VIDA. VIDA-modelrapport 2. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDA. VIDA-modelrapport 2. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering"

Transkript

1 VIDA-modelrapport 2 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering Kristina Kristoffersen, Ove Steiner Rasmussen & Bente Jensen (red.) VIDA-forskningsserien 2013:02 3

2 VIDA-forskningsserien 2013:02 VIDA-MODELRAPPORT 2 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING Kristina Kristoffersen Ove Steiner Rasmussen Bente Jensen (red.) KØBENHAVN 2013 VIDA-PROJEKTET, AARHUS UNIVERSITET, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK 1

3 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud - Modelprogram Uddannelse og implementering VIDA-modelrapport 2 VIDA-forskningsserien 2013:02 ISSN (Web-udgave) ISSN (Print-udgave) 2013 by VIDA-projektet VIDA-projektets ekspertgruppe Professor Dorthe Bleses, Center for børnesprog, Syddansk Universitet Professor Kenneth Mølbjerg Jørgensen, Institut for Læring og Filosofi (SAMF), Aalborg Universitet Professor Mads Meier Jæger, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik Seniorforsker Mogens Christoffersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Docent Sven Bremberg, Institutionen för folkhälsovetenskap, Karolinska Institutet Professor emeritus Svend Erik Nordenbo, Aarhus Universitet Forfattere Kristina Kristoffersen, Ove Steiner Rasmussen & Bente Jensen (red.) Denne rapport citeres som: Jensen, B., Kristoffersen, K., Steiner Rasmussen, O., Buchhave, C.M., Le Coq, D., Ravn, I., Stougaard, K., Nielsen, M.M., Tange, N., Pedersen, S. (2013) Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram. Modelrapport 2. Uddannelse og implementering. I: VIDA-forskningsserien 2013:2, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. Grafisk design: Leif Glud Holm Udgivet: November 2013 Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Tuborgvej København NV Telefon: Bente Jensen - VIDA s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver VIDA s publikationer, bedes sendt til VIDA-projektet, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. 2

4 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 9 1. INTRODUKTION BAGGRUND OG FORMÅL VIDENSBASERET VIDEN I VIDA RAPPORTENS OPBYGNING VIDA-UDDANNELSESFORLØB INDLEDNING INTRODUKTION TIL VIDA-UDDANNELSENS FASE INTRODUKTION TIL VIDA-UDDANNELSENS FASE INTRODUKTION TIL VIDA-UDDANNELSENS FASE OPSAMLING VIDA-TRÆNINGSPROGRAM TIL LEDELSESFACILITERING AF LÆREPROCESSER LEDEREN SOM FACILITATOR SKABELON TIL DAGSORDEN MØDEDIAMANTEN: STRUKTUR TIL EN KONSTRUKTIV DRØFTELSE RESSOURCEBASEREDE PROCESSER TIL OPDAGELSE AF INKLUSION OPSAMLING IMPLEMENTERING AF VIDA ET EKSEMPEL FRA RANDERS KOMMUNE OPSTARTEN TILTAG DE TRE PERSPEKTIVER SAMLET UDBYTTE OG PERSPEKTIVER MULIGHEDER OG UDFORDRINGER 56 3

5 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING 5. IMPLEMENTERING AF VIDA ET EKSEMPEL FRA HORSENS KOMMUNE HVORDAN ER ORGANISERINGEN FOREGÅET? HVILKE TILTAG ER DER IVÆRKSAT FOR AT SIKRE IMPLEMENTERING? TRANSFER ELLER OVERFØRINGSVÆRDI FRA NY VIDEN TIL ÆNDRET PRAKSIS I DAGLIGDAGEN OPSUMMERING VIDA-UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING EN KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 65 REFERENCER 69 PRÆSENTATION AF RAPPORTENS FORFATTERE 71 LINK TIL BILAG 1-4: 4

