Eleverne på de erhvervsfaglige skolers ønsker til motionsaktiviteter

Transkript

1 Eleverne på de erhvervsfaglige skolers ønsker til motionsaktiviteter Indhold Indledning...3 Metode...3 Hvad er EUD?...4 Hvad er en produktionsskole?...4 Hvad er HTX, EUX OG HHX?...4 Afsnit 1 De unges motionsvaner... Overblik elevernes motionsdeltagelse... Afsnit 2 Ønsker til aktiviteter...7 Delkonklusion... Afsnit 3 Organisering og planlægning af aktiviteter Delkonklusion Afsnit 4 Incitamenter for medlemskab af en forening Økonomi... Aktiviteter Udvikling og blive dygtig til sin idræt Netværk Fleksibilitet Hjælp og vejledning... Socialt samvær Delkonklusion Afsnit Elevernes holdning til sundhed og motion Sundhed Motion... Delkonklusion Konklusion Anbefalinger

2 Elevundersøgelsen 16 Dataindsamling er foretaget i september 16 af Dansk Firmaidrætsforbund. Analyse og databehandling er sket i samarbejde med Discite. Rapporten udgivet i marts 17. 2

3 Indledning Med denne undersøgelse vil Dansk Firmaidrætsforbund bidrage med nye resultater og viden på et område, der ikke tidligere er blevet undersøgt. De erhvervsfagligeuddannelser spænder vidt i indhold, elevernes sammensætning og uddannelsernes opbygning. Indtil nu har der ikke været undersøgelser, hvor man ser på de unges motionsdeltagelse og ønsker til aktiviteter. Dansk Firmaidrætsforbund håber med denne rapport at være med til at skabe et mere nuanceret billede af de unges forhold til motion, idræt og sundhed. Dansk Firmaidrætsforbund arbejder med at fremme sundhed og bevægelse på de erhvervsfaglige skoler i forhold til Strategi 18. Derfor er denne undersøgelse målrettet både HTX, HHX, EUX, EUD og produktionsskolerne. Eleverne på disse uddannelser er typisk mellem - år. Formålet med undersøgelsen er at give foreningerne i Dansk Firmaidrætsforbund en større indsigt i de unges præferencer og ønsker til motionstilbud før, under og efter skoletid. Herved er det håbet, at den nye viden giver inspiration til nye aktiviteter og nye måder at organisere aktiviteterne på. Metode Data er indsamlet via et elektronisk spørgeskema udsendt til kontaktlærerne på Dansk Firmaidrætsforbunds medlemsskoler. Lærerne stod for distribueringen til eleverne via skolens intranet, s eller facebooksider. Der blev udsendt en rykker på mail til de lærere, der ikke svarede. Der kom 1.6 fuldførte og brugbare besvarelser fra 4.22 potentielle respondenter, hvilket giver en svarprocent på 26,7 %. Svarprocenten vurderes som værende tilfredsstillende i forhold til, at de fleste af besvarelserne foregik online. Her vurderes en undersøgelse succesfuld, hvis besvarelsesprocenten er mellem % og %. Spørgeskemaundersøgelsens repræsentativitet er undersøgt ved at sammenholde den pågældende gruppe med data fra Danmarks Statistik inden for alder, køn og uddannelsesretning. Databasen betegnes som repræsentativ. 1% af dem der svarede var drenge og 49% piger. Der deltog elever fra i alt 21 skoler geografisk fordelt over hele landet. 3

4 Hvad er EUD? En erhvervsuddannelse (EUD) er en uddannelse med kombination af praktiske - og almene boglige fag. EUD-uddannelser består af et grundforløb og et hovedforløb. Uddannelserne starter med et todelt grundforløb på skolen. Om man starter på grundforløb 1 eller 2 afhænger blandt andet af, hvornår man er gået ud af folkeskolen. Her skelnes mellem elever over og under år. Efter grundforløbet følger et hovedforløb, hvor man skiftevis er i praktik og på skole. Selvom uddannelserne er for både unge og voksne, regnes de til ungdomsuddannelserne. Det betyder, at de bygger på en grundskoleuddannelse med 9 års skolegang. Eleverne på EUD uddannelserne er mellem og 3 år. En EUD uddannelse tager typisk mellem 4-4, år. Hvad er en produktionsskole? Produktionsskolen er et tilbud til alle unge mellem 16 og år, som ikke er klar til at starte på en ungdomsuddannelse. Skolerne har forskellige linjer/værksteder, som appellerer til både drenge og piger. Skolen fungerer som afklaringsbase, hvor eleverne tilbydes en kombination af praktisk produktion og teoretisk undervisning. Opholdet varer maksimalt et år. Hvad er HTX, EUX OG HHX? Højere Handelseksamen (HHX), Højere Teknisk Eksamen (HTX), Erhvervsuddannelses Eksamen (EUX) er tre ligestillede gymnasieuddannelser, der baner vejen til de videregående uddannelser - men med en stærk tilknytning til erhvervslivet. Alle tre gymnasieuddannelser består af et grundforløb og mindst 2 ¾ års studieretningsforløb. EUX adskiller sig ved at have praktikforløb i uddannelsen. EUX kombinerer både erhvervsuddannelse og studentereksamen og varer derfor 4 år. Afgangseleverne på EUX har efter endt uddannelse et svendebrev i den valgte erhvervsuddannelse og en studentereksamen. HHX er erhvervsrettet med fag som fx handel, markedsføring, virksomhedsøkonomi, kommunikation og innovation. Her har HTX grundlæggende større fokus inden for naturvidenskaben med fag som bioteknologi, kemi og innovation. 4

