Mødested: Sygehusledelsens mødelokale 2, 2. sal Indgang M, Administrationsbygningen, Holbæk Sygehus

Transkript

1 Referat Kommunalt Samarbejdsforum for Somatik (KSS BU) for på børne- og ungeområdet for Holbæk Sygehus, Holbæk, Lejre, Kalundborg og Odsherred kommuner og praksissektor Dato: 22. maj 2017 J.nr Dato: Mandag den 15. maj 2017, kl Mødested: Sygehusledelsens mødelokale 2, 2. sal Indgang M, Administrationsbygningen, Holbæk Sygehus Tema: Ammeproblematik sygehus og kommuner Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden. Godkendt. 2. Oplæg fra Kalundborg Kommune Sundhedsplejerskerne Mette Christensen og Tina Thun Nissen præsenterede sundhedsplejens oplevelser af forskellige ammeproblematikker. Betydningen og vigtigheden af, at mor og barn får en god start med amningen og helst inden for 2 timer efter fødslen blev fremhævet. Mange nye mødre vil gerne amme, men stopper tidligt på grund af forskellige forhold. Forhold som en svær fødsel, kejsersnit og sygdom hos mor eller barn kræver ekstra opmærksomhed og støtte til at få igangsat en god amning. Det er derfor vigtigt, at sygehuset prioriterer information om og hjælp til igangsætning af amning inden mor og barn udskrives. Sundhedsplejerskerne besøger først familien på 4. dagen efter udskrivning fra sygehus, så eventuelle problemer opdages først ved dette besøg. Med baggrund i konkrete sager blev diskuteret ammeproblemer - blandt andet kort tungebånd og vigtigheden af information om brug af suttebrik herunder hygiejne. Sundhedsplejerskerne spurgte til muligheden for, at sygehus og kommune kender hinandens retningslinjer/tjeklister. Flere nye forældre beskriver, at de udskrives hurtigt og efterlyser mere vejledning i fx at tyde barnets signaler og om trivsel og mulighed for at stille spørgsmål. Med baggrund i ovenstående foreslog ledende chefjordemoder Heidi Astrup, at fødeafsnittet indkalder kommunernes sundhedsplejersker til møde om nedsættelse af en tværsektoriel arbejdsgruppe med henblik på fokus på ammeproblematikker og fødselsforløb generelt. Der var tilslutning fra kommunerne til deltagelse i en tværsektoriel arbejdsgruppe. Holbæk Sygehus er medlem af Københavns Universitetshospital Side 1

2 3. Cases fra Odsherred Kommune Sundhedsplejerske Lone Frederiksen tilsluttede sig Kalundborg Kommunes beskrivelser om ammeproblematikker. Sundhedsplejen oplever, at ca. halvdelen af nye mødre har/får ammeproblemer efter udskrivning fra sygehuset og vil derfor gerne i dialog med sygehuset. Specielt omkring konkrete tilfælde, hvor der er forhold inden og efter fødslen, der medfører ekstra ressourcer fra sundhedsplejen. Som et eksempel nævnte Lone Frederiksen en mor med en svær graviditet og hård fødsel, der var indlagt i 4 dage efter fødslen. Under indlæggelsen havde ikke der været opmærksomhed omkring amning, og der var ikke var givet tilstrækkelig vejledning om hygiejne ved brug af suttebrik. Ledende chefjordemoder Heidi Astrup oplyste, at der er udskrivningssamtaler med alle, men at der vil være opmærksomhed omkring, at behov for vejledning og samtale tilpasses hver enkelt. 4. Oplæg fra Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Ledende chefjordemoder Heidi Astrup gennemgik vedlagte powerpointpræsentation med statistik og udfordringer vedrørende amning samt fremadrettede planerne for fødeafdelingen herunder: Revision af førselsforberedelsen, fokus på 1. amning, barselsambulatoriet og som noget nyt indretning af fælles lokale til skumringstime for indlagte barslende. Fødeafsnittet har alle jordemoderstillinger besat i I samarbejdet med kommunernes sundhedspleje sker kontakten mellem sygehus og sundhedspleje ikke kun via korrespondancemeddelelser men også telefonisk i konkrete tilfælde. Etablering af en tværsektoriel arbejdsgruppe vil også blive et væsentligt led i samarbejdet omkring gode fødsels- og ammeforløb. Efterfølgende blev følgende drøftet: Fødselsbeskrivelserne/journal - fødeafsnittet havde gerne set, at de kunne komme med i korrespondancemeddelelserne Længere indlæggelsestid for førstegangsfødende er behovsorienteret, men alle fødende har ret til indlæggelse i forbindelse med en fødsel Fysioterapien ser flere nyfødte med nakkeproblemer, der kan påvirke amningen mange forældre kontakter også kiropraktor eller osteopat Fokus på barnet fra mors side, når hun ammer Genindlæggelser hvordan kan kommune og sygehus fremadrettet supplere hinanden for at undgå dette Genindlæggelser på neonatal der er mange forskellige årsager hertil Vigtigt med tværsektoriel kontakt ved sårbare familier 5. Oplæg fra Holbæk Kommune vedrørende præmature cafe Sundhedsplejerske Mette Kaas oplyste, at sundhedsplejen arrangerer tilbud til familier med børn, der er født for tidligt i form af en Præmatur-café. Der har været taget forskellige emner op fx søvn og søvnproblemer, sansning og motorik. Der har desværre ikke været den forventede tilslutning til cafémøderne. Sygehusets børn- og ungeafdeling arrangerer temamøder for forældre med for tidligt fødte børn (primært for aldersgruppen 3-4 år). Temamøderne bliver tilbudt alle uanset kommune. Valg af tema sker fra møde til møde alt efter ønske. Det er erfaringen fra disse møder, at deltagerne lærer og støtter hinanden samt får delt erfaringer. Det blev aftalt, at psykolog Lene Rene og Mette Kaas aftaler nærmere omkring et samarbejde om kommunens og sygehusets tilbud. Side 2

3 6. Drøftelse af repræsentation og deltagelse i KSS BU-møderne Der fortsættes med faste medlemmer af KSS BU samt deltagelse af ad hoc personale afhængig af mødeemne. 7. Drøftelse af emner til kommende KSS BU-møder (se vedlagte referat fra KSS BUmødet den 27. februar 2017) Næste KSS BU-møde holdes mandag den 23. oktober Det blev besluttet, at sætte ammeproblematik sygehus og kommuner på dagsorden igen med henblik på opfølgning af drøftelserne på mødet 15. maj 2017 og resultaterne fra arbejdet i den tværsektorielle arbejdsgruppe. Derudover blev foreslået: Tilknytning forældre og børn stimulering og lejring Børn med refluks Ny revideret ammevejleding 8. Gensidig orientering Planlægning og implementering af Sundhedsplatformen i Region Sjælland er i gang. Brugerundervisning i systemet begynder efter sommerferie, og den 25. november 2017 overgår sygehusene Sundhedsplatformen. 9. Eventuelt Intet til punktet. Side 3

4 Deltagere: Holbæk Kommune Afdelingsleder Aisha Chaudhry, Sundhed for Børn og Unge Chefkonsulent Anne Juel Rasmussen (afbud) Sundhedsplejerske Mette Kaas Sundhedsplejerske Thea Hougaard Gitte Søegaard Ann-Sofie Rasmussen Kalundborg Kommune: Teamleder i Børn og Familie Tina Langholz Ledende sundhedsplejerske Bodil Giversen Sundhedsplejerske Mette Christensen Sundhedsplejerske Tina Thun Nissen Lejre Kommune: Chef for Børn, Ung og Familie Lone Tue Hansen (afbud) Odsherred Kommune: Afdelingsleder Børnesundhed Hanne Lund Larsen Centerchef Annette Larsen (afbud) Sundhedsplejerske Lone Frederiksen Ergoterapeut Birgitte de Boer Holbæk og Kalundborg Sygehus: Vicedirektør Aase Bjerring (formand) Ledende overlæge Annie Ellermann (afbud) Ledende chefjordemoder Heidi Astrup Socialrådgiver Jannie Friis Psykolog Lene René Fysioterapeut Christina Stokport Borup Sygeplejerske Anne Gottschalk Chefsekretær Pia Nielsen (referent) Side 4

5 Ammeproblematik sygehus og kommuner -har vi det?

6 Har vi en problematik 1? Danske mødre ammer til en sølvmedalje

7 Politiken den 22. oktober 2003 Danske, norske og svenske kvinder ligger helt i top, når det gælder amning, viser en undersøgelse. De ammer overalt, og dét vækker beundring i USA, hvor ammeprocenten ligger nede på 70 procent. Sammen med de norske og svenske kvinder ligger danske nybagte mødre helt i front, når det gælder amning. Det viser en undersøgelse foretaget af den internationale organisation Le Leche League, som ønsker at fremme kvinders mulighed for at amme. Helt i top ligger de norske mødre, hvor 99 procent ammer deres nyfødte, når de forlader fødegangen. I Danmark er det 98 procent, og Sverige kommer ind på en tredjeplads med 97 procent. I USA er tallet kun 70 procent, mens Storbritannien er nede på 69 og Frankrig på 50 procent. New York Times sætter fokus Den amerikanske avis New York Times finder ammefænomenet så interessant, at den har sat plads af til en stor reportage fra Norge med kvinder, som ammer overalt, i busser, parker, kafeer og butikker. Og i telefonbogen kan de finde rubrikken "Ammehjælp", hvis de har brug for det, skriver den norske avis Dagbladet. Overlæge Gro Nylander fra det norske nationale ammecenter ved Rikshopitalet siger, at den høje ammefrekvens er et udtryk for, at samfundet, og de nybagte fædre især støtter meget op om amningen, men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene:»selv om vi udråbes til verdens bedste, så er vi fortsat langt fra at opfylde sundhedsmyndighedernes og WHOs mål om, at alle børn skal ammes fuldtids i det første halve år, og derefter skal de have modermælk ved siden af fast føde i resten af det første leveår«, siger hun.

8 Har vi en problematik 2? - hvad siger tallene? Geografi Indikator Årgang 2012 Hele Landet Årgang 2013 Årgang 2014 Årgang 2015 Fuld amning i over 2 uger 9,4% 88,0% 87,7% 87,2% I 9 uger I 17 uger I 26 uger Gns. Varighed af amning (antal dage) 68,2% 67,5% 67,2% 67,0% 56,0% 55,2% 55,4% 55,9% 9,5% 10,0% 10,0% 11,2%

9 Geografi Indikator Årgang 2012 Reg. Sjælland Årgang 2013 Årgang 2014 Årgang 2015 Fuld amning i over 2 uger 89,5% 87,3% 86,9% 85,3% I 9 uger 62,8% 64,1% 64,0% 61,8% I 17 uger 9,7% 49,9% 50,9% 50,3% I 26 uger 10,7% 10,8% 11,2% 10,3% Forskel på landsplan og Reg. Sj Gns. Varighed af amning (antal dage) Forskel på varighed af amning ift nationalt plan

10 Udfordringer? Risikofaktorer? Syg mor/sygt barn (indlæggelse på neonatal pga komplikationer) Rygning? (79,5% ikke-ryger-hjem i Reg. Sj mod f.eks. 80% i Reg. H) Højt BMI? Indlæggelsestid? (faldet over tid, men er det en medvirkende årsag?) Psyko-sociale faktorer (SST, 2013)? Alder Selvtillid Uddannelse Erfaringer Socialgruppe Traditioner Tilknytning til arbejdsmarkedet Viden Civilstatus Forventninger Intentioner Netværk Forberedelse? OBS LUP Landspatient Undersøgelse for Fødende

11 LUP fødende - Holbæk Lup fødende 2016 Holbæk mangel på jordemødre i sidste halvår af inklusionsperioden for LUP fødende: Fødselsforberedelse reduceret tidsmæssigt Barselsambulatoriet (neonatale screeningsundersøgelser, samtale om fødslen samt opsamling på mor-barn-familie trivsel) ligeledes reduceret tidsmæssigt.

12 Indsatser ammevejledning har effekt! Amning er et af de fem områder, som ifølge de interviewede kvinder påvirker tryghedsfølelsen i forbindelse med udskrivelsen efter fødsel. Et ph.d. projekt af Ingrid Nilsson, der blev afsluttet i efteråret 2016, beskæftiger sig med, hvordan man kan støtte forældrene, når amningen skal etableres i forbindelse med en tidlig udskrivelse. Af de inkluderede mødre blev en tredjedel udskrevet indenfor de første 12 timer og to tredjedele indenfor de første 2 døgn efter fødslen. Undersøgelsen blev foretaget på 9 sygehuse i Danmark. Ph.d. projektet har evalueret en nyudviklet vejledning, som fokuserer på 4 helt enkle evidensbaserede budskaber til forældrene: 1) Amning en fælles forældreopgave 2) Hud mod hud kontakt 3) Hyppig amning 4) God placering af mor og barn (tilbagelænet amning) Desuden baseres kommunikationen mellem sundhedspersonale og forældre på en teoribaseret sundhedspædagogik, der har til formål at øge forældrenes tro på og evne til at håndtere amning. Evalueringen viser, at flere mødre, der har modtaget den nye vejledning, fuldammer i 6 måneder og færre nyfødte bliver genindlagt indenfor den første uge efter fødslen sammenlignet med mødre, der havde fået vanlig vejledning.

13 Hvad nu? Ift indsatsen på Holbæk fødeafdeling: Vi implementerer de nye enkle budskaber Vores fødselsforberedelse revideres Fokus på den 1. amning Vores barselsambulatorie er atter i fuld funktion Vi indfører skumringstime for indlagte barslende Ammestuegang I fht. Den tværfaglig og -sektoriel indsats Kap. 15 understøtte hjælp og vejledning tværsektorielt i den tidlige barsel Korrespondancemeddelelser Fælles møder til at understøtte fælles forståelse og tilgang

14 Bilag 1: Amningens helbredsmæssige effekter - hos mor og/eller barn Der er ikke med sikkerhed tale om årsagssammenhænge, selvom der er set en sammenhæng mellem amning og helbredsforhold. For barnet tyder de eksisterende studier på, at amning: Nedsætter risikoen for infektionssygdomme, specielt diarré, mellemørebetændelse - og luftvejsinfektioner Nedsætter risikoen for udvikling af nogle allergiske sygdomme især hos børn, der er arveligt disponeret for allergi Nedsætter risikoen for cøliaki og inflammatoriske tarmsygdomme Nedsætter risikoen for type 1-diabetes og muligvis nogle børnecancerformer Medfører en bedre synsfunktion i ammeperioden Medfører en lidt lavere tilvækst (vægt og længde) i første leveår, men muligvis en øget sluthøjde Muligvis medfører en bedre kognitiv udvikling også efter ammeperioden Muligvis nedsætter risikoen for pludselig uventet spædbarnsdød Muligvis nedsætter risikoen for fedme i barndommen Er associeret med et lidt lavere blodtryk, en mere gunstig lipidprofil og en nedsat risiko for type 2-diabetes senere i livet Ikke har betydning for risikoen for hjerte-kar-sygdom. For moderen tyder de eksisterende studier på, at amning: Nedsætter risikoen for brystkræft og muligvis kræft i æggestokkene Ikke har en negativ betydning for knoglemineraliseringen eller risikoen for fraktur Ikke har væsentlig betydning for vægttab efter fødslen Muligvis nedsætter risikoen for type 2-diabetes.

15 Bilag 2: 10 skridt mod vellykket amning De "10 skridt mod vellykket amning" er baseret på den viden om amning og om barnets behov, som er tilgængelig. 1. Sygehuset har en ammepolitik, som er i overensstemmelse med den nyeste forskning. 2. Personalet er i stand til at omsætte sygehusets ammepolitik i praksis. 3. Kommende forældre får viden om, hvad der skal til for, at amningen lykkes. 4. Mødre har mulighed for at begynde amningen, når barnet er klart til det. 5. Mødre og fædre bliver vejledt i, hvordan barnet lægges til brystet og hvordan mælkeproduktionen kan opretholdes, hvis mor og barn skulle blive midlertidig adskilt. 6. Nyfødte får udelukkende deres mors mælk, medmindre der er medicinsk indikation for andet. 7. Mødre har mulighed for at være sammen med deres barn 24 timer i døgnet. 8. Mødre bliver støttet i at amme, så ofte og så længe barnet har behov for det. 9. Børn som bliver ammet, får først tilbudt narresut og sutteflaske, når amningen er etableret. 10. Mødre bliver informeret om forskellige muligheder for støtte, når de kommer hjem fra sygehuset.

16 Bilag 3: Definitioner på amning Ved fuld amning forstås, at barnet ernæres udelukkende af modermælk efter udskrivelsen fra hospitalet. Herved forstås i Danmark, at der ud over moderens mælk kan tillades supplement med vand og lignende og/eller maksimalt ét måltid med modermælkserstatning om ugen. Ved delvis amning forstås, at barnet ud over modermælk får modermælkserstatning eller anden kost flere gange om ugen eller dagligt. Ved ingen amning forstås, at barnet udelukkende ernæres af andet end modermælk. I Danmark er definitionen eksklusiv amning således ikke medtaget, undtagen i denne bogs kapitel 2, hvor der refereres direkte til udenlandske undersøgelser samt anbefalinger vedr. forebyggelse af komælksallergi. Ved registrering i elektronisk journal skal følgende iagttages: Såfremt barnet i en kort periode på maks. 14 dage er suppleret med modermælkserstatning pga. ammeproblemer, hvorefter amningen er fuldt genoptaget, betragtes barnet som fuldt ammet.