6 FORORD Projektet Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud Modelprogram (VIDA) er gået ind i den sidste fase. Det vil sige, at projektets uddannelses- og interventionsdel er afsluttet med udgangen af Denne rapport VIDA-modelrapport 2 bidrager til det samlede projekt ved at præsentere VIDA-uddannelsens opbygning og gennemførelse ud fra målsætningen om at styrke deltagernes læring og professionelle kvalificering. Der er lagt vægt på en uddannelse, der som overordnet mål har at styrke deltagernes faglige viden på en række områder, som er nærmere beskrevet her i rapporten og i VIDA-modelrapport 1, og dette med henblik på at styrke organisatorisk læring i de deltagende dagtilbud. Endvidere er der i rapporten et kapitel om den måde, deltagerne trænes i at arbejde med facilitering af læring i den samlede organisation, dagtilbuddet, på. Endelig præsenterer rapporten eksempler fra deltagende kommuner på, hvordan man fra ledelses- og konsulentniveau i kommunen konkret har givet support til deltagerne i forbindelse med at øge deres kapacitet til at implementere VIDA-programmets samlet koncept, perspektiver, principper og ikke mindst princippet om organisatorisk læring. I VIDA-programmet understreges endvidere vigtigheden af at udvikle nye ledelsesformer i dagtilbud og derfor er der i uddannelsen lagt særlig vægt på ledelse og facilitering af læreprocesser foruden hele ideen om at skabe fora for videndeling, refleksion og en samlet udviklingskultur i dagtilbuddene. Dette samlede koncept har ligget til grund for VIDA-uddannelses- og implementeringsprogrammet, som præsenteres i nærværende rapport. Rapporten kan tages i anvendelse 5

7 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING sammen med projektets øvrige materialer og værktøjer (se en oversigt over VIDA- programmets samlede værktøjskasse på med henblik på at skabe fornyelsesprocesser i dagtilbud for fremtiden. Rapporten gør det således muligt for andre fremtidige brugere af VIDA-programmet, kommuner, professionshøjskoler og grupper af institutioner, at arbejde med VIDA. Projektets overordnede målsætning er at belyse spørgsmålet: Hvordan tager vi i dagtilbuddene bedst hånd om socialt udsatte børn? Der fokuseres i den forbindelse på at undersøge, om VIDA kan øge dagtilbudskvaliteten på måder, så deltagelsen i dagtilbud fremmer udsatte børns trivsel og læring her og nu og senere i livet. International forskning peger på, at der er store samfundsmæssige gevinster at hente ved at sætte ind med en tidlig pædagogisk indsats i dagtilbud, især over for socialt udsatte børn. Kvalitet i dagtilbud skal således fremover kunne måles på, om dagtilbuddet reelt bliver et sted, hvor uddannelse og dannelsesprocesser kan tage deres begyndelse og blive for alle børn i velfærdssamfundet. Det omfattende projekt er bestilt og finansieret af Social- Børne- og Integrationsministeriet og udviklet af forskere ved Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. Projektet afprøver og dokumenterer hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbud, der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse. I én gruppe af dagtilbud er der fokus på børns trivsel og læring (VIDA-Basis). I en anden gruppe er der ligeledes fokus på børns trivsel og læring, og desuden indgår forældreinddragelse (VIDA-Basis +). En tredje gruppe dagtilbud arbejder med almindelig praksis og fungerer derved som referencedagtilbud (kontrolgruppe). I et tidligere gennemført projekt, HPA-projektet (Jensen et al., 2009), har vi påvist, at denne form for interventionsprogram i dagtilbud har positive effekter, når hele pakken så at sige omsættes som et samlet system med lokal tilpasning. Det er med afsæt i international forskning, der viser, at kvalitet i den tidlige indsats i dagtilbud fremmer udsatte børns livschancer, og de gode erfaringer fra HPA-projektet, at VIDA-projektet er blevet til. VIDA-programmet skal bidrage til, at indsatsen videreudvikles bl.a. med supplement af VIDA-Basis +-forældreinddragelsesprogrammet, der baserer sig på et review over nyeste viden fra international forskning om effektive forældreprogrammer, som er udviklet til VIDA-projektet (Larsen et al., 2011). Sidstnævnte forskning viser lovende resultater i forhold til, hvad der kan opnås ved at kombinere dagtilbuddets indsats med en forældreindsats. Projektets styregruppe ved Helle Beknes, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, samt ekspertgruppen knyttet til VIDA-projektet ved Sven Erik Nordenbo og Kenneth Mølbjerg Jørgensen har endvidere bidraget med nyttige kritiske og konstruktive kommentarer til VIDA.modelrapport 2. Projektets følgegruppe har 6

8 FORORD endvidere bidraget med nyttige kommentarer til projektets samlede idé, indhold og fremdrift samt senest til drøftelser af de metodiske refleksioner og oplæg til konkrete materialer og værkstøjer, som lægges frem i nærværende rapport. Konsulent og cand.mag. i retorik, projektmedarbejder Jakob Haahr-Pedersen og Kirsten Kovacs takkes for hhv. bearbejdning, råd og korrekturlæsning på manuskriptet. Endelig takkes Leif Glud Holm for grafisk design og opsætning. Rapporten er bygget op af bidrag fra projektets undervisere og pædagogiske konsulenter fra Randers og Horsens kommuner og redigeret af områdedirektør Kristina Kristoffersen, UCN, i samarbejde med lektor Ove Steiner Rasmussen, UCS, og professor Bente Jensen, projektleder. København, november 2013 Bente Jensen Professor, ph.d., projektleder, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik 7