5 Afsnit 1 De unges motionsvaner Undersøgelsen har fokus på alle de motionsaktiviteter, som de unge foretager sig i løbet af dagen både i skoletiden og i fritiden. Spørgsmålene er derfor formuleret meget bredt. For eksempel hvor ofte dyrker du motion i løbet af ugen? Efterfølgende bliver der spurgt ind til, hvor de unge helst dyrker motion. Overblik elevernes motionsdeltagelse Tabel 1: Drenge og pigers motionsdeltagelse Total Køn Alder Uddannelse Hyppighed Drenge Piger gange eller mere om ugen -19 år Over år EUD HTX/HHX /EUX Produktions skoler gange om ugen gange om ugen gange om ugen gang om ugen gange i måneden Sjældnere Aldrig Total Tabellen viser svaret på spørgsmålet: Hvor ofte dyrker du motion? Total og fordelt på køn, alder og uddannelse i %. N= Sammenligner man andelen af drenge der er aktive min. en gang om ugen med andelen piger, der er aktive min. en gang om ugen, er der ingen signifikant forskel. Resultaterne viser også, at der ikke er signifikant forskel på hvor mange der er aktive min. 1 gang om ugen, og hvilken uddannelse eleverne går på. Derimod viser det sig at der er en signifikant forskel på aktivitetsniveauet imellem de to aldersgrupper. Der er en større andel af eleverne mellem -19 år som er aktive min. en gang om ugen end eleverne over år. Tilsvarende er der en større andel af eleverne over år, som er aktive mindre end en gang om ugen.

6 Figur 1: Elevernes aktivitetsniveau fordelt på alder gange om ugen eller mere 4 gange om ugen 3 gange om ugen 2 gange om ugen 1 gang om ugen 1-3 gange om måneden Sjældnere Aldrig -19årige over år Figuren viser hvor ofte eleverne er aktive i forhold til deres alder. -19årige N=968, Over år N=238 Eleverne mellem -19 år er de mest aktive, hvor 74% er aktive mere end 2 gange om ugen. 14 % af de -19-årige er aktive 1-3 gange om måneden eller sjældnere. Hvor flere elever over år, knap en femtedel (19%) kun er aktive 1-3 gange om måneden eller sjældnere. Tendensen til at aktivitetsniveauet falder mellem og års alderen underbygges bl.a. af Idans undersøgelse fra 16 om Danskernes motions- og sportsvaner. 6

7 Afsnit 2 Ønsker til aktiviteter I følgende afsnit undersøger vi hvilke aktiviteter og idrætter eleverne kunne tænke sig at lave med deres klassekammerater. Derfor kan svarene også bruges i skolesammenhæng, som en indikation til skolen om, hvilke aktiviteter eleverne ønsker at lave i skoletiden. Det kan samtidig bruges af de foreninger som ønsker at tilbyde aktiviteter til eleverne, hvor de er aktive uden for skoletiden sammen med deres klassekammerater. Afsnittet er baseret på spørgsmålet: Hvis du skulle være aktiv med dine klassekammerater, hvilke aktiviteter skulle I så dyrke sammen? Det er vigtigt at understrege, at der hermed bliver spurgt til hvilke aktiviteter eleverne kunne tænke sig at dyrke og ikke hvilke aktiviteter, de allerede dyrker. Spørgsmålet er også formuleret i forhold til, de aktiviteter, som de unge kunne tænke sig at dyrke med deres klassekammerater. Der er i spørgsmålet ikke indikeret, om aktiviteterne foregår i eller uden for skoletiden, blot at det skal foregå sammen med klassekammeraterne. Figur 2: Elevernes ønsker til aktiviteter de kan lave med deres klassekammerater Fodbold Styrketræning Rundbold Badminton Høvdingebold Svømning Løb Bordtennis Cykling Vandreture Skydning esport/gaming Bowling/keglespil Yoga, afspænding, meditation Kano/kajak Håndbold Basketball Kampsport (boksning, karate mv.) Billard/pool Gymnastik Parkour el. lign. Rulleskøjter/ skateboard Aerobic/step/Zumba, eller lignende træning på hold Ultimate Frisbee Sejlsport/surfing/kite Andet: Floorball Spinning/ kondicykel Petanque/Boule

