Sport og motion i. Svendborg Kommune. Bevæg dig for livet visionskommune Anne Dsane Andersen og Michael Fester

Transkript

1 Sport og motion i Svendborg Kommune Bevæg dig for livet visionskommune 2018 Anne Dsane Andersen og Michael Fester

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Resume... 4 Indledning... 4 Metode... 5 Status på visionsaftalens målsætninger... 6 Idrætsdeltagelsen skal øges med 10 pct. på tværs af alle aldersgrupper flere borgere skal være aktive i det organiserede foreningsliv flere fysisk aktive uden for det organiserede foreningsliv Sport og motion i Svendborg Kommune... 7 Idrætsdeltagelse og fysisk aktivitet i dagligdagen... 7 Moderat og hård fysisk aktivitet... 9 Aktiviteter Organisering Tilfredshed med sports- og motionsfaciliteter Tilfredshed med adgangen til stier/ruter/grønne områder Borgerne vil gerne være mere fysisk aktive Motivation Inaktive borgere Kommunespecifikke spørgsmål Bofæller og aktivitetsniveau Tidspunkt på dagen Afstand til aktiviteter Afrunding Side 2/26

3 Referencer Bilag Side 3/26

4 RESUME 59 pct. af borgerne i Svendborg Kommune er idrætsaktive og dyrker sport eller motion. Den højeste idrætsdeltagelse i Svendborg Kommune skal findes blandt de årige, hvor 63 pct. er idrætsaktive. 74 pct. af indbyggerne i kommunen mellem 18 og 59 år vil gerne være mere aktive, mens det er lige over halvdelen af de 60 til 75-årige. 68 pct. af de inaktive borgere i kommunen har et ønske om at være mere fysisk aktive. Det vigtigste for borgerne i Svendborg Kommune, når det kommer til idrætstilbud, er at der er fleksibilitet i tilbuddene, det skal ligge tæt på hvor borgerne færdes og aktiviteten skal træne kroppen. Den primære barriere imod idrætsdeltage er prioritering af tid, hvad enten det er på familie, karriere eller andre fritidsinteresser. INDLEDNING Som et led i Danmarks Idrætsforbund og DGI s ambitiøse vision Bevæg dig for livet er der bl.a. indgået en række samarbejder med forskellige kommuner landet over. En del af dette samarbejde er at øge idrætsdeltagelsen i de deltagende kommuner. Denne rapport er en kortlægning af borgerne i Svendborg Kommunes idrætsdeltagelse, motiver og barrierer for at blive endnu mere aktive, samt en række andre interessant forhold. En visionskommune er en kommune, der bevidst arbejder for at få flest mulige borgere til at være fysisk aktive gennem indsatser på flere forvaltningsområder, der kan spille ind i forhold til at nå en fælles målsætning, udarbejdet i et tæt samarbejde imellem kommunen og Bevæg dig for livet. Med udgangspunkt i den enkelte kommune arbejdes der med at gøre flere borgere idrætsaktive, gennem en række indsatser over for de målgrupper og de arenaer, som i dag er præget af inaktivitet. Svendborg Kommunes mål for visionsaftalen er øge idrætsdeltagelsen med 10 % på tværs af alle aldersgrupper i Svendborg Kommune. frem mod I år 2022 er målet dermed, at flere borgere skal være aktive i Svendborg Kommune, og både foreningsidrætten og selvorganiserede aktiviteter skal se en stigning i hhv. medlemstal (1.800) og brugere (1.800). Denne rapport er en afrapportering af en større spørgeskemaundersøgelse i Svendborg Kommune, der er foretaget på baggrund af samarbejdet mellem Svendborg Kommune og Bevæg dig for livet, for at undersøge borgernes idrætsvaner i Svendborg Kommune. Sideløbende med undersøgelsen af idrætsvaner i Svendborg Kommune, er idrætsvanerne undersøgt i 8 andre kommuner. Spørgeskemaet, der ligger til grund for undersøgelsen, er udarbejdet af DIF Analyse i samarbejde med de 9 kommuner, der deltager i spørgeskemaundersøgelserne; Esbjerg Kommune, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Svendborg Kommune og Aalborg Kommune. Ud over en kommunespecifik rapport med tendenser fra Svendborg Kommune findes også en samlet rapport, som opsummerer på tværs af de 9 kommuner. Side 4/26

5 METODE Rapporten her er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt Svendborg Kommunes borgere. Der blev foretaget et træk på borgere fra CPR-registeret, hvor det blev sikret, at der var tale om en repræsentativ fordeling på køn og alder (18-75 år). Da undersøgelsen blev sendt ud til borgerne via e-boks, var det kun muligt for borgere med e-boks at deltage, hvilket betød at undersøgelsen samlet set blev sendt ud til borgere i kommunen. Ud af disse borgere, valgte 30,9 pct. at besvare undersøgelsen, svarende til besvarelser. Det er således disse besvarelser, som danner datagrundlaget for rapporten. Aldersfordelingen blandt respondenterne stemmer ikke overens med den faktiske aldersfordeling i Svendborg Kommune, og derfor er besvarelserne i rapporten vægtet på køn og alder, for at sikre at fordelingen i undersøgelsen stemmer overens med den faktiske fordeling i kommunen (Tabel 13 i bilaget). Denne undersøgelse blev gennemført i foråret Undersøgelsen gentages hvert år på samme tidspunkt, hvorfor det bliver muligt at følge resultaterne henover en årrække. Denne undersøgelse bestod af flere spørgsmål end rapporten belyser, hvorfor det kun er de mest interessante og signifikante fund, der optræder i denne rapport. Side 5/26

