Bachelorprojekt Institut for Ledelse Bachelorafhandling ved Institut for Ledelse

Transkript

1 Bachelorafhandling ved Institut for Ledelse

2 1 FORORD DATOER OG FRISTER I FORBINDELSE MED BACHELORAFHANDLINGEN VEJLEDNING HVORDAN FÅR DU EN VEJLEDER? VEJLEDNINGSPROCESSEN FORMÅLET MED BACHELORPROJEKTET VALG AF EMNE KRAV TIL RAPPORTEN RAPPORTENS UDFORMNING OPGAVEOPBYGNING OG AFGRÆNSNING... 4 Forside og indholdsfortegnelse... 4 Resumé... 4 Indledning... 4 Problemformulering... 4 Disposition/Afgrænsning... 4 Definitioner og forudsætninger... 4 Sprog METODEOVERVEJELSER LITTERATURSØGNING LITTERATURANVENDELSE KILDEHENVISNINGER KILDEFORTEGNELSE BILAG HVORDAN FÅR DU KONTAKT MED EN VIRKSOMHED? HVORDAN BEHANDLER DU EN VIRKSOMHEDS ØNSKE OM FORTROLIGE OPGAVER? DET MUNDTLIGE FORSVAR AF OPGAVEN LISTE OVER VIDENSKABELIGE MEDARBEJDERE (ALFABETISK)... 9

3 1 Forord De formelle regler omkring bachelorafhandlingen findes i studievejledningen. Disse regler er grundlaget for udarbejdelse af afhandlingen, og det efterfølgende må ses som et supplement hertil. Vejledning i udarbejdelse af afhandlingen samt diverse blanketter kan hentes via Studieinfo: Har du yderligere spørgsmål, eller synes du, noget kræver en nærmere uddybning, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte studiesekretær Joan H. Jepsen personligt eller på e- mail: johj@asb.dk. Institut for Ledelse, oktober Haslegårdsvej 10, 8210 Århus V. Denne vejledning kan downloades fra: 2 Datoer og frister i forbindelse med bachelorafhandlingen Bachelorafhandlingen skrives og afleveres i 6. semester. Omkring arbejdet med afhandlingen gælder følgende frister: Anmeldelse af foreløbig titel: senest 1. december 2008 på studieadministrationen (B4). Anmeldelsen skal godkendes. Frist for evt. framelding: senest 15. februar 2009 på studieadministrationen (B4). Aflevering af bachelorafhandling: senest 5. maj 2009 kl på studieadministrationen (B4). 3 Vejledning Når du skriver projekt eller afhandling forudsættes det, at du selvstændigt gennemarbejder emnet for dit projekt eller din afhandling og udarbejder en skriftlig rapport. Dog stilles vejledning til rådighed i form af vejleder 3.1 Hvordan får du en vejleder? På Institut for Ledelse har vi gjort det nemmere for dig at finde en vejleder, idet du, hvis du ønsker en vejleder fra instituttet, blot skal henvende dig hos studiesekretær Joan H. Jepsen, lokale HG517 og få anmeldelsesblanketten underskrevet. Herefter skal du aflevere den i studieadministrationen (B4). Hvis du inden anmeldelsesfristen allerede har truffet aftale med en vejleder på instituttet, skriver du blot vejlederens navn på anmeldelsesblanketten og får den underskrevet hos studiesekretær Joan H. Jepsen, lokale HG517. Hvis du ikke selv har fundet en vejleder efter anmeldelsesfristens udløb, bliver emnerne sorteret efter specialer, hvorefter vejleder tildeles. Det er derfor meget vigtigt, at du på anmeldelsesblanketten klart og utvetydigt specificerer, hvad bachelorafhandlingen drejer sig om, for at vi kan allokere den rigtige vejleder til dig. Du er også velkommen til at vedhæfte en kort beskrivelse af dit projekt. Medio december vil den gruppeansvarlige modtage en fra instituttet med navn og mailadresse på den tildelte vejleder. Det er så op til dig at tage kontakt for nærmere at aftale forløbet. Er du på udveksling i 5. semester eller af andre grunde forhindret i at udfylde tilmeldingsskemaet fysisk, sender du blot en til johj@asb.dk med de relevante oplysninger. 1

4 Det kan være vanskeligt for vejlederen at følge med i dit procesforløb, du bør derfor overveje, hvordan, hvor og hvornår vejlederen bedst kan udnyttes. Der lægges stor vægt på, at du som studerende tager ansvaret for egen læring og herunder demonstrerer evnen til at strukturere projektet og tilrettelægge arbejdsprocessen på en hensigtsmæssig måde. Når du benytter dig af vejledningen, skal du huske, at din vejleder ofte kun kan sætte tingene i perspektiv. Du skal derfor kunne argumentere for din måde at løse problemerne på, dit valg af teorier mv. Kvaliteten af bachelorprojektet er alene dit ansvar. Vejlederens primære opgave ligger i den faglige sparring, således at der tilskyndes til opnåelse af et højt fagligt niveau. Bemærk, at vejlederen ikke skal læse eller bedømme rapporten helt eller delvist, før den afleveres, og at vejleders godkendelse af fremgangsmåden på ingen måde er en garanti for, at rapporten bestås. Vejleder kan dog gøre opmærksom på, hvis ambitionsniveauet i rapporten ikke er tilstrækkeligt. Har du brug for hjælp til at definere dit emne, er du velkommen til uforpligtende at kontakte en af instituttets videnskabelige medarbejdere. Sidst i dette dokument finder du en oversigt over instituttets videnskabelige medarbejdere, en kort orientering om den enkeltes fagområder samt vedkommendes adresse. 3.2 Vejledningsprocessen Kontakt til vejlederen sker indledningsvis normalt telefonisk eller via mail. Det forudsættes, at du har arbejdet med et muligt emne forud for kontakten og har gjort dig overvejelser om, hvordan emnet kan afgrænses. Det første vejledningsmøde vil som regel tage udgangspunkt i et skriftligt oplæg fra dig. På det første vejledningsmøde vil du og din vejleder normalt også drøfte og aftale, hvordan vejledningen i det efterfølgende forventes at foregå. 4 Formålet med bachelorprojektet Bachelorprojektet har til formål at dokumentere dine evner til at identificere, formulere og belyse en konkret erhvervsøkonomisk problemstilling. Der er tale om en arbejdsform, hvor du gennem bearbejdning af et konkret emneområde går dybere ned i en relevant praktisk problemstilling, end der har været mulighed for i løbet af din bachelor. Studieformen skal således primært tjene følgende formål: At videreudvikle evnen til at give en selvstændig, systematisk og anskuelig behandling af et bestemt emne. At opøve evnen til selvstændigt at identificere og analysere relevante problemstillinger herunder at foretage teoretiske og empiriske analyser. At løse en praktisk problemstilling ved en systematisk anvendelse af et relevant teoriog metodevalg. At opøve evnen til selvstændigt at tilegne sig og bearbejde faglig viden gennem selvstændige studier af relevant litteratur herunder at optræne evnen til at vurdere og kortfattet redegøre for de centrale elementer i et større litteraturgrundlag. 2

5 5 Valg af emne Du vælger selv emnet for dit bachelorprojekt, men det skal dog falde inden for det valgte instituts faglige rammer. I forbindelse med fastlæggelse af emnet kan det være en hjælp: at lade dig inspirere af noget, du undrer dig over at lede efter potentielle udfordringer og konflikter at se på forandringer (før/nu) eller eventuelt at foretage sammenligninger. Det kan være en hjælp at vende idéer til emne(r) med en mulig vejleder for dit projekt. Du skal til deadlinen for projekttilmeldingen formulere en titel, som typisk kun er en skitse af problemstillingen og ikke behøver at være den endelige problemformulering. Din vejleder er ansvarlig for godkendelse af din problemformulering senere i processen. Biblioteket, instituttet eller den enkelte vejleder har i øjeblikket ikke mulighed for at tilbyde tidligere bacheloropgaver til gennemlæsning. 6 Krav til rapporten Der lægges stor vægt på, at opgaveløsningen tager udgangspunkt i en veldefineret og velstruktureret problemformulering. Der lægges ligeledes vægt på, at relevante teoridannelser, metoder, begreber og data ligger til grund for såvel problemformulerings- som problembehandlingsfasen, og at der gives en begrundelse for model- og metodevalg i forhold til det konkrete problem. Se desuden målbeskrivelsen for bachelorprojekter på ASB. Omfanget defineres som tekstsider ekskl. referencer og eventuelle bilag. En normalside defineres som en A-4 side à tegn ekskl. blanktegn. Grafer, tabeller, figurer og lignende tæller altid som 800 tegn, uanset størrelse. Du bør være opmærksom på, at det ikke kun er brødteksten, der tæller med i opgørelsen over opgavens omfang. Alle de elementer af opgaven, der indgår i bedømmelsen, tæller også med (indholdsfortegnelse, indledning, problemafgrænsning og definition, metodeafsnit, fod- og slutnoter, perspektivering og litteratur- og kildefortegnelser). Det er således udelukkende forside, resumé og bilag, der ikke tæller med i normalsideopgørelsen. Omfangskravene er: 1 og 2 studerende: normalsider. 3 og 4 studerende: normalsider. 7 Rapportens udformning I det følgende opstilles hovedpunkter, der er tænkt som vejledende for rapportens udformning. Men vær opmærksom på, at det essentielle i rapporten altid vil være indholdet. Enhver rapport skal indeholde en tilstrækkelig beskrivelse og analyse af emnet som grundlag for den efterfølgende vurdering. Det er centralt, at der er en tydelig sammenhæng mellem problemstilling, problemformulering, løsningsforslag og implementeringsovervejelser - det vil sige, at der er en "rød tråd" gennem hele rapporten. 3

6 Rapporten skal afsluttes med et konkluderende afsnit, som rummer alle rapportens konklusioner - også selv om der har været delkonklusioner undervejs i rapporten. Konklusionen bør ikke stille nye spørgsmål eller diskutere problemer, som ikke har været en del af analysen. Har du andet og mere på hjerte efter konklusionen, må dette behandles i et evt. perspektiveringsafsnit. Det er således et krav, at det indledende afsnit og konklusionen kan læses i sammenhæng. 7.1 Opgaveopbygning og afgrænsning Rapporten skal være systematisk og klart struktureret, således at den i sig selv letter tilegnelsen af rapportens indhold og giver klart svar på de i problemstillingen stillede spørgsmål. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at inddele rapportens første del i flere afsnit afhængigt af, hvor omfattende de enkelte dele er. Forside og indholdsfortegnelse Forsiden skal udformes med opgavens titel, navn, studienummer og hold. En af de følgende sider skal bruges til indholdsfortegnelse med sideangivelse. Resumé Afhandlingen skal indeholde et resumé på engelsk af et omfang på 1-2 sider. Resuméet indgår ved bedømmelsen i helhedsvurderingen af afhandlingen. Indledning Rapporten bør indledes med en præsentation af baggrunden for emnevalget. Afsnittet bør munde ud i et oplæg til problemformuleringen. Problemformulering Problemformuleringen vil oftest indeholde en konkret fremstilling og afgrænsning af det problemkompleks, som skal løses eller diskuteres i opgaven. En problemformulering kan typisk formuleres i én sætning og vil i reglen være formuleret som et spørgsmål. Dernæst skal opgaven svare på problemformuleringens opstillede problem, evt. udformet som en række spørgsmål, der skal besvares, en række hypoteser som be- eller afkræftes, eller en række emner, som behandles/diskuteres. Det er ofte frugtbart at opstille nogle arbejdshypoteser (fx forestillinger om årsagssammenhænge mv.). Når der er tale om et konkret problem, er det vigtigt klart at identificere, for hvem det er et problem (dvs. hvilken synsvinkel, der anlægges). Disposition/Afgrænsning Rapporten skal indeholde en disposition og afgrænsning, som angiver og begrænser, hvilke(n) del(e) af problemområdet du ønsker (eller ikke ønsker) at behandle, herunder en prioritering af de emner, der skal behandles. Definitioner og forudsætninger Det kan være nødvendigt at opstille de vigtigste definitioner, som rapporten bygger på, dvs. terminologi, begreber og forkortelser. Der vil desuden ofte være behov for at definere eksempelvis branchen. Det er dog væsentligt, at kun definitioner og lignende, der er afgørende for afgrænsningen og forståelse af emnet, skal indgå i indledningen. Øvrige relevante definitioner mv. inddrages i rapporten. 4

7 Der kan yderligere være behov for at tydeliggøre hvilke forudsætninger, der ligger til grund for behandlingen i rapporten. Her anføres de mest centrale forudsætninger og antagelser, som opgaveløsningen bygger på. Sprog Tænk over hver gang du bruger sætninger som Som set tidligere, Som allerede nævnt, Som vi vender tilbage til i afsnit. De er ofte overflødige (tænk på at læseren ofte vil læse opgaven ud i en køre og derfor ikke behøver at blive mindet om, hvad du skrev for 10 sider siden), og det er ofte et udtryk for, at strukturen med fordel kan strammes op, evt. ved at flytte rundt på nogle afsnit. Generelt skal du overveje, om opbygningen er hensigtsmæssig, hvis du har mere end tre overskriftsniveauer. Som læser kan det være svært at holde styr på fx kapitel i forhold til Rapportens sproglige udformning skal være læsevenlig og letforståelig. Alle figurer, tabeller og illustrationer skal være gengivet læsbart, ligesom de anvendte overskrifter skal være dækkende for de enkelte afsnits indhold. Fodnoter bør minimeres eller undlades, da disse bryder læsningen og ofte er udtryk for, at afsnittet ikke er tænkt færdigt. Andre overvejelser: Undgå hverdagssprog som Det vi går ind og kigger på, Det er jo ikke noget, man bare ved, men jeg tror at. Undgå på den anden side at tynge opgaven med kunstigt og oppustet sprog som: Nærværende opgave i stedet for Denne opgave, Det kan opfattes som værende i stedet for bare: Det kan opfattes som, initialt i stedet for i starten. Undgå konsulentjargon, indforstået sprog eller morsomheder. Som udgangspunkt bør opgaver skrives i nutid. I metodeafsnittet kan det dog være relevant at beskrive, hvad man har gjort, og datid kan bruges. Ifølge bekendtgørelsen skal sproget også bedømmes som del af den samlede opgave. Gør dig derfor umage med at skrive ordentligt og undgå unødvendigt sjusk. En opgave med mangelfuld eller tilfældig kommatering ødelægger læserytmen og kan skabe unødig irritation hos læseren. Hvis du ved, at du har problemer med at sætte kommaer, så enten lær det og/eller få nogen til at rette opgaven igennem. 7.2 Metodeovervejelser Som led i vurderingen af kvaliteten af opgaven er det af afgørende betydning, at læseren har mulighed for at bedømme grundlaget for analyserne og analyserne i sig selv. Tilsvarende gælder det for den valgte undersøgelsestilgang og -metodik. Nogle centrale overvejelser er i denne forbindelse: Valg af undersøgelsestilgang og -metodik Vurdering af datagrundlaget for undersøgelsen jf. de kriterier, som knytter sig til den valgte undersøgelsestilgang Vurdering af de valgte teorier og modellers relevans og lødighed 5

8 Holdbarhed af de udledte udsagn. 8 Litteratursøgning En forudsætning for at besvare praktiske problemstillinger tilfredsstillende er, at der foretages et dybdegående kilde- og litteraturstudium, idet begrundet valg, tilegnelse, præsentation og anvendelse af relevante teorier og metoder inden for det pågældende område er et af formålene med de skriftlige arbejder. I den videre litteratursøgning anbefales det at benytte de søgningsmuligheder, som findes på biblioteket. Denne fremgangsmåde kan med fordel suppleres med allerede fundne og/eller opgivne forfatteres litteraturhenvisninger. Det er væsentligt, at du tilstræber at anvende så ny litteratur som muligt - uden at det skal erstatte nødvendigheden af at søge tilbage til originalkilder. Det kan ligeledes anbefales at anvende artikler fra videnskabelige tidsskrifter inden for de relevante fagområder. Der må advares mod at overdimensionere litteratursøgningen i den indledende fase. Det bedste resultat opnås ved at starte med at søge et begrænset antal kilder og derefter forsøge at udarbejde en præcis problemstilling og disposition samt at gøre sig visse forestillinger om indholdet af rapportens enkelte dele. Derved får du en klar fornemmelse af, på hvilke områder du har behov for yderligere viden og alternative synspunkter. Såfremt der er problemer omkring litteraturvalg, kan du kontakte din vejleder med henblik på at få inspiration til litteratursøgning. Dette kræver dog, at du forinden har gjort dig nogle konkrete overvejelser vedrørende det stillede emne og har forsøgt at finde relevant litteratur. 8.1 Litteraturanvendelse Ved praktiske problemstillinger udgør litteraturen "værktøjskassen" til løsning af det praktiske problem, og den behøver derfor kun tilstrækkelig introduktion til at læseren kan sætte sig ind i analysen. Du bør ikke gennemgå teori, som ikke er direkte relevant for den praktiske problemstilling, med mindre der er særlige grunde til det. 8.2 Kildehenvisninger Generelt gælder det, at læseren altid skal kunne vurdere pålideligheden i problemløsningsprocessen, uanset om der er tale om, at dette sker på et teoretisk eller empirisk grundlag. Præcise kildehenvisninger er særdeles vigtige, fordi det giver læseren mulighed for at søge yderligere information i kildematerialet. Referater af kildemateriale, "lånte" eller mindre redigerede figurer, tabeller og lignende skal derfor tydeligt fremstå som sådanne og med nøjagtig kildeangivelse. Det er det amerikanske referencesystem, der skal anvendes, dvs. at litteraturhenvisninger skal ske i den løbende tekst og ikke som fodnoter, fx Efter Porters (1982) opfattelse er det sådan, at Flere forfattere har udviklet modeller, som kan bruges her (fx Jensen, 1983; Olson & Møller, 1982; Reynolds, 1976). Citater kan anvendes i begrænset omfang og skal anføres indrykket i citationstegn samt tilføjes nøjagtig sideangivelse, fx 6

9 Contracts are used primarily when their usefulness is perceived to be greater than their cost (Roxenhall & Ghauri, 2004, p. 261) Er det ikke muligt at finde en originalkilde, bør du skrive fx: organisationsstrukturer (Mintzberg, 1980 i Brooks, 2004) således at både den oprindelige kilde og mellemregningen kommer med. Anvendes der internetkilder, angives de således: (2007) Desuden bør kilden tydeligt fremgå, når der er tale om gengivelser af andres vurderinger, eksempelvis fra interviews. Direkte afskrift eller referater i ubehandlet form, som ikke er ledsaget af kildehenvisninger, er ikke tilladt og kan medføre afvisning af opgaven, idet det vil blive betragtet som plagiat med juridiske følger for dig. Er du i tvivl, spørg din vejleder. 8.3 Kildefortegnelse Sidst i rapporten (men inden evt. bilag) reserveres til kildefortegnelsen, som skal indeholde alle de kilder, der er blevet henvist til i teksten. Flere kilder af samme forfatter ordnes efter udgivelsesdato. Det skal være muligt for læserne at se hvilken litteratur, der direkte har haft indflydelse på rapportens indhold. Det er derfor kun den litteratur, der er direkte anvendt i opgaven, som skal anføres i kildefortegnelsen. Dvs. at der ikke skal opdeles i primær og sekundær litteratur alle citerede kilder i opgaven skal anføres i kildefortegnelsen, og al anført litteratur i kildefortegnelsen skal være citeret i opgaven. Anvendte bøger opstilles således: Sonnelly, James H. & William, R. George (1981). Marketing of Services. Chicago: American Marketing Association. Artikler i bøger opstilles således: Nevin, John R. & Smith, Ruth a. (1981) The predictive accuracy of a retail gravitation model: An empirical evaluation. In: Kenneth Bernhardt (Red.), The changing marketing environment, p Chicago: American Marketing Association. Artikler i tidsskrifter opstilles således: Wensley, Robin (1981). Strategic marketing: Betas, boxes, or basics. Journal of Marketing, 45(3), p Personlige interviews opstilles således: Interview med Hans Von Bravo, Hansen & Søn, Viborgvej 45, 8600 Silkeborg, tirsdag den 1. oktober Internetkilder opstilles således: Den Europæiske Union: "Den Europæiske Unions Historie". besøgt den 23. juni

10 Det er en god idé at udskrive og gemme et print af internetkilder som dokumentation. Mange hjemmesider bliver løbende ændret, så det dokument, man henviser til, er fjernet, flyttet eller opdateret. En kopi af udskriftet kan kræves udleveret af vejledere og censorer. Øvrige kilder i form af regnskabsdata, interne notater etc. bør også tydeligt anføres i den udstrækning, de er blevet anvendt i afhandlingen eller projektet. 8.4 Bilag Eventuelle bilag anvendes, hvor du finder det fornødent af hensyn til underbyggelse af argumentationen. Hovedreglen er, at såfremt visse tekstoplysninger, tabeller eller lignende er udarbejdet på grundlag af et mere omfattende materiale, kan det være hensigtsmæssigt at medtage dette grundmateriale som bilag til teksten. Du bør i den forbindelse være opmærksom på, at rapporten skal kunne læses uafhængigt af bilag. 9 Hvordan får du kontakt med en virksomhed? En del bachelorafhandlinger udarbejdes for en virksomhed. Nogle har på forhånd kendskab til en velegnet virksomhed, men de fleste skal ud at finde en. Søgeprocessen kan fx planlægges således: 1. med udgangspunkt i opgavetypen, evt. kombineret med foretrukne markedsområder, i- værksætter du 2. en søgning i håndbøger, handelskalendere, internet etc. efter relevante virksomheder, som 3. sættes op i en prioritetsorden, der danner udgangspunkt for 4. henvendelse til virksomheden. Henvendelsen skal være skriftlig og stilet personligt til et medlem af virksomhedens ledelse. Der kan rykkes for svar efter 3-4 dages forløb. Ved denne fremgangsmåde har du mulighed for i henvendelsen at præcisere dit interesseområde og samtidig begrunde, hvorfor du henvender dig til netop denne virksomhed. Det gør altid et godt indtryk, når man er målrettet og ved, hvad man vil! 9.1 Hvordan behandler du en virksomheds ønske om fortrolige opgaver? Når du henvender dig til en virksomhed om et muligt samarbejde i forbindelse med en studieopgave, bliver du ofte afkrævet skriftlige garantier om fortrolighed m.v. Et forslag til fortrolighedsaftale, som du kan bearbejde, så aftalen passer til dit behov, kan du finde via Studeinfo: Det mundtlige forsvar af opgaven Den mundtlige eksamen af bachelorafhandlingen afholdes senest 20. juni Efter aflevering af bachelorprojektet vil den gruppeansvarlige studerende modtage fra instituttet om, hvornår afhandlingen skal forsvares, og det er herefter hans/hendes ansvar at give de øvrige i gruppen besked. Alle skal eksamineres og bedømmes individuelt, selv om I skriver flere sammen. 8

11 For hver studerende starter den mundtlige behandling med en præsentation af afhandlingen af ca. 5 minutters varighed. Indholdet må ikke være referat, men uddybende om opgaven, resultater, baggrund, særlige omstændigheder og erfaringer. Derefter tager eksaminator og censor over, og eksaminationen varer i alt (inkl. votering) 30 min. per studerende. Først når alle studerende har været oppe, meddeles karaktererne. 10 Liste over videnskabelige medarbejdere (alfabetisk) Ana Luiza L. Araújo, alla@asb.dk Innovation and firm strategy Interorganisatonal forms of cooperation, among others - networks - technological alliances - university-industry interaction Theories of the Firm Systems of Innovation Carsten Bergenholtz, cabe@asb.dk Organisering og ledelse af netværk Innovation Toke Bjerregaard, toke@asb.dk Innovation i den offentlige sektor (fx brugerdreven) Værdi i offentlige organisationer Institutionel forandring i den offentlige sektor Universitet - virksomhedssamarbejde Entrepreneurskab Kultur Lars Hedemann lahn@asb.dk The Management and Organization of Creativity Creativity in Product Development The use of Industrial Design in Product Development The composition of Creative Performance Teams 9

12 John Howells, Innovation and entrepreneurship Small firms/start ups in biotechnology and IT Management of patents Implementing new technology Managing technical expertise Dorthe Døjbak Håkonsson, Organizational design Strategic leadership Leadership - Management International Management Frances Jørgensen, fraj@asb.dk Human Resource Management & Development Organizational Change Management Employee and Management Development Teams and Team Development Organizational Behavior Peter Kesting, petk@asb.dk The meaning of routine for business activities: How do processes routinize, what are the consequences of that? How important are routines for day-to-day business? Organizational inertia and obstacles to change (successful) organizations. Negotiation styles and cultures, international differences; how professional do managers negotiate? New venture creation and new venture financing; business planning The difference between radical and incremental innovation Steffen Korsgaard, stk@asb.dk Iværksætteri Kvindelige iværksættere 10

13 Kvalitativ metode Postmoderniteten Postmoderne metoder Jakob Lauring, Culture International management Diversity management Knowledge management Human interaction and behaviour Group studies Mai Skjøtt Linneberg, Eksportmarkedsanalyser Virksomhedens internationalisering International handel Standardiseringsproblematikker - Deltagelse i standardiseringsprocesser - Standarders virkninger - Sammenhængen mellem europæiske og nationale standarder Økologisk fødevareproduktion og virksomheder Standarder og regler for økologisk landbrug og fødevareproduktion Kvalitativ metode Mona Toft Madsen, mtm@asb.dk Leadership and management Ledelsesdiskurser Forandringer af ledelse Ledelsesroller og identiteter Bent Martinsen, bm@asb.dk Organisationsteori 11

14 Strategi Erik Maaløe, Optioner, medarbejderaktier m.m. Problemknusergrupper Emotioner i organisationer Studier af og muligheder for medarbejderdeltagelse/ Participation Afklaring af skellene mellem forklare, fortolke og forstå i en samfunds- og/eller dagligdags ramme Helle Neergaard, hen@asb.dk Kvindelige ledere Virksomheders generationsskifte Iværksættere i de danske medier Iværksættere og organisationsudviklingsprocesser Iværksættere og strategiudvikling Iværksættere og internationalisering Jens Kaalhauge Nielsen, jkn@asb.dk Kognitive kapital, kultur og business systemer Teknologi, vidensbaseret produktion og markedets institutionalisering Social evolution og økonomisk udvikling International konkurrence og dens socio-kulturelle logik EU-integration Regional udvikling, social kapital og bæredygtighed Kurt Pedersen, kur@asb.dk Eksportmarkedsanalyse (vurdering af mulighederne for et givet produkt på et givet marked) Markedsvalg (opstilling af retningslinier for en virksomheds markedsmæssige udvikling) Forretningsudvikling i international sammenhæng 12

15 Virksomheds- og erhvervshistorie SMV'ers internationalisering International industrianalyse Internationaliseringsteori Verner C. Petersen, Selvorganisering i stedet for styring Ledelse i en selvorganiserende praksis Videntransfer i praksis Betydning af tavs viden Værdibaseret ledelse Social ansvarlighed (CSR corporate social responsibility) Perverterende effekter af målinger? Morten Rask, mra@asb.dk Teknologidrevet forretningsudvikling: - M-commerce - Digital distribution af digitale produkter Virksomheders internationalisering i et internet-perspektiv: - Markedsføring og efter-salgs-service - Industrielt indkøb - E-markedspladser Globalisering og den ændrede betydning af afstande: - Internetbaseret dataindsamling - Internetbaseret internationalisering af virksomheder - Eksportfremme Jens Vestergaard, jens@asb.dk Analyse af udenlandske markeder Analyse af eksportmuligheder Virksomheders internationalisering Udviklingen i den økologiske sektor og dens virksomheder Østeuropa-muligheder lige uden for døren 13

16 Christian Waldstrøm, Organisationsadfærd Humor i organisationer Organisationskultur Dårlig ledelse Kønsforhold i virksomheder 14