VIDA. VIDA-modelrapport 2. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDA. VIDA-modelrapport 2. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering"

Transkript

1 VIDA-modelrapport 2 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering Kristina Kristoffersen, Ove Steiner Rasmussen & Bente Jensen (red.) VIDA-forskningsserien 2013:02 3

2 VIDA-forskningsserien 2013:02 VIDA-MODELRAPPORT 2 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING Kristina Kristoffersen Ove Steiner Rasmussen Bente Jensen (red.) KØBENHAVN 2013 VIDA-PROJEKTET, AARHUS UNIVERSITET, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK 1

3 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud - Modelprogram Uddannelse og implementering VIDA-modelrapport 2 VIDA-forskningsserien 2013:02 ISSN (Web-udgave) ISSN (Print-udgave) 2013 by VIDA-projektet VIDA-projektets ekspertgruppe Professor Dorthe Bleses, Center for børnesprog, Syddansk Universitet Professor Kenneth Mølbjerg Jørgensen, Institut for Læring og Filosofi (SAMF), Aalborg Universitet Professor Mads Meier Jæger, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik Seniorforsker Mogens Christoffersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Docent Sven Bremberg, Institutionen för folkhälsovetenskap, Karolinska Institutet Professor emeritus Svend Erik Nordenbo, Aarhus Universitet Forfattere Kristina Kristoffersen, Ove Steiner Rasmussen & Bente Jensen (red.) Denne rapport citeres som: Jensen, B., Kristoffersen, K., Steiner Rasmussen, O., Buchhave, C.M., Le Coq, D., Ravn, I., Stougaard, K., Nielsen, M.M., Tange, N., Pedersen, S. (2013) Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram. Modelrapport 2. Uddannelse og implementering. I: VIDA-forskningsserien 2013:2, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. Grafisk design: Leif Glud Holm Udgivet: November 2013 Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Tuborgvej København NV Telefon: Bente Jensen - VIDA s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver VIDA s publikationer, bedes sendt til VIDA-projektet, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. 2

4 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 9 1. INTRODUKTION BAGGRUND OG FORMÅL VIDENSBASERET VIDEN I VIDA RAPPORTENS OPBYGNING VIDA-UDDANNELSESFORLØB INDLEDNING INTRODUKTION TIL VIDA-UDDANNELSENS FASE INTRODUKTION TIL VIDA-UDDANNELSENS FASE INTRODUKTION TIL VIDA-UDDANNELSENS FASE OPSAMLING VIDA-TRÆNINGSPROGRAM TIL LEDELSESFACILITERING AF LÆREPROCESSER LEDEREN SOM FACILITATOR SKABELON TIL DAGSORDEN MØDEDIAMANTEN: STRUKTUR TIL EN KONSTRUKTIV DRØFTELSE RESSOURCEBASEREDE PROCESSER TIL OPDAGELSE AF INKLUSION OPSAMLING IMPLEMENTERING AF VIDA ET EKSEMPEL FRA RANDERS KOMMUNE OPSTARTEN TILTAG DE TRE PERSPEKTIVER SAMLET UDBYTTE OG PERSPEKTIVER MULIGHEDER OG UDFORDRINGER 56 3

5 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING 5. IMPLEMENTERING AF VIDA ET EKSEMPEL FRA HORSENS KOMMUNE HVORDAN ER ORGANISERINGEN FOREGÅET? HVILKE TILTAG ER DER IVÆRKSAT FOR AT SIKRE IMPLEMENTERING? TRANSFER ELLER OVERFØRINGSVÆRDI FRA NY VIDEN TIL ÆNDRET PRAKSIS I DAGLIGDAGEN OPSUMMERING VIDA-UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING EN KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 65 REFERENCER 69 PRÆSENTATION AF RAPPORTENS FORFATTERE 71 LINK TIL BILAG 1-4: 4