9 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING 8

10 RESUMÉ Denne VIDA modelrapport 2 om projektet VIDA (Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram) præsenterer projektets uddannelsesprogram og VIDA- faciliteringsforløb for ledere sammen med eksempler på implementeringsprocesser i to af de deltagende kommuner. Rapporten præsenterer først VIDA-uddannelsens tre faser og de didaktiske overvejelser, der ligger bag planlægning og gennemførelse af VIDA-uddannelsen. Efterfølgende præsenteres VIDA-faciliteringsforløb, som er en integreret del af VIDA-uddannelsen, dog kun for lederne. Endelig giver rapporten eksempler på, hvordan kommuner arbejder med at give support og støtte til implementeringen af VIDA-programmet i praksis. Afslutningsvis fremsættes en konklusion og perspektiver for, hvordan viden og erfaringer fra VIDA-projektet kan implementeres i pædagoguddannelsen og i efter- og videreuddannelsen fremover. VIDA-UDDANNELSE MED FOKUS PÅ AT ARBEJDE VIDENSBASERET, MÅL- RETTET OG SYSTEMATISK På VIDA-uddannelsesforløbet er der lagt vægt på dynamik mellem vidensformidling, videnstilegnelse og anvendelse af viden gennem refleksion over og analyser af de deltagende dagtilbuds praksis. Deltagerne arbejder med VIDA- Kvalifikationsmappens indhold, der præsenterer aktuel national og international forskningsbaseret viden på de områder, der er strategisk vigtige at sætte fokus på i forbindelse med problemstillinger om socialt udsatte børn og negativ social arv. Denne viden kobles sammen med deltagernes eksisterende viden om forskning og teori indenfor dette felt og deres erfaringsviden fra den daglige pædagogiske 9

11 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING praksis med det sigte, at dagtilbuddet og de pædagogiske interventioner skal basere sig på aktuel forskningsviden omkring udsatte børn i dagtilbud og ikke blot erfaringsviden eller ideer til forbedringer. En af VIDA-programmets målsætninger er, at den tilegnede viden fra uddannelsesforløbet skal videreformidles og anvendes i praksis og dermed blive en del af den fælles viden i de enkelte dagtilbud. VIDA-uddannelsen lægger derfor op til, at deltagerne på uddannelsen skal videreformidle undervisningens indhold og tematikker til deres kolleger/medarbejdere hjemme i deres respektive dagtilbud, så der på baggrund af uddannelsesforløbet sker en yderligere videndeling mellem de pædagogiske medarbejdere i de enkelte dagtilbud med fokus på treklangen forskningsviden, teoretisk viden/professionsviden og praksisviden. Denne fælles vidensbank skal danne grundlag for analyserne af egen praksis, der resulterer i pædagogiske målsætninger, som udmøntes gennem vidensbaserede VIDA-eksperimenter i hvert enkelt dagtilbud. TRE FASER I VIDA-UDDANNELSESFORLØBET VIDA-uddannelsesforløbet er delt i tre faser med hvert sit fokus på henholdsvis viden, refleksion og strategier for at udvikle nye pædagogiske praksisser og udviklingsforløb i praksis. Ledere og udvalgte pædagogiske medarbejdere fra de 80 deltagende dagtilbud deltog i afprøvningen af VIDA-uddannelsesforløbet i alle tre faser. I VIDA-uddannelsesforløbet arbejder deltagerne med dynamikken mellem den individuelle videnstilegnelse, refleksion samt læring i fællesskaber som en forudsætning for at arbejde med organisatorisk læring i praksis, som er det perspektiv, VIDA-modelprogrammerne bygger på. Uddannelsesforløbet er overordnet bygget op omkring 1) Projektets vidensgrundlag formidlet gennem VIDA-Kvalifikationsmappen, 2) Projektets vidensgrundlag knyttet til VIDA-Basis +-forældreinddragelse formidlet gennem Tillæg til VIDA-Kvalifikationsmappen, 3) Projektets refleksionsværktøj samt 4) Lokale udviklingsforløb baseret på den eksperimenterende tilgang, der genereres gennem uddannelsesforløbet og baserer sig på at arbejde vidensbaseret med analyse og refleksion i praksis. Disse udviklingsforløb konkretiseres som eksperimenter. Undervisningen er fordelt på to hold: VIDA-Basis og VIDA-Basis +. I udgangspunktet modtager de den samme undervisning, men for VIDA-Basis + tilføjes der et særligt fokus på forældreinddragelse i undervisningen. Didaktikken bag VIDA-uddannelsesforløbets arbejde med det aktive læringsbegreb er inspireret af Deweys tre komponenter: aktivitet, erfaring og rekonstruk- 10