6 STATUS PÅ VISIONSAFTALENS MÅLSÆTNINGER Svendborg Kommune har en række målsætninger med visionsaftalen. Dette kapitel beskriver kort hvad status på målsætningerne i Svendborg Kommune er. Svendborg Kommunes visionsaftaler er udarbejder på baggrund af Sundhedsprofilen 2017 og Idrættens Analyseinstituts (Idan) undersøgelse fra Idan har henvendt sig til borgere mellem 16 og 80 år, hvorimod denne undersøgelse er blandt de årige borgere. Idrætsdeltagelsen skal øges med 10 pct. på tværs af alle aldersgrupper Denne undersøgelse viser, at 59 pct. af borgerne (18-75 år) i Svendborg Kommune er idrætsaktive og dyrker sport eller motion. Den højeste deltagelse findes blandt årige, hvor 63 pct. er idrætsaktive. Den laveste andel findes blandt de årige, hvor 55 pct. er idrætsaktive. I visionsaftalen fremgår det, at idrætsdeltagelsen skal øges ved både at få flere medlemmer i idrætsforeningerne og brugere af aktiviteter uden for det organiserede foreningsliv. Disse målsætninger er uddybet nedenfor flere borgere skal være aktive i det organiserede foreningsliv Medlemsudviklingen i Svendborg Kommune har været positiv de seneste år, og medlemstallet sted lidt fra 2016 ( medlemmer) til 2017 ( medlemmer). Medlemstal i idrætsforeninger indmeldes til CFR og medlemstal opgøres i 5 alderskategorier (0-12 år, år, år, år og 60+ år). På tværs af alderskategorier er der flere drenge og mænd, end piger og kvinder i idrætsforeningerne i Svendborg Kommune. Kigger man på medlemsandelen af befolkningstallet kan man se, at kvinderne falder fra, når de går fra aldersgruppen år (90 pct. af befolkningstallet) til aldersgruppen år (43 pct.). Blandt mænd er tendensen den samme, hvor der blandt de unge årige drenge er 118 pct. medlemmer af befolkningstallet, og 64 pct. blandt de årige mænd. Det er værd at huske, at en person kan være medlem i mere end en forening, og dermed kan tælle som flere medlemskaber. Desuden kan medlemmer i idrætsforeninger bo i andre kommuner, og på den måde kan andelen af drenge-medlemmer på år være over 100 pct. af befolkningstallet. Denne undersøgelse viser, at 30 pct. af borgerne er organiseret i foreninger. Dette tal er fremkommet ud fra hvad borgerne har svaret, og er dermed forskelligt fra antallet af medlemskaber i foreninger. Kigger man på de officielle medlemstal (2017) og befolkningstal (2.kvartal 2018, Danmarks Statistik) er medlemsandelen af befolkningstallet 45 pct. i Svendborg Kommune flere fysisk aktive uden for det organiserede foreningsliv. Selvorganiseret sport og motion er det mest populære i Svendborg Kommune. 35 pct. af borgerne er brugere af selvorganiseret idræt alene, mens 24 pct. dyrker selvorganiseret idræt med andre. Dertil kommer 15 pct., som dyrker idræt i privat/kommercielt center. Især borgere mellem 25 og 39 år er aktive i selvorganiseret aktivitet alene. Samlet set dyrker 46 pct. af borgerne (18-75 år) i Svendborg Kommune selvorganiseret idræt, hvilket svarer til cirka borgere. Målet er dermed, at nå omkring borgere, som dyrker selvorganiseret sport eller motion. Stillesiddende fritid Sundhedsprofil fremhæver, at der i Svendborg Kommune har været en negativ udvikling i stillesiddende fritidsaktiviteter fra 16,2% i 2013 til 20,7% i Denne undersøgelse viser, at 13,3 pct. af borgerne læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse i deres fritid. Den aldersgruppe, hvor den største Side 6/26

7 andel har en stillesiddende fritid er de årige. Andelen af borgere med stillesiddende fritid falder med alderen, og det er dermed kun 10 pct. af de årige, der er inaktive i fritiden. SPORT OG MOTION I SVENDBORG KOMMUNE Undersøgelsen af borgerne i Svendborg Kommune viste, at der samlet set var 59 pct. af indbyggerne i alderen som er idrætsaktive. I 2016 gennemførte Idrættens Analyseinstitut en lignende måling blandt hele landets befolkning, hvor 61 pct. af den voksne befolkning (16+) var idrætsaktive. Svendborg Kommune er dermed en smule mindre idrætsaktive end resten af landet. Kigger man på tværs af de 9 kommuner i denne undersøgelse, er 62 pct. af borgerne idrætsaktive. Svendborg Kommune er dermed en smule mindre idrætsaktive end gennemsnittet for visionskommunerne. I dette kapitel beskrives borgernes idrætsdeltagelse fordelt på alder hvorefter borgernes daglige aktivitetsniveau beskrives. Afslutningsvis kigges der i kapitlet nærmere på eventuelle forskelle imellem idrætsaktive og ikke-idrætsaktive. Idrætsdeltagelse og fysisk aktivitet i dagligdagen Fysisk aktivitet og i særdeleshed idrætsdeltagelse er en af de vigtigste kilder til sundhed og fysisk velvære for borgere. I nedenstående figur kan andelen af borgere i Svendborg Kommune, som er idrætsaktive aflæses. Figur 1 - Dyrker du normalt sport eller motion? 70% 63% 58% 59% 60% 55% 59% 50% 40% Ja 30% 20% 24% 22% 23% 23% 18% 18% 27% 16% 24% Ja, men ikke for tiden Nej 10% 10% 0% år år år år Total I figur 1 ses, at størstedelen af borgerne i Svendborg Kommune dyrker sport og motion. Samlet har 59 pct., angivet, at de er idrætsaktive. Den højeste deltagelse findes blandt årige, hvor 63 pct. er idrætsaktive. Den laveste andel findes blandt de årige, hvor 55 pct. er idrætsaktive. Denne fordeling stemmer nogenlunde overens med det samlede landsgennemsnit, hvor idrætsdeltagelsen generelt falder en smule i alderen år, hvor flere fravælger idræt og dermed svarer ja, men ikke for tiden, i undersøgelsen. Der er således et stort potentiale i at fastholde de yngre segmenter, da noget kunne tyde på, at de først bliver Side 7/26

8 idrætsaktive igen, når de nærmer sig 60+-gruppen. På tværs af aldersgrupperne svarer omkring hver fjerde borger, at de ikke er idrætsaktive, og der er dermed et stort potentiale for at få flere aktive borgere i kommunen. Borgerne i Svendborg Kommune har i denne undersøgelse såvel som i den nationale sundhedsprofil besvaret, hvordan de mener deres fysiske form er. Tabellen nedenfor viser, hvordan borgerne beskriver deres form fordelt på alder. Tabel 1 - Borgernes vurdering af deres fysiske form år år år år Total Gns. 9 kommuner Virkelig god form 7% 7% 4% 5% 5% 5% God form 28% 28% 32% 42% 34% 36% Nogenlunde form 40% 40% 42% 37% 40% 38% Mindre god form 17% 18% 17% 10% 15% 15% Dårlig form 9% 7% 6% 6% 6% 6% Tabel 1 viser, at de fleste borgere mener, at de er i enten god eller nogenlunde form. Den overordnede fordeling i Svendborg Kommune er meget lig den, der blev rapporteret på landsplan i Sundhedsprofilen 2013 (Sundhedsstyrelsen, Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2013, 2013) og lig gennemsnittet på de 9 kommuner, der deltager i denne undersøgelse. På landsplan (Pilgaard & Rask, 2016) og i Svendborg Kommune har uddannelsesniveau betydning for idrætsdeltagelsen. Nedenstående Figur 2 viser forholdet mellem idrætsdeltagelse og uddannelsesniveau i Svendborg Kommune. Figur 2 - Uddannelsesniveau og idrætsdeltagelse Lang videregående uddannelse 67% 17% 16% Mellemlang videregående uddannelse 66% 19% 15% Kort videregående uddannelse 63% 11% 26% Gymnasial uddannelse 63% 15% 22% Folkeskolelærer, journalist, diplomingeniør mv. 60% 17% 23% Erhvervsfaglig uddannelse 57% 16% 27% Anden uddannelse 55% 18% 27% klasse (Grundskole) 43% 19% 38% Arbejdsmarkedsuddannelse/ Specialarbejderuddannelse 36% 9% 55% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Ja, men ikke for tiden Nej Borgere i Svendborg Kommune med en arbejdsmarksuddannelse eller specialarbejderuddannelse har den laveste andel af idrætsaktive, hvor 36 pct. angiver at dyrke sport eller motion. Borgere med gymnasial eller videregående uddannelse er i større grad er idrætsaktive med en idrætsdeltagelse over 63 pct. Side 8/26

9 Borgere med en arbejdsmarkedsuddannelse, grundskole eller anden uddannelse har den laveste idrætsdeltagelse, men det betyder ikke, at de ikke er aktive i deres hverdag. Borgere med førnævnte tre uddannelser udfører i højere grad end andre fysisk krævende arbejde (Bilag, Figur 10) Borgere i Svendborg Kommune, der angiver at de er idrætsaktive, dyrker deres aktiviteter med forskellige hyppighed. Nedenstående Tabel 2 giver et overblik over, hvor hyppigt de idrætsaktive borgere dyrker sport eller motion. Tabel 2 Hvor ofte dyrker du sport eller motion (alle aktiviteter) Total Gns. 9 kommuner 5 eller flere gange om ugen 15% 16% 4 gange om ugen 16% 15% 3 gange om ugen 27% 29% 2 gange om ugen 25% 25% 1 gang om ugen 12% 11% 1-3 gange om måneden 3% 3% Sjældnere 2% 2% Blandt de borgere i Svendborg Kommune, der normalt dyrker sport og motion, er det mest almindelige, at dyrke idræt to til tre gange om ugen. De borgere, der betegner sig selv som idrætsaktive er dermed ikke kun dem, der er aktive hver eller hver anden dag. Alene at få løftet de 5 pct. aktive borgere, der dyrker motion mindre end en gang om ugen, til en gang om ugen, vil være godt. Sammenlignet med gennemsnittet for de 9 deltagende kommuner i denne undersøgelse, er der lidt færre borgere i Svendborg Kommune, der angiver at de er aktive 3 eller flere gange om ugen. Borgerne i Svendborg Kommune har haft mulighed for at angive hvor lang tid, de er aktive på en gennemsnitlig uge. Borgernes aktivitetsniveau kan dermed inddeles efter, om de er tilstrækkeligt aktive i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvilket belyses i det kommende afsnit. Moderat og hård fysisk aktivitet WHO s minimumsanbefalinger til fysisk aktivitet er minimum 150 minutters fysisk aktivitet med moderat intensitet om ugen, eller 75 minutters aktivitet med høj intensitet, eller en tilsvarende kombination af moderat og hård fysisk aktivitet. Hvis personer udfører 300 minutters fysisk aktivitet ved moderat intensitet om ugen, 150 minutters aktivitet med høj intensitet om ugen, eller en tilsvarende kombination af moderat og fysisk aktivitet er der ifølge WHO yderligere konditions og styrkemæssige fordele ved den fysiske aktivitet (WHO, 2011). Sundhedsstyrelsen har fastsat lignende mål for fysisk aktivitet i Danmark og anbefaler desuden mindst to gange 20 minutters aktivitet med høj intensitet om ugen (Sundhedsstyrelsen, Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017, 2018). I undersøgelsen har borgerne svaret på, hvor lang tid de bruger på hhv. al fysisk aktivitet og hård fysisk aktivitet. Nedenstående tabeller giver et overblik over, hvordan aktivitetsniveau fordeler sig på aldersgrupper i Svendborg Kommune. Side 9/26

10 Tabel 3 - Moderat og hård aktivitet i løbet af en uge. 150min/uge er minimumsanbefalingen fra WHO Under det anbefalede aktivitetsniveau (150min/uge) Opfylder det anbefalede aktivitetsniveau (over 150min/uge) år 30,9% 69,1% år 32,1% 67,9% år 31,3% 68,7% år 33,4% 66,6% Total 32,1% 67,9% Ovenstående tabel viser, at 67,9 pct. af borgerne i Svendborg kommune lever op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet. Kigger man på gennemsnittet for de 9 kommuner, der deltager i undersøgelsen, er andelen af borgere i Svendborg Kommune der møder minimumsanbefalingerne lig gennemsnittet, som for de 9 kommuner også er 67,5 pct. På tværs af aldersgrupperne er borgere i Svendborg Kommune lever lige under 70 pct. af borgerne op til minimumskravet for fysisk aktivitet. Det betyder, at omkring 32 pct. af borgerne i Svendborg Kommune ikke lever op til minimumsanbefalingerne om fysisk aktivitet. Kigger man på andelen af borgere, der er aktive i mere end 300 minutter om ugen, og dermed forbedrer deres kondition og styrke, er det i Svendborg Kommune 35 pct. af borgerne. Gennemsnittet for de 9 kommuner, der deltager i denne undersøgelse er 33,7 pct. og Svendborg Kommune er derfor lidt over gennemsnittet. Borgerne fik i undersøgelsen mulighed for at angive hvor meget af deres aktive tid, der bestod af hård fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst to gange 20 minutters hård fysisk aktivitet om ugen er her målet for, om borgerne opfylder det anbefalede aktivitetsniveau for hård fysisk aktivitet, hvilket kan aflæses nedenfor. Tabel 4 Hård fysisk aktivitet i løbet af en uge. 40 min/uge er minimumsanbefalingen fra Sundhedsstyrelsen Under det anbefalede minimums- Aktivitetsniveau (40 min/uge) Opfylder det anbefalede minimumsaktivitetsniveau (40 min/uge) år 23,2% 76,8% år 35,4% 64,6% år 38,2% 61,8% år 42,1% 57,9% Total 37,0% 63,0% Ovenstående tabel viser, at andelen af borgere der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hård fysisk aktivitet bliver mindre, jo ældre borgerne er. Blandt de årige opfylder 76,8 pct. af borgerne anbefalingerne, og 57,9 pct. af de årige borgere. De 9 kommuner, som deltager i denne undersøgelse har i gennemsnit 63,6 pct. borgere, der lever op til anbefalingen om hård fysisk aktivitet. Svendborg Kommunes borgere er dermed meget lig gennemsnittet for de ni kommuner. De aktive borgere i Svendborg Kommune svarede i denne undersøgelse på, hvilke aktiviteter de dyrker, og dermed hvad de mest populære aktiviteter i Svendborg Kommune er. Derudover besvarede alle borgere, hvor ofte de udfører dagligdags aktiviteter som eksempelvis cykling som transport. Dette udfoldes i det kommende afsnit. Side 10/26

11 Aktiviteter De foretrukne idrætsaktiviteter blandt de aktive er vandreture, styrketræning og løb. Top 12 aktiviteter i Svendborg kommune, blandt de aktive, fremgår af nedenstående Figur 3. Figur 3 - Top 12 aktiviteter i Svendborg Kommune Vandreture Styrketræning 41% 41% Løb 35% Svømning 23% Gymnastik Spinning/kondicykel Mountainbike Yoga, meditation, afspønding 16% 16% 15% 15% Landevejscykling Fodbold Badminton Fiskeri 10% 9% 9% 9% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Vandreture, Løb, mountainbike og landevejscyklings popularitet tyder på, at udeområder og stier er vigtige for de aktive borgere i Svendborg Kommune. Hver fjerde aktive borger i Svendborg Kommune svømmer, og traditionelle foreningsaktiviteter som svømning, gymnastik, fodbold og badminton kræver, at der er hhv. haller og baner tilgængelige for borgere og foreninger i kommunen. Udover sports- og motionsaktiviteter er der også en række andre muligheder for fysiske aktiviteter i ens dagligdag. I nedenstående figur kan andelen, som laver en række forskellige fysiske aktiviteter i dagligdagen aflæses. Udover sports- og motionsaktiviteter er der også en række andre muligheder for fysiske aktiviteter i ens dagligdag. I nedenstående figur kan andelen, som laver en række forskellige fysiske aktiviteter i dagligdagen aflæses. Side 11/26