6 FORORD Projektet Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud Modelprogram (VIDA) er gået ind i den sidste fase. Det vil sige, at projektets uddannelses- og interventionsdel er afsluttet med udgangen af Denne rapport VIDA-modelrapport 2 bidrager til det samlede projekt ved at præsentere VIDA-uddannelsens opbygning og gennemførelse ud fra målsætningen om at styrke deltagernes læring og professionelle kvalificering. Der er lagt vægt på en uddannelse, der som overordnet mål har at styrke deltagernes faglige viden på en række områder, som er nærmere beskrevet her i rapporten og i VIDA-modelrapport 1, og dette med henblik på at styrke organisatorisk læring i de deltagende dagtilbud. Endvidere er der i rapporten et kapitel om den måde, deltagerne trænes i at arbejde med facilitering af læring i den samlede organisation, dagtilbuddet, på. Endelig præsenterer rapporten eksempler fra deltagende kommuner på, hvordan man fra ledelses- og konsulentniveau i kommunen konkret har givet support til deltagerne i forbindelse med at øge deres kapacitet til at implementere VIDA-programmets samlet koncept, perspektiver, principper og ikke mindst princippet om organisatorisk læring. I VIDA-programmet understreges endvidere vigtigheden af at udvikle nye ledelsesformer i dagtilbud og derfor er der i uddannelsen lagt særlig vægt på ledelse og facilitering af læreprocesser foruden hele ideen om at skabe fora for videndeling, refleksion og en samlet udviklingskultur i dagtilbuddene. Dette samlede koncept har ligget til grund for VIDA-uddannelses- og implementeringsprogrammet, som præsenteres i nærværende rapport. Rapporten kan tages i anvendelse 5

7 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING sammen med projektets øvrige materialer og værktøjer (se en oversigt over VIDA- programmets samlede værktøjskasse på med henblik på at skabe fornyelsesprocesser i dagtilbud for fremtiden. Rapporten gør det således muligt for andre fremtidige brugere af VIDA-programmet, kommuner, professionshøjskoler og grupper af institutioner, at arbejde med VIDA. Projektets overordnede målsætning er at belyse spørgsmålet: Hvordan tager vi i dagtilbuddene bedst hånd om socialt udsatte børn? Der fokuseres i den forbindelse på at undersøge, om VIDA kan øge dagtilbudskvaliteten på måder, så deltagelsen i dagtilbud fremmer udsatte børns trivsel og læring her og nu og senere i livet. International forskning peger på, at der er store samfundsmæssige gevinster at hente ved at sætte ind med en tidlig pædagogisk indsats i dagtilbud, især over for socialt udsatte børn. Kvalitet i dagtilbud skal således fremover kunne måles på, om dagtilbuddet reelt bliver et sted, hvor uddannelse og dannelsesprocesser kan tage deres begyndelse og blive for alle børn i velfærdssamfundet. Det omfattende projekt er bestilt og finansieret af Social- Børne- og Integrationsministeriet og udviklet af forskere ved Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. Projektet afprøver og dokumenterer hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbud, der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse. I én gruppe af dagtilbud er der fokus på børns trivsel og læring (VIDA-Basis). I en anden gruppe er der ligeledes fokus på børns trivsel og læring, og desuden indgår forældreinddragelse (VIDA-Basis +). En tredje gruppe dagtilbud arbejder med almindelig praksis og fungerer derved som referencedagtilbud (kontrolgruppe). I et tidligere gennemført projekt, HPA-projektet (Jensen et al., 2009), har vi påvist, at denne form for interventionsprogram i dagtilbud har positive effekter, når hele pakken så at sige omsættes som et samlet system med lokal tilpasning. Det er med afsæt i international forskning, der viser, at kvalitet i den tidlige indsats i dagtilbud fremmer udsatte børns livschancer, og de gode erfaringer fra HPA-projektet, at VIDA-projektet er blevet til. VIDA-programmet skal bidrage til, at indsatsen videreudvikles bl.a. med supplement af VIDA-Basis +-forældreinddragelsesprogrammet, der baserer sig på et review over nyeste viden fra international forskning om effektive forældreprogrammer, som er udviklet til VIDA-projektet (Larsen et al., 2011). Sidstnævnte forskning viser lovende resultater i forhold til, hvad der kan opnås ved at kombinere dagtilbuddets indsats med en forældreindsats. Projektets styregruppe ved Helle Beknes, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, samt ekspertgruppen knyttet til VIDA-projektet ved Sven Erik Nordenbo og Kenneth Mølbjerg Jørgensen har endvidere bidraget med nyttige kritiske og konstruktive kommentarer til VIDA.modelrapport 2. Projektets følgegruppe har 6

