arbejdskraft Landbrugets STATISTISKE UNDERSOGELSER Danmarks statistik it)(- S' DET STATISTISKE DEPARTEMENT Kobenhavn 1961 DANMARKS ST,a T I) T I K

Transkript

1 Danmarks statistik STATISTISKE UNDERSOGELSER it)( S' Landbrugets arbejdskraft DET STATISTISKE DEPARTEMENT Kobenvn 1961 DANMARKS ST,a T I) T I K BIt3LIOTEKET ''

2 STATISTISKE UNDERSOGELSER Landbrugets priser Udg Danmarks energiforsyning Udg Opsparing i lonmodtagerhusstandene Udg Byernes opland. Udg Landbrugets arbejdskraft. Udg Pris: 5,00 kr. Pris: 5,00 kr. Pris: 4,00 kr. Pris: 4,00 kr. Pris: 4,00 kr. Publikationerne forndles gennem bogndelen. Nærværende hefte er udarbejdet i Det statistiske Departements kontor for landbrugsstatistik. Tilrettelæggelsen af arbejdet er varetaget af kontorchef Henning Normann, der tillige r affattet skriftet.

3 Indhold Afsnit I: Hovedtræk af udviklingen 5 A. Udlandet 5 B. Forholdet mellem erhvervene 6 C. Befolkningstilvækst ì by og pi. land 6 D. Den samlede arbejdskraft i landbruget 7 Afsnit II: Arbejdskraften efter ejendomssterrelse A. Familiens arbejde 12 B. Medhjælpere 14 C. Samlet arbejdskraft 17 D. Traktorer 18 Afsnit ]QI: Tabeller (tabel AlA34) 21

4

5 1 Landbrugets arbejdskraft I begyndelsen af trediverne svarede landbrugets arbejdsstyrke til en ly million helársarbejdere. I slutningen af fyrrerne var tallet reduceret til og i 1960 til Afgangen r ft en tendens til at tiltage i stighed. I fyrrerne var den gennemsnitlige árlige afgang ca helársarbejdere, i lvtredserne ca , og ses der pá det sidste femár alene, var den árlige formindskelse ca Tilbagegangen i de sidste 10 ár r udgjort 2,7 procent i gennemsnit pr. ár. Men tilbagegangen falder kun i ringe grad pá den lvdel of arbejdskraften, der udgeres of brugeren og ns ægtefælle. Dette betyder, at tilbagegangen i den egentlige medhjælp for de senere ár er omkring 5 procent pr. ár og for det allersidste ár endnu mere. I det felgende skal i afsnit I redegeres for udviklingen i den samlede arbejdskraft og i afsnit II for arbejdskraften pá ejendomssterrelser. Afsnit I Hovedtræk af udviklingen A. Udlandet Nedgang i landbrugets arbejdskraft er ikke et spe cielt dansk problem. Det er fælles for de mere industrialiserede lande. I tabel 1 er for Otte europæiske lande samt Canada og U.S.A. vist, hvor stor en andel per soner beskæftiget ved landbrug udger af samtlige beskæftigede. Tallene varierer fra 4 procent i England til 36 procent i Irland. Med undtagelse af Belgien viser alle landene en faldende andel beskæftiget ved landbrug. Det er ikke alene forholdsmæssigt, at der er tilbagegang ved landbruget i disse lande. De absolutte tal for personer ved landbruget i de nævnte lande er ogsá gáet tilbage. Dette gæ1der dog kun i ringe grad i Belgien og i U.S.A. I et ECE dokument,»european Agriculture in 1965 «, viser et vejet gennemsnit af beskæftigelsen i landbruget i 10 vesteuropæiske lande, at beskæftigelsen i landbruget i 1958 kun udgjorde 69 procent af beskæftigelsen fer krigen. Faldet siden 1950 r været pá 20 procent. Tabel 1. Antal beskæftigede ved landbrug i procent af beskæftigede i alt. I strig Belgien Danmark Tyskland Irland Italien Holland England. Canada U.S.A Axai. Landbrug omfatter ogst skovbrug og fiskeri. For Canada, U.S.A. og Italien er fiskeri dog ikke medregnet under landbrug. Kti.ns: OEEC dokument CSAIWPI (60) 5, Annex.

6 6 B. Forholdet mellem erhvervene Af tabel 2 ses det, hvorledes hele befolkningen fordeler sig pá erhvervshovedgrupper, nar man til hver gruppe ikke alene henregner de i erhvervene beskæftigede, men ogsá husmedhjælpere og hustruer som er beskæftiget med husgerning i eget hjem, samt hjemmeboende born og studerende. Medens hele befolkningen i perioden voksede med personer, svarende til 3,9 procent, gik den samlede befolkning, der lever af land brug m.v., ned med Derimod voksede samtlige evrige erhvervsgrupper. Landbrugsbefolkningen, hvortil her er henregnet gartneri, skovbrug og fiskeri, omfattede i procent af den samlede befolkning. Omkring ár 1800 omfattede landbrugsbefolkningen ca. to trediedele af den samlede befolkning, omkring 1880 ca. lvdelen og omkring 5rhundredskiftet 40 procent mod nu ca. 20 procent. Tabel 2. Hele befolkningen fordelt pa erhvervshovedgrupper Hovedgrupper I Personer Procent Landbrug m.v ,7 21,1 Industri og ndva:rk ,2 26,9 Bygge og anta nlirksomhed ,6 7,8 Handel og omsætning ,0 13,2 Transporterhverv ,1 7,1 Liberale erhverv, administration m.v ,5 9,9 Uspecificeret erhverv ,5 2,5 Formue, rent riindtngt m.v ,4 11,5 Samtlige erhverv ,0 100,0 C. Befolkningstilvækst i by og pd land Den procentvise forogelse af befolkningen var fra 1950 til 1955 folgende: Hovedstaden 1,5 Provinsbyerne 5,1 Landkommunerne i alt 5,7 Forstnderne 29,1 Bymmssige bebyggelser 9,9 Landdistrikterne = 1,1 Hele landet 3,9»»»» Den sidste færdigbendlede folketa:lling er fra Men beregnede folketal viser, at tilbagegangen for Hovedstaden er fortsat til Tilbagegangen má ses i forbindelse med den meget stærke stigning i forstxdernes befolkning.» Befolkningen i Provinsbyerne steg 5 procent fra 1950 til 1955 og stigningen er fortsat til Landkommunernes vækst fra 1950 til 1955 var lidt stærkere end provinsbyernes. Dette m$ ses i forbindelse med, at landkommunerne befolkningsmæssigt bestir af 3 kategorier, nemlig for det ferste forstæderne, hvis befolkning vokser meget stærkt, for det andet de bymæssige bebyggelser i landkommunerne, der ligeledes vokser stake og for det tredie landdistrikterne, hvis befolkning gb.r tilbage. I tabel 3 er for landkommunerne vist a:ndringerne inden for de enkelte amter. Det vil ses, at medens landbrugets arbejdskraft gik tilbage med 13 procent, sa gik den samlede befolkning i landdistrikterne kun tilbage med 1 procent og befolkningen i landkommunerne steg med 5,7 procent.

7 7 Tabel 3. Procentvis aendring i befolkningen i landkommunerne og i landdistrikterne samt I antal helársarbejdere fra 1950 tíl Amtsr3dskreds Landkommuner i alt Heraf landdistrikter Hel3rsarbejdere i landbrugetl Amtsr3dskreds Landkommuner i alt Heraf landdistrikter Helirsarbejdere i landbrugett Hele landet + 5,7 +1,1 +13,4 Vejle + 1,2 +0,6 +13,0 Skanderborg + 0,9 +0,9 +14,0 Arhus +11,4 +0,8 +16,2 Kobenvn +36,9 +5,5 +16,4 Randers + 1,2 +1,0 +13,3 Roskilde + 5,5 +1,3 +19,2 Alborg + 2,6 +0,6 +11,8 Frederiksborg + 9,3 +2,6 +19,1 Hjerring + 0,4 +2,7 +13,9 Holbæk + 0,7 +2,7 +13,0 Thisted + 1,8 +1,5 +11,0 Sore 0,0 +2,1 +14,6 Viborg + 1,9 +0,3 +10,7 Waste + 1,7 +4,5 +16,3 Ringkobing + 4,7 +0,7 +10,8 Bornholm + 0,7 +0,8 +13,7 Ribe + 3,8 +1,9 +11,8 Maribo + 3,0 +5,1 +17,2 Haderslev + 4,0 +1,4 + 9,3 Svendborg + 0,5 +2,8 +13,6 Abenra + 2,9 +1,7 +14,8 Odense + 4,0 +0,2 +14,9 Sonderborg + 0,9 +3,9 +16,0 Assen + 0,1 +2,6 +1I,8 Tender + 1,8 +1,3 +11,1 0erne + 9,6 +2,4 +15,2 Jylland + 2,5 +0,3 +12,3 Asst. Gentofte er ikke medtaget under landkommuner. Folketællingstallene refererer sig til 7/ og 1/ Femkret 1950/511955/56. Antal hel3rsbejdere er et udtryk for arbejdsindsatsen eller arbejdsforbruget i et driftsár. Ved beregningen er der taget hensyn til arbejdskraftens sæsonforskydninger. Omfanget af familiens arbejde i egen bedrift er beregnet ved hjalp af oplysninger fra Det landekonomiske Driftsbureau vedrorende brugerens, ægtefallens og mindrenrige beans arbejdsindsats i bedriften. For familiens arbejde i egen bedrift og for midlertidig medhjzlp er 300 arbejdsdage = en helarsarbejder. Know: Statistiske Meddelelser 4, 166, 1. D. Den samlede arbejdskraft i landbruget Landbrugets samlede arbejdskraft svarede ved sidste opgerelse til helarsarbejdere. Som foran na:vnt er arbejdsstyrken i lebet af det sidste tiar gennemsnitlig mindsket med ca helarsarbejdere pr. Ar eller 2,7 procent. Tilbagegangen falder med forskellig styrke pa de enkelte kategorier af arbejdskraft. Antal helirsarbejdere Familien arbejde i egen bedrift Medhjaelpere hel9rsarbejdere Nedgang i Familien arbejde i egen bedrift er siden 1938 beregnet til at yore gaet tilbage med 6 procent, medens medhjælperstaben er gaet tilbage med 56 procent. Endnu i tyverne og i trediverne svarede familiens arbejde i egen bedrift kun til godt en trediedel af den samlede arbejdsindsats i landbruget, men den starke afgang af inedhjælpere r medfort, at familien i dag ma regnes at udfere mellem 50 og 60 procent af arbejdet i landbruget. Ved familie" forstas i narvarende publikation mand og kone plus born pa 14 Ar og derunder som gar i skole. Born der endnu gar i skole, regnes efternden at svare til mindre end én procent of familiens samlede arbejdsindsats i eget brug. Medhjelpere i alt, aka samtlige helarsarbejdere bortset fra familien, er gaet tilbage fra helarsarbejdere i til ved sidste opgerelse. Den arlige nedgang er vist i tabel 4. Gennemsnitlig udgjorde den arlige afgang of med hjælpere i fyrrerne 8800 helarsarbejdere eller lidt under fire procent, medens afgangen i lvtredserne i absolutte tal r vmret lidt mindre, nemlig gennemsnitlig 7800 pr. Ar, hvilket, pa den mindskede bestand, svarer til 4,6 procent pr. Ar. Det vil ses af oversigten, at afgangen r stigende tendens gennem de senere Ar. Bern og slægtninge er den kategori af arbejdskraft, der er gaet starkest tilbage. Gruppen omfatter de hjemmeværende born, der arbejder i bedriften, her under 14 arige, der ikke gar i skole, samt slægtninge. Arbejdsindsatsen of denn gruppe er nu godt en trediedel af, hvad den var i , idet helarsarbejder

8 8 label 4. Arlig tilbagegang for medhjaelpere i alt omregnet til helársarbejdere. Medhjælpere Pct , , , , = , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 tallet for born og slægtninge siden da er faldet fra til nu at udgere knap Endnu i svarede born og slægtninge til 21 procent af landbrugets samlede arbejdsstyrke, men gruppens andel er nu dalet til 13 procent. Familie plus born og slægtninge, altsá familien i videre forstand, udger knap 70 procent af den samlede arbejdskraft i landbruget og fremmed arbejdskraft i alt udgor godt 30 procent. Fast fremmed medhjelp uden egen husstand, altsá karle og piger der fár kost og logi, er siden gáet tilbage med omtrent 60 procent. Endnu i svarede denne gruppe til helársarbejdere, men er faldet til nu at udgore Med hensyn til arbejdskraftens sammensætning betyder dette, at medens gruppen endnu i trediverne udgjorde en trediedel af landbrugets samlede arbejdsstyrke, er andelen nu faldet til 20 procent. Fast fremmed medhjælp med egen husstand, herunder bl.a. faste daglejere, er den gruppe, der r vist mindst tilbagegang. Fra begyndelsen af fyrrerne og indtil 1953 steg den mandlige medhjæ1p med egen husstand fra omkring helársarbejdere til omkring helársarbejdere, men tallet er siden da faldet til ca jfr. tabel A3, side 25. Derimod r de kvindelige medhjælpere i denne gruppe (det kan være fodermesterhustruer og malkersker) vist fortsat tilbagegang i de sidste femten ár. Gruppen udger 56 procent af landbrugets samlede arbejdskraft. I I label 5. Tilbagegang p6 kategorier af arbejdskraft. 1938/391959/60. Helársarbejdere i af Familiers arbejde i egen bedrift Bern og slægtninge: Mænd Kvinder Fast fremmed medhjælp uden egen husstand: Mænd Kvinder Fast fremmed medhjæ1p med egen husstand: Mænd Kvinder Ialt Midlertidig medhjæ1p: Mænd Kvinder Familie plus born og slægtninge Fremmed arbejdskraft Familiens arbejde i egen bedrift Al anden arbejdskraft: Mænd Kvinder Midlertidig medhjælp, altsá lose daglejere, akkordarbejdere o.l. náede et hojdepunkt omkring 1945 med helársarbejdere, men er faldet til nu at svare til helársarbejdere. Nedgangen for den midlertidige medhjæ1p r udgjort 40 procent siden 1938, medens nedgangen for den faste medhjælp r udgjort omtrent 60 procent. De lose daglejere og akkordarbejdere m.v. svarer omregnet til helársarbejdere til 4 procent af landbrugets samlede arbejdskraft.

9 9 Ta bel 6. Procentvis fordeling af antal hel6rsarbejdere. 1922/231959/60. ( I Familiens arbejde i egen bedrift Born og slægtninge: Mend Kvinder Fast fremmed medhjalp uden egen husstand: Mænd Kvinder Fast fremmed medhjælp med egen husstand: Mænd Kvinder Midlertidig medhjælp: Mend Kvinder Familie plus born og slægtninge Fremmed arbejdskraft Familien arbejde i egen bedrift Al anden arbejdskraft: Mænd Kvinder Arbejdskraftens sammensætning efter ken og alder. Af landbrugets medhjælpere omregnet til helársarbejdere er mænd og kvinder. Omkring 1938 var antallet af mandlige medhjælpere Den mandlige medhjælp i landbruget er sáledes lveret i lobet af den sidste snes Ar. Antallet af kvindelige medhjælpere er faldet fra i 1938 til ved sidste opgerelse, en tilbagegang pá 70 procent. Antallet af hjemmeværende sonner svarede i til ca helársarbejdere, hvilket er 9 procent af landbrugets arbejdskraft. Hjemmeværende dotre svarede til ca helársarbejdere eller 4 procent af arbejdskraften. Den faste fremmede mandlige medhjelp udgor 20 procent og den kvindelige 6 procent af den samlede arbejdskraft i landbruget. Familiens arbejde i egen bedrift udgor 57 procent af landbrugets arbejdskraft. Medhjælperne udger 43 procent, som er fordelt med 33 procent pá mænd og 10 procent pá kvinder. Der er sáledes omkring 3,3 mandlige medhjælpere for hver en kvindelig. Aldersfordelingen of medhjælperne er ændret noget fra 1938 til Som det ses of tabel 7, er karle og piger med kost og logi gennemgáende noget yngre end for, medens born og slægtninge er ældre end for. Smsonbevmgelser i arbejdskraften. Foruden den árlige sommertælling midt i juli fore tages der opgorelser af arbejdskraften i februar marts og i november i forbindelse med partielle svinetællinger. For sá vidt angár den faste medhjælp, altsá born, slægtninge og fast fremmed medhjælp, viser tabel 8, at denne art medhjælp tilsammen i februar og i marts var en lv snes procent mindre end samme art medhj alp i juli, medens den faste medhjælp i november var 15 procent mindre end i juli. Born og slægtninge viser stærkere sæsonbevægelser end den fremmede faste medhjælp. Máske nger dette

10 10 Tabel 7. Endring i aldersfordeling fra 1938 til Antal personer ved julittellinger Procentfordeling i af 1938 A. Mend Born og slægtninge: 14erige Ar er er og derover Fast fremmed medhjælp uden egen husstand: 16 er og derunder er er og derover B. Kvinder Bern og slægtninge : 14arige er er og derover Fast fremmed medhjælp uden egen husstand: 17 er og derunder er og derover label 8. Saesonbevaegelser. Vejede gennemsnit af de over en árraekke (se tabel A 7, side 29) ved tallinger i februar, marts, juli og november p6 taellingsdagen optalte anta) medhjalpere. Julitallene = 100. Februar Marts Juli November Bern og slægtninge: Mænd Kvinder Fast fremmed medhjælp: Mænd Kvinder born, slægtninge og fast fremmed medhjælp Lose daglejere o.1.: Mænd Kvinder medhjaelp

11 11 sammen med, at juli er feriemáned, hvilket kan ve foreget antallet of born, der arbejder i bedriften i denne mined. Af mandlige lose daglejere og lignende midlertidig medhjælp er der 70 procent fiere i november end i juli, og i sidste lvdel af marts procent fiere end i juli, men i februar ca. 20 procent fore end i juli. Ved betragtning of tallene for marts, má det bemerkes, at tallene vedrerer eldre tellinger, som det ses af tabel A 7, side 29. I evrigt gelder ved betragtning of den lose medhjælp for de enkelte ár, at tallene vedrorer en enkelt dato, og derfor kan vase sterkt pávirket of specielle forhold som f. eks. dárligt vejr. Tilbagegangen i landbrugets arbejdskraft i de forskellige egne af landet. Nedgangen i arbejdskraft r ramt alle dele af landet, men ikke helt med samme styrke. For den samlede arbejdskraft, altsá helársarbejdere i alt indbefattet bruger og egtefelle, viser Oerne og det ostlige Jylland en lidt sterkere nedgang end det nordlige, vestlige og sydlige Jylland. Forholdet er stort set det, at siden krigens afslutning er arbejdskraften pá Oerne og det ostlige Jylland mindsket med en trediedel, medens nedgangen i det ovrige Jylland kun r vara[ godt en fjerdedel. Medhjelperne alene viser nogenlunde det samme billede, blot at nedgangen jo er meget sterkere. For Oerne er medhjelperne abet tilbage med 52 procent mod kun 45 i Jylland. Jfr. i ovrigt tabel A8, side 30. Tabel 9. Procentvis tilbagegang i arbejdskraft fra 1945/46 till 1959/60. Amtsr3dskredse Helirsarbejdere i alt Medhja:lpere Kobenvn Roskilde Frederiksborg Holbek Sore Fraser Bornholm Lolland Falster Svendborg Odense Assens Vejle Skanderborg Arhus Randers Alborg Hjerring Thisted Viborg Ringkobing Ribe Haderslev Abenrá Sonderborg Tender Oerne Jylland Hele landet i

12 Afsnit II Arbejdskraften efter ejendomsstarrelse 1960 A. Familiens arbejde Ejendomme uden fast medhjaelp. Af Danmarks landbrugsbedrifter r ingen fast medhjælp. PA disse ejendomme udfores arbejdet allot af brugeren og dennes hustru, eventuelt med bistand af born under 14 Ar og lose daglejere. Antallet af brug uden fast medhjælp r vmret stigende. I 1942 var det godt brug, der ikke vde fast medhjælp. I 1946 var tallet brug, i og i 1960, som nmvnt, eller 62 procent af samtlige brug. Fordelingen pá brugsstorrelser fremgar af tabel 10. Tabel 10. Antal landbrugsejendomme uden fast medhjaelp efter ejendomsstorrelse Landbrugsareal Antal ejendomme i alt Heraf uden fast medhjælp Antal 0, » » » » » » » Pct » » » » » » » Under landbrugsejendomme er i narva rende rede gorelse medtaget brug mellem 0,55 og 1, for sá vidt de r landbrugsmæssigt benyttet areal. Det drejer sig i 1960 om ejendomme. Vedrerende storrelsesgrupperingen skal eksempelvis bemærkes, at gruppen»3 «omfatter ejendomme fra 3,00 til 3,99, og»1015 «omfatter ejendomssterrelserne 10,00 14,99. Af de ca garde i gruppen 1015 vde ca ingen fast medhjælp. Arbejdet pa disse skai allah udfores af mand og hustru med eventuel bistand af mindreárige born og lose daglejere. I sterrelsesgruppen 1530 findes der omtrent garde of disse var uden fast medhjælp. Af de storre garde, 30 60, findes der ca ; heraf var kun ca eller 8 procent uden fast medhjælp. Foruden tallene for hele landet i foranstáende tabel 10, er der i afsnit III givet tal for (orne og Jylland i tabel A 13, side 35, og for landsdelene i tabel A 14, side 36. Her som i det felgende er sammenligneligheden, for eksempel mellem landsdele, bedst pa de stærkt opdelte grupper. Derfor r man givet de smá brug intervaller ph 1. Det skal stærkt understreges, at de (vejede) gennemsnitstal for ejendommene»i alt«pa landsdele absolut ikke ber sammenlignes pa grund af de slave fordelinger. Det er alene brugsstorrelserne, det drejer sig om her. Af de landbrugsejendomme, der var uden fast medhjælp, var helt uden medhjælp (bortset fra hjælp af mindreárige born) ejendomme vde foruden brugeren og dennes ægtefælle kun les medhjælp. Fordelinger pa brugsstorrelser af ejendomme helt uden og med kun los medhjælp ses af tabel A 16, side 38.

13 13 Familiens arbejde i egen bedrift. label 12. Antal landbrugsejendomme hvor Det er flaunt foran, at den samlede arbejdsindsats besidderen gar p6 arbejde hos andre. i landbruget for er beregnet til hel I procent al ârsbejdere, og at familiens arbejde i egen bedrift svarer Antal ejendomme samtlige ejentil helârsarbejdere eller 57 procent af den domme i grupperne samlede arbejdsindsats i landbruget. I tabel 11 er de helârsarbejdere fordelt pâ brugssterrelser, og det er vist, hvor stor en andel familiens arbejde i egen bedrift udger af det samlede antal helârsarbejdere indenfor hver ejendomssterrelse. 0, ,7 22,3 3 5» ,3 18,4 Den samlede arbejdskraft i brugene under 5 er 510» ,3 8,5 beregnet til helârsarbejdere. Heraf udgjorde 10 og derover ,7 2,2 familiens arbejde i egen bedrift ca helârsar ,3 7,4 bejdere. For den næste gruppe, ejendomme fra 5 tit 10, der rummer over en fjerdedel of landbrugsejendommesterrelsen. drejer det sig om godt 7 procent of ne i alt, udger familiens arbejde i egen bedrift 85 pro samtlige landbrugsejendomme, hvor besidderen gar cent af arbejdsforbruget i gruppen. pâ arbejde hos andre, mod 5 procent i For garde 1015 regnes mere end to trediedele af Smâbrugeres arbejde for andre er of starre bearbejdsforbruget at hidrere fra brugeren og hustru. tydning pâ 0erne end i Jylland. Antallet af brug, hvor For garde 1530, der omfatter en fjerdedel af land besidderen gar pâ arbejde hos andre, i procent af brugsejendommene, repræsenterer familiens arbejde samtlige brug var i felgende: i egen bedrift omtrent lvdelen af det samlede arbejdsforbrug. 0erne Jylland label 11. Familiens arbejde i egen bedrift Antal helârsarbejdere i alt Heraf familiens arbejde i egen bedrift Helársarbejdere Pct. 0, » » » » » » » Besidderens arbejde for andre. Ved landbrugstællingen i juli 1960 oplystes det, at pa brug var brugeren gâet pa arbejde hos andre i âret forud for tællingen. Ved opgerelsen i 1951 var dette kun tilfældet for knap brug. PA op imod en fjerdedel af brugene under 3 supplerede besidderen sin indkomst ved at gâ pâ arbejde hos andre. Antallet af brugere, der r arbejde udenfor egen bedrift, falder stzerkt med ejendoms 0, ,7 20,5 3 5» 19,0» 17,8» 510» 9,9» 7,7» 10 og derover 1,5» 2,4» 9,8 6,0 I absolutte tal drejer det sig for 0erne om ca brug og i Jylland om ca brug. Som ovenfor vist, var der en stigning siden 1951 i antallet af brug, pâ hvilke besidderen gar pa arbejde hos andre. Men det gennemsnitlige antal dage, i hvilke n i lebet af âret arbejder for andre, er mindre end tidligere. Ved opgerelsen i 1951 var antallet af dage, i hvilke besidderen arbejdede for andre, gennemsnitlig 190 mod 151 dage ved opgerelsen i label 13. Antal arbejdsdage i hvilke besidderen i arbejdede ude i gennemsnit pr. ejendom. I 0erne Jylland I Hele landet dage 0, » » og derover

14 14 For de mindste brug var det som foran nmvnt nmsten en fjerdedel af brugerne, der gik pa arbejde hos andre, og gennemsnitlig arbejdede disse brugere to trediedele af arets arbejdsdage for andre. For gruppen 35 drejede udearbejdet sig om mere end lvdelen af arets arbejdsdage. Besidderens arbejde for andre svarede i til ca helarsarbejdere. To trediedele af dens arbejdskraft kom fra brug under 5. (Se oversigten i hojre spalte). 0, » 510» 1015» 1530» 30 og derover I 1 1 0erne I Jylland I Hele landet B. Medhjælpere Ejendomme med fast medhjælp. Af samtlige landbrugsejendomme r eller 38 procent fast medhjælp. Fast medhjælp omfatter born pa 14 Ar og derover, der ikke gar i skole, slmgtninge samt faste fremmede medhjælpere med og uden egen husstand, herunder faste daglejere. Der er kun medregnet personer, der deltager i landbrugsarbejdet, mens personer, der udelukkende er beskæftiget ved andet arbejde, som for eksempel gartneri eller skovarbejde, ikke er medregnet. I nedenstaende tabel 15 er antallet af landbrugsejendomme i alt fordelt efter sterrelsen af den faste label 14. Antal landbrugsejendomme med fast medhjælp efter ejendomsstorrelse Antal landbrugsejendomme i alt 0, » » » » Heraf med fast medhjælp Antal Pct » » » » » » » » » I medhjælp, alai efter hvormange ejendomme, der be skæftiger 0 faste, 1 fast, 2 faste medhjælpere o.s.v. Der var i 1960 i alt ejendomme med 0 faste medhjælpere. Disse ejendomme uden fast medhjalp er bendlet foran. Der var ejendomme med kun 1 fast medhjælper. Dette er 25 procent af samtlige ejendomme. De ejendomme fordeler sig med pa Oerne og i Jylland, jfr. tabel A 17, side 39. Nester lvdelen af de ejendomme, der beskæftiger 1 fast med hjælper, er i storrelsesgruppen Godt ejendomme vde 2 faste medhjælpere. Det er ca. 8 procent af samtlige landbrugsbedrifter. 3faste medhjælpere fandtes pa. knap 6000 ejendomme, og mindre end 2000 brug, eller 1 procent, vde 4 faste medhjælpere. Yderligere opdeling er vist i tabel A17, side 39. label 15. Antal ejendomme fordelt efter ejendommens anta) faste medhjælpere Antal faste medhjælpere I Antal ejendomme Pct , , , , , , , , , ,1 10 og derover 327 0, ,0

15 15 Antal faste medhjaelpere. Ved landbrugstmllingen i juli 1960 fandtes der faste medhjmlpere i landbruget. Under fast medhjmlp henregnes som ovenfor nmvnt barn pá 14 ár og derover, der ikke gar i skole samt slmgtninge faste medhjmlpere eller 40 procent, er beskmftiget pá ejendomme med kun 1 fast medhjmlper. Ca. 80 procent af samtlige faste medhjælpere var beskse tiger pá brugene med 1, 2 eller 3 faste medhjmlpere. I tabel A 18, side 40, er vist fordelingen af faste medhjmlpere, deis pá ejendomme, der beskæftiger 1, 2, 3 o.s.v. faste medhjmlpere, deis pá ejendomssterrelser. Ejendomme med fast fremmed medhjaelp. Vi r foran set, at landbrugsejendomme vde fast medhjmlp. Men kun ejendomme r Ta bel 16. Antal landbrugsejendomme med fast fremmed medhjaelp efter ejendomssterrelse , » 5 10» 10 15» 15 30» 30 60» 60120» 120» Antal landbrugsejendomme i alt Heraf ejendomme med fast fremmed medhjalp Antal I Pct fast fremmed medhjælp, det vil sige en fjerdedel of landbrugsbedrifterne. Af de ca ejendomme, der i 1960 vde fast fremmed medhjmlp, vde ca ejendomme 1 fast fremmed medhjmlper. Knap ejendomme vde 2 faste fremmede medhjælpere. Kun godt 4000 ejendomme vde et fremmed folkehold pá 3 faste medarbejdere. Det vil ses af tabel 17, at lvdelen af de ejendomme, der vde én fast fremmed medhjmlper, var mellem 15 og 30. Af de ca ejendomme i alt, der er under 10, vde 3200 én fast fremmed medhjmlper. Af de store garde pá klarede 7 procent sig med én fast fremmed medhjmlper. 314 garde vde et fremmed folkehold pá 10 eller fiere end 10 faste fremmede medhjmlpere. Med hensyn til 0erne og,jylland samt procentfordelinger sial man henvise til tabellerne A21 og A23, side 43 og 45. Antal faste fremmede medhjælpere. Ved landbrugstmllingen i 1960 fandtes der i hele landet ca faste fremmede medhjmlpere. En trediedel, nemlig 34 procent, af de faste fremmede medhjmlpere fandtes pá ejendomme med kun én fast fremmed medhjmlper. 26 procent af fremmed folkehold fandtes pá ejendomme, der vde 2 faste fremmede medhjælpere. Fordelingen pá brugssterreiser er vist i tabel A22, side 44, og procentvis i tabel A24, side 46. Midlertidig medhjælp. Den midlertidige medhjmlp svarede i til ca. 6 procent af landbrugets sam lede arbejdskraft og i til 4,5 procent. label 17. Antal ejendomme fordelt efter ejendommens antal faste frem mede medhjælpere Landbrugsareal Antal faste fremmede medhjalpere: og derover I 0, Antal ejendomme I og dero

16 1959 Jylland Jylland Jylland 16 label 18. Lese daglejere o.l. midlertidig medhjælp omregnet til helársarbejdere. Antal I procent af omregnet til samtlige helárs helársarbejdere arbejdere ( , ,9 1,7 3 5» ,4 2,1 5 10» ,1 2, » ,9 3, » ,1 5, » ,3 6, » ,6 8,6 120» ,9 10, ,9 4,5 Den nedgang, der r været i anvendelsen af lose daglejere og lignende midlertidig medhjælp falder pa alle brugsstorrelser. Det er dog de mellemstore ejendomme, der mest r indskrænket anvendelsen af las medhjælp. Pá de mindre garde udgor los medhjælp ca. 3 procent af den samlede arbejdskraft, pá de sturste garde 11 procent. Som foran nmvnt findes der ejendomme, der foruden brugeren og dennes ægtefælle kun r los medhjælp. Fordeling pá brugsstorrelser er vist i tabel A16, side 38. Forholdet mellem midlertidig og fast medhjælp er vist i tabel A4, side 26. Mandlige og kvindelige medhjælpere. Den procentvise fordeling af mandlige og kvindelige medhjælpere fremgár af tabel 19. Pá ejendomme under 10 er én trediedel af medhjæ1perne kvinder og to trediedele mænd. PA gárdene undtagen de allersterste er en fjerdedel af inedhjælperne kvinder og tre fjerdedele mænd. Medhjaelpere i alt omregnet til helársarbejdere. Den samlede medhjælperstab, herunder ogsá born og slægtninge og los medhjælp, omregnet til antal helársarbejdere, pr. ejendom og pr. arealenhed, fordeler sig pa brugsstorrelser som vist i tabel 20. De tilsvarende tal for de enkelte landsdele ses af tabel A29, side 51. label 19. Mandlige og kvindelige medhjaelpere i procent of samtlige medhjælpere. 1959/60. (Beregnet pá helársarbejdere). Mænd Oerne Jylland I Hele landet Oerne ( Kvinder ( Hele landet , » » » » » » » Tabel 20. Antal medh ælpere i alt (helársarbejdere). 1959/60. Pr. ejendom Pr. 100 Oerne I I Hele landet 0erne 1 I Hele landet 0,55 3 0,1 0,1 0,1 3,3 2,9 3,1 3 5» 0,1 0,1 0,1 2,8 2,1 2,5 5 10» 0,2 0,2 0,2 3,0 2,2 2, » 0,5 0,3 0,4 4,6 2,8 3, » 1,2 0,8 0,9 5,7 4,0 4, » 2,3 1,9 2,0 6,2 4,7 5, » 4,4 3,8 4,0 5,4 5,0 5,1 120» 11,6 8,1 10,0 5,0 4,3 4,7 0,7 0,7 0,7 5,0 3,9 4,2

17 I 17 C. Samlet arbejdskraft (Familie plus medhjæ1pere) Helársarbejdere i alt. Den samlede arbejdskraft i landbruget er som for nævnt beregnet til helarsarbejdere. Brugene under 5 r ca. 11 procent af landbrugets samlede arbejdskraft. Brugene fra 5 til 10 r 21 procent af arbejdskraften, gardene fra 10 til 60 r 61 procent og garde over 60 7 procent af landbrugets samlede arbejdskraft. Helársarbejdere pr. ejendom og pr. 100 landbrugsareal. Udviklingen i landbrugets samlede arbejdskraft siden 1933 pa de mindre brug indtil 10, pa gardene og pa de starre garde r været felgende: (Se oversigten i hojre spalte). Pr. ejendom viser arbejdskraften for de sma brug kun en mindre tilbagegang, da familiens arbejde er indbefattet. For de mindre og starre garde er arbejdskraften mindsket med procent siden De mindste brug r knap 20 helarsarbejdere pr. 100 mod godt 5 for de sterste garde. Det ma erindres, at den gennemsnitlige ejendomssterrelse indenfor de tre sterrelsesgrupper ikke er u endret op gennem arene. For er for nogle fiere brugssterrelser samt for Oerne og Jylland i tabel 22 vist det gennem I 0, og derover Antal helarsarbejdere pr. ejendom ,3 3,2 10,2 2, ,4 2,8 9,1 2, ,3 2,6 7,9 2, ,2 2,3 7,2 1, ,2 2,1 7,1 1, ,1 1,8 5,6 1,5 Antal helarsarbejdere pr. 100 landbrugsareal ,9 13,9 9,8 15, ,1 12,9 8,6 14, ,9 12,1 7,6 13, ,2 10,8 7,0 12, ,5 10,1 6,8 11, ,6 8,3 5,2 9,7 snitlige antal helarsarbejdere pr. ejendom og pr. 100 landbrugsareal. Pr. ejendom varierede antallet af helarsarbejdere i gennemsnit pr. gruppe fra 0,7 helarsarbejdere pa de mindste landbrug til ca. 10 pa ejendomme med over 120. Omvendt faldt tallene pr. 100 fra ca. 38 helarsarbejdere pr. 100 pa de mindste ejendomme til ca. 5 helarsarbejdere pr. 100 pa de store garde. label 21. Antal helársarbejdere pá brugsstorrelser 1959/60. Landbrugsareal Familiens arbejde i egen bedrift Bern og slægtninge Fast fremmed medhjmlp uden egen husstand med egen husstand Midlertidig medhjælp 0, » » » » » » » , » » » » » » » pet.

18 18 label 22. Antal helársarbejdere i gennemsnit pr. ejendom og pr. 100 landbrugsareal. 1959/60. Antal helársarbejdere pr. ejendom Antal helársarbejdere pr erne Jylland I Hele landet 0erne Jylland 1 Hele landet 0,55 3 0,7 0,7 0,7 38,1 37,0 37,6 3 5» 1,2 1,1 1,2 29,8 29,0 29,4 5 10» 1,2 1,1 1,2 17,2 15,6 16, » 1,5 1,2 1,3 12,2 10,4 10, » 2,1 1,7 1,8 9,6 8,0 8, » 3,0 2,5 2,7 7,9 6,4 6, » 4,8 4,2 4,3 5,9 5,5 5,6 120» 11,7 8,2 10,1 5,1 4,3 4,8 1,6 1,5 1,5 11,3 9,0 9,7 D. Traktorer Af Danmarks landbrugsejendomme, vde traktor i Fordelingen pa brugsstorrelser af disse ejendomme, save' som af de ejendomme, der ikke vde traktor, ses of tabel 23. Ejendomme over 30 ma siges at være hundred procent dækket med traktorer. Af ejendomme fra 15 til 30 vde ca. 92 procent traktor. Af garde i storrelsesgruppen 1015 vde lvdelen traktor. Men for brugene under 10 mangler der meget i traktor mekaniseringen, for sá vidt angar brug af egne traktorer. Af de mindste brug pa 1 2 r kun 5 procent traktor. Nar brug med mindre end én r traktor pa 8 procent af ejendommene, skyldes det formentlig, at der er medtaget ejendomme med noget gartneri eller det er brug, der gor traktorarbejde for andre. Der er store forskelle mellem landsdelene, jfr. tabel A33, side 54. label 23. Antal ejendomme med og uden traktor Landbrugsareal Antal ejendomme Procentfordeling Uden traktor Med traktor I Uden traktor Med traktor 0, ,0 8,0 100,0 1» ,4 4,6 100,0 2» ,2 4,8 100,0 3» ,8 8,2 100,0 4» ,6 10,4 100,0 5» ,2 15,8 100,0 6» ,4 18,6 100,0 7» ,5 25,5 100,0 8» ,6 30,4 100,0 9» ,5 39,5 100, » ,8 49,2 100, » ,4 91,6 100, » ,6 99,4 100, » ,6 99,4 100,0 120» ,0 100, ,0 51,0 100,0

19 19 Traktorer og fast medhjaelp. I nedenstáende tabel 24 er vist, deis hvormange procent af ejendommene uden traktor, der r fast medhjælp, deis hvormange procent af ejendommene med traktor, der r fast medhjælp. Man kunne máske ve ventet, at ejendomme, der r en traktor, hyppigere klarede sig uden fast medhjælp, end ejendomme, der ikke r traktor. Tallene synes at vise det modsatte. Af de ejendomme, der var uden traktor, vde 13 procent fast medhjælp. Af de brug med traktor, vde ca. 62 procent fast medhjælp. Disse gennemsnitstal siger dog meget lidt, men en betragtning af de stærkt opdelte Sena brugssterrelser pá. 0erne og i Jylland (hvor virkningen af en skæv fordeling er elimineret) synes at bekræfte, at ejendomme med traktor hyppigere r fast medhjælp, end ejendomme uden traktor. Der er herved intet sagt om, i hvilken udstrmkning ejendomme uden traktor fár arbejdet gjort med traktor, for eksempel af maskinstationer. Utvivlsomt udferer en stor del af de smábrug, der r traktor og r fast medhjælp, traktorarbejde for brugene, som er uden traktor. I evrigt vil ejendomme med traktor sikkert ve lettere ved at skaffe fast medhjælp, end ejendomme der ikke r traktor. Tabel 24. Antal ejendomme uden traktor og med traktor og den procentvise andel af disse ejendomme, der r fast medhjaelp Landbrugsareal Antal ejendomme uden traktor Herat ejendomme med fast medhjælp Antal ejendomme med traktor Herat ejendomme med fast medhjælp 0, , ,8 1» , ,3 2» , ,5 3» ,7 4» , ,2 5» , ,4 6» , ,7 7» , ,9 8» , ,9 9» , , » , , » , , » , , » ,2 120» , , ,4

20

21 Afsnit III Tabeller

22

23 23 Tabes A 1. Antal helársarbejdere i alt. Fami lien arbejde i egen bedrift Mænd Al anden arbejdskraft Kvinder helársarbejdere ') FZ T2r ' Indeks = ') Driftsregnskaberne for 1948/49 viste en betydelig stigning i arbejdsforbrug pr. ejendom.

24 24 Tabel A 2. Familie, born og slægtninge omregnet til helûrsarbejdere. Besidderens arbejde for andre Familiens arbejde i egen bedrift Slegtninge og born ph 14 ár og derover Mend Kvinder ( familie, slagtninge og born , Indeks

25 25 Ta bel A 3. Fast fremmed medhjælp omregnet til helársarbejdere. Uden egen husstand Med egen husstand Mænd Kvinder I Mænd I Kvinder I fast fremmed medhja:lp Indeks

26 26 Tabel A 4. Midlertidig og fast medhjælp omregnet til helársarbejdere. Midlertidig medhjælp Mænd Kvinder Fast medhjælp i alt' Medhjælp' i alt Midlertidig medhjælp i of medhjælp i alt , , , , , , , , , ,.,., , , , , , , , , , , , , ,3 Indeks = i Herunder born og slægtninge.

27 27 label A 5. Julitællinger Aldersfordeling for mandlige medhjælpere. Antal personer. Mandlige born og slægtninge I Mandlig fast fremmed medhjælp uden egen husstand 14Arige 1516 Ar 1720 Ar 21 Ar og dero.i 16 Ar og deru Ar 21 Ar og dero.i ' 15 Ar og derover.

28 28 Tabel A 6. Julitallinger Aldersfordeling for kvindelige medhjæipere. Anta personer. Kvindelige born og slagtninge 14 3rige 1517 Ar 18 Sr og dero. I Kvindelig fast, fremmed medhjalp uden egen husstand 17 Sr og deru. 18 Ar og dero. I pet ' 15 Sr og derover.