestre, feks. malkning, græsslåning, rengøring. Indenfor hver jobfunktion er der delmål, så progression kan måles. På den fælles netværksmøder aftales behovet for mentor. Det vil være individuelt hvad behovet er, alt efter den øvrige sociale indsats samt om det primært er personlige kompetenceudvikling eller faglig kompetenceudvikling der er det primære. På netværksmødet beskrives mentorbehovet, mentoropgaver og hvem omkring borgeren, som kan bruges ift. de forskellige udfordringer. I visse tilfælde vil der være en eller flere professionelle omkring borger (misbrugsbehandler, familiekonsulent e.lign.) og støttebehovet kan udmøntes via dette. Ordinære timer Der tages udgangspunkt i de erfaringer, som gøres i 11

12 Beskriv hvordan der arbejdes med, at borgeren som led i sit virksomhedsforløb opnår ordinære timer på arbejdspladsen. [Opdel gerne beskrivelsen på 1. Arbejdet med borgeren 2. Arbejdet med virksomhederne og 3. Arbejdet internt i kommunen] Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige Arbejdet med borgeren: Borgeren kan få vejledning i jobklubben/-børsen om de aktuelle muligheder for at få ordinære timer, og match til disse. I samtalerne med borgerne vil temaet omkring ordinære timer være et fast element, herunder fordele ved dette er (økonomisk, identitet, kompetencer) Borgeren tilbydes kompetenceløft ift. jobåbninger på virksomheden (i branchen) jf. jobpakketankerne, så de opnår kompetencer ift. de konkrete muligheder på virksomheden. Arbejdet med virksomheden: I den opsøgende virksomhedskontakt orienteres virksomheden om muligheden for at få dag til dag arbejdskraft, og de orienteres om jobbørsen, som de kan kontakte, når de har små jobs, som de ønsker besat. Når der etableres virksomhedspraktikker er det et fast punkt at drøfte mulighederne for ordinære timer, herunder opfordring til at bringe muligheden i spil i virksomhedens netværk. Virksomheden interviewes omkring mulige jobåbninger, og hvilke kompetencer som der er behov for, så optræningen kan blive præcis og evt. kurser kan tilrettelægges. Arbejdet internt i kommunen: Temaet om ordinære timer er altid et element i samtalerne med borgerne, og borgerne tilbydes altid at komme i jobklub/jobbørs. Medarbejdernes kerneopgave i jobklubben/jobbørsen er at synliggøre borgeren ressourcer og potentialer og sikre match i praktiker og med timer i jobbørsen. Jobkonsulenternes arbejde metodeudvikles ift. ovenstående, og alle bliver trænet i jobpakketankegangen, så borgerne få udviklet de kompetencer der er efterspurgt på de lokale arbejdspladser 8. FORANKRING AF INDSATSEN EFTER PROJEKTETS AFSLUTNING Beskriv hvordan jobcentret vil sikre, at de indholdsmæssige minimumskrav i STV forankres i jobcentret efter projektets udløb. Følgende initiativer skal medvirke til at sikre, at projektet forankres efter projektets udløb: - Indsatsgruppen forsætter i en overgangsperiode - Medarbejderressourcerne fastholdes - Metoden fastholdes - Der fastsættes nye succesmål 12

13 Beskriv hvordan jobcentret vil sikre at det ressourcemæssigt er muligt at fortsætte STV-indsatsen efter projektets afslutning. Kommunen benytter i dag særligt tilrettelagte projekter jf. LAB 32, stk. 1, nr. 2 i højt omfang til målgruppen. Implementeringen af den mere virksomhedsrettet indsats jf. ovenstående, vil betyde behovet for projekterne vil blive mindre, og der kan ske en budgetmæssig omlægning, så der bliver midler til at forsætte STVindsatsen i uændret omfang efter projektperioden. Anfør en konkret tidsplan for aktiviteter, der skal sikres overgangen fra projekt til drift i kommunen, herunder hvornår i løbet af projektperioden disse aktiviteter igangsættes. Følgende aktiviteter igangsættes: - Okt. Indsatsgruppen drøfter den forsatte forankring af projektet - Nov fastsættes nye succesmål som indgår i Beskæftigelsesplan Dec Mødeplan for indsatsgruppen 2019 godkendes. 9. UNDERSKRIFT Undertegnede ansøger erklærer, at ovennævnte oplysninger og oplysningerne i diverse bilag er rigtige Dato: Underskrift: 13