8 FORORD endvidere bidraget med nyttige kommentarer til projektets samlede idé, indhold og fremdrift samt senest til drøftelser af de metodiske refleksioner og oplæg til konkrete materialer og værkstøjer, som lægges frem i nærværende rapport. Konsulent og cand.mag. i retorik, projektmedarbejder Jakob Haahr-Pedersen og Kirsten Kovacs takkes for hhv. bearbejdning, råd og korrekturlæsning på manuskriptet. Endelig takkes Leif Glud Holm for grafisk design og opsætning. Rapporten er bygget op af bidrag fra projektets undervisere og pædagogiske konsulenter fra Randers og Horsens kommuner og redigeret af områdedirektør Kristina Kristoffersen, UCN, i samarbejde med lektor Ove Steiner Rasmussen, UCS, og professor Bente Jensen, projektleder. København, november 2013 Bente Jensen Professor, ph.d., projektleder, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik 7

9 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING 8

10 RESUMÉ Denne VIDA modelrapport 2 om projektet VIDA (Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram) præsenterer projektets uddannelsesprogram og VIDA- faciliteringsforløb for ledere sammen med eksempler på implementeringsprocesser i to af de deltagende kommuner. Rapporten præsenterer først VIDA-uddannelsens tre faser og de didaktiske overvejelser, der ligger bag planlægning og gennemførelse af VIDA-uddannelsen. Efterfølgende præsenteres VIDA-faciliteringsforløb, som er en integreret del af VIDA-uddannelsen, dog kun for lederne. Endelig giver rapporten eksempler på, hvordan kommuner arbejder med at give support og støtte til implementeringen af VIDA-programmet i praksis. Afslutningsvis fremsættes en konklusion og perspektiver for, hvordan viden og erfaringer fra VIDA-projektet kan implementeres i pædagoguddannelsen og i efter- og videreuddannelsen fremover. VIDA-UDDANNELSE MED FOKUS PÅ AT ARBEJDE VIDENSBASERET, MÅL- RETTET OG SYSTEMATISK På VIDA-uddannelsesforløbet er der lagt vægt på dynamik mellem vidensformidling, videnstilegnelse og anvendelse af viden gennem refleksion over og analyser af de deltagende dagtilbuds praksis. Deltagerne arbejder med VIDA- Kvalifikationsmappens indhold, der præsenterer aktuel national og international forskningsbaseret viden på de områder, der er strategisk vigtige at sætte fokus på i forbindelse med problemstillinger om socialt udsatte børn og negativ social arv. Denne viden kobles sammen med deltagernes eksisterende viden om forskning og teori indenfor dette felt og deres erfaringsviden fra den daglige pædagogiske 9