12 RESUMÉ tion, og har begrebet refleksion som bærende element (Madsen, C. og Munch, P., 2008). I forhold til VIDA-princippet om organisatorisk læring er denne teori med til at give en forståelse af de forskellige udfordringer og problemstillinger, som kan opstå undervejs i implementeringsprocesserne og de mange forskellige kulturer, der er repræsenteret på VIDA-uddannelsesforløbene. Udviklingen af uddannelsesforløbet er endvidere inspireret af forskningen om transfer fra forsknings- og teoretisk viden til praksisviden, der skaber nye handlemuligheder. KURSER FOR LEDERNE I FACILITERING I VIDA-projektet har lederne på uddannelsesholdene VIDA-Basis og VIDA-Basis + også deltaget i et træningsprogram med fokus på facilitering af læreprocesser. Her har lederne overordnet arbejdet med, hvordan de kan sætte social innovation på dagsordenen gennem VIDA i de enkelte institutioner. Deltagerne er blevet introduceret til forskellige værktøjer, som de sideløbende har afprøvet i deres egne institutioner. Det er redskaber som: lederen som facilitator, udrettedagsorden, mødediamanten, ressourcebaserede processer mv. KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF VIDA De deltagende kommuner i afprøvningen af VIDA-projektet har hver især arbejdet med deres lokale implementeringsprocesser i form af strategier, lokale tiltag og indsatsområder. De har arbejdet med implementeringen på forskellige kommunale niveauer som det politiske, det forvaltningsmæssige, ledelsesniveauet til medarbejderniveauet. Samarbejdet mellem disse niveauer har været højt prioriteret ud fra en idé om, at dette ville have stor betydning for alles involvering og medejerskab i projektet. Der har været fokus på muligheder for justeringer af indsatser og tiltag undervejs med en tæt dialog fra forskningsprojektet til de enkelte medarbejdere. Konsulenterne fra forvaltningen har indtaget en aktiv rolle i projektet, både i forhold til uddannelse og implementering, gennem kontakt med de enkelte dagtilbud og gennem netværksledelse. 11

13 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING 12

14 KAPITEL 1 INTRODUKTION Kristina Kristoffersen, Karen Stougaard & Bente Jensen 1.1 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med VIDA-projektet er som beskrevet i tidligere VIDA-statusrapporter (Jensen et al., 2011) overordnet at undersøge effekter af en tidlig indsats i dagtilbud, der sigter mod at fremme udsatte børns trivsel, læring og udvikling gennem en inkluderende pædagogik. Udsatte børn defineres her som børn med stor sandsynlighed for en børnesag baseret på socioøkonomiske prædiktorer. Vi ved fra uddannelses- og social forskning, at udsatte børn har forringede livschancer i skolen og senere i uddannelse og samfundsliv. Vi ved også, at udsatheden starter allerede i børnehaven, hvilket vil sige, at en opvækst under socialt vanskelige vilkår indebærer, at visse børnegrupper er særligt udsatte for negative følgevirkninger, både personligt og socialt. VIDA-projektet vedrører således en vigtig samfundsmæssig problemstilling. Projektets formål er på forskningsniveau at udvikle, afprøve og effektvurdere to forskellige modeller for tidlig indsats: VIDA-modelprogram (VIDA-Basis) og VIDA-forældreprogram (VIDA-Basis +) i dagtilbud. Det overordnede mål er at bidrage til, at kommuner og dagtilbud i højere grad i fremtiden får mulighed for at kvalificere arbejdet med socialt udsatte børn ud fra relevant viden og systematiske, målrettede metoder for arbejdet med nye praksisformer baseret på denne viden. Hele spørgsmålet om at sætte viden i spil, dvs. at arbejde vidensbaseret med henblik på at forny og forbedre praksis, er VIDA-projektets centrale omdrejningspunkt. VIDA-interventionen er derfor bygget op om et uddannelses- og implementeringsprogram, som skal kvalificere professionelles arbejde med den 13

