Beskæftigelsesplan 2014

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014 Side 1 af 36

2 Indhold 1. Indledning/resume Arbejdsmarkedspolitiske udfordringer i 2014 og frem 5 3. Målsætninger for Strategier og indsatser for at nå målene Budget...21 Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over Jobcenter Aarhus mål og særlige indsatsområder for Tillæg nr. 2: LBR s handlingsplan for Side 2 af 36

3 1. Indledning/resume 1.1. De centrale arbejdsmarkedspolitiske temaer for jobcentrets indsats i 2014 Udviklingen på arbejdsmarkedet viser efter en længere periode med nedgang i beskæftigelsen nu tegn på fremgang. Den positive udvikling ses også i Region Midtjylland og Aarhus i særdeleshed. Antallet af lønmodtagere i Aarhus er altså steget i løbet af Det aarhusianske arbejdsmarked står dog fortsat overfor en række udfordringer, såvel på kort som på længere sigt. Ledighedskurven er endnu ikke for alvor knækket, hvor især borgere med ingen eller ringe uddannelsesbaggrund har svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet. De senere års vigende efterspørgsel på arbejdskraft har også haft mærkbare konsekvenser for de langtidsledige. I Aarhus har 660 ledige opbrugt dagpengeretten i 1. kvartal Mange af de langtidsledige risikerer efter en længere ledighedsperiode at stå med forældede kompetencer. En del unge får ikke en uddannelse, og har dermed ringe chancer for at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Men også nyuddannede har svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet under lavkonjunkturen. Kontanthjælpsreformen - der træder i kraft i skal bl.a. understøtte en udvikling, hvor færre unge står uden uddannelse, og hvor flere får en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesforvaltningens fornemste opgave er derfor at understøtte en udvikling, hvor arbejdsstyrken øges, hvor arbejdskraften opkvalificeres, og hvor uddannelsesniveauet højnes yderligere. På kort sigt er fokus dog på at støtte de ledige i at opnå beskæftigelse og at bidrage til, at de kompetencer den enkelte besidder, matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Og her spiller jobcentrets samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne en afgørende rolle. Udfordringerne i Aarhus og svarene på dem - modsvarer udmærket de udfordringer og mål, som også Beskæftigelsesministeren har identificeret og omsat til konkrete nationale mål, som er gældende for alle landets jobcentre: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder De overordnede nationale målsætninger som ministeren har udmeldt for jobcentrenes arbejde i 2014 er dermed uændrede i forhold til Der er dog indført et nyt resultatmål for virksomhedskontakten: Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges. Beskæftigelsesplan 2014 for Jobcenter Aarhus beskriver, hvordan Jobcenter Aarhus og Beskæftigelsesforvaltningen i almindelighed vil omsætte disse fokusområder til konkrete målsætninger og initiativer, der skal imødekomme de udfordringer, som arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune står overfor i de kommende år. Side 3 af 36

4 1.2. Overordnet strategi for arbejdsmarkedsindsatsen i Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen arbejder for at hjælpe den enkelte borger til eller tilbage til varig selvforsørgelse via uddannelse eller beskæftigelse på ordinære eller særlige vilkår (herunder fleksjob eller skånejob). I dette arbejde skal den enkelte borgers behov naturligvis stå i centrum, og den ledige skal så vidt muligt selv løfte ansvaret for at ændre på sin situation. Dvs. at jobcentret skal understøtte hjælp til selvhjælp ved at sætte borgeren ved roret. Der er i Jobcenter Aarhus øget fokus på inklusion. Det betyder, at alle målgrupper får mulighed for at deltage i de fællesskaber, der findes på arbejdspladser og på uddannelsesinstitutioner. Det handler derfor om at give borgerne mulighed for at udnytte deres ressourcer - mange eller få - i relation til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Et godt samarbejde med erhvervslivet er afgørende for, at jobcentret lykkedes med at imødekomme de udfordringer på kort og længere sigt, der er nævnt ovenfor. Det gælder samarbejde i relation til alle jobcentrets målgrupper. Bl.a. skal nævnes de unge der står uden uddannelse, dimittenderne, de ufaglærte og de langtidsledige. Men også de borgere, der pga. begrænsninger i erhvervsevnen ikke kan opnå beskæftigelse på ordinære vilkår. Med andre ord skal jobcentret også understøtte, at Aarhus fortsat forbliver og udvikler sig som en erhvervsvenlig kommune. For at kunne løse sine opgaver har jobcentret altså behov for en god og åben dialog med de samarbejdspartnere og institutioner, som er en del af det aarhusianske arbejdsmarked. Beskæftigelsesplanen er derfor blevet til i samarbejde med Det Lokale Beskæftigelsesråd for Aarhus hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret. Beskæftigelsesplanen viderefører nogle af de initiativer, der er sat med beskæftigelsesplanen for 2013 og adresserer nogle af de udfordringer, der er blevet synliggjort i resultatrevisionen for Resultatrevisionen indeholder en gennemgang af jobcentrets resultater i 2012, bl.a. i forhold til de daværende ministermål. Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune har udviklet nye strategier for beskæftigelsesindsatsen, siden Beskæftigelsesplan 2013 blev færdiggjort medio Flere af disse strategier vil også være gældende i 2014, og vil derfor være at finde i denne beskæftigelsesplan. Side 4 af 36

5 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov Arbejdsmarkedspolitiske udfordringer i 2014 og frem Afsnit herunder bygger på rapporten Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 2013 (kommunebeskrivelsen) udarbejdet af Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesudviklingen i Aarhus I december 2012 var der i alt lønmodtagere i Aarhus. Tallet er steget med 811 personer i løbet af 2012, svarende til en stigning på 0,7 %. Den aktuelle udvikling er et udtryk for, at Aarhus i lighed med Region Midtjylland som helhed fortsætter den stabilisering af beskæftigelsen, som startede i 2010, jf. figur 1. Krisen på arbejdsmarkedet i Region Midtjylland har gennemløbet to faser. En nedgangsfase fra starten af 2008 til starten af 2010, hvor beskæftigelsen i Midtjylland er faldet med ca. 7 %, efterfulgt af en stagnationsfase fra starten af 2010 og - indtil videre til slutningen af I denne periode er beskæftigelsen faldet med ca. 0,9 %. Beskæftigelsesudviklingen i Aarhus har som helhed været mere positiv end i Midtjylland under krisens første fase (et fald på 4 %) og nogenlunde ens under krisens anden fase (et fald på ca. 0,5 %). Set over hele perioden er beskæftigelsen i Aarhus faldet med ca. 5 %. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE I AARHUS OG MIDT- JYLLAND FRA Første fase Anden fase Prognose Aarhus (venstre akse) Midtjylland (Højre akse) Anm.: Opgjort som fuldtidslønmodtagere mellem år efter bopæl. Tallene er sæsonkorrigerede. Generelt steg beskæftigelsen i 2012 på store dele af det private arbejdsmarked, hvor beskæftigelsen er faldet inden for det offentlige. 1 Kommunebeskrivelsen for Aarhus kan findes her: elser/2013/aarhus%20sendt.pdf Side 5 af 36

6 Prognose for den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Aarhus. På kort sigt forventer Beskæftigelsesregionen at beskæftigelsen i Region Midtjylland vil være stabil frem til 2014, hvorefter der forventes en svag stigning i Arbejdsstyrken i Aarhus skaber mulighed for samme udvikling som i Region Midtjylland på kort sigt og for en stigende beskæftigelse på længere sigt. På 10 års sigt kan der ifølge Beskæftigelsesregionen forventes følgende befolkningsudvikling: flere i pensionsalderen flere årige flere årige flere børn og unge Der bliver dermed både flere arbejdsdygtige borgere, flere børn og unge samt flere ældre. Figur 2 herunder viser netop en forventning om en stigende arbejdsstyrke de kommende år. Denne stigning forstærkes af tilbagetrækningsreformen, hvor tilbagetrækningsalderen er hævet, bl.a. via en reform af efterlønsordningen. Udviklingen betyder, at arbejdsstyrken fortsat forventes at stige i Aarhus. Denne udvikling skærper kravene til at skabe gode vækstmuligheder for de lokale virksomheder, så de bliver i stand til at ansætte den ekstra arbejdskraft. Det betyder blandt andet, at arbejdsstyrken skal have de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. FIGUR 2: UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN OG ARBEJDSSTYRKEN I AARHUS Tilbagetrækningsreform Arbejdsstyrken Demografisk betinget fremskrivning Beskæftigelsen Anm.: Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2012 og en fastholdelse af de nuværende aldersfordelte erhvervsfrekvenser. Beskæftigelsesprognosen er en kommunalisering af den regionale prognose, hvor der ikke er taget højde for flyttemønstre og andre demografiske forskydninger imellem kommunerne i regionen. Høj grad af pendling I 2012 var der i Aarhus personer, der pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 19 % af de beskæftigede med bopæl i Aarhus arbejder i en anden kommune. Antallet af personer, der pendler ud af kommunen er dermed steget med 0,6 procentpoint fra 2011 til Side 6 af 36

7 af de beskæftigede på arbejdspladserne i Aarhus i 2012 havde bopæl i andre kommuner. Det svarer til en indpendlingsgrad i Aarhus på 30 %. Antallet af personer, der pendler til arbejde i Aarhus er faldet med 0,1 procentpoint siden Jobåbninger Selv i krisetider er der mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. Hvert år både opstår og nedlægges et stort antal stillinger. I 2010 var der i Aarhus ca jobåbninger. Hvis jobåbninger i nabokommunerne medregnes, stiger antallet til jobåbninger, jf. figur 3. Der er således potentielt et stort antal job til de ledige i Aarhus. Dog er der konkurrence om jobbene fra ledige i andre kommuner og ikke mindst - jobsøgende generelt. FIGUR 3: ANTAL JOBÅBNINGER I DE MIDTJYSKE KOMMUNER Anm.: Antallet af jobåbninger er opgjort for Udviklingen i Ledigheden i Aarhus Kommune Ledigheden i Aarhus er i løbet af 2012 steget med 3 % til i alt ledige pr. december Det har bragt den samlede ledighedsprocent op på 5,4 %, hvilket er lidt højere end ledigheden i regionen som helhed (5,2 %). Ledigheden i regionen forventes at falde over de næste par år. Hvis ledigheden i Aarhus følger den forventede udvikling i Region Midtjylland, vil antallet af ledige falde til i 4. kvartal 2013 og i 4. kvartal Den generelle udvikling i ledigheden i 2012 i Aarhus dækker over store forskelle mellem de enkelte grupper på arbejdsmarkedet. Følgende kan fremhæves: Ledigheden har været stigende for ufaglærte unge og i mindre grad for ufaglærte og seniorer Ledigheden er fortsat højst blandt ufaglærte kvinder og mænd Ledigheden er faldende for uddannede unge under 30 år, men den er fortsat højere end gennemsnittet for denne aldersgruppe Seniorerne og de over 30 årige med videregående uddannelse har en lavere ledighed end gennemsnittet Side 7 af 36

8 2.4 Arbejdsmarkedspolitiske udfordringer de kommende år Den aktuelle og forventede udvikling på arbejdsmarkedet betyder altså, at Aarhus fortsat står over for en række arbejdsmarkedspolitiske udfordringer i de kommende år: Den begyndende gunstige udvikling i beskæftigelsen inden for dele af den private sektor skal understøttes Der skal sikres tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft Offentligt forsørgede skal flyttes til job eller uddannelse - De arbejdsmarkedsparate målgrupper i jobcentret skal i job, blandt andet gennem aktiv og målrettet jobsøgning og vejledning samt eventuel opkvalificering - For de unge skal der fokus på uddannelse, da virksomhederne som nu - fremover i højere grad vil efterspørge uddannet arbejdskraft - Der skal ske et tæt og målrettet samarbejde med virksomhederne i området om etablering af praktikpladser m.v. for gruppen med færre ressourcer, så de undgår at ende på en permanent forsørgelsesydelse De kommende års beskæftigelsesindsats i Aarhus skal dermed i bred forstand understøtte gunstige betingelser for vækst og beskæftigelse. Det skal ske ved at sikre en tilstrækkelig stor og velkvalificeret arbejdsstyrke og ved at forebygge permanent offentlig forsørgelse. 3. Målsætninger for 2014 De overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Aarhus Kommune er som nævnt identisk med de nationale mål på området, som fastsættes af Beskæftigelsesministeren efter samråd med arbejdsmarkedets parter. Målene er relevante og rammer også for 2014 de centrale fokusområder i beskæftigelsesindsatsen. Målene for 2014 er identiske med målene for 2013 med den tilføjelse, at mål for den styrkede virksomhedskontakt for 2014 også opgøres som samarbejdsgraden med virksomhederne. Beskæftigelsesområdet har en tæt sammenhæng til konjunkturerne. Det er derfor af afgørende betydning, at beskæftigelsessystemet både på nationalt og lokalt niveau er gearet til at reagere kvikt på ændringer i konjunkturerne. Derfor følger Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus udviklingen i de forskellige grupper af ledige tæt, og arbejder med løbende at tilpasse indsatsen efter den aktuelle situation med henblik på at opnå de absolut bedst mulige resultater. For at målene på beskæftigelsesområdet i Aarhus til stadighed skal være både meget ambitiøse og realistiske set i forhold til de aktuelle konjunkturer, er målsætningerne også for 2014 ikke konkretiseret som absolutte, men relative. Dvs. at der sker sammenligning med de andre 6-byer, København, Aalborg, Odense, Randers og Esbjerg. Målsætningen for 2014 er altså, at Aarhus skal ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne samlet set på de fire nationale målsætninger ved udgangen af Målsætningerne for Aarhus er beskrevet herunder, inkl. tal på de aktuelle niveauer. Data er opgjort via Side 8 af 36

9 1. Flere unge skal have en uddannelse - jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge skal pr. december 2014 ligge højere i Aarhus end i gennemsnittet af 6-byerne. Målsætningen for Jobcenter Aarhus er at opnå en uddannelsesgrad der er højere end gennemsnittet af 6-byerne ved udgangen af Seneste tal (januar-december 2012) viser en uddannelsesgrad for målgruppen i Aarhus på 15 %. Til sammenligning er gennemsnittet for 6-byerne på 18,4 %. Denne målsætning skal også ses i sammenhæng med målet om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal pr. december 2014 ligge lavere i Aarhus end i gennemsnittet af 6-byerne målt som andelen af befolkningen. Aarhus har i 2012 oplevet et markant fald i tilgangen til førtidspension. Pr. april 2012 var den årlige tilgang på førtidspensionister. Aktuelt har Aarhus en årlig tilgang til førtidspension på 714 personer (fra april 2012-april 2013), svarende til 0,32 % af befolkningen ml år. Til sammenligning har 6-byerne pr. april 2013 i gennemsnit et antal nytilkendelser svarende til en andel på 0,30 % af befolkningen. På baggrund af den foreløbige tilkendelsesrate i Aarhus i 2013, er der en forventning om et fortsat pænt fald i tilgangen i den kommende periode. Det aktuelle niveau for 6-byerne svarer til et niveau i Aarhus på 670 personer. De 670 svarer altså til en andel af befolkningen på 0,30 %. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal pr. december 2014 ligge lavere i Aarhus end i gennemsnittet af de øvrige 6-byer målt som andel af befolkningen. Sammenlignet med det gennemsnitlige niveau blandt 6-byerne ligger Aarhus pænt på dette mål. Pr. marts 2013 har Aarhus i målgruppen, hvilket svarer til en andel af befolkningen på 1,12 %. Til sammenligning har 6-byerne under ét et niveau på 1,34 %. Kun Esbjerg har et lavere antal end Aarhus relativt set (1 %). Da antallet af langtidsledige i høj grad er konjunkturbestemt, vurderes målsætningen om at fastholde et lavere niveau end gennemsnittet af 6-byerne derfor at være relevant. Det aktuelle niveau for 6-byerne svarer til et niveau på langtidsledige for Aarhus svarende til 1,34 % af befolkningen. Side 9 af 36

10 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal pr. december 2014 være højere i Aarhus end i gennemsnittet af 6-byerne. og Andelen af praktik/løntilskud på private virksomheder skal pr. december 2014 være højere i Aarhus end i gennemsnittet af 6-byerne - målt som andel af den samlede aktivering. Målsætningen omkring samarbejdsgraden er fastsat af ministeren. Målingen viser andelen af kommunens virksomheder, der har haft en virksomhedskontakt uanset hvilken gruppe af ydelsesmodtagere kontakten vedrører. Supplerende vil målsætningen om andelen af praktik/løntilskud på private virksomheder også indgå (målsætning videreført fra 2013). Dermed betoner Jobcenter Aarhus også vigtigheden af et fortsat øget fokus på virksomhedskontakten. Aarhus har traditionelt en forholdsvis høj andel ledige aktiveret på private virksomheder. Pr. marts 2013 er niveauet samlet set på 18 % mod 17,7 % i gennemsnit for 6-byerne. Målsætningen for 2014 er - via en fortsat tæt kontakt til virksomhederne - at fastholde et niveau der er bedre end gennemsnittet af 6-byerne. De 17,7 % svarer til 997 ansættelser i praktik eller løntilskud på private virksomheder i marts Der er tale om såvel forsikrede ledige som kontanthjælpsmodtagere. De to mål herover er indikatorer på en god virksomhedskontakt. Det væsentlige er dog, at der opnås varig beskæftigelse på ordinære vilkår. 4. Strategier og indsatser for at nå målene I dette afsnit beskrives et udvalg af de strategier og indsatser, der vil blive igangsat (eller videreført) for at indfri målsætningerne relateret til de fire ministermål. Jobcentrets generelle indsats overfor de enkelte målgrupper Kerneopgaven for Jobcenter Aarhus er at hjælpe ledige borgere i job. Et af de mest effektive redskaber til det formål er samtaler med jobcentrets konsulenter om jobmuligheder og jobsøgningsstrategier. Ud over samtaler om job, udarbejder jobcentret sammen med den ledige en jobplan, hvor der indgår aktiviteter for den ledige i form af virksomhedspraktik, job med løntilskud eller vejledning og opkvalificering. Formålet med aktivering er at forbedre den enkeltes muligheder for at komme i arbejde. Side 10 af 36

11 For sygemeldte borgere har jobcentret opfølgningssamtaler og opfølgningsplaner for at opnå, at borgeren kan fastholde sit nuværende job eller på anden vis vende tilbage til arbejdsmarkedet. For borgere med mere permanente fysiske eller psykiske barrierer i forhold til at kunne arbejde, tilbyder jobcentret også råd og vejledning om arbejde på særlige vilkår, eksempelvis fleksjob. Forebyggende tidlig indsats Alle nyledige indkaldes til samtaler og møder inden for uge fra den dag de har tilmeldt sig jobcentret. Jobcentret vejleder om mulighederne på jobmarkedet, igangsætter jobsøgningskurser og orienterer om mulighederne for målrettet opkvalificering via 6-ugers selvvalgt uddannelse. Jobsøgningskurserne differentieres, så de målrettes det uddannelsesniveau og det jobmarked, som de ledige har bedst potentiale for. Dvs. at der naturligvis skelnes mellem ledige med videregående uddannelser og ledige med erhvervsuddannelser eller kortere eller ingen uddannelse. Der er fokus på at bruge virksomhedsvendte tilbud i form af virksomhedspraktik og løntilskud til ledige, som har behov for at anvende de uddannelsesmæssige kompetencer i arbejdsmæssige sammenhænge, eller har behov for at afprøve evt. nye brancher. For ledige med behov for opkvalificering er der mulighed for målrettet opkvalificering rettet mod virksomhedernes jobåbninger. Det gælder primært ufaglærte og faglærte med efteruddannelsesbehov. Som uddannelsesby har Aarhus relativt mange ledige med en mellemlang eller længerevarende videregående uddannelse. Alene ledige med en længerevarende videregående uddannelse udgør ca. 30 % af de unge ledige under 30 år. Derfor er der sat en række aktiviteter i værk, som primært har fokus på at bringe de ledige i kontakt med relevante virksomheder, hvor de uddannelsesmæssige kompetencer kan udfoldes. Jobcentret samarbejder bl.a. med AC og FTF om idéer og udvikling af aktiviteter for gruppen. Herunder beskrives de særlige indsatser, der er rettet mod de fire ministermål for Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse - jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Det har gennem flere år været et prioriteret indsatsområde for Byrådet i Aarhus Kommune at få unge i gang med og fastholdt i en uddannelse. Den nationale målsætning om at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er blevet fremskyndet i Aarhus, så målsætningen er, at målet opfyldes allerede i Den seneste opgørelse viser, at målet er inden for rækkevidde. Den beregningsmodel (profilmodellen), som opgør andelen, viser at 91 procent forventes at få en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet 9. klasse (årgang 2012). Der er en række udfordringer i forhold til at nå denne målsætning. En af udfordringerne er, at en del unge kommer fra hjem, hvor uddannelse og arbejde ikke er en del af livet og dagligdagen. I denne kategori er der en særlig stor udfordring for en gruppe unge fra ikke-vestlige lan- Side 11 af 36

12 de. Ca. 60 pct. af voksne i forældre-alderen mellem 40 og 50 år fra ikke-vestlige lande er offentligt forsørgede. En del af indsatsen for unge er derfor også at tilbyde forældrene en indsats, så de kan bidrage og være med i det fællesskab, der er på en arbejdsplads. De fleste unge finder selv motivation og ressourcer til at gå i gang med og fastholde en uddannelse, men for en stor gruppe er det vanskeligt at finde motivationen og fastholde den livsførelse, der er nødvendig for at tage en uddannelse. Jobcentret har derfor gennem sin organisering - og gennem målrettede tilbud til unge - fokus på at bringe unge uden uddannelse i gang med en uddannelse. Der er oprettet en særskilt afdeling for ledige under 30 år Job & Uddannelse, hvor der er særlig fokus på at vejlede, afklare, forberede og støtte unge uden uddannelse til at gå i gang med en uddannelse. Af samme grund er Ungdommens Uddannelsesvejledning også en integreret del af denne afdeling af jobcentret. Der arbejdes f.eks. systematisk med at identificere og vejlede unge, der falder fra uddannelserne eller afslutter erhvervsskolernes grundforløb uden at fortsætte i videre uddannelse. For at nå målsætningen er der udarbejdet et handlingskatalog, 95 % handlingsplan med yderligere 23 konkrete initiativer, som forskellige forvaltninger i Aarhus Kommune er ansvarlige for at gennemføre, - ofte i tæt samarbejde med øvrige forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere. Initiativerne sigter i høj grad mod opfyldelse af 95-procent målsætningen. En opfyldelse af målsætningen ses som et væsentligt forebyggende element i bestræbelserne på at understøtte en udvikling, hvor flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Beskæftigelsesforvaltningen har andel i en række af disse initiativer, som vil fungere og blive udviklet yderligere i Et af eksemplerne er virksomhedsskolen ved byggerierne på havnen. I samarbejde med Aarhus Tech, produktionsskolen, NCC og det kommende multimediehus er der etableret en virksomhedsskole for unge, som har behov for tæt sammenhæng mellem teori og praksis. Ved at være til stede på byggepladsen, og indgå i den praktiske dagligdag med byggefolkene på pladsen, bliver uddannelses- og kompetencebehovet mere tydeligt og nærværende. Der planlægges etableret virksomhedsskoler inden for andre brancher, f.eks. handel og kontor. Med den nye kontanthjælpsreform vil der også i 2014 komme endnu mere fokus på at bringe de uddannelsesparate unge i gang med en uddannelse og at hjælpe de ikke-uddannelsesparate med vejledning og støtte til at blive klar til en uddannelse. F.eks. udvides Uddannelsespålægget til også at omfatte de årige. Herudover vil jobcentret søge at allokere flere ressourcer ind på at styrke indsatsen for unge på fire områder: Side 12 af 36

13 1. Fremrykket uddannelsesvejledning i grundskolen Uddannelsesvejledningen foreslås fremrykket til at starte allerede i 7. klasse. 2. Opkvalificering og afklaring af udsatte unge Der foreslås mere fokus på at hjælpe de unge, der pga. faglige, sociale eller psykiske problemstillinger ikke umiddelbart er i stand til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det kan være ved at udvide antallet af pladser på Alléskolen, øge brugen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), udvide tilbud til unge med misbrug og angst samt udvide den økonomiske rådgivning for unge, så de kan mestre egen økonomiske situation. 3. Forebyggelse af frafald fra ungdomsuddannelserne Der foreslås etableret en kontaktvejlederordning, så hver skole kan tilbydes en fast UUvejleder, som kontaktes, når en ung er i risiko for at afbryde sit uddannelsesforløb. Her kan et forløb på Virksomhedsskolen være et godt tilbud for mange unge, der er uafklarede i forhold til deres fremtidige erhverv. Formålet med at placere en UU vejleder ude på ungdomsuddannelserne er også i samarbejde med uddannelserne at styrke vejledningen generelt. 4. Øget brug af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Der har været en stigning i antallet af unge, som har behov for, og kan profitere af et STU forløb. At efterspørgslen efter STU forventes øget, skal bl.a. ses i lyset af, at adgangskravene til erhvervsuddannelserne formentlig vil blive strammet i nær fremtid. Det betyder, at kompetenceniveauet hos de sårbare unge skal øges. Jobcentret vil derfor have fokus også på denne gruppe af unge, også i relation til at støtte dem i forhold til uddannelse. De fire forslag vil blive præsenteret for byrådet forud for budgetforhandlingerne for Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Alle, der overhovedet kan, skal have mulighed for at få en plads på arbejdsmarkedet. Det kræver virksomheder, som kan se værdien i at have medarbejdere, som for altid eller i en periode f.eks. arbejder på nedsat tid, og under andre krav til effektivitet mv. end arbejdspladsen normalt stiller. Her er et tæt og godt samarbejde mellem kommunen, den enkelte arbejdsplads og evt. behandlingssystem og uddannelsesinstitutioner en vigtig forudsætning for succes. Med implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen, er der lagt nye spor for en indsats, der skal fastholde og udvikle de ressourcer, som fortsat er til stede hos personer med delvist nedsat arbejdsevne. I de tværfaglige rehabiliteringsteam behandles sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Det sikrer, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Beskæftigelsesforvaltningen har gode erfaringer med de rehabiliteringsteam der er etableret pr. 1. januar Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om en gruppe Side 13 af 36

14 med ofte meget komplekse problemstillinger. Der er derfor ofte behov for en individuelt tilrettelagt indsats fra jobcenter, socialforvaltning og sundhedssystemet. Tilgangen til førtidspension sker primært fra kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse. Et element i forebyggelsen er også, at identificere de vanskeligheder borgerne i disse grupper har og udvikle relevante tilbud, der kan afbøde vanskelighederne og udbygge ressourcerne hos den enkelte. En tværfaglig indsats bør således ikke vente til sagen forelægges rehabiliteringsteamet. Jobcenter Aarhus deltager i samarbejde med 10 andre jobcentre i et projekt, hvor der skabes mere sikker viden om, hvilke forhold hos ikke-jobparate borgere der giver begrænsninger i forhold til at komme i job. Beskæftigelsesindikatorprojektet foregår over tre år, og drives i et samarbejde mellem Væksthuset, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, KORA, New Insight m.fl. For at undgå at borgere varigt mister enhver erhvervsevne, har Beskæftigelsesforvaltningen herudover iværksat en række forebyggende tiltag, der anvendes og udvikles frem mod Udviklingsforløb En betydelig og samtidig stigende andel af tilkendelserne af førtidspension er sket på baggrund af en psykisk diagnose. For at imødegå og forebygge et uafvendeligt tab af erhvervsevne for denne gruppe, har jobcentret sammen med Arbejdsmarkedscenter Midt og Sociallægeinstitutionen i 2012 udviklet et forløb med 60 pladser af en forventet varighed på 2-5 år. Det er et pilotprojekt hvor der igangsættes såkaldte ressourceforløb til unge under 40 år med eksempelvis psykiatriske lidelser, misbrug eller psykiske problemer, hvor arbejdsevnen dermed er truet. Hovedformålet er en afklarings- og udredningsproces med fokus på udvikling af ressourcer hos den unge, frem for fokusering på barrierer og begrænsninger. Og med placering i et arbejds- eller uddannelsesrettet tilbud, med henblik på selvforsørgelse på kort eller lidt længere sigt. I pilotprojektet er afsat ekstra sagsbehandlere/virksomhedskonsulenter til at forberede og gennemføre forløbene med et lavere antal sager pr. sagsbehandler. Det skønnes vigtigt for at opnå et resultat, at sagsbehandlerne reelt kan lave en håndholdt indsats og være tovholder/koordinator for den unge i hele forløbet. Der er altså her tale om et eksempel på, at en øget investering i jobcentrets opfølgning forventeligt vil bidrage til, at flere borgere bliver selvforsørgende. Brug af socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder er kendetegnet ved at have særligt fokus på sociale og sundhedsmæssige forhold mere end omsætning og indtjening. For en række udsatte borgere, vil et arbejde i en socialøkonomisk virksomhed være en god mulighed. Jobcentret vil derfor fortsat søge at etablere aftaler med socialøkonomiske virksomheder med mulighed for at etablere ansættelser, hvor der kan tages hensyn og ydes støtte til udsatte borgere. Dette er også et led i implementeringen af Aarhus byråds strategi for socioøkonomiske virksomheder og iværksætteri. Side 14 af 36

15 Brug af partnerskabsaftaler og virksomhedscentre Jobcentret har aftaler med en lang række virksomheder om at modtage ikke-jobparate borgere i virksomhedspraktikker med særlig støtte til afklaring og oplæring i forskellige jobfunktioner. Partnerskabsaftalerne og virksomhedscentrene giver mulighed for, at disse borgere finder nye veje ind på jobmarkedet. Indsats for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Ikke-vestlige indvandrere udgør en fortsat stigende andel af førtidspensionisterne i Aarhus. I 2010 var 25 procent af førtidspensionisterne indvandrer eller efterkommer. I 2012 var denne andel steget til 29 procent. Der er derfor behov for en særlig opmærksomhed på at forebygge et varigt tab af erhvervsevne for denne gruppe. Det er dog også her vigtigt at holde sig for øje, at denne gruppe også er kendetegnet ved meget forskelligartede problemstillinger. Der er derfor oftest behov for en individuelt tilrettelagt indsats. Indsatsen for borgere på ledighedsydelse Jobcentret vil i 2014 fortsætte med en særlig indsats for at nedbringe ledigheden blandt fleksjobbere. Indsatsen er primært rettet mod målgruppen af de længerevarende sager, hvor borgerne har været mere end 12 mdr. på ledighedsydelse. Revalidering Jobcentret vil fokusere på en mere målrettet anvendelse af den revalideringsmæssige indsats i forhold til personer med reduceret arbejdsevne, - herunder særligt unge, der gennem længere tid har modtaget kontanthjælp. Revalidering ses også som en investering, hvor der skabes sammenhæng mellem indholdet i revalideringsplanen og de jobmuligheder, som revalideringen forventes at føre til. Samtidig målrettes indsatsen de områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder, ligesom fokus er på virksomhedsrevalidering og de opkvalificerende og erhvervsrettede uddannelser. Jobkompetencer Trods Handicap På opfordring fra Danske Handicaporganisationer og med støtte fra Det Lokale Beskæftigelsesråd, Beskæftigelsesregion Midtjylland og Arbejdsmarkedsstyrelsen, har jobcentret været igennem et analyse- og udviklingsprojekt, der havde som formål at udvikle jobcentrets evne til at målrette indsatsen for personer med særlige støttebehov på grund af handicap. Det er et led i udviklingsarbejdet, at grupper af handicappede ledige via interview har haft mulighed for at tilkendegive deres forventninger til og muligheder i den beskæftigelsesrettede indsats for netop dem. Jobcentret forventer at kunne lave tiltag blandt andet i forbindelse med den første kontakt med borgeren, hvor der skabes bedre muligheder for at drøfte, om der bør tages særligt hånd om funktionsnedsættelser i f.eks. jobvejledningen. Side 15 af 36

16 Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt På trods af, at Aarhus, i forhold til sammenlignelige kommuner, har en forholdsvis lav andel langtidsledige, kræver området alligevel fortsat stor opmærksomhed. Jobcentret har fokus på at gøre en ekstra aktiv indsats over for denne gruppe af ledige, der har svært ved at få eller genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet herunder særligt de ledige, der er i risiko for at miste retten til forsørgelse efter udløb af dagpengeret, uddannelsesydelse eller den nye midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Indsatsen mod langtidsledighed vil blive målrettet alle i målgruppen, uanset faglig baggrund. Aarhus har dog, som de øvrige store uddannelsesbyer, et særligt fokus på dimittendledigheden herunder ledigheden blandt akademikere, der er steget markant de senere år. Mere end hver fjerde langtidsledig dagpengemodtager i Aarhus har en akademisk uddannelse. Bekæmpelse af langtidsledighed skal ske både ved en forebyggende indsats for ledige tidligt i ledighedsperioden, og med en målrettet beskæftigelsesindsats for langtidsledige med henblik på, at de kommer i job igen. Indsatsen for dagpengemodtagerne tilrettelægges i et koordineret samarbejde med a- kasserne, hvor der også bliver lavet egentlige samarbejdsaftaler. Samarbejdet vil både omfatte en vurdering af, hvilke tilbud, der er mest relevante for de forskellige målgrupper, og et tæt samarbejde om at identificere de ledige, som har særligt behov for en tæt kontakt, f.eks. i forbindelse med at den ledige står til at miste dagpengeret efter længere tids ledighed. Job i udlandet Your first EURES job projektet med formidling af job på tværs af de europæiske lande har vist sig at være et relevant og effektivt supplement til de eksisterende indsatser. Videnpilot -ordningen Jobcentret vejleder om mulighederne for at blive videnpilot. Ordningen indebærer, at små og mellemstore virksomheder, som ikke tidligere har ansat tilsvarende personer med videregående uddannelse, kan få støtte fra en pulje under forskningsministeriet til at ansætte en sådan. Målrettet efteruddannelse Mangler den ledige kompetencer til konkrete jobåbninger, kan jobcentret give tilbud om opkvalificerende kurser målrettet virksomhedernes behov. På mange områder er der f.eks. krav om certifikater og lignende, som kan opnås via korte kurser. Det sker blandt andet via VEU- Center Østjylland (Voksen EfterUddannelse). Kurser vil også blive prioriteret til ledige med specifikke behov, herunder altså også særligt ledige i risiko for ophør af dagpengeret mv. Brug af emnebanker I jobcentret er der etableret et bygge- og anlægsteam, som skal rekruttere til ledige job i branchen. Ledige med relevante forudsætninger kan optages i en emnebank til brug for jobformidlingen og kan indgå i aktuelle efteruddannelsesforløb. Side 16 af 36

17 På samme måde er der etableret en emnebank inden for lager/logistik-området. Inden for kontor- og handelsområdet vil der også blive etableret emnebanker. Anvendelse af jobrotation Bekæmpelse af langtidsledighed lykkes allerbedst ved at inddrage de allerede beskæftigede på arbejdspladserne. Med støtte fra Det Lokale Beskæftigelsesråd har Jobcentret iværksat en forstærket indsats for at markedsføre og støtte virksomheder i at gå i gang med jobrotation. Ved jobrotation opkvalificeres virksomhedernes medarbejdere, mens ledige fungerer som vikarer. Der vil være fokus på at sikre kvalificering af ledige, så de er parat til at indgå i jobrotation, når projekterne går i gang. Ved jobrotation styrkes både virksomhedens kvalifikationsniveau og evne til at fastholde medarbejdere samtidig med, at ledige kommer i job og forbedrer deres muligheder for at bevare en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobrotation er også et redskab, der vil blive brugt aktivt i forhold til det offentlige, bl.a. i forhold til sygeplejersker og andre professionsbachelorer typisk rettet mod ansættelse i det offentlige. Dermed gives de mange ledige mulighed for joberfaring. Udfaldstruede Jobcentret har etableret en særlig tæt opfølgning på ledige, som er i risiko for ophør af dagpengeret, uddannelsesydelse eller den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Nogle af elementerne fra regeringens akutpakker videreføres, herunder en mere individuel tilgang til den enkelte ledige og de jobmuligheder der er til stede ud fra den enkeltes forudsætninger. Matchet mellem individet og jobbet bliver skærpet og jobperspektivet i det enkelte tilskudsjob skal stå mere klart. Der vil være fokus på formidling af jobordrer bl.a. via emnebanker. Herudover tilstræbes det at øge andelen som indgår i jobrotation. Der vil blive prioriteret aktiviteter med praktik og løntilskudsjob, som giver kontakt med virksomheder, hvor den ledige kan få en relevant erfaring og arbejdsrelateret netværk som afsæt for at komme i job. Der vil generelt være mere fokus på at kombinere kursus med praktik og løntilskud. Samtidig kan praktik og løntilskud virke som rekrutteringskanal for virksomheder, der får mulighed for at kende og udvikle de lediges jobrettede kompetencer, der gør dem attraktive til ansættelse i ordinært job efterfølgende. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Jobcentrets kontakt med virksomhederne er et strategisk omdrejningspunkt i indsatsen for at hjælpe ledige i job. Jobcentret har valgt at lægge den opsøgende kontakt med virksomhederne i tilknytning til de forskellige dele af jobcentret, hvor der også er kontakt med de forskellige grupper af borgere. Det betyder at de virksomhedskonsulenter, der opsøger virksomhederne, er bevidste om, hvilke styrker og barrierer borgerne har, og som virksomhederne bør være forberedt på. Med det virksomhedsopsøgende arbejde vil Jobcentret også være i dialog med virksomhederne om deres nuværende og fremtidige behov for medarbejdere. Derigennem skabes muligheden for at hjælpe virksomhederne med at rekruttere ledig arbejdskraft og samtidig opnå kendskab Side 17 af 36

18 til arbejdspladser, hvor der også kan være plads til borgere med forskellige typer barrierer i forhold til ordinær beskæftigelse. Gennem dialogen med virksomheder og ledige kan jobcentret bringe de forskellige understøttende indsatser i spil for, at en ansættelse kan lykkes. Det kan være opkvalificering, praktikker, løntilskud, mentor eller handicapkompenserende ordninger. Samtidig kan Jobcentret tilbyde støtte til fastholdelse af udsatte medarbejdere eller støtte arbejdspladsernes indsats for at fastholde seniormedarbejdere. Jobcentrets virksomhedskontakt har også til formål at styrke kendskabet til hvilke kvalifikationsbehov, der er i virksomhederne, og på hvilke områder der er vækst i beskæftigelsen eller i øvrigt gode muligheder for at komme i job. Inden for bygge-anlægs-området har jobcentret sammen med Beskæftigelsesregion Midtjylland og jobcentrene i Horsens, Silkeborg og Randers etableret et tæt samarbejde for at sikre optimal anvendelse af det fælles østjyske arbejdsmarked. Jobcenter Aarhus har et tæt samarbejde med virksomhederne i forhold til rekruttering af medarbejdere og integration af ledige såvel kort- som langtidsledige. Ligeledes har Jobcentret via bl.a. partnerskabsaftaler fokus på, at også gruppen af ledige længst væk fra arbejdsmarkedet opnår relevant arbejdserfaring på virksomhederne. Aarhus har en relativ høj andel kontanthjælpsmodtagere, der er aktiveret på en virksomhed. Aarhus har generelt en høj effekt i brugen af virksomhedspraktik og løntilskud på private arbejdspladser. Med en målsætning om, at øge antallet af forskellige virksomheder, som bruger disse ordninger, er det vigtigt samtidig at fastholde fokus på jobperspektivet for borgeren i de enkelte forløb. Fokus skal altså fortsat være på ordinær beskæftigelse i forlængelse af et støttet forløb. Jobcentrets samarbejde med virksomhederne dækker over en række forskelligartede elementer: Støtte til rekruttering af ordinær arbejdskraft typisk via annoncering på Jobnet.dk. Etablering af individuelle aftaler om virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller mentorstøtte for ledige med behov for træning, afklaring og netværksdannelse. Etablering af større samarbejdsaftaler om et løbende samarbejde om placering af flere borgere i f.eks. virksomhedscentre med afklaring, træning og mentorstøtte. Etablering af et team med særligt fokus på bygge-anlægsområdet hvor der med byggerierne på havnen, DNU i Skejby, etablering af letbane mv. i de kommende år vil skulle rekrutteres og kvalificeres mange nye medarbejdere. Etablering af emnebanker inden for udvalgte brancher som lager/logistik, handel, kontor og det akademiske arbejdsmarked med særligt fokus på ingeniører. Støtte ved varsling om afskedigelser af større omfang, hvor der kan være behov for vejledning af afskedigede og evt. omskoling/opkvalificering. Støtte til fastholdelse af udsatte, eksempelvis handicappede, medarbejdere eller støtte virksomhedernes indsats for at fastholde seniormedarbejdere. Side 18 af 36

19 Ny strategi for samarbejdet med virksomhederne Beskæftigelsesforvaltningen har i samarbejde med Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats (CABI) afdækket styrker og muligheder i samarbejdet med virksomhederne. Resultatet af denne øvelse bliver en nyformuleret strategi for samarbejdet frem til Nogle af de emner, der tages op i strategien vil være tilgængelighed, service og partnerskab, støtte til socialt ansvar, kompetencer, netværk, it-understøtning mv. Tre strategiske fokusområder skal medvirke til at få implementeret og indfriet missionen, visionen og de strategiske mål. Fokusområderne udmønter de strategiske overvejelser til konkrete handlingsrettede aktiviteter og delmål for indsatsen. De strategiske fokusområder er: 1. Tættere på virksomhederne Vi skal tættere på virksomhederne og på de forskellige brancher. For at kunne imødekomme virksomhedernes behov og optimere samarbejdet skal vi kende dem bedre. Store og små virksomheder efterspørger noget forskelligt hos os, ligesom brancherne kan have specifikke udfordringer, der kræver en bestemt indsats. Den opsøgende virksomhedskontakt skal styrkes, og vores viden om virksomhederne skal øges, systematiseres og være udgangspunkt for en differentieret service, som tager udgangspunkt i virksomhedens profil. Indsatserne handler fx om: At styrke den opsøgende virksomhedskontakt At have fokus på brancher Analyser, systematisering af viden om virksomhederne Differentierede mål baseret på fx virksomhedsstørrelse Øget brug af netværk 2. Tilgængelighed og service Vi vil øge opmærksomheden på rollen som servicepartner for virksomhederne. Virksomhederne skal let kunne komme i kontakt med os, når de har behov, og de skal opleve os som både serviceminded og faglig stærk i sparringen med os. Virksomhederne lærer Beskæftigelsesforvaltningen at kende gennem virksomhedskonsulenter, som besøger dem i virksomheden eller gennem de medarbejdere, som tager telefonen eller besvarer en mail. Kommunikationen er vigtig for, at virksomhederne føler sig godt modtaget, og det er en forudsætning for, at vi lykkes med vores mission. Indsatserne handler fx om: Vores kommunikationsplatforme - telefon, hjemmeside mv. Servicekultur og kompetenceudvikling blandt ansatte Servicedeklarationer - serviceniveau 3. Den virksomhedsorienterede medarbejder Virksomhederne skal opleve medarbejdere i Beskæftigelsesforvaltningen, som forstår deres situation. Vores medarbejdere skal kunne se virksomhedernes behov og kunne agere på baggrund heraf. Det kan både være som rekrutteringspartner i forhold til ordinære job, som bro- Side 19 af 36

20 bygger mellem virksomheder og ledige med brug for støtte eller i at støtte virksomheden i at fastholde syge medarbejdere. Indsatserne handler fx om: Styrke fokus på rollen som rekrutteringspartner Styrke den opsøgende indsats Fokus på fastholdelse af syge medarbejdere Opkvalificering af ansatte Firepartsforhandlinger Firepartsforhandlingerne er et initiativ, som udspringer af budgetforliget Borgmester Jacob Bundsgaard, rådmand Hans Halvorsen og rådmand Bünyamin Simsek har inviteret arbejdsmarkedets parter og byens uddannelsesinstitutioner til at gå sammen om konkrete beskæftigelsesinitiativer, der vil underbygge vækst og udvikling for byen og regionen. Opgaven er i fællesskab at iværksætte konkrete beskæftigelsesinitiativer små og store som her og nu kan gøre en forskel for byen og regionen. Der er opbakning fra både erhvervsliv, arbejdstagere og uddannelser til at se på udfordringerne i fællesskab. Der er etableret en forhandlingskreds, som mødes ca. en gang om måneden. Kredsen består udover politikere fra Aarhus Kommune af repræsentanter fra erhvervsorganisationerne, de faglige organisationer samt uddannelsesinstitutioner. Møderne er korte og effektive med fokus på iværksættelse. Mødedeltagerne har den nødvendige beslutningskompetence til, at initiativer kan omsættes umiddelbart i forlængelse af møderne. Temaerne som løbende udbygges har taget udgangspunkt i følgende temaer: Mangel på arbejdskraft hjælp til rekruttering Sygedagpenge - refusion og opfølgning Erhvervsuddannelser - optag og praktikpladser Styrket samarbejde mellem Jobcenter og videregående uddannelser Karrierementorer for ledige og nyuddannede Ægtefæller til international arbejdskraft Jobrotationsprojekt indenfor Handel og Kontor Nye reformer på beskæftigelsesområdet Udover kontanthjælpsreformen som er nævnt tidligere og som træder i kraft i 2014 har regeringen i januar 2013 fremlagt et forslag til reform af sygedagpengeområdet. Reformudspillet handler bl.a. om en afskaffelse af den nuværende varighedsbegrænsning og forslag til en hurtigere og bedre indsats for de langtidssygemeldte Opfølgning på indsatsen Målsætninger og initiativer for Jobcentrets indsats for 2014 vil blive fulgt tæt i løbet af året. Bl.a. via målinger på og Jobcentrets egne resultatmålinger. Ligeledes vil de særlige indsatser, der er nævnt i beskæftigelsesplanen løbende blive vurderet, og evt. justeret på baggrund af udviklingen på arbejdsmarkedet. Side 20 af 36

21 5. Budget (foreløbig) Side 21 af 36

22 Side 22 af 36

23 Side 23 af 36

24 Tillæg nr. 1. Samlet oversigt over Jobcenter Aarhus mål og særlige indsatsområder for 2014 De overordnede målsætninger følger de nationale mål på beskæftigelsesområdet for 2014, som er udmeldt af Beskæftigelsesministeren, ligesom målsætningen om at øge ungdomsuddannelsesfrekvensen blandt unge ligeledes er et nationalt mål. DIMENSION OVERORDNET MÅL Flere unge i uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge skal pr. december 2014 ligge højere i Aarhus end i gennemsnittet af 6-byerne. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal pr. december 2014 ligge lavere i Aarhus end i gennemsnittet af 6-byerne målt som andelen af befolkningen. Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal pr. december 2014 ligge lavere i Aarhus end i gennemsnittet af de øvrige 6-byer målt som andel af befolkningen. Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal pr. december 2014 være højere i Aarhus end i gennemsnittet af 6-byerne. Andelen af praktik/løntilskud på private virksomheder skal pr. december 2014 være højere i Aarhus end i gennemsnittet af 6- byerne mål som andel af den samlede aktivering. Flere unge i uddannelse 95 % af 2013 ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse Side 24 af 36

25 Tillæg nr. 2. LBR s handlingsplan for 2014 Handlingsplan 2014 Side 25 af 36

26 Kolofon Januar 2014 Tekst og layout: Ellen Pedersen LBR-sekretariatet Kan downloades fra Side 26 af 36