Kamilla Lund Berthelsen Projektperiode: Uge Bioanalytikeruddannelsen Professionshøjskolen Metropol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kamilla Lund Berthelsen 300884. Projektperiode: Uge 15-23 2010. Bioanalytikeruddannelsen Professionshøjskolen Metropol"

Transkript

1 Kamilla Lund Berthelsen Projektperiode: Uge Bioanalytikeruddannelsen Professionshøjskolen Metropol Vejledere: Lise Hansen, Professionshøjskolen Metropol Pernille Munck, Hvidovre hospital, Klinisk Biokemisk afdeling Anslag uden mellemrum:

2 Forord Dette projekt er blevet udført på klinisk biokemisk afdeling på Hvidovre hospital. I mit forsøg har jeg taget udgangspunkt i børn som har været indlagt eller er kommet som ambulante patienter på børneafdelingen (415). Gennem projektets periode har jeg haft kontakt til nogle forskellige personer som jeg gerne vil rette en tak til. På børneafdelingen har jeg haft kontakt med børnelæge Ole Pryds, som har hjulpet mig med forsøget set fra børnenes side. På klinisk biokemisk afdeling har jeg haft kontakt med overlæge Steen Sørensen, som har hjulpet med resultaterne set fra den analytiske side. Til sidst vil jeg gerne rette en tak til Lisbeth Theil. Når der opstod nogle problemer i løbet af forsøget, var hun god til at vejlede mig til at finde en ny indgangsvinkel på det opståede problem. Kamilla Lund Berthelsen

3 Resumé I dag bliver børn stukket i fingeren/hælen ved måling af syre-base status. Dette forsøg har til formål at reducere antallet af indstik, samt se om syre-base status resultaterne kan overføres fra kapillærblod til veneblod. Børnene til dette forsøg er valgt efter at der både skal være rekvireret kapillærprøve samt veneprøver. Efter de rekvirerede veneprøver er taget vil der blive udtaget 2 ml ekstra blod i et heparin-børneglas. Herefter vil ca. 1 ml blive overført til en arteriesprøjte, som hurtigst muligt vil blive analyseret på børneafdelingens ABL 735. Der printes en ekstra kopi af kapillærprøvens resultater. Der udføres en parret t- test, samt diagrammer i form af differenceplot og x,y-plot til visualisering af resultaterne. I forsøget deltog 20 børn. Den parrede t-test viste, at der var forskel på ph og pco 2 for henholdsvis kapillærblod og veneblod. Ydermere viste t-testen også, at der ikke var forskel på SBEc og claktat i kapillærblod og veneblod. Ud fra dette forsøgs resultater, kan jeg konkludere at veneblod ikke kan erstatte kapillærblod ved syre-base måling på børn.

4 Indholdsfortegnelse Introduktion: Indledning. s. 1 Motivation... s.1 Mål... s. 1 Formål... s. 2 Problemformulering.... s. 2 Begrebsdefinition... s. 2 Afgrænsning s. 2 Etiske overvejelser... s. 3 Hypoteser. s. 3 Metodevalg. s. 4 Teori. s. 5 Arterieblod.... s. 5 Kapillærblod.. s. 5 Veneblod. s. 6 Parametre s. 6 ph. s. 7 pco s. 7 SBEc.. s. 7 claktat. s. 7 Dannelse af CO 2 og H +.. s. 8 Syre-base reguleringen... s. 9 Buffersystemet.... s. 10 Syre-base forstyrrelser... s. 10 Nyrernes nydannelse af HCO s. 12

5 Heparinsprøjte, heparinglas og heparinkapillærrør.. s. 12 ABL 735. s. 12 Potentiometrisk analyseprincip.. s. 14 Amperometrisk analyseprincip... s. 14 Kvalitetskontrol.. s. 15 Materialer og Metoder: Materialer.. s. 16 Metode... s. 16 Prøvetagningsmetode.. s. 17 Resultater: Parret t-test.. s. 19 Differens-plot, x,y-plot og lineær regression... s. 21 Diskussion: Antal af prøver..... s. 25 Pilotforsøg... s. 25 Den anvendte metode... s. 26 Resultaterne.. s. 27 To synsvinkler på betydningen af syre-base måling og dens resultater.. s. 31 Usikkerhed.. s. 32 Konklusion.. s. 32 Perspektivering s. 32 Referenceliste: Referenceliste.. s. 33 Bilag 1 Rådata vedlagt.

6 Introduktion: Indledning. Når børn rundt om i landet bliver indlagt, vil deres syre-base status blive analyseret på kapillærblod. Der vil dog i mange tilfælde være rekvireret andre blodprøver som bliver taget som veneblod. Når børnene er syge eller ikke ved hvad der skal ske, kan de føle det som en form for overgreb, når to personer kommer ind på stuen, holder dem fast og samtidig stikker dem. Når der både er rekvireret kapillær- og veneprøver, skal børnene igennem to omgange, hvor de bliver fastholdt og stukket, for at få den mængde prøvemateriale som er nødvendigt for at stille en diagnose eller bestemme en behandling. Et ophold på et hospital kan være en svær periode for børnene såvel som for deres forældre. Børnene bliver urolige for hvad der skal ske, og samtidig skal deres forældre forsøge at holde humøret oppe ved at trøste dem, selvom de måske selv har det dårligt med hele situationen. Motivation. Jeg vil undersøge, om det er muligt at overføre måling af syre-base status fra kapillærblod til heparinstabiliseret veneblod. På nuværende tidspunkt tages der syre-base status på børn med et kapillærrør. Men i mange tilfælde skal børnene have målt andre parametre og skal derfor have taget en veneblodprøve. Dette betyder derfor, at barnet skal stikkes to gange i forbindelse med prøvetagningen. Et barn kan måske føle det som en form for overgreb, i og med det skal stikkes to gange. Ved at forsøge at overflytte analysen til veneblod, kan afdelingen reducere antallet af gange et barn skal stikkes. Det vil betyde, at barnet skal fastholdes i kortere tid. Samtidig vil tiden hvori der indsamles prøver forhåbentlig reduceres. Om denne procedure kan tages i brug, vil statistikberegningerne(difference-plot, x,y-plot og lineær regression) kunne vise. Mål. Denne undersøgelse, har et mål om at tilgodese barnet, så der kun behøves at blive taget en blodprøve i stedet for to blodprøver. Kamilla Lund Berthelsen Side 1