12 Figur 4 - Aktiviteter i dagligdagen Gang som transport 25% 21% 12% 10% 13% 19% Cykling som transport 11% 16% 9% 10% 19% 34% Fysisk krævende arbejde 13% 13% 9% 8% 17% 40% Fysisk krævende hus/havearbede 6% 23% 26% 14% 13% 18% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 5 gange om ugen eller mere 2-4 gange om ugen Én gang om ugen 2-3 gange om måneden Sjældnere Aldrig Hver fjerde borger i Svendborg Kommune angiver at gå som transport mindst fem gange om ugen, og knap halvdelen går således mindst 2 gange om ugen, hvor gang fungerer som et egentligt transportmiddel og vil dermed typisk være af lidt længere afstand. Derudover viser figuren, at 11 pct. af borgerne cykler mindst fem gange om ugen og det er hver fjerde, der bruger cyklen som transportmiddel mindst 2 gange om ugen. Omkring hver tredje laver fysisk krævende arbejde mindst en gang om ugen, og cirka halvdelen af borgerne i Svendborg Kommune laver fysisk krævende hus- eller havearbejde en gang om ugen. Borgernes alder har betydning for, hvor ofte de laver fysisk krævende hus eller havearbejde. De unge mellem 18 og 24 år laver væsentligt mindre fysisk krævende hus og havearbejde end ældre borgere, men går og cykler til gengæld i højere grad end ældre borgere (Bilag, Tabel 14, Tabel 15). Hvis man kigger på det generelle aktivitetsniveau, er der en række interessante forskelle, når man kigger på alderen. Dette er illustreret i Figur 5 herunder. Figur 5 - Borgernes alders betydning for det daglige aktivitetsniveau, på en gennemsnitlig uge det sidste år 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12% 6% 4% 5% 1% Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen 32% 28% 29% 28% 29% Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde eller lignende mindst 4 timer om ugen 61% 54% 53% 46% 38% Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen (medregn også søndagsture, lettere havearbejde år år år år Total 22% 15% 12% 10% 13% Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse Side 12/26

13 Figur 5 viser, at det især er unge (18-24), som træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt, mens især ældre (60-75) spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen, på en gennemsnitlig uge. Bemærk dog, at lettere motion på tværs af alle aldersgruppe er den mest hyppige form for motion og aktivitetsniveau blandt alle. Borgere mellem 18 og 24 år er en gruppe, hvor der på den ene side findes mange der træner hårdt (12 pct.), og endnu flere der har en stillesiddende hverdag (22 pct.). Andelen af borgere, der har en stillesiddende hverdag falder, jo ældre borgerne er, og det er kun 10 pct. af borgerne medlem 60 og 75 år, der angiver at have en stillesiddende hverdag. Eftersom let motion er bedre end ingen motion for både sundhed og velvære, kan et fokus på at aktivere unge stillesiddende borgere give en stor gevinst. Det følgende afsnit kigger nærmere på organiseringsformen de idrætsaktive borgerne i Svendborg Kommune benytter, når de dyrker idræt. Organisering Det følgende afsnit kigger nærmere på, organiseringsformen borgerne i Svendborg Kommune benytter, når de dyrker idræt. På landsplan er den mest udbredte organiseringsform selvorganiseret idræt, som 62 pct. af de voksne danskere benytter, efterfulgt af foreningsidræt, som 39 pct. af den voksne befolkning benytter sig af (Pilgaard & Rask, 2016). Borgerne havde i denne undersøgelse mulighed for at angive, om de dyrker selvorganiseret idræt alene eller sammen med andre, men samlet set dyrker 46 pct. af borgerne i Svendborg Kommune selvorganiseret idræt, hvilket er en del under landsgennemsnittet på førnævnte 62 pct. Borgerne i denne undersøgelse kunne angive flere forskellige organiseringsformer, hvorfor tabellen ikke summerer. Blandt borgerne i Svendborg Kommune er billedet meget lig det landsdækkende udtryk, dog med visse forskelle. Nedenstående Figur 6 viser hvordan borgerne organiserer deres aktiviteter i forhold til alder. Figur 6 - Organiseringsform og aldersgrupper 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 32% 32% 28% 29% 30% Forening 23% 14% 15% 14% 15% Privat/kommercielt center 7% 3% 3% 1% 1% Arbejde 28% 41% 38% 31% 35% Selvorganiseret (alene) 26% 25% 24% 21% 22% Selvorganiseret (med andre) 12% 7% 7% 7% 3% Andet sted år år år år Total Side 13/26

14 Figuren viser, at selvorganiseret sport og motion, er det mest populære i Svendborg Kommune. 35 pct. af borgerne er brugere af selvorganiseret idræt alene, mens 24 pct. dyrker selvorganiseret idræt med andre. Dertil kommer 15 pct., som dyrker idræt i privat/kommercielt center. Især borgere mellem 25 og 39 år er aktive i selvorganiseret aktivitet alene. Efter selvorganiseret idræt alene, er foreningsidrætten det mest brugte i Svendborg Kommune og 30 pct. af borgerne i Svendborg Kommune dyrker idræt en i forening. På tværs af ovenstående aldersgrupper er omkring 30 pct. af borgerne medlemmer i en forening. Dette er forskelligt fra landsgennemsnittet, hvor foreningsidrætten typisk har flere unge og ældre medlemmer, mens aldersgruppen år typisk er noget mindre. Selv om foreningsidrætten har en jævn aldersfordeling i Svendborg Kommune, er foreningsdeltagelsen mindre udbredt i Svendborg Kommune, end på landsplan. Tilfredshed med sports- og motionsfaciliteter Borgerne blev i Svendborg Kommunes undersøgelse bedt om at angive deres tilfredshed med sports- og motionsfaciliteter i deres nærområde, hvilket tabellen nedenfor viser. Tabel 5 - Borgernes tilfredshed med sports- og motionsfaciliteter i nærområdet år år år år Total I høj grad 35% 31% 31% 35% 33% I nogen grad 32% 37% 31% 27% 31% Hverken eller 14% 14% 13% 11% 13% I ringe grad 4% 8% 5% 4% 5% Slet ikke 4% 0% 2% 1% 2% Ved ikke 11% 11% 17% 22% 17% Over halvdelen af borgerne i denne undersøgelse (64 pct.) er enten i høj eller nogen grad tilfreds med sports- og motionsfaciliteterne i deres nærområde. Kun 7 pct. af borgerne er tilfreds i ringe grad eller slet ikke tilfredse. Kigger man på aldersgrupperne, er der i Svendborg Kommune ikke meget forskel på borgernes tilfredshed med sports- og motionsfaciliteter i deres nærområde. 22 pct. af de årige angiver ved ikke og et bud på dette kan være, at 61 pct. af de årige angiver at de spadserer eller dyrker lettere motion (se ovenstående figur 5), hvilket eksempelvis kan betyde at borgerne gør brug af natur, stier eller andet. Tilfredshed med adgangen til stier/ruter/grønne områder Borgerne i Svendborg Kommunes undersøgelse skulle angive hvor tilfredse de er med adgangen til stier, ruter og grønne områder i borgernes nærområde. Nedenstående tabel giver et overblik over, hvordan tilfredsheden fordeler sig, når man kigger på fire aldersgrupper. Side 14/26

15 Tabel 6 - Tilfredshed med stier, ruter og grønne områder i borgernes nærområde år år år år Total I høj grad 22% 40% 48% 58% 46% I nogen grad 50% 34% 33% 29% 34% Hverken eller 9% 8% 7% 4% 7% I ringe grad 14% 9% 7% 3% 7% Slet ikke 1% 1% 2% 1% 1% Ved ikke 4% 7% 3% 5% 4% Borgerne i Svendborg Kommuner er i udbredt grad tilfredse med adgangen til stier, ruter og udeområder, og således er hele 80 pct. enten tilfredse i høj grad eller i nogen grad. Kun 8 pct. af borgerne svarer, at de i ringe grad eller slet ikke er tilfredse med adgangen til stier, ruter og grønne områder i deres nærområde. Andelen af borgere, der i høj grad er tilfredse med stier, ruter og grønne områder er højere, jo ældre borgerne er. Borgerne vil gerne være mere fysisk aktive Med de ambitiøse målsætninger som Bevæg dig for livet og Svendborg Kommune har sat, er det selvsagt en forudsætning, at borgerne overhovedet ønsker at være mere fysisk aktive i hverdagen. I tabellen herunder, kan man aflæse, hvor stor en andel af befolkningen, som ønsker at være mere fysisk aktive. Tabel 7 - Vil du gerne være mere fysisk aktiv? år år år år Total Gns. 9 kommuner Ja 77% 82% 74% 55% 70% 71% Nej 14% 11% 16% 26% 18% 18% Ved ikke 9% 7% 10% 19% 12% 11% Tabel 7 viser, at samlet set ønsker 70 pct. af befolkningen at være mere fysisk aktive. Ønsket er størst blandt de årige, hvor hele 82 pct. pct. af borgerne ønsker det, mens det er lige over halvdelen af de årige. Bemærk dog også, at Figur 1 viste, at det netop var de årige som var mindst idrætsaktive, og omvendt de årige som var mest idrætsaktive. Fordelingen i ønsket om at være mere fysisk aktiv blandt borgere i Svendborg Kommune er meget lig gennemsnittet i de 9 deltagende kommuner i denne undersøgelse. Ønsket om at være mere fysisk aktiv går på tværs af borgernes nuværende idrætsdeltagelse. Faktisk er det således, at 67 pct. af de borgere, der normalt dyrker sport eller motion gerne vil være endnu mere fysisk aktive. Blandt de borgere, der ikke dyrker sport eller motion lige for tiden er hele 85 pct. interesserede i at være mere aktive, mens 68 pct. af de inaktive borgere i Svendborg Kommune har et ønske om at være mere fysisk aktiv. Der er dermed et stort potentiale for at gøre befolkningen i Svendborg Kommune endnu mere aktive. I undersøgelsen blev alle borgere spurgt, hvad der kunne få dem til at starte til en ny aktivitet, hvilket bliver udfoldet i næste afsnit. Side 15/26

16 Motivation Det følgende afsnit kigger nærmere på, hvad der kan motivere borgerne i Svendborg Kommune til at starte med at dyrke nye sports- eller motionsaktiviteter. Nedenstående Tabel 8 giver et overblik over hvad borgerne i Svendborg Kommune vægter højt, hvis de skulle begynde på en ny aktivitet. Nedenstående tabel giver et overblik over borgerne på tværs af idrætsaktivitetsniveau. Tabel 8 - Hvad kan få Svendborg kommunes borgere til at starte på en sports-/motionsaktivitet? Total At jeg kan dyrke aktiviteten, når det passer mig 63% At det ligger tæt på, hvor jeg bor/går på uddannelse/arbejde 36% At jeg får trænet min krop 29% At jeg kan dyrke aktiviteten udendørs/i det fri 25% At jeg får samvær med andre 19% At jeg kan dyrke aktiviteten med personer på samme niveau som mig 15% At aktiviteten er nem at dyrke/egner sig til nybegyndere 15% At træneren/instruktøren er dygtig/engageret 15% At det er billigt 13% At jeg oplever forbedring i mine præstationer 13% At jeg kan dyrke aktiviteten alene 8% At aktiviteten ligger på faste tidspunkter 6% At jeg er sammen med mine venner/familie 6% At jeg kan dyrke de(n) aktivitet(er), jeg brænder for 6% Andet/Ved ikke 4% At jeg ikke selv skal organisere aktiviteten 3% At faciliteten/omgivelserne er velholdte/flotte 2% Et godt introduktionstilbud 2% At jeg kan konkurrere 2% At jeg har mulighed for at indgå i et specialdesignet træningsforløb 2% Tabel 8 viser, at borgerne i Svendborg Kommune værdsætter, at de kan dyrke idrætsaktiviteter når det passer dem. Desuden er det vigtigt at aktiviteten ligger tæt på hvor borgerne bor, og at borgerne kan få trænet deres kroppe. Dette stemmer overens med, at især selvorganiseret idræt og aktiviteter som vandreture, styrketræning og løb er mest populært i kommunen. Desuden sætter borgerne pris på at kunne være idrætsaktive udendørs og i det fri, og at de kan få samvær med andre. Der er flere muligheder for at være aktive sammen og være aktive udenfor. Både foreninger og faciliteter udenfor i kommunen kan kommunikeres til borgerne, så mulighederne for at være aktive udendørs i lokalområderne bliver tydeligere. 38 pct. af de aktive borgere i undersøgelsen er startet på en ny aktivitet indenfor de seneste to år. Dette er interessant, eftersom dette spørgsmål med tiden vil vise om nogle af de indsatser, der igangsættes i forbindelse med Bevæg dig for livet og Svendborg Kommunes samarbejde, flytter på, hvad der har fået borgerne Side 16/26

17 til at starte på en ny aktivitet. Nedenstående Figur 7 viser hvorfor borgerne er startet på en ny aktivitet, fordelt på 13 foruddefinerede årsager. Figur 7 - Årsager til at være startet til en ny aktivitet indenfor de seneste 2 år Jeg fik lyst til at komme i bedre form Jeg fandt en sportsgren/motionstype jeg synes om Jeg fandt et idrætstilbud, der ligger tæt på hvor jeg færdes Andre grunde Jeg har fået mere fritid Stier, udeområder eller byen indbyder til aktivitet Jeg fandt en aktivitet, jeg kan dyrke alene Jeg blev inviteret af en ven Jeg fandt nogen at følges med Jeg kom mig efter en idræts- eller arbejdsskade Mulighederne for at dyrke idræt i mit lokalområde blev Jeg har fået mulighed for at tage min familie med Der blev plads på det hold/den aktivitet jeg gerne vil dyrke 7% 6% 4% 2% 17% 16% 14% 13% 13% 12% 11% 46% 51% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% De to vigtigste motivationsfaktorer for at begynde med en ny aktivitet, er ønsket om at komme i bedre form, og at borgeren finder et motionstilbud, vedkommende synes om. 17 pct. af de borgere, der er startet til en ny aktivitet fandt et tilbud tæt på hvor de færdes og 13 pct. af borgerne synes at stier og udeområder indbyder til aktivitet. Aktiviteter der retter sig mod grupper eller lægger op til at man kan tage en bekendt med, kan medføre flere, eller mere aktive borgere, eftersom hhv. 12 pct. og 11 pct. angiver at de er begyndt til en aktivitet fordi de enten blev inviteret af en ven eller fandt en at følges med. Gåture, cykelture, skateboard og flere andre udendørs aktiviteter er lettere tingængelige for borgerne, hvis kommunen har gode stier, udeområder og byrum der inviterer til aktivitet. Inaktive borgere Borgere, der har svaret at de normalt ikke dyrker sport eller motion, blev i undersøgelsen bedt om at angive de vigtigste årsager til, at de ikke er idrætsaktive. Nedenstående tabel viser hvad der står i vejen for idrætsdeltagelse for de borgere. Tabel 9 De primære årsager til, at de inaktive borgere ikke dyrker sport eller motion Årsag Bruger tiden på familien 32% Bruger tiden på arbejde 32% Bruger tiden på andre fritidsinteresser 29% Side 17/26

18 Jeg har for lidt fritid 21% Er i dårlig form 21% Har ikke råd/det er for dyrt 20% Har dårligt helbred 17% Sport/motion interesserer mig ikke 16% Andre grunde 14% Mangler nogen at følges med 13% Holder pause regner med at starte igen 10% Savner passende tilbud/konkret mulighed 7% Ved ikke 6% Har en arbejdsskade 5% Jeg er fysisk/psykisk handicappet 5% Jeg kender ikke til mulighederne for at dyrke motion/sport i mit lokalområde 4% Jeg er lige flyttet eller har flyttet arbejdsplads/skole 4% Jeg er ved at finde ud af, hvilken sport/motion jeg gerne vil dyrke 4% Har en idrætsskade 4% Der var ikke plads på det hold/den aktivitet jeg gerne vil dyrke 1% Ovenstående tabel viser, at prioritering af familie, karriere eller andre fritidsinteresser er de tre oftest angivne årsager til, at borgerne ikke dyrker sport eller motion. Eftersom der i Svendborg Kommune er et udbredt ønske om at være mere aktiv, kan idrætstilbud rettet mod familier gøre det muligt at øge idrætsdeltagelsen blandt de 32 pct. inaktive, som angiver at prioritere familie fremfor idræt. Det er værd at bemærke at kun 16 pct. af de inaktive borgere angiver, at de ikke er interesserede i sport eller motion. De resterende 84% dyrker ikke sport eller motion af andre årsager, som kan adresseres. Naturruter, muligheder for at dyrke motion i naturen og byrummet kan potentielt gavne hhv. de 21 pct. der er i dårlig form, de 21 pct. der har for lidt fritid eller de 20 pct. der mener det er for dyrt at dyrke motion 1. 4 pct. af borgerne angiver Jeg kender ikke til mulighederne for at dyrke sport/motion i mit lokalområde som årsag til, at borgerne ikke dyrker sport eller motion. Dette er bemærkelsesværdigt, fordi det enten betyder at borgerne kender til de lokale foreninger og tilbud, og ikke er interesserede i dem, eller at de lokale tilbud er så svære at få øje på, at borgerne ikke er klar over hvilke sports- og motionstilbud de går glip af. Blandt andet de skadede og de borgere, der ikke har fundet et konkret tilbud endnu, kan inspireres til at være aktive i en ny sammenhæng, hvis de kender til de lokale tilbud. 1 Tallene i tabellen summerer ikke, eftersom borgerne havde mulighed for at vælge flere årsager til, at de ikke dyrker sport eller motion. Side 18/26

19 Omkring hver femte borger angiver, at det er dårlig form, eller ligeledes dårligt helbred, som holder dem tilbage fra at dyrker sport eller motion. Med et bedre kendskab til de forskellige muligheder for at være aktive i lokalområdet vil disse borgere potentielt opdage aktiviteter, de kan dyrke, som til gengæld kan forbedre deres fysiske form og påvirke helbredet positivt. De 6 oftest valgte årsager til, at borgerne ikke er idrætsaktive er interessante at se nærmere på. Nedenstående Tabel 10 giver et overblik over, hvordan borgerne fordeler sig på de forskellige årsager, på baggrund af deres alder. Tabel 10 De 6 oftest valgte årsager til ikke at være idrætsaktiv, fordelt på alderskategorier år år år år Total Bruger tiden på familien 9% 47% 38% 27% 32% Bruger tiden på arbejde 24% 29% 41% 29% 32% Bruger tiden på andre fritidsinteresser 26% 13% 28% 40% 29% Jeg har for lidt fritid 35% 24% 24% 10% 21% Jeg er i dårlig form 41% 20% 15% 20% 21% Jeg har ikke råd/det er for dyrt 47% 22% 20% 10% 20% Ovenstående tabel viser, at især borgere mellem 25 og 39 år angiver, at de bruger deres tid på familien frem for sport eller motion, og i denne alderskategori angiver 47 pct. af borgerne der ikke er aktive, at det er fordi de bruger tid på familien. 41 pct. af borgerne i aldersgruppen år angiver, at de ikke er idrætsaktive fordi de bruger tiden på arbejde, mens dette kun gælder for hver tredje borger i de resterende aldersgrupper. De unge angiver til gengæld at de er i dårlig form og at det er for dyrt, mens andre fritidsinteresser er en mere udbredt årsag blandt borgere over 60 år. Som nævnt kan der gøres meget for at gøre sport og motion mere tilgængeligt for borgerne, og ovenstående tabel giver et blik ind i, hvor man kan ramme de forskellige aldersgrupper med tilbud, der svarer til aldersgruppernes udfordringer. Borgerne i Svendborg Kommune, som ikke er aktive, fik mulighed for at angive hvad der kan motivere dem til at starte på en ny sports- eller motionsaktivitet. De 10 vigtigste faktorer for inaktive, hvis de skulle starte til en ny aktivitet er vist nedenfor i Figur 8. Side 19/26

20 Figur 8-10 vigtigste grunde til at starte blandt dem, der ikke er idrætsaktive At jeg kan dyrke aktiviteten, når det passer mig 58% At det ligger tæt på, hvor jeg bor/går på At aktiviteten er nem at dyrke/egner sig til nybegyndere At jeg kan dyrke aktiviteten udendørs/i det fri At det er billigt At jeg kan dyrke aktiviteten med personer på samme At jeg får trænet min krop Andet/Ved ikke At jeg får samvær med andre At jeg er sammen med mine venner/familie 30% 24% 20% 19% 17% 17% 12% 12% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Figur 8 viser at over halvdelen af de inaktive mener, at det er vigtigt at kunne dyrke en given aktivitet når det passer dem. Desuden er det vigtigt at aktiviteten ligger tæt på hvor borgerne færdes, og at aktiviteten egner sig til nybegyndere. Det er dog ikke udelukkende fleksibilitet, borgerne vægter højt, men også at de kan være udendørs, at aktiviteten er billig og at de kan være sammen med andre deltagere på samme niveau. I modsætning til det generelle billede af Svendborg Kommunes borgere ( Tabel 8), angiver færre inaktive borgere, at det er vigtigt at aktiviteten træner kroppen. Fokus, når de inaktive skal motiveres til at blive mere aktive kan derfor med fordel være på fleksibilitet i tilbuddene og udendørs aktiviteter i borgernes lokalområder. KOMMUNESPECIFIKKE SPØRGSMÅL Svendborg Kommune har en række specifikke spørgsmål, som de andre kommuner i undersøgelsen ikke nødvendigvis har med. I Svendborg Kommune omhandler spørgsmålene børns og ægtefælles idrætsaktivitet, bofæller, foretrukket træningstidspunkt og afstand til aktiviteter. Disse emner udfoldes i dette afsnit. Bofæller og aktivitetsniveau I denne undersøgelse blev borgerne spurgt om, hvem de bor sammen med. Borgernes bofæller i forhold til om de er idrætsaktive eller ej kan aflæses af figuren nedenfor. Side 20/26

21 Figur 9- Borgernes bofæller i forhold til deres idrætsaktivitetsniveau 70% 65% 67% 53% 57% 58% 61% 60% 50% 40% 28% 27% 30% 21% 23% 22% 20% 10% 0% 15% Dyrker sport/motion Dyrker ikke sport/motion Halvdelen af de borgere, der bor alene dyrker sport eller motion og det er dermed den gruppe borgere, der har den laveste idrætsdeltagelse. Kigger man på andelen af idræts-inaktive, er der flest inaktive blandt de borgere, der bor med en ægtefælle eller samlever. De borgere der bor med børn eller unge har den højeste idrætsdeltagelse og hhv. 65 pct. og 67 pct. af de borgere, der bor med børn eller unge er idrætsaktive. Borgerne i Svendborg Kommune blev bedt om at angive, om deres ægtefælle/samlever dyrker sport eller motion. Blandt de aktive borgere er andelen af idrætsaktive ægtefæller/samlevere 72 pct. Kigger man på de borgere, der er aktive men ikke for tiden, er 44 pct. af ægtefæller/samlevere idrætsaktive. Blandt de borgere, der ikke dyrker sport og motion, er det 36 pct. af ægtefæller/samlevere der dyrker sport eller motion. Dette tyder på, at der er en vis overensstemmelse mellem ægtefælles/samleveres aktivitetsniveau, og at det er mere sandsynligt at en aktiv borger også har en aktiv ægtefælle/samlever. I Svendborg kommune dyrker nogle forældre motion med deres børn, sådan som det er blevet foreslået igennem rapporten. 48 pct. af kvinder dyrker sport eller motion med deres barn/børn, mens dette gælder 36 pct. af mændene. Kigger man på småbørnsfamilierne, hvor et eller flere børn er mellem 0 og 6 år, er idrætsdeltagelsen lidt lavere end generelt i kommunen. 49 pct. af de borgere, der har et eller flere hjemmeboende børn mellem 0 og 6 år er således idrætsaktive. Hver fjerde småbørnsforældre er aktive, men ikke for tiden, og 25 pct. dyrker ikke sport eller motion. Tidspunkt på dagen I denne undersøgelse fik borgerne mulighed for at angive, hvornår de foretrækker at dyrke sport eller motion. Borgerne kunne vælge flere tidspunkter, og nedenstående tabel viser hvordan borgerne fordeler sig i forhold til deres alder. Side 21/26

22 Tabel 11 - Borgernes foretrukne tidspunkter at være idrætsaktive, fordelt på alder år år år år I weekender 40% 38% 33% 11% Tidlig morgen (før kl. 8) 12% 16% 16% 9% Morgen/formiddag (kl. 8-12) 16% 21% 22% 60% Eftermiddag (kl ) 40% 25% 20% 23% Aften (kl ) 62% 65% 56% 23% Sen aften (efter kl. 20) 29% 24% 9% 4% Det mest populære tidspunkt at være idrætsaktiv på, er aften (kl ), med undtagelse af aldersgruppen år. De årige foretrækker at være idrætsaktive om morgenen/formiddagen, hvilket formodentlig hænger sammen med muligheden for at udnytte dagtimerne, for de borgere der ikke er på arbejdsmarkedet længere. Idrætsaktivitet i weekender er mest populært blandt de årige (40 pct.) og årige (37 pct.). Tildeling af tider i haller, på baner eller anlæg er et puslespil, så alle grupper får mulighed for at bruge faciliteterne. Ovenstående kan bruges til at give indblik i borgernes ønsker. Afstand til aktiviteter Transporttid til og fra aktiviteter kan påvirke, hvor sandsynlighed der er for at borgerne er aktive. Tabellen nedenfor viser andelen af borgere, for hvem der har stor betydning at der er kort afstand til aktiviteter, fordelt på borgernes idrætsaktivitetsniveau. Tabel 12 - Andelen af borgere, for hvem det har stor betydning at der er kort afstand til hvor de træner/motionerer Dyrker sport/motion Dyrker sport og motion, dog ikke for tiden Dyrker ikke sport/motion år 37% 38% 50% år 58% 40% 38% år 45% 43% 45% år 31% 35% 33% Total 42% 40% 40% De årige idrætsaktive borgere er dem, som oftest angiver at det har stor betydning at der er kort til hvor de dyrker sport/motion (58 pct.). På tværs af idrætsaktivitetsniveau er det borgere mellem år, som har den laveste andel borgere, for hvem det er vigtigt at der er kort til aktiviteter. Halvdelen af de unge (18-24 år) som ikke dyrker sport eller motion, angiver at det har stor betydning at der er kort afstand til hvor de træner/motionerer. Det er derfor vigtigt, at der er aktiviteter fordelt i kommunen, så borgerne har mulighed for at være eller blive aktive i deres lokalområder. Side 22/26

23 AFRUNDING Der er stort potentiale for at få flere og mere aktive borgere i Svendborg kommune. 74 pct. af indbyggerne i kommunen mellem 18 og 59 år vil gerne være mere aktive, mens det er lidt over halvdelen af de 60 til 75- årige. Ønsket om at være mere idrætsaktiv deles af både de borgere der allerede er idrætsaktive og de borgere, der ikke er. Samlet set er 59 pct. af indbyggerne i alderen år idrætsaktive, hvilket er lidt under landsgennemsnittet på 62 pct. Den højeste idrætsdeltagelse i Svendborg Kommune skal findes blandt årige borgere, hvor 63 pct. af borgerne er idrætsaktive. Den laveste andel idrætsaktive findes blandt de årige, hvor 55 pct. er idrætsaktive. Den primære barriere imod idrætsdeltage er prioritering af tid, hvad enten det er på familie, karriere eller andre fritidsinteresser. Tilbud til familier, hvor både børn og voksne kan være aktive enten sammen eller samtidig, kan gøre det muligt for flere borgere mellem 25 og 39 år at forblive idrætsaktive. Den del af borgerne, der angiver at de ikke har tid til sport eller motion på grund af arbejde, familie, eller for lidt fritid kan nyde godt af gode initiativer i naturen og byen, som indbyder til selvorganiserede aktiviteter. Borgerne i Svendborg Kommune er aktive i deres dagligdag og 46 pct. af borgerne angiver at gå som transportmiddel mindst to gange om ugen. Til gengæld er andelen af borgere der cykler som transport mindst to gange om ugen 27 pct. At kunne cykle til arbejde, skole eller fritidsaktiviteter er bedst tilgængeligt, hvis veje og stier giver plads og egner sig til cyklister. Generelt set er borgerne i Svendborg Kommune enige om, at fleksibilitet i hvornår de kan være aktive, meget vigtigt. Dette ses tydeligt eftersom de mest populære idrætsaktiviteter er vandreture, styrketræning og løb som typisk kan dyrkes når borgeren har tid. Sports- og motionstilbud skal desuden ligge tæt på hvor borgerne færdes og træne kroppen, hvis flere borgere skal tiltrækkes. De borgere, der ikke er idrætsaktive vil desuden have mulighed for at dyrke en aktivitet der egner sig til nybegyndere, kan dyrkes i det fri og er billig, hvis de skal motiveres til at dyrke sport eller motion. Der er altså potentialer både for flere selvorganiserede aktive borgere, og flere borgere i foreningslivet i Svendborg Kommune, hvis disse borgere begynder med sport og motion. Det mest populære tidspunkt at være idrætsaktiv på, er aften (kl ), med undtagelse af aldersgruppen år. De årige foretrækker at være idrætsaktive om morgenen/formiddagen, hvilket formodentlig hænger sammen med muligheden for at udnytte dagtimerne, for de borgere der ikke er på arbejdsmarkedet længere. Idrætsaktivitet i weekender er mest populært blandt de årige og årige. Kigger man på de borgere, der bor sammen med deres samlever eller ægtefælle, er der en sammenhæng mellem deres idrætsaktivitetsniveau. De borger, der er idrætsaktive har i større grad idrætsaktive ægtefæller/samlevere, end borgere der ikke er idrætsaktive, hvilket ikke er overraskende eftersom ægtefæller/samlevere formodentligt bor sammen og på mange måder deler livsstil. I undersøgelsen svarede en del af borgerne, at de har hjemmeboende børn. 48 pct. af kvinder dyrker sport eller motion med deres barn/børn, mens dette gælder 36 pct. af mændene. Kigger man på småbørnsfamilierne, hvor et eller flere børn er mellem 0 og 6 år, er idrætsdeltagelsen lidt lavere end generelt i kommunen. 49 pct. af de borgere, der har et eller flere hjemmeboende børn mellem 0 og 6 år er således idrætsaktive. Det er da også de årige aktive, der oftest angiver, at det har stor betydning at der er kort afstand til hvor de træner eller motionerer. De ni kommuner som deltager som Bevæg dig for livet Visionskommuner får alle en rapport om deres kommune. Derudover benchmarkes kommunerne mod hinanden i en samlet rapport. Side 23/26

24 REFERENCER Pilgaard, M., & Rask, S. (2016). Danskernes motions- og sportsvaner København: Idrættens Analyseinstitut. Sundhedsstyrelsen. (2013). Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen. (2018). Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil København S: Sundhedsstyrelsen. WHO. (2011). WHO. Hentet fra Global Recommendations on Physical Activity for Health, years old: Side 24/26

25 BILAG Tabel 13 Stikprøve og befolkningsandele Population Besvarelser Population Stikprøve Besvarelser Vægtet (%) (%) (%) (%) Mænd år ,4 50,5 44,4 50,5 Kvinder år ,6 49,5 55,6 49, år ,0 12,0 7,7 12, år ,5 20,5 13,0 20, år ,4 37,4 40,4 37, år ,2 30,2 39,0 30,2 Ovenstående tabel viser befolkningen i Svendborg Kommune, besvarelserne fordelt på hhv. køn og alder, og vægtningen af besvarelserne. Figur 10 - Hvor ofte udfører borgere fysisk krævende arbejde, fordelt på uddannelse Arbejdsmarkedsuddannelse / Specialarbejderuddannelse 36% 9% 18% 18% Anden uddannelse 22% 9% 9% 9% 13% 38% klasse (Grundskole) 20% 9% 8% 8% 10% 45% Erhvervsfaglig uddannelse 19% 17% 8% 8% 15% 33% Gymnasial uddannelse 17% 13% 7% 5% 21% 37% Kort videregående uddannelse, under 3 år 11% 11% 4% 8% 11% 56% Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år 6% 13% 11% 13% 22% 34% Folkeskolelærer, journalist, diplomingeniør 3% 10% 14% 11% 17% 45% Lang videregående uddannelse, over 4 år 2% 14% 6% 6% 17% 55% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 5 gange om ugen eller mere 2-4 gange om ugen Én gang om ugen 2-3 gange om måneden Sjældnere Aldrig Side 25/26

26 Tabel 14 - Cykling som transport fordelt på alder år år år år Total 5 gange om ugen eller mere 15% 8% 11% 12% 11% 2-4 gange om ugen 15% 14% 15% 19% 16% Én gang om ugen 14% 7% 7% 10% 9% 2-3 gange om måneden 6% 10% 14% 7% 10% Sjældnere 23% 18% 21% 16% 19% Aldrig 26% 43% 31% 35% 34% Tabel 15 - Fysisk krævende hus/havearbejde fordelt på alder år år år år Total 5 gange om ugen eller mere 4% 3% 4% 10% 6% 2-4 gange om ugen 9% 23% 21% 32% 23% Én gang om ugen 17% 25% 31% 22% 26% 2-3 gange om måneden 9% 13% 18% 11% 14% Sjældnere 24% 16% 12% 9% 13% Aldrig 37% 20% 14% 15% 18% Tabel 16- Gang som transport fordelt på alder år år år år Total 5 gange om ugen eller mere 36% 28% 22% 24% 25% 2-4 gange om ugen 23% 19% 19% 25% 21% Én gang om ugen 14% 10% 12% 11% 12% 2-3 gange om måneden 6% 11% 11% 11% 10% Sjældnere 13% 10% 15% 11% 13% Aldrig 9% 22% 22% 18% 19% Tabel 17 - Fysisk krævende arbejde fordelt på alder år år år år Total 5 gange om ugen eller mere 16% 19% 15% 6% 13% 2-4 gange om ugen 18% 13% 15% 9% 13% Én gang om ugen 9% 8% 7% 11% 9% 2-3 gange om måneden 4% 9% 8% 10% 8% Sjældnere 17% 16% 15% 18% 17% Aldrig 36% 34% 40% 47% 40% Side 26/26