15 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING tidlige indsats i dagtilbud gennem øget viden om børns læring og trivsel gennem inklusion og ved at arbejde målrettet og bevidst med implementering af indsatsen i det samlede dagtilbud. De uddannelsesmæssige aspekter af interventionen består i at uddanne og træne pædagogers og lederes kompetencer til at implementere indsatsen på måder, som bidrager til fornyelse (innovation) i det aktuelle dagtilbud, og på måder, der tager højde for dagtilbuddets udgangspunkt mht. bl.a. børnesammensætning og særlige muligheder og erfaringer. Dette innovative perspektiv uddybes og nuanceres efterfølgende. VIDA-modelrapport 2 har som nævnt til formål at præsentere VIDA-uddannelsesforløbet og give eksempler på, hvordan implementeringsprocesser er tilrettelagt, organiseret og supporteret i to kommuner. På den måde kommer rapporten til at fremstå som et element i den samlede VIDA- værktøjskasse, så andre, fremtidige brugere af VIDA-programmet kan lade sig inspirere og gå på opdagelse VIDENSBASERET VIDEN I VIDA VIDA-programmets mål om at styrke børns læring og trivsel og sociale inklusion gennem kvalificering af professionelle kalder på en uddannelse, hvor der bliver skabt de bedste muligheder for, at forskningsviden om dette felt bliver sat i spil med deltagernes praksis. VIDA-uddannelsen består derfor af både undervisning og procesledelse, refleksionsøvelser, introduktion til og arbejde med VIDA-materialer og -værktøjer 2 samt et træningsprogram til lederne. Det samlede interventionsprogram i VIDA består af tre dele, som veksler med hinanden: Uddannelsesforløb i tre faser, som tilbydes en leder og en medarbejder fra hver af de udvalgte institutioner eller afdelinger i institutionerne i de tilfælde, hvor institutioner er af en vis størrelse. Træningsforløb for dagtilbudsledere i facilitering af læreprocesser. Lokale udviklingsforløb, der baserer sig på uddannelsens indhold og lægger op til at arbejde vidensbaseret med analyse, refleksion og organisatorisk læring. 1 For en oversigt over VIDA-programmets samlede værktøjskasse henvises til VIDA-projektets hjemmeside 2 For nærmere beskrivelse af VIDA-programmets Materialer og Værktøjer henvises til Jensen, B. (red.) (2013). VIDA-modelrapport 1. Materialer og værktøjer. I: VIDA-forskningsserien 2013:01. Se også oversigt over VIDA-programmets samlede værktøjskasse på og Bilag 4 i Modelrapport 1. 14

16 KAPITEL 1 - INTRODUKTION Videnselementet og særligt det forskningsbaserede videnselement er centralt i VIDA-projektets uddannelsesforløb. Formålet med uddannelsesforløbet er at styrke deltagernes teoretiske viden og pædagogiske faglighed og derved opbygge et fælles, forskningsbaseret fond af viden om udsatte børn, interventioner, der har vist sig at have effekt internationalt, samt viden om organisatorisk læring og strategi. Denne viden søges koblet til praktikernes erfaringsbaserede viden for derved at skabe koblinger mellem forskning, teori og praksis. Det er vigtigt at understrege, at ideen med VIDA-interventionsprogrammet er at igangsætte en målrettet og systematisk intervention i dagtilbud, der baserer sig på bedste tilgængelige viden om udsatte børn og pædagogikkens muligheder for at bidrage positivt til børns mønsterbrydningsprocesser (Jensen et al., 2011, Kvalifikationsmappen s. 8). I VIDA-uddannelsesforløbet for både ledere og medarbejdere arbejder deltagerne med elementerne viden, refleksion samt handling og strategi. Disse elementer er gennemgående i hele uddannelsen, men med hver sin vægtning i forløbets faser. I første fase er der særligt fokus på tilegnelse af forskningsviden og refleksion over egen praksis på baggrund af den præsenterede forskningsviden. Her er tale om både dansk og international forskningsviden om social arv, socialt udsatte børn, social inklusion og eksklusion, evalueringer af læreplaner og deres anvendelse, læring i organisationer og innovation, implementering samt daginstitutioners betydning for socialt udsatte børn. I anden fase er der særligt fokus på refleksion over og analyse af egen praksis gennem refleksionsværktøjer og forskningsviden om organisatorisk læring og forandringsprocesser. På baggrund af den inddragne forskningsbaserede viden og deltagernes analyse og refleksioner er målet i anden fase at udarbejde nye idéer, mål/delmål og strategier for udvikling af ny adfærd og nye praksisser. Denne fase afsluttes med, at hver institution udvikler en strategi for gennemførelse af udvalgte eksperimenter i dagtilbuddet med fokus på at styrke børns læring og sociale kompetencer og inkludere udsatte børn 3. I tredje fase arbejder deltagerne med udvikling, fastholdelse og kvalitetssikring af de forskningsbaserede fornyelser i praksis ud fra den eksperimenterende 3 For en beskrivelse af 12 eksempler på institutioners konkrete arbejde med eksperimenter i VIDA henvises til Jensen, B. & Haahr-Pedersen, J. (2013). VIDA-modelrapport 3. VIDA i praksis. I: VIDAforskningsserien 2013:03. 15