7 Formål. Formålet med dette forsøg er at se om veneblod kan erstatte kapillærblod ved blodprøvetagning på børn i forbindelse med måling af syre-base status. Problemformulering. Kan man overføre udvalgte syre-base parametre, målt på børn, fra kapillærblod til veneblod uden det påvirker kvaliteten af resultatet? Uddybning af problemformulering: Udvalgte syre-base parametre: ph, pco 2, SBEc og claktat. Børn: > 6mdr gamle, da man ellers vil udtage for meget blod. Kapillærblod: vil i denne opgave være den sande værdi. Måling af syre-base parametre: målingerne vil foregå på radiometers ABL 735. Begrebsdefinition. pco 2 : Defineres som kuldioxids partialtryk i en gasfase i ligevægt med blodet. pco 2 udtrykkes i kpa når det afgives som resultat. SBEc: Står for standard base excess og udtrykkes i mmol/l når det afgives som resultat. Når det lille c står bag parameterbetegnelsen, betyder det at SBE er en beregnet værdi. claktat: Når det lille c står foran en parameterbetegnelse betyder dette, at laktat er i form af en koncentration og udtrykkes i mmol/l når det afgives som resultat. ABL: Acid Base laboratory instrument. Afgrænsning. Opgaven vil tage udgangspunkt i større børn. Det vil sige børn der er over 6 mdr. gamle, og indtil de ikke længere ligger på børneafdelingen (ca. 15 år). Jeg har i min problemformulering ikke taget stilling til, hvilke parametre jeg vil bygge min undersøgelse på. Har tænkt på at spørge børnelægerne om, hvilke parametre de for det meste kigger på, når de bestiller en syre-base prøve. Kamilla Lund Berthelsen Side 2

8 Normalt ville der blive taget en vene blodprøve i et almindeligt prøvetagningsglas (børn 2 ml.). Problemet er bare, at der i glasset kun er 2 ml. Dette kan derfor ikke suges op til måling. Ved at benytte en sprøjte er det nemmere at få suget prøvematerialet op. Fordelen ved at benytte sprøjten er også, at det er et lukket system i forhold til glasset, hvor proppen skal tages af. Hvis prøven tilsættes luft, vil dette udligne mængden af indhold på bestemte parametre i prøven. Dette kan betyde en usikkerhed på analyseresultatet. Etiske overvejelser. I det projekt som jeg skal udføre, er jeg nødt til at anvende prøvemateriale fra patienter. Jeg skal udover det normale antal rekvirerede prøver bruge ekstra materiale (et ekstra 2ml glas uden nyt indstik). Det vil være bioanalytikeren som udtager prøven. Jeg vil efterfølgende overtage prøvematerialet til mine undersøgelser. Det er bioanalytikeren som tager prøven, da vedkommende er særlig uddannet i at stikke børn og ved hvordan man skal omgås barnet for ikke at hidse det unødvendigt op. Da min undersøgelse fungerer som en del af afdelingens kvalitetssikring for erstatning af veneblod ved syre-base måling, er det fra afdelingens side tilladt at undlade at indsamle et skriftligt samtykke. De patienter som jeg skal indsamle prøver fra, er indlagt på børneafdelingen. Jeg vil give en mundtlig information til barnets forældre, og i tilfælde af større børn vil jeg også forsøge at forklare børnene hvad forsøget går ud på. Derved kan forældrene forhåbentlig få den oplevelse af, at der ikke bliver taget unødige prøver hen over hovedet på dem. Jeg vil derfor udforme en skriftlig information til forældrene. Den skriftlige information blev tilbudt forældrene efter prøvetagningen, men de takkede nej og mente det var nok med den mundtlige information. Det kan tænkes, at forældrene efter endt prøvetagning fokuserede mere på deres barn end på at få en skriftlig information. Hvis forældrene eller lægerne/sygeplejerskerne på afdelingen af en eller anden grund siger nej til indsamlingen af det ekstra glas, vil jeg selvfølgelig respektere deres mening. Da det i denne opgave ikke er nødvendigt at vide noget konkret om barnet (køn, alder osv.), vil denne forblive anonym. Prøvematerialet vil blive bortskaffet som biologisk affald. Hypoteser. ph: På grund af kroppens buffersystemer som hele tiden skal holde ph indenfor et bestemt område, forventer jeg at ph stort set vil være det samme både i kapillærblod og veneblod. Når referenceintervallet tjekkes i LABKA II (et fælles it-system indenfor region H) ses det, at ph-værdierne ligger stort set ens for kapillærblod og veneblod. Referenceinterval: veneblod [7,35-7,43], kapillærblod [7,37-7,45] i. Kamilla Lund Berthelsen Side 3

9 pco 2 : Da Co 2 er et restprodukt fra glykolysen og citronsyrecyklussen forventer jeg at denne parameter vil være højere i veneblod end i kapillærblod. Når referenceintervallet tjekkes i LABKA II ses det, at pco 2 - værdierne ligger lidt højere i veneblod end i kapillærblod. Referenceinterval: veneblod [4,9-6,7]kPa, kapillærblod [4,3-6,0]kPa. SBE: Lidt ligesom med ph. Jeg forventer at ekstracellulærvæsken er ens i hele kroppen. Derfor tror jeg ikke, der er den store forskel på kapillærblod og veneblod. Når referenceintervallet tjekkes i LABKA II ses det, at SBE-værdierne ligger ens for kapillærblod og veneblod. Referenceinterval: Veneblod + kapillærblod[-3-(+3)]mmol/l. Laktat: Jeg forventer en højere koncentration af laktat i veneblodet, da laktat er et affaldsprodukt fra vævet og bliver ledt væk af veneblodet. Men når referenceintervallet tjekkes i LABKA II ses det, at laktatværdierne ligger ens for kapillærblod og veneblod. Referenceinterval: veneblod + kapillærblod[0,7-2,1]mmol/l. Metodevalg. Da der ikke er blevet lavet nogle lignende forsøg, har jeg selv måttet konstruere en mulig fremgangsmåde. Jeg har derfor lavet nogle pilotforsøg. Pilotforsøgene skal undersøge, hvordan det venøse prøvemateriale skal indsamles bedst muligt. Jeg øvede mig først på en kunstig arm som afdelingen bruger, når de skal lære folk op i blodprøvetagning. For at se om det også kunne fungere på et rigtigt menneske, fik jeg lov til at øve mig på nogle fra afdelingen (KBA). Forsøg 1: (Kanyle, klemme, heparinsprøjte, vat og tape) 1. De rekvirerede prøver tages. 2. Herefter sættes en klemme på slangen. For enden af kanyleslangen sidder en adapter som tages af og heparinsprøjten sættes på. 3. Klemmen tages af og der suges ½ ml blod op i sprøjten. 4. Når blodet er fyldt i sprøjten sættes klemmen på igen. 5. Sprøjten tages af og adapteren sættes på igen. 6. Til sidst kan klemmen tages af slangen og kanylen kan fjernes. 7. Prøven analyseres hurtigst muligt. Forsøg 2: (Kanyle, heparinglas 2 ml., pipette, eppendorfrør, vat og tape) 1. De rekvirerede prøver tages. 2. Der udtages et ekstra glas i form af et børneheparin glas (2 ml.). 3. Med en pipette suges blod fra glasset og over i et eppendorfrør. 4. Prøven analyseres hurtigst muligt. Forsøg 3: (Kanyle, heparinglas 2 ml., arteriesprøjte, vat og tape) 1. De rekvirerede prøver tages. 2. Der udtages et ekstra glas i form af et børneheparin glas (2 ml.). Kamilla Lund Berthelsen Side 4

10 3. Ved hjælp af et kanylesæt suges ½ ml blod fra glasset og over i sprøjten. 4. Prøven analyseres hurtigst muligt. Ud fra de tre pilotforsøg jeg lavede, skulle jeg så vælge det forsøg, som kom tættest på den sande værdi fra kapillærprøverne. Pilotforsøgene lavede jeg med hjælp fra andre studerende på afdelingen. Dette blev gjort for ikke at skulle lave flere forsøg med børnene end højest nødvendigt. Jeg endte med at vælge forsøg 3, da dette var forsøget der var nemmest at gå til, samtidig med at jeg stadig opererede med et lukket system for ikke at lave flere ændringer af parametrene end højest nødvendigt. For bedre at visualisere de fremkomne resultater vil jeg benytte mig af statistikberegninger samt diagrammer. Dette vil i høj grad være med til at gøre resultaterne nemmere at overskue. Da jeg ud fra dette forsøg vil få 2 sæt resultater der er målt på samme apparat fra samme patient, vil jeg benytte en parret t-test og supplere data med et differensplot og et x,y plot, samt lineær regression, for at give en grafisk oversigt over de indsamlede data. De fremkommende resultater vil jeg diskutere med 2 læger. Den ene læge hører til på klinisk biokemisk afdeling og ser på resultaterne fra analysemetodens side, mens den anden læge fra børneafdelingen vil se på resultaterne fra barnets side i form af diagnose eller behandling. TEORI. I denne opgave benyttes både vene- og kapillær blod til at undersøge syre-base status på børn. Arterieblod. Arterierne består af elastiske vægge for at kunne pumpe blodet rundt i kroppen. Det arterielle blod indeholder også næringsstoffer, som cellerne skal bruge. Især indeholder arterierne iltet blod, som kommer fra hjertet og lungerne ii. Det optimale er at måle syre-base status på arterieblod. Kapillærblod. Kapillærerne er i modsætning til arterier og vener, de fineste forgreninger af kroppens blodkar. Kapillærernes vægge er ikke særlig tykke og består stort set kun af et lag endotel celler. Da en stor del af udvekslingen af stoffer foregår over kapillærerne, er det vigtigt at væggene er tynde. Da kapillærerne er et bindeled mellem arterierne og venerne findes der derfor et blandingsprodukt af både arterie- og vene blod i kapillærerne iii. Klinisk anses kapillærblod værende arterielblod, selvom det logisk set burde være en blanding af arterieblod og veneblod. Men da der er et større tryk i arteriedelen end i venedelen, udledes der mere arterielt blod i forhold til veneblod. Derfor antages at kapillærblod tilnærmelsesvis er lig med arterieblod iv. Kamilla Lund Berthelsen Side 5

11 Veneblod. Veneblod er blod som føres tilbage til hjertet fra organer osv. og er derfor afiltet. Venerne har stor diameter og bruges derfor som reservoir for blod (ca. 80% af den totale blodmængde findes her). På grund af den store diameter på venerne i forhold til arterierne er blodtrykket i venerne lavere v. Parametre. Syre-base status kan rekvireres ved forskellige tilstande. 1: Besværet vejrtrækning. Lungebetændelse. Pneumothorax. Astma. 2: Abnorm syreophobning. Hjertefejl. Medfødt stofskiftelidelse. Mavemundsforsnævring. Sukkersyge. Nyresygdom. Forgiftning. Diarre. Når der analyseres en blodprøve for at finde patientens syre-base resultat, får afdelingen 21 parameterværdier ud. Så mange parametre er dog for meget at skulle undersøge i dette projekt. Jeg tog derfor kontakt til børnelæge Ole Pryds, vi for at høre hans mening om hvilke parametre der var vigtigst for lægerne at kigge på, for at vurdere hvilken behandling barnet skal have. De vigtigste parametre ifølge børnelægen Ole Pryds: ph pco 2 SBEc chco3 - (P,st)c cthb ck + cna + clac Kamilla Lund Berthelsen Side 6