8 Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvis du skulle være aktiv med dine klassekammerater, hvilke aktiviteter skulle I så dyrke sammen? På tværs af køn, alder og uddannelse. Eleverne måtte vælge op til aktiviteter. N= Antal kryds = 644. Fodbold er en populær aktivitet, som eleverne gerne vil dyrke med deres klassekammerater. Knap 4% af eleverne har valgt fodbold. Derudover så vil 37% af eleverne gerne dyrke styrketræning med deres klassekammerater, og 36% af eleverne vil gerne spille rundbold med deres klassekammerater. Disse resultater er dannet på tværs af elevernes alder, køn og uddannelse. Ser man på besvarelserne i forhold til køn, sker der et skift i præferencerne. Figur 3: Pigernes foretrukne aktiviteter Rundbold Høvdingebold Badminton Yoga, afspænding, meditation Styrketræning Svømning Fodbold Vandreture Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvis du skulle være aktiv med dine klassekammerater, hvilke aktiviteter skulle I så dyrke sammen? Figuren viser de 8 højst prioriterede aktiviteter hos pigerne. Eleverne måtte vælge op til ting. N=87 44 % af pigerne foretrækker at spille rundbold med deres klassekammerater. Herefter følger høvdingebold (36%) og badminton (3%). Aktiviteter som yoga, styrketræning og vandreture er også populære. Disse aktiviteter er kendetegnet ved at de kan dyrkes i fællesskab sammen med andre, men på den enkelte deltagers eget niveau. Derudover er aktiviteterne meget fleksible i forhold til, hvornår de kan dyrkes, da udbuddet af aktiviteterne generelt er stort i de fleste byer, og de kan foregå både ude og hjemme. 8

9 Figur 4: Drengenes foretrukne aktiviteter Fodbold Styrketræning esport/gaming Rundbold Badminton Cykling Bordtennis Skydning Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvis du skulle være aktiv med dine klassekammerater, hvilke aktiviteter skulle I så dyrke sammen? Figuren viser de 8 højst prioriterede aktiviteter hos drengene N=611. Eleverne måtte vælge op til ting hver. Hos drengene er fodbold den foretrukne aktivitet med 1% og 42% foretrækker styrketræning. esport er nummer 3 med 32%. Både esport, cykling og skydning udmærker sig ved at være aktiviteter, drengene prioriterer højere end pigerne. Derudover så er styrketræning, esport, cykling og skydning aktiviteter, som man kan dyrke både alene og sammen med andre. Figur : De -19-åriges foretrukne aktiviteter Fodbold Styrketræning Rundbold Badminton Høvdingebold Svømning Bordtennis Løb Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvis du skulle være aktiv med dine klassekammerater, hvilke aktiviteter skulle I så dyrke sammen? Figuren viser de 8 aktiviteter -19-årige helst vil dyrke med deres klassekammerater N= 961. Eleverne måtte vælge op til ting. 9

10 Set i forhold til alder er det hos de -19-årige fodbold, styrketræning og rundbold, som rangerer højest. Derudover er løb og bordtennis i denne aldersgruppe også kommet med blandt mest populære aktiviteter. Figur 6: Eleverne over års foretrukne aktiviteter Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvis du skulle være aktiv med dine klassekammerater, hvilke aktiviteter skulle I så dyrke sammen? Figuren viser de 9 aktiviteter eleverne over år helst vil dyrke med deres klassekammerater. N=1. Eleverne måtte vælge op til ting. De tre højst prioriterede aktiviteter hos erhvervsskoleeleverne over år er rundbold, styrketræning og fodbold. Derudover er der svømning, badminton og vandreture også højt placeret. Ved yderlige analyser viser, der sig ingen signifikant forskel på elevernes præferencer inden for aktiviteter i forhold til, hvilken uddannelse de går på. Delkonklusion Ud fra resultaterne på de foregående analyser kan vi konkludere, at styrketræning, fodbold og rundbold er de mest foretrukne aktiviteter at dyrke med klassekammeraterne uanset alder, uddannelse og køn. Ser vi på hvilke typer af aktiviteter eleverne prioritere højt er det ved holdspil: fodbold, rundbold og høvdingbold, som er favoritterne. Blandt de mere individuelle aktiviteter er det svømning, styrketræning, cykling og vandreture. De sidstnævnte aktiviteter er kendetegnet ved at de kan dyrkes i fællesskab sammen med andre, men på den enkelte deltagers eget niveau. Derudover er aktiviteterne meget fleksible i forhold til, hvornår de kan dyrkes, da udbuddet af aktiviteterne generelt er stort i de fleste byer, og aktiviteterne kan foregå både ude og hjemme.

11 Afsnit 3 Organisering og planlægning af aktiviteter I det følgende afsnit er der spurgt ind til organiseringen og rammerne for aktiviteten. For eksempel hvor aktiviteten helst skal foregå og på hvilket tidspunkt af dagen. De steder, hvor der er forskel på præferencerne i forhold til køn, alder og uddannelsesretning, er forskellene beskrevet. Figur 8: Elevernes villighed til at transportere sig til en aktivitet Under minutter -14 minutter -29 minutter -4 minutter Over 4 minutter Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvor lang transporttid vil du være villig til at bruge på, at nå hen til stedet, hvor du kan dyrke motion? N= 68 Over 94% af eleverne er villige til at transportere sig 14 minutter og nogle helt op til 4 minutter for at komme hen til stedet, hvor de kan dyrke motion. Der er i spørgsmålet ikke specificeret, om det er transport fra hjemmet til motionsstedet eller fra skolen til motionsstedet, det drejer sig om. Ved at koble data om elevernes aktivitetsniveau viser det sig, at de elever, som dyrker motion 1 gang om ugen eller mere, er villige til at transportere sig i længere tid end de elever, der sjældent dyrker motion. 11

12 Figur 9: Drengenes og pigernes foretrukne tidspunkt at være aktiv Morgen/formiddag (Før kl 12) Eftermiddag (Kl 12-16) Aften (Kl 16-) Sen aften (Efter kl ) Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvornår foretrækker du at dyrke motion? N=1736 Der ses ingen signifikant forskel på tidspunktet, hvor drenge og piger gerne vil være aktive på. 72 % af eleverne foretrækker at dyrke motion mellem kl Der er flere, som foretrækker motion om morgenen frem for motion sen om aftenen. I det følgende er der spurgt til, hvor eleverne foretrækker at være aktive. De kunne her vælge mellem skole, forening, på egen hånd, gennem internetbaseret gruppe eller i anden sammenhæng. Der var ved dette spørgsmål mange svar i fritekst. Derfor blev alle besvarelserne og kategorierne efterfølgende fordelt på to helt nye kategorier: uorganiseret aktivitet og organiseret aktivitet. Svar, der beskrev, at eleverne dyrkede motion på egen hånd, i fitnesscenter, på løbeture med venner etc., blev kategoriseret som uorganiseret. Svarene, der omhandlede idrætsaktivitet i en forening, idræt på skolen og gennem en internetbaseret gruppe, blev kategoriseret som organiseret. Figur : Fordelingen af drenge og piger i forhold til uorganiseret og organiseret aktivitet Uorganiseret Organiseret P i g e r D r e n g e Figuren viser andelen af drenge og piger der foretrækker uorganiseret og organiseret aktivitet. Piger N=86, Drenge N= 6 12

13 66% af pigerne og % af drengene foretrækker at dyrke motion i uorganiseret. Tilsvarende er der 4 % af drengene og 34% af pigerne, som foretrækker at være aktive i organiseret. Samlet set er det 61% af eleverne, som foretrækker uorganiseret, og 39%, der foretrækker organiseret. Figur 11: Fordelingen af aldersgrupperne i forhold til organiseret og uorganiseret aktivitet Uorganiseret Organiseret å r o v e r 2 å r Figuren viser andelen af drenge og piger der foretrækker uorganiseret og organiseret aktivitet. -19 år N=98, Over år N= 233 En større andel af eleverne over år foretrækker at dyrke uorganiserede aktiviteter (69%). Blandt eleverne under år er det 9%, der foretrækker at dyrke uorganiserede aktiviteter. Ved en analyse af den samlede gruppe elever, som foretrækker at dyrke organiseret motion og gruppen af elever, som foretrækker at dyrke uorganiseret motion, ses det, at de elever, der foretrækker uorganiserede aktiviteter, er aktive færre gange om ugen end de elever, der dyrker organiserede aktiviteter. Delkonklusion Over 94% af eleverne er villige til at transportere sig 14 minutter og nogle helt op til 4 minutter for at komme hen til stedet, hvor de kan dyrke motion. De fleste elever foretrækker motion om eftermiddagen og aftenen. Samlet set foretrækker 61% af eleverne uorganiserede aktiviteter og 39% foretrækker organiserede aktiviteter. Der er flere piger og flere af eleverne over år som foretrækker uorganiseret motion. 13

14 Afsnit 4 Incitamenter for medlemskab af en forening I dette afsnit vises elevernes svar på hvor stor betydning, de tillægger forskellige faktorer i deres beslutning for, om de vil være medlem af en forening eller ej. Faktorerne er: Økonomi Valgmuligheder i forhold til aktiviteter Større netværk Hjælp og vejledning Det sociale Fleksibilitet Udvikling og dygtiggørelse Figur 12: De unges præferencer i forhold til medlemskab af forening Økonomien fx. rabatordning Netværk fx. finde praktikplads Hjælp og vejledning om fx træning og sundhed Det sociale fx at mine venner er medlem, arrangementer i foreningen Udvalget af aktiviteter Fleksibilitet og tid Mulighed for udvikling og dygtiggørelse indenfor sportsgren Ingen eller mindre betydning Større eller stor betydning Hverken eller Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvor stor betydning har nedenstående for, om du vil være medlem af en idrætsforening? Se svarkategorier ovenfor. N=1168 Samlet set spiller økonomien og muligheden for at øge sit netværk en meget lille rolle for, om eleverne på erhvervsuddannelserne vælger at blive medlem af en forening. Mulighed for fleksibilitet og tid får 63% af svarene. Dette bliver også underbygget af svarene på spørgsmålet om, hvor eleverne foretrækker at dyrke motion. Her er det den uorganiserede form, som foretrækkes af over 61% af eleverne. 6% af eleverne mener, det har større eller stor betydning for, om de vil være medlem af en forening, at der er mulighed for udvikling og dygtiggørelse inden for idrætsgrenen. 14

15 Økonomi Figur 12: Økonomiens betydning for medlemskab af en forening set i forhold til køn Ingen betydning Mindre betydning Hverken/eller Større betydning Stor betydning Piger Drenge Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvor stor betydning har nedenstående for, om du vil være medlem af en idrætsforening? Økonomi- Set i forhold til køn. Piger N=71 Drenge N=97 Med økonomien forstås også muligheden for rabatordninger ved medlemskabet. Der er en større andel af piger (4%) end drenge (%), som tillægger økonomien større eller stor betydning for, om de vil være medlem af en forening. Tilsvarende er der en større andel af drenge, som mener, økonomien ikke har nogen betydning (29%). Figur 13: Økonomiens betydning for medlemskab af en forening set i forhold til alder Ingen betydning Mindre betydning Hverken/eller Større betydning Stor betydning -19år Over år Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvor stor betydning har nedenstående for, om du vil være medlem af en idrætsforening? Økonomi- Set i forhold til alder.-19årige N=934, Over år N=199. Der er en tydelig tendens til, at økonomien spiller en større rolle for de ældre elever. 6% af eleverne over år tillægger økonomien en større eller stor betydning for deres mulige medlemskab i en forening, hvorimod kun 31% af de -19-årige tillægger økonomi stor betydning. Dette kan hænge sammen med at de ældre

16 elever er mere bevidste omkring deres økonomi og kan have flere økonomiske forpligtigelser end de - 19årige. Tilsvarende giver 44% af de yngste elever det ingen eller mindre betydning og kun 29% af eleverne over år. Figur 14: Økonomiens betydning for medlemskab af en forening set i forhold til uddannelser Ingen betydning Mindre betydning Hverken/eller Større betydning Stor betydning EUD HTX/HHX/EUX Produktionsskoler Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvor stor betydning har nedenstående for, om du vil være medlem af en idrætsforening? Økonomi- set i forhold til hvilken uddannelse eleven går på. HTX/HHX/EUX N=8, EUD N=384 Produktionsskole N= Økonomien spiller en mindre rolle for eleverne på HTX/EUX OG HHX uddannelserne, end det gør for produktionsskole-elever. En markant større andel af eleverne på produktionsskolerne (%) og EUD (%) mener, at økonomien har en stor betydning. Aktiviteter Figur : Udvalget af aktiviteters betydning for medlemskab af en forening Ingen betydning Mindre betydning Hverken/eller Større betydning Stor betydning Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvor stor betydning har nedenstående for, om du vil være medlem af en idrætsforening? Udvalget af aktivitete. N= % af eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser mener, at udvalget af aktiviteter har en større eller stor betydning for, om de vil være medlem af en forening. 24% svarer, at det har ingen eller mindre betydning. 16

17 Figur 16: Betydning for medlemskab af en forening set i forhold til køn - Udvalget af aktiviteter Ingen betydning Mindre betydning Hverken/eller Større betydning Stor betydning Piger Drenge Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvor stor betydning har nedenstående for, om du vil være medlem af en idrætsforening? Udvalget af aktiviteter- Set i forhold til elevens køn piger N=71 drenge N=97. % af pigerne mener, at udvalget af aktiviteterne har en større eller stor betydning for, om de vil være medlem af en forening. Her svarer 39% af drengene, at det har større eller stor betydning for dem. Der var igen forskel på svarene fra de -19-årige og eleverne over år i forhold til, om udvalget af aktiviteter havde betydning for elevernes deltagelse. Der var ingen forskel på betydningen af aktivitetsudvalget set i forhold til uddannelse. Udvikling og blive dygtig til sin idræt Figur 17: Betydning for medlemskab af en forening Muligheden for at udvikle sig Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvor stor betydning har nedenstående for, om du vil være medlem af en idrætsforening? Udvikling og at blive dygtig til sin idræt? N=1168 Ingen betydning Mindre betydning Hverken/eller Større betydning Stor betydning % af eleverne tillægger muligheden for at udvikle sig og blive dygtig til deres idræt, større eller stor betydning for, om de vil være medlem af en forening. 17

18 Figur 18: Betydning for medlemskab af en forening set i forhold til uddannelse Muligheden for at udvikle sig Ingen betydning Mindre betydning Hverken/eller Større betydning Stor betydning EUD HHX/HTX/EUX Produktionsskole Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvor stor betydning har nedenstående for, om du vil være medlem af en idrætsforening? Udvikling og blive dygtig til sin idræt - Set i forhold til uddannelse. EUD N= 384 HTX/HHX/EUX N=8 Produktionsskole N=211 72% af eleverne på HTX/HHX/ EUX svarer, at muligheden for at udvikle sig og blive dygtig til sin sport har større eller stor betydning for, om de vil være medlem af en idrætsforening. 6% af eleverne på EUD og 6% af produktionsskolerne tillægger det også større eller stor betydning, at der er mulighed for at udvikle sig og blive dygtig til sin sport. 14% af produktionsskoleeleverne tillægger det ikke nogen betydning, at der er mulighed for at udvikle sig og blive dygtig til sin sport, hvorimod kun 7% af eleverne på HTX, HHX og EUX. Netværk Figur 19: Betydning for medlemskab af en forening Muligheden for at udvide sit netværk 3% % % 27% 31% % % 18% 18% % 7% % % Ingen betydning Mindre betydning Hverken/eller Større betydning Stor betydning 18

19 Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvor stor betydning har nedenstående for, om du vil være medlem af en idrætsforening? Udvide sit netværk N= % af alle elever tillægger muligheden for at øge sit netværk igennem en forening ingen eller mindre betydning for, om de vil være medlem af en idrætsforening. Der er ingen forskel på elevernes besvarelser i forhold til køn, alder og uddannelse. Fleksibilitet Figur : Betydning for medlemskab af en forening Fleksibilitet og tid 4% 3% % 34% 29% % % 21% % % % % % % Ingen betydning Mindre betydning Hverken/eller Større betydning Stor betydning Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvor stor betydning har nedenstående for, om du vil være medlem af en idrætsforening? Fleksibilitet og tid - N= % af eleverne på erhvervsuddannelserne mener, at fleksibilitet har større eller stor betydning for, om de vil være medlem af en forening. Med fleksibilitet menes at der fx er fleksible træningstidspunkter eller at træningen er tæt på der, hvor eleven befinder sig og dermed let tilgængelig. Figur 21 Betydning for medlemskab af en forening set i forhold til køn Fleksibilitet og tid Ingen betydning Mindre betydning Hverken/eller Større betydning Stor betydning Piger Drenge 19

20 Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvor stor betydning har nedenstående for, om du vil være medlem af en idrætsforening? Fleksibilitet og tid. I forhold til køn. Piger N=71 Drenge N=97 Ser man i forhold til køn, er der en tendens til, at pigerne prioriterer fleksibiliteten højere end drenge. Her har kun 11% af pigerne tilkendegivet at det har ingen eller mindre betydning, hvor 19% af drengene mener det samme. Samtidig svarer 69% af pigerne, at fleksibilitet og tid har en større eller stor betydning for, om de vil være medlem af en forening, hvor lidt færre drenge (7%) svarer, at fleksibilitet og tid har betydning for, om de vil være medlem af en forening. Hjælp og vejledning Figur 22: Betydning for medlemskab af en forening mulighed for hjælp og vejledning 3% 32% % 27% % % % 14% 14% 13% % % % Ingen betydning Mindre betydning Hverken/eller Større betydning Stor betydning Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvor stor betydning har nedenstående for, om du vil være medlem af en idrætsforening? Mulighed for hjælp og vejledning - N=1168 4% af eleverne mener, at det har større eller stor betydning, at der er hjælp og vejledning i foreningen. Samtidig mener 28%, at det ingen eller mindre betydning har. Der er ingen forskel på elevernes besvarelser i forhold til køn, alder og uddannelse.

21 Socialt samvær Figur 23: Betydning for medlemskab af en forening det sociale Ingen betydning Mindre betydning Hverken/eller Større betydning Stor betydning Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvor stor betydning har nedenstående for, om du vil være medlem af en idrætsforening? Socialt samvær - N= % af eleverne mener, at det sociale har betydning for, om de vil være medlem af en forening. 26% af eleverne mener, at det har ingen eller mindre betydning. Figur 24: Betydning for medlemskab af en forening i forhold til alder det sociale Ingen betydning Mindre betydning Hverken/eller Større betydning Stor betydning -19 år Over år Figuren viser svaret på spørgsmålet: Hvor stor betydning har nedenstående for, om du vil være medlem af en idrætsforening? Socialt samvær. Fordelt på alder -19år n=934 over år n=14 Der er en tendens til, at de unge lægger større vægt på det sociale i forhold til at være medlem af en forening. % af de unge mellem -19 år svarer, at det har en større eller stor betydning for dem. 34% af eleverne over år mener, det har ingen eller mindre betydning har om, fx deres venner er medlem. 21

22 Delkonklusion Mulighed for fleksibilitet og mulighed for udvikling og dygtiggørelse er de to vigtigste faktorer for om eleverne vil være medlem af en forening med hhv. 63% og 6% af besvarelserne. 48% af eleverne giver den sociale faktor større eller stor betydning for om de vil være medlem af en forening. Samlet set spiller økonomien og muligheden for at øge sit netværk en meget lille rolle for, om eleverne på erhvervsuddannelserne vælger at blive medlem af en forening. 22

23 Afsnit Elevernes holdning til sundhed og motion Det følgende afsnit giver et billede af, hvad eleverne forstår ved begreber som sundhed og motion, og hvor meget de går op i sundhed i hverdagen. Figur : Elevernes vurdering af, hvad er sundhed er for dem At have det At være tynd godt med sig og slank selv 3 6 At være veltrænet At være i fysisk god form At være fysisk aktiv At spise sundt At føle sig lykkelig 1 Ingen af ovenstående Andet: Figuren viser, fordelingen af elevernes svar på spørgsmålet: Hvad er sundhed for dig? N=1264 De måtte sætte op til to kryds hver. I forhold til definitionen af sundhed mener % af eleverne, at det, at have det godt med sig selv er sundhed for dem. Herefter kommer, at spise sundt og at være i fysisk god form. Udseendet spiller en meget mindre rolle. Her har det, at være veltrænet og at være tynd og slank fået hhv. 6 % og 3% af svarene. Figur 26: Elevernes vurdering af hvad er sundhed er for dem i forhold til køn At have det At være tynd godt med sig og slank selv 8 At være veltrænet At være i fysisk god form At være fysisk aktiv At spise sundt 14 At føle sig lykkelig 1 1 Ingen af ovenstående Andet: Piger Drenge Figuren viser, fordelingen af elevernes svar på spørgsmålet: Hvad er sundhed for dig. De måtte sætte op til to kryds hver. Fordelt på drenge (N=6) og piger (N=614) 23

24 Der er flere piger, som mener, det at have det godt med sig selv (26%) og at spise sundt (21%) er sundhed for dem. Her svarer drengene, at have det godt med sig selv (23%) og at være fysisk aktiv (17%). Derudover er der ikke den store forskel på drengenes og pigernes opfattelse af sundhed. Set i forhold til alder og uddannelse er der heller ikke forskel på, hvad sundhed er for eleverne. Sundhed Figur 27: Elevernes forhold til sundhed Ved ikke Slet ikke Uenig Lidt uenig Hverken eller Lidt enig Enig Meget enig 4% 2% 2% 11% 19% 32% 34% 4% 6% 4% 4% 8% % 11% 27% 23% % 22% 17% 22% 19% 16% 11% 17% % 13% 8% 8% % % % % 3% 3% 3% 3% 2% 4% 2% J e g g å r o p i s u n d h e d J e g f ø l e r m i g g o d t t i l p a s J e g v i l g e r n e v æ r e m e r e s u n d, e n d j e g e r l i g e n u J e g h a r m u l i g h e d f o r a t f o r b e d r e m i n s u n d h e d, h v i s j e g h a r l y s t 4% J e g f å r d å r l i g s a m v i t t i g h e d a f a t t æ n k e p å s u n d h e d Figuren viser, hvor enige eleverne er i de forskellige udsagn om sundhed på en skala fra 1 til 7, hvor 1 = 'slet ikke enig og 7 = 'meget enig N =124 Blandt de adspurgte elever er % enig eller meget enig i, at de går op i sundhed. 27% af eleverne er lidt enig. Kun 3% går slet ikke går op i sundhed. 4% af eleverne ved ikke, om de får dårlig samvittighed af at tænke på sundhed. 17% svarer, at de slet ikke får dårlig samvittighed af at tænke på sundhed. 42% af eleverne svarer, at de er enige eller meget enige i, at de har mulighed for at forbedre deres sundhed, hvis de har lyst. 22% er lidt enig. 14% mener de ikke kan forbedre deres sundhed hvis de ville. 36% vil gerne være mere sunde, end de er lige nu. 24

25 Sammenligner vi udsagnene med elevernes aktivitetsniveau viser det sig, at: Der er signifikant forskel på, hvor meget andelen af hhv. aktive og ikke aktive går op i sundhed. Flere af de aktive elever svarer, at de går op i sundhed. Der er også en signifikant forskel på i hvilken grad, de aktive og ikke aktive føler sig godt tilpas, når de er sunde. Her er der flere af de aktive elever, som bliver glade og godt tilpasse, når de er sunde. Til gengæld er der flere af de aktive, som får dårlig samvittighed ved at tænke på sundhed. Der er ikke forskel på grupperne i forhold til, hvorvidt de ønsker, at blive mere sunde eller hvorvidt de mener at kunne blive mere sunde, hvis de selv ønsker det. Motion Figur 28: Elevernes forhold til motion Ved ikke Slet ikke Slet ikke Uenig Hverken eller Lidt enig Enig Meget enig 12% 27% 12% 27% 28% 34% % 16% % % 13% 23% 17% 19% 12% 14% 11% 11% 14% 8% 8% 6% % 7% % % % 4% 11% 7% 6% 7% 1% 3% 2% 2% 3% J e g d y r k e r m o t i o n J e g d y r k e r m o t i o n f o r a t v æ r e e n d e l f o r a t f o r b e d r e m i n a f e t f æ l l e s s k a b s u n d h e d J e g s y n e s, d e t e r s j o v t a t d y r k e m o t i o n Figuren viser, hvor enige eleverne er i de forskellige udsagn om motion på en skala fra 1 til 7, hvor 1 = 'slet ikke enig og 7 = 'meget enig N = % J e g d y r k e r m o t i o n f o r a t t a b e m i g, f o r m e m i n k r o p m e r e m u s k u l ø s e l l e r æ n d r e m i t u d s e e n d e p å a n d e n v i s 17% 16% J e g v i l g e r n e d y r k e m e r e m o t i o n, e n d j e g g ø r l i g e n u 7% af eleverne er enige i, at det er sjovt at dyrke motion, og 2 % vil gerne dyrke mere motion, end de gør lige nu, hvor kun 7% siger slet ikke enig. % af eleverne dyrker ikke motion for at være en del af et fællesskab. Blandt de elever, som allerede dyrker organiseret motion, visses det, at disse elever i højere grad motiveres af at være en del af et fællesskab i forhold til dem, der dyrker uorganiseret motion.

26 Delkonklusion Resultaterne i dette afsnit peger på, at eleverne på de erhvervsfaglige skoler er en gruppe med meget forskellige interesser, evner og muligheder i forhold til at gøre noget for deres egen sundhed og hvordan de opfatter begreber som sundhed og motion. % af eleverne mener, at det, at have det godt med sig selv er sundhed for dem. Sundhed er med denne definition mere end bare kost, rygning, alkohol og motion. Her vægtes trivsel og elevernes mentale tilstand højt. Blandt de adspurgte elever er % enig eller meget enig i, at de går op i sundhed. 42% af eleverne svarer, at de er enige eller meget enige i, at de har mulighed for at forbedre deres sundhed, hvis de har lyst. 22% er lidt enig. 14% mener de ikke kan forbedre deres sundhed hvis de ville. 36% vil gerne være mere sunde, end de er lige nu. Det tyder på, at der er et godt potentiale i forhold til at tiltrække eleverne til motionsaktiviteter når 7% af eleverne er enige i, at det er sjovt at dyrke motion, og 2 % vil gerne dyrke mere motion, end de gør lige nu. Konklusion Undersøgelsen viste, at de mest populære idrætsaktiviteter hos eleverne på de erhvervsfaglige skoler er; fodbold, styrketræning og rundbold. Kigger man på kønsfordelingen, så foretrækker størstedelen af pigerne rundbold, høvdingebold og badminton. Hos drengene er de højst prioriterede sportsaktiviteter fodbold, styrketræning og esport/gaming. Det har også vist sig, at der ikke er signifikante forskelle på elevernes aktivitetspræferencer i forhold til hvilken type erhvervsfaglig uddannelse de går på. Ser vi på hvilke typer af aktiviteter eleverne prioritere højt er det ved holdspil: fodbold, rundbold og høvdingbold, som er favoritterne. Blandt de mere individuelle aktiviteter er det svømning, styrketræning, cykling og vandreture. De sidstnævnte aktiviteter er kendetegnet ved at de kan dyrkes i fællesskab sammen med andre, men på den enkelte deltagers eget niveau. Derudover er aktiviteterne meget fleksible i forhold til, hvornår de kan dyrkes, da udbuddet af aktiviteterne generelt er stort i de fleste byer, og aktiviteterne kan foregå både ude og hjemme. Over 94% af eleverne er villige til at transportere sig 14 minutter og nogle helt op til 4 minutter for at komme hen til stedet, hvor de kan dyrke motion. De fleste elever foretrækker motion om eftermiddagen og aftenen. 61% af eleverne foretrækker uorganiserede aktiviteter, hvor rammerne er fleksible og selvstyret og 39% foretrækker organiserede aktiviteter i fx en forening. Der er flere piger og flere af eleverne over år som foretrækker uorganiseret motion. Samlet set spiller økonomien og muligheden for at øge sit netværk en meget lille rolle for, om eleverne på erhvervsuddannelserne vælger at blive medlem af en forening. Mulighed for fleksibilitet og mulighed for udvikling og dygtiggørelse er derimod de to vigtigste faktorer for, om eleverne vil være medlem af en forening med hhv. 63% og 6% af besvarelserne. 26

27 De erhvervsfaglige skoler er en gruppe med meget forskellige interesser, evner og muligheder i forhold til at gøre noget for deres egen sundhed og hvordan de opfatter begreber som sundhed og motion. % af eleverne mener, at det, at have det godt med sig selv er sundhed for dem. Sundhed er med denne definition mere end bare kost, rygning, alkohol og motion. Her vægtes trivsel og elevernes mentale tilstand højt. Blandt de adspurgte elever er % enig eller meget enig i, at de går op i sundhed. 42% af eleverne svarer, at de er enige eller meget enige i, at de har mulighed for at forbedre deres sundhed, hvis de har lyst. 22% er lidt enig. 14% mener de ikke kan forbedre deres sundhed hvis de ville. 36% vil gerne være mere sunde, end de er lige nu. Det tyder på, at der er et godt potentiale i forhold til at tiltrække eleverne til motionsaktiviteter når 7% af eleverne er enige i, at det er sjovt at dyrke motion, og 2 % vil gerne dyrke mere motion, end de gør lige nu. Anbefalinger Se på alders- og kønsfordelingen blandt eleverne, når der planlægges aktiviteter til en lokal erhvervs- eller produktionsskole. En SOSUskole (EUD) med en stor andel af kvinder og elever over år er ifølge undersøgelsen, for eksempel ikke interesseret i de samme aktiviteter som en tømrerlinje med mange mænd og primært elever under år. Udvælg aktiviteter i forhold til hvilken målgruppe I ønsker at tiltrække. Ved pigerne bør det være aktiviteter uden kropskontakt, som vælges, fx rundbold, høvdingebold, yoga, svømning, vandring mm. Ved drengene er fodbold, styrketræning og esport de mest foretrukne. Økonomien spiller en rolle for eleverne på produktionsskoler, EUD samt hos de ældste elever. Vær derfor opmærksom på prissætningen tilbyd evt. rabatter eller medlemsfordele til eleverne. Fællesskab, fleksibilitet og personlig udvikling bør vægtes højt, når der tilbydes motion og idræt til de erhvervsfaglige elever. Overvej hvor det er nemmest for eleverne, at aktiviteten foregår, så deres behov imødekommes mest muligt. Tilbyd for eksempel aktiviteter som kan dyrkes på forskellige tidspunkter, som ikke sætter krav til fysisk eller teknisk niveau og hvor alle kan være med. Udvikling, hjælp og vejledning er en vigtig faktor for om erhvervsskoleeleverne vil være medlem af en forening. Sørg for, at det er nemt at spørge til råds, og at der er synlige ledere i foreningen, som kan guide nye medlemmer. Kommunikér tydeligt om de muligheder, foreningen rummer af aktiviteter, og gør det nemt at prøve forskellige motionstilbud. Udvalget af aktiviteter spiller en stor rolle for knap halvdelen af eleverne. De aktive elever er villig til at flytte sig længere end de ikke aktive for at dyrke motion. I planlægningen af aktiviteten er det vigtigt at have for øje, om målgruppen for aktiviteten er de aktive elever eller dem, der kun sjældent dyrker idræt, så man fx kan tage højde for deltagernes transporttid til og fra aktiviteten. Dansk Firmaidrætsforbund, marts 17 idræts- og sundhedskonsulent, Merete Spangsberg Nielsen 27