17 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING tilgang. På baggrund af dokumentation og evaluering af deres gennemførte eksperimenter arbejder de med at udvikle nye faglige standarder med fokus på at fremme læring og sociale kompetencer hos børn for at imødegå social udsathed og med at kvalitetssikre disse med inspiration og viden fra forskningen omkring faglige standarder samt den forskning, som er blevet præsenteret i løbet af uddannelsesforløbet. Mellem første og anden fase i undervisningsforløbet er lederne på et seminar i facilitering af læreprocesser. Her er forskningsviden om effektiv mødeledelse og facilitering af læreprocesser i fokus, og deltagerne arbejder med, hvordan de kan anvende denne viden i deres implementeringsprocesser i egne institutioner (se kap. 3 i denne rapport for en uddybning af dette faciliteringsforløb). Herefter mødes deltagerne til en followup-dag, hvor de videndeler deres erfaringer med facilitering med et fremadrettet perspektiv. Efter tredje fase er de deltagende ledere på endnu et seminar i facilitering af læreprocesser. Denne gang er der et særligt fokus på videndeling mellem deltagerne, så deres arbejde med de forskningsbaserede eksperimenter og de nye faglige standarder kan blive videndelt i og mellem kommunerne. På denne måde skabes der mulighed for, at de forskellige dagtilbud kan blive inspireret af andres arbejde med den forskningsbaserede viden. 1.3 RAPPORTENS OPBYGNING Denne VIDA-modelrapport 2 er opbygget af i alt seks kapitler med dette indledende kapitel som det første. Herefter præsenterer vi VIDA-uddannelsens tre faser samt de didaktiske overvejelser, der ligger bag udvikling, planlægning og gennemførelse af uddannelsens faser (kap. 2). Herefter følger en beskrivelse af træningsprogrammet for facilitering af læreprocesser, som lederne af de deltagende dagtilbud har fulgt (kap. 3). I det efterfølgende kapitel præsenterer vi to eksempler på, hvordan implementeringsprocesserne er grebet an i to af de fire kommuner, der deltog i afprøvningen af VIDA-projektet (kap. 4 og 5). Afslutningsvis rundes modelrapporten af med et par konkluderende bemærkninger, og perspektiver for videre at implementere VIDA i pædagogfaget og -professionen fremsættes (kap. 6). Rapportens kapitler kan læses hver for sig, men kapitlerne 2 og 3 hænger sammen i forhold til at danne sig det fulde overblik over uddannelsesforløbet og de særlige perspektiver, der gør sig gældende i VIDA-programmet. Her tænkes der 16

18 KAPITEL 1 - INTRODUKTION både på det særlige videnselement ved VIDA-programmet, der betyder, at den innovative udvikling i praksis skal ske ved både top-down-processer, hvor der arbejdes med nøje udvalgt forskningsbaseret viden, særligt udvalgte IT-baserede refleksionsværktøjer og ved bottom-up-processer, hvor de pædagogiske medarbejdere selv definerer mål, strategier og handlingsplaner ud fra analyseresultater og egne iagttagelser og erfaringer fra praksis, der kobles sammen med træningsprogrammet vedrørende facilitering af læreprocesser. Kapitel 4 og 5 hører ligeledes sammen med de første kapitler, da disse kapitler beskriver de kommunale perspektiver på implementeringsprocesserne, der foregår parallelt med uddannelsesforløbet. 17

19 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING 18

20 KAPITEL 2 VIDA-UDDANNELSESFORLØB Margit M. Nielsen, Mette K. Rasmussen, Ove Steiner Rasmussen, Karen Stougaard og Kristina Kristoffersen 2.1 INLEDNING Formålet med VIDA-uddannelsesforløbet er som beskrevet ovenfor, at VIDA-deltagerne erfarer og opbygger ny forskningsbaseret viden og forståelse og derved skaber nye handlemuligheder i praksis for alle børn generelt og dermed også for børn i udsatte positioner gennem pædagogikken og forældreinddragelse i VIDA +. VIDA-projektet har en grundlæggende antagelse om, at kvalificering af de pædagogiske medarbejdere bedst sker ved, at uddannelsesforløbet understøtter organisatorisk læring, ejerskab og aktivt medskabende deltagere (Jensen et al., 2011). Denne antagelse baseres dels på HPA-projektet og dels på videregående studier i forskning i professionel udvikling, læring og innovation i arbejdslivet i den offentlige og private sektor (se Jensen & Brandi, 2013, VIDA-forskningsrapport 2). I VIDA-projektet beskrives hele idéen bag interventionen på følgende vis: Idéen med interventionen og de indbyggede vidensbaserede materialer og udviklingsværktøjer er, at deltagerne selv sætter fokus på at udvikle viden, refleksioner og redskaber til at arbejde med deres egen praksis. Intentionen er desuden, at deltagerne opnår viden om, hvordan den evidensbaserede viden og refleksioner kan udfoldes i dagtilbuddet og danne grundlag for nye pædagogiske praksisser i organisationen på måder, som involverer alle medarbejdere (Jensen et al., 2011a, s. 35). Uddannelse og implementering i de enkelte dagtilbud går hånd i hånd i VIDAprogrammet, da uddannelsesforløbet med de tre faser veksler med lokale udvik- 19

21 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING lingsforløb, ligesom viden veksler med refleksion og handlinger i praksis, hvilket er skitseret ovenfor i kapitel 1 og tydeliggøres her i figur 1: Figur 1: En samlet model for interventions- og effektforskning (figuren er hentet fra Jensen et al. (2011). VIDA-statusrapport 1, Design og metode. I: VIDA-forskningsserien 2011:01, side 43) Figuren viser os samtidig, hvordan uddannelse og implementering er knyttet sammen via et fælles fokus på organisatorisk læring, hvor netværk og facilitering er vigtige elementer. Uddannelse og implementeringsprocesserne skal skabe den nødvendige organisatoriske læring, der sikrer en positiv udvikling i praksis i forhold til innovation i organisationen og børns kompetencer. De tre uddannelsesfaser i VIDA-uddannelsesforløbet har hvert sit faglige fokus. Fase 1 og Fase 2 består af syv uddannelsesdage à fire lektioner plus to timers refleksionsrum. I tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsen og undervisningen har vi stræbt efter en ensartethed på tværs af VIDA-Basis og VIDA- Basis + i form af indhold, metoder, struktur og gennemgående undervisere. Vi har hermed kvalitetssikret projektets uddannelsesdel. Der er 14 dage mellem uddannelsesdagene, så der skabes mulighed for at arbejde med stoffet i eget dagtilbud mellem uddannelsesdagene. Alle uddannelsesdage er bygget op over en organisatorisk ramme, der ser således ud: 20

22 KAPITEL 2 - VIDA-UDDANNELSESFORLØB Refleksion over egne erfaringer siden sidste uddannelsesdag og videndeling med andre deltagere om udvikling i egen institution Undervisning i dagens tema/emne med oplæg, øvelser og grupperefleksioner Refleksionsrummet Deltagerne deler sig i fire grupper og arbejder med tre hovedgrupper af refleksioner: Refleksion 1 ( ): Her drøftes spørgsmålene fra VIDA-Kvalifikationsmappen samt de spørgsmål, der er opstået i undervisningen og stillet af underviserne. Deltagerne afgør selv, hvilke de vil sætte fokus på. Refleksion 2 ( ): Hvad gør du dig af overvejelser i forhold til at sætte dagens viden i spil i eget hus? Refleksion 3 ( ): Hvordan kan du bruge den positive forstyrrelse konstruktivt? (15 min.) Fælles opsamling ( ) Grupperne samles de sidste 25 minutter og videndeler med hinanden. Grupperefleksionerne placeres på den elektroniske platform i kommunens kvalifikationsmappe på SharePoint Tredje fase flyttes til produktionsrummet, hvor deltagerne arbejder med udvikling af faglige standarder mv. I de tre faser af VIDA-uddannelsesforløbet arbejdes der kontinuerligt med VIDAprojektets tre principper (se yderligere udspecificering af disse i VIDA statusrapport 1) både i forhold til implementeringen af projektet i de enkelte dagtilbud og som et grundlag for selve uddannelsen: 21

VIDA-statusrapport 3. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser. Bente Jensen (red.)

VIDA-statusrapport 3. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser. Bente Jensen (red.) VIDA-statusrapport 3 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser Bente Jensen (red.) 11 VIDA-forskningsserien 2012:01 VIDA-forskningsserien 2012:01 VIDA STATUSRAPPORT

Læs mere

Afslutningskonference

Afslutningskonference 9.-10. DECEMBER 2013 EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORMÅL MED VIDA-UDDANNELSEN 2 PROJEKTET EFFEKTER AF VIDA 3 UDDANNELSENS FASER FASE 1 (forår

Læs mere

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

VIDA. VIDA-forskningsrapport 3. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Forældreinddragelse

VIDA. VIDA-forskningsrapport 3. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Forældreinddragelse VIDA-forskningsrapport 3 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Forældreinddragelse Dorte Kousholt & Peter Berliner VIDA-forskningsserien 2013:06 3 VIDA-forskningsserien

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE 9.-10. DECEMBER 2013 IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE VED CHARLOTTE BUCHHAVE, DORTE LE COQ OG DORTE BRØNS, RANDERS KOMMUNE EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET DPU

AARHUS UNIVERSITET DPU 0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER. BENTE JENSEN, 7. JUNI 2016 AU DPU INDHOLD BAGGRUND FORSKNINGSPROJEKT

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

PROGRAM FORANDRING I PRAKSIS I BØRNS LÆRING OG INKLUSION (M GRUPPE) FORANDRING I PRAKSIS II - FORÆLDRE (M GRUPPE)

PROGRAM FORANDRING I PRAKSIS I BØRNS LÆRING OG INKLUSION (M GRUPPE) FORANDRING I PRAKSIS II - FORÆLDRE (M GRUPPE) PROGRAM INTRODUKTION REFLEKSION FORANDRING I PRAKSIS I BØRNS LÆRING OG INKLUSION (M GRUPPE) PAUSE FORANDRING I PRAKSIS II - FORÆLDRE (M GRUPPE) AFSLUTNING OM AT SÆTTE RUTINER UNDER LUP OG ORGANISATORISK

Læs mere

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale mellem programkonsortiet og Frederiksberg Kommune om forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud Dato 13. marts 2014 På vegne af Ministeriet for

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

BILAG 1-4. VIDA-modelrapport 2. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering

BILAG 1-4. VIDA-modelrapport 2. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering BILAG 1-4 VIDA-modelrapport 2 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering Kristina Kristoffersen & Ove Steiner Rasmussen VIDA-forskningsserien

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013 UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at

Læs mere

Om Fremtidens Dagtilbud

Om Fremtidens Dagtilbud Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

INNOVATION OG LÆRING I DAGTILBUD

INNOVATION OG LÆRING I DAGTILBUD INNOVATION OG LÆRING I DAGTILBUD Bente Jensen AARHUS UNIVERSITET (IUP) UNGNORDDJURS PÆDAGOGISK KONFERENCE FREDAG D. 11. MAJ 2012 OVERORDNET MÅL Cost-benefit analyser viser, at investeringer i høj kvalitet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygningen er tilrettelagt og afvikles i samarbejde med LSP LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis,

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Virksomhedsplan 2014

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

Centerstrategi Center for Børn med Handicap CBH kompetenceudviklingsstrategi Med udgangspunkt i CBH vision og strategi 2013-2014, har centeret følgende kompetenceudviklingsstrategi for perioden. Hensigten er at fokusere kompetenceudviklingen i centret,

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn NOTAT God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Opsamling på mål og tegn Indledning I kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet er en af aktiviteterne at udarbejde et materiale, der kan dokumentere kvaliteten

Læs mere

Læring, trivsel og personlig mestring

Læring, trivsel og personlig mestring Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Sammen om at lede folkeskolen

Sammen om at lede folkeskolen Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Hanne Bak Lumholt, afdelingschef, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 06-11-2015 1 En ny folkeskole

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

VIDA-statusrapport 4. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser. Bente Jensen (red.

VIDA-statusrapport 4. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser. Bente Jensen (red. VIDA-statusrapport 4 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser Bente Jensen (red.) 117 VIDA-forskningsserien 2012:02 VIDA-forskningsserien 2012:02 VIDA-STATUSRAPPORT

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere