Landbrugsstatistik 1968

Transkript

1 STATSTSKE MEDDELELSER 99:8 Landbrugsstatistik 98 herunder gartneri og skovbrug Statistics on agriculture, gardening and forestry, 98 DANMARKS STATSTK Kobenvn 99 RANMARKS STATSM su9tmz j y

2 Tidligere publikationer om landbrugsstatistik m. v. STATSTSKE MEDDELELSER 9:, 0, 9:,, 9:, 0, 9:, 8, 98:, 08, 9:,, 99:,, 9:,, 90:,, 9:, 0, 9:,, 9:, 0, 9:, 8, 98:,, 9:,, 99: 90: 9:,, 90: 9: 9:,, 9: 9: 9:, 0, 9: 9: 9:,, 9: 9: 98:,, 9: 9: 99:,, 9: 9: 90:, 8, 9: 9: 9:,, 9: 98: Vedrerende yderligere publikationer om landbrugsstatistik, herunder gartneri, skovbrug m.v., siden 9 samt vedrerende publikationer for dette tidspunkt henvises til Danmarks Statistiks fuldstændige publikationsliste i Statistisk Arbog 99. r

3 Forord nærværende hmfte meddeles resultaterne af de statistiske undersogelser, som Danmarks Statistik for Aret 98 r foretaget vedrorende landbrug samt gartneri og skovbrug. Hæftet er udarbejdet i kontoret for landbrugsstatistik. Danmarks Statistik 8. maj 99. N. V. Skak Nielsen. Henning Norman Pris:,0 kr. excl. moms BANCO LNOS BOGTRYKKER AS Udkommet i august 99

4 ndhold A. Landbruget. Antal landbrugsejendomme. Antal nedlagte landbrugsejendomme. Forpagtning. Samdrift. Landmwndenes alder 0. Landmændenes deltidsarbejde. Landbrugsarealet 8. Hestudbyttet 9. Husdyrholdet 8 Den samlede husdyrbestand 8 Husdyrbestanden pa»jordlose ejendomme«og gartneriejendomme 9 Hornkvæg og keer 9 Svin Storre besætninger af fjerkræ Hornkvæg og svin ved tællingerne marts 98april 99 Husdyrbestanden omregnet til storkreatur 0. Driftsformer. Vegetabilske landbrugsprodukter.. 8 Vegetabilske landbrugsprodukter i alt 9 Korn og kornprodukter Fro tit udsæd 9 ndustrifro og planter Sukkerroer og sukker 8 Kartofler og kartoffelmel. Animalske landbrugsprodukter Animalske produkter i alt Mælk og mejeriprodukter i alt.. Sedmælk og fled+ Skummetmælk, kærnemælk og valle 8 Smor 8 Ost 89 Eg 9 Ked og flæsk i alt 9 Okse og kalvekod 0 Svin og flæsk 0 Fjerkræked 9 Heste, fare og lammeked. Den samlede landbrugsproduktion 8 Mængde og prisindeks 8 Produktionsværdi og bruttofaktorindkomst 0. Arbejdskraft 8. Maskiner og maskinstationer. Arbejdslennen i landbruget. Contents A. Agriculture Number of farms Number of holdings abolised Tenancy»Amalgated«holdings Age of owner or user Farmers' part time occupation Agricultural area Crop yield Livestock Livestock Livestock on non agricultural holdings and gardenings Cattle and cows Pigs Hens and chickens poultry Cattle and pigs Total livestock converted into livestock units Operational methods Vegetable agricultural products Vegetable agricultural products, total Grain and grain products Seeds for sowing Seeds and plants for industrial use Sugar beets and sugar Potatoes and potato flour Animal products Animal products, total Milk and dairy products, total Whole milk and cream Skim milk, buttermilk and whey Butter Cheese Eggs Meat and pork, total Beef and veal Pigmant Poultry meat Horse meat, mutton and lamb The agricultural production, total Quantum and price index Value of production and factor income Labour Machinery and machinepools Wages in agriculture

5 . Foderstoffer Feeding stuffs 8. Gedningsstoffer Manure and fertilizers 9. Grundforbedrings og landvindingsarbejder 8 Soil improvement and reclamation of land 0. nvesteringer i landbruget 8 nvestments in agriculture. Landbrugets formue og gold 9 Farmers' assets and liabilities. Regnskabsresultater 9 Economic results B. Gartneriprodukter Ejendomme og areal Landbrugsareal, husdyrhold, arbejdskraft m.v. p, gartneriejendomme.. Produktion og forbrug, priser og værdier Gartneriprodukter i alt Gronsager Frugt og bær Blomster, planter, log m.v C. Landbrug og gartneri i alt D. Hugsten i skove og plantager E. Pelsdyravl F. Fa:roerne og Gronland Bilag Skema vedrorende landbrugstællingen den 8.juni 98 Skema vedrorende gartneritællingen den 8. juni 98 Skema vedrorende maskinstationtællingen den 8. juni 98 Skemaer vedrorende arbejdslonnen i landbruget B. Horticultural products 0 Holdings and areas Agricultural area livestock, manpower etc. in market gardens Production and consumption, prices and values Horticultural products, total 8 Vegetables Fruit and berries 9 Flowers, plants, bulbs etc. C. Agriculture and horticulture, total D. Forestry E. Fur farming F. The Faroe slands and Greenland Supplement Questionnaire concerning agricultural counting 8 June 98 Questionnaire concerning gardening counting 8 June 98 Questionnaire concerning machinepools counting 8 June 98 Questionnaire concerning wages in agriculture SGNATURFORKLARNG Gentagelse Nul Mindre end /8 af den anvendte enhed Anvendes i rubrikker, hvor der ifelge sagens natur ikke kan forekomme tal Oplysninger foreligger ikke Anferes ved forelebige eller ansláede tal 0 EXPLANATON OF SYMBOLS Repetition Magnitude nil Magnitude less tn lf the unit employed Category not applicable Data not available Provisional or estimated figures Tons are metric tons

6 A. Landbruget. Antal landbrugsejendomme Tabel. Antal landbrugsejendomme 98 Number of holdings Forskydning 9098 antal ejendomme A. Oerne i alt Sjalland Kobenvn amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbmk» Sore» Prmste» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt = 00 Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Alborg» Hjsrring» Thisted» Viborg» Ringkebing» Ribe» fladerslev» Abenrá» Sonderborg» = Tender» A B. Hele landet Anm. 98 fandtes i alt 98 jordlese ejendomme med husdyr (ejendomme under 0, landbrugsareal). TRANSLATON. FRONT COLUMN. A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark. nmrvmrende oversigt er vist antallet af landbrugsejendomme 98, sáledes som antallet af brug er oplyst ved landbrugstmllingen den 8. juni 98. Det drejer sig om ejendomme med et landbrugsmmssigt benyttet areal pá 0, og derover. Oversigten omfatter ikke ejendomme, der hovedsageligt driver erhvervsmmssigt gartneri, frugtavl eller planteskolevirksomhed. Opgorelsen omfatter antallet af land brugsvirksomheder. Drives feks. ejendomme sammen, sá eksisterer den ene af dem ikke i Danmarks

7 Tabel. Antal landbrugsejendomme Fordeling efter ejendomsstorrelser Number of holdings 9 98 by size Ejendommeneslandbrugsareal antal ejendomme 0, » » » » » og derover alt pct. 0,,, 0,9 9,0,,,9 0»,8,,8,,,, 0»,,,8, 8, 8, 8, 0»,,,0, 9,0 9, 0, 0 0» 0, 0, 0, 0,0,,,0 00»,8,,,,,, 0 og derover 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, alt 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 9 =00 0, » » » » » og derover alt Statistiks opgorelser, da den ikke lmngere er en selystmndig landbrugsvirksomhed. Landbrugsejendomme, hvis samlede dyrkede jordtilliggende er bortforpagtet eller bortlejet, er ikke medtaget ved opgorelsen. (Selvstendigt husdyrhold pd jordlese ejendomme er dog optait og medtaget under husdyrholdet). De bortforpagtede eller bortlejede jorder er medtaget under den eller de ejendomme, der r forpagtet eller lejet jorderne. En ejendom, der sdledes r bortforpagtet eller bortlejet al sin jord, behever derimod ikke at vere slettet i matrikeldirektoratets noteringsfortegnelse over landbrugsejendomme. Vedrorende sterrelsesgrupperingen skai eksempelvis bemmrkes, at gruppen» «omfatter ejendomme fra,00 til,99, og gruppen»0 «omfatter ejendommsstorreiserne 0,00,99. Antallet af landbrugsejendomme gik tilbage med 00 fra 9 til 98, nemlig fra 900 til 00 ejendomme. Siden 90 er antal landbrug mindsket med 00 eller pct. Pa 0erne er antallet gaol tilbage med knap 900 landbrug eller 8 pct., medens tilbage gangen i Jylland r vmret pa 000 landbrug eller 9 pct. Kobenvn amtsradskreds er omtrent to trediedele af landbrugene forsvundet siden 90. Mindst tilbagegang r der vmret i Vestjylland. Den samlede nedgang pa i alt 8 landbrugsejendomme siden 90 fremkommer som resultat af en stigning i antallet af landbrug pa over 0 pa gods 000 garde, medens antallet af brug under 0 er mindsket med 00 ejendomme. Medens den af Danmarks Statistik foretagne opgorelse viser en netto nedgang i antal landbrugsejendomme fra juli 90 til juni 98 pa ca. 00, sa udgor det antal landbrugsejendomme, der i samme periode som felge af nedlmgning er udgaet af den af matrikeldirektoratet forte noteringsfortegnelse, kun en del af dette antal, jfr. afsnit, side. Arsagerne tit dome forskel er formentlig foist og fremmest, at landbrugsejendomme, hvoraf al jorden er bortforpagtet

8 8 Tabel. Antal andbrugsejendomme 98 fordelt efter ejendomssterrelser og amtsrádskredse Number of holdings, by size of holdings and by counties Stmrrelsesgruppeme efter 0, alt 0, antal ejendomme Oerne i alt Kebenvns amtsradskreds 8 8 Roskilde» Frederiksborg» 9 Holbak» Sore» ste» Bornholm» 0 8 Maribo» Svendborg» Odense» Assen» 9 Jylland i alt Vejle amtsradskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Alborg» Hjerring» Thisted Viborg Ringkebing Ribe» Haderslev Abenra er Sonderborg Tender 9 Hele landet `Hele landet Hele landet eher bortlejet, eller drives sammen med en anden landbrugsejendom, ophorer med at vare en landbrugsejendom i landbrugsstatistikken, medens den fortsat vil vare noteret i matriklen. Fundamental beror forskellen pa de to opgorelser pa, at landbrugsstatistikken medtager ejendomme, der arbejder som landbrugsbedrifter, medens matrikeldirektoratets notering ma anvende mere formelle kriterier, hvorfor der ikke kan eller skal vare overensstemmelse mellem de to opgorelser. 98 er den gennemsnitlige ejendomsstorrelse 9, landbrugsareal mod gennemsnitlig,8 landbrugsareal i 90. Denne tilvækst i den gennemsnitlige ejendomsstorrelse ma ses som et resultat at den relative starke tilbagegang i antallet af land brugsejendomme i de mindre ejendomssterrelser.

9 9 landbrugsarealet alt antal ejendomme 8 9 ló og derover antat ejendomme

10 0 Tabel. Bevmgelsen i antal landbrugsejendomme (bedriftsenheder) fra. juli 90 til 8. juni Cnge in numbers of holdings from July 90, to June 98, by size of holdings and by counties 0, alt 0, Sterrelsesgrupperne citer anal ejendomme Oerne i alt _ Kobenvn arntsradskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» = = Sore» Præste» 9 = Bornholm» = Maribo» Svendborg» Odense» Assen» = Jylland i alt Vejle amtsradskreds = Skanderborg» Arhus» Randers» Alborg» Hjerring» Thisted» Viborg» Ringkebing» = 9 = Ribe» + = Haderslev» Abenra» Sonderborg» + = Tender» Hele landet = alt antal ejendomme alt antal ejendomme pct. 98 i procent of 90, 9, 0,, 8,8, 8,0,8

11 98 fordelt efter ejendomsstmrrelser og amtsr$dskredse landbrug,arealet 8 9 alt 0 ( og derover alt anta) ejendomme alt i pct. of 90 anta) ejendomme pct , ,9 = , , , = = , , , = , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,,0, 8,9 9, 09, pct.,,9,9

12 . Antal nedlagte landbrugsejendomme Opgerelserne over antal nedlagte ejendomme viser det antal landbrugsejendomme, der er udgáet af matrikeldirektoratets fortegnelse over landbrugsejendomme. Nedlægningerne er registreret samtidig med, at den ansogning, der r medfert nedlægningen, er blevet godkendt af matrikeldirektoratet. Landbrugsejendomme, der for kortere eller længere tid ikke fungerer som selvstændige driftsen heder, fordi de drives sammen med en anden landbrugsejendom, er ikke medtaget i opgorelsen. Se i evrigt teksten til afsnit,»antal landbrugsejendomme«. Tabel viser antal nedlagte landbrugsejendomme i Arene 998 og tabel antal landbrugsejendomme tilladt nedlagt i 98 fordelt efter formálet med nedlæggelsen. Tabel. Antal nedlagte landbrugsejendomme 9 98 Number of holdings abolished 9 98 Antal landbrugsejendomme, tilladt Antal landbrugsejendomme, for nedlagt ved sammenlægning hvilke landbrugsphgten alt med anden landbrugsejendom er ophævet eller bortfaldet (lovændring) (lovændring) 0 9 (lovændring) (lovændring) / 9 / / 9 / TRANSLATON. HEADNG, Column : number of holdings allowed to abolish by uniting with another holding;. number of holdings, on which the duty to agricultur is annul; : total.

13 Tabel. Antal mm tilladt nedlagt i 98 Number of holdings allowed to abolish 98 Antal nedlagninge, Amtsridskreds Offentlig brug ( Byggegrunde m.v. Samlet bebyggelse, industriel virksomhed m.v. Beplantlung imod fredsskovspligt odnyttelse af sarhge forekotnster Uegnet ul landbrugsdrift Smrlige forhold Ejendomme under, ja., 8 Sammenlagre. m. anden ejendom efter 9 alt m Kobenvn Roskilde Frederiksborg slolbuk Sore) rrazstm Maribo Bornholm Svendborg Odense Assens Vejle Skanderborg Arhus Randers Alborg Hjorring Thisted Viborg Ringkobing Ribe Haderslev Abooru Sonderborg Tender Hale landet aenh uuw"«iov"" af 9. TRANSLATON. HEADNG, Column ' : site; : built op area; : planking of protected wood; : utilization of particularly incidence; : unfit for agricultur; : specialy ciscumstance; 8: holding under hectare; 9. allowed to join together with other holding referring to statute; 0: total.

14 . Forpagtningsforhold. Gárdforpagtning. Af de i alt 08 landbrugsbedrifter i Danmark ved sommertællingen 98 var bedrifter eller, procent forpagtede i den form, at hele jordtilliggendet samt bygninger var for pagtet, hvilket her er kaldt»gárdforpagtning«i mod ning til delforpagtninger. De var aktivt arbejdende bedriftsenheder. En fordeling pa landsdele viser, at pa Sjælland var antallet af gárdforpagtninger pr. 8. juni 98 i alt 080 eller, procent af landbrugsbedrifterne. Pá Bornholm var der gárdforpagtninger, pa Lolland Falster og pa Fyn eller, procent af land brugsbedrifterne pa Fyn. Pá Oerne var der saledes i alt gárdforpagtninger eller, procent af landbrugsbedrifterne. Jylland var antallet af girdforpagtninger 8 eller, procent af landbrugsbedrifterne. Forpagtning af landbrugsejendomme i form af hele bedrifter er af aftagende betydning, jfr. tabel. De 0 gardforpagtninger, der fandtes i hele landet i 9, udgjorde, procent af landbrugsbedrifterne, medens de forpagtninger i 98 udgjorde, procent. Pá Oerne var hyppigheden af gardforpagtning i 9,9 procent, men i 98 kun, procent, og i Jylland faldt procenten fra, i 9 til, i 98. Med hensyn til brugsstorrelser gælder det, at der r været tilbagegang i absolutte tal for samtlige brugsstorrelser med undtagelse af garde fra 0 til 0 pa Oerne og for garde pa 0 og derover i Jylland, men udregnet procentvis er der tilbagegang ogsa for disse brugsstorrelser, som det fremgár of tabel. De nævnte forpagtede landbrugsbedrifter vde et arealtilliggende pa 00 9 landbrugsareal. Dette er, procent af landets samlede land brugsareal pa i alt mod,8 procent i 9. Under gárdforpagtninger r der været et fald pa ca. 000 fra 9 til 98. Pa Oerne r tilbagegangen udgjort ca og i Jylland ca Sammenholdes antallet af»gardforpagtninger«med det tilhorende areal for henholdsvis 9 og 98 fas, at den gennemsnitlige ejendomssterrelse for»gardforpagtninger«er steget fra,8 landbrugsareal i 9 til 9, landbrugsareal i 98. Nævnte gennemsnitlige ejendomsstorrelse for de»gardforpagtninger«i 98 er omkring 0 eller ca. 0 procent stereo end den gennemsnitlige ejendomsstorrelse vedrorende samtlige landbrugsejendomme i 98.. Delforpagtning. Under delforpagtninger medregnes alle forpagtninger af landbrugsdrevet jord undtagen gardforpagtninger. Delforpagtninger kan omfatte folgende: a. Delforpagtninger kan omfatte én eller fiere parceller af én eller fiere andre landbrugsejendommes jorder. Tilforpagtning af en parcel til en i forvejen forpagtet ejendom regnes ikke som delforpagtning, men er indgaet i en gárdforpagtning. b. En delforpagtning kan omfatte en anden land brugsejendoms samlede areal (uden bygninger). Safremt forpagteren af dette samlede areal i forvejen er for pagter, bliver der ikke tale om en delforpagtning, idet det forpagtede areal i sá fald indgar i en gardforpagtning. c. Landbrugsejendom med jord og bygninger. Det kan eksempelvis dreje sig om en landmand, der for pagter en mindre ejendom inklusive bygningerne, som eventuelt lejes ud til beboelse. Sáfremt denne landmand driver jorden sammen med sin egen gird, er forpagtningen af den anden (hele) ejendom en delforpagtning, da der efter forpagtningen kun er én bedrift. Driver n ikke den forpagtede ejendom sammen med sin egen gird, bliver der tale om to landbrugsbedrifter, hvoraf den ene i sa fald bliver en gardforpagtning. (Safremt jord og bygninger af en ejendom forpagtes af en landmand, der i forvejen er forpagter af den ejendom, n driver, bliver der ikke tale om delforpagtning, men derimod om én gardforpagtning, sáfremt det drejer sig om samdrift af de to ejendomme, cliffs bliver det to gárdforpagtninger). Uanset den forpagtede ejendoms storrelse kan der blive tale om en delforpagtning, nemlig nar en selvejer ejendom og en forpagtet ejendom drives som én bedrift, og derfor i Danmarks Statistiks opgerelser kun medtages som én landbrugsejendom, uanset at den ene eventuelt ikke er slettet i noteringen. (Hvorvidt en sacian ejendom eventuelt bliver opfert som en sákaldt»samdriftsejendom«r i sig selv intet med forpagtningsforhold at gore). d. Begrebet delforpagtning, saledes som det her er anvendt ved de statistiske opgerelser, omfatter tillige lejemdl of jord. Omfanget af delforpagtning i 98 fremgár af tabel. Medens antallet af gardforpagtninger som nævnt var godt 000 i 98, sá var antallet af delforpagtninger (herunder lejemál) knap 00, nemlig 00 pa Oerne og godt 00 i Jylland. Antallet af delforpagtninger er steget fra i

15 9 til 090 i 98, en stigning pi 8 procent. Bide 0erne og Jylland viser stigning, men som det ses of tabel, var der bide pi 0erne og i Jylland tilbagegang for tilforpagtninger til ejendomsstorrelserne under 0, medens der var stigning for samtlige ovrige bedriftssterrelser. Arealerne under delforpagtning steg med ca. en trediedel fra ca i 9 tit ca. 000 i 98 svarende til, procent of det samlede land brugsareal. Det delforpagtede areal er siledes steget stærkere end antallet of delforpagtninger, hvilket medforer en stigning fra, i 9 til, i 98 i de delforpagtede arealers gennemsnitlige storrelser. ejendomsgruppen 0 og derover, er delforpagtet areal fordoblet pi de to ár fra 9 til 98, medens antallet af delforpagtninger blandt disse store ejendomme er steget med knap 0 procent.. Forpagtet areal i alt. De foreliggende oplysninger synes at vise, at det samlede forpagtede areal ikke r andret sig vnsentligt siden 90. nævnte ár blev det forpagtede areal opgjort til 000 eller procent af landbrugsarealet. 9 var det samlede forpagtede areal knap 0000 eller ligeledes procent af landbrugsarealet, medens det steg til 000 eller,8 procent of landbrugsarealet i 98. Tabel. Girdforpagtninger 98 Number of tenant farms 98 Ejendommens samlede landbrugsareal Antal girdforpagtninger 9 98 Gárdforpagminger i procent af samtlige landbrugsbedrifter S Gárdforpagtet areal antal ejendomme pct. Berne 0, 8,,8 98 0» 0 98,, » 9,, 0 0»,, » 0,, 0 00» 8 9 9, 9, og derover 0 8 0,, alt,9, 09 Jylland 0,,, 8 0» 98,, 9 8 0» 9,, 00 0» 9 8,, » 8,, » 0 08,, og derover 9, 8, alt 98 8,, Hele landet 0, 8,0, 8 9 0» 0,8, 0 9 0» 8 8,9,9 09 0» 9,, » 8 8,, 00 00» 8 0,, og derover,, alt 0,, KtLDa: Materiale i Danmark! Statistik. TRANSLATON. HEADNG, COLUMNS : number of tenant farms; : tenant farms per cent of all farms, the tenant farm area. FRONT COLUMN, Size offasms. 98

16 .,8 Tabel. Delforpagtninger 98 0erne Tenancy of areas 98 Ejendommens samlede landbrugsareal Anta! delforpagtnmger Delforpagtet areal Gennemsmthgt areal pr. delforpagtning anta! ejendomme 0, 09,, 0» ,, 0» 9 9,,9 0» 9 8 8,, 0 0» ,9, 00» ,,9 0 og derover 9 0,,9 alt , 8,8 Jylland 0, 0,0, 0» ,, 0» ,, 0» ,, 0 0» , 9,8 00» ,0, 0 og derover 9 0 0, 0,9 alt 9 0 8,, Hele landet 0, ,0,9 0» ,, 0» ', 0» ,,8 0 0» , 0,8 00» 9 0,, 0 og derover ,, alt ,, KLDE: Materiale i Danmarks Statistik. ANS. Tabellen omfatter det antal landbrugsejendomme, der ved tællingen den 8.,puni 98 oplyste, at der til ejendommen var tilforpagtet et stykke jord. Fordehngen af ejendommene efter brugssterrelse er foretaget efter det samlede landbrugsareal, altsá inklusive det forpagtede eller lejede areal. (Opgerelsen vedrerer dike ejendomme, der r bortforpagtet jord). De i tabellen anferte armlet. omfatter kun de tilforpagtede eller lejede andele af ejendommenes (order. TRANSLATON. HEADNG, Columns : number of the tenancy of areas from other farms. (part tenancy); : the part tenancy area; : average area per part tenancy. FRONT COLUMN, size of farms.

17 . Samdrift forbindelse med landbrugstællingen i 98 r Danmarks Statistik foretaget en undersegelse af, i hvilket omfang der forekommer samdrift af landbrugsejendomme. Resultatet af den foretagne undersegelse er meddelt i tabel. Oplysningeme om samdrift er indhentet hos de enkclte ejere eller brugere of landbrugsejendomme, idet brugerne pi tmllingsskemaet r skullet anfore, hvorvidt de under ét afgivne oplysninger om areal, husdyrhold m.v. r omfattet enten ejendomme eller fiere ejendomme. En samdriftsejendom i landbruget bestir af to eller Tabel. Samdrift af landbrugsejendomme 98 Number of»amalgamated«holdings 98 0erne Ejendommens samlede db Antal tilftelde af Antal tilfalde Antal tilfzelde alt antal Antal land Antal land af samdrift i af samdrift i brugsejen_ brugsejen 98 i pct. af 9 i pct. of Samdrift Samdrift tilfalde af domme uden domme antal land antal landaf af Sere samdrift samdrift i alt brugsejen brugsejenejendomme ejendomme domme 98 domme 9 anta) an brugsbedrif 0, ,, 0» 9 0 0,,9 0» , 0, 0» ,,0 0 0» 9 0 9,,0 000» ,, 00 og derover ,8,9 alt ,8 0,0 Jylland 0, , 0, 0» ,,9 0» ,, 0» 9 898,, 0 0» ,9 0, 000» , 8, 00 og derover ,0, alt ,,0 Hele landet 0, ,9, 0» 8 908,, 0» ,, 0» 90,, 0 0» ,,9 000» 0 8,8,9 00 og derover ,8 9,9 alt ,, Kilde: Materiale i Danmarks Statistik. By»amalgamation«is understood here tt the farms use the factors of production (machinery and man power etc.) jointly, and tt the farms are also under one responsible management. Landbrugsstatistik pct.

18 8 fiere landbrugsejendomme, der drives sammen. Drives f eks. to ejendomme sammen, sa eksisterer den ene af dem ikke i Danmarks Statistiks opgereiser, da den ikke hengere drives som en selvstændig land brugsvirksomhed. Af de 08 landbrugsejendomme, der fandtes i juni 98, var i alt 8 samdriftsejendomme, det vil sige, procent. Samdrift af landbrugsejendomme forekommer dobbelt sá hyppigt pá 0erne som i Jylland, knap 9 pro cent af samtlige landbrugsejendomme pà berne er samdriftsejendomme mod godt procent i Jylland. Det er mest de belt store ejendomme, der benytter samdriftsformen. For ejendommene under 0 er det kun et par procent, der er samdriftsejendomme, mod godt 0 procent for ejendomme pá 00 og derover. Af de i alt 8 samdriftsejendomme, der fandtes, var 00 samdriftsejendomme foemkommet ved samdrift af ejendomme, medens resten bestod af eller fiere samdrevne ejendomme. tabel er meddelt en fordeling af samdriftsejendomme efter ejers eller brugers alder. Af de i alt 8 samdriftsejendomme, fandtes der 9 samdriftsejendomme eller ca. procent, hvor brugeren var under 0 fir. Tabel. Samdriftsejendomme fordelt efter ejers eller brugers alder og ejendommens stet, relse 98 Number of»amalgamated«holdings 98 Ejers eller brugers alder 0, 0 Ejendommens samlede landbrugsareal og derover antal ejendomme Under 0 àr » » » » » ár og derover alt pct. Under 0 $r,8,,8,,0,,, 09»,,,,0,,,, 09»,8 8,,,,, 0,, 09»,,9 9,,,8,,, 09»,8, 8, 8, 9, 0,,8 9,9 09» 0,,,0,,,0,,8 80 ár og derover 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, left 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Cdde: Materiale i Danmarks Statistik. TRANSLATON. Heading, Columns : size of farm. FRONT COLUMN, age of owner or user. ' see note table p.. alt 8

19

20 . Landm endenes alder 98 Ved landbrugstællingen den 8. juni 98 blev der ligesom i 9 indhentet oplysninger om ejers eller brugers fedselsar. Ved bearbejdelsen af materialet fandtes i alt 9 landbrugsejendomme uden oplysning om ejers eller brugers fedselsar. Ejere eller brugere pá. disse landbrugsejendomme er fordelt pá. aldersgrupper efter samme retningslinier, som angivet i»landbrugsstatistik 9«. De enkelte aldersgruppers procentvise fordeling pá ejendomssterrelser er vist i nedenstáende tabel. tabel er selvstændige landmænd fordelt efter aldersgrupper og ejendomssterrelse, og procentfordelingen for hele landet viser, sammenholdt med den tilsvarende procentfordeling for 9, at der er forholdsvis lidt fiere landmænd i aldersgruppen 0 9 Ar taget under ét, medens der forholdsmlessigt er force under 0 är og fiere pá 0 ár og der over. absolutte tal er der tilbagegang for alle alders grupper. tabel er selvsta:ndige landmænd fordelt pá amter og efter samme aldersgrupper som i tabel for árene 9 og 98. Selvstaendige landmaend fordelt efter aldersgrupper og ejendomsstorrelse 98 Ejendommens samlede landbrugsareal Ejers eller brugers alder 0, og derover alt Hele landet Under 0 Ar,0,, 9, 9,, 0, 00,0 09 ár,9, 8,, 8,0, 0, 00,0 09» 8, 0, 0,,,9,9 0, 00,0 09» 0,9, 9, 9,,, 0, 00,0 09»,,,, 0,9,0 0, 00,0 0 ár og derover.. 0,,, 9, 9,,0 0,9 00,0 alt,9, 8, 0,,0, 0, 00,0 pct.

21 Tabel. Selvstændige landmaend fordelt efter aldersgrupper og ejendomsstarrelser 98 ndependent farmers by age 98 Ejers eller brugers alder 0, 0 Ejendommens samlede landbrugsareal antat ejere eller brugere og derover A. Berne Under 0 ár ár » » » » Ar og derover alt B. Jylland Under 0 ár Ar » » » » Ar og derover alt A B. Hele landet Under 0 ár Ar » » » » Ar og derover 9 alt alt 8 A B. Hele landet 98 pct. Under 0 Ar,,,,,8,,, 09 Ar 9,,, 0, 0,9 0,,0, 09»,,,,8,,,,0 09»,0, 9,,,,, 8, 09» 9,,0 8,8,,, 0,9 0, 09»,9,9,,,,8,, 80 Ar og derover,0 0, 0, 0, 0, 0,, 0, alt 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 C. Hele landet 9 Under 0 Ar,,,,9,,,9, 09 Ar 9,8,, 0, 0, 9, 8,,8 09»,,,,, 8,,,8 09», 0, 9,,,0,9,9 8, 09» 8,,,,,, 9, 9,8 09»,8,,,,,,8,9 80 Ar og derover, 0, 0, 0, 0, 0,, 0,8 alt 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 TRANSLATON. HEADNG, COLUMNS : size of farm. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark; C: Denmark.

22 Tabel. Selvstaendige landma;nd fordelt efter aldersgrupper og amtsr$dskredse 98 og 9 ndependent farmers by age 98 and 9 Ejers eller brugers alder Kobenvns amtsradskreds Roskilde amtsradskreds Frederiksborg amtsradskreds Hobtek amtsradskreds Sore amtsradskreds Præsto amtsradskreds 98 antal ejere eller brugere Under 0 Ar Ar » 80 09» » Ar og derover 89 8 alt pct. Under 0 Ar,0,9,8,,8, 09 Ar 9,,,,,, 09»,9,8,,,, 09» 8,0 9, 0, 8,9 9, 8, 09» 8,0,,8,8 0,, 0 Ar og derover 8,,,9, 8, 8,0 alt 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 9 antal ejere eller brugere Under 0 Ar Ar » » » 89 0 Ar og derover alt pct. Under 0 Ar,0,0,0,9,9, 09 Ar,,,,8,8, 09»,,8,8,,,8 09» 0, 8, 9, 8,9 9, 9,0 09»,,,, 0,,0 0 Ar og derover 8,,,, 8,, alt 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 TRANSLATON. HEADNG, COLUMNS: countys. FRONT COLUMN: independent farmers by age 98 and 9.

23 Bornholms Maribo Svendborg Odense Assens Sjaelland amtsráds amtsráds amtsráds amtsráds amtsrkds Fyn Oerne kreds kreds kreds kreds kreds antal ejere ella brugere pet.,,,,,,,,,,0,9,8,9,8,,9,,8,8,8,,8,8, 9,, 9,8 8,,, 8, 8,9, 0,,,,,,0,,9,8,,,,,, 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 antal,celle brugere pet.,,,,,,8,,,8,9,,,0,8,9,,,,8,,,,, 9,, 9, 8,, 0,8 8, 8,8,8 0, 0,,,,8,,8,,,9,,,,, 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0

24 'label. Selvstaandige landmaand fordelt efter aldersgrupper og amtsrádskredse 98 og 9 (fortsat) ndependent farmers by age 98 and 9 (cont) Vejle Skanderborg Arhus Randers Alborg Hjorring 'Dusted $jers eher brugers alder amtsrids amtsráds amtsrids amtsrids amtsrids amtsráds amtsrádskreds kreds kreds kreds kreds kreds kreds 98 antal ejere eller brugere Under 0 $r ár » » » Ar og derover alt pct. Under 0 Ar,,,,0,0,8, 09 ár,8,,,8,,, 09»,0,,9,,,, 09»,8 8, 9,8 8, 9, 8, 9,0 09» 0, 9,, 9, 9, 0,8 0, 0 Ar og derover,8,,8,9,9,, alt 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 9 antal ejere eller brugere Under 0 ár ár » » » qtr og derover alt pct. Under 0 âr,9,0,,,,,9 09 âr,0 8,,,9,,9, 09»,,9,,0,9,9, 09» 8,0 8,0 8,9 8, 8, 8, 9,0 09» 9, 8,8,0 9, 9, 0, 0, 0 ár og derover,9,,,,9,,8 alt 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0

25 Viborg Ringkobing Ribe Haderslev Abenrâ Sonderborg Tender amtsrâds amtsrâds amtsrâds amtsrâds amtsrâds amtsrâds amtsrâds Jylland Hele landet kreds kreds kreds kreds kreds kreds kreds antal ejere eller brugere pct.,,9,0,,9,8,,,, 9, 9,9 0,, 0,,8,,,,,, 8,9,9,,,0 8,,, 8,0, 8,, 8, 8, 9,,, 8, 9, 9,,8 9, 0,,,,,9,,,,0,8 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 antal ejere eller brugere pct.,8,,,,,,,0, 8, 9, 0, 0, 8, 9,8, 8,0,8,,0,8,0,9,,,,8 8,,, 9,0, 9,, 8, 8, 8,,, 8, 8, 8,,8 8, 9,8,,,,0,,,,9, 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0

26 9/ 9/ 9/8 9/. Landmændenes deltidsarbejde Ved landbrugstællingen i juni 98 blev der indhentet oplysninger om brugerens og dennes hustrus lonarbejde uden for egen bedrift i lobet af de forudgáende minder. Som folge af en delvis ndret indsamiingsteknik i 98, var besvarelsen af sporgsmfilet om lonarbejde uden for egen bedrift bedre ved tællingen i 98 end i de nærmest forudgfiende fir. Man r derfor, pfi grundlag af de nye oplysninger, revideret de tidligere offentliggjorte tal for antal selvstændige landmænd med deltidsarbejde i 9/ og 9/. alt vde 00 selvstændige landmænd lonarbejde uden for deres egen bedrift i driftsfiret 9/8. Syv ár tidligere, det vil sige i 90/ var antallet ca. 00, alts$ en stigning i det absolutte antal ph trods af, at der i den omndlede syvfirsperiode er forsvundet godt 000 overvejende mindre land brugsejendomme. 90/ vde brugeren arbejde uden for egen bedrift pa, pct. af samtlige land brugsejendomme og i 9/8 pa, pct. Set i forhold til 9/ er der tale om en mindre stigning i antal selvstændige landmænd med deltidsarbejde, nemlig fra 90 i 9/ til 00 i 9/8. Da der fra 9 til 98 er forsvundet ca. 00 landbrugsejendomme fis, at i 9/8 vde brugeren arbejde uden for egen bedrift pá, pct. af samtlige landbrugsejendomme mod, pct. i 9/. Lonarbejde uden for egen bedrift er mere almindeligt pfi Oerne end i Jylland. Medens gennemsnitstallet for hele landet i 9/8 var, pct., sá var tallet for (erne 8, pct. og for Jylland 0, pct. Med hensyn til brugssterrelser gæder det, at pa de smá landbrugsejendomme under vde knap en trediedel af brugerne arbejde uden for egen bedrift, mod ca. pct. i gruppen 0. Pá ejendomme over 0 vde,9 pct. of brugerne arbejde uden for bedriften i 9/8 mod, pct. i 9/ og, pct. i 90/. Selvstændige landmænds deltidsarbejde uden for egen bedrift 90/9/8 L'jendommenes landbrugsareal 0, 0» 0» 0» 0 og derover alt Antal landbrugsejendomme, hvor brugeren r ft lenarbejde uden for egen bedrift i procent af landbrugsejendomme i alt 90/ 90/ Antal hele arbejdsdage uden for bedriften i gennemsmt pr. deltidsarbejder 9/ 9/8 pct. dage,,9,, 8 8 9,, 0,, , 0,, 0 0 8,,8,, 99 l,8,,8 } f, 9,,, Udtrykt i hele arbejdsdage arbejdede i alt 00 selvstændige landmænd gennemsnitlig 8 dage uden for deres egen bedrift mod 8 dage i 9/ og 9 dage i 90/. PA (öerne arbejdede 980 brugere i 9/8 gennemsnitlig 9 dage uden for deres egen bedrift, medens 090 brugere i Jylland gennemsnitlig arbejdede dage uden for deres egen bedrift. Til belysning af sammenhængen mellem brugers deltidsarbejde, ejendommens storrelse og brugers alder er der beregnet en fordeling af antal landbrugsejendomme, hvor brugeren vde lonarbejde uden for egen bedrift, det gennemsnitlige antal hele arbejdsdage pr. deltidsarbejder og antallet af helfirsarbejdere efter brugerens alder og ejendommens storrelse. Resultaterne af disse fordelinger er meddelt i tabel, og. Arbejdsindsatsen af de 00 selvstændige landmænd med arbejde uden for egen bedrift i 9/8 svarede til helfirsarbejdere ( helfirsarbejder = 00 arbejdsdage). Til vurdering af tallet 00 helfirsarbejdere uden for egen bedrift i 9/8 kan oplyses, at familiens arbejdsindsats i egen landbrugsbedrift er opgjort til i alt 000 helfirsarbejdere i samme driftsár. Der blev ikke ved tællingen i 98 indhentet oplysning om arten af det pfigældende lonarbejde uden for bedriften. Oplysninger fra tidligere Ar viser imidlertid, at de landmænd, der r lonarbejde uden for egen bedrift, kun i ringe grad arbejder som medhjælp pa andre landbrugsbedrifter. 9/ skal sfiledes kun pct. af den samlede arbejdsindsats, malt i helfirsarbejdere, henfores til landbrug, herunder skovbrug og gartneri, medens de resterende 8 pct.

27 af den samlede arbejdsindsats blev ydet ved andet arbejde, gloom Teks. pâ fabrik, ved transport eller vejarbejde. alt 809 selvstændige landmends hustruer vde i 9/8 lonarbejde uden for bedriften. Ogsâ blandt de selvstændige landmends hustruer var lenarbejde uden for bedriften mere almindeligt pa (erne end i Jylland. Derimod er der ikke sa stor forskel med hensyn til brugsstorrelse head angâr hustruens ude arbejde som ved landmandens udearbejde. alt r ca. pct. of landmændenes hustruer arbejde uden for bedriften varierende fra pct. pâ de mindre land brugsejendomme under 0 til pct. pâ landbrugsejendomme over 0. Udtrykt i hele arbejdsdage arbejdede de knap 800 selvstændige landmends hustruer gennemsnitlig 0 dage uden for bedriften, uden nogen starre variation med hensyn til ejendommens storrelse eller beliggenhed. Hustrus lenarbejde uden for bedriften 9/8 ( 0, og derover alt Antal hustruer med lenarbejde 8 Antal dage i gennemsnit pr. udearb. hustru Sken over selvstændige landmends og selvstændige landmends hustruers indtjening ved lenarbejde uden for egen bedrift 9/8 alt vde 00 selvstændige landmend og 800 selvstændige landmends hustruer arbejde uden for deres egen bedrift. Landmendenes samlede indtjening ved lenarbejde uden for egen bedrift r man for driftsâret 9/8 skonsmessigt beregnet til mill. kr. gennemsnit pr. deltidslandmand er det godt 000 kr. De udearbejdende hustruers samlede indtjening uden for bedriften r man skensmessigt beregnet til 88 mill. kr. eller gennemsnitlig ca kr. pr. udcarbejdende hustru. Den samlede lensum for selvstændige landmends og hustruers arbejde uden for egen bedrift skulle sâledes i 9/8 ve ligget pâ ca. mill. kr. For at kunne sammenligne med det foregâende driftsâr r man foretaget en beregning, der opgor selvstændige landmends indtjening ved lenarbejde uden for bedriften i 9/ til i alt 9 mill. kr. eller ca. 0 mill. kr. mindre end i 9/8. gennemsnit pr. deltidslandmand er det godt 000 kr. Der ves ikke oplysninger om hustruers udearbejde i det foregâende driftsâr. De skonsmessige beregninger r man foretaget pa felgende made. alt 00 selvstændige landmend arbejdede i 000 dage (á 8 timer) uden for egen bedrift i 9/8. Ca. pct. af den samlede arbejdsindsats ved lonarbejde uden for egen bedrift var arbejde ved land bruget. Daglennen for dette lenarbejde ved landbruget er sat til,0 kr., svarende til den gennemsnitlige daglon for lose daglejere i alderen 9 âr, aflonnet med pengelen alene, i perioden / 9 til /0 98'. Værdien of lenarbejde uden for egen bedrift i form of»andet arbejde«( industri, transport m.m.) er beregnet ud fra den gennemsnitlige samlede timefortjeneste i 9/8 for ikke faglerte mend beskeftigede uden for hovedstaden =,8 kr. i timen. Selvstendige landmends samlede indtjening ved lonarbejde uden for egen bedrift i driftsâret 9/8 er herefter beregnet til mill. kr. Værdien af selvstændige landmends lenarbejde uden for bedriften i 9/ er beregnet pâ samme made som for 9/8, men med daglon og timelon for 9/ (landbrugsarbejde:, kr. pr. dag, andet arbejde: 0, kr. i timen). nevnte âr var pct. af lenarbejdet landbrugsarbejde. Selvstendige landmends samlede indtjening ved lenarbejde uden for bedriften i driftsâret 9/ er herefter beregnet til 9 mill. kr. Hustrus lenarbejde uden for bedriften er for 9/8 opgjort til dage. Regnes der med en time lon pâ 9, kr. svarende til den gennemsnitlige samlede timelen (excl. overtidstilleg) for kvinder beskeftigede uden for hovedstaden i 9/8, fâs en samlet indtjening i 9/8 pâ 88 mill. kr. ' Stanstiske Efterretmnger 99 nr. Arbejdslonnen i landbruget 98/9". 8 Sanpelt gennemsnit af den samlede timefortjeneste excl.overndstdlæg) i. og. kvartal 9. og. kvartal 98, jfr. Stattstiske Efterretninger 98 nr. 9, og og 99 nr..

28 i 8 Tabel. Antal selvsta:ndige andmænd der vde lelnarbejde uden for bedriften i 9/8 Number of farmers with part time occupation outside the farm 0, og derover alt 9/8 alt 9/ A. 0erne i alt 9 0 antal selvstændtge landmand Sjælland Bornholm Lolland Falster Fyn B. Jylland alt Det estlige Jylland Det nordlige» Det vestlige» Det sydlige» A B. Hele landet i pct. al samtlige selvstændtge andmænd A. 0erne i alt,0,, 8,0, 8,, Sjælland, 8,, 0,9, 9, 8, Bornholm 9, 0, 8, 8, 8,,0 0, Lolland Falster, 9,9,,,,, Fyn 0,9, 9,,,8,,0 B. Jylland i alt, 9,,,9, 0, 9,8 Det estlige Jylland 8,0,0,,,,, Det nordlige» 8,,0 0,0,8, 0,8 8,9 Det vestlige»,,,9,0,8 8, 8,0 Det sydlige» 8,0,,,9, 8,, A B. Hele landet,,9,,,8,, Anm. Ved selvstændtge andmænd forsts ejere eller brugere. TRANSLATON. HEADNG, COLUMNS : size of farm. FRONT COLUMN, A: the slands, total; B: Jutland, total; A B: Denmark. Tabel. Antal dage i hvilke landmaend med arbejde uden for egen bedrift gennemsnitlig r været beskaeftiget ved dette arbejde i 9/8 Number of working days outside the farm. Average per farm 0, og derover antal dage pr. ejendom alt 9/8 alt 9 A. 0erne i alt Sjælland Bornholm Lolland Falster 8 80 Fyn B. Jylland i alt 9 Det estlige Jylland 8 90 Det nordlige» Det vestlige» 8 Det sydlige» A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, COLUMNS : size of farm. FRONT COLUMN, A: the slands, total; B: Jutland, total; A B: Denmark.

29 Tabel. Antal selvstaendige landmaend med lenarbejde uden for bedriften 9/8 fordelt efter ejendommens sterrelse og andmandens alder Number of farmers with part time occupation outside the farm by farmers age and size of farms Ejem eller brugers alder 0, Ejendommens samlede landbrugsareal antalselvstændige landma:nd 0 og derover alt 98 A. 0erne Under 0 Ar Ar » » » Ar og derover alt B. Jylland Under 0 Ar Ar » » » Ar og derover 9 alt A B. Hele landet Under 0 Ar Ar » » » Ar og derover alt A. 0erne i pct. af samthge selvstamdige landmamd Under 0 Ar, 9,, 8,,, 0 9 Ar,,,,8,, 09» 9,0 8, 0,0 9,,,9 09»,,8,,, 8, 0», 0,9,,,9, Ar og derover,,,,,, alt,0,, 8,0, 8, B. Jylland Under 0 Ar 0,0, 8, 8,,,0 09 Ar, 9, 0,,9,8, 09», 0,,,,0, 09»,,9 8,9,, 9, 0»,,0,,,0, Ar og derover,,, 0,,, alt, 9,,,9, 0, A B. Hele landet Under 0 Ar, 8, 9,9 0,,8 0,8 09 Ar,,, 8,9, 8, 09»,,8,9,0,0, 0 9» 9, 9, 9,,,, 0», 8,,,8,, Ar og derover,8,,,,, alt,,9,,,8, TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farm. Front Column, age of owner or user; A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark. 9

30 0 Tabel. A. ()erne Antal hele arbejdsdage hvilke landmaend med arbejde uden for egen bedrift gennemsnitlig r vaeret beskaeftiget ved dette arbejde i 9/8 Number of working days outside the farm. Average per farmer Ejers eller brugers alder 0, Ejendommens samlede landbrugsareal gens. antat dage pr. deltidsarbejder 0 og derover Under 0 Ar 8 09 Ar » » » 90 9 Ar og derover 8 0 alt 8 9 B. Jylland Under 0 Ar Ar » » 0 8 0» 0 Ar og derover alt A B. Hele landet Under 0 Ar Ar » » » 8 0 Ar og derover 0 alt TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farm. Front Column, age of owner or user; A. the slands; B: Jutland; A B: Denmark alt

31 Tabel. A. 0erne Ejerens eller brugerens arbejde uden for bedriften i 9/8 omregnet til antal hel $rsarbejdere fordelt efter ejendommens storrelse og ejerens eller brugerens alder Number of working days outside the farm converted into man years Ejers eller brugers alder 0, Ejendommens samlede landbrugsareal anal helkrsarbejdere 0 og derover Under 0 Ar ár » » » 0 9 ár og derover 9 alt B. Jylland Under 0 Ar Ar » » » 08 9 Ar og derover alt A B. Hele landet Under 0 ár ár » 9 09» » ár og derover 0 8 alt TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farm. Front Column, age of owner or user; A: the slands: B: Jutland; A B: Denmark. alt

32

33 . Landbrugsarealet Ved landbrugstmllingen den 8. juni 98 er der indhentet oplysninger fra samtlige kommuner om storrelse og benyttelse of arealet pá landbrugsejendomme som angivet pá skema, der findes aftrykt side 9. Det anferte areal omfatter landbrugsejendommenes samlede dyrkede areal anvendt til landbrug, gartneri, frugtavl, brak m.v., (d.v.s. al dyrket jord undtagen privat ve og skov). Om delingen mellem landbrugsejendomme og gartneriejendomme se vejledningen til tmllingen, der er aftrykt side. Se ogsá bemærkningerne om gartneriejendommenes areal side 0. Pá grundlag of oplysninger fra samtlige landbrugsejendomme i en femtedel of kommunerne og oplysfinger fra alle landbrugsejendomme med over 0 i de evrige fire femtedele of kommunerne r man udarbejdet en fordeling of de forskellige land brugsafgreder efter ejendomssterrelse. Fordelingerne er meddelt i tabel 9, 0 og. Landbrugsstatistilc

34 Tabel. Arealets benyttelse pá andbrugsejendomme Area by type of crop on farms A. Kornarealer i alt 8 Vinterhvede Vá.rhvede Vinterrug Várrug Byg Havre Blandsæd } { B. Arealer med ba:lgsa:dl C. Rodfrugtarealer i alt Kartofler Sukkerroer til fabrik Sukkerroer til foder Fodersukkerroer Runkelroer Kalroer Turnips Guleredder til foder D. Grass og grenfoderarealer i alt 08 9 a. omdriften: Lucerne Grenfoder (undt. lucerne) Græs og klever b. Uden for omdriften: Varige, værdifulde græsarealer Lidet værdifulde græsarealer E. Andre arealer med landbrugsafgreder i alt Free Hamp Spindhor Cikorierodder Andre landbrugsafgreder' F. Helbrak' G. Landbrugsejendommenes areal anvendt til erhvervsmaessig avl af gartneriprodukters,s f A G. Landbrugsejendommenes samlede dyrkede areal (undt. privat ve og skov) heraf f i uden omdriften for omdriften Omfatter i 9 tillige konservesærter med i alt, men ikke hestebonner. Omfatter i 98 konservesærter, gule ærter og hestebonstnplanter. ` Omfatter helbrak og lvbrak i Arene 98. For Arene 98 er af landbrugselendommenes gartneriareal kun dukter t 98 se afsnit B, tabel, side 0. Konservesærter er fra 9 medtaget under bælgsæd.

35 A. Cereal areas, total Winter wheat Spring wheat Winter rye Spring rye Barley Oats Mixed grains B. Pulse area C. Root crop areas, total Potatoes Sugar beets for sugar production Sugar beets for feed 8 Fodder sugar beets Mangolds Swedes f 9 Turnips Carrots for feed D. Green fodder and grass areas, total a. n rotation: 99 8 Lucerne Green fodder (except lucerne) Grass and clover f 0 8 b. Out of rotation: Permanent grassland Rough grazings E. Other crops, total Seed Hemp 8 8 Spinning flax 8 9 Chicory Other crops F. Fallow areas G. Areas of the farms put to commercial use for growing of horticultural products A G. Areas of the farms, total (except private garden and forest) of which f in rotation out of rotation ner jfr. tabel side. z Specifikation of froarealer pá landbrugsejendomme se tabel. s 98 incl. et uspecificeret areal med indumedtaget arealet med gronsager pa frdand. Om specifikation af landbrugsejendommenes areal anvendt tul erhvervsmæssig avl af gartneripro *

36 Tabel. Arealets benyttelse den 8. juni 98 p$ landbrugsejendomme. Amtsrádskredse m.v. Hectares of crops and grassland on farms 8 June 98 Komarealer (Afgroder til modenhed) Lebenr. Vinterhvede Varhvede Vinterrug Virrug Byg Havre Blandsied A. Herne i alt Sjelland Kebenvns amtsrádskr Roskilde» Frederiksborg» Holbmk» Sore» Prmsto» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» S B. Jylland i alt Det estlige,jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A B. Hele landet i) Konservesærter og gule ærter. TRANSLATON. HEADNG, Columns 8: cereal areas; : winter wheat; : spring wheat; : winter rye; : spring rye; : barley; : oats; : potatoes; : sugar beets; : for sugar production; : for fodder; : fodder sugar beets; : white and coloured; : mangolds; 8: (except lucerne); : grass and clover; : out of rotation; : permanent grassland and rough grazings; : total; 9: other crops; : seed; : areas of the farms, total (except private garden and forest); : in rotation; out of rotation; : total. FRONT COLUMN, A: the

37 Bælgsædarealer (Afgroder til modenhed) Rodfrugtarealer Kornarealer i alt () 8 8 Ærter til konsum' 9 banner 0 0 Foder anden g bælgsæd Areal med bálgsat.d (9) 9 00 Kartofler til fabrik 9 Sukkerroer til Coder Fodersukkerroer hvide og farvede 88 Rnakelroer xebec. 8 0 Lobe. t ' mixed grain; 8: total; 9 : pulse areas; 9: peas ror consumption; 0: fodder beens; : other pulse area; : total; 0: root crop areas; : swedes; 9: turnips and carrots for fodder; 0: total; : green fodder and grass areas; : in rotation; : lucerne; : green fodder : spinning flax; 8: other crops; 9: total; 0: fallow areas; : areas of the farms put to commercial use for growing of horticultural products; slands, B: Jutland; A B: Denmark.

38 8 Tabel. Arealets benyttelse den 8. juni 98 pá landbrugsejendomme. Amtsrádskredse m.v. ( fortsat) Hectares of crops and grassland on farms 8 June 98 (cont.) Rodfrugtarealer (fortsat) Gres og grenfoderarealer Lobear. Turnips og guleredder tri foder 9 Rodfrugtarealer alt (9) 0 Lucerne omdnften Uden f. omdriften Gres og grenfoderarealer i alt ( ) Grenfoder (undt. lucerne) Gres og klover Varige og hdet verdifulde gresarealer A. ()erne i alt Sjelland Kebenvns amtsrádskr Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Prasto» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assena» B. Jylland i alt Det ostlige Jylland Vejle amtsradskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Senderborg» Tender» A B. Hele landet ' Specifikation af froarealer pi landbrugsejendomme se tabel. ' Spergel, boghvede etc. ' Specifikatron af landbrugsejendommenes areal anvendt til erhvervsmesstg avl af gartnenprodukter se afsnit B, tabel, side 0. TRANSLATON. See p..

39 9 Fret Andre arealer med landbrugsafgroder Spindhor Andre landbragsafgreder 8 Andre arealer m. landbrugsafgreder i alt ( 8) 9 Helbrak 0 Areal anvendt til erhvervsmassig avl of gartneriprodukter' omdriften Samlet dyrket areal (undt. privat ve og skov) Uden for omdriften Samlet dyrket areal Lñbonr

40 9 0 Tabel. Specifikation of frearealer pi andbrugsejendomme Seed areas by type of seed on farms A. Fro til industribrug i alt Oliehor 99 9 Vinterraps Vârraps Gul sennep Brun sennep Valmue 8 Kommen B. Fro til udsa;d i alt a. Rodfrugter til fro Sukkerroer til fabrik Sukkerroer til foder 9 Fodersukkerroer 0 8 Runkelroer Kálroer Turnips 8 99 Fodergulerod 9 9 b. Grasinarksbalgplanter til fro Rsdklover, tidlig 0 09», lvsildig og sildig Hvidklover Alsikeklever 9 9 Humlesneglebælg 8 89 Gul rundbælg 9 8 Lucerne Alm. ka:llingetand 0 9 Andre græsmarksbægplanter c. Grasser til fro Hundegræs Alm. (eng.) rajgras, tidlig »»», sildig 89 9 taliensk rajgras Engsvingel Redsvingel Agerhejre Alm. rapgræs Engrapgræs Timoté Andre grasser 98 8 d. Bitterstoffattig lupin til fro e. Haveplanter til fro 99 9 Hvidkal Blomkál 8 Spisegulerod Spinat Radiser og ræddiker Andre veplanter f. Andre frearter til wised' A B. Froarealer i alt Herunder 99 et uspecificeret areal med industrifro og spindplanter.

41 La A. Seed for industrial use, total Oil flax Winter rape Spring rape Yellow mustard Brown mustard 8 0 Poppy Caraway B. Seeds for seed sown, total a. Root crop seeds Beets for sugar production Sugar beets for feed 8 Fodder sugar beets Mangolds Swedes 8 0 Turnips 0 9 Carrots for feed b. Pulses 0 0 Red clover, early »», lf late and late White clover 9 9 Alsike clover Black medic 9 Kidney vetch 8 08 Lucerne 9 0 Bird's foot trefoil 0 90 Other pulses c. Grass seeds Cock's foot grass Perennial rye grass, early »»», late talian rye grass Meadow fescue Red fescue 9 Brome grass Common meadow grass Smooth meadow grass Timothy 9 0 Other grasses 0 0 d. Sweet lupine e. Garden seeds 9 9 White cabbage 0 Cauliflower 9 8 Carrot Spinach Radishes 8 8 Other garden seeds f. Other seeds for seed sown A B. Seed areas, total

42 Tabel. Frl arealer pá landbrugsejendomme den 8. juni 98. Amtsr$dskredse m. v. Seed areas on farms in hectares 8 June 98 Lobenr. Oheher Vinterraps Varraps Fro til industribrug gul Sennep brun Valmue Kommen Tilsammen e Sukkerroer til fro til fabrtk 9 til Rider 0 Rodfrugter A. Oerne i alt Sjelland Kobenvn amtsrádskr Roskilde» 9 8 Frederiksborg» Holbæk» Sore» Præste» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds 9 0 Odense» Assens» Foderroer hvide B. Jylland i alt Det ostlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» 9 Det nordlige Jylland 0 Alborg amtsrádskreds Hjorring» 0 Thisted» 9 9 Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds 9 0 Ringkobing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds 0 Abenrá» Sonderborg» 8 9 Tender» 9 8 A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Columns 8: seed for industrial use; : oil flax; : winter rape; : spring rape; : mustard; : yellow; : brown; : white; : coloured; : mangolds; : swedes; : turnips; : carrots for feed; : total; 8 : pulse for seed; 8 9: red clover; 8: early; : total; 89: grass for seed; 8: cock's foot grass; 90: perennial rye grass; 9: early; 0: late; : talian rye grass; : meadow fescue; : garden seeds; : white cabbage; : cauliflower; : carrot; : spinach; : radishes; : other garden seeds; : total; 8: other seeds

43 til fro Græsmarksbælgplanter til fro sukkertil fro farvede Runkelroer til fro Kíllroer til fro Turnips til fro Fodergulerod til fro Til sammen Rodklover til fro Udhg lvsildig og whin; Hvidklever til fro Alsikeklever til fro Humlesnegle æg til fro Gul rind æg til fro Lucerne til fro Alm. kællingetand til fro Lobe nr : poppy; : caraway; 8: total; 9 : root crops for seed; 90: sugar beets; 9: for sugar production; 0: for feed; : fodder sugar beets; 9: lf late and late; 0: white clover; : alike clover; : black medic; kidney vetch; : lucerne; : bird's foot trefoil; : other pulses; : red fescue; : brome grass; : common meadow grass; : smooth meadow grass; : timothy; 8: other grass; 9: total; 0: sweet lupine; for seed sown; 9: seeds for seed sown, total; 0: seed areas, total. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark.

44 Tabel. Frearealer pi landbrugsejendomme den 8. juni 98. Amtsr$dskredse m. v. (fortsat) Lobenr. Seed areas on farms in hectares 8 June 98 (cont.) Gresmarksbalgplanter til fro (fortsat) Andre gr s marksbrigplanter til fro Tilsammen Hundegras til fro 8 Alm. (eng.) rajgras til fro tidlig 9 sildtg 0 taliensk rajgres til fro Engsvingel til fro Rodsvingel til fro Agerhege til fro Alm. rapgres til fro Grasser Engrapgres td fro A. Oerne i alt Sjalland Kbhvns. amtsrádskr Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Prmste» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskr Odense» Assens» 0 9 B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskr Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskr Hjerring» Thisted» 0 0 Det vestlige Jylland Viborg amtsrmskr Ringkobing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskr Abenrá» 88 Sonderborg» Tender» 9 A B. Hele landet

45 til fro Timoté ul fro Andre g ser til fro Ti! lammen Bitter stof [attig lupin til fro Hvidkál til fro Blomkál ti! fro Spingulerod til fro Haveplanter til fro Spinat til fro Radiser og tieddiker ti! fro Andre veplanter til fro Tillammen Andre froaster til udaxd Fro ti! udssed i alt Froarealer i alt Lebe nr

46 i Tabel. Landbrugsejendommenes areal fordelt efter ejendomssterrelse 98 Agricultural area by size of farms 98 Lobenr. Ejendommens landbrugsareal h A. Oerne i alt Sjælland Kobenvns amtsrâdskr Roskilde» Frederiksborg» Holbmk» Sore» Prmsto» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det ostlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farm. FRONT COLUMN, A: the slands; : Jutland; A B: Denmark.

47 0 og derover alt 0, og derover alt Lebenr. 8 S pct. 8 i 908 0, 0,8 0,,, 9,,0 00,0 8 90,8 0,9 0,,, 8,8,8 00,0 88 9,,, 8,9,9,, 00,0 0 0, 0, 9,0,,, 0,8 00,0 99,8 9,9 0,,8,, 8,9 00,0 9 80,0,0,8 8,,,, 00,0 0 8,9 0, 0,,8, 8,, 00,0 9 99,8 0, 0, 0,,,, 00,0 8 8,,8, 0, 8,9 8, 00,0 9 9,,,8,,9,0 8, 00, ,0,8,0 9,, 8,, 00,0 9 00,,8,8, 9,,, 00, ,,, 8,, 9, 0,9 00,0 0 0, 0, 0,, 8, 0,,0 00,0 9 0,,,8, 9,9 0,8, 00, , 9,,,, 0,, 00,0 8,8 8, 0,,9 8,,,8 00, ,9 0,0,9,,,, 00,0 8 99,,0,,8, 9,,8 00, , 8, 0,9 0,, 0,9 0, 00, , 0,,,,9 0,, 00,0 0 9, 8,,, 8, 0,,9 00,0 0099,,,,9, 0,,8 00,0 8 80,,,0,8,0 9,, 00, ,8,, 9,0,9 8,, 00,0 9 99, 9,9,,8,,, 00, ,,8 9,9,8, 0,,0 00, ,, 0,,, 8,0,8 00, ,,,9 9,, 8,,8 00, ,,8 8,9,, 0,8,0 00, ,,,,, 8,, 00, ,9 8, 0,,,0 9,0, 00, ,,, 9,9 9,0 8,, 00, ,8 8,,, 8, 0,, 00,0

48 Lolland 8 Tabel. Landbrugsarealet fordelt efter andsdele og ejendomsstf rrelser Agricultural area by size of farms Ejendommens landbrugsareal Sjælland Bornholm Falster Fyn fleme i alt S Jylland Hele landet 90 0, » » » » » og derover alt , » » » » » og derover alt , » » » » og derover alt , » » » » » og derover alt , » » » » » og derover alt TRANSLATON. HEADNG, Column : Zealand; : Bornholm; : Lolland Falster; : Funen, : the slands, FRONT CoLuMN: agricultural area. total; Jutland; : Denmark.

49 9 Tabel. Antal andbrugsejendomme, der dyrkede de vigtigste korn og salgsafgreder i 98 Number of farms 98 Landbrugsejendomme med mindst 0, hvede rug Herat ejendomme med kartofler sukkerroer til fabrik S fre fil udsted industrió s og spinetplanter antal ejendomme A. Berne i alt Sjelland Kebenvns amtsrádskreds 9 0 Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» 0 Prate» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland 09 8 Vejle amtsrádskreds Skanderborg» 90 Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland 8 09 Haderslev amtsrádskreds Abenrá» 8 00 Sonderborg» Tender» 9 A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Column : farms with 0, hectares and over, total; : of which farms with; : wheat; : rye; : potatoes; : beets for sugar production; : seeds for seed sown; : seeds for industrial use and spinning plants. FRONT Comma, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark. Landbrugsstati+tik

50 i 0 Tabel 8. Kartoffelarealer fordelt efter sorter 9 og 98 Bintje (Manse') Up to date Primula Alp Dianella Kaptah Vandel J Andre sorter l alt Areas with potatoes by type of potatoes til spisebrug til industri ( eller foderbrug Oerne 9' 98' Jylland Hele landet s Oerne Jylland Hele landet Sortsiordehngen er beregnet pá grundlag af oplysninger fra en femtedel af landkommunerne, indhentet i forbindelse med svinetallingerne den. maj 9 og den. maj 98.

51 Tabel 9. Landbrugsarealet fordelt efter anvendelse og ejendomsstorrelser 8. juni 98 Agricultural area by size of farms 8 June 98 A. Kornarealer i alt 0, 0 Hele landet Ejendommens samlede landbrugsareal og O devo Vinterhvede VArhvede Vinterrug Várrug Byg Havre Blandsad a lt B. Arealer med bselgssed i alt Ærter til konsum Hestebonner Foderarter, vikker 88 C. Rodfrugtarealer i alt Kartofler Sukkerroer til fabrik Foderroer i alt Sukkerroer til foder Fodersukkerroer Runkelroer, turnips og guleredder til foder K$lroer D. Gras og gronfod.areal. i alt omdriften: Lucerne Gronfoder Gras og klever Uden for omdriften: Varige, vardifulde og lidet vxrdifulde grasarealer E. Andre arealer i alt Fro til industribrug og spindlier Fro til udsad Andre landbrugsafgroder 9 0 F. Helbrak i alt G. Erhvervsmassig avl af gartneriprodukter p landbrugsejd A G. Landbrugsejendommenes samlede dyrkede areal TRANSLATON. Heading, Columns 8. Denmark, size of farms. Front column, See table page. * g

52 Tabel 9. Landbrugsarealet fordelt efter anvendelse og ejendomssterrelser 8. juni 98 (fortsat) Agricultural area by size of farms 8 June 98 0, Oerne Ejendommens samlede landbrugsareal Vinterhvede Vârhvede Vinterrug Vârrug 0 8 Byg Havre Blandsad A. Kornarealer i alt B. Arealer med ba:lgsa:d i alt Ærter til konsum Hestebenner Foderarter, vikker 0 8 C. Rodfrugtarealer i alt Kartofler Sukkerroer til fabrik 9 8 Foderroer i alt Sukkerroer til foder Fodersukkerroer Runkelroer, turnips og gulerodder til foder 9 Kâlroer D. Grass og gronfoderarealer i alt omdriften: Lucerne Gronfoder 8 0 Gras og klever Uden for omdriften: Varige, vardifulde og lidet v erdifulde grasarealer E. Andre arealer i alt Fro til industribrug og spindhor Fro til udsad Andre landbrugsafgroder 9 8 F. Helbrak i alt G. Erhvervsma:ssig avl af gartneriprodukter p landbrugsejendomme A G. Landbrugsejendommenes samlede dyrkede areal TRANSLATON. Heading, Columns 9 : the slands, size of farms; : Jutland, size of farms. Front column, See table page.

53 0 og dero. alt 0, 0 0 Jylland E endommens samlede landbrugsareal og dero alt

54 i Tabel 0. Landbrugsarealet procentvis fordelt efter anvendelse inden for ejendomsstf rrelser 98 og 99 Area in per cent by type of crops and size of farms 98 and A. Kornrealer i alt.. Hvede Rug Byg Havre Blandsæd B. Arealer m. bælgsæd 0, Pct. 00 0og derover alt 8,,0,,,8 0,,,,0,,,,9,,,,,,,,,,,,, 9,8,,,,0,0,,,,,9 9,,,,8,,8,, 0,9 0,, 0, 0, 0, 0, 0, 0,, 0, C. Rodfrugtarealer i alt,9,,, 0, 8,0,, D. Grass og grenfoderarealer i alt 8, 8, 0,8 0, 9,,9,8 8, omdriften 8, 0,,9 0,,8, 8, 8, Uden for omdriften 0, 8,0 8,9 0,,, 9, 0, E. Frearealer til industribrug og til udsæd 0,9 0, 0,,,8,0,,8 F. Andre arealer og helbrak 0, 0,0 0, 0, 0,0 0, 0, 0, G. Erhvervsma:ssig avl af gartneriprodukter p$ landbrugsejendomme, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, AG. Samlet dyrket areal 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 98 A. Cereal areas, total Wheat Rye Barley Oats Mixed grains B. Pulse areas C. Root crop areas, total D. Green fodder and grass areas, total n rotation Out of rotation E. Seed for industrial use and seeds for seed sown F. Other crops and fallow G. Areas put to commercial use for growing of horticultural products A G. Areas total 99 A. Kornarealer i alt..,,,,,8,8 0,,0 Hvede,,,,,0,9,,9 Rug,,,,8,,,,9 Byg,,,,,, 0,, Havre,,,,,,,8, Blandsæd 0,8 0,, 9,,, 0,9 8, B. Arealer m. bælgsaed 0, 0,0 0, 0, 0, 0, 0,8 0, C. Rodfrugtarealer i alt,,0 0, 8,,,, 8,0 D. Grass og grenfoderarealer i alt 8,0,,9,,,,,8 omdriften,,0,9, 0,, 9,, Uden for omdriften,8, 9,0,9,,,, E. Frearealer til industribrug og til udsæd 0, 0, 0,,,,,0, F. Andre arealer og helbrak 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, G. Erhvervsmæssig avl af gartneriprodukter p$ landbrugsejendomme, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, A G. Samlet dyrk. areal 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 99 A. Cereal areas, total Wheat Rye Barley Oats Mixed grains B. Pulse areas C. Root crop areas, total D. Green fodder and grass areas, total n rotation Out of rotation E. Seed for industrial use and seeds for seed sown F. Other crops and fallow G. Areas put to commercial use for growing of horticultural products A G. Areas, total TRANSLATON. Headmg, Columns l size of farms

55 Tabel. De enkelte afgredearters procentvise fordeling efter hovedart indenfor ejendomsstorrelse. 8. juni 98 Area in per cent by type of crops and size of farms. 8 June 98 0, A. Kornarealer i alt.. 00,0 Vinterhvede, V$rhvede 0,9 Vinterrug, V$rrug 0, Byg, Havre 9, Blandsad 8, derover pet. 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 A. Cereal areas, total,,,,,,, Winter wheat 0, 0, 0,,,8,, Spring wheat,8,9,0,,,, Winter rye 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Spring rye,,,,,8,, Barley 0,,,0,0, 0,9,0 Oats 9, 8,9,,8, 0,, Mixed grains i B. Ba:lgsa:darealer i alt 00,0 Ærter til konsum 9, Hestebenner, Foderærter, vikker... 8, C. Rodfrugtarealer i alt 00,0 Kartofler 0, Sukkerroer til fabrik 8, Sukkerroer til foder,8 Fodersukkerroer 8,0 Runkelroer, turnips og guleredder til foder, Kâlroer,9 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 B. Pulse areas, total, 8,,, 9,,,8 Pulse areas 80,0 0,, 0,,,0, Peas for consumption,,0,8,0,8,9 0,8 Fodder beeps 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 C. Root crop areas, total,, 9,0,,,8 0, Potatoes, 9,0,,,8,, Sugar beets for sugar production,0 0,,0 0, 8,, 9, Sugar beets for feed,,0,,,,,9 Fodder sugar beets Mangolds, turnips r and,, 0,9 0, 0, 0,, carrots for feed 0,,9 0,,,, 8, Swedes D. Gras og grenfoderarealer i alt 00,0 Lucerne, Grenfoder 0, Gras og klever, Varige, vardifulde og lidet vardifulde grasarealer, E. Andre afgreder i alt 00,0 Fro til industribrug 0, Fro til udssd: Rodfrugter til fro,9 Gnesmarksbtelgplanter til fro,9 Grasser til fro, Haveplanter og andre froarter,8 Andre landbrugsafgreder,8 TRANSLATON. Heading, Columns : size of farms. D. Green fodder and 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 grass areas, total, 0,9,,9, 0,, Lucerne 0, 0,9,, 0,9,, Green fodder 0, 9,,,,, 0, Grass and clover Permanent grassland and rough grazings,9 8,9, 9,,,8,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 E. Other crops, total, 8,,9 0,,,,0 Seed for industrial use Seeds for seed sown:,,,,0,8,,0 Root crop seeds 8,9, 8,,9,,,8 Pulses,0 8,,8,8 9,,8 9, Grass seeds,0,,,,,0, Garden seeds and other,, 0,8 0, 0, 0, 0, Other crops

56

57 8. Hestudbytte Oplysninger om hestudbyttet pá landbrugsejendomme i nærværende afsnit omfatter alle dyrkede afgreder dog ikke avíen af grensager (bortset fra gulerodder til foder) og frugt, idet den samlede avl heraf pá landbrugs og gartneriejendomme er omtalt i afsnittet om gartneri, jfr. side. De benyttede omregningsnormer ved omregning of afgroderne fra vægt til foderenheder er anfert i note til tabel, side. De i tabel, og 8 anferte femársgennemsnit er vejede gennemsnit (d.v.s. de er beregnet ved at dividere det samlede udbytte af den págældende afgrode i de fern ár med det samlede areal anvendt til denne afgrode i de fern ár). Korn og rodfrugtafgroder. Hostudbyttet af korn og rodfrugtafgroder er udregnet pá grundlag af de ved sommertmllingen i 98 optalte arealer med de págældende afgroder og indberetninger om mangdeudbyttet pr. af de enkelte afgroder indhentet i november 98 fra samtlige landkommuner. ndberetningerne er udarbejdet af kommunalbestyrelserne pá grundlag af oplysninger om gennemsnitsudbyttet pá et udsnit af landbrugsejendomme i kommunen. For hele landet foreligger sádanne oplysninger, der danner basis for kommunalbestyrelsernes bedammelser, fra omkring 000 landbrugsejendomme. Halmudbytte. Kornafgrodernes kalmudbytte er beregnet pá basis af k erneudbyttet pr. og de i landbo og husmandsforeningernes planteavlsberetninger med delte oplysninger om strálængder, idet man med once i tidligere planteavlsberetninger r kunnet beregne lmudbyttet pr. ved varierende karneudbytte og strálængde. beregningerne er der fore taget fradrag for lm, som er brandt pá marken. Roetop. ovennævnte hostindberetninger gives endvidere oplysninger om, fra hvor store arealer roetoppen er ensileret eller opfodret i frisk tilstand. PA grundlag af disse oplysninger r man for samtlige landbrugsejendomme beregnet storrelsen af de bjargede mængder roetop, idet man r beregnet udbyttet pr. ved at gá ud fra de i landbo og husmandsforeningernes planteavlsberetninger meddelte udbyttetal for rod og top. Omregningen fra vægt til foderenheder foretages ved benyttelse af terstofprocenter meddelt af Staten Planteavlskontor (se tabel ) og Forsogslaboratoriets omsætningstal i foderenheder pr. kg t0rstof. beregningen er der foretaget fradrag for indsamlingsspild, medens der ikke er beregnet svind ved ensileringen eller opbevaringen af ensilagen. GrEesmarkafgroder m.v. Statistikken over hostudbyttet af gras og grenfoder var tidligere baseret pá materiale fra kontrolforeningerne, et materiale som ikke længere udarbejdes. Ved velvillig bistand fra landbo og husmandsforeningerne og fra planteavlskonsulenterne r man i stedet fra og med 9 fáet indberetninger fra disse konsulenter om gennemsnitsudbyttet pr. for samtlige gras, klover og lucernearealer under ét, inden for hver af konsulenternes lokale omráde. Hestudbyttet af græsmarkafgroder m.v. falder i afsnit nemlig: A. Gras, klover og lucernearealerne, B. Grenfoder og C. Efterafgrode og efterslat. Gresmarkudbytter. Udbyttet er beregnet ved at multi plicere grasarealerne ved sommertællingen med de fra konsulenterne indberettede udbytter pr. fra deres omráder. Udbyttet omfatter den mængde, der er bjarget enten ved afgrasning eller ved indhostning i form af gras, he eller ensilage m.v. (Vedrorende konsulenternes indberetninger henvises til»landbrugsstatistik 9«).

58 8 Tabel. Hestudbyttet i 000 tons Quantity of crops and grass rvested 99 gnstl. 90 gnstl tons A. Korn og bmigsmd i alt a. Korn (kerne) i alt Vinterhvede 8 8 Vfi.rhvede 0 l Vinterrug Várrug J 89! } Byg Havre Blandsmd b. Belgsed i alt' 8 0 B. Rodfrugter (rod) i alt a. Kartofler b. Sukkerroer til fabrik c. Foderroer i alt Sukkerroer til foder Fodersukkerroer Runkelroer Kfilroer Turnips Guleredder til foder C. Halm i ait' Hvede 8 Rug Byg Havre Blandsmd Bælgsæd 9 0 Se note tabel, side. Specifikation af hostudbytte of bælgsad i 98 se tabel, side 0. ' 9 99 gnstl. Efter fradrag af lm brandt pi marken. Gronfoder (majs, korn, bælgsmd og andet gronfoder undtagen lucerne). Udbyttet er beregnet pá grundlag af gronfoderarealerne ved sommertmllingen, idet det er forudsat, at udbyttet pr., inden for hvert amt taget under et, er af samme sterrelse som udbyttet of grmsarealerne pr.. Efterafgrode (italiensk rajgres) samt efterslet efter korn og fro. lighed med 9 (se redegerelse i L.S. 9) er ved landbrugstællingen 98 forespurgt hvor mange af kornarealet der var udlagt med italiensk rajgrms til efterafgrode. alt blev der hos 9 landmmnd optait 889, heraf pá lierne og 8 i Jylland. Ved beregning of studbyttet for dome afgrede er der regnet med et udbytte pá fra 00 til 000 f. e. pr. afhængig of de varierende udbyttebetingelser i de forskellige landsdele. Under forudsmtning of at gras og klovermarkerne i omdriften r en ârig rotation, r man beregnet udbyttet of efterslæt ud fra en trediedel of gras og klovermarkerne i omdriften og ud fra hele arealet med græsmarkbmlgplanter til fro. Udbyttet i foderenheder pr., inden for hvert amt taget under ét, er ansat til 0 procent of udbyttet of grmsarealerne pr.. Udbyttet of gronfoder, efterafgrode og efterslat er givet under ét. De i tabel og 8 givne udbyttetal i foderenheder pr. for 9, 9 og 98 er de of planteavls

59 tons A. Cereals and pulse, total a. Cereals (grain), total Winter wheat Spring wheat Winter rye Spring rye Barley Oats Mixed grains b. Pulse, total B. Root crops (roots), total a. Potatoes b. Beets for sugar production c. Fodder roots, total Sugar beets for feed Fodder sugar beets Mangolds Swedes Turnips Carrots C. Straw, total Wheat Rye Barley Oats Mixed grains Pulse konsulenterne indberettede. (De kan s.ledes ikke beregnes ved at dividere det samlede udbytte af grasmarkafgreder m.v. med det samlede gras og grenfoderareal ved sommertallingen, da det samlede udbytte af grasmarkafgroder m.v. indeholder udbytte af efterafgrode samt efterslat fra korn og froarealerne, som ovenfor anfort). Fro til industribrug og fro til oared Udbyttet af industrifre og fro til udseed er direkte opgjort af Landbrugsministeriets udvalg vedrerende ind og udfersel af fro. Udbyttet gives sarskilt i tabel 9 og 0, men indgár ikke i de oblige opgorelser over host udbyttet. Hostudbytte af korn fordelt efter ejendomsstarrelse tabel er foretaget en beregning af hostudbyttet af korn (karne) efter ejendomssterrelse og for landsdele; ved beregningen er arealfordelingen efter ejendomsstorrelse (se tabel 9, side ) og det gennemsnitlige udbytte i de pfigaldende 8 landsdele (se tabel, side ) lagt til grund, d.v.s. at der er regnet med samme udbytte pr. for alle ejendomsstorrelser inden for en landsdel. Da dette muligvis ikke er tilfaldet, ma den foretagne beregning kun betragtes som et forseg pa at fá et overblik over, hvilken andel de enkelte ejendomsstorrelser r i den samlede kornproduktion.

60 i 0 Tabel. Hestudbyttet 98 i tons. Amtsrádskredse m. v. Quantity of crops and grass rvested Lobe i Lobelnr. Vinterhvede Vârhvede Vinterrug A. Herne i alt tons Vnrrug Byg Sjßlland Kebenvns amtsradskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Præste» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsradskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Del estlige Jylland Vejle amtsrâdskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsradskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsradskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsradskreds Abenr$» Senderborg» Tender» A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Column : winter wheat; : spring wheat; : winter rye; : spring rye; : barley; : oats; : mixed grains; 8: cereals, for sugar production; : sugar beets for feed, : fodder sugar beets, 8 mangolds; 9: swedes; 0: turnips and carrots, : fodder roots, total,

61 Havre Blandsad Tils. korn udbytte (karne) Ækonsum 8 9 tons Hestebonner 0 Foderærter o. a. bælgsæd gæ g sæd i alt Korn og b ælgsæd i alt Lebenr (grain), total; 9: peas for consumption; 0: fodder beens; : other pulse area; : pulse total; : cereals and pulse, total; : potatoes; : beets : roots, total; : straw. FRONT CocustN, A: the slands; B. Jutland; A B: Denmark.

62 Sukkerroer Tabel. Hostudbyttet 98 i tons. Amtsrâdskredse m. v. (fortsat) Lobe i Lobelnr. Quantity of crops and grass rvested (cont.) A. Berne i alt Kartofler Sukkerroer Fodertil fabrik til foder sukkerroer tons 0 9 Sjt lland Ksbenvns amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbmk» Sore» 8 Pram.» 9 Bornholm 0 Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrâdskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrâdskreds 8 Skanderborg» 9 Arhus» 0 Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjsrring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrâdskreds Ringkebing» 8 Ribe» 9 Det sydlige Jylland 0 Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Senderborg» Tender» A B. Hele landet i Der er foretaget fradrag for balm, som er brsndt pá marken

63 Turni og Tdsammen Tilsammen Runkelroer Kálroer gulerodder foderroer (0) rodfrugter (0) Pa tons Halm Lobe nr

64 Tabel. Hostudbyttet i foderenhederl Quantity of crops and grass rvested (»feed units«)' 99 gnstl. 90 gnstl L Korn, baelgsaed og lm i alt A. Korn (kerne) i alt Vinterhvede Várhvede Vârrugug Vfirrug } Byg Havre Blandsæd B. Belgs.ed i alt C. Halm mill. f. e J l. Rodfrugter (rod og top) i alt A. Rod i alt a. Kartofler b. Sukkerroer til fabrik c. Foderroer i alt Sukkerroer til foder Fodersukkerroer Runkelroer KAroer Turnips Gulerodder til foder B. Roetop i alt Top til ensilering Top til opfodring, frisk ' Grassmarkafgroder m.v. Græsmarkafgroder Grenfoder, efterafgreder samt efterslæt fra korn og froarealer. Samlet hostudbytte s foderenhed (Le.) = foderværdien of kg byg. Omregningen fra kg til foderenheder er for kornafgrederne foretaget efter felgende normer: pa torstofindholdet, (se tabel, side ), idet foderenhed er = kg termer of kartofler og fabrikssukkerroer og, kg terstof of foderroer og grenfoder er beregnet direkte i foderværdi og ensilermgssvind er 8 ikke fradraget. Specifikation of hostudbytte of bælgsted t 98: Ærter til TRANSLATON. Nora:»feed unit«= the fodder value of kilo of barley.

65 i mill. f. e L Cereals, pulse and straw, total A. Corals, (grain), total Winter wheat 0 Spring wheat Winter rye Spring rye 0 Barley 9 Oats Mixed grains ' B. Pulse, total 0 C. Straw } 0 L Root crops (roots and tops), total A. Roots, total 9 a. Potatoes 08 b. Beets for sugar production 80 c. Fodder roots, total 8 Sugar beets for feed 9 Fodder sugar beets Mangolds 8 Swedes Turnips Carrots B. Tops, total Tops for ensilage Fresh tops Grass crops, etc. 0 Grass crops Green fodder, aftermath from cereal and 8 seed areas. Total foderenhed = kg hvede = kg rug = kg byg, kg vre =, kg blandssed. For rodfrugternes vedkommende er omregningen baserez guleradder. For lm er der regnet kg tilen foderenhed, og der er foretaget fradrag for lm brandt p marken. Hasten af roetop, errs og konsum 0 mill. f.e., hestebanner mill. Le. og foderert mull. f.e. a 9 9 gnstl. Landbrugsstatistik

66 i Tabel. Hl studbyttet 98 i foderenhedert. Amtsrâdskredse m. v. Quantity of crops and grass rvested (»feed units«)' Lobenr. Vinterhvede Vrhvede Vinterrug 000 f. e. A. Herne i alt Shetland Kobenvn amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Prxsto» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» Vlirrug Byg S Korn Havre B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjorring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A B. Hele landet Se note til tabel, side. TRANSLATON. HEADNG, Columns 8: grain; : winter wheat; : spring wheat; : winter rye; : spring rye; : barley; : oats; : mixed : potatoes; : beets for sugar production; : sugar beets for feed; : fodder sugar beets; 8: mangolds; 9: swedes; 0: turnips and carrots; COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark. Note ' see note table, p..

67 (kerne) Blanched Korn i alt (kerne) 8 Ærter td konsum 9 Hestebonner 0 Foderærter o.a. ba:lgsa:d Bælgsad i alt Korn og ba:lgsa:d i alt Kartofler Rod Sukkerroer til fabnk Sukkerroer til (oder Lobenr. 000 f. e grains; 8: cereals, total; 9: peas for consumption; 0: fodder been; : other pulse area; : pulse, total; : cereals and pulse, total ; 0: root; : fodder roots, total; : grass crops; : green fodder and aftermath from cereal and seed areas; : top; : straw; : total. FRONT a

68 8 Tabel. Hestudbyttet 98 i foderenhedert. Amtsrâdskredse m. v. (fortsat) Quantity of crops and grass rvested (»feed units «) (cont.) Lobenr. Fodersukkerroer Runkelroer f. e. Rod {alroer 9 Turnips og gulerodder A. Oerne i alt Sjr.and Kobenvn amtsrádskreds 88 Roskilde» 9 0 Frederiksborg» 9 0 Holbæk» Sore» Præste» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» 0 8 Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjorring» Thisted» 0 Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds 89 9 Abenrá» 9 Sonderborg» Tender» A B. Hele landet ' Se note til label, side. s Herunder bade ensileret og frisk opfodret top.

69 9 Foderroer i alt GraYmarkafgroder Gronfoder, efterafgroder samt ellerslut fra korncg froarealer Rcetop Halm Samlet hostudbytte f. e obear

70 0 Tabel. Hestudbyttet i hkg pr Yield per hectare. 00 kilos Korn og bielgsa:d (excl. lm) Rodfrugter (excl. top) A. Oerne: Vinterhvede Vnrhvede Vuaterrug Vkrrrug Byg Havre Blandsæd Bælgsied 8 hkg pr ,9, 8,,0,, 0 90.,, 0,0 0,,8, ,9, 9, 8,0,9, ,, 0,,9,8, , 8,,8,0,0 0, , 0,,,8,, ,, 0, 9,,9, ,8,0,8 8,,, 9 0,9,,,0 9...,9, 0,, ,,9 0,,, 9,,, ,,, 0,,,,, ,,,,,0,8,0, ,9 8,, 9, 8,,9 8,9, , 9,9, 0, 9,9, 9,,8' ,, 8, 8,0,,, 9,8' B. Jylland: 99.,0,9, 9,,9 8, ,8,,, 0, 9, ,9,,, 8,, ,0,,,,, ,,0,8 0,0,9 9, ,,0,9,0, 8, ,,,,8,, ,,9,, 9,, ,9 9,9 8,0,,,,, ,8 9,0,9,0,,8,, 9...,0, 9,, 9,,,, ,,0,,,,0,, ,,,9,8,,,, ,9, 8,,,0,, 8, , 8,9 0,8,0 8,,8,, A B. Hele landet: ,,,0,0,, , 9,0,9,,, ,,,, 9,, ,,,0, 8,8, ,,0,,9 8,0 0, ,,9,,8,8, ,0 9,0,, 8,9, , 8,,,0 9,9, ,, 9,, 9,8,,, ,,,8,,,, 0, ,,,8,,0 9,0,, ,9, 0,,8 9, 8,,, ,,9 9,9,,,0,, , 8,,8 8,,,,,' ,,,, 0, 9,,8 9,' TRANSLATON. HEADNG, Columns 8 cereals; winter wheat; spring ti heat; : winter rye, spring rye; barley; oats, : mixed grains; 8: pulse; 9 : loot crops, 9 potatori, 0. beets foi sugar production, sugar beets for feed, fodder sugar beets, mangolds, swedes, : turnips. FRONT COLLNN, A. the slands; B. Jutland, A B Denmark. a tie note tul tabel side 8. ' nklusive gule, odder. Kartotter 9 Sukkerroer til fabrik 0 Sukkerroer tul foder Fodersukkerroer Runkelroer Kalroer Turnips

71 Tabel. Hestudbyttet i hkg pr. 98. Amtsrâdskredse m. v. Yield per hectare. 00 kilos Korn (karre) Rodfrugter (rod) Vinterhvede Várhvede Vinterrug Várrug Byg S Havre Blandsad Kartofler 8 Sukkerroer til fabrik 9 Sukkerroer til foder 0 Fodersukkerroer Runkelroer T nips Ká og roer gulerodder hkg pr. A. 0erne i alt,, 8, 8,0,,, Sjelland 9,,8 8, 8,8,, 0, Kbhvns. amtsrdskr,,, 9,0 0,,, Roskilde»,9 0,8,0 0,0,,9,9 8 8 Frederiksborg»,8,8,,0 9,8 0,, Holbæk» 0,,8,,,,9 0, 80 9 Sore» 0,,, 0,,,, Prmste» 9,8 9, 9,,,,, Bornholm,, 8,,,, 9, Lolland Falster,,8 0, 8,, 9,9, Fyn,,,9,,0,, Svendb. amtsrdskr,, 8,0,0,,, Odense»,8,8 8,,0,8,, Assens»,9 9,9,8 8,,0,, B. Jylland i alt, 8,9 0,8,0 8,,8, Det ostlige Jylland 8, 9,8,0, 0, 0,0, Vejle amtsrdskr 0,,, 8,9 9, 0,0, Skanderb.» 9,, 0, 8, 9,0 9,, Arhus» 0, 0,,,8,0, 8, Randers», 0, 0,, 0,8 0,, Det nordlige Jylland, 0, 8,,0 8,,9, Alborg amtsrdskr., 9, 9,0,8,,0, Hjerring», 9,0 8,, 8,,, Thisted», 8, 9, 8,, 0, 0, Det vestlige Jylland,8,8 9,9,,,, Viborg amtsrdskr.,, 9,8, 9,,, Ringkobing»,, 9,,,,, 0 Ribe»,0 9, 0, 0,,8,, Det sydlige Jylland,9,,,8 9, 8,, Hadersl.amtsrdskr,0,, 8, 0, 0,, Abenrâ», 0,8, 0,,,, Senderborg» 9,,,8 0,,, 0, Tender»,,,8 0,,,, A B. Hele landet 0,,,, 0, 9,,8 TRANSLATON. HEADNG, Columns : cereals; : winter wheat; : spring wheat; : winter rye; : spring rye; : barley; : oats; : mixed grains; 8: root crops; 8: potatoes; 9: beets for sugar production; 0: sugar beets for feed; : fodder sugar beets; : mangolds; : swedes : turnips and carrots. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark.

72 Tab el. Hostudbyttet i foderenheder pr. Yield in»feed units«per hectare 9 9 gnstl. 90 gnstl. Oerne 9 j 9 98 s 9 9 gnstl. 00 f. e. pr.. Korn, baeigssed og lm i alt,8,9,, 8,,8 0, 90 gnstl. A. Korn (kerne) i alt, 8, 8, 0,, 8,0,8 Vinterhvede 9 V$rhvede ) 0,9,,9 0,, 8, 9,9, ' 0 ' 8 Vinterrug, Várrug,,, 8, } 9, 0, 8,0 9, ' Byg 8, 0,0 8, 9,9,,, Havre. 0,8,,9,,, 8,8 Blandsaed,,,, 8,,,8 B. Belgsed i alt,,, 0,, 8,9 9, C. Halma,,,,,,8,. Rodfrugter i alt 8, 9,9 00, 98, 0,,, A. Rod B. Tope,, Karla*: rod,,, 8,,,,8 Sukkerroer til fabrik: rod 8, 90,8 9,8 9, 9,9, 9, top',,,8, 8, 0,, Foderroer i alt: rod,,9,8 0,8,, 0, tops,0,9 9,,8,0,9, Sukkerroer til foder: rod,8 8,8 8, 8, 88, 9,, top' 9,, 8, 8,, 9,, Fodersukkerroer: rod,,,, 8,8, 0,8 top',8 8,,9 8,,, 9, Runkelroer: rod 8,,,,, 9,8,0 top',,,8,,8,,0 Kàlroer: rod,,0 8,, 8, 9, 8,8 top',,,,,0,, Turnips: rod Gulerodder til foder: rod 8,9,' 8,,,8 8,0 8,,9,, 8,,,,9 8,,0, 8,,, 9, H. Græsmarkafgroder m.v., 0, 8, 8,0,,8 0, i. Tilsammen,8.,8,, 0,, Udregn et pá grundlag af det samlede areal med korn og bælgsæd. s 8 ' Udregnet pá grundlag af det samlede rodfrugtareal. Udreg Belgsæd i hele landet 98: Ærter hl konsum,9, hestebonner 8,, foderært 0,8. TRANSLATON. HEADNG, Columns : the, 9, 0,8 8,9

73 Jylland Hele landet gnarl. 90 gnstl i f. e. pr.,,, 8,0,,,,. Cereals, pulse and straw, total,,,,0,0,0, 9, Cereals (grain), total,,9,,, 8,9 9, 0,, 9, 0, Winter wheat,9 8,, Spring wheat,9 8, 0,8 9,9,8,,8,,0}, 9,0 Winter rye, 8,, Spring rye,, 8,,0,9,, 0, Barley 9, 9,,, 0, 0,8,0,0 Oats 9, 9,8,,8 8, 0, 0,, Mixed grains,,88,,,,0 9,,' B. Pulse, total,,,,0,,,, C. Straw 8,8 8,0 8, 0, 80, 90, 8,9 89,8. Root crops, total,8 9,,, 9,,,8,8 A. Root,0,8, 8, 0,,,,0 B. Top,8,, 0,9,,,8, Potatoes: root 8, 8,8 88,8 8,8 89, 9, 9,8 9, Beets for sugar prod.: root 0,,9,,,,, 8, top,,,,,0,,, Fodder roots, total: root,, 8,0,,0,,,8 top 8, 8,9 88, 0,, 8, 8, 88, Sugar beets for feed: root,,9, 9,,9,0,,8 top 80,,9 80, 8,0, 9,,0 8,0 Fodder sugar beets: root, 0,,8, 9,,0 9, 0,8 top,,,, 0,,,, Mangolds: root 8,0, 8,,,,9,,9 top,,, 9,0 8,,,0 0,9 Swedes: root,,,8,0,,,,8 top,,0 8,0 8,,9,0,,8' 8,, 8,0 t, J Turnips: root Carrots: root,,,0,, 8,, 8,. Grass crops, etc. 9,8, 9,,0 8,, 9,,. Total net pá grundlag of arealet, hvorfra toppen benyttes taro... ' 9 99 gnstl. Se teksten side. nklusive konservesa:rter. slands; 0: Jutland; : Denmark.

74 Tabel 8. Hostudbyttet i foderenheder pr.. Amtsr$dskredse m. v. Lobenr. Yield in»feed units«per hectare for the main crops Korn og balgsted (incl. lm) 99 gnstl. 90 gnstl. Rod frugter (rod og top) Grasmarkai. gr der m. v. Tì Korn og sammengdd lm) 00 f. e. pr. Rodfragte (rod og top) Grasmark grader m. v. Thlammen A. Oerne i alt,8 8,,,8,9 9,9 0,, Sjeelland,,, 9,, 88,0,, Kobenvn amtsrádskreds,,,0,, 8,,,8 Roskilde»,,8,0 8,, 89,, 0, Frederiksborg» 9,, 9,,8,,,,0 Holbæk»,9 9,,8 9,8, 90,,0, Sore», 9,,8 0,, 9, 0,,8 Præsto», 8,,,, 9, 0,, 9 Bornholm, 90, 8,,,0 00,9,,0 0 Lolland Falster, 00, 8,,,9 0,0,0, Fyn, 80,,,, 9,,, Svendborg amtsradskreds, 8, 8,,,9 90,,, Odense»,,9, 9,8,9 89, 0,8, Assens», 8,9,8,,9 9,, 8,0 B. Jylland i alt,8,,8 0, 0,, 0,, Det ostlige Jylland,,,,,0,, 8, Vejle amtsrádskreds,,8 8,, 0,8,,, 8 Skanderborg»,,8 8,,,,, 9, 9 Arhus», 80,9,,0,0 90, 8,, 0 Randers»,0,, 0,8,9,,8, Det nordlige Jylland,8 8,,,,0,,0, Alborg amtsrádskreds,,,0 0,8 9,9,8,0, Hjorring», 9,,8, 9,,,,0 Thisted», 9,,0,, 88, 9, 0, Det vestlige Jylland,,, 9,0 8,, 0,0, Viborg amtsrádskreds,,,,0 0,,9, 9,0 Ringkobing», 0,,,9,9 8,8 8,,0 8 Ribe» 0,,0,,,8,9 8,, 9 Det sydlige Jylland,8,8, 8,0 0,, 8,, 0 Haderslev amtsrádskreds,8 8,0, 0,,,9 9,, Abenrá» 0,9 0,8 0,,,,8,,8 Sonderborg»,0 8,, 0,0,0 9,,,9 Tender» 0, 8, 9,,8,0,, 9,9 A B. Hele landet 8,0 0,,,0, 80,, 8, ' Se teksten side. TRANSLATON. HEADNG, Column : cereals and pulse (grain and straw); : root crops (roots and tops); : grass crops, etc.; : total.

75 Korn og h(mcl lm) Rod_ odtog top) Grazmark grader m. v.' lammen Korn og b (incl. lm) Rod (rod tog top) Graymark grader m. v.' lammen Korn og btelgswd lm) Rod dog (r top) Gmsmark grader m. v.' lammen Lobe nr. 00 f. e. pr., 00, 8,,8, 98, 8,0, 8, 0,,,, 9,,,9, 9,, 0,, 9,9,,9,8 8,8,,,0 9,0,8,, 0,,,,9 9,,,8, 8,9,,, 90,,,, 80,,0 9,, 9, 0,0,9,,,,9, 98,,,8,0 9, 9,0,8, 99,9 9,,0, 0,9,8,, 9,9,8 0,9 8, 0,0,,9, 0,9,8,,0 0,,,, 0,,9, 8 0, 9,8,,, 0,, 0,8 8,8,,, 9,9 09,, 9,9 9,, 0,0,0 0,, 0,8, 0, 9,, 8,,9 9,,, 0, 0, 0, 9,, 9, 0,,, 8,,, 0,8 9, 0, 8,, 9, 8,0 8,, 9,,, 0, 0,8 0,8 8,8, 0,,,, 00,, 9, 0,8 0, 0,,, 8,8, 9,8, 8,0,,, 8,,0 9,, 8,8, 0,, 80,,,, 8,0, 0,,9 8,9, 9, 0, 80,,,, 8, 9,,0, 8,, 9, 0,,,,,9 9,0,8 9,0 8,0 9,0 0,,8,8 88,8,9 0, 8, 9,0 8,0,9 9, 89,,9 0,9, 9,9,,, 8,, 0, 0, 8,, 0,,9 8,,0 8,, 8,,8 9,,0 8,, 0,, 80,,9,8, 8,, 8, 0,8 8,, 8,0 0,8 80,0,,, 8, 8, 8,9, 9,,, 8, 9,9,,0 8, 9,,, 9,9 8, 8, 0, 0, 8,,0 8,, 8,8,9 9,, 88, 9,,, 8,9, 9,, 8,0, 0, 8, 8,,8 9, 9,9,8,0,,0 80, 8, 8, 8,9 8,8 8, 9, 8, 8, 8, 8,, 8,8 8, 0,0 8 0, 8,,, 9,0,,,, 8,, 8, 9, 8,, 8,9,9 8,,9,, 8,0 0,, 0 8, 8,,,,, 0,,0,, 9,,, 00,,0,, 89,,,8 8,9 9,,8,, 8,9 9,0,, 0,,,, 80,,,, 90, 8,,, 8,9, 9,, 89,8 8,, FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark.

76 ! Tabel 9. Udbyttet af markfro og lign. Production of agricultural seeds 99 gnstl. 90 gnstl i i tons A. Fro af rodfrugter: A. Seeds of root crops: Runkelroer 9 Mangolds Fodersukkerroer Fodder sugar beets Kálroer 8 9 Swedes Turnips Turnips Markgulerod Carrots Sukkerroer til foder Sugar beets for feed Sukkerroer tì fabrik For sugar production B. Fro af graesmarkba:lgplanter: B. Pulses: Rodklover: Red clover: tidlig 8 99 early lvsildig og sildig lf late and late Hvidklever White clover Alsikeklover Alsike clover Humlesnegleb elg Black medic Lucerne 0 Lucerne Gul rundbæig 0 Kidney vetch Alm. kællingetand 8 Bird's foot trefoil C. Fro af grosser: C. Seeds of grass: Hundegras Cock's foot Alm. (engeisk) rajgras: Perennial rye grass: tidlige stammer early sildige stammer late taliensk rajgras talian rye grass Engsvingel 89 9 Meadow fescue Stivbladet svingel 8 8 Stiff leaved fescue Red svingel Red fescue Ager heire 9 8 Brome grass Alm. rapgras Meadow grass (poa trivialis) Eng rapgras Smooth meadow grass (poa pratensis) Timoté Timothy D. Bitterstoffattig lupin D. Sweet lupine Tabel 0. Udbyttet af industrifro o.. Production of seeds for industrial use 9.9 gnstl. 90 gnstl Fro af: tons Seeds of: Kommen 9 Caraway Valmue 0 Poppy Oliehor 9 90 Oil flax Gul sennep Yellow mustard Brun sennep Brown mustard Vinterraps Winter rape Várraps Spring rape

77 9 9 Tabel. Rodfrugternes torstofprocenterl Dry matter percentage of roots gnstl. gnstl A. 0erne: Kartofler, Sukkerroer til fabrik, Sukkerroer til foder 0, Fodersukkerroer, Runkelroer,9 Knlroer, A. The slands,,,8, Potatoes,9,,, Sugar beets for sugar prod. 9, 0, 9, 9,8 Sugar beets for feed,,8,, Fodder sugar beets,9,,, Mangolds,8,,9 0,8 Swedes B. Jylland: Kartofler Sukkerroer til fabrik Sukkerroer til foder Fodersukkerroer Runkelroer KAlroer ' Meddelt af Statens planteavlskontor.,0, 0,,,0, B. Jutland,9,,,8 Potatoes,,,9,0 Sugar beets for sugar prod. 9,9 0, 9, 8,8 Sugar beets for feed,0,,, Fodder sugar beets,,,,9 Mangolds,,, 0, Swedes Tabel. Roearealer, hvorfra toppen benyttes til opfodringt Root crop areas from which tops are used as fodder 9 ( A. Arealer, hvorfra A. Areas from which toppen ensileres tops are ensiled Sukkerroer til fabrik Beets for sugar prod. Sukkerroer til foder Sugar beets for feed Fodersukkerroer Fodder sugar beets Runkelroer Mangolds Kilroer Swedes B. Arealer, hvorfra B. Areas from which toppen opfodres tops are used as frisk fresh fodder Sukkerroer till fabrik Beets for sugar prod. Sukkerroer til foder Sugar beets for feed Fodersukkerroer Fodder sugar beets Runkelroer Mangolds KAlroer Swedes ' Beregnet p grundlag af oplysninger fra ca. 000 landbrugsejendomme. (Se teksten side ).

78 8 Tabel. Hestudbytte of korn (kærne) 98 fordelt efter ejendomsstorrelse og landsdele Quantity of cereals (grain) 98 by size of farms og derover alt 8 tons AD. Oerne i alt a. Vinterhvede b. Várhvede c. Vinterrug d. Várrug e. Byg f. Havre g. Blandsæd EH. Jylland i alt a. Vinterhvede b. Várhvede c. Vinterrug d. Várrug e. Byg f. Havre g. Blandsæd A H. Hele landet i alt a. Vinterhvede b. Várhvede c. Vinterrug d. Várrug e. Byg f. Havre g. Blandsæd A H. Hele landet i alt,8 8, 0, pct., 8,,0 8, 00,0 a. Vinterhvede,0,,,,,, 00,0 b. Várhvede,,,0,,, 0, 00,0 c. Vinterrug,,0 9, 8,8 9,0, 0,0 00,0 d. Várrug,8,,,,,, 00,0 e. Byg,9 8, 0,9, 8,8 0,, 00,0 f. Havre,, 9,8, 0,,0, 00,0 g. Blandsæd,,, 8,0,8, 0, 00,0 ANM. Beregnet pá grundlag af oplysninger om kornarealernes fordeling pk ejendomsstorrelse og landsdele samt gennemsmtsudbytte i de págældende landsdele. TRANSLATON. HEADNG, Columns: : size of farms; 8 total. FRONT COLUMN, A D. the slands, total; EH Jutland, total; A H: Denmark, total, a winter wheat; b: spring wheat; c: winter rye: d: spring rye, e: barley, f. oats; g: mixed cereals.

79 9 Tabel. (fortsat). Hestudbytte of korn (kaerne) 98 fordelt efter ejendomssterrelse og andsdele Quantity of cereals (grain) 98 by size of farms (cont.) S 00 0 og derover A. Sja:lland i alt a. Vinterhvede b. Várhvede 9 8 c. Vinterrug d. Várrug 0 e. Byg f. Havre g. Blandsæd B. Bornholm i alt a. Vinterhvede b. Várhvede c. Vinterrug d. Várrug e. Byg f. Havre g. Blandsæd C. Lolland Falster i alt a. Vinterhvede b. Várhvede c. Vinterrug d. Várrug 89 0 e. Byg f. Havre g. Blandsæd D. Fyn i alt a. Vinterhvede b. Várhvede c. Vinterrug d. Várrug e. Byg f. Havre g. Blandsæd TRANSLATON. See table, page 8. tons alt 8

80 80 Tabel. (fortsat). Hestudbytte of korn (kerne) 98 fordelt efter ejendomsstarrelse og landsdele Quantity of cereals (grain) 98 by size of farms (cont.) og derover tons E. Det asti. Jylland alt a. Vinterhvede b. Várhvede c. Vinterrug d. Várrug e. Byg f. Havre g. Blandsæd F. Det nordi. Jylland i alt a. Vinterhvede b. Várhvede c. Vinterrug d. Várrug e. Byg f. Havre g. Blandsæd G. Det vesti. Jylland i alt a. Vinterhvede b. Várhvede c. Vinterrug d. Várrug e. Byg f. Havre g. Blandsæd H. Det sydl. Jylland i alt a. Vinterhvede b. Várhvede c. Vinterrug d. Várrug e. Byg f. Havre g. Blandsæd TRANSLATON. See table, page 8. alt 8

81 Husdyrholdet Ttellinger Ved sommertællingen indhentes der hvert ár gennem kommunalbestyrelserne landet over oplysninger om den samlede bestand af heste, hornkvæg, svin, fár, hens, kalkuner, ænder og gas fra samtlige ejendomme, der r disse arter af husdyr. For fjerkræ i byerne sperges dog alene om erhvervsmæssigt fjerkræhold og kalkuner, ænder og gas er ikke tait pá gartneriejendomme. Herudover afholdes der tællinger of svinebestanden hver sjette uge i en femtedel af landkommunerne. forbindelse med svinetællingerne i januar, april og oktober indhentes ogsá oplysninger om hornkvægbestanden. Husdyrene tælles pá den ejendom, hvor de var tilstede om morgenen pá tællingsdagen, for svin gelder dog særlige optællingsregler, jfr. i evrigt vejledning og skema, der er aftrykt side. Antal besætninger tabel er vist antal besætninger ved sommertællingen den 8. juni 98; der er tilbagegang i antal besætninger for alle dyrearter (bortset fra fir) i for hold til i fjor, idet det dog má bemærkes, at antal besætninger med sportsheste viser en stigning pá, men stigningen opvejes af nedgangen i antal beset finger med arbejdsheste; i ovrigt er der nu omtrent lige mange heste i de to grupper, som det fremgár af nedenstáende teksttabel, der til sammenligning anforer tilsvarende tal fra 9 (det ferste ár, de grupper taltes adskilt). Antal hestebesætninger Antal heste Arbejdsheste Sportsheste alt i Antal ejendomme, der bide bar arbejdsheste og sportsheste, var i 9:, i 98: 9. Landbrugsstatisttk Med hensyn til fáreavlen skai det bemærkes, at den stigning i sável antal besætninger som antal fár, der r fundet sted gennem det sidste tar, nu er aflest af et fald pá.00 fir siden i fjor, medens besætnings tallet viser en ubetydelig stigning pá besætninger. Endelig skal names at i tabel er i ár medtaget antal besætninger med kalkuner, ænder og gas; ligesom for de evrige dyrearter r der været tilbagegang i antallet fra i fjor. For ferste gang er pá basis af sommertællingen foretaget en fuldstændig optalling og amtsvis gruppering aflandets kobesætninger efter antal koer i besætningen, som vist i tabel. Antal husdyr Tabel viser, hvorledes udviklingen i antallet of husdyr er forlobet i de sidste 0 ár, medens tabel viser den samlede husdyrbestand amtsvis ved sommertællingen 98. Tabellerne og 8 giver resultatet of de seneste partielle tællinger vedrorende hornkvæg og svinebestanden. Husdyr p$»jordlgse ejendomme«og gartneriejendomme For at lette overskueligheden er sável antal»jordlose ejendomme«(ejendomme under 0, ) og gartneriejendomme, som antal husdyr pá disse, i Ar angivet specielt i tabel, og i tabellerne og er foretaget de tilsvarende fordelinger efter besætningssterrelse som for de egentlige landbrugsejendomme (tabellerne til ). Husdyrfordelinger pi landbrugsejendomme PA grundlag af oplysninger fra samtlige landbrugsejendomme i en femtedel af landkommunerne og oplysninger om alle landbrugsejendomme med over 0 i de evrige kommuner, r man udarbejdet en række fordelinger efter ejendoms og besætningsstor

82 8 reise; dette gæder oversigten over antal landbrugsejendomme med henholdsvis hornkvægbesætninger, og svinebesætninger i tabel 9 og 0, den samlede hornkvægbestand (tabel ) og fordelinger efter hornkvægbesætningernes storrelse (tabel og ) samt alle tabeller vedrorende svin (tabel ). Derimod er tabel 0 og med kobesa:tningernes fordeli ng jfr. tabel, resultatet af en fuldstændig optælling og gruppering, og det samme gælder fjerkrætabellerne (tabel ) med de i noter anforte undtagelser. De anforte fordelinger giver et vist billede af de forskellige ejendomsstorrelsers driftsform, som er yderligere belyst i et specielt afsnit side. Storkreaturer Husdyrbestandens omregning til storkreaturer er foretaget ved hjælp af en skala, der er opstillet p. grundlag af beregninger, som Landbrugsrá.dets Produktionsudvalg r foretaget vedrorende husdyrholdets foderforbrug i Arene 98, jfr. Landbrugsrádets Meddelelser nr. 0, 9: Landbrugsproduktionens tilrettelagning, Plantetavlen 9. Skalaen er anfort i tilknytning til tabel 9.

83 8 Tabel. Antal beeetninger den 8. juni 98 Number of livestock holdings 8 June 98 Antal besætninger med: Hester Hornkvmg Koer Svio Fir lions Mmdst 000 slagtekyllinger Kalkuner Ender Giri A. 0erne i alt Sjelland Kobenvn amtsrádskr Roskilde» Frederiksborg» Holbek» Sore» Presto» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskr Odense» Assens» B. Jylland i alt Det ostlige Jylland Vejle amtsrádskr Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtstádskr Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskr Ringkobing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskr Abenrá» Senderborg» Tender» A B. Hele landet ' Herunder besa:minger of sportsheste. TRANSLATON. HEADNG, Columns : number of livestock holdings; : horseholdings; : cattleholdings; : cowholdings; : pigholdings; : sheepholdings; : fowlholdmngs; : number of holdings with 000 chickens for slaughtering; 8: turkeys; 9: ducks; 0: geese. FRONT COLUMN, A: the slands, total; B: Jutland, total; A B: Denmark. *

84 8 Tabel. Antal ejendomme med koer fordelt efter besaetningsstorrelse 8. juni 98. Amts Number of farms with cows by number of cows, 8 June 98 Antal koer pá ejendommen Kebenvns amtsrádskreds Roskilde amtsrkdskreds Frederiksborg amtsrkdskreds Holbæk amtsrkdskreds Sore amtsrkdskreds antal ejendomme ko 0 koer 9 8» 9 0» 9 8» 9 0» 00» 8 8» 8 0 9» » » 9 9» 8 98»» 8» 0 9» 0 8» 9 9 8» 0 9» 0 9 0» 0»» 9»» 8» 0»» 8» 8 9» 9 8 0» 0» 8 9»»»»» 0» 8» 9» 0» 8 9» 0» 9» 0» 9» 09» 8089» 9099» 00 koer og derover 0 0 alt

85 8 rádskredse m. v. Priests) Bornholms Maribo Svendborg Odense Assens Vejle Skanderborg amtsráds amtsráds amtsráds amtsráds amtsráds amtsráds 0erne amtsráds amtsráds kreds kreds kreds kreds kreds kreds kreds kreds antal ejendomme

86 8 Tabel. Antal ejendomme med laser fordelt efter besætningsstorrelse 8. juni 98. Amts (fortsat) Number of farms with cows by number of cows, 8 June 98 Antal keer pá ejendommen Arhus amtsradskreds Randers amtsradskreds Alborg amtsridskreds Hjorring amtsrdskreds Misted amtsradskreds ko keer»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0» 9» 0» 9» 0» 9» 09» 8089» 9099» 00 koer og derover alt antal ejendomme

87 8 ridskredse rn. v. Viborg Ringkobing Ribe Haderslev Abenrâ Sonderborg Tender amtsrâds amtsrids amtsrids amtsriids amtsrâds amtsrâds amtsrâds Jylland Hele landet kreds kreds kreds kreds kreds kreds kreds antal ejendomme ;

88 88 Tabel. Husdyrbestanden ved sommertaellingerne Livestock at June July censuses A. Heste i alt Arbejdsheste Sportsheste J 000 stk. { B. Hornkvæg i alt Tyre, Ar og derover Stude, Ar og derover Keer og kvier, som r kælvet Kvier, som ikke r kælvet, ár og derover Kalve under Ar C. Svin i alt Avlsorner Seer i alt Forste gang drægtige seer Anden gang drægtige seer Andre drægtige seer Diegivende seer Goldsoer og udsætterseer Pattegrise hos seer Ungt tilleg og slagterisvin: Fravænnede grise under kg Svin ph.' 0 kg Svin pá 0 kg og derover D. Fir i alt Heraf moderfár } { E. Hens i alt Haner, / Ar og derover Honer, / ár og derover Kyllinger under /8 Ar Kyllinger til Win { Slagtekyllinger F. Kalkuner G. /Ender H. Gass } {

89 i stk. 0 A. Horses, total Work horses Sport horses 8 B. Cattle, total 8 Bulls, year and over 0 9 Bullocks, year and over Cows and heifers ving calved 0 9 Heifers not ving calved, year and over Calves under year C. Pigs, total Boars for service Sows, total 8 8 To farrow for the first time 8 08 To farrow for the second time Others, to farrow 9 9 With litters 9 Barren and taken out for slaughter Sucking pigs Breeding and fat pigs: Weaned pigs less tn kg Pigs 0 kg Pigs 0 kg and over 9 0 D. Sheep, total 9 Of which breeding ewes E. Fowls, total 8 8 Cocks, months and over Hens, months and over F. Turkeys G. Ducks 08 0 H. Geese Chickens under months For breeding { For slaughtering

90 90 Tabef. Husdyrbestanden den 8. juni 98. Amtsridskredse m. v. Livestock 8 June 98 Lobenr. Kobenvn amtsradskreds Roskilde amtsrkdskreds Frederiksborg amtsradskreds Holbak amtsrádskreds Soro amtsritdskreds A. Heste i alt Arbejdsheste 8 Sportsheste stk. 8 0 } B. Hornkvieg alt Tyre, ár og derover Stude, ár og derover 0 9 Kerr og kvier, som r kælvet Kvier, som ikke r kælvet, Ar og derover Kalve under ár Tyrekalve og studekalve { Kviekalve C. Svin i alt Avlsorner 9 99 Seer i alt Forste gang drægtige seer 0 08 Anden gang drægtige seer Andre drægtige seer Diegivende seer Goldsoer og udsletterseer Pattegrise hos seer Ungt tilleg og slagterisvin: Fravænnede grise under kg Svin pa 0 kg Svin p$ 0 kg og derover D. Fir i alt Heraf modert &r J E. Huns i alt Haner, Vs ár og derover 0 9 Honer, t/$ ar og derover Kyllinger under t/a it { SiKyllinger gt kyllinger æg F. Kalkuner G. /Ender H. Gees 0 0 TRANSLATON. FRONT Commix, see table, page 89.

91 9 Prate amtsrkdskreds Bornholm, amtsrkdskreds Maribo amtsrkdskreds Svendborg amtsrkdskreds Odense amtsrkdskreds Assens amtsrkdskreds 0erne Vejle amtsrkdskreds Skanderborg amtsrkdskreds Tbenr. stk

92 9 Tabel. Husdyrbestanden den 8. juni 98. Amtsrádskredse m. v. (fortsat) Livestock 8 June 98 (cont.) Lobe nr. Arhus amtsrkdskreds Randers amtsrkdskreds Alborg amtsridskreds Hjerring amtsrkdskreds Thisted amtsridskreds A. Heste i alt Arbejdsheste 98 Sportsheste B. Hornkva:g i alt Tyre, ár og derover Stude, Ar og derover Koer og kvier, som r kælvet Kvier, som ikke r kælvet, Ar og derover f 9 Kalve l r Tyrekalve og studekalve 0 9 under 0 0 ( l Kviekalve C. Svin i alt Avlsorner Seer i alt Ferste gang drægtige seer Anden gang drægtige seer Andre drægtige seer Diegivende seer Goldseer og udsætterseer Pattegrise hos seer Ungt tillreg og slagterisvin: Fravænnede grise under kg Svin pâ 0 kg Svin pá 0 kg og derover D. Fr i alt HCraf moderfár 0 8 E. Hens i alt Haner, / ár og derover Honer, /8 fir og derover æg 9 0 } Kyllinger under ár { Slagt kyllinger F. Kalkuner G. /Ender H. Gees TRANSLATON. FRONT COLUMN, see table, page 89. stk.

93 9 Viborg amtsrdskreds Ringkobing amtsrkdskreds Ribe amtsrkdskreds Haderslev amtsrkdskreds Abenrâ amtsr9dskreds Sonderborg amtsradskreds Tender amtsrndskreds Jylland Hele landet Lobenr. stk

94 9 Tabel. Antal jordlose ejendomme" (ejendomme under 0, ) og gartneriejendomme med husdyr samt antal dyr pi disse ejendomme 8. juni 98 Number of non agricultural holdings and gardenings with livestock and number of animals on these farms, 8 June 98 Gerne A. Heste. Antal ejendomme med heste Jylland Hele landet antal ejendomme antal heste. Heste i alt Arbejdsheste 8 8 Sportsheste B. HOTkva:g antal ejendomme. Antal ejendomme med hornkvag 8 stk. hornkvag. Hornkvoeg i alt 9 Tyre, ár og derover Stude, ár og derover Kerr og kvier, som r kælvet 98 9 Kvier, som ikke r kælvet, ár og derover. 9 {Kalve under ár Tyrekalve og studekalve Kviekalve C. Svin. Antal ejendomme med svin 88. Svin i alt antat ejendomme 8 0 antat Svin Avlsorner 88 Seer i alt 88 9 Ferste gang drægtige seer Anden gang drægtige seer Andre drægtige seer 0 9 Diegivende seer Goldseer og udsætterseer 8 0 Pattegrise hos seer 8 8 Ungt tillæg og slagterisvin: Fravænnede grise under kg Svin pá 0 kg 8 Svin pá 0 kg og derover D. Fir. Antal ejendomme med fir H. Fir i alt heraf moderfár E. lions. Antal ejendomme med hens 0. Hens i alt antat ejendomme 0 0 antat fir anta] ejendomme 9 anta] hens Haner, /, ár og derover 80 9 Honer, / ár og derover Kyllinger Kyllinger tit tillæg 99 0 under / ár Slagtekyllinger F. Kalkuner anta] ejendomme. Antal ejendomme med kalkuner anta] kalkuner H. Kalkuner i alt G. /Ender anta] ejendomme. Antal ejendomme med sender 9 8 anta] tinder. /Ender i alt H. Goes anta] ejendomme. Antal ejendomme med goes Goes i alt 8 TRANSLATON. HEADNG, Column : the slands;. Jutland; : Denmark. FRONT COLUMN, see table, page 89. anta] gas

95 9 Tabel. Antal jordlose ejendomme" og gartneriejendomme samt antal husdyr pa disse for delt efter bes etningssterrelse 8. juni 98 Number of non agricultural holdings and gardenings with livestock and the number of cattle, cows and pigs on these holdings 98 Berne Jylland Hele landet Antal dyr pi ejendommen Antal ejendomme Antal dyr Antal ejendomme Antal dyr Antal ejendomme Antal dyr L Horakvaeg stk. hornkvæg.. 9 9»» 8 0 8»»»» »» 0 9»» 0»» 8 8»» 8 9»» 9 8 0»» 0 9»» stk. hornkvæg og derover alt 9 8 U. Koer ko 8 8 keer 0 9» 8 9» 8 koer og derover alt Svia svin » » » 0» » » 0 9» » » » » » » » 8 00 svin og derover 8 9 alt TRANSLATON. Heading, Column : number of holdings; : number of animals. FRONT COLUMN, : cattle; : cows; : pigs.

96 9 Tabel. Antal jordlose ejendomme" og gartneriejendomme samt antal honer og slagtekyllinger pi disse fordelt efter besaetningsstorrelse 8. juni 98 Number of non agricultural holdings and gardenings and number of hens and chickens for slaughtering on these holdings, 8 June 98 Antal honer pr. besatmng Antal ejendomme Honer Aastal dyr Antal slagtekyllmger pr. besætnmg Aastal ejendomme Slagtekyllinger Aastal dyr 99 honer slagtekyllinger » » » » » » » » » » » slagtekyllinger 000 honer og dero. 000 og derover alt alt 8 80 TRANSLATON. HEADNG, Columns : hens; : chickens for slaughtering;,: number of farms;, : number of animal. Tabel 8. Antal jordlose ejendomme" og gartneriejendomme samt antal kalkuner, sender og goes fordelt efter besaetningsstorrelse 8. juni 98 Number of non agricultural holdings and gardenings and number of turkeys, ducks and geese by size of stock, 8 June 98 Kalkuner /Ender Gæs Antal dyr pa ejendommen Antal elendomme t Antal dyr y Antal ejendomme Antal dyr d Antal ejendomme Antal dyr og derover 000 alt TRANSLATON. HEADNG, Columns : turkeys; ducks; : geese;,, : number of farms;,, : number of animal.

97 Tabel 9. Antal andbrugsejendomme med henholdsvis hornkvaeg, keer og svin fordelt efter ejendomsstorrelse 98 Number of livestock holdings by size of holding 98 A. Oerne a. Landbrugsejendomme i alt b. Landbrugsejd. med hornkvæg c. Landbrugsejd.» keer.. d. Landbrugsejd.» svin.. B. Jylland a. Landbrugsejendomme i alt b. Landbrugsejd. med hornkvæg c. Landbrugsejd.» keer.. d. Landbrugsejd.» svin.. AB. Hele landet a. Landbrugsejendomme i alt b. Landbrugsejd. med hornkvæg c. Landbrugsejd.» keer.. d. Landbrugsejd.» svin.. A. Oerne b. Landbrugsejendomme med hornkvæg i pct. af ejendomme i alt c. Landbrugsejendomme med keer i pct. af ejendomme i alt d. Landbrugsejendomme med svin i pct. af ejendomme i alt B. Jylland b. Landbrugsejendomme med hornkvæg i pct. of ejendomme i alt c. Landbrugsejendomme med koer i pct. af ejendomme i alt d. Landbrugsejendomme med svin i pct. af ejendomme i alt A B. Hele landet b. Landbrugsejendomme med hornkvæg i pct. af ejendomme i alt c. Landbrugsejendomme med keer i pct. af ejendomme i alt d. Landbrugsejendomme med svin i pct. af ejendomme i alt 0, ,,,,0,, 9, 0, 9, ,9, 80, 8, 9, 8, 8,9, 8, Ejendommens samlede landbrugsareal ,, 8, 90, 88, 9, 0 00 S antal ejendomme ,,8 88, 9, 90, 9, pet. 8,,9 8,0 9, 89, 90, ,,, 8, 8, 88,0 0 og dero ,0,,, 0,, 9 alt antal ejendomme TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of holding. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland: A B: Denmark; a: number of holdings, total; b: cattleholdings; c: cowholdmgs; d: pigholdings. 8, 8,0 89,8 8,9 8, 9, 8, 9, 89,,8, 8,, 8,8,, 8, 8, 8, 8, 88, 9,, 8, Landbrugsstatistik

98 ( 98 Tabel 0. Kobesætninger p$ andbrugsejendomme fordelt relativt efter besaetningsstorrelse 8. juni 98. Landsdele Number of farms by number of cows 98 Sjælland Bornholm Lolland Falster Det ostlige Fyn 0erne Jylland Det nordhge Jylland Det vestlige Jylland Det sydlige Jylland Jylland Hele landet pct. koer,,,0 9,,,,,,,, 9»,,,,,9 9,, 8,,9 9,8, 0»,,,,8, 9, 9,,,0,0 8,8 9»,,0,,0 8,, 0,8,,,8, 09»,0,,,, 8,, 9, 0,0 8,,8 0 koer og derover,,0,0,,,8,,0,8,, alt 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Anti. Se teksten side 8, den procentvise fordeling er beregnet ud fra tabel side 0. Tabel. Den samlede hornkvaegbestand p$ andbrugsejendomme fordelt efter ejendomsstorrelse 8. juni 98 Number of cattle by size of farm, 8 June 98 A. Berne 0, 0 Ejendommens samlede landbrugsareal 0 0 stk o. dero. a. Tyre b. Stude c. Koer d. Kvier e. Tyrekalve f. Kviekalve g. Hornkva;g i alt B. Jylland a. Tyre b. Stude c. Koer d. Kvier e. Tyrekalve f. Kviekalve g. Hornkvæg i alt A B. Hele landet a. Tyre b. Stude c. Koer d. Kvier e. Tyrekalve f. Kviekalve g. HornkvEeg i alt Anm. Fordelingen pá storrelsesgrupperne fra 0, nl 0 er beregnet. (Se teksten side 8). TRANSLATON. HEADNG, Columns. size of farm. FRONT Commix, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark, a bulls, b: bulocks; c. cows; d: heifers; e bull calves; f. heifer calves; g: cattle, total. alt 8

99 .. 99 Tabel. Antal andbrugsejendomme fordelt efter hornkvaegbesaetningens sterrelse og ejendomsstorrelse 8 juni 98 Number of farms by number of cattle on the farm and size of farm, 8 June 98 Ejendommens samlede landbrugsareal Stk. hornkveg pi ejendommen 0, og dero. 8 9 antal ejendomme A. Herne i alt ,0 0 stk. hornkvæg ,»» ,..»» ,»» ,»» ,»» ,0»» ,»» 9 9 8, 8»» 8, 9»» , 0»» , 9»» , 09»» , 09»» , 09»» , 0 stk. hornkvæg og derover , B. Jylland i alt ,0 0 stk. hornkvæg ,8»» ,8..»» ,»» 08 9,»» ,»» ,»» ,»» , 8»» 0 0 9,9 9»» , 0»» ,9 9»» , 09»» ,0 09»» , 09»» 80 8, 0 stk. hornkvæg og derover , AB. Hele landet ,0 0 stk. hornkvæg ,»» ,»» ,»» ,»» ,»» ,»» ,8»» ,9 8»» , 9»» 9 8 8,8 0»» , 9»» ,9 09»» , 09»» , 09»» ,0 0 stk. hornkvæg og derover , Anm. Fordelingen ph storrelsesgrupperne fra 0, til 0 er beregnet. (Se teksten side 8). TRANSLATON. HERDNG, Columns. size of farm. FRONT COLUMN: number of cattle on the farm: A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark. * alt Pct.

100 0 00 Tabel. Den samlede hornkvægbestand p landbrugsejendomme fordelt efter hornkvaegbesætningens storrelse og ejendomssterrelse 8. juni 98 Number of cattle on farm by size of farm and size of stock of cattle, 8 June 98 Ejendommens samlede landbrugsareal Stk. hornkvaeg pi ejendommen 0, alt Pct. og dero stk. hornkvæg A. Oerne i alt ,0 stk. hornkvæg ,»» ,»» ,»» ,»» ,8»» 9 888,0»» , 8»» , 9»» , 0»» , 9»» , 09»» , 09»» , 09»» , 0 stk. hornkvæg og derover , B. Jylland i alt ,0 stk. hornkvaeg ,»» ,»» ,»» ,»» ,»» ,»» , 8»» , 9»» , 0»» , 9»» , 09»» ,9 09»» , 09»» ,8 0 stk. hornkvæg og derover ,0 A B. Hele landet i alt ,0 stk. hornkvæg ,»» ,»» ,»» ,»» ,»» ,»» , 8»» ,8 9»» ,8 0»» , 9»» ,0 0 9»» , 0 9»» ,9 09»» ,9 0 stk. hornkvæg og derover , Anm. Fordelingen pi storrelsesgrupperne fra 0, ttl 0 er beregnet. (Se teksten side 8). TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farm. FRONT COLUMN: number of cattle on the farm; A: the slands; B: Jutland; A B Denmark.

101 0 Tabel. Antal landbrugsejendomme fordelt efter kobesætningens storrelse og ejendomsstorrelse 8. juni 98. Landsdele Number of farms by number of cows and size of farm, 8 June 98 Antal keer p ejendommen A. Sjselland 0, 0 Ejendommens samlede landbrugsareal antal ejendomme 00 0 og dero. 0 keer ,8 ko 9 8, keer ,» ,9» ,» ,» ,» 8 0 9, 8» ,9 9» 88 80, 0» ,» 9 0 0,» ,» ,» 8 0 0,» 9 0 9,» 9,0» , 8» 0, 9» 0, 0» 0 9 8» 9» 9,» 0»» 80» 9»,0 8» 9» 8 0» 9»» 9»»» 8 0,9 8»» 9 8» 9» » 9» 0» 9» 0» 9» 0, 8 0, 9 8 0, / 09» 8089» 0 0, 9099» 00 keer og derover 0, alt ,0 0 alt 8 Pct. 9

102 00 i 0 Tabel. (fortsat) Antal andbrugsejendomme fordelt efter kobesmtningens storrelse og ejendomsstorrelse 8. juni 98. Landsdele Number of farms by number of cows and size of farm, 8 June 98 Antal hoer pá ejendommen B. Bornholm 0 keer ko koer 0, 90 0 Ejendommens samlede landbrugsareal i 0 antal ejendomme og dero. alt 8 99» 8,8» 0 9,»,» 8 9,9» 0,8 8» 9 8, 9» 0, 0» 9 0,» 8 9 8,8» 8,» 8 8,» 8 0,»,»,0» 8 0, 8» 0, 9» 0, 0» 8»» 9,»»»..., 0, 8» 9» 0»»»»» 0»»» 8» 9» 0» 0, 9» 0» } 0,0 9» 0» _ 9» 09» 8089» 0,0 9099» 00 koer og derover. alt ,0 Pct. 9,,8,

103 0 Tabel. (fortsat) Antal landbrugsejendomme fordelt efter kobessetningens starrelse og ejendomssterrelse 8. juni 98. Landsdele Number of farms by number of cows and size of farm, 8 June 98 Antal keer pá ejendommen C. Lolland Falster 0 koer ko keer Ejendommens samlede landbrugsareal 0, og dero. alt Pct antal ejendomme » 0» 9 0 0» 0 98» 0» » » 8 9 0» 9»» 0 8» 8 0»»» 9» 0 0 8» 9 9» 8 0»»» 9»»»» 9» 8» 0 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0» 9» 0» 9» 0» 9» 09» 8089» 9099» 00 koer og derover alt ,,,,9,,,,8,,,,9,0,, 0, 0, 0, 0, 0, 0,8 0, 0, l 0, l 0, f l 0,0 } 0, 0, 00,0

104 ( 0 Tabel. (fortsat) Antal landbrugsejendomme fordelt efter kobesætningens sterreise og ejendomssterreise 8. juni 98. Landsdele Number of farms by number of cows and size of farm, 8 June 98 Antal keer pá ejendommen D. Fyn 0 keer ko keer»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0» 9» 0» 9» 0» 9» 09» 8089» 9099» 00 lazier og derover alt Ejendommens samlede landbrugsareal 0, ogdero. 8 9 antal ejendomme alt Pct. 0,,0,,9,,8,,8,,0,9,,,9,,,8,, 0,9,,8,8 l 0, L 0, l 0, l l 0, 0, 00,0

105 0 Tabel. Antal andbrugsejendomme fordelt efter kobesætningens storrelse og ejendoms (fortsat) storrelse 8. juni 98. Landsdele Number of farms by number of cows and size of farm, 8 June 98 Antal ceer pa ejendommen AD. 0erne 0 keer ko keer»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0» 9» 0» 9» 0» 9» 09» 8089» 9099» 00 keer og derover alt Ejendommens samlede landbrugsareal 0, og dero antal ejendomme alt \ 9 l Pct. l } 0, 9,,9,,,,8,,,,,0,,0,9,,, 0,9 0,8 0,,,, l 0, f 0, 0, 0, 00,0

106 JJJ 0 Tabel. (fortsat) Antal landbrugsejendomme fordelt efter kobesætningens storrelse og ejendomsstorrelse 8. juni 98. Landsdele Number of farms by number of cows and size of farm, 8 June 98 Antal keer pá ejendommen E. Det estlige Jylland Ejendommens samlede landbrugsareal 0, og dero. 8 9 antal ejendomme 0 keer ,0 ko , keer ,» ,» ,» ,» 8 8,9» 80, 8» , 9» , 0» 08 0,» 8 0,9» 8 8,» ,» 8 90,» 0 8 0,»,» 8 9, 8» ,9 9» 0, 0» 0» » 8 0 0,8» 8 8» » 8 0» » 0 9,0 8» » 0 0» 09» 8 8 9»» 9» 0,8»» 8 8» 8 8» 8 9» 8 0» 9 0 l 0, 9» 8 0 0» 0, 9» 0 8 0» 0 0,0 9» 09» 8089» 0 } 0, 9099» 00 keer og derover. 0,0 alt ,0 alt Pct.

107 0 Tabel. (fortsat) Antal landbrugsejendomme fordelt efter kobesætningens storrelse og ejendomsstorrelse 8. juni 98. Landsdele Number of farms by number of cows and size of farm, 8 June 98 F. Antal koer pá ejendommen Det nordlige Jylland 0, i 0 Ejendommens samlede landbrugsareal antal ejendomme 00 0 og dero. 0 koer 0 98 ko koer » » 8 9 8» 9» » » » 88 0» » 0» » » 9 9 0» 8 8» 9 9» » » 0» 00 8» 0» » » 98» 9» » 0 0 8» » 0 9 0» 8»» 8 8» 8 9» 8»» 8» 0 9 8» 9 9» 9 0» 0 8 9» 8 0» 9» 9 8 0» 9 8 9» 8 09» 8089» 9099» 00 koer og derover 8 8 alt alt Pct. S 9,0,8,,8,0,9,,,9,9 8,0,,,9,,,,,9,, r,0 J,9 l 0, i 0, J l 0, 0, 0,0 00,0

108 08 Tabel. (fortsat) Antal landbrugsejendomme fordelt efter kobesætningens storrelse og ejendomssterrelse 8. juni 98. Landsdele Number of farms by number of cows and size of farm, 8 June 98 Ejendommens samlede landbrugsareal Antal keer pi ejendommen 0, G. Det vestlige Jylland 0 keer ko keer»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0» 9» 0» 9» 0» 9» 09» 8089» 9099» 00 keer og derover alt antal ejendomme og dero. 9 alt Pct.,,9,8,,,0,8,,,8,,,9,,,0,,,,,,,9 l 0, J 0, 0, 0,0 0,0 00,0

109 09 Tabel. (fortsat) Antal landbrugsejendomme fordelt efter kobesaetningens storrelse og ejendomsstorrelse 8. juni 98. Landsdele Number of farms by number of cows and size of farm, 8 June 98 Antal koer pa ejendommen H. Det sydlige Jylland 0 koer ko koer»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0 '» 9» 0» 9» 0» 9» 09» 8089» 9099» 00 koer og derover alt 0, Ejendommens samlede landbrugsareal antalejendomme og dero. 9 0 alt Pct. 9,,,,,,8,9,,, 8,0,,,,,,8,0,,,,, l,0 l 0, f L 0, } 0, ))) 0,0 00,0

110 li 0 Tabel. (fortsat) Antal andbrugsejendomme fordelt efter kobesætningens storrelse og ejendomsstorrelse 8. juni 98. Landsdele Number of farms by number of cows and size of farm, 8 June 98 Antal koer pá ejendommen EH. Jylland 0 koer ko koer»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0» 9» 0» 9» 0» 9» 09» 8089» 9099» 00 koer og derover alt 0, Ejendommens samlede landbrugsareal S antal ejendomme og dero alt pct. 9,,,,,,,,,0,,,0,,,9,,8,9,,,0,,9 } 0, 0, 0, 0, 0,0 00,0

111 0 Tabel. (fortsat) Antal landbrugsejendomme fordelt efter kobesætningens storrelse og ejendomsstorrelse 8. juni 98. Landsdele Number of farms by number of cows and size of farm, 8 June 98 Antal koer pa ejendommen A H. Hele landet 0 koer 0 0, ko keer» 9»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0»»»»»»»» 8» 9» 0» 9» 0» 9» 0» 9» 09» 8089» 9099» 00 koer og derover alt Ejendommens samlede landbrugsareal antalejendomme og dero alt Pct. 9,,,,,,,9,,,,,,8,8,,,,,,0,,8, } 0, } 0, 0, 0, 0, 00,0

112 Tabel. Den samlede svinebestand pá andbrugsejendomme fordelt efter ejendomsstorrelse 8. juni 98 Number of pigs by size of farm, 8 June 98 0, 0 Ejendommens samlede landbrugsareal o. dero. A. Herne a. Avlsorner b. Forste gang drægt. seer c. Anden»»» d. Andre drægtige seer e. Diegivende user f. Goldseer og udsættersoer g. Seer i alt h. Pattegrise hos seer i. Ungt tillßg og slagterisvin : j. Fravænn. grise u. kg k. Svin pa 0 kg Svin pá 0 kg og derover m. Svin i alt B. Jylland a. Avlsorner b. Forste gang drægt. seer c. Anden»»» d. Andre drægtige seer e. Diegivende seer f. Goldsoer og udsættersoer g. Seer i alt h. Pattegrise hos seer i. Ungt tillßg og slagterisvin : j. Fravænn. grise u. kg k. Svin pá 0 kg Svin pá 0 kg og derover m. Svin i alt A B. Hele landet a. Avlsorner b. Ferste gang drægt. seer c. Anden»»» d. Andre drægtige soer e. Diegivende seer f. Goldseer og udsættersoer g. Seer i alt h. Pattegrise hos seer i. Ungt tillßg og slagterisvin : j. Fravænn. grise u. kg k. Svin pá 0 kg Svin pá 0 kg og derover m. Svin i alt Anm. Fordelingen p sterrelsesgrupperne fra o, td 0 er beregnet. (Se teksten side 8). TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farm. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark; a: boars for service; b: sows to farrow for the first time; c: sows to farrow for the second time; d: other sows to farrow; e: with litters; f: barren and taken out for slaughter; g: sows, total; h: sucking pigs; is breeding and fat pigs; j: weaned pigs less tn kilos; k: pigs 0 kilos, : pigs 0 kilos and over,m: pigs, total. stk alt 8

113 Tabel. Antal andbrugsejendomme fordelt efter svinebesætningens sterrelse og ejendomssterrelse 8. juni 98 Number of farms by number of pigs on the farm and size of farm, 8 June 98 Ejendonunenssamledelandbrugsareal Antal svin i alt 0, alt Pct pa ejendommen o. dero. A. Berne i alt 0 svin» 9» 0» 9» 0» 9» 0» 9» 0 9» 0» 99» 00 9» 0 99» 00 9» 0 99» 00 svin og derover B. Jylland i alt 0 svin» 9» 0» 9» 0» 9» 0» 9» 0 9» 0» 99» 00 9» 0 99» 00 9» 0 99» 00 svin og derover A B. Hele landet i alt 0 svin» 9» 0» 9» 0» 9» 0» 9» 0 9» 0» 99» 00 9» 0 99» 00 9» 0 99» 00 svin og derover antal ejendomme ,0,,,,,,,8,,,0 0,0,,9,, 0,8, 00,0,,8,,8,,,,,9 8,, 9,0 8,8,0, 0, 0,8 00,0 Anm. Fordelingen pa storrelsesgrupperne fra 0, til 0 er beregnet. (Se teksten side 8). TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farm. FRONT COLUMN: number of pigs on the farm; A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark. 8 Landbrugsstatistik,,,,0,,,,,,, 8, 8,,, 0,,

114 Tabel. Den samlede svinebestand pi landbrugsejendomme fordelt efter svinebesætningens ste rrelse og ejendomsstorrelse 8. juni 98 Number of pigs on farms by size of farm and size of stock of pigs, 8 June 98 Ejendommens samlede andbrugsareal Antal svm i alt 0, p$ ejendommen o. dero. i 8 9 antal svin A. 0erne i alt ,0 svin , 9» ,0 0» , 9» ,8 0» , 9» , 0» ,8 9» , 0 9» , 0» , 99» ,9 009» , 099» , 009» , 099» , 00 svin og derover , B. Jylland i alt ,0 svin , 9» , 0» , 9» ,8 0» , 9» ,8 0» , 9» , 0 9» , 0» ,8 99» , 00 9» ,0 0 99» ,9 00 9» , 0 99» ,9 00 svin og derover , A B. Hele landet i alt ,0 svin , 9» , 0» 8 0 0, 9» ,8 0» , 9» , 0» , 9» , 0 9» , 0» , 99» ,8 00 9» , 0 99» , 00 9» ,0 0 99» , 00 svin og derover , Anm. Fordehngen pá sterrelsesgrupperne fra 0, trl 0 er beregnet. (Se teksten side 8). TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farm. FRONT COLUMN: number of pigs on the farm; A: the slands; B: Jutland; A B : Denmark. alt Pct.

115 i Tabel 8. Antal landbrugsejendomme fordelt efter antallet af suer og ejendomssturrelse 8. junl 98 Number of farms by number of sows and size of farm, 8 June 98 Antal seer pá ejendommen 0, 0 Ejendommens samlede landbrugsareal S 00 0 og dero. alt 8 0 seer so seer»» 9» 0»» 9» 0 seer og dero alt antal ejendomme TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farms; 8: total. FRONT COLUMN: number of sows on the farms. Tabel 9. Sobestanden pi landbrugsejendomme fordelt efter antallet af seer og ejendomssturrelse 8. juni 98 Number of sows by size of stock and size of farm, 8 June 98 Antal seer pá ejendommen 0, 0 Ejendommens samlede landbrugsareal 0 0 antal suer 00 s 00 0 og dero. so seer 0 0 8» » » » » » seer og dero alt TRANSLATON. HEADNG, Columns size of farms; 8: total. FRONT COLUMN: number of sows on the farms. alt 8 8'

116 Tabel 0. Antal andbrugsejendomme fordelt efter antallet af svin pá kg og derover og ejendomssterreise 8. juni 98 Number of farms by number of pigs kilos and over and size of stock, 8 June 98 Antal svin pk kg og derover pá ejendommen 0, 0 Ejendommens samlede landbrugsareal og dero. alt 8 0 svin..» 9» 0 9» 0 9» 0 99» 0099» 00 svin og dero. alt antal ejendomme TRANSLATON. HEADNG, Columns. size of farms; 8: total. FRONT COLUMN: number of pigs kilos and over, on the farms. Tabel. Bestanden af svin pa kg og derover pa andbrugsejendomme fordelt efter antallet af svin pá kg og derover og ejendomsstorrelse 8. juni 98 Number of pigs kilos and over by size of stock and size of farm. 8 June 98 Antal svin p$ kg og derover pd ejendommen 0, 0 Ejendommens samlede landbrugsareal antal evtn pi kg og derover 00 0 og dero. svin » » » » » svin og dero alt TRANSLATON. HEADNG, Columns. size of farms; 8: total. FRONT COLUMN: number of pigs kilos and over, on the farms. alt 8

117 .... Tabel. Antal andbrugsejendomme med honer og antal honer pi disse fordelt efter besætningsstorrelse 8. juni 98 Number of farms with hens and number of hens by size of stock and by size of farm, 8 June 98 Honebestandens earlobe 0, 0 Ejendommens samlede landbrugsareal o. dero. antal ejendomme 0 honer' » » » » » » » honer og derover 9 8 alt anta] ejendomme antal honer honer' » » » » » » honer og derover alt antal honer room..., efter ejendomsstorrelse er beregnet. alt 8 Tabel. Antal landbrugsejendomme med slagtekyllinger og antal slagtekyllinger pi disse fordelt efter besætningsstorrelse 8. juni 98 Number of farms with chickens for slaughtering and number of chickens for slaughtering by size of stock and by size of farm, 8 June 98 Antal slagtekyllinger pa ejendommen 0, 0 Ejendommens samlede landbrugsareal o. dero. anta] ejendomme 999 slagtekyllinger » » » » » slagtekyllinger og derover 8 alt antal besa:tninger 000 stk. slagtekyllinger 999 slagtekyllinger' » » » » » slagtekyllinger og derover alt anta] slagtekyllinger s Fordelmgen efter elendomsstorrelse er beregnet. alt 8

118 8 Tabel. Antal andbrugsejendomme med kalkuner og antal kalkuner pá disse fordelt efter besaetningssterrelse 8. juni 98 Number of farms with turkeys and number of turkeys by size of stock and by size of farm, 8 June 98 Antal kalkuner pá ejendommen 0, 0 Ejendommens samlede landbrugsareal deco. ogo la t 8 antal ejendomme kalkuner » » » » » 000 kalkuner og derover Antal besætninger med 00 kalkuner og derover Antal besætninger med 99 kalkuner alt antal besætninger antal kalkuner kalkuner » » » » » kalkuner og derover Antal kalkuner i besætninger med 00 kalkuner og derover Antal kalkuner i besætninger med 99 kalkuner alt anta] kalkuner 8 9

119 9 Tabel. Antal landbrugsejendomme med ander og antal sender pi disse fordelt efter besætningsstorrelse 8. juni 98 Number of farms with ducks and number of ducks by size of farm, 8 June 98 Antal sender pa ejendommen 0, 0 Ejendommens samlede landbrugsareal antal ejendomme 00 0 og dero mnder » » » » » 000 mnder og derover Antal bessetninger med 00 sender og derover i alt Antal besatninger med 99 ander alt antal bessetninger antal ænder mnder » » » » » mnder og derover Antal sender i bessetninger med 00 sender og derover i alt Antal ænder i besatninger med 99 render 8 alt antal sender alt s

120 0 Tabel. Antat andbrugsejendomme med gms og antat gas pá disse fordelt efter besmtningsstorrelse 8. juni 98 Number of farms with geese and number of geese by size of stock and by size of farm, 8 June 98 Antal goes pti ejendommen 0, 0 Ejendommens samlede landbrugsareal og dero. antat ejendomme goes » » » » » 000 gas og derover Antal besætninger med 00 goes og derover i alt Antal besætninger med 99 gas alt antat besætninger antal gas gas » » » » » 000 gas og derover Antal goes i besætninger med 00 goes og derover Antal gas i besætninger med 99 gas alt antat goes alt 8

121 i llisr label. Hornkvwgbestanden ved tæilingerne marts 98april 99 Cattle 9. marts 8. juni. okt jan stk. Tyre, Ar og derover Bulls, year and over Stude, ár og derover 9 0 Bullocks, year and over Keer og kvier, som r kælvet Cows and heifers, which ve calved Kvier, som ikke r kælvet, ár og Heifers not ving calved, year and derover over Kalve under ár, i alt Calves under year, total Tyrekalve og studekalve Bull calves and steer calves Kviekalve 0 9 Heifer calves Hornkvteg i alt Cattle, total Tabel 8. Svinebestanden ved twlingerne. maj 98. april 99 Pigs maj 8. juni. aug.. okt.. nov... jan. febr.. april 000 stk. Avlsorner Boars for service Seer i alt Sows, total Ferste gang drægtige To farrow for the first time Anden gang drægtige To farrow for the second time Andre drægtige Other sows to farrow Diegivende 8 With litters Goldseer og udsætter Barren sows and sows seer taken out for slaughter Pattegrise hos seer Sucking pigs Ungt till vg og slagterisvin : Breeding and fat pigs: Fravænnede grise under Weaned pigs less tn kg kilos Svin pá 0 kg Pigs 0 kilos Svin pá 0 kg og derover Pigs 0 kilos and over Svin i alt Pigs, total

122 Tabel 9. Husdyrbestanden den 8. juni 98, omregnet til storkreaturer Total livestock converted into livestock units Hate' t Hornkvag Svin Faz Hens Storkreaturer i alt 00 stk. A. Oerne i alt Kobenvn amtsrádskreds. 8 Roskilde» 8 Frederiksborg» Holbæk» Soro» Praesto» Bornholms» 8 0 Maribo» 8 8 Svendborg» 98 0 Odense» Assens» 9 B. Jylland i alt Vejle amtsr$dskreds Skanderborg» Arhus» 9 8 Randers» Alborg» Hjerring» Thisted» Viborg» Ringkobing» Ribe» F aderslev» Abenrá» 8 9 Sonderborg» 90 Tonder» A B. Hele landet Anm. storkreatur ( kreaturenhed) malkeko,,0 tyre,, stude,, kvier,, kalve, voksen hest,, plage,, fel, seer eller orner, pattegrise, slagterisvtn,, fir eller 0 hens (ner, honer og kyllinger). ' Hestebestanden i 9 er benyttet som fordelingsgrundlag. TRANSLATON. HEADNG, Column : horses; : cattle; : pigs; : sheep; : fowls; : livestock units, total. FaoxT COLUMN, A: the slands. total; B: Jutland, total; A B: Denmark. GENERAL Nora: livestock unit = milk cow,,0 bulls,, bullocks,, heifers,, calves, full grown horse,, horses years,, horses under year, sows or boars, sucking pigs, fat pigs,, sheep or 0 fowls.

123 i i 0. Driftsformer Pa grundlag af oplysninger fra samtlige landbrugsejendomme i en femtedel af landkommunerne suppleret med oplysninger fra alle landbrugsejendomme med 0 og derover i de evrige kommuner, er der som bidrag til belysning af driftsformer foretaget fordelinger af landbrugsejendommene pá brugssterrelser efter forskellige kombinationer af ejendomme med hornkvæg og svin eller uden disse husdyr. Ejendomme med hornkvæg Af de 08 landbrugsejendomme, der fandtes ved tællingen i 98, vde i alt ejendomme, det vil sige 80 procent hornkvæg. Af ejendommene i storrelsesgrupperne fra 0 til 0 vde 8 procent af brugene hornkvæg, medens dette kun var tilfældet for procent af de store ejendomme pá. 0 og derover. Af ejendommene under vde kun knap lvdelen hornkvæg. Tabel. Fordeling af antallet af andbrugsejendomme p$ fire ejendomskategorier efter hornkvægbestand og svinehold efter ejendomsstfrrelse i 98 Four categories of holdings by size of holding 98 a. Antal landbrugsejendomme med hornkvæg og svin b. Antal landbrugsejendomme med hornkvæg, men uden svin c. Antal landbrugsejendomme uden hornkvæg, men med svin d. Antal landbrugsejendomme, der hverken r hornkvæg eller svin e. Antal landbrugsejendomme i alt 0, 0 Ejendommens samlede dyrkede areal anal ejendomme 00 0 og dero alt 8 a. Antal landbrugsejendomme med hornkvæg og svin b. Antal landbrugsejendomme med hornkvæg, men uden svin c. Antal landbrugsejendomme uden hornkvæg, men med svin d. Antal landbrugsejendomme, der hverken r hornkvæg eller svin e. Antal landbrugsejendomme i alt pct. 9,8, 8,9 8,0,9 9,0 8,, 9,8,9,9,0,,,8,0 0,,,0 8,,,,9 0, 9,8 0,,,9,,, 9,8 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 'l'ranslaton. HEADNG, Columns : size of holding. FRONT COLUMN, a: holdings with both cattle and pigs; b: holdings with cattle only ; c: holdings with pigs only; d: holding with neither cattle nor pigs; e: number of holdings, total.

124 Tabel. Fordeling af antal landbrugsejendomme med hornkvæg og svin, antal stk. hornkvaeg og antal stk. svin, samt fordelingen af det dyrkede areal p$ disse ejendomme i 98 Number of holdings with both cattle and pigs 98 0, 0 Ejendommens samlede dyrkede areal s 00 0 og dero. alt e a. Antal landbrugsejendomme med hornkvæg og svin b. Antal stk. hornkvæg c. Antal stk. svin b. Gennemsnitlig antal stk. hornkvæg pr. ejendom c. Gennemsnitlig antal stk. svin pr. ejendom Fordeling af det dyrkede areal d. Areal med korn e. Areal med bælgsæd f. Areal med rodfrugter g. Areal med græs og grenfoder h. Andre dyrkede arealerl i. Samlet dyrket areal Relativ fordeling af det dyrkede areal d. Areal med korn 8, 0, 0,,,, 8,0, e. Areal med bælgsæd 0, 0, 0,0 0, 0, 0,, 0, f. Areal med rodfrugter,,8,8,, 8,8,,8 g. Areal med græs og grenfoder,,,,,9,8,0,8 h. Andre dyrkede arealer' 0, 0, 0, 0,9,,8 9,, i. Samlet dyrket areal 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Arealer med fro og andre landbrugsafgroder samt gartnenprodukter. TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of holding. FRONT COLUMN, a: holdings with both cattle and pigs; b: number of cattle; c: number of pigs; d cereal areas; e: pulse areas; f: root crop areas; g: green fodder and grass areas; h: other crops; areas of the holdings with both cattle and pigs, total. pct. Af de nævnte ejendomme, der vde hornkvæg, vde 9 ejendomme ogsá svin, medens af disse ejendomme med hornkvæg ikke vde svin. Disse ejendomme med hornkvæg men uden svin udgjorde procent af samtlige landbrugsejendomme. familiebrugene fra til 0 var det dog kun procent af ejendommene, der vde hornkvæg uden samtidig at ve svin. For de sterste ejendomme var denne procent,8. Det er ikke sedan, at ejendomme, der r hornkvæg uden at ve svin i almindelighed r sterne besætninger af hornkvæg end de ejendomme, der samtidig r svin. Den gennemsnitlige besætningsstorrelse i de brug, der bade vde hornkvæg og svin var stk. hornkvæg, medens den gennemsnitlige hornkvæg bestand kun var dyr for de brags vedkommende, der vde hornkvæg uden at ve svin. For de sterste landbrugsejendommes vedkommende var den gennemsnitlige hornkvægbestand dog væsentlig sterre i de ejendomme, der vde hornkvæg uden samtidig at ve svin, end tilfieldet var i de 9 ejendomme over 0, der ved tællingen vde bâde hornkvæg og svin. Ejendomme uden hornkvæg Af de i alt 08 landbrugsejendomme i 98 vde 8 eller godt 0 procent ingen besætning af hornkvæg. Næsten lvdelen af disse ejendomme uden hornkvæg var samtidig uden svin. Karakteren af husdyrbruget afspejles i arealanvendelsen. Eksempelvis anvendte ejendomme med hornkvæg ca. en trediedel af arealet til gran og grenfoder, medens de brug, der ikke vde hornkvæg, men svin,

125 Tabel. Fordeling af antal landbrugsejendomme, der r hornkvmg, men ikke sein, og antal stk. hornkvmg, samt fordelingen af det dyrkede areal p$ disse ejendomme i 98 Number of holdings with cattle only 98 0, 0 Ejendommens samlede dyrkede areal S 00 0 og dero. alt 8 a. Antal landbrugsejendomme med hornkvag, men uden svin b. Antal stk. hornkvmg b. Gennemsnitlig antal stk. hornkvæg pr. ejendom Fordeling af det dyrkede areal c. Areal med korn d. Areal med balgsad e. Areal med rodfrugter f. Areal med grins og grenfoder g. Andre dyrkede arealer h. Samlet dyrket areal Relativ fordeling af det dyrkede areal c. Areal med korn,0,,0,,,0,, d. Areal med balgsad 0, 0, 0, 0, 0,,8 0, e. Areal med rodfrugter,,,8 9,9 9,0,,0 9, f. Areal med gras og grenfoder,,8 9,,,0, 0,0,0 g. Andre dyrkede arealer' 0, 0, 0,,,8,9,, h. Samlet dyrket areal 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 ' Se tabel. TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of holding. Fawn table ; h: areas of the holdings with cattle only, total. pct. COLUMN, a: holdings with cattle only; b: number of cattle; eg: see kun anvendte,8 procent af arealet til grmsafgroder. Pa lignende made anvendte ejendommene med hornkvmg og svin gennemsnitlig,8 procent af arealet til dyrkning af rodfrugter, medens ejendommene uden hornkvag kun brugte procent af arealet til rodfrugtafgroder, hvilket for disse ejendommes vedkommende formentlig især vil dreje sig om fabriksroer og kartofler. Ejendomme med svin alt vde 0098 ejendomme svin, medens 0 ejendomme ikke vde svineavl. Af de ejendomme, der vde svin, vde i alt 9 ejendomme ogsa hornkvæg, medens 0 ejendomme vde svin uden at ve hornkvrg. Svinebesatningerne er betydeligt storm pa de ejendomme, der ikke samtidig r hornkvag, end pa de ejendomme, der bade r svin og hornkvæg, og dette golden samtlige brugssterrelser, jfr. tabellerne og. Medens ejendomme, der bade r svin og hornkvæg gennemsnitlig kun anvender lvdelen af arealet til korndyrkning, sa anvender ejendommene, der r svin, men ikke hornkvæg, gennemsnitlig procent af arealet til korn. Ejendomme uden svin Af de 0 ejendomme, der ikke vde svineproduktion, eller i hvert tilfælde ikke vde svin pa tællingstidspunktet, vde i alt ejendomme hornkvæg, medens 98 ejendomme hverken vde svin eller hornkvag. Ejendomme uden hornkvæg og uden svin Af de 08 landbrugsejendomme, der fandtes ved tallingen i 98 vde som navnt 98 ejendomme eller knap 0 procent hverken hornkvæg eller svin.

126 Tabel. Fordeling af antal landbrugsejendomme uden hornkvæg, men med svin, og antal stk. svin, samt fordelingen af det dyrkede areal p$ disse ejendomme i 98 Number of holdings with pigs only 98 0, 0 Ejendommens samlede dyrkede areal s 00 0 og dero. alt B a. Antal landbrugsejendomme uden hornkvæg, men med svin b. Antal stk. svin b. Gennemsnitlig antal stk. svin pr. ejendom Fordeling af det dyrkede areal c. Areal med korn d. Areal med bælgsæd e. Areal med rodfrugter f. Areal med gras og gronfoder g. Andre dyrkede,realer` h. Samlet dyrket areal Relativ fordeling af det dyrkede areal c. Areal med korn, 80, 80,,8, 0, 8,, d. Areal med bælgsæd 0,0 0, 0, 0,8,,,, e. Areal med rodfrugter,,,9,,,,8,9 f. Areal med gras og gronfoder,, 9,,9,0, 8,,8 g. Andre dyrkede arealer',,,8,9,0,, 0,0 h. Samlet dyrket areal 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 ' TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of holding. FRONT COLUMN, a: holdings with pigs only, b: number of pigs; c g: see table ; Se tabel. h areas of the holdings with pigs only, total. pct. Af ejendommene i brugsstorrelsen under vde næsten 0 procent hverken hornkvæg eller svin, og det samme gjaldt for godt procent af de store ejendomme pá 0 og derover. Af familiebrugene i storrelsen fra 0 til 0 var det kun procent, der hverken vde hornkvæg eller svin. Disse ejendomme uden hornkvæg og uden svin anvender gennemsnitlig godt 0 procent af deres landbrugsareal til kornavl.

127 Tabel. Fordeling af antal landbrugsejendomme, der hverken r hornkvaeg eller svin, samt fordelingen af det dyrkede areal p$ disse ejendomme i 98 Number of holdings with neither cattle nor pigs 98 0, 0 Ejendommens samlede dyrkede areal og dero. alt 8 a. Antal landbrugsejendomme, der hverken r hornkvæg eller svin Fordeling af det dyrkede areal b. Areal med korn c. Areal med bælgsæd d. Areal med rodfrugter e. Areal med gras og grant der f. Areal med fro 0 00 g. Andre dyrkede arealerl h. Samlet dyrket areal Relativ fordeling af det dyrkede areal b. Areal med korn,0 9,,,8,, 0,0,0 c. Areal med bælgsæd 0, 0, 0,8 0, 0,,,, d. Areal med rodfrugter,,,,8,,,, e. Areal med gras og gronfoder, 9,,, 9,8 0, 9,,9 f. Areal med fro,0,,, 8, 8,9,, g. Andre dyrkede arealer',,0,8,,8, 0,9, h. Samlet dyrket areal 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Arealer med andre landbrugsafgreder og gartnenprodukter. TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of holding. FRONT COLUMN, a: holdings with neither cattle nor pigs; b: cereal areas; c: pulse areas; d: root crop areas; e: green fodder and grass areas; f: seed areas; g: other crops; h: areas of the holdings with neither cattle nor pigs, total. pct.

128 . Vegetabilske landbrugsprodukter ndledning Vedrerende de oplysninger, der er meddelt i nærværende afsnit om vegetabilske landbrugsprodukter skai bemnærkes, at i afsnittet om vegetabilske land brugsprodukter i alt er der beregnet et mængdeindeks for den samlede produktion (= svind) af vegetabilske landbrugsprodukter, og endvidere er der beregnet mængde og prisindeks for salget af vegetabilske landbrugsprodukter ud af erhvervet. specielle afsnit, der hver omfatter et enkelt pro dukt, er givet samlede oversigter over produktion, import, eksport, lagerbeholdninger og forbrug til foder og konsum for en række vegetabilske landbrugsprodukter, og under de enkelte vegetabilske pro dukter er givet en bendling af forholdene for en del af de industriprodukter, der produceres pá grundlag af vegetabilske landbrugsprodukter. Det drejer sig om mel og gryn, fodermel, klid m.v., sukker og kartoffelmel, der bendles i afsnittene om de produkter, hvoraf de fremstilles. Disse produkter medtages her pá grund af den betydning, som de r for produktionen og afsætningen of râprodukterne. Foruden den ovenfor omtalte oversigt over mængderne for de enkelte produkter er der i de enkelte afsnit endvidere givet oversigter over import og eksportværdier og priser samt bevegelserne i de indenlandske priser, der er belyst ved hjælp af en række noteringer. For de vegetabilske produkter, for hvilke der er gennemfert ordninger m.v., er der givet en redegorelse for disse, og for hvert enkelt produkt er der sluttelig givet en oversigt over Danmarks Statistiks opgerelse af produktionsværdien og udgifterne til rá og hjælpestoffer, smedes som disse sterrelser indgár i Danmarks Statistiks opgerelse af produktionsværdi og bruttofaktorindkomst,/ De meddelte oplysninger for végetabilske produkter omfatter drifts$r, men for nogle af produkterne er der envidere givet tal for kalenderár. Et driftsàr omfatter for korn og kornprodukter perioden /8 / og for de evrige produkter / 0/. Opgerelsen for kalenderâr er for nogle af produkterne ufuldstændig, idet de foreliggende opgerelser over lager beholdningerne er ufuldstændige., / Vedrerende den vegetabilske produktion skai i evrigt bemærkes, at samlede oversigter over hestudbyttet d.v.s. produktionen of korn og bælgsæd (kærne og lm), rodfrugter (rod og top) og græsmarkafgroder i alt er givet i afsnit 8, side 8. Den del of hestudbyttet, der udelukkende eller sà godt som udelukkende anvendes til foder dette gælder foderroer, roetop, græsmarksafgreder og lm, er ikke bendlet i n erværende afsnit, men i afsnit om foderforbruget er der givet en redegerelse for de anvendte svindprocenter m.v. De vegetabilske gartneriprodukter hvortil henregnes gronsager (herunder ikke kartofler), frugt og bær samt blomster, planter og leg m.v. er bendlet i afsnit B, side ff.

129 . Vegetabilske landbrugsprodukter i alt a. Samlet produktion af vegetabilske landbrugsprodukter Bevmgelsen i sterrelsen af den samlede produktion af vegetabilske landbrugsprodukter (+ svind hos pro ducenter) er belyst i tabel. Den samlede produktion af vegetabilske landbrugsprodukter er ikke det samme som det samlede hestudbytte, der er opgjort i tabel, side. Det samlede hestudbytte i denne tabel omfatter ikke freafgreder (d.v.s. mark og ve fro samt industrifro m.v.), men da disse afgreder er en del af den samlede produktion af vegetabilske landbrugsprodukter medtages de ved beregningen of det i tabel anferte mmngdeindeks sammen med de produkter, der indgar i det samlede hostudbytte. Gartneriprodukter, der dyrkes pa landbrugsejendomme, indgar hverken i det samlede hestudbytte (jfr. tabel, side ) eller i den samlede produktion af vegetabilske landbrugsprodukter. Udviklingen i den samlede produktion af vegeta Tabel. 9 bilske landbrugsprodukter er belyst ved et mmngdeindeks, der er beregnet pa grundlag af en opgerelse af vmrdien af den samlede vegetabilske landbrugsproduktion i faste priser (9/ priser) ab producent. Ved indeksberegningen er de enkelte produkter sammenvejet pa grundlag of forholdene mellem priserne for de enkelte produkter ab producent i 9/. For de vegetabilske landbrugsprodukter, for hvilke der ikke fastsmttes salgspriser ab producent, hvilket hovedsagelig welder for det grovfoder, der anvendes ph. de ejendomme, hvor det er avlet, er vmrdierne beregnet pa grundlag af grovfoderets omregning til foderenheder og en gennemsnitlig pris pr. foderenhed, der er beregnet pa grundlag of Det landokonomiske Driftsbureaus regnskabsresultater for 9/ og som er fastsat til, ore pr. fe. Ved indeksberegningen er produktionen + svind i 9 sat lig 00, dog er for fro til udsmd anvendt gennemsnittet of 9 9 = 00. Maengdeindeks for den samlede produktion af vegetabilske landbrugsprodukter Quantum index for total production of vegetable products Korn i alt Fro til udsad ndustriplanter m v $ukkertuer til fabrik Kartofler Foderroer til foder Roetop til foder Grasmarkafgreder til foder Hahn til foder Andre vegetabdske pr ter Vegetabilske land bruaprodukteral bind alt 9 = * b. Salg af vegetabilske landbrugsprodukter ud af erhvervet tabel er som nmvnt belyst udviklingen i den samlede vegetabilske landbrugsproduktion. midlertid skai der ved beregningen af udtryk for den samlede landbrugsproduktion (der omfatter bade vegetabilske og animalske produkter, og som er givet i afsnit, side 8) af den vegetabilske produktion kun med tages den del, der er solgt ud of erhvervet (herunder forbruget i producenternes husholdninger), medens den ovrige del, der er anvendt til udsmd eller til foder, ikke skai medtages i den samlede landbrugsproduktion, da disse produkter anvendes som rastofer i produktionen af salgsprodukterne. Til belysning af bevmgeiserne i salget af vegetabilske landbrugsprodukter ud of erhvervet er i tabel 9 Landbrugsstatisuk beregnet et mmngdeindeks for dette salg og et pris indeks for de opnaede salgspriser ab producent. Mmngdeindekset er beregnet pa grundlag af en vmrdiberegning med faste priser (9 priser) og prisindekset er beregnet pa grundlag af en vmrdiberegning med faste mmngder (9 / mmngder). ndeksene beregnes med 9/ som indeksbasisár, bortset fra fro til udsmd, som beregnes med gennemsnittet af 9 9 som vmgtbasisar og indeksbasisár. Ved indeksberegningerne er sammenvejningen af de enkelte produkter saledes sket pa grundlag af for holdet mellem produkterne i 9/. For mmngdeindekset er prisforholdene i 9/ vmgtgrundlaget, og for prisindekset er mmngdeforholdene i 9/ vmgtgrundlaget.

130 0 Tabel. Mængde og prisindeks for salg ud af erhvervet af vegetabilske landbrugsprodukter` Quantum index and price index for sale by farmers of vegetable products Hvede Rug Byg Havre Msengdeindeks for salg ud af erhvervet Korn i alt' Fro til udsed ndustrifro og planter (herunder erter) 9/ = 00' Sukkerroer 8 Kartoner 9 Andre vegetabilske salgsprodukter 0 Salg af vegetabilske landbrugs produkter i alt Vegetabilske salgsprodukter i alt korri Beret med lagerforskydninger for korn' Kalenderâr * Driftsár 90/ / / / / / / / Prisindeks for producentpriser Kalenderlr 9/ = 00' * Driftsár 90/ / / / / / / / Forskellen mellem den samlede produktion af vegetabilske landbrugsprodukter og salget af vegetabilske landbrugsprodukter ud af landbruget er forbruget af korn og kartofler hl udsed og forbruget til foder. ' ncl. salg af blandsed. ' De nevnte lagerforskydnuiger omfatter kart for skydninger hm landmend, Met lagrene hos de ndlende tndgiir beregmngen af salget ud af landbruget. ' For fro til udsed anetudes 9/ 9/ som basisperiode.

131 . Korn og kornprodukter Nærværende afsnit om korn og kornprodukter er delt i tre underafsnit, nemlig A. Korn (kerne), B. Kornprodukter til foder, og G. Mel og gryn m. v. til konsum. A. Korn (kerne) a. Anvendelsen af korn Den samlede kornhost her i landet og dennes anvendelse er belyst i tabel, hvori der envidere er givet en oversigt over det samlede bruttokornsalg opdelt pá salg af korn til endeligt forbrug udenfor landbruget, salg af korn til oplagring hos de nd lende ved periodens slutning og salg af korn, der senere kobes tilbage af landbruget til forbrug som foder eller sfisæd. De samlede anvendte kornmængder er belyst i tabel a og b. Kornhosten (med fradrag for svind) plus kornimporten og kornlagrene angiver sammenlagt de til rádighed st$ende kornmængder. Storsteparten af det indenlandske forbrug er forbruget til foder, men derudover anvendes korn til udsæd, eksport, formating m.v. De anferte tal for driftsar omfatter perioden /8/. Hestudbyttets storrelse opgeres af Danmarks Statistik, jfr. side 8. Svindet er skonsmassigt ansat til pct. af hostudbyttet. Korn anvendt til sásæd er beregnet p$ grundlag af hostarealerne, idet der er regnet med en udsædsmængde A 80 kg korn pr.. Tabel. Anvendelsen af den danske kornhost og landbrugets bruttokornsalg Use of home grown cereals and gross sale of cereals from farmers Anvendelsen af kornhosten Bruttokornsalg Hvede Kornhost _ svmd Anvendt ttl udsmd Salg til eksport Salg til forma ling og industri Anvendt ül foder ialt' Mangder pct. of host svind Salg til endeligt forbrug udenfor landbruget' Stag til oplagring hoe ndlende' 8 Salg af korn, der senere laden for driftsâret er kobt tilbage som Slued' mill. kg pct. mill. kg 9 Korn til foder 0 Bruttokornsalg i alts 9/ / / / Rug 9/ / / / B 9/ / / / Havre 9/ / / / Blandsæd 9/ / / / Dansk korn i alt 9/ / / / Mmngder pct. af host svind ' D. v. s. anvendelse of korn til foder af arets host i de anforte driftsar plus lagerbeholdnmger af korn tul foder of frets host ved periodens slutning hos landmmnd og ndlende. ' Omfatter eksport of dansk korn og forbruget af dansk korn tul formalung og industri. ' Lagerbeholdfinger af dansk korn til foder hos ndlende ved periodens slutning. ' Der refines used, at 90 pct. of den anvendte sasmd passerer de ndlende. ' Tallene angiver de mmngder korn, som de ndlende r modtaget direkte fra landmmnd. Under kornordmngerne angiver tallene for hvede og rug aflevermgerne plus salget uden for kornordmngerne, der omfatter varhvede og varrug samt hvede og rug til sasmd. 9 pct.

132 Tabe! a. Anvendelsen of korn med opdeiing p$ dansk og importeret korn. Drifts$rene Utilization of grains specifred on Danish and imported grain. Crop years 9/ 9/8 Host svind Driftsár (/8/) Hvede 9/ 9/ 9/ 9/ 80 9/8 99 Lagre ved permdens begyndelse Td râdighed i alt 8 Udsæd Danak korn Eksport Formaling td mel og gryn S ndustriforbrug i ovrigt mill. kg Lagre ved periodens slutmng Anvendt td foder Specialimport Lagre ved periodens begyndelse 8 mpor For Td malmg rkdigh Wind i alt og gryn m. v. Rug 9/ / 0 9 9/ / / Byg Y9/ / / / / Havre 9/ / / 9 9 9/ / Blandsiad 9/ 0 0 9/ 8 0 9/ 0 0 9/ /8 Majs 9/ 8 9/ 0 9/ / 0 0 9/ Milokorn, hirse m.v. 9/ 9/ 9/ 9/ 9/8 0 Korn i alt 9/ / / / /

133 9/ 9/8 teret korn ndustriforbrug i ovrigt Lagre ved periodens slutning Anvendt til foder Hest svind Specialimport 8 Lagre ved penodens begyndelse 9 Til rádighed i alt Udsæd 0 mill. kg Korn i alt Specialeksport Formaling til mel og gryn ndustri forbrug i ovrigt Lagre ved penodens slutning Anvendt til foder Crop year (/8 /) Wheat / / / / /8 Rye / / / / /8 Barley / / / / / / / / / /8 Oats Mixed grains 0 0 9/ 9 0 9/ 0 0 9/ / 0 9/8 Maize 8 9/ / / / /8 Milocorn, millet etc. 9/ 9/ 0 0 9/ 9/ /8 Cereals, total / / / / /8

134 label b. Anvendelsen of korn lait. Kalender$rene 9 98 Utilization of grain. Calendar years 9 98 Kalenderár Hvede Hest Host Speciali alt avmd import Lagre ved Penodens begyndelse Ti! râdighed i alt Hawed Specialeksport Forma mg ndustri Lagre ved Anvendt nl mel forbrug td periouens og Bryn i evrigt o. lien. slutá foder ng * Rug * Byg * Havre * Blandsæd * Majs * Milokorn, hirse m.v * 0 0 Korn i alt * mill. kg

135 Tabel. Lagerbeholdninger af korn Stocks of grain Oeme Hvede og rug Andet kom Korn i alt Jylland Hele landet Oeme Jylland mill. kg Helelandet Oeme Jylland 8 Hele landet A. Beholdninger hos landbrugere 9. august 9 0, 0, 0,8,0,0 8,0,, 8,8 8.» 9 0, 0, 0,,,9,,,,9.» 98 0, 0, 0,9 0, 8, 9, 0,9 9, 0,0. januar 9 9, 8,, 88,0,,,,,8.» 98,,8 9,,8 9,8 0, 09,,,8.» 99 8,,9 9, 89, 9, 8, 9, 99,0 9, 9 B. Beholdninger hos ndlende. august 9 09, 8, 8,, 8, 80, 0,8,,9.» 9,0, 9, 8, 8, 8, 0, 0,8,9.» 98,,0 9,, 9,, 9,,,.januar 9, 9, 8,8 9,8 9,, 0,,9 9,.» 98, 8, 0,8 9, 8,8,,, 9,.» 99, 8,8, 90,, 8,,8 0, 09, A B. Beholdninger i alt August 9 09, 8,9 88,, 0,,, 89,,» 9,, 80,0 8,, 0,8,8 98,0 0,8» 98,, 80, 9,9,, 0, 0,8, Januar 9 9,,8 0, 98,8 9,8 9,, 00, 8,0» 98 0,9 99, 0,0 9, 9, 89,0, 0, 89,0» 99, 0,,0 8, 98, 8,,0 09, 00, TRANSLATON. Hues, Columns : wheat and rye; : other cereals; 9: cereals, total;, and : the slands;, and 8: Jutland;, and 9: Denmark. Tabel. Specifikation af kornbeholdninger hos importorer, mailer og forndler pr.. august Stocks of Danish and imported grain, held by importers, grain mills and wholesalers Kombeholdninger pr.. august 9 Dansk korn Udenlandsk korn 9 9 mill. kg i 9 Korn i alt Hvede,,9,0, 8,, 0, 0,, Wheat Rug,8,,9, 8,,8, 9,, Rye Byg 8,,,0,9 9,9,0 99,, 08,0 Barley Havre,,8 8,0 0, 9,9 8,0,,,0 Oats Blandsnd,,,,,, Mixed grains Majs,,,0,,,0 Maize Milo, hirse m.v,,,9,,,9 Milocorn, millet etc. Korn i alt 9, 8, 9, 0,, 8,,9,9, Cereals, total

136 99 i Tabel. Specifikation af kornbeholdninger hos importrarer, moiler og forndlere pr.. januar Stocks of Danish and imported grain, held by importers, grain mills and wholesalers Kornbeholdninger pr.. januar Dansk korn Udenlandsk korn Korn i alt 9 98 mill. kg Hvede 8, 9, 9,,0,9, 8, 9,0 99,0 Wheat Rug, 8,9 8,8,,9,,,8, Rye Byg. 0,9,,8,0 8, 8,,9,, Barley Havre...,,,8 0,,8,,, 9,0 Oats Blandsæd, 9,8 9,0, 9,8 9,0 Mixed grains Majs, 0,9,, 0,9, Maize Milo, hirse m v.,9,0,9,9,0,9 Milocorn, millet etc. Korn i alt 99, 89, 08,9,,, 9, 9, 09, Cereals, total Tabel 8. Eksport af dansk korn og malt Exports of Danish grain and malt Hvede t Rug Eksport af dansk korn Byg Havre alt Eksport af bygmalt Malteksport Omregnet til anvendt byg' Driftsâr (/8/) A. Mængde mill. kg 9/, 0,,,,8 9,9 9,9 9/ 8, 0,,9,9,,, 9/8 0, 0,, 8,9,, 0,0 B. Vaerdi mill. kr. 9/, 0,,,0 0, 9, 9/,8 0, 08,8,0,9, 9/8 0, 0,0,8,9 80,8, C. Gnstl. pris kr. pr. 00 kg 9/, 0,09 8,0,99 9,0 98, 9/,,89 8,80 8,0 8,8 0,8 9/8. 9,,,,9, 00,0 Kalender$r A. Mængde mill. kg 9 9, 0, 9,0, 9, 8,, 9 0, 0,,,8,, 8, 98* 0,8 0,, 8, 0,,8, B. Vierdi mill. kr. 9 0, 0, 9,, 9, 9, 9 0, 0, 0,9,9 09,0, 98* 0, 0,,8, 0,8, C. Gnstl. pris kr. pr. 00 kg 9,,80 0,,98 9,9 0,0 9 90, 0, 8,0 8, 8,9 0, 98* 0,,0,,, 9,8 ' Ved omregningen er anvendt forholdet 00 kg byg = kg bygmalt TRANSLATON. HEADNG, Column : wheat; : rye; : barley; : oats; : total; : barley malt. FRONT COLUMN, A: quantity; B: value; C: average price.

137 Tabel 9. mport af korn mports of grain ( Hvede Rug Byg' Havre' Majs Milo og andet kom Korn i alt Driftsfir (/8/) A. Mmngde mill. kg 9/ 0,, 9,, 9,,, 9/,9,9 0,9,9,,9, 9/8,, 8,,8 09,, 00, B. Verdi mill. kr. 9/,0, 8,,9 8,,,8 9/,,,0,9 0, 8,0, 9/8,, 9,,0 89,, 8,9 C. Gnstl. pris kr. pr. 00 kg 9/ 8,9,8,,8,,00, 9/ 8,0,0,8,9,,99, 9/8 8,8,8,,9,,9,0 Kalenderir A. Mmngde mill. kg 9,,0,,,,, 9 8,8,,,,,8, 98* 8,,,,0 99,9,,0 B. Verdi mill. kr. 9,0,,0, 9, 8,, 9,9,,, 9,0,, 98*, 0, 0, 0, 8,0,, C. Gnstl. pris kr. pr. 00 kg 9,9,,9,9,,,9 9 8,,8,,,,8,8 98* 9,8,8,98,, 0,, Anm. De anforte importtal angivcr specialimporten. ' ncl. heath. byg blandsaed og vre blandsted. TRANSLATON. HEADNG, Column : wheat; : rye; : barley; : oats; : maize; : milo and other grains; : grain, total. FRONT COLUMN, A: quantity; B: value; C: average price. NOTE: ' ncluding mixed grain. De i tabel og a og b anferte lagerbeholdninger af korn omfatter samtlige lagre af de enkelte kornarter. Opgerelsen af lagerbeholdningerne foretages smrskilt for beholdninger hos landbrugere (der opgeres af Danmarks Statistik) og beholdninger hos importerer, moiler og forndlere (der opgores af Landbrugsministeriets Korn og Licenskontor). Denne specifikation af kornlagrene er givet i tabel, og i tabel og er lagrene af korn hos importorer, moiler og forndlere opdelt pá kornsorter og pá dansk og udenlandsk korn. b. Eksport og import of korn PA grundlag af ndelsstatistikken er i tabel 8 givet oplysninger om eksporten af dansk korn og i tabel 9 om importen of korn til forbrug her i landet. De anforte verdier og gennemsnitspriser er f.o.b: verdier og priser for eksporten af korn og c.i.f. verdier og priser for importen af korn. Kornordningerne, der er nmrmere omtalt i det folgende, bererer pa forskellig made eksporten og importen of korn. For eksportens vedkommende er der truffet for anstaltninger til sikring af eksporten of sased, malt byg og malt. Dette mania ved, at eksportererne i princippet r ret til afgiftsfri import af et kvantum foderkorn for hvert kvantum kvalitetskorn, der eksporteres. praksis sker dette over en udligningsordning mellem eksporterer og importorer ved hjelp of en smrlig eksportbevisordning. Udligningsordningen

138 8 Tabel 0. mportafgifter for importeret foderkorn mport duties for imported grain for fodder /8 9 / Foderhvede Foderrug Byg,80 8, 9, Havre Majs Milokorn Hasel kr. pr. 00 kg 8, 8,00 9,,0 /8» /8»...,80 8, 0,0 8, 9,0 9,,0 /8» 9/9»...,80 9,0, 8, 9,0 9,,0 0/9» /9»...,00 9,0,,00 9,0 0,0,0 /9» 0/9»...,00,00,,00, 0,0,0 /0» /0»...,,0,8,0,8 0,0,0 /0» /0», 9,90,8,0,8,0,0 /» /»...,00 0,0,0,80,00, /» /»...,00 0,0,0,80,00, /» 0/»... 9,9,0 9,,0 8,,00 /» /»... 0,,0 0,80,0 9, 8,0 /» /»... 0,,0 0,80,0 8,0 8,0 / 98 / 98...,0,0,00,0 0,0 8,8 /» /,0,0,80,0 0,0 8,8 /» /,0,0,, 0,80 9,0, 8/» 9/ 0...,0,0,0,0 0,80,0, /» /,8,,9,0,0 9,,0 /» /,0,90,9,0,0 9,, /» 0/,0,90,9,0,0 9,, /» /,0,0,0,0,0,0 9, /» 8/»...,0,0,0,0,0,0 0,90 9/» /»...,0 0,,0 0,,0,00,0 /» /»...,0 0,,9 9,0,0,0 0,0 /» 0/,0 0,,0 9,0,0,0 0,0 /» /»...,0 0,,0 9,0,0,0 0,0 /» /,0 0,,0 9,0,0,0 0,0 /8» /8 0, 9,0,80 9,,, 0,80 8/8» /8»...,0,9,80 9,,,,9 /9» /9»,0 9,0,80 9,,0,,9 /9» 0/9»...,0 9,0,80,0,0, 9, /0» /0»...,0 9,0 8, 8,,0,, /0» 0/0»...,0 9,0 8, 8,,0,, /» /,,0,0,0,,, /» 0/,,0,0,0 8, 9,00, /» /,0 9,0,8,8 9,0 9,0,00 /» /»...,90 9,0,8,0 9,0 0,,0 Hirse i kolber r i hele perioden vxret afgiftsfri. r omfattet kornmengder, hvortil der svarer afgifter pá ca. mill. kr. i 9/, ca. 0 mill. kr. i 9/, ca. mill. kr. i 9/ og ca. 9 mill. kr. i 9/8. For importeret korn lægges der importafgifter p$ det korn, der importeres til lauere priser end de i kornordningerne fastsatte minimumspriser (jfr. afsnit e). For hostaret 9/8 og den forlobne del af 98/9 r der været fastsat de i tabel 0 anferte importafgifter. Det bema ekes, at de i tabel 9 anferte importpriser er c.i.f. priser, d. v. s. excl. importafgifterne. For at statte kornlovens formal er der endvidere i árene 9/ 98/9 indfort importstop for vre, byg, foderhvede og rug samt produkter heraf i perioden. august til. februar. Denne statte ligger i, at man derved skulle kunne undgá de lave priser lige efter host, da en del landmænd af likviditetshensyn erfaringsma sigt bliver tvunget til at szelge korn. PA baggrund af rekordhosten af korn i 98, der skabte afsætningsvanskeligheder for dansk korn til rimelige priser, blev der i oktober 98 gennemfort en række foranstaltninger med sigte pá at skaffe afsmtning for kornoverskuddet i 98/9. Disse for anstaltninger bestod i hovedtræk af folgende:. mportstopperioden for byg, vre, foderhvede og foderrug samt produkter heraf, blev forlænget fra. januar 99 til. juli 99 og endvidere blev der indfort importstop for milokorn og hirse m. v. (bortset fra hirse i kolber) og produkter heraf med gyldighed til. juli 99.. For at forage forbruget af dansk hvede og reducere importen af majs blev indholdet af majs i

139 Havre Byg Havre Hvede 9 Tabel. Kapitelstaksterne for fret 98 Kapitelstakstkredse (ældre stifter) Rug Byg Priser pr. 00 kg Hvede Rug Priser pr. gl. dansk tende kr. pr. 00 kg kr. pr. gl. dansk tende. Sjallands stilt undt. Bornholm,8 8,0,9,,0,,90,9. Bornholm 0,,8,0 8,,0,. Lolland Falsters stift,0 0,,,, 8,,,. Fyns», 8,9,,9,9,9,,8. Arhus», 0, 8,,,0,9. Alborg»,0,8 8,,,8,. Viborg»,0, 8,,99,8, Ribe stift: 8. Vejle amt 9. Ringkebing»,00 0,00,,,,0.,08 8,9,,,,8. 0. Ribe»,00 0, 8,.,8,8,. (Senderjyske amter). Haderslev amt, 9,8,,00,9,, 8,. Abenrá amtsrâdskreds, 0,00,,,9,,,9. Sonderborg»,0 0,00,90,0,,,0,9. Tender amt,8 0,,,0,,0 Gennemsnit for hele landet, 9,9,0,0,0,0,9,8 foderblandinger til slagtekyllinger reduceret til hojst pct. og indholdet i foderblandinger til aglaggende honer til hojst pct. Ordningerne skulle trade i kraft senest henholdsvis. november og. november 98. Denne ordning blev imidlertid opvet igen i slutningen af januar 99.. Endvidere blev der givet tilladelse til eksport af tons hvede med tilskud fra Landbrugets Dispositionsfond.. Og endelig blev det vedrorende de i henhold til kornloven udstedte eksportbeviser besternt, at disse skai kunne anvendes til afgiftsfri import af maksimalt tons majs, og at Landbrugets Dispositionsfond, for at sikre eksporten af salad, maltbyg og malt, skal opkobe de udstedte eksportbeviser i det omfang eksporten overstiger den samlede kornimport. c. Kapitelstakster Til brug ved fastsattelsen af forskellige afgifter, ismr, forpagtningsafgifter, beregner Danmarks Statistik de sákaldte kapitelstakster, der er vist i tabel. Kapitelstaksterne beregnes i henhold til lov nr. 80 of. maj 9 og lov nr. of. januar 9, der indeholder de narmere regler om nedsattelsen af et kapitelstakstnavn pá medlemmer i hver amts râdskreds. Disse neevn ansatter tre gange inden for hvert hostár, nemlig ultimo september, ultimo november og medio januar, gennemsnitlige priser og hollandske vmgte for korn af det pâgaldende Ars host. Ved prisansattelsen tages der báde hensyn til salgskornet og til det korn, der ikke kommer pá mar kedet. De ansatte priser indberettes til Danmarks Statistik, og p$ grundlag af de nmvnte tre indberetninger beregnes kapitelstaksterne efter regler, der er fastsat i kapitelstakstloven. Kapitelstaksterne beregnes kun for kapitelstakstkredse (d.v.s. de aldre stifter samt amterne i Ribe stift og Haderslev stift). Taksteme for de enkelte kredse beregnes som gennemsnit af de af navnene inden for kredsen ansatte priser, og ved denne gennemsnitsberegning tages der hensyn til forholdet mellem kapitelstakstkredsens samlede rtkom og den del af dette rtkorn, som de enkelte navy inden for kredsen reprasenterer. Gennemsnìttet for hele landet beregnes derimod i henhold til kapitelstakstloven som et simpelt gennemsnit af taksterne i de enkelte kapitelstakstkredse. Save] de af kapitelstakstnavnene indberettede priser og hollandske vmgte som de beregnede kapitelstakster offentliggores i Statstidende. henhold til i lov af. januar 9 skal de for de sonderjyske amter fastsatte kapitelstakster omregnes til priser pr. hektoliter og bekendtgeres. Disse priser bliver folgende: Priser pr. hektoliter for Aret 98 Rug Byg Havre Hvede kr. pr. hektoliter Haderslev amt,,99 8,,9 Abenrá amtsr.kr.,, 8,8,9 Sonderborg»,89, 8,, Tender amt,8, 8, Afgifter i after, boghvede, boghvedegryn, straw., flask og honning udredes efter de i lov nr. 80 af. maj 9 anforte takster.

140 0 Tabel. Foderstofforretningernes noteringer for korn Feeding stuff companies quotations for grain Noteringer for keb fra landmand Noteringer ved salg til landmænd Hvede Rug Byg Havre Hvede Rug Byg Havre Majs Milokorn kr. pr. 00 kg Januar 98,,9,,8,8,0, 8,,,00 Februar»,9,0,08,,9,9, 9,,98, Marts»,,0,0,,,8, 9, 8,,9 April»,9,,,,9,, 9,8 8, 8,00 Maj»,90,, 8,0,0,0, 0,8 8,8 8,00 Juni»,,,0,8,,8,0 0, 8,8 8,00 Juli»,,,0,,,80, 8,80 8,8 8,00 August»,8,9,00 9,00,, 0,,0,, September»,8,,0 8,0 8, 9,0,8,8,00,00 Oktober»,8, 0,00,00 9, 9,80, 0,9., November» 8,8 8, 0,00,8,8 0,8,,,0... December» 9,00 8, 9, 8,,00 0,0,08,,0. kvartal 9,,00, 9,,,0,,,,.»»,,,,,8,,,8 8,8 8,8.»» 0,8 0,0 0,8,8,8,,0,,0,8.»» 0, 0, 8,,8,,8,9,,,0. kvartal 98,,,8,,,,9 9,9 8,0,.»»,,,8,,,0,9 0, 8, 8,00.»»,,9,9 0,0,,0,,8,,.»»,9 8, 9,9,,0 0,,9,,, Driftaret 9/ 8,0, 9,9,,,8,,00» 9/,, 0,,,,,,,,» 9/8 0,8 0,8 9,0,9,99,, 8,9,, Kalenderaret 9 9,,9 0, 8,9,0,,9,» 9, 0,9 9,,88,00,,,,,» 98 8,9 8,8, 0,,8,99,,,,90 Noteringer for korn med max. pct. vand leveret hos foderstofforretningernes lokalafdelinger eller forndlere. Noteringer ab foderstoflorretntngernes lokalafdehnger eller forndlere for importeret og/eller dansk korn nl foder.... d. Kornpriser Til belysning af de priser, som landmændene r opnaet ved salg af korn er i tabel anfert de af foderstofforretningerne fastsatte noteringer for keb af korn fra producent. De anforte noteringer gælder for korn med max. pct. vand leveret hos foderstofforretningernes lokalafdelinger eller forndlere. tabel er endvidere til belysning af priserne for korn til foder ved salg til forbrugere anfert foderstofforretningernes noteringer for de vigtigste typer foderkorn. De anferte priser gælder ab foderstofforretningernes lokalafdelinger eller forndlere og =fatter bade importeret og dansk korn til foder. De i tabel anforte prisgennemsnit for maneder og kvartaler fremkommer ved beregning af uvejede gennemsnit af de ugentlige noteringer, der er fastsat af de storre foderstofforretninger i forskellige dele af landet. De anferte driftsars og kalenderarsgennem snit er beregnet under hensyntagen til henholdsvis kornsalgets og kornkebets fordeling pa efterars og forarssæson. Prisudviklingen for engrosomsætningen af dansk korn fremgar af de noteringer, der daglig (undtagen lordag) fastsættes af et noteringsudvalg, nedsat af Foreningen af korn og foderstofndlere pa Kebenvns hors. tabel er vist maneds, kvartals og arsgennemsnit af de fastsatte kobernoteringer. Gen nemsnitstallene for host$r dkker hele den periode, inden for hvilken noteringer r fundet sted for korn af det pagældende firs host. Da der under kornordningerne (jfr. nedenfor) ikke fastsættes borsnoteringer for hvede og rug, er der i tabel for disse korn sorter anvendt priserne fra autoriserede ndlende til moiler. De anforte bersnoteringer guider for omsætning mellem kornndlere for korn af bestemte standardkvaliteter.

141 Tabel. Borsnoteringer for dansk korn Quotations for grain Hvede 8 pd. holt. Rug 8 pd. holl. Byg pd. boll. kr. pr. 00 kg Havre 8 pd. holl. Januar 98...,9,8,9,8 Februar»...,0,00,,00 Marts»...,8,00,0,00 April»...,8,00,8, Maj»...,9,80,00, Juni»...,,0,,9 Juli»...,,0,,0 August»... September»...,9,9 0,, Oktober»...,9 8,9 0,,9 November»... 8, 0, 0,88 9, December»... 8,0 0,0 0, 9,. kvartal 9...,0,8,8 9,9.»»...,89,9,8,80.»»...,00,,8,9.»»... 0,,8 8,,. kvartal ,,9,08,9.»»...,,8,9,0.»»...,8 0,99,8,.»» 8,0 9,9 0,0 8,8 Driftsáret 9/.. 8,8,8 9,9 9,9» 9/..,98,,9 0,» 9/8..,8,,09,0 Kalenderáret 9.,,,0 9,8» 9.,9,8, 8,8» 98. 0,9,98 8,0, Anm. Alle gennemsmt er tidsvejede. Vardiberegninger tabel er givet en oversigt over de af Dan marks Statistik foretagne beregninger over landbrugets indtaegt ved salg af korn ud af landbruget og over landbrugets udgift til indkob af korn til foder. tabel er givet en samlet oversigt over værdiberegningerne for korn. Landbrugets nettosalgsværdi for korn er beregnet som den faktiske indtægt ved salg af korn ± den faktiske udgift ved indkob og omsætning af korn, hvilket vil sige, at der ikke er korrigeret for udlodningen af kornudligningsfonden, der er anfort særskilt i tabellen ligesom værdien af lagerforskydninger af korn hos landmænd. Beregningen af landbrugets indtægt ved salg af korn er specificeret i tabel. Salgsværdien omfatter kun værdien af det korn, der i den betragtede periode er solgt til forbrug uden for landbruget. Dette salg opgeres som værdien af den samlede mængde dansk korn af arms host, der er anvendt til formaling, fil industrielle formal m.v. og til eksport (incl. salg til Færoerne og Gronland), samt for salget til oplagring hos de ndlende (hvilket for driftsár vil sige værdien af lagerbeholdningerne hos de ndlende af dansk korn til foder ved periodens doming, medens det for kalenderár vil sige værdien af lagerstigninger af dansk korn hos de ndlende). Værdien af det foderkorn, der i lobet af den betragtede periode er omsat mellem landmænd direkte eller via mellemndlere, indgár ikke i værdien af kornsalget, idet dette korn ikke i den betragtede periode er solgt til endeligt forbrug uden for land bruget, men under landbrugets udgift til korn indgár udgiften ved denne omsætning d. v. s udgiften til dækning of mellemndlernes omkostninger og avance. Tabel. Drifts$r (/8/) Samlet oversigt over landbrugets kornsaig og kornk+ b samt vardien af lagerforskydninger af korn hos landmænd Summary of agricultural sales and purcses of grain and the value of cnges in the stocks of grain by farmers ndtægt ved salg korn ud at of landbruget ndkob af imp. og dansk korn til foder' Landbrugets udgift ved indkob og omsætning af korn Udgift ved omsætnin of dank korn til ioder Udgift ved omsætning af sítsæd Udgift i alt' mill. kr. Landbrugets nettosalgsværdi for korn Udlodning af korn udlignmgafondeo Verdi af lagerforskydning korn hm landmænd 90/ / / / / / / / 'ndkebet omfatter importeret korn samt dansk korn fra lagre hos ndlende. 'Udgiften er ikke reduceret med udlodningen af kornudligningsfonden. 8

142 Tabel. Landbrugets indtant ved salg af korn ud af landbruget ncome from agricultural sales of grain out of the agriculture Driftsár (/8/) A. Salg til formaling Mangde 9/ 9/ 9/8 Gnstl. pris Vardi Mangde Gnstl. pris Vardi Mangde Gnstl. pus Vardi mill. kg kr. /00 kg mill. kr. mill. kg kr. /00 kg mill. kr. mill. kg kr. /00 kg mill. kr. Hvede,9 9,9, 9,,80, 8, 0,8, Rug 80,8,80 8,,, 8,,9 0,8 8, Byg,0 8,0,0,0 0,,0,0 9,0, Havre,,,8,8,,8,8,9, alt, 9,0 8,,, 8,8, 0,, B. Salg til industri i ovrigt Rug,,80,,,,, 0,8, Byg 99, 8,0 8, 99, 0, 0, 0,0 9,0, alt 0, 8,9 9, 0, 0,, 0, 9,0, C. Salg til eksport' Hvede,, 0, 0, 0,8 0, Rug 0,,80 0,0 0,, 0, 0, 0,8 0, Byg, 8,0,0,0 0,,, 9,0 9, Havre,,,9,0,, 8,9,9,0 alt 9, 8,,9, 0, 8,8, 8,8 8,8 D. Salg til oplagring hos ndlende m.v. Hvede,0 9,,, 9,, 0,0 8,8 9,8 Rug,0 9, 0,9, 9,,, 8,8, Byg 8,,0 9,, 8, 0,0,0,0, Havre,,,,8,, 8,0,9, Blandsæd,,,0,,0,,,00,0 alt 9,, 9, 9,,, 8,9,0, A D. Samlet salg af korn ud af landbruget 9, 8, 0,8, 0,8 8, 0,0 9,0,8 Kalenderitr A. Salg til formaling * Hvede,9,9 9,,,,, 8,9, Rug 9,8,8,, 0,9, 8, 8,8 0,0 Byg,0 9,,0,0 9,,0,0,, Havre,8,9,,0,88,8,8 0,, alt,, 90,,, 0,, 8,, B. Salg til industri i ovrigt Rug,,8,, 0,9,, 8,8, Byg 99, 9, 9, 00,0 9, 9, 0,0,, alt 0, 9, 0, 0, 9, 0,8 0,,, C. Salg til eksport' Hvede,,, 0,, 0, 0,8 8,9 0, Rug 0,,8 0, 0, 0,9 0, 0, 8,8 0, Byg 9,0 9, 9,, 9, 0,,,,9 Havre,,9 8,,9,88, 8, 0,, alt, 9,8,, 9,8 0,8 0,,0 0, D. Salg til oplagring hos ndlende m.v. Hvede,0 9,,9,,9, Rug, 8,9,0,9,8,8 Byg... 88,9,, 8,,, Havre,9,9,,,88,0 Blandsued alt 0,8,9,0 9,,,9 9,,9 8,9 A D. Samlet salg af korn ud af landbruget 89, 0,,9 9, 0,9,0 80,,9, ' Herunder salg til Faroerne og Gronland.

143 Tabel. Landbrugets udgift ved indksb af korn til foder Expenditure on agricultura purcses of grain for fodder 9/ 9/ i 9/8 pusl' s Verdi Mengde a l' Verdi Mengde s' Verdi Drifts$r (/8/) mill. kg kr. /00 kg mill. kr. mill kg kr. /00 kg mill. kr. mill. kg kr. /00 kg mill. kr. A. Keb af importeret korn til foder Hvede,0, 0,,, 8,8,8,, Rug 0, 9,8 0,,,9 0,9,,,9 Byg,8,9 9, 8,,9 8,8 08,0,,9 Havre,,0 9,0,,,9,8,, Majs,,8 9, 0, 9, 0, 98, 9,88 8,8 Milokorn, hirse m.v. 0,, 9,0, 9,8,0, 9,, alt,,,9 9,,88 8,, 8, 9, B. Koh af dansk korn fra lagre hos ndlende Hvede,, 9,,, 8, Rug,,,9,,9,8 Byg 8,,0, 8,,08,,,8, Havre, 0,,,,,8,8 9,8,9 Blandsæd,,8,,,,,,, alt 00,0,0, 9,9, 0,8 9,, 9,9 C. Udgift ved omsætning af dansk korn til foder Hvede 8,0,0 8,0 8,8 8,, 0, 8,0,9 Rug 9,0,0, 0,, 0,, 8,9 0, Byg 9, 9, 8, 0, 9, 9,,0 9, 0, Havre 0, 9,88 0,, 8,80,0, 8,, Blandsæd, 9,9,0, 9,0,,9 9,00, alt, 8,9,0 0, 9, 8, 0, 9,0, D. Udlodn. of kornudligningsfonden,,0 90, E. Samlet udgift til foderkorn + udlodning (A +B+ C +D),,. 0, Kalenderur A. Kohl af importeret korn til foder Hvede Rug Byg Havre Majs Milokorn, hirse m.v. alt B. Keb af dansk korn fra lagre hos ndlende Hvede Rug Byg Havre Blandsæd alt C. Udgift ved omsætning af dansk korn til foder Hvede Rug Byg Havre Blandsæd alt D. Udlodn. afkornudligningsfonden E. Samlet udgift til foderkorn + udlodning (A + B + C + D) plmengde *,0,0 0,,8 8,,0,,, 0,8, 0,,,9, 0,, 0, 0,, 0,8 8,,8 9,,,,8,, 0, 8,,, 0, 9, 0, 9, 8,0,8 8, 9, 09,8 89, 9,0, 0,,99, 9, 9,, 0,9 9,,,,,,0 8,8 8,9,, 9,0,9,, 9,9 9,8, 8, 9, 8, 9,8,90 0,,8,,0,,,0 0,8,8 0,,,,0, 9,8 0, 0,,9 0,,,,,9 9,, 0, 8, 8, 9,, 0,,,8,, 8, 0, 08, 9, 9,9 0, 0,,,9 9,0 0, 0, 9,,9 8, 9,08,0 9, 8,0, 8, 9,, 9, 9,,8, 8,,, 8,8,, 9,9, 9, 8,80 8,,,0 90, 0,0 80,,

144 Beregningen af landbrugets udgift til indkob af korn er specificeret i tabel. Udgiften omfatter verdien af indkobet af importeret korn (herunder de i henhold til kornordningerne opkrevede importafgifter af importeret foderkorn) og verdien af indkobet af dansk korn til foder fra de ndlende (hvilket for driftsar vil sige landbrugets kob af de lagre af dansk korn til foder, der la hos de ndlende ved den betragtede periodes begyndelse, medens det for kalenderar vil sige verdien af en nedgang i lagrene af dansk korn til foder hos de ndlende) plus landbrugets udgift ved omsetningen af dansk korn til foder over mellemndlere. Den gevinst, som landbruget under kornordningerne for brodkorn r opnáet ved tilbagekob af hvede og rug til foder, indgár i opgorelsen som en reduktion af landbrugets udgift ved omsmtning af dansk korn til foder. Landbrugets udgift til indkob af korn er reduceret med udlodningen af kornudligningsfondens midler til det mindre landbrug pá grundlag af koantal og ejendomsskyld. Kornudligningsfondens midler hid rorer fra de ovenfor omtalte opkrevede udligningsafgifter pá importeret foderkorn m.v., og endvidere indgár de i afsnittet orn kornordningerne omtalte statstilskud. De beregnede verdier for landbrugets salg af korn og verdien af lagerforskydningerne af korn hos land mend indgár i opgorelsen of landbrugets produktionsvmrdi, og vmrdierne for landbrugets udgift til indkob af korn (efter reduktionen med udlodningen fra kornudligningsfondens midler) indgár i opgorelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst under udgifter til rá og hjmlpestoffer m.v. (jfr. side 0). e. Kornordningerne For brodkorn r der for korn af sten i árene 98 9 veret gennemfert lovmmssige kornordninger, der fastsetter, at avlerne ved salg af gode, sunde, velrensede og ublandede varer med et vandindhold pá hojst pct. til en af landbrugsministeren autoriseret ndlende eller moiler er berettiget til at opná folgende priser: Hestâret: 98/9 99/0 9/ 9/ Rug 8 pd. holt. kr. pr. 00 kg»»»» 9»»»» Hvede 8 pd. holl. 8 kr. pr. 00 kg 9»»»» 0»»»» Disse priser blev reguleret med 0 ore pr. 00 kg pr. pd. holl. vagi, dog sáledes, at pristillmgget ikke matte overstige 90 ore pr. 00 kg. De i lovene fastsatte priser til landmend blev for hojet med et lagringstilleg hver lve maned i / maned med forste tilleg. september i de enkelte Ar. Tillmgget udgjorde 0 ore pr. 00 kg i árene 98/9 90/ og ore pr. 00 kg i 9/ 9/. Salget af brodkorn under ordningerne fra en auto riseret ndlende til moiler skulle ske med folgende tilling til de ovennevnte priser (incl. lagringstilleg) : 98/9 og 99/0, kr. pr. 00 kg 90/,8»»»» 9/,0»»»» 9/ 9/,»»»» Ved disse salg páleber lagringstillmgget udover de nmvnte / maned, altsá ogsá efter. marts i de págmldende ár. For importeret korn er der i henhold til kornlovene for hostárene 98/9 98/9 givet landbrugsministeren bemyndigelse til at opkreve udligningsafgifter. Disse afgifter skal vmre sá store, at den laveste c. i. f. pris i dansk vn for gode og sunde varer med tiling af afgiften bliver folgende : 98/9 99/ 9/ 9/ kr. pr. 00 kg 9/9/ 98/9 Hvede til foder 0,00 0,00,00 0,00,00 Rug til foder 0,00 0,00,00 0,00,00 Byg 0,00 0,00,00 0,00,00 Havre,00,00,00 0,00,00 Majs,00 0,00,00 0,00,00 Milokorn, hirse,00 9,00,00 0,00,00 De anforte priser for 9/ og fra 9/ má opfattes som basispriser, idet de blev forhojet med 0 ore hver maned, for 9/ i 8 mander med forste forhojelse den. september 9 og fra 9/ i mander med den forste forhojelse den. oktober i de nmvnte ár. Denne bestemmelse om forhojelse af basispriserne gmider ikke for ordningerne i de ovrige ár. Priserne for árene til og med 9/ blev gjort afhængige af andelsslagteriernes landsnotering, jfr. Landbrugsstatistik 9, side. Ændring i afgifterne finder kun sted, sáfremt der er forlobet mindst uge efter fastsettelsen af vedkommende afgift og c.i.f. prisen for den págmldende korn sort er mindst ore lavere eller hojere end den ved afgiftens seneste fastsmttelse gmldende. De opkrevede afgifter indgár i kornudligningsfonden, hvortil der endvidere i henhold til kornordningerne er ydet folgende tilskud af statskassen : 9/ 0 mill. kr. 9/ og 9/ 0 mill. kr. 9/ 0 mill. kr. 9/, 9/8 og 98/9 0 mill. kr. Af kornudligningsfondens midler foretages udlodninger til det mindre landbrug og til mg og fjerkrmkodproducenter.

145 B. Kornprodukter til foder a. Produktion og forbrug til foder En statistisk bendling af korn kan ikke begrenses til opgorelser for kerne alene, men disse opg0relser for korn (kerne) m$ suppleres med statistiske oversigter over kornprodukter, hvoraf kornprodukter fil foder bendles her, medens mel og gryn til konsum bendles i afsnit C. tabel 8 er givet en oversigt over produktion, import, eksport og forbrug af kornprodukter til foder med opdeling pa hvedeklid, fodermel, fodergryn og andre kornprodukter til foder. b. mport af kornprodukter til Joder tabel 8 er vist de importerede mmngder kornprodukter til foder, og i tabel 9 er anfort gennemsnitlige importpriser for fodermel og hvedeklid til foder. De anferte importpriser er c.i.f. priser, d.v.s. excl. de i henhold til kornordningerne palagte importafgifter (vedr. kornordninger jfr. side ). tabel er for driftsáret 9/8 og den forlebne del af 98/9 vist de fastsatte importafgifter for de kornprodukter til foder, for hvilke der er fastsat serskilte afgifter i hele perioden eller en del af perioden. For de ovrige kornprodukter til foder, d.v. s. de kornprodukter til foder, der ikke er anfort i tabellen, r der vmret fastsat samme afgifter som for umalet korn af samme slags (jfr. tabel 0) ; dog r vreskalmel i hele perioden vmret afgiftsfri. c. Noteringer til foder Priserne for lyst ved en og u&rdiberegninger for kornprodukter hvedeklid til foder er i tabel 9 beoversigt over foderstofforretningernes Tabel. mportafgifter for kornprodukter mport duties for grain products for fodder til foder /8 9 / Hvedeklid t Hvedefodermel,0,80 Bygskalmel o. lign. kr. pr. 00 kg Byggryn/ afskallet byg Byg. valset Majs, formalet,0 9, 9, 0,8 /8» /8»... 8,0,80,0 0,0 0,0 0,8 /8» 9/9»... 8,0,80,0,, 0,8 0/9» /9»... 8,0,00,0,,,90 /9» 0/9»... 8,0,00,0,,,90 /0» /0»... 8,0,,0,8,8,00 /0» /0»... 8,0,,0,8,8,90 /» /»... 9,0,00,0,0,0,0 /» /»... 9,0,00,0,0,0,0 /» 0/»...,80 9,9 0,90 9, 9,, /» /»...,0 0,,0 0,80 0,80,0 /» /»... 0,90 0,,0 0 0,80 0,0 / 98 / ,80,0,90,0,00,0 /» /»... 0,80,0,90,0,80,0 /» /»...,,0,0,,,90 8/» 9/»...,,0,0,90,0,90 /» /»...,8,80,,9,9,0 /» /»...,8,80,,9,9,0 /» 0/»...,8,80,,9,9,0 /» /»...,8,80 9,9,0,90,0 /» 8/»... 9,80 8,0 9,9,0,90,0 9/» /»... 9,80 8,0,0,0,0,0 /» /»... 9,80 8,0 9,9,9,90,0 /» 0/»... 9,80 8,0,,0,0,0 /» /»..., 0,0 9,,0,0,0 /» /»...,0 0,0 9,,0,0,0 /8» /8»... 9,0,0,0,80,80,0 8/8» /8»... 9,0,0,0,80,80, /9» /9»... 9,0,0,0,80,80 /9» 0/9»... 9,0,0,0,80,80 /0» /0»... 9,90,0,00 8, 8,,0 /0» 0/0»... 9,90,0,00 8,,,0 /» /»... 0,0,0,0 9,, 8,0 /» 0/»... 0,0 8,,0 9,,, /» /».... 0,90 8,8 8,00 0,0,,8 /» /»... 0,90 8,8 8,00,,,0 0 Landbrugsstatistilc

146 Tabel 8. Produktion og forbrug samt værdiberegning for kornprodukter til foder Production, consumption and the value of grain products for fodder Produktion mport pe odens b egyndebe Til rkdighed Disport gre ved periodens slutning Forbrug til foder Driftsár (/8/) Hvedeklid til foder 9/,,, 8,9 0,0 9,,,9 0,8 9/,0,8 9, 9,0 0,0,8,, 9, 9/8,,9,8 8, 0,,8,,8,0 Grail. pris 8 Verdi mill. kg kr. /00 kg Hill. kr. Fodermel 9/ 9,,, 0,0,9 0,8, 8,9 9/,,9 0, 0,0,,,8,9 9/8 0,8,,9 0,0, 0,,, Fodergryn 9/,0 0,,9,0 0,9 9,,0, 9/, 0,0,,8,, 0, 9/8,,8 9,,,9,, Andre kornprodukter 9/ 8,,,, 9,9, 0, 8,9 9, 9/ 8,8 0,0, 0,9,9,,8, 8,9 9/8 8, 0,, 0, 8,0, 0,9,,8 Kornprodukter til foder i alt 9/ 00,, 9,,0 9,9,,9 8,, 9/ 9,8,, 0,,9,9,8 0, 90, 9/8 9,0 9,0,9 0,9 8,,, 0, 8, Kalenderár Hvedeklid til foder 9, 0,, 8, 0,0, 8,0,, 9,0,,, 0,0,0,,80, 98*,0,,0, 0,,8 9,,90 0, Fodermel 9 0,,,0, 0,,0 8, 9,,,8, 9,,,9 98* 8,0,,,,,8,, Fodergryn 9, 0, 8,, 80,8,, 9,,,,,,8, 98*,,, 0,0,9,,0 0,0 Andre kornprodukter 9 8,8 9,8,8,,0, 8,9,0, 9 8,,,,8,0,9,9, 8, 98* 8,8,0,9, 8,8, 0, 8, 9. Kornprodukter til foder i alt 9 9,, 8,,0,0,0 8,0 8, 0, 9 9,,8,0 8,,0,8,,0 80, 98* 9,8 9,,8 0,, 9,,8, 8, 9

147 Tabel 9. Januar 98 Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August» September» Oktober» November» December» mportpriser og noteringer for fodermel og klid mport prices and quotations for fodder meal and bran mportpriser c.i.f. Hvedefodermel,00,8,00,,8,8,8,9,8 Aram. Alle noteringsgennemsnit er tidsvejede. Hvedeklid kr. pr. 00 kg,9,, 0,99 Foderstof fo$ernes notering Hvedeklid,,,8,,9,,8,0,8,08,9,0. kvartal 9.»».»».»». kvartal 98.»».»».»» Driftsáret 9/» 9/» 9/8 Kalenderáret 9.» 9» 98 mportpriser c.i.f. Hvedefodermel 8,8 8,0 0,99,9,,,9,8, 8, 0,, 9,, Hvedeklid kr. pr. 00 kg,8 0,9 0,,9,,,0 0,90,9,0 0,,0 Foderstof f gernesn Meting Hvedeklid,08,,8,8,0,,,89,0,,0,,09,0 noteringer. De anferte priser er gennemsnit af noteringer fastsat af foderstofforretninger i forskellige egne af landet. Noteringerne guider ab lokalafdelingernes og forndlernes lagre. Landbrugets udgift til indkeb af kornprodukter til foder er beregnet i tabel 8. De beregnede verdier indgár i Danmarks Statistiks opgorelse over landbrugets bruttofaktorindkomst under udgifter til rá og hjelpestoffer. Vedrerende denne beregning bemærkes, at hele udgiften til indkeb af kornprodukter til foder indgár i bruttofaktorindkomstopgerelsen under udgifteme, ligesom hele indtægten ved salg af det korn, af hvilket en del af disse kornprodukter til foder er fremstillet, indgár i salgsværdien for korn ved opgerelsen af landbrugets produktionsverdi. Dette vil sige, at rástofverdien for kornprodukter til foder fremstillet af dansk korn indgár báde pá indtegts og udgiftssiden i produktionsverdi og bruttofaktorindkomstberegningen. C. Mel og gryn m.v. a. Produktion og forbrug betragtning af den betydning, som det indenlandske forbrug af mel og gryn til konsum r for landbrugets salg af brodkorn er i tabel 0 givet en oversigt over produktionen, importen, eksporten og forbruget til konsum afmel og gryn, herunder hvedeklid (stromel) anvendt til iblanding i groft og lvsigtet rugmel. Verdien af produktionen af mel og gryn indgár ikke i Danmarks Statistiks opgorelse af landbrugets produktionsværdi, men i denne opgorelse indgár verdien ab producent af det ved produktionen af mel og gryn anvendte korn. b. Ordninger Som et led i bredkornsordningerne er der gennemfort indmalingspligt for formalingen af hvede og rug, idet landbrugsministeren kan pábyde, at der i alt brodkorn, der formales til menneskefode, skai indmales dansk brodkorn med nmrmere fastsatte minimumsprocenter. Tilsvarende minimumsprocenter kan fastsettes for iblanding af mel of dansk bredkorn i importeret hvedemel og rugmel. ndmalingspligten gælder ogsá for hostârene 9/8 98/9, selvom bredkornsordningen for disse ár er ophevet. De fastsatte minimumsprocenter for indmalingen af dansk hvede og rug r siden 90/ været fast sat til folgende : Hvede Rug /8 90 / 9 00 pct. 00 pct. / 9 / pct. 80 pct. /9 9 0/ 9 00 pct. 00 pct. / 9 / pct. 0 pct. /8 9 / 9 00 pct. 00 pct. / 9 0/ 9 00 pct. 0 pct. / 9 0/ pct. pct. /098 0/98 00 pct. 00 pct. /98 / pct. 8 pct. / 99 / pct. 0 pct. Endvidere er gennemfort en afgifts og tilskudsordning for mollerne ved formaling af hvede og rug til mel og gryn. Formálet med denne ordning er at udligne de prisstigninger for bredkorn i hostárets lob, der er en felge af de i brodkornsordningen gennemforte lagringstillæg, sáledes at der opnás et fast kalkulationsgrundlag for mollerne áret igennem. 0*

148 8 Tabel 0. Produktion, import, eksport og forbrug af mel og gryn til konsum Production, imports, exports and consumption of flour and groats Produknon af mel og gryn mport afmel og gryn Som mel og gryn bageriprodukter Lagre ved dens begyndelle rkd gihed mill. kg Eksportafineloggryn Som mel og grfm bageriprodukter Lagre ved periodens slutnmg B Forbrug til konsum Driftsár (/8/) Hvedemel',' 9/ 0,,,0,8 8,,8,, 9, 9/ 99,,0,, 8,,,,0 99, 9/8 9,9,,9,0,9,, 9, 9,8 Rugmel' 9/ 9,,,0,, 0,, 8, 9/, 0,0,, 8,8, 0,,8, 9/8,9,,8,9 0,8 0,,, Havregryn' 9/ 9, 0,0 9,,... 8, 9/ 8, 8,,..., 9/8 8,0 8,0,8..., Andet mel og gryn m.v. 9/ 9,, 0,8,, 0, 9,8 9/ 9,, 0,,, 0,9, 9/8 0,,0 0,9,, 0,8,8 Mel og gryn i alt 9/ 0,,,, 8,0 8,,8 9,0, 9/,,,0 9,0,8 8,,0, 8, 9/8 0,,,,,0 9,,9,, Kalenderïir Hvedemelt,a 9 0,9,,, 8,8,0,, 99, 9 99,0,,,,,, 8, 99, 98* 9,,,9 8, 08,,,8 9, 9, Rugmel' 9 8,,,,0,0 0,,0 8, 9, 0,0,,0 8,, 0,,8,9 98*, 0,0,,8, 0,0,,,8 Havregryn' 9 8, 8,,...,0 9 8, 0,0 8,,..., 98* 8, 0,0 8,,..., Andet mel og gryn m.v. 9 9,,,,9,, 9, 9 9,,8,,,, 8, 98* 8,,,,0,9 0,9, Mel og gryn i alt 9 9,9,,, 8,8,,8,,0 9,0,,9,, 8,,, 9, 98*,,8,,,8 8, 8,0, 8, Produktionen af sigtebrodsmel er fordelt pá produktionen af hvedemel og rugmel. ' Omfatter kun hvedemel, d.v.s. hvedegryn indgar under»andet mel og gryn m.v.u. s Omfatter kun vregryn til konsum, d.v.s. excl. vregryn til fader. Omfatter hvedegryn tarn mel og gryn af byg, mals og ris, dog bortset fra maltmel og majsgrits, der anvendes i bryggenerne. 9

149 ' 9. Fro til udsæd a. Produktion og forbrug of fro til udsæd tabel er givet en oversigt over produktion, eksport, import og forbrug af fro til udsæd. Hostudbyttet og lagerbeholdningerne samt forbruget til udsæd opgeres af Landbrugsministeriets udvalg ved rorende ind og udfersel af fro pa grundlag af indberetninger fra de enkelte frofirmaer, medens importen og eksporten opgores af Danmarks Statistik. De anforte tal for forbruget til udsæd afviger i en række tilfælde fra det forbrug, der kan beregnes pá grundlag af de ovrige tal i tabellen; disse forskelle skyldes usikkerhederne pâ de enkelte talstorrelser. Tabel. Produktion og forbrug samt verdier for rodfrugtfro Production and consumption and values for root crop seeds Hostudbytte Hastudbyttet og dets verdi ab avler Gnstl. pris ab avler Verdi ab avler mport Lagre ved penodens begyndelse Ttl rádighed i alt tons mono 000 kr. tons Eksport Lagre ved periodens slutntng 8 Forbrug til udsedt, Runkelroefro 9/ / / Fodersukkerroefre 9/ / / Fro af sukkerroer til foderbrug 9/ / /8 8 Fro of sukkerroer til fabrik 9/ / / Kálroefro 9/ / / Turnips og fodergulerodsfro 9/ 0 9 9/ /8 8 Rodfrugtfre i alt 9/ / / Forbruget til udsæd af runkelroefre, fodersukkerroefro og sukkerroefro er opgjort som ubendlet fro, idet slebet og /eller sorteret fro er omregnet til ubendlet fro. E De anforte tal for forbruget til udsæd afviger i en rekke trlfelde fra en beregning af forbruget ph grundlag af tabellens ovrige tal, jfr. teksten. Ved vurderingen af svingnmgerne fra $r til Ar m det tages i betragtning, at disse svingmnger kan vane forirsaget af forskydninger i produktionens sammensætning. * Heri indgar udover de ovenfor specificerede verdier et skonsmessigt beregnet beleb for salget fra et areal med rodfrugtfro, for hvilket der ikke foreligger oplysninger om hostudbvttet.

150 0 Tabel. Hundegras Produktion og forbrug samt vaerdier for grmsfro Production and consumption and values for grass seeds Hostudbyttet og dets verdi ab avler Hestudbytte Gnstl. pris ab avler Verdi ab avler mport Lagre ved periodens begyndelse Ti! radighed t alt tons ore /kg 000 kr. tons Eksport Lagre ved ens slutntng 8 Forbrug ttl udsæd 9/ 8 8 9/ / Engsvingel 9/ / / Alm. rajgraes, tidlig 9/ / / Alm. rajgræs, sildig 9/ / / taliensk rajgræs 9/ / / Agerhejre 9/ / 80 9/ Timoté 9/ / / Alm. rapgrs 9/ / / Engrapgras 9/ 0 8 9/ / Rod svingel 9/ / / Stivbladet svingel 9/ / / Andet græsfre 9/ / /8 Græsfre i alt 9/ / 90 89' /8 8 8' Jfr. note ttl tabel. Jfr. note til tabel. ' Heri indgitr udover de ovenfor specificerede verdier et skonsmessigt beregnet belob for salget fra et areal med gresfro, for hvilket der ikke foreligger oplvsnmger om hostudbyttet. 9

151 Tabel. Produktion og forbrug samt vmrdier for grmsmarksbmlgplantefra Production and consumption and values for pulse seeds Hostudbyttet og dets verdi ab avler Lagre ved Til mport periodens râdighed Host Gnstl. pris Verdi begyndelse i alt udbytte ab avler ab avler tons Eksport Lagre ved periodens slutnien Forbrug td udsed' 8 9 ore /kg 000 kr. tons Tidlig rodklever 9/ / / Halvsildig rodklever 9/ / / Hvidklever 9/ / / Alsikeklever 9/ / /8 9 0 Sneglebæg 9/ / / Lucerne 9/ / / Andet græsmarksbægplantefro 9/ / / Gra:smarksbmlgplantefre i alt 9/ 09 00' / / Jfr. note td tabel. ' Jfr. note til tabel. ' Heri indgiir udover de ovenfor specificerede verdier et skensmessigt beregnet belob for salget fra et areal med gresmarksbelgplantefro, for hvilke der ikke forehgger oplysninger om hostudbyttet.

152 Tabel. Eksport og import af mark og vefrl Exports and imports of field and garden seeds alt' Engrapgrasfre Grasfro Heraf Hundegrasfro Engsvingelfre Gra smarksbælgplantecre alt Heraf huidkloverfro Rodfrugtfre alt Heraf sukkerroefre' 8 alt 9 Havefre Heraf spmatfro 0 Fre til udsa d i alt... Eksport Mengde 9/ / / tons Verdi 000 kr. 9/ / / Gnstl. pris ore pr. kg 9/ / / mport Mengde 9/ 8 0 9/ / tons Verdi 000 kr. 9/ / / Gnstl. pris ere pr. kg 9/ / / ' Ved vurdenngen af svingningerne i gennemsnitsprisen má det tages i betragtning, at disse svingninger kan være forársaget af forskydmnger i sammensætnmgen af de eksporterede henholdsvis importerede mængder. ' Fro of sukkerroer til fabriksbrug. ' Herunder foruden de anforte grupper of fro ogsh»andet markfrou, jfr. teksten. b. Eksport og import of fro til udsed Den samlede eksport og importmængde er som nævnt specificeret i tabel og i tabel er givet en samlet oversigt over de eksporterede mængder dansk fro til udsæd og de importerede mængder fro til udsæd til forbrug her i landet samt de til svarende værdier og de gennemsnitlige eksport og importpriser. Under fro til udsæd i alt indgár foruden de i tabellen anforte frearter ogsá andet mark fro, der omfatter fro af vikker, serradella, spergel, lupin, fodermarvke.l og andre granfoderplanter.

153 Forbrugerpriser Tabel. Avlerpriser og forbrugerpriser for fro til udsæd Prices for seed for sowing paid to growers and by consumers Avlerpriser Kvalitet Fro af sten 9 Fro af sten 9 Fro of sten 9 Pris Avlerpriser Forbrugerpriser Avlerpriser Forbrugerpriser Kvalitet'.' Pris' Kvalitet' Pris Kvalitet'' Prig' Kvalitet' Pris Kvalitet'.' Pris' Græsfro: ere/kg ere/kg ere/kg ere/kg ere/kg ere/kg Hundegras Engsvingel Alm. rajgras, tidlig Alm. rajgras, sildig taliensk rajgras Agerhejre Timoté Alm. rapgras Engrapgres Red svingel Stivbladet svingel Græsmarksbßlgplantefro: Tidlig redklever: Romertal Hjelm Halvsildig redklever Hvidklever: MorseMilka } Smalbladede Alsikeklever Sneglebalg Alm. kallingetand Rodfrugtfre: Runkelroe Fodersukkerroe Sukkerroe til foderbrug Sukkerroe til fabrik Kálroe Turnips ' Kvaliteten af grasfro og græsmarksbalgplantefro angiver procent rent spiret fro, medens kvaliteten for rodfrugtfre angiver procent spire ' De anferte kvaliteter og priser for rodfrugtfre galder for bendlet fro. c. Priser for fro til udsæd Avlerpriser. De i tabel anferte avlerpriser er gen nemsnitlige afregningspriser, der er baseret pa. indberetninger fra en rakke firmaer. Priserne er indsamlet og bearbejdet af De samvirkende danke Froavlerforeninger. Tallene angiver ikke nojagtigt, hvad avlerne r modtaget netto, idet visse omkostninger (rensning, transport m.v.) ikke er fradraget, medens der pa den anden side heller ikke er medregnet eventuelle efterbetalinger. Ved gennemsnitsberegningen er der ved omregning til falles afregningsbasis taget hensyn til, at det afle verede fro ikke er af ensartet kvalitet. Da denne afregningsbasis varierer fra ár til ár pà grund af svingninger i freets gennemsnitskvalitet, mb, man ved sammenligning af priserne for en árrekke verre opmerksom pá. disse kvalitetsforskelle. Forbrugerpriser. tabel er endvidere anfert de af F.D.B. fastsatte forbrugerpriser for salg af fro til udsæd til forbruger. Som for avlerpriserne er det ogss. ved sammenligning af forbrugerpriserne for fiere ár nedvendigt at tage hensyn til kvaliteten af det págaldende Ars fro.

154 Tabel. Verdi af host og indenlandsk forbrug af fro til udsæd Value of the crop and inland consumption of seed for sowing Mengde 9/ 9/ 9/8 Verdi Mengde Verdi Mengde Frahostens verdi Gresfre Grasmarksbelgplantefre Rodfrugtfro Andet markfro Havefro Fro til udsæd i alt Verdi tons 000 kr. tons 000 kr. tons 000 kr. ndkob af fro til udsæd i alt Grasfro Græsmarksba:lgplantefre Rodfrugtfro Andet markfre Havefro Fro til udsæd i alt d. Vardiberegninger tabel er givet en samlet oversigt over Danmarks Statistiks opgerelse af frehostens verdi og af land brugets udgift til indkeb af fro til udsæd. En detail leret oversigt over disse beregninger er givet i tabellerne. De anvendte avlerpriser er ikke identiske med de i tabel anferte priser, idet disse priser er korrigeret med skonsmessigt beregnede fradrag for de under afsnit c omtalte omkostninger for at komme sá nær de faktisk opnáede priser som muligt. Fro hostens verdi er inclusive et skonsmassigt beregnet belob pa omkring mill. kr. for salget af markfre fra de arealer, for hvilke der ikke foreligger oplysninger om hestudbyttet. Dette belob er beregnet pa grundlag af de pageldende arealer og en gennemsnitlig salgsverdi pr. arealenhed. De i tabel anferte verdier indgár i Danmarks Statistiks opgerelse af produktionsverdien og bruttofaktorindkomsten. Ved disse beregninger betragtes hele fresalget som salg ud af landbruget, og hele freindkobet betragtes som indkebt fra andet erhverv. Denne opgerelsesmade er begrundet med, at den bendling, som freet undergar fra det leyeres fra avlerne til det i form af fr0blandinger selges tilbage til landmendene, er sa omfattende, at det vil vere berettiget at betragte den anvendte udsæd som et nyt produkt i forhold til det af avlerne solgte fro.

155 V. ndustrifro og planter a. Produktion og anvendelse tabel er givet en oversigt over produktion, import og eksport af de vigtigste industrifre og planter, der dyrkes her i landet. Produktionen af oliefro opgores af Landbrugsministeriets udvalg vedrorende ind og udforsel af fro, medens produktionen af erter opgores af Danmarks Statistik. b. Eksport og import tabel 8 er anfort de samlede eksporterede og importerede mengder industrifre m.v. tabellen er givet en specifikation af eksporten og importen, og foruden mengderne er anfort de tilsvarende verdier og de gennemsnitlige eksport og importpriser. c. Priser De af avlerne opnäede afregningspriser for industrifro m.v. er anfort i tabel 9. De anforte afregningspriser er beregnet af De samvirkende danske Froavlerforeninger, der r indsamlet og bearbejdet et materiale fra de enkelte frofirmaer. For raps er de anforte priser incl. udlodningen fra rapsfonden, jfr. afsnit e. d. Værdiberegninger Salgsverdien ab avler for produktionen af industrifro og planter er vist i tabel. De anforte verdier indgfi,r i Danmarks Statistiks beregning af landbrugets produktionsverdi og bruttofaktorindkomst, jfr. side 0. Tabel. Produktion, import og eksport samt salgsvardi for industrifro og planter Production, imports, exports and value of the sales of seeds and plants for industrial use Produktionen og dens salgsvardi Produktion ab V a ry i mport Eksport Produktionen og dens salgsværdi Produktion Verdi ab mport Eksport tons 000 kr. tons tons 000 kr. Vinterraps Oliehor 9/ / / / / / V$rraps Kommen og valmue 9/ / / /.. 9 9/ / Raps i alts Oliefre i alt 9/ / / / / / Gul sennep Kogeerter 9/ / / / / / Brun sennep ndustrifro og planter i alts 9/.. 8 9/ / /.. 9/ /8.. 0 Verdien af raps i alt er inclusive udlodmng fra rapsfonden. s i Produktionen omfatter kun bláfroet valmue. den samlede salgsvardi for industrifro og planter indgâr foruden de i tabellen anforte produkter verdien af salget af spindlier, der er beregnet til folgende: 9/, mill. kr., 9/, mill. kr. og 9/8,8 mill. kr.; samt i 9/8 endvidere verdien af salget af konserveserter, der er opgjort til 0, mill. kr. tons

156 Tabel 8. Eksport og import af oliefre o. lign. Exports and imports of oil seeds etc. Várrapsfro t Venterrapsfro Sennepsfro Herfre Kopra Palmemadder og kemer Soya 'miner Andet ollefre 8 Oliefre alti 9 Eksport Mengde 9/ / / Verdi 9/ tons 000 kr / /8 ore /kg / / Gnstl. pris 9/ mport Mengds tons 9/ / / Verdi 000 kr. 9/ / / Gnstl. pris ore /kg 9/ / / Ved vurderingen af svingningerne i gennemsnitsprisen m det Cages i betragtning, at dose svingnmger kan wore forkrsaget af forskydninger sammensætmngen af de eksportcrede henholdsvis importerede mængder. Tabel 9. Afregningspriser for industrifro m. v. Prices for contract grown seeds for industrial use etc. Afregni ngspris for fro of beaten ore pr. kg Oliefre Oil seeds Vinterraps Winter rape Várraps Spring rape Gul sennep 9 0 Yellow mustard Brun sennep Brown mustard Olieher Oil flax Kommen Caraway Andet fro Other seeds Gul kogeært Yellow split pea Foderært Fodder pea Lupin 0 8 Lupine Vikker Vetch

157 e. Rapsordningerne Ordninger for raps r været gædende siden 98. Vedrerende de frivillige aftaler for 98, 99 og 90 henvises til Landbrugsstatistik 9, side 80. For afsætningen af rapshosten i arene 9 9 er der gennemfort lovmiessige ordninger (lov nr. af 9/ 9, lov nr. 9 of 0/ 9 og lov nr. of 9/ 9). henhold til disse love skai virksomheder, der fremstiller margarine m.m. aftage rapsfro of dank avl eller rapsolie fremstillet heraf svarende til 0 pct. af fedtstofforbruget ved fremstilling af margarine m.m. til en pris ab forndler pa 80 ore pr. kg for vinterraps og 0 ore pr. kg for varraps. Ud over de nævnte priser, der reguleres efter den leverede vares renhed og vandindhold, og som inkluderer 8 ere pr. kg til dækning af frondlernes omkostninger og avance, skai virksomhederne til en under landbrugsministeren sorterende rapsfond indbetale en afgift pa ere pr. kg. Til denne fond skai der endvidere indbetales en afgift ved import af margarine m.m. pa 0 ore pr. kg. De i rapsfonden opsamlede midler fordeles mellem samtlige aviere af dansk raps pa grundlag af de til forndlerne leverede maengder raps. Udlodningen fra rapsfonden r været felgende: 9/ ore pr. kg 9/»»» 9/ 9 ore pr. kg 9/»»» 9/»»» 9/ 0»»» 9/8 0»»» Rapsfondens funktion ma ses pa baggrund af, at margarinefabrikkernes aftagepligt (der kan ansias til ca tons arligt) er mindre end rapshosten i de senere ar, saledes at en del af rapshosten ma eksporteres til verdensmarkedets priser. Den ved ordningen gennemforte afregning med rapsavlerne deis direkte og deis over rapsfonden sikrer samme betaling til alle avlerne, uanset om den leverede raps er anvendt til oliepresning eller til eksport. Den ved presningen af danskavlet rapsfro fremkomne rapsskra skai aftages af avleren til en pris af kr. pr. 00 kg. 9 blev rapsordningen ændret ved lov nr. af 9. juni 9, idet der i henhold til denne lov af statskassen kan ydes et tilskud pa indtil 8 mill. kr. arligt til avl af dansk rapsfro i 9 og 98. Tilskuddet udbetales direkte til avlerne pa grundlag af det inden. februar leverede kvantum rapsfro omregnet til 98 pct. renhed og 9 pct. vandindhold. Sam tidig med denne ordnings gennemforelse bortfalder margarineindustriens aftagepligt af danskavlet raps fro.

158 8 V. Sukkerroer og sukker A. Sukkerroer a. Areal m.v. Sukkerroer, der anvendes til sukkerfremstilling her i landet, dyrkes pá kontrakt med sukkerfabrikkerne i medfor af lov af 9. marts 90, der var galdende for en 0 árig periode. Loven blev i 90 forlzenget ua:ndret. Ved revision af sukkeraftalen i 9 blev det fastlagt, at afregningen af sukkerroer til en garanteret pris begranses til en roemængde svarende til 8 mill. kg sukker pr. ár, hvilket stort set modsvarer hjemmemarkedsforbruget. Produktionen herudover afregnes pá grundlag af de opnáede sukkerpriser p9a verdensmarkedet. Den reviderede aftale udleber i 90. Handelsministeren fastsatter maksimumsgrenser for det areal, der kan tegnes til roedyrkning til sukker fremstilling pá sukkerfabrikkerne her i landet. 98 blev det samlede areal dyrket pá kontrakt med sukkerfabrikkerne fastsat til mod 0800 i 9 og 000 i 9. Af arealerne i 9 og 9 blev henholdsvis ca. 0 pct. og ca. ' / pct. tegnet til oparbejdelse of sukker til eksport, medens der i 9 ikke blev tegnet arealer specielt med henblik pá oparbejdelse af sukker til eksport. Ud over de arealer, der dyrkes med sukkerroer til levering til fabrikkerne, dyrkes der sukkerroer til eksport til udenlandske sukkerfabrikker. De samlede mangder sukkerroer, der er leveret til sukkerfabrikkerne, r i de senere ár udgjort folgende mangder af sten i de anferte ár: tons tons » » » » » » » Desuden blev der af sten i 9 anvendt ca 9000 tons fodersukkerroer til sukkerfremstilling. Tabel 0. Eksporten af sukkerroer Exports of sugar beets Roer af sten Mengde Verdi Gnstl. pris mill. kg mill. kr. kr. pr. 00 kg 90 0, 8, 8, 9,, 8, 9,, 9,0 9,,8 0, 9 08,8, 0, 9 9, 9, 9,9 9 8,, 0, 9 8, 8,8 0,0 98 8, 8,8 0, b. Eksporten af sukkerroer En del af sukkerroehesten anvendes til eksport, og i tabel 0 er pá grundlag of ndelsstatistikken anfort den eksporterede mmngde, dennes verdi (f.o.b.) samt den gennemsnitlige f.o.b. pris. c. Avlerpriserne for sukkerroer felge ovennævnte lov af 9. marts 90 fastsatter ndelsministeren avlerpriserne. Grundprisen for roer af sten 98 blev fastsat til 0, kr. pr. 00 kg. Denne grundpris reguleres, sáfremt der sker andringer i de tarifmæssige arbejdslenfinger. Endvidere er roeprisen siden 98 reguleret efter roernes sukkerindhold, idet ovennævnte grundpris alene galder for roer med et sukkerindhold, der Jigger inden for intervallet,, pct. For hver 0, pct. sukkerindholdet Jigger over eller under dette interval bliver roeprisen vet eller sanket med ore pr. 00 kg. Denne regulering sker ved afregningen med den enkelte avler pá grundlag of den sukker procent, der konstateres i den págieldende avlers leverancer til fabrikken. De gennemsnitlige tilleg for det samlede pá fabrikkerne oparbejdede kvantum roer er vist i tabel. Tabel. Roer af sten Avlerpriser for sukkerroer Sugar beet prices paid to growers Grundpris Lenstignmgstillæg Sukkerfabrikkerne alt Sukkerindholdstillæg Nedkulingstilleg kr. pr. 00 kg are pr. 00 kg 90 8,00 0,00 8,00 +,, 9,9 0, 8, 9,0 0, 9 9,9 0, 9,8,, 9 9,00 0,0 9,0, 0, 9 9,0 0,9 9,9,9 9, 9 9,8 0, 0,9 +,9, 9 0, 0,8 0,,, 9 9,8 9,8 0,, 98 0, 0, +,, TRANSLATON. HEADNG, Columns : sugar mills; : basic price; : adjustment for wage increases; : total; : premium for more sugar content; : premium for later delivery. Ud over devote pris udbetales sákaldte nedkulingstillæg, sáfremt roernes levering udskydes til visse narmere fastsatte tidspunkter. Disse tiling varierer efter S

159 9 leveringstidspunktet. tabel er angivet tilleggets storrelse i gennemsnit for hele det leverede kvantum roer. For de af hosten 9 anvendte fodersukkerroer til sukkerfremstilling blev den gennemsnitlige avlerpris,0 kr. pr. 00 kg. d. Vrrdiberegninger tabel er givet en oversigt over Danmarks Statistiks opgorelse af værdien af landbrugets salg af sukkerroer af hosten i gene De beregnede verdier indgar i opgorelsen af land brugets produktionsverdi under værdien for salget af vegetabilske produkter, jfr. side 0. Tabel. Vaardien af landbrugets salg af sukkerroer til fabrik m.v. The value of the sale of sugar beets to factory etc. Salg af sten e Mengde Gnstl. pris Verdi Mengde Gnstl. pris Verdi i Mengde Gnstl. pris Verdi mill. kg kr. /00 kg mill. kr. mill. kg...bore mill. kr. mill. kg kr. /00 kg mill. kr. a. Salg til sukkerfabrikation 009, 0,8,,8 0,8,0, 0, 8, b.»» torrerier 0,0,00 0, 0,0,00 0, 0,0,00 0, c.»» eksport 8, 8,, 8,9 8,0,0 8, 8,, A. Salg af sukkerroer i alt, 0, 9, 8, 0,08, 9, 0,, TRANSLATON. HEADNG, Column l: quantity; : average price; : value. FRONT COLUMN, a: sale for sugar production; b: drying factories; c: exports; A: sale of sugar beets, total. B. Sukker a. Produktion og forbrug tabel er givet en oversigt over produktion og anvendelse af sukker. Tallene for sukker er anfort i enheden»hvidt sukker«. tabellen er opstillet en balance for sukker i alt og endvidere er tallene for importen og eksporten af sukker i alt opdelt pa sukker som sadan og sukker i industriprodukter til konsum. Sukkerindholdet i importerede og eksporterede industriprodukter til konsum er beregnet ved anvendelse af nogle beregningsfaktorer, hvoraf de vigtigste er folgende: Sukkervarer u. cacao 0 pct. sukker Chocolade og varer 0»» Kiks, vafler o.l 0»» Frugter, marmelader o.l. 0»» Limonade, frugtvin o.l 0»» Likor, bitter o.l. 0»» b. Sukkerfabrikkernes pris ab fabrik Prisen for sukker til indenlandsk forbrug fastsattes ifolge sukkerordningsloven efter lignende regler som roeprisen. Sukkerprisen ab fabrik r i de senere Ar varet felgende: / 90 /0 9 0 ore pr. kg /0 9 / 9 0»»» 8/ 9/ 9»»» / 9/8 9»»» /9 9/ 99 8»»» Produktionsverdien for sukker indgar ikke i Danmarks Statistiks opgerelse over landbrugets produktionsværdi, men i denne opgorelse indgar værdien ab producent for de ved sukkerproduktionen anvendte sukkerroer. c. Melasse En oversigt over produktionen og forbruget af melasse til foder er givet i afsnittet om foderstoffer, side.

160 0 Tabel. Produktion og forbrug af sukker Production and consumption of sugar Produknon Sukker som sadan mport Sukker i fido striprodukterl alt Eksport og salg til Færoerne og Gronland Sukker som sadan Sukker iindustriprodukterl alt Svmd og anden anvendelse (bl.a. til bier) Lager forskydfinger Samlet forbrug td konsums Kalender$r 9,, 8,9, 9,, 09,, +,,0 9 9, 9,0 0, 9,,9, 0,0,8 +0, 8,0 9,, 0,8,9 0,, 8,, =0, 0, 9 9,8 9,0,,,,9, 9,8 +,, 9 0, 8,,,0,,, 9, +,8, 98*, 9,,,,8,, 9,9 +9,, mi. kg Drifts$r 9/, 0,9 9, 0, 09,,,, +8,0,0 9/ 9,,0 0,,,8, 0,,8 +,0 9, 9/,,, 9,,, 9,, +9,, 9/ 9,8,, 8, 9,,0, 9,8 +9,,0 9/8 0, 0,0,8,8 9, 8, 8, 9, +,8, Anm. Alle de i tabellen anforte tal angiver mængder omregnet til hvidt sukker. Sukkerindholdet i industriprodukter er beregnet pa grundlag af et delvist skonsmæssigt fastsat gennemsnitlig sukkerindhold. : de anforte tal er enkelte kr medtaget en skonsmæssigt fastsat forskydnmg i ikke oplyste lagre. i D.v.s. bade forbruget af sukker som sadan og forbruget af sukker i industriprodukter til konsum.

161 V. Kartofler og kartoffelmel A. Kartofler a. Produktion og forbrug Landbrugets kartoffelhest og dennes anvendelse er belyst i tabel, hvor der endvidere er givet en oversigt over importen og forbruget afkartofler til konsum. Tallene omfatter perioden /0/. Vedrorende fordelingen af landbrugets hest pa amter samt gennemsnitsudbyttet pr. henvises til afsnit 8, side og. Svindet er skgnsmansigt fastsat til 0 procent af hestudbyttet. De anvendte mængder leggekartofler er beregnet pa grundlag af hestarealet, idet der regnes med et forbrug af æggekartofler pa 00 kg pr.. Kartofler anvendt til konsum angiver det samlede for Tabel. Produktion og anvendelse af kartofler Production and utilization of potatoes Landbrugets kartoffelhest Landbrugets hest Legge karwind toiler brug af kartofler til spisebrug, d.v.s. forbruget af landbrugets kartoffelhest + forbruget af importerede kartofler + forbruget af kartoffelavlen i private ver m.v. Det samlede forbrug til konsum er opgjort med stette i bl. a. husholdningsorganisationernes kostundersogelser, idet der er fastsat folgende skonsmæssige forbrug pr. indbygger: 90/ kg pr.indb. 9/ 0»»» 9/ 0»»» 9/ 00»»» 9/ 9»»» 9/ 90»»» 9/ 90»»» 9/8 8»»» Anvendelse of landbrugets kartoffelhest por[ ogt leg Fære.o Grenlg Kar tmellsfabrikker fasprit rikker For brug til Coder For brug konsum 8 mport af kartofler 9 For brug til konsum af privat avl m.v.l mill. kg 90/ / / / / / / / surniut forbrug konsum s Herat udgjorde sten pi gartneriejendomme 0 mill. kg. TRANSLATON. HEADNG, Column : the crop of the agriculture; : crop excl. waste; 8: the use of potatoes; : seed; : exports and sales for the Fame slands and Greenland; : potato flour factories; : distilltngs; : used for fodder; 8: human consumption; 9: imports; 0: consumption from the private gardens etc.; : the total consumption. Tabel. Kartoffeleksport og import Exports and imports of potatoes Spisekartoiler Leggekartoiler Eksport mport Eksport mport ndustrikartofler alt alt Spisekartoiler Leggeliartoiler ndustri kartofler Drifts$r (/0/) Kalenderàr A. Mengde mill. kg A. Mengde mill. kg 9/,,9,,8, 9,,0,,, 9/,,0 0,0,,0 9,0,,9,0,9 9/8, 9,,,, 98,0 9,,,, B. Verdi mill. kr. B. Verdi mill. kr. 9/ 0,9 9, 0, 0,, 9 9,,8 0,,8, 9/,8 8,,,, 9 8,,,0,9 0, 9/8,0 9,8 0,, 8, 98 0,9 9,9 0,,, C. Gnstl. pris kr. pr. 00 kg C. Gnstl. pris kr. pr. 00 kg 9/,0,0 0,09,8 98,9 9,, 0,, 9, 9/,8,,9, 89, 9 9,88,8,, 80,8 9/8, 0,0 0,0, 8,0 98,8 0, 0,0, 8, TRANSLATON. HEADNG, Columns : exports; : food potatoes; total. FRONT COLUMN. A: quantity; B: value; C: average price. Landbrugsstatistik alt alt : seed potatoes; : potatoes for industrial use; : total; : imports, nil

162 Tabel. Januar 98 Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August» Noteringer for kartofler Quotations for potatoes Landboforemngernes notermger Gronttorvsnotermger Sjmlland Jylland Kobenvn Odense Alborg Bintje Bintje King Edward 0,00 0,00 0,00,9,0,0 8,0 0,00' Bintje. kval. kr. pr. 00 kg,9,00,0,00,0,00 8,0, 0,00' 8,00',0',0 Alle sorter. kval.,9,,9,',',' 0,9 0, Samlet tdforsel,80,0 9,,0,8,0',, September»,',0 9,8, Oktober»,00,',88',00 0,9,9 November»,00,,,00,, December»,00,0,0,00, 9,. kvartal 9,9,,8' 0, 0,,0.»»,' 9,00,9,0'.»» 8,00',9, 8,90.»» 9,,,90',00,0,80. kvartal 98 0,00,,,00,,0.»» 8,9' 8,9,,80,'.»»,',9' 0,8,0'.»»,00,',,00,0,8 Driftsáret 9/,0',8',0 8, 9,',0'» 9/,',0',8 9,',9,90'» 9/8 9,',0',, 9,8' 8, Kalenderáret 9 0,8' 9,',8,,' 9,0» 9 8,',',8',,9',80'» 98,',',',8,,8' = Gennemsmtsprisen er beregnet for den del of perioden, hvori der er fastest noteringer. ' Excl. de meget hoje priser for»nye«kartofler. b. Eksport og import Kartoffeleksporten og importen er belyst i tabel deis for driftsár og deis for kalenderár. Eksporttallene er excl. salget til Fmreerne og Grenland. De anforte vmrdier og gennemsnitspriser er f.o.b.vmrdier og priser. c. Noteringer og priser Prisudviklingen for spisekartofler er belyst i tabel. De sjmllandske Landboforeninger og De jyske Landboforeninger og Kartoffelsektioner ansmtter ugentlige noteringer for spisekartofler. Disse noteringer, der angiver niveauet for de af producenterne opnáede priser, ansmttes kun i den del af Aret, da salget i det vmsentlige finder sted, nemlig fra midten af september til midten af maj. Da der ikke foreligger oplysninger om omsmtningens sterrelse, er gennemsnittene tidsvejede. Pá en mike grenttorve rundt om i landet ansmttes igeledes ugentlige noteringer for spisekartofler; disse noteringer ansmttcs hele Aret. Af disse noteringer er i tabel anfert noteringer pá grenttorvene i Koben vn, Odense og Alborg. Priserne i Kobenvn er tidsvejede, da der ikke foreligger oplysninger om omsmtningens sterrelse fordelt pá kvaliteter. Prisen for kartofler, der leyeres til kartoffelmels og spritfabrikkerne, er belyst i tabel. Disse priser er bl.a. afhmngige af kartoflernes stivelsesindhold, hvorfor der i tabellen tillige er givet oplysninger om stivelsesindholdet og om prisen pr. kg stivelse for de kartofler, der er leveret til kartoffelmelsfremstilling. Ved sammenligning mellem priserne for kartofler til hen holdsvis kartoffelmels og spritfabrikation bor det tages i betragtning, at prisen for kartoffelmelskartofler guider ab producentens ejendom (der ydes ud over den anforte pris en smrlig transportgodtgerelse), medens priserne for spritkartofler guider for kartofler leveret pá fabrikken. Oplysninger om avlerpriser for industrikartofler of hesten 98 foreligger ikke, da narvmrende fte gár i trykken; men det kan pá grundlag af forelebige oplysninger skennes, at avlerprisen for 98 vil blive omtrent det samme som i 9.

163 Tabel. Avlerpriser for industrikartofler B. Kartoffelmel Kartofler af hosten Prices to growers for potatoes for industrial use Kartoffelmelsfabrikkeme Gnstl. stivelsesprocent Ore pr. kg stivelse Kr. pr. 00 kg kartofler Spritfabrikkerne Kr. pr. 00 kg kartofler 90,,8,, 9,8,0,0, 9,,0,, 9,,,,9 9,, 0,, 9,99,0, 8,0 9,8,,, 9,,,0,0 TRANSLATON. HEADNG, Columns : potato flour production; : per cent of starch; : ore per kg starch; : kr. per 00 kg potatoes; : distilling, kr. per 00 kg potatoes. FRONT CoLustx: crop. d. Verdiberegninger tabel 8 er givet en oversigt over Danmarks Statistiks opgorelse af verdien af landbrugets salg af kartofler. De anvendte mengder er det oplyste forbrug til de forskellige formal; dog er forbruget til konsum af landbrugets kartoffelhost beregnet. Priserne for salget til konsum er et vejet gennemsnit af de opnaede avlerpriser pa Sjelland og i Jylland. De beregnede verdier for landbrugets indtegt ved salg af kartofler indgar i opgorelsen af landbrugets produktionsverdi under verdien af vegetabilske salgsprodukter, jfr. side 0. tabel 9 er givet en oversigt over produktion og forbrug af kartoffelmel. mporten af kartoffelmel er reguleret i henhold tif geldende lov, idet ndelsministeren skai godkende importen. Det i tabel 9 anforte forbrug Jigger ud over det i tabel anforte forbrug of kartofler tif konsum. Verdien af produktionen af kartoffelmel indgar ikke i Danmarks Statistiks opgorelse af landbrugets produktionsvardi. denne opgorelse indgar verdien ab producent af de til produktion af kartoffelmel anvendte kartofler. Tabel 9. Produktion og forbrug af kartoffelmel Production and consumption of potato flour Produktion port ndustriforbrug (undt. naringsmiddelindustri) Lagerforskydning Forbrug til ko sums Driftsâr mill. kg 9/ 8,8,0,8 +, 9, 9/ 0,,, +, 0, 9/8,,, +, 9, Kalenderár 9 0,,, +, 9, 9,,,9 +, 9, 98*,, 8, +0, 9, nclusive forbrug af kartoffelmel i industriprodukter til konsum. TRANSLATON. HEADNG, Column : production; : exports; : consumption in the industries (excl. the food industry); : displacement in the stock; : human consumption. Tabel 8. Verdien af landbrugets salg af kartofler The value of the sale of potatoes 9/ 9/ 9/8 Mengde Gnstl pris Verdi Mengde Gnstl' pris Verdi Mengde Drifts$r (/0/) a. Salg til konsum 8,, 0, 80,0, 9,,9, 9, b.»» kartoffelmeisfabrikkerne 98,9,, 08,,, 8,,0, c.»» spritfabrikkerne 9, 9,,8 0,0 8,,,8,0,0 d.»» eksport,8,9,,,0,9,,8 9.8 e.»» Feroerne og Grsnland..,,9,,8,0,0..8 Gnstl. pris Verdi mill. kg kr. /00 kg mill. kr. mill. kg kr. /00 kg mill. kr. mill. kg kr. /00 kg mill. kr. A. Salg af kartofler i alt,,, 9,,8,,,,0 TRANSLATON. HEADNG, Column : quantity; : average price; : value. FRONT COLUMN, a: sale for human consumption; b: potatoflour production; c: distilling; d: exports: e: the Faroes and Greenland; A: sale of potatoes, total. *

164 . Animalske landbrugsprodukter Narvarende afsnit om animalske landbrugsprodukter er inddelt i fire hovedafsnit, nemlig A. Animalske landbrugsprodukter i alt, B. Malk og mejeriprodukter, C. Æg og D. Kod og flask m. v. disse afsnit er givet en oversigt over produktionen af animalske produkter og produktionens anvendelse, herunder eksporten og forbruget til konsum. Endvidere er belyst udviklingen i priserne for animalske produkter, og i tilslutning hertil er givet en redegorelse for de galdende prisordninger for animalske produkter. Endelig er der givet en redegorelse for Danmarks Statistiks beregning af werdien af salget af animalske produkter samt for beregningen af besatningsforskydningernes vmrdi. afsnittene om de enkelte animalske produkter omfatter de meddelte oplysninger driftsárene 9/ 9/8 og kalenderárene 998, og i afsnittet om animalske produkter i alt er endvidere givet tal for en langere árrakke for de vigtigste talstorrelser. det folgende er der givet nogle generelle oplysninger om udarbejdelsen af statistikken vedrerende animalske produkter, men i ovrigt skal der henvises til de udferlige redegerelser for de ved opgerelserne anvendte statistiske kilder og beregningsmetoder, der er givet i forbindelse med opgerelserne for de enkelte animalske produkter. Produktionen. Grundlaget for Danmarks Statistiks opgorelse af produktionen af animalske produkter er oplysninger, der er indsamlet fra en lang rakke virksomheder og organisationer samt offentlige organer, jfr. redegorelserne for de anvendte kilder i afsnittene om de enkelte produkter. Eksporten og importen. Materialet til de udarbejdede tabeller over eksporten og importen af animalske produkter er uddraget af den officielle ndelsstatistik, den Adige»Danmarks vareindforsel og udforsel«og den mánedlige»mánedsstatistik over Udenrigs ndelen«, suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistiks afdeling for udenrigsndel. Til disse kilder henvises vedrorende mere detaljerede oplysninger om varespecifikation, landefordeling etc. Lagerbeholdningerne foreligger ikke fuldstandigt oplyst, hvorfor de ved forbrugsberegningen anvendte lagerforskydninger i en vis udstrakning er suppleret med en skensmassigt beregnet forskydning i de ikke oplyste lagre. Forbruget til konsum er i den udstrakning oplysninger foreligger beregnet som produktion + import : eksport = salg til Fmroerne og Grenland t lagerforskydninger = forbrug til andre formál. Ved beregningen korrigeres ikke for husholdningssvind og udlandinges keb af varer, der medtages som rejsegods. Forbruget til konsum opgores hovedsageligt kun for kvartaler, idet de enkelte storrelser, der indgár i forbrugsberegningen, ikke er tilstrmkkelig nojagtigt opdelt pá máneder, til at det mánedlige forbrug kan beregnes med rimelig sikkerhed. Prisudviklingen for animalske landbrugsvarer er belyst ved hjalp af prisgennemsnit for en lang rakke producentpriser og en gros priser. For de vigtigste producentpriser er endvidere givet en oversigt over udsvingene ved noteringsansmttelsen, idet der er opstillet tabeller indeholdende samtlige de fastsatte noteringer. Prisgennemsnittene er i videst muligt omfang beregnet som»mmngdevejede«gennemsnit, hvorved forstás gennemsnit, hvori de enkelte noteringer eller priser indgár med en vingt, der svarer til den omsmtning, der r fundet sted til de págmldende priser. mangel af oplysninger om de omsatte mmngder er der beregnet»tidsvejede«gennemsnit, hvorved for stás prisgennemsnit, hvori de enkelte noteringer eller priser indgár med en vingt, der svarer til langden af de perioder, i hvilke de r varet gmldende.

165 i A. Animalske produkter i alt e. Produktion og forbrug Produktion. tabel er givet en oversigt over produktionen af de vigtigste animalske produkter i kalenderárene 9 98 og i driftsárene 90/ 9/8. tabel er den Adige produktion af de enkelte animalske produkter samt den samlede animalske produktion belyst ved mmngdeindeks, og i tabel er anfort mmngdeindeks for de vigtigste animaiske produkter for de enkelte minder i árene Mmngdeindeksene i tabel og er beregnet pá grundlag af en vmrdiberegning med faste priser (9/ priser), hvorved forholdet mellem vmgtene for mmngderne af de enkelte produkter svarer til for holdet mellem priserne for de enkelte produkter i 9/. Ved beregningen af indeksene for de enkelte minder er de anvendte vmrdier beregnet for udjmvnede mánedsperioder (d.v.s. perioder af samme lmngde), og disse vmrdier er stillet i relation til / af vmrdien i basisaret 9/. det samlede indeks for animalske salgsprodukter i tabel indgár de i tabellen anforte produkter. ndekset omfatter den del af den samlede produktion af disse produkter, der anvendes til salg eller til konsum i egen husholdning, medens den del af produktionen, der som foder eller som rugemg anvendes som produktionsmidler i den animalske landbrugsproduktion, indgár i indekset gennem de af disse produktionsmidler fremstillede salgsprodukter. tabel er endvidere beregnet et mmngdeindeks for animalske salgsprodukter korrigeret for besetningsforskydninger. Forbrug til konsum. tabel er givet en samlet oversigt over forbruget af de vigtigste animalske produkter til konsum i kalenderarene 998 og i driftsárene 90/9/8. b. Producentpriser Bevmgelserne i producentpriserne for animalske landbrugsprodukter er i tabel og belyst ved producentprisindeks. Prisindeksene beregnes pa grundlag af en vmrdiberegning med faste mmngder (9/mmngder), hvorved forholdet mellem vmgtene for de enkelte priser svarer til forholdet mellem mmngderne af de enkelte produkter i 9/. Tabel. Samlet oversigt over produktionen af de vigtigste animalske landbrugsprodukter 9 98 og 90/ 9/8 Production of the most important livestock products 9 98 and 90/ 9/8 Malk Skummet Hestekod Spiseligt (hos og Smer Ost Æg Okse og Svinekod Fjerkrsa samtfaro og fedt af landmand) karnemalk kalvekod og!resit' kod hornkvæg lammekod og svin Kalenderar mill. kg 9, 0,, 8,8 9,9,,8,0,8, 9 0, 99,, 8,,9, 00,,0,, 9,,8, 9,9 8, 0,,, 9, 8, 98, 0, 8,9 0,,0,, 9, 9,0 9, 99, 99, 8,0, 0,,, 8,,, 90 99, 08,8,, 8,,8,, 8, 8, 9, 8,9,,,,0 0,,8, 8,9 9,0,,8,0,, 8,, 8,,0 9 08,, 9,,0 0,8 9, 9,8,8,9, 9,,,, 99,8, 8,,,,8 9,,,, 90,0,0 80,8,,, 9 0, 0,8 9,8, 90,0, 9,,,9, 9 9, 0,0,, 88,9,0 90,,,9, 98,,9 9,9 0, 8,9,,,,8, Driftsar (/0/) 90/ 8,,0,,8 8, 0,,, 8,, 9/ 80,,0,,9,, 8,9, 0,0 0,9 9/ 8,,0,0, 0, 9, 8,8 9,8,9,8 9/,,,0, 0,0 9, 0,8 0,,, 9/,0 0,,, 9,, 9,,0,, 9/ 8,9 8,, 9, 89,, 80,,,9, 9/ 8,,, 9, 89, 8, 8, 9,,8, 9/8,0, 9, 09, 8,, 9,,,8,8 Anm. Vedrorende den narmere definition af de anforte produkter henvises til de specielle afsnit om disse produkter. i ncl. spisehge biprodukter. Grydeklar vast.

166 Tabel. Maengde og prisindeks for den ârlige produktion of animalske landbrugsprodukterl Quantum index and price index for the annual production of livestock products Sod Maengdeindeks Kalenderdr Mejeriprodukter ab mejeri ogk kærneg flode'.' mælk',' Skum Smer' og koase m' alt mælketilskud) Milk g melen plo dukter mcl skud teg Okse kalekod 8 Kod og flask (incl. spiselige biprodukter) k0d fla $ 9 9/ = 00 Flk d 0 kod Fire lammekod alt Animalske salgsprodukter alt Animalske salgsprodukter ± be [òrskydfinger Driftsdr (/0/) 90/ / / / / / / / ll Producentprisindeks Kalenderdr 9/ = Driftsdr (/0/) 90/ / / / / / / / Herunder forbruget af egen produktion til konsum i producenternes husholdnmger og salget direkte td forbrugere. ' Til konsum og konserves. ' Excl. mælkettlskud.