12 Jeg vælger derfor at kigge nærmere på parametrene: ph, pco 2, SBEc og clac. Jeg har valgt disse parametre da de resterende ovenstående parametre kan bestemmes ved hjælp af veneblod som kan måles på andet analyseapparatur. ph. ph er en uundværlig indikator for kroppens surheds tilstand. Hvis ph er lav vil kroppen være i en tilstand kaldet acidose, mens tilstanden vil kaldes alkalose hvis ph bliver for høj. H + koncentrationen kaldes også for ph. ph angives som den negative logaritme til koncentrationen. ph = -log ch + Hvis H + koncentrationen stiger, vil ph falde. Den optimale ph værdi bør ligge omkring 7,4 vii. pco 2. Co 2 dannes i cellerne og er slutproduktet ved glukosenedbrydning (citronsyrecyklus og respirationskæden). Co 2 kan fjernes via lungerne, hvor Co 2 transporteres fra cellerne og videre over i blodet til det når lungerne. Her vil Co 2 diffundere over i alveolerne og fjernes ved ventilationen viii. pco 2 er derfor et direkte udtryk for, hvorvidt den alveolære ventilation er tilstrækkelig i forhold til stofskiftet. SBEc. Standard base excess er et udtryk for baseoverskuddet i ekstracellulærvæsken. SBE beregnes ved at bruge en standardværdi for hæmoglobinkoncentrationen i den totale ekstracellulærvæske. Det vil sige, at SBE udregnes ud fra en hæmoglobinkoncentration som er 3 mmol/l ix. Positive SBE værdier indikerer et baseoverskud, som betyder mangel på metaboliske syrer. Negative SBE værdier indikerer dermed baseunderskud, hvilket betyder et overskud af metaboliske syrer. clac. Laktat kaldes også for mælkesyre og dannes ved anaerob forbrænding af glukose. Den anearobe tilstand kan fremkomme ved nedsat kredsløbsfunktion eller nedsat lungefunktion. Laktat kan dannes hvis der opstår en blodprop. Så kan der ikke tilføres ilt til det omkring liggende væv. Ophobning af laktat i cellerne kan medføre syreforgiftning og derved resultere i at cellerne dør. Laktat kan fjernes via omdannelse til glukose i leveren eller forbrændes til co 2 og vand ved tilstedeværelse af ilt. Kamilla Lund Berthelsen Side 7

13 Dannelse af CO 2 og H +. Menneskets celler består af eukaryote celler. Ved fødeindtagelse skal næringsstoffer som glukose nedbrydes. Dette sætter gang i flere forskellige processer i cellen. Som det første skal glukosen nedbrydes. Dette foregår ved glykolysen. Ved glykolyse omdannes glukose til pyrodruesyre. Dette sker igennem 10 trin i cellens cytoplasma. Når pyruvaten er blevet dannet, sker der en ny proces i cellens mitokondrier. Her omdannes pyruvat til acetyl-coa. Denne proces kaldes for en oxidativ carboxylering. Det er også ved denne proces at CO 2 og H + fraspaltes. H + bindes herefter til hydrogentransportøren NAD +. Enzymet der styrer denne proces kaldes pyruvat-dehydrogenase x. Acetyl-CoA bruges nu i citronsyrecyklussen. Her går acetylgruppen sammen med oxaloacetat og danner citrat. Gennem fraspaltning af CO 2 og H + omdannes citrat igen til oxaloacetat, der kan gå sammen med en ny acetylgruppe og danne citrat. Ud fra citronsyrecyklussen er der nu fremkommet 2 CO 2, 1 ATP og 8 bundne H + (3 NADH + 3 H + og 1 FADH 2 ) xi. CO 2 afgives fra cellen, mens cellens energikrævende processer vil forbruge ATP. Respirationskæden vil viderebehandle det dannede H +. Figur 1: citronsyrecyklus. 5/ Respirationskæden foregår i mitochondriernes indre membran. NADH og FADH 2 vil i løbet af processen afgive deres hydrogenatomer. I denne proces optræder forskellige enzymer. Her spaltes Kamilla Lund Berthelsen Side 8

14 hydrogenatomerne i en elektron og en proton. Protonerne vil reagere med oxygen og danne vand. Under elektrontransporten vil der frigøres energi som bruges til dannelsen af ATP xii. Syre-base reguleringen. De frie hydrogenioners [H + ]i organismen er lavt sammenlignet med andre ioner. Da H + koncentrationen kan have indflydelse på kroppens enzymer, er det vigtigt at kroppen holder streng kontrol. Dette opnås ved at fjerne hydrogenionerne hurtigst muligt. Måden hvorpå organismen kan kontrollere dette, kaldes syre-base reguleringen. En syre er en kemisk forbindelse og kan frigøre hydrogenioner når den opløses i vand. Hydrogenionerne dannes forskelligt. Hydrogenioner kan dannes ud fra cellernes metabolisme igennem omdannelsen af CO 2. CO 2 diffunderer fra cellerne over i kapillærerne og ind i erythrocytterne, hvor det her reagerer med vand. Ved denne reaktion dannes kulsyre (H 2 CO 3 ). Grunden til at reaktionen først sker i erythrocytterne er, at de indeholder enzymet kulsyreanhydrase, der øger reaktionshastigheden. Efter dannelsen af kulsyre ioniseres det og der dannes herved H +. Ligning 1: ph = 6,1+log (Henderson-Hasselbalch ligningen) I lungealveolerne er CO 2 trykket altid lavt, hvilket gør at CO 2 let diffunderer fra erythrocytterne og over i alveoleluften. Her vil reaktionen derfor forløbe omvendt. Ved diffusionen af CO 2 forskydes ligevægten mod venstre, så H + reagerer med HCO 3 -. Hos raske mennesker sker der ingen ophobning af CO 2, da det fjernes effektivt, når blodet passerer lungerne. Hos personer hvor lungerne ikke fungerer optimalt, vil partialtrykket af CO 2 stige og H + koncentrationen vil tiltage xiii. CO 2 kaldes en flygtig syre, da det er en gas der nemt kan fjernes fra kroppen. Samtidig findes der også syrer der ikke kan elimineres via lungerne. Disse syrer kaldes for ikke-flygtige syrer og kan dannes ved nedbrydningen af proteiner og fosfolipider. Baser som findes i den almindelige kost er med til at neutralisere omkring halvdelen af de ikke-flygtige syrer som organismen producerer. En base er ligesom en syre en kemisk forbindelse, men basen er i stand til at binde H +. Det er nyrernes funktion, at udskille de ikke-flygtige syrer. Organismen har også sit eget forsvar mod for store forandringer i kroppens ph. Dette forsvar reguleres ved hjælp af et buffersystem. Hvis der opstår for stor H + koncentration, vil buffersystemet træde til og derved binde H + så ph forandringen bliver begrænset xiv. HA H + + A - Kamilla Lund Berthelsen Side 9

15 Buffersystemet. De buffere som benyttes til stabilisering af ph i organismen er svage syrer eller baser. En svag syre, HA, er kun delvis spaltet. A - er den svage base. Hvis H + tilføres i en svag syre opløsning, vil forskydningen af ligevægten ske mod venstre. De overskydende H + -ioner fjernes derpå, ved at reagere med den svage base og danner en svag syre. Hvis H + derimod fjernes fra opløsningen, vil reaktionen forløbe mod højre hvilket tvinger den svage syre til at frigøre H + -ioner og derved stabilisere ph. Der findes forskellige buffersystemer som er vigtige for kroppen. De buffersystemer som har størst betydning for kroppen er kulsyre-hydrogencarbonatsystemet (H 2 CO 3 - systemet), plasmaproteiner, fosfat og hæmoglobin. Kulsyre-hydrogencarbonatsystemet: Ligning 2: H 2 CO 3 H + + HCO 3 - Hvis bufferen tilføres H + forskydes ligevægten mod venstre. Til gengæld vil ligevægten forskydes mod højre hvis H + fjernes. Kroppen kan derved opretholde den optimale ph balance ved hjælp af dens buffersystemer. Ved normal kostindtagelse sker der en overproduktion af H + i form af ikke flygtige syrer. Derfor forbruges der hele tiden HCO 3 - i forbindelse med buffersystemet. For at kunne opretholde dette buffersystem er det vigtigt, at der hele tiden sker en nydannelse af HCO 3 -. Hvis der skete et fald af HCO 3 - ville ligevægten forskydes mod højre og dermed resultere i en stigning i H + koncentrationen. Dette ville resultere i et fald i ph. For at kunne opretholde denne ligevægt danner nyrerne hele tiden HCO 3 - i samme mængde som HCO 3 - forbruges i buffersystemet. Når der hele tiden er den rette mængde HCO 3 - til stede, kan omdannelsen af H + -ionerne ved hjælp af buffersystemet opretholde en stabil ph-værdi. I et buffersystem er der en sammenhæng mellem H 2 CO 3 og HCO 3 - og opløsningens ph-værdi. Ligeledes er der en sammenhæng mellem CO 2 og H 2 CO 3 i en opløsning. Ud fra dette må der derfor være en sammenhæng mellem CO 2 og HCO 3 -. Ved en optimal ph i blodet vil forholdet mellem CO 2 og HCO 3 - være 1:20. Hvis dette forhold ændres, vil der samtidig ske en ændring i ph. Når man nu har fået et indblik i hvordan syre-base balancen fungerer, kan man kigge på hvilken indflydelse det har på kroppen xv. Syre-base forstyrrelser. Kroppen kan komme ud for to tilstande, hvis H + -koncentrationen ændres. Den første tilstand kaldes acidose. Dette betyder at H + -koncentrationen i kroppen stiger, hvilket betyder at ph-værdien falder (<7,35). Den anden tilstand kaldes alkalose og betyder at H + -koncentrationen i kroppen falder og ph-værdien stiger (>7,45). Når man har fundet ud af, om kroppen er i en tilstand af enten acidose eller alkalose, kan man yderligere inddele tilstanden som værende enten respiratorisk eller metabolisk. Kamilla Lund Berthelsen Side 10

16 Hvis man har en respiratorisk tilstand, betyder dette at lungerne enten udskiller CO 2 for langsomt (respiratorisk acidose), eller hurtigere (respiratorisk alkalose) end CO 2 normalt produceres. Hvis CO 2 udskilles langsommere end det dannes, vil partialtrykket for CO 2 stige og dermed forskyde ligevægten i ligning 1 mod højre. Det betyder at H + -koncentrationen vil stige. Det modsatte vil ske, hvis CO 2 fjernes for hurtigt i forhold til dannelsen, som vil medføre et fald i H + -koncentrationen. Ved disse ændringer, hvad enten der er tale om stigning eller fald i H + -koncentrationen vil buffersystemet træde til og modvirke for store ændringer i ph xvi. Hvis ændringen i H + -koncentrationen ikke skyldes CO 2 kaldes tilstanden metabolisk. Dette ses hvis ændringen ikke stammer fra CO 2, men fra f.eks mælkesyre. Dette resulterer i, at ligevægten i ligning 1 forskubbes mod venstre. Denne tilstand kaldes for en metabolisk acidose. Ved metaboliske forstyrrelser går H + og HCO 3 - koncentrationerne i hver sin retning, mens de ved respiratoriske forstyrrelser ændres i samme retning. Da en metabolisk acidose ikke skyldes retention af CO 2 i organismen, kan man fristes til at tro at CO 2 koncentrationen vil forblive uændret ved en forstyrrelse. Dette er dog ikke tilfældet. Ved øget H + koncentration vil respirationssystemet stimuleres og derved resultere i at åndedrættet bliver dybere og hyppigere. På denne måde vil koncentrationen af CO 2 og H 2 CO 3 falde til under det normale. Hvis CO 2 reduceres, vil ligevægten (ligning 1) forskydes mod venstre. Dette betyder at koncentrationen af H + vil aftage og derved normalisere ph. Det kaldes en delvist kompenseret acidose. Lungerne kan således også kompensere for den øgede mængde CO 2 ved en metabolsk forstyrrelse. Det modsatte vil ske ved en metabolsk alkalose. Her vil respirationen blive overfladisk og langsom for at holde CO 2 tilbage og prøve at få H + koncentrationen normal. Det er vigtigt hvordan nyrerne behandler HCO 3 - for at opretholde en optimal ph-regulering. Tab af en hydrogencarbonation vil medføre det samme som tilførsel af en hydrogenion (ligning 1). Hvis nyrerne ikke reabsorberede store mængder af HCO 3 - igennem filtration ville tilstanden meget hurtig blive sur. Det vil sige at når H + koncentrationen stiger, vil reabsorptionen øges og en mindre mængde HCO 3 - vil udskilles via urinen. Når HCO 3 - fra tubulusvæsken transporteres tilbage til blodet sker det gennem en indirekte vej. For at HCO 3 - kan blive reabsorberet, skal nyrerne lave H + sekretion. Ved lumensiden af epitelcellemembranen møder H + filtreret HCO 3 - og danner H 2 CO 3. Herfra spaltes H 2 CO 3 imidlertid hurtigt til CO 2 og H 2 O, da enzymet kulsyreanhydrase findes i store mængder i epitelcellemenbranen. CO 2 er fedtopløseligt og kan på grund af koncentrationsforskelle diffundere ind i epitelcellerne. Hvor der igen dannes H + og HCO 3 -. Herefter stiger koncentrationen af HCO 3 - inde i epitelcellen og det diffunderer nu ud af cellen og over i de peritubulære kapillærer. Når H + pumpes ud i tubuluslumen sørger den for, at en ny hydrogencarbonation fjernes fra tubulusvæsken. Dette vil fortsætte indtil hovedparten af det filtrerede hydrogencarbonat er reabsorberet xvii. Kamilla Lund Berthelsen Side 11

17 Nyrernes nydannelse af HCO 3 -. Ved stofskifteprocesserne dannes der H + som fjernes ved buffersystemet hvor HCO 3 - indgår. Der skal derfor dannes en ny mængde HCO 3 - for at kroppen kan bevare den rette ligevægt. Dannelsen skal svare til forbruget. Dannelsen af HCO 3 - er koblet til epitelcellernes sekretion af H +, hvor epitelcellerne transporterer H + over i tubulusvæsken i større mængder end det er nødvendigt for at reabsorbere filtreret HCO 3 -. Det er ikke alle hydrogenioner der deltager i reabsorptionen af filtreret HCO 3 - og disse udskilles derfor med urinen, nogle som frie hydrogenioner mens de fleste er bundet til buffere. Urinudskillelsen skal opveje H + koncentrationen så ph holdes stabil. De hydrogenioner der udskilles via urinen er produceret i nyrerne ved at CO 2 reagerer med vand (ligning 1). Det vil sige, at for hver hydrogenion der dannes i nyrerne og udskilles gennem urinen, forsyner nyrerne kroppen med en nydannet hydrogencarbonation. Tilførsel af HCO 3 - har derfor samme virkning på ph som hvis der blev fjernet den samme mængde H + fra kroppen. Alt i alt opretholder nyrerne syre-basebalancen ved at danne HCO 3 - i samme omfang som denne ion anvendes som buffer. På denne måde opretholdes et normalt forhold mellem CO 2 og HCO 3 - som resulterer i en normal ph xviii. Heparinsprøjte, heparinglas og heparinkapillærrør. Heparin er et antikoagulans som hæmmer koagulationssystemet ved at øge virkningen af antitrombin III. Der findes tre forskellige heparin antikoagulanser: natrium-, litium- og ammoniumheparin. Det er derfor vigtigt at vide hvilken form der passer bedst til de analyser der skal udføres xix. Man kan fristes til at tro at syre-base analyser kan måles på ABLén ved at bruge et hvilken som helst antikoagulationsmiddel som f.eks EDTA prøvetagningsglas. Det er dog ikke muligt at benytte EDTA, da membranerne på ABL 735 ikke kan tåle det og nemt kan gå i stykker. ABL 735. ABL serien er udviklet for at kunne give et hurtigt og nøjagtigt analyse resultat. På grund af, at det indsamlede prøvemateriale ikke skal forberedes på nogen særlig måde, er det derfor muligt at have ABLér stående på afdelingerne, som bedside apparater (patientnært udstyr) og derved få hurtige resultater på kritiske patienter. På denne måde er det meget hurtigere at stille en diagnose og få sat en behandling hurtigt i gang, da ABLén kan give mange resultater på en gang. ABLén kræver ikke daglig vedligeholdelse og sørger selv for at køre kontroller på fastlagte tidspunkter, så apparatet altid er klar til brug. Dette gør ABLén ideel på de kliniske afdelinger. Vedligeholdelse sker af personale fra KBA. Kamilla Lund Berthelsen Side 12

18 ABL 735 fra Radiometer benyttes til ph-, gas-, hæmoglobinparametre-, metabolit-, og elektrolyt målinger. Den har 3 indbyggede analyseringsmoduler. ph/bg-modulet EI/MET-modulet Oximetri-modulet Figur 2: Sampler types. Jan F Pedersen ph/bg-modulet og EI/MET-modulet bruger elektroder til måling af ph, pco 2 og laktat xx. For at kunne lave målingerne benytter ABL 735 et væsketransportsystem. Her transporteres væske fra væskebeholderne til målemodulerne, mens blod og kontrolmateriale transporteres fra inlet og målemodul til spildbeholderen xxi. ph og pco 2 måles ved hjælp af et potentiometrisk analyseprincip, mens laktat måles ved hjælp af et amperometrisk analyseprincip. Kamilla Lund Berthelsen Side 13

19 Potentiometrisk analyseprincip. En elektrodekædes potentiale måles ved hjælp af et voltmeter og omsættes til koncentrationen ved hjælp af Nernst s ligning. pco 2 har indstøbt egen referenceelektrode, men ph måles via en referenceelektrode, så den målte spænding kan omsættes til en koncentration xxii. Amperometrisk analyseprincip. Størrelsen af den elektriske strøm, der løber i en elektrodekæde, er proportional med koncentrationen af et stof der oxideres eller reduceres ved en af elektroderne xxiii. ABL- serien kan anvende arterielt-, vene-, og kapillærblod forårsaget at der er tilsat elektrolytbalanceret heparin. Hvis der anvendes væske heparin kan blodprøven blive fortyndet, hvilket betyder falske værdier. Kamilla Lund Berthelsen Side 14

20 Kvalitetskontrol. Der udføres kvalitetskontrol på ABL 735, for at validere apparatets præcision og nøjagtighed. Kvalitetskontrollen benyttes til at sikre nøjagtige analyseresultater på patientprøver. ABL 735 måler kvaliteten ud fra QC-ampuller der findes i fire niveauer. De fire niveauer spænder over lave, normale og høje parameter niveauer. QC-ampullerne leveres fra Radiometer og har en insert-seddel der beskriver indenfor hvilke intervaller kontrollerne skal ligge. Der udføres kvalitetskontrol på ABL 735 mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Dette gøres for at sikre at hele måleområdet er dækket ind. Mandag og torsdag analyseres en rød og en gul ampul, mens der tirsdag og fredag analyseres en blå og grøn ampul. Ampul ph pco 2 claktat Rød (Level 1) 7,076-7,116 8,17-9,51 3,9-5,1 Gul (Level 2) 7,377-7,417 4,93-5,73 1,2-2,2 Blå (Level 3) 7,562-7,606 2,55-3,08 8,4-12 Grøn (Level 4) 6,830-6, ,1-0,4-0,4 Tabel 1: Ampullernes kontrolområde. Se inletsedler liggende ved ampullerne ved ABL 735 xxiv. Acceptgrænserne for hver enkelt kontrol er kendt af ABLén, og hvis disse overskrides vil ABLén ændre status fra grøn til gul. Når der er blevet kørt kontroller skal man manuelt ind og kontrollere QC-plottet for hver enkelt parameter. Ved at tjekke kontrollerne manuelt, kan man se om der pludselig sker et udsving på kontrollerne. Et udsving på QC-plottet kan skyldes en statistisk sandsynlighed for fejlmåling. Figur 3: ABL 700-serien Brugermanual Ifølge Radiometer skal alle kontrollerne analyseres hver dag. Klinisk biokemisk afdeling har observeret at kontrollerne er stabile og derfor spreder de dem ud over hele ugen, som nævnt ovenfor. Kamilla Lund Berthelsen Side 15

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet

Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet 0 0 Normal omsætning af syrer og baser Omsætning af syrer og baser Regulering af syrebasebalanen Syre eller base CO / H CO Dannelse aerobt stofskifte Udskillelse i lungerne (dvs. flygtig syre) H SO føde

Læs mere

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Gruppe E2 Instruktør: Sissel Kursusleder: Ulla Friss INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... s. 3 Dagens patient-kasuistisk Teori og Diskussion... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Cykeltræning

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden: SRP forløb Ingeniørhøjskolen 3D print dit eget spirometer, og vær med til at redde mennesker fra et liv med uopdaget lungesygdomme. (Se også om dine egne lunger er så sunde som du går og tror) Intro: Kom

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Blodprøvetagning - Venepunktur

Blodprøvetagning - Venepunktur Blodprøvetagning - Venepunktur Klargøring til venepunktur Følgende genstande skal være tilgængelige inden prøvetagning: Prøvetagningsblanket (PTB) (Manuel rekvisitionsblanket benyttes kun ved nedbrud af

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Laboratorieanalyser hvad går galt?

Laboratorieanalyser hvad går galt? Laboratorieanalyser hvad går galt? Kvalitetsvurdering ved blodprøvetagning håndtering af materialer utilsigtede hændelser ved parakliniske prøver Hvordan sikrer vi prøvematerialets kvalitet? Hvem skal

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Pårørende( involvering fakta og evidens

Pårørende( involvering fakta og evidens Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Blodprøvetagning og kvalitetskontrol i praksis for begyndere. 2 Dagens Program 9.00 9.20 Præsentation af kursus, undervisere og deltagere samt deltagernes forventninger. 9.20-9.30 Demonstration

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som et kemisk system

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Præanalytiske fejlkilder ved brug af POC udstyr

Præanalytiske fejlkilder ved brug af POC udstyr Præanalytiske fejlkilder ved brug af POC udstyr LKO temadag 2012 POC udstyr hvor der anvendes Kuvette/Kasette/Strips/Kapillærrør Fyldning af kuvetter/strips/kapillærrør Skal fyldes helt op, der må ikke

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Maria og bioanalytikeren

Maria og bioanalytikeren Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Af: Anette Riis og Martina Jürs Anette Riis og Martina Jürs Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Copyright 2015 Danske Bioanalytikere

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Formidling af bioanalytikerens faglighed - Sygeplejerskernes udbytte af undervisningen i betjening af ABL 725

Formidling af bioanalytikerens faglighed - Sygeplejerskernes udbytte af undervisningen i betjening af ABL 725 BIOANALYTIKERUDDANNSELEN Professionshøjskolen Metropol BACHELORPROJEKT JUNI 2010 Udarbejdet af: Mina Hanna (21.05.1986) Vejledere: Charlotte T. Voigt Pernille Munck Antal anslag: 69737 Kilde 1 :http://www.webanalyse-kurser.dk/wpcontent/billeder/webanalyse-undervisning.jpg

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

APPENDIKS 4. Uddybende figurer

APPENDIKS 4. Uddybende figurer Appendiks AENDIKS 4 Uddybende figurer å de følgende sider findes uddybende materialer. Af hensyn til biologi A er der foretaget en uddybning af delprocesserne i kulhydraternes intermediære stofskifte.

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS Oversigt BILAG I I THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS I I II BILAG II III GENNEMSIGTIGHEDENS BETYDNING III MATEMATISK APPENDIKS V GENERELT TILBAGEDISKONTERINGSFAKTOREN

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

S4-S5 statistik Facitliste til opgaver

S4-S5 statistik Facitliste til opgaver S4-S5 statistik Facitliste til opgaver Opgave 1 Middelværdien angiver det bedste bud på serummets sande værdi, mens spredningen angiver analyseusikkerheden. 95%-Konfidensinterval = Ja Standardafvigelsen

Læs mere

Algedråber og fotosyntese

Algedråber og fotosyntese Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

170005-08 Region Hovedstadens Elektive Laboratorium

170005-08 Region Hovedstadens Elektive Laboratorium 2.1 Prøvetagning Prøvetagning fra vene Blodprøvetagning, hvor kanyle og sikkerhedsholder samles umiddelbart inden prøvetagning Varenr. L33001 Varenavn: Kanyle uden holder, GRØN, lang nål Varenr. L33002

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Accu-Chek Compact og Accu-Chek Compact Plus systemets nøjagtighed og præcision I. NØJAGTIGHED. Indledning. Metode

Accu-Chek Compact og Accu-Chek Compact Plus systemets nøjagtighed og præcision I. NØJAGTIGHED. Indledning. Metode Accu-Chek Compact og Accu-Chek Compact Plus systemets nøjagtighed og præcision I. NØJAGTIGHED Systemets nøjagtighed er vurderet i henhold til ISO 15197. Indledning Formålet med denne undersøgelse var at

Læs mere

Opgave I II III IV V VI Spørgsmål (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) Svar 5 4 4 2 3 1 1 5 4 1

Opgave I II III IV V VI Spørgsmål (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) Svar 5 4 4 2 3 1 1 5 4 1 Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 18 sider. Skriftlig prøve: 1. juni 2005 Kursus navn og nr: Introduktion til Statistik, 02402 Tilladte hjælpemidler: Alle sædvanlige Dette sæt er besvaret af (navn)

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 Kl. 9.00 12.00 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk.

Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk. Valideringsperiode: December2010- Januar 2011 Arbejdsgruppe: Udstyr: Specialist bioanalytiker Britta Lende Poulsen Bioanalytiker underviser Britta Nielsen Kvalitetsleder Karin Heidemann Advia Centaur XP

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Følgende tabel (fra Fisher) giver forøgelsen af sovetiden i timer fra et eksperiment med 10 patienter vedrørende 2 sovemidler A og B.

Følgende tabel (fra Fisher) giver forøgelsen af sovetiden i timer fra et eksperiment med 10 patienter vedrørende 2 sovemidler A og B. Modul 7: Exercises 7.1 Sovemidler......................... 1 7.2 Egetræer.......................... 2 7.3 Stofs trækstyrke..................... 3 7.4 Laboranters titreringsusikkerhed............ 5 7.5

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Dato: 20. November 2011 Underskrifter: Godkendt: Dato Regulatoriske mekanismer i det intermediære stofskifte

Læs mere

Hvad influerer på analyseresultaterne? Efterår 2015

Hvad influerer på analyseresultaterne? Efterår 2015 Hvad influerer på analyseresultaterne? En træt patient hos den praktiserende læge En 6 årig mandlig patient klager over træthed. Der måles B- hæmoglobin hos den praktiserende læges og resultatet siger:

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Side 1 af 21 sider. Danmarks Tekniske Universitet. Skriftlig prøve: 15. december 2003. Kursus navn og nr: Introduktion til Statistik, 02402

Side 1 af 21 sider. Danmarks Tekniske Universitet. Skriftlig prøve: 15. december 2003. Kursus navn og nr: Introduktion til Statistik, 02402 Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 21 sider Skriftlig prøve: 15. december 2003 Kursus navn og nr: Introduktion til Statistik, 02402 Tilladte hjælpemidler: Alle sædvanlige Dette sæt er besvaret af

Læs mere

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning Kombineret ph-elektrode type 160015 Komponenter Top af elektrode med stikforbindelse og O-ringstætning Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl Ag/AgCl-referenceelement Kaliumchloridopløsning - 3,5 mol/l

Læs mere

Appendiks Økonometrisk teori... II

Appendiks Økonometrisk teori... II Appendiks Økonometrisk teori... II De klassiske SLR-antagelser... II Hypotesetest... VII Regressioner... VIII Inflation:... VIII Test for SLR antagelser... IX Reset-test... IX Plots... X Breusch-Pagan

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven.

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. 22. Den røde farve i kød skyldes myoglobin som er et globulært protein. Myoglobin indeholder ligesom hæmoglobin en organisk gruppe (hæm) med en tilknyttet jern(ii)-ion

Læs mere

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter Patient vejledning Hickmann-kateter central venekateter 2 Vejledning til patienter med hickmann-kateter Hygiejne og opbevaring... side 4 Forbindskift... side 7 Indledning Mennesker, som af en eller anden

Læs mere

Præanalytiske forhold

Præanalytiske forhold Præanalytiske forhold Ann Jepsen & Lotte Foegt Poulsen & Yokelin Chan Temadag 2012 Præanalytiske forhold Præanalytiske forhold er de faktorer der kan påvirke analyseresultatet før f r blodprøvetagning,

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere