Det første udbud af landsdækkende rammeaftaler

Transkript

1 Arbejdsmarkedsstyrelsen Det første udbud af landsdækkende rammeaftaler En analyse af resultater og effekter Del 1 Hovedrapport Februar 2006

2 Arbejdsmarkedsstyrelsen Det første udbud af landsdækkende rammeaftaler En analyse af resultater og effekter ISB Februar 2006 Rambøll Management A/S Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrunden for det landsdækkende udbud De anvendte analysemetoder Fakta om det landsdækkende udbud og rammeaftalerne Rapportens disposition Evalueringens hovedkonklusioner og anbefalinger Anbefalinger til fremtidige landsdækkende udbud Anbefalinger til organisering og opfølgning Anbefalinger i forhold til udbudsstrategi Anbefalinger til samarbejde og økonomi Anbefalinger til krav til indsats Resultater opnået med rammeaftalerne Beskæftigelsesindsatsens indhold Hvordan opfattes og forvaltes metodefriheden af andre aktører? Anvendte metoder Hvilken tilgang har aktørerne til de ledige? I hvilket omfang er der tale om nye metoder og tilgange? Hvordan arbejder aktørerne med metodeudvikling og har de succes med det? Aktiviteter i beskæftigelsesindsatsen Hvor hyppig er kontakten til de ledige? Graden af individuel tilpasning Anvendelsen af redskabsviften Betydningen af priserne for indsatsen Overholdelse af minimumsrettigheder og rådighedsafprøvning Får de ledige opfyldt deres minimumsrettigheder, fx om samtaler mindst hver tredje måned i kontaktforløbet og aktive tilbud efter 1 års ledighed? Hvad gør AF for at sikre opfyldelse af de lediges rettigheder, mens de er hos andre aktører? Hvilke overvejelser har andre aktører gjort sig i forhold til afprøvning af, hvorvidt de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet? Hvordan vurderer AF udviklingen i afprøvning af, om de ledige står til rådighed, mens de er udlagt til andre aktører? Hvordan arbejdes med de lediges geografiske og faglige mobilitet, og er der en udvikling inden for disse to områder? Vurdering af betydning af, at en gruppe af andre aktører opererer tværregionalt Det landsdækkende udbuds effekt Udbuddets effekt på de lediges selvforsørgelsesgrad Udbuddets effekt opgjort på målgruppe Effekt opgjort på andre aktører Selvforsørgelsesgrad opgjort på baggrundsvariable Selvforsørgelsesgrad i et økonomisk perspektiv Spørgeskemaundersøgelsen om udbuddets effekt 84 I

4 4.2 De lediges vurdering af udbuddets effekt Rammerne for andre aktørers indsats De opstillede rammer for andre aktørers indsats Målgruppeinddeling Længden af perioden hos anden aktør Udarbejdelse af jobplaner Samspillet mellem AF og andre aktører Visitationen Valgmulighed mellem aktører Det administrative samarbejde It-understøttelsen Samspillet mellem AF og anden aktør Samspillet generelt Samspil omkring myndighedsudøvelsen Snitflader mellem AF og andre aktører Markedsudvikling 110 II

5 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemførte i 2003 et landsdækkende udbud af beskæftigelsesindsatsen for ledige med lange videregående uddannelser og afgrænsede grupper af ledige med mellemlange videregående uddannelser. Udbudsforretningen blev gennemført af Arbejdsmarkedsstyrelsen på vegne af alle landets AF-regioner som et offentligt udbud i henhold til Finansministeriets cirkulære nr. 159 af 17. december 2002 om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver. Som resultat af udbuddet indgik Arbejdsmarkedsstyrelsen i begyndelsen af 2004 på vegne af AF-regionerne rammeaftaler med nedenstående 19 andre aktører, som dermed fik mulighed for at bistå AF-regionerne med en målrettet indsats for de nævnte grupper af ledige. Tabel 1.1 Andre aktører med rammeaftaler vedr. LVU/MVU A/S Lunn & Partnere KompetenceCenteret A/S AS/3 Employment LVU Konsortium A/S CEU Kursuscenter Midtjylland Markman rekruttering og genplacering A/S Dansk Personale Udvikling etcom Kursus ApS Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering yman Messerschmidt Hartmanns A/S Ramsdal A/S ITA Group A/S SoftAdvice ApS Job Vision ApS Intelligroup ordic A/S JobDK A/S Tietgenskolen JOBFOKUS A/S De indgåede rammeaftaler udløber marts 2006, men der er i aftalerne en option på mulighed for forlængelse i yderligere 2 år med 1 år ad gangen. Rammeaftalerne er foreløbig blevet forlænget med 1 år og løber derfor indtil marts I denne rapport evalueres de foreløbige resultater og effekter af de rammeaftaler, som blev indgået. Evalueringen har som overordnet formål at opsamle erfaringer fra det landsdækkende udbud og give svar på, om inddragelsen af andre aktører i forhold til indsatsen over for de omfattede grupper af ledige har gjort en forskel i indsats, resultater og effekter. I rapporten benævnes ledige med en lang videregående uddannelse herefter LVU og ledige med en mellemlang videregående uddannelse MVU. Evalueringen besvarer følgende spørgsmål: 1. Hvilke resultater og effekter er der skabt med udlægningen af beskæftigelsesindsatsen for LVU/MVU-gruppen til andre aktører? 3

6 2. Hvilke anbefalinger kan der opstilles med henblik på at sikre, at landsdækkende udbud gennemføres mest hensigtsmæssigt i det nye beskæftigelsessystem, herunder i forhold til LVU/MVU-gruppen? I evalueringen forstås resultater som en samlebetegnelse for det, der typisk betegnes som indsatsens indhold og omfang, dvs. andre aktørers forvaltning af metodefriheden, forløbenes indhold, anvendelsen af redskabsviften mv. Under resultater inkluderes endvidere aktørernes evne til at overholde de lediges minimumsrettigheder, udlægningens betydning for rådighedsafprøvning af de ledige og graden af faglig og geografisk mobilitet hos de ledige. Effekt defineres i evalueringen som de ændringer, der kommer af resultaterne. I denne sammenhæng fokuseres primært på effekt opgjort som de lediges selvforsørgelsesgrad, dvs. på hvilken måde de lediges beskæftigelsessituation påvirkes. De lediges egen vurdering af effekten af indsatsen hos andre aktører belyses dog ligeledes. Evalueringens metodiske gennemførelse og de foreløbige observationer og resultater undervejs i forløbet har været drøftet med en baggrundsgruppe bestående af repræsentanter fra AF-regionerne og en følgegruppe bestående af repræsentanter for AC, FTF og Jobrådgivernes Brancheforening. 1.1 Baggrunden for det landsdækkende udbud Baggrunden for det landsdækkende udbud er den politiske aftale om Flere i Arbejde fra september Aftalen indebærer, at andre aktører i langt højere grad skal inddrages i den samlede beskæftigelsesindsats med henblik på at styrke indsatsen for at bringe de ledige i ordinær beskæftigelse. Det overordnede formål med udbuddet var således at medvirke til at opfylde de overordnede beskæftigelsespolitiske målsætninger med Flere i Arbejde : En indsats for de ledige, der tager udgangspunkt i den enkeltes situation, og en indsats, der retter sig mod den hurtigste og mest direkte vej til job i virksomhederne. I forlængelse heraf var det primære mål med udbuddet af beskæftigelsesindsatsen til andre aktører at opnå en effekt i form af ordinær beskæftigelse hurtigst muligt. For at tilgodese målet om størst mulig effekt er aflønningen af de andre aktører konstrueret som en resultatafhængig betalingsmodel. Den samlede betaling for indsatsen består af et fast grundbeløb pr. ledig og et resultatafhængigt beløb, der udløses, når leverandøren bringer en ledig i beskæftigelse eller ansættelse med løntilskud i en privat virksomhed. Princippet for den resultatafhængige aflønning er, at jo hurtigere den ledige kommer i beskæftigelse, jo større er det resultatafhængige beløb. For at tilgodese en målsætning om en mere individuel, effektiv og målrettet indsats blev der i udbudsmaterialet lagt op til en specialiseret indsats, hvor andre aktører med specialiseret viden om bestemte grupper af ledige i højere grad skulle inddrages i beskæftigelsesindsatsen med henblik på at yde ledige en individuel og effektiv indsats. Arbejdsmarkedsstyrelsen lagde i udbudsmaterialet også op til metodefrihed for at give andre aktører frihed til selv inden for rammerne af den gælden- 4

7 de lovgivning at tilrettelægge indsatsen og udvikle nye metoder, som bedst fremmer de lediges muligheder for ordinær beskæftigelse. Formålet med metodefriheden var blandt andet at skabe grundlag for innovation i forhold til den måde, indsatsen gennemføres og tilrettelægges på. Endelig var det også Arbejdsmarkedsstyrelsens målsætning med det landsdækkende udbud at forøge den tværregionale indsats på beskæftigelsesområdet. Tilbudsgiverne blev derfor opfordret til at byde ind tværregionalt. De andre aktører fik dermed mulighed for at drive beskæftigelsesindsatsen på tværs af AF-regionerne og dermed få et større deltagergrundlag, en mere målrettet indsats og dermed andre og nye muligheder for tilrettelæggelsen af indsatsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen opfordrede dog såvel større som mindre virksomheder til at byde på rammeaftalen. Følgende målgrupper var omfattet af det landsdækkende udbud: Målgruppe 1 udgøres af ledige dimittender og ledige med meget kortvarig erhvervserfaring med en lang videregående uddannelse (LVU) eller visse mellemlange videregående uddannelser (MVU), og som er i det første ledighedsår. Målgruppe 2 udgøres af ledige med LVU, der har en vis erhvervserfaring og har relativt gode beskæftigelsesmuligheder, og som er i det første ledighedsår. Målgruppe 3 udgøres af ledige dimittender samt ledige med kortere eller længere erhvervserfaring med LVU eller visse MVU, som nærmer sig, eller har, 1 års ledighed og op til ca. 2 års ledighed. Målgruppe 4 udgøres af ledige med LVU eller MVU, der har specialiseret erhvervserfaring, herunder seniorer og tidligere ledere med op til to års ledighed. Målgruppe 5 udgøres af ledige med MVU, der er ledige trods efterspørgsel efter arbejdskraft med pågældende uddannelse, som har op til to års ledighed. Målgruppe 6 udgøres af ledige med LVU eller MVU med mere end to års ledighed. For målgruppe 1 og 2, der som beskrevet ovenfor omfatter ledige i det første ledighedsår, som generelt vurderes at være relativt tæt på arbejdsmarkedet, omfatter de andre aktørers ydelser alene kontaktforløbet. Som en tilkøbsydelse kan andre aktører forberede og udarbejde en jobplan og fremskaffe tilbud. For målgruppe 3 til 6, som omfatter ledige, der generelt vurderes at være lidt længere væk fra arbejdsmarkedet, omfatter andre aktørers ydelser hele beskæftigelsesindsatsen, dvs. både formidling, kontaktforløb og aktive tilbud, som kan integreres efter den enkeltes behov. 5

8 Som det i øvrigt gælder generelt ved inddragelse af andre aktører omfatter opgaverne i det landsdækkende udbud ikke myndighedsudøvelse. Myndighedsopgaverne varetages af AF og A-kasserne. Det skal nævnes, at det landsdækkende udbud indgik som et af flere initiativer i en landsdækkende handlingsplan mod akademikerledighed, som blev igangsat i juni Handlingsplanen blev udarbejdet i et samarbejde mellem Akademikernes Centralorganisation, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, AF-regionerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Resultaterne af evalueringen skal således ses i lyset af, at andre aktørers indsats indgår som ét element af flere i en forstærket indsats på området. Handlingsplanen bestod af 10 initiativer inden for en fælles landsdækkende ramme. Initiativerne gennemførtes tværregionalt af AF-regionerne i samarbejde med regionale samarbejdsparter, og var forankret i de tre LVUnetværk, hvor AF-Storkøbenhavn, AF-Fyn og AF-Århus fungerer som koordinatorer. Endelig skal det også nævnes, at resultaterne af evalueringen skal ses i lyset af ledighedsudviklingen for LVU/MVU, som er beskrevet i baggrundsrapportens kapitel 2. Resultaterne af analysen viser, at ledigheden for LVU erne var stigende fra For de fleste af de omfattede grupper fortsatte stigningen frem til ultimo 2003 for derefter at falde frem til Udviklingen på LVU ernes arbejdsmarked i evalueringsperioden har således været gunstig. For MVU erne viser analysen et varierende billede af ledighedsudviklingen de enkelte grupper imellem. 1.2 De anvendte analysemetoder Evalueringens centrale spørgsmål er afdækket ved en kombination af kvantitativ og kvalitativ metode. Følgende datakilder er anvendt: Registeranalyser Survey blandt deltagere hos andre aktører Interview med samtlige AF-regioner Interview med samtlige andre aktører, der har indgået delaftaler Seminar med deltagere fra AF-regioner og andre aktører. I registeranalysen er Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database anvendt til at måle de hårde resultat- og effektparametre som fx andre aktørers overholdelse af de lediges minimumsrettigheder, deres anvendelse af redskabsviften og udviklingen i de lediges beskæftigelsessituation. På grund af mangelfulde registreringer af LVU/MVU-forløb hos anden aktør og den relativt korte periode, som LVU/MVU-udbuddet har virket, er der tale om en indikativ resultat- og effektmåling. Registerdata er endvidere anvendt til at beskrive forløbsdeltagerne på diverse baggrundsvariable samt kortlægge deres antal og fordeling på regioner og andre aktører. I beskrivelsen af udviklingen på LVU/MVU ernes arbejdsmarked, der indgår som kapitel 2 i baggrundsrapporten, er der anvendt ledighedsoplysninger fra AC og FTF. Der er tale om en opdatering af en delanalyse fra rapporten Ana- 6

9 lyse af akademikernes arbejdsmarked fra oktober Der er foretaget supplerende datakørsler for MVU erne. Desuden bygger evalueringen på en landsdækkende survey blandt forløbsdeltagere, hvis samlede resultater er gengivet i baggrundsrapportens kapitel 4. Formålet med surveyen er bl.a. at kortlægge beskæftigelsesindsatsens indhold, deltagernes tilfredshed og vurdering af de enkelte elementer, oplevelse af valgmulighed, betydning for deres søgemønstre, mobilitet og fremtidige beskæftigelsesperspektiv samt ansættelsessted for de ledige, der opnår beskæftigelse (offentlig eller privat virksomhed, virksomhedsstørrelse mv.). Surveyens målgruppe er deltagere med en lang eller mellemlang videregående uddannelse, som har været eller er i et forløb hos en anden aktør. Populationen er en stikprøve på 2000 personer, som er udtrukket i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Stikprøven er efterfølgende vægtet, så den er repræsentativ på AF-regionsniveau og i forhold til andre aktører. I alt er der indsamlet svar fra 1343 deltagere, som har været eller er i forløb hos anden aktør. Det giver en høj svarprocent på 77,8 pct. Interview med samtlige AF-regioner er primært anvendt til at belyse samspillet mellem AF og andre aktører, rammerne for udlægningen af indsatsen og markedsudviklingen. Interviewene med AF-regionerne er endvidere anvendt til at spejle andre aktørers resultater. Fx er det drøftet med AFregionerne, i hvilket omfang andre aktører har udviklet nye metoder, og hvilke konsekvenser henvisningen af de ledige har haft for AF s myndighedsrolle. Interview med samtlige andre aktører som har indgået delaftaler med AFregioner vedr. varetagelse af beskæftigelsesindsatsen for LVU/MVU (i alt 17 andre aktører) er primært anvendt til at belyse samspillet mellem AF og andre aktører, rammerne for udlægningen af indsatsen, markedsudviklingen samt resultater og effekter af det landsdækkende udbud. Der blev afslutningsvis i dataindsamlingen afholdt et seminar med deltagelse af AF-regioner og andre aktører. Formålet med seminaret var at fremlægge de foreløbige observationer og resultater, hvorefter deltagerne på baggrund af workshops har diskuteret og perspektiveret evalueringens resultater og konklusioner. 1.3 Fakta om det landsdækkende udbud og rammeaftalerne De følgende faktuelle oplysninger er mere detaljeret beskrevet i kapitel 3 i baggrundsrapporten, hvor oplysningerne er yderligere kommenteret og gengivet med tabeller og figurer. Der er i kapitlet i baggrundsrapporten en række yderligere oplysninger, som ikke er medtaget i det følgende. Det landsdækkende udbud viste, at der var stor interesse blandt andre aktører for at samarbejde med AF om indsatsen. Ved tilbudsfristens udløb den 1. december 2003 havde Arbejdsmarkedsstyrelsen modtaget tilbud fra i alt 66 tilbudsgivere fordelt over hele landet. ogle tilbudsgivere bød ind på at varetage indsatsen i en enkelt eller få regioner, mens andre gav tilbud på vare- 7

10 tagelse af en tværregional indsats, som omfattede hele landet eller mange AF-regioner. Tilbudsgiverne var en blanding af store og velkendte organisationer samt mindre aktører, hvoraf en del var nystartede. Vurderingen af de indkomne tilbud foregik i et samarbejde på tværs af AFregionerne. Som resultat af tilbudsevalueringen indgik Arbejdsmarkedsstyrelsen i marts 2004 rammeaftaler med 19 andre aktører, og de første forløb blev igangsat fra 1. april. Der er 4 aktører, som har indgået rammeaftaler med alle 14 regioner, yderligere 6 har indgået 7-10 rammeaftaler, mens 7 har indgået 3-4 rammeaftaler og 2 har indgået 1 rammeaftale. Ud af de 19 rammeaftaler med andre aktører, er der 2 andre aktører, der i perioden siden rammeaftalerne blev indgået, ikke har opnået at få delaftaler. I AF-regionernes udnyttelse af rammeaftalerne er således langt de fleste aftaleparter blevet udnyttet og tilgodeset ved tildelingen af delaftaler, dog i forskelligt omfang. år enkelte andre aktører ikke har fået delaftaler skyldes det primært, at enkelte AF-regioner har indgået rammeaftaler med flere end de har haft brug for. Af hensyn til at få tilstrækkelig volumen i udnyttelsen af de andre aktører, har de været nødsaget til at koncentrere anvendelsen på færre end dem, man indgik rammeaftaler med. Antallet af delaftaler, som aktørerne har indgået, varierer fra 1 til 12. De aktører der har indgået flest delaftaler, er: LVU Konsortium A/S AS/3 Employment Job Vision ApS. Ovennævnte aktører har mellem 7 og 12 delaftaler, mens de resterende aktører har haft mellem 1 og 5 delaftaler. Det varierer ligeledes, hvor mange delaftaler de enkelte AF-regioner har indgået. De store regioner som AF-Storkøbenhavn og AF-Århus har indgået henholdsvis 12 og 13 delaftaler, mens de små regioner som AF-Bornholm og AF-Vestsjælland har indgået henholdsvis 1 og 2 delaftaler. De mellemstore regioner har indgået mellem 3 og 6 delaftaler. Der er stor forskel på, hvilke andre aktører AF-regionerne har indgået delaftaler med. Som det fremgår af tabel 1.2 er der nogle andre aktører som servicerer ledige på tværs af samtlige seks målgrupper, mens andre udelukkende servicerer udvalgte målgrupper. JOBFOKUS, Job Vision og LVU Konsortium servicerer alle seks målgrupper, mens de resterende alene servicerer udvalgte målgrupper. Der er andre aktører, der primært servicerer målgruppe 1 og 2, som i udgangssituationen vurderes at være relativt tæt på arbejdsmarkedet og for hvilke alene kontaktforløbet er udlagt til anden aktør. Det gælder fx AS/3, CEU Kursuscenter Midtjylland, KompetenceCenteret og Markman. 8

11 Omvendt er der også andre aktører, der primært servicerer målgruppe 3-6, der omfatter ledige, som generelt vurderes at være lidt længere væk fra arbejdsmarkedet og for hvilke hele beskæftigelsesindsatsen, dvs. både formidling, kontaktforløb og aktive tilbud, er udlagt til anden aktør. Det gælder fx A/S Lunn og Partners, Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering og Ramsdal. Af tabellen fremgår den procentvise fordeling af omfattede ledige fordelt på målgrupper og andre aktører. Tabel 1.2: Ledige henvist til andre aktører fordelt på andre aktører og målgruppe Målgruppe 1 Målgruppe 2 Målgruppe 3 Målgruppe 4 Målgruppe 5 Målgruppe 6 Total A/S Lunn & Partnere ,6 % 11,3 % 3,9 % 33,5 % 698 AS/3 Employment 46,9 % 28,3 % 22,6 % CEU Kursuscenter Midtjylland 85,2 % 13,8 % Dansk Personale Udvikling 21,9 % - 30,6 % - 27,0 % 8,9 % Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering ,6 % 28,0 % Hartmanns 7,5 % 17,7 % 35,6 % 20,4 % 17,4 % ITA Group 27,4 % 9,5 % 39,7 % ,9 % JOBFOKUS 7,8 % 20,1 % 22,4 % 19,8 % 9,8 % 19,6 % Job Vision 11,7 % 3,9 % 56,1 % 2,5 % 9,5 % 14,9 % JobDK 16,9 % 24,1 % 27,6 % ,2 % KompetenceCenteret 60,0 % 38,8 % LVU Konsortium 46,9 % 11,4 % 27,2 % 1,4 % 0,1 % 12,4 % Markman 78,7 % 12,6 % 7,4 % 0,1 % etcom Kursus 14,3 % 12,6 % 14,6 % 43,3 % 13,9 % yman Messerschmidt 21,1 % 20,2 % 54,2 % 0,2 % - 2,0 % 450 Ramsdal ,6 % 3,3 % - 78,6 % 658 SoftAdvice 46,3 % 2,8 % 49,6 % 0,1 % - 0,1 % Alle 30,4 % 11,6 % 31,1 % 6,4 % 5,5 % 13,3 % Det er ikke alle målgrupper og ledige med LVU/MVU, som i perioden er blevet henvist til andre aktører. AF varetager således stadig en del af indsatsen. I AF-Storkøbenhavn er begrundelsen for at beholde ca. 60 pct. af de ledige LVU/MVU er, at regionen ønsker at beholde kompetencer inden for alle målgrupper, samtidig med at man ønsker at afprøve markedet og få inddraget så mange aktører som muligt. Overordnet tegner der sig tre modeller for, hvilke målgrupper de enkelte AFregioner har valgt at lægge ud: Alle målgrupper Alle målgrupper med undtagelse af målgruppe målgrupper. Det skal bemærkes, at det i det fremtidige beskæftigelsessystem bliver forpligtende for jobcentrene at anvende de indgåede landsdækkende rammeaf- 9

12 taler, og at det derfor ikke vil være muligt at beholde en del af indsatsen selv. Gennem registeranalysen af DREAM-data er det kortlagt, hvor mange ledige LVU/MVU er, der er blevet henvist til andre aktører. I perioden fra uge til uge er der gennemført i alt godt forløb hos andre aktører 1. Disse forløb fordeler sig på alle seks målgrupper, dog med en overvægt af forløb for personer i målgruppe 1, 3 og 6. De godt forløb fordeler sig på i alt personer. Heraf har godt 80 pct. alene været i ét forløb hos anden aktør, 16 pct. i to forløb, 1 pct. i 3 forløb og 0,04 pct. i 4 forløb. Godt 60 pct. af de ca personer kommer, jf. tabellen nedenfor, fra Storkøbenhavn 2 og Århus. Relativt store andele kommer endvidere fra Frederiksborg, Fyn og ordjylland, mens der i regioner som Vestsjælland, Storstrøm, Ribe og Viborg er overdraget relativt få ledige til anden aktør. Tabel 1.3: Ledige henvist til andre aktører fordelt på regioner 3 og målgruppe Målgruppe 1 Målgruppe 2 Målgruppe 3 Målgruppe 4 Målgruppe 5 Målgruppe 6 Total Storkøbenhavn 42,7 % 5,5 % 37,1 % 2,0 % 7,7 % 3,8 % Frederiksborg 7,0 % 25,3 % 20,3 % 18,0 % 14,1 % 8,4 % Roskilde 39,2 % 12,5 % 6,5 % 6,5 % 29,6 % 3,6 % 893 Vestsjælland 8,7 % 1,3 % 32,7 % 13,7 % 6,7 % 36,3 % 300 Storstrøm 45,4 % 13,8 % 18,4 % 1,8 % 5,7 % 13,5 % 282 Bornholm 42,9 % 5,1 % 5,1 % 0,6 % 0,3 % 45,5 % 312 Fyn 28,1 % 8,4 % 30,0 % 0,6 % 0,4 % 31,9 % Sønderjylland 10,7 % 57,3 % 16,6 % 7,3 % 0,2 % 7,3 % 832 Ribe 46,8 % 23,0 % 7,9 % 7,2 % 0,4 % 14,3 % 265 Vejle 32,4 % 4,3 % 33,5 % 0,7 % 0,2 % 25,1 % Ringkøbing 39,4 % 11,3 % 22,3 % 7,3 % 4,4 % 14,2 % Århus 9,6 % 14,7 % 41,2 % 11,9 % 0,0 % 21,2 % Viborg 19,4 % 13,2 % 42,6 % 13,2 % 0,0 % 10,2 % 371 ordjylland 73,6 % 0,6 % 1,3 % 0,2 % 0,1 % 23,8 % Alle 30,4 % 11,6 % 31,1 % 6,4 % 5,5 % 13,3 % Hvis man ser på udviklingen over tid, ses det for det første, at der er overdraget et større antal personer til anden aktør i 2005 end i Tager man højde for måleperiodernes forskellige længde i 2004 og 2005, er der dog ikke tale om en reel forskel. Der er dog visse forskelle mellem AF-regionerne. Antallet af ledige overdraget til anden aktør er steget i hovedparten af regionerne, herunder i særlig grad Storkøbenhavn og Fyn, men også Frederiksborg, Sønderjylland, Ribe og 1 Kun første forløb pr. kvartal er dog medtaget. 2 Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. 3 Der er i alt 46 personer, som ikke kan kategoriseres i forhold til region, hvilket betyder, at totalerne ikke summer præcist til

13 Vejle. Omvendt er antallet af personer overdraget til anden aktør faldet fra 2004 til 2005 i særligt Århus og Viborg 4. De godt personer fordeler sig på de i alt seks målgrupper. Det kan for det første konstateres, at godt 60 pct. af de ledige tilhører målgruppe 1 og 3, fordelt med ca. 30 pct. i målgruppe 1 og ca. 30 pct. i målgruppe 3. Målgrupperne 4 og 5 er de mindste med ca. 6 pct. i hver. For det andet konstateres, at der på tværs af regionerne er store forskelle med hensyn til målgruppefordelingen. En analyse af udviklingen fra 2004 til 2005 i personernes fordeling på de seks målgrupper viser, at der over tid er sket forskydninger i målgruppernes indbyrdes fordeling, opgjort for regionerne under ét og for regionerne hver for sig. Samlet ses det, at særligt målgruppe 2 er vokset over tid. Dette er sket på bekostning af stort set alle de andre målgrupper, dog med undtagelse af målgruppe 5, hvis relative størrelse også er vokset en smule. For så vidt angår anvendelsen af de i alt 17 andre aktører, der har været aktive som følge af det landsdækkende udbud, er LVU-konsortiet den største af de 17 aktører med godt 20 pct. af de i alt godt personer overdraget til anden aktør i perioden. Af andre relativt store aktører kan nævnes JOBFOKUS, Job Vision, SoftAdvice, AS/3, Markman og Dansk Personale Udvikling. Omvendt er aktører som CEU Kursuscenter Midtjylland, Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering og KompetenceCenteret alle meget små aktører med under 1 pct., svarende til hhv. 210, 243 og 250 personer. Anvendelsen af de andre aktører har udviklet sig over tid, men der er ikke sket de store forskydninger i de forskellige andre aktørers markedsandele fra 2004 til AS/3, Dansk Personale Udvikling og LVU Konsortium er vokset lidt, mens en række andre aktører relativt set er blevet lidt mindre. Yderligere baggrundsoplysninger og faktuelle oplysninger kan som nævnt findes i kapitel 3 i baggrundsrapporten. Ud over en uddybning af de her nævnte oplysninger findes der bl.a. yderligere information om de ledige, som er overdraget til anden aktør, vedr. køn, alder, A-kasse, etnisk herkomst og ledighedsanciennitet. 4 Det gælder også, når man tager højde for forskellen i antallet af uger, som antallet opgøres for i hhv og

14 1.4 Rapportens disposition Evalueringsrapporten er disponeret på følgende måde: Kapitel 2 indeholder evalueringens hovedkonklusioner samt konsulentfirmates fremadrettede anbefalinger til brugen af landsdækkende udbud af rammeaftaler i det fremtidige beskæftigelsessystem. Kapitel 3 sætter fokus på resultaterne opnået med det landsdækkende udbud. To overordnede temaer belyses i kapitlet: Beskæftigelsesindsatsens indhold og overholdelse af de lediges minimumsrettigheder og rådighedsafprøvning. I kapitel 4 analyseres effekten af det landsdækkende udbud. I kapitel 5 analyseres rammerne for andre aktørers indsats og samarbejdet mellem AF-regionerne og andre aktører, set fra såvel AF s, de andre aktørers og de lediges perspektiv. Kapitlet sætter fokus på en række forhold, der har betydning for resultaterne af det landsdækkende udbud og således indirekte for effekten. Endelig indeholder baggrundsrapporten yderligere tre kapitler med information i relation til evalueringen. I kapitel 2 analyseres arbejdsmarkedet og udviklingen i ledighedssammensætningen for LVU/MVU erne i perioden siden indgåelsen af rammeaftalerne med andre aktører. I kapitel 3 analyseres en række talmæssige oplysninger om det landsdækkende udbud og AF-regionernes anvendelse af de indgåede rammeaftaler. I kapitel 4 gengives resultaterne af den gennemførte spørgeskemabaserede survey blandt deltagere, som har været eller er i forløb hos en anden aktør. 12

15 2. Evalueringens hovedkonklusioner og anbefalinger Det landsdækkende udbud af rammeaftaler for LVU/MVU-gruppen har efter Rambøll Managements vurdering overordnet bidraget positivt til en række af de beskæftigelsespolitiske målsætninger formuleret i Flere i Arbejde. Udbuddet afspejler i udgangspunktet en kompetencestrategi, hvor en konkret målgruppe er udlagt til andre aktører med en specialiseret viden. Der er etableret en tværgående indsats, hvor en række aktører opererer på tværs af flere regioner. Evalueringen viser, at indsatsen er individualiseret og målrettet den enkelte lediges behov, at der inden for de eksisterende rammer er valgmuligheder mellem forskellige aktører, og at samarbejdet mellem AFregionerne og andre aktører generelt fungerer godt. Endelig er udbudskonstruktionen baseret på resultatafhængig betaling. Det landsdækkende udbud af rammeaftaler vedr. LVU/MVU er det første landsdækkende udbud, som er gennemført i regi af Arbejdsmarkedsstyrelsen og AF-regionerne. Gennem evalueringen har Rambøll Management identificeret en række udfordringer, hvilket er forventeligt for et projekt, der har forsøgskarakter. edenfor uddybes disse vurderinger. Tabel 2.1: Centrale konklusioner Tema Konklusion Markedsudvikling Udbuddet har medvirket til at opbygge markedet Specialisering af indsatsen er til en vis grad lykkedes Indholdet af de andre Der er skabt valgmuligheder for de ledige aktørers beskæftigelsesindsats Indsatsen er individualiseret Forskellige grundlæggende strategier til jobskabelse Ikke den ønskede effekt på redskabsanvendelsen Metodeudvikling sker, men der er fortsat potentiale Indsatsens effekt De opstillede rammer for anden aktørs indsats Samspil mellem AF og andre aktører Forskellige forventninger til metodefrihed Minimumsrettigheder overholdes men er en udfordring For tidligt at konkludere endegyldigt om andre aktørers effekt Ingen entydig sammenhæng mellem pris og effekt Potentiale i mere enkle målgrupper Vanskelige incitamenter ved sammenhængende indsats for målgruppe 3-6 Behov for yderligere forankring hos nogle AF-regioner Et velfungerende samarbejde mellem parterne Andre aktører er overraskede over administrativ opgave Udbuddet har medvirket til at opbygge markedet Det er Rambøll Managements vurdering, at det med udbudsforretningen klart er dokumenteret, at der er et marked for den udbudte opgave og at udbuddet har været medvirkende til at opbygge og konsolidere markedet. ogle af de andre aktører opererer landsdækkende, en del opererer tværregionalt og endelig har en mindre gruppe et mere begrænset dækningsområde. 13

16 Rambøll Management vurderer, at der er væsentlige gevinster for aktører, der opererer tværregionalt. Både i forhold til intern vidensdeling og metodeudvikling, men også i forhold til muligheden for at agere tværregionalt sammen med de ledige. En udfordring for at kunne drage den fulde nytte af at operere tværregionalt er de relativt store forskelle på, hvordan regionerne fortolker og udmønter rammeaftalerne. Sammen med AF-regionernes øvrige udbud af rammeaftaler har det landsdækkende udbud for LVU/MVU-gruppen givet anledning til udvikling af markedet for ydelser i beskæftigelsesindsatsen, og givet en specialisering hos en relativt stor gruppe andre aktører, 17 i alt. De mange tilbud ved udbudsforretningen vidner om stor interesse fra andre aktørers side, og de lediges valgmuligheder, regionernes tildeling af delaftaler, kommende udbud mv. gør, at andre aktører anstrenger sig for at levere resultater. Evalueringen viser, at der er et udskilningsløb, hvor AF anvender de aktører, som kender LVU/MVU-gruppen bedst, har erfaring med indsatsen og leverer bedst kvalitet. Endelig har det klart vist sig, at der også har været et marked ved fornyelse af delaftaler, hvor flere AF-regioner har ladet tidligere erfaringer spille ind på, hvem man har fornyet med. Specialisering af indsatsen er til en vis grad lykkedes Det landsdækkende udbud har været udtryk for et ønske om at specialisere indsatsen, hvilket til en vis grad er lykkedes. På rammeaftalen indgår andre aktører, som er etableret med udgangspunkt i udbuddet og har tilrettelagt indsatsen særligt i forhold til målgruppen. Det er dog ikke Rambøll Managements vurdering, at andre aktører i stort omfang har specialiseret indsatsen i forhold til andre målgrupper. For hovedpartens vedkommende er der tale om de samme aktiviteter, om end med et relativt større fokus på personlige kompetencer, det personlige salg m.m., frem for på de faglige kompetencer. Rambøll Management kan samtidig konstatere, at der ikke som sådan er en specialisering på de enkelte undermålgrupper (1-6). Der er skabt valgmuligheder for de ledige Rambøll Management vurderer, at AF generelt inden for de rammer for valgfriheden som findes har givet de ledige mulighed for at vælge mellem forskellige tilbud. I nogle AF-regioner mellem forskellige andre aktører, andre steder mellem én anden aktør og AF s eget tilbud. Denne forskel er delvist begrundet i forskellige strategier hos AF i forhold til indgåelse af delaftaler, men skyldes primært, at særligt de mindre AF-regioner har måttet tage højde for en begrænset volumen og derfor ikke reelt har kunnet indgå delaftaler med mere end én anden aktør. De ledige oplever valgmuligheden positivt, som et udtryk for, at der med andre aktører gøres noget ekstra, hvilket i sig selv kan have en positiv motiverende effekt. Det betyder dog ikke samtidig, at et stort flertal af de ledige oplever, at forløbene hos anden aktør samlet set styrker deres muligheder for at komme i job. Denne oplevelse er dog velkendt fra andre undersøgelser af lediges vurdering af beskæftigelsesindsatsen, også af AF s indsats. 14

17 En særlig problemstilling vedrører muligheden for at skabe et informeret valg. De ledige oplever, at de har et begrænset informationsgrundlag at vælge ud fra, da de ikke kender de enkelte andre aktører på forhånd, men dette ændrer ikke på det faktum, at de oplever selve valgmuligheden som positiv. Indsatsen er individualiseret Andre aktører lægger stor vægt på en individuelt tilpasset indsats, hvilket bekræftes af de ledige. Godt to tredjedele er tilfredse med vejledningens tilpasning til deres situation. Tilsvarende gælder i forhold til jobplanerne. Andre aktørers metoder er med forskellige variationer mere konkret bygget op om en individualiseret indsats med afsæt i den individuelle samtale. Der indgås aftaler og følges op. Hyppigheden er større end i et minimumskontaktforløb, med kontakt op til hver eller hver anden uge. Andre aktører ønsker at være en samarbejdspartner for den ledige. Forskellige grundlæggende strategier til jobskabelse Rambøll Management kan konstatere, at der er forskellige, grundlæggende strategier til jobskabelse, jobformidling og/eller jobudsøgning. Én gruppe af andre aktører formidler ikke ledige til job, men klæder dem på til selv at finde det. Der er således udpræget tale om hjælp til selvhjælp. En anden gruppe lægger vægt på at finde jobåbninger gennem en opsøgende indsats. Her vil typisk være job- eller virksomhedskonsulenter med eget netværk af virksomheder eller blive gennemført egentlige telemarketingkampagner. En tredje gruppe betjener sig af begge strategier. Ikke den ønskede effekt på redskabsanvendelsen Analysen af den faktiske redskabsanvendelse viser, at udbuddet kun i et vist omfang har haft den ønskede effekt i retning af en lavere prioritering af uddannelse og vejledning. Der er kun sket et mindre fald i uddannelses- og vejledningsforløbenes andel af den samlede redskabsvifte og en svag stigning i andelen af privat løntilskudsansættelse og virksomhedspraktik. Samtidig har man dog opnået en markant reduktion i forløbenes gennemsnitlige varighed. Rambøll Management må videre konstatere, at på trods af, at andre aktører selv tilkendegiver, at de lægger stor vægt på løntilskudsjob og virksomhedspraktik, hvor de ledige kan vise deres kompetencer i praksis, er den faktiske anvendelse af løntilskudsjob ikke særlig høj. Da dette, ifølge andre aktørers egne udsagn, er et centralt element i strategien for at få de ledige i job, ser Rambøll Management derfor et behov for, at indsatsen på dette område skærpes yderligere. Metodeudvikling sker, men der er fortsat potentiale Rambøll Management vurderer, at udbuddet af opgaven vedrørende LVU/MVU-gruppen har medført en vis udvikling af det tilbud, de ledige får. 15

18 De største forskelle til indsatsen i AF-regi er en større kontakthyppighed, en større anvendelse af virksomhedsnetværk og for nogle andre aktører en egentlig opsøgende jobformidling. Forløbet har på den måde en større intensitet, men som både AF og andre aktører også tilkendegiver indeholder det ikke et stort antal helt nye aktiviteter eller tiltag, som ikke i en eller anden form har været afprøvet i AF-regi. På trods af dette oplever hovedparten af de ledige en forskel, hvilket er væsentligt, jf. også ovenfor om valgmuligheder. Det er videre konsulenternes indtryk, at der er relativ stor variation mellem de enkelte andre aktører, hvilket bl.a. afspejler de forskellige strategier i forhold til jobformidling, jf. ovenfor, men også, at aktørerne har ret forskellige tilgange til metodeudvikling i det hele taget. ogle foretager dette relativt systematisk, mens andre har en løsere tilgang til at samle op på erfaringer med forskellige tiltag. Forskellige forventninger til metodefrihed Ved udarbejdelsen af udbudsmaterialet blev der lagt vægt på en udbredt metodefrihed inden for lovgivningens rammer. Dette er baggrunden for de relativt store variationer i andre aktørers tilgange. Andre aktører har dog tydeligvis haft en forventning om en endnu mere udstrakt grad af metodefrihed. Specielt opleves lovgivningens krav om rettidighed som en barriere på trods af, at det står klart i udbudsmaterialet, at der er metodefrihed inden for de lovgivningsmæssige rammer. Minimumsrettigheder overholdes men er en udfordring Rambøll Management vurderer generelt, at de ledige får opfyldt deres rettigheder angående deltagelse i kontaktsamtaler minimum hver 3. måned. Dette er baseret på besvarelser fra både de ledige, andre aktører og AF. Det er derimod ikke konsulenternes vurdering, at de ledige får opfyldt kravet om iværksættelse af aktive tilbud til tiden i et omfang, der lever op til kravet om 90 pct. rettidighed. Andre aktører har dog selv en oplevelse af, at det er tilfældet, hvilket kan skyldes, at der er sket en positiv udvikling over tid. Andre aktører oplever på dette område en væsentlig konflikt mellem lovgivningens krav til rettidighed og ønsket om at iværksætte det mest optimale tilbud. Konkret har det den konsekvens, at man i visse tilfælde er nødt til at iværksætte midlertidige tilbud. En del af forklaringen ligger dog også i, at andre aktører i visse tilfælde får visiteret de ledige så sent, at det kan være vanskeligt at overholde kravet. Der er stort fokus i AF-regionerne på kravene om rettidighed. Hovedparten vurderer, at de lediges rettigheder overholdes på samme niveau som tidligere, men at det har krævet en indsats, hvor AF har måttet insistere og følge op på dette krav. For tidligt at konkludere om andre aktørers effekt Samlet set tyder denne foreløbige analyse af udbuddets effekter ikke på, at udbuddet på nuværende tidspunkt har resulteret i markant positive effekter. De lediges gennemsnitlige selvforsørgelsesgrad er 0,21 målt over en periode på 26 uger efter henvisningen til anden aktør eller med andre ord de 16

19 ledige er i gennemsnit selvforsørgende i 5,5 uge ud af en periode på 26 uger efter henvisningsdatoen. Godt 43 pct. af de ledige har ikke været selvforsørgende på noget tidspunkt i løbet af de 26 uger efter henvisningsdatoen. Det skal dog understreges, at der alene er tale om en indikativ effektmåling, da analysen er foretaget relativt tidligt efter overdragelsen til andre aktører. Ingen entydig sammenhæng mellem pris og effekt Der kan ikke konstateres en entydig sammenhæng mellem de andre aktørers effekt og ugepris. Således er der andre aktører i den lave prisende, der skaber de samme eller bedre resultater end aktører i den mellemste eller høje ende af prisskalaen. Vanskelige incitamenter ved sammenhængende indsats for målgruppe 3-6 De foreløbige erfaringer med at udlægge den sammenhængende indsats for målgruppe 3-6 til anden aktør viser, at de ledige er sikret et kontinuerligt forløb, hvor opkvalificerings- og vejledningstiltag er samlet. Dette er efter Rambøll Managements vurdering positivt og har også opbakning hos andre aktører og AF-regionerne. Konkret er finansieringen af aktive tilbud placeret hos anden aktør for at fremme metodefriheden, for at skabe incitamenter til at finde det bedste tilbud til den enkelte og for at flytte fokus væk fra længerevarende og omkostningskrævende opkvalificering og vejledning og over til mindre omkostningskrævende og mere direkte virksomheds- og jobrettede tilbud. Pris var således et højt vægtet tildelingskriterium. Det er Rambøll Managements vurdering, at dette delvis er lykkedes, jf. også ovenfor om redskabsanvendelsen. Samtidig er der efter konsulenternes vurdering en incitamentsstruktur, hvor anden aktør principielt kan overveje at fravælge det bedste tilbud til fordel for et andet (og billigere) tilbud til den ledige. Det har desuden været vanskeligt for andre aktører at prissætte denne del af deres tilbud, hvilket afspejles i relativt store prisforskelle (som ikke afspejles i forskellig effekt). Disse forhold medfører, at både andre aktører og AF-regionerne forholder sig negativt til den nuværende model. Der er således både fordele og ulemper ved den valgte model. Rambøll Management vurderer samlet set, at det vil være mere hensigtsmæssigt med en model, hvor man fastholder en sammenhængende indsats, men uden den nuværende fuldstændige frie kobling til finansieringsdelen. Der henvises til anbefalingerne for mere konkret udmøntning. Potentiale i mere enkle målgrupper Rambøll Management vurderer, at LVU/MVU-målgruppen overordnet set har været velvalgt til et landsdækkende udbud af indsatsen. Målgruppen har særlige karakteristika og et volumen, som peger i retning af, at hensigtsmæssige rammer for indsatsen med fordel kan fastlægges landsdækkende i forbindelse med et udbud. Målgruppen er imidlertid i rammeaftalerne inddelt i 6 undermålgrupper, og der er hos AF-regionerne og andre aktører nu indhøstet en række praktiske 17

20 erfaringer om muligheder og begrænsninger i håndteringen af de valgte undermålgrupper. Afprøvning i praksis har således vist, at man skal være meget varsom med at nedbryde LVU/MVU-gruppen på alt for mange undermålgrupper. Det er den samlede vurdering blandt såvel regioner som andre aktører. Inddelingen i de seks undermålgrupper har for regionerne været vanskelig at administrere i praksis og har mange steder været for snæver i forhold til volumen i de enkelte målgrupper. ogle AF-regioner har i praksis slået eksempelvis målgruppe 3 6 sammen. Undermålgrupperne gør, at udmøntningen af udbuddet i praksis er for usmidig og administrativt vanskelig at håndtere. Og samtidig er det indtrykket, at anden aktør i høj grad vælger en individuel tilgang til den enkelte ledige, snarere end tager afsæt i målgrupperne. Et langt stykke ad vejen opererer de andre aktører med to målgrupper: Målgruppe 1 og 2 for sig og målgruppe 3-6 for sig. Der er generelt et ønske om både blandt AF og anden aktør, at målgrupperne gøres mere simple og at et flertal peger på, at en simpel opdeling afhængig af ledighedsanciennitet, kan være en vej at gå. Dette taler for i et fremadrettet sigte at arbejde med bredere og ud fra en administrativ synsvinkel enkle målgrupper. Behov for yderligere forankring hos nogle AF-regioner Rambøll Management vurderer på et helt overordnet plan, at tankegangen med det landsdækkende udbud kunne have været stærkere forankret i nogle af AF-regionerne, end det har været tilfældet. Interview med AF-regionerne viser, at der hos nogle regioner er en vis skepsis over for formålet med udbuddet. Overordnet formuleret som en vurdering af, at man kunne have løst opgaven bedre selv. Mere konkret som en kritik af konkrete enkeltelementer i udbudsprocessen eller i selve udbudsmaterialet /kontraktgrundlaget. Det er næppe muligt at gennemføre et landsdækkende udbud, som samtlige AF-regioner er 100 pct. enige i, men omvendt er det Rambøll Managements vurdering, at det er en problemstilling, man bør være opmærksom på ved fremtidige landsdækkende udbud. Der henvises til anbefalingerne nedenfor. Et velfungerende samarbejde mellem parterne Det er Rambøll Managements indtryk, at der overordnet er et velfungerende samarbejde mellem AF-regionerne og andre aktører om varetagelse af beskæftigelsesindsatsen for LVU/MVU-gruppen. Parterne har efter at visse opstartsvanskelighederne blev overvundet fået arbejdet sig ind på hinanden og har fået de nødvendige daglige driftsmæssige forhold til at fungere på en overordnet set hensigtsmæssig måde. Samspillet omkring myndighedsudøvelsen fungerer udmærket efter Rambøll Managements vurdering. Der er opmærksomhed på rolle- og ansvarsfordelingen hos begge parter, og der har generelt været en løbende dialog om de områder, som skabte begyndervanskeligheder, eksempelvis jobplanerne. 18

21 Andre aktører overraskede over administrativ opgave Omfanget af de administrative opgaver, som er forbundet med samarbejdet om varetagelse af indsatsen for de ledige i LVU/MVU-gruppen, er kommet bag på de andre aktører, og flere aktører har ansat mere administrativt personale. Det overordnede indtryk er, at de andre aktører har lært meget af samarbejdet og er blevet bedre til at varetage de administrative opgaver. Arbejdsmarkedsportalen har medført en væsentlig forbedring af det administrative samarbejde, men evalueringen viser også, at der er potentiale for at fortsætte bestræbelserne på at it-understøtte og forenkle løsningen af de administrative opgaver. Især har økonomimodulet i portalen været meget efterspurgt. 2.1 Anbefalinger til fremtidige landsdækkende udbud Af styringsloven fra juni 2005, der sætter rammerne for det fremtidige beskæftigelsessystem, fremgår det, at de kommende beskæftigelsesregioner kan gennemføre statslige rammeudbud efter inddragelse af de regionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse. Rammeudbuddene kan både være landsdækkende og regionale. Det er fastlagt i loven, at beskæftigelsesregionernes første rammeudbud bliver landsdækkende, og skal rettes mod ledige akademikere. Det er samtidig fastlagt, at jobcentrene får pligt til at henvise ledige i målgruppen til de andre aktører, som der indgås rammeaftaler med. Ud over beskæftigelsesregionernes rammeudbud vil der i Arbejdsmarkedsstyrelsens regi blive gennemført landsdækkende udbud i forhold til en lang række målgrupper. For disse udbud vil det være frivilligt for jobcentrene, om de vil anvende de indgåede rammeaftaler. Rammeaftalerne indgås som en service over for jobcentrene, herunder også for at sikre tilstrækkelig kapacitet i centrenes opstartsfase. Jobcentrene kan endelig også selv gennemføre udbud af de beskæftigelsesindsatser mv. rettet mod bestemte målgrupper, som der lokalt er brug for. Rambøll Management har på baggrund af evalueringen af det landsdækkende udbud nedenfor formuleret en række anbefalinger til fremtidige, landsdækkende udbud, som kan anvendes af beskæftigelsesregionerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Anbefalingerne skal ses inden for den overordnede ramme, som allerede er fastlagt med hensyn til det fremtidige beskæftigelsessystem. Jf. i øvrigt Arbejdsmarkedsstyrelsens trin-for-trin-vejledning i gennemførelsen af udbud er det Rambøll Managements vurdering, at udbud altid må ses, skal planlægges og gennemføres inden for en bredere kontekst og som resultat af en række forskellige beslutninger. Vi har med dette afsæt valgt at gruppere vores anbefalinger i forhold til, om de går på de konkrete krav til indsatsen i et fremtidigt udbud (dvs. selve kravspecifikationen), om de går på det fremtidige samarbejde som beskrevet i et udbudsmateriale, om de går på den anlagte udbudsstrategi eller om de vedrører den overordnede organisering og opfølgning. 19

22 Dette er illustreret i følgende figur: Hovedkonklusioner Krav til indsats Anbefalinger til Samarbejde og økonomi Udbudsstrategi Organisering og opfølgning Anbefalinger til organisering og opfølgning Anbefaling 1 En enkel samarbejdsstruktur Jf. ovenfor vil fremtidige landsdækkende rammeaftaler blive indgået af såvel beskæftigelsesregionerne i fællesskab som af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ifølge lovgivningen er jobcentrene, herunder både AF og kommuner, forpligtet til at anvende de rammeaftaler, der indgås som resultat af beskæftigelsesregionernes fælles udbud, mens det er frivilligt for jobcentrene om, de vil anvende de rammeaftaler, der udbydes af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den nye struktur på beskæftigelsesområdet med etablering af jobcentre indebærer her en samarbejdsmæssig udfordring. Skal andre aktører samarbejde med samtlige jobcentre giver det et meget stort antal kontakter. Rambøll Management anbefaler i den forbindelse, at der udpeges et antal jobcentre til at varetage kontakten og fungere som koordinator. I forhold til LVU-/MVU-gruppen vil det være oplagt at udvælge de jobcentre, som ligger i de store uddannelsesbyer, som minimum universitetsbyerne. I forhold til andre landsdækkende udbud kan det være andre hensyn, der er afgørende for, hvor kontakten går til. På de udvalgte jobcentre bør der være en anden aktørenhed, som har ekspertise inden for målgruppen og oparbejder erfaring med samarbejdet med andre aktører. Det er en strategisk udfordring på samme tid at sikre koordinering fra centralt hold og den nødvendige centralisering af opgavevaretagelsen, samtidig med at ansvaret skal ligge hos det enkelte jobcenter, som skal have ejerskab til det landsdækkende udbud. Der skal tages konkret stilling til, hvad den koordinerende rolle indebærer. Det kan eksempelvis være følgende: De koordinerende jobcentre indgår (inden for rammeaftalen) delaftaler, som øvrige jobcentre kan anvende på identiske vilkår. De koordinerende jobcentre afstemmer forventninger til omfang med øvrige jobcentre, således at delaftalen giver andre aktører et realistisk billede af det samlede omfang. 20

23 De koordinerende jobcentre forestår den overordnede kommunikation og dialog med andre aktører, eks. i forhold til den form for tiltag, der er nævnt i anbefalingerne nedenfor om partnerskaber, metodeudvikling mv. De koordinerende jobcentre kan endelig have en opgave i forhold til at foretage erfaringsopsamling blandt de øvrige jobcentre, så evt. generelle problemstillinger kan håndteres i dialog med andre aktører. Anbefaling 2 Forankring af udbudsmaterialet Rambøll Management anbefaler, at der fokuseres særskilt på forankring af udbudsmaterialet i jobcentrene. Det er vores indtryk, at tankegangen (og formålet) med det landsdækkende udbud i flere AF-regioner kunne have været bedre forankret, end det har været tilfældet, jf. ovenfor. I den fremtidige situation med et stort antal jobcentre bliver denne problemstilling endnu mere væsentlig. Ikke mindst i forhold til kommunerne, der for beskæftigelsesregionernes fælles udbud af landsdækkende rammeaftaler som noget nyt vil være forpligtet til at anvende de indgåede rammeaftaler, med mindre de får en dispensation, jf. Styringslovens 9. Den grundlæggende præmis for de forpligtende landsdækkende udbud vil være, at de udarbejdes centralt /regionalt (med input fra beskæftigelsesregionerne). Udfordringen bliver derfor at sikre forankring og efter Rambøll Managements vurdering frem for alt ejerskab lokalt. Rambøll Management ser to forudsætninger som centrale: At der tages afsæt i de forhold, som jobcentrene, herunder også kommunerne, faktisk oplever at stå overfor. At der anlægges en målrettet formidlings- eller kommunikationsstrategi. I relation til førstnævnte anbefaler Rambøll Management, at der inddrages jobcentre i processen med udformning af udbudsmaterialet. Som i forbindelse med den seneste udbudsforretning for det første gennem deltagelse i en arbejdsgruppe, som har til opgave at udforme udbudsmaterialet. Som en nyskabelse anbefales desuden, at når denne arbejdsgruppe har de første hovedlinjer i det fremtidige udbud klar, afholdes et antal (fortrolige) møder med 2-3 af de kommende jobcentre med deltagelse fra begge de to nuværende dele af beskæftigelsessystemet. Det bør ikke være store centre alene, men gerne en blanding, således at også mindre jobcentres vinkler inddrages. Som relevante temaer bør indgå: Henvisning, samarbejdsmodellen, opfølgning, model for indgåelse af delaftaler, betalingsmodel samt øvrige forankringsaktiviteter, jf. bl.a. nedenfor om formidling. Det er Rambøll Managements vurdering, at en øget inddragelse på denne måde vil øge sandsynligheden for, at jobcentrene finder udbuddet relevant og nærværende. Det kan altid diskuteres, hvorvidt der skal inddrages 2, 3 eller 10 jobcentre. Det er konsulenternes erfaring, at inddragelse af et repræsentativt udsnit er tilstrækkeligt. 21

24 Det er videre Rambøll Managements vurdering, at Arbejdsmarkedsstyrelsen/ beskæftigelsesregionerne står over for en helt ny udfordring med de fremtidige jobcentre sammenlignet med situationen, hvor et landsdækkende udbud skal sælges og formidles til 14 AF-regioner, som har været vant til at se sig selv som en del af et fælles system. Det er her spørgsmålet, om formidlings- eller kommunikationsstrategi bliver relevant. Det vil være helt centralt fra starten (og vel at mærke før rammeaftalen er indgået) med 1-2 hovedbudskaber at kommunikere til jobcentrene, hvordan et landsdækkende udbud vil være en hjælp for dem. Rammeaftalerne skal formidles som en hjælp til at løse et problem. Jobcentrene er naturligvis lovgivningsmæssigt forpligtet til at anvende rammeaftalen, men en fuld udnyttelse af de oplagte potentialer i én central rammeaftale med et antal delaftaler (jf. overvejelserne herom ovenfor) kræver, at jobcentrene selv kan se potentialet. Rambøll Management vurderer det ikke realistisk at komme med anbefalinger til en egentlig kommunikationsstrategi på nuværende tidspunkt, før rollefordelingen ved et landsdækkende udbud er faldet endeligt på plads, men der bør efter konsulenternes vurdering være tale om en flerstrenget strategi indeholdende bl.a. løbende information om udbuddet og dets fremskridt; uddannelse/information om anvendelse af rammeaftaler og indgåelse af delaftaler (eks. seminarer eller kursusdage); målrettet vejledning (sådan gør du); internetunderstøttelse (adgang til informationer i indgåede delaftaler for de jobcentre, der trækker på andres delaftaler); og opgørelse af effekttal, jf. også anbefaling nedenfor. Anbefaling 3 At benchmarke de andre aktører ikke alene på effekt, men også på efficiens Rambøll Management anbefaler, at der løbende foretages målinger ikke bare på effekten af andre aktørers indsats, men også på deres efficiens. Der er endog meget store forskelle i ugepris på tværs af de andre aktører, og evalueringen peger i retning af, at disse prisforskelle ikke retfærdiggøres af tilsvarende forskelle i effekt. Der kan dog være forskelle på de ledige, som anden aktør har fået visiteret (også inden for samme målgruppe), hvorfor det anbefales, at der arbejdes med benchmarkingmetoder, der også inkluderer inputfaktorer som fx ledighedsanciennitet Anbefalinger i forhold til udbudsstrategi Inden for rammerne af den overordnede organisering er det Rambøll Managements vurdering, at evalueringen giver anledning til at formulere en række anbefalinger på det mere strategiske niveau. Det er forhold, som for størstedelens vedkommende vil skulle afspejles i det/de konkrete udbudsmateriale(r), men som samtidig fordrer en vis strategisk stillingstagen til, om det rent faktisk er områder, man ønsker at fremme og/eller satse mere på i fremtidige udbud. Anbefalingerne vil for en stor dels vedkommende være relevante i forhold til andre landsdækkende udbud. 22

25 Anbefaling 4 Anvend flere virksomhedsrettede aktiviteter Et grundlæggende princip for udlægning af indsatsen til andre aktører er metodefriheden. år Rambøll Management anbefaler at anvende flere virksomhedsrettede aktiviteter, skal det derfor ikke forstås som et indgreb i metodefriheden. Anbefalingen tager afsæt i den konklusion, at der fortsat anvendes vejledning og opkvalificering for en dobbelt så stor andel af de ledige, som får virksomhedspraktik og løntilskudsjob (tilsammen). Vel at mærke samtidig med, at hovedparten af andre aktører fastholder som et strategisk fokus, at de vil have de ledige ud i virksomhederne for at demonstrere deres kompetencer. På den baggrund anbefales, at andre aktører i endnu højere grad fokuserer på det virksomhedsrettede element. Anbefaling 5 Systematiseret metodeudvikling og metodefokus Evalueringen viser, at der med fordel kan fokuseres mere på en systematiseret metodeudvikling og på metoder i det hele taget. Metoder og aktiviteter glider i et vist omfang sammen hos en del andre aktører. Rambøll Management anbefaler overordnet et mere stringent metodisk fokus, hvor det tydeligere fremgår, hvilke aktiviteter der er afledt af hvilke metodiske overvejelser eller præmisser for indsatsen. Anbefalingen retter sig mod andre aktører i forhold til at eksplicitere deres metoder og forandringsteorier (hvad flytter den ledige?), herunder både præmisser/forudsætninger og aktiviteter. Ikke alene i tilbudssammenhæng, men også i form af en mere stringent opfølgning som basis for metodeudvikling. Det skal understreges, at der naturligvis er forskelle blandt andre aktører. Anbefaling 6 Fokusér på metodeudvikling i udbudssammenhæng Rambøll Management anbefaler videre, at fremtidige udbudsmaterialer i højere grad lægger op til/belønner metodeudvikling som beskrevet ovenfor. aturligvis ikke i al fremtid og på alle områder, men i det omfang det efter en konkret overvejelse er vurderingen, at det vil være formålstjenligt for et givet udbud. Rambøll Management vurderer, at det vil være tilfældet ved et fremtidigt udbud for LVU-/MVU-gruppen. Såfremt Arbejdsmarkedsstyrelsen er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt med øget fokus på metodeudvikling i et fremtidigt udbud, skal Rambøll Management konkret anbefale følgende: Innovation, nyskabelse eller metodeudvikling gøres til en del af tildelingskriterierne. Ikke som en bevidstløs belønning af alt, hvad der ikke er set før, men med krav om en klar tilkendegivelse af, hvad der er nyt, hvorfor det forventes at skabe resultater, og hvordan der vil blive samlet op på, om det rent faktisk er tilfældet. Der bør ikke være tale om metodeudvikling for metodeudviklingens skyld. ye og innovative tiltag skal alene scores højt på et sådant tildelingskriterium, hvis de er velunderbyggede af en solid forandringsteori, herunder dokumenterede resultater fra andre sammenhænge. 23

26 Udbudsmaterialet skal generelt signalere klart, at der lægges vægt på metodeudvikling. Andre aktører har ved flere lejligheder tilkendegivet en vis usikkerhed over for, om det offentlige reelt ønsker nye, kreative ideer, så det er vigtigt med et præcist signal. Udbudsmaterialet kan med fordel indeholde eksempler på de områder, hvor man ønsker sig metodeudvikling. Jf. også anbefalingen om forankring ovenfor er det Rambøll Managements vurdering, at dette med fordel kan ekspliciteres i et samarbejde med AF, da det er på dette niveau, man har de praktiske erfaringer med, hvor der kan være behov for yderligere metodeudvikling. Anbefaling 7 Udnyt metodefriheden Udgangspunktet er, at der inden for lovgivningens rammer er fuld metodefrihed. Evalueringen og i øvrigt et antal tidligere evalueringer viser, at det kan være vanskeligt for andre aktører at gennemskue de faktiske muligheder, hvilket betyder, at metodefriheden ikke udnyttes i fuldt omfang. Rambøll Management anbefaler derfor, at der i fremtidige udbud i udbudsmaterialet gives konkrete eksempler, hvor man fra AF-side illustrerer, hvordan man inden for givne rammer ser muligheder for anvendelse af metodefriheden. Som med anbefalingen ovenfor er det Rambøll Managements vurdering, at inddragelse af AF i en sådan funktion kan have en positiv, forankrende effekt Anbefalinger til samarbejde og økonomi De følgende anbefalinger vedrører forskellige aspekter af det samarbejde, der i praksis finder sted i forlængelse af en udbudsforretning. Det gælder således ikke specifikt i forhold til et udbud for gruppen af LVU/MVU er. Anbefalingerne har til formål at sikre et (endnu) bedre samarbejde, hvor parterne høster mere gavn af de komplementerende kompetencer, og undgår misforståelser på baggrund af manglende viden. Endelig er der konkrete anbefalinger i forhold til økonomi- og prismodel, hvoraf den sidste anbefaling nok tager afsæt i de erfaringer, der er høstet i LVU-/MVU-udbuddet, men uanset bør indgå i overvejelserne i andre, fremtidige udbud. Anbefaling 8 Partnerskabsmodeller Evalueringen viser en gensidig interesse i et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem beskæftigelsessystemet og andre aktører. Det gælder i forhold til metodeudvikling, i forhold til håndtering af ny lovgivning (eks. jobplaner) osv. Og det gælder i forhold til den generelle og løbende dialog mellem parterne, hvor et partnerskabsbaseret samarbejde kan være med til at skabe et bedre samarbejde i det daglige. Rambøll Management anbefaler derfor, at det i fremtiden indgår som en del af et landsdækkende udbud, at der lokalt etableres partnerskabsmodeller i forbindelse med indgåelse af delaftaler. 24

27 Med partnerskabsmodeller menes en konkret model for samarbejdet mellem myndighed og andre aktører, som går ud over det ordinære samarbejde i relation til de enkelte ledige, jf. eksemplerne ovenfor. En model, der baseret på dialog, åbenhed og fælles forventninger knytter parterne tættere til hinanden i eks. en på forhånd fastlagt mødestruktur. En partnerskabsmodel adskiller sig fra et gængs samarbejde ved, at parterne eksplicit anerkender et fælles ansvar for at løfte og udvikle opgaveløsningen. Et partnerskab kan eksempelvis anvendes som en ramme for videndeling blandt andre aktører og AF, hvilket der er efterspørgsel efter flere steder. Modellerne kan med fordel tage afsæt i nogle af de samarbejdseksempler, der allerede findes i nogle AF-regioner. Det er Rambøll Managements vurdering, at udbudsmaterialet til en vis grad bør eksplicitere forventningerne til indholdet i et sådant samarbejde, herunder forventningerne til andre aktørers indsats. Det vil klart være at foretrække for andre aktører, at der er tale om nogenlunde ensartede modeller på tværs af jobcentrene. Omvendt vil det også være centralt med rum for en lokal tilpasning, dvs. udbudsmaterialet bør ikke fastlægge én samarbejdsmodel, som alle skal anvende. Anbefaling 9 At arbejde med afsæt i en resultatstyringsmodel Rambøll Management anbefaler, at der arbejdes med en resultatstyringsmodel med synliggørelse af og tæt dialog omkring effekterne af indsatsen. Det anbefales således, at AF tilvejebringer fx månedlige effektdata til anden aktør og afholder månedlige eller kvartalsvise dialogmøder med de enkelte andre aktører omkring indsatsens effekt i den foregående periode. Formålet er at sikre et kontinuerligt fokus på effekt og i forlængelse heraf på udvikling af indsatsen. Anbefaling 10 Sørg for forventningsafstemning om roller ifht. rådighedsafprøvning Rambøll Management anbefaler, at man lokalt gør mere ud af forventningsafstemningen mellem AF og andre aktører. Interviewrunden giver indtryk af relativt større forskelle i de gensidige opfattelser af hinanden, end der ser ud til at være i virkeligheden. Parterne har helt overordnet en fælles forståelse af, at myndighedsansvaret ikke ligger hos anden aktør, men der opstår uanset myter/misforståelser i forlængelse af, at andre aktører generelt søger at undgå en myndighedslignende rolle (forstået som tilgang, ikke som et myndighedsansvar, de ikke har). Det kan som et led i denne forventningsafstemning overvejes at følge op på rådighedsafprøvningen og parternes gensidige håndtering af deres opgaver. Gerne i forbindelse med den øvrige opfølgning på resultaterne, så der ikke skal etableres endnu et mødeforum. Anbefaling 11 Volumen, forecast og minimumsniveau For at sikre kvalitet og stabilitet i indsatsen er det vigtigt, at spørgsmålet om volumen nøje overvejes i forhold til det estimerede antal af ledige, som omfattes af indsatsen. Det gælder både når der skal tages stilling til, hvor mange andre aktører der skal indgås rammeaftaler med, og når der tildeles delaftaler til andre aktører på rammeaftalen. Spørgsmålet om tilstrækkeligt volumen til at sikre en stabil og kvalitetsbetonet forretningsmæssig drift er særligt relevant i yderområderne. 25

28 Der kan ikke gives et generelt svar på, hvad der er et passende volumen. I forhold til de aktuelle rammeaftaler synes det hensigtsmæssigt at koncentrere indsatsen på lidt færre aktører, som til gengæld hver især får et større volumen. Det indebærer ikke som sådan en begrænsning af det antal aktører, der indgås rammeaftaler med, men i højere grad, at der lokalt foretages en nøjere prioritering af, hvilke andre aktører, der bedst møder det lokale arbejdsmarkedsmæssige behov. Det anbefales, at der i udbuddet fastlægges en model, som i højere grad angiver det antal ledige, som andre aktører får at arbejde med. Konkret indebærer dette a) etablering af en form for forecast-system, der gør det muligt at vurdere fremtidigt antal visiteringer samt b) at der indgås delaftaler under hensyntagen til den volumen, som samlet er til stede. Givet de lediges valgmulighed er det ikke muligt at garantere et konkret antal, men der kan med afsæt i erfaringerne om anvendelse af det frie valg opstilles nogle scenarier for den fremtidige visitation til hver enkelt anden aktør. Det skal klart fremgå, at minimumsniveauet alene er vejledende, så der ikke opstår en situation, hvor AF skal betale for en indsats, der ikke leveres pga. mindre volumen. Det bør i den forbindelse indgå i overvejelserne ved indgåelse af delaftaler, at der ikke indgås delaftaler med så stort et antal andre aktører, at det skaber så begrænset et volumen for disse, at det går ud over mulighederne for at skabe sammenhæng i indsatsen. AF har på den måde en vigtig rolle i forhold til at skabe rammerne for at opnå den fornødne volumen. Særligt set i lyset af det fremtidige jobsystem er det klart jf. også anbefaling 1 at det ikke er realistisk at forestille sig, at hvert enkelt jobcenter både kan indgå delaftaler med et større antal andre aktører (og sikre valgmuligheder) samtidig med, at der sikres andre aktører en tilstrækkelig volumen i relation til hver enkelt aftale. Som beskrevet ovenfor understreges behovet for, at visse jobcentre indtager en koordinerende rolle. Anbefaling 12 Fasthold ansvar for sammenhængende indsats, men revidér finansieringsmodellen Rambøll Management anbefaler, at der holdes fast ved en model, hvor anden aktør har ansvaret for en sammenhængende indsats (for det, der i dag er målgruppe 3-6, dvs. ledige udover første ledighedsperiode). Dermed understøttes metodefriheden, og det undgås at skabe en unødig administrativ procedure i forhold til alternativet, hvor AF skal godkende valg af aktive tilbud. Rambøll Management anbefaler videre, at det fortsat er anden aktør, der forestår finansieringen af de aktive tilbud. Den nuværende model indeholder to potentielle ulemper, jf. konklusionerne: Problemer omkring prissætning, samt en incitamentsstruktur, der kan motivere til af fravælge det bedste tilbud for et billigere. For at imødegå problemerne med prissætning anbefales, at der i udbudsmaterialet fastlægges en beløbsramme, som anden aktør kan tage afsæt i ved udregning af pristilbud. Anden aktør finansierer alle tilbud inden for denne ramme. Ved aktive tilbud med en højere pris rettes henvendelse til AF med henblik på godkendelse og finansiering af differencen. 26

29 Ved på denne måde at fastlægge en ramme på forhånd (evt. som et interval og gerne baseret på erfaringerne fra det nu gennemførte udbud) er det vurderingen, at der kan opnås et mere ensartet grundlag for prissætningen. Det er desuden vurderingen, at der med den skitserede model for godkendelse af dyrere aktive tilbud er skabt en mere hensigtsmæssig incitamentsstruktur, om end det anerkendes, at der inden for rammen fortsat vil være en potentielt skæv incitamentsstruktur Anbefalinger til krav til indsats De følgende anbefalinger er relativt konkrete i forhold til den udbudte opgave og de krav til indsatsen, som evalueringen giver anledning til at præcisere. De vedrører derfor primært et fremtidigt udbud for LVU /MVU-gruppen, men det er klart, at de erfaringer, der ligger til grund for anbefalingerne også bør inddrages i forbindelse med andre landsdækkende udbud. Anbefaling 13 Enkle og operationelle målgrupper Ved fremtidige landsdækkende udbud af rammeaftaler bør der foretages analyser af behovet og høring af jobcentrene om deres behov for andre aktører i forhold til målgrupper og ydelser. Det er fortsat vurderingen, at der er et arbejdsmarkedspolitisk rationale for at udlægge LVU-/MVU-gruppen. Håndteringen af målgrupperne skal kunne implementeres og fungere i et stort antal jobcentre, og bør også derfor være så simple og praktisk håndterbare som muligt. Fremtidige målgrupper bør først og fremmest tage eksplicit afsæt i jobcentrenes driftssituation, så der er mulighed for en helt simpel visitation uden først at skulle foretage en tilpasning mellem driftssystemerne og udbudsmaterialets kategorier. Rambøll Management anbefaler, at der opereres med færre undermålgrupper, gerne opdelt i forhold til ledighedsanciennitet, da dette vil harmonere med registreringerne om de ledige. Anbefaling 14 Bedre informationsgrundlag til de ledige Rambøll Management anbefaler, at AF-regionerne forbedrer informationen til de ledige dels vedrørende deres valgmuligheder imellem forskellige aktører og dels vedrørende aktørernes indsats. Bedre beslutningsgrundlag for de ledige kan bl.a. løses ved at indføre effektmålingsværktøjer, som regionerne kan anvende til at foretage den nødvendige sammenligning, jf. i øvrigt ovenfor samt de tiltag, Arbejdsmarkedsstyrelsen allerede har taget på dette område. Det vil skabe en mere målrettet information samt tydeliggøre, hvad de enkelte aktører er gode til. 27

30 3. Resultater opnået med rammeaftalerne Boks 3-1: De centrale konklusioner Analysen viser, at andre aktører lægger stor vægt på en individualiseret indsats med afsæt i den individuelle samtale. Indsatsen hos andre adskiller sig fra indsatsen i AF-systemet ved en større hyppighed i minimumskontaktforløbet samt et ønske fra andre aktører om at være samarbejdspartner for de ledige. Desuden anvendes i større omfang virksomhedsnetværk. Én gruppe andre aktører går aktivt ind i jobformidling, mens en anden primært klæder de ledige på til selv at finde job. En stor midtergruppe kombinerer begge tilgange. Metodefriheden afspejles i stor variation i de faktiske aktiviteter i andre aktørers tilbud. Andre aktører havde dog forventet endnu større metodefrihed. Der er en vis udvikling i opgaveløsningen til målgruppen, men ikke en egentlig specialisering på de enkelte undermålgrupper. Analysen af den faktiske redskabsanvendelse viser, at udbuddet kun i et vist omfang har haft den ønskede effekt i retning af en lavere prioritering af uddannelse og vejledning. Der er kun sket et mindre fald i uddannelses- og vejledningsforløbenes andel af den samlede redskabsvifte og en svag stigning i andelen af privat løntilskudsansættelse og virksomhedspraktik. Samtidig har man dog opnået en markant reduktion i forløbenes gennemsnitlige varighed. Finansieringsmodellen (hvor anden aktør finansierer aktive tilbud til ledige i målgruppe 3-6) vurderes at have bidraget positivt til dette, men har også gjort prissætningen vanskelig og skabt en potentielt skæv incitamentsstruktur. De lediges minimumsrettigheder overholdes i relation til kontaktsamtaler, men ikke i fuldt omfang i forhold til aktive tilbud, hvor rettidigheden ikke efterleves i fuldt omfang. Både AF og andre aktører har fokus på spørgsmålet om rådighed og har et klart billede af rollefordelingen. Det er lykkedes at etablere et marked, hvor en gruppe andre aktører opererer tværregionalt. Det er vurderingen, at dette giver en række fordele for disse aktører. Kapitlet sætter fokus på resultaterne opnået med det landsdækkende udbud af rammeaftaler vedr. beskæftigelsesindsatsen for LVU/MVU. To overordnede temaer belyses i kapitlet: Beskæftigelsesindsatsens indhold og overholdelse af de lediges minimumsrettigheder og rådighedsafprøvning. 3.1 Beskæftigelsesindsatsens indhold Andre aktørers indsats i forhold til de ledige behandles med afsæt i følgende spørgsmål. Hvordan opfattes og forvaltes metodefriheden af andre aktører? Hvilke metoder har andre aktører valgt at bringe i spil for at få de ledige hurtigt i beskæftigelse, og hvilke overvejelser ligger bag? Hvilken tilgang har aktørerne til de ledige? Hjælp til selvhjælp etc.? I hvilket omfang er der tale om nye metoder og tilgange? Hvordan arbejder aktørerne med metodeudvikling og har de succes med det? Hvilke aktiviteter indeholder den typiske beskæftigelsesindsats hos andre aktører? Hvor stor en andel af et kontaktforløb er den ledige i gang med faktiske aktiviteter (kursusforløb, jobklubber etc.)? 28

31 Hvor hyppig er kontakten til de ledige? Hvordan og i hvilket omfang tilpasses forløbene til den enkelte lediges ressourcer og behov og hvor stor er variationen i valg af metode, og herunder forløbenes indhold og aktiviteter i praksis? Hvordan anvendes viften af aktiveringsredskaber, herunder vejledning og opkvalificering? Og hvad er strategien og/eller tankerne bag? Hvilken betydning har den i tilbudsfasen fastsatte pris? Hvilken service og hvilke tilbud er det muligt at give de ledige inden for den pris, der er fastsat af den enkelte anden aktør? Hvordan opfattes og forvaltes metodefriheden af andre aktører? Udbudsmaterialet lægger op til metodefrihed. Konkret opfordres tilbudsgiverne til at anvende de metoder og aktiviteter, der er mest effektive over for den enkelte ledige, ligesom der opfordres til nytænkning. Tilsvarende fremgår det af udbudsmaterialet at leverandørerne inden for rammerne af lovgivningen og de krav, som indgår i rammeaftalen med bilag - har metodefrihed til at varetage en beskæftigelsesindsats, hvor kontaktforløbet og eventuelle aktive tilbud kan integreres efter behov. Andre aktører oplever dog generelt ikke den store metodefrihed, men har oplevet de lovgivningsmæssige krav til indhold, hyppighed, rettidighed osv., som værende relativt begrænsende for metodefriheden. De oplever desuden en forventning hos AF om, at indsatsen ikke skal være alt for meget anderledes, end den var i AF-regi. I interviewrunden er fremhævet forskellige eksempler på, hvordan rammerne har været begrænsende for den forventning om metodefrihed, andre aktører havde lagt ind i deres tilbud. Et par eksempler er beskrevet i nedenstående tekstboks. Boks 3-2: Begrænsninger for metodefrihed 1: En aktør havde baseret tilbuddet på, at første aktivitet med de ledige var et fælles jobsøgningskursus. Dette er dog blevet afvist som en ugyldig startaktivitet (som er afgørende for udbetaling af driftstilskud) i stedet skal der afholdes en individuel kontaktsamtale. 2: Flere andre aktører fremhæver, at AF-regionerne fokuserer meget på rettidighed. Dette medfører i nogle situationer, at man principielt er nødt til at iværksætte aktive tilbud på et tidspunkt i den enkeltes forløb, der ikke er optimalt. Punktet belyses nærmere i forbindelse med overholdelse af den enkeltes minimumsrettigheder, men er et eksempel på et område, hvor den lovgivningsmæssige regulering, efter andre aktørers opfattelse, begrænser metodefriheden unødigt. Det følger af ovenstående, at hovedparten af andre aktører ønsker en mere udbredt metodefrihed og dermed reelt en ændring af lovgivningen i retning af smidigere rammer for indsatsen. Der ønskes en større grad af frihed, evt. som en aktør foreslår suppleret med et korps af kontrollanter, som kan følge op på, hvordan friheden administreres i praksis. En mindre gruppe siger omvendt, at de ikke har noget problem med niveauet for metodefriheden. 29

32 Rambøll Management må i den forbindelse konstatere, at udbudsmaterialet (jf. ovenfor) henviser til lovgivningens krav og dermed på forhånd klart har angivet rammerne for metodefriheden. På den måde er der ikke ændret på forudsætningerne, og fx er ovgivningens bestemmelser om rettidighed ikke ændret undervejs. Det ændrer naturligvis ikke på, at andre aktører har en oplevelse af, at der følges mere op på dette område i dag end tidligere. Oplevelsen bekræftes efter Rambøll Managements vurdering delvist af udsagn fra AF-regionerne, hvor flere giver udtryk for, at der i dag er øget fokus på og opfølgning vedrørende rettidighed. Fra AF-regionernes side gives tilsvarende udtryk for, at lovgivningen skal overholdes, og at der inden for denne stadig er gode muligheder for at finde på nye tiltag og aktiviteter i forhold til de ledige. Der efterspørges en mere proaktiv tilgang, hvor andre aktører i højere grad inden for de gældende rammer ser på mulighederne frem for at kritisere rammerne. Der er dog også på et mere generelt plan en vis forståelse for, at andre aktører kunne ønske sig endnu mere metodefrihed. Endelig skal det bemærkes, at den mest hyppige udmøntning af metodefriheden er, at andre aktører inden for de nævnte rammer forsøger at tilpasse aktiviteterne og hyppigheden heraf individuelt, og i et vist omfang fra gruppe til gruppe for at ramme deltagernes behov bedst muligt. Desuden har andre aktører generelt jf. også vurderingen heraf nedenfor tilstræbt at have en hyppigere kontakt til de ledige, end foreskrevet i minimumskontaktforløbet Anvendte metoder Det er Rambøll Managements vurdering, at det ikke er muligt at give én karakteristik af samtlige de metoder, som andre aktører har valgt at bringe i spil i forhold til de ledige. Dertil er variationen og de grundlæggende forestillinger om, hvad der virker for forskellige målgrupper, for store. Det er i forlængelse heraf vores vurdering, at hvor en mindre gruppe andre aktører har en relativt konceptbaseret metode og et eksplicit teoretisk udgangspunkt, har den største gruppe af andre aktører en mere praktisk tilgang til opgaven, hvor metode og aktiviteter i højere grad smelter sammen. Rambøll Management har med dette forbehold sammenfattet følgende fællestræk. Der lægges stor vægt på en individualiseret indsats med fokus på den individuelle samtale. Indholdet og tilgangen til den ledige varieres efter den enkelte lediges personlighed, situation osv. Afsættet vil typisk være en afklaringsproces, som både omfatter faglig, personlig, social og almen afklaring. Herefter gennemføres kontaktforløbet med en hyppighed, der jf. nedenfor varierer fra aktør til aktør og fra ledig til ledig. De ledige skal have indtryk af, at de har fået en samarbejdspartner, som er til for deres skyld, hvorfor myndighedsaspektet nedtones. De skal have en oplevelse af, at de ikke er et nummer i rækken, men at der tages afsæt i dem som personer. 30

33 Et centralt element er indgåelse af konkrete aftaler om fremtidige jobsøgningsaktiviteter, som den ledige skal gennemføre. For de aktører, som har den mest hyppige kontakt, er der en mere hyppig opfølgning. Der lægges stor vægt på opfølgning, herunder i høj grad telefonisk opfølgning ud over de aftaler, som indebærer et personligt fremmøde. På den måde tilstræbes at holde kontakten og fokus på de aftalte aktiviteter. Den individuelle samtale ses i sammenhæng med forskellige (interne og delvist eksterne) aktiviteter (jf. afsnittet herom senere). Disse indgår som et tilbud, som alle kan deltage i, og hvor andre aktører desuden typisk tager kontakt til den gruppe af ledige, som man særligt mener, kan profitere af aktiviteten. Endelig tages der generelt udgangspunkt i arbejdet med de personlige kompetencer, herunder evnen til at sælge sig selv i bred forstand. Dette understøttes hos de fleste andre aktører i anvendelse af forskellige testværktøjer, eksempelvis profiltests. Rambøll Management skal i forhold til ovenstående pege på, at der i brugerundersøgelsen er spurgt ind til, om de ledige finder, der er afsat tid nok til samtalerne (jf. tilgangen, at der skal være en oplevelse af dette). Knap 88 pct. svarer ja til dette, mens ca. 5 pct. svarer nej. 7 pct. svarer ved ikke. ogle andre aktører lægger stor vægt på virksomhedskontakt og inddragelse af repræsentanter for virksomhederne i forhold til de forskellige aktiviteter, mens andre i højere grad lægger vægt på afklaring. Endelig er der som det behandles i det følgende afsnit en væsentlig forskel mellem én gruppe af andre aktører, som lægger vægt på at klæde de ledige på til selv at finde et job, og en anden gruppe, som også arbejder aktivt med at finde jobåbninger til de ledige Hvilken tilgang har aktørerne til de ledige? Det er Rambøll Managements vurdering, at der er flere forskellige strategier i forhold til formidling af job til de ledige. Dette er nedenfor fremstillet ved hjælp af tre kategorier. Der henvises desuden til afsnit 3.1.6, som går nærmere ind i de konkrete aktiviteter. Hjælp til selvhjælp Én gruppe af andre aktører reagerer på formuleringen af spørgsmål med et vi formidler ikke ledige til job, men klæder de ledige på til selv at finde et job. Disse andre aktører har den strategi, at etablering af varig beskæftigelse sikres bedst muligt, såfremt den ledige selv finder jobbet, hvorfor anden aktør skal afgrænse sin indsats til at ruste den ledige bedst muligt hertil. Der tales ofte om hjælp-til-selvhjælp, og der lægges vægt på det motiverende arbejde, på at gøre den ledige bedre i stand til at sælge sig selv, på at udvide den enkeltes jobsøgningshorisont osv., jf. afsnittet om konkrete aktiviteter ovenfor. Ofte er tilgangen, at den ledige særligt i målgruppe 1 og 2 reelt har de fornødne kompetencer, men har behov for at blive bedre til (og 31

34 anvende bedre redskaber til) at sælge sig selv. Så det er her, indsatsen fokuseres. år den ledige selv har fundet et potentielt job, bistår man i arbejdet med at skrive ansøgning, hjælper med at forberede en samtale osv. Opsøgende indsats vi finder jobåbninger En anden gruppe af andre aktører vurderer, at den primære vej til at sikre beskæftigelse er ved at de som anden aktør foretager et match mellem den enkelte ledige og de virksomheder, de har i deres netværk; dvs. stort set den modsatte strategi af hjælp-til-selvhjælp. Spørgsmålet om at finde den rigtige jobåbning tillægges dermed større værdi. Kombination Endelig har en tredje gruppe en tilgang, der kombinerer arbejdet med den enkelte lediges evne til at søge/finde/erhverve et job med en opsøgende indsats hos anden aktørs medarbejdere. Eksempelvis præsenteres dagens job eller lignende, dvs. man foretager en screening af eks. nye jobåbninger på nettet, og gør de ledige opmærksom på dette. Rambøll Management skal understrege, at der naturligvis i hver af grupperne kan være variationer i forhold til, hvor entydig, placeringen er. Eksempelvis er der andre aktører, der som udgangspunkt hælder til en hjælp-til-selvhjælp -strategi, men som i erkendelse af, at nogle ledige har meget vanskeligt ved at komme videre fra dette udgangspunkt, alligevel går aktivt ind og arbejder for at finde jobåbninger. For de aktører, der arbejder bevidst med formidling er det Rambøll Managements vurdering, at formidlingen finder sted på forskellige måder: ogle andre aktører har formidlingskonsulenter eller jobkonsulenter, som har et netværk af virksomheder, de besøger og bearbejder med det formål at skabe jobåbninger, det være sig ordinære job, løntilskudsjob eller virksomhedspraktikker. En anden undergruppe af andre aktører gennemfører egentlige virksomhedskampagner pr. telefon, hvor man ringer ud til et stort antal virksomheder for at afdække jobåbninger. Erfaringen fra nærværende udbud er, at dette kræver en relativt stor gruppe ledige at arbejde med, da man fremstår mest troværdig over for virksomhederne, hvis man rent faktisk kan respondere på en given jobåbning ved at præsentere et antal potentielle kandidater. Endelig er der andre aktører, som har en væsentlig genplaceringsvirksomhed (at finde job til opsagte medarbejdere) og som derfor har deres gang i en række virksomheder i forvejen. Disse andre aktører tilstræber at skabe synergi på tværs. Afslutningsvis en kommentar om sammenhængen mellem metode og effekt. Rambøll Management har nedenfor i kapitel 4 belyst den opnåede effekt. Tallene viser ikke noget klart mønster i forhold til ovenstående opdeling i 2 (3) tilgange. Blandt de aktører, der har den højeste effekt er der således både aktører, der kan placeres i den ene og den anden kategori. 32

35 3.1.4 I hvilket omfang er der tale om nye metoder og tilgange? Spørgsmålet om nye metoder og tilgange har flere forskellige vinkler. Deltagerne hos andre aktører har i den gennemførte survey vurderet indsatsen hos anden aktør sammenlignet med indsatsen hos AF, som angivet i den følgende tabel. Det fremgår, at blandt de ca. 61 pct., der har et sammenligningsgrundlag (dvs. har været både hos AF og anden aktør) er der ca. 23 pct., der ikke ser nogen større forskel i hverken metode/indhold eller engagement, mens de resterende ca. 77 pct. af de 61 pct. oplever en forskel. Tabel 3.1: Hvordan kendetegnes indsatsen hos anden aktør sammenlignet med indsatsen hos AF? Antal Procent Stort set ingen forskel i hverken metode/indh. eller engage ,2 % Forskel, særligt i metode/indhold 81 6,0 % Forskel, særligt i vejlederens engagement ,6 % Forskel både i metode/indhold og vejlederens engagement ,4 % Forskel på andre områder 56 4,1 % Ingen erfar. med AF, som jeg kan anvende som sammenligningsgrundlag ,5 % Total ,0 % Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt forskellen er til det bedre eller det værre, men understøtter en påstand om, at det opleves som et anderledes tilbud hos en meget stor del af de ledige. Sammenholdes med det faktum, at mere end 70 pct. samlet set i høj grad eller i nogen grad er tilfreds med deres kontaktforløb hos anden aktør, og mere end 80 pct. samlet set er i høj grad eller i nogen grad tilfredse med deres jobplan, vurderer Rambøll Management dog, at der er grund til at formode, at de ledige har været tilfredse med den forskel, de har oplevet. De ledige oplever en større forskel i tilbuddene, end AF og andre aktører selv vurderer, er til stede. Både blandt andre aktører og hovedparten af AFregionerne er tilbagemeldingen, at forskellen ikke er særligt stor. Blandt de mest markante forskelle skal fremhæves: En anden (og bedre) kontakt til det lokale erhvervsliv, herunder virksomhedsnetværk Anden aktør er ikke myndighedsperson og ser sig som advokater for den ledige Bedre tid, hyppigere kontakt og større kontinuitet samt tæt, individuel kontakt til den enkelte På baggrund af førnævnte gås mere i dybden i vejledning og afklaring Egentlig jobformidling (for en gruppe af andre aktører, jf ) Egne ansatte er alle akademikere (for en gruppe af andre aktører). Spørgsmålet om nye metoder kan også vedrøre, om der er tale om nye tilgange, set i forhold til andre grupper af ledige? Det er ikke Rambøll Managements vurdering, at der grundlæggende er tale om anderledes metoder 33

36 eller tilgange til de ledige i nærværende udbud, sammenlignet med andre udbud. Grundindholdet i forhold til andre målgrupper vil minde meget om den indsats, der tilbydes LVU-/MVU-gruppen. år det er sagt, skal det dog understreges, at andre aktører har peget på en række konkrete forskelle ved målgruppen, som de søger at tilpasse indsatsen i forhold til: Det er som udgangspunkt ikke uddannelse eller de faglige kompetencer, der er problemet. Varierende fra person til person sættes derfor ind i forhold til personligt salg, personlig fremtoning, jobsamtalen, den gode ansøgning osv. Flere peger på, at det kan være en fordel at have medarbejdere, som selv tilhører LVU-/MVU-gruppen, så de ledige kan spejle sig i dette LVU-/MVU-gruppen stiller generelt langt flere spørgsmål og ønsker mere information end øvrige målgrupper Flere peger på, at de har en forventning om, at målgruppen er så tilstrækkeligt selvkørende, at de selv kan finde ud af at ringe til virksomhederne Særligt de helt nyuddannede kan have svært ved at omstille sig / vænne sig til tanken om, at de skal lave noget helt andet, end de har uddannet sig til. Tilgangen til den personlige afklaring vil derfor ofte skulle være en anden. Det kan også bemærkes, at der er en lille tendens til, at flere i målgruppe 4 oplever, at der er forskel i vejlederens engagement, metode og indhold. Der er således 35 pct. af de ledige i målgruppe 4, som oplever en forskel i forhold til 26 pct. samlet set Hvordan arbejder aktørerne med metodeudvikling og har de succes med det? Rambøll Management vurderer, at arbejdet med metodeudvikling som hovedregel foregår via en inkrementel eller ad hoc-baseret tilgang. Det betyder ikke, at der ikke finder metodeudvikling sted, men alene, at der primært er gennemført forskellige mindre ændringer og justeringer og ikke omfattende omlægninger af tilgangen. Dette forhold skal formentlig delvis forklares med den relativt korte aftaleperiode. Rambøll Management vurderer, at de færreste andre aktører har en systematisk tilgang til metodeudvikling, hvor der er en fast opfølgning på den anlagte metode. Der er i højere grad tale om en mere uformel udvikling af praksis, som i høj grad hviler på den enkeltes møde med de ledige i det daglige samt på den respons, man som anden aktør får på gennemførte aktiviteter. Dette hænger formentlig sammen med, at det metodiske grundlag med visse undtagelser ikke som sådan udgøres af en konceptualiseret metode. Der er i højere grad tale om anvendelse af forskellige (velafprøvede) samtaleteknikker i det individuelle møde med forskellige ledige (med forskellig 34

37 baggrund, uddannelser, kompetencer osv.), kombineret med forskellige frivillige aktiviteter. Denne vurdering er nærmere uddybet i afsnit ovenfor Aktiviteter i beskæftigelsesindsatsen Rambøll Management har belyst dette spørgsmål dels som en vurdering af konkrete aktiviteter, dels i form af en vurdering af udviklingen i aktiveringsgraden. Vurdering af konkrete aktiviteter Rambøll Management har spurgt til de konkrete aktiviteter i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blandt deltagerne hos andre aktører. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er frivilligt at deltage i de forskellige tilbud udover det aktive tilbud og kontaktsamtalen. Dvs. de ledige kan godt have fået flere tilbud. Besvarelsen ser ud som følger: Tabel 3.2: Hvilke af de følgende aktiviteter har været en del af din kontakt med anden aktør? Antal Procent Afklaringssamtale om dine kvalifikationer og jobmuligheder ,0 % Støtte til udarbejdelse af CV ,6 % Vejledning og information om jobsøgning ,9 % Støtte til udformning af jobansøgning ,3 % Vejledning i brug af jobdatabaser og internettet til jobsøgning ,6 % Orientering om rettigheder og pligter ,6 % Udarbejdelse af jobplan (individuel handlingsplan) ,5 % Andet, individuelt eller i gruppe 52 3,9 % Kurser i jobsøgning ,8 % Virksomhedsbesøg 19 1,4 % Jobværksted/jobklub 59 4,4 % Andet, gruppeaktiviteter 127 9,4 % Ingen af ovenstående 66 4,9 % Ved ikke 4 0,3 % Total ,0 % Procenterne summerer ikke nødvendigvis til 100, da det har været muligt at sætte flere kryds til spørgsmålet. Det er vores vurdering, at besvarelserne antyder en tredeling. Først og mest hyppigt anvendes afklaring, der formentlig indgår som grundlag for de videre aktiviteter. De mest hyppige aktiviteter er afklaringssamtaler, orientering og rettigheder og pligter, vejledning og information om jobsøgning, samt udarbejdelse af jobplan. Disse ligger alle over 45 pct. Dernæst følger aktiviteter målrettet jobsøgningen (støtte til udarbejdelse af CV, støtte til udformning af jobansøgning samt kurser i jobsøgning og vejledning i brug af jobdatabaser og internettet til jobsøgning). Disse ligger fra ca. 22 pct. til ca. 32 pct. 35

38 Endelig indgår i et ret begrænset omfang forskellige øvrige aktiviteter, som kun er angivet af mellem 1 pct. og 9 pct. af respondenterne, nemlig andre aktiviteter (bredt), jobværksted /jobklub og virksomhedsbesøg. De ledige har desuden i brugerundersøgelsen angivet, hvor ofte de har deltaget i gruppeaktiviteter i regi af anden aktør, hvor eks. jobklubber osv. vil være at finde. Besvarelsen bekræfter, at dette ikke er noget, de ledige deltager ofte i. Godt 1/3 svarer aldrig og knap 40 pct. svarer sjældnere end hver 3. måned. Kun ca. 11 pct. deltager hyppigere end hver 3. måned. Tabel 3.3: Hvor ofte har du deltaget i gruppeaktiviteter i regi af anden aktør? Antal Procent I gennemsnit 1 gang om ugen eller mere 16 1,2 % I gennemsnit 1 gang hver 14. dag 18 1,4 % I gennemsnit 1 gang om måneden 54 4,0 % I gennemsnit hver 2. måned 62 4,6 % I gennemsnit hver 3. måned 94 7,0 % Sjældnere ,1 % Ved ikke 103 7,7 % Aldrig ,1 % Total ,0 % Ovenstående afspejler efter Rambøll Managements vurdering ikke en specielt høj frekvens af aktiviteterne. Det er efter Rambøll Managements vurdering specielt overraskende, at der ikke er en større frekvens ved jobklubber, virksomhedsbesøg og de forskellige kategorier for andet, der eksempelvis kunne dække over workshops, temadage osv. Dette er begrundet i den vægt, som andre aktører har lagt på denne type aktiviteter i forbindelse med interview, hvor der er givet udtryk for en noget større anvendelse. Det skal i den forbindelse understreges, at der set fra hovedparten af AFregionernes vinkel er tale om mere aktive tilbud i regi af andre aktører, end de selv tilbyder. AF-regionerne fremhæver særligt følgende elementer i andre aktørers tilgang som mere aktive: Generelt sætter aktørerne ofte andre aktiviteter i gang, fx fokus på forskellige temaer, mere aktive forløb og lignende. Der sker mere mellem kontaktsamtalerne, hvilket har den force, at det holder de ledige i gang. Der er på den måde flere muligheder hos andre aktører (om alternative tiltag og aktiviteter), men de ledige bruger dem ikke altid nok. Der er konkret flere samtaler (større hyppighed/intensitet) og flere jobsøgningskurser. edenstående liste samler i forlængelse heraf op på nogle af de aktiviteter, som er blevet nævnt af andre aktører i interview. Det er klart, at der er store forskelle mellem de enkelte aktører og i øvrigt i forhold til den enkelte ledige. 36

39 Kontaktsamtalen (grundvilkår) Sideløbende coachingforløb Telefonisk hot-line ring og få råd Sparring på konkrete ansøgninger og jobåbninger (telefonisk og personligt) Udarbejdelse af jobplan (hvor dette ligger i opgaven) Jobsøgningskursus Workshops, faglige temadage og seminarer om emner som CV, den gode ansøgning, uopfordrede ansøgninger, personligt salg og gennemslagskraft Virksomhedsbesøg Besøg af rekrutteringsansvarlige med flere fra virksomheder Test (profiltest osv.) Jobklubber og anden form for netværksdannelse Webbaseret jobklub. På indholdssiden er det et interessant spørgsmål, om fokus i samtalerne i øvrigt er virksomheds- og jobrettet. Brugerundersøgelsen viser, at ca. 48 pct. slet ikke eller i mindre grad oplever, at deres samtaler har indeholdt en drøftelse af konkrete jobs. 45 pct. svarer, at det i høj grad eller i nogen grad er deres oplevelse. Der er således ikke noget entydigt mønster her. Det er i den forbindelse interessant, at SFI i 2005 har offentliggjort en rapport (SFI: Fokus på job), hvor man har undersøgt, om fokus i kontaktsamtalerne er på at få den ledige hurtigst muligt i beskæftigelse. Det er konklusionen, at såfremt jobfokus defineres bredt, forekommer det i næsten alle samtalerne. Tilsvarende gælder, at i mere end halvdelen af observationerne drejer samtalerne sig om, at den ledige skal hurtigst muligt i job. Defineres jobfokus derimod mere snævert, er billedet anderledes. Den ledige præsenteres således ifølge undersøgelsen kun for konkrete job i en femtedel af samtalerne. Tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte. Dels har nærværende evaluering fokus på en anden målgruppe, dels er der ikke tale om samme spørgsmål. At den ledige præsenteres for konkrete job i den enkelte samtale (det snævre kriterium i SFI-undersøgelsen) er efter Rambøll Managements vurdering en lidt mere snæver afgrænsning end spørgsmålet i brugerundersøgelsen, der går på, om samtalerne har indeholdt en drøftelse af konkrete job. Rambøll Management vurderer på den ene side, at der er rum for et yderligere jobfokus, da knap halvdelen af brugerne svarer, at de slet ikke eller i mindre grad har oplevet at drøfte konkrete jobs. På den anden side er andelen, der faktisk har oplevet et jobfokus i samtalerne sammenlignet med resultaterne i SFI-undersøgelsen med de nævnte forbehold reelt relativt høj. Desuden kan det nævnes, at når graden af deltagelse i gruppeaktiviteter fordeles på målgrupper, er der blandt de ledige i målgruppe 2 og 5 færrest, der har deltaget i disse. Der er således blandt disse to målgrupper kun 29 pct., der svarer sjældnere end hver 3. måned, mens der samlet set er 39 pct., der sjældnere end hver 3. måned, har deltaget i gruppeaktiviteter. 37

40 Udviklingen i aktiveringsgraden Rambøll Management har videre analyseret udviklingen i aktiveringsgraden, dvs. i hvor stor en andel af tiden de ledige deltager i aktivering. edenfor er målt på ledige i rene forløb hos andre aktører, dvs. ledige, der ikke inden for en periode på 26 uger efter henvisningsdatoen er registreret med en kontaktforløbssamtale hos AF. Samtlige ledige er omfattet, dvs. både ledige i delperiode 1 og 2. Aktiveringsgraden er beregnet som antallet af uger i aktivering divideret med antallet af det samlede antal ugers ledighed, dvs. både uger med aktivering og passiv ledighed. Graden er beregnet pr. gruppe, dvs. at det er det samlede antal uger med aktivering for en bestemt gruppe, der er sat i forhold til gruppens samlede antal ugers ledighed, dvs. både uger med passiv ledighed og uger med aktivering. Fire bemærkninger skal knyttes til aktiveringsgraderne: For det første, at aktiveringsgraderne også er beregnet for ledige i delperiode 1, som ikke har ret og pligt til aktivering. For det andet, at graden er målt fra start- til sluttidspunktet, dvs. fra den dag den ledige henvises til anden aktør og frem til afslutningsdatoen eller seneste mulige målepunkt for ledige i uafsluttede forløb. For det tredje, at alle ledige overdraget til anden aktør er inkluderet i beregningerne. Det betyder, at også den ledige, der kun har været hos anden aktør i en kortere periode, ligeledes indgår i aktiveringsgraden. For det fjerde, at flere aktiviteter, som i AF-regi ville blive kategoriseret som aktivering, ikke registreres sådan i regi af andre aktører. Graderne kan således primært anvendes til at vurdere omfanget af aktivering, men ikke til at slutte, at andre aktører ikke lever op til deres aktiveringsforpligtelse. Tabel 3.4 illustrerer aktiveringsgraden opdelt på målgrupper og regioner. Tabellen viser for det første, at den samlede aktiveringsgrad er 0,16, dvs. at de ledige har været i aktivering i 16 pct. af tiden. Sammenlignet med aktiveringsgraden for dagpengemodtagere generelt, jf. Serviceeftersyn af Flere i arbejde Analyse af udfordringerne, Beskæftigelsesministeriet, oktober 2004, ses det, at aktiveringsgraden er stort set sammenfaldende. Graden er således 0,17 for ledige dagpengemodtagere set under ét (opgjort for 2004). Tabellen viser for det andet, at der er forskel på tværs af de seks målgrupper. Aktiveringsgraden er naturligt nok lavest for målgruppe 1 og 2 og højest for målgruppe 3, 4 og 6. For målgruppe 1 og 2 er aktiveringsgraden hhv. 0,12 og 0,11, hvilket er relativt højt set i relation til, at andelen af ledige i målgruppe 1 og 2 med ret og pligt må forventes at være mindre end for de resterende målgrupper. Ved opdeling på både målgruppe og ledighedsanciennitet (ved start i forløb) ses det, at aktiveringsgraden for målgruppe 1 er relativt høj for ledige med en anciennitet på under 7 mdr. En del af forklaringen er dog, at der netop for målgruppe 1 er relativt mange ledige under 30 år (jf. tabel 3.14 i bag- 38

41 grundsrapporten), dvs. ledige, der allerede efter 6 måneders ledighed har ret og pligt til aktivering. Endvidere er det vigtigt at bemærke, at ledighedsanciennitet er opgjort ved start i forløb. Da aktiveringsgraden måles fra start- til sluttidspunktet, kan der således være nogle, der når at overgå til 2. ledighedsperiode i måleperioden 5. Samtidig skal nævnes, at aktiveringsgraden er relativ lav for de (dog relativt få) ledige i målgruppe 1 med en ledighedsanciennitet på over 12 mdr. Ledige i målgruppe 1 med en høj ledighedsanciennitet aktiveres således ikke i samme omfang som ledige med samme ledighedshistorik i nogle af de andre målgrupper. Samme billede tegner sig for målgruppe 2, dog ikke helt så tydeligt. Også i målgruppe 2 er der en relativ høj andel af ledige under 30 år, hvilket kan være en del af forklaringen herpå. Målgruppe 5, som er ledige MVU er, der er ledige trods efterspørgsel efter arbejdskraft med pågældende uddannelse, har en aktiveringsgrad på niveau med målgruppe 1 og 2. Det er bemærkelsesværdigt, men hvis man opdeler på såvel målgruppe som ledighedsanciennitet, ses det, at aktiveringsgraden for målgruppe 5 stiger i takt med ledighedsancienniteten fra 0,02 for ledige med under 3 måneders ledighedsanciennitet til 0,17 for ledige med over 36 måneders anciennitet. Tabellen viser for det tredje, at der er forskel på tværs af regionerne. Yderpunkterne er Storstrøm med en aktiveringsgrad på 0,06 og Vestsjælland med en aktiveringsgrad på 0,33. Hvor de ledige udlagt til anden aktør i Storstrøm har været i aktivering 6 pct. af tiden, er det tilsvarende tal for ledige i Vestsjælland 33 pct. Tabellen viser også, at der er stor forskel på aktiveringsgraden mellem Storkøbenhavn og Århus, der begge har relativt mange LVU/MVU er henvist til andre aktører. Hvor graden er 0,12 for Storkøbenhavn, er den til sammenligning 0,21 for Århus. På tilsvarende vis viser tabel 3.5, at der er forskelle på tværs af de andre aktører. Her er en forskel på 17 procentpoint mellem CEU Kursuscenter Midtjylland, hvor aktiveringsgraden er 0,09, og yman Messerschmidt, hvor aktiveringsgraden er 0,23. Ovenstående forskelle på tværs af regioner og andre aktører kan dog blandt andet skyldes, at de ledige har forskellig ledighedsanciennitet. Af den grund er tilsvarende analyser for regioner og anden aktør også foretaget på ledighedsanciennitet, jf. Tabel 3.6 og Tabel 3.7. Af disse tabeller ses for det første, at aktiveringsgraden generelt stiger med ledighedsancienniteten, dog er aktiveringsgraden for ledige med en ledighedsanciennitet på over 36 måneder lavere end for ledige med en ledighedsanciennitet på 7-36 måneder. Det er bemærkelsesværdigt, set i lyset af at denne gruppe har risiko for at falde ud af dagpengesystemet. For det andet ses det af Tabel 3.6, at der også opdelt på ledighedsanciennitet er relativt store forskelle regionerne indbyrdes. Den tidligere nævnte forskel mellem Storstrøm og Vestsjælland er således forklaret af, at Storstrøm på tværs af ledighedsanciennitet har relativt lave aktiveringsgrader, mens 5 Efter 12 eller 6 mdr. ledighed afhængig af alder. 39

42 aktiveringsgraderne for Vestsjælland generelt er høje og er særligt høje for ledige med høj ledighedsanciennitet. Forskellen mellem Storkøbenhavn og Århus genfindes på tværs af anciennitetsgrupper, således at aktiveringsgraden for Storkøbenhavn generelt ligger under gennemsnittet for de enkelte anciennitetsgrupper, mens det modsatte gør sig gældende for Århus. For det tredje viser Tabel 3.7, at forskellene mellem de andre aktører også genfindes på tværs af anciennitetsgrupper. Dog gælder det for enkelte andre aktører, at en lav aktiveringsgrad i et vist omfang er forklaret af, at de har få eller slet ingen ledige med høj anciennitet. 40

43 Tabel 3.4: Gennemsnitlig aktiveringsgrad under LVU/MVU-udbuddet opdelt på målgrupper og regioner (renset for mindre end 10) 6 Samlet Målgruppe 1 Målgruppe 2 Målgruppe 3 Målgruppe 4 Målgruppe 5 Målgruppe 6 Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad København 0, , , , , , , Frederiksborg 0, , , , , , , Roskilde 0, , , , , , , Vestsjælland 0, , , , , ,27 75 Storstrøm 0, , , , , ,00 18 Bornholm 0, , , , , Fyn 0, , , , , , Sønderjylland 0, , , , , , Ribe 0, , , , , ,27 28 Vejle 0, , , , , , Ringkøbing 0, , , , , , , Århus 0, , , , , , Viborg 0, , , , , ,14 42 ordjylland 0, , , , Alle 0, , , , , , , Aktiveringsgraden er udregnet for alle ledige henvist til andre aktører i perioden uge til uge Graden er udregnet som antal uger med aktivering for gruppen af ledige divideret med antal uger med ledighed, dvs. såvel passiv ledighed som uger med aktivering i perioden fra startdato til slutdato eller ved uafsluttede forløb sidste målepunkt i perioden. 7 for målgrupperne summerer ikke til , idet der er en mindre gruppe af ledige for hvilke, der ikke er registreret målgruppe.

44 Tabel 3.5: Gennemsnitlig aktiveringsgrad under LVU/MVU-udbuddet opdelt på målgrupper og andre aktører (renset for mindre end 10) 8 Samlet Målgruppe 1 Målgruppe 2 Målgruppe 3 Målgruppe 4 Målgruppe 5 Målgruppe 6 Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad A/S Lunn & Partnere 0, , , , , AS/3 Employment 0, , , , , CEU Kursuscenter Midtjylland 0, , , Dansk personaleudvikling 0, , , , , Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering 0, , , Hartmanns 0, ,15 2 0, , , , , ITA Group 0, , , , , , Jobfokus 0, , , , , , , Jobvision 0, , , , , , , JobDK 0, , , , , , KompetenceCenteret 0, , , LVU Konsortium 0, , , , , , , Markman rekruttering og genplacering 0, , , , etcom Kursus 0, , , , , , yman Messerschmidt 0, , , , Ramsdal 0, , , , SoftAdvice 0, , , , Alle 0, , , , , , , Aktive ringsgrad Aktive ringsgrad 8 Aktiveringsgraden er udregnet for alle ledige henvist til andre aktører i perioden uge til uge Graden er udregnet som antal uger med aktivering for gruppen af ledige, divideret med antal uger med ledighed, dvs. såvel passiv ledighed som uger med aktivering i perioden fra startdato til slutdato eller ved uafsluttede forløb sidste målepunkt i perioden. 9 for målgrupperne summerer ikke til , idet der er en mindre gruppe af ledige, for hvilke der ikke er registreret målgruppe.

45 Tabel 3.6: Gennemsnitlig aktiveringsgrad under LVU/MVU-udbuddet opdelt på ledighedsanciennitet og regioner (renset for mindre end 10) 10 Under 3 måneder 4-6 måneder 7-12 måneder måneder måneder Over 36 måneder Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad København 0, , , , , , Frederiksborg 0, , , , , , Roskilde 0, , , , , ,18 66 Vestsjælland 0, , , , , ,38 18 Storstrøm 0, , , , , ,05 19 Bornholm 0, , , , , ,26 22 Fyn 0, , , , , ,05 78 Sønderjylland 0, , , , , ,19 64 Ribe 0, , , , , Vejle 0, , , , , ,07 85 Ringkøbing 0, , , , , ,14 95 Århus 0, , , , , , Viborg 0, , , , , ,10 32 ordjylland 0, , , , , ,04 96 Alle 0, , , , , , Aktiveringsgraden er udregnet for alle ledige henvist til andre aktører i perioden uge til uge Graden er udregnet som antal uger med aktivering for gruppen af ledige, divideret med antal uger med ledighed, dvs. såvel passiv ledighed som uger med aktivering i perioden fra startdato til slutdato eller ved uafsluttede forløb sidste målepunkt i perioden.

46 Tabel 3.7: Gennemsnitlig aktiveringsgrad under LVU/MVU-udbuddet opdelt på ledighedsanciennitet og andre aktører (renset for mindre end 10) 11 Under 3 måneder 4-6 måneder 7-12 måneder måneder måneder Over 36 måneder Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad A/S Lunn & Partnere 0, , , , , , AS/3 Employment 0, , , , , ,01 71 CEU Kursuscenter Midtjylland 0, , , , Dansk personaleudvikling 0, , , , , , Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering - - 0, , , , ,26 65 Hartmanns 0, , , , , , ITA Group 0, , , , , , Jobfokus 0, , , , , , Jobvision 0, , , , , , JobDK 0, , , , , , KompetenceCenteret - - 0, , , LVU Konsortium 0, , , , , , Markman rekruttering og genplacering 0, , , , , ,01 31 etcom Kursus 0, , , , , ,11 38 yman Messerschmidt 0, , , , , ,41 21 Ramsdal 0, , , , , ,08 47 SoftAdvice 0, , , , , , Alle 0, , , , , , Aktiveringsgraden er udregnet for alle ledige henvist til andre aktører i perioden uge til uge Graden er udregnet som antal uger med aktivering for gruppen af ledige, divideret med antal uger med ledighed, dvs. såvel passiv ledighed som uger med aktivering i perioden fra startdato til slutdato eller ved uafsluttede forløb sidste målepunkt i perioden.

47 Rambøll Management har endelig set på udviklingen i aktiveringsgraden for medlemmer af LVU A-kasser. Der er selvsagt ingen opdeling på målgrupper for perioden før udbuddet. Tabellerne viser, at der over tid er sket et fald i aktiveringsgraden for de erhvervssproglige og for magistrene, mens der er sket en stigning i aktiveringsgraden for medlemmerne af Ingeniørernes og Civiløkonomernes A- kasser. Aktiveringsgraden for akademikerne er den samme. Tabel 3.8: Gennemsnitlig aktiveringsgrad under LVU/MVU-udbuddet opdelt på målgrupper og LVU A-kasser 12 Erhvervssproglig Ingeniørernes Magistrenes Målgruppe 1 0,09 0,13 0,11 0,13 0,11 Målgruppe 2 0,11 0,12 0,14 0,10 0,14 Målgruppe 3 0,15 0,18 0,20 0,19 0,20 Målgruppe 4 0,12 0,14 0,22 0,21 0,232 Målgruppe 5 0,14 0,14 0,15 0,14 0,14 Målgruppe 6 0,14 0,19 0,19 0,18 0,23 Total 0,13 0,16 0,17 0,16 0,17 Tabel 3.9: Gennemsnitlig aktiveringsgrad før udbuddet (2003) opdelt på målgrupper og LVU A-kasser Akademikernes Civiløkonomernes Erhvervssproglig Ingeniørernes Magistrenes Akademikernes Civiløkonomernes Total 0,15 0,14 0,20 0,16 0, Hvor hyppig er kontakten til de ledige? Rambøll Management vurderer overordnet, at hovedparten af de andre aktører har en hyppigere kontakt til de ledige, end det har været tilfældet hos AF i et minimumskontaktforløb. edenstående tabel viser, at ca. 56 pct. af de ledige er i kontakt med anden aktør hyppigere end et gennemsnit på 3 måneder. Ca. 29 pct. svarer hver 3 måned, mens 11 pct. svarer sjældnere. 12 Aktiveringsgraden i denne og næste tabel er udregnet for alle ledige henvist til andre aktører i perioden uge til uge Graden er udregnet som antal uger med aktivering for gruppen af ledige, divideret med antal uger med ledighed, dvs. såvel passiv ledighed som uger med aktivering i perioden fra startdato til slutdato eller ved uafsluttede forløb sidste målepunkt i perioden. 45

48 Tabel 3.10: Hvor ofte er eller har du været i kontakt med anden aktør eller anden aktørs underleverandører? Antal Procent I gennemsnit 1 gang om ugen eller mere 38 2,9 % I gennemsnit 1 gang hver 14. dag ,8 % I gennemsnit 1 gang om måneden ,3 % I gennemsnit hver 2. måned ,6 % I gennemsnit hver 3. måned ,6 % Sjældnere ,0 % Ved ikke 51 3,8 % Total ,0 % Indtrykket svarer til interviewene med andre aktører, om end disse mener at have en endnu hyppigere kontakt. Stort set alle andre aktører tilkendegiver således, at det for dem er en vigtig parameter at have en hyppigere kontakt end foreskrevet i et minimumskontaktforløb. Der er på den måde tale om et metodisk valg i forhold til opgaveløsningen. Konkret er der efter Rambøll Managements vurdering flere forskellige tilgange: Kontakt (ofte telefonisk) med faste mellemrum hver 14. dag, evt. hver 3. uge Kontakt (så vidt muligt personligt) en gang om måneden Kontakt hver anden måned Hyppigere kontakt end hver 13. uge, men ikke systematisk som de øvrige versioner Med afsæt i den lediges ønsker, men minimum hver 13. uge. Hertil kommer de lediges deltagelse i øvrige aktiviteter, eksempelvis jobklubber, temadage osv., som ikke nødvendigvis foregår individuelt, samt den kontakt, som opstår, når de ledige retter henvendelse om en konkret jobåbning eller andet. år andre aktører lægger vægt på en hyppigere kontakt end foreskrevet i lovgivningen, er der potentielt en konflikt i forhold til de lediges formelle forpligtelser (de ledige kan ikke pålægges at deltage eks. hver anden uge). Det er Rambøll Managements vurdering, at hyppigheden som udgangspunkt tilpasses de enkelte lediges ønsker, men konsulenterne har også mødt en anden aktør, som konkret anbefalede en ledig at vælge en alternativ anden aktør, da den ledige ikke ønskede at møde op hyppigere end hver 13. uge Graden af individuel tilpasning Undersøgelsen viser en høj grad af individuel tilpasning. I brugerundersøgelsen har 67 pct. svaret, at de i høj grad eller i nogen grad oplever, at vejledningen har været individuelt tilpasset deres situation. Ca. 27 pct. af de ledige svarer slet ikke eller i mindre grad. Der er således en mere end dobbelt så stor tilfreds gruppe. Samme billede endda lidt mere entydigt fås i forhold til jobplanerne. 46

49 Tabel 3.11: I hvilken grad er det din oplevelse, at...: Jobplanen blev udarbejdet i dialog og samarbejde mellem dig og din vejleder Jobplanen tog udgangspunkt i dine ønsker Jobplanen var realistisk i forhold til dine forudsætninger Jobplanens indhold ville bringe dig tættere på et job Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Total 4,50 % 12,50 % 23,20 % 59,10 % 0,80 % 582 2,20 % 3,90 % 20,30 % 73,00 % 0,60 % 582 1,60 % 5,50 % 20,20 % 71,20 % 1,60 % 582 9,40 % 12,10 % 31,40 % 39,10 % 8,00 % 582 æsten tre fjerdedele svarer, at jobplanen i høj grad tog udgangspunkt i deres behov, og samlet svarer ca. 93 pct. i nogen grad eller i høj grad. Tilsvarende svarer mere end 82 pct., at jobplanen blev udarbejdet i dialog og samarbejde mellem den ledige og dennes vejleder. år resultaterne fordelt på de 6 målgrupper analyseres, kan det bemærkes, at det især er målgruppe 5 der oplever, at jobplanen blev udarbejdet i dialog med vejlederen (73 pct. mod 59 pct. samlet set), mens det især er målgruppe 4 der mener, at jobplanen tog udgangspunkt i deres ønsker (83 pct. mod 73 pct. samlet set). Der er dog en tendens til, at de ledige i målgruppe 4 ikke mener, at jobplanens indhold vil bringe dem tættere på et job (29 pct. mod 39 pct. samlet set), mens de ledige i målgruppe 5 i høj grad mener dette (54 pct. mod 39 pct. samlet set). Der er også i brugerundersøgelsen spurgt ind til forholdet mellem individuel vejledning og holdundervisning. 54 pct. svarer, at der næsten udelukkende har været individuel vejledning. Knap 10 pct. svarer, at de næsten udelukkende har deltaget i gruppeaktiviteter eller brugt mest tid på dette, om end også med noget individuel vejledning. Indtrykket af en høj grad af individuel tilpasning bekræftes hos andre aktører, der ser det som en grundlæggende del af deres metode at tilpasse forløbene til den enkelte lediges ressourcer og behov. Det gælder fra indholdet i den individuelle kontaktsamtale til de tilbud, som de enkelte ledige får mellem samtalerne (ikke at forveksle med evt. aktive tilbud). Som det udtrykkes af én af de andre aktører, har de en ramme med en række muligheder, som tilpasses den konkrete situation. iveauet vurderes i øvrigt af brugerne at være passende. 86 pct. af de respondenter, der har forholdt sig til vægtningen mellem individuel vejledning og gruppeaktiviteter finder denne passende Anvendelsen af redskabsviften Et af formålene med udbuddet var en ændring i sammensætningen af redskabsviften, således at der i mindre omfang anvendes længerevarende uddannelses- og vejledningsforløb og i højere grad kortere forløb, gerne virksomhedspraktikker eller løntilskudsjob. 47

50 edenfor analyserer vi: For det første, hvor stor en andel af de ledige, der i løbet af måleperioden er i privat og/eller offentlig løntilskudsansættelse, virksomhedspraktik eller uddannelses- og vejledningsforløb og i hvor lang en periode. Det skal her understreges, at den enkelte ledige godt kan tælle med flere gange, fx hvis vedkommende først har været i virksomhedspraktik og dernæst i privat løntilskudsansættelse. For det andet, hvorledes det samlede antal aktiveringsforløb fordeler sig på de fire ovennævnte redskaber. Følgende skal præciseres i forhold til analyserne nedenfor: Analyserne er som hovedregel foretaget alene for de såkaldte rene forløb, hvor de ledige ikke inden for en periode på 26 uger efter henvisningsdatoen har en kontaktsamtale hos AF. I et enkelt tilfælde foretages der en sammenligning med skifteforløbene, som er de forløb, hvor den ledige netop er registreret med en kontaktsamtale hos AF inden for en periode på 26 uger efter henvisning. Analyserne er alene foretaget for de ledige i 2. ledighedsperiode, som det samtidig er muligt at måle på over en periode på mindst 26 uger. Dette er begrundet i, at det ved sammenligninger på tværs af fx andre aktører er nødvendigt at analysere en sammenlignelig gruppe af ledige. Der måles fra henvisningstidspunktet for ledige, der allerede er i 2. ledighedsperiode, og fra overgangsdatoen (overgang fra 1. til 2. ledighedsperiode) for de ledige, der ved henvisningstidspunktet var i 1. ledighedsperiode og 26 uger frem. Tabellen nedenfor viser, hvorledes de andre aktører samlet set har anvendt redskabsviften under LVU/MVU-udbuddet. Tabellen indeholder alene de såkaldte rene forløb, hvor de ledige ikke inden for en periode på 26 uger efter henvisningsdatoen har en kontaktsamtale hos AF. Tabellen illustrerer den andel af de ledige, som har været i privat og offentligt løntilskudsansættelse, virksomhedspraktik og/eller uddannelse og vejledning. Tabellen indeholder desuden en angivelse af det gennemsnitlige antal uger, aktiveringsforløbet varer. Her er det vigtigt at notere sig, at der er tale om et gennemsnitligt antal uger, hvor de ledige deltager i et aktiveringstilbud enten i hele eller dele af ugen. Hvis den ledige har fx 1 dag med uddannelse i løbet af en uge, registreres hele ugen som uddannelse. 48

51 Tabel 3.12: Anvendelse af redskabsviften for rene forløb under LVU/MVU-udbuddet opdelt på målgrupper 13 Privat løntilskud Offentligt løntilskud Virksomhedspraktik Uddannelse og vejledning Andel Uger Andel Uger Andel Uger Andel Uger Alle ledige i målgruppen Målgruppe 1 7,1 % 15,3 7,4 % 15,9 5,2 % 3,5 35,1 % 6, Målgruppe 2 8,2 % 18,9 5,2 % 17,8 6,7 % 4,6 38,7 % 3,1 194 Målgruppe 3 4,4 % 13,7 6,5 % 14,4 4,7 % 3,6 41,4 % 6, Målgruppe 4 5,2 % 14,5 5,1 % 13,9 7,7 % 3,5 39,8 % 7, Målgruppe 5 2,8 % 16,4 7,8 % 14,2 4,2 % 3,4 32,1 % 5,9 498 Målgruppe 6 3,1 % 13,3 7,2 % 14,4 5,1 % 3,5 38,4 % 7, Total 4,5 % 14,2 6,5 % 14,6 5,1 % 3,6 38,8 % 6, Tabellen viser for det første, at privat løntilskud, offentligt løntilskud og virksomhedspraktik anvendes i stort set samme udstrækning. Ca. 5, 7 og 5 pct. af de ledige har været i hhv. privat løntilskud, offentligt løntilskud og virksomhedspraktik. Til sammenligning er tallet for uddannelse og vejledning 39 pct. Det er således jf. målsætningen ikke sådan, at den største andel af de ledige har deltaget i virksomhedspraktik eller har fået et løntilskudsjob. Der er visse forskelle på tværs af målgrupperne, fx er en større andel af de ledige i målgruppe 1 og 2 i privat løntilskudsansættelse end i de resterende målgrupper. Tabellen viser for det andet, at den gennemsnitlige varighed af aktiveringen opgjort i antal uger - varierer på tværs af redskaber. Den gennemsnitlige varighed af privat og offentligt løntilskud er længere end virksomhedspraktik og uddannelse og vejledning. I den forbindelse skal samtidig bemærkes, at den gennemsnitlige varighed på knap 4 uger af virksomhedspraktikker er meget naturlig, da lovgivningen sætter en grænse på netop 4 uger for dagpengemodtagere, jf. LAB 44. I relation til uddannelses- og vejledningsforløbene skal nævnes, at en relativ stor andel af disse har en varighed på 1 uge eller derunder. Det gælder for 48 pct. ud af det samlede antal uddannelses- og vejledningsforløb og for 37 pct. af de personer, der har fået et uddannelses- og vejledningstilbud. Rambøll Management har sammenlignet ovenstående anvendelse af redskabsviften hos andre aktører med anvendelsen i de såkaldte skifteforløb, dvs. forløb hvor de ledige inden for 26 uger efter henvisningsdatoen er tilbagegået til AF, jf. tabellen nedenfor. 13 Analysen er foretaget på de rene forløb og alene for ledige i 2. ledighedsperiode, der kan måles på over en periode på 26 uger. Der måles fra henvisningstidspunktet for ledige i 2. ledighedsperiode på dette tidspunkt og ellers fra overgangsdatoen. 49

52 Tabel 3.13: Anvendelse af redskabsviften for forløb, hvor den ledige har skiftet tilbage til AF opdelt på målgrupper 14 Privat løntilskud Offentligt løntilskud Virksomhedspraktik Uddannelse og vejledning Andel Uger Andel Uger Andel Uger Andel Uger Alle ledige i målgruppen Målgruppe 1 11,8 % 17,8 15,1 % 14,5 0,0 % 4,1 42,9 % 5,9 245 Målgruppe ,0 % 12,8 90,0 % 4,0 30,0 % 6,3 20 Målgruppe 3 9,4 % 13,2 15,0 % 14,6 0,2 % 3,7 55,8 % 7,9 565 Målgruppe 4 11,0 % 12,8 12,7 % 11,7 42,4 % 3,5 52,5 % 7,3 118 Målgruppe 5 9,1 % 14,8 22,7 % 15,7 34,1 % 3,3 38,6 % 6,9 44 Målgruppe 6 7,1 % 13,6 9,3 % 12,9 0,7 % 3,7 63,7 % 5,7 537 Total 9,0 % 14,4 13,3 % 13,9 2,0 % 3,7 55,0 % 6, Tabellen viser for det første, at der er en større anvendelse af privat og offentligt løntilskud for skifteforløbene, mens virksomhedspraktik anvendes i mindre grad end for personerne overdraget til og fastholdt hos anden aktør. For det andet viser tabellen også, at uddannelse og vejledning anvendes i større udstrækning. Endvidere er det dog værd at bemærke, at andelen af korte uddannelses- og vejledningsforløb er stort set den samme som for de forløb, hvor de ledige har været overdraget til anden aktør i hele perioden. Tabellen viser således, at alle redskaber på nær virksomhedspraktik anvendes i større udstrækning í skifteforløb end hos anden aktør. Endvidere er det afdækket, hvorledes det samlede antal aktiveringsforløb fordeler sig på de fire redskaber, jf. tabellen nedenfor. 14 Analysen er foretaget på skifteforløbene og alene for ledige i 2. ledighedsperiode, der kan måles på over en periode på 26 uger. Der måles fra henvisningstidspunktet for ledige i 2. ledighedsperiode på dette tidspunkt og ellers fra overgangsdatoen. 50

53 Tabel 3.14: Aktiveringsforløbs fordeling på redskaber opgjort for rene forløb under LVU/MVU-udbuddet opdelt på målgrupper 15 Offentligt løntilskud Privat løntilskud Virksomhedspraktik Uddannelse og vejledning Total Alle ledige i målgruppen Målgruppe 1 12,9 % 13,5 % 9,5 % 64,2 % 100,0 % 706 Målgruppe 2 14,0 % 8,8 % 11,4 % 65,8 % 100,0 % 114 Målgruppe 3 7,7 % 11,4 % 8,3 % 72,5 % 100,0 % Målgruppe 4 9,0 % 8,8 % 13,3 % 68,8 % 100,0 % 600 Målgruppe 5 6,0 % 16,7 % 9,0 % 68,4 % 100,0 % 234 Målgruppe 6 5,8 % 13,4 % 9,5 % 71,3 % 100,0 % Total 8,3 % 11,9 % 9,3 % 70,5 % 100,0 % Tabellen viser, at i 71 pct. af aktiveringsforløbene anvendes uddannelse og vejledning som redskab. De tre resterende redskaber udgør alle lige omkring 10 pct. af det samlede antal aktiveringsforløb. Tabellen viser endvidere, at der er visse forskelle på tværs af målgrupper. Således fylder uddannelse og vejledning lidt mindre i den samlede redskabsvifte for målgruppe 1 og 2, mens privat løntilskudsansættelse for disse målgrupper fylder lidt mere. Der er dog ikke markante forskelle på tværs af målgrupperne. Ved sammenligning med de senest offentliggjorte analyser omkring redskabsviften på nationalt plan, jf. Serviceeftersyn af Flere i arbejde Analyse af udfordringerne udgivet af Beskæftigelsesministeriet i oktober 2005 ses det, at billedet for LVU/MVU-udbuddet adskiller sig fra det generelle billede på følgende punkter 16 : En lidt større andel af de aktiverede under LVU/MVU-udbuddet end ledige generelt (71 pct. mod ca. 65 pct.) gennemfører uddannelsesog vejledningsforløb. Tilsvarende gælder for virksomhedspraktik (9 pct. mod 2 pct.). Omvendt er en lidt mindre andel af de aktiverede under LVU/MVUudbuddet end generelt i privat og offentlig løntilskudsansættelse. Forskellen er størst for offentlig løntilskudsansættelse, hvor redskabet anvendes i 12 pct. af samtlige forløb under LVU/MVU-udbuddet, mens det generelle tal er godt 20 pct. For privat løntilskudsansættelse er forskellen minimal (8 pct. mod 10 pct.) Der er således ikke noget, der umiddelbart peger i retning af, at udbuddet har medført en markant anderledes anvendelse af redskabsviften set i for- 15 Analysen er foretaget på de rene forløb og alene for ledige i 2. ledighedsperiode, der kan måles på over en periode på 26 uger. Der måles fra henvisningstidspunktet for ledige i 2. ledighedsperiode på dette tidspunkt og ellers fra overgangsdatoen. 16 Det skal her understreges, at fordeling på redskabsviften ikke er opgjort på helt samme måde i nærværende rapport og i forbindelse med serviceeftersynet. Her måler vi på ledige i 2. ledighedsperiode og over en periode på minimum 26 uger, mens der i serviceeftersynet måles på alle afsluttede forløb i perioden 2. kv til 1. kv

54 hold til den generelle anvendelse. Der kan dog være tale om, at der er sket en ændring med anvendelsen af redskabsviften over tid. Rambøll Management har således videre sammenlignet med anvendelsen af redskabsviften forud for udbuddet. En sådan sammenligning foretages med afsæt i tabellerne nedenfor, dog alene for LVU-A-kasserne. Før-målingen er foretaget på ledige i 2. ledighedsperiode. Tabel 3.15 og 3.16 nedenfor illustrerer, hvor stor en andel af samtlige ledige LVU er, der har været i hvert af de fire aktiveringsredskaber samt den gennemsnitlige varighed. En sammenligning af de to tabeller viser: At en lidt større andel af de ledige har været i privat løntilskud og virksomhedspraktik under udbuddet end før, men at varigheden stort set er den samme. At en større andel af de ledige har været i uddannelses- og vejledningsforløb efter udbuddet end før (fra 33 pct. til 40 pct.), men at varigheden er dalet markant fra gennemsnitlig 9,4 til 5,9 uger. At anvendelsen af offentligt løntilskud stort set er den samme før og efter udbuddet. At der er en vis variation på tværs af de fem LVU-A-kasser. Tabel 3.15: Anvendelse af redskabsviften før LVU/MVU-udbuddet (2003) opdelt på LVU-A-kasserne 17 Privat løntilskud Offentligt løntilskud Virksomhedspraktik Uddannelse og vejledning Andel Uger Andel Uger Andel Uger Andel Uger Erhvervssproglig 2,7 % 12,5 3,7 % 14,7 3,1 % 3,3 32,7 % 9,0 901 Ingeniørernes 4,8 % 14,4 2,2 % 12,2 1,6 % 3,7 34,2 % 8, Magistrenes 3,4 % 13,6 10,5 % 15,3 3,8 % 3,7 33,1 % 10, Akademikernes 3,0 % 16,5 6,3 % 13,3 2,4 % 3,3 31,8 % 9, Civiløkonomernes 5,3 % 12,2 3,6 % 13,1 2,5 % 3,6 32,3 % 9, Total 3,8 % 13,9 6,1 % 14,4 2,8 % 3,6 32,9 % 9, Analysen er foretaget for ledige i 2. ledighedsperiode. Der måles fra henvisningstidspunktet for ledige i 2. ledighedsperiode på dette tidspunkt og ellers fra overgangsdatoen. 52

55 Tabel 3.16: Anvendelse af redskabsviften for rene forløb under LVU/MVUudbuddet alene for LVU A-kasser 18 Privat løntilskud Offentligt løntilskud Virksomhedspraktik Uddannelse og vejledning Andel Uger Andel Uger Andel Uger Andel Uger Erhvervssproglig 3,5 % 11,4 4,2 % 12,1 5,4 % 3,6 40,7 % 5,3 778 Ingeniørernes 7,6 % 14,5 3,3 % 15,6 4,3 % 3,7 45,8 % 5, Magistrenes 4,2 % 14,0 7,6 % 14,7 5,9 % 3,6 38,6 % 6, Akademikernes 4,8 % 15,6 9,9 % 15,0 5,6 % 3,8 37,5 % 5, Civiløkonomernes 10,0 % 13,4 3,1 % 18,1 5,2 % 3,5 40,5 % 6,1 750 Total 5,5 % 14,2 6,5 % 14,9 5,4 % 3,7 40,1 % 5, I forlængelse af tabellerne er det endvidere værd at bemærke, at andelen af korte uddannelses- og vejledningsforløb er steget markant efter udbuddet, hvad faldet i den gennemsnitlige varighed også er en konsekvens af. Knap halvdelen af de uddannelses- og vejledningsforløb for de ledige fra LVU-Akasserne har under udbuddet haft en varighed på 1 uge og derunder. For tilsvarende forløb i 2003 er denne andel 10 pct. En tilsvarende sammenligning over tid kan foretages på aktiveringsforløbenes fordeling på redskaberne, jf. tabel 3.17 og tabel 3.18 nedenfor. En sammenligning af de to tabeller viser: At der ikke er sket en markant udvikling over tid i aktiveringsforløbenes fordeling på de fire redskaber. At der alene er sket et mindre fald i den andel af aktiveringsforløbene, der omfatter uddannelse og vejledning (fra 72 pct. til 70 pct.) og offentlig løntilskudsansættelse (13 pct. til 11 pct.) og samtidig kun mindre stigninger i andelen af aktiveringsforløb, der omfatter privat løntilskudsansættelse og virksomhedspraktik (8 pct. til 10 pct. for privat løntilskudsansættelse og fra 6 pct. til 9 pct. for virksomhedspraktik). 18 Analysen er foretaget på de rene forløb og alene for ledige i 2. ledighedsperiode, der kan måles på over en periode på 26 uger. Der måles fra henvisningstidspunktet for ledige i 2. ledighedsperiode på dette tidspunkt og ellers fra overgangsdatoen. 53

56 Tabel 3.17: Aktiveringsforløbs fordeling på redskaber før LVU/MVU udbuddet (2003) opdelt på LVU-A-kasserne 19 Offentligt løntilskud Privat løntilskud Virksomhedspraktik Uddannelse og vejledning Total Alle ledige i målgruppen Erhvervssproglig 6,3% 8,7% 7,4% 77,6% 100,0 % 380 Ingeniørernes 11,3% 5,2% 3,7% 79,8% 100,0 % 805 Magistrenes 6,7% 20,6% 7,5% 65,2% 100,0 % Akademikernes 6,9% 14,4% 5,6% 73,1% 100,0 % 713 Civiløkonomernes 12,1% 8,3% 5,7% 73,9% 100,0 % 505 Total 8,4% 13,4% 6,1% 72,1% 100,0 % Tabel 3.18: Aktiveringsforløbs fordeling på redskaber opgjort for rene forløb for LVU-A-kasser under LVU/MVU-udbuddet opdelt på målgrupper 20 Offentligt løntilskud Privat løntilskud Virksomhedspraktik Uddannelse og vejledning Total Alle ledige i målgruppen Erhvervssproglig 6,4% 7,9% 10,0% 75,7% 100,0 % 419 Ingeniørernes 12,5% 5,5% 7,0% 75,0% 100,0 % 769 Magistrenes 7,4% 13,5% 10,5% 68,6% 100,0 % Akademikernes 8,4% 17,1% 9,7% 64,8% 100,0 % 957 Civiløkonomernes 17,0% 5,2% 8,8% 68,9% 100,0 % 441 Total 9,6% 11,3% 9,4% 69,7% 100,0 % Et af formålene med udbuddet var, som tidligere nævnt, en ændring i sammensætningen af redskabsviften, således at der i mindre omfang anvendes længerevarende uddannelses- og vejledningsforløb og i højere grad kortere forløb, gerne virksomhedspraktikker eller løntilskudsjob. Samlet set viser ovenstående analyse af redskabsviftens udvikling over tid, at redskabsviftens sammensætning ikke entydigt har udviklet sig i den ønskede retning. Aktiveringsforløbenes fordeling på redskaber har kun i begrænset grad udviklet sig i den ønskede retning. Der er således kun sket et mindre fald i andelen af uddannelses- og vejledningsforløb og en mindre stigning i privat løntilskudsansættelse og virksomhedspraktik. Mens den gennemsnitlige varighed af privat løntilskudsansættelse og virksomhedspraktik ikke har ændret sig markant over tid, har man dog opnået en markant reduktion i uddannelses- og vejledningsforløbenes gennemsnitlige varighed. Resultatet er interessant i forhold til andre aktørers strategier og udsagn i interviewrunden, hvor der bliver lagt meget stor vægt på det virksomheds- 19 Analysen er foretaget for ledige i 2. ledighedsperiode. Der måles fra henvisningstidspunktet for ledige i 2. ledighedsperiode på dette tidspunkt og ellers fra overgangsdatoen. 20 Analysen er foretaget på de rene forløb og alene for ledige i 2. ledighedsperiode, der kan måles på over en periode på 26 uger. Der måles fra henvisningstidspunktet for ledige i 2. ledighedsperiode på dette tidspunkt og ellers fra overgangsdatoen. 54

57 rettede, herunder løntilskudsjob og virksomhedspraktik. Tankegangen er fra starten at anvende de virksomhedsnære redskaber, som samtidig er individuelt tilpasset den enkelte. I forlængelse heraf er der generelt en opfattelse af, at det ikke handler om uddannelse. Tallene viser imidlertid noget andet. Rambøll Management har sammenlignet de enkelte andre aktører. Resultatet fremgår af følgende tabel. Tabel 3.19: Anvendelse af redskabsviften for rene forløb under LVU/MVU-udbuddet opdelt på andre aktører 21 Privat løntilskud Offentligt løntilskud Virksomhedspraktik Uddannelse og vejledning Andel Uger Andel Uger Andel Uger Andel Uger A/S Lunn & Partnere 3,9 % 13,2 9,3 % 14,8 2,5 % 2,5 25,9 % 13,1 441 AS/3 Employment 5,7 % 13,1 8,3 % 16,0 5,5 % 3,5 32,3 % 7,3 384 CEU Kursuscenter Midt 5,7 % 11,7 7,5 % 10,5 3,8 % 4,0 7,5 % 3,3 53 Dansk Personale Udvik. 4,5 % 14,0 6,8 % 15,4 2,1 % 3,5 33,7 % 7,8 709 Fonden for Arb.marked 2,5 % 12,0 1,7 % 21,0 2,5 % 3,0 68,1 % 6,2 119 Hartmanns A/S 6,3 % 13,0 7,4 % 12,6 17,3 % 3,7 18,1 % 11,2 646 ITA Group A/S 2,4 % 15,7 10,8 % 14,3 1,7 % 3,1 50,5 % 6,5 416 JOBFOKUS A/S 4,6 % 15,1 4,3 % 16,0 6,0 % 3,4 48,3 % 4, Job Vision ApS 3,1 % 12,1 6,3 % 13,4 4,7 % 3,8 42,3 % 5, JobDK A/S 4,7 % 15,7 6,3 % 15,7 5,7 % 3,2 28,0 % 10,4 493 KompetenceCenteret a/s 4,2 % 11,0 11,1 % 18,1 2,8 % 4,0 45,8 % 7,6 72 LVU Konsortium A/S 4,9 % 13,8 7,9 % 14,5 4,6 % 3,7 41,2 % 6, Markman rekrutt. og g 6,8 % 13,7 5,7 % 18,6 5,7 % 3,1 40,5 % 6,1 336 etcom Kursus ApS 9,2 % 14,8 11,1 % 13,7 2,8 % 3,2 29,0 % 8,9 217 yman Messerschmidt 5,5 % 15,1 7,7 % 10,1 5,5 % 3,1 36,3 % 9,2 182 Ramsdal A/S 4,5 % 16,9 4,2 % 13,5 4,9 % 4,3 53,4 % 3,6 264 SoftAdvice ApS 4,1 % 17,4 3,6 % 15,1 2,7 % 3,8 34,4 % 4,9 934 Alle 4,5 % 14,2 6,5 % 14,6 5,1 % 3,6 38,8 % 6, Det fremgår af tabellen ovenfor, at den største variation findes i anvendelse af uddannelse, hvor 7,5 pct. af CEU Kursuscenter Midtjyllands ledige har været i uddannelse og vejledning, mens det tilsvarende tal for Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering er 68,1 pct. I relation til uddannelse skal endvidere nævnes, at der er stor forskel på tværs af de andre aktører, hvad angår varighed. A/S Lunn & Partnere, Hartmanns og JobDK har relativt få ledige i uddannelses- og vejledningsforløb, men hvor forløbene omvendt er relativt lange. Omvendt har Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering relativt mange ledige i uddannelses- og vejledningsforløb, men derimod af relativ kort varighed. 21 Analysen er foretaget på de rene forløb og alene for ledige i 2. ledighedsperiode, der kan måles på over en periode på 26 uger. Der måles fra henvisningstidspunktet for ledige i 2. ledighedsperiode på dette tidspunkt og ellers fra overgangsdatoen. 55

58 Den største andel ledige, der har været i privat løntilskudsansættelse findes hos etcom Kursus, mens ITA Group omvendt ligger lavt Betydningen af priserne for indsatsen Prisens betydning for indsatsen indebærer efter Rambøll Managements vurdering flere separate temaer: Prisens betydning for AF-regionernes indgåelse af delaftaler Betydningen af den konkrete prismodel. Prisens betydning for AF-regionernes indgåelse af delaftaler Det varierer en del mellem AF-regionerne, hvorvidt prisen hos de enkelte andre aktører på rammeaftalen har spillet ind ved indgåelse af delaftaler. ogle siger klart ja, enten i første runde eller ved den senere fornyelse af delaftaler, hvor man har valgt at afslutte samarbejdet med den dyreste leverandør. Andre svarer omvendt, at der er aktører, der er for billige og som ikke reelt kan levere varen. Der er derfor også eksempler på, at man har fornyet en delaftale med den dyreste af de andre aktører, der tidligere havde fået en sådan. Betydningen af den konkrete prismodel Udbuds- og aftalegrundlaget for LVU/MVU-udbuddet er skruet sådan sammen, at det er anden aktør, der selv finansierer iværksættelse af aktive tilbud til målgrupperne 3-6. Såfremt anden aktør og den ledige ikke kan blive enige om et givet tilbud (hvis den ledige eksempelvis ønsker en konkret uddannelse, som anden aktør ikke vil finansiere), kan spørgsmålet rejses i et såkaldt uenighedsnotat, som skal forelægges for AF-regionen. Såfremt AF-regionen vurderer, at den ledige er berettiget til at modtage det pågældende tilbud, er det AF, som betaler. På den måde undgås det, at den ledige kommer i klemme mellem anden aktør og AF ved uenighed. Rambøll Management har ikke på baggrund af undersøgelsen indtryk af, at dette er en ordning, der ofte kommer i brug. Andre aktører giver generelt udtryk for, at ordningen fungerer efter hensigten. Blandt AF-regionerne vurderer hovedparten tilsvarende, at anvendelsen af uenighedsnotater har et fornuftigt leje. Der er dog en mindre gruppe, som har den oplevelse, at andre aktører i visse tilfælde spekulerer i, at man via et uenighedsnotat kan flytte finansieringen til AF. Modellen er valgt for at: Understøtte metodefriheden (anden aktør skal kunne vælge det tilbud, de fagligt set finder bedst, uden at diskutere pris med AF). Flytte fokus fra (dyre) længerevarende vejlednings- og uddannelsesforløb til virksomhedsrettede tilbud. Jf. ovenfor om anvendelsen af redskabsviften er det lykkedes at flytte indsatsen væk fra de længerevarende tilbud. Modellen har på den måde virket efter hensigten. Hovedparten af AF-regionerne finder dog, at modellen indeholder uheldige incitamenter med følgende konsekvenser: 56

59 Det er vanskeligt at lave en realitetsvurdering af, hvad priserne faktisk dækker over (hvor meget er sat af til uddannelse, og hvor meget anvendes, blot fordi leverandøren er dyrere?) Det har været vanskeligt for anden aktør at gennemskue, hvad prisen burde være. Risikoen /usikkerheden i forhold til niveauet for de aktive tilbud er blevet væltet over på anden aktør med den efterfølgende konsekvens, at for billige priser forsøges håndteret gennem ansættelse af færre personale eller lignende. Der er klart incitament til at foretrække et acceptabelt, men billigt tilbud frem for det bedste, men dyrere tilbud Der er ikke fuldt blevet leveret det forventede Opgaven løftes, men der er ikke plads til udvikling. Prismodellen betyder, at de enkelte tilbudsgivere i deres tilbud har måttet estimere, hvad udgiftsniveauet til de aktive tilbud ville være og indregne det i deres ugepris og estimerede/forventede bonus. Konkret er der ret store forskelle i andre aktørers priser, hvilket blandt andet må formodes at afspejle varierende kalkulationer i forhold til de aktive tilbud (prisvariationerne er betydeligt større for målgruppe 3-6 end for målgruppe 1-2). Der er da også generelt enighed blandt andre aktører om, at det har været vanskeligt at kalkulere prisen for målgrupperne 3-6, først og fremmest på grund af ovenstående mekanisme. 22 Tilsvarende er hovedparten af andre aktører kritiske over for modellen. De medgiver, at der er opstået en skæv incitamentsstruktur, og at det ikke kan undgå at påvirke valget af indsats. Det sker ikke i urimelig grad og som rendyrket omkostningsminimering, men kan være en faktor, der kan ligge i baghovedet og være med til at påvirke valget/anbefalingen af aktivt tilbud. 23 Faglig stolthed, den lediges ønsker og betydningen af at opnå varig beskæftigelse og bonus spiller dog den vigtigste rolle. Denne vurdering bekræftes indirekte af tallene for anvendelse af redskabsviften ovenfor. Som det fremgår, er anvendelsen af særligt uddannelse, og særligt for målgrupperne 3, 4 og 6 markant højere for de ledige, der er skiftet tilbage til AF end for de ledige, der har modtaget tilbud fra anden aktør. Det er klart, at andelen også påvirkes af rent faglige vurderinger, jf. ovenfor, men der er markant større anvendelse i AF-systemet. Samlet er det Rambøll Managements vurdering, at der både er fordele og ulemper ved den valgte model. Begge dele bør der tages højde for i valg af en fremtidig betalingsmodel. 22 Det skal i den forbindelse bemærkes, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i udbudsmaterialet har angivet den budgetterede gennemsnitlige udgift pr. helårsperson i vejledning og uddannelse i AF som en vejledende information med en understregning af, at en væsentlig del af de ledige må forventes at skulle deltage i aktivt tilbud, der ikke indbærer udgifter til køb af vejledning og opkvalificering. 23 Rambøll Management har spurgt ind til andre aktørers styring af forbruget til aktive tilbud. ogle andre aktører har en budgetramme, som ligger til grund for deres tilbud. Der følges op på dette, og resultatet af opfølgningen er kendt hos de medarbejdere, der har dialogen med borgerne. En anden variant af denne model er en udregning af den gennemsnitlige aktiveringsomkostning pr. ledig, som er kendt hos medarbejderne. Andre har på tilsvarende vis en budgetramme, men uden en egentlig synliggørelse af forbruget i forhold til budgettet. Endelig er der en gruppe, som afviser at have et egentligt og separat budget til de aktive tilbud. 57

60 Modellen har klart medvirket til at flytte indsatsen i den ønskede retning. Omvendt er det også klart, at modellen indeholder et potentielt uhensigtsmæssigt incitament, samt qua de meget forskellige priser at andre aktører har haft vanskeligt ved at beregne priserne, hvorfor der i alt fald i nogle tilfælde reelt må være tale om forskellige produkter bag de forskellige priser. Det har ikke været hensigten og bør ikke være det i en situation, hvor borgeren skal træffe et frit valg mellem i princippet ensartede tilbud. 3.2 Overholdelse af minimumsrettigheder og rådighedsafprøvning Rambøll Management har i evalueringen undersøgt overholdelsen af de lediges minimumsrettigheder og rådighedsafprøvning. Analysen omhandler følgende nøglespørgsmål: Får de ledige opfyldt deres minimumsrettigheder, fx om samtaler mindst hver tredje måned i kontaktforløbet og aktive tilbud efter 1 års ledighed? 24 Hvad gør AF for at sikre opfyldelse af de lediges rettigheder, mens de er hos andre aktører? Hvilke overvejelser har andre aktører gjort sig i forhold til afprøvning af, hvorvidt de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet? Hvordan vurderer AF udviklingen i afprøvning af, om de ledige står til rådighed, mens de er udlagt til andre aktører? Hvordan har andre aktører arbejdet med de lediges geografiske og faglige mobilitet? Oplever andre aktører og de ledige selv, at de lediges geografiske og faglige mobilitet er øget med udlægningen til andre aktører? Hvordan giver det sig udslag i ansættelses- og søgemønstre? Hvordan vurderer AF udviklingen? Har og i så fald på hvilken måde andre aktører kunnet drage nytte af, at de evt. opererer tværregionalt? Får de ledige opfyldt deres minimumsrettigheder, fx om samtaler mindst hver tredje måned i kontaktforløbet og aktive tilbud efter 1 års ledighed? Rambøll Management har ovenfor beskrevet, hvordan andre aktørers tilgang typisk er baseret på en hyppigere kontakt til de ledige end det foreskrevne minimumsniveau hver 3. måned. Surveyen bekræfter stort set dette indtryk. Der er dog jf. afsnit ovenfor ca. 11 pct., som angiver, at de har samtaler sjældnere end hver 3 måned. Tilsvarende er der ingen af de andre aktører, som angiver, at de generelt har problemer med at leve op til denne forpligtelse. Rambøll Management vurderer på den baggrund, at de ledige får opfyldt deres minimumsrettigheder angående samtaler mindst hver tredje måned i kontaktforløbet. Der peges dog på én central problematik, nemlig henvisningstidspunktet. For at sikre opfyldelse af de lediges minimumsrettigheder 24 Alene opfyldelse af minimumsretten til aktivering kan afdækkes ved hjælp af registerdata. 58

61 er det nødvendigt at træffe aftale med deltagerne i god tid, da ikke alle dukker op eller kan komme med kort varsel hvis den ledige henvises kort før fristen udløber, kan dette give anledning til problemer. I forhold til tidsforbruget viser nedenstående tabel, hvor længe brugerne har oplevelsen af, at de individuelle kontaktsamtaler varer. Hovedvægten er klart på minutter. Tabel 3.20: Hvor længe varer de individuelle kontaktsamtaler med en vejleder hos anden aktør i gennemsnit? Antal Procent Under 10 minutter 77 5,7 % minutter ,5 % minutter ,1 % minutter ,4 % minutter ,2 % Mere end 1 time 55 4,1 % Jeg har ikke haft nogen individuel kontaktsamtale endnu 69 5,1 % Ved ikke 25 1,8 % Total ,0 % Rambøll Management har dernæst set på overholdelsen af retten/pligten til at deltage i aktivt tilbud, der for målgruppe 1 og 2 indtræder efter 6 måneders ledighed for ledige under 30 år og efter 1 års ledighed for andre. Tabellen nedenfor viser en status for rettidigheden for alle ledige LVU/MVU er i 2004 og 2005 (til uge 37) i forhold til gentaget tilbud. Tabellen inkluderer således ikke rettidighed for iværksættelse af første tilbud. 25 Det fremgår, at den samlede rettidighed er 74 pct. Væsentlig nok er der ikke i nogen AF-regioner en overholdelse af kravet om 90 pct. rettidighed. Rettidigheden svinger fra 40 pct. (Storstrøm) til 88% (Ribe). 25 Gentaget tilbud er det tilbud som en ledig, der har afsluttet det første tilbud, har ret til efter yderligere at have modtaget offentlig forsørgelse i 6 måneder. 59

62 Tabel 3.21: Status for rettidigheden for alle ledige LVU/MVU er i 2004 og 2005 (til uge 37) i forhold til gentaget tilbud opdelt på regioner Status Aktiveret til tiden Ikke aktiveret til tiden I alt Region Antal forløb Procent Antal forløb Procent Antal forløb Procent AF Storkøbenhavn AF Frederiksborg AF Roskilde AF Vestsjælland AF Storstrøm AF Bornholm AF Fyn AF Sønderjylland AF Ribe AF Vejle AF Ringkøbing AF Århus AF Viborg AF ordjylland I alt Den samlede rettidighed har været voksende over tid: 1. kvartal 2004: 62 % 2. kvartal 2004: 68 % 3. kvartal 2004: 76 % 4. kvartal 2004: 74 % 1. kvartal 2005: 72 % 2. kvartal 2005: 79 % 3. kvartal 2005: 81 %. Rambøll Management kan på den baggrund konstatere, at minimumsrettighederne ikke opfyldes i relation til de aktive tilbud efter 1 års ledighed (målt ved gentaget tilbud). Det er i den forbindelse interessant, at hovedparten af andre aktører tilkendegiver, at de ser sig i stand til at overholde kravet (om 90 pct. rettidighed). De oplever dog samtidig væsentlige udfordringer, som efter Rambøll Managements vurdering må være væsentlige forklaringsfaktorer i forhold til den manglende opfyldelse: Visitation sker for sent: o o Sen visitation medfører isoleret set problemer med den rent tidsmæssige overholdelse af kravet. Gælder også ved tilbagevenden fra barsel eller orlov. I nogle tilfælde svarer sen visitation til, at tidsfristen allerede er overskredet. 60

63 o o o Problemet forstærkes yderligere i de tilfælde, hvor der visiteres i større grupper, da det kan skabe et kapacitetsproblem. Det rette tilbud er ikke tilgængeligt før efter fristen er overskredet, da det ikke iværksættes så ofte. I de tilfælde, hvor fristen for etablering af et rettidigt tilbud er tæt på, står anden aktør med valget mellem at iværksætte det bedst mulige tilbud inden for tidsfristen eller at overskride denne og iværksætte det rette tilbud. Endelig peges på forskellige vanskeligheder i forhold til de oplysninger, som andre aktører har adgang til i Arbejdsmarkedsportalen. ogle aktører oplever eksempelvis at modtage lister med fejlagtige datoer eller indplacering af den ledige. Andre tilkendegiver, at datoerne kan skifte frem og tilbage (sidstnævnte er det største problem). Endelig peges på, at deltidsansatte indgår i statistikkerne (og trækker ned i rettidighedsprocenten), selv om disse ikke skal tage imod et tilbud. Ovenstående viser efter Rambøll Managements vurdering, at der er et dilemma mellem rette tid og rette tilbud i forbindelse med modtagelse af nye ledige. Ikke mindst ud fra den tilgang, at man som anden aktør skal have et vist kendskab til den ledige for at finde det rigtige tilbud. Flere andre aktører tilkendegiver da også, at de laver midlertidige tilbud eller på anden vis iværksætter et aktivt tilbud, som de ikke finder optimalt, alene for at leve op til kravet om rettidighed. Som en anden aktør udtrykker det: Vi vil helst ikke tvinge en ledig i en aktivering, der ikke er relevant for den ledige, bare fordi den pågældende er ved at nå grænsen for minimumsrettigheden. Vi har en aktivdag, hvor de ledige kan komme i aktivering 1 dag. Hvor vi køber et kursusforløb om jobsøgning, hvordan arbejdsmarkedet ser ud osv. Så kan vi sende dem i det rigtige aktiveringsforløb en måned eller 14 dage senere. Rambøll Management kan samlet konstatere, at andre aktører synes at overvurdere deres egen vurdering af opfyldelse af rettidigheden, om end udviklingen i 2005 har været positiv og har bevæget sig i retning af kravet om 90 pct. Angående AF-regionernes vurdering af opfyldelsen henvises til det følgende afsnit Hvad gør AF for at sikre opfyldelse af de lediges rettigheder, mens de er hos andre aktører? AF-regionerne har generelt et stort fokus på at sikre, at de lediges rettigheder, herunder rettidigheden, opfyldes. Den hyppigst anvendte tilgang er periodiske, dvs. fast tilbagevendende, kontroller på baggrund af Arbejdsmarkedsportalen. Det kan være hver uge, hver måned eller hvert kvartal. I den forbindelse er der nogle AF-regioner, som foretager et udtræk på CPR-nr. med angivelse af rettidighedsfrister, mens 61

64 andre har instrueret andre aktører i, hvordan de selv kan finde disse oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen. Den konkrete anvendelse af resultaterne varierer. Dårlige resultater vil typisk blive taget op i dialog med anden aktør. Ellers ses følgende tilgange: Offentliggørelse af resultaterne vedrørende rettigheder Selektiv undervisning af andre aktører, der har haft særlige problemer med at opfylde rettigheder Præventiv undervisning i de kritiske faser i forhold til rettidighed, herunder inspiration i, hvordan der kan arbejdes for at sikre rettidigheden Stikprøver på kontaktsamtalerne Rettigheder indgår som et fast punkt på dagsordenen i møde med faste andre aktører, herunder konkret opfølgning fra Arbejdsmarkedsportalen. I forhold til de faktisk opnåede resultater (dvs. sikringen af minimumsrettighederne) vurderer hovedparten af AF-regionerne, at de ledige får deres minimumsrettigheder opfyldt på samme niveau som hos AF-regionerne. Det gælder både i forhold til kontaktsamtalerne og det gælder i forhold til rettidighed i iværksættelse af aktive tilbud. AF-regionerne bekræfter, at der som andre aktører også anfører i nogle tilfælde kan være et problem i forhold til at overholde rettidigheden forbundet med en sen henvisning. Omvendt understreges også, at lovgivningen nu en gang skal overholdes, og at der i nogle sammenhænge bruges for megen tid og ressourcer på at diskutere dette punkt, i stedet for blot at tage det som given rammebetingelse Hvilke overvejelser har andre aktører gjort sig i forhold til afprøvning af, hvorvidt de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet? Rambøll Management vurderer, at andre aktører generelt er opmærksomme på spørgsmålet om afprøvning af, hvorvidt de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder på at melde tilbage ved eventuelle problemer, jf. det forhold, at ansvaret for selve rådighedsafprøvningen ikke ligger hos anden aktør. Dette kan ske i forskellige situationer: Fremmøde og deltagelse i kontaktsamtaler; fremmøde og deltagelse i aktive tilbud; vurdering af den lediges kvalitative indsats i forhold til jobsøgning; geografisk og faglig mobilitet osv. år det er sagt, er der på den anden side flere andre aktører, der som en bevidst strategi ikke straks hiver spørgsmålet om rådighed op af skuffen i det første møde med borgeren (altså før der evt. er tale om manglende fremmøde eller lignende). Dette er begrundet i, at man ikke ønsker at starte mødet med borgeren med en trussel og et negativt fokus. Strategien indebærer ikke, at man undlader at gøre den ledige opmærksom på forpligtel- 62

65 sen, men alene at have en mindre myndighedsmæssig fremtoning i det indledende møde med borgeren. Angående fremmøde og deltagelse i kontaktsamtaler og aktive tilbud tilkendegiver andre aktører, at de har det nødvendige indblik i, hvornår de skal indrapportere manglende fremmøde til AF. Konkret sker indberetning af manglende fremmøde ved 2 udeblivelser, det gælder både ved kontaktsamtaler og aktive tilbud. Dvs. at såfremt den ledige ikke møder op, indkaldes yderligere én gang. Manglende respons på dette medfører indrapportering til AF-regionen. Det formelle grundlag er dermed efter Rambøll Managements vurdering på plads. Inden for denne, overordnede ramme peges dog på et antal områder, som kan gøre det vanskeligt at overholde retningslinjerne. Det drejer sig om følgende områder: Andre aktører oplever, at AF-regionerne forholder sig forskelligt til emnet det kan være forvirrende for de aktører, der opererer tværregionalt. ogle andre aktører oplever, at AF-regionerne ikke altid har ressourcer til at håndtere informationerne om manglende fremmøde og indkalde den ledige hvilket skaber en periode, hvor de ikke kan agere i forhold til den ledige. Efterfølgende giver dette en oplevelse af at starte forfra. ogle aktører oplever, at ledige, der er kommet i job, ikke giver besked om dette til AF (eller anden aktør selv), hvorfor de står med en tilsyneladende mangel på respons på indkaldelse til kontaktsamtale eller andet. Endelig peger flere andre aktører på, at det kan være vanskeligt at forholde sig til den kvalitative del af rådighedsforpligtelsen, dvs. om den ledige har gjort nok for at være aktivt jobsøgende Hvordan vurderer AF udviklingen i afprøvning af, om de ledige står til rådighed, mens de er udlagt til andre aktører? Spørgsmålet om rådighedsafprøvningen har to forskellige perspektiver: Et strukturelt perspektiv Et handlingsperspektiv. På det strukturelle plan er der udbredt enighed blandt AF-regionerne om, at udlægningen af opgaven til andre aktører har medført, at systemet er blevet tungere, hvilket indebærer en potentiel svækkelse af rådighedsafprøvningen. Konkret er der kommet en (eller to) ekstra arbejdsgang(e) på, forstået således, først skal anden aktør indkalde den ledige to gange, hvorefter dette skal indberettes til AF-regionen med henblik på indkaldelse til møde og evt. indberetning til A-kassen, hvis den ledige fortsat ikke møder frem. Det indebærer, at der går længere tid, før der kan foretages en indberetning. Det skal for en ordens skyld understreges, at ordningen er begrundet i myndighedsansvaret, som ikke er overgået til anden aktør. I forhold til de konkrete handlinger er der delte meninger mellem AFregionerne. 63

66 Én gruppe vurderer, at det er blevet sværere for de ledige at gemme sig, da anden aktør har fokus på en hyppigere kontakt m.m. Tilsvarende er det vurderingen, at der er større chance for at komme ud i en praktik eller lignende, fordi andre aktører har et større netværk af virksomheder m.m. En anden gruppe vurderer omvendt, at andre aktører er mindre strikse end AF, og at dette indebærer en svækkelse af rådighedsafprøvningen. Det gælder dels i forhold til fremmøde til kontaktsamtaler og aktive tilbud, og det gælder aktivitetsniveauet i forhold til jobsøgningen. Hvorvidt dette afspejler en forskel i andre aktørers indsats på tværs af regioner, en forskel i den indsats, AF-regionerne selv har foretaget på tværs af regioner eller en helt tredje forklaring, er vanskeligt at vurdere. Jf. beskrivelsen i afsnittet ovenfor er det ikke andre aktørers opfattelse, at de ikke melder tilbage på manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen. Flere andre aktører har det dog samtidig som strategi at indtage en mindre myndighedsmæssig rolle i forhold til de ledige, jf. beskrivelsen af indsatsen i afsnit 3.1 ovenfor. Dette kan også indgå som en mulig forklaringsparameter Hvordan arbejdes med de lediges geografiske og faglige mobilitet, og er der en udvikling inden for disse to områder? Rambøll Management har i forhold til den geografiske og faglige mobilitet undersøgt dels hvordan de ledige oplever temaet, dels hvordan andre aktører arbejder med dette emne, og dels hvordan AF-regionerne oplever de opnåede resultater. Geografisk mobilitet Analysen blandt de ledige viser ikke den store variation mellem de forskellige andre aktører i forhold til den geografiske mobilitet. Gennemsnitligt svarer 12 pct. af de ledige, at de i nogen grad eller i høj grad søger job længere væk fra deres bopæl end tidligere. De enkelte aktører varierer fra 15 pct. (ITA Group og Job Vision) til 4 pct. (Softadvice). 75 pct. svarer, at de slet ikke eller i mindre grad oplever, at indsatsen hos anden aktør har betydet, at de søger job længere væk fra deres bopæl end tidligere. Videre svarer 62 pct. af respondenterne, at de slet ikke eller i mindre grad oplever, at samtalerne hos anden aktør har indeholdt en drøftelse af et evt. behov for at køre eller flytte for at få job. 26 pct. svarer i nogen grad eller i høj grad. Baseret alene på de lediges oplevelse er det ikke Rambøll Managements vurdering, at andre aktører har været i stand til at skabe en øget geografisk mobilitet. Ganske vist er der ikke noget klart referencegrundlag (et førtal ), men 12 pct. er en relativt lav andel, hvilket desuden underbygges af, at 62 pct. svarer, at de slet ikke eller i mindre grad oplever at have drøftet et evt. behov for at køre eller flytte for at få job. Både andre aktører og AF-regionerne giver udtryk for, at gruppen i forvejen har en relativt høj geografisk mobilitet. Det gælder særligt for LVU erne og i mindre grad for MVU erne. AF-regionerne vurderer ikke umiddelbart, at andre aktører har øget den geografiske mobilitet, hvilket svarer til de lediges besvarelse. 64

67 Andre aktører kan i sagens natur ikke udtale sig om, hvorvidt de samlet set har øget den geografiske mobilitet, men det er et tema, de alle har forholdt sig eksplicit til, og de er fuldt opmærksomme på den hertil knyttede forpligtelse hos de ledige. Andre aktørers tilgang til den geografiske mobilitet er baseret på: At opfordre de ledige til at være aktive i deres jobsøgning og herunder gå aktivt ind i en dialog om, at dette kan betyde en geografisk flytning for at bevidstgøre om, at dette kan være en vej til beskæftigelse. At fortælle succeshistorier om andre ledige med samme uddannelsesbaggrund, der via geografisk mobilitet har opnået fast beskæftigelse. At udnytte evt. tværregionale kontorer til at pege på konkrete muligheder i andre regioner. At koble geografisk og faglig mobilitet der er jo jobmuligheder med et andet fagligt indhold der og der / hvis din geografiske mobilitet er begrænset, bliver du nok nødt til at søge bredere, fagligt set. At redegøre for de formelle regler vedrørende rådighed og geografisk mobilitet det kommer ifølge flere andre aktører som en overraskelse, at man principielt er forpligtet til at have op til 4 timers rejsetid hver dag (det skal understreges, at myndighedsopgaven i forhold til vurdering af opfyldelsen af rådighedsforpligtelsen ikke ligger hos andre aktører, men hos A-kasserne. Andre aktører er opmærksomme på dette). At koble fritidsinteresser med jobmuligheder. Det er klart, at der er individuelle forskelle i vægtningen af disse forhold, men det er generelt Rambøll Managements vurdering, at det indgår i overvejelserne også at fokusere på jobmuligheder uden for den nære geografiske tilknytning. oget tyder dog på, at dette ikke altid bliver klart for de ledige, jf. resultaterne ovenfor. Blandt de faktorer, som påvirker den geografiske mobilitet fremhæves: Alder, herunder også hvor længe det er siden, man blev færdig med sin uddannelse (større mobilitet blandt de yngre og nyuddannede). Familiær status: Andre aktører har erfaring med, at den geografiske mobilitet kan være mindre med kæreste/familie samme sted. uværende bopæl/geografi: Større mobilitet i yderregioner end i København. Det kan samlet set ikke konkluderes, at det er lykkedes at øge den geografiske mobilitet. 65

68 Faglig mobilitet Spørgeskemaundersøgelsen viser, at ca. 53 pct. af de ledige oplever, at samtalerne hos anden aktør slet ikke eller i mindre grad har indeholdt en drøftelse af mulighederne for beskæftigelse inden for andre fagområder end deres eget. 37 pct. svarer i nogen grad eller i høj grad. Tilsvarende svarer 26 pct., at de i nogen grad eller i høj grad oplever, at indsatsen hos anden aktør har betydet, at de søger job inden for nye fagområder (23 pct., hvis der korrigeres for mindst 40 besvarelser, jf. tabel 5.2). Jf. tabel 5.2 er der betydelig forskel mellem de enkelte andre aktører på dette punkt. Således svarer hele 44 pct. af de ledige fra A/S Lunn og Partners i nogen grad eller i høj grad, mens tallet for Dansk Personale Udvikling og Softadvice er 9 pct. Der er alt i alt en større andel af de ledige, der oplever, at der arbejdes mere med den faglige mobilitet end med den geografiske. Det er vanskeligt at vurdere, om der er en egentlig udvikling. Tallene indikerer umiddelbart, at der er rum for et øget fokus. Det er dog nødvendigt her at tage forbehold for, at en vis del af de ledige vil have fået et job inden for en relativt kort periode hos anden aktør. Det kan ikke forventes, at anden aktør allerede i den første kontaktsamtale med eks. en nyuddannet starter med at bringe et fagskifte på banen, hvorfor der aldrig kan blive tale om en procent på 100. AF-regionerne vurderer overordnet ikke, at der som sådan er skabt en øget faglig mobilitet. Som et eksempel nævner én AF-region, at de ikke vurderer, at LVU erne er begyndt at søge væsentligt anderledes i forhold til eksempelvis de små og mellemstore virksomheder. Rambøll Management skal i den forbindelse henvise til effektkapitlet, der viser, at LVU erne faktisk i større omfang end generelt er blevet ansat i små og mellemstore virksomheder. Flere af de andre aktører svarer omvendt, at de ser det som en kernekompetence, at de netop er specialister i at flytte de ledige i deres selvforståelse og opfattelser af faglige barrierer for fremtidige jobs