11 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING praksis med det sigte, at dagtilbuddet og de pædagogiske interventioner skal basere sig på aktuel forskningsviden omkring udsatte børn i dagtilbud og ikke blot erfaringsviden eller ideer til forbedringer. En af VIDA-programmets målsætninger er, at den tilegnede viden fra uddannelsesforløbet skal videreformidles og anvendes i praksis og dermed blive en del af den fælles viden i de enkelte dagtilbud. VIDA-uddannelsen lægger derfor op til, at deltagerne på uddannelsen skal videreformidle undervisningens indhold og tematikker til deres kolleger/medarbejdere hjemme i deres respektive dagtilbud, så der på baggrund af uddannelsesforløbet sker en yderligere videndeling mellem de pædagogiske medarbejdere i de enkelte dagtilbud med fokus på treklangen forskningsviden, teoretisk viden/professionsviden og praksisviden. Denne fælles vidensbank skal danne grundlag for analyserne af egen praksis, der resulterer i pædagogiske målsætninger, som udmøntes gennem vidensbaserede VIDA-eksperimenter i hvert enkelt dagtilbud. TRE FASER I VIDA-UDDANNELSESFORLØBET VIDA-uddannelsesforløbet er delt i tre faser med hvert sit fokus på henholdsvis viden, refleksion og strategier for at udvikle nye pædagogiske praksisser og udviklingsforløb i praksis. Ledere og udvalgte pædagogiske medarbejdere fra de 80 deltagende dagtilbud deltog i afprøvningen af VIDA-uddannelsesforløbet i alle tre faser. I VIDA-uddannelsesforløbet arbejder deltagerne med dynamikken mellem den individuelle videnstilegnelse, refleksion samt læring i fællesskaber som en forudsætning for at arbejde med organisatorisk læring i praksis, som er det perspektiv, VIDA-modelprogrammerne bygger på. Uddannelsesforløbet er overordnet bygget op omkring 1) Projektets vidensgrundlag formidlet gennem VIDA-Kvalifikationsmappen, 2) Projektets vidensgrundlag knyttet til VIDA-Basis +-forældreinddragelse formidlet gennem Tillæg til VIDA-Kvalifikationsmappen, 3) Projektets refleksionsværktøj samt 4) Lokale udviklingsforløb baseret på den eksperimenterende tilgang, der genereres gennem uddannelsesforløbet og baserer sig på at arbejde vidensbaseret med analyse og refleksion i praksis. Disse udviklingsforløb konkretiseres som eksperimenter. Undervisningen er fordelt på to hold: VIDA-Basis og VIDA-Basis +. I udgangspunktet modtager de den samme undervisning, men for VIDA-Basis + tilføjes der et særligt fokus på forældreinddragelse i undervisningen. Didaktikken bag VIDA-uddannelsesforløbets arbejde med det aktive læringsbegreb er inspireret af Deweys tre komponenter: aktivitet, erfaring og rekonstruk- 10

12 RESUMÉ tion, og har begrebet refleksion som bærende element (Madsen, C. og Munch, P., 2008). I forhold til VIDA-princippet om organisatorisk læring er denne teori med til at give en forståelse af de forskellige udfordringer og problemstillinger, som kan opstå undervejs i implementeringsprocesserne og de mange forskellige kulturer, der er repræsenteret på VIDA-uddannelsesforløbene. Udviklingen af uddannelsesforløbet er endvidere inspireret af forskningen om transfer fra forsknings- og teoretisk viden til praksisviden, der skaber nye handlemuligheder. KURSER FOR LEDERNE I FACILITERING I VIDA-projektet har lederne på uddannelsesholdene VIDA-Basis og VIDA-Basis + også deltaget i et træningsprogram med fokus på facilitering af læreprocesser. Her har lederne overordnet arbejdet med, hvordan de kan sætte social innovation på dagsordenen gennem VIDA i de enkelte institutioner. Deltagerne er blevet introduceret til forskellige værktøjer, som de sideløbende har afprøvet i deres egne institutioner. Det er redskaber som: lederen som facilitator, udrettedagsorden, mødediamanten, ressourcebaserede processer mv. KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF VIDA De deltagende kommuner i afprøvningen af VIDA-projektet har hver især arbejdet med deres lokale implementeringsprocesser i form af strategier, lokale tiltag og indsatsområder. De har arbejdet med implementeringen på forskellige kommunale niveauer som det politiske, det forvaltningsmæssige, ledelsesniveauet til medarbejderniveauet. Samarbejdet mellem disse niveauer har været højt prioriteret ud fra en idé om, at dette ville have stor betydning for alles involvering og medejerskab i projektet. Der har været fokus på muligheder for justeringer af indsatser og tiltag undervejs med en tæt dialog fra forskningsprojektet til de enkelte medarbejdere. Konsulenterne fra forvaltningen har indtaget en aktiv rolle i projektet, både i forhold til uddannelse og implementering, gennem kontakt med de enkelte dagtilbud og gennem netværksledelse. 11

13 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING 12

14 KAPITEL 1 INTRODUKTION Kristina Kristoffersen, Karen Stougaard & Bente Jensen 1.1 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med VIDA-projektet er som beskrevet i tidligere VIDA-statusrapporter (Jensen et al., 2011) overordnet at undersøge effekter af en tidlig indsats i dagtilbud, der sigter mod at fremme udsatte børns trivsel, læring og udvikling gennem en inkluderende pædagogik. Udsatte børn defineres her som børn med stor sandsynlighed for en børnesag baseret på socioøkonomiske prædiktorer. Vi ved fra uddannelses- og social forskning, at udsatte børn har forringede livschancer i skolen og senere i uddannelse og samfundsliv. Vi ved også, at udsatheden starter allerede i børnehaven, hvilket vil sige, at en opvækst under socialt vanskelige vilkår indebærer, at visse børnegrupper er særligt udsatte for negative følgevirkninger, både personligt og socialt. VIDA-projektet vedrører således en vigtig samfundsmæssig problemstilling. Projektets formål er på forskningsniveau at udvikle, afprøve og effektvurdere to forskellige modeller for tidlig indsats: VIDA-modelprogram (VIDA-Basis) og VIDA-forældreprogram (VIDA-Basis +) i dagtilbud. Det overordnede mål er at bidrage til, at kommuner og dagtilbud i højere grad i fremtiden får mulighed for at kvalificere arbejdet med socialt udsatte børn ud fra relevant viden og systematiske, målrettede metoder for arbejdet med nye praksisformer baseret på denne viden. Hele spørgsmålet om at sætte viden i spil, dvs. at arbejde vidensbaseret med henblik på at forny og forbedre praksis, er VIDA-projektets centrale omdrejningspunkt. VIDA-interventionen er derfor bygget op om et uddannelses- og implementeringsprogram, som skal kvalificere professionelles arbejde med den 13

15 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING tidlige indsats i dagtilbud gennem øget viden om børns læring og trivsel gennem inklusion og ved at arbejde målrettet og bevidst med implementering af indsatsen i det samlede dagtilbud. De uddannelsesmæssige aspekter af interventionen består i at uddanne og træne pædagogers og lederes kompetencer til at implementere indsatsen på måder, som bidrager til fornyelse (innovation) i det aktuelle dagtilbud, og på måder, der tager højde for dagtilbuddets udgangspunkt mht. bl.a. børnesammensætning og særlige muligheder og erfaringer. Dette innovative perspektiv uddybes og nuanceres efterfølgende. VIDA-modelrapport 2 har som nævnt til formål at præsentere VIDA-uddannelsesforløbet og give eksempler på, hvordan implementeringsprocesser er tilrettelagt, organiseret og supporteret i to kommuner. På den måde kommer rapporten til at fremstå som et element i den samlede VIDA- værktøjskasse, så andre, fremtidige brugere af VIDA-programmet kan lade sig inspirere og gå på opdagelse VIDENSBASERET VIDEN I VIDA VIDA-programmets mål om at styrke børns læring og trivsel og sociale inklusion gennem kvalificering af professionelle kalder på en uddannelse, hvor der bliver skabt de bedste muligheder for, at forskningsviden om dette felt bliver sat i spil med deltagernes praksis. VIDA-uddannelsen består derfor af både undervisning og procesledelse, refleksionsøvelser, introduktion til og arbejde med VIDA-materialer og -værktøjer 2 samt et træningsprogram til lederne. Det samlede interventionsprogram i VIDA består af tre dele, som veksler med hinanden: Uddannelsesforløb i tre faser, som tilbydes en leder og en medarbejder fra hver af de udvalgte institutioner eller afdelinger i institutionerne i de tilfælde, hvor institutioner er af en vis størrelse. Træningsforløb for dagtilbudsledere i facilitering af læreprocesser. Lokale udviklingsforløb, der baserer sig på uddannelsens indhold og lægger op til at arbejde vidensbaseret med analyse, refleksion og organisatorisk læring. 1 For en oversigt over VIDA-programmets samlede værktøjskasse henvises til VIDA-projektets hjemmeside 2 For nærmere beskrivelse af VIDA-programmets Materialer og Værktøjer henvises til Jensen, B. (red.) (2013). VIDA-modelrapport 1. Materialer og værktøjer. I: VIDA-forskningsserien 2013:01. Se også oversigt over VIDA-programmets samlede værktøjskasse på og Bilag 4 i Modelrapport 1. 14

16 KAPITEL 1 - INTRODUKTION Videnselementet og særligt det forskningsbaserede videnselement er centralt i VIDA-projektets uddannelsesforløb. Formålet med uddannelsesforløbet er at styrke deltagernes teoretiske viden og pædagogiske faglighed og derved opbygge et fælles, forskningsbaseret fond af viden om udsatte børn, interventioner, der har vist sig at have effekt internationalt, samt viden om organisatorisk læring og strategi. Denne viden søges koblet til praktikernes erfaringsbaserede viden for derved at skabe koblinger mellem forskning, teori og praksis. Det er vigtigt at understrege, at ideen med VIDA-interventionsprogrammet er at igangsætte en målrettet og systematisk intervention i dagtilbud, der baserer sig på bedste tilgængelige viden om udsatte børn og pædagogikkens muligheder for at bidrage positivt til børns mønsterbrydningsprocesser (Jensen et al., 2011, Kvalifikationsmappen s. 8). I VIDA-uddannelsesforløbet for både ledere og medarbejdere arbejder deltagerne med elementerne viden, refleksion samt handling og strategi. Disse elementer er gennemgående i hele uddannelsen, men med hver sin vægtning i forløbets faser. I første fase er der særligt fokus på tilegnelse af forskningsviden og refleksion over egen praksis på baggrund af den præsenterede forskningsviden. Her er tale om både dansk og international forskningsviden om social arv, socialt udsatte børn, social inklusion og eksklusion, evalueringer af læreplaner og deres anvendelse, læring i organisationer og innovation, implementering samt daginstitutioners betydning for socialt udsatte børn. I anden fase er der særligt fokus på refleksion over og analyse af egen praksis gennem refleksionsværktøjer og forskningsviden om organisatorisk læring og forandringsprocesser. På baggrund af den inddragne forskningsbaserede viden og deltagernes analyse og refleksioner er målet i anden fase at udarbejde nye idéer, mål/delmål og strategier for udvikling af ny adfærd og nye praksisser. Denne fase afsluttes med, at hver institution udvikler en strategi for gennemførelse af udvalgte eksperimenter i dagtilbuddet med fokus på at styrke børns læring og sociale kompetencer og inkludere udsatte børn 3. I tredje fase arbejder deltagerne med udvikling, fastholdelse og kvalitetssikring af de forskningsbaserede fornyelser i praksis ud fra den eksperimenterende 3 For en beskrivelse af 12 eksempler på institutioners konkrete arbejde med eksperimenter i VIDA henvises til Jensen, B. & Haahr-Pedersen, J. (2013). VIDA-modelrapport 3. VIDA i praksis. I: VIDAforskningsserien 2013:03. 15

17 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING tilgang. På baggrund af dokumentation og evaluering af deres gennemførte eksperimenter arbejder de med at udvikle nye faglige standarder med fokus på at fremme læring og sociale kompetencer hos børn for at imødegå social udsathed og med at kvalitetssikre disse med inspiration og viden fra forskningen omkring faglige standarder samt den forskning, som er blevet præsenteret i løbet af uddannelsesforløbet. Mellem første og anden fase i undervisningsforløbet er lederne på et seminar i facilitering af læreprocesser. Her er forskningsviden om effektiv mødeledelse og facilitering af læreprocesser i fokus, og deltagerne arbejder med, hvordan de kan anvende denne viden i deres implementeringsprocesser i egne institutioner (se kap. 3 i denne rapport for en uddybning af dette faciliteringsforløb). Herefter mødes deltagerne til en followup-dag, hvor de videndeler deres erfaringer med facilitering med et fremadrettet perspektiv. Efter tredje fase er de deltagende ledere på endnu et seminar i facilitering af læreprocesser. Denne gang er der et særligt fokus på videndeling mellem deltagerne, så deres arbejde med de forskningsbaserede eksperimenter og de nye faglige standarder kan blive videndelt i og mellem kommunerne. På denne måde skabes der mulighed for, at de forskellige dagtilbud kan blive inspireret af andres arbejde med den forskningsbaserede viden. 1.3 RAPPORTENS OPBYGNING Denne VIDA-modelrapport 2 er opbygget af i alt seks kapitler med dette indledende kapitel som det første. Herefter præsenterer vi VIDA-uddannelsens tre faser samt de didaktiske overvejelser, der ligger bag udvikling, planlægning og gennemførelse af uddannelsens faser (kap. 2). Herefter følger en beskrivelse af træningsprogrammet for facilitering af læreprocesser, som lederne af de deltagende dagtilbud har fulgt (kap. 3). I det efterfølgende kapitel præsenterer vi to eksempler på, hvordan implementeringsprocesserne er grebet an i to af de fire kommuner, der deltog i afprøvningen af VIDA-projektet (kap. 4 og 5). Afslutningsvis rundes modelrapporten af med et par konkluderende bemærkninger, og perspektiver for videre at implementere VIDA i pædagogfaget og -professionen fremsættes (kap. 6). Rapportens kapitler kan læses hver for sig, men kapitlerne 2 og 3 hænger sammen i forhold til at danne sig det fulde overblik over uddannelsesforløbet og de særlige perspektiver, der gør sig gældende i VIDA-programmet. Her tænkes der 16

18 KAPITEL 1 - INTRODUKTION både på det særlige videnselement ved VIDA-programmet, der betyder, at den innovative udvikling i praksis skal ske ved både top-down-processer, hvor der arbejdes med nøje udvalgt forskningsbaseret viden, særligt udvalgte IT-baserede refleksionsværktøjer og ved bottom-up-processer, hvor de pædagogiske medarbejdere selv definerer mål, strategier og handlingsplaner ud fra analyseresultater og egne iagttagelser og erfaringer fra praksis, der kobles sammen med træningsprogrammet vedrørende facilitering af læreprocesser. Kapitel 4 og 5 hører ligeledes sammen med de første kapitler, da disse kapitler beskriver de kommunale perspektiver på implementeringsprocesserne, der foregår parallelt med uddannelsesforløbet. 17

19 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING 18

20 KAPITEL 2 VIDA-UDDANNELSESFORLØB Margit M. Nielsen, Mette K. Rasmussen, Ove Steiner Rasmussen, Karen Stougaard og Kristina Kristoffersen 2.1 INLEDNING Formålet med VIDA-uddannelsesforløbet er som beskrevet ovenfor, at VIDA-deltagerne erfarer og opbygger ny forskningsbaseret viden og forståelse og derved skaber nye handlemuligheder i praksis for alle børn generelt og dermed også for børn i udsatte positioner gennem pædagogikken og forældreinddragelse i VIDA +. VIDA-projektet har en grundlæggende antagelse om, at kvalificering af de pædagogiske medarbejdere bedst sker ved, at uddannelsesforløbet understøtter organisatorisk læring, ejerskab og aktivt medskabende deltagere (Jensen et al., 2011). Denne antagelse baseres dels på HPA-projektet og dels på videregående studier i forskning i professionel udvikling, læring og innovation i arbejdslivet i den offentlige og private sektor (se Jensen & Brandi, 2013, VIDA-forskningsrapport 2). I VIDA-projektet beskrives hele idéen bag interventionen på følgende vis: Idéen med interventionen og de indbyggede vidensbaserede materialer og udviklingsværktøjer er, at deltagerne selv sætter fokus på at udvikle viden, refleksioner og redskaber til at arbejde med deres egen praksis. Intentionen er desuden, at deltagerne opnår viden om, hvordan den evidensbaserede viden og refleksioner kan udfoldes i dagtilbuddet og danne grundlag for nye pædagogiske praksisser i organisationen på måder, som involverer alle medarbejdere (Jensen et al., 2011a, s. 35). Uddannelse og implementering i de enkelte dagtilbud går hånd i hånd i VIDAprogrammet, da uddannelsesforløbet med de tre faser veksler med lokale udvik- 19

21 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD MODELPROGRAM UDDANNELSE OG IMPLEMENTERING lingsforløb, ligesom viden veksler med refleksion og handlinger i praksis, hvilket er skitseret ovenfor i kapitel 1 og tydeliggøres her i figur 1: Figur 1: En samlet model for interventions- og effektforskning (figuren er hentet fra Jensen et al. (2011). VIDA-statusrapport 1, Design og metode. I: VIDA-forskningsserien 2011:01, side 43) Figuren viser os samtidig, hvordan uddannelse og implementering er knyttet sammen via et fælles fokus på organisatorisk læring, hvor netværk og facilitering er vigtige elementer. Uddannelse og implementeringsprocesserne skal skabe den nødvendige organisatoriske læring, der sikrer en positiv udvikling i praksis i forhold til innovation i organisationen og børns kompetencer. De tre uddannelsesfaser i VIDA-uddannelsesforløbet har hvert sit faglige fokus. Fase 1 og Fase 2 består af syv uddannelsesdage à fire lektioner plus to timers refleksionsrum. I tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsen og undervisningen har vi stræbt efter en ensartethed på tværs af VIDA-Basis og VIDA- Basis + i form af indhold, metoder, struktur og gennemgående undervisere. Vi har hermed kvalitetssikret projektets uddannelsesdel. Der er 14 dage mellem uddannelsesdagene, så der skabes mulighed for at arbejde med stoffet i eget dagtilbud mellem uddannelsesdagene. Alle uddannelsesdage er bygget op over en organisatorisk ramme, der ser således ud: 20

22 KAPITEL 2 - VIDA-UDDANNELSESFORLØB Refleksion over egne erfaringer siden sidste uddannelsesdag og videndeling med andre deltagere om udvikling i egen institution Undervisning i dagens tema/emne med oplæg, øvelser og grupperefleksioner Refleksionsrummet Deltagerne deler sig i fire grupper og arbejder med tre hovedgrupper af refleksioner: Refleksion 1 ( ): Her drøftes spørgsmålene fra VIDA-Kvalifikationsmappen samt de spørgsmål, der er opstået i undervisningen og stillet af underviserne. Deltagerne afgør selv, hvilke de vil sætte fokus på. Refleksion 2 ( ): Hvad gør du dig af overvejelser i forhold til at sætte dagens viden i spil i eget hus? Refleksion 3 ( ): Hvordan kan du bruge den positive forstyrrelse konstruktivt? (15 min.) Fælles opsamling ( ) Grupperne samles de sidste 25 minutter og videndeler med hinanden. Grupperefleksionerne placeres på den elektroniske platform i kommunens kvalifikationsmappe på SharePoint Tredje fase flyttes til produktionsrummet, hvor deltagerne arbejder med udvikling af faglige standarder mv. I de tre faser af VIDA-uddannelsesforløbet arbejdes der kontinuerligt med VIDAprojektets tre principper (se yderligere udspecificering af disse i VIDA statusrapport 1) både i forhold til implementeringen af projektet i de enkelte dagtilbud og som et grundlag for selve uddannelsen: 21

VIDA-statusrapport 3. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser. Bente Jensen (red.)

VIDA-statusrapport 3. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser. Bente Jensen (red.) VIDA-statusrapport 3 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser Bente Jensen (red.) 11 VIDA-forskningsserien 2012:01 VIDA-forskningsserien 2012:01 VIDA STATUSRAPPORT

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE 9.-10. DECEMBER 2013 IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE VED CHARLOTTE BUCHHAVE, DORTE LE COQ OG DORTE BRØNS, RANDERS KOMMUNE EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Om Fremtidens Dagtilbud

Om Fremtidens Dagtilbud Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle

Læs mere

VIDA-statusrapport 4. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser. Bente Jensen (red.

VIDA-statusrapport 4. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser. Bente Jensen (red. VIDA-statusrapport 4 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser Bente Jensen (red.) 117 VIDA-forskningsserien 2012:02 VIDA-forskningsserien 2012:02 VIDA-STATUSRAPPORT

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12. Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! BAGGRUND Hvordan får vi skabt effektive, fokuserede, innovative og meningsfulde møder, hvor alle

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

VIDensbAseret InDsAts over for udsatte børn I DAgtIlbuD modelprogram VSAMMENFATNIING 2013 DA

VIDensbAseret InDsAts over for udsatte børn I DAgtIlbuD modelprogram VSAMMENFATNIING 2013 DA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram SAMMENFATNING 2013 V IDA indhold Forord 5 Når samarbejde og deling af ny viden skaber resultater for børn 6 Resultater af VIDA 7 Det

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel November 2004 FORFATTERE Udviklingschef

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere