AMNING. en håndbog for sundhedspersonale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMNING. en håndbog for sundhedspersonale"

Transkript

1 AMNING en håndbog for sundhedspersonale 2013

2 Amning en håndbog for sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen, udgave, 1. oplag, 2013 ISBN (trykt version): ISBN (elektronisk udgave): Manuskript på baggrund af oplæg fra: Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Lene Schack-Nielsen, cand.scient. ph.d. (kapitel 2), Tine Jerris, cand.comm. biolog, IBCLC Denne 3. udgave er revideret på baggrund af oplæg fra Ingrid Nilsson (se ovenfor) og Mette Aaskov, sundhedsplejerske, IBCLC. Fagredaktion: Annette Poulsen, sundhedsplejerske, MSP, IBCLC, Sundhedsstyrelsen Christine Brot, overlæge, ph.d., Sundhedsstyrelsen Baggrundsgruppe: Anette Graungaard, praktiserende læge Birthe Bonde, sundhedsplejerske Jeanett Kirkegaard, sygeplejerske, IBCLC Lene Skou Jensen, jordemoder Forlagsredaktion: Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Illustrationer: Montes-Bradley/Istock (forside), Kim Jerris (side 36, 39, 95, 96, 165), Tine Jerris (side 38, 73, 143), Peter Dyrvig (side 40), Keld Petersen (side 77), Casper Tybjerg (side 35, 74, 75, 108, 176, 184), B. Wilson-Clay/K. Hoover, The Breastfeeding Atlas, Used with permission. (Side 98, 119, 121, 183 tv.) Heidi Maxmiling (side 70), Tine Juel (side 68), Per Rasmussen (side 110), Catherine Watson Genna (side 124, 127, 129, 183). Trykkeri: Scanprint, 2013 Kan købes hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Tlf.: Fax: Hjemmeside: Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir Redaktionen modtager gerne oplysninger, der kan forbedre næste udgave af bogen. Sådanne oplysninger kan mailes til Annette Poulsen på For enkelte illustrationers vedkommende har det været umuligt at finde frem til den retmæssige copyrightindehaver. Såfremt der herved er sket krænkelse af ophavsretten, er det ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret, som var aftale indgået i forvejen.

3 Forord Den sundeste ernæring for det nyfødte barn er modermælk, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt, til de er ca. 6 måneder. Når amningen fungerer, er det den bedste måde at ernære sit spæde barn på. Sundhedsstyrelsen har opdateret Amning en håndbog til sundhedspersonale med henblik på at sikre, at de sundhedsprofessionelle kan tage udgangspunkt i den nyeste viden om amningens betydning for barnets vækst, trivsel og udvikling, når de rådgiver gravide og forældre om amning og modermælkens fordele. Bogen indeholder information, der er en forudsætning for at kunne vejlede ensartet og kvalificeret om amning, og der er sket opdatering i stort set alle kapitler. Det anbefales derfor, at bogen først (gen)læses i sin helhed. Senere kan bogen anvendes som opslagsværk ved behov for særlig vejledning og støtte til at få amningen til at fungere. Bogen skal hjælpe sundhedspersonalet til gennem professionel og individuel tilpasset rådgivning at støtte forældre i at træffe de beslutninger, der er rigtige for den enkelte familie og dens trivsel. Bogens første kapitel beskriver amning historisk set. I kapitel 2 præsenteres viden om amningens biologiske effekter og miljøgifte i modermælk. Herefter følger et kapitel, der omhandler brystets anatomi og amningens fysiologi. I kapitel 4 og 5 præsenteres forudsætninger for amning samt det normale ammeforløb. Kapitel 6 og 7 omhandler udmalkning og hjælpemidler. Kapitel 8 omhandler de almindelige ammeproblemer, mens kapitel 9 og 10 beskriver amning i situationer, hvor der er behov for særlig viden og støtte for at få amningen til at fungere for både mor og barn. I forbindelse med denne udgave ønsker Sundhedsstyrelsen at takke Ingrid Nilsson og Mette Aaskov for deres bidrag til den faglige opdatering. Sundhedsstyrelsen takker desuden forfatterne Tine Jerris, Ingrid Nilsson og Lene Schack-Nielsen samt den baggrundsgruppe af sundhedsfagligt personale, der har været med under udarbejdelsen af første udgaven af denne bog. Gennem deres kritiske læsning har de bidraget til at sikre, at bogens indhold og niveau er tilpasset det personale, som den er skrevet til. Endelig takker Sundhedsstyrelsen de mange sundhedsfaglige eksperter, der undervejs har bidraget med særlig viden på helt specifikke områder, både i forrige og denne udgave. Denne udgave erstatter Sundhedsstyrelsens Amning en håndbog til sundhedspersonale Jette Jul Bruun Enhedschef, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Sundhedsstyrelsen, 2013 Forord 3

4

5 Indhold Forord 3 1. Amning historisk set WHO-kodeks Det Spædbarnsvenlige Initiativ Reviderede standarder Internationalt certificerede ammekonsulenter, IBCLC Ammefrekvenser 14 Referencer til kapitel Amningens helbredsmæssige effekter Barnets vækst Barnets centralnervesystem Kognitiv udvikling Synsudvikling Immunrelaterede effekter hos barnet Infektionssygdomme Allergi Allergiske (atopiske) sygdomme Cøliaki Inflammatoriske tarmsygdomme Type 1-diabetes Kræft Mortalitet og pludselig uventet spædbarnsdød Livsstilssygdomme hos barnet senere i livet Overvægt og fedme Type 2-diabetes Blodlipider, blodtryk og hjerte-kar-sygdom Nekrotiserende enterocolitis hos det præmature barn Kognitiv udvikling hos det præmature barn Vægttab hos moderen Type 2-diabetes hos moderen Kræft hos moderen Brystkræft Kræft i æggestokkene Knogleskørhed hos moderen Fødselsdepression Miljøgifte i modermælk 28 Referencer til kapitel 2 31 Indhold 5

6 3. Amning biologisk set Anatomi og fysiologi Brystets anatomi Brystets udvikling Mælkeproduktionen Nedløbsrefleksen Barnets sutteteknik Barnets neonatale reflekser Modermælkens sammensætning Kolostrum Den modne mælk Moderens kost og kosttilskud Amning og medicin 46 Referencer til kapitel Forudsætninger for amning Moderen Alder og sociale faktorer Psykosociale faktorer Faderen Netværket Personalet 55 Referencer til kapitel Det normale ammeforløb Forberedelse til amning Fysisk forberedelse Viden, selvtillid og realistiske forventninger Fravalg af amning Fødslen Smertebehandling under fødslen Kejsersnit Sugning af barnet Smertefulde procedurer hos det nyfødte barn Den første kontakt Hands Off Technique (HOT) Hud mod hud-kontakt Starte forfra Ammestillinger Laid back breastfeeding Siddende ammestillinger Liggende ammestilling 69 6 AMNING EN HÅNDBOG FOR SUNDHEDSPERSONALE

7 5.6 Godt fat om brystet Sutteteknik Ammeteknik Aktiv hjælp til moderen Tæt kontakt Mor og barn på samme stue (rooming-in) Mor og barn i samme seng (bedding-in) Adskillelse af mor og barn Amning efter behov Hyppighed Varighed Udbud og efterspørgsel Barnets tegn på sult Natamning Barnets vækst og trivsel Vægt Afføring Andre trivselstegn Tilskud Afvænning og ophør Amning og overgangskost Amning og udearbejde Afvænning Afbrydelse af mælkeproduktionen 89 Referencer til kapitel Udmalkning Stimulation af nedløbsrefleksen Håndudmalkning Brystpumper Etablering af en mælkeproduktion Opretholdelse af mælkeproduktionen Problemer ved langvarig udmalkning Opbevaring og opvarmning af modermælk Donormælk 103 Referencer til kapitel Hjælpemidler Amme-bh Ammeindlæg Ammepude Ammete 106 Indhold 7

8 7.5 Brystskaller Brystvortecremer Kop, ske og sprøjte Lact-aid Sut Niplette Omslag, varme og kolde Strandskaller Suttebrikker Sår-forbindinger Te-si og andre brystvortebeskyttere 114 Referencer til kapitel Almindelige ammeproblemer Brystvorterne Ømme brystvorter Sår og revner Svamp Brystvorteeksem Indadvendte brystvorter Brystet Fysiologisk brystspænding Mælkestase Tilstoppede mælkegange Inflammation i brystvævet Brystinfektion Absces Mælkeproduktionen For lidt mælk For meget mælk Forsinket laktogenese Relaktation Barnet Afvisning af brystet Bøvs og gylp Gråd At holde op med at amme før ønsket og planlagt 135 Referencer til kapitel Særlige forhold hos moderen Adoption Alkohol AMNING EN HÅNDBOG FOR SUNDHEDSPERSONALE

9 9.3 Anæstesi Blodtab efter fødslen Brystkirurgi Brystimplantation Brystreduktion Brystkræft Ekstra brystvæv Etniske minoriteter Fysisk aktivitet Fødselsdepression Graviditet Hovedpine og migræne Hvide brystvorter Infektionssygdomme Hepatitis Herpes simplex virus Hiv og aids Kroniske sygdomme Diabetes Overvægt Piercing Prævention Rusmidler Rygning Små bryster Spiseforstyrrelser Store bryster Vaccinationer 158 Referencer til kapitel Særlige forhold hos barnet Allergidisponerede børn Børn med begrænset fysisk formåen Dehydrering Diarré Down syndrom Gulsot Fysiologisk gulsot Gulsot betinget af modermælk Gulsot betinget af dårlig trivsel Hjertesygdom Hypoglykæmi 169 Indhold 9

10 10.9 Læbe-gane-spalte Manglende eller dårlig trivsel Præmature børn Det præmature barn Sent præmature børn Stramt tungebånd Tvillinger og trillinger 183 Referencer til kapitel Bilag 1 WHO s kodeks 189 WHO's internationale kodeks om markedsføring af modermælkserstatninger Bilag 2 Baby Friendly Inittiative standards/uk 192 Trin 1. Opbyg et godt grundlag 192 Trin 2. Uddannelse 192 Trin 3. Forældres erfaringer med svangreomsorg og barselpleje 192 Bilag 3 Rengøring og desinfektion af sutteflasker, sutter og ammeudstyr på sygehus, daginstitution og i private hjem 194 Bilag 4 Anæstesimidler under graviditet og i ammeperioden 195 Referencer 196 Register AMNING EN HÅNDBOG FOR SUNDHEDSPERSONALE

11 1. Amning historisk set At amme er mindst lige så kulturligt, som det er naturligt. Samfundets værdier, traditioner og normer har stor indflydelse på, om børn bliver ammet eller ej. Amning har derfor haft en meget skiftende status i Danmark. I starten af 1900-tallet var tiltroen til modermælken stor. Samtidig opstod den opfattelse, at ro, renlighed og regelmæssighed var de bedste rammer for det spæde barn. Det var derfor svært at få amningen til at fungere. De færreste børn kan få nok mælk, hvis amningen bliver begrænset til 10 minutter ved hvert bryst hver 4. time i dagtimerne. Ammefrekvensen i Danmark var lavest omkring 1970, hvor mindre end 30 % fortsat ammede helt eller delvist, når barnet var 3 måneder [Rosenkrands 1982]. Stive rutiner, som prægede praksis det meste af det 20. århundrede, bidrog til at skabe et behov for modermælkserstatning. I Danmark og andre steder, hvor hygiejnen er i orden, er modermælkserstatning et godt og sikkert alternativ, hvis barnet af en eller anden grund skal have andet end modermælk. Men i udviklingslande er ernæring med modermælkserstatning forbundet med høj risiko for infektioner og underernæring. Modermælken er her en forudsætning for børnenes overlevelse. I det moderne samfund er fordele og ulemper ved amning til stadig drøftelse blandt forældre, i aviser, blade og bøger og på de sociale medier. Her drøftes ikke blot modermælkens ernæringsmæssige fordele, men også amningens betydning for familiens trivsel og øvrige liv. Stort set alle kvinder ønsker at amme deres barn fra fødslen, og ca. 60 % ammer fuldt ved 4 måneder. Uanset debatten er disse tal uændrede gennem de seneste 20 år, hvilket vidner om, at amning stadig har stor værdi blandt danske forældre. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere. Det bør være barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost, som ikke bør introduceres, før barnet er 4 måneder og ikke meget efter 6 måneder [Sundhedsstyrelsen 2002]. 1.1 Who-kodeks WHO s kodeks for markedsføring af modermælkserstatninger blev vedtaget i 1981 [WHO 1981]. Målet var at fremme amning for at sikre spædbørn en sund start, idet amning på verdensplan er en central indikator for sundheds- Amning historisk set 11

12 tilstanden hos kvinder og børn [EU 2004]. Det skal ske dels ved at regulere industriens markedsføring af modermælkserstatninger og dels ved at give sundhedspersonalet et redskab, så spædbørnsfamilier kan få den støtte og information, som er nødvendig for at få amningen til at fungere. Anbefalingerne omfattede bl.a. et forbud mod enhver form for reklame for modermælkserstatninger over for forbrugerne, både direkte og gennem sundhedspersonalet og sundhedsvæsnet i øvrigt. I Danmark blev markedsføringen reguleret af en frivillig aftale med industrien, som i 1991 blev erstattet af et EU-direktiv [EU 1991]. EU s direktiv er ikke lige så omfattende og restriktivt som WHO s kodeks, men har alligevel haft en regulerende effekt på markedsføringen af modermælkserstatninger i de fleste EU-lande [IRCCS 2003]. Se bilag 1. WHO s kodeks havde til gengæld ingen effekt på information, vejledning og omsorg for spædbørnsfamilierne, som forblev utilstrækkelig. Flere generationers spædbarnsernæring med modermælkserstatning havde resulteret i en manglende tiltro til modermælkens kvalitet og kvinders evne til at amme, samt mangelfuld viden om, hvad der skal til for at få en amning til at fungere. Derfor var det nødvendigt med en mere direkte indsats, som satte fokus på viden og færdigheder hos sundhedspersonalet. 1.2 Det Spædbarnsvenlige Initiativ Det Spædbarnsvenlige Initiativ, som blev præsenteret af WHO og UNICEF i 1991 som et vigtigt element i en global strategi for ernæring af spæd- og småbørn [WHO 2003], anerkendes i dag over hele verden som god klinisk praksis for amning af sunde, raske børn på fødestederne. I Danmark blev initiativet udviklet til et effektivt tværfagligt kvalitetsudviklingsprogram og udvidet, så det også omfattede præmature børn. En udvidelse til sundhedsplejen betød, at initiativet kunne dække hele forløbet, fra starten af graviditeten til barnet er ½ år eller mere. Siden 2009 har det ikke i Danmark været muligt at blive akkrediteret som sygehus eller kommune, da Videncenter for Amning, som stod for akkrediteringen, blev nedlagt. I Danmark var målet med programmet, at spædbørnsfamilier fik den støtte og information, de havde brug for, uanset om barnet blev ammet eller ej. Dette er stadig målet med vejledning om amning, uanset at Det Spædbarnsvenlige Initiativ ikke længere findes i Danmark 1. Kvinden skal have mulighed for at amme fuldt og helt, til barnet er omkring 6 måneder. Kvinden skal føle sig respekteret og have støtte til at stoppe, hvis 1 For uddybning af og referencer i forhold til Det Spædbarnsvenlige Initiativ i Danmark frem til 2008 henvises til Amning en håndbog for sundhedspersonale AMNING EN HÅNDBOG FOR SUNDHEDSPERSONALE

13 hun beslutter ikke at amme. Ingen må holde op med at amme, fordi de har fået forkert eller mangelfuld vejledning om amning og ingen skal amme, fordi de føler sig presset til det. Omsorgen fra sundhedspersonalet skal tage udgangspunkt i den enkelte families aktuelle situation og samtidig være i overensstemmelse med den nyeste dokumenterede viden Reviderede standarder I december 2012 offentliggjorde Unicef/UK reviderede standarder i forhold til Det Spædbarnsvenlig Initiativ. Standarderne findes på org.uk/babyfriendly/health-professionals/new-baby-friendly-standards/. Standarderne er udviklet til fødesteder, neonatalafdelinger, sundhedsplejersker og børnesundhedscentre i et omfattende samarbejde med klinikere, forskere, mødre og policy-makers. De nye standarder har indarbejdet de tidligere standarder i 10 skridt til vellykket amning og hidtige standarder, der vedrører understøttelse af amning i hjemmet, den såkaldte Seven Point Plan Til orientering for fødesteder og kommuner findes i bilag 2 en uofficiel oversættelse af de 3 skridt til akkreditering på overskriftsniveau til inspiration for det fortsatte arbejde med at understøtte amning på fødesteder og i kommuner. For uddybning henvises til 1.3 Internationalt certificerede ammekonsulenter, IBCLC Som et svar på de faldende ammefrekvenser i USA etableredes i 1985 International Board of Lactation Consultant Examiners, IBLCE. I 1985 blev de første International Board Certified Lactation Consultants, IBCLC certificeret. Siden da er certifikationen blevet tilgængelig i 94 lande, og mere end besidder i dag titlen IBCLC, som er den eneste internationalt anerkendte kvalifikation inden for ammevejledning. IBCLC-certificeringen tildeles på baggrund af stor klinisk erfaring med ammevejledning (minimum 1000 timers vejledning indenfor de sidste 5 år), dokumentation af 90 timers teoretisk uddannelse indenfor amning og bestået IBLCE eksamen. Certificeringen er gældende i 5 år og skal derefter generhverves. Mere information om certificeringen kan findes på Interessen for certificeringen i Danmark har været stærkt stigende både blandt sundhedspersonale og ledere i sundhedsvæsenet. I den regionale ammepolitik for Region Syddanmark beskrives, at det er ideelt og hensigtsmæssigt, at ammenøglepersoner, som findes ved hvert fødested og i hver kommune, uddannes svarende til IBCLC-niveau [Ammepolitik 2012]. I juni 2013 er der i Danmark 184 internationalt certificerede ammekonsulenter, IBCLC. Til sammenligning findes i Norge 11 og i Sverige 39 [iblce-countries]. Amning historisk set 13

14 I 2011 etableredes Kompetencecenter for Amning og Human Laktation, som er placeret i Komiteen for Sundhedsoplysning. Kompetencecentret udbyder hvert år et længerevarende tværfagligt kursus i amning, som forbereder sundhedspersonale til at gå op til IBLCE-eksamen. Kurset blev i 2010 godkendt af Lactation Education Accreditation and Approval Review Committee, LEAARC og er netop i 2013 blevet re-godkendt. Mere information om Kompetencecentrets aktiviteter findes på www. kompetencecenterforamning.dk 1.4 Ammefrekvenser Den første landsdækkende undersøgelse af ammefrekvenser er fra 1992 [Hansen 1994]. Den næste blev gennemført i [Fagligt Forum for Amtssundhedsplejersker]. Frem til 2011 er der kun gennemført sporadiske undersøgelser af ammefrekvenser. Med bekendtgørelse nr. 581 af 23/05/2011 om kommunernes indberetning af oplysninger om børns sundhed til Sundhedsstyrelsen er det bestemt, at kommunerne skal indberette data om, hvor længe det enkelte barn ammes. De fleste danske kvinder vil meget gerne amme [Foverskov 2000]. Antallet af kvinder, som fortsat ammede fuldt, når barnet var 4 måneder, steg fra 50 % til næsten 60 % i perioden [Hansen 1994, Fagligt Forum for Amtssundhedsplejersker]. Mere end 95 % ammer ved udskrivning fra fødestedet, de fleste uden tilskud af modermælkserstatning. En undersøgelse i 2000 viste, at omkring 10 % stoppede allerede i løbet af de første 5-6 uger [Foverskov 2000, Fagligt Forum for Amtssundhedsplejersker]. Den nyeste registrering af ammefrekvenser er fra databasen Børns Sundhed, som inkluderer registreringer fra sundhedsplejerskejournaler i 14 kommuner i Danmark, fortrinsvis beliggende i det tidligere Københavns Amt. Undersøgelsen viser, at 80 % ammes fuldt ved 4-ugers-alderen, 59,8 % ammes fuldt ved 4-måneders-alderen og 12,1 % ved 6-måneders-alderen. Det største fald i ammefrekvens sker mellem 17 og 28 uger. Siden 2000 har ammefrekvensen ved 4-måneders-alderen således ligget stabilt [Christensen 2011]. Data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen [SIF 2005], som er selvrapportede data, viser, at 25 % ammer fuldt, når barnet er 6 måneder, og at 14 % fortsat ammer (helt eller delvis) efter 12 måneder. De eksisterende data [IRCCS 2003] tyder på, at Danmark fortsat er et af de lande, hvor andelen af kvinder, som ammer fuldt i 4 måneder, er højst. 14 AMNING EN HÅNDBOG FOR SUNDHEDSPERSONALE

15 Sammenligning af data om amning landene imellem er vanskelig, fordi registreringer af ammefrekvenser er præget af uklarhed om definitioner både internationalt og nationalt. Definitioner på amning Ved fuld amning forstås, at barnet ernæres udelukkende af modermælk efter udskrivelsen fra hospitalet. Herved forstås i Danmark, at der ud over moderens mælk kan tillades supplement med vand og lignende og/eller maksimalt ét måltid med modermælkserstatning om ugen. Ved delvis amning forstås, at barnet ud over modermælk får modermælkserstatning eller anden kost flere gange om ugen eller dagligt. Ved ingen amning forstås, at barnet udelukkende ernæres af andet end modermælk. I Danmark er definitionen eksklusiv amning således ikke medtaget, undtagen i denne bogs kapitel 2, hvor der refereres direkte til udenlandske undersøgelser samt anbefalinger vedr. forebyggelse af komælksallergi. Ved registrering i elektronisk journal skal følgende iagttages: Såfremt barnet i en kort periode på maks. 14 dage er suppleret med modermælkserstatning pga. ammeproblemer, hvorefter amningen er fuldt genoptaget, betragtes barnet som fuldt ammet. Referencer til kapitel 1 Ammepolitik i Region Syddanmark. August wm Arbejdsgruppen vedr. ammeundersøgelse (2006): Ammeundersøgelse Christensen AM et al (2011): Årsrapport for børn født i 2008 og 2009 fra Databasen Børns Sundhed: Amning i 14 kommuner. København: Styregruppen for Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, EU kommissionens direktiv af 14. maj 1991 om modermælkserstatninger (MME) og tilskudsblandinger til spædbørn og småbør (91/321/EØF). LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31991L0321:DA:HTML EU (2004): The Development of a European Health Promotion Monitoring System. Fagligt Forum for Amtssundhedsplejersker m.fl.: Ammeundersøgelse Foverskov HK (2000): Er amning for alle? Et studie af psykosociale faktorers betydning for amme-ophør. MPH Århus Universitet. Hansen AM et al (1994): Sundhedsplejen og småbørnsfamilierne. Munksgaard. Amning historisk set 15

16 Ibclcs-countries: IRCCS (WHO Collaborating Centre for Maternal and Child Health) (2003): Protection, promotion and support of breastfeeding in Europe: current situation. EU Project on Promotion of Breastfeeding in Europe, Contract N. SPC Kramer MS et al (2001): Promotion of Breastfeeding Intervention Trial (PROBIT): A randomized trial in the Republic of Belarus. JAMA 285: Rosenkrands V et al (1982): Amning. København, FADL s Forlag. Statens Institut for Folkesundhed (2005): Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen følger WHO s opfordring og anbefaler, at spædbørn ammes fuldt til 6 måneder. Meddelelse til fødesteder m.m. af 15. august Journalnummer /9. WHO (1981): The International Code of Marketing of Breast-milk Substitutes. int/nutrition/publications/code_english.pdf WHO (2003): Global Strategy for Infant and Young Child Feeding. 16 AMNING EN HÅNDBOG FOR SUNDHEDSPERSONALE

17 2. Amningens helbredsmæssige effekter Oversigt over amningens betydning for helbredet hos mor og barn Der er ikke med sikkerhed tale om årsagssammenhænge, selvom der er set en sammenhæng mellem amning og helbredsforhold. For barnet tyder de eksisterende studier på, at amning: nedsætter risikoen for infektionssygdomme, specielt diarré, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner nedsætter risikoen for udvikling af nogle allergiske sygdomme især hos børn, der er arveligt disponeret for allergi nedsætter risikoen for cøliaki og inflammatoriske tarmsygdomme nedsætter risikoen for type 1-diabetes og muligvis nogle børnecancerformer medfører en bedre synsfunktion i ammeperioden medfører en lidt lavere tilvækst (vægt og længde) i første leveår, men muligvis en øget sluthøjde muligvis medfører en bedre kognitiv udvikling også efter ammeperioden muligvis nedsætter risikoen for pludselig uventet spædbarnsdød muligvis nedsætter risikoen for fedme i barndommen er associeret med et lidt lavere blodtryk, en mere gunstig lipidprofil og en nedsat risiko for type 2-diabetes senere i livet ikke har betydning for risikoen for hjerte-kar-sygdom. For moderen tyder de eksisterende studier på, at amning: nedsætter risikoen for brystkræft og muligvis kræft i æggestokkene ikke har en negativ betydning for knoglemineraliseringen eller risikoen for fraktur ikke har væsentlig betydning for vægttab efter fødslen muligvis nedsætter risikoen for type 2-diabetes. Amningens helbredsmæssige effekter 17

18 I dette kapitel bruges definitionerne eksklusiv amning og fuld amning, som de er refereret i de originale tekster. Her skal således ses bort fra de ammedefinitioner, som er angivet side 15. Amning har betydning for en lang række helbredsforhold hos barnet både under og formentlig også efter ammeperioden, ligesom amning også påvirker moderens helbred under amningen og på længere sigt. I dette afsnit beskrives udelukkende de biologiske effekter, mens de psykologiske effekter af amning ikke omtales, bortset fra et lille afsnit om fødselsdepression. Den videnskabelige litteratur om amningens effekter er meget omfattende og i voldsom vækst. Denne gennemgang er derfor primært baseret på oversigtsarbejder, hvor de mest centrale er en rapport fra WHO [Horta 2007] og U.S. Department of Health & Human Services [Ip 2007] samt to danske artikler publiceret i Ugeskrift for Læger [Schack-Nielsen 2007a og 2007b]. Størstedelen af de inkluderede studier i disse oversigtsarbejder er fra den vestlige verden, men kun ganske få er fra Danmark. I studier fra udviklingslande findes effekter af amning i en helt anden størrelsesorden end i den vestlige del af verden. Effekterne af amning i udviklingslande ses primært på grund af amningens beskyttende effekt over for de hyppige og alvorlige infektionssygdomme og betydningen af den ofte dårlige hygiejne i forbindelsen med tilberedning af modermælkserstatning. Studier omkring amning er for langt størstedelens vedkommende observerende, da det er uetisk at foretage lodtrækningsstudier i forbindelse med amning. Samtidig er det velkendt, at faktorer som uddannelsesniveau og socialklasse har betydning for moderens valg med hensyn til amning, men disse faktorer har også selvstændig betydning for moderens og barnets helbred. Ligeledes kan både moderens og barnets helbred, fx allergiske sygdomme og symptomer, have betydning for moderens valg med hensyn til amning. Disse forhold gør det svært at afgøre, om en observeret sammenhæng mellem amning og en given helbredseffekt er en årsagssammenhæng. Herudover er der brugt forskellige definitioner af amning, især med hensyn til, hvor stringent eksklusiv amning er defineret. Endvidere er der i studier fra lande med langt lavere ammeprævalens end i Danmark ofte fokuseret på betydningen af amning ned til få ugers varighed, versus ingen amning, mens andre studier har fokuseret på betydningen af amningens længde. Endelig har modermælkserstatning skiftet sammensætning gennem årene, så ligheden med modermælk er blevet større. Forskelle mellem de biologiske effekter hos ammede og ikke ammede børn kan derfor variere med tiden. En række af de helbredseffekter, amning synes at have betydning for, kan både komme til udtryk under og efter ammeperioden, det gælder fx allergi og cøliaki. Afsnittet er derfor opdelt efter typer af effekter i stedet for efter kort- og langtidseffekter. I overensstemmelse med andre oversigtsarbejder er de beskrevne helbredsforhold udvalgt ud fra, at der skal være mere end 18 AMNING EN HÅNDBOG FOR SUNDHEDSPERSONALE

19 enkelte studier til rådighed, samt at det skønnes at have en vis relevans. Der beskrives således en række sygdomme eller risikofaktorer for sygdomme, men også en række almene forhold som vækst og kognitiv funktion. Sidst i kapitlet findes et afsnit om miljøgifte i modermælk. 2.1 Barnets vækst Ammede børn har i første leveår en lidt lavere tilvækst både med hensyn til vægt og længde end børn, der får modermælkserstatning. Forskellen er relativt større for vægtstigningen end for længdevæksten, så ammede børn er mod slutningen af første leveår lidt lettere, en anelse kortere og lidt slankere end børn, der har fået modermælkserstatning [Dewey 1998]. Det kan skyldes, at der er lidt lavere proteinindhold i modermælk sammenlignet med modermælkserstatning, at ammede børn har en bedre appetitregulering i forhold til deres samlede energiindtag, eller at bioaktive faktorer i modermælk eller modermælkserstatning påvirker den hormonelle regulering af væksten. Mellem ammede og ikke ammede børn ses forskelle i niveauet af flere hormoner, som har betydning for vækst og energiomsætning. Der er ikke belæg for positive effekter af den lidt højere tilvækst i første leveår hos ikke ammede børn, og i forhold til udvikling af overvægt betragtes en høj tilvækst i første leveår som en risikofaktor. Der er ikke fundet forskelle i hovedomkreds mellem ammede og ikke ammede børn. Forskellene i vækst i første leveår mellem ammede og ikke ammede børn ser ud til at udlignes herefter, men flere studier viser en lille beskyttende effekt af amning i forhold til overvægt i barndommen. En øget voksenhøjde hos ammede børn er vist i få studier [Schack-Nielsen 2007b]. Forskelle i vækstmønster mellem ammede og ikke ammede børn, samt den kendsgerning, at både eksisterende danske og internationale vækstreferencer er baseret primært på ikke ammede børn, foranledigede, at WHO i 2006 publicerede nye vækstreferencer for 0-5 år baseret på et omfattende internationalt materiale af ammede børn. En sammenligning af disse kurver med eksisterende danske kurver [Else Andersen 1982] viser en lidt lavere vægttilvækst fra ca. 4-måneders-alderen og i resten af første leveår. Ved 1-års-alderen er forskellen ca. 1 kg for både drenge og piger, og denne forskel se ud til næsten at holde frem til 5-års-alderen. 2.2 Barnets centralnervesystem Modermælk indeholder langkædede fedtsyrer (LCPUFA), specielt n-3 fedtsyren docohexaenoic (DHA), som ikke findes i alle modermælkserstatninger. Den indbygges med høj specificitet i cellemembranerne i retina og nerveceller, og både det absolutte og relative indhold øges i første leveår. Mennesket er i stand til at danne DHA ud fra α-linolsyre, men det er uvist, om omdan- Amningens helbredsmæssige effekter 19

20 nelsen hos spædbørn er tilstrækkelig effektiv til at dække behovet, eller om de er afhængige af at få DHA tilført via modermælken. Det er vist, at ammede børn har et højere indhold af LCPUFA i cellemembranerne i hjernebarken (cerebral cortex) end ikke ammede børn. Der er således en mulig biologisk mekanisme for en bedre kognitiv udvikling og synsfunktion hos ammede børn Kognitiv udvikling Metodemæssige forskelle er årsag til, at der konkluderes forskelligt på de eksisterende studier, når det gælder den kognitive udvikling. U.S. Department of Health & Human Services baserer deres konklusion på de studier, der har haft mulighed for at tage højde for moderens intelligens, som man ved har betydning både for, om moderen ammer eller ej og for barnets intelligens. Herudover inkluderes to studier omhandlende søskendepar, der ikke er blevet ammet lige længe. På den baggrund konkluderer U.S. Department of Health & Human Services, at der kun er sparsom eller slet ingen evidens for en positiv effekt af amning på den kognitive funktion [Ip 2007]. WHO har i stedet prioriteret studier, der har taget højde for socioøkonomiske forhold og for, hvor meget moderen har stimuleret sit barn. Konklusionen er, at amning har en gunstig effekt på den kognitive funktion vurderet i barndommen [Hort 2007]. Det skal nævnes, at et dansk studie af 27-årige, hvor der var kontrolleret for en række socioøkonomske faktorer, fandt, at de, der var ammet i mere end 9 måneder, havde en IQ, som lå 5 point højere, end dem der var ammet mindre end 1 måned [Mortensen 2002] Synsudvikling Generelt har ammede spædbørn en bedre synsstyrke end ikke ammede børn. Det kan formentligt forklares ud fra modermælkens indhold af DHA, da tilsætning af DHA til modermælkserstatning er forbundet med en bedre synsudvikling. Et nyt veludført studie fandt, at forskellen i synsstyrke mellem ammede og ikke ammede børn også var til stede ved 4-års-alderen. Det bør undersøges i flere studier, før der kan konkluderes, om det tidlige indtag af DHA har betydning for synet efter 1-års-alderen [Birch 2007, Schack-Nielsen 2007a]. 2.3 Immunrelaterede effekter hos barnet Modermælk indeholder en lang række komponenter, som potentielt kan beskytte barnet mod infektioner og påvirke dets immunsystem. Amning giver passiv beskyttelse ved, at modermælken gennem sit indhold af bl.a. sekretorisk immunoglobulin A (SIgA) beskytter slimhinderne i de øvre luftveje og mave-tarm-kanalen mod patogener og dermed nedsætter risikoen for invasive infektioner. Derudover stimulerer amning også barnets eget immunsystem [Hanson 2003]. 20 AMNING EN HÅNDBOG FOR SUNDHEDSPERSONALE

amning en håndbog for sundhedspersonale

amning en håndbog for sundhedspersonale amning en håndbog for sundhedspersonale 2009 amning en håndbog for sundhedspersonale 2009 Amning en håndbog for sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 ISBN (trykt version):

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST

Læs mere

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn

Læs mere

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse. Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder

Læs mere

Håndbog i VELLYKKET AMNING. en vejledning til sundhedspersonale

Håndbog i VELLYKKET AMNING. en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i VELLYKKET AMNING en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i VELLYKKET AMNING en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i vellykket amning en vejledning til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Håndbog i VELLYKKET AMNING. anbefalinger til sundhedspersonale

Håndbog i VELLYKKET AMNING. anbefalinger til sundhedspersonale Håndbog i VELLYKKET AMNING anbefalinger til sundhedspersonale 2006 Håndbog i VELLYKKET AMNING anbefalinger til sundhedspersonale 2006 Håndbog i vellykket amning anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Amning efter brystoperation

Amning efter brystoperation Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2012 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Den gode Børnedatabaseindberetning fra kommunal sundhedstjeneste

Den gode Børnedatabaseindberetning fra kommunal sundhedstjeneste Den gode Børnedatabaseindberetning fra kommunal sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse Indberetning til Børnedatabasen... 3 A: Beskrivelse... 3 Baggrund... 3 Indsamling af data fra den kommunale sundhedspleje....

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Hvis du er gravid eller ammer

Hvis du er gravid eller ammer Hvis du er gravid eller ammer Der er ikke tvivl om at en vegansk ernæring fuldt ud kan dække dine behov, også selv om du er gravid eller ammer. Der er dog visse vitaminer og mineraler man skal være ekstra

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009 Årsrapport for børn født i 8 og 9 Amning i 14 kommuner Hvilke faktorer har betydning for fuld amning, når barnet er fire måneder? Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden

Læs mere

Fakta om flaskeernæring

Fakta om flaskeernæring Fakta om flaskeernæring 1 Modermælkserstatning Modermælkserstatning indeholder alle de næringsstoffer barnet har behov for, og produkterne er sammensat sådan, at de ernæringsmæssigt er optimale for barnet

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne TRYK DIG SUND k Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. HUGO NIELSEN TRYK DIG SUND Hovedland Tryk dig sund Hugo Nielsen og Forlaget Hovedland 2003 Illustrationer: Hugo Nielsen

Læs mere

Far til et ammebarn. Ammenet.dk

Far til et ammebarn. Ammenet.dk 12 Far kan ikke amme men hvad kan han så? Han kan alt det samme som mor - undtagen at amme. Vi håber, at denne folder har givet fædre grund til at støtte op om amning og mod på at finde andre måder at

Læs mere

Far til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme?... 3. Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008. Det første møde...

Far til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme?... 3. Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008. Det første møde... 2 Far til et ammebarn Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008 Fordi modermælk giver den bedste start på livet, er det vigtigt at bakke op om amningen. Det kan dog være svært, hvis man som far

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Hvis du ikke ammer, så...

Hvis du ikke ammer, så... Hvis du ikke ammer, så... Fordelene ved at amme er så små, at videnskaben dårligt kan måle dem, men presset for at amme er til at tage og føle på. Sundhedsstyrelsen leder med ufine midler an i klapjagten

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Videnscenter for amning af børn med specielle behov

Videnscenter for amning af børn med specielle behov Videnscenter for amning af børn med specielle behov - status og perspektiver 2008 v/ projektleder Ragnhild Måstrup Indhold Videnscenter for amning af børn med specielle behov... 3 Baggrund for oprettelsen...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning Moderne sprøjtemidler og hjernens udvikling Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning CeHos - Oktober 2015 Gartnerbørn-undersøgelsen Undersøgelse af danske børn, hvis mødre

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Svangerskabsjournal Side 1 af 2

Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Personnummer, navn og adresse Lægens navn og adresse E-mail E-mail Tlf. privat/mobil Tlf. arbejde Telefonnummer Sociale oplysninger Civilstand Sæt x Ugift Gift Separeret

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Ammestrategi på Nordsjællands Hospital

Ammestrategi på Nordsjællands Hospital Ammestrategi på Nordsjællands Hospital Udarbejdet af: Klinisk sygeplejespecialist: Lene Bro Ohlsson, Tine Nysted Pedersen, Tine Bergenhagen Jordemoder: Malene Gustafsen, Charlotte Krebs Social og sundheds

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil*

Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* med AA og DHA for optimal udvikling Reflux og gylp hos børn et hyppigt problem Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* Indeholder praktiske råd Hvad er reflux? Reflux er det medicinske

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Din guide til amning.

Din guide til amning. AmmeGuiden Din guide til amning. I denne bog finder du svar på mange af de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med amning af dit lille nye barn. Modermælken er en vigtig ernæringskilde for barnet, og

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer 15. Barselsperioden Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen Gældende fra 1. oktober 2013 I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN. en håndbog for sundhedspersonale

ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN. en håndbog for sundhedspersonale 2015 ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN en håndbog for sundhedspersonale ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN en håndbog for sundhedspersonale Ernæring til spædbørn og småbørn en håndbog for sundhedspersonale

Læs mere