167 Tabel. Maengdeindeks for produktionen of animaiske produkterl i de enkelte máneder 9 98 Quantum index for the production of livestock products by months 9 98 Sodmælk og flode ab mejeri' Skummet og kærnemælk Januar Februar Marts April Mal Juni Juli August Septem ber ab mejeri' 9 99 Fire og lammekod ab producent Ked og flask i alt Animalske salgsprodukter i alt / gnstl. = Smor ab mejeri Ost og kasein ab mejeri Mejeriprodukter i alt ab mejeri Æg ab producent Okse og kalveked pa slagteri Svinekod og flank pa slagteri Fjerkrækod ab producent Hesteked ab producent Oktober Novem Decem Hele ber ber Aret ' Herunder forbruget af egen produknon td konsum i producenternes husholdnmger og salget direkte td forbrugere. Til konsum og konsetves

168 j i 8 Tabel. Producentprisindeks for animalske andbrugsprodukter i de enkelte mâneder 9 98 Price index for producer prices for livestock products by months 9 98 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Septem ber 9/ gnstl. = 00 Oktober Novem ber December Sodmælk og flode ab mejeri >E Skummet og kærnemælk ab mejeri, Snot ab mejeri' Ost og kasein ab mejeri' Mejeriprodukter i alt ab mejeri excl. mælketilskud Melk og mejeriprodukter i alt incl. mßlketilskud Æg ab producent Okse og kalvekod pa slagteri Svineked og flask pa slagteri Fjerkrmkod ab producent K d og flæsk i alta Animalske salgsprodukter i alt Til konsum og konserves. z Excl. malketilskud. ' Foruden indeksene for okse og kalvekod, svineked og flask samt fjerkrækod, der er anfert i tabellen, tndgár de tilsvarende indeks for hesteked samt for fare og lammekod. Hele Aret

169 i 9 Tabel. Kalender$r Samlet oversigt over forbruget til konsum af de vigtigste animalske landbrugsprodukter 9 98 og 90/ 9/8 Consumption of the most important livestock products 9 98 and 90/ 9/8 Sgdalk m Endo Skummet og krememalk Smgr Ost S Æg mill. kg Okseog kalvekgd' Svinekgd og fleck " 8 Fjerkrakgd' 9 Hestekgd samt fireog lammekgd 9,0 8,0, 8,0 8,8 0,, 9,0,9,8 9,0,, 9, 0,0, 8,,,0,9 9,0 8,,,9,8,,,,, 98 0, 9, 0, 0,8,8,,,,,9 99, 0,, 9,9,, 80, 8,,, 0 Spiseligi fedt af hornkv, og svin' 90 9,8 9,9 0,9 9, 0,, 8, 80,,8,8,0 9, 9, 0, 8,8 9, 0, 8,0 8,,,, 9, 9,,9 8, 0,9, 9, 8,0,,, 9 8, 8, 0,8 8,, 8, 88,,8,, 8,8 9 9, 9,,8 9,8, 9, 8,9 0, 8,,, 9,8 9,,,8, 9,0 8,,9 8,,, 9, 0,8,8,0, 9, 99,9, 9,,,8 9,8,0 9,9,, 8, 0,, 8,,0, 98 0,8,,,0,,0 0,, 8,8,8, Drifts$r (/0/) 90/, 0, 9, 9,, 8, 8,8 8, 8,0,, 9/, 9,0, 8,9 9, 0, 88,,9,,, 9/, 9,, 8, 0,, 9,,,8,,8 9/,9 9,,0 9,, 8,8 88,8 0,,,, 9/ 0,0 9, 8, 9,0, 9,0 8,, 8,,, 9/,0 0,,,, 9, 90,, 8,,, 9/,, 8,,,9 8, 0,8,8 9,9,, 9/8,0,9,,,, 9,, 8,,9, Arlin. Vedrgrende den rama. definition af de anta. produkter henvises til de specielle afsnit om disse produkter. ' ncl. spiselige biprodukter. ' Grydeklar vagt. ' Excl. forbrug til margarineproduktion. * Tallene er reviderede, jfr. afsnittet om svin og flask side Producentprisindekset belyser udviklingen i den samlede pris, som producenterne r modtaget for de solgte produkter. denne pris er inkluderet efterbetalinger og afregningstillag samt eventuelle udlodninger til producenterne, jfr. redegorelserne i de enkelte afsnit. c. Ordninger og tilskud. Hjemmemarkedsordningerne For samtlige animalske landbrugsvarer af betydning er der gennemfort hjemmemarkedsordninger. For málet med disse ordninger er at frigore hjemmemarkedspriserne for afhængigheden afeksportpriserne. En redegorelse for de generelle regler og det lovmassige grundlag for disse ordninger er for hjemmemarkedsordningen for mmlk og mejeriprodukter givet side, og for hjemmemarkedsordningerne for okseog kalveked, svinekod og flask samt fjerkraked og æg side 99. afsnittene om de enkelte animalske produkter er der endvidere givet detaljerede oplysninger om de fastsatte afgifter og afregningstillag i henhold til disse ordninger, og yderligere er i disse afsnit anfart de opkrævede afgiftsbelsb samt de som afregningstillæg udloddede beleb til producenterne.. Udlodninger til æg og fjerkrekedproducenter af kornudligningsfondens midler For at modvirke den forskelsbendling som æg og fjerkrakedproducenterne er blevet udsat for gennem de i de senere Ar gennemforte foderkornsordninger, er der af kornudligningsfondens midler udloddet visse beleb til disse producenter som kompensation for de hojere foderkornpriser, som de r m.ttet betale. En narmere redegorelse for de udloddede belob er givet i afsnittene om æg og fjerkræksd.. Meelketilskudsordningerne og m&lkeafgiftsordningen En nærmere redegorelse for disse ordninger er givet side. V. Devalueringsgodtggrelsen for surer og flask Devalueringsgodtgerelsen ydes af staten til dmkning af landbrugets tab ved eksport af surer og flask

170 0 Tabel. Samlet oversigt over vserdiberegninger for animalske produkter Value of production of livestock products Mælk og mejeriprodukter Melk i alt ab andmand Mclke tilskud excl. mælketilskud Produktionsværdi for animalske salgsprodukter Melk og mejeriprodukter i alt ab mejeri ncl. mæ ketilskud Æg Ab landmand Ab landmand Kod og Sink i alt ncl. slagteomkostronger m mill. kr. Samlet produktionsværdi (excl. besætningsforskydninger) Ab landmand incl. melketilskud Ab mejeri og incl. slagteomkostronger m.v. 8. kvartal ,,0 0,,9,8 0, 98, 0,.»»... 88,8 9,8,, 9, 98,,9.»»... 9,8 0, 99, 9, 0, 9, 9,8 8,.»»... 9, 0,,0 80,0 8,0, 0,0 9,. kvartal ,0, 9,,,, 98, 0,.»»..., 9,,8 9, 8,9, 9,0 8,.»»...,8,,0 9,0,, 8, 09,.»»..., 8,,0 8,,8,9 9, 9,0 Besetningsforskydoingernes verdi 9 Samlet prodktionsverdi (incl. besetningsforskydranger) Driftsáret 9/ 90,9 9,8,0,9 89, 9,8, 8 8, =, 8,» 9/ 98, 9,8 8, 9,,, 900, 8,9 =,9 8 90,0» 9/8 98, 9,,,,,0 80,0 8, =08, 8,0 Kalenderáret 9 9,, 08, 9, 0,,8 9,9 8,0 +,9 8 8,» 9 000, 90,8,,, 80,0 89,0 8, 0, 8,» ,, 9, 9,0 9, 0,0 9, 8, +, 8, Herunder forbruget af egen produktion til konsum i producenternes husholdninger og salget direkte til forbrugere efter den britiske devaluering 8/ 9. Godtgorelsen udger mill. kr. pá ársbasis. For smer indregnes godtgorelsen i det af Smoreksportudvalget fastsatte afregningstal, medens godtgerelsen for flesk udbetales deis som et beleb pr. slagterisvin og deis som et tilskud til eksport af konserves. d. Vaerdiberegninger tabel er givet en samlet oversigt over Danmarks Statistiks beregninger af produktionsverdien for ani malske produkter samt over besetningsforskydningernes verdi. De anf9rte tal indgár i Danmarks Statistiks opgorelse af landbrugets produktionsverdi, jfr. side 0. tabellen er værdierne for mejeriprodukter anfort báde ab producent og ab mejeri, og verdierne for ked og flask er anfort báde ab producent og inclusive slagteomkostninger m.v. For eg beregnes verdien kun ab producent. En detaljeret redeg9relse for de foretagne beregninger er givet i afsnittene om de enkelte animalske landbrugsprodukter.

171 B. Molk og mejeriprodukter Danmarks Statistiks opgerelser vedrerende mmlk og mejeriprodukter er hovedsagelig baseret pá oplysninger, som meddeles af Mejerikontoret i Arhus. Tallene for. lvár 98 er forelebige. De statistiske opgorelser, der er meddelt i de felgende afsnit, omfatter den samlede produktion af mmlk og mejeriprodukter og den samlede anvendelse af mmlk. De meddelte forbrugstal angiver, hvad der er anvendt til forbrug her i landet af sedmmlk og flede, skummetmmlk og kmrnemmlk samt smer og ost, men forbrugstallene angiver ikke, i hvilken form disse produkter er blevet konsumeret, idet den videre bearbejdning af en del af de nmvnte produkter til mere bearbejdede produkter som mælkekonserves, fledeis, ymer, chokolademmk, smelteost og lignende ikke er specificeret i opgorelserne. forbrugstallene indgar forbruget af disse specielle produkter med mmngden af de râprodukter, der er anvendt ved specialprodukternes fremstilling. Ved vmrdiberegningerne for mmlk og mejeriprodukter gor tilsvarende forhold sig gmldende, sáledes at de beregnede vmrdier ab mejeri indbefatter vmrditilvmksten pá mejerierne ved fremstillingen af konsummmlk, smer og ost, medens den yderligere vmrditilvmkst ved fremstillingen af ovennmvnte specialprodukter ikke er medtaget i de beregnede produktionsvmrdier. a. Produktion og anvendelse af mmelk tabel er givet en oversigt over den samlede =keproduktion og dens anvendelse samt det gennemsnitlige fedtindhold i den til mejerierne leverede mmlk. De anferte tal for den samlede mælkeproduktion og for anvendelsen af sedmmlk til produktion af mejeri produkter og til eksport opgeres af Mejerikontoret pa grundlag of indberetninger fra de enkelte mejerier. Forbruget af sedmmlk hos producenter og dette for brugs fordeling pá forbrug til konsum og forbrug til Tabel. Den samlede mælkeproduktion og dens anvendelse Total milk production and its utilization Samlet melkeproduktion konsummilk Rode og flodeis produktion af sorer Anvendelse af sedmalk til ost melkekonserves eksport forbrug hos producenter til konsum 8 til foder 9 Gnstl. fedtprocent i melkeleverancer til mejerier mill. kg Januar 98...,0, 9,,8, 0,,8,,,0 Februar»...,, 9,,,,8,8,,, Marts»...,,,0 9,,,,9,,, April»... 80,,, 0,, 0,,8,,, Maj»... 0,,9,,,,8,,,, Juni»...,,9, 8,0,,,8,,, Juli». 89,,, 0,,,0,0,,, August»... 8,,,,,,8,,,, September»... 90,0, 0, 0,9 9,,,9,,,8 Oktober»... 8,, 9,, 9, 9,,0,,, November»..., 0, 8, 89,0 8,9 8,,0,,, December»... 0, 0,0, 9,, 0,,9,,,. kvartal , 9,0,0, 9,,, 0,0 0,0,.»»... 8, 9,, 9, 8,8 0,8, 0,0 0,0,9.»»... 8, 99,, 90, 90,,8, 0,0 0,0,.»»... 09, 9, 0, 08,8, 0,,,0 0,0,. kvartal , 9, 9, 9,,,0, 0,0 0,0,.»»..., 98,, 008, 8, 00,, 0,0 0,0,8.»», 0,, 8,9 0, 9,0,0, 0,0,9.»» 0, 9,8 0, 00, 0,8 8,,9, 0,0,0... Driftsaret 9/. 8,9 8,,,,0 8,, 00,0 00,0,» 9/. 8, 8, 8, 09, 88, 89,0 9,0 00,0 00,0,» 9/8.,0 88,, 0, 9,,,8,0 00,0, Kalenderáret 9 0, 8,0,,9 80,,, 00,0 00,0,» 9 9, 8,0,0 0, 800, 08,, 9,0 00,0,» 98, 88, 8,8 8,0, 8,,,0 00,0, 0

172 Tabel 8. Mmngdeindeks for den samlede mmkeproduktion Quantum index for total milk production / gnstl.= 00 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli 8 8 August September Oktober November December Hele fret foder er pa grundlag af en skensmxssig beregning og efter samrad med Mejerikontoret fastsat af Danmarks Statistik. tabel 8 er beregnet manedlige maengdeindeks for den samlede mxlkeproduktion. Som indeksbasis for de manedlige indeks er anvendt den gennem snitlige manedlige produktion i driftsaret 9/ (/0/), d. v. s. ' af den samlede produktion i 9/. Til belysning af forskydningerne i mxlkemxngdens anvendelse er i tabel 9 vist mxlkens procentvise fordeling pa anvendelsesomrader. Tabel 9 angiver samtidig mxlkefedtets procentvise fordeling pa anvendelsesomrader, idet procenttallene er beregnet pa grundlag af den mxngde mxk, der er anvendt ta de anforte formal. afsnittet om animalske salgsprodukter i alt, side ff., er udviklingen i produktionen af mxlk og mejeriprodukter belyst ved hjxp af mmngdeindeks. b. Pris og vmrdi for mmlk ab landmand Priser ab landmand. Mejeriernes a conto afregning med mxlkeleverandererne hviler pa Smoreksportudvalgets afregningssum, der er fig afregningstallet + afregningstillxgget, jfr. de side anforte bemxrkninger vedrorende hjemmemarkedsordningerne. Afregningssummens funktion i denne forbindelse er bl.a. at sikre ensartet betaling til producenterne, uanset hvilket formal mxlken er anvendt til. Ved regnskabsarets slutning udbetales der et eventuelt overskud. Den pris, landmxndene r opnaet for den mxk, der er leveret til mejerierne, udgjorde iflg. Danmarks Tabel 9. Mmlkemaengdens procentvise fordeling pá anvendelsesomrâder The utilization of the milk production Anvendelse af sodmælk til forbrug som konsummxk forbrug som Aode td konsum smorproduktion osteproduktion pct. mælkekonservesproduktion S eksport foder alt 8. kvartal 9,,,,, 0,, 00,0.»» 9,, 0,,, 0,, 00,0.»»,, 9,,,9 0,,8 00,0.»»,8,,,, 0,, 00,0. kvartal 98,,0 8,,, 0,, 00,0.»» 8,9,,8,, 0,, 00,0.»» 0,,,,,0 0,,8 00,0.»»,,,9,, 0,, 00,0 Driftsaret 9/,0, 0,,, 0,, 00,0» 9/,, 8,,9, 0,,8 00,0» 9/8 0,9,9 0,,, 0,,9 00,0 Kalenderaret 9,0, 9,,, 0,,8 00,0» 9,,9 8,,,9 0,,8 00,0» 98 0,,0 0,8,8, 0,,9 00,0 Omfatter Balget som konsummxlk og forbruget hos producenter tit konsum.

173 Mejeri Statistik i gennemsnit for mejeriar (/0 0/9) folgende: 9/,80 ere pr. kg 9/,»»» 9/,»»» 9/,0»»» 9/,8»»» 9/8,»»» De anforte priser angiver de i Mejeristatistikken deltagende mejeriers driftsresultat pr. kg indvejet mæk, d.v.s. hvad andelsverne r opnaet for den leverede melk, efter at denne er oparbejdet til for edlede produkter, og udgifterne herved er afholdt. Verdien af den indvejede melk er lig fedtværdien plus værdien af skummet og kærnemælken. For den mmngde skummet og kærnemælk samt valle, der er hjemtaget af leverandorerne, er værdien beregnet ved anvendelse af gennemsnitspriser, der svarer til disse produkters værdi til foderbrug, d.v.s. under hensyntagen til priserne pa erstatningsfodermidler som kedbenmel og skummetmalkspulver m.v. Vedrerende den mere detaljerede fremgangsmade ved opgorelsen af mejeriernes driftsudbytte henvises i ovrigt til den Adige Danmarks Mejeri Statistik. Salgsværdien for melk ab landmand er beregnet pa den made, at der til den samlede værdi af den pa mejerierne indvejede mmlk er lagt værdien af den sodmælk, der anvendes hos producenterne til konsum, og derfra er trukket værdien af den del af returmmlken, der er anvendt til foder. Salgsværdien ab landmand er excl. mælketilskuddene, der omtales side, og som indgar i de i tabel anforte samlede verdier for mmlk og mejeriprodukter. Ved værdiberegningen er for den pa mejerierne indvejede mmlk samt for forbruget af sodmmlk til konsum hos producenter anvendt det i Danmarks Mejeri Statistik beregnede arsudbytte pr. kg indvejet mælk. Dette arsudbytte opgores kun for mejeriernes regnskabsar, hvilket stort set vil sige oktoberar, og derfor r man ved den i tabel 0 foretagne opgorelse beregnet et arsudbytte for de enkelte kvartaler pa grundlag af det forhold, at arsudbyttet er stærkt afhængig af Mejeriforeningernes en gros note ring for sodmælk. Denne notering, der gælder for sodmælk med, pct. fedtindhold, er omregnet til naturmmlkens fedtindhold, og forholdet mellem den saledes beregnede notering i et oktoberar og arsudbyttet i det samme oktoberár overfores til den omregnede notering for de enkelte kvartaler i det pagmldende oktoberar. Mejeristatistikkens beregning af arsudbyttet indgar værdien af returmælken til mmlkeleverandorerne, og i Danmarks Statistiks opgorelse fratrækkes derfor denne værdi, idet den beregnes pa samme made som Tabel 0. Salgsvaerdi for maelk ab andmandt Value of the sale of milk ex farmer Verdi ab landmand af den pi mejerierne indvejede melk Samlet indvejet sodm elk Gnstl. salgspris ab landmand Samlet verdi ab landmand Verdi a sodmælk til konsum hos producenter Sodmælk anvendt til konsum Beregnet Verdi af returmælk og valle anvendt til foder Returmelk til foder Valle td foder Verdi af returmelk og valle e Verdi of melk solgt ud af landbruget (kol. + _ 8) mill. kg ore /kg mill. kr. mill. kg mill. kr. mill. kg mill. kg mill. kr. mill. kr.. kvartal 9 098, 8,, 0,0, 99, 0,9 89, 0,.»» 8,, 9, 0,0,8,,0, 88,8.»» 8,,0,0 0,0, 8,8 9,9 0, 9,8.»» 98,, 09,,0,, 0, 8, 9,. kvartal , 9,9 9,0 0,0 0,0 9,9, 8,0 8,0.»»,,9, 0,0,,,,,.»» 9,9,9 0,,,,0,,,8.»» 9, 0, 90,, 9,0 0, 00,8 8,9, Driftsaret 9/ 98,9,8 0, 00,0 9, 9, 98, 8, 90,9» 9/ 88,,8 88, 00,0 9, 0, 0, 0, 98,» 9/8 8,0,,,0 8,, 9,0 9, 98, Kalenderáret 9 90,,90 00, 00,0 9, 88, 0,, 9,» 9 98,,8 9,9 9,0 9,8 8,0 0,0 88, 000,» 98,,,8,0,0, 88, 0, 889, ncl. afregningstilleg og devalueringsgodtgorelse, men excl. melketilskud. 9

174 Tabel. Oversigt over de fastsatte afgifter m.v. under den frivillige hjemmemarkedsordning for mmlk og mejeriprodukter Levy on home market sales of milk and milk products Periode Smorpris ved salg td hjemmemarkedet af smorsalget of ost i Balget Opkrsvede hjemmemarkedsafgifter af beregnet smor, konsummælk og flode i ost' afproviant. salg til skibem.v.s smor og beregnet smor ost Afregmngsäæg, der udbetales pr. kg beregnet smor i indvejet mælk ore pr. kg 9/0 9 8/ / 9 /» /» /9» /9» /0» /0» /» /» / / 9 /» /» 9/» /» /» /» /9» /9» 0/» /» /» /» /» ( 8 0 /» 8/ ( ) 0 9/ 98 9/» () 0 0/» /» /» /9» /9» /» /» / =88 +() 0 Omregnet og varierende efter ostens smerfedtindhold, jfr. side 9. s Disse afgifter of beregnet smor i ost er grundlaget for de i kolonne anforte afgifter af den solgte ost. s Negative tal angrver at der er ydet tilskud td provuanterungssalget. 8 i Mejeristatistikken, nemlig som den anvendte mængde returmælk til foder, multipliceret med de i Mejeristatistikken anvendte priser, der i gennemsnit for mejerier (/0 0/9) r Marat folgende: 9/,0 ore pr. kg 9/,0»»» 9/,0»»» 9/,0»»» 9/,0»»» 9/8,0»»» c. Ordninger og tilskud. Hjemmemarkedsordningen for molk og mejeriprodukter Mejeribrugets hjemmemarkedsordning, der er base ret ph frivillig tilslutning fra de enkelte mejerier, trádte i kraft / 9. Vedrorende den lovmæssige hjemmemarkedsordning for mælk og mejeriprodukter, der var gældende i perioden 0/ 99 / 9, henvises til Landbrugsstatistik 9, side 9. Mejeribrugets hjemmemarkedsordning virker pá den máde, at der af alt smorfedt i mælk og mejeriprodukter, der sælges pá hjemmemarkedet, opkræves en afgift, der for smor og for beregnet smor i konsummælk og flede er lig forskellen mellem hjemmemarkedsprisen og afregningstallet for smor, medens der for ost m.v. sker sa rlig fastsættelse af afgiften. De fastsatte afgifter _ et fradrag pá pct., for ost dog ore pr. kg i perioden / 9 8/9 9 og ore pr. kg fra 9/9 9 til administration, indbetales til Mejeribrugets hjemmemarkedskontor. Udgangspunktet for hjemmemarkedsprisernes fast sættelse er under den frivillige ordning en fast pris ab mejeri for smer solgt til hjemmemarkedet. Denne pris fastsættes af Mejeribrugets hjemmemarkedsud valg med godkendelse af Monopoltilsynet. For de ovrige mejeriprodukter fastsættes tilsvarende priser pa grundlag af disses indhold af smerfedt. Den fastsatte hjemmemarkedspris for smor samt de opkrtevede afgifter og det udbetalte afregningstiling er vist i tabel, der er oplyst af Mejerikontoret. Ordningens udbytte for mælkeproducenterne er lig med den pá hjemmemarkedet solgte mængde mælk og mejeriprodukter omregnet til smer multipliceret med forskellen mellem den i ordningerne fastsatte hjemmemarkedspris for smor ab mejeri og de gnstl. opnaede eksportpriser minus administrationsudgifter m.v. Dette udbytte er efter fradrag for fællesreklame pá hjemmemarkedet m.v. fordelt pá den samlede mælkeproduktion i forhold til det indvejede kvantum smerfedt gernem et ved mejeriernes afregning med mælkeleverandererne udbetalt afregningstillæg.

175 Vedrerende de me nere regler i ordningen og dennes praktiske gennemferelse skai der henvises til De danske Mejeriforeningers Arsberetninger. det efterfolgende afsnit om værdiberegninger er givet en oversigt over de opkrævede hjemmemarkedsafgifter og de udbetalte afregningstillæg i de senere Ar, og i afsnittene om de enkelte mejeriprodukter er der givet redegorelse for de fastsatte priser for de enkelte mejeriprodukter under hjemmemarkedsordningen.. Melketilskudsordningerne henhold til lov nr. af 9. juni 9 og lov nr. af 9. juni 9 kan landbrugsministeren af statskassens midler anvende 0 mill. kr. i hvert of Arene 9/ og 9/, 0 mill. kr. i 9/8 og 00 mill. kr. i 98/9 som tilskud til mælkeproduktionen. Mælketilskuddene udbetales gennem De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation. Af de ovennævnte tilskud udbetales 0 mill. kr. Ariigt som tilskud pa grundlag af den indvejede mælkemængde, men af dette belob kan der dog i 9/8 og 98/9 anvendes indtil mill. kr. til kontrolforeningsarbejdet. Af det samlede tilskud i 98/9 pa 00 mill. kr. indgar det resterende beleb 0 mill. kr. i landbrugets dispositionsfond, hvorfra det udloddes til mælkeproducenterne pa grundlag af hjemtaget returmæik til foderbrug. Udlodning pá grundlag af indvejet melk (udlodningen er delt pa et tilskud pr. fedtenhed og et tilskud pr. kg indvejet melk) Tdskud pr. fedtenhed / 9 /9 9 0, ore /9» / 9,» / 9 /» 0,» Tilskud pr. kg indvejet melk 0,0 ore 0,0» 0,0» /» 8/» intet tilskud 9/» /8» 0,9 ore 0,0 ore /8» 9/9»,» 0,0» 0/9» 9/»,0» 0,0» 0/» / 9 0,8» 0,0» / 9 9/» 0,» 0,0» 0/» 9/» intet tilskud 0/» /» 0,0 ore,0 ore 8/» /8» 0,9»,0» /8» 8/9»,»,0» 9/9» 8/»,0»,0» 9/» / 98 0,8»,0» / 98 /8» 0,0»,0» /8» 9/8» 0,9»,» 0/8» /9»,»,» /9» /»,»,» /» / 99,0»,» 8/ 99 /» 0,»,» /» 9/» 0,0»,0» 0/» /» intet tilskud Udlodning ph grundlag af hjemtaget returmælk 0/8 98 / 99,0 ore pr. kg hjemtaget returmælk til foderbrug / 99 / 99,0 ore pr. kg hjemtaget returmælk til foderbrug Udbetalingen af tilskuddene skai ophere, nár det samlede udbetalte belob med tillæg af omkostningerne ved udbetalingen andrager de i ovennævnte love fastsatte beleb, jfr. foranstaende oversigt. Danmarks Statistiks opgorelse af produktionsverdi og bruttofaktorindkomst indgar de udbetalte mælketiiskud i produktionsværdien for melk og mejeriprodukter i alt.. Melkeafgiftsordningen lov nr. af 9. juni 9 og lov nr. af 9. juni 9 er der givet landbrugsministeren bemyndigeise til at lade opkræve en afgift pa indtil ore pr. kg af al sodmælk, der indvejes direkte fra mælkeproducenterne, og /eller en afgift pa mælk eller smorfedt, der anvendes til fremstilling af seer, ost eller mælkekonserves, pa indtil 0 ore pr. kg smorfedt. Der kan hejst opkræves mill. kr. pa hver of de nævnte to omrader i lobet af et Ar, og afgiftsbelobene skai anvendes til prisudligning og markedspleje med sigte pa stabilisering eller forbedring of producentpriserne for melk. Arene 9 8 er der ikke opkrævet afgifter i henhold dl melkeafgiftsordningen. V. Tilskud til mejerirationalisering henhold til lov nr. 9 af 0. marts 9, lov nr. af 9. juni 9 og lov nr. af 9. juni 9 kan landbrugsministeren i hver af periodeme 9/ 9/, 9/ 9/ og 9/8 98/9 over fore et belob pa 0 mill. kr. til et fond, hvis midler kan anvendes til gennemferelse af mejerirationali sering efter ìndstillìng fra De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation. Af ovennævnte belob er 0 mill. kr. overfort i 9, 0 mill. kr. i 9, og 0 mill. kr. i 98, og disse beleb er i Danmarks Statistiks opgerelse over pro duktionsværdi og bruttofaktorindkomst tillagt brutto faktorindkomsten. V. Devalueringsgodtgerelsen for smor Vedrorende denne ordning henvises til bemærkningerne side 9 og 8. d. Samlet vaerdiberegning ab mejeri tabel er givet en samlet oversigt over Danmarks Statistiks opgorelse af produktionsværdien for mælk

176 Tabel. Produktionsvmrdi for mmlk og mejeriprodukter samt oversigt over hjemmemarkedsordningen Value of production of milk and dairy products and summary of levy on home market sales Produkttonsværdt ab mejeri (incl. afregnmgstdleg og devaluermgsgodtgorelsq men excl.melket lskud) Sodmælk og flode til konsum og konserves Skummetog kærnemælk 0 konsum og konserves se», Ost og kasem Mejeriprodukter t alt Udbetalte melkelsu Malk o mejerig produkte]nr..lt tækud Hlemmemarkedsordntngen Opkee henmsmo markedsafgifter 8 Udbetalt e afregningstdlæg mill. kr.. kvartal 9,,,8 9, 9,,0 0, 9,,.»» 90,,9 8,, 9,8 9,8 0,,.»» 88, 8, 9,, 9, 0, 99, 9, 9,0.»»,0,0 9,,9 8, 0,,0 9,,. kvartal 98 80,,8 80,,0 0,9, 9,,8,.»» 88,,,8,9 8, 9,,8 8, 00,8.»» 88,8,9 8,, 08,,,0 98, 8,.»», 0,,0 8, 9, 8,,0 9, 8,8 Driftsáret 9/,9 88,,9 0,, 9,8,0,9,8» 9/ 8, 99,8, 8, 88,9 9,8 8, 8,,» 9/8 9, 0, 8, 8,9 9, 9,,,8, Kalenderáret 9, 9,,,,, 08, 8,,» 9,,0,8,, 90,8, 98, 9,» 98, 0,,,0,, 9, 8,8,0 9 og mejeriprodukter ab mejeri. En detaljeret redegerelse for beregning of produktionsverdien for mejeriprodukter ab mejeri er givet i de folgende afsnit om de enkelte produkter. Ved verdiberegningen er medtaget producenternes udbytte af hjemmemarkedsordningen for melk og mejeriprodukter, idet der for de pá hjemmemarkedet solgte mengder er anvendt priser inclusive den opkrævede hjemmemarkedsafgift. For ost er der dog ved beregningen foretaget en serskilt opgorelse af de opkrævede hjemmemarkedsafgifter. den samlede verdi for milk og mejeriprodukter i alt indgár endvidere melketilskuddene, jfr. tabel og afsnit c,, side. tabel er yderligere vist de samlede belob, der er opkrevet som hjemmemarkedsafgifter (med fradrag for den udbetalte godtgorelse pá sinew og ostesalget til skibsproviantering m.v.) og de samlede belob, der er udbetalt som afregningstilleg. Disse belobs storrelse er meddelt af Mejerikontoret i Arhus. Forskellen mellem de opkrævede hjemmemarkedsafgifter og de udbetalte afregningstilleg er anvendt til administration og fellespropaganda pá hjemmemarkedet samt til forskellige andre formál, og endvidere er i dette belob indbefattet svingninger i hjemmemarkedsordningens kassebeholdning.

177 . Sodmaelk og flode a. Konsumsalg og samlet forbrug til konsum Det samlede forbrug af sodmælk og flode til konsum omfatter mejeriernes salg til konsum og producenternes forbrug til konsum. En oversigt over salget til konsum er givet i tabel. tallene for konsumsalget er indbefattet salget af sodmælk og flode til fremstilling af iscream m. v. Sedmælk til konsum sælges hovedsagelig som standardsedmælk, hvorved forstás den af malkeproducenterne til mejerierne leverede mælk fraskummet sá meget flock eller iblandet sá meget skummetmælk, at fedtindholdet derved bringer ned pá den lovbefalede procent, der for homogeniseret standardsedmælk er,, pct. og for ikke homogeniseret standardsedmælk,,9 pct. Salget af homogeniseret standardsodma.lk udger en stadig voksende del af det samlede salg af sodmælk til konsum. Kobenvn sælges fra / 9 udelukkende homogeniseret standardsedmælk. Foruden standardsedmælk sælges mindre mængder af ustandardiseret sodmælk. Salget af flode omfatter en række flodetyper med forskelligt fedtindhold. For at en vare má betegnes som flode, skai den bestá af den fraskilte fedtrige del af mælken, og den skai indeholde mindst 9 pct. naturligt mælkefedt. folge gældende lov skai de vigtigste fledesorter ve felgende fedtindhold: Piskeflode Tabel. Konsumsalg af sodmælk og flode Whole milk and cream sold for consumption Konsumsalg af sodmælk Konsumsalg af Rode Standardssdmælk Homogenise kkehomoret,,, geniseret,, pct. fedt,9 pct.fedt Ustandardiseret sodmælk' alt Piskeflsde Flsde Flode og eksportflede Flode anvendt til is m.v.e mill. kg. kvartal 9,0,, 0,,, 0,, 9,.»»,,9,,,, 0,,,.»» 9, 9,,9,,8, 0,,0,.»» 8,8 0,,,,0, 0,, 9,8. kvartal 98 8,9,8,,,,0 0,, 9,.»» 8,9, 8,,,, 0,,,.»» ,,0.»»..., 9, Driftsáret 9/.., 0,,,0 0,8 0,0,, 0,» 9/ 00,, 8,,, 9,, 8,,» 9/8 08,9 8,,0,0, 9,, 0,,9 Kalenderáret 9,9 0,,9,,0 9,,,8 0,8» 9, 8,8 0,,8, 9,, 8,8,0» ,8, Herunder sodmælk anvendt td is og chokolademælk samt ymer og yoghurt. s Herunder Rode anvendt til chokolademælk. 8 alt 9 Tabel. Eksport af frisk sodmælk og Made m. v. Exports of fresh milk and cream etc. Mængde Sodmtelk Flode Anden frisk mælk Verdi fo.b. Gnstl. pris fo.b. Mængde Verdi fo.b. Gnstl. pris fo.b. Mængde Verdi f.o.b. Gusts, pris f.o.b. mill. kg mill. kr. ore pr. kg mill. kg mill. kr. ore pr. kg mill. kg mill. kr. ore pr. kg Driftsáret 9/,0, 0 0,,0 0, 0, 99» 9/ 9,, 0,, 0, 0, 0» 9/8 8,, 9 0,, 8 0, 0, Kalenderáret 9, 9, 08 0,, 8 0, 0, 0» 9 9,, 0,, 8 0, 0, 0» 98 8,,0 0,, 0, 0, Landbrugsstatisuk

178 8 8 pct. (fra 8/ pct.), Flode 8 0 pct., Flode pct., Flode 9 0 pct. Det gennemsnitlige fedtindhold i flodesalget r i de senere ar ligget pa ca. pct. b. Eksport tabel er givet en oversigt over eksporten af frisk sodmælk og Bade samt anden frisk melk. Tallene er uddraget af den officielle ndelsstatistik. Langt den overvejende del af eksporten er gaet til de allierede tropper i Vesttyskland. c. Priser En gros priser. Siden den frivillige hjemmemarkedsord nings ikrafttraden / 9 (vedrerende denne ordning, se side ) fastsatter De danske Mejeriforeningers malkenoteringsudvalg ugentligt tre en gros noteringer for sodmelk med, pct. fedt. Disse noteringer fastsattes pa grundlag af henholdsvis afregningstallet, afregningssummen og hjemmemarkedsprisen for smer. Ved noteringsfastsattelsen anvendes end videre en gros noteringen for skummetmælk. Note ringen baseret pa afregningssummen for smer angiver Tabel. De danske Mejeriforeningers en gros noteringer for sedmaelk Quotations for whole milk (Danish Dairy Association) Noteringer for sodmælk med, pct. fedt ab mejeri Notering baseret ph afregningstallet for smor Notering baseret ph afregningssummen for smor ore pr. kg Notering baseret pá hjemmemarkedsprisen for smog / 9 / 9.. 9,9,9,0 / 9 /».. 8,9,9,0 8/» /».. 8,9,,0 /» 9/»..,9,,0 0/» /9»..,9,,00 /9» 8/9».. 9,00,8,00 9/9» /»..,00,8,00 /» /». 9,,9,00 /» 8/ 98..,88,88,00 9/ 98 8/»..,00,8,00 9/» /».. 9,00,8,00 /» /».. 8,00,8,00 /» 9/»..,00,8,00 0/» 8/»..,8 8,,00 9/» 9/9»..,8 0,,00 0/9» /9»..,8,,00 /9» /»..,8,9,00 8/» / 99..,00,8,00 TRANSLATON. HEADNG, Column : basis quotation; : producer price,. wholesale price for home market. Tabel. 0/ / / 0/ / / 8/ 9/ / 0/ 8/ /8 /8 8/9 /9 9/9 /0 / / 9/ 9/ 9/ / / / 0/ / /8 0/8 /9 /9 0/9 /9 8/0 / 8/ / 0/ / Kobenvns maelkenotering Copengen milk quotation 9 / 9 /» 9/» /» /» /» 8/» /» 9/» /» /8» /8» /9» /9» 8/9» /0» /» /» 8/» 8/ 98 8/» /» 9/» /» 9/» 0/» /8» 9/8» /9» /9» 9/9» /9» /0» /0» /» /» 9/» /» 9/ 9..»..»..»..»..»..»..»..»..»..»..»..»..»..»..»..»..»..» »..»..»..»..»..»..»..»..»..»..»..»..»..»..»..»..»..» Notering for sodmælk med,0 pct. fedt ved leverancer til de storkobenvnske melerier fra maikeproducenter Notering',, 0, 0, 8, 8,8 8,9 8,9 8, 8,8 8,8,9,9,89,89,89,9,,,,,,89 0,89 8,8,8,,,,8,8,0,0,,,8, 9,, Notering + afregmngstdla;g ore pr. kg 9,0 8,,,,9,,0,,,,,8,8,,8,8,,,, 0, 0,0 9,8,8,,9, 9, 9, 9, 8, 9,0 0,0 0,,0,0,,08 0,08 Notering iafregmngsullag + mælketilskud=,0,9,8,,9,,0,,, 0,0 8, 9, 8, 0,8,,8,9,,,00,,,,,9,,,90,0,, 8, 8,8 8,,,9,8,8 Den anforte notering er incl. fragttillag, men excl. tanktillag og excl. kvalitetstdlæg. s Jfr. teksten side. malkens vardi for producenterne, hvis den anvendes til smorproduktion, medens noteringen baseret pa afregningstallet for smer anvendes ved salg til virksomheder, som er tilsluttet hjemmemarkedsordningen, og noteringen baseret pa hjemmemarkedsprisen for smor ab mejeri anvendes ved salg til virksomheder, der ikke er tilsluttet hjemmemarkedsordningen. tabel er givet en oversigt over de noteringer for

179 9 Tabel. Noteringer og priser for sodmæik og flode Quotations and prices for whole milk and cream DedaaskeMej mejeemagers en gros ed nager ab mejeri for sedmælk mod, pct. fedt Notering basera[ gs afregnings tallet ngstallet for steer Notering baseret X. afregmngssummen for sorer Notering baseret p hjemmemarked, pnsen for amer Kobenvn m tenng for leverancer fra mdlkeproet. r for minim c med,0 pct. fedt fort Notering ere pr. kg Notering F afregnmgstiling Notering + afregningstillag + mrelketilskud En gros priser for konsummeelk og flede i Kobenvn. Pris fra mejeri til detailndlerl Standardsodmælk Homogeniseret,,, pct. fedt karton' flaske Flede Pukeflede 8 pct. fedt karton Flede, pet. fedt karton 8 j 9 0 ere pr. liter ere pr.' /, liter Januar 98,08,,00,9,0, 8 0 Februar» 9,,,, 0,, 8 0 Marts» 8,,9, 0,,,9 8 0 April»,,9, 8,8,, 8 0 Maj»,0 9,8,00,99,9,9 8 0 Juni»,8 8,,00,,, 8 0 Juli», 9,8,8,,, 0 9 August»,8 0,,00, 9,,8 0 9 September»,,,, 9,,8 0 9 Oktober»,8,9,00,0 0,0 8, 0 9 November» 0,0,,00,0,,0 0 9 December»,00,8,00,,0 9, 0 9. kvartal 9 9,9,9,0,0 8,0 0, 0 0.»» 8,,,8 8,8,9, 0 0.»» 8,,9,0, 9,8,9 8 0.»» 0,,,00,,, 8 0. kvartal 98 0,00,8,, 9,0,8 8 0.»», 0,,,8,0,0 8 0.»»,9 0,8, 0,,0, 0 9.»» 9,,9,00,,98 9,9 0 9 Driftsáret 9/ 8,, 0,,0,8 0,0 9» 9/ 8,,,8, 8,0, 0» 9/8 8,0,8,0, 9,00, 8 0 Kalenderáret 9 8,8,,,,9,8 00 8» 9 9,,0,, 8,9, » 98,9,,9 0,9,98,98 0 ' Priserne er tidsvejede. s Pure Pak. sedmelk ab mejeri, der r veret fastsat siden slut ningen af 9, medens máneds og ársgennemsnit af noteringerne er vist i tabel. De omtalte noteringer galder for mmlk med et fedtindhold pá, pct., hvilket er en del lavere end fedtprocenten for den til mejerierne leverede malk, jfr. tabel. Ved afregning efter noteringerne korrigeres disse til den leverede melks faktiske fedtprocent. For leverancerne af sedmelk til de storkobenvnske mejerier afregnes efter noteringer fastsat af Kobenvn mælkenoteringsudaalg. Noteringsudvalget fast setter noteringer deis for leverancer fra melkeproducenter og deis for leverancer fra mejerileveranderer. Noteringerne fastsmttes for malk med,0 pct. fedt pá grundlag af bl.a. priserne pá smer, ost, flask og byg. Ved afregning efter noteringerne korrigeres disse til den leverede malks faktiske fedtprocent, og end videre ydes tillag for tanklevering. Ved kontraktárets udgang udbetales ud over noteringen et kvalitetstillmg, der for malk af bedste kvalitet udger ere pr. kg. tabel er givet en oversigt over de noteringer, der siden slutningen af 9 r veret fastsat for leverancer fra melkeproducenter, og i tabel er anfort máneds og ársgennemsnit af noteringerne. En gros priserne for standardsedmelk og for flode ved salg fra en gros mejerierne til detaillisterne i Kobenvn er vist i tabel. For homogeniseret standardsedmelk er give t priser bade for salg i karton og for salg i flaske. Salget af homogeniseret standard sedmelk i Kobenvn begyndte 9/ 9, og efter en overgangsperiode med salg of begge typer standardsedmmlk er salget of ikke homogeniseret standardsedmmlk ophert i Kobenvn fra / 9. For flode er anfort priserne for to flodesorter, nemlig for piskeflode og for flode. *

180 80 Tabel 8. Salgsvmrdi for sodmælk og flode ab mejeri Value of whole milk and cream ex dairy 9/ 9/ 9/8 Mængde Gnstl. pris Vsrdt Mængde Gnstl. pris Vferdi Mængde Gnstl. pris V.erdt Driftsár (/0/) mill. kg ere/kg mill. kr. mill. kg ere /kg mill. kr. mill. kg pre /kg mill. kr. Sedmælk any. ta Bode solgt til konsum, 8, 8,0 8,, 8,8, 9,0 0, = skummetmælksværdi 0,,8, 0,,08,,8,, Flede solgt til konsum 0,,8,, 8,,,9 09,, Sedmælk anvendt ta standardmælk 8, 8,9, 8,, 8, 88, 9, 0, Sedmælk til konsum hos producenter 00,0, 8, 00,0, 90,,0 8,0 8, Sedmælk og flede ta konserv.produkt. 8,,0, 89,0,,,,, Sedmælk og flede til eksport,,,8 9,0,0,8,8 9,,9 Sedmælk og flede i alt,9 8, 9, Opkrævede hjemmemarkedsafgifter 90,8 0,9, Kalender$r Sedmælk any. tilfledesolgttilkonsum, 9,,8,0 8, 9, 8,8 80,0 0, skummetmælksværdi 0,,8, 0,0,08,,,0,0 Flode solgt til konsum 0,8,,,0 0,8 9,9,, 8, Sedmælk anvendt til standardmælk 8,0 9,8 9, 8,0 8, 0, 88, 80,9, Sedmælk ta konsum hos producenter 00,0,8 8, 9,0 8,0 9,8,0,0,0 Sedmælk og flede til konserv.produkt.,,8,0 08,,, 8,, 8, Sedmælk og flede ta eksport,,8,, 8,,, 9,9, Sedmælk og flode i alt,,, Opkrævede hjemmemarkedsafgifter 0, 0,8, d. Vaerdiberegninger tabel 8 er vist Danmarks Statistiks beregning af salgsværdien for sodmælk og flede ab mejeri. værdien er medtaget værdien af producenternes forbrug af sodmælk til konsum. Ved opgerelsen er beregnet værdien af de anvendte mængder sedmælk til fremstilling af de enkelte salgsprodukter, idet der er anvendt de til de enkelte typer af salg svarende sedmælkspriser. Beregningen af værdien af flede solgt til konsum foretages ved at reducere værdien af den samlede mængde sedmælk, der er anvendt til fledefremstilling, med værdien af den ved flodefremstillingen fremkomne skummetm ælk. Beregningen of værdien for salget til mælkekonservesfabrikkerne sker ved at reducere værdien af den samlede mængde mælk, der er anvendt til konservesfremstilling, med værdien af den mængde skummetmælk, der fremkommer ved produktion af fledepulver m.v. Værdien for sodmælk anvendt til standardmælk solgt til konsum omfatter kun værdien af den anvendte mængde sodmælk, medens værdien af de ved standardiseringen anvendte mængder skummetmælk medtages under skummetmælk, jfr. tabel. De ved værdiberegningen anvendte priser er afledt af henholdsvis Mejeriforeningernes en gros noteringer for sedmælk og skummetmælk, Kobenvn mælkenotering og det i Mejeristatistikken beregnede rsudbytte, som producenterne r opnáet. De beregnede verdier, der er inclusive de opkrævede hjemmemarkedsafgifter af salget af sedmælk og flede, indgâr i Danmarks Statistiks opgerelse af pro duktionsværdien for landbrugsprodukter jfr. side 0. e. Hjemmemarkedsordningen En redegerelse for hjemmemarkedsordningerne for mælk og mejeriprodukter er givet side.

181 ! 8. Skummetmælk, kaernemaelk og valle a. Produktion og forbrug Produktionen af skummetmælk og kærnemælk samt valle og disse produkters anvendelse er vist i tabel 9. salget af skummetmælk til konsum er inkluderet forbruget til iscreamfremstilling m.v. Forbruget af skummetmælk til produktion af mælkekonserves anvendes hovedsagelig til fremstilling af skummetmælkspulver. tabel 0 er givet en samlet oversigt over forbruget af skummetmælk og kærnemælk til konsum, der bestâr af salget til konsum + producenternes forbrug til konsum. Skummetmælk anvendt til standardisering, der indgar i forbruget af standardsodmælk, er ikke medtaget i tabellen, jfr. tabel. Forbruget af skummetmælk og kærnemælk til konsum hos producenter er fastsat skgnsmæssigt efter samrâd med Mejerikontoret. b. Priser De danske Mejeriforeninger fastsætter ugentligt en en gros notering for skummetmælk. Noteringen fast sættes pa grundlag af skon over skummetmælkens verdi til forskellige formal. Máneds og ârsgennemsnit af denne notering er vist i tabel. tabel er endvidere givet en oversigt over en gros priseme i Kobenvn for skummetmælk og kærnemælk. c. Vaerdiberegninger tabel er vist Danmarks Statistiks beregning af salgsværdien for skummetmælk og kærnemælk ab mejeri. de anferte tal er medregnet værdien af mælkeproducenternes forbrug af skummet og kærnemælk til konsum. Tabel 9. Produktion og anvendelse af skummetmmlk, kaernemaelk og valle The production of skim milk, buttermilk and whey and its utilization Skummetmælk Kærnemælk Valle Januar Produktion salg af skummetstandards mælk til senng af konsuml sodtnælk! Heraf anvendt til osteproduk Lion mælkekonservesproduktion m. v. s foder og konsum hos producenter Produktion Heraf anvendt til salg af kærnemælk til konsum 8 foder og konsum hos producenter 9 Produktion til foder mill. kg 0,,,,,, 9,,,0, Februar»... 0,,,, 9,, 8,8,, 8, Marts»...,,, 0,9,9,,,9 8, 8, April»... 88,9,9,, 9, 9,,, 0,9 9,0 Maj»...,,,,,9, 0,,, 89, Juni»...,,8,,9 8,,8,, 9,8 8,0 Juli»... 98,9,, 9,,,9,, 0,0, August»...,9,8,0,0,0 0,,,, 0, September»...,,8,8,,9, 0,8,0,8, Oktober»... 08,8,9,8, 0, 0,0 0,,,, November»... 8,,9,,, 8,,,0,,8 December»... 89,,,,0, 0,,,,8 8,. kvartal , 0,8,8 8,9 8, 8,8 8,,,9 0,9.»»... 90,,,8,8 8, 8,,, 0,0,0.»»...,,,8 9, 0,9,,8, 0, 9,9.»»... 9,, 9, 0,, 0,9,,, 0,. kvartal 98...,, 8, 8, 00,,9,, 8,0,.»»... 9,0,8,8 00, 9,9, 8, 8,,,.»»... 90,0,9 8, 9,9, 0, 9,,9,,.»»... 8,,,,9 9,8 8,8,,8, 00,8 Driftsáret 9/. 0,,8,0, 9,,, 8,, 98,» 9/. 9,0,8,8,,,,, 0,9 0,» 9/8. 98,,0 8,,, 08,,8 0, 0, 9,0 Kalenderâret 9 0,8 8,0,, 0,, 9,0,8, 0,» 9 9,,8,0, 08,8 08, 8, 8, 00, 0,0» ,,,8 8,,, 9, 0, 09,0 88, i Herunder skummetmælk anvendt td is og chokolademælk. 0

182 8 Tabel 0. Forbrug of skummetmælk og kærnemælk til konsum Use of skim milk and buttermilk for consumption Skummetmælk' Kernemelk Samlet forbrug alt Heraf Producentforbrug alt mdl. kg Heraf producentforbrug af skimmetmelk og kernemelk S Skummetmælk' Kærnemælk Samlet forbrug alt Heraf producentforbrug alt mill. kg Heraf producentforbrug of skimmetmelk og kernemelk. kvartal 9...,, 0,8 8, 8,.»»... 8,,, 8,, Driftsaret 9/ 0,8,0 9,,0,.»»...,,0, 8,0 0,8» 9/,8,0 9,,0 8,.»»...,,0 9,,0,» 9/8,0 0,0 90, 0,0,. kvartal ,,0 0,,0 9, Kalenderaret 9,0,0 9,8,0,8.»»... 9,8,0, 8,0,0» 9 9,8,0 90,,0 9,9.»»... 8,9,0,9 8,0,8» 98, 0,0 90, 0,0,.»»... 9,,0 8,8,0 8, ' forbruget af skummetmælk er ikke medtaget skummetmælk anvendt cil standardisering (jfr. tabel 9), der mega. i forbruget of standardsodmælk (jfr. tabel ). Ved værdiberegningen anvendes den i tabel anforte opdeling af salget sammen med de anforte priser, der er afledt of henholdsvis en gros noteringerne for skummetmælk og kærnemælk og den i Mejeristatistikken beregnede gennemsnitspris for returmæk. Skummetmælk til standardisering, der er medtaget under salgsværdien for skummetmælk i tabel, omfatter den mængde skummetmælk, der anvendes ved fremstilling af standardsodmælk, idet der ved værdiberegningen for salget af sodmælk til konsum, jfr. tabel 8, kun medtages den mængde sodmælk, der anvendes ved fremstillingen af standardsodmælk. d. Skummetmaelkspulver tabel er der for skummetmælkspulver til foderbrug givet en oversigt over forbrug af dank produktion, import og eksport samt samlet forbrug til foderbrug, og endvidere er beregnet landbrugets udgift til indkobet af skummetmælkspulver. Af hensyn tjl den indenlandske produktion of skummetmælkspulver r der siden 99/0 været gennemfert en prisudligningsordning. Reglerne i denne ordning fremtræder som et afsnit i de arlige love om kornordningerne. Ordningen r siden 9/ virket pa den made, at der af importeret skummetmælkspulver opkræves en afgift af en sadan storrelse, at c.i.f. prisen i dansk vn for det importerede skummetmælkspulver nar op pa en i lovene fastsat pris. Afgiftsprovenuet anvendes til stotte for den danske skummetmælkspulverproduktion, saledes at denne kan sælges til samme pris som importerct skummetmælkspulver. Ordningen administreres af De danske Mejeri foreningers Fiellesorganisation, og i de tilfælde, hvor Tabel. Noteringer og priser for skummetmælk og kærnemælk Quotations and prices for skim milk and buttermilk De danske Mejeriforen.s en gros notertng Skummetmelk En gros priser i Kobenvn' (pris fra mejeri td detailndler) Skummetmælk Kerriemelk flaske karton' flaske ore pr. kg ore pr. liter Januar Februar».. 8 Marts» April» Maj» Juni» Juli».. 9 August».. 9 September».. 9 Oktober».. 9 November» December» kvartal »»......»» »» kvartal »» »».. 9.»» Driftsaret 9/...» 9/...» 9/ Kalenderaret 9» » Piiserne er tidsvejede. ' Pure Pak. TRANSLATON. HEADNG, Column : wholesale quotation of the Danish Dairy Association. : wholesale prices in Copengen; : skim milk; : buttermilk.

183 i Tabel. Driftsâr (/ 0) Salgsvaerdi for skummetmaelk og kaernemaelk ab mejeri Value of skim milk and buttermilk ex dairy Skummetmelk anvendt til: Mengde 9/ 9/ 9/8 Gnstl. pris Verdi Mengde Gnstl. pris Verdi Mengde Gnstl. pris Verdi mill. kg ere /kg mill. kr. mill. kg ere /kg mill. kr. mill. kg ere /kg mill. kr. Standardisering,0,9,,8,, 8,, 8, Konsumsalg,8,00 8,9,8,,,0, 9, Konservesproduktion 9,,9,,,0,9,, 8, Konsum hos producenter,0,9,,0,, 0,0,00, Andre formâl 9,9,8, 9,9,, 9,,, Skummetmælk i alt,0 (,), 00,9 (,8),0,8 (,8) 80, 8 Kernemælk anvendt til: Konsumsalg 8, 0,00,,,80 0,8 0,,99, Konsum hos producenter,0,8,,0,,0 0,0,00,8 Ka:rnemselk i alt 9, (,9), 9, (8,),8 90, (,) 0, Kalendersir Skummetmælk anvendt til: Standardisering,,,,0,0 8,,8, 9, Konsumsalg 8,0,00 9,,8 8,,8,,, Konservesproduktion 0,,0, 99,0, 0,8,,8, Konsum hos producenter,0,,,0,00, 0,0,00, Andre formal 9,8,8, 9,8,, Skummetmgelk i alt 9,0 (,8) 9,, (,) 8,9, (,), Kernemalk anvendt til: Konsumsalg,8 0,00, 8,,9,0 0,,8, Konsum hos producenter,0,9,,0,00, 0,0,00,8 Kgernemaelk i alt 9,8 (,),9 90, (,0) 0, 90, (,) 0,0 Tabel. Forbrug og vaerdi af skummetmalkspulver anvendt til foderbrug Consumption and value of skim milk powder used for fodder Forbrug af dank produktion mport Forbrugsberegning Reeksport Lagerforsk,vdninger Samlet forbrug ul foder Gnstl. pris til forbruger Verdiberegning Samlet udgift td kob af skummetmelkspulver salgsvardi for skummetmælk any. til pulver raktisk ud. gift til skummctmelkspulver 8 9 mill. kg ere /kg mill. kr. Driftsaret 9/,,8, +0,8,,, +,0» 9/,8 0,, +,,,,9 +,» 9/8,0, 0, +, 8, 9, 8,,0 Kalenderáret 9,9,0,0 0,8,,8, + 0,9» 9,,,0 +0,,, 0,8 +,» 98, 8,9 0, +, 0,8,9,,

184 8 afgiftsprovenuet ikke r vxret tilstrækkeligt til billiggorelsen af den indenlandske produktion, r Tællesorganisationen financieret ordningen. De fastsatte priser c.i.f. dank vn inclusive afgift r vxret fastsat til felgende: 99/0 og 90/ kr. pr. 00 kg 9/ og 9/»»»» 9/ og 9/»»»» 9/ og 9/ 0»»»» 9/8 og 98/9 0»»»» tabel er beregnet to værdier for landbrugets udgift til indkob af skummetmælkspulver, idet der i kolonne er beregnet den samlede udgift, og i kolonne 9 er beregnet landbrugets faktiske udgift til kob af skummetmælkspulver, idet denne faktiske udgift fremkommer ved fra den samlede udgift at trække salgsværdien af den skummetmælk, som land bruget r solgt til anvendelse i konservesfabrikkerne til produktion af skummetmælkspulver. Danmarks Statistiks opgorelse af landbrugets brut tofaktorindkomst, jfr. side, indgár under udgiften til foderstoffer den samlede udgift til indkob af skummetmælkspulver, idet salgsværdien for skummetmælk indbefatter værdien af den skummetmælk, der er anvendt til fremstilling of skummetmælkspulver.

185 8. Smer a. Produktion og forbrug tabel er givet en oversigt over produktionen af smor og dennes anvendelse til eksport og til indenlandsk forbrug. Oplysningerne om produktionen og om forbruget til konsum hidrorer fra Mejerikontoret, mederìs eksporten af smer (der er excl. salget til Færeerne og Grenland) er opgjort af Danmarks Statistik. De i tabellen anferte lagerforskydninger er beregnet som produktion + eksport + salg til Færeerne og Grenland + forbrug til konsum. b. Eksport Den samlede eksport af smor i de enkelte máneder er vist i tabel. tabel er vist smereksportens fordeling pá smor i dritler, smor i pakker, smer i dáser og smorfedt, samt eksportverdien (f.o.b.) og de opnáede gennemsnitspriser (f.o.b.) ved eksporten af smor. tabel er anfert mânedlige gennemsnit af noteringer fastsat pá London Provision Excnge for dansk, new zealandsk og australsk smer ga:dende ved salg fra importer til grossist. Noteringerne for dansk smor danner udgangspunkt for fastsættelsen af afregningstallet for smer, jfr. det folgende afsnit om priser. Danmarks andel af U.K.s samlede smerimport udgjorde ifelge den britiske importstatistik i 9, 9, 9 og 98 henholdsvis pct., '/$ pct., 0 pct. og / pct. label. Produktion og forbrug af smor Production and consumption of butter Produktion Samlet eksport mill. kg Lagerforskydninger Forbrug tl konsum Januar 98,,8 + 0,9, Februar», 8, + 0,, Marts»,9 0, + 0,,9 April»,, +,,8 Maj»,9 8, +,, Juni», 0, +,, Juli», 9, +,,0 August», 8,9 + 0,, September», 9, +0,,8 Oktober», 0, +,0.9 November» 0, 9, +,, December» 0, 8, +,,9. kvartal 9,, + 0,,.»»,9, + 9,,.»» 9,, +,8,.»», 9, +,,. kvartal 98,, +0,0,.»» 9,, +,,.»»,,8 +,,9.»»,8 8, +,, Driftsáret 9/,, +,,» 9/, 0, +,8,» 9/8 9, 0, +,8, Kalenderáret 9 9.8,9 +0,,0» 9, 0,8 +,,» 98 9,9 0, +,,0 Tabel. Eksport af sinew Exports of butter Drifts$r (/ 0/) Smer Smer i dntler i pakker Smor i daser Smerfedi' alt Smor i dntler Smer pakker Smor i daser Kalenderár A. Mengde mill. kg A Mengde mill. kg 0, 9 0, 9/, 0,..., 9,,...,9 9/,8, 0,... 0, 9,8,8 0,. 0,8 9/8, 9,8 0,... 0, 98, 0, 0, 0, 0, Smerfedt' alt B. Verdi mill. kr. B Verdi mill. kr. 9/, 9,, 99,9...,,,8..., 9/ 9,,0,0..., 9 8,,,0..., 9/8 00,8 99,,... 0,0 98 8,0,,0,, C. Gnstl.pris ore pr. kg C. Gnstl.pris ore pr. kg 9/ / / Eksporten af smorfedt er opgjort sa:rskilt fra 98. For 98 indgar en eventuel eksport i de anferte tal for smer, ides placeringen er sket efter smerfedtets emballenngsform.

186 8 Tabel. Noteringer pá London Provision Excnge for saltet smor, bedste kvalitet Quotations at London Provision Excnge for salted butter, best quality ( Dansk New Zealandsk Australsk Dansk New Zealandsk Australsk Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 98»»»»»»»»»»» 8/ 8/ 8/ 8/ / / / / / / / / sh /d pr. cwt. 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0. kvartal 9.»».»».»». kvartal 98.»».»».»» Drifts$ret 9/» 9/» 9/8 Kalenderáret 9...» 9» / / 8/ 8/ 8/ / / / /0 / / /0 /0 9/0 axle pr. cwt. 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 / 00/0 00/0 0/ 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 00/0 08/ 00/0 00/0 00/8 00/0 00/0 Anm. Alle gennemsnit er tidsvejede. Siden / 9 r der været gennemfort en kontingentering af smortilferslerne til det britiske marked. For de enkelte leveranderlandes leverancer fastsættes árligt en basiskvota og en tillægskvota. Smorolie og tilsvarende produkter er fra 98/9 inddraget under kontingenteringen. tabel er givet en oversigt over de tildelte basiskvoter og tillægskvoter i aprilárene 9/8 og 98/9. Tabel. Kvoteringen af smortilferslerne til United Kingdom / 9 / 98 / 98 / 99 Basiskvota Tillagskvota' mill. kg Basis kvota Tillagskyota' New Zealand.. 8,8 8,8 Danmark 00,0, 00,0 Australien,, Polen,,8,, Holland,,,, rland,, Finland,,9,,9 Argentina 8, 8, Andre lande,0, 8, 9,0 alt, 0, 0,8 8, ' Tillægskvoterne skai leyeres luden for de forste 8 mender af apriliiret og er gjort betinget af, at leverandoreme anden for det samme tidsrum r opfyldt de aftalte leverancer af basiskvoten. Tabel 8. Noteringer for smor ab Quotations for butter ex dairy 0/09 8/ 9... Smereksportudvalgets noteringer Afregningstal' 0 Afregningssum' mejeri Hjemmemarkedspris ab mejeri' ere pr. kg / 9 /» /» /» /» /» /» /9» /9» /0» /0» 8/ / 9 /9» /9» /0» /0» / / 9 9/» /» /9» /9» /» /» /» /» 8/ / 98 9/» /» /9» /9» /» /» / ', s og Se noteme til tabel 9. TRANSLATON. NoTe: '. ' and see notes, table 9. c. Priser En gros priser. Mejeribrugets Smereksportudvalg fast sxtter under hensyntagen til de opn.ede eksportpriser og til de foreliggende afsætningsmuligheder ugentligt et afregningstal for smor. Afregningstallet er

187 8 label 9. Noteringer for smor m.v. Quotations for butter etc. Smorekaportudvalgets noteringer Afregningstalt Afregningssum Hjemmemarkedspris ab mejeri Relationstal Smor' Bomuldsfrekager' ere pr. kg Januar ,9 Februar» ,80 Marts» ,98 April» ,98 Maj» ,0 Juni» , Juli» , August» , September» ,88 Oktober» , November» 000,8 December» ,0. kvartal ,.»» 9 0,8.»» ,.»» 000 0,99. kvartal ,8.»» ,0.»» ,.»» ,9 Driftsáret 9/ ,» 9/ ,» 9/ , Kalenderáret ,» ,» , ncl. devalueringsgodtgorelse. ' Afregningstal + afregningstillieg, clv.s. den af producenterne opnaede pris for smer. Afregningssummen er grundlaget for mejeriernes afregning med malke leverandoreme for den leverede malk. ' En gros pris ab mejeri ved salg til hjemmemarkedet. ' Afregningssummen. ' Foderstofforretningemcs gennemsnithge salgspris ab lokalafdelinger. en en gros pris for smor ab mejeri, der fastsattes med udgangspunkt i de opnáede eksportpriser, og som anvendes ved eksporterernes a conto afregning med mejerjerne; den endelige betaling ab mejeri fremkommer ved tilleg af den sákaldte overpris, der i de senere ár sar varet 80 kr. pr. 00 kg. Med henblik pá mejeriernes afregning med land mandene foretages andringer i afregningstallet som regel kun med lengere mellemrum. Dette opnás ved hjelp af smorpuljen, hvortil eksportererne indbetaler en afgift, nár afregningstallet fastsattes lavere end de opnáede eksportpriser, og hvorfra eksportorerne modtager tilskud, sáfremt afregningstallet fastsattes hojere end de opnáede eksportpriser. Foruden afregningstallet fastsetter Smereksportudvalget ugentligt en afregningssum for smor ab mejeri, der er lig afregningstallet + afregningstillmgget, og som angiver den af producenterne opnáede pris for smor. Afregningstillegget er lig producenternes udbytte of hjemmemarkedsordningen for melk og mejeriprodukter, jfr. side. Hjemmemarkedsprisen for smor fastsattes af De dan ske Mejeriforeningers Fellesorganisation og er en fast pris ab mejeri for smor solgt til hjemmemarkedet. Fastsættelsen af denne pris skal godkendes af Mono poltilsynet. tabel 8 er angivet de tidspunkter, da der er sket ændringer i de omtalte noteringer. Gennemsnit af noteringerne er vist i tabel 9. de anferte tal for afregningstallet er inkluderet den udbetalte devalueringsgodtgorelse, der ydes af staten til dakning af landbrugets tab ved eksport af smor efter den britiske devaluering 8/ 9, jfr. side 9. Smerprisen og prisen pd bomuldsfrekager. tabel 9 er anfert forholdstal for prisrelationerne mellem smerprisen (afregningssummen) og prisen pá bomuldsfrokager, der er benyttet som prisindikator for oliekagerne. d. Verdiberegninger tabel 0 er vist Danmarks Statistiks beregning af smorproduktionens verdi ab mejeri. Ved produktionsverdiberegningen er smerproduktionen opdelt i tre grupper:. Smer solgt til eksport og til lagre,. Smer solgt en gros til hjemmemarkedet og. Smer solgt til detaillister eller til forbrugere. Ved værdiberegningen anvendes for smor solgt til eksport og til lagre afregningstallet plus overpris. For smor solgt en gros pá hjemmemarkedet anvendes hjemmemarkedsprisen, der er lig afregningstallet plus hjemmemarkedsafgiften, og for smor solgt til detaillister eller forbrugere anvendes en pris ab mejeri, der ligger ca. 0 ore hojere pr. kg end prisen ved engrossalget pá hjemmemarkedet, idet mejeriernes merudgifter ved detailsalg og salg til detaillister i gennemsnit for det solgte kvantum antages at udgere dette beleb. De beregnede verdier er inklusive de i henhold til hjemmemarkedsordningen opkravede afgifter af salget of smor pá hjemmemarkedet, der er anfert serskilt i tabel 0, og endvidere er inkluderet den udbetalte devalueringsgodtgorelse, der er ydet af staten til dakning of landbrugets tab ved eksport af smor efter den britiske devaluering 8/ 9, jfr. side 9.

188 88 Tabel 0. Salgsvmrdi for smear ab mejeri Value of butter ex dairy 9/ 9/ 9/8 Mængde Gnstl. pris Verdi Mængde Gnstl. pus Verdi Mængde Gast!' psis Verdi mill. kg ere/kg mill. kr. mill. kg ere/kg mill. kr. mill. kg ere/kg mill. kr. Driftsfir (/0/) Salg til eksport og lagre, 8 8, 08, 8,, 0, Salg en gros pfi. hjemmemarkedet, 90,, 9 8,, 000,8 Salg til detaillister eller til forbrugere,8 9 0,9, 98,, 00,9 Smor i alt, 0,9,, 9, 0 8, Opkrævede hjemmemarkedsafgifter, 0,8, 8 9,9,, Kalenderir Salg til eksport og lagre,8 89, 0, 9,, ,9 Salg en gros pa hjemmemarkedet, 9,8, 90,, 000, Salg til detaillister eller tilforbrugere, 9,,8 00 0,, 00, Smor i alt 9,8,, 0,8 9,9, Opkrævede hjemmemarkedsafgifter,0,0,,9,0 9 8, De i tabel 0 beregnede værdier indgár i Danmarks Statistiks opgerelse af landbrugets produktionsværdi, jfr. side 0. e. Hjemmemarkedsordningen En redegorelse for hjemmemarkedsordningen for melk og mejeriprodukter er givet side.

189 V. Ost Tabel. Produktion og forbrug af ost a. Produktion og forbrug tabel er givet en oversigt over produktion, eksport, lagerforskydninger og forbrug til konsum of ost. tabellen er anfort bade produktionen af frisk ost, der oplyses af Mejerikontoret, og produktionen af salgsfærdig ost, der pa grundlag af oplysninger fra Mejerikontoret beregnes som produktionen af frisk ost + pct. svind. Til belysning af osteproduktionens fordeling pa typer og sorter er i tabel givet en oversigt over fordelingen pa typer (fedtprocenter) og i tabel en fordeling pa sorter. tabel er givet en fordeling af osteproduktionen bade efter sorter og fedtprocenter i torstoffet. Tallene omfatter perioden 9/ 9 / 98, i modsmtning til tallene i tabel, der omfatter kalenderaret 98. Det samlede forbrug af ost, der er anfort i tabel, er beregnet som produktion af salgsfærdig ost + eksport of ost + salg til Fmroerne og Gronland ± lager forskydninger + import af ost. de anforte tal for eksporten af ost (der er excl. salget til Fmroerne og Gronland) indgar smelteost omregnet til fast ost, idet der ved omregningen er anvendt omregningsforholdet 00 kg smelteost er lig kg fast ost. tabel er vise osteforbrugets fordeling efter fedtprocenter i torstoffet. Tallene er beregnet pa grundlag af en opgorelse over salget af ost pa hjemmemarkedet fordelt pa typer foretaget af Mejerikontoret. Da oplysningerne ikke er fuldstændige, er beregningen behmftet med nogen usikkerhed. Production and consumption of cheese Produktion Frisk ost Salgsfærdig ost Eksport (smelteost er omr. fast ost) mill. kg 89 Lager Forbrug forskyd td ninger konsum Januar 98 8,8 8,,0 + 0,0, Februar».. 8, 8,, + 0,, Marts».. 9, 9,,0 + 0,, April» 9, 9,0, + 0,,8 Maj».. 0, 0,0,8 +0,,9 Juni» 9, 9,, + 0,,8 Juli».. 9,0 8,, +,9, August».. 8,,9, + 0,,... September»,8,,9 +,, Oktober».. 8,,9, +0,,8 November»... 8,0,8, +,, December» 8, 8,, +,,8.... kvartal 9 0, 9,8 0, +0, 9,9.»».. 9,,9, +, 0,.»».. 8,, 8, +, 0,.»»,,,0 +, 0,9.... kvartal 98,,, +, 0,.»» 9, 8,,0 + 0,0,.»»..,0,,8 +,8,.»»,,0,0 + 0,,... 9/ 9,,, +,0, 9/ 9,, 8,9 + 0,,9 9/8 09, 0,,9 +,8, 9,,, +,, 9, 9,8, +0,, 98 0, 0,, +,, label. Osteproduktionen fordelt efter fedtprocenter i torstoffet Cheese production by percentage of fat content of dry matter Skímmeloste de0 Andre oste pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pet. eg alt Samlet osteproduktion tons. kvartal »» »» »» kvartal »» »» »» Driftsaret 9/ » 9/ » 9/ Kalenderaret » »

190 9 90 Tabel. Osteproduktionen fordelt efter sorter og produktionen af r$kasein Cheese production by types and production of raw casein Dnftsarene Kalenderirene 9/ 9/ 9/8 9 f 98 tons Danablu Mycella 9 Dansk Camembert Dansk Brie Dansk Emmentaler Í 0 Samso Maribo Fynbo 0 0 Danbo Tybo Elbo Molbo Havarti Esrom Dansk Cheddar Dansk Myse Cottage cheese Diverse ' ' 9' Samlet osteproduktion Produktion af rakasein Herat Dansk Colby ost 90 tons i 9/, 8 tons i 9 og 09 tons i 9, medens produktionen af Colby ost r turret minimal i 9/8 og 98. b. Eksport og import Den samlede eksport af ost er vist i tabel. tabel er vist osteeksportens fordeling pa rd ost, fast og lvfast ost, smelteost (den faktisk eksporterede mængde), skimmelost, bled ost og anden Tabel. ost og den samlede import af ost samt eksportvardien (f.o.b.) og de gennemsnitligt opnáede priser (f.o.b.) for ovennævnte grupper af ost. Vedrerende den gældende kvotaordning for eksportproduktion af lurmzerket Danablu samt de for Osteproduktionen 98 fordelt efter sorter og fedtprocenter i terstoffetl Cheese production 98 by types and by percentage of fat content of dry matter Skimmeloste 0 pct. og derover Andre oste pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. og de der Samlet osteproduktion Danablu Mycella Dansk Camembert Dansk Brie Dansk Emmentaler Samso Maribo Fynbo Danbo Tybo Elbo Molbo Havarti.. Esrom Dansk Cheddar Dansk Myse Cottage cheese Diverse alt l J j 9 99 ' Omfatter perioden 9/ 9/ tons

191 9/8 9 skellige minimumsmejeripriser og minimumseksportpriser samt eksportafgifter, der r været fastsat for eksporten til en række markeder i varierende tidsrum, henvises til De danske Mejeriforeningers Exilesorganisations beretninger, senest beretningen for 9/8. c. Priser Mejeribrugets Osteeksportudvalg fastsmtter ugentlige noteringer for lurmmrket pct. fast ost og for 0 pct. fast eksportost ab mejeri. Siden /0 9 er der endvidere fastsat smrskilte noteringer for lurmærket pct. Havarti ost og for 0 pct. Havarti ost til eksport. En oversigt over gennemsnit af de oven nævnte noteringer er vist i tabel. d. Va:rdiberegninger tabel 8 er vist Danmarks Statistiks beregning af produktionsværdien for ost og kasein ab mejeri. Ved pro Tabel. Osteforbrugets fordeling efter fedtprocenter i tarstoffet Consumption of cheese by percentage of fat content of dry matter Driftsârene 9/ 9/ mill. kg Skimmeloste,9,, Andre oste pct.,,,»» 0»,,8,»» 0»,,,»» 0» 0, 0, 0,8»» 0» 0, 0, 0, Ost i alt,,9, pct. Skimmeloste,8,8, Andre oste pct.,9, 8,»» 0» 8, 8,9,»» 0»,,,8»» 0»,,,9»» 0»,,0,0 Ost i alt 00,0 00,0 00,0 Tabel. Eksport og import af ost Exports and imports of cheese Hard Hard, fast og lvfast ost Fast og lvfast 0 pct. og derover Under 0 pct. alt Smelteost Eksport af ost Blaskimmelost Skimmelost og bled ost Hvidskimmelost Bled ost alt Anden ost og ostepulver. Driftsftr (/0/) A. Mengde mill. kg 9/ ,, 8, ,,8, 0,8 9/....,, 8,......,,8 8, 0, 9/ ,, 8,,, 9, 0, B. Verdi mill. kr. 9/ ,,,.... 8,8,0 89,8, 9/ ,,, ,, 9,, 9/ , 8,, ,, 99,, C. Gnstl. pris ore pr. kg 9/ / / Kaleaderir A. Mengde mill. kg ,8,8 8, ,,, 0, ,, 8,......,,9 8,8 0, 98 B. Verdi ,,,8,,9 8, 0,8 mill. kr. Ost i alt mport af ost i alt,8 0,,0,, ,,, ,,,, ,0,8, ,, 8,, 98 8, 0,0 0,, 0,,9 8,8,8 8, 0, 8, 9, C. Gnstl. pris ore pr. kg

192 l 9 duktionsvmrdiberegningen er anvendt et mere detaljeret smt priser end den i tabel 8 anferte opdeling, idet der for de enkelte typer er anvendt priser for de vigtigste sorter. Disse priser beregnes pá grundlag af oplysninger, der indhentes fra Osteeksportudvalget samt storre produktionsvirksomheder og eksportorganisationer. Tabel. Noteringer for ost ab mejeri Quotations for cheese ex dairy Lurmerket pct. ost Havarti Anden pct. Havarti ost ore pr. kg 0 pct. eksportost Anden 0 pct. ost Januar 98 Ved vmrdiberegningen opgores vmrdien forst i salgs Februar» Marts» priser ab mejeri excl. hjemmemarkedsafgift, og til den April» sáledes beregnede verdi lmgges det samlede opkrmvede Maj» 9 9 nettobelob i hjemmemarkedsafgift. Juni» Juli» De i tabel 8 beregnede vmrdier incl. hjemmemar August» 9 9 kedsafgift indgár i Danmarks Statistiks opgorelse af September» landbrugets preduktionsvierdi, jfr. side 0. Oktober» November» 0 0 December» 0 0. kvartal »» 88 8 e. Hi emmemarkedsordningen.»» Hjemmemarkedsafgiften pr. kg solgt ost beregnes pá.»» basis of det normale indhold of smorfedt i de forskellige. kvartal sorter og typer af ost og fastsmttes som en procent (der.»» 9 9.»» 00 9 varierer for de enkelte grupper af ostetyper) af forskel.»» len mellem den for hjemmemarkedet fastsatte smor Drifts$ret 9/ 00 9 pris for beregnet smor i ost og afregningstallet for smor.» 9/ 9 8 0» 9/8 0 0 En oversigt over de fastsatte hjemmemarkedsafgif Kalenderàret ter for ost er givet i tabel, side.» » Tabel 8. Salgsvmrdi for ost og kasein ab mejeri Value of cheese and casein ex dairy Driftshr (/0/) mill. kg ore /kg Skimmeloste pct. Emmentaler Ost pct. og derover» 0 pct.» 0 pct.» 0 pct.» 0 pct. og derunder Ost i alt excl. afgift Hjemmemarkedsafgift Ost i alt incl. afgift Salgsvmrdi for kasein Ost og kasein i alt Kalender$r Skimmeloste pct. Emmentaler Ost pct. og derover» 0 pct.» 0 pct.» 0 pct.» 0 pct. og derunder Ost i alt excl. afgift Hjemmemarkedsafgift Ost i alt incl. afgift Salgsvmrdi for kasein Ost og kasein i alt 9/ 9/ 9/8 Mengdel Gnstl. pris Verdi Mengde Gnstl. pris Verdi Mengde Gnstl. pris Verdi mill. kr. mill. kg ore /kg mill. kr. mill. kg ore /kg mill. kr., 9 8,, 8 8,9, 8,, 9,,,, 8,8 8,8 09 9,0 9, 0 0,0, 8 8,,8,, 9,0, 8,,8,, 0,,8 9 8, 0,9 0, 0,9 00,,0,8, 9,,9 9,,8 09,8 9, () 09, 9, (), 09, (98),, (9),,9 (),, (88) 8,0 9, (9),0 9, (),8 09, (),, 00,,,, 0,,8 0,, 8,, 8, ,8 0 8,, 8 8,8, 8 8,,,9, 9,8,, 8,8, 8,9 9 8, 9,9 9,,9 80,,,,,0,,8,9 0,8,9 98 8, 0,9 0, 0,9 9,8, 9,0, 9,, 9,9, 0,, (),, (), 0, (9) 9,, () 9,, (8),8, (89) 0,, (),, () 9, 0, () 0,0, 00,, 0,, 0,0 9,,,, 0,,0

193 9 C. Æg a. Produktion og forbrug Den samlede produktion af mg omfatter den markedsforte produktion og producenternes salg direkte til forbrugere (der er tilladt i henhold til ægloven, safremt forbrugerne afhenter æggene hos producenten) samt producenternes eget forbrug af æg til konsum og produktionen af rugeæg. Den markedsforte produktion af æg opgeres af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m. m., medens producenternes salg direkte til forbrugere og producenternes forbrug til konsum samt produktionen af rugeæg er beregnet skonsmæssigt. tabel 9 er givet en oversigt over den samlede produktion af reg og dennes fordeling pa de nmvnte sterrelser. Forbruget af mg til konsum er beregnet som salget pa hjemmemarkedet af den markedsforte produktion og af importen af arg og aegprodukter plus producenternes salg direkte til forbrugere og producenternes forbrug til konsum. Det saledes opgjorte forbrug til konsum er lig med den samlede produktion af arg + rugeæg + eksporten af arg (herunder mgprodukter omregnet til hele mg) + salget til Fmroerne og Gronland ± lagerforskydninger af mg + import af æg, jfr. tabel 9. Lagerbeholdningeme af hele mg opgores af Statskontrollen med Mejeriprodukter og teg m.m., medens der ikke foreligger oplysninger om lagerbeholdningerne af ægprodukter. Tabel 9. Produktion og forbrug af ag og ægprodukter Production and consumption of eggs and eggproducts Marked, fart produktion Produktion of ag Producentforbrug og salg direkte t.forbruger Produktion arugaeg rugere Samlet duktion Eksport af hele Eksport af reg fig' produkter omregnet til brie ag Samlet eksport' Lagerforskydstinger 8 Forbrug til konsum mill. kg, 0,, + 0,, Januar 98,9, 0,, Februar»,, 0,,,8 0,0,8 + 0,, Marts»,, 0,,,8 0,, + 0,0,8 April»,, 0,,, 0,, + 0,,0 Maj»,, 0,,8,8 0,, + 0,0,0 Turn»,, 0,,, 0,,8 + 0,, Juli»,, 0,,0,9 0,, + 0,,8 August»,, 0,,9, 0,, + 0,9,8 September»,0, 0,,, 0,, + 0,, Oktober»,8, 0,,, 0,, + 0,, November»,, 0,,, 0,,8 + 0,9, December»,, 0,,, 0,,9 + 0,,. kvartal 9 8,0,9,8,,9 0,, + 0,9,9.»»,,,8,9,9 0,, + 0,,0.»»,8,0,,0,,, + 0,,.»»,,, 0,,,, + 0,,. kvartal 98,8,9,8,, 0,, + 0,,.»»,,,8,,,,8 +,,.»»,,0, 0,,,,0 + 0,,.»»,,, 0,, 0,9, + 0,, Driftsaret 9/,,0,0 89,,8,9, + 0,8 9,» 9/,,0,0 89,,,, +, 8,» 9/8,,0,0 8, 9,,, +,, Kalenderaret 9 8,0,0,0 90,0,,, +, 9,» 9,9,0,0 88,9,,, +, 8,» 98,9,0,0 8,9 0,0,9,9 +,,0 ' de anferte tal indgkr eksporten af segprodukter med nagten af de til fremstilling af dine segprodukter anvendte hele teg. Landbrugsstatistik 9

194 Ægprodukter' rede 9 Tabel 0. Eksport og import af æg Exports and imports of eggs Fnske æg Hele æg Rugeæg Eksport Frosne m.v. Torrede Æg i alt' mport m P mit alt' Frtske æg' Hele æg Rugeg Eksport Ægprodukter' Frosne m.v. Tor Æg i alt' mport P af m vg i alt' L Drifts$r (/0/). Kalender$r A. Mengde mill. kg A. Mengde mill. kg 9/, 0, 0, 0,8,,0 9..., 0, 0,,,,8 9/, 0,0 0,,0,,9 9..., 0, 0, 0,9,,0 9/8 9, 0,0 0,,0,, ,0 0,0 0, 0,8,9, B. Verdi mill. kr. B. Verdi mill. kr. 9/ 8, 0,, 8, 89,, 9...,0 0,,0, 88,8 8,9 9/ 0, 0,,, 8,, , 0,, 9, 8,,0 9/8, 0,, 9,8,, ,8 0,,, 9,, C. Gnstl.pris kr. pr. kg C. Gnstl.pris kr. pr. kg 9/,0 0,, 0,,, 9...,9 9,,,0,,8 9/, 8,,9,,0,9 9..., 9,,8 9,90,, 9/8, 0,0,9 9,,, , 9,00,9 9,08,, Herunder smá mængder konserverede æg. ' Den faktisk eksporterede mngde ægprodukter, d.v.s. ikke omregnet til hele æg. ' Ægprodukter mdgár r tallene efter omregning ttl hele æg. b. Eksport og import Den samlede eksport af g, der omfatter eksporten af hele a;g og eksporten af ægprodukter, er anfort i tabel 9. Ved opgorelsen af den samlede eksport af g er eksporten af ægprodukter omregnet til hele eg ved anvendelse af felgende omregningsfaktorer: For flydende eller frosne helæg samt blommer regnes kg ægprodukter =, kg helæg, og for torrede helæg Tabel. Noteringer for æg Quotations for eggs D.A.Æ.s notermg Dansk Andels Ægexports noteringer Notenng + afregmngstrllæg m.v.' ore pr. kg Notering + hjemmemarkedsafgdt' samt blommer og hvider regnes kg gprodukter =, kg helæg. tabel 0 er givet en oversigt over eksportmængdens fordeling pá undergrupper, og endvidere er i tabellen anfort eksportværdien (f.o.b.) samt de opnáede gennemsnitlige eksportpriser (f.o.b.) for æg og ægprodukter. mporten af æg m. v. omfatter hovedsagelig ægprodukter. Dansk Andels Ægexports noteringer D.A.Æ.s notermg Notermg + afregningsttilæg m.v." ore pr. kg Notenng + hjemmemarkedsafgift' Januar kvartal 9 0 Februar» 0 0.»» 8.»» Marts» »» 0 0 April» 0 0. kvartal Maj» 8 0.»» 98 0 Juni» »» 9 0 Juli» 9 0.»» 0 0 August» Driftsii.ret 9/ 8 9» September» 9/ 0 9» 9/ Oktober» 0 KalenderAret 9 November» 0» December» 0» ' D.A.Æ.s notermg } afregningstillægget m.v. angiver producentprisen for æg. Afregningstiliægget m.v. omfatter producenternes udbytte af hjemmemarkedsordningen for æg og udlodnrngen fra kornudligningsfonden. ' D.A.Æ.s notermg F hjemmemarkedsafgdten danner udgangspunkt for fastsættelsen af ægpnserne pk hjemmemarkedet. Afgrften opkrxves s henhold til hjemmemarkedsordningen for æg, jfr. teksten side 9. TRANSLATON. HEADNG, Column : basis quotation of the Danish Farmers' Cooperative Egg Export Association; : producer price; : wholesale price for home market.

195 .. 9 c. Priser Dansk Andels legexport fastsætter ugentligt en notering for æg, der danner udgangspunkt for afregningen med ægproducenterne. tabel er anfort gennemsnit af denne notering. Ud over noteringen betales der fragttilskud samt siden. oktober 9 de i det folgende (under afsnit d) omtalte afregningstillæg m.v., og ved regnskabsárets slurring ydes der normalt en efterbetaling, der for árene 9 98 r været folgende: 9,0 ore pr. kg 9,0»»» 9,0»»» 98,0»»» d. Hjemmemarkedsordningen for mg Vedrorende det lovmæssige grundlag for hjemmemarkedsordningen samt de generelle principper hen vises til redegorelsen side 99. Ordningen virker i praksis pa den máde, at der af salget of æg til forbrug pa hjemmemarkedet (bortset fra produccntsalg pa ejendommen direkte til for brugere) opkræves en afgift, og provenuet af denne afgift udbetales efter fradrag af administrations omkostninger o.lign. til producenterne pa grundlag af deres samlede til forndling solgte iegmængde i form af et afregningstillæg. Dette udbetales som et tillæg til den fastsatte notering (D.A..E.s notering eller tilsvarende noteringer). tabel er anfort de siden slutningen af 9 fastsatte hjemmemarkedsafgifter og afregningstillæg samt de perioder, i hvilke de r været gældende. tabel er endvidere anfort de af kornudligningsfondens midler over producentpriserne udloddede beleb i de i tabellen angivne perioder. tabel er anfort gennemsnit deis af noteringen + afregningstillæg (herunder de omtalte udlodninger af kornudligningsfondens midler) deis af noteringen + hjemmemarkedsafgift. Tabel. Hjemmemarkedsafgift og afregningstillæg m.v. for æg Levy on home market sales and additional payments etc. for eggs Afregnings Udlodning Afregnings Udlodning Hjemme tillæg iflg. af korn Hjemme tillæg iflg. af kornmarkeds hjemme udlignings markeds hjemme udligningsafgift markeds fondens afet markeds fondeos ordningen midler ordningen midler ore pr. kg ore pr. kg / 9 / / 90/ / 9 /» /» / /» 8/» / 98 /» /» / 0 /» 0/» 0 0 8» 8/ 00 /» /» /» /».. 0 /» 0/» /» / 0 /» 9/» /» 8/ 0 0/» /» /» / 0 /» /» /» 8/ 0 8 /» 0/» /» / /» 0/» /» / /» /» /» / /» /» /» 0/ /» 8/» /» /» /» /» /» 8/» /» /» /» 9/» /» /8» /» /8» /8» 0/8» /8» /8» /8» /8» /8» 9/ /8» /8» /8» / /9» /9» /8» /9» /9» /0» /9» 0/ /0» /0» /0» /0» /0» /» /0» /0» /» 9/» /0» 8/0» /» /» /0» 8/» /» /» /» /» /» 0/» /» / 0 80 /» / 0 0 0»..».. /» 9/» /» /» /» /» /» / /» /» *»..

196 ! 9 Tabel. Produktionsværdi for eg ab produ e. VEerdiberegninger cent incl. afregningstillæg m.v. Value of production of eggs, incl. additional payments etc. Drifts$r (/0/) Produknon til konsum,.v.s. excl. rugeæg Gnstl. spgs' Sam let wærdt rungs Win mill. kg ore /kg milt kr. Heraf Udlodn. fudl gnn. fonden 9/ 8, 9,9,,0 9/ 8, 8 9, 8,, 9/8 80, 9, 0,, KalenderAr 9 8,0 8 9, 8,,8 9 8,9 80, 00,, 98 9,9 99 9,0 9,, Notermg + afregningstillæg + efterbetabnb + udlodning fra kornudltgningsfonden. tabel er vist Danmarks Statistiks opgerelse over ægproduktionens verdi ab producent. Ved værdiberegningen er ikke medtaget produktionen af rugeæg, idet disse anvendes som produktionsmidler inden for erhvervet. Ved beregningen af den samlede produktionsværdi for æg er anvendt de solgte mængder æg plus producentemes eget forbrug til konsum og de opnáede salgspriser ab producent, d.v.s. D.A.Æ.s notering + eventuelle efterbetalinger + det ovenfor omtalte afregningstillæg i henhold til hjemmemarkedsordningen for æg + udlodningerne af kornudligningsfondens midler. De beregnede samlede værdier indg.r i Danmarks Statistiks opgerelse af landbrugets produktionsværdi, jfr. side 0. tabel er endvidere anfort storrelsen af de beleb, der er udbetalt i afregningstillæg samt udlodningerne af kornudligningsfondens midler.

197 9 9 D. Kod og flask i alt a. Antal slagtninger m.v. samt produktion og forbrug af ked og flask i alt Danmarks Statistiks opgerelser vedrerende kod og flask hviler for slagtningernes vedkommende pa Veterinary direktoratets opgerelse over det samlede antal slagtninger pa slagterier og slagtehuse, medens eksporten af levende slagtedyr opgeres i den officielle ndelsstatistik, og slagtningerne hos producenterne fastmacs skensmæssigt. Vedrorende opgerelsen for fjerkra henvises til afsnittet om fjerkræ, side 9. Produktionen af ked og flask beregnes ved anvendelse af antallet af slagtede dyr samt antallet af levende eksporterede dyr og gennemsnitlige slagtevagte for de enkelte kategorier af dyr. Den samlede produktion omfatter bide produktionen af kod og flask og produktionen af spiselige biprodukter. For fjerkra opgeres produktionen i grydeklar vaegt. Forbruget af ked og flask samt spiselige biprodukter til konsum opgeres som produktionen godkendt til menneskefede _ den slagtede eksport _ salget til Faereerne og Gronland ± lagerforskydninger + en eventuel import. Vedrerende en naermere redegerelse for de ovennavnte storrelser henvises til de folgende afsnit om hornkvag, svin, fjerkra samt heste og f$r. tabel er for perioden 9898 givet en samlet oversigt over udviklingen i antallet af slagtninger pfi slagterier og slagtehuse her i landet og over eksporten af levende slagtedyr. Fordelingen af slagtningerne af voksent kvag og fedekalve i alt pa henholdsvis voksent kvæg og fedekalve er beregnet af Danmarks Statistik. Den samlede produktion af ked og flask og produktionen af spiseligt fedt er vist i tabel. tabellen er den samlede produktion opdelt pi de enkelte kedarter, og endvidere er for okse og kalveked samt svinekod og flask foretaget en opdeling pa kod henholdsvis flank og spiselige biprodukter. Forbruget af kod og flank er vist i tabel. Det samlede forbrug er i tabellen opdelt pá forbruget af de enkelte kodarter og endvidere er angivet det samlede Tabel. Antal slagtninger samt eksport af levende slagtedyr Number of killings and exports of live animals for slaughter A. Slagtninger pi autoriserede slagterier og slagtehuse Kvßg: Voksentkvaegogfedekalve i alt heraf voksent kvæg' » fedekalve Spaedekalve Suitt: Slagterisvin Seer og orner Polte 0 0 Heste og fdr: Heste og fol 9 Far og lam Fjerkra? Kyllinger Hens /Ender Gaes Kalkuner B. Eksport af levende slagtedyr Voksent kvags Kalve Seer og orner Andre svin Heste 0 0 Fol stk r Fordelingen af slagtningerne af voksent kvag og fedekalve i alt pá henholdsvis voksent kvag og fedekalve er beregnet af Danmarks Statistik. Vedrorende dense beregnrng henvises til teksten side 0T., hvor der er givet en redegerelse for den anvendte beregmngsmáde. s 99 9 var ikke alle fjerkræslagterier autorserede. * Over Sr.

198 Heraf i 98 Tabel. Samlet produktion af ced og flask m.v. Total production of meat etc. Okse og kalvekod m.v. alt spisehge buprodukteri Sonar. og flask m.v. alt Heraf spiselige biprodukter' Fjerkrakeel" S mill. kg Hesteked Fareog lamme Samlet produktion a ked m.v. alt 8 Heraf spiseltge biprodukters 9 Spisehgtfedt i alt a. kvartal 9,,9 89, 8,, 0, 0,,0,0,.»»,, 9, 8,, 0, 0, 8,,0,.»» 8,9,0 9, 8,, 0,,,,,.»»,, 09, 9,0, 0, 0,8 9,,,. kvartal 98 8,, 9, 8,, 0, 0, 90,,8,.»»,, 9, 8,,9 0, 0,,,,.»» 8,,0 8, 8,0, 0,,,,0,0.»»,, 9, 8,, 0, 0,8 80,,, Driftsaret 9/,, 80,,8,,,,,,» 9/ 8, 8, 8,, 9,,,,,9,» 9/8, 8, 9,,,,9,9,,,8 Kalenderáret 9,, 9,,,,0,9,,,» 9,0 8,0 90,,0,,,,,0,» 98, 8,,,,,8,0 0,0,, ' Spiselige biprodukter omfatter for hornkvag: lever, hlerte, nyrer, tunge, mellemgulv, hovedkod, le, net og brisler. ' Spiselige biprodukter omfatter for svin: lever, hlerte, nyrer, tunge og mellemgulv. s De anforte tal for produktion (og i tabel for forbrug) af fjerkraked er opglort i grydeklar va:gt, der udgor ca.8 pct. af levende vaegt _ blod og fier. De anforte tal for produktion (og u tabel for for Mug) af kod og flask u alt omfatter kun de i tabellen anforte kedarter, hvilket vil sigo, at kaninked og vuldtked duke er medtaget i tallene. Produktionen of vildtkod kan skonsmasstgt opgores til, mull. kg arligt og produktionen af kaninked td, mill. kg arligt. Forbruget af vildtkod kan opgores til mill. kg arligt. Forbruget af kaninked her u landet er af meget ringe betydnmg. s Spiselige biprodukter i alt omfatter kun spiselige biprodukter of hornkvag og svm, idet spiselige biprodukter ikke udsktlles for fjerkra, og for heste og fir anvendes disse produkter ikke i storre udstrakmng tul menneskefede. ' Omfatter spiseligt fedt af hornkvag og svm. 0 Tabel. Samlet forbrug af ced og flask m.v. til konsum Total use of meat etc. for consumption Produktion a ked og flask godkendt tul menneskefode' Slagtet eksport i alt' Lagerforskydnin g er Slagtstinger hos producenter Okseog kalvekod m.v. mill. kg Svinekod og flaék, m'v' Forbrug a kod m.v. tul konsum Fjerkraked',, alt',' 8 Heraf spiseluge buprodukter',' 9 S tseli t fed cg i alt. kvartal 9,0 9, +,,, 8,, 8,,,.»» 9,9 8, +,,, 9,,8, 8,,.»»,0 8, +,0,, 0,,9, 8,,.»», 9, +, 8,,,,9,9 9,,. kvartal 98, 98, = 0,,,,,,8 8,,.»» 8,8 9, +,,,9,, 9,,,.»», 8,8 +,,, 8,8,,0,,.»»,8 8,, 8,,,, 8,8 8,8, Driftsáret 9/ 99,, +,9, 90,, 8, 8, 0,,» 9/ 00, 9, +,, 0,8,8 9,9 0,,8,» 9/8 0,, +,, 9,, 8, 9,,, Kalenderâret 9 0,, +,, 99,9, 9, 99,,,8» 9 0,, +,, 0,, 8, 99,,,» , 9, _,, 0,, 8,8 99,,, Det vil sige de samlede slagtntnger pa slagtener og slagtehuse her i landet _ kasserede dyr. s Jfr. note tul tabel. Foruden de i tabellen anforte tal indgir forbruget af hestekod og af fire og lammekod, medens forbruget of kamnkod og of vildtkod 'lake er medtaget i tallone. Jfr. note tul tabel. ' Jfr. note, og tul tabel. if'. note til tabel. Fedt anvendt tul marganneproduknon er ikke medregnet. ' Reviderede tal, jfr. afanrttet om svm og flask side 0. 0

199 99 forbrug af spiselige biprodukter af hornkvag og svin. Det anforte forbrug af spiseligt okse og svinefedt er excl. forbruget til margarineproduktion. tallene for eksporten og for forbruget til konsum indgár de faktisk eksporterede eller forbrugte kedog flæskevarer efter omregning til anvendt ked og flask, saledes at samtlige de i tabel anferte tal er angivet i enheden slagtede vagt. De foreliggende opgerelser over lagerforskydninger af ked og flask er ikke fuldstandige, idet der bl.a. ikke foreligger opgerelser over lagrene af kod og flaskekonserves, hvilket medferer, at det beregnede forbrug til konsum er beftet med en vis usikkerhed. Vedrorende kodproduktionens og kodforbrugets udvikling for en árrakke henvises til afsnittet om animalske produkter i alt, side og 9, hvori endvidere de mánedlige svingninger i kodproduktionen er belyst ved hjalp af et mangdeindeks for produktionen. b. Producentpriser for kod og flask Til belysning af udviklingen i kod og flaskepriserne er i tabel beregnet gennemsnitspriser for producenternes salg af kod og flask. tabellen er beregnet gennemsnitspriser for hornkvag, svin, fjerkra samt far og lam. De beregnede gennemsnitspriser angiver den samlede pris, der er opnaet ab landmand for slagtedyr, hvilket vil sige, at afregningstillag i henhold til hjemmemarkedsordningerne ermedtaget,og endvidere indgár for fjerkra udlodninger fra kornudligningsfonden. Efterbetalingen indgár i de anforte priser i den udstrakning, der foreligger oplysninger om efterbetalinger. De beregnede gennemsnitspriser er beregnet pr. kg slagtet vagt, hvorved forstas kedvagten plus vagten af spiselige biprodukter, men excl. vagten of fedt. For fjerkrækod er der anfert priser deis for slagtevagt (hvorved for fjerkra forstás levende vagt _ blod og fjer) og dels for grydeklar vagt. Den grydeklare vagt for fjerkra er analog med slagtevægten for de ovrige kedarter. Tabel. Gennemsnitspriser for salg af slagtedyr ab landmand Average prices for sales of animals for slaughter ex farmer Pris pr. kg lev. vagt Hornkvæg Svin Fjerkra F$r og tain Pris pr. kg sl. vægt Pris pr. kg afregningsvægt Pris pr. kg sl. vægt Pris pr. kg uopskâret sl. vægtl Pris pr. kg grydeklar vægt Pris pr. kg sl. vsegt ere pr. kg. kvartal »» »» »» kvartal »» »» 0 9.»» Driftsaret 9/ 9 0 9» 9/ » 9/ Kalenderáret » 9 8 9» D. v. s. levende vægt _ blod og fjer, jfr. i evrigt teksten ovenfor. c. Ordninger og tilskud. Hjemmemarkedsordningerne for okse og kalvekod, seinekod og flask, fjerkreeked samt eg henhold tit lov nr. 0 af. September 9, der fremtrader som en andring af bemyndigelsesloven, lov nr. 9 af. juni 9, gennemfortes for perioden /0 9 0/ 9 en hjemmemarkedsordning for okse og kalvekod, svinekod og flask samt fjerkraked og seg, hvorefter producenterne inden for en i loven fastsat belebsramme var berettiget til ved salg pá hjemmemarkedet at opná en hojere pris end den pris, der var betinget af eksportprisen. Vedrorende demie ordnings forlob henvises tit Landbrugsstatistik 9, side 9. Vedrorende den sarlige slagteafgift for svin, der er opkravet siden /8 98, henvises til afsnittet om svin og flask, side. Hjemmemarkedsordningerne for okse og kalvekod, svinekod og flask, fjerkraked og mg er fra / 9 fortsat i henhold til lov nr. 9 of 0. marts 9 (for perioden / 9 0/ 9), lov nr. of 9. juni 9 (for perioden / 9 0/ 9) og lov nr.

200 00 Tabel 8. Oversigt over de fastsatte hjemmemarkedspriser for kind, flask og mg under hjemmemarkedsordningerne for disse produkter Levy on home market sales of meat, pork and eggs Okse og Svineked ( kalveked og flask' i Fjerkraked.ffig ere pr. kg 0 8 Udgangspris lig gennemsnitspris 9/ 9 Oprindeligt tillæg beregnet pa grundlag af forbruget i perioden /0 90/ 9 og et udbytte af ordningen pá 00 mill. kr Hjemmemarkedspris pr Korrektion som felge af, at spiselige biprodukter tages ud af ordningen Omkostningsstigning Tillæg til administration Hjemmemarkedspris pr. /9, for fjerkræked dog pr. / Korrektion som felge af nedsættelse af forbruget i basisperioden fra 99 mill. kg til 9, mill. kg Omkostningsstigning 9 Tillæg til administration Hjemmemarkedspris pr. / 9, for fjerkreked dog pr. 0/ Efterreguleringstillæg for perioden juli 9 december 9 Hjemmemarkedspris pr Omkostningsstigning 9 Efterregulering for okse og kalveked for perioden juli 9 december 9 Hjemmemarkedspris pr. /99 8 Omkostningsstigning Hjemmemarkedspris pr. /9 8 Omkostningsstigning Hjemmemarkedspris pr /9, for okse og kalvekod dog pr. /9 8 0 Korrektion som folge of ændring i forbrugssammensætningen af fjerkræked$ Tillæg for omkostningsstigning 9 9 pr. / Hjemmemarkedspris pr. 0/ ' Excl. 0 ores afgiften, jfr. side. ' Heraf ere pr. /0 9, ore i oráret 98 og ere i for$ret 99. af 9. juni 9 (for perioden / 90/ 99). for hold til ordningen for perioden /0 9 0/ 9 er der den forskel, at der ikke er fastsat nogen belebsramme i disse ordninger, idet det i lovene er bestemt, at der for okse og kalvekod, svineked og flask, fjerkræked og æg kan opkræves afgifter med det formal at holde hjemmemarkedsprisen for hver af de nævnte varer pa det af Monopoltilsynet senest forud for love nes ikrafttræden godkendte niveau. Som for den forste ordning gælder det ogsa for disse ordninger, at sàfremt den gennemsnitlige eksportpris for en eller fiere af de pagældende varer er h jere end den af Monopoltilsynet godkendte, skal landbruget være berettiget til at opna, denne pris, og endvidere gælder fortsat, at ændringer af betydning i landbrugets produktionsomkostninger for de omndlede varer korrigeres ved tilsvarende pris endringer. tabel 8 er givet en samlet oversigt over de siden /0 9 fastsatte hjemmemarkedspriser under hjemmemarkedsordningerne.. Udlodninger fra kornudligningsfonden til producenterne affjerkrßkod og æg Vedrorende disse udlodninger henvises deis til afsnittet om animalske produkter i alt, side 9, og dels til de specielle afsnit om fjerkræked og æg. d. Veerdiberegninger tabel 9 er givet en samlet oversigt over Danmarks Statistiks opgerelse af værdien af landbrugets salg af hornkvæg, svin, fjerkræ, heste og far til slagtning samt til avl eller brug, og i tabel 0 er givet en samlet oversigt over Danmarks Statistiks opgerelse af besætningsforskydningernes værdi for hornkvæg, svin, fjerkræ, heste og far.

201 Tabel 9. Produktionsværdi for kod og flank Value of production of meat and pigmeat Hornkvæg og kad Produktionsværdi ab landmand Svin og flæsk Fjerkræ og ked Heste og ked Fire og lammeked Kod og flæsk i alt Heraf afregningstdlæg' Slagteomkostninger for hornkvæg og 8 Produktionsverdi incl. slagteomkostninger 9 0 Opkrævede slagteaf gifter + udligningsafgifter mill. kr.. kvartal , 99,,,0 0,,8,, 0,,9.»»...,9 89,,,,,,8,8 9,,.»»..., 98,,9,, 0,,,0 9, 9,.»»..., 98,,9,, 8,0,,, 9,. kvartal ,8 900,,8, 0,,,,0,,.»»..., 80,,9,0,0 8,9 8,9,, 8,9.»»... 8, 8,,8,9,,, 0,0,,9.»»... 8, 9, 0,,,,8,,,9 8,0 Driftsáret 9/ 90,, 8,,,9 89, 9, 0, 9,8 88,» 9/ 8,, 9,,,, 8,8,, 0,» 9/8 8,,9,, 8,8, 8,,,0, Kalenderáret 9, 9, 0, 9,, 0, 0, 09,,8 8,» 9, 0, 0,8,8 8,,,, 80,0,0» 98 0,,9,8, 9, 9, 0,8 09, 0,0 9,0 Afregningstillteg for kod og flask i henhold til hjemmemarkedsordningerne for disse produkter. Vedr. udlodninger fra kornudligningsfonden henvises al afsnittet om fjerkræ, side 9 ff. s ncl. 0 ares afgiften for svin, jfr. side. Udligningsafgifteme udligner de opkrævede slagteafgifter for den del af produktionen, der bliver eksporteret. Salgsaßrdien omfatter værdien ab landmand af dyr solgt til slagtning her i landet (herunder slagtningerne hos producenterne) plus værdien af den levende eksport af dyr til slagtning samt dyr til avl og brug. Salgsværdien ab landmand forden levende eksportafavlsog slagtedyr opgeres som eksportværdien (f.o.b.) minus omkostningerne ved dyrenes salg og transport m.v. Salgsvardien ab landmand for dyr solgt til slagtning her i landet opgeres pá grundlag af de solgte mangder og de gennemsnitligt opnáede producentpriser. Til de sáledes beregnede verdier ab landmand lagges for hornkvag og for svin omkostningerne ved dyrenes slagtning (herunder kerepenge til slagteri). For hornkvæg og svin opgeres salgsværdien sáledes for dyrene i slagtet tilstand. tabel 9 er den samlede produktionsværdi for kod og flesk dell op i produktionsvardien ab landmand og tillagget for slagteomkostninger m.v. for slagtningerne af hornkvæg og svin. Tabel 0. Besætningsforskydningernes værdi Value of cnges in livestock tabel 9 er endvidere givet en oversigt over de i henhold til hjemmemarkedsordningerne for ked og flask udbetalte afregningstillæg, der indgár i produktionsvardien for ked og flæsk, samt over de opkravede slagteafgifter reduceret med de udligningsafgifter, der udligner slagteafgifterne pá den del af produktionen, der bliver eksporteret. Vedrerende beregningen af salgsvardien og beregningen af besætningsforskydningernes verdi skal i evrigt henvises til de specielle afsnit vedrerende hornkvag, svin, fjerkræ, heste og floc. De i tabel 9 og 0 beregnede verdier indgár i Danmarks Statistiks opgerelse aflandbrugets produktionsverdi, jfr. side 0. Salgsværdien incl. slagteomkostninger m.v. indgár i opgerelsen af produktionsvardien for animalske produkter, og besatningsforskydningens verdi indgár under besatnings og lagerforskydninger hos landmand. Homkvæg Svin Fjerkræ Heste Fár alt Driftsár (/0/) mill. kr. 9/ +, + 0,8 +,8 +,8 +, +, 9/ +, +,0 + 8,8 +, + 0,9 +,9 9/8 +, + 8,9 +, +, + 0,9 08, Kalender$r 9 +, +,0 +,0 +, +, +,9 9 +,0 +,9 +, +,9 +, + 0, 98 +, +, +,8 +, +, +, 0

202 i 0. Hornkvaag samt okse og kalveked a. Produktion og forbrug Produktionen af okse og kalveked opgores pa grundlag af antallet af slagtninger pa slagterier og slagtehuse, antallet af eksporterede levende slagtedyr og et anslaet antal slagtninger hos producenterne. De samlede slagtninger pa slagterier og slagtehuse opgores af Veterinærdirektoratet. Det er dog til beregning af kodproduktionen ved disse slagtninger ikke muligt at skaffe oplysninger om de gennemsnitlige slagtevegte m.v. for de ved dcnne opgerelse benyttede grupper af slagtedyr, da man kun r kendskab til de vægtgra:nser, der benyttes ved grupperingen af slagtedyrene. Ved ugentlige indberetninger fra de enkelte slagterier og slagtehuse om slagtninger af hornkvæg, omfattende ca. 9 pct. af samtlige slagtninger ifelge Veterinærdirektoratets opgerelse, far Danmarks Statistik imidlertid oplysninger om antallet af slagtninger fordelt pa voksne kreaturer, fedekalve og spædekalve med den af slagterierne og slagtehusene anvendte gruppering efter dyrenes alder og udviklingsmæssige præg, og samtidig indberettes den samlede slagtevægt (og for de fleste slagteriers og slagtehuses vedkommende den samlede levendevægt) af de slagtede dyr i hver af de nævnte grupper. Pa grundlag af disse oplysninger r Danmarks Statistik opgjort kedproduktionen hidrerende fra samtlige slagtninger pa slagterier og slagtehuse, idet det samlede antal slagtninger (opgjort af Veterinærdirektoratet) fordeles pi den made, som anvendes af slagterier og slagtehuse ved de ugentlige indberetninger, og dernast er de pa grundlag af de ugentlige ind Tabes. Eksport af levende slagtedyr og slagtninger af hornkvaeg samt produktion af okseog kalveked m.v. Exports of live animals and killings of cattle and production of beef and veal etc. Eksport af levende slagtedyr Voksent kvsg Kalve Slagtninger pa slagterier og slagtehuse Voksent kvsg Fedekalve Swedekalve Eksport af levende slagtedyr Produktion af okse og kalveked incl. spiselige biprodukter Slagterislag[ finger Slagtronger hos producenter' 8 alt 9 Heraf spiselige biprodukter' 000 stk. mill. kg Januar 98,0 0,0,,,,, 0, 0,0,0 Februar» 9, 0,0,,0,,9, 0,,, Marts»,9 0,0, 8,,, 8, 0,,,8 April» 0, 0,0,0,,,, 0,,0, Maj»,0 0,0,,8,,8 8,8 0,,8, Juni» 9,8 0,0 0, 0,,,0, 0,,, Juli» 8, 0,0,0 9,,8,,9 0, 9,, August»,9 0,0,,,,, 0,,, September», 0,0 8,,,,0 9, 0,,, Oktober» 9, 0, 0, 0,,,8, 0,,,8 November», 0, 0,0,0,, 0,0 0,,, December», 0,0, 8,,,0, 0, 8,,. kvartal 9,0 0 0, 0, 8,9 0,8 9,9 0,,,9.»»,9 0,0,,, 0,,0 0,,,.»» 8, 0,,9,,,,8 0, 8,9,0.»»,0 0,0,0 9,,,0 9,8 0,,, L kvartal 98, 0,0, 8, 0, 9,9 8, 0, 8,,.»», 0,0, 9,0,0 0,9,0 0,,,.»», 0,0,0,0,,0 0,8 0, 8,,0.»», 0,,9,,8, 0, 0,,, Driftsaret 9/ 9, 0,,, 0,,9 8,,0,,» 9/ 9,9 0, 9,, 0,,0 0,,0 8, 8,» 9/8,9 0,, 0,0, 8,,,0, 8, Kalenderáret 9 9, 0, 9,0,,0,8 0,,0,,» 9 9, 0, 9,9 8,, 8,,,0,0 8,0» 98,8 0,,,,0,9 0,,0, 8, Producentslagtmnger pá slagterier er ikke medtaget. s Vedrorende definrtionen af spisehge biprodukter, jfr. teksten side 0. 0

203 0 Tabel. Januar 98 Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August» Slagtevaegte anvendt ved opgorelsen af kadproduktionen excl. spiselige biprodukter Average weights used in estimating meat production, excl. edible offals Gnstl. slagtevægte (excl. spiselige biprodukter) for slagtninger pá slagterier og slagtehuse Voksne kreaturer,0,0,0,0, 0,0,0 0,0 Fedekalve kg pr. stk.,0,,,0,0,0,0, Spadekalve,,,,,,,, September» 0,0,0, Oktober»,,0, November»,,0, December» 9,0,,. kvartal 9,0,,.»»,,0,.»» 9,0,0,.»»,,,. kvartal 98,0,0,.»»,,,.»» 9,0,,.»»,,, DriftsAret 9/, 0,,» 9/ 8,0,0,» 9/8,0,0, Kalenderáret 9, 8,0,» 9 8,,,» 98,,0, beretninger beregnede gennemsnitlige slagtevægte anvendt pá disse grupper. De indberettede slagtevægte er angivet i kold vægt og er excl. spiselige biprodukter, hvorfor den samlede produktion (incl. spiselige biprodukter) opgores ved at lægge produktionen af spiselige biprodukter til selve k0dproduktionen. Til beregning af produktionen af spiselige biprodukter (hvortil henregnes lever, hjerte, nyrer, tunge, mellemguiv, hovedkod, le, net og brisler) er der tidligere indhentet oplysninger fra et stone antal slagterier og slagtehuse om vægten af disse produkter, og pá grundlag heraf er produktionen af spiselige biprodukter beregnet for voksne kreaturer som, pct. af slagtevægten (excl. spiselige biprodukter), for fedekalve som,9 pct. af slagtevægten (excl. spiselige biprodukter) og for spndekalve som, pct. af slagtevægten (excl. spiselige biprodukter). Den ved kodproduktionens opgorelse anvendte for deling af de samlede slagtninger er vist i tabel, Tabel. Produktion af okse og kalvekod (incl. spiselige biprod.) fordelt pi kategorier af slagtedyr Production of beef and veal (incl. edible offals) by kind Kedproduktion (incl. spiselige biprodukter) hidrerende fra Voksne kreaturer Fedekalve mill. kg Spade kalve alt. kvartal 9, 9, 0,,.»», 0, 0,,.»» 9, 9,0 0, 8,9.»»,, 0,,. kvartal 98,,8 0, 8,.»», 0, 0,,.»»,9, 0, 8,.»»,, 0,, DriftsAret 9/ 80,8,,0,» 9/ 8, 80,0, 8,» 9/8 80,9 8,0,, Kalenderáret , 8,0,,» , 80,,,0» 98 8, 8,0,, og i tabel er anfort de anvendte gennemsnitlige slagtevægte excl. spiselige biprodukter. Produktionen af okse og kalvekod hidrerende fra den levende eksport af slagtedyr beregnes pá grundlag af ndelsstatistikkens oplysninger om antallet af eksporterede levende slagtedyr og gennemsnitlige slagtevægte (excl. spiselige biprodukter), som for voksne kreaturer er 80 kg og for fedekalve 0 kg. Produktionen af spiselige biprodukter beregnes for den levende eksport af slagtedyr pá samme made som for slagtninger pa slagterier og slagtehuse. Slagtningerne hos producenter forudsættes kun Tabel. Produktion og forbrug af oksefedt til spisebrug Production and consumption of edible oxfat Produktion alt Heraf i levende eksporterede slagtedyr Slagtet eksport For biilg runepro duktion Forbrug td konum excl. forbrug til margarifle produktion mill. kg Driftsáret 9/,,,,,8» 9/,0,0,,,» 9/8,8,,0,0,0 KalenderAret 9,,,,,0» 9,,,,0,» 98,8,,,0,

204 Ì 0 label. Forbrug af okse og kalvekod samt spiselige biprodukter of hornkvag Consumption of beef and veal and edible offals of cattle Slagtninger godkendt til konsumt Okse og kalvekod Sb`speroge dukters Slagtet eksport (omr. til anvendt iced) Okse og kalveked Spiselige dukters Lagerforskydninger Okse og kalveked Slagtflinger hos producenter Okse og kalveked Forbrug td konsum (omr. til anvendt ked) Sbpro e dukters mill. kg. kvartal 9,,,, +, 0,,,,.»»,,9 0,, +, 0,,,,.»»,,8,, +,9 0,,8,,.»»,,,9, +,9 0, 9,,9,. kvartal 98,,0 0,8, +0, 0,,,9,.»»,,,, + 0,8 0,,,8,9.»»,, 9,9, +,0 0,,,,.»»,,,, +, 0,,,9, Driftsaret 9/,0, 8,0, + 0,0,0 8, 8,9 90,» 9/,,8,, +,,0 9,, 0,8» 9/8 0,9, 8,, +,,0 8, 0, 9, Kalenderaret 9 9,, 9,8, +,,0 89, 0, 99,9» 9,,9,, +,,0 90, 0, 0,» 98 0,,,, +,,0 9, 9,9 0, Det vil sige de samlede slagtninger pa slagterier og slagtehuse her i landet + kasserede dyr. Vedrerende definitionen of spiselige biprodukter, jfr. teksten side 0. a Den slagtede eksport omfatter de i tabel anforte produkter. 8 alt 9 at omfatte fedekalve og spædekalve. Produktionen (incl. spiselige biprodukter) af disse slagtninger er anslaet skensmassigt til mill. kg arligt, hvilket svarer til 000 fedekalve à kg slagtet vægt og 000 spædekalve à 0 kg slagtet vægt. tabel er vist antallet af eksporterede levende dyr og antallet af slagtninger pa slagterier og slagte huse samt den samlede produktion af okse og kalveked og dennes fordeling pa de nævnte grupper af slagtedyr, og i tabel er den samlede kodproduktion fordelt pa voksne kreaturer, fedekalve og spædekalve. tabel er vist produktionen og forbruget af oksefedt til spisebrug. Produktionen beregnes som pct. af slagtevægten exclusive spiselige biprodukter. Tabel. Eksport af levende hornkvæg Exports of live cattle Hornkva:g td avlsbrug Kalve Andet hornkvag Kalve Hornkvag ttl slagtning Andet hornkvag. Kalenderár Hornkvæg ttl avlsbrug Kalve Andet homkvæg Kalve Hornkvæg td slagtmng Andet hornkvæg. Driftsár (,0/) A. Antal stk. A. Antal stk. 9/ / / B. Verdi 000 kr. B. Verdi 000 kr. 9/ / / C. Gnstl. pris kr. pr. stk. C. Gnstl pris kr. pr. stk. 9/ / /

205 label. Eksport af okse og kalveked samt ced som konserves Exports of beef and veal Fersk eller kelet Oksekod Kalveked Okse og kalveked Oksekod Frosset Kalvekm Saltet og reget okse og kalvekod S alt Okse og kalvekod Ked som konxrves Kod i andre herm. kedvarer og i polser 8 alt 9 Kod i konserves omregnet tul anvendt kod 0 0 Ked i alt anvendt til slagtet eksport L Drifts$r (/0/) A. Meengde mill. kg 9/,,,9, 0,, 0, 0, 0,,9 8,0 9/,,,0, 0, 99,0 0,,,,, 9/8 0,8 9,8 8,0,0 0,,9 0,,9,0, 8, B. Verdi mill. kr. 9/, 8,,9, 0,8 8, 0,8 9/..., 9, 0,,,0 9,,0 9/8,0 9,,,,, 0, C. Gnstl. pris kr. pr. kg 9/.,,80,8,,9,, 9/.,9,,8,,,99, 9/8,8,,,80,,, H. Kalenderâr A. Mengde mill. kg 9,,,, 0, 8, 0,,,, 9,8 9,,,, 0, 0, 0,,0,,, 98,,,, 0, 98, 0,,,,, B. Verdi mill. kr. 9, 8,9,0, 0,9 9, 0,9 9,8 9,,,,, 0, 98,, 8,0 0,0, 00,0 0, C. Gnstl. pris kr. pr. kg 9,,,,,,,0 9,,9,,8,,, 98,9,,9 8,,0,,0 Forbruget af okse og kalveked samt af spiselige biprodukter af hornkvæg er vist i tabel. Forbruget opgores som produktionen af ked godkendt til menneskefede pa slagterier og slagtehuse + den slagtede eksport + salget til Færeerne og Gronland ± lagerforskydninger + slagtninger hos producenter + en eventuel import. forbruget indgar kedkonserves m. v. med den som ravare anvendte mmngde ked. De foreliggende oplysninger om lagerbeholdninger er ikke fuldstmndige, hvorfor forskydningerne i de ikke oplyste lagre overferes pa forbruget. Dette ga:lder bl. a. forskydningerne i lagrene af kedkonserves. b. Eksport Produktionen af kod hidrerende fra eksporten af levende slagtedyr er vist i tabel, og i tabel er anfort den slagtede eksport opdelt pa kod og spiselige biprodukter. den slagtede eksport er medtaget eksporten af kedkonserves omregnet til anvendt ravare, idet der regnes med, at der til 00 kg kedkonserves gennemsnitlig anvendes kg kod. For den del of konserveseksporten, der bester bade af kod og flask, er der regnet med at kodindholdet udgor felgende skonsmæssigt ansatte gennemsnitlige procenter: Mixed luncheon meat pct. kod; pol ser 0 pct. kod; tilberedte kedvarer 0 pct. kod. TB belysning af eksportens sammensmtning er i tabel og for henholdsvis levende hornkvmg og for okse og kalvekod m.v. givet en oversigt over eksportmmngden og eksportvmrdien (f.o.b.) samt over de opnaede gennemsnitlige priser (f.o.b.) for eksporten opdelt pa varegrupper.

206 0 Tabel 8. Noteringer for levekvn Quotations for livestock of cattle Noteringer p Randers levekvægmarked Sortbrogede kælvekoer, bedste kvalitet Rode kælvekeer, belate kvalitet kr. pr. stk.. kvartal »» 90.»» 9.»» 88. kvartal 98 8.»» 900.»» 8 9.»» Driftsáret 9/ 0 9» 9/ 9 8» 9/8 8 Kalenderáret 9 0 9» 9 8» Tabel 9. Noteringer for slagtekvaeg Quotations for cattle for slaughter c. Priser Producentpriser. Til belysning af udviklingen i priserne for hornkvæg samt okse og kalveked er et betydeligt antal noteringer til rádighed, idet der fastsattes ugentlige noteringer ph' en lang række markeder over hele landet. Noteringerne fastsattes almindeligvis for fiere kvaliteter af de enkelte typer af kvæg. tabel 8 er vist prisudviklingen for levekvæg, der er belyst ved de opnáede priser pà Randers levekvægmarked. Udviklingen i slagtekvagpriserne er belyst i tabel 9, hvori der er anfort máneds og ársgennemsnit deis af de af Oxexport (Landbrugets kvæg og kodsalg), D.A.K. (De samvirkende danske Andels Kreatureksportforeninger) og D.L.K. (Danske Land brugeres Kreatursalgsforeninger) fastsatte ugentlige fallesnoteringer, og deis af de pá Kobenvns kvagtorv fastsatte noteringer. De i tabellen medtagne noteringer er udvalgt sáledes, at de deis angiver for skellen i priserne for de forskellige typer af slagtekvag og deis belyser prisudviklingen for dyr af henholdsvis Oxexports, D.L.K.s og D.A.K.s noteringer' Kobenvns kvægtorvs noteringer' Tyre,. klasse Stude,. klasse Kvier,. klasse Unge koer,. klasse Koer,. klasse Fedekalve, l.klasse Kvier og stude,. kval. Unge koer,. kval. Ældre koer,. kval. Kalve,. kval. S or pr. kg levende vwgt Januar Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August» September» Oktober» November» December» kvartal »» »» »» kvartal »» »» »» Driftsáret 9/ » 9/ » 9/ Kalenderáret » » Alle gennemsmt er tidsvejede. Udover de anforte noteringer betalcs de i henhold tit htemmemarkedsordmngen fastsattc afregningstdlæg (jfr. teksten s side 0. Ved gennemsmtsberegningerne er for voksent kvæg an%endt gennemsmt af holeste og layette notenng og for kalve hejeste notenng. TRANSLATON. HEADNG, Columns quotations of Oxexport, D.L K. and D.A.K.; 0 quotations at the Copengen Cattle Market, : bulls, st class; : bullocks, st class, heifers, st class; young cows, st class, cows, st class, fatted calves, st class; : heifers and bullocks, st qual.; 8. young cows, nd qual.; 9 older cows, rd qual., 0: raises, nd qual.

207 Tabel 0. Januar 98 Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August» September» Oktober» November» December» Noteringer for okse og kalvekod Quotations for beef and veal Kvier og stude,. kval. kr.,8,,9,,,9,,,,0,98, Noteringer i Kobenvn kod og flmskell Unge 'user,. kval. Lidre keer,. kval. pr. kg s agtet vmgt,,,,0,0,0,09,,,0,,,,,8,,8,9,9,88,0,,9,0 Kalve, kval,,9,,,,8,,,,0,,80. kvartal 9.»».»».»». kvartal 98.»».»».»» Driftsaret 9/» 9/» 9/8 Kalenderaret 9» 9» 98 Kvier og stude,. kval.,,0,,,,,,0,8,,,,9,0 Noteringer i Kobenvns ked og flmskell kr. Unge killer. kval. Ældre koer,. kval. 0 Kalve,. kval pr. kg s agtet vmgt,9,,,,,,0,98,8,8,90,,,,0,,,,,0,9,9,0,,8,,9,,,,0,0,,8,9,8,0,9,,,9,8 Ved gennemsnnsberegningerne er for kvier og stude og for unge koer anvendt gennemsnit af hojeste og laveste notering, for mldre keer laveste notering og for kalve hojeste notering. De anforte noteringer er inclusive den i henhold td hjemmemarkedsordningen for okse og kalvekod opkrmvede slagteafgift, jfr. teksten. TRANSLATON. HEADNG, Columns : wholesale quotations at the Copengen Meat Market; : heifers and bullocks, st qual.; : young cows, nd qual.; : older cows, rd qual.; : calves, nd qual bedste kodkvalitet, en mellemkvalitet og den ringeste kvalitet. De i tabellen anforte noteringer angiver ikke pro ducentprisen for slagtekvæg, idet de anforte priser pa den ene side skai reduceres med eventuelle salgsomkostninger o.lign., og pa den anden side opnar producenterne udover de anforte noteringer det i henhold ta hjemmemarkedsordningen for okseog kalvekod fastsatte afregningstillæg, jfr. nedenfor. Hjemmemarkedspriser. Prisudviklingen for okse og kalvekod solgt pa hjemmemarkedet er i tabel 0 belyst ved gennemsnit af en gros noteringerne fast sat i Kobenvns kod og flæskel. Det guider ogsa for kodnoteringerne, at de fastsmttes for fiere kvalitetsgrupper end de i tabellen anforte. Udvalget er foretaget saledes, at grupperingcn svarer dl den, der er anvendt for slagtekvæg pa Kobenvn kvagtorv. De anforte priser for kod er inclusive den i henhold til hjemmemarkedsordningen for okse og kalvekod opkrmvede hjemmemarkedsafgift, jfr. nedenfor. d. Hjemmemarkedsordningen Baggrunden for hjemmemarkedsordningen for okseog kalvekod og det lovmmssige grundlag for ordningens gennemforelse bendles i afsnittet om kod og flask i alt, side 99, hvor der er givet en redegorelse for ordningens generelle principper. Formalet med hjemmemarkedsordningen er at tilvejebringe en hojere betaling ta producenterne for kvæg solgt til forsyning af hjemmemarkedet. Ord ningen gennemfores i praksis pa den made, at der af alt kvæg, der slagtes, og som godkendes til menneskefede, opkræves en slagteafgift. Slagteafgiften refunderes slagterierne (eksportererne) for den del af okseog kalvekodproduktionen, der eksporteres i slagtet tilstand enten som okse og kalvekod eller i form af kodvarer. Provenuet af ordningen (efter fradrag for administrationsomkostninger o.lign.) udbetales til samtlige slagtekvmgproducenter i form af et afregningstillæg, der fastsættes som et stykbelob gradueret efter slagtedyrenes vagi. Producenten ma ved salget af slagtedyr sels drage omsorg for, at n ud over den egentlige salgspris for dyret (d.v.s. den pris, der er baseret pa noteringen for slagtekvæg) modtager det pa salgstidspunktet gældende afregningstillæg. Hjemmemarkedsordningen for okse og kalvekod, der tradte i kraft /0 9, r været suspenderet i perioderne /8 90/0 9, / 9 / 9, / 980/ 98 og fra / 98, da priserne pa okse og kalvekod var hojere end den under ordningen gældende hjemmemarkedspris. De under ordningen fastsatte slagteafgifter og afregningstillæg siden / 9 er vist i tabel. Vedrorende de tidligere fastsatte afgifter m.v. henvises til Land brugsstatisk 9 og 9.

208 . 08 Tabel. Slagteafgift og afregningstillmg for kreaturer og kalve Levy on slaughtered cattle and additional payment Slagteafgift Afregnmgsttllæg for kreaturer og kalve pá 0 9 kg lev. vægt 0 kg lev. vægt og derover. ere /kg sl.v. kr./stk. /8» /9» /9» 8/0» / 9 / /0» /0» /0» /» /» 0/» /» /» 0 00 /» / / 98 /» /» /. 0 /» 0/.. susp. susp. susp. /» /».. /» /8».. 0 /8» /9» /9» 8/9» /9» /9» /9» /0» /0» /» /» / /» / v 0 /» /».. susp. susp. susp. e. Værdiberegninger Danmarks Statistiks beregning af salgsværdien og besetningsforskydningernes verdi for hornkvæg er vist i henholdsvis tabel og. Verdien ab landmand af den levende eksport af avis og slagtedyr er beregnet pà. grundlag of eksportværdien (f.o.b.), idet der fra denne verdi til dekning af omkostningerne ved dyrenes salg og transport m.v. er trukket 0 pct. for hornkvæg til avlsbrug og, pct. for hornkvæg til slagtning. Beregningen af salgsværdien for de her i landet slagtede dyr foretages særskilt for godkendte slagtninger, kasserede slagtninger og hjemmeslagtninger, og for hver af disse grupper beregnes værdierne særskilt for voksent kvæg, fedekalve og spedekalve. For de godkendte slagtninger benyttes ved værdiberegningen folgende noteringer: For voksent kvæg et simpelt gennemsnit af Kobenvn kvægtorvs noteringer for unge koer,. kvalitet og stude og kvier,. kvalitet samt fællesnoteringen for kvier,. kl. og unge koer, prima, idet man for alle noteringer r benyttet gennemsnitstal af hejeste og laveste notering. For fedekalve er benyttet fællesnoteringen for fedekalve,. kl. (gennemsnit af hejeste og laveste note ring). Til den sáledes beregnede produktionsvmrdi ab landmand lægges omkostningerne ved dyrenes slagtning, herunder kerepenge til slagteri. Da der ikke foreligger direkte oplysninger om disse omkostninger, r man, bl. a. p grundlag af Andelsslagteriernes driftsregnskaber, skensmessigt ansláet slagteomkostningerne til ore pr. kg levende vægt. Endvidere er det i henhold fil hjemmemarkedsordningen for okse og kalvekod udbetalte afregningstilleg medregnet. Besetningsforskydningernes verdi for hornkveg er beregnet særskilt for de ved hornkvægtællingerne anvendte grupper af dyr, jfr tabel. Tabel. Drifts$r (/0/) Besætningsforskydningernes verdi for hornkvæg Value of cnges in livestock of cattle Gennemsnitsvsegte anvendt ved beregning af samlet levende vagt lev. vægt pr. dyr Mangde mill. kg lev. vægt 9/ 9/ 9/8 Gnstl. pris kr. kg Verdi mill. kr. Mamgde mill. kg lev. vægt Gnstl. pris Verdi Mængde Gnstl. kr. /kg mill. kr. mill. kg /kg lev. vægt Tyre, Ar og derover 00 kg +,0, +, + 0,0, +, + 8,0,0 +, Stude, Ar og derover 00» + 0,, +, +,, +, +,, +, Koer og kvier, som r kælvet. 00» +0,, +,8 + 8,,0 +,9 Kvier, som ikke r kælvet.. 00» +,, +,8 +,, +, + 9,, +, Kalve, under Ar 00» +,8, +, +,, + 8, +,, +, Hornkvaeg i alt +8, +, +, +, +,9 +, KalenderAr Tyre, Ar og derover 00 kg +,,9 +, +,, +0, +,0, +, Stude, Ar og derover 00» +,0,0 +,0 +,0, +, +,,8 +, Koer og kvier, som r kælvet. 00» +,0,8 +,0 +,,0 +, +0,,0 +, Kvier, som ikke r kælvet.. 00» +,,99 +, +,,9 +, +,8, +, Kalve, under Ar 00» +,, + 0, +,,8 +, +,8, +,0 Hornkvaeg i alt +, +, +, +,0 +, +, Verdi mill. kr

209 Tabel. Salgsvaerdi for hornkvmg Sales value of cattle Mængde enhed Mængde 9/ 9/ 9/8 GnstL nst pns kr./stk. el. kg Verdi Mengde Gnstl. Verdi Mængde mill. kr. mill. kr. mill. kr. Driftsàr (/0/) Levende eksport: Til avl 000 stk. 9, 8, 9,0,8,8 0, Til slagtning»» 0,0 8, 0,0 0 80, 8, 8, alt»» 9, 0, 9,0 0, 9,9 0, Godkendte slagtninger: Voksent kvæg mill. kg lev. v. 98,,, 8,9, 8, 0,9, 9,9 Fedekalve»»»» 8,9,8,0,8,0,9,,0 8, Spædekalve»»»»,0,98,8,,,,,,0 alt»»»» 8, (,) 00, 8,9 (,9),9 9, (,8) 8,0 Afregningstillæg,, alt incl. afregningstillæg 8, (,) 00, 8,9 (,9) 8,0 9, (,9) 8, Kasserede slagtninger: Voksent kvæg mill. kg lev. v.,,,9,,0,9,,0, Fedekalve»»»» 0,9,8, 0,8,, 0,8,, Spædekalve»»»» 0,,0 0, 0,,0 0, 0, 0,8 0, alt»»»», (,0),,,,, (,),8 Hjemmeslagtninger: Fedekalve mill. kg lev. v.,,9 8,,,,,,99, Spædekalve»»»»,,9,,,0,,,, alt»»»», (,),, (,0),0, (,) 9,9 Salgsværdi ab landmand i alt 90, 8, 8, Slagteomkostninger m.v. mill. kg lev. v., 0, 0,, 0,,, 0,,9 Salgsværdi plus slagteomkostninger m.v. for hornkvmg i alt 0, 9,9, Kalenderâr Levende eksport: Til avl 000 stk. 9, 8, 9, 8,9,,8 Til slagtning»» 9, 0 9,9 9, 9 9,, 9 99,8 alt»» 8,,0 0,,,, Godkendte slagtninger: Voksent kvæg mill. kg lev. v.,0,9 9, 89,, 0,,0,9 9, Fedekalve»»»»,9,,,9,,0,8, 8,0 Spædekalve»»»»,,8,,,0,,,,0 alt»»»» 8,0 (,08) 8,,8 (,9) 09,9 0, (,0), Afregningstillæg,8 9,,0 alt incl. afregningstillæg 8,0 (,09) 9,,8 (,88) 9, 0, (,0) 9, Kasserede slagtninger: Voksent kvæg mill. kg lev. v.,,8,9,,0,8,,08, Fedekalve»»»» 0,9,, 0,8,, 0,8,, Spædekalve»»»» 0,, 0, 0, 0,98 0, 0, 0,9 0, alt»»»», (,),, (,),0, (,9), Hjemmeslagtninger: Fedekalve mill. kg lev. v.,,8,9,,,,,0, Spædekalve»»»»,,8,,,,,,8,8 alt»»»», (,),, (,9) 0,, (,8) 0, Salgsværdi ab landmand alt.,, 0, Slagteomkostninger m.v. mill. kg lev. v. 9, 0, 8, 0,0 0,,0,0 0,, Salgsværdi plus slagteomkostninger m.v for hornkvmg i alt, 9,,0 Landbrugsstatistik kr. /stk. el. kg Gnstl. nst prig kr./stk. el. kg 09 Verdi

210 slagtnmger 0. Svin og flask a. Produktion og forbrug Den samlede produktion af svineked og flask beregnes pá grundlag af eksporten of levende svin, slagtningerne pá slagterier og slagtehuse samt slagtninger hos producenterne. tabel er vist antallet af eksporterede levende svin til slagtning og antallet af slagtninger pá slagterier og slagtehuse, samt den samlede produktion af svineked og flask og dennes for deling pá de navnte grupper af slagtedyr. Produktionen af svineked og flask hidrerende fra slagtninger pá slagterier og slagtehuse beregnes pá grundlag af Veterinardirektoratets opgerelser over de samlede slagtninger af svin, idet Danmarks Statistik fra Eksport Svineslagteriernes Salgsforening modtager oplysning om de gennernsnithge afregningsvagte, og pá grundlag af disse og Slagteriernes Forskningsinsti tuts analyse af et normalsvin beregner Danmarks Statistik gennemsnitlige slagtevagte som 9, pct. af afregningsvagten, idet forskellen svarer til den del af fedtet (hovedsagelig flomme), der indgár i afregningsvagten. Den sáledes beregnede slagtevagt anvendes sammen med antallet of slagtninger ved opgerelsen af pro duktionen af svineked og flask excl. spiselige biprodukter, og den samlede produktion opgores herefter ved tiling af de spiselige biprodukter, der ikke indgár i de omtalte vagte. Til spiselige biprodukter henregnes lever, hjerte, nyrer, tunge og mellemgulv, og pro duktionen af disse produkter beregnes pa grundlag af den navnte analyse af et normalsvin som, pct. af slagtevagten excl. spiselige biprodukter. Produktionen af svineked og flask hidrerende fra den levende eksport af svin til slagtning beregnes pa grundlag af Handelsstatistikkens oplysninger om an Tabel. Eksport af levende svin og slagtninger samt produktion af svinekod og flask m.v. Exports of live animals and killings of pigs and production of pigmeat etc. Eksport af levende svm Slagtn nger pá slagterter og slagtehuse Seer og orner Slagterisvm Polte m.v. Eksport af levende, svm Produktion af svineked og flask ncl. spiselige biprodukter Slagtero S Slagtninger hos producenteri 000 stk. mill. kg alt 8 Herat spiselige bipro dukter' Januar 98,0 0,8 0,,8,8 8,,,8, Februar»,, 89,,, 9,,,, Marts»,8, 88,8,, 8,,,8, April» 9,, 9,,,,,,8, Maj»,, 99,,,9,, 8,,0 Juni» 0,0, 8,,,,8, 0,, Juli»,, 9,,,8,8,,,8 August», 0, 89,,, 8,8,,, September», 8,9 8,8,,,9, 8,, Oktober»,,9 98,,0,,, 8,,0 November», 8, 888,8,0,,,0,, December»,, 9,,,0 9,,0,,8. kvartal 9, 0, 00,0 9,0, 80,, 89, 8,.»».,9 8,9 89,9,, 8,9, 9, 8,.»», 9,,,,9 8,, 9, 8,.»», 8,0 90,9,8,8 9,9, 09, 9,0. kvartal 98 8,,9 9, 8,9,0 8,, 9, 8,.»», 0, 8,8,,9 8,, 9, 8,.»»,, 9,,8,,, 8, 8,0.»»,,0 9,,, 8,, 9, 8, Driftsáret 9/, 88,,9,,,, 80,,8» 9/ 9,8 88,8 00, 0,, 8,, 8,,» 9/8,9 0, 99,9 0,,,, 9,, Kalenderáret 9 8, 8, 88,9, 8,8,, 9,,» 9, 0,8 08, 0,, 0,8, 90,,0» 98 8, 8,0 09, 9,8,9 0,,,, 9 Producentslagtninger pá slagterier er ikke medtaget. Vedrerende definitionen af spiselige biprodukter, tfr. teksten ovenfo

211 tallet af eksporterede levende svin (nasten udelukkende seer og orner) og gennemsnitlige slagtevagte, der meddeles Danmarks Statistik af EksportSvineslagteriernes Salgsforening. Produktionen hidrorende fra slagtninger hos producenter fremgár af tabel. De anforte tal er beregnet skensmassigt og omfatter kun de svin, der slagtes pa gardene, idet de slagtninger til eget forbrug, som producenterne lader foretage pa slagterierne, indgar i Veterinærdirektoratets opgorelse over slagtningerne. tabel er vist produktionen af svinekod og flask fordelt pa de forskellige kategorier af slagtedyr. Forbruget af svinekad og flask samt af spiselige biprodukter af svin er vist i tabel. Forbruget opgores soin produktionen pá slagterier og slagtehuse af svineked og flask godkendt til menneslcefode + den slagtede eksport + salget til Faroerne og Gronland f lagerforskydningerne + slagtningerne hos producenter + en eventuel import. forbruget indgar de faktisk forbrugte svinekod og flaskevarer efter omregning til de ved fremstillingen af disse varer anvendte mangder svineked og flask. De foreliggende oplysninger om lagerbeholdninger er ikke fuldstandige, hvorfor forskydningerne Tabel. Produktion af svinekod og flask (incl. spiselige biprodukter) fordelt p kategorier af slagtedyr Production of pigmeat (incl. edible offals) by kind Produktion of svinekad og flask (inclusive spiselige biprodukter) hidrerende fra Seer og orner Store fedesvin Slagterisvin Polte alt mill. kg,, 0, 89,. kvartal ,.»»...,,,0 0, 9,.»»...,0,,9 0, 9,.»»...,,9 8, 0, 09,. kvartal 98...,,8, 0, 9,.»»...,,, 0, 9,.»»...,, 8, 0, 8,.»»...,,9, 0, 9, Driftsáret 9/,9 9,,, 80,» 9/,8 0,0 9,, 8,» 9/8, 8,0 08,9, 9, oclf9 Kalenderaret 9 8,0 0, 0,0, 9,» 9, 8,9 0,9, 90,» 98, 8,0 90,,, i de ikke oplyste lagre overfores pa forbruget. Dette Balder bl. a. forskydningerne i lagrene af flaskekonserves. Tabel. Forbrug til konsum af svinekod og flask samt spiselige biprodukter af svin Use for consumption of pigmeat and edible offals of pigs Slagtninger godkendt nl konsum' Svineked og flask Spiselige dukters Slagtet eksport' (omr. til anvendt svmekod og flask) Svineked og flasks Spiselige dukter' Lagerforskydninger Svinekod og flask mil Slagtninger hos producenter Svineked og flask kg Spiselige dukter' Forbrug til konsum (omr. til anvendt svinekod og flask) Svinekad g flæsk 8 Spiselige. kvartal 9,0,,, + 0,, 0,,9, 8,.»» 8, 8, 0,, +,, 0,,, 9,.»»,,9,, + 0,, 0,,,9 0,.»» 8, 8,,, +,, 0,,0,,. kvartal 98, 8.0,, + 0,, 0,,,,.»»,,9 9,, +,, 0,,,,.»» 8,8, 8,, + 0,, 0,,, 8,8.»»,,9,, + 9,, 0,,,9, Driftsáret 9/ 0,, 9,9, +,, 0,,9,8,» 9/ 0,,, 0, +,8, 0,,,,8» 9/8,9,, 9, + 9,, 0, 8,8,, Kalenderaret 9 0,,9,,0 +,, 0,,0,,» 9,,, 9,8 +,, 0,,,0,» 98 9,,, 9,8 +,, 0,,9,, ' Det vil sige de samlede slagtninger pá slagtener og slagtehuse her i landet kasserede dyr. ' Vedeerende definitionen af spiselige biprodukter, lfr. tekaten side 0. ' Den slagtede disport omfatter de i tabel 8 (kol. + kol. ) anforte mangder anvendt svinekod og flask. Reviderede tal. * dukter' 9 alt 0

212 tabel er vist produktionen af svinefedt og dennes anvendelse til eksport og forbrug. Produktio Tabel. Produktion og forbrug af svinefedt til spisebrug nen af svinefedt til spisebrug opgeres som, pct. af Output and consumption of lard for eating slagtevagten excl. spiselige biprodukter. Lagerbeholdningerne oplyses af Salgsforeningen. Produktion b. Eksport Produktionen af svineked og flask hidrerende fra de levende eksporterede slagtedyr er vist i tabel, og i tabel er anfert den slagtede eksport efter omregning af de faktisk eksporterede varer til de ved fremstillingen af disse varer anvendte mængder svineked og flask. Ved denne omregning er anvendt et sæt omregningsfaktorer, der er udarbejdet af Eksport Svineslagteriernes Salgsforening, og som omfatter en omregningsfaktor for hver enkelt af de eksporterede varer. alt Heraf i levende eksporterede slagtedyr Slagtet eksport Lagerforskydin nger Forbrug til margarineproduktion Forbrug til konsum (excl. forbrug til marg. prod.) mill. kg 9/,8,8,8 + 0,, 8, 9/ 0,,, =,,9,8 9/8,0,,0 +,,0 9, 9..,0,,9 +,,, ,9,,0 + 0,,0 8, ,9,, +0,,0, Tabel 8. Eksport af svinekod og flask samt flask som konserves Exports of pigmeat and pigmeat as canned food Fersk, kelet eller frosset Faktisk eksport af svinekod og flask som sidan Saltet, tenet eller reget Bacon Skinker og andet svinekod og flask Baconafskaring, hoveder og tier m.v. alt Kol. omregnet til anvendt svmeked og flask, jfr. teksten Faknsk eksport af konserves og ttlbe edte varer tndeholdende svineked og flask Skinker og Bove Andet svinekod og flask 8 Pork luncheon meat 9 Andre varer indeholdende svineked og flask 0 alt Kol. omregnet til anvendt svmeked og flask, jfr. teksten L Driftsâr (/0/) A. Msngde mill. kg 9/.. 80, 09,8,, 8,,, 0, 8,,,,8 9/.., 08,,, 90,,9 9,9 0, 8,9, 0, 8, 9/8.. 0, 0,,,8 9, 9,,9 8,8,,8,, B. Verdi mill. kr. 9/..,9,0 0,, 9,, 0,,8 9/..,9 90, 9,0,8 89,... 99,, 9,9 9/8..,, 8,,0 0, 0,,, C. Gnstl. pris kr. pr. kg 9/..,9,,,0, 9,8,9, 9/..,0,80,,,0 0,0,09,8 9/8..,,,,9,0 0,,88, H. Kalenderfir A. Mængde mill. kg 9,8 0,, 8, 9,9 8,,0,8 8,,8,,8 9,9 08,,0, 9,8, 9, 8,,0, 0, 8, 98, 89, 8,, 9,,, 9,, 0,,, B. Verdi mill. kr. 9, 89,,,,0..., 80, 8, 9,0,,0,,8... 9, 0,, 98,, 0,9,9 0,9... 9,,8,8 C. Gnstl. pris kr. pr. kg 9,89,99,,,... 9,89,8,8 9,,,80,0,8... 0,,,8 98,9,,0,0, ,9,80,

213 Tabel 9. Noteringer pi London Provision Excnge for bacon Quotations at London Provision Excnge for bacon Dansk Dansk Polsk Kval. A Kval. A Kval. A Januar Britisk Nr. rsk Kval. A sh. pr. cwt. 0 Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli»... 0 August»... 0 September» Oktober» November» December» kvartal »» »» »» kvartal »» »» »»... 0 Driftsàret 9/ » 9/ 0 9 0» 9/ Kalenderáret » » Anm. Alle gennemsnit er tidsvejede. En specifikation af eksporten er givet i tabel 8. tabellen er vist den faktiske eksport af svinekod og flask som sádan (kol. ) og eksporten af konserves og tilberedte varer, der indeholder svinekod og flask (kol. ) samt de beregnede mmngder svineked og flask, der er anvendt ved fremstillingen af de nnvnte grupper af eksporterede varer (kol. og ). Tabel 0. Kvoteringen af bacontiifersierne til United Kingdom Aprilárene 9/, 9/8 og 98/9. Adige kvanta. ívlinimumckvantum Mangde Procent Reservekvantum Mængde Procentfordeling fordeling mill. kg pct. mill. kg pct. U.K,0,88,,88 Danmark 0,,0,9,0 Polen, 8,0,9 8,0 rland 8,,,, Holland, 0,9 0, 0,9 Sverige,, 0,, Jugoslavien, 0, 0, 0, Ungarn, 0,8 0, 0,8 alt, 00,00, 00,00 tabellen er endvidere givet en oversigt over eksportvardien (f.o.b.) og de opnáede gennemsnitlige eksportpriser (f.o.b.) for eksporten opdelt pá varegrupper. Til belysning af prisforholdene pá det britiske marked er i tabel 9 anfert gennemsnit af noteringer fastsat pa London Provision Excnge for dansk bacon, idet disse noteringer danner udgangspunkt for fastsnttelsen af den nedenfor omtalte landsnotering for slagterisvin. Til sammenligning med priserne for dansk bacon er i tabellen anfert noteringeme for bacon fra Polen, England og rland. Danmarks andel i den engelske import af bacon og skinker r i 98 udgjort pct. mod, pct. i 9 og pct. i 9. Baconkvoteringen Med gyldighed fra / 9 er der gennemfort en kvoteringsordning for tilferslerne af bacon til U.K. Ved ordningen er der for hvert leveranderland, her under ogsá for leverancer of den britiske hjemmeproduktion, fastsat et minimumskvantum samt et. reservekvantum og i 9 / endvidere et. reserve kvantum. De fastsatte kvanta samt den procentvise fordeling of de tildelte kvoter, der var ens i 9/, 9/8 og 98/9, er vist i tabel 0 for disse Ar. Tilforslerne til det britiske marked fra nogle af de i baconmarkedsordningen deltagende lande afviger betydeligt fra de tildelte kvoter, men tilferslerne fra Danmark r kun afveget ca. pct. fra de tildelte kvoter. c. Priser Producentpriser. P$ grundlag af de opnáede eksportpriser og under hensyntagen til de foreliggende afsatningsmuligheder fastsatter Andelssvineslagterier nes noteringsudvalg ugentligt en landsnotering for slagterisvin. Landsnoteringen er en à conto pris til leverandererne, idet der ud over noteringen ved regnskabsàrets afslutning normalt ydes en efterbetaling. Denne varierer fra slagteri til slagteri, men r i gennemsnit for samtlige slagterier varet felgende: 9 ere pr. kg slagtet vagt 9»»»»» 9»»»»» 98»»»»» Efter hjemmemarkedsordningens ikrafttraden pr. /0 9 udbetales endvidere til leverandererne af slagterisvin ud over landsnoteringen det neden for omtalte afregningstillag. Landsnoteringen felger ikke fuldt ud bevagelserne i de opnáede eksportpriser, idet udsvingene i noteringen i en vis udstrakning begranses ved benyttelse af slagteriernes reguleringsfond.

214 Ì /8 Tabel. 8/ / 0/ 0/ / / / 0/ / 0/ / / / / / / / / / 0/ /8 / 8/ 9/ Andelssiagteriernes andsnotering for slagterisvin Quotations of the Danish Cooperative Bacon Factories 9 / 9 9 9/»» 9/»» /»» /»» /»» 9/»» /»» 9/»» /»» /»» / /»» 0/»» /»» /»» /»» /»» 9/»» /8»» 0 /»» /»» 8/» 98 / 99 Klasse Al, for f /s 98. kl. + 0 ore Landsnotering' Klasse A, for =' /s 98. klasse Lands Notering Notering note + afreg + hjemring. swigs memartillægs kedsafgifts ore pr kg st. vægt Amm. Som folge of klassificenngsændringen /8 98 er noteringerne for og efter dense dato ikke fuldt sammenlignelige, jfr. tauten. Se note tut tabel. TRANSLATON. HEADNG, Columns, see table, columns tabel er givet en oversigt over de tidspunkter, hvor ændringer i landsnoteringen r fundet sted siden slutningen af 9, og i tabel er anfert monde og ársgennemsnit af noteringen. ndtil /8 98 blev landsnoteringen fastsat for to afregningsklasser, nemlig. klasse og. klasse, men fra /8 98 er klassificeringen ændret, sáledes at der fra denne dato afregnes efter tre afregningsklasser, nemlig klasse Al, klasse A og klasse B. De fastsatte noteringer for og efter klassificeringsændringen kan ikke direkte sammenlignes. Det indtil /8 98 gældende tillæg.0 ere pr. kg for ekstra tynde kodfylde svin er inkluderet i klasse Al. Den i tabel og anvendte sammenstilling af noteringerne for og efter klassificeringsændringen betyder sáledes ikke, at noteringerne for og efter nndringsdatoen er helt sammenlignelige. Landsnoteringen gilder kun for sein, for hvilke afregningsvægten ligger inden for det til enhver tid Tabel. Landsnoteringen reduceres med de t tabellen anferte beleb Undervmgts og overvægtsfradrag for svin Under and overweight reductions for pigs 9/ 9 / 9 Fradrag gældende i perioden / / 9 / 9 0/0 8/ / /0//9/ ore pr. kg Sóáóóoo 0/ 98 / 99 Vægtinterval 0 kg/ kg » /,» » /» » /» » /» » /» » /,» » 8/» »» /,»» /,»» /,»» /,»» /,»» /» 8» /,» 0» /» 90» gældende vægtinterval. For de svin, hvis vægt ligger under eller over dette vægtinterval, reduceres afregningsprisen med undervægtsfradrag henholdsvis overvægtsfradrag. En oversigt over de gældende under og overvægtsfradrag siden slutningen af 9 er givet i tabel, og i tabel er givet en oversigt over de gældende saltningsviegte. Vedrerende korrektionen af landsnoteringen ved afregningen med producenterne kan yderligere oplyses, at der for de svin, der p. grund af manglende kodfylde (slight of lean) afvises fra eksport, fradrages 0 ere pr. kg, ligesom der sker fradrag for svin med fiskesmag eller anden afsmag. Svin over 90 kg samt sortbrogede svin afregnes efter værdi. Tabel. Saltningsvaegte Salting weights / 9 0/9 9 Vægtgrænser gældende i perioden /9 9 8/8 98 9/8 98 / / 99 kg Sogrise af Bring. _ Sogrise af A sortering.. 8 Sogrise af B sortering. Galtgrise af A l sortering. Galtgrise af A sortering.. Galtgrise af B sortering..

215 .... Tabel. Noteringer for slagterisvin, seer og sm$grise Quotations for porkers, sows and pigs Klasse A, fer "/, 98 l.kl. +0e. Lands notering' Andelssvineslagteriernes notermger Klasse A, fer "/, 98. klasse Lands Notering notermg' afreg inmgsdllag' Slagterisvin Seer SmAgrise Notering + hjemmemarked, afgift' ere pr. kg slagtet vsegt Klasse B, fer "/, 98. klasse Lands notermg' Notering i Kobenvns flæskel for glue' A kvalitet. kvalitet Odense eksportmarked' Store, fede. klasse 8 ore pr. kg lev. vagt Randers marked Vegt 0kg Roskilde marked Vsegt 0kg 9 0 kr. pr. stk. Januar Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August» September» Oktober» November» December» kvartal »» 9 08.»» 0 0.»» kvartal »» »» »» Driftsáret 9/ » 9/ » 9/ Kalenderáret » » Amm. Vedrerende klassificermgsendringen /8 98, jfr, side. ' Noteringen gelder for svin, hvis slagtevegt Calder Laden for det til enhver tid geldende vegtinterval, jfr. tabel. ' Landsnoteringen + afregningstillægget angiver producentprisen for slagterisvin. Afregningstillrgget er producenternes udbytte af hjemmemarkedsordningen for svineked og flank, jfr. teksten. ' Landsnoteringen + hjemmemarkedsafgiften darner udgangspunkt for fastsettelsen af priser for svineked og Orsk pk hjemmemarkedet. Hjenunemarkedsafgiften opkrieves i henhold til de geldende hjemmemarkedsordninger, jfr. teksten. ' noteringen er indregnet hjemmemarkedsafgdten, der opkreves i henhold td hjemmemarkedsordningeme, jfr. teksten. Alle gennemsnit er tidsvejede. TRANSLATON. HEADNG, Columns : porkers; : quotations of the Federation of Danish Cooperative Bacon Factories; ore per kilo slaughtered weight; : class Al ; : class A; class B;, and : wholesale prices for sale to export; : producer prices; : wholesale prices for home market; : wholesale quotations at the Copengen pork market; ere per kilo slaughtered weight; 8: quotations at the Odense export market for sows, st class; ere per kilo live weight; 9 0: market pigs; kr. per head. Ud over de i tabel anferte producentpriser for slagterisvin (landsnotering + afregningstillæg) er der siden 0/ 9 til producenterne udbetalt 0,00 kr pr. slagterisvin af den devalueringsgodtgerelse, der ydes af staten til dækning af landbrugets tab ved eksport af flask efter den britiske devaluering 8/ 9. nkluderes devalueringsgodtgerelsen i producentpriserne, skai de i tabel anferte priser forhejes med felgende belob:. kvartal ere pr. kg Kalenderáret 9»»» Driftsáret 9/8 0»»» Alle noteringer i 98»»» Til yderligere belysning af udviklingen i producentpriserne for svin er endvidere i tabel anfort gennemsnit af noteringer for henholdsvis seer og smbgrise. Hjerrnumarked pricer. Udviklingen i hjemmemarkedspriserne for svineked og flask er i tabel vist ved gennemsnit af noteringer for grise, fastsat af noteringsudvalget i Kebenvns Flaskel. De anferte priser pa hjemmemarkedet er incl. den nedenfor omtalte hjemmemarkedsafgift for svineked og flank. Flieskeprisen og bygprisen. tabel er anfort for holdstal for prisrelationen mellem flæskeprisen (landsnotering for slagterisvin Kl. A + afregnings

216 9 Tabel. Forholdstal for priser pá flask og byg Ratio of bacon price to price of feeding grain Flæskeprisen' i forhold til prisen pa byg= 9 98 Januar 9,0 9, 9, Februar 8,9 9,0 8,8 Marts 9, 8,80 8, April 9,8 8,0 8, Maj 9,, 8,0 Juni 9,9,8 8, Juli 9, 8,00 8, August 9,9 September 9,8 0,09, Oktober 9, 0,09, November 9, 9,, December 9, 9,,. kvartal 9, 9, 8,9.» 9,,8 8,.» 9,8 9, 9,. 9, 9,0, Hele aret 9, 8,9 9,0 Landsnotering for slagterisvm Kl.A.+afregningstillæg +devaluerings godtgerelse. s Kobernotering for dansk byg pa Kebenvns Bors. tillæg + devalueringsgodtgerelse) og prisen pa dansk byg (som en foderrepræsentantvare). d. Ordninger. Hjemmemarkedsordningen for svineked og flask Baggrunden for hjemmemarkedsordningens gennemferelse og det lovmassige grundlag for ordningen er bendlet i afsnittet om ked og flask i alt, side 99, hvor der er givet en redegerelse for ordningens generelle principper. Tabel. Slagteafgift og afregningstillæg for svin Levy on slaughtered pigs and additional payments for pigs Samlet slagteafgift (jfr. teksten) 0eres slagteafgift H eraf Hjemmemarkedsafgift ere pr. kg slagtet vsegt Afregnin s nllag Formalet med hjemmemarkedsordningen for svineked og flask er at tilvejebringe en hejere betaling til producenteme for svin slagtet til hjemmemarkedet. Ordningen er gennemfert pa den made, at der af alle svin, der slagtes (dog bortset fra hjemmeslagtede svin til eget forbrug) og som godkendes til menneskefode, skai erlægges en slagteafgift. Efter refusion af afgiften for den del af produktionen, der eksporteres enten som svineked og flask eller som flaskevarer, og efter fradrag af administrationsudgifter o.lign. udbetales provenuet af den opkrævede afgift i form af et afregningstillæg til producenteme, beregnet pa grundlag af de samlede leverancer af svin bortset fra serer til slagtning. Afregningstilliegget betales til producenterne som et tillæg til den af Andelssvineslagterierne fastsatte landsnotering for slagterisvin eller tilsvarende noteringer. de senere Ar er hele afgiftsprovenuet dog ikke udbetalt til producenterne over afregningspriseme, idet en del of ordningens provenu er anvendt til for anstaltninger til fremme of afsætningen of svineked og flask. tabel er givet en oversigt over de opkrævede slagteafgifter og de udbetalte afregningstillæg pr. kg slagtevagt siden slutningen af 9. H. 0 ores afgiftsordningen og tilsvarende tidligere ordninger Siden august 98 er der opkravet slagteafgifter af svin med det formal at fremskaffe midler til pris udligning og markedspleje med sigte pa stabilisering eller forbedring af producentpriserne. De opkrævede afgifter refunderes for den del af svineproduktionen, der eksporteres, saledes at afgiftsprovenuet udelukkende hidrorer fra hjemmemarkedssalget. Disse slagteafgifter er opkravet i henhold til fol Samlet slagteaf gift (jfr. teksten) ) 0eres slagte afgift Heraf Hjemmemarkedsafgdt Afreg" mngstiltseg ere pr. kg slagtet vagt 8/ 9 / / 98 / / 9 9/» /» 0/» 0 0 0/» 9/» /» /» 0 0 0/» /» 0 0 /» /» 0 8 /» /» /» / 0 0 /» /» / /» 0 /» 9/» /» 9/» /» /» /» 0/» 9 0 /» 9/» 0 /» /» 0 0 0/» /» 0 0 8/» 8/» 0 /» /» 8 0 9/» / /» /

217 Tabel. Salgsvaerdi for svin Sales value of pigs Mengdeenhed Mengde Drifts'''. (/ 0/) Eksport of levende svin 000 stk., Godkendte slagterislagtninger: Seer og orner mill. kg lev. v., Slagterisvin»» afr. v. 0, Polte»» afr. v., alt Hjemmeslagtninger mill. kg sl. v., Kasserede slagtninger mill. kg afr. v., Devalueringsgodtgerelse Salgsvaerdi ab landmand i alt Heraf afregningstillæg i henhold til hjemmemarkedsordningen Slagteomkostninger m.v. mill. kg afr. v.,8 Salgsyserdi plus slagteomkostninger m.v. for svin i alt Kalendertir Eksport af levende svin 000 stk. 8, Godkendte slagterislagtninger: Seer og orner mill. kg lev. v. 0,9 Slagterisvin»» afr. v. 9, Polte»» afr. v., alt Hjemmeslagtninger mill. kg sl. v., Kasserede slagtninger mill. kg afr. v., Devalueringsgodtgerelse Salgsvaerdi ab landmand i alt Heraf afregningstillæg i henhold til hjemmemarkedsordningen Slagteomkostninger m.v. mill. kg afr. v., Salgsyserdi plus slagteomkostninger m.v. for svin i alt 9/ 9/ 9/8 GnstL kr. /stk. el. kg Verdi mill. kr. Mengde Gnstl. Pria kr. /stk. el. kg Verdi mill. kr. Mengde Gnstl. pris Verdi kr. /stk. mill. kr. el. kg 99, 9,8 8,,9,,9 8,,,8 9,,,,,0 9, 8,,99 08, 9,,9,,,,,8,8,,0,,0, 9,,9 9,,,,,, 9,9,,0,,8,9,,, 8,,,,9,8,0 0,0,, 0,0 8,8 9, 0,0,8 8,0 8,0 8, ,,, 8, 0,, 0,,8,0,9 8,,8 0,,99 8, 9,0,9,,,8 9,,8,0,,,,,0, 8, 9,8 9,,,0,,,8,,,8,8,9,,,8,, 0,8, 09, 9, 0,,9,,0, 0,0 0,, 0,0,, 0,0, 90,0 8,. 89, gende love: Lov nr. af / 98, lov nr. 9 af / 9, lov nr. 9 af 0/ 9, lov nr. af 9/ 9 og lov nr. af 9/ 9. De opkrævede afgifter r i de senere är vase[ 0 ere pr. kg siagtet vægt. e. Vserdiberegninger tabel er givet en oversigt over Danmarks Statistiks beregning af salgsværdien for svin. Værdien ab landmand for de levende eksporterede svin er beregnet pâ grundlag af eksportværdien (f.o.b.), idet der fra denne værdi er trukket pct. til chiming af omkostningeme ved dyrenes salg og transport m.v. Beregningen af salgsverrdien for de her i landet slag tede dyr foretages snrskilt for felgende fern grupper af slagtede dyr: Slagterisvin, seer og orner, polte, kasserede dyr og hjemmeslagtede dyr. Mnngderne er for slagterislagtningerne beregnet i afregningsvzegt, dog er slagtningerne af seer og orner opgjort i levende vægt. Ved beregningen of produktionsvnrdien for den vigtigste gruppe, slagterisvin, er anvendt et vejet gennemsnit of Andelsslagteriernes landsnoterings afregningsklasser + afregningstillægget med til

218 8 Tabel 8. Besætningsforskydningernes verdi for svin Value of cnges in livestock of pigs Driftsár (/ 0/) Mængdeenhed Mængde 9/ 9/ 9/8 Gast'. prig kr. /stk. el. kg mill. kr. Mængde Gnstl. pris Verdi Mængde Gast!. pris Goldseer, udsættersoer og orner mill. kg lev.v. +,, +, +,, +, +,, +,8 Ferste gang drægtige seer 000 stk. +,0 0,00 +, +,0,00 +,9 +,0,00 +, Andre drægtige seer»» =,0 0,00 + 0,0 +,0,00 +, + 0,0 0,00 +, Diegivende seer'.»» + 8,0 0,00 + 8,8 + 0,0,00 +,0 +,0 0,00 +,0 Fray, grise under kg»» +,0 0,00 +,9 +8,0,00 +, +,0,00 + 0, Svin 0 kg mill. kg sl.v. + 0,8, +,8 + 0,,8 + 0,9 +,,8 +, Svin 0 kg og derover..»»»» +,0, +, + 0,, +,0 +,8, +, kr./stk. el kg mill. kr kr. /stk. el. kg mill, kr. Svin i alt +0,8. +,0 +8,9 Kalenderár Goldseer, udsiettersoer og orner mill. kg lev.v. +,,,0 + 0,,8 +, + 0,,8 + 0, Ferste gang drægtige seer 000 stk. +,0,00 +,9 +,0 8,00 +, +,0 8,00 +, Andre drægtige seer»» + 9,0,00 +,8 +,0,00 +,9 +,0,00 +, Diegivende seer'»» +,0,00 +,0 + 8,0,00 +,9 +,0,00 + 0, Fray. grise under kg»» +,0,00 +,9 +,0,00 +,0,0,00 +,9 Svin 0 kg mill. kg sl.v. +,, +, + 0,8,9 +,9 +,0, + 9, Svin 0 kg og derover»»»» + 0,, +,0 + 0,,8 +, +,, + 8,9 Svio alt +,0 +,9 +, ' ncl. pattegrise hos seerne. keg af efterbetalingen til leverandererne. Til den sale des beregnede produktionsværdi ab landmand liagges omkostningerne ved dyrenes slagtning, herunder kerepenge til slagteri. Da der ikke foreligger direkte oplysninger om disse omkostninger, r man bl. a. pá grundlag af Andelsslagteriernes driftsregnskaber skons mæssigt anslâet slagteomkostningerne til 0 ore pr. kg afregningsvægt. Besætningsforskydningernes verdi for svin i tabel 8 er beregnet særskilt for de ved svinetællingerne anvendte grupper af dyr. For drægtige og diegivende seer samt fravænnede grise under kg er anvendt gennemsnitspriser pr. dyr, medens forskydningerne for de ovrige grupper af svin ferst er omregnet til enten levende vægt eller slagtevægt ved anvendelse af folgende gennemsnitlige vægte: Goldsoer, udsættersoer og orner 90 kg levende vagi, svin 0 kg kg slagtet vægt og svin 0 kg og derover kg slagtet vægt, hvorefter værdierne er beregnet ved anvendelse af gennensnitspriser henholdsvis pr. kg levende vægt og pr. kg slagtet vægt.

219 9 l Fjerkrækod a. Produktion og forbrug Produktionen og forbruget af fjerkræked er belyst i tabel 9. Opgerelserne foretages i grydeklar va;gt, der udger ca. 8 pct. af den slagtede vaegt, der er lig levendevagten + blod og fjer. Den samlede produktion af fjerkræked omfatter produktionen hidrerende fra slagtningerne pa fjer kraslagterierne og produktionen hidrerende fra slagtninger hos producenter. Produktionen pa slagterierne meddeles Danmarks Statistik af Fjerkræeksport Udvalget, der foretager produktionsopgerelsen pá grundlag af indberetninger fra de enkelte slagterier. Slagtningerne hos producenter er ansat skensmaessigt til, mill. kg árligt og omfatter bade producentemes slagtninger til eget forbrug og producenternes salg direkte til forbrugere, som i henhold til fjer Tabel 9. Produktion og forbrug af fjerkraeked Output and consumption of poultry meat Kyllinger Antal slagtninger pk slagterier Hens /Ender Gas Kalkuner Produktion af fjerkraked Sslagt siegtninger Producentslagtfinger alt 8 Eksport a fjerkra.ked 9 Lager" forskydfinger of fjerkraked 0 Forb of fjerkraked til konsum 000 stk. mill. kg'.kvartal ,,,, + 0,,.»»... 8,9,,, + 0,,8.»» ,,,, + 0,9,9.»» ,9,,,9,,9. kvartal ,,, 0,8 + 0,,.»» ,,,9 8, +,8,.»» ,,,, +,9,.»» ,0,,, +,, Driftsáret 9/ ,,, 9, =, 8,» 9/ 0 8 0,, 9,,9 +, 9,9» 9/ ,,,,8 + 0, 8, Kalenderaret ,,,,9 +, 9,» ,,, 9, +, 8,» ,,,, +, 8,8 ' Grydeklar vaegt. Tabel 80..kvartal Produktion af fjerkraeked fordelt pi fjerkraearter Production of poultry meat by kind Kylbnger Hens Slagterislagtninger /Ender Gas Kalkuner alt mill. kgt Kyllinger Producentslagtninger /Ender, Hens gas og kalkuner ,9,0 0, 0,0 0,, 0, 0, 0,0,.»»...,8 0, 0, 0,0 0,,9 0,8 0, 0,0,.»»...,9 0,9, 0,,8, 0, 0, 0,,.»»..., 0,9 0,8 0,,,9 0, 0, 0,,.kvartal 98..., 0,8 0, 0,0 0,, 0, 0, 0,0,.»»..., 0, 0,9 0,0,, 0,8 0, 0,0,.»»..., 0,, 0,,, 0, 0, 0,,.»»,8 0,8 0,9 0,,,0 0, 0, 0,, Driftsáret 9/ 9,,, 0,8, 0,,8,0 0,,» 9/,,, 0,,,,8,0 0,,» 9/8,,0, 0,,0 8,,8,0 0,, Kalenderaret 9 0,,, 0,,,,8,0 0,,» 9 9,9,,9 0,,,,8,0 0,,» 98 8,,, 0,, 9,,8,0 0,, Grydeklar vagi. alt 0

220 ., 0 kroeloven er tilladt, sáfremt forbrugerne sely afhenter det slagtede fjerkrac hos producenten. Forbruget af fjerkraekod til konsum opgeres af FjerkroeeksportUdvalget, der ogsa fore tageropgerelsen af de i tabel 9 anforte tal for eksporten og lagerforskydningerne. tabel 80 er produktionen af fjerkrakod fordelt pá de enkelte fjerkroearter. Da der ikke foreligger direkte opgorelser over fordelingen, r Danmarks Statistik for slagtningerne pá slagterierne beregnet denne pa grundlag af de af FjerkroeeksportUdvalget meddelte slagtninger og gennemsnitlige grydeklare vaegte, der r rarer fastsat til folgende: Kyllinger 0,9 kg pr. stk., hens, kg pr. stk., wilder, kg pr. stk., goes, kg pr. stk. og kalkuner, kg pr. stk. Slagtningerne hos producenterne er fordelt skonsmæssigt af Danmarks Statistik pá folgende made (i grydeklar vagt): Kyllinger,8 mill. kg árligt, hons,0 mill. kg árligt, wilder 0, mill. kg árligt og gas 0, mill. kg árligt. Beregningen af tallene i tabel 8 er foretaget, fordi begrebet slagtet vægt (d.v.s. levendevagt + blod og fjer) endnu anvendes i nogen udstroekning. tabel 8 er produktion, eksport, lagerforskydninger og forbrug opgjort i slagtet vægt (d.v.s. levendevagt + blod og fjer). Beregningen er foretaget pá grundlag af de i tabel 9 anforte tal i grydeklar vaegt, idet den siagtede vagt regnes at udgore 8 pct. af den grydeklare vagt. b. Eksport tabel 8 er givet en oversigt over Danmarks Statistiks opgerelse over eksporten af slagtet fjerkroe fordelt pá kod af hens og kyllinger, ander, gas og kalkuner samt slagteaffald m. v. tabellen er endvidere Tabel 8. Beregning af produktion og forbrug af fjerkræked i slagtet vaegt Calculation of output and consumption of poultry meat in slaughter weight Omregning af fjerkrakod fra grydeklar vegt td slagtet vagt Produktion Eksport Lagerforskydninger Forbrug til konsum mill. kg. kvartal 9 8,, + 0,,8.»» 0,, + 0,,.»» 0,,8 +,0,.»» 9,, +,,0. kvartal 98,,9 + 0,,.»», 0,0 +,,.»» 0,9,8 +,,8.»» 0,,8,, Driftsáret 9/, 8, +,8,8» 9/ 8,, +,8,» 9/8,, +0,9, Kalenderáret 9 9,, +,8,» 9 8, 8, =,,0» 98,, +,, anfort eksportvaerdien (f.o.b.) og de opnáede gemiemsnitlige eksportpriser (f.o.b.) for de noevnte varegrupper. De i tabel 8 anforte mangder er de faktisk eksporterede mangder, medens den i tabel 9 anforte eksport af fjerkrakod er omregnet til grydeklar vaegt. c. Priser Producentpriserne og hjemmemarkedspriserne for fjerkroeked kan folges gennem de noteringer, der fastsoettes af Andels F jerkroslagterierne og af noteringsudvalget i Ko Tabel 8. Eksport af fjerkraekr d m. v. Exports of poultry meat etc. Kod af hons og kyllinger L DriftsAr (/0/) Kod of Kod of sender g A. Mængde mill. kg Kod of kalkuner Slagteaffald m.v. alt Kod of hems og kyllinger. Kalender$r Kod.der of Kod af Kod af kalkuner A. Mængde mill. kg 9/.., 0,8 0,, 0, 8, , 0, 0,, 0,, 9/.. 9,9 0, 0,, 0,, 9..., 0, 0,, 0, 8,0 9/8.., 0, 0,,,0, , 0, 0,,,, B. Verdi mill. kr. B. Verdi mill. kr. 9/.. 90,,, 8,, 08, 9...,,,,9, 9, 9/..,,,,,,8 9...,,0, 9,, 8, 9/8..,9 0,9, 8,8,, 98...,8,,,0,9, C. Gnstl. pris kr. pr. kg C. Gnstl. pris kr. pr. kg 9/..,,,0,0,,9 9...,9,,8,8,9,8 9/..,9,,,8,88,0 9...,,,8,9,,8 9/8..,,8,9,9,0, ,8,,0,,0,9 g Slagteaffald m.v. S all

221 Tabel 8. Noteringer for kyllinger, lions og ænder Quotations for chickens, fowls and ducks Kyllinger Hong Ender Januar AndelsFjerkræslagteriernes noteringer' Landsnotering Ekstra klasse Notering + afregningstilleg m.v.' Notering +hjemmemarkedsafgtfts. klasse Landsnotering Notering i Kobenvns Fjerkrel' Ekstra klasse. klasse AndelsFjerkra> slagteriemes landsnotering. klasse. klasse Notering i Kobenvn Fjerkrel' Ekstra klasse. klasse Notering i Kobenvn Fjerkrtel'. klasse S ere pr. kg slagtet vegt' Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August» September» Oktober» November» December» kvartal »» »» »» kvartal »» »» »» Driftsáret 9/ » 9/ » 9/ Kalenderiíret » » Noteringeme fastsattes for kyllinger uden lob, og kvantumstdlsegget er inkluderet i noteringerne. s Landsnoteringen + afregningstillegget f udlodningen af kornudligningsfondens midler over noteringen angiver producentprisen for fjerkreked, jfr. teksten. 9 Landsnoteringen + hjemmemarkedsafgiften danner udgangspunkt for fastsssttelsen af priserne pá hjemmemarkedet. Afgiften opkraves i henhold til hjemmemarkedsordningen for fjerkrsskod og er for kyllinger uden lob ca. pct. hejere end de officielt fastsatte afgifter, der fastsattes for kyllinger med lob, jfr. teksten. ' Noteringen gelder dcke det grydeklare fjerkre. ' Slagtevsegten er for fjerkre lig med levendevagten blod og fjer; for kyllinger, se dog note. benvns Fjerkrel. Hens, kyllinger og ænder noteres ugentligt hele Aret, medens der for de ovrige fjerkræarter som regel kun ansættes noteringer i en del af Aret (fortrinsvis i sidste kvartal). Udviklingen i priserne for fjerkrækod er vist i tabel 8. Producentpriserne er belyst ved hjælp af de noteringer, der fastsattes ugentligt af Andels Fjerkneslagterierne (Andels Fjerkra'slagteriernes landsnotering). For kyllinger fastsattes noteringen fra / 9 for kyllinger uden lob. Noteringen for kyllinger uden lob er ca. pct. hojere end noteringen for kyllinger med lob. Ud over landsnoteringen opn$r producenterne foruden det under hjemmemarkedsordningen fastsatte afregningstillæg (jfr. nedenfor) normalt en efterbetaling, og endvidere ydes der kvantumstillæg ved levering af starre antal dyr. Fra / 9 er kvantumstillægget inkluderet i noteringen for kyllinger uden lob. De i tabellen anforte tal for notering + afregningstill g inkluderer bide afregningstillægget i henhold til hjemmemarkedsordningen og udlodningen of kornudligningsfondens midler over producentpriserne for fjerkrækod (jfr. det folgende afsnit om hjemmemarkedsordningen m.v.). PA grund af afsætningsvanskeligheder for store kyl

222 .... linger r De samvirkende danske Andels Fjerkraslagterier med gyldighed fra. februar 9 indfort et noteringssystem med overy egtsfradrag. De i tabellen anforte noteringer for kyllinger gæder kun for leverancer, der i gennemsnit ligger pa hojst folgende gennemsnitsvagtepr. dyr: 0/ 9 / 9 00g, / 9 / 9 0 g. Noteringen for leverancer, hvis gennemsnitsvagte ligger hojere end de anforte gennemsnitsvagte pr. dyr, skai nedsattes med over vægtsfradraget, der siden midten af 9 r varet ansat til folgende: Perioden /9 / 9. For hver fulde g, en leverances gennemsnitsyagt overstiger 0 g, fradrages ore, d.v.s. Lev. pa g 99 g, fradrag ore pr. kg»» 00 g g,»»»» og saledes fremdeles. Fra / 9 er der intet v egtfradrag for kyllinger, men safremt der leyeres under dyr (fjerkræ og kaniner) eller 0 kaniner, fratrakkes der 0 ore i noteringen. Hjemmemarkedspriserne er belyst gennem de noteringer, der fastsattes ugentligt i Kebenvns Fjerkral. Disse noteringer gælder for omsatningen af ikkegrydeklart fjerkræ, d.v.s. at priserne pa grydeklart fjerkræ ikke er indregnet i de fastsatte noteringer. d. Hjemmemarkedsordningen m.v. En redegerelse for baggrunden for gennemforelsen of hjemmemarkedsordningen for fjerkrækod samt for det lovmassige grundlag for gennemforelsen af ordningen er givet i afsnittet om kod og flask i alt, side 9 ff., hvor der endvidere er givet en oversigt over ordningens generelle principper. Hjemmemarkedsordningen for fjerkrækod omfatter kod af honer, ner, kyllinger, kapuner, pou larder, kalkuner, gas og ænder. Ordningens formal er at sikre producenterne en hojere betaling for det fjerkrækod, der salges til forndling pa hjemmemarkedet. Ordningen virker pa den made, at der af alt fjerkræ, der slagtes til indenlandsk forndling eller eksport, opkraves en slagteafgift. Denne afgift refunderes for den del af fjerkrakodproduktionen, der eksporteres, medens provenuet af afgiften for den del of produktionen, der salges pa hjemmemarkedet, efter fradrag af administrationsomkostninger o.lign. for deles til fjerkrakodproducenterne pa grundlag af det samlede til forndling solgte kvantum fjerkrækod. Pristillagget til producenterne gives i form af et afregningstillag til de of fjerkraslagterierne fastsatte noteringer ab producent. Tabel 8. Hjemmemarkedsafgift og afregningstillæg m.v. for fjerkra Levy on home market sales and additional payments etc. for poultry Slagteafgift Afregnings Udlodning tillæg dig. af kornhjemme udhgnmgsmarkeds fondeos ordmng studier ore pr. kg slagtet vast 8/ 9 / / 9 9/».. 0 0/» /».. 0 /» /».. 0 /» 0/» /» 8/» /» /».. 0 /» 0/».. 0 /» /8» /8» /0» 8 /0» 9/0» 8 0/0» /».. /» 8/ / 98 /» /» /» /» 8/» 9 0 9/» /» /» 0/» 0 /» 8/» /» /8» /8» 9/9».. 0 0/9» /0».. 0 8/0» /».. 0 /» 9/» /» / tabel 8 er anfort maneds og arsgennemsnit deis af landsnoteringen, dels af noteringen + afregningstillag m.v., der er lig den opnaede producentpris, og dels af noteringen + hjemmemarkedsafgiften, der danner udgangspunkt for fastsattelsen af priserne for fjerkrækod pa hjemmemarkedet. Af tabel 8 kan beregnes afregningstillaggets og hjemmemarkedsafgiftens sterrelse for de angivne perioder, og i tabel 8 er givet en oversigt over de faktiske afregningstillag og hjemmemarkedsafgifter siden begyndelsen af 9, samt i hvilke perioder disse belob r varet geldende. Det bemarkes, at der ved beregning af hjemmemarkedsafgiften siden / 9 for kyllinger uden lob (jfr. tabel 8, kol. ) er benyttet den officielt fastsatte hjemmemarkedsafgift for fjerkræ (med lob) anfort i tabel 8, forhojet med ca. pct. tabel 8 er foruden afregningstillagget fra hjemmemarkedsordningen anfort de af kornudligningsfondens midler over noteringerne for fjerkrækod udloddede belob siden begyndelsen af 9.

223 Tabel 8. Salgsværdi for fjerkræ Sales value of poultry Mengdeenhed Mengde 9/ 9/ 9/8 Gnstl. pris Verdi Mengde Gnstl. nst Verdi Mengde Driftsn (/0/) kr. /stk. m ill. kr kr. /stk.. Levende eksport: el. kg mill. kr./stk. kr* ei. kg el. kg mill. kr. Daggamle kyllinger 000 stk.,8, 0,,,0 0. 0,,8 0, Andet fjerkra»» 8,,9,,,90 0,,,9 0, Slagtninger pfi slagterier: Hens mill. kg sl. v.,,,0,0,,,,00,0 Kyllinger, kap. og poularder»»»» 8,,9,,8, 9,0,8, 0,0 /Ender»»»»,, 8,,8,9 8,8,, 9,0 Gas»»»»,0,8,8 0,8,8, 0,,0,9 Kalkuner»»»»,, 9,8,, 8,0,9,9,8 alt»»»», (,0) 8,, (,8), 8, (,88) 9, Slagtninger hos producenter»»»»,0,0 8,,0,,9,0,, Salgsværdi i alt 8, 9,, Heraf: Afregningstillag i henhold til hjemmemarkedsordningen 0,,, Heraf: Udlodning fra kornudligningsfonden.. 9,,9,. Kalender$r Levende eksport: Daggamle kyllinger 000 stk.,9,99 0, 0,,00 0, 8,,9 0, Andet fjerkra»»,8, 0,8,,09 0,,8, 0, Slagtninger pa slagterier: }ons mill. kg sl. v.,,,,,0 8,,,,8 Kyllinger, kap. og poularder»»»» 9,8,80,8 8,9,,,,, 'Ender»»»»,9,8 8,9,,8 8,,9, 8, Gas»»»» 0,8,, 0,,0,9 0,,00,0 Kalkuner»»»»,9,8,,0,9,,0,,8 alt»»»», (,0),0, (,) 9, 0, (,98) 09, Slagtninger hos producenter..»»»»,0,9,,0,,,0,,9 Salgsværdi i alt 0, 0,8,8 Heraf: Afregningstillag i henhold til hjemmemarkedsordningen 8,, 8, Herat: Udlodning fra kornudligningsfonden.., 8,.,0 Gnstl. pris Verdi e. Værdiberegninger tabel 8 er givet en oversigt over Danmarks Statistiks beregning af salgsvardien for fjerkra ab producent. Salgsvardien ab producent for den levende eksport of fjerkræ beregnes pi grundlag af eksportvardien (f. o. b.), idet der til claiming of omkostningerne ved salg og transport m.v. fratrakkes pct. af eksportvardien. Vardiberegningen for det her i landet slagtede fjerkræ foretages sarskilt for folgende grupper of dyr: Kyllinger (herunder kapuner og poularder), hens, ender, gas og kalkuner. Vardieme beregnes p$ grundlag af dyrenes slagtevagt (d.v.s. levendevagt + blod og fjer) og Andels Fjerkraslagteriernes samlede pris til fjerkraproducenterne, der stadig fast sattes pr. kg slagtevagt. Den samlede pris omfatter notering + afregningstillag + udlodning fra kornudligningsfonden + efterbetaling. Opdelingen af den samlede produktion pa ovennavnte fern grupper er foretaget pa grundlag af antallet of slagtede dyr og gennemsnitlige slagtevagte pr. dyr. den beregnede salgsvardi for fjerkræ indgar som navnt producenternes udbytte af hjemmemarkedsordningen for fjerkræ samt udlodningen fra kornudligningsfonden. Beregningen of besætningsforskydningernes verdi for fjerkræ, der er vist i tabel 8, er foretaget sarskilt for de grupper of fjerkræ, der optalles sarskilt ved husdyrtallingerne. Forskydningerne omregnes til slagtevagt, og vardierne beregnes herefter ved anvendelse of priser for slagtefjerkræ.

224 Tabel 8. Besaetningsforskydningernes vaerdi for fjerkra Value of cnges in livestock of poultry Gennemsnitsvegte anvendt ved beregnmg of samlet slagtet vegt sl. vegt pr. dyr Mengde mill. kg sl. v. 9/ 9/ 9/8 Driifts$r (/0/) kr./kg mill.kr. kr./kg mill.kr. kr./kg mill.kr. Hens, '/g á.r og derover,0kg + 0,, +0, +0,8, +,9 + 0,,00 +0,8 Kyllinger til tillæg,» +0,,9 +0, +0,, +, +0,, +0, Slagtekyllinger,» +0,,9 +, +,, +, + 0,, + 0, Hens i alt + 0, +,0 +, +, + 0, + 0, Ænder, kg + 0,, +,0 + 0,,9 +,0 +0,, +0,9 Gas,» + 0,,8 + 0,8 + 0,,8 +, + 0,,0 +0,9 Kalkuner,» +,0, +, + 0,, + 0, + 0,,9 +,9 Fjerkra: i alt +, +,8 +,9 + 8,8 +, +, Gnstl. pris Verdi Mengde mill. kg sl. v. Gnstl. pris Verdi Mengde mill. kg sl. v. Kalender$r Hens,'/' ár og derover,0kg +0,, +0,9 +,,0 +,9 +0,, +,0 Kyllinger til tillæg,» +0,,80 +,9 +0,,0 +0,9 +0,, +, Slagtekyllinger,» +,,80 +,9 +,,0 +, +,0, +, Hens i alt +,0 +,9 +, +, +,0 +,8 Ænder,kg +0,,8 +, Gas,» Kalkuner,» Fjerkra; i alt +, +,0 +, +, +,0 +,8 Gnstl. pris Verdi

225 V. Heste, fire og lammekod a. Produktion og forbrug Den samlede produktion af hestekod =fatter slagtningerne of heste og den levende eksport af heste til slagtning. Produktionen hidrorende fra slagtningerne her i landet opgeres pá grundlag af det samlede antal slagtede heste og fol og en skonsmassigt ansat gennemsnitlig slagtevægt for heste og fol under ét pá kg pr. dyr. Produktionen hidrerende fra den levende eksport af slagteheste opgeres pá grundlag af antallet of levende eksporterede slagtedyr og en skonsmæssigt fastsat gennemsnitlig slagtevægt pá kg for heste og 00 kg for fol. Produktionen af fire og lammeked beregnes pá grundlag af det samlede antal slagtninger af fir og lam og en gennemsnitlig slagtevægt for fir og lam under et, der skonsmæssigt er fastsat til kg pr. dyr. Forbruget af hestekod og fire og lammekod er beregnet som produktionen + kasserede dyr + levende og slagtet eksport _ salg til Færeerne og Grenland + import (hovedsagelig af lammekod), idet der ikke foreligger oplysninger om lagerbeholdninger af disse kodarter. Tabel 8. Levende eksport og slagtninger af heste og fir samt produktion og forbrug af hesteked, fireke d og lammekod Exports of live animals, killings of horses and sheep and production and consumption of horse meat, mutton and lamb Heste og fol Hestekod Fir og lam Fire og lammekod Eksport af levende slagtedyr Slagtninger pi slagterier og slagtehuse Samlet produktion Samlet eksport' Forbrug til konsum S Slagtninger pi slagterier og slagtehuse Samlet produktion Samlet eksport 000stk. mill. kg 000 stk. mill. kg 8 Forbrug til konsum. kvartal 9, 0,8 0, 0, 0,, 0, 0,0 0,.»», 0,8 0, 0, 0,, 0, 0,0 0,.»» 0,8 0, 0, 0, 0,,, 0,0,.»» 0,8 0,8 0, 0, 0,, 0,8 0, 0,8. kvartal 98 0,9 0, 0, 0, 0,, 0, 0,0 0,.»» 0,8 0, 0, 0, 0, 9, 0, 0, 0,.»» 0, 0, 0, 0, 0,,, 0,,.»» 0,9 0,8 0, 0, 0,, 0,8 0, 0, Driftsáret 9/,,,,0,,9, 0,,» 9/,0,,,,,, 0,,» 9/8,,,9,0 0,9 8,,9 0,,0 Kalenderáret 9,,8,0,8,,,9 0,,» 9,,,,,0 8,8, 0,,0» 98,,,8,0 0,8 8,9,0 0,,0 Hovedsagelig levende slagtedyr, som er omregnet til slagtevagt. Tabel 88. Eksport af heste Exports of horses Avis og brugsheste Heste til slagtning Avis og brugsheste Heste tel slagtning Fol Voksne heste Fol Voksne heste. Kalender$r A. Antal Driftsfir (/0/) A. Antal stk. stk. 9/ / / B. Verdi._ 000 kr. B. Verdi 000 kr. 9/ / / C. Gnstl. pris kr. pr. stk. C. Gnstl. pris kr. pr. stk Fol Voksne heste Fol 9 Voksne heste 9/ / / Landbrugsstatistik

226 Tabel 89. Noteringer for heste Tabel 90. Noteringer for fire og lammekod Quotations for horses Quotations for mutton and amb. kvartal »»....»»....»».... kvartal »»....»»....»»... Driftsaret 9/.» 9/.» 9/8. Kalenderáret 9.» 9.» 98. Slagteheste til eksport D.L.K.s og D.A.K.s noteringer Slagteheste til hjemmemarkedet Plage ore pr. kg lev. vagt Fol ' ' ' Gennemsnitsprisen er beregnet for den del af perioden, hvori der er fastsat noteringer. Noteringer i Kobenvn load og flæskel Frekod t. kval. are pr. kg Lammekod. kval.. kvartal »» 8 0 0' 0'.»».»». kvartal '.»» 0 9.»» »» 9 0 Driftsaret 9/ 80 90' '» 9/ 0 90» 9/8 8 0' 00' Kalenderáret 9 0 '» '» ' Anm. Alle gennemsnit er tidsvejede. ' Gennemsnitsprisen er beregnet for den del af perioden, hvori der er fastsat noteringer. b. Eksport Forholdene for eksporten af heste er belyst i tabel 88. tabellen er foretaget en opdeling pá avis og brugsheste samt heste til slagtning, og for begge disse grupper er de eksporterede dyr opdelt pa voksne heste og fol. Foruden antallet af eksporterede dyr er i tabel 88 givet en oversigt over eksportværdien (f.o.b.) og de opnaede gennemsnitlige eksportpriser (f.o.b.). c. Priser Producentpriser for peste. Udviklingen i priserne for heste er i tabel 89 belyst ved gennemsnit af de af D.L.K. (Danske Landbrugeres Kreatursalgsforenin ger) og D.A.K. (De samvirkende danske Andels Kreatureksportforeninger) ugentligt fastsatte fiellesnoteringer. Priser for fire og lammeked. tabel 90 er udviklingen i priserne for fare og lammekod belyst ved gennemsnit af de fastsatte noteringer i Kobenvn kod og flæskel for farekod samt for lammekod af. og. kvalitet. d. Værdiberegninger tabel 9 er givet en oversigt over Danmarks Statistiks beregning afsalgsværdien for heste og fár ab landmand. Salgsvierdien ab landmand for den levende eksport af heste og fár beregnes pa grundlag af eksportværdien (fo.b.), idet der fra denne værdi trækkes omkostningerne ved dyrenes salg og transport m.v. Disse omkostninger er skonsmæssigt fastsat til pct. af eksportværdien. Værdiberegningen for de her i landet slagtede dyr foretages for heste pá grundlag af de slagtede dyrs levende vægt og gennemsnitlige priser for slagteheste ab landmand, og for far beregnes værdien pa grundlag af slagtevægten og gennemsnitlige salgspriser. værdien for far er medtaget en skonsmæssigt fastsat værdi for salget af uld. tabel 9 er givet en oversigt over besætningsforskydningernes værdi for heste og far. Besætningsforskydningernes værdi for heste opgeres efter omregning af forskydningen til levende vægt for de enkelte kategorier af heste ved anvendelse af gennemsnitlige priser for slagteheste. Besietningsforskydningernes værdi for far beregnes pa grundlag af en omregning af forskydningen til slagtevægt og gennemsnitlige salgspriser pr. kg slagtevægt for henholdsvis far og lam.

227 Tabef 9. Salgsvaerdi ab landmand for heste og fir Sales value ex farmer of horses and sheep Mængdeenhed Mængde 9/ 9/ 9/8 Gnstl. pris Værdi Mængde Gnstl. pris Værdi Mængde kr. /stk. Driftsir (/0/) el. kg mill.kr. kr. /stk. el. kg mill. kr. mill. kr. Reste Levende eksport til avl 000 stk. 0,8, 0, 9, 0,,»»» slagtning»», 8,,0 90 9,, 8, Slagtninger mill. kg lev. v.,, 8,0,,,,9,,0 Salgsværdi i alt,,, Fir Levende eksport 000 stk. 0,0.. 0,0 0, 0, 0,8 0, Slagtninger mill. kg sl. v.,,9,9,,0,,9,, Salgsværdi f o r uld......, , ,0 Salgsværdi i alt,9., 8,8 Kalenderir Reste Levende eksport til avl 000 stk. 0, 9,8 0, 9, 0, 09,»»» slagtning»», 8 0,, 90,8, 90,0 Slagtninger mill. kg lev. v.,,,,,8,,8,0, Salgsværdi i alt 9,,8, Fir Levende eksport 000 stk. 0, 8 0, 0, 8 0,,0 0, Slagtninger mill. kg sl. v.,9,,,,,,0, 8, Salgsværdi for uld......, , ,0 Salgsværdi i alt, 8, 9, Gnstl. pris kr. /stk. el. kg Værdi Tabel 9. Besaetningsforskydningernes vaerdi for heste og fir Value of cnges in livestock of horses and sheep Mængdeenhed Mængde 9/ 9/ 9/8 Gnat]. pris Værdi Mrngde Gnstl. pris Værdi Mæagde Gnstl. pris Driftsir (/0/) kr./kg mill. kr. kr./kg mill. kr. kr./kg mill. kr. Reste Heste i alt mill. kg lev. v. +,, =,8,, +, +,, +, Fir Moderfir mill. kg sl. v. +0,,80 +,0 +0,,0 +0, +0,,8 +0, Andre fir»»»» + 0,, +, + 0,, + 0, + 0,,00 + 0, Fdr i alt»»»» +0, +, +0, +0,9 +0, +0,9 Kalenderir 9 _ _ Heste Heste i alt mill. kg lev. v. +,9, +, + 0,,9 +,9 +,,0 +, Fir Moderfir mill. kg sl. v. +0,, +0,9 +0,,0 +0, +0,,8 +0, Andre fir»»»» +0,, +0, +0,,09 +, +0,,9 +, Fdr i alt»»»» + 0, +, + 0, +, + 0, +,

228 . Den samlede landbrugsproduktion nærværende afsnit er givet en oversigt over udviklingen i den samlede landbrugsproduktion. Udviklingen er belyst deis ved en beregning af mængde og prisindeks og dels ved en opgorelse of produktionsværdi og bruttofaktorindkomst for landbrugsprodukter. det folgende afsnit er udviklingen i produktionen af landbrugsprodukter og i forbruget af indkobte râog hjælpestoffer belyst ved hj elp af mængdeindeks, og prisudviklingen for landbrugets salgsprodukter og for landbrugets indkob af râ og hjælpestoffer er belyst ved hjæip af prisindeks. afsnit, side 0, er vist resultatet of Danmarks Statistiks beregning af produktionsværdi og bruttofaktorindkomst for landbrugsprodukter, og i forbindelse hermed er givet en udforlig redegorelse for beregningen of disse værdier, specielt hvad angâr bendlingen af de ordninger og stotteforanstaltninger, der berorer opgorelsen af produktionsværdien, udgifterne til ri og hjælpestoffer og bruttofaktorindkomsten.. Mmngde og prisudvikling for produktionen af landbrugsprodukter og for forbruget af râ og hjælpestoffer En oversigt over mængde og prisudviklingen for den samlede landbrugsproduktion er givet i tabel L De i tabel anforte indeks er beregnet pâ grundlag of en opgorelse af værdier, idet der til beregning of mængdeindeksene er beregnet værdier med faste priser (9/ priser), og til beregning of prisindeksene er beregnet værdier med faste mængder (9/ mængder). Ved mengdeindeksberegningen er for holdet mellem vægtene for de enkelte mængder lig med forholdet mellem priserne for de enkelte produkter i 9/, og ved prisindeksberegningen er forholdet mellem vægtene for de enkelte priser lig med for holdet mellem mængderne af de enkelte produkter i 9/. Alle indeks er beregnet med 9/ som basisâr, bortset fra indeksene for fro til udsæd, for hvilke bide vægtbasisâr og indeksbasisâr er 9/ 9/. Mengdeindekset for produktionen af landbrugsprodukter er deis beregnet for den samlede salgsproduktion (der omfatter salget of animalske produkter og salget of den del of den vegetabilske landbrugsproduktion, der sælges ud of erhvervet), og dels for produktionen of salgsprodukter korrigeret med besætnings og lagerforskydninger hos producenter. Den del of produktionen of landbrugsprodukter, der anvendes som produktionsmidler i landbruget som foder eller udsæd m. v. indgar ikke i de beregnede indeks. De indeks, der inkluderer forskydningen i besætninger og lagerbeholdninger belyser den samlede produktion of land brugsprodukter i de anforte perioder, da det ved en besætnings og beholdningsforogelse er en del af en periodes produktion, der anvendes til disse forogelser, og ved formindskelser of besætninger og lagre er en del of den solgte produktion produceret for den betragtede periodes begyndelse. Producentprisindekset for landbrugsprodukter er kun beregnet for ovennævnte grupper of salgsprodukter, idet prisindekset skal give udtryk for de opnâede salgspriser i den betragtede periode, og derfor skai de endnu ikke solgte mængder ikke indgâ i indekset, medens pâ den anden side hele periodens salg skai medtages, selvom de solgte produkter delvis er produceret for den betragtede periode. tabel er endvidere beregnet mengde og pris indeks for landbrugets forbrug af indkobte rd og hjelpestoffer til produktionen af landbrugsprodukter. ndeksene for landbrugets forbrug of râ og hjælpestoffer er beregnet pâ grundlag of de forbrugte mængder of de enkelte ri og hjælpestoffer og salgspriserne til landmanden. Ved indeksberegningen r der ikke kunnet tages hensyn til det forhold, at en stor del of de anvendte foderstoffer forbruges i form af foderblandinger, men ved indeksberegningen vil dette forhold ikke spille nogen nævneværdig rolle, da samtlige de anvendte mængder indgâr i beregningen, shied. at der alene bliver tale om en usikkerhed pi de anvendte vægte ved beregningen. For indeksene for landbrugets forbrug af indkobte rá og hjælpestoffer er mængde og prisforholdene i 9/ anvendt ved sammenvejningen of de enkelte produkter. ndeksene beregnes med 9/ som basisâr.

229 9 Tabel. Msengde og prisindeks for produktionen af landbrugsprodukter og for forbruget af indkebte r og hjaaipestoffer Anttnalske produkter ndeks for produktionen af landbrugsprodukter' Produktion af salgsprodukter Vegetabilske produkter alt Produktion incl. bestetningsog lagerforskydninger' Ammalske produkter Vegetabilske produkter alt ndeks for forbruget af indkebte ri og hjmlpestoffer' Udsaxl af fro 9/ = 00 Msengdeindeks Kalenderdr * Driftsdr 90/ / / / / / / / / 00 Prisindeks Kalenderdr * Driftsdr 90/ / / / / / / / Gedningsstoffer 8 Foderstoffer Andre rá og bjmlpestoffer 0 R9 og hjmipestoffer i alt Excl. omsmtningen inden for erhvervet, men incl. producenternes forbrug af egne produkter til konsum. ' Omfatter importerede eller fra andre erhverv indkebte ri og hjmlpestoffer, medens forbruget af de r9 og hjmlpestoffer, der er produceret inden for erhvervet, ikke er medtaget. ' Produktion af salgsprodukter korrigeret med henholdsvis besmtnings og lagerforskydninger hos producenterne.

230 0 Tabel. Produktionsværdi for andbrugsprodukter. Vaerdi i lebende priser (árets priser) Value of production of agricultural products. Value in current prices Korn Frei til udsæd Vegetabilske salgsprodukter ndustnfro og planter Sukkerroer Kartoiler Andre vegetabilske produkter Produktionsva:idi for landbrugets Animalske mill. kr. Kalenderdr * Vegetabilske salgsprodukter i alt Sedmælk og flock 8 Mejeriprodukter Skummet og; Ost Lime Smor og mælk kasem 9 i 0 Mejeriprodukter alt Mælk og meleriprodukter ialt incl. melketilskud Driftsdr 90/ / / / / / / Produktionsvaerdi og bruttofaktorindkomst for landbrugsprodukter Beregningen af landbrugets produktionsværdi og bruttofaktorindkomst edger en del af Danmarks Statistiks opgorelse af nationalproduktet, og den ved beregningen anvendte fremgangsmade má derfor ses i relation til dette formal. de efterfelgende tabeller er der givet en oversigt over landbrugets produktionsværdi og bruttofaktorindkomst for kalenderárene 9 8 og for driftsárene 90/ 9/8. Værdierne er beregnet i lebende priser (árets priser). A. Produktionsværdien Produktionsværdien for landbrugsprodukter omfatter værdien af landbrugets salg ud af erhvervet (herunder værdien af producenternes forbrug af egne produkter til konsum) og værdien af besætningsforskydninger og lagerforskydninger (af korn) hos landmænd. Værdien af den del af landbrugsproduktionen, der anvendes til foder og udsæd i landbruget, indgár ved produktionsværdiberegningen i værdien af de færdige salgsprodukter. Værdien af de pá landbrugsejendommene producerede gartneriprodukter er ikke medtaget i produktionsværdiberegningen for landbrugsprodukter. Ærter til konserves, der indtil 9 blev henregnet under gartneriprodukter, medregnes fra 9 i landbrugsprodukterne (under ndustrifre og planter). Værdien af forskydningerne i grovfoderbeholdningerne hos landmænd er ikke medtaget i værdiberegningen, idet disse beholdningers sterrelse ikke opgores. Produktionsværdien for landbrugets salgsprodukter beregnes ph grundlag af de producerede mængder til salg og beregnede gennemsnitlige salgspriser, og værdien af besætnings og lagerforskydningerne er beregnet ved anvendelse af gennemsnitlige salgspriser for de phgældende produkter i de betragtede perioder.

231 i salgsprodukter salgsprodukter teg Hornkvag og load Svin og Bask Kod og flask Fjerkrakod Hate og kod 0 Fareog lammekod 9 Kod og flask i alt 0 Animalske salgsprodukter i alt Landbrugets salgsproduknon i alt Besætnings og lagerforskydmnger hos landmand Beset Lager flings og forskyd lagerflinger forskydaf korn finger i alt Besetflings forskydninger Produktionsverdi i alt mill. kr. Calendaryear * Crop year / / / / / / / /8 For salgsprodukterne opgeres verdien for ferdigproducerede produkter, hvilket vil sige, at en del af verditilveksten ved mejeriernes og slagteriernes bear bejdning af de af landmendene leverede produkter indgâr i produktionsverdien, jfr. de folgende bemerk ninger vedrorende produktionsverdiberegningen for de enkelte produkter. For melk og mejeriprodukter opgores produktionsverdien ab mejeri, og dertil legges melketilskuddene, der fra juli 9 er udloddet direkte til producenterne pâ grundlag af melkeproduktionen i henhold til luv nr. af 9. juni 9 og luv nr. af 9. juni 9, herunder tilskuddet der er udbetalt pâ grundlag af hjemtaget returmelk fra 0/8 98, jfr. punkt D,. For okse og kalveked samt for svineked og flask opgeres verdien fast ab landmand, og dertil 'awes omkostningeme ved dyrenes slagtning, herunder kurepenge til slagteri; derimod medregnes verdien af den yderligere forarbejdning pâ slagterierne til mere forarbej dede produkter som f.eks. pulser, konserves og frysevarer, ikke i produktionsverdien. For rg og for ked af fjerkree, te og fdr opgeres verdien ab landmand. Verdien for korn omfatter verdien af det korn, der i den betragtede periode er solgt til forbrug uden for landbruget, herunder verdien af dansk korn solgt til oplagring hos de ndlende, hvilket for driftsârene vil sige verdien af lagrene af dansk korn til foder hos de ndlende ved periodens slutning, medens det for kalenderârene vil sige verdien af en lagerstigning al dansk korn til foder hos de ndlende i den betragtede periode. Verdien af korn til foder eller sâsed, der i labet af den betragtede periode er omsat mellem land mmnd direkte eller via mellemndlere, indgâr suedes ikke i verdien af kornsalget. Verdien af det korn, der anvendes pâ mollerne til formaling af mel og gryn, hvorved der fremkommer restprodukter (klid, fodermel m.v.), som anvendes af landbruget til foder, medregnes fuldt ud i verdien af kornsalget.

232 Tabel. Bruttofaktorindkomst for landbrugsprodukter. Vaerdi i labende priser (frets priser) Gross factor income of agricultural products. Value in current prices Kalenderdr Produkttonsyard' alt Handelsgodmng Korn til foder Keb af Udg.ved Udlodimp. og omsæt rung af dansk ning af kornud korn ul korn til,ligningsfoder foder fonden alt Fodermel, kltd m.m. mill. kr. Foderstoffer T 8 Udgifter til ri og Olte Kod Skum Andre kager, ben Fiske met foder mel og mel mel mælks stoffer skrá pulver, 9 0 Fodeistoffer i alt * Driftsdr 90/ / / / / / / / For fro tit wired medregnes under salgsværdien værdien af hele frehesten, uanset at en del af det solgte fro efter bendling kebes tilbage af landbruget til udsæd. For de eurige vegetabilske produkter medregnes værdien of salget af de pagældende produkter. B. Udgifter til ri og hjæipestoffer m.v. Landbrugets udgifter til rá og hjælpestoffer m.v. omfatter værdien af de importerede eller fra andre erhverv indkobte ra og hjælpestoffer samt omkostningerne ved omsætningen af korn mellem landmænd over mellemndlere. Derimod medregnes ikke i overensstemmelse med principperne for nationalregnskabsberegningerne udgifterne til reparations og vedligeholdelsesarbejder samt afskrivningsbeleb. Udgiften til indkob of foderkorn omfatter udgiften til indkeb af importeret korn og udgiften til indkeb af dansk korn til foder fra de ndlendes lagre, hvilket for driftsarene vil sige udgiften til keb of de ndlendes lagre af dank korn til foder ved periodens begyndelse, medens det for kalenderarene vil sige værdien af en lagernedgang i den betragtede periode. For den del af forbruget af dansk korn til foder, der omsættes mellem landmænd direkte eller via mellem ndlere, medtages i udgiften til korn kun udgiften ved denne omsætning, jfr. ovenstaende bemarkninger vedrerende salget af korn. Ved opgerelsen af landbrugets udgift til foderkorn (der er incl. de opkrævede udligningsafgifter pa importeret foderkorn) er den gevinst, landbruget r ft under bredkornordningerne (d.v.s. til og med 9/) ved at tilbagekobe eosineret dansk bredkorn, frigivet til foderbrug, til lavere priser end de i korn ordningerne fastsatte priser for dansk bredkorn ved salg ab landmænd, trukket fra udgifterne til indkob af korn til foder. Ogee de fra kornudligningsfonden udloddede belob til brugere af landbrugsejendomme er trukket fra udgifterne til indkob af korn til foder.

233 i hkelpestoffer m.v. Fro til udssed Udsad Udgift ved omsæt Ding af sbs Elektricrtet og brændstoffer Andre r og hjælpestoffer Andre udg. i landbruget Udgifter pk mejerier Udgifter pa slagterier Andre rb og hjælpestoffer i alt Tjeneste Ydelser fra andre erhverv Udgifter til r$ og hjælpestoffer i alt Bruttoaktorindkomst Generelle udlodninger i henh. til gældendelandbru orde=n' ger Bruttofaker faktor ndkomst plus generelle udlodninger Ì mill. kr. Calendaryear * Crop year / / / / / / / /8 Vedrorende kornfondens midler henvises til afsnit D,, punkt. Udgiften til setae omfatter landbrugets udgift ved omsaetningen af sásad via mellemndlere. Udgiften til indkob af fro til wised omfatter vaerdien af hele det indenlandske forbrug af markfro til udsad. Landbrugets udgift til indkob af foderstoffer (bortset fra korn til foder) er opgjort pa grundlag af de anvendte maengder af de enkelte foderstoffer og de af foderstofforretningerne fastsatte priser ved salg til lokalafdelinger, hvilket vil sige, at landbrugets merudgift til blanding og pelettering af foderstoffer og til tilsatte specialnaeringsstoffer ikke er medtaget. Udgiften til ndelsgedning er reduceret med det i det felgende afsnit om stotteforanstaltninger omtalte kunstgodningstilskud. Udgifterne opfert under»andre rd og hjalpestoffer til landbruget«omfatter udgifter til elektricitet, brandstoffer, bindegarn, sprojtemidler, dyrlager m.v. Da vaerdien for mejeriprodukter opgores ab mejeri, og vardien for kod og flæsk opgores inclusive omkostningerne ved dyrenes slagtning m.v., er der pá, udgiftssiden medtaget de af mejerierne og slagterierne afholdte udgifter til rá. og hjælpestoffer, det vil sige brandsel, elektricitet, emballage m.v. Visse arbejder udfort af personer i andre erhverv bidrager til at frembringe landbrugets produktionsresultat. For landbrugserhvervet beregnes sáledes andele i ydelserne fra sagforere, revisorer, pengeinstitutter m.v. C. Bruttofaktorindkomsten Bruttofaktorindkomsten beregnes ved at trakke udgifterne til indkob af rá og hjalpestoffer, herunder tjenesteydelser fra andre erhverv, fra produktionsvaerdien. den sáledes beregnede bruttofaktorindkomst er includeret landbrugets udbytte af de ordninger og stotteforanstaltninger, der berorer de enkelte salgs

234 produkter eller de enkelte rá og hjælpestoffer, jfr. det felgende afsnit D,. For at ná frem til det tal for bruttofaktorindkomsten, der indgar i nationalregnskabsstatistikken, má der imidlertid til det efter den ovenfor anvendte metode beregnede tal lægges de generelle ydelser til landbrugere, der er udloddet i henhold til de ga:ldende landbrugsordninger og stotteforanstaltninger, jfr. det folgende afsnit D,. D. Stetteforanstaltninger m. v. for landbruget det felgende afsnit bendles de ordninger for de enkelte produkter, der direkte pávirker opgerelsen af produktionsvardien eller beregningen af rastofudgifterne. afsnit gores rede for de generelle udlodninger direkte til landbrugerne i henhold til de gældende ordninger og stetteforanstaltninger, som i henhold til internationale rekommandationer i nationalregnskabsstatistik skai lægges til det tal, der fremkommer, nar rástofudgiften trækkes fra produktionsværdien. Den saledes beregnede verdi angiver landbrugets bruttofaktorindkomst i nationalregnskabsstatistikkens betydning af dette begreb. Endelig omtales i afsnit nogle landbrugsordninger m.v., som der ikke tages hensyn til ved beregningen af landbrugets bruttofaktorindkomst, hovedsagelig fordi disse ordninger ikke medforer udbetalinger direkte til landbrugerne. L Landbrugsordninger, der direkte pávirker opgerelsen af produktionsv erdien eller af rástoffudgifterne. produktionsværdien for melk og mejeriprodukter indgar landbrugets udbytte af hjemmemarkedsordningen for melk og mejeriprodukter. Denne ordning, der gen nemfortes i henhold til lov nr. 8 af 0. juni 99, blev i januar 9 afloat af en frivillig hjemmemarkedsordning, hvorefter hjemmemarkedspriserne fastsættes af Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg med godkendelse of Monopoltilsynet. Udbyttet of ordningen udbetales til mælkeproducenterne i form af et afregningstillæg, og dette tiling indgar i de ved pro duktionsvardiberegningen anvendte priser. Produktionsværdien for melk og mejeriprodukter (der opgeres ab mejeri) tillægges endvidere mßlketilskuddene, der udloddes direkte til mælkeproducenterne pa grundlag af mælkeproduktionen i henhold til lev nr. af 9. juni 9 (0 mill. kr. i hvert af drifts Arene 9/ og 9/) og lov nr. af 9. juni 9 (0 mill. kr. i 9/8 og 00 mill. kr i 98/9). Af tilskuddet i 98/9 indgar et belob pa 0 mill. kr. i landbrugets dispositionsfond, hvorfra det udloddes pa grundlag af hjemtaget returmælk. Af tilskuddene i 9/8 og 98/9 kan et belob pa indtil mill. kr. anvendes til kontrolforeningsarbejdet. 9/8 er hele belobet dog udloddet som malketilskud. For smer indgár endvidere devalueringsgodtgorelsen, der ydes af staten til dækning af landbrugets tab ved eksport af smer efter den britiske devaluering 8/ 9, og som indregnes i det af smereksportudvalget fastsatte afregningstal.. produktionsverdien for levende og slagtet kneg, levende og slagtede svin, ked of fjerkrte samt eg indgar landbrugets udbytte af hjemmemarkedsordningerne for okseog kalvekod, svineked og flesk, fjerkræked og æg. Disse ordninger blev gennemfert med gyldighed fra. oktober 9 i henhold til a i lov nr. 9 af. juni 9 (ændret ved lov nr. 0 of. september 9) og i lev nr. 9 of 0. marts 9 samt i lov nr. af 9. juni 9 og lev nr. af 9. juni 9. Producenternes udbytte af disse ordninger udbetales i form af et afregningstillæg, og dette tillag indgar i de ved produktionsværdiberegningen anvendte priser. End videre er udlodningen fra kornudligningsfonden over producentpriserne for æg og fjerkræ medtaget i pro duktionsværdien for disse produkter. For svineked og flesk flanges endvidere en del af devalueringsgodtgorelsen, der ydes of staten til claiming af landbrugets tab ved eksport af svineked og flask efter den britiske devaluering 8/ 9, nemlig den del, der udbetales til producenterne i form af et tillag pa 0,00 kr. pr. slagtesvin. forbindelse med den ovenfor nævnte ordning for levende og slagtede svin skal bemærkes, at den i hen hold til i lev nr. 9 af. juni 9 og, stk., i lov nr. 9 af 0. marts 9 samt, stk., i lov nr. of 9. juni 9 og lev nr. af 9. juni 9 opkrævede slagteafgift for svin ikke indgar i produktionsværdiberegningen.. arene med kornordninger for brodkorn, d.v.s. indtil 9/ indgar landbrugets udbytte af kornordningerne for brodkorn i værdien af salget af korn, idet der ved beregningen afsalgsværdien for hvede og rug er anvendt de ud af landbrugserhvervet solgte mængder hvede og rug og de i kornlovene fastsatte afleveringspriser, der la over verdensmarkedspriserne. Landbrugets gevinst under bradkornordningerne ved tilbagekeb af hvede og rug til foderbrug til lavere priser end de for det samme korn opnaede afleveringspriser indgar i opgerelsen af bruttofaktorindkomsten som en reduktion of landbrugets udgift til indkob of foderkorn.. De i henhold til foderkornordningerne opkravede udligningsafgifter pd importerez foderkorn m.v. indgar

235 ved opgorelsen af bruttofaktorindkomsten som en for ogelse of udgiften til indkeb of foderkorn med det i den betragtede periode opkrævede belob. Medens bredkornordningerne ikke blev viderefort i 9/, er ordningen med udligningsafgifter pa importeret foderkorn viderefort bade i 9/, 9/8 og 98/9. Udlodninger fra kornudligningsfonden direkte til land mænd (efter koantal) er medtaget som en reduktion i landbrugets udgift til indkob af foderkorn med det for den betragtede periode udbetalte belob, hvilket vil sige at det belob, der er udbetalt i august 98 indgar i beregningen i 9/8 og i 98. Udlodninger over producentpriserne for ag og fjerkræ er medtaget i produktionsva rdien for disse produkter. Tilbagebetalinger til eksportfirmaer som eksportgodtgerelse m.v. er ikke medtaget. Kornudligningsfondens midler hidrorer fra de opkrævede udligningsafgifter pa importeret foderkorn m.v., og endvidere er der i henhold til kornordningerne ydet et tilskud af statskassen pa 0 mill. kr. i 9/, 0 mill. kr. i hvert of arene 9/ og 9/, 0 mill. kr. i 9/ og 0 mill. kr. i hvert af arene 9/, 9/8 og 98/9.. den beregnede salgsværdi for industriafgroder indgar landbrugets udbytte of rapsordningen, der er gen nemfort i henhold til lov nr. af 9. november 9 og lov nr. 9 af 0. marts 9 samt lov nr. af 9. juni 9 og lov nr. af 9. juni 9. Dette udbytte udbetales i form af en efterbetaling, som i opgorelsen er medtaget i den periode, i hvilken udbetalingen er sket. 9/8 og 98/9 er tilskuddet til avl af dank rapsfro, der udgor ca. 8 mill. kr., udbetalt af statskassen.. opgorelsen af udgiften til indkob af ndelsgedning er landbrugets samlede udgiftsbeleb reduceret med de i henhold til lov nr. 9 af. juni 9 og lov nr. 9 af 0. marts 9 samt lov nr. of 9. juni 9 og lov nr. af 9. juni 9 udbetalte statstilskud til nedsætteise af udgiften til indkob of kunstgodning. Tilskuddet udgjorde i 9/,0 mill. kr., i 9/ 0, mill. kr. (herunder et restbelob of rationaliseringsfondens ovrige midler), i 9/ 8, mill. kr., i 9/ 0,0 mill. kr., i 9/ 9,9 mill. kr., i 9/ 0, mill. kr. og i 9/8 og 98/9 0,0 mill. kr.. Landbrugsordninger, for hvilke udlodningerne tilla:gges bruttofaktorindkomsten (jfr. tabel ) Vedrorende mælketilskuddene, devalueringsgodtgorelsen, tilskuddet fil kornudligningsfonden, rapstilskuddet og kunstgedningstilskuddet henvises til afsnit D,.. Af udlodningerne fra landbrugets rationaliseringsfond, der er oprettet i henhold til lov nr. 9 af. juni 9 og viderefort ved lov nr. 9 af 0. marts 9 er udlodningerne efter grundværdi og efter antal koer tillagt bruttofaktorindkomsten.. folge i lov nr. af 8. februar 9 om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, som senest ændret ved lov nr. af 9. december 9, nedsættes for landbrugsejendomme grundskyldspromillen i amtskommunerne efter nmrmere fastsatte regler, nár landbrugets forrentningsprocent af ndeisværdien i det skattearet nærmest forudgaende kalenderar r været mindre end,. Statskassen yder amtskommunerne et tilskud svarende til det beleb, hvormed grundskylden er nedsat. Den del af den amtskommunale grundskyld, som pahvilede landbrugsejendonunene, men som ikke bortfaldt i henhold til fornævnte lov, er landbrugerne ved særlig bevilling pa finanslovene blevet fritaget for at betale. Statskassens Tabel. Generelle udlodninger til landbruget i henhold til landbrugsordninger, for hvilke udlodningerne tillaegges bruttofaktorindkomsten (jfr. afsnit D,) 9 og 9/ 9' og 9/ 9 og 9/ 9 og 9/ 9 og 9/ 9 og 9/ 9 og 9/8 Mill. kr.. Fast beleb pr. ejendom efter grundværdi 9,9 9, 80,9 8, 0. Tilskud efter koantal, 9,,8, } ' '. Tilskud beregnet pa grundlag af grundskyld til amtet,0 0,8 9, 8, 8,,, 9,. Tilskud til brugere af landbrug i kobstadskommunerne, 0,9 0,8 0,8,,9,9. Tilskud beregnet pa grundlag af grund skyld og grundstigningsskyld til stater. 0,0 0,0 0,0,. Tilskud til mejerirationalisering 0,0 0,0 0,0. alt, 0, 8, 9,9 9, 89, 8, 0, kalenderaret 9 var det samlede beleb 8, mill. kr., idet det i tabellen under punkt anferte belob 0,0 mill. kr. blev udloddet s Joel., mill. kr. af den indta gtsforegelse pa 00 mill. kr., der tilsigtedes for penden /0 9 0/ 9 i henhold til i forâret 9. lov nr. 0 af. september 9. s Supplement til tidligere udlodninger. 98*

236 samlede tilskud til landbrugernes fritagelse for amts grundskyld tiliægges bruttoindkomsten.. P$ baggrund af, at landbrugere i kebstadskommunerne ikke fik del i det under punkt nævnte tilskud, er der of staten ydet tilskud til nedbringelse af den kebstadskommunale grundskyld, jfr. landbrugsministeriets cirkulære af. april 9. Med virkning fra og med finansáret 9/8 nedsættes grundskyldspromillen for landbrugsejendomme i kebstadskommunerne efter samme regler som for amtskommunerne, og der ydes af staten et tilskud til kebstadskommunerne, svarende til det belob, hvormed grundskylden er nedsat, jfr. den ovenfor nævnte lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.. Af den pálignede grundskyld og grundstigningsskyld til staten er landbrugsejendomme i henhold til lov nr. af. maj 9 og tilsvarende tidligere love fritaget for at betale 0 mill. kr. i hvert af finansárene 9/ og 9/ samt mill. kr. i 9/. Disse belob er tillagt bruttofaktorindkomsten. Fra og med skatteáret 9/ opkræves der ikke mere grundstigningsskyld for fast ejendom, jfr. lov. nr af 8. december 9, og der svares ikke mere grundskyld til staten, jfr. lov nr. af 8. januar 9.. henhold til lov nr. 9 af 0. marts 9, lov nr. af 9. juni 9 og lov nr. af 9. juni 9 kan der af stastkassen ydes et tilskud til mejerirationalisering pá 0 mill. kr. i hvert af finansárene 9/ 98/9. Tilskuddet er udbetalt med 0 mill. kr. i hvert af árene 9, 9 og 98. L Landbrugsordninger m.v., der ikke tages hensyn til ved beregningen af bruttofaktorindkomsten. henhold til bemyndigelsesloven af. juni 9 kunne der af statskassen ud over de ovenfor omtalte udlodninger fra landbrugets rationaliseringsfond og udover det i afsnit, punkt, omtalte kunstgodningstilskud i lebet of finansárene 9/ og 9/ ydes et belob pá i alt 0 mill. kr. til iværksættelse of foranstaitninger til fremme af afsætningen af landbrugsprodukter. henhold til lov nr. 9 af 0. marts 9, lov nr. af 9. juni 9 og lov nr. af 9. juni 9 kan der til landbrugets dispositionsfond af statskassen udbetales et beleb pá 00 mill. kr. i hvert af finansárene 9/ 9/ og 0 mill. kr. i hvert of finansárene 9/8 og 98/9. Dispositionsfondens midler skai anvendes til iværksættelse af foranstaltninger til fremme af afsætningen af danske landbrugsprodukter. De nævnte belob er ikke medtaget i opgerelsen af bruttofaktorindkomsten.. Den i henhold til, stk., i lov nr. 9 of 0. marts 9, lov nr. of 9. juni 9, lov nr. of 9. juni 9 samt tidligere tilsvarende love (herunder lov nr. 9 af. juni 9) opkrævede slagteafgift ved slagtning af svin indgár ikke i opgerelsen af brutto faktorindkomsten, fordi udbyttet of afgiften ikke udloddes over producentpriserne. Provenuet af den opkrævede afgift skai i felge ovennævnte love anvendes til prisudligning og markedspleje med sigte pá stabilisering eller forbedring af producentpriserne. Denne ordning fortsatte efter. oktober 9, da hjemmemarkedsordningen ( a ordningen) for svinekod og flask trádte i kraft, sideordnet med men uafhængig af donne, jfr. punkt D,,.. Som et led i den ekonomiske stabiliseringspolitik blev der i begyndelsen af 98 gennemfort den ordning, at de ved udgangen of juni 9 fastsatte hjemmemarkedspriser under hjemmemarkedsordningerne skulle holdes unndrede indtil udgangen of marts 99, bland[ andet mod at landbruget modtog en kompensation pá mill. kr., hvoraf oprindelig 00 mill. kr. blev stillet til rádighed for landbrugets dispositions fond, og mill. kr. skulle anvendes til stone for yngre landmænd, der r etableret sig for forste gang siden 9. De nævnte belob er ikke medtaget i opgerelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst.. Endvidere kan der i henhold til lov nr. 9 of 9. juni 9 i hvert af finansárene 9/8 og 98/9 af statskassen ydes et kontant tilskud pá mill. kr. i etableringslettelse til yngre landmænd, der opfylder de i loven opstillede betingelser. Disse beleb er ikke medtaget ved opgerelsen of bruttofaktorindkomsten.. De»svenske penge«. Danmarks Statistiks beregning af bruttofaktorindkomsten er ikke medtaget de belob, som er ydet fra svensk side i henhold til over enskomsten af. januar 90 mellem Danmark og Sverige angáende samndelen med landbrugsvarer inden for EFTA. De udbetalte belob, der r udgjort omkring 0 mill. kr. i árene 9/ 9/ og ca. 0 mill. kr. i 9/8 er anvendt til mere almene landbrugsfaglige formal.. Landbrugets puljer. Ved beregningen af landbrugets produktionsværdi og bruttofaktorindkomst er der ikke taget hensyn til ændringer i de beleb, som indestár i de aflandbrugsorganisationerne oprettede puljer (smorpulje, flæskepulje m.v.). De págældende puljer, hvis storrelse Danmarks Statistik ikke r kendskab til, benyttes hovedsagelig til prisregulerende formal.

237

238 . Arbejdskraft Medhjselpere Oplysningerne om storrelsen og sammensætningen af landbrugets arbejdskraft indhentes deis ved de tællinger, der afholdes hvert $r i juni (juli) maned (sommert ellingerne), og som omfatter samtlige landets kommuner, jfr. tabel og, deis ved partielle tællinger, der sædvanligvis afholdes i november og februar maned (sammen med de periodiske svinetællinger), og som omfatter en femtedel of landkommunerne, jfr. tabel. Ved saves sommertællingen som de seneste partielle tællinger sondres mellem felgende fire grupper af medhjælp: born og slægtninge, fast fremmed medhjælp med egen husstand og fast fremmed medhjælp uden egen husstand, samt midlertidig fremmed medhjælp (lose daglejere o.lign.). Ved sommertællingen indeholder sporgeskemaet desuden en opdeling pá aldersgrupper af born og slægtninge og af fast fremmed medhjælp uden egen husstand, medens der for mandlig fast fremmed medhjælp med egen husstand indtil 9 er foretaget en opdeling efter beskæftigelsens art, jfr. tabel. 98 er den sidstnævnte opdeling udeladt pá spergeskemaet. HelArsarbejdere Danmarks Statistik foretager en beregning af den samlede arbejdskraft i landbruget udtrykt i antal helársarbejdere, jfr. tabel. Antal hel$rsarbejdere er et udtryk for arbejdsindsatsen eller arbejdsforbruget i et driftsár. Omfanget af familiens arbejde i egen bedrift er beregnet med stette i oplysninger fra Det landokonomiske Driftsbureau vedrorende familiens arbejdsindsats i bedriften. Fra og med 9/ r Det landokonomiske Driftsbureau ændret beregningsgrundlaget, idet man r indhentet detaillerede oplysninger om familiens arbejdsindsats angivet i effektive mandsarbejdstimer. Danmarks Statistiks totalberegning af familiens arbejdsindsats udtrykt i antal helarsarbejdere er sfiledes pavirket af denn ændring i beregningsgrundlaget, hvorfor tallene for familiens arbejdsindsats for 9/ og 9/8 kun vanskeligt kan sammenlignes med tidligere âr. For den faste medhjælp er antal helarsarbejdere beregnet pá grundlag of de ved de tre Adige tællinger opgjorte antal faste medhjælpere under hensyntagen til arbejdskraftens sæsonforskydninger, medens man for lose daglejere o.lign. r benyttet de ved sommer tællingerne indkomne oplysninger om, hvor mange dage, der r været beskæftiget lose daglejere pä landbrugsejendommen inden for det sidste ár, idet det er forudsat, at 00 arbejdsdage = en helarsarbejder. Antallet af helarsarbejdere ligger almindeligvis pä et noget lavere niveau end antallet af beskaeftigede ved sommertællingerne, fordi disse tællinger falder ph. et tidspunkt af Aret, da beskæftigelsen som regel er forholdsvis hoj. Vedrorende selvstændige landmænds og selvstændige landmænds hustruers lonarbejde uden for egen bedrift se afsnit side. Faste medhjælpere fordelt efter ejendomsstorrelse lighed med de senere Ar er der foretaget en opgerelse (se tabel og ) over antal landbrugsejendomme og antal medhjælpere fordelt efter ejendomsstsrreise og efter antal faste medhjælpere, d.v.s. born og slægtninge, faste fremmede medhjælpere med og uden egen husstand, save! mandlige som kvindelige. Opgorelsen er baseret pa en fuldstændig optælling. Det fremgár af tabellen at kun 8 eller 8, procent af landbrugsejendommene vde fast medhjælp, eller, procent klarede sig med medhjælper, 88 eller, procent vde mcdhjælpere, medens kun 999 ejendomme eller, procent vde eller fiere medhjælpere. Af de mindre landbrug er der kun fa, der r fast medhjælp. SAledes r kun procent af ejendomme under 0 fast medhjælp, og 9 procent af ejendommene pa 0. Mere bemærkelsesværdigt er det dog, at over lvdelen af ejendomme pâ. 00 og næsten

239 9 en fjerdedel af ejendomme pá 00 klarer sig uden fast medhjælp. tabel er for forste gang foretaget en belysning af de faste medhjælperes fordeling efter art, alder og ejendomsstorrelse. Det fremgâr af nedenstâende sammendrag af tabellen, at for ejendomme op til 0 er det fortrinsvis born og shegtninge, der udgor medhjælpen. egen husstand, jfr. tabel. Det fremgar, at for begge gruppers vedkommende beskæftiger de mindre ejendomme den ældste medhjælp. Nedenstáende oversigt viser gennemsnitsalderen for faste, fremmede medhjælpere uden egen husstand. Beregningen af gennemsnitsalderen er tildels skonsmæssig, idet man, hvad angar medhjælpere pá 0 $r og derover, kun r oplysning om antal medhjælpere indenfor aldersgrupper. Born og slægtninge Ejendommens landbrugsareal Antal pct. af antal faste medhjælpere i alt Ejendommens landbrugsareal Gennemsnithg alder for faste fremmede medhjælpere uden egen husstand 0, 9, 0» 0, 0» 89, 0» 9,9 0 0»,8 00» 0, 0 og derover,0 alt 9,8 0, Ar 0»» 0»» 0»» 0 0»» 00»» 0 og derover» alt $r tabel 8 er vist den procentvise fordeling efter alder og ejendomsstorrelse af mandlige born og slægtninge samt mandlig fast fremmed medhjælp uden Den forholdsvise heje gennemsnitsalder skyldes, at over lvdelen af den faste fremmede medhjælp er over Ar. Den helt unge medhjælp spiller efterhánden kun en mindre rolle i landbruget.

240 0 Tabel. Landbrugets medhjælpl Agricultural labour. juli 99.juh 90. juli 9. juh 9. juli 9 A. Born og slaegtninge i alt Mandlige i alt Ar'»» 8» » » Ar og derover Kvindelige B. Fast fremmed medhj. uden egen husstand i alt Mandlige i alt Ar » » » 90» » 89 J Ar og derover Kvindelige C. Fast fremmed medhj. med egen husstand i alt Mandlige i alt 8 0 Bestyrere, forvaltere, forkarle o. lign Fodermestre Kreaturpassere og staldkarle l Traktorforere Fast antagne arbejdere (husmænd) J Kvindelige B C. Fast fremmed medhja:lp i alt A C. Born og slaegtn. og fast frem. medhj. i alt D. Lose daglejere o.l. i alt 9 8 Mandlige Kvindelige A D. Medhja:pere i alt Mandlige Kvindelige Tabellen angtver ogsü for sit vidt angár lese daglejere o. lign. antallet of personer, som pi tællmgsdagen deltog i landbrugsarbejdet.

241 0. juli 9 9. juli 9 8.juli 9. juli 9 8.juni A. Family workers, total Males, total 9 80 years » j » » » » 9 0 years and over 0 80 Females B. Regul. hired workers without own househ., total Males, total years 8 9» J» l » » » years and over 8 8 Females C. Reg. hired workers with own household, total Males, total Managers, bailiffs, foremen etc Cattle foremen Cattle and stablemen { Tractor drivers Farm nds (smallholders) 9 89 Females 9 9 B C. Regular hired workers, total A C. Family workers a. regul. hired workers, total 9 8 D. Casual workers, total Males 98 9 Females A D. Workers, total Males Females ' arige, der gar i skole, ikke medregnet. Landbrugsstausul.

242 Tabel. Landbrugets medhjælpl den 8. juni 98. Amtsrâdskredse m.v. Agricultural labour Bern og sla:gtninge Fast fremmed medhjælp Fast Mend Kvinder Mend Kvtnder medhlaelp t alt Lose daglejere o. liga. Maud Kvinder A. Oerne i alt Sjrlland Ksbenvns amtsrádskreds 8 88 Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» Prasto» Bornholm 9 Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» 0 0 Assens» B. Jylland i alt Det ostlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjorring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkobing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A B. Hele landet 0 08 r Se note ul tabel. TRANSLATON. HEADNG, Columns : family workers;, and : males,, and : females; : regular hired workers; : total; : casual workers. FRONT COLUMN, A: the slands, total; B. Jutland, total; A B. Denmark.

243 Kvinder Tabel. Hovedresultater fra taellingerne of landbrugets medhjaelpt i mânederne juni juli, november og februar Agricultural labour at June July, November, and February censuses Born og slegtninge Mend r Fast fremmed m jelp Mend Kvinder Fast medhjelp t alt Lose daglejere o.. Mend Kvinder alt 8 A. Sommer teellingerne. juli » » » » » » » » » » » » » juni B. Ved novembertællingerne 0. novbr » » » » » » » » » » » » » » C. Ved februartællingerne 0. febr » » » » » » » » » » » » » » » Se note til tabel. TRANSLATON. HEADNG, Columns : family workers;, and : males;, and : females; : regular hired workers; : family workers and regular hired workers, total; : casual workers; 8: total. FRONT COLUMN, A: June July censuses; B: November censuses; C: February censuses.

244 Tabel. Beregning of antal helársarbejdere i andbruget, fordelt efter kern og efter arbejds Total agricultural labour converted into man years by sex, type of worker, etc. Familiens arbejde i egen bedriftt Slagtninge og born p r og derover Mend Kvinder alt Mind Fast Gemmed medhjalp uden egen husstand Kvinder alt 9/ / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / Opgorelsen vedrorende familiens arbejde i egen bedrift er beftet med betydelig ustkkerhed. Se iovngt teksten side 8. TRANSLATON. Camino, Column : family work on own farm; : family workers aged and over;,, 8, and : males;,, 9, : casual workers; : total man years excluding family work; : total man years.

245 9 kraftens art Fast fremmed medhjelp med egen Kusstand Mend Kvinder alt 0 $ Midlertidig medhjelp Mend Kvinder alt Antal helersarbejdere, bortset fra Familien, i alt Mend Kvinder alt Antal helarsarbejdere i alt / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / /8 and : females;,, 0, and : total; : regular hired workers without own household; 80: regular workers with own household;

246 Tabel. Antal andbrugsejendomme fordelt efter ejendomsstorrelse og antal faste medhjælpere 98 Number of farms by number of regular workers 98 Ejendomsfordeling efter antal faste medhjælpere A. Oerne i alt 0 medhjælpere..»»»»»»» 8» 9» 0 medhjælpere og derover B. Jylland i alt 0 medhjælpere..»..»»»»»» 8» 9» 0 medhjælpere og derover A B. Hele landet., 0 medhjælpere.»»»»»»» 8» 9» 0 medhjælpere og derover 0, Ejendommens samlede landbrugsareal TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farm. FRONT COLUMN, A 0 00 antal ejendomme s og derover the Glands; B: Jutland; A B: Denmark alt

247 Tabel. Antal faste medhjaelpere fordelt efter ejendomssterrelse 98 A. Oerne Family workers and regular hired workers by size of farm 0, 0 Ejendonunens samlede landbrugsareal antal faste medhjalpere 00 0 og derover B. Jylland A B. Hele landet alt 8 A. 0erne pet. 9,9 9, 0,,8,8,, 00,0 90, 9, 0,,,,0, 00,0 9,9 8, 9,,,,, 00,0 9,,,,, 9, 9, 00,0 9.,,,,, 0,9 9, 00,0 98,8,,9, 8,,,0 00,0 B. Jylland 9, 8, 0,, 0, 9,, 00,0 90,, 0,, 0, 0,, 00,0 9,, 9,,, 0,, 00,0 9 0,8, 8,0,0,,0, 00,0 9.,0,, 9,,,, 00,0 98 0,8,8,0,,,9, 00,0 A B. Hele landet 9, 8, 0,, 8, 8,, 00,0 90,, 0,, 8, 8,,0 00,0 9,, 9,,8 8,9 8,8, 00,0 9,,0,8 9,8,8, 0,8 00,0 9.,,, 8,,,, 00,0 98,,,0,,,, 00,0 TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of farm. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark.

248 i 8 Tabel. Antal faste medhjælpere fordelt efter ejendomsstorrelse og arbejdskraftens art 98 Family workers and regular hired workers by size of farm and workers age 98 Ejendommens samlede landbrugsareal ir ár ár 8 ár Bern og slagtmnge Mend 90 ár ár ár og derover Mand i alt 8 Kvinder ár og derover 9 antal faste medhjælpere A. Herne i alt , » 9 0 0» » » » og derover. 8 B. Jylland i alt , 8 8 0» » » » » og derover A B. Hele landet i alt , » » » » » og derover TRANSLATON. HEADNG, Columns 8: family workers, males by age; 9: family workers, females; 0: regular hired workers without males females; : regluar workers total; : number of farms with regular workers. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; C: Denmark.

249 9 ir 0 Ar Fast fremmed medhjelp uden egen husstand ir 8 ir Mend 90 Ar Ar Ar og derover Mend i alt Kvinder Ar og derover 8 Fast fremmed medqjalp med egen husatand Mend 9 Kvinder 0 Fast medhjelp i alt Antal ejendomme med fast medhjelp antal faste medhjelpere own household, males by age; 8: regular hired workers without own household, females; 90: regular hired workers with own household,

250 i,! f 90 Sr Sr 0! Sr j 0 Tabel 8. Antal mandlige medhjaelpere uden egen husstand procentvis fordelt efter ejendomsstorrelse og arbejdskraftens art og alder 98 Regular males workers without own household in per cent by size of farm and workers age 98 Elendommens samlede andbrugsareal ' 8 Sr Sr Sr Sr Born og slegtmnge, Sr Sr og dero. Mend i alt Mend 8 9 pct. Fast fremmed medhjelp uden egen husstand 8,90 ï Sr Sr Ar! Sr $ r dero. Mend i alt A. Oerne i alt,0 8,,0,, 8,,9 00,0, 0,9 0,, 0,, 9,8 00,0 0,,8 9,,8,,8 9,,0 00,0 8,9, 8,9,, 00,0 0 «,0 9,,,0,,, 00,0,,,,8,, 0, 00,0 0», 9,,,9,,, 00,0, 9,9,,,0 8,9, 00,0 0», 8,8,,,9,9,0 00,0,,0 0,,8 8,0,,8 00,0 0 0», 8,,8,0,9,, 00,0,,0,,0,0,, 00,0 00»,0,9 9,, 9,9 0,, 00,0, 9, 0,,9, 0, 0,8 00,0 0 o. dero,,,,, 0, 9, 00,0, 9, 8,8,0,,0 00,0 B. Jylland i alt,,8,, 8, 0, 9, 00,0,,0,,8,9 9, 8,0 00,0 0,,,,9,,,, 00,0,,,,0,0 9,, 00,0 0», 9,,,,,, 00,0,0,,,, 0,, 00,0 0»,0,8,,,9,,0 00,0,,,,,,, 00,0 0»,0,,, 8, 9, 0, 00,0, 9,9, 9,0 8,,,8 00,0 0 0»,, 8,, 0,,, 00,0,,,,,9 0,, 00,0 00», 0,9 8, 0,,,, 00,0,0 9, 0,8,8,,, 00,0 0 o. dero.0,9 8,,,,, 9, 00,0 0,, 0,,,,, 00,0 A B. Hele landet alt,,,8, 8,0 9,, 00,0,8,,,8, 8,, 00,0 0,,8 8,0,,,,8, 00,0,,,,8, 0,, 00,0 0»,8 9,,,,,8 9,9 00,0, 9,,,, 8,8, 00,0 0»,8,,,,,8 9, 00,0,,,,,8, 9, 00,0 0»,,9,0,, 8,, 00,0, 8, 0,9 8, 8,,8 8,0 00,0 0 0»,,,8, 9,,, 00,0,,,,, 9,,8 00,0 00», 0, 8, 9,0 0,9,,0 00,0,0 9, 0,,0,,, 00,0 0 o. dero.,,,0,,,8 0, 00,0 0,,8 0,0,,8,8, 00,0 ANM. Absolutte tal, se tabel, side 8. TRANSLATON. HEADNG, Columns 8: family males workers by age; 9: regular hired males workers without own household by age. FRONr County, A the slands; B. Jutland; C: Denmark.

251

252 . Maskiner og maskinstationer Pá grundlag af landbrugstællingen den 8. juni 98 er der, udover de sædvanlige opgorelser af traktorer, mejetærskere og gronthestere, foretaget opgorelser af en række andre maskiner pá landbrugsejendomme, jfr. tabel. En tilsvarende udvidet tælling af maskiner pá landbrugsejendomme er sidst foretaget i 9, se»landbrugsstatistik 9«side 88. forbindelse med landbrugstællingen blev der samtidig foretaget en tælling vedrerende maskinstationer. Som maskinstation blev ogsá medtaget landbrugsejendomme, der foruden landbrug driver virksomhed som egentlig maskinstation. De landbrugsejendomme, der kun lejlighedsvis udforer et maskinarbejde for naboer eller andre landbrugsejendomme, uden at kunne anses for at were egentlige maskinstationer, indgik ikke i tællingen. Landbrugsejendommenes fællesskaber om»fællesmekanisering«er heller ikke almindeligvis regnet for at ware maskinstationer. Sidste tælling af maskiner pá maskinstationer blev foretaget i 9, se»landbrugsstatistik 9«side 8. Pá landbrugsejendomme og maskinstationer tilsammen fandtes i juni 98 8 traktorer, 09 mejetærskere og 09 gronthestere, jfr. tabel. Lægges hertil 8 traktorer pá gartneriejendomme (jfr. tabel side ) fas en samlet traktorbestand pá 8 stk. Pá landbrugsejendomme, som ikke samtidig drev maskinstation, var der 998 traktorer, 89 mejetærskere og 99 gronthestere, jfr. tabel. Sidstnævnte tal for landbrugsejendommes maskinbestand kan ikke direkte sammenlignes med opgorelsen for 9 og foregáende ár, som omfattede samtlige landbrugsejendomme, uanset om de samtidig drev virk somhed som maskinstation. De sammenlignelige tal for samtlige landbrugsejendomme, uden hensyn til om de samtidig driver maskinstation, var folgende: Maskiner pá landbrugsejendomme: 9 98 Antal traktorer » mejetærskere 9 9» grenthostere 0 0 Der r sáledes for landbrugsejendomme fra 9 til 98 været en stigning i traktorantallet pa 0 eller godt pct.; i antallet af mejetærskere pá 00 eller knap pct. og i antal gronthostere pá 0 eller godt pct. Fra 9 til 9 steg traktorantallet med ca. 000 eller pct., antal mejetærskere med ca. 00 eller knap 0 pct. og antal gronthostere med knap 000 eller ca. 9 pct. Oplysninger om investeringerne i maskiner, motorer m.v. pá landbrugsejendomme, senest for firer 9/8, bringes i afsnit 0, side 8. For samtlige gartneriejendomme er der pá grundlag of de ved gartneritællingen i juni indkomne oplysninger udarbejdet den i tabel bragte oversigt over traktorbestanden pá gartneriejendomme. Motorbraendstoffer Til belysning af prisudviklingen pá de af landbruget og gartneriet anvendte motorbrændstoffer, r man. pá grundlag af oplysninger meddelt af Monopoltilsynet, beregnet tidsvejede gennemsnit af forbrugerpriser for traktorgasolie, traktorbenzin og motorbenzin, som angivet i tabel.

253 .... alle domme Tabel. Antal landbrugsejendomme' med traktorer, mejetærskere og grenthestere Number of farms with tractors, rvester threshers and forage rvesters Antal ejendomme med pct. af alle ejendomme Antal ejendomme med milk, tterskere pct. of alle ejendomme Antal ejen domme med grant heaters pct. of ejen ( pct. pct. Pct , , , 8 0, , 0 0, , 9 0, ,8 0 0, , 9 0, ,0 00 0, ,8 89, , 9, ,0 90, ,, , 8, ,0 8,... 9, 0 8, 9 0, 9 8, , 9 8, 0, 8, 9 0 9,9 98, 90 9, 9 0, 9,, ,0 0, 00, ,9 0, 9 800, ,, 88,0 ' Omfatter med undtagelse of 9 og 98 ogsk landbrugsejendomme med maskinstanondrift. TRANSLATON. HEADNG, Column : number of farms with tractors;, and : per cent of all farms; : number of farms with rvesterthreshers ; : number of farms with forage rvesters. Tabel. Antal traktorer, mejetærskere og grenthestere pi andbrugsejendomme og maskinstationer 8. juni 98 Number of tractors, rvester treshers and forage rvesters on farms and machine pools Antal traktorer Landbrugsareal pr. traktor, Antal mejetærskere Kornareal pr. mejetarsker Antal gronthostere S stk. stk. stk. A. Oerne i alt 8 98, 0, 9 Sjmlland 0, , 0 Bornholm,8 9 8, 0 Lolland Falster 8, 90, 90 Fyn, 0, 99 B. Jylland i alt, 9, 80 Det estlige Jylland 0,8 0, 8 8 Det nordlige Jylland 9 8,8 9,8 9 0 Det vestlige Jylland 8, 8 89,8 0 Det sydlige Jylland 909 0,0 89, A B. Hele landet 8,0 0 9, 0 9 TRANSLATON. HEADNG, Column : number of tractors; : agricultural area per tractor; : number of rvester treshers; : cereal areas per rvester treshers; : number of forage rvesters. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark.

254 i i Tabel. Maskiner pi andbrugsejendomme 98. Amtsrádskredse m. v. Lebenr. Machines on farms 98 Benzin Traktorer Diesel alt i antal maskiner Selvkerende Mejetærskere Bugserede alt A. Berne Sjelland Kobenvn amtsrâdskreds 8 0 Roskilde» Frederiksborg» Holblek» Sore» Præsto» Bornholm Lolland Falster 8 8 Fyn Svendborg amtsradskreds Odense» Assens» B. Jylland Det estlige Jylland Vejle amtsrâdskreds Skanderborg» 0 9 Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrâdskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrâdskreds Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrâdskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A B. Hele landet r Herunder ikke medregnet landbrugsejendomme, som samtidtg er egentlige masksnstationer, se tabel. TRANSLATON. HEADNG, Columns : munber of tractors; : petrol, : diesel; : total; : number of rvester treshers; : self propelled; : towed; total; : forage rvesters; 8: swath machine; 9: presses; 0: sowing machine; : mono seeders; : beet diggers with loading escalator; : ammonia drills; : general purpose cars with mecnical unloading. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland, A B: Denmark.

255 Gronthostere Skárlaggere Radsá Roeoptagere Universal Swale maskiner Enkornsá med Ammoniak vogne med pressere alm. maskiner lasseelevator nedí'aldere afl antal maskiner ehe nr

256 Tabel. Traktorer p$ andbrugsejendomme, fordelt efter sterrelse og drivkraft Number of tractors on farms by horse power and by fuel 9 9' 9 98' stk pct. Traktorer i alt A. Fordelt efter sterrelse: Under HK ( HK } 0 f 9 HK HK og derover B. Fordelt efter drivkraft: Benzindrevne traktorer Dieseldrevne traktorer Petroleumsdrevne traktorer Se note, tabel side. Heraf traktorer pk 0 HK og derover i 98. TRANSLATON. FRONT COLUMN, A: tractors by h. p.; B tractors by fuel; petrol tractors, diesel oil tractors, kerosine tractors. Tabel. Antal gartneriejendomme med traktorer og antal traktorer 98 Number of market gardens with tractors and number of tractors 98 Antal gartneriejendomme Heraf med traktorer Antal traktorer Heraf hjulede. A. Oerne Sjælland Kebenvns amtsradskreds Roskilde» Frederiksborg» Sjælland ievrigt Bornholm Lolland Falster 8 9 Fyn Heraf Odense amtsradskreds B. Jylland Det ostlige Jylland Det nordlige Jylland Det vestlige Jylland Det sydlige Jylland A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Column : number of gardenings; : of which with tractors, : number of tractors, : of which wheeled tractors. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B: Denmark.

257 Tabel. Antal maskinstationer 8. juni 98 Number of machine pools 8 June 98 Maskinstationer uden landbrug Maskmstationer med landbrug Samthge maskinstationer antal maskinstationer L Herne i alt Sjxland Bornholm Lolland Falster Fyn H. Jylland i alt Det ostlige Jylland Det nordlige Jylland 9 0 Det vestlige Jylland Det sydlige Jylland 0 00 L Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Columns : machine pools without agricultural production; : machine pools with agricultural production; : machine pools, total. FRONT COLUMN, : the slands; : Jutland; : Denmark. Landbrugsstatiatik

258 8 Tabel. Antal maskinstationer og maskinparkens storrelse den 8. juni 98 Number of machine pools and machines on 8 June 98 Maskinstationer uden landbrug Maskmstationer med landbrug Samthge maskmstationer Gerne Ì Jylland Hie landet 0eme Jylland antal maskinstationer landet laeme Jylland A. Antal maskinstationer ' B. Antal maskiner pâ maskinst... stk. 8 Hele let landet Benzintraktorer Dieseltraktorer Traktorer i alt Mejetærskere med skârbredde under fod Mejetærskere med skârbredde over fod Mejetærskere i alt hjulsdrevet truck ( jeep, landrower) Andre maskiner: Skârlæggere, selvkerende Skârlæggere, traktortrukne Pickup pressere, selvkerende 8 Pickup pressere, traktortrukne Gronthostere, selvkerende 8 Grenthestere, traktortrukne Enkornsâmaskiner Radsâmaskiner, almindelige Sprejter, hejtryks Sprojter, lavtryks Roeoptagere med læsseelevator (uden tank) Roeoptagere med læsseelevator (med tank) Kartoffeloptagere med lasseelevator Kartoffeloptagere uden læsseelevator Staldggdningslæssere Frontlassere Staldgedningsspredere Kunstgedningsspredere Kalkspredere Ammoniaknedfædere 9 98 Markfræsere Slamsugere Undergrundslesnere Rendegravere 8 TRANSLATON. HEADNG, Columns : machine pools without agricultural production; : machine pools with agricultural production; 9: total;, and : the slands;, and 8: Jutland;, and 9: Denmark. FRONT COLUMN, A number of machine pools; B: number of machines by type. 9

259 Tabel 8. A. 0erne Antal maskinstationer 8. juni 98, fordelt efter antal traktorer Number of machine pools 8 June 98, by size of tractors Maskmstationer uden landbrug Maskinstationer med landbrug Samtlige maskinstationer Antal traktorer pd maskinstationen antal maskinstationer 0 traktorer» » 8 8 9» 0 0 traktorer og derover 9 0 alt B. Jylland 0 traktorer» » » traktorer og derover 8 alt A B. Hele landet 0 traktorer 9 0» » » traktorer og derover alt TRANSLATON. HEADNG, Columns : machine pools without agricultural production; : machine pools with agricultural production; : machine pools, total. FRONT COLUMN, A: the slands; B: Jutland ; A B: Denmark. 9

260 derover 0 Tabel 9. Anta! maskinstationer fordelt efter antal traktorer og antal mejetærskere pá maskinstationer 8. juni 98 Number of machine pools by number of tractors and number of rvester threshers on machine pools 8 June 98 Antal traktorer pie maskinstationen Antal mejetærskere pi maskinstationen o og alt alt antat traktorei A. Maskinstationer uden landbrug med: antat maskinstationer 0 traktorer 9» 9 8 8» 8 9 9» traktorer og derover 0 alt maskinstationer alt antal mejetærskere 9 0 B. Maskinstationer med landbrug med: 0 traktorer» 8 9» » traktorer og derover 9 9 alt maskinstationer alt antal mejetærskere. 0 8 AB. Samtiige maskinstationer med: 0 traktorer» 9 9 8» » traktorer og derover 88 alt maskinstationer alt antat mejetærskere TRANSLATON. HEADNG, Columns; number of tractors on machine pools; number of rvester threshers on machine pools. Front Column, A: number of machine pools without agricultural production; B: number of machine pools with agricultural production; A B. number of machine pools, total.

261 Tabel 0. Maskinstationernes medhjælp 8. juni 98 Labour on machine pools 8 June 98 Maskinstationer med 0 traktorer 9 traktorer traktorer 0 traktorer og derover alt A. Maskinstationer uden landbrug:. Antal faste medhjælpere, der fár kost og logi Antal faste medhjælpere med egen husholdning 0 0. Antal lese daglejere Beregnet antal helarsarbejdere i sidste regnskabsár' 8 88 B. Maskinstationer med landbrug:. Antal faste medhjælpere, der fir kost og logi 9 9. Antal faste medhjælpere med egen husholdning 8 8. Antal lese daglejere 9 8. Beregnet antal helársarbejdere i sidste regnskabsár' A B. Samtlage maskinstationer:. Antal faste medhjælpere, der fár kost og logi 0 9. Antal faste medhjælpere med egen husholdning Antal lose daglejere 09. Beregnet antal helarsarbejdere i sidste regnskabsár' Arne. Antal hel$rsarbejdere er beregnet pt grundlag af oplysninger om antal medhja+lpere og Wallet af mandsarbejdsdage i det sidste regnskabsár. Ejer eller bruger samt denies a:gtefælle ikke medregnet. TRANSLATON. HEADNG, Columns : number of tractors on machine pools. FRONT Commix, A: machine pools without agricultural production; B: machine pools with agricultural production; A B: machine pools, total; : regular hired workers without own household; : regular hired workers with own household; number of casual workers: : labour on machine pools conversted into man years 9/8, owners or users are not included.

262 ' ;,, 9 Tabel. Beregning af maskinstationernes bruttoomsaetning samt samlet forbrug af kemikalier og brændstof i sidste regnskabsár 9/8 Calculation of total sale and total consumption of chemicals and fuel in the last accountyear 9/8 A. Maskinstationer uden landbrug 0 traktorer traktorer Maskinstationer med traktorer 000lu, 0 traktorer og derover. Beregnet samlet bruttoomsætning i sidste regnskabsár pct. 0, 0,,, 00,0. Beregnet samlet forbrug of kemikalier moo kr. i sidste regnskabsár Beregnet forbrug af brændstof i sidste regnskabsár: moo. Farvet benzin 8. Dieselolie B. Maskinstationer med landbrug: 000 kr.. Beregnet samlet bruttoomsætning i sidste regnskabsár pct.,,,,8 00,0. Beregnet samlet forbrug of kemikalier 000 kr i sidste regnskabsár 9 0. Beregnet forbrug af brændstof i sidste regnskabsár:._ Farvet benzin Dieselolie A B. Samtlage maskinstationer: 000 kr.. Beregnet samlet bruttoomsætning i sidste regnskabsár pct.,,,, 00,0. Beregnet samlet forbrug of kemikalier l00o kr. i sidste regnskabsár Beregnet forbrug af brændstof i sidste regnskabsár: l000l. Farvet benzin Dieselolie Aunt. Bruttoomsætnsng, kemikalieforbrug og bra:ndstofforbrug er beregnet pá grundlag af oplysninger fra et flertal of maskinstationeme. Oplysningerne dækker over regnskabsâr med forskellige statustidspunkter. 9 viste en summarisk og skonsmæsssg beregning en bruttoomsæmmg pá 0 mill. kr., et kemikalieforbrug pi 8 mill. kr., samt et benzin og dieselolieforbrug p henholdsvis, mill. og 8,=.. TRANSLATON. HEADNG, Columns : number of tractors on machine pools. FRONT COLUMN,. calculate total turnover in last account year; : calculate total consumption of chemicals in last accountyear; : calculate total consumption of fuel in last accountyear; : petrol; : diesel oil; A: machine pools without agricultural production; B: machine pools with agricultural production; A B machine pools, total. alt

263 Tabel. Priser pá motorbrændstoffer Prices of motor fuel Traktor Traktor Motorgasohe benzin' benzin kr. pr. 00 liter. kvartal 9,9,00 08,00.»»,,8 08,8.»» 8,9,9,.»» 9,,8,8. kvartal 98 0,,,.»» 0,,00,00.»» 9,,00,00.»» 9,,00,00 Drifts'aret 9/,,0 0,00» 9/,8,0 0,9» 9/8 9,,08,9 Kalenderaret 9....,, 0,09» 9...., 8,,9» ,98,, Afgiftsfri farvet benzin. TRANSLATON. HEADNG, Column : gasoil for tractors; : tractor petrol; : motor petrol.

264 . Arbejdslennen i landbruget Danmarks Statistik indhenter hvert Ar i maj og november mined oplysninger om arbejdslennen i land bruget. Tidligere blev tmllingen afholdt i et reprmsentativt udvalg af kommuner; men fra og med maj 9 er den blevet afholdt i samtlige landkommuner og omfatter alle mandlige, fremmede medhjmlpere. Oplysninger om den kvindelige medhj elps lenforhold indhentes ikke mngere. Tællingen foretages ved benyttelse af to slags sporgeskemaer, et for fast medhjmlp (medhjmlperskemaet) og et for lose daglejere (ejendomsskemaet). PA med hjmlperskemaet giver hver beskæftiget person, som omfattes af opgorelsen, oplysning om alder, stilling, fmstemâl og hm m. m. og pa ejendomsskemaet giver arbejdsgiveren oplysning om alder og lon m. m. for de lose daglejere, der r vases beskæftiget pa ejendomrnen i nmrmere afgrænsede perioder forud for tmllingsdagen. Den gennemsnitlige pengelon for lvarsfmstede karle med kost og logi er for sommerlvâret 98 steget med kr. og for vinterlváret 98/9 med 0 kr. i forhold til âret for. Det er en lonstigning pa henholdsvis, og, procent. For helarsfmstede karle er den gennemsnitlige pengelon for âret / 98 /0 99 steget med 9 kr. eller ca., procent i forhold til Aret for. Ud over de i tabellerne angivne lonninger, r man beregnet lennen for helârsfestede fodermestre pa Ar og derover med egen husstand og for helârsf rode forkarle med kost og logi. For âret / 98 /0 99 er den gennemsnitlige pengelon sâledes for fodermestrene opgjort til 099 kr. mod 900 kr. Aret for og for forkarlene til 89 kr. mod kr. âret for. De i tabellerne og for hele landet anforte gennemsnitslonninger er beregnet pa grundlag af de konstaterede gennemsnitslonninger for hver af folgende landsdele: Sjmlland, Bornholm, Lolland Falster, Fyn, Ost, Nord, Vest og Sydjylland, idet man r vejet de landsdelsvise gennemsnitslonninger sammen med anvendelse af faste v egte. (Som v egte er benyttet antallet af lonoplysninger i de pâg eldende landsdele ved lontmllingerne i 9, 9 og 9). De anforte gennemsnitslonninger for samtlige med hjmlpere er kontant lon fraregnet medhjmlpernes bidrag til Arbejdsmarkedets Tillmgspension. Siden loyens ikrafttrmden den / 9 r medhjmlperens bidrag udgjort,0 kr. mânedligt for mânedslennede medhjmlpere (med mindst 0 timers mânedlig beskmftigelse hos samme arbejdsgiver) og,80 kr. ugentlig for ugelennede medhjmlpere (med mindst 0 timers ugentlig beskmftigelse hos samme arbejdsgiver). Arbejdsgiverens bidrag edger for begge kategorier det dobbelte af medhjmlperens bidrag.

265 9 i Tabel. Gennemsnitlig pengelon for lt' og hel$rsfaestede fodermestre og karle med kost og logi Average cash wages of cattle foremen, and farmnds, hired for six months or a year, receiving board and lodging on the farm Fodeomestre ( fir og derover) Pengelannens storrelse' Ar og derunder 0 âr Karle ârog derover alt kr. A. Halv$rsfæstem$ (//0): nemlig: 0erne Jylland B. Halv$rsfsestem$ ( / 0/): nemlig: 0erne Jylland C. Hel$rsfaestem$ (//0) : nemlig: 0erne Jylland Excl. bidrag tit ATP siden '/i 9. TRANSLATON. HaanNC,Columns : cash payment; : cattle foremen; : farm nds; : years and under; : 0 years; : years and over; : total. FRONT Courser, A and B: hired for months; C: hired for a year. S Tabel. Pengelen for Aret Hel$rsfaestede karle med kost og logi fordelt efter lennens storrelse for Aret / 98 /0 99 Farm nds hired for a year, receiving board and lodging on the farm, by size of the cash wages for the year / 98 /0 99 Ar og derunder 0 lirog fir derover alt _ antal lonoplysninger 8 under 000 kr » » » » » » » » » » » » » » » » » kr. o. dero.. Tilsammen Gennemsnitlig pengelen kr. for dret ' Omfatter det antal helârsfa:stede karte med kost og logi, sons r givet oplysninger om lonnen ved lentrllingen i november 98. Tabel. Pengelen pr. dag Mandlige lose daglejere alene med pengelon fordelt efter daglennens storrelse i sten 98 Male day labourers, receiving only cash payment, by size of the day's wages in the rvest time 98 8 u Ar 0 Ar og derover alt antal lenoplysninger under 0,00 kr ,00,99»....,009,99» ,00,99». 9 0,009,99» ,00,99» ,009,99» 8 0,00,99» ,009,99» 9 9 0,00,99».... 0,009,99» ,008,99» ,0089,99» ,009,99» ,00 kr. o. dero... Tilsammen Gennemsnitlig pengelen kr. pr. dag 0,, 9,0 9, ' Omfatter det antal mandlige lose daglejere alone med pengelen i sten 98, for hvilke der er givet oplysninger om daglannen ved lentrllingen, november 98.. _

266 ! Tabei. Gennemsnitlig daglig pengelen for mandlige lose daglejerel Average daily cash wages of male day labourers[ Daglejere alone med pengelen Daglejere pa gardens kost 8 Ar 9 Ar 0 Ar o. dero. alt 8 Ar 9 Ar 0 la o. dero. k. A. Vinter: 9,,,,0 9,8,8,0 0, 9 8, 9,, 8,8,0,98,9,9 9 9,89,0,,,0,0 8,8,9 9,,8 8,9, 9,, 9,, 9 9,,9,8 0,8,,9 0, 0, 9,,0,,0,,,, 98 0,8,, 0,9 9,,8,, B. Forár': 9,88,9,,0,9,9,, 9 9,98 0,9, 0,,,,89, 9,,0 8,,,0, 8,8,8 9, 8,0 0,, 9,8 8,9 8,,8 9,,,0,,8,0 0,9, 9. 8,9 8,0,,,,,8,8 98,,9,,,8 8,98,8 8, C. Sommer: 9 8,0 9,,8 8,8,, 8,89,9 9,,90,8,0,9,0 9,, 9,, 9,,0 9, 8,9,8,0 9 8,,0, 9,,8 0,, 9,9 9,9,,8,00,80,9,, 9 9,0, 0,0 9,0,,,,0 98,,0,8,8, 0,,0 8,8 D. Hest: 9 0,9,9 8,,8,08 8,,,8 9,,9,, 8,8 9,0,,9 9,9 8,,,9,8,98,99 0,8 9,0,9,8, 8,,,,0 9,8 9,9 8,80, 0,0 9,0,8, 9,0,,,9,, 9, 9, 98 0,, 9,0 9, 8,9,80 9,, E. Efter$r: 9 8, 9,0, 9,,0,99 8,9, 9. 0,8, 8,8,9,88,9 9,9, 9,, 0,, 0,0 8,0 0,0, 9.,8,,98,, 0,9,9 9,8 9,,,,9,0,8,9, 9,0,9, 0,0 9,,0,0, 98 8,8 8,9,,,08 0,0,8 8, F. Hele Aret (/ /0): 9 8,9 9,,0 9,0,,8 9,00, 9,,0 8,8,8,, 9,,09 9,0, 0,,88 8, 8,,9, 9 9,,0, 0,0,,,0 0, 9,,,0,9,8,,,0 9 0,,, 0,08 0,,,80, 9 8,,0,,8,,08, 9, ' Lonopgerelserne omfatter alone daglonsarbejde (dike akkordarbejde) og er excl. fenelon og bidrag ttl ATP. ' D.v.s. december, lanuar og februar. ' D.v.s. marts, aprl og maj, dog i 9 kun marts og april. ' Gennemsmtslennen for hele Aret er beregnet ved sammenvejning af de sasonvise gennemsnttslonnutger med anvendelse af faste vægte, nemlig antallet Orle Oyes, l alt for de pgældende perioder ved lontælhngerne i 9,9 og 9. TRANSLATON. HEADNG, Columns : day labourers receiving only cash payment; 8: day labourers receiving board on the farm, and 8: all ages. FRONT COLUMN, A: winter; B: spring; C summer; D: rvest time, E: autumn; F: the whole year. ' Wages are excluding vacation allowance. l 8

267 . Foderstoffer Nerverende afsnit er opdelt i tre underafsnit. afsnit A er meddelt resultatet af en opgerelse over landbrugets foderforbrug, i afsnit B er foretaget en opgerelse af landbrugets samlede udgift til indkeb af foderstoffer, og i afsnit C er givet en oversigt over de foretagne opgorelser for de foderstoffer, der ikke er bendlet andetsteds i nerverende publikation, d. v. s. oliekager, kedbenmel, fiskemel m. v. A. Foderforbruget tabel er givet en oversigt over landbrugets foder forbrug opgjort efter vegt og i foderenheder og end videre er beregnet indholdet af ford jeligt renprotein i det anvendte foder. Forbruget til foder af de enkelte fodermidler opgores principielt efter opstilling af felgende balance: Hostudbytte eller produktion + svind hos producent + import + lagerbeholdning ved periodens begyndelse = til radighed i alt + udsed + eksport + industriforbrug + forbrug til konsum + forbrug til andre formal + lagerbeholdning ved periodens slutning = forbrug til foder Ved beregningen for de enkelte fodermidler indgar de i balancen opstillede sterrelser i den odor k ning, der foreligger statistiske opgerelser. Beregningen af forbruget af korn og kornprodukter er vist i afsnit, side og, og beregningen of forbruget af kartofler er vist i tabel, side. Hestudbyttet af foderroer, he og lm anvendes vaster udelukkende som foder i den animalske land brugsproduktion. Svindet beregnes som 0 pct. af det af Danmarks Statistik opgjorte hostudbytte, der for lmens vedkommende er excl. den lm, der er brands pa markerne. Udover anvendelsen til foder bruges der lm til streelse og til dekning of roekuler. Disse mengder er skensmessigt ansat til pct. af hostudbytte + svind. Derudover bliver mindre mengder eksporteret eller anvendt i industrien til fremstilling of cellulose m.v. Hestudbyttet of roetop (forteret frisk) anvendes direkte i foderforbrugsberegningen, medens der for roe topensilage foretages et fradrag pa pct. af hestudbyttet til dekning of ensilerings og opbevaringssvind. Hestudbyttet af gresmarksafgroder, der opgeres under et, anvendes direkte i foderforbrugsberegningen, idet udbyttet af disse fodermidler opgeres i forbrugte foderenheder. Det siledes beregnede foderforbrug omfatter det samlede forbrug til foder af de fodermidler, der anvendes i den animalske landbrugsproduktion. Den del af de i beregningen medtagne foderstoffer, der anvendes til dyr uden for landbruget, kan ikke udskilles, men dette forbrug er of ganske underordnet betydning. Foderforbruget opgeres ikke for en periode fælles for alle fodermidler, da forbruget of fodermidlerne beregnes residualt som den til radighed verende mengde foder minus forbruget af disse fodermidler til alle andre formal, og ved disse beregninger ma der tages hensyn deis til de perioder, for hvilke der foreligger oplysninger om forbruget til disse evrige formal, og dels til de tidspunkter, pi hvilke der fore ligger lageropgerelser. For korn og b elgs,vd samt for kornprodukter anvendes perioden /8 /. Lagerforskydningerne opgores pi grundlag af lageropgorelser i august. For oliekager, animalske foderstoffer og fabriksaffald anvendes perioden / 0/. Lagerbeholdningerne fore ligger opgjort i midten af maj. For gras og grenfoder, fortßret frisk, anvendtes indtil 9/ forbruget i en gresningsseson, men da hostudbyttet of gresmarkerne fra 9 opgeres under et, d. v. s. uden specifikation, er foderforbruget of he, gras og grenfoder i arene fra 9/ beregnet som et simpelt gennemsnit of udbyttet af gresmarkerne i to kalenderar, hvori driftsaret alder. For det aurige hjemmeavlede grovfoder, det vil sige rodfrugter (herunder kartofler), og roetop, hg, gras og grenfoderensilage samt lm anvendes som forbrug

268 8 Tabel. Landbrugets foderforbrug Consumption of feeding stuffs Fodermangde Foder 9/ 9/ 9/ 9/ 9/ 9/8 9/ 9/ 9/ M. kg mill. f.e. A. Kraftfoderforbrug i alt Korn og belgsed i alt Hvede Rug 9 Byg Havre Blandsmd Majs 0 99 Milokorn, hirse m.v 0 Bmlgsæd. Fodermel, klid m. v. i alt Fodermel og gryn Hvedeklid Rugklid og andet kornaffald 0. Oliekager i alt Bomuldsfro ogsolsikkekager Kokos og palmekernekager Jordnod og soyakager 0 Andre kager 9 8 V. Animalske foderstoffer i alt 0 8 Kod og benmel m.v Fiskemel B. Grovfoderforbrug i alt Rodfrugter i alt Kartofler K$lroer Turnips Runkelroer Fodersukkerroer Sukkerroer til foder Guleredder til foder. Roetop i alt Frisk roetop Roetopensilage Gres og gronfoder, frisk og ensileret samt tenet (teerunder ho) ialt V. Halm i alt V. Fabriksaffald m. v. i alt 8 C. Maelk og maelkepulver samt valle i alt Sodmmlk Skummet og kmrnemmlk Skummetmalkspulver 0 8 Valle A C. Foderforbrug i alt

269 9 verdi ndhold af fordejeligt renprotein 9/ 9/ 9/8 9/ 9/ 9/ 9/ 9/ 9/8 mill. Le. mill. kg A. Concentrates, total 9 0. Cereals and pulse, total Wheat 9 9 Rye Barley Oats Mixed grains Maize 0 0 Milocorn, millet etc. 0 Pulse 8 8 Fodder meal, bran etc. Fodder meal and groats Wheat bran Rye bran and other cereals Oilcakes, total Cottonseed, sunfl: cakes Coconut and palmcakes 0 8 Groundnut and soyacakes Other oilseedcakes V. Animal feeding stuffs, total Meat and bone meal etc. 8 Fish meal B. Rougge, total Root crops, total 0 Potatoes Swedes Turnips Mangolds Fodder sugar beets 8 9 Sugar beets for feed Carrots for feed 8. Beet tops, total Fresh beet tops 8 9 Beet tops for ensilage Grass and greenfodder, fresh, ensiled and dried (incl. y), total V. Straw, total V. Factory refuse etc., total C. Milk and powder and whey, total Whole milk Skim and buttermilk Skimmilkpowder 8 Whey 08 A C. Total consumption of feeding stuffs

270 0 Tabel. Foderforbrugets fordeling pá udenlandsk og dansk foder Consumption of imported and Danish feeding stuffs Forbrug af udenlandsk foder Kraftfoderforbrugets fordeling Samlet foderforbrugs fordeling Foderkorn Klmd m.v. Oliekager Anim. ioderstoffer mill. fe Kraftfoder i alt Andre foderstoffer alt Udenlandsk 8 Dansk 9 Udenlandsk A. Foderværdi 9/ / / / / / B. adhold af fordejeligt renprotein mill. kg pct. 9/ / / / / / TRANSLATON. HEADNG, Columns : consumption of imported feeding stuffs; : fodder grain; : bran etc.; : oil cakes; : animal feeding stuffs; : total concentrates; : other feeding stuffs; : total; 89: consumption of concentrates; 8: mported; 9: Danish; 0 : total consumption of feeding stuffs; 0: imported; : Danish. pct. 0 Dansk 9 et Ars hest, hvilket vil sige, at der i fodringsáret 9/8 anvendes forbruget af sten i 9. Der foreligger ikke oplysninger om lagerbeholdninger af disse fodermidler, men almindeligvis vil hostudbyttet i et Ar stort set være brugt inden ste Ars hest, sels om der kan forekomme overforsel af lagerbeholdninger af grovfoder. For na elk og valle til ioder anvendes perioden / 0/. Fodervardien af det anvendte ioder beregnes pa grundlag af de i L. Hansen Larsen:»HAndbog i kvægets avl, fodring og pleje«anforte omregningsfaktorer supple ret med omregningsfaktorer (specielt for rodfrugter) hidrorende fra Landbrugsministeriets Driftsekonomiudvalg:»HAndbog for driftsplanlægning «. tabel er foretaget en opgerelse of foderforbrugets fordeling pá udenlandsk og dansk foder. Under importeret foder indgár ogsá forbruget af fodermidler produceret pa grundlag af importerede rástoffer, hvilket forst og fremmest vil sige produktionen af oliekager pa grundlag af importeret oliefre. B. Samlet udgift til foderstoffer tabel er givet en samlet oversigt over Danmarks Statistiks værdiberegninger for foderstoffer. En speci fikation af beregningerne er for korn og kornprodukter givet side og side, for oliekager m. v. side og og for skummetmælkspulver side 8. Værdiberegningen er baseret pa en opgorelse af totalforbruget af de enkelte foderstoffer og salgspriser ab foderstofforretningernes lokalafdelinger og for ndlere. Værdiberegningerne angiver ikke forbrugernes faktiske udgift til indkob af foderstoffer, idet der for det forste for den del af foderforbruget, der kobes som færdige foderblandinger pálober yderligere omkostfinger ved blanding, peletering etc.; for det andet indgár der i foderblandingerne en række special næringsstoffer, og for det tredje vil der pa de af Danmarks Statistik anvendte priser pálobe yderligere omkostninger f. eks. til transport fra foderstofforretningernes lokalafdelinger og forndlere til ejendommen. Den forskel, der er mellem Danmarks Statistiks beregnede værdi for foderstoffer og forbrugernes faktiske udgift til indkob af foderstoffer, kan skensmæssigt =sibs til at udgore 0 pct. af den beregnede værdi. Ved sammenligning mellem tallene for fiere Ar vil dette forhold ikke spille nogen rolle, idet den ovennævnte forskel i de senere Ar stort set r udgjort samme procentdel of den beregnede værdi.

271 Tabel. Samlet oversigt over vmrdiberegningen for foderstoffer Summary on the value of feeding stuffs Driftsár Korn til foder i alt (efter fradrag Mengde 9/ 9/ 9/8 Gnst. pris Verdi Mengde Gnstl. pris Verdi Msengde Gnstl. pris mill. kg kr. /00 kg mill. kr. null. kg kr. /00 kg mill. kr. mill. kg kr. /00 kg mill. kr for udlodning),, 0, Keb of foderkorn,,, 8,,9 8, 0,, 9, Omsetning of dansk korn til foder 9,,0 0, 8, 0,, Udlodning fra kornudligningsfonden,,0 90, Fodermel og klid m.v,9 8,,,8 0, 90,, 0, 8, Oliekager, mel og skrd 0,, 8, 0,9, 8,9 98,0,, Kedbenmel og fiskemel i alt,,08 9,0, 0, 0,0, 9,, heraf kedbenmel 9,8 9, 90, 9, 88, 8, 99,,9,» fiskemel 8,8,8 0,,0 8, 8,8,,8, Skummetmelkspulver,,00,,,00, 8,,00 9, Fabriksaffald i alt 9,9,8, 98,,, 90,,89, heraf melasse, 8, 8,,8,0 0,8 0,0,8,» foderger,0,8,,, 8,0, 9,8 8,» pulp, mask, berme..,,8,9 9,,8,,0,, Foderstoffer i alt,,8 8, Tilling for blanding, specialstoffer, transport m.v. (skonnet til 0 pct. af den beregnede verdi),, 8, Vard _ Kalender$r * Korn til foder i alt (efter fradrag for udlodning) 0,0 80,, Kob af foderkorn 88,,9 9, 8, 8, 99,,, 9, Omsetning af dansk korn fil foder,,,,,9 8, Udlodning fra kornudligningsfonden,,0 90, Fodermel og klid m.v 8,8 8, 0,,,0 80,,8, 8, Oliekager, mel og skrd 08,8,08 8, 0,,8,9 99,,, Kodbenmel og fiskemel i alt,, 9, 0, 9,8 8,9, 98,8 0, heraf kedbenmel 99, 9,8 9, 9,,8, 0, 8,0 8,» fiskemel,, 9,,0, 8, 0,8 0,, Skummetmelkspulver,,00,8,,00, 0,8,00,9 Fabriksaffald i alt 90,,8 0,8 00,,,0 9,,,8 heraf melasse, 9,80, 9,,,0,9, 8,» foderger,,9,8,9,,,,80,» pulp, mask, berme 9,,8,,0,, 0,,,8 Foderstoffer i alt 8,,,8 Tilling for blanding, specialstoffer, transport m.v. (skonnet til 0 pct. of den beregnede verdi),9,,

272 C. Oliekager m. v. a. mport tabel er givet en oversigt over importen af oliekager. tabellen er for de enkelte oliekagearter anfert bide de importerede mængder, importværdierne (c.i.f.) og de gennemsnitlige importpriser. b. Forbrug tilfoder tabel er givet en oversigt over produktion, import, eksport, agerbeholdninger og forbrug til foder af oliekager, kedbenmel, fiskemel, fodergær og melasse. Produktionen af oliekager er i alt vesentligt baseret pá importeret oliefre (jfr. tabel 8, side ). Lagrene af foderstoffer opgeres af Landbrugsministeriets Korn og Licenskontor pr.. maj og pr.. januar. Opgerelsen for driftsárene omfatter perioden / 0/, idet lagrene regnes at were nogenlunde umndrede i perioden. maj. juli. c. Priser Prisudviklingen for oliekager m.v. er i tabel belyst ved hjælp af gennemsnitspriser, der er beregnet pi grundlag af ugentlige noteringer fastsat af foderstofforretningerne. d. Verdier Landbrugets udgift til indite') af oliekager, kedbenmel, fiskemel, fodergær og melasse er vist i tabel. Vmrdierne er beregnet pá grundlag af de anvendte mengder af disse foderstoffer til foder, og gennemsnitspriser, der er beregnet pá grundlag af foderstofforretningernes noteringer for de vigtigste arter og kvaliteter af de enkelte foderstoffer. De beregnede verdier indgár i Danmarks Statistiks opgerelse af landbrugets bruttofaktorindkomst under udgiften til foderstoffer (jfr. side ). Tabel. mport af oliekager mports of oil cakes Born uldsfrokager Solsikkekager Kokoskager Soyakager Jordnodkager Rapsfrokager. Driftsár (/0/) A. Mengde mill. kg 9/ 9,9,,,9 8,8, 0, 8,9 9/ 9,,0,,9 9,9 8,,8 89,9 9/8 9, 9,9 0,, 0, 0, 0,, B. Verdi mill. kr. 9/,,0 8,,9 8,, 0, 9, 9/ 0,,,, 0,,0 8,8, 9/8 8,,,8 0, 9,9,,8, C. Gnstl. pris kr. pr. 00 kg 9/,09,,,8,8 8,8 8,09,80 9/,9,,,0,0,99 0,0, 9/8,,,,8, 9,,0,9. Kalenderár A. Mengde mill. kg 9 8, 9,,, 8,8 9, 0,8 9, 9,0 00,,, 98,,,8 9,0 98., 8,, 9, 99,9 0, 8, 8,8 B. Verdi mill. kr. 9,9, 9, 9,,,,9 9, 9,, 8,8,9 0,,, 0, 98 0,, 9,,,,,,0 C. Gnstl. pris kr. pr. 00 kg 9,09 0,8,0 8,8,9, 0,89,9 9,,,8 0,, 8,99 0,, 98,, 9,0,9, 0,8,8, TRANSLATON. HEADNG, Columns 8: oil cakes etc. produced from; : cottonseed; sunflowersced; : coconuts; : soya beans; : ground nuts; : rapeseed;. others; 8: total. FRONT COLUMN, A: total imports; B: total import value; C: average price, c.i.f. Andre lager alt 8

273 ' ' i!,, j Tabel. Produktion og forbrug samt vmrdiberegning for oliekager m.v. til fader Production and consumption and value of oilcakes etc. for fodder Drifts$r Bomuldsfrekager m.v. Produkfion her i landet mport Lagre ved perioder, begyndelse Til ridighed i alt Eksport S Lagre ved perislod dittoing Forbrug fil Soder Gnstl. nst pris 8 Verdi mill. kg kr. /00 kg mill. kr. 9/ 9,9,,,,, 0,8 8, 9/ 9,, 8,8, 0,, 0,, 9/8 9, 0, 9, 0,,0,, 8, Solsikkefr kager m.v. 9/,, 8, 9,,,0, 9/,0 9, 8,,8 8, 0,, 9/8 9,9,8, 0,,,,80 8,0 Kokoskager m.v. 9/,,,8 0, 0,0,,,0, 9/,,, 9,,,,0,0, 9/8, 0,, 9,,0,9, 0,, Soyabennekager m.v. 9/,,9, 9, 0,,8,, 9, 9/ 9,0,9,8 0, 0,0,,0 8,, 9/8 8,0,, 9,,9,,9,0 8,0 Jordnedkager m.v. 9/, 8,8 9, 9, 0,, 8,0 80,0 9, 9/ 0, 9,9, 0,8 0,, 9, 9,, 9/8, 0,,,9 0,, 0, 8, 88,0 Herfrekager m.v. 9/,,,8,, 80,9 9, 9/,,,8 0,,, 8,98,9 9/8,,,0 0,0,0 8,0 8,,8 Andre oliekager m.v. 9/,8,9,,,, 9,,0 9,8 9/ 9,,0,8,,0,0 8,, 9, 9/8,9,,0 8,,, 9,,,0 Oliekager, mel og okra i alt 9/, 8,9,9,,,0 0,, 8, 9/, 89,9,0 8,, 80, 0,9, 8,9 9/8,, 80,,, 80,8 98,0,, Kedbenmel 9/. 8,8,,0 0,0,,9 9,8 9, 90, 9/ 8,,0,9 00, 0,, 9, 88, 8, 9/8 90,0,9, 0, 0,, 99,,9, Fiskemel 9/ 08,8 8,,,0 8,,9 8,8,8 0, 9/ 8,,,9,,,,0 8, 8,8 9/8 8, 8,, 98,9 0,,,,8, Fodergær 9/ 0,,9..., 0,...,0,8, 9/ 0,,, 0,...,, 8,0 9/8 0,,0..., 0,0..., 9,8 8, Melasse 9/,9,...,0,..., 8, 8, 9/,8,...,,...,8,0 0,8 9/8 8,0 0, 8, 8, 0,0,8, Landbrugsstattstik

274 ', Tabel. (fortsat) Kalender$r Bomuldsfrekager m.v. Produktion og forbrug samt vmrdiberegning for oliekager m.v. til foder Production and consumption and value of oilcakes etc. for fodder (cont.) Produk bon her i landet t mport Lagre ved periodens begyndelse Td r$dighed i alt Eksport S Lagre ved periodens sl denn Forbrug tal foder Gnstl. pris p 8 Vkerdi mill. kg kr./00kg mill. kr. 9 8,,9,,8,8,9 0, 9, 9,9,8, 0,,0 89, 0,8 0,0 98*,,0 00, 8,9,,0 89, Solsikkefrekager m.v. 9 9,, 0,, 88,,, 9 00,,, 0,,8 9, 0,0, 98* 8,,8 08,0, 9,9,0 0, Kokoskager m.v. 9..,,, 0, 9,,,, 9,, 9,,,0,,8,, 98* 9,,, 9,,,0,9,00, Soyabennekager m.v. 9 9,0,,,8 99, 0,0, 9,, 9, 8,8 0,0 9,9 8,8 0,9,,, 98*, 9, 0,9, 0,8 8,9, 8,,,Jordnodkager m.v. 9 0, 8,8 8,9 9, 0,,0 8,0 9,0, 9, 98,,0, 0,,0 0, 80, 8, 98*, 99,9,0,,, 9, 8, 9,9 Horfrokager m.v. 9,,9 8, 0,,,0 8,9 0,0 9 8,,, 0,0,0 0, 80,, 98*,,0 0, 0,0,, 8,0,9 Andre oliekager m.v. 9 9,,8 8,,,,,9,9,9 9,9,,,,, 9,, 0, 98*,,,,,, 0,,,0 Oliekager, mel og skrá i alt 9, 9, 00, 9,,, 08,8,08 8, 9 8, 8,9, 9,,, 0,,8,9 98*,9 8,8,,, 08,0 99,,, Kodbenmel 9 8,,, 0, 0,0, 99, 9,8 9, 9 8,0 9,, 00, 0,, 9,,8, 98* 90,0 0,8, 0, 0,0, 0, 8,0 8, Fiskemel 9,,, 8,,0,9,, 9, 9,,8,9,0 8,9,,0, 8, 98* 9,,, 0,,8,0 0,8 0,, Fodergær 9 0,,0..., 0,..,,9,8 9 0,,...,0 0,...,9,, 98* 0,,9..., 0,0...,,80, Melasse 9,8,9, 8,..., 9,80, 9 8, 9,9... 8,0 8,.. 9,,,0 98*,0 0,, 0,,9, 8,

275 ' Tabel. Noteringer for oliekager m.v. Foderstofforretningernes noteringer Quotations for oil cakes etc. Bomuldsfrekager pct. Kokoskager Soyaskiá dansk J. A. F's. og K. F. K's. noteringer Jordnadkager / pct. Kadbenmel 0/ pct. Fiskemel Fodergs:r Melasse kr. pr. 00 kg Januar 98,0,0 9,0 88,0 8,, 0,98,00 Februar»,, 9, 8, 8,,9,,00 Marts»,00,8,8 8,0 8,00,8,,00 April»,0,9 8,8 8, 8,,9,9,00 Maj» 0,8 0, 8, 8,00 8,88,8,,00 Juni» 0,,8 9, 8, 8,8 0,9,,00 Juli» 0,,8 8,0 8,8 8,0, 0,,00 August» 9,8 0,8 8,8 9,9 88,, 0,,00 September» 9, 9,0 8,0 9, 9,90,0 0,,00 Oktober» 8, 9,0 8, 8,98 9,99, 0,,00 November» 8, 9,8 8,9 80, 9,8 8, 0,,00 December» 8,0 8, 8,0 80, 98, 9,0,,00. kvartal 9 9,8 0,9,,9 8,0,,0....»» 8,0,9,8,,0 9,,.»» 8,,0, 8,, 0,8, 9,00.»» 0, 9,,8 8,99, 0,,,. kvartal 98,,0 8,8 8,8 8,08,,8,00.»» 0,80, 8, 8, 8, 8,,,00.»» 9,9 0,90 8, 80,9 88,,80 0,,00.»» 8,8 9,9 8,90 9,90 9,,8 9,,00 Driftsáret 9/ 8,0,9,,9 9,,,...» 9/ 9,0,0 8, 8,0 8,,,» 9/8 0,8 0,00,8 8,9 8,00, 9,,8 Kalenderâret 9 9,,8 8, 8,0 9, 0,,» 9 9,8,,0 9,,,,,» 98 0,,8 80,98 8, 8,09 0,9,8,00 Anm. Al le gennemsnit er tidsvejede. 8 *

276 ! Kalium ' Fosfor! 8. Gedningsstoffer nærvarende afsnit er meddelt resultatet af en opgorelse over gedningsforbruget samt en oversigt over udviklingen i priserne for gedningsstoffer. tilslutning til afsnittet om gedningspriserne er der redegjort for ordningen vedrerende kunstgodningstilskuddet, og endvidere er der givet en redegerelse for Danmarks Statistiks beregning af vardien af for bruget af ndelsgedning. a. Godningsforbruget tabel er givet en oversigt over det samlede forbrug af gedning. De i tabellen anferte tal angiver indholdet af rene naringsstoffer i de anvendte mangder gedning, d.v. s. gedningsstoffernes indhold af henholdsvis kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Oplysningerne om forbruget af ndelsgedning er baseret pá opgerelser, der er udarbejdet af A/S Det danske GodningsKompagni og Dansk Andels Godningsforretning. Disse opgerelser angiver den mengde ndelsgodning, der er solgt gennem de navnte fir maer i de enkelte driftsár (. juli0. juni), og der er sáledes ikke taget hensyn til lagerforskydninger hos mellemndlere og forbrugere, ligesom salget af ndelsgedning til forbrug i private ver m.v. ikke kan udskilles. Da disse forhold normalt er of under ordnet betydning, angiver tailene med god tilnarmelse jordbrugets forbrug af ndelsgodning, hvoraf langt den overvejende del anvendes i landbruget. En oversigt over gedningsforretningernes salg af de i ndelen verende godningsarter er for de senere ár vist i tabel. Forbruget af staidgodning og ajle er beregnet af Danmarks Statistik. De i tabel anferte tal for naturgodning angiver naturgedningens indhold af rene næringsstoffer. Med hensyn til fremgangsmáden ved beregningen af naturgodningens mængde og dens indhold af rene naringsstoffer henvises til ftet»anvendelsen af kunstgodning 9«(Statistiske Meddelelser. rakke, 0. bind,. hefte, side ff.). Tabel. Det samlede godningsforbrug Consumption of fertilizers and manure Handelsgedning ndhold af rene naringsstoffer Naturgodning ndhold af rene nænngsstofler Samlet godningsforbrug ndhold af rene naringsstoffer Kvælstof Fosfor Kalium (N) (P) (K) t A. Forbrug i alt 9/,8,, 9/ 8,8, 0, 9/ 9,8,, 9/,,,9 9/8,9,, B. Forbrug pr. samlet jordbrugsareal 9/ 0 8 9/ 8 0 9/ 8 9/ 9 9/8 8 Kvælstof Fosfor (N) (P) (K) S mill. kg! Kvælstof Kalium (N) (P) (K) 8 9, 9,,0 9, 00,9,, 0,,8,0 0,,0,,8,, 08, 9,,,9, 8, 09, 9,,, 9, 8, 0,8, kg TRANSLATON. HEADNG, Columns : fertilizers; : natural manure; 9: total;, and : nitrogen;, and 8: phosphorous:, and 9: kalium. FRONT COLUMN, A: total consumption; : consumption per of agricultural area.

277 JJJ 9/ i Tabel. Samlet forbrug af de enkelte ndelsgedninger og forbruget omregnet til rene næringsstoffer Total consumption of individual fertilizers and consumption of pure nutrients 9/ 9/ 9/ 9/ 9; 9/8 A. Forbrug af ndelsgedninger mill. kg Enkeltgedninger Kalksalpeter,0/0 N,,,0,8 9, 9, 8,0 Borkalksalpeter,» N, 8,8 0,,, 8,, Chilesalpeter,0» N, 9, 0,9, 0,9,9, Svovisur ammoniak,0» N,,9,,8,9,,0 Kalkammonsalpeter,0» N 0, 8, 9,8,9 8,8 09, 08, Ammonsulfatsalpeter,0» N,,,,, 0, 0, Flydende ammoniak 8,» N,0,,,8 8,, 9,8 Urea,0» N 0,, 9,,0 9,,, Superfosfat,8» P 8,8 9, 0,, 9, 89, 8,8 Thomasfosfatl,» P 8, 9,0 9, 0,,,8, Kalvr'gg doing' 9,0» K 8,,8,9,9,,0 0, Svovlsurt kali,» K,8,,0,9,,, PKgodninger 0 med Mg,8 8,, 0, 0» Mg og Cu,0,9 8,, 0» Mg og B.,,,0, 0 0, 9,8, 0,0,, 8, 0 med Mg 0, 9, 8,, 0» Cu,0 9, 0, 0, 89, 8, 9, 0» B,,,9,, 0, 9, 0,9, 0,8 0,0 89,9, 8, 0 med Mg' 8,0,,0 9, ,, 9, 0, 9,0,0 8, med Cu, 0,8 NPKgedninger med Mg og Cu,,,,» Mg og Cu S,,, 0, 0, 0,8 0,» Mg og Cu,,0 9,» Mg,0 9, 00, 8,9 0, Nitrophoska,,8,,9 Hoechst J} 8, 0,,0,,8,,,,8,, D.A.G.vegedning B. ndhold af rene nseringsstoffer i det samlede forbrug af ndelsgedninger mill. kg Kva;lstofgedning (N),,,8 8,8 9,8,,9 Fosforgedning (P) 9, 9,,,,,, Kaliumgedning (K), 9,8, 0,,,9, ' Citronsyreopleselig. Tul og med 9/:, pct. med 9/: 0 0 og 0 0 med Mg. ' 9/ hovedsagelig solgt som 9,8 pct. pulveriseret kaliumgedning. ' Til og tabel er vist forbruget af rene næringsstoffer i de enkelte amter. tabellen er deis anfert det samlede forbrug og dels forbruget pr.. Ved be regningen af forbruget pr. er anvendt det samlede dyrkede areal med landbrugs og gartneriprodukter.

278 8 Tabel. Forbruget af ndelsgedning i de enkelte amter. Forbrug af rene naeringsstoffer Consumption of fertilizers. Consumption of pure nutrients Lobe nr. 9/ Forbruget pr. af rene næringsstoffer Kvælstof (N) Fosfor (P) Kalium (K) 9/ 9/8 9/ 9/ 9/8 kg pr. 9/ 9/ 8 9/8 A. Herne i alt Sjalland Kobenvn amt Frederiksborg» Holbæk» Sore» Præste» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amt 8 0 Odense» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amt 8 Skanderborg» 0 8 Arhus » 8 Randers» Det nordlige Jylland 0 Alborg amt Herring» 9 Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amt Ringkebing» Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amt Abenrâ Sonderb.» 9 0 Tender» 8 A B. Hele landet TRANSLATON. HEADNG, Columns 9 consumption per hectar of pure nutrients, 08 total consumption of pure nutrients; and

279 fl 9 Det samlede forbrug af rene naringsstoffer Kvalstof (N) Fosfor (P) Kalium (K) Lobe nr. 9/ 0 9 / 9/8 9/ 9/ 9/8 9/ 9/ tons 9/ { : nitrogen; and. phosphorous, 9 and 8: kalium. FRONT COLUMN, A: the slands, total; B: Jutland, total; A Denmark.

280 Ì i i i 80 Tabel. Priser pá de vigtigste ndeisgodninger Average prices of the most important fertilizers Superfosfat Dansk Andels Godningsforretnings og A/S Det danske GednmgsKompagm's priser Kaligodnmg Kalksalpeter Chilesalpeter Kalkam l monsalpeter i kr. pr. 00 kg PK 0 PK 0 NPR i 8. kvartal 9,,0 9, 8,8,0,0 8,,0.»»,90,0 0,8 0,,,80 8,,.»», 9,,.,00,00,,0.»»,8 0,8 8,0,0,,0,88,8. kvartal 98,, 9,,,0,0 8,,0.»»,,0 0,8,8,9,0 9,,.»»,9,9,9..,99,,,9.»»,0,0 8,0,0,9, 8,90, Driftsaret 9/,9,90 9, 9,,99,,09,» 9/,99,90 9, 9,,99,8,9,8» 9/8,,8 9,8,,,0,8, Kalenderáret 9,,90 9, 9,9,99,8,9',98» 9,9,8 9, 0,,,80,,» 98,8, 9,0,,88, 8,, Anm. Kvartalsgennemsndtene er tidsvejede, men ved beregningen af driftsárs og kalanderkrsgennemsnittene er der taget hensyn til salgets fordelmg p efterkrs og forârssteson. Gennemsnit for PK 0 0, der lis ca. 0, kr. pr. 00 kg lavere end prises for PK 0. TRANSLATON. HEADNG, Column : superphospte; : potash; : calcium nitre; : chile nitre; : nitioclk; 8: mixtures of fertilizers. Tabel. Udgift til kob af ndelsgodning Expenses to fertilizers Mangde Forbrug af ndelsgodning i driftsrene 9/ 9/ 9/8 Gnstl. pris! Verdi ' Msmgde Gnstl. pris Verdi Mangde ; mill. kg kr. /00 kg mill. kr. mill. kg kr. /00 kg mill kr. mill. kg kr. /00 kg mill. kr. Enkeltgedninger Salpetergsdningerl 9,,8,,,8, 9,0, 9, Flydende ammoniak 8, 9, 8,, 8,0,8 9,8 8,0 8, Andre kvælstofgedningere... 0,,,8, 0,9,0 8,,8 0, Fosforgedningers 0,,,9 9,,9,9 8,,8,8 Kaliumgsdninger* 8,,,,,,,8,09, Blandingsgedninger PKgedninger, 0,9 9,9,,9 8,,0,, NPKgedninger 90,8, 8,,9 9,,,8 8,9,8 Andre blandingsgodningers.,, 9,,, 9,,, 9, alt 0,, 0, 0, 9,8 9,8 8,, 9, li dbetalt gedningstilskud.. 9,9 0, 0,0 Udgift i alt efter fradrag af gedningstilskud 90, 9, 09, Kalksalpeter, Borkaiksalpeter og Chilesalpeter. s Svovlsur ammoniak, Kalkammonsalpeter, Ammonsulfatsalpeter og Urea. ' Superlosfat og Thomasfosfat Kahgodmng og Svovlsurt kali. s Nitrophoska, Hoechst og D.A G.vegodnmg. F=' Verdi

281 8 b. Gedningspriser Til belysning af udviklingen i priserne pi ndelsgedning er i tabel givet en oversigt over de gennemsnitlige priser for de vigtigste ndelsgedninger. Priserne er beregnet pá grundlag af priscirkulærer, der ved hver salons begyndelse udsendes af Dansk Andels Godningsforretning og A/S Det danske Godnings Kompagni. Der er i disse cirkulærer kun angivet priser for hver gedningsart i dennes normale =son. De angivne priser er de af gedningsfirmaerne fastsatte salgspriser til lokalafdelinger og forndlere. Ved gennemsnitsberegningen er der taget hensyn til, at der i nogen udstrækning ogsá finder salg sted uden for noteringsperioden. Samtlige anferte priser galder for salg med ensartede kreditbetingelser, idet de i tidligere Ar fastsatte priser for fosforgedninger er omregnet, sáledes at de angiver priserne under de fra 9/8 gældende kreditbetingelser. Priserne til forbruger er noget hejere end de i tabel anferte priser, idet man til disse for at komme frem til forbrugerprisen mi lægge udgifterne til fragt, kersel og eventuelle andre omkostninger. c. Kunstgedningstilskuddet Som et led i den i de senere ár ydede stette til land bruget er der siden 9/ of statskassen ydet stette til nedsættelse af priserne pa kunstgedning i henhold til de siden 9 vedtagne afsatningslove (lov nr. 9 af / 9, lov nr. 9 af 0/ 9, lov nr. of 9/ 9 og lov nr. af 9/ 9). Tilskuddene ydes gennem gedningsleverandererne som et beleb pr. hkg for den enkelte landmands keb af de enkelte gedningsarter. Siden 9/ er der i alt ydet felgende beleb: 9/,0 mill. kr. 9/ 0,»» 9/ 8,»» 9/ 0,0»» 9/ 9,9»» 9/ 0,»» 9/8 0,0»» 98/9 0,0»» 9/ er der foruden det i loven fastsatte beleb pá 0 mill. kr. inkluderet et restbeleb af rationalise ringsfondens evrige midler. d. Vardiberegninger tabel er der foretaget en opgerelse over udgiften til keb of ndelsgedning i driftsárene 9/ 9/8. Et driftsár omfatter perioden /0/. Ved beregningen er anvendt det samlede forbrug af ndelsgedning, idet det ikke r været muligt at udskille de mangder, der anvendes i private ver m.v. Dette forbrug er dog of underordnet betydning. De ved beregningen anvendte priser er de ved kebet betalte priser, og for at komme frem til udgiften til indkeb of ndelsgedning mi den samlede udgift reduceres med det ovenfor omtalte kunstgedningstilskud, jfr. tabel. De beregnede verdier indgár, efter et skensmæssigt fradrag pá pct. af værdien for forbruget i private ver m.v., i opgorelsen af bruttofaktorindkomsten under udgifter til ra og hjælpestoffer m.v. (jfr. side ).

282 . 9. Grundforbedrings og landvindingsarbejder Siden gennemforelsen af lov om grundforbedring af. februar 9 r Danmarks Statistik arligt fra Landbrugsministeriet modtaget oversigter over de i henhold til denn lov med senere tillægslove udforte grundforbedringsarbejder, jfr. tabel. En fordeling af dra;ningsarbejder pa landsdele er anfort i tabel, medens visse oplysninger om udgifterne til de pagældende arbejder er meddelt i tabel. Oplysninger for 98 forth ikke ved redaktionens slutning. tabel er der pa grundlag af Staten Landvindingsudvalgs opgerelser samt Hedeselskabets Arsberetning meddelt oplysninger om de indtil. januar 99 fuldferte og regnkabsmæssigt afsluttede landvindingsarbejder (sager). Ved landvindingsarbejder forstas her alle hovedafvandingsarbejder vandlobsreguleringer, starre ror lægningsarbejder, kunstige afvandinger, inddigningsog inddmmningsarbejder samt fælleskultiveringer m.v. der gennemfores i henhold til landvindingsloven af. november 90. tabel er meddelt oplysninger hidrorende fra Hedeselskabets Arsberetninger om den samlede Produktion af mergel og kalk, udtrykt i kulsur kalk, siden / 9, samt den gennem mergel og kalkselskaber i samme tidsrum udkorte mængde af mergel og kalk. Af de mergel og kalkselskaber, der udkorte i 9, vde kun leveret mergel, 9 kun kalk og 9 selskaber bade mergel og kalk. Der skai ievrigt henvises til de side 8 ff. bragte oplysninger om investeringerne i offentligt stettede grundforbedrings og landvindingsarbejder (incl. vedligeholdelsesudgifter) i Aren 9. Tabel. Arealer, der er grundforbedret i henhold til lov af. februar 9 med senere tillægslove Areas treated under the Soil mprovement Act of February, 9, and supplementary acts Dra:nmg Vanding Merglmg Kalkning nddigmng Nykultur af heder og mosey alt A. Gerne i i alt B. Jylland i alt A B. Hele landet i alt TRANSLATON. HEADNG, Column : drainage; : irrigation; : marling;. liming; vation,. total FRONT COLUMN, A: the slands; B. Jutland; A B: Denmark. diking,. heaths and moors brought under cult:

283 90, Areal 8 label. A. Berne Dra:nede arealer fordelt pá de enkelte andsdele Drained areas by regions Sjælland Bornholm Lolland Falster Fyn Dra:net i perioden 9 ncl. alt B. Jylland 0 9 Ostlige Jylland 0 Nordlige» 8 8 Vestlige» 9 9 Sydlige» 9 pct. af samlet land brugsareal ' 9 Heraf drsenet 9 pct. 9, 0,9,9 0 9,, 9, 0,8 0, 8,,9 090 A B. Hele landet 0, 0 9 TRANSLATON. HEADNG, Columns : drained in the period 9 incl.; : total; : as per cent of all farm land 9; : of which drained in 9. Facers. COLUMN, A: the slands; B: Jutland; A B Denmark. label. Udgifter til grundforbedring Expenditure on soil improvement Samlede udgifter Heraf arbejdsudgifter Statstilskuddets storrelse i pct. i pct. af af alt pr. alt s$e alt lige ud udgifler gifler ' S 000 kr. kr. 000 kr. pct. 000 kr. pct : Oerne Jylland Hele landet. 0 9 Omfatter i rene 9 9 kun arbejdslen, derefter ogsa udgift ul maskiner. TRANSLATON. HEADNG, Columns : total expenditure;, and : total; : per hectare, : of which: wages; and : as per cent of total expenditure; : amount of Government grant. label. ndtil Landvindingsarbejder, afsluttet inden udgangen af 98 Land reclamation projects completed by the end of 98 Hedeselskabet Antal Asnlsi um Projekteret af Andre Antal! Assum Areal 000 kr. 000 kr. / Tabel. 9/ 9/ 9/ 9/ 9/8 98/9 // ' Heraf 0000 m' mergel omregnet til 000 tons kulsur kalk, 000 tons kalksten t sukkerfabriker omregnet til 000 tons kulsur kalk, samt tons jordbrugskalk omregnet til 000 tons kulsur kalk. f Produktionen af mergel og kalk, samt omsætningen heraf gennem mergel og kalkselskaber 9/ 9 Production of marl and lime and deliveries through marl and lime companies 99 Produktion ialt af mergel og kalk omregnet til kulsur kalk 000 t Mergel og kalkselskaber Udkort Antal selskaber Mergel Kalk Mergel og kalk, omregnet til kulsur kalk, S 000 m' 000 t 000 t

284

285 0. nvesteringer i landbruget. nvesteringer i bygninger og inventar 9 / 9/8 For driftsarene siden 99/0 r man gennem landbo og husmandsforeningernes ekonomikonsutenter modtaget oplysninger om investeringerne i landbruget, i 9/8 omfattende ca af disse foreningers regnskabsferende brug. De indberettede investeringsbelob for 9/8 er opgivet exclusive moms vedrorende driftsmidler; medens investeringsbelobene vedrerende stuehuse er opgivet inklusive moms, men exclusive momsgodtgorelse pr. m nyopfort etageareal. De ved investeringsberegningerne for 9/8 benyttede regnskaber hidrorer fra ejendomme med et landbrugsareal pa ca. 000 svarende til 8,8 pct. af det samlede landbrugsareal. Sjalland og Fyn er starkere reprasenteret i regnskabsmaterialet end Jylland, og endvidere er de mindre brug svagere reprasenteret end de stone brug. Ogsa af andre grunde ma de indberettende brug antages ikke at vare fuldt ud representative for samtlige landbrugsejendomme. Regnskabsferende ejendomme af samme storrelse og med samme beliggenhed ma saledes antages gennemsnitligt at ve noget stone investeringsudgifter end de ovrige ejendomme, og dette galder i sardeleshed for de sma ejendomsgrupper, som ikke er bogforingspligtige. Under hensyntagen hertil og til de fra okonomikonsulenterne indhentede udtalelser r Danmarks Statistik anslaet, at for brug af samme storrelse og beliggenhed er de indberettende brugs investeringsbeleb i gennemsnit pr. ejendom pct. hojere end for samtlige brug. Ved beregningen af de samlede bruttoinvesteringer er investeringsbelebene inden for de forskellige investeringsgrupper (nybygninger, nyanskaffelser og forbedringer samt reparation og vedligeholdelse of henholdsvis bygninger og inventar) optalt med en opdeling pa ejendomssterrelsesgrupper (under, 0, 00, 00, 00, 000 og 00 og derover) og sarskilt for ejendommene pa Oerne og i Jylland. Beregningen af de samlede bruttoinvesteringer er derpa foretaget som en opregning pr. ejendom inden for hver af de ejendomssterrelsesgrupper og særskilt for ejendommene pa Oerne og i Jylland. De for hele landet opgjorte investeringer med for deling pa investeringsgrupper er derefter beregnet under forudsatning af, at investeringsbelobet i gennemsnit pr. ejendom for de indberettende ejendomme inden for hver enkelt af de ovennavnte x stedlige ejendomsgrupper er pct. hojere end for samtlige brug i de respektive grupper. Ved foranstáende beregninger er der ikke taget Tabel. Landbrugets bruttoinvesteringer 9/ 9/8 Gross investments in agriculture, current prices 9/ 9/8 L Samtlige byggearbejder A. Nybygninger og forbedringer. Stuehuse a. Ny og tilbygninger b. Ombygninger og forbedringer. Avlsbygninger, ensilagebeholdere o.l.. a. Ny og tilbygninger b. Ombygninger og forbedringer. B. Reparation og vedligeholdelse i. Maskiner, motorer, vogne og redskaber A. Nyanskaffelser og forbedringer B. Reparation og vedligeholdelse [Q. Samtlage bruttoinvesteringer bygninger og inventar 9/ 9/ 9/ 9/ 9/ 9/ i 9/ mill. kr TRANSLATON. FRONT COLUMN, : buildings, total; A: new buildings and improvements; : dwelling houses; a: new buildings and extensions; b: rebuildings and improvements; : farmbuildings, silos of ensilage, etc.; B: repair and maintenance; : machines, motors, carts and tools; A new purcses and improvements; B: repair and maintenance; gross investments in buildings and fixtures. 8

286 8 hensyn til investeringer som felge af brand og til investeringer i nyoprettede statshusmandsbrug. Gen nem de sterste brandforsikringsselskaber r man derfor indhentet oplysninger til beregning af de samlede udbetalte branderstatningsbelob, ligesom der er skonnet over de belob, som landbrugerne for egen regning r investeret i bygninger og inventar i forbindelse med brand. nvesteringerne ved oprettelse af statshusmandsbrug er opgjort under for udsætning af, at bygningsinvesteringsbelobet for de nyoprettede brug svarer til de af Danmarks Statistik beregnede byggeomkostninger ved opforelse af et tidssvarende statshusmandsbrug, og for inventarets vedkommende er investeringsbelobet fastsat efter der om indhentede oplysninger fra husmandsorganisationeme. Opgorelsen omfatter ogsá forpagtede ejendomme, idet det er forudsat, at investeringsbelobene i gennemsnit pr. ejendom for disse ejendomme er af samme storrelse som for de evrige ejendomme. De sáledes opgjorte investeringer omfatter udgifter til opforelse, ombygning og forbedring, vedligeholdelse og reparation af landbrugsejendomme (stuehuse, avisbygninger o..) samt udgifter til maskiner, motorer m.v. PA grund af den pare sammenhæng mellem bolig og arbejdsplads for landbrugserhvervet er landbrugets stuehuse opgjort særskilt og medregnet under landbrugets investeringer, mens bygninger af tilsvarende karakter for private erhverv i ovrigt ikke medtages ved Danmarks Statistiks investeringsopgorelser for disse erhverv. Endvidere bemærkes det, at nærværende opgerelse kun omfatter det egentlige landbrug, men ikke mejerier og slagterier. nvesteringerne er opgjort pa grundlag af udgiftsbelobene, uanset finansieringsformen; for ny og tilbygninger er dog anvendt investeringsbelebet for det i regnskabsâret fuldforte byggeri, efter fradrag af godtgorelse for omsa tningsafgift af anvendte materialer. Værdien af landbrugerens (og families) ulonnede arbejdsindsats til forbedring og bevarelse af kapitalapparatet r ikke kunnet opgores og er derfor ikke medregnet. tabel bringes en oversigt over landbrugets investeringer i driftsárene 9/9/8 beregnet som angivet foran. For 9/8 er der foretaget særlige opgorelser over bruttoinvesteringsbelebet fordelt pá ejendomme inden for forskellige brugsstorrelser, jfr. tabel. Af tabel fremgâr det, at det gennemsnitlige bruttoinvesteringsbelob pr. er faldende med stigende brugsstorrelse, medens investeringsbelebet pr. ejendom er stigende med ejendomsstorrelsen.. Samtlige bruttoinvesteringer 99 Danmarks Statistik r endvidere foretaget en beregning af landbrugets samlede bruttoinvesteringer, herunder grundforbedrings og landvindingsarbejder samt værdien af besætnings og lagerforskydninger, for perioden 9. Til beregning af nyinvesteringer i grundforbedrings og landvindingsarbejder er for Arene til og med 9 benyttet oplysninger fra Landbrugsministeriet og Hedeselskabet om udgifterne (uden fradrag for statstilskud) til offentligt stettede arbejder, og der er sáledes ikke taget hensyn til arbejder udfort uden offentlig stette. For de felgende Ar er opgorelsen foretaget pá grundlag af de indkomne oplysninger om nyinvesteringer fra ovennævnte regnskabsforende brug, og omfatter sâledes arbejder ravel med som uden offentlig stette. Udgifterne til vedligeholdelse af grundforbedringsog landvindingsarbejder er opgjort ph grundlag af Det landokonomiske Driftsbureaus beregning af udgifterne til vedligeholdelse og amortisation af grundforbedringsarbejder, malt pr., for regnskabsforende brug, idet det er forudsat, at udgifterne til vedligeholdelse udgor lvdelen af det samlede udgiftsbelob. Værdien af lager og besætningsforskydninger er udarbejdet pâ grundlag af resultaterne fra de Adige nytfirsta:llinger af kornbeholdninger hos landmænd samt af husdyrbestanden, sammenholdt med de gennemsnitlige priser for de respektive vare og husdyrgrupper i de pâgældende âr. tabel gives en oversigt over de sáledes beregnede totale bruttoinvesteringer i landbruget i perioden 9. Da investeringstallene ogsá skai anvendes i forbindelse med andre opgorelser, herunder nationalindkomstberegningerne, er der benyttet kalenderársopdeling. nvesteringerne i kalenderâret er beregnet som gennemsnit af investeringsbelebene for de to pa hinanden felgende regnskabsâr.. nvesteringerne i faste priser 9 9 Til belysning af mængdebevægelserne inden for investeringerne er der i tabel vint en beregning af investeringerne malt i faste priser (9 priser), og i tabel bringes en tilsvarende indeksrække for de faste bruttoinvesteringer med 9 som basisâr. Ved omregningen of investeringsbelobene fra lobende til faste priser er for nybygningernes vedkommende anvendt Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for et husmandsbrug, og for nyanskaffelser af maskiner m.v. er benyttet Driftsbureauets indekstal for inventarværdien pâ en bondegârd. Omregningen af udgiftsbelebene til reparations og vedligeholdelsesarbejder er foretaget ved hjælp of de tilsvarende

287 j Ì, m.v.. Tabel. Landbrugets bruttoinvesteringer 9/8 for forskellige brugsstorrelser Gross investments in agriculture, by size of farms. 9/8. Samtlige byggearbejder 0, Landbrugselendomme med r og derover alt 8 mill. kr. 9 A. Nybygninger og forbedringer Stuehuse 0 00 a. Ny og tilbygninger 0 9 b. Ombygninger og forbedringer 8 8. Avlsbygninger, ensilagebeholdere o.l a. Ny og tilbygninger 88 8 b. Ombygninger og forbedringer 8 B. Reparation og vedligeholdelse Maskiner, motorer, vogne og redskaber A. Nyanskaffelser og forbedringer 8 8 B. Reparation og vedligeholdelse Samtlige bruttoinvesteringer i bygninger og inventar TRANSLATON. See table. Tabel. Landbrugets bruttoinvesteringer pr. og pr. ejendom (bedriftsenhed) for forskellige brugssterrelser 9/8 Gross investments per hectare and per farm in agriculture. Various size of farms. 9/8 Samtlige byggearbejder Bruttoinvesteringer pr. Maskiner, motorer Bygninger og inventar i alt Bruttoinvesteringer pr. ejendom Samtlige byggearbejder Maskiner, motorer m.v. Bygninger og inventar i alt kr. pr. kr. pr. ejendom Landbrugsejendomme med: 0, » » » » » og derover alt Heraf Í Nyinvesteringer t Reparation og vedligeh TRANSLATON. HEADNG, Columns : gross investments per hectare; : gross investments per farm; and : building, total, and : machines, motors etc.; and buildings and fixtures, total.

288 88 Tabel. Landbrugets bruttoinvesteringer. 9 9 Gross investments in agriculture. 9 9 Stuehuse Nybygninger og forbedringer Avisbygninger Bygnmger alt Reparation og vedligeholdeise mill. kr. A. Bruttoinvesteringer mdlt i tirets priser B. Bruttoinvesteringer mdlt i 9 priser TRANSLATON. HEADNG, Columns : buildings; : new buildings and improvements, : dwelling houses;. farm buildings;,, 8 and land reclamation works; 0: fixed, gross investments, total; : increase of; : livestock;. stores; gross investments, total. alt indekstal for nye arbejder, korrigeret under hensyn til, at udgifterne til arbejdslen er forholdsmæssigt stern ved reparationsarbejder o.l. end ved nyinvesteringer. For grundforbedrings og landvindingsarbejder er prisudviklingen beregnet under hensyntagen til udgiftsposterne: arbejdslen og drænrer. Disse omregninger fra lebende til faste priser er bl.a. som folge of ændringer i bygnings og maskintyper usikre. nvesteringerne i nye maskiner r vist tilbagegang fra 9 til 9 med ca. 8 pct. Vedligeholdelses og reparationsudgifterne for bygninger r gennemgáende vaeret faldende over en

289 89 Maskiner, motorer, vogne og redskaber Nyanakaf og forbedringer Reparation og vedligeholdelse alt 8 Grun d forbedringsog landvind,ngsarbejder 9 Faste bruttoinvesterner 0 mill. kr. besrtninger Foragelse af lagre alt Brutto investeringer = = and : total; and : repair and maintenance; 8: machines, motors, carts and tools; : new purcses and improvements; 9: soil improvement FRONT COLUMN, A: gross investments in current prices; B: gross investments in 9 prices. la:ngere ârrække og la i 9 ca. pct. under belobet for det foregáende Ar, medens udgifterne til vedligeholdelse af inventaret, der i de seneste $r ligeledes r vist nedadgáende tendens, fra 9 til 9 er steget med ca. pct. De evrige bruttoinvesteringer, som skyldes for skydninger i landbrugets lagre og besætninger, r været af meget skiftende sterrelse i de enkelte Ar. De samlede bruttoinvesteringer iberegnet besætningsog lagerforskydninger varies derfor i stærkere grad end de faste bruttoinvesteringer. 9 Landbrugsstatistik

290 90 Tabel. ndeks for landbrugets faste bruttoinvesteringer, milt i 9 priser (mmngdeindeks) 9 9 ndexes for gross investments in agriculture, 9 prices 9 9 Bygninger Nybygninger og forbedringer Reparation og Avlgs_ vedlige Stileb holdelse huse alt ranger alt Maskiner, motorer, vogne og redskaber Nyanskaffelser og forbedringer Reparalion og vedligeholdelse alt 8 Grundforbedrings og landvindtngsarbclder 9 Faste brutto investe tnvesteringer i alt 0 Brutto investeringet i alt, incl. besætrungs og lager forskvdanger 9 = TRANSLATON. HEADNG: See table.

291 9*

292 . Landbrugets formue og geld NedenstAende tabel viser resultaterne af de af Danmarks Statistik foretagne Arlige beregninger vedrorende landbrugets formue og geld. For Aret 9 er beregningerne baseret pa den i juni s. A. foretagne stikpreveundersegelse angaende landbrugets formueog kreditforhold, hvorom henvises til den af kommissionen vedrorende landbrugets kreditforhold i 9 udgivne betænkning (nr., 9). For de evrige Ar er beregningerne foretaget pa grundlag af statistikken over ejendomsværdier, ejendomspriser, pengeog kreditinstitutternes samt statens regnskaber og Det landekonomiske Driftsbureaus undersegelser angáende de regnskabsferende brugs formue og geldsforhold. Tabel. Beregning af landbrugets formue og gasid Estimates of agricultural assets and liabilities Landbrugskapitalens ndelsverdi t A. Aktiver Andre aktiver Aktiver i alt Kreditforeninger B. Passiver Prioritetsgeldens fordeling pl lkngivere Hypotekforeninger S Dansk Landbrugs Realkreditfond Sparekasser mill. kr * Herunder er ogse medregnet hestpantebreve. P Mr den lose geld er steget sii sterkt fra 9 til 98, skyldes det, at ikke betalt moms for for TRANSLATON. HADN, Columns : assets; : commercial value of agricultural capital; : other assets; : total assets; : debt; : : total; : other lenders; : mortgage debt total; : debt not registered; total debt; : mortgage debt as per cent of commercial value Banker 8

293 i Ì 9 Landbrugskapitalens ndelsverdi (kol. ), der omfatter verdier af jord, bygninger, besmtning, inventar og avl, er for áret 9 opgjort pa grundlag af de ved den nmvnte stikpreveundersegelse indkomne oplysninger om ejendomsvardien og beskatningsvmrdien af besmtning og inventar. de felgende $r r man benyttet de ved de offentlige vurderinger ansatte ejendomsvmrdier og opregnet disse verdier til samlet ndelsverdi incl. losere. Til brug herved er for de enkelte Ar beregnet forholdet mellem den samlede kebesum (incl. losere) ved salg i almindelig fri ndel og ejendomsvardien ved den seneste almindelige vurdering, og disse forholdstal er beregnet sa skill for de enkelte brugssterrelser pa 0erne og i Jylland. Ved dehne beregning er kun benyttet oplysninger for ejendomme, hvor losere medfulgte ved salget, og det er ved opregningerne til ndelsverdi forud sat, at disse ejendomme var representative for samt lige brug. Beregningerne er dog beftet med en betydelig usikkerhed, og i forbindelse med opgerelsen af ejendomsvaerdien 9 er der derfor foretaget en nærmere undersegelse af, i hvilken grad de solgte ejendomme kan betragtes som representative. Ved en sammenligning mellem leserevmrdierne i felge Driftsbureauets opgerelser og i felge salgsstatistikken viser det sig, at disse verdier mhlt med ejendomsvardien er vesentlig starre for de regnskabsferende brug end for de i fri ndel solgte ejendomme (med losere). Det er derefter antaget, at leserevterdierne ved den hidtidige beregningsmetode er blevet undervurderet (jfr. ogsâ, at leserevmrdierne pr. ved familiesalg er vasentlig hejere end ved salg i fri ndel, samt at leserevmrdierne pr. r vmret forholdsvis konstante i en hrrmkke), og man r i stedet fore Jord og byggelan 9 B. Passiver Prioritetsgaldens fordeling px lingivere Staten Andre statslkn 0 alt Andre lingivere Prioritetsgeld i alt Los (ikke tinglyst) geld' Geld i alt Priontetsgeld i procent af landbrugskapitalens ndelsværdi Geld i alt i procent of aktiver i alt mill. kr. pct ste gang er medregnet. st, nd and rd mortgage credit associations; : saving banks; 8: banks, 9 : the government; 9: land and building loans; 0: other loans; of agricultural capital; total debt as per cent of total assets.

294 00 i 9 Tabel. Formue og gmldsforhold for 90 regnskabsforende brug i 98, udarbejdet af Det landokonomiske Driftsbureau Assets and liabilities of 90 farms in 98, prepared by the nstitute of Farm Management and Agricultural Economics. Ejendomsværdi. Aktiver: a. Landbrugskapitalens ndelsværdi t b. Anden erhvervskapital c. Bankindskud og værdipapirer d. Varefordringer e. Kassebeholdning ae. alt. Passiver': a. Priori b. Andre län c. Varegæld ac. alt. Nettoformue. Under 0 j og derover kr. pr. ejendom s Driftsbureauet r amdret beregningen af landbrugskapitalen, sued. at den nu opgeres til ndelsvetdi, idet dog inventarvierdien er opgjort som saldova+rdi. ' felge Driftsbureauets beretntng for regnskabsnret 9/,. del, side 9, r Driftsbureauet opgjort passiverne pi felgende made: nddelingen of passiver er foretaget saledes, at prioritetsgelden omfatter alle geldsposter, hvis afdragsttd og rentefod i henhold til regnskabernes oplysninger svarer til lin i kreditforeninger eller lignende institutioner, medens andre lan er opfert for sig. Fordelingen r dog t adskillige tilfelde mâttet foretages noget skensmassigt og ma derfor rages med forbehold. Varegelden omfatter foruden geld for modtagne varer ogsa eventuelle skatte og renterestancer." TRANSLATON. FRONT COLUMN, : commercial value of agricultural capital; : assets; a: agricultural capital; b: other trade capital; c: bank deposits and securities; d: accounts receivable; e: cash in nd; ae: total; : liabilities; a: mortgage debt; b: other loans; c: accounts payable; ac: total; : net property. taget særskilte beregninger af ndelsværdien af jord og bygninger og ndelsværdien af losere. Ved opregning fra den samlede ejendomsværdi i 9 til ndelsværdien for jord og bygninger i Aret 98 er benyttet de i salgsstatistikken for ejendomme solgt i alm. fri ndel med oplysning om ejendomsværdien konstaterede forhold mellem kobesummen for jord og bygninger og ejendomsværdien i 9. Der er desuden foretaget fradrag for ejendomsværdien for de landbrugsejendomme, der ifolge de foreliggende oplysninger skonnes at vase overgaet til anden anvendelse end landbrug. Samtidig er n delsværdien for jord og bygninger tillagt bruttoinvesteringsbelobene ved egentlige ny og tilbygninger, da ejendomme med andante investeringer, der almindeligvis medferer omvurdering, ikke er medtaget ved den nævnte opregning fra ejendomsværdi til ndelsværdi. Ved beregning af ndelsværdien for losoret r man taget sit udgangspunkt i Det landekonomiske Driftsbureaus opgorelse af driftskapitalen pr. for regnskabsforende brug. Besætningskapitalen pr. vurderes ifolge Drifts bureauet til omtrentlig ndelsværdi, men da bade kung og svinebesætningeme gennemsnitligt er stone pa de regnskabsforende brug end pa samtlige brug, er besætningskapitalen pr. korrigeret i nedadgaende reining. nventarværdien pr. opgeres af Driftsbureauet som saldovmrdi. midlertid er inventarbestanden gennemsnitligt storre pa de regnskabsforende brug end pa samtlige brug (dette kan direkte konstateres for sa vidt anger traktorer og mejetærskere). Pa den anden side er der ved saldoværdiopgorelsen ikke taget hensyn til prisstigning pa inventaret siden anskaffelsen heraf. Etter beregning af den forhojelse af ndelsværdien for inventar, som felger af prisstigning, er det skennet, at de to korrektioner vil rare omirent lige store dog virkende i hver sin retning, og man r derfor valgt at benytte Driftsbureauets inventarværdi pr. som udtryk for ndelsværdien pr. for inventar i samtlige brug. For ärene 9 er der i 9 pa grand af de forannævnte forhold foretaget en revision af de hidti

295 j i 9 Tabel. Prioritetsgæld i pct. af ndelsværdi Mortgage debt as a percentage of commercial value Kreditforeninger Hypotek foreninger Real kred,t fonden Sparekasser Banker Staten Andre lângtvere Prioritetsgeld i alt 8 libelant" ndeleandes 9 Handels værdt i alt i pct. af ndelsværdi 98, 0, 9,,8,8,,, 00,0 99,8 0, 9,,,,,, 00,0 90, 0, 8,,,0 9,9 0, 9, 00,0 90 9,, 0, 0,,, 0, 0,,,,0,,0 0, 9,0 9,8 0 00,0 00,0 9,8 0,, 0,,, 9,8 0, 00,0 9, 0,,0 0,,,8 9, 0, 00,0 9, 0,, 0,,8,9 0, 9, 00,0 9, 0,, 0,8,8,, 8, 00,0 9, 0,, 0,8,9 8, 0,9 9, 00,0 9...,8 0,, 0,8,9 8,8, 8,9 00,0 98, 0,, 0,9, 0,0,, 00,0 99,0 0,, 0,9,8 9,,9 8, 00,0 90, 0,8, 0,9, 9,0, 8,8 00,0 9,9,0 0,,,0, 0,,, 00,0 9,9, 0,,,0, 0,,,8 00,0 9,, 0,,0,, 0,,9, 00,0 9,, 0,,,0,9 8,, 8, 00,0 9,, 0,9,9 0,9, 9,0 0, 9, 00,0 9,,,, 0,9, 9,9, 8, 00,0 9,9,,,,0,,,,8 00,0 98,,,0,,0,8, 8,0,0 00,0 Ved udtrykket ubelânt ndelsværdi" skai kun Soda, at belobet udgor forskellen mellem den tinglyste geld og ndelsværdien. TRANSLATON. HEADNG, Column : st mortgage credit association; : nd mortgage credit association; : rd mortgage credit association; : savings banks; : commercial banks; : the government; : other lenders; 8: total; 9: difference between commercial value and total debt; 0: commercial value. dige beregninger af ndelsværdien. For de ældre Ar 9 0 er revisionen, pá grund af mere mangelfulde oplysninger, foretaget summarisk. M den samlede ndelsværdi pá, milliarder kr. i 98 faldt, milliarder kr. eller 9 pct. pa ejendomine pa Oerne og, milliarder kr. eller pct. pi ejendomme i Jylland. Ved opgorelsen af landbrugets formue ma ogsá medtages de aktiver, som landbrugere ejer uden for landbruget. Disse sákaldte»andre aktiver«(kol. ) omfatter, hvad landmznd ejer i andre erhvervsvirksomheder, i obligationer, aktier, pantebreve, indestáende i banker og sparekasser, varefordringer, kontante beleb m.v. Verdien af disse andre aktiver er for Arene mellem gmldstællingerne i 9 og 9 og i Arene efter 9 beregnet pa grundlag af oplysninger fra Det landokonotniske Driftsbureau om formueforholdene for landbrugere, der samtidig driver og ejer ejendommen, jfr. tabel, og det er ved beregningerne forudsat, at formueforholdene er ens for landbrug, der drives med eller uden forpagter. Opgorelsen er behmftet med betydelig usikkerhed. Den samlede prioritetsgeld (kol. ), den lese, ikke tinglyste geld (kol. ) og den samlede geld (kol. ) er beregnet pa grundlag af Det landekonomiske Drifts bureaus arlige opgorelser over formue og geldsforhold for de regnskabsforende brug fordelt efter brugsst0rrelser, jfr. tabel. Ved Danmarks Statistiks opgerelse of prioritetsgælden medtages ogsá den i Drifts bureauets opgerelse anforte post»andre line, som bl.a. omfatter udlán fra banker og sparekasser (mod kaution o..) pa lánebetingelser, som ikke svarer til lan i kreditforeninger. Man r endvidere ved beregningen af geldsbelebene for samtlige brug foretaget korrektion under hensyntagen til erfaringerne fra den almindelige gældstmlling i 9 for sa vidt anger for holdet mellem Driftsbureauets regnskabstal og tallene for samtlige brug. Prioritetsgælden til kreditforeninger (kol. ) og hypo tekforeninger (kol. ) fremgár af de arlige beretninger fra Boligministeriet om kredit og hypotekforeningernes virksomhed. Sterrelsen af prioritetsgælden til Dansk Landbrugs Realkreditfond (kol. ) er meddelt af fonden. Oplysninger om prioritetsgæld optaget i spare kasser (kol. ) er taget fra de arlige beretninger om sparekasserne. Banklau sikret med pant i fast ejendom (kol. 8) er beregnet skonsmæssigt pa grundlag af de i Danmarks

296 9 Nationalbanks publikation»monetary Review«offentligg jorte oplysninger om bankernes samlede udlan til landbrug, skovbrug, gartneri o.l. Opgerelsen er beftet med stor usikkerhed. Statsldn (kol. 9 ) er opgjort ved hjalp of statsregnskabet. Tinglyst geld til»andre ldngiaere«(kol. ) fortrinsvis sikret ved pantebreve til tidligere ejere er beregnet residualt som forskellen mellem den samlede priori tetsgeld og ovennavnte lángivere. tabel vises for Arene 98 0 og 90 8 en oversigt over prioritetsgalden, fordelt efter langiver, malt i forhold til ndelsvardien. Den lase, ikke tinglyste geld (kol. ) er beregnet pa tilsvarende made som den samlede prioritetsgeld, jfr. bemerkningerne ovenfor.

297 . Regnskabsresultater rabel og i næro monde afsnit er vist landbrugets regnskabsresultater deis for alle brug under ét og deis for de forskellige brugsstorrelser. Tabellenre er en gengivelse of oplysninger indeholdt i Det landokonomiske Driftsbureaus Adige beretninger, serest for regnskabsäret 9/8, hvortil henvises vedrerende de anvendte begreber. Tallen for 9/8 er baseret pä regnskabsresultater fra knap 00 regnskabsferende brug. Driftsbureauet offentliggor resultaterne særskilt for ejendomsgrupperne under 0, 00, 00, 00, 000 og over 00. Gennemsnittet for samtlige brug r Driftsbureauet beregnet under hensyntagen fil disse gruppers andel i landets samlede landbrugsareal.

298 ! 9/ Ì 9/8 i : 98/9 98 Tabel. Landbrugets driftsresultat. Alle brugssterrelser under eet Economic results of agriculture. All farms 9/ 9/ ' ; 99/0 90/ kr. pr. Landbrugskapital: Handelsværdi nvesteret kapitale Bruttoudbytte i alt Fra planteaolen i alt Korn Fro 9 9 Handelsroer Kartofler Andre planteprodukter Fra husdyrholdet i alt Kvæg Svin Heste Fjerkræ Andre husdyr Fra andre kilder Udlodning fra kornudligningsfonden og Landbr. Rationaliseringsfond.. Driftsomkostninger i alt Arbejdsomkostninger i alt Folkehold Familiens arbejde 8 0 Driftslederlon 0 9 Vareforbrug i alt Fodermidler 9 80 Udsæd Kunstgedning 9 Vedligeholdelse og amortisatione Heraf afskrivninger pá bygninger og inventar 0 Ejendomsskatter Andre omkostninger 0 Nettoudbytte Nettoudbytte i pct. af land brugskapital: Handelsvmrdi,,,,,9,, nvesteret kapitale,,,,,,, Anm. Tabellen er en gengivelse af oplysninger indeholdt i Det landokonomiske Dnftsbureaus beretmnger, senesi for regnskabsaret 9/8. driftsarene 9/ og 9/8 er belob udloddet til ma:lketilskud og til nedsættelse af pruerne pa kunstgodmng i henhold til lov nr. kommunal grundskyld, men er fritaget for at betale, indgar som en reduktion af ejendomsskatter. Beregnet af Dnftsbureauet som gennemsnittet af de sidste 0 ars ndelsvard.. ' Omfattet foruden o,dinæ,e afskrivninger (se herom bruttoudbyttet fra heste medregnet under andre husdyr. pct.

299 9/ 9/. 9/', 99 9/ 9/ i 9/, 9/8' kr. pr. Agricultural capital: Commercial value nvested capital Gross profit, total From crops, total Cereals 8 9 Seeds Sugar beets Potatoes 0 8 Other crops From livestock, total Cattle Pigs Horses Poultry Other livestock Other sources Payments from the Rationalization Fund Operating costs, total Labour costs, total 8 Employees Family work Estimated manager salary Raw materials consumed, total Feedingstuffs Seed sown Fertilizers Maintenance and depreciation of which depreciation on buildings, machines, etc Real estate taxes Other costs _ 9 Net profit pct. Net profit as p. c. of: 0,,9,,,8 0, 0, Commercial value 0,9,0,,9, 0,, nvested capital of 9. alai 9 medtaget under indtmgten vedr. kva.gholdet og udgiften vedr. kunstgodning, ligesom de belob landbrugeme er palignet i amts Driftsbureauets»Vejledning landbrugets regnskabsforinga) for rene 9/ 9/ ogsa ekstraordinære afskrivninger. ' Fra 9/ er

300 00 Tabel. Landbrugets driftsresultat 9/8 pá de forskellige brugssterreiser Economic results of agriculture. Various size of farms Under 0 Ejendommens samlede landbrugsareal o. dero. Samtlige ejendomme Landbrugskapital: Handelsværdi nvesteret kapital' kr. pr. Agriculture capital: Commercial value nvested capital Bruttoudbytte i alt Fra planteavlen i alt Korn Fro 88 0 Handelsroer Kartofler Andre planteprodukter Fra husdyrholdet i alt Kvaeg Svin Fjerkrm Andre husdyr 9 Gross profit, total From crops, total Cereals Seeds Sugar beets Potatoes Other crops From livestock, total Cattle Pigs Poultry Other livestock Fra andre kilder Other sources Udlodning fra kornudligningsf. Payments, from the Corn Fund Driftsomkostninger i alt Arbejdsomkostninger i alt Folkehold 88 9 Familiens arbejde Driftsiederlon 8 90 Vareforbrug i alt Fodermidler Udsæd Kunstgodnings Vedligeholdelse og amortisation Heraf afskrivninger pá bygninger og inventar Ejendomsskatter' Andre omkostninger Operating costs, total Labour costs, total Employees Family work Estimated manager salary Raw materials consumed, total Feedingstuffs Seed sown Fertilizers Maintenance and depreciat. of which depreciation on buildings, machines, etc Real estate taxes Other costs Nettoudbytte 8 + = Net profit Nettoudbytte i pct. af land brugskapital: Handelsværdi nvesteret kapitale + pct., =, 0, 0,, +,8 0, 0, Net profit as p.c. of:,, 0, Commercial value,,0 =, nvested capital Anna. Tabellen er en gengivelse af oplysninger indeholdt i Det landokonomiske Dnftsbureaus beretning for regnskabstret 9/8. e Beregnet af Driftsbureauet som gennemsnittet af de sidste 0 firs ndelsværdi. = Se note ) nl tabel, side 98

301

302 B. Gartneriprodukter nærværende afsnit er meddelt en række oplysninger vedrorende den erhvervsmassige avl af gartneriprodukter, hvortil henregnes gronsager (bortset fra kartofler), frugt og bar, blomster og prydplanter, planteskoleprodukter samt en række specielle gartneriprodukter som f.eks. cmpignon. De meddelte oplysninger omfatter principielt den samlede erhvervsmæssige produktion m.v. af gartneriprodukter, d.v.s. bade produktionen pá gartneriejendomme og produktionen pá landbrugsejendomme. Siden 9 er der samtidig med landbrugstællingen foretaget Adige tællinger for gartneriejendomme. Ved tællingerne er anvendt to slags sporgeskemaer, nemlig Askemaet for landbrugsejendomme, hvorved forstás enhver ejendom pá 0, eller derover, der hovedsagelig r landbrugsmæssigt benyttet jord (d.v.s. jord anvendt til erhvervsmæssig dyrkning af korn, bælgsad, rodfrugter, froafgreder eller gras og gronfoder), og Gskemaet for gartneriejendomme, hvorved forstás enhver ejendom uanset storrelse, der hovedsagelig driver erhvervsmassigt gartneri, frugtavl eller planteskolevirksomhed. Oplysningerne om areal m.v. med gartneriprodukter er indhentet pá de enkelte ejendomme og indsamles gennem kommunalbestyrelserne. de tilfæde, hvor en ejendom med lige stor ret kan betegnes som landbrugsejendom og gartneriejendom, er det pálagt kommunalbestyrelsen at bestemme, om ejendommen skai mules som landbrugsejendom (pá Askemaet) eller som gartneriejendom (pa Gskemaet), idet der ved afgorelsen skai tages hensyn til ejendommens hele karakter og driftsform. De i de folgende afsnit og meddelte oplysninger om gartneriprodukter omfatter de opgorelser, der er foretaget pa grundlag af de indhentede oplysninger ved gartneritællingen 98, og i afsnit er foretaget opgorelser af produktion, im port, eksport og forbrug of gartneriprodukter og af priser og værdier for gartneriprodukter.. Antal ejendomme og areal med gartneri produkter Antallet af ejendomme, hvor der dyrkes gartneriprodukter, og arealet med gartneriprodukter er belyst i de folgende tabeller 0. Save' antallet af ejendomme som arealet er opdelt pa gartneriejendomme og pá landbrugsejendomme med gartneriprodukter, og endvidere er der givet specifikationer for de enkelte produkter og for de enkelte amter. tabel og tabel er der for henholdsvis antallet af ejendomme og for arealet givet en samlet oversigt for hele landet. tabel er tallene for hele landet opdelt pa amter og landsdele, og i tabel 0 er tallene i tabel opdelt bade pa enkelte produkter og pa amter. Opdelingen af produktgrupperne pa enkelte produkter og pá amter er givet i folgende tabeller: Frugt og bar: Tabel og, side 08 og 0; tabel omfatter alle ejendomme, medens tabel kun omfatter gartneriejendomme. Frilandsgrensager: Tabel, side ; omfatter alle ejendomme. Frilandsblomster og log: Tabel, side ; omfatter kun gartneriejendomme. Planteskoleprodukter: Tabel 8, side ; omfatter kun gartneriejendomme. Drivhusareal: Tabel 9, side 8; omfatter kun gartneriejendomme. Drivbænkareal: Tabel 0, side 0; omfatter kun gartneriejendomme. 98 er der ikke foretaget opgorelse over ejendommenes fordeling efter sterrelsesgrupper, hvorfor der skal henvises til opgorelsen for 9, jfr. Landbrugsstatistik 9, side, tabel 8.

303 Land ' Pa i : ;, r j 0 Tabel. Antal ejendomme med gartneriprodukter Number of holdings with horticultural products Ejendomme med: Gartneriejendomme 9 brugsejendomine alt Garti neriejen domme 9 Landbrugsejendomine antal ejendomme alt Gartneriejendomine 98 Land brugsejendomine Glasdiekket areal Cmpignon 9 0 Frugt og bier' Gronsager pà friland'" s Blomsterleg og prydplanter pá friland Planteskoleprodukter Andre gartneriprodukter Ejendomme i alt med en eller fiere af ovenneevnte areal anvendelser Ejendomme med jordbær sndgár under frugt og later. ' Excl. konservesærter. TRANSLATON. HEADNG, Columns, and : market gardens;, and 8: farms;, and 9: total. 8 alt 9 Tabel. Areal med gartneriprodukter Area with horticultural products Pá gart nenejendomine Pá landbrugs ei domme alt P$ gartlandnenejenbragsejeni domine domme alt PA gartnenejendomme Pi land brugsejen domme Glasdækket areal Cmpignon (gulvareal) Frugt og biert Gronsager pá. friland" Blomsterleg og prydplanter 0. friland Planteskoleprodukter Andre gartneriprodukter 9 9 Areal med gartneriprodukter i alt Arealer med jordbær indgâr under frugt og bier. 9 Excl. konservesærter. TRANSLATON. HEADNG, Columns, and : on market gardens;, and 8: on farms:, and 9: total. 8 alt 9

304 0 Tabel. Antal ejendomme og areal med gartneriprodukter fordelt pá amtsrádskredse 98 Lobenr. Number of holdings and area with horticultural products by administrative districts Garmeriejendomme Antal ejendomine" Drivhuse og drivba nke (glasdaekket areal) Areal' Ì Landbrugsejendomme Antal ejendomine Areal Antal ( ejendomine alt Areal Cmpignon Alle ejendomme Antal ejendomine A. Oerne i alt Sjalland Kobenvn amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbmk» Sore» Præste» Bornholm Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds 0 9 Odense» Assens» Areal' j 8 B. Jylland i alt 8 Det ostlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» 0 0 Randers» 8 Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjorring» 8 8 Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds 0 0 Ringkebing» 0 8 Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds 0 0 Abenrá» 0 0 Sonderborg» 0 Tender» A B. Hele landet Specifikation af de anforte tal er givet i tabel 9 og 0 side 8, og side 0. s Gulvareal i cmpignon og komposteringslader. Arealet kation af de anforte tal er givet i tabel, side.

305 i 0 Frugt og bar (incl. jordbær) Gronsager pá friland (excl. konservesærter) Gartneriejendomme Antal ejendomme 9 Areal' 0 Landbrugsejendomme Antal ejendomme Areal' Antal ejendomme alt Areal Garmeriejendomme Antal ejendomme Areal' Landbrugsejendomme Antal ejendomme Areal 8 Antal ejendomme 9 alt Areal' 0 Lobenr' dyrket med cmpignon (bedareal) er givet i tabel 0, side 0. e Speriókation of de anforte tal er givet i tabel, side 08. ' Spec. 0 Landb. ugsstatisul.

306 0 Tabel. Antal ejendomme og areal med gartneriprodukter fordelt p$ amtsrádskredse 98 (fortsat) L obenr. Number of holdings and area with horticultural products by administrative districts A. Herne i alt Sjdlland Kobenvn amtsrâdskreds Roskilde» Frederiksborg» Holbæk» Sore» 8 Presto» 9 Bornholm 0 Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrâdskreds Odense» Assens» Gartnenejendomme Antal ejendomme Blomsterlog og prydplanter pa friland Areal' 8 9 Landbrugsejendomme Antal ejendomme Areal Antal ejendomme alt Areal Gartneriejendomrne Antal ejendomine Plante Areal' B. Jylland i alt Det ostlige Jylland Vejle amtsrâdskreds 8 Skanderborg» 9 Arhus» 0 Randers» Det nordlige,jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» 8 Ribe» Det sydlige,jylland 0 Haderslev amtsr'adskreds Abenrá» Sonderborg» Tender» A B. Hele landet Specifikation af de anforte tal er givet i tabel, side. ' Specifikation af de anforte tal er givet t tabel 8, side.

307 0 skoleprodukter Andre gartneriarealer Gartneriprodukter i alt Landbrugsejendomme Antal ejendomine 9 Areal 0 Antal ejendomme alt Areal Gartneriejendomme Antal ejendomine Areal Antal ejendomme Gartneriejendomme Areal Landbrugsejendomme Antal ejendomme Areal 8 Antal ejendomme alt Areal 0 Lobe nr *

308 08 Tabel. Det samlede areal med frugt og baer opdelt pá frugt og ba:rsorter 98 Lebenr.. Areal Total area with fruit and berries by kind Gartnenelendomme' Æbler Landbrugselendomme alt Parer Anden trafrugt Gartneriejendomme Blom Sur mer ktrsebser Sodkirsebær alt 8 Landbrugselendomme A. Oeene i alt 8, 8,,9,, 8, 0, 8, 9, 9, Sjeelland 90,,9, 0,,,,0 0, 8, 8, Kobenvn amtsr.kr.,9 9,,, 0,, 9, 89,,0 9, Roskilde» 0,, 9,0 9,,,, 8,, Frederiksborg» 9,0 8,, 0,,, 8,0,, 00,0 Holbek», 0,0,,,,8,, 9,8,9 Sore» 9,,0, 8,,8, 0, 8, 0,8,9 8 Præste» 99,,,,,9, 0, 0,, 9, 9 Bornholm 9,9,9,8, 0, 0, 0,,8 0,, 0 Lolland Falster,8, 909,,,,,8 9, 90, 88, Fyn, 0, 8,,9 9, 0,,8 8,0 0, 88, Svendborg amtsr.kr. 009, 89, 98,,, 0,,8, 9, 9, Odense» 8,,, 8, 8,,0,, 80,,9 Assens», 8,, 0,,,, 0,8 0,, 9 alt 0 B. Jylland i alt 8,9 89,9,8,,0,,0 9,,, Det estlige Jylland, 8, 0,,8 9, 8,9,, 8, 0, Vejle amtsradskreds 9,8 80, 8,, 8,,0 0,,0, 9, 8 Skanderborg»,,,,9 0, 0,0 0,,,, 9 Arhus» 8,, 0, 8, 8,, 8,0,8,8 0 Randers» 8,9 9,, 0,,9, 0,,,0, Det nordlige Jylland 8,, 8,,9 9,,9 0,,9 0,, Alborg amtsrádskr,,0 9,, 9,,8 0,,8 0,, Hjerring» 9,9 9,9, 0, 0,,9,9 Thisted»,9 0,, 0,0 0, 0, 0,0 0, Det vestlige Jylland 8,, 0,0,0, 0,,9,,0 Viborg amtsrádskr,,9 8, 0,,0 0,,8,0,8 Ringkebing»,9,, 0, 0, 0, 0,8, 8 Ribe»,0,0,0,,0 0,, 0,,9 9 Det sydlige Jylland,0,9 0,9,,0,,, 0,, 0 Haderslev amtsrádskr.,8,,, 0, 0,,, Abenrà»,9,9,, 0,,0,0 Sonderborg»,,,9,, 0,,, 0, 8,0 Tender» 0, 0,9, 0,0 0,0 A B. Hele landet,, 8, 8,, 99,,,,9, Heraf nyplantninger 8, ,,,,,.... Antal ejendomme Hele landet Anm. Specifikation af de i tabel, kolonne 0, og anforte arealer. Speafikation af de anforte arealer med opdeling pá sorter er givet t tabel....

309 09 Buskfrugt og hindbar load.. Solbar Ribs Gartneriejendomme Stikkelsbar Hindlater alt Landbrugsejendomme alt Gartneriejendomme Landbrugsejendomme alt Frugt og bær i alt Lebenr ,,, 00, 8, 0,0,, 9,,8 0 9,9 9,,9 9,, 09,, 8, 98, 8,8,0 8,,0, 0,, 0,0, 0,,,9,0 8, 0, 0, 0, 9, 9, 8,8, 9,9, 99,,9,,9,,,,0 9,,,,, 0, 0, 0,,9, 98,,, 0, 99, 8, 8,,8,8 8,, 9, 8,, 8,, 0,,0 0,8 0,8,9,, 9, 0,8 0,,0 8 0,0 0,0 0, 0, 0, 0,8,8,,, 9, 0, 0,,8 9, 8,8,9,8,9 8,,8 0,,0,, 9,0 0, 9,,,, 98, 9, 0,,0,, 0,9,, 00,9,,,, 0,8,8,, 9, 8, 0, 08, 09,,,8 0,, 8,0 0, 88, 8,,8, 9,, 0,,,9 8,, 99,,,,0 9,,,,9,,, 0, 9,8,0,8 99, 8,, 0,,8 9,,,8 8,,,0 8,, 0, 0,,0,0,0,0, 0,, 09,9 8,, 0,8,0, 0,,9 0,,0, 9, 9,, 0,,8,8, 8,,9,9 9,8 0, 0,9, 0,, 0,0,9,9,,8, 8,,, 0,,,,9 0,0,0, 9,,, 0,0 0,0 0,,, 9,,9,0, 0, 0, 0, 0,8,,,,,9,,8,0 0,,,0,, 80,8 8,9 9,,9 0, 0, 0, 0,,,,,9,, 0, 0, 0,0 0, 0,,,0, 0,8,,,,, 0,, 8, 0,0 8,, 9,0, 0, 8, 0, 0,,,8,,,,0, 0,0 9 0, 0, 0,0 0, 0,9 0,,0 8,8,, 9, 0,0 0, 0,,0,,,, 8,9,,0 0, 0,,,, 8,,0,,, 0, 0,0 0,0 0, 0, 0,,,8,0,,,, 8,, 9, 80, 89, 0, 98,8, 0,,,9, 8, ,

310 . 0 Tabel. Arealet med abler pá gartneriejendomme fordelt pá sorter 98 Area with apples in market gardens by kind Areal pá gartneriejendomme med Cox Orange ngrid Marie Belle de Boskop Golden Delicious Grhsten Lobo Spartan James Grieve Cortland Mc ntoshtyper Andre sorter alt. Areal A. Berne i alt,, 9, 8,, 9, 9,8 8,,, 0,0 8, s Sjælland,,9,, 0, 9,8 08,,, 8,8, 90, Amtsradskreds : Kobenvn,9,9,, 0,9,,8,,0,,9,9 Roskilde,,0,8 8,, 0,,,,0 8,, 0, Frederiksborg, 8,9,,8,,8, 8,,, 8, 9,0 Holbiek, 8,,,9 9, 8,,,,, 8,, Sore 9,0, 8,, 0, 9, 9,8,0, 8,, 9, Præste,0 8,,,9, 9,,,,,, 99, Bornholm,,, 0, 0, 0, 0,8 0, 9,9 Lolland Falster,,8,0,, 8,,9 8, 0,0,8,,8 Fyn,,,0, 8, 9, 9,,,0 00,,, Amtsradskreds: Svendborg,9, 8, 0,,, 0,,8,8,,8 009, Odense,8 8,8, 8,, 8,9,0,,8,, 8, Assens 0, 88,,,,9, 8,,,,,, B. Jylland i alt,,9 9, 8,,,,,,, 8, 8,9 Det ostlige Jylland 99,8 0,, 0,, 9,,0,,, 9,0, Amtsradskreds: Vejle,,, 0,, 8,, 8,,8, 0, 9,8 Skanderborg,0 9,9,,,,,9, 0,, 9,9, Arhus 0,0,, 0,,,8,,,,, 8, Randers 8,, 0,8,8 0,,9 0,,8,0,0, 8,9 Det nordlige Jylland 0,,0,8,,0,0,,,,8,0 8, Amtsradskreds : Alborg 0,0,,,,0,,,,,8,, Hjerring, 0, 0,, 9,9 Thisted 0,,8 0,0 0,,,9 Det vestlige Jylland, 0,,8,,,,,0,, 9, 8, Amtsradskreds : Viborg, 0,,,,0,,,0,,,, Ringkebing 0, 0, 0, 0, 0,9,9 Ribe 0,,9,0 Det sydlige Jylland,, 0, 0,,,0 8,,9,,,8,0 Amtsradskreds : Haderslev,8,,,,,0, 0,, 9,,8 Abenra 0,,,9,9 Senderborg,9,,,9,8,0,,9,, 0,, Tender 0, 0, 0, 0, A B. Hele landet, 9, 0,,,, 8,0 0,9 0,,,, Heraf nyplantninger,,,,0,, 99,0,8,8 8, 0, 8,. Antal ejendomme Hele landet Anne. Spec,fikation of de i tabel, kolonne, anfarte arealer.

311 Ì j Tabel. Det samlede areal p gartneri og landbrugsejendomme med de enkelte arter frilandsgransager fordelt p amtsrádskredse 98 Total area in market gardens and farm holdings with vegetables in the open by kind Spidsk Tidlig hvidkâl Vinterhvtdk$l Rodkkl Gronkl alt Heraf pi gartnerejendomme alt Heraf p$ gartneriejendomine alt Heraf pa gartneriejendomme alt Heraf pá gartnenejendomme alt Heraf p$ gartneriejendomme L Areal A. Oerne i alt,,9,9,,, 0, 8,8 9,8, Sj,elland, 9,,,, 0, 80,0 0,,9 9, Kobenvns amtsradskreds,, 8,, 0,,,, 9,0,0 Roskilde»,9,,,,,,,,,8 Frederiksborg»,9,9,,0, 8,,,0 0, 0, Holbmk»,, 0,9 0,9,0,,,, 0, Sore»,8,0,8,, 0,,,9 0, 0, Presto»,,,8 0,, 9,,,, 0, Bornholm,, 0,9 0,,,8,, 0, 0,0 Lolland Falster,,9, 0,9, 9,8,, 0,8 0, Fyn,,8,, 98,,9, 0,,9,0 Svendborg amtsràdskreds,,,,, 0,9, 8,0 0,8, Odense» 9,0,9, 8, 9,, 8,,8,,9 Assens», 0,8,,8,,,9,8,,9 B. Jylland i alt,8,, 9, 8,0 9,,0,,,9 Det ostlige Jylland, 9, 0,, 9,,,0 0,0,, Vejle amtsradskreds 0, 0,0,,,,9,9,,,8 Skanderborg»,,,, 0, 8,, 0,,8 0, Arhus»,,,,,,,,8,,8 Randers»,8,0,,0 9,0 0,8,,,, Det nordlige Jylland,0,0 9,,8,,,0,,9, Alborg amtsradskreds,0,8,8, 9, 8,,,,,9 Hjorring», 0,,,8,,, 0,9,, Thisted» 0,8 0, 0,8 0,,9,,, 0, 0, Det vestlige Jylland,, 0,,,9,,9,,, Viborg amtsradskreds,,,0,8,,,8,0 0, 0, Ringkobing» 0,9 0,, 0,,0,8,9,0 0, 0, Ribe»,,,,0,,9 9,,,, Det sydlige Jylland,,8,,0 8, 9,9, 0,9,, Haderslev amtsradskreds,, 0, 0,,, 0, 0,, 0,8 Abend.» 0,9 0,,,,, 0, 0,0 0, 0, Sonderborg» 0,9 0,9,, 8,,,8 0, 0, 0, Tender» 0, 0, 0, 0,, 0,, 0, 0, 0, A B. Hele landet 9, 9,0 9,, 9,,, 09,,9 9, L Antal ejendomme Hele landet Anm. Specifikation af de, tabel, kolonne og 0 engorge arealer.

312 Tabel. (fortsat) Lobenr.. Areal Det samlede areal p$ gartneri og landbrugsejendomme med de enkelte arter fri Total area in market gardens and farm holdings with vegetables in the open by kind alt Rosenkai Blomkal Porrer Rabarber Heraf Pa gartneriejendomme alt Heraf Pa gastneriejendomme alt Heraf pa gart neriejendomme alt Heraf pi gartneriejendomme 8 A. Oerne i alt 08,,9 0,,0, 9,,,9 Sjtelland, 88, 0,8 0,, 0,,, Kobenvn amtsrádskr,, 00,, 8,0,,9, Roskilde», 0,,,0,,,8,8 Frederiksborg» 8, 0,8,, 9,0, 9,, Holb ek» 8,8 8, 8,, 8,0 0,,0,0 Sore»,,8,9,,,,0 0,9 8 Pram.,» 8, 9,8,,,,, 0, 9 Bornholm,9,0 0,,,, 0, 0, 0 Lolland Falster 9,, 8,,, 9,0 0,8 0, Fyn,,, 8,9,8,,, Svendborg amtsrádskreds.,9,0,,9,,,, Odense». 9, 9, 9, 8, 09,8 88, 9, 9,0 Assens» 0,,9 8,,,8 8,0, 0, B. Jylland i alt 08,0 8,9,8 8,8 99,,,, Det ostlige Jylland,0,,,9 0, 8,,8, Vejle amtsrádskreds 0, 9, 0, 9,8,,,, 8 Skanderborg», 9,, 9, 8,,0 0, 0, 9 Arhus»,0,9,,, 9,,, 0 Randers»,,, 0, 8,, 0, 0, Det nordlige Jylland,,,0,9 0,,,, Alborg amtsrádskreds 9,,8 0, 8,,,,,8 Hjorring»,,8,,,,0 0, 0, Thisted»,,,,0,,9 0, 0, Det vestlige Jylland 9,,,0,,8,0,9,9 Viborg amtsrádskreds 8,,, 8,8, 8,8,, Ringkebing»,,0 8,9 8,,8,,0,0 8 Ribe» 9,0 8,9,,8 8,,,8 0,8 9 Det sydlige Jylland,,8,, 0,0,9 0, 0, 0 Haderslevamtsrádskreds,, 9,8 8,,8, 0, 0, Abenrá»,,,,,,9 0, 0, Sonderborg»,8,8 0,9 0,,, 0, 0, Tender»,, 0,9 0,9 0, 0, 0,0 0,0 A B. Hele landet,,8 9,,8,, 8,0,. Antal ejendomme Hele landet Jfr. note, sale.

313 andsgrransager fordelt p amtsr$dskredse 98 alt 9 Asparges Spinat Salat Knoldselleri Rodbeder Gulerodder Heraf Pi gartneri ejendomme 0 alt Heraf pá Bartneriejendomme alt Heraf pá gartneriejendomme alt Heraf pá gaztneriejendomme alt Heraf pá Bartneriejendomme 8 alt 9 Heraf pá gartneriejendomme 0 Lobe nr ,9 8,,,,,,0 9,, 0,0,8,,0,8,8 0,0, 88, 99, 9, 9,8,,,8... 9, 0,9,,0,,,8 0, 0,,...,,,,,0,,,,,,...,9,0,8,,0,,,9 8,,9 8,...,,,9,, 8,,, 0,0, 0,...,0 8,,,9 0,, 0,, 0, 8,9 0,...,, 8,,0, 9,, ,,, 0, 0,,9, 9,0 0, 0,...,,,8 9, 0,8 9,8, 0,,,,9...,, 9, 9,9 0,9 0,, 0,9 8,9,0,...,0,, 9,,,0, 0,,,,8..., 0,,0,0, 8,,,0,0... 0,9 0,9 9,9,, 8,8 8, ,9,... 9,,,9,9,,, 9,9,,0..., 0,9,9,8, 8, 9, 0,0 0,,, 0,8 0, 9,,9,8 8,9 0,,,0,0,0,0 8,,8 8, 8,,,, 0,0 0, 0,...,,0,8,,0, 9,,, 0, 0,,8,,, 0,,9,0 8, 0, 0, 0,..., 0,8 8,0,,,,, 0,...,,,0,9, 8, 9, 0, 0, 0, 0,... 0,,,, 0,, 8,0 0,0 0,0... 0,0,0,,8,,,,,,,...,,9,,,,, 0, 0, 0, 0,... 0,9,,9,,0 0,, 0,0 0,0 0,0 0,0...,,,,,,,,,,0,0...,,,, 0, 0,,9 8 0,8 0, 0,,,,, 0,,, 9 0, 0, 0, 0,8 0,8 0, 0,,0 0, 0 0, 0, 0,0 0,8 0,8 0, 0,,9, 0,,, 0, 0,,, 0,,,0 0, 0, 9,,0 8,9 9,,0,,, 8, 0,, 9, 90,9 8,

314 Tabel. (fortsat) Det samlede areal pi gartneri og landbrugsejendomme med de enkelte arter fri Total area in market gardens and farm holdings with vegetables in the open by kind Spi eleg Skalotter Kepa og Ztttauer Lobe Heraf Heraf nr. Pk Pk alt gart alt gartneri nertejendomme elendomme L Areal A. Oerne i alt 0,,9,9 9, Sjælland 9,0, 8,0 88, Kobenvns amtsradskreds,,,,0 Roskilde»,0, 8,0,9 Frederiksborg»,9, 0,, Holbwk»,0,0 0,, Sore» 0, 0, 8, 9, 8 Praste»,,,,8 9 Bornholm 0, 0,,, 0 Lolland Falster 8,,0 0, 8, Fyn 9,,, 9, Svendborg amtsradskreds 9,9,8,,9 Odense»,9,, 8, Assens»,,9 8, 0,0 alt Peberrod Herat Pk gartneri alt ejendomme Drueagurker Heraf Pk gartnertelendomme 8 9,,9 0,9 0,,,,,,9, 0,,,,, 9,0, 8.8,,9, 0, 0,0,,0,0,0 9,, 0, 0,,,0,,,, 8, 0,,,,, 8, 8,,8 0, 9,9 0,9 B. Jylland i alt 08,9,0,,0 Det estlige Jylland 9, 9,,0,0 Vejle amtsradskreds,,,, 8 Skanderborg»,,8 9, 9, 9 Arhus»,,0 9,0,0 0 Randers»,,,, Det nordlige Jylland 8,, 8,, Alborg amtsradskreds, 0,9,0,9 H'orring»,,,0,0 Thisted»,8 0,,, Det vestlige Jylland 9,, 9,, Viborg amtsradskreds,,0 9,,0 Ringkebing» 9,, 8,0,0 8 Ribe»,,, 9, 9 Det sydlige Jylland,,,, 0 Haderslev amtsradskreds, 0, 0, 0, AbenrA» 0, 0,,,0 Sonderborg» 0,0 0,0,,8 Tender» 0, 0,,, A B. Hele landet 9,,9,0,,,, 9,0,, 8,,,,,, 0, 0, 0, 0,,8 0, 0, 0,, 0,,, 9, 8,9,,,,,,,,8 0, 0, 0, 0,0,,0,0, 0,,,, 0,,0 0,9 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0,0 0,0 0, 0,0 0,0 0,0 0,9,,0 9, L Antal ejendomme Hele landet De i tabellen anferte arealer pá landbrugsejendomme med Salat (0,0 ), graskar (, ) og arter til salg i balge (, ), ialt 9,, er foretages for de enkelte amter, mdgkr de navnte arealer ved spectfikattonen for de enkelte amter under Andre frtlandsgrensager".

315 andsgronsager fordelt p$ amtsr$dskredse 98 Asier Graskar Bonner After, til salg i beige Sukkermajs Andre frilandsgronsager Frilandsgrensager i alt Heraf Heraf Heraf Heraf Heraf Heraf Lobe_ Pa PA Pi pá Heraf pi pá Pá nr. alt gart alt gartnero neri alt gart alt gartneri neri alt gartneri alt gartejen neri alt gartneriejen ejen ejen ejen domme ejen ejendomme domme domme domme domme domme ,,,0 8,,,, 0,,, 80,, 0,0,..,,8 9,,,,,0,0 8, 9, 9,8,9..,,,...,9,, 8, 9, 8,0 0,0,,.. 0,, 0,8... 0,9 0, 0,, 0,9 0,,9,,... 0, 8,,0, 0, 0,,9,, 0,8,,0.., 9,8,9...,8,, 0, 0,,, 8,,... 0,0, 0,9...,8,8,,8 9,,,8,,8... 0,, 0,8...,,,, 8,,8, 8 0, 0, , 0, 0,,0,,, ,,, 0, 0, 9, 9, 0,,,9 0, 0,,.. 0, 9,, 8,,, 0,,, 00, 0,, 0,, 0,,, 0,,8 9,0 90, 8,,,9 0,, 9,9,,0,0 9, 0, 09,,8,, 0,0 8,, 0,9,0,0,,9, 0, , 0,9... 0,, 0,,,,,8 0, 8,,...,,,0..,0,,, 8, 9, 8, ,,,8 0,,9,,,,9, 98,,, 8,,,,...,8,9,9 0,, 8, 9,, 9, 0,,,, 0, 0, 0,, 09,,,0,9 0,, 0,, 0, 0, 9,8 8, 0, 80, 0..,8 9,. 0,,9,,8 0,8 0,8,, 0, 8,,,. 0,,,,9 0,8 0,8,, 90,9 8,,,... 0, 0, 0,,0,, 0,9 0,8 0,... 0,0 0,0 0,0 0,, 0, 9, 9,...,,,,,, 0, 0,,,9 8,,,8 8,... 0, 0, 0, 0,8 0, 0,0,8,, 89, 0, 0,... 0, 0, 0, 0, 0, 0,, 0,8 8,0,0,,9... 0,, 0,,0 0, 0,,, 0,0, 8,,... 0,0,,.. 0,8 0, 0, 8,, 9, 98, 9 0,8 0,8... 0,0 0,0.. 0, 0, 0,, 0, 9,8, 0 0, 0,... 0,0 0, 0,.. 0, 0,0 0,0, 0,, 9,,,..., 0,.. 0,, 0,,, 0, 0, 0, 0,.. 0,0 0,, 8,...,8,9 0,',8 8,8,,' 9,9 8,,,' 99,0 88, 9, skensmassigt beregnet for hele landet og udskilt fra de optalte arealer med Andre fnlandsgronsager ", men da en tdsvarende beregning ikke kan

316 i Tabel. Areal med blomsterlog og prydplanter pi friland pi gartneriejendomme fordelt pá plantearter 98 Area with bulbs and ornamental plants in the open in market gardens by kind Areal pá gartneriejendomme med Tullpaner Nare sset Hyacinther Andre blomsterleg Blomsterleg i alt Chrysanthemum til afskaning Andre frilandsblomster Blomster td afskænng alt alt. Areal 8 9 A. Oerne i alt 0,0, 8,8,9,8,,0 98,,0 Sjalland 8,,,9 0, 0,9,0 99,0,0 0,9 Kebenvns amtsrádskreds,8,,, 8,,,9,, Roskilde» 8,9,,,,8, 0,,0,8 Frederiksborg» 0,0, 0,8 0,9,8 9,,,8, Holbwk»,8, 0, 9,0,9,,, Sore»,,0 0,0,,,9 0,,8 Presto»,,,,8, 9,,, Bornholm 0, 0, 0, 0, 0, 0,,,9 Lolland Falster, 0, 0,,0,,8,9 0,9 Fyn 99,0,8,9,,, 8,, 9, Svendborg amtsrâdskreds,, 0,0,,,, 8,,8 Odense»,,,9,0 9, 9,0,,, Assens» 9,,,,,,0, 0,9 B. Jylland i alt 90, 9, 0,,0, 8, 0, 9, 0, Det estlige Jylland,0,9,9 9,8,,, 0, Vejle amtsrádskreds,,0 0,,8 8,0,9 0,9, Skanderborg»,8, 0,,,,,, Arhus»,,, 0,9 8,8,,,0 Randers»,8, 0, 8,,8,8,, Det nordlige Jylland,,0 0, 0,, 9,,, 0, Alborg amtsrádskreds,9 0,9 0, 0,,,, 0,9, Hjorring», 0,0 0,0 0,,,,9,,8 Thisted» 0, 0, 0, 0,9 0,,, Det vestlige Jylland,, 0,, 8, 8,9, 8, Viborg amtsrâdskreds 0,, 0,,,,, 8,0 Ringkebing»,0, 0,,,,,, Ribe», 0,,,,, 8, Det sydlige Jylland,, 0,0 8,,9,,, Haderslev amtsrâdskreds,, 0,0,, 0,, 8, Abenra» 0, 0, 0,8 0, 0,9,0 Sonderborg» 0, 0, 0, 0, 0,8, Tender»,9 0, 0,0,0 0, 0, 0,9,9 A B. Hele landet 0, 0, 8,9,9 0,,,, 8,. Antal ejendomme Hele landet Anm. Specifikation af de i tabel, kolonne, anferte arealer.

317 Tabel 8. Areal med planteskoleprodukter pá gartneriejendomme fordelt pi plantearter 98 Area with nursery products in market gardens by kind Areal pá gartneriejendomme med Forstplanter Hak og l planter Frugttraer og buske og grundstammer Stedsegronne prydbuske og traer Lovfaldende prydbuske og traer s Stauder Roser og rosengrundstammer Andre plante skolearealer 8 alt planteskolearealer 9. Areal A. Berne i alt,9,, 0, 8,9 8,,0,,0 Sjtslland,, 9,0,9,8,8 9, 8, 808, Kebenvns amtsrádskreds,,,0,9, 0,,8,,0 Roskilde»,,, 8,0,,8,,,8 Frederiksborg», 8,9,0,,, 8, 9, 99,8 Holbeek»,9 0,,0, 8,,, 8,,8 Sore»,,,,, 0,8,0, 8, Præsto»,,8, 0,0,,,, 9, Bornholm 0, 0,, 0, 0, 0, 0,, Lolland Falster,9,8, 9,,, 8,9 9, Fyn 0,8,, 8,8,8, 9, 8, 0,8 Svendborg amtsrâdskreds,8,,,8,8,0,,0,9 Odense» 9,0,0,0 9, 0,,,0,, Assens»,0, 8,0,,9,0,0,8, B. Jylland i alt, 8, 9,9 0,,, 9, 0, 0,0 Det estlige Jylland,8 8,8, 8,8,, 0, 0,8,9 Vejle amtsrâdskreds, 8,8, 8,0 9, 8,, 9, 9, Skanderborg» 9,,9 0,,8,9,0, 0, 99, Arhus»,,,,,, 0,,,0 Randers»,,,0, 8,9,,,0 9,9 Det nordlige Jylland,,,, 0,,,,, Alborg amtsrâdskreds,,, 8, 8,,,,, Herring»,,9, 0, 8,,,,, Thisted»,,,,8,9,8,,, Det vestlige Jylland,, 9, 0,,,,, 90, Viborg amtsrâdskreds, 0,,,9 0,,8, 0, 09, Ringkebing»,,,,,8,,,8, Ribe»,,0,, 8, 0,,,, Det sydlige Jylland,,,9,, 0,8,,8 8, Haderslev amtsrâdskreds,0 0, 0,,0 0, 0, 0,8, 8, Abenrá» 8, 0, 0, 0,,8 0,,9, Sonderborg»,,0 0, 0,8 0, 0,, Tender»,, 0,,, 0,,0,8 0, A B. Hele landet 0,0 0,9,, 0, 0,0, 9, 8,0. Antal ejendomme Hele landet Anm. Specifikahon at de i tabel, kolonne 8, anforte arealer.

318 8 Tabel 9. Antal gartneriejendomme med drivhuse og drivhusarealets art og anvendelse p$ Number of market gardens with glasshouses, and area, and use of glass houses Lobenr. Varmedrivhuse Koldhuse Drivhuse i alt Samlet Antal gartneriejendomme Areal Antal gartnertelendomme Areal Gartnerielendomme Antal Drivbuse i alt Areal 000 ms 000 m 000 mr Snarler Tomater Agurker A. Oerne i alt Sjelland Kobenvn amtsrádskreds Roskilde» Frederiksborg» 8 90 Holbek» Sore» Præste» Bornholm 0 0 Lolland Falster Fyn Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt Det estlige Jylland Vejle amtsrádskreds Skanderborg» Arhus» Randers» Det nordlige Jylland Alborg amtsrádskreds Hjerring» 8 Thisted» Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» 9 8 Ribe» Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds 8 9 Abenrá» Senderborg» Tender» A B. Hele landet Heraf som hovedkultur..... Heraf som bikultur. 9 9 De anfarte arealer omfatter bide arealet med produkteme dyrket som hovedkultur og arealet med produkterne dyrket som bikultur.

319 9 gartneriejendomme 9/8 areal dyrket med de enkelte drrvhusprodukter p gartneriejendomme' heloner 0 Salat produkter Andre sptseluge produkter alt Roser Nei" liken Blomster M afsktertng Freesia Chrysanthemum Andre blomstar 8 alt 9 Snitgrant 0 Potteplanter Granne planter Blomstrende planter Anden anvendelse Ube nyttet alt Lobenr. 000 me

320 0 Tabel 0. Antal gartneriejendomme med drivbaenke og drivbænkarealets anvendelse pá gartneriejendomme samt samlet areal dyrket med cmpignon (bedareal) 9/8 Number of market gardens with forcing frames and use of area of forcing frames; total area with mushrooms Drivbænke pá gartnersejendomme Samlet areal dyrket med de enkelte drsvbænkprodukter p gartnenejendommer Cmpignon Antal ejendomme Areal Meloner Gulerodder Salat S Udplant lungsplanter Andre produkter Ubenyttet 8 alt 9 Bedareal me A. Oerne i alt Sjælland Kebenvns amtsrádskreds 0 Roskilde» 0 Frederiksborg» Holbaek» Sore» 8 0 Præste» 9 0 Bornholm Lolland Falster Fyn 0 8 Svendborg amtsrádskreds Odense» Assens» B. Jylland i alt 0 0 Det ostlige Jylland 9 9 Vejle amtsrádskreds 0 0 Skanderborg» Arhus» Randers» 9 Det nordlige Jylland 0 Alborg amtsrádskreds 0 Hjerring» Thisted» 0 0 Det vestlige Jylland Viborg amtsrádskreds Ringkebing» Ribe» 0 0 Det sydlige Jylland Haderslev amtsrádskreds 0 0 Abenrá» 0 0 Senderborg» 0 0 Tender» 0 0 A B. Hele landet 0 80 Heraf som hovedkultur Heraf som bikultur 0 r De =forte arealer omfatter bide arealet med prcdukterne dyrket som hovedkultur og zrealet need produkteine dyrket som bikultur.

321 . Landbrugsareal, husdyrhold og arbejdskraft m.v. p gartneriejendomme Ved gartneritellingen i 98 blev der foruden oplysningerne om arealet med gartneriprodukter indhentet oplysninger om landbrugsarealet, husdyrholdet, antallet af traktorer, og arbejdskraften pa gartneriejendomme. De i tabel meddelte oplysninger omfatter kun gartneriejendommene. tabel er gartneriejendommene fordelt efter art. Placeringen i de enkelte grupper er foretaget af de enkelte aviere, idet disse ved tellingen blev anmodet om med et kryds at angive, hvilken af de nevnte grupper der bedst karakteriserede ejendommens art. For de gartneriejendomme, der er blandede bedrifter, er placeringen efter art foretaget pa grundlag af ejendommens hovedvirksomhed. tabel er givet oplysninger om den pa gartneriejendommene anvendte arbejdskraft. Ved opgerelsen af arbejdskraften medregnes ikke ejer eher bruger og dennes egtefelle; under fast medhjep edgier born pa Ar og derover, der ikke gar i skole. Antallet af inedhja:lpere angiver antallet af personer, der var beskeftiget pa gartneriejendomme pa tellingsdagen den 8. juni 98, medens antallet af arbejdsdage an Tabel. Areal med landbrugsafgrederogbrak p$ gartneriejendomme 8. juni 98 Area with agricultural crops in market gardens Areal Korn Kartofler 0 Foderroer 99 Havefro 9 Andre freafgreder 0 9 Ærter tit konserves 9 0 Gres Andre landbrugsafgroder 8 8 Landbrugsafgroder p$ gartneriejendomme i alt 8' 8' Brakarealer Herunder en del af brakarealet i 9, der ikke bleu optait anal, ved tellmgen i 9. Tallene i 9 og 98 er ikke direkte sammenlignelige. giver, hvor mange dage der pa gartneriejendommene r veret beskeftiget medhjælp i perioden / 9 0/ 98. Tabel. Gartneriejendommene fordelt efter art og arealfordelingen pá ejendomstyper 8. juni 98 Market gardens by type and distribution of area in types of market gardens Gartneriejendommene fordelt efter art. juli 9 antal 8. juro 98 Arealfordelingen pi de enkelte typer af gartneriejendomme 8. juni 98 Drivhus og drivbank areal m.v.' Frugt og bærareal Grimsager pk friland Blomster og prydplanter pk friland Andre arealer Land Plantemed brugs Dyrket skole gartneriareal og areal areal gander brak i alt ter arealer Drivhusgartnerier i alt Drivhusgartnerier med over 9 pct. of omsetningen fra drivhuse med varme Drivhusgartnerier med 9 pct. af omsetningen fra drivhuse med vanne Drivhusgartnerier med 0 pct. af omsetningen fra drivhuse med vanne Drivhusgartnerier med under 0 pct. of omsetningen fra drivhuse med varme Koldhusgartnerier Frilandsgartnerier Frugtplantager Berplantager Planteskoler Cmpignongartnerier Gartneriejendomme i alt Herunder gulvareal i cmpignonhuse. ' Heraf med cmpignon (gulvareal). Heraf med cmpignon (gulvareal). l Landbi ugsstatistik Heraf med cmpignon (gulvareal).

322 Kvmder Tabel. Husdyr pá gartneriejendomme 8. juni 98 Livestock in market gardens Antal huadyr Tabel. Traktorer og sprojter pá gartneriejendomme 8. juni 98 Tractors and sprayers in market gardens Antal traktorer stkr. Traktorer i alt Heste Hornkvæg 88 hjulede traktorer Heraf koer og kvier som r kælvet 8 Heraf dieseltraktorer... 0 Svin 88 hjulede traktorer Far 8 Sprojter i alt... Hens 8 Heraf tagesprejter... 0 stkr. Tabel. Arbejdskraft pá gartneriejendomme Manpower in market gardens. jail 9 8. juni 98 Mænd Mend Kvmder Antal medhjælpere p$ ta;llingsdagen ( Medhjælpere som pa tællingsdagen var beskaftiget pa gart neriejendomme) Fast medhjælp i alt Gartnerimedhjæpere 90 9 Gartneriarbejdere Elever Midlertidig medhjælp i alt Antal hele arbejdsdage / 9 0/ 98 / / 9 0/ 98 (Deltidsarbejde er omregnet tul hele arbejdsdage) Mænd Kvinder Mænd Kvmder antal 000 dage Fast medhjælp i alt 9 90 Midlertidig medhjælp i alt 9 0 Arbejdslen / 9 0/ 98 (Det samlede belob, der er udbetalt sil faste og midlertidige medhjælpere; voerdien af kost og logi er ikke medregnet) Samlet udbetalt arbejdslen / 90/ 9 / 90/ 98, mill. kr., De i tabel anforte oplysninger om frugtlagerrummenes kapacitet i 98 er for gartneriejendommene indhentet ved gartneritællingen 8. juni 98, medens de anforte tal for landbrugsejendommene er indhentet ved en særlig tælljng i april 98. tabellen er sil sammenligning anfort tal for frugtlagerrummenes kapacitet i 90. De anforte tal omfatter kun de lagerrum, der findes pa ejendommene, medens fælleslagre o.l. ikke er medtaget. Tabel. Frugtlagerrum 98. Kapacitet Fruit store rooms 98. Capacity Gartnerielendomme Landbrugsejendomme Samtlige ejendomme Samtlige ejendomme mill kg Ventilerede frugtlagerrum uden ksleindretning 8,,,8,8 Frugtlagerrum med k9leindretning,,,9,8 Kulsyrerum,9 0,,, Alle typer af frugtlagerrum, 9,,0,8

323 . Produktion og forbrug samt priser og vmrdier for gartneriprodukter nærværende afsnit er givet en oversigt over produktion, import, eksport og forbrug samt over prisudviklingen for de vigtigste gartneriprodukter, og end videre er givet en redegorelse for Danmarks Statistiks opgerelse af produktionsværdien og bruttofaktorindkomsten for gartneriprodukter. Vedrerende de meddelte oplysninger skai det understreges, at de af Dan marks Statistik foretagne beregninger omfatter den samlede erhvervsmsssige avl af gartneriprodukter, d.v.s. bade produktionen pá. gartneriejendomme og pá. landbrugsejendomme med gartneriprodukter. Til gartneriprodukter henregnes grensager (excl. kartofler), cmpignon, frugt og bær, blomster, log og planter samt planteskoleprodukter. De i det felgende meddelte oplysninger er inddelt i fire afsnit, idet der i afsnit er givet samlede over sigter for gartneriprodukter, og i afsnit er bendlet henholdsvis grensager (i afsnit ), frugt og bær (i afsnit ) og blomster, log og planter m.v. (i afsnit ).. Gartneriprodukter i alt Nærværende afsnit om gartneriprodukter i alt er delt i tre underafsnit. afsnit a er for en árrække vist produktionen og forbruget af gartneriprodukter, i afsnit b er udviklingen for gartneriprodukter belyst ved hjælp af indeks, og i afsnit c er vist Danmarks Statistiks beregning af produktionsværdi og bruttofaktorindkomst for gartneriprodukter. a. Produktion og forbrug af gartneriprodukter tabel og 8 er givet en oversigt over produktion og forbrug af gartneriprodukter fordelt pá. en række forholdsvis ensartede grupper for Arene siden 9. De anforte produktionstal omfatter kun den erhvervsmæssige produktion. Tallene for forbruget er angivet i ráprodukter, hvilket vil sige at forbruget af konserves, frugtsaft m.v. indgár i forbrugstallene med de ved produktionen af disse produkter anvendte ráprodukter. De anforte forbrugstal angiver det samlede forbrug til konsum af de anferte produkter. Det samlede forbrug omfatter forbruget af erhvervsavlen + forbruget af importerede produkter + forbruget af avlen i private ver m.v. Forbruget af erhvervsavlen opgeres som hostudbyttet + svindet hos producenten + eksporten (herunder eksporten af industriprodukter omregnet til ráprodukter). Forbruget af avlen i private ver m.v. beregnes skensmæssigt. Tabel. Erhvervsavlent af de vigtigste gronsager og frugter 9 98 Commercial production of various vegetables and fruits 9 98 Kil' Blad og stacngelgransager' Rod og knoldgronsager' Gronsager Agurker, asier, graeskar og meloner Tomater Erter og boners Æbler Frugt og bær Parer, blommer og kirsebær Solbær, ribs, stikkelsbar og hindbmr jordba i mill. kg 9,,0, 9,,0,0 9,9,,, 9 9,0 8,, 9,8,,9 8,8 0,8,8, 9, 0,0,0 9,,, 0, 9,8,,9 98 0, 9,0 9,0 9,8,,9 09,,,, 99,0 0, 8, 0,,8,0 0,,,, 90, 9,0,0 8,9, 9, 98,,,9, 9,0 8,, 9,0,, 8, 8,,,9 9 8,0 0, 9,0,0,0,, 9,,9, 9 8, 8,9,,9,, 8,0 0,,, 9 8, 0, 8,, 8, 9, 8,0,,8 9, 9,, 8,, 0, 8,0 8,9,, 8, 9,, 8,, 9,,0,8 0,,, 9,,,,0 9,, 8, 0,9,, 98,, 8,0,9 0,, 8,,,0, Den samlede erhvervsmæssige produktion pi gartneriejendomme og pi landbrugsejendomme, der omfatter produktionen bide pi friland, i drivhuse og i drivbænke. ' Omfatter spidskil, hvidkil, rodkil, gronkil og blomkil. ' Omfatter porrer, rabarber, asparges, spmat og fra 9 endvidere salat. ' Omfatter knoldselleri, rodbeder, gulerodder, spiselog og peberrod. Omfatter mrter og banner, der anvendes til konsum, d.v.s. bælga'rter, konservesærter og kogeærter samt spisebonner.

324 Tabel 8. Samlet forbrug til konsuml af de vigtigste grensager og frugter 9/98/9 Ká' Bladog stængel gron sager' Grensager Rodog knoldgransager' Agurker, aster, gritskar og meloner TOmater Ærter ogbonner s abler Parer, blom mar og kirsebier Solbær, sibs, stik kelsbær og hindbier Jordbier Frugt og bier Bananer Citrus frugter Druer Dadler, Anden figner, frugt rosmer og bier" o.l. mill. kg 9/ / / / / / / / / / / / / /9* Mar g Juice, tmporteret Det samlede forbrug til konsum omfatter forbruget af erhvervsavlen } importen { forbruget af avíen i private ver m.v. Forbruget er angivet i anvendte ráprodukter, hvilket vil sige, at forbruget af konserves m.v. mdgár i de anforte tal med den mengde ráprodukter, der er anvendt ved produktionen af konserves m.v. ' Jfr. note til tabel. ' Jfr. note til tabel. ' Jfr. note td tabel. s Jfr. note til tabel. ' Omfatter bl.a. ferskener, abrikoser, annanas og blandet frugt. b. ndeksberegninger tabel 9 er beregnet mengdeindeks og producentprisindeks for gartneriprodukter i alt samt for en række undergrupper af gartneriprodukter. Samtlige indeks er beregnet med 9/ = 00. Mængdeindeksene belyser udviklingen i de solgte mengder ab producent, der er lig hostudbyttet svind hos producenterne. ndeksene er beregnet pá grundlag af salget ud af erhvervet, sa.ledes at mellemndel med gartneriprodukter inden for erhvervet ikke er medtaget. Mængdeindeksene for salget ab producent er beregnet pá grundlag af en værdiberegning i faste priser (9/priser). Ved mængdeindeksberegningen er forholdet mellem vægtene for de enkelte mængder lig med forholdet mellem priserne for de enkelte produkter i 9/. Producentprisindeksene belyser udviklingen i de opnáede salgspriser ab producent. Producentpris indeksene er beregnet pá grundlag af en vrdiberegning med faste mængder (9 / mængder). Ved prisindeksberegningen er forholdet mellem vægtene for de enkelte priser lig med forholdet mellem de solgte mængder af de enkelte produkter i 9/. tabel 9 er endvidere beregnet mængdeindeks og prisindeks for forbruget af indkobte rd og hjeelpestoffer til produktion af gartneriprodukter. Analogt med beregningen af indeksene for salg af gartneriprodukter omfatter indeksene for rá og hjepestoffer kun indkobet fra andre erhverv, saledes at omstning af fre, planter og log m.v. inden for erhvervet ikke indgár i de beregnede indeks. ndeksene for ra og hjælpestof er er beregnet pa grundlag af en (delvis skonsmessig) beregning af verdier i faste priser (9 / priser) for mtngdeindeksenes vedkommende og verdier med faste mængder (9 / mængder) for prisindeksenes vedkommende.

325 Tabel 9. Mængde og prisindeks for salg af gartneriprodukter og for indite!) af ráog hjæipestoffer Quantum and price index of sales of vegetables and purcse of raw and auxiliary materials Drivhusgronsager Gronsager Fri landsgronsager alt Cm pignon Salg af gartneriprodukter ab producent abler Frugt og bær Jordbær Anden frugt og bær alt Blomster, planter, log m.v. Blomster og potteplanter Planter, log m.v. alt Gartneriprodukter i alt ndkob of r$og hjtelpesto8er i alt Mængdeindeks Kalenderdr 9/ = Driftsdr 90/ / / / / / / / Producentprisindeks Kalenderdr Driftsdr 90/ / / / / / / /

326 Tabel 0. Produktionsverdi og bruttofaktorindkomst for gartneriprodukter. Verdi i hots priser Value of production and gross factor income of horticultural products. Value in current prices Produktionsvardi (salgsvards ud af erhvervet) Dnvhusgronsager Gronsager Frilandsgionsager alt Cmpignon Frugt og bar tebler Jordbter Anden trugt og bar alt Blomster, planter, log m.v. Blomster og potteplanter Planter, log m.v. alt Gar t neriprodukter salt mill. kr. Kalenderdr Driftsdr 90/ / / / / / / / c. V&rdibetegninger Til brug for Danmarks Statistiks opgorelse af nationalproduktet foretages en opgorelse af produktionsverdien for gartneriprodukter og af udgifterne til de ved produktionen af gartneriprodukter anvendte raog hjepestoffer, saledes at der pa grundlag af disse beregninger kan foretages en opgorelse af bruttofaktorindkomsten for gartneriprodukter, der er lig pro duktionsverdien _ udgifterne til ra og hjæpestoffer m. v. Resultatet af disse beregninger er vist i tabel 0 for kalenderarene 9 98 og for driftsarene 90/ 9/8. Opgorelsen af produktionsverdien og bruttofaktorindkomsten for gartneriprodukter er beftet med en vis usikkerhed, hvilket ferst og fremmest skyldes, at de foreliggende oplysninger er utilstrekkelige til en nojagtig beregning af disse verdier, saledes at der i en vis udstrekning ma anvendes skon ved beregningerne. midlertid r Danmarks Statistik gennem samarbejde med Gartnernes Regnskabsforeninger fundet frem til tilstrekkelig nojagtige beregningsmader ved anvendelse af det gennem regnskabsforeningerne indsamlede materiale. Grundlaget for Danmarks Statistiks opgorelse af produktionsverdien og bruttofaktorindkomsten for gartneriprodukter er dels det materiale, der er stillet til radighed af Gartnernes Regnskabsforeninger, og som omfatter resultaterne af en opgorelse for ca. 00 gartneriejendomme, og dels en beregning over salgsverdien ab producent for de enkelte gartneriprodukter pa grundlag af de solgte mengder og de opnaede salgspriser. Begge disse opgerelser er af forskellige grunde mangelfulde til opgorelse af produktionsverdi og bruttofaktorindkomst, men tilsammen vil de udgore et grundlag, hvorpa en beregning af verdierne med rimelig sikkerhed kan baseres. Beregningerne foretages i praksis pa den made, at der pa grundlag af oplysningerne fra de nævnte ca. 00 gartneriejendomme serskilt for drivhusgartnerier, frilandsgartnerier, frugtplantager og planteskoler beregnes gennemsnitlige indtegter og udgifter pr. areal enhed. Ved beregningen af disse gennemsnitsbelmb pr. arealenhed tages der hensyn til en rekke specielle forhold, f. eks. at de fleste gartneriejendomme er blandede gartnerier. Gennemsnitsbelobene anvendes

327 Udgifter til ri og hjelpestoffer (indkebt fra andre erhverv) Bruttofaktorindkomst Gartneriefendomine Heraf pa Landbrugsejendomme Fre, planter, leg m.v. God Hing, damp Hing, kemikalier Brandsel, el og traktoromkost Hinger Fragt og salgsomkostronger m.v. alt Gartnenejendomine Heraf pa Land brugselendomme alt Gartnenejendomine Heraf pa Landbrugsejendomme mill, kr. Calendaryear Crop year / / / / / / / /8 dernæst sammen med de samlede arealer for oven nævnte gartnerityper til beregning af samlede veer dier for gartneriprodukter, men som nævnt er de værdiopgerelser, der kan foretages pá grundlag af materialet for regnskabsejendommene i visse hen seender mangelfulde, idet oplysningerne i visse hen seender er for summariske (dette gælder for salgsindtmgternes vedkommende), og visse specielle gartneriprodukter (f.eks. cmpignon) kommer ikke med ved denne opgorelse. Derfor koordineres denne opgerelse med udgangspunkt i regnskaberne med en opgorelse af salgsværdier for gartneriprodukter pá grundlag af de solgte mængder og de opnáede priser. For frugt og bær og for grensager m.v. foretages denne opgerelse pá grundlag of hestudbyttet (= svind hos producenter) af de enkelte produkter og de opnáede salgspriser, medens den samlede salgsværdi for blomster og prydplanter, for hvilke der ikke kan foretages opgerelse af produktionen, opgores pá grundlag af det konstaterede salg pá grenttorve m.v., idet der til dette salg la:gges en skensmæssigt beregnet salgsindtaegt til dækning af salget ad andre kanaler. Den i tabel 0 anferte samlede produktionsværdi for gartneriprodukter og dennes opdeling pá en række grupper af gartneriprodukter er resultatet af denne koordination af de ovennasvnte to opgerelsesmáder. De i tabellen anferte udgifter til rá og hja:pestoffer er beregnet pá grundlag af materialet fra regnskabsejendommene. Sável produktionsværdien som udgifterne til rá og hjelpestoffer er opgjort excl. omsætningen af gartneriprodukter inden for erhvervet. En specifikation af produktionsværdiberegningen for de vigtigste af de enkelte gartneriprodukter er givet i felgende tabeller: For grensager i tabel og og for frugt og bær i tabel. tabel 0 er endvidere vist, hvor stor en del af den samlede produktionsværdi og bruttofaktorindkomst for gartneriprodukter, der hidrerer fra henholdsvis produktionen pá gartneriejendomme og fra produktionen pá landbrugsejendomme. Opgerelsen over værdiernes fordeling pá ejendomsgrupper er foretaget med udgangspunkt i de tidligere i nærværende hæfte givne fordelinger af arealet med de enkelte gartneriprodukter pá gartneriejendomme og landbrugsejendomme.

328 8. Grensager a. Produktion og forbrug Den erhvervsmßssigeßroduktion af gronsager opgsres pá grundlag af indberetninger om udbyttet fra et udsnit af avlerne. Udsnittet omfattede i 98 for frilandsgrensager 9 ejendomme med et hostareal pá 8, eller 8/a pct. af det samlede hestareal med frilandsgronsager, og for drivhusgronsager m. v. omfattede indberetningerne ejendomme med oplysninger om hostudbyttet fra, eller / pct. af det samlede hostareal med drivhusgronsager. Opgorelsen af hostudbyttet af grensager er foretaget særskilt for ti geografiske omráder, og udvalget af ejendomme er foretaget saledes, at samtlige gronsager er repræsenteret med arealer i hvert af disse geografiske omráder. PA indberetningsskemaet er der givet oplysninger om hostarealet, hostudbyttet pr., det samlede hostudbytte og svindprocenten for svindet hos producenten. tabel er for frilandsgronsager givet en oversigt over de pa grundlag af de modtagne indberetninger foretagne opgorelser over det gnstl. hostudbytte pr. og det samlede hostudbytte i hvert af de geografiske omráder. Det gnstl. hostudbytte pr. er beregnet pa grundlag af de indberettende ejendommes oplysninger om disses samlede hostudbytte og det dertil svarende hostareal, og det samlede hestudbytte for alle ejendomme er dernæst beregnet ved anvendelse of det gnstl. hostudbytte pr. pa det samlede hestareal, der beregnes ved at korrigere det samlede dyrkede areal med forholdet mellem hestareal og det dyrkede areal for de indberettende ejendomme. tabel og er for henholdsvis drivhusgronsager og frilandsgronsager vist resultatet af en opgorelse over produktionen og forbruget af de fleste af de gronsager, der dyrkes i swore udstrækning her i landet, og endvidere er i tabellen anfort de talstorrelser, der er anvendt ved disse opgorelser. Tabel. Erhvervsavl og salgsvaerdi samt det samlede forbrug til konsum af de vigtigste drivhusgronsager m.v. og cmpignon Commercial produktion, value of sales, and consumption of various vegetables grown in greenhouses and mushrooms Hostareal Gnstl. udbytte pr. m dyrket areal Erhvervsavlen og dens salgsværdi Samlet hostudbytte Svindprocent hos producent Hestudbytte _ wind Gnstl. satgspris ab producent kg /me tons pct. tons ore /kg Salgsvardi ab producent Eksport i alt (incl. konserves m.v.) mport s alt (incl. konserves m.v') Forbrugsberegmng Forbrug af erhvervsavl og import 000 kr. t ns Skennet privatavl wind hos producent Samlet forb'ug til konsum Tonvater 9/..., /8..., /9*.., Agurker, drivhus 9/..., / /9*.. 9, Meloner 9/..., /8..., /9*.., Salat 9/..., /8..., /9 *.., Cmpignon 9/ , /8..., /9 *.., ' Omregnet til anvendte ráprodukter.

329 9 Tabel. Hostudbytte pr. og samlet hestudbytte at frilandsgrensager opdelt p$ geografiske omrider 98 Crop yield per hectar and total yield of vegetables by districts 98 Ost og Nordsjaland Vest og Sydsjalland Bornholm Lolland Falster Ostfyn Vestfyn Ostjylland Nordjylland Vestjylland Sydjylland Hele landet Amt Amt Amt Amt 8 Amt 9 Amt 0 Amt Amt 8 Amt 9 Amt Amt Hestudbytte pr.. tons pr. Spidskál, 0,9, 0,0,,,, 0,,, Tidlig hvidkál,8 0,0, 0,0,, 0, 0,8,9,0, Vinterhvidkál, 9,,, 9, 0,9,,,8,, Rodkál,, 0,0,, 8, 0,,,0,, Gronkál, 9,,,,,9 9,,0,0,,9 Rosenkál,,9,8,,,,,,9,,0 Blomkál, 0, 0,, 9,8,,8,,,, Porrer 8,0,,,,,,,,0 8,, Rabarber,, 8,0 8,0,0 8,, 0,8 9,,9, Asparges 0,,,,,8,,0,,, Spinat 0,0,0,0,8, 0,0 9,0, 9,0, Salat,0,8,0 8,9,0,, 9,,0 0,0,9 Knoldselleri 9,9,,0 8, 9,0 8, 9,0,,, 9, Redbeder,0,0 0,0 0.,,9 0,,,,0 8, Guleredder 9, 9,, 9,,,,0, 0,0,,8 Skalotter 8, 0, 8,0 8,,0,8 9,,8 0,,, S p lselo g{kepa, Zitta. 9, 8,8 8, 0,9 8,, 9,0,,,,9 Peberrod,,,,,,9,8,, Drueagurker 9, 9, 9,0,0,,,,0 0,0,0,8 Asier,9,,8 8,8,8 8,,0,,9,, 8,0 8,0 8,0,0 9,0,0,0,0 0, Graskar, Ærter (til salg i balge),8,,0,,9,,,,,0,0 Bonner 8,0, 8,0, 8,,0,,,0, Sukkermajs,0,,0,,9,,0,0,0,0, Samlet hestudbytte Spidskál Tidlig hvidkál Vinterhvidkál Rodkál Gronkál Rosenkál Blomkál Porrer Rabarber Asparges Spinat Salat Knoldselleri Redbeder Guleredder fskalotter S p lselo g{kepa, Zitta Peberrod Drueagurker Asier Graskar Ærter (til salg i balge) Bonner Sukkermajs tons

330 0 Tabel. Erhvervsavl og salgsværdi samt det samlede forbrug til konsum of de vigtigste Commercial production, value of sales and total consumption of various vegetables grown in the open Erhvervsavlen og dens salgsværdi Forbrugsberegning Hostareal Gnstl. udbytte pr. hestareal Samlet hostudbytte Svindprocent hos producent Hostudbytte svind Gnstl. salgspris ab producent Salgsværdi ab producent Eissport i alt (incl. konserves) mport t alt (incl. konserves) Forbrug of erhvervs avl og import Skennet privatavl svmd hos producent Samlet forbrug til konsum Spidskál tons / tons pct. tons ere /kg 000 kr. tons 9/, /8 89, /9 9, Tidlig hvidkál 9/ 8, /8 9 9, /9 9, 8 9 Hvidká.l 9/ 9, /8, /9, Rodkál 9/ 99, /8 0, /9 0, Gronkál 9/, /8, /9, Rosenkál 9/, /8 8, /9 08, Blomkál 9/ 9, /8 9, /9 98, Porrer 9/, /8 8, /9, Rabarber 9/ 9, 9 9/8 8, /9 9, 0 9 Asparges 9/ 08, /8 88, /9. 8, Spinat 9/, /8, /9,

331 frilandsgrelnsager Erhvervsavlen og dens salgsva rdi Forbrugsberegning Hostareal Gnstl. udbytte pr. hostareal Samlet hostudbytte Svindprocent hos producent Hostudbytte _ svind Gnstl. salgspris ab producent Salgsvs rdi ab producent Eksport i alt (incl. konserves) mport i alt (incl. konserves) Forbrug of erhvervsavl og import Skonnet privatavl _ svind hos producent Samlet forbrug tl konsum Salat tons / tons pct. tons ore /kg 000 kr. tons 9/, /8, /9, Knoldselleri 9/ 8, /8 9, /9 8 9, Redbeder 9/, /8, /9 8, Guleredder 9/ 8, /8 0, /9, Spiseleg: Kepa, Zittauer 9/ 8, / , /9 8, Spiseleg: Skalotter 9/, /8 9, /9 0, Peberrod 9/, /8 9, /9, Asier 9/ 9, /8, /9, Drueagurker 9/ 8, /8, /9, Grieskar 9/ 8, /8 8 0, /9 0, Bonner 9/, /8, /9 9,

332 Tabel. Priser for en rmkke vigtige gronsager Prices of various vegetables ere /stk. Gartnernes Salgsforening Odense,. kvalitet Blomkáll Rosen kid KA Blad og stamgelgronsager Hvidkál Rodkál Gronkál Salat Perstlle Karst Dud Purim Porrer Rabarber ore /kg ore /kg ore /kg ore /bdt. ore /stk. ore /bdt. ere /aske ore /bdt. ore /blok ore /bdt. ere /bdt. Januar Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August» September» Oktober» November» December» kvartal »» »» »» kvartal »» »» »» Driftsáret 9/ » 9/ » 9/ Kalenderáret » » Kobenvns Engros Gronttorvt ore /stk. ore /stk. ore /stk. Driftsáret 9/ » 9/ » 9/ Kalenderáret 9 8» » r Gennemsnitspris for samlet tilforsel.... Forbruget tit konsum opgeres som den erhvervsmmssige produktion + svind hos producenter + eksport og salg til Fmrgerne og Grenland + import + forbruget af privatavlen. De beregnede forbrugstal omfatter det samlede forbrug af de anferte gronsager, d.v.s. forbruget af grensager som sádan + forbruget af gronsagskonserves m.v. omregnet til anvendte rávarer. Forbruget af grensager dyrket i private ver m.v. opgores rent skonsmmssigt, idet dette forbrug regnes at udgere folgende procenter af det samlede hestudbytte (d.v.s. erhvervsavl + privatavl) = svind hos producenter: Blomkál, rosenkál, spidskál, peberrod, knoldselleri, drivhusagurker, meloner og cmpignon 0 pct.; spinat, asparges, guleredder, frilandsagurker og asier, tomater og benner pct.; hvidkál, redkál, grmnkál, porrer, spiseleg, redbeder og mrter 0 pct.; rabarber 0 pct. b. Priser Prisudviklingen for grensager er belyst i tabel og tabel. tabel er anfert mánedlige gennemsnit af priser opnáet pá Gartnernes Salgsforening i Odense, og endvidere er i tabellen ta sammenlig

333 Gulerodder, vaskede Skalottelog Zittauerlog Rodgronsager Peberrod Persillerodl Radiser Rodbeder Selleriknolde Agurker Andre gronsager Peber Tomater Cm frugter pignon ore /kg ore /kg ere /kg ore /kg ore /stk. ore /bdt. ore /kg ore /kg ore /stk. ore /stk. ore /kg ore /kg ore /stk Tabel. Priser for visse gronsager, der afsættes i lobet of en kort periode Prices for various vegetables sold within a short season Spidskkl Asparges Korvel Spinat Asier Drue Gras Me Ærter agurker kar loner ítil salg i bæige) Smttebanner Voks Sukkerbanner majs ore /stk. ore /kg ore /kg melts ore /kg ore /stk. ore /kg ore /kg ore /kg ore /kg ore /kg ore /stk. Gartnernes Salgsforening Odense,. kvalitet Kobenvns Engros Gronttorvl ^ ' Gennemsmtspris for samlet tdfersel... l

334 Tabel. Eksport og import af gronsager m. v. Exports and imports of vegetables etc. Eksport Herat mport Herat alt Guleredder Hvidkál Clan sager, Crosne Gronsagskonserves Cmpignon alt Asparges Blomkál Somelog Toma Mr, Crake Tomatpuré m.v. riftsár (/0/) Mengde tons 9/ / / Verdi 000 kr. 9/ / / Gnstl. pris are pr. kg 9/ / / Kalenderár Mengde tons Verdi 000 kr Gnstl. pris ore pr. kg ping anfort $rsgennemsnit af de fastsatte priser pá. Kobenvn Engros Gronttorv, der dog gælder for den samlede tilforsel, idet priserne for. kvalitet ikke foreligger oplyst. Prisoplysningerne i tabel er i tabel suppleret med gennemsnitspriser for en række gronsager, der kun sælges i sterre udstrækning i en kort periode. c. Eksport og import tabel og er givet en oversigt over den samlede eksport og import af en række vigtige gronsager, d.v.s. eksporten og importen of ráprodukter + konserves m.v. omregnet til ráprodukter. tabel er anfort den samlede eksport og import af gronsager, og foruden mængder er der i tabel ogs$ anfort verdier og gennemsnitspriser for eksporten og importen. tabel er de eksporterede og importerede mængder af konserves m.v. anfert i faktiske mængder. Foruden den samlede eksport og import af gronsager er anfert de vigtigste enkelte eksport og importprodukter. d. Verdier En samlet oversigt over salgsværdien for gronsager er givet i tabel 0. tabel og er beregnet salgsværdien for en række af de vigtigste enkelte gronsager. Værdien af den ovrige del af gronsagsproduktionen er beregnet pá grundlag af bl.a. de dyrkede arealer og de konstaterede grenttorvspriser for de væsentligste af disse ovrige produkter. Vedrorende beregningen af produktionsværdien henvises i ovrigt til teksten s..

335 . Frugt og bier a. Produktion og forbrug Den erhvervsmæssige produktion af frugt og bær er i 98 opgjort pá grundlag af indberetninger on) udbytte fra ejendomme med et samlet hostareal med frugt og bær pá 8, hvilket vil sige fra, pct. af det samlede hostareal med frugt og Ewer. Opgerelsen af hostudbyttet af frugt og bær er foretaget særskilt for ti geografiske omráder, og udvalget af ejendomme er foretaget sáledes, at samtlige frugt og bærarter er repræsenteret med arealer i hvert af disse geografiske omráder. Pá indberetningsskemaet er der givet oplysninger om hostarealet, hostudbyttet pr., det samlede hostudbytte og svindprocenten for svindet hos producenter. En oversigt over de pá grundlag af de modtagne indberetninger foretagne opgorelser over det gnstl. hostudbytte pr. og det samlede hostudbytte i hvert af de geografiske omráder er givet i tabel 8. Tabel. Erhvervsavl og salgsværdi samt det samlede forbrug til konsum af de vigtigste frugter og bær Commercial production, value of sales, and total consumption of various fruits and berries Erhvervsavlen og dens salgsysrda Forbrugsberegning Hostareal Gnstl. udbytte pr. hostareal Samlet hostudbytte Svindprocent hos producent Hostudbytte _ svind Gnstl. salgsprts ab producent Salgsverdi ab producent Eksport i alt (mcl. konserves) mport i alt (incl. konserves) Forbrug af erhvervs avl og import Skennet privatavl svmd hos producent Samlet forbrug tl konsum tons / tons pct. tons ere /kg 000 kr. tebler 9/... 0, /8..., /9..., Parer 9/... 8, 8 9 9/ , / , Blommer 9/... 8, /8... 0, /9..., Kirsebter 9/... 90, /8..., /9..., Solbar 9/..., /8..., r r /9... 8, Ribs 9/... 0, /8... 9, r 88 98/9... 8, Stikkelsbær 9/... 0, /8... 0, /9..., 0 t 0 8,t Hindbzer 9/..., /8..., 8 90 r...t /9... 8, 80 0 :t t Jordbmr 9/..., / , / , Den samlede eksport og import of solbar, ribs, stmkkelsbær og hindbær i alt, der tkke kan opdeles i 9/8 og 9/8. Eksport tons, mport 8 tons; i 98/9 Eksport tons, mport tons. ons 98/9, r vseret folgende:

336 ' Tabel 8. Hestudbytte pr. og samlet hostudbytte of frugt og baer opdelt pá geografiske omr$der 98 Crop yie d per hectar and total crop yield of fruit and berries by districts 98 Ost og Nordsjæland Vest og Sydsjælland Bornholm Lolland Falster 0stfyn Vestfyn Ostjylland Nordjylland Vestjylland Sydjylland Hele landet Amt Amt Amt Amt 8 Amt 9 Amt 0 Amt Amt 8 Amt 9 Amt Amt Hostudbytte pr.. Æbler i alt Cox Orange ngrid Marie Belle de Boskoop Golden Delicious Grâsten Lobo Spartan James Grieve Cortland Mcntosh typer Andre sorter Pærer Blommer Surkirsebær Sodkirsebær Solbær Ribs Stikkelsbær Hindbær Jordbr, Senga sorter Jordbær,andresorter. 0, 9,,,0,,,,, 8,, 9,8,9,9,,,,,0,,,, 0,, 0,,8 9,,, 8,, 8, 0, 9,,9,0,,,0 9,,0,,8 9,8,9 9,0 8,,0 8,, 0,,,, 8,0,,,,,, 8,0,0,0 0,8 8,0,8,9,, 8,,,, 0,9 9,0,,,,,,,0,,8 tons pr. 0,,8 9, 0,,, 9,, 0,8,0,9 9, 8,0,0,9,,,,9, 9, 0, 0,, 8,,,8,,,9,,,8,9,,,,,,,0 8,0,9,0,,,8,9 0,0, 9, 9, 0,,, 0,9,9,0,9,,,,0,,,,,0,8 8,,0,,0,,8,9,,8, 9,,,, 0,9,0,, 8,, 0,,0,0,8,8 0,, 9,,9, 9, 0,0,,,,0,,0,,,,9 0,, 9,,,9 0, 0, 0,,,, 0,8,8,9,,,0 0,, 8,0,,8 0,,9,, 9, 0,8,, 0, 0, 0, 0,0,,0,9,,8,,,8, Samlet hostudbytte Æbler i alt Cox Orange ngrid Marie Belle de Boskoop Golden Delicious Grâsten Lobo Spartan James Grieve Cortland.. Mcntosh typer. Andre sorter... Pærer Blommer Surkirsebær Surkirsebær Solbær Ribs Stikkelsbær Hindbær Jordbær, Senga sorter Jordbær, andre sorter tons

337 Tabel 9. Priser pi frugt og bær Prices of fruits and berries Cox Orange Spreader ngrid Marie Belle skoop Alle sorter ndu atriæblerl Parer Anden træfrugt Blommer $iraebær Solder. Buskfrugt Ribs Stikkelsbær Hindbær Jord_ bær Gartnernes Salgsforening Odense,. kvalitet Januar Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August»... September» ere pr. kg Oktober» November» December» kvartal »»... 9.»» »» kvartal »» »».. 00.»» Driftsáret 9/ » 9/ » 9/ KalenderAret » » Kebenvns Engros Grenttorvl DriftsAret 9/ » 9/ » 9/ Kalenderá.ret » » Gennemsnitspris for samlet tslfersel ' Solbær med rib Det gnstl. hestudbytte pr. er beregnet pd grundlag af de indberettende ejendommes oplysninger om disses samlede hestudbytte og det dertil svarende hestareal, og det samlede hestudbytte for alle ejendomme indenfor de enkelte geografiske omráder er dernast beregnet ved anvendelse af det gnstl. hestudbytte pr. pá det samlede hestareal for alle ejendomme. Det samlede hestareal beregnes ved at korrigere det samlede dyrkede areal med forholdet mellem hostareal og det dyrkede areal for de indberettende ejendomme. tabel er meddelt resultatet af en opgerelse over produktionen og forbruget af alle vasentlige frugtog bærarter, der dyrkes her i landet, og endvidere er i tabellen anfert de talstorrelser, der er anvendt ved disse opgerelser. Forbruget til konsum opgeres som den erhvervsmassige produktion + svind hos producenter + eks Landbrugsstatistik

338 8 Tabel 0. Eksport og import af frugt og bmr Exports and imports of fruits and berries Eksport mport Heraf Heraf alt Æbler, friske Frugt og bær, frosne Frugt og bær, konserves alt Banancr Citrusfrugter Druer Stenfrugter Æbler Terret frugt Driftsár (//) Mangde 9/ / / Verdi 000 kr. 9/ / / Gnstl. pris ore pr. kg 9/ / / tons Kalenderár Mangde tons Verdi 000 kr Gnstl. pris ore pr. kg port og salg til Færeerne og Grenland + import + forbruget af privatavlen. De beregnede forbrugstal omfatter det samlede forbrug af de anferte frugt og bærarter, d.v.s. forbruget af frugt og bær som sádan plus forbruget af frugt og bærkonserves m.v. omregnet til anvendte rávarer. Forbruget af frugt og bær dyrket i private ver m.v. opgeres rent skensmæssigt, idet dette forbrug regnes at udgere folgende procenter af det samlede hestudbytte (d.v.s. erhvervsavl + privatavl) : svind hos producenter: Æbler og parer pct.; blommer, kirsebær, solbær, ribs, stikkelsbær og hindbær 0 pct.; jordbær 0 pct. b. Priser Prisudviklingen for frugt og bær er belyst i tabel 9. tabellen er anion mánedlige gennemsnit of priser opnáet pa Gartnernes Salgsforening i Odense samt ársgennemsnit af disse priser, og endvidere er til sammenligning anfert ársgennemsnit af de fastsatte priser pá Kobenvn Engros Grenttorv, der dog gælder for den samlede tilforsel, idet priserne for. kvalitet ikke foreligger oplyst. c. Eksport og import of frugt og bar tabel er givet en oversigt over den samlede

339 9 eksport og import af de vigtigste frugt og bærarter, d.v.s. eksporten og importen af raprodukter plus konserves m.v. tabel 0 er anfert den samlede eksport og import af frugt og bær, og foruden mængder er der i tabel 0 ogsi anfert verdier og gennemsnitspriser for eksporten og importen. tabel 0 er de eksporterede og importerede mængder af konserves m.v. opfert i faktiske mængder. Foruden den samlede eksport og import af frugt og bær er i tabel 0 anfert de vigtigste enkelte eksport og importprodukter. d. Verdier En samlet oversigt over salgsvmrdien for frugt og bær er givet i tabel 0, og i tabel er beregnet salgsværdien for de vigtigste frugt og bærarter. Værdien af den evrige del af frugt og bmrproduktionen er beregnet pá grundlag af bl.a. de dyrkede arealer og de konstaterede gennemsnitlige grenttorvspriser for de vanentligste af disse evrige produkter. Vedrerende beregningen af produktionsvmrdien for frugt og bar henvises i evrigt til teksten side.

340 0. Blomster, planter og leg m.v. a. Produktion En opgorelse over produktionen af blomster, potteplanter, leg og planteskoleplanter m.v. kan ikke fore tages pá grundlag af de foreliggende oplysninger om disse produkter. Et indtryk af udviklingen i produktionen af disse produkter kan dog fás af de beregnede mængdeindeks, der er anfort i tabel 9. b. Priser for blomster og potteplanter Prisudviklingen for afskárne blomster og potteplanter m.v. er belyst i tabel. tabellen er anfert mánedlige gennemsnit af priser opnáet pá. Gartner nes Salgsforening i Odense samt ársgennemsnit for disse priser, og endvidere er til sammenligning anfort ársgennemsnit af de fastsatte priser pá Kobenvn Engros Gronttorv, der dog g elder for den samlede tilfennel, idet priserne for. kvalitet ikke foreligger oplyst. c. Eksport og import tabel er givet en oversigt over eksport og importværdier for blomster, planter og log m.v. Foruden de samlede værdier er anfert de undergrupper, der kan udskilles pá. grundlag af ndelsstatistikkens opgorelser. d. Verdier En samlet oversigt over salgsværdien ud af erhvervet for blomster, planter og leg er givet i tabel 0. Salgsvterdien for blomster og potteplanter m.v. er beregnet med udgangspunkt i en opgorelse over det samlede salg pá gronttorve af disse produkter. For planteskoleprodukter er salgsværdien beregnet pá grundlag af en beregnet gennemsnitlig salgsværdi pr. arealenhed pá planteskolerne ifolge regnskabsforeningernes opgerelser. Tabel. Værdien af eksporten og importen af blomster, leg og planter Value of exports and imports of flowers, bulbs, and plants Eksportverdt mportverdi Blomster og prydplanter m.v. alt Heraf afsk. blomster og knopper alt Planter, log og knolde m.v. Forstplanter Heraf Rosenplanter Log, rod og stengelknolde Blomster og prydplanter m.v. i alt alt Planter, log og knolde m.v. Forstplanter Heraf Rosenplanter Log, rod og stengelknolde Drifts$r mill. kr. 9/,, 8,,, 0,9,, 0, 0, 0, 9/,,, 0,9,0,,0, 0, 0,8, 9/8,0,,,,,0,,8 0,8 0,, Kalender$r 9,,8,,,0,,9,8 0, 0,8 0,9 9,,,9 0,9,,,, 0, 0,, 98 0,0 8, 8,,,8,,,0 0, 0, 0,

341 Tabel. Priser for blomster og potteplanter Prices of flowers and potted plants Roser Tulipaner Blomster, afskkrne Nelliker Fresia ris Chrysanthemum Plumoms' Azalea Begonia Potteplanter Cyclamen Ficus Pelargonia Gartnernes Salgsforening Odense,. kvalitet ore pr. stk. ere /bdt. ore pr. stk. Januar Februar» Marts» April» Maj» Juni» Juli» August» September» Oktober» November» December» kvartal »» »» »» kvartal »» »» 0 98.»» Driftsáret 9/ » 9/ » 9/ KalenderAret » » Kebenvns Engros Grenttorv' Driftsáret 9/ » 9/ » 9/ Kalenderáret » » ' 0 9 Gnstl. pris for samlet tilforsel. s Julebegonia.

342 C. Landbrug og gartneri i alt nærværende afsnit er givet en samlet oversigt for landbrug og gartneri i alt. oversigten er der foruden de samlede tal for landbrug og gartneri givet en opdeling deis pa landbrugsejendomme og gartneriejendomme og dels pa landbrugsprodukter og gartneriprodukter. Danmarks Statistiks opdeling af ejendommene i landbrugsejendomme og gartneriejendomme er baseret pa de ved de Adige landbrugs og gartneritællinger indkomne tællingsskemaer fra kommunerne med oplysninger om de enkelte ejendomme, idet der ved tællingen skal anvendes en skematype (skema A) for landbrugsejendomme og en anden skematype (skema G) for gartneriejendomme. Kommunalbestyrelserne skai saledes (ved at bestemme hvilket skema, der skai anvendes for de enkelte ejendomme) tage stilling til, om den enkelte ejendom er en landbrugsejendom eller en gartneriejendom. vejledningen til tællingen er det endvidere i de tilfælde, hvor en ejendom med lige stor rimelighed kan kaldes bade landbrugsejendom og gartneriejendom, palagt kommunalbestyreisen skenne under hensyntagen til ejendommens hele karakter og driftsform om ejendommen skai tælles pa landbrugsskemaet eller pa gartneriskemaet. at Kommunernes opdeling af ejendommene pa land brugsejendomme og gartneriejendomme er kun ændret of Danmarks Statistik i de tilfelde, hvor det pa grundlag af de meddelte oplysninger ved tællingen er Abenbart, at ejendommen ved tællingen er placeret forkert. Opdelingen af produkterne pa landbrugsprodukter og gartneriprodukter er foretaget af Danmarks Statistik. Under landbrugsprodukter henregnes korn, bælgsæd til modenhed, fro til uds ed (herunder ve fro), industrifro og planter, rodfrugter (herunder kartofler), gras og gronfoder samt alle animalske pro dukter, og under gartneriprodukter henregnes germ sager (bortset fra kartofler), cmpignon, frugt og bær, blomster, potteplanter og log samt planteskoleprodukter og andre specielle produkter. Liter til konserves er i 9/ placeret under gartneriprodukter, men fra og med hestaret 9/8 placeres aster til konserves under landbrugsprodukter. de folgende oversigter er det de ovennævnte skillelinier, der er anvendt ved opdelingen pa landbrugsejendomme og gartneriejendomme pa den ene side og pa landbrugsprodukter og gartneriprodukter pa den anden side.

343 . Tabel. Samlede oversigter for landbrug og gartneri i alt med fordeling deis pi landbrugs og gartneriejendomme og deis pi landbrugs og gartneriprodukter Survey of total production of vegetable and animal products distributed on farms and market gardens and on agricultural and horticultural products Landbrugsejendomme 9/ 9/8 Gartneriejendomme Samtlige ejendomme Landbrugsejendomme Gartneriejendomme Samthge ejendomme Antal ejendomme heraf med landbrugsprodukter ' 8»» gartneriprodukter 0' 0 Antal ejendomme i alt Erhvervsmmssigt dyrket areal i alt heraf med landbrugsprodukter ' 98'»» gartneriprodukter ' 0' 0 Mmngdeindeks for den samlede vegeta 9/ n 00 bilske produktion heraf vegetabilske landbrugsprodukter 0...' $ 08» gartneriprodukter 8 8 Produktionsvmrdi (incl. besmtnings og Mill. kr. lagerforskydninger) i alt S heraf landbrugsprodukter i alt Y anim. landbrugsprodukter veg.» 99...a 99 99' $ 99' heraf gartneriprodukter i alt 9' 0' 9 Udgifter til indkobte ri og hjmlpestoffer i alt heraf til landbrugsprodukter 9.. ' 9... s»» gartneriprodukter Bruttofaktorindkomst i alt heraf for landbrugsprodukter.. $.. a»» gartneriprodukter ndeks for den samlede salgsproduktion af landbrugs og gartneriprodukter 9/ = 00 Mengdeindeks i alt 0 heraf landbrugsprodukter i alt anim. landbrugsprodukter S 0 veg.» 0.. ' $ 08 heraf gartneriprodukter i alt 8 8 Producentprisindeks i alt S heraf landbrugsprodukter i alt anim. landbrugsprodukter veg.» $ 0 heraf gartneriprodukter i alt ndeks for forbruget af indkobte ri og hjmlpestoffer Mengdeindeks i alt heraf til landbrugsprodukter 0...! ' 99»» gartneriprodukter Prisindeks i alt heraf til landbrugsprodukter »» gartneriprodukter 0 0 Herunder zer ter til konserves. s Produktionen af landbrugsprodukter pa gartnenejendomme indgkr under tallene for landbrugsetendomme, idet denne produktion der er of ganske underordnet betydning ikke kan opgores sarskilt.

344 D. Hugsten i skove og plantager i hugst$ret 9/8 Beregningen af den samlede hugst i hugsaret 9/8 er foretaget pá, grundlag af indberetningsskemaer fra samtlige skove og plantager med et bevokset areal TA 0 og derover samt fra et repræsentativt udsnit af skove og plantager mellem og 0. Hugsttallene for skovene under er beregnede under hensyntagen til arealer og fordelinger fra tællingen af skove og plantager i 9, jævnfer Statistiske Meddelelser 9: ro, Skove og plantager 9, Danmarks Statistik, Kbh. 9. Hugsttallene omfatter udover den erhvervsmæssige hugst tillige hugst til eget brug. Blandingsbevoksninger er i tabellerne solar[ under andet levtræ, s$fremt de overvejende bestir af levtræ, og under náletræ, safremt de overvejende bestir af náletræ. De i pristabel erne meddelte oplysninger om gennemsnitspriserne pi forskellige gavntræ og brændeeffekter hviler pa beregninger, der er foretaget af Dansk Skovforening.

345 Tabel. Hugsten skove og plantager 9/8 9/8 Removals in forests 9/8 9/8 Direktoratet for Statsskovbruget og Klitdirektoratet Andre skove og plantager Alle alcove Bog Eg Andet levtrae Nilotrae alt s Bog Eg 000m' A. Gavntræ 9/ /9' /0' / / / / / / / / Andet levtrae 8 Niletra 9 alt 0 Bog Eg Andet lovtræ Nilo tra alt B. Braende 9/ /9' /0' / / / / / / / / A B. alt 9/ /9' /0' / / / / / / / / Tallene er reviderede (aftrappede) soto folge of sendringer i 90/ i de anvendte fastmassetal. TRANSLATON. HEADNG, Columns : the Directorate for the State Forestry and the Directorate for the Dunes;, and : beech;, and : oak;, 8 and : other broadleaved species;, 9 and : coniferous;, 0 and : total; 0: other forests; : all forests. room. Coma, A: timber; B: fuel wood; A B: total.

346 Tabel. Hugsten i skove og plantager, fordelt pi landsdele. 9/8 Removals in forests by geografic regions etc. 9/8 Sjælland Bornholm Lolland Falster ms A. Beg i alt a. Gavntræ i alt Kævler Snitgavn, stavtræ Gulvtræ Kassetræ, gulvfagot 8 00 Cellulosetræ Andet gavntræ b. Brende i alt 8 Klov, industriklov Knuder, vrag Knippel, industriknippel, fagot Andre brændeeffekter B. Eg i alt a. Gavntrß i alt Kævler (herunder bundgarnspæle) Snitgavn, gulvtræ 0 98 Cellulosetræ, spfi.npladetræ Grubetræ Hegnspæle Andet gavntræ 9 0 b. Brende i alt Brænde, industribrænde Knippel, industriknippel, fagot 8 Andre brændeeffekter 9 8 C. Andet levtra; i alt a. Gavntræ i alt Kævler (herunder bundgarnspæle) Snitgavn, gulvtræ Kassetræ, gulvfagot Cellulosetræ Spànpladetræ Andet gavntræ b. Brande i alt Brænde, industribrænde Knippel, industriknippel, fagot Andre brændeeffekter D. Náetra: i alt a. Gavntrß i alt Temmer, blind, spær Lægter Stager Kassetræ, træuldstræ, papirtræ Cellulosetræ SpAnpladetræ Grubetræ Hegnspæle Andet gavntræ b. Brande i all A D. Samlet hugst TRANSLATON. HEADNG, Column : the slands; O: Jutland; : Denmark. Fyn Oerne

347 Det intl. Jylland Det nordl. Jylland Det vesti. Jylland 8 Det sydi. Jylland 9 Jylland lo Hele landet ms A. Beech, total a. Timber total Sawlogs ma piled short logs, stave wood lda piled short logs for floors Packing case wood, branch wood for floors Pulpwood Other products b. Fuelwood total Split billets, etc. 9 Waste timber, etc Round ma and lda fuelwood Other fuelwood B. Oak, total a. Timber total Sawlogs (incl. fishing stakes) ma piled short logs, lda piled short logs for floors Pulpwood Pit props Pickets and stakes Other products 8 8 b. Fuelwood total 8 Fuelwood incl. industr Round ma and lda fuelwood Other fuelwood C. Other, broadleaved species, total a. Timber total Sawlogs (incl. fishing stakes) ma piled short logs, da piled short logs for floors Packing case wood, branch wood for floors 0 99 Pulpwood Wood for pressed svings Other products b. Fuelwood total Fuelwood incl. industr Round ma and da fuelwood Other fuelwood D. Coniferous, total a. Timber total Full length stems Sfts Sticks Packing case wood, wood f. paper, etc Pulpwood Wood for pressed svings Pit props Pickets and stakes Other products b. Fuelwood total A D. Total fellings l

348 8 Tabel. Hugsten i skove og plantager, fordelt pi storrelsesgrupper. 9/8 Removals in forests by size class. 9/8 Effekter 0 Skovens storrelse m' 0 og derover A. Bog i alt a. Gavntre i alt 90 Kævler Snitgavn, stavtræ 8 Gulvtræ, kassetræ, gulvfagot, cellulosetræ 8 0 Andet gavntre 8 98 b. Brende i alt 9 80 Klov, industriklov, knuder, vrag 9 8 Knippel, industriknippel, fagot Andre brændeeffekter 0 8 alt B. Eg i alt a. Gavntre i alt 0 Kævler (herunder bundgarnspæle) Snitgavn, gulvtræ, cellulosetræ, spanpladetræ, grubetræ 9 Hegnspæle 8 Andet gavntræ 8 b. Brende i alt Brende, industribraende 0 Knippel, industriknippel, fagot Andre brendeeffekter 0 8 C. Andet levtra: i alt 9 89 a. Gavntre i alt 8 0 Kævler (herunder bundgarnspæle) Snitgavn, gulvtræ 9 0 Kassetræ, gulvfagot, cellulosetræ, spanpladetræ 9 Andet gavntræ b. Brende i alt 9 9 Brende, industribrmnde 9 Knippel, industriknippel, fagot 0 8 Andre brendeeffekter D. Nletra: i alt a. Gavntre i alt Temmer, band, spar Lægter, stager Kassetræ, træuldstræ, papirtræ, cellulosetræ, span pladetræ, grubetræ 0 8 Hegnspæle 89 9 Andet gavntræ b. Brande i alt 8 0 AD. Samlet hugst a. Gavntre 0 b. Brende 0 9 TRANSLATON. HEADNG, Columns : size of forest; : total. FRONT COLUMN, see table.

349 9 Tabel. Hugsten af bogekaevier og n$letraetommer i skove og plantager pi 0 og derover, fordelt pi effekttyper'. 9/8 Removals of beech logs and coniferous timber in forests of 0 hectares and above, by type of products 00 m' Begeka:vler i alt Kl. A. Finér, keltræ» B. Planke» C.»» D. Stavkævler Svellekmvler Jtmckerkævler Diverse kævler Beech logs, total 90 Class A. Veneer, keel timber 9» B. Plank 0» C.»» D. 8 Stave logs 89 Sleeper logs 8 Juncker logs Various logs Nletra:temmer i alt Uafkortet tommer, band, topender Afkortet tommer, brmddeklodse Skrælletrm Piloteringspæle Master Bundgarnspæle Andet naletrætommer 8 89 Coniferous timber, total 8 00 Full length stems 8 Sawlogs, shortlogs for boards 9 Svings Poles for piling 90 Masts Fishing stakes Other coniferous timber ' Fordelingen pi de enkelte effekter af begeka ver og náletrs tommer er foretaget pa grundlag af oplysninger om salget i 9/8 af de enkelte effekttyper. TRANSLATON. Nora: ' the distribution by the individual products of beech logs and coniferous timber s been based on information concerning the sales in 9/8 of the individual products. Tabel. Priserne ved fast vej for visse gavntraeeffekter af bog og eg Prices at all weather road of some timber products of beech and oak Effekter of bog Egekavler (Midtdiameter 09 cm) HugstAret Plankekuevler over 0 cm top Svelle krevler Junckerkawler Stavtra; klasse klasse s kr. pr. m' kr. pr. rm kr. pr. m' 9 8 0,00,00 0,00 8,00 0,00 9,00, ,00,00 0,00 0,00 0,00 9,00, ,00,00 0,00 0,00 0,00 9,00, ,00,00 0,00 0,00 0,00 9,00,00 9 0,00',00,00 0,00 0,00 9,00,00 9 0,00',00,00 0,00 0,00 9,00,00 9 0,00',00,00 0,00 0,00 9,00,00 9,00',00,00 0,00 0,00 9,00,00 9,00' 8,00,00,00 0,00 9,00,00 9,00' 8,00,00,00 0,00 9,00, ,00',00,00,00 0,00 9,00, ,00',00,00,00 0,00 9,00,00 Anm. Priserne er gennemsnitspriser, beregnet af Dansk Skovforening. KL B, 09 cm. TRANSLATON. HEADNG, Columns l: products of beech; : logs for planks; : logs for sleepers; :»Juncker«logs; : round wood for staves; : oak logs (09 cm middle diameter); : st class; : nd class; : rd class. Faorrr Cottons: felling season. GENERAL Nora: average price calculated by the Danish Forest Society. f klasse

350 0 Tabel. Priser pi skovningssted for visse gavntraeffekter af niletrae Prices of some products of coniferous wood at place of felling Uafkortet manner Hu et gsr cm 80 cm cm Afkortet tommer Bradde 9 cm 0 cm cm top, top, top, midte midte midte maks.langde maks.langde maks.langde top 8, m 8,8 m 0, m 0 s cm kr. pr. m 9 8 0,00,0 8,0 8,0 8,0 9,0, ,00,0 8,0 8,0 8,0 9,0, ,00,0 8,0 8,0 8,0 9,0,0 90,00 8,0 9,0 8,0 9,0 0,0 8,0 9 8,00 98,0 0,0 99,0 08,0,0 98,0 9,0' 9,0 0,0 9,0 0,0,0 9,0 9,00' 90,0 98, ,00 9,0 9,00' 0,00' ,00 9 8,0 99,00' 09,00' ,00 9 8,0 99,00' 09,00' ,00 9 8,00 0,00' 80,00' , ,00 0,00' 80,00' ,00 Anm. Priserne er geanen snit af priser med en stor spredning, beregnet of Dansk Skovforening. ' Kl B, cm. s Kl. B, 0 cm. $ Kl. B, cm. TRANSLATON. HEADNG, Columns : full length stems; : sawlogs; : shortlogs for boards. FRONT COLUMN: felling season. GENERAL Nom: average prices calculated by the Danish Forest Society. Tabel. Priser pi skovningssted for brande Prices of fuelwood at place of felling Hugstáret Klov Bogebrande Knippel cm kr. pr. rm Náletrasbrande 9 8,00 0,00, ,00 0,00, ,00 0,00, ,00,00,00 9 9,00,00,00 9 9,00,00,00 9 9,00,00,00 9 9,00,00,00 9 9,00,00,00 9 9,00,00, , ,00 Anm. Priserne er gennem,nitspriser, beregnet af Dausk Skovforening. TRANSLATON. HEADNG, Columns : beech; : split billets; : ma fuelwood; : coniferous. FRONT COLUMN: felling season. GENERAL Nom: average prices calculated by the Danish Forest Society.

351

352 .... E. Pelsdyravlen Oplysningerne om antal pelsdyrfarme, antal avlshunner og skindsalget anfert i tabellerne i nærværende afsnit hidrerer fra Dansk Pelsdyravlerforenings ârlige beretninger om foreningens virksomhed, for 98 dog fra endnu ikke offentliggjort materiale, som foreningen r stillet til disposition for Danmarks Statistik. Opgorelserne i tabel over antal farme og avlshunner er foretaget pâ grundlag af pelsdyravlerforeningens ârlige tmllinger af pelsdyrbestanden hos medlemmer at forenu,gen. tabel er anfort antal farme med mink, ræve, chinchilla og pelsdyr i ßvrigt. Farme, som samtidig r fiere af disse pelsdyrtyper, er medregnet i det anforte antal farme for hver af disse arter. Det samlede antal farme er derimod ikke opgjort. tabel er givet oplysninger om pelsdyrskind af dansk produktion solgt pâ Danske Pelsauktioner, hvor ca. 90 pct. al' skindproduktionen omsættes. Tabel. Antal pelsdyrfarme Number of fur farms. april 9 april 9 aprii 9 apnl 9 aprii 98 Faena med: Mink og varianter. Solv og blâræve. Chinchilla Andre pelsdyr Farms with: Mink and varieties Silver and blue foxes Chinchilla Other furred animals Tabel. Minkfarmene fordelt efter antal avlshunnerl Number of farms with mink by number of females. april 9. aprii 9. april 9. apnl 9. aprii 98 A. Antal farme med: Number of farms with: 00 avishunner females 0 00» » 0 00» » 0 000» » over 000» over 000» Minkfarme i alt Farms with mink, total B. Antal avishunner i alt Number of females, total C. Gent'. antal avls Average number of hunner pr. farm 8 0 females per farm ' r og derover.

353 Tabel. Antal avlshunner' (mink) fordelt efter type Number of females. apnl 9. april 9 (. april 9. april 9. april 98 Standard Standard Pastel Pastel Silverblue Silverblue Pearl Pearl Hvide White Safir Safir Topas Topas Palomino 0 9 Palomino Aleutian Aleutian Mink i evrigt Other mink alt Total ' Sr og derover. Tabel. Antal of solgte skind samt gennemsnitspriser opnáet ved saig p$»danske Pelsauktioner«Number of pelts sold and average prices obtained at the "Danish Fur Auctions" // Standardmmk Mutationsmink BlArave Sumpba:vere Gnstl. pris Antal solgte Gnstl. pris Antal solgte Gnstl. pris Antal solgte pr. skind skind pr. skied skind pr. skind skind 8 kr. kr. kr. kr. Antal solgte skind Gnstl. pris pr. skind 9 08 ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Beredte skind. s Beredte og rs skind. ' RA skind. TRANSLATON. Hzamsm, Columns : standard mink; : mutation mink; : blue fox: 8: coypus;,, and : number of pelts sold;,, and 8: average price per pelt.

354 F. Faeroerne og Gronland Oplysningerne om kvæg og fareholdet, samt kar gerelsen af antal fár og rener O. Grenland, jfr. tabel toffelhesten pa Færoerne, jfr. tabel, hidrerer fra, skyldes materiale fra Den kgl. grenlandske Han feroske myndigheder, Hagdeildin, Thorsvn. Op del.

355 i Tabel. Faeroernes kveg og f$rehold samt kartoffelst Cattle and sheep keeping and potato crop in the Faroe slands stk. Kvseghold Cattle keeping Antal besoetninger Number of herds Hornkveg i alt Total cattle Heraf keer og kvier Of this: cows and der r kælvet heifers y. calved.... Fkrehold Sheep keeping Antal far. december Number of sheep December Antal lam i somme Lamb in summer tiden season Slagtninger af far og Slaughterings of lam sheep and lamb Kartoffelst Potato crop Antal dyrkere Number of growers Dyrket areal i 000 m Area, 000 sq.m. Kartoffelhesten i 00 kg Crop, 00 kilos Kilde: ndberetninger fra faroske myndigheder. Tabel. Granlands bestand af de vigtigste husdyr. november The principal livestock November in Greenland Far ' 000' Sheep Rener 00' ' 000' 000' Reindeer Anm.: Opgorelsen omfatter kommunerne Nanortahk, Julianeh%b, Narssaq, Frederiksháb og Godthitb. Anslâet bestand ved átrets udgang. Kilde: Den kg. grenlandske Handels materiale. stk.

356

357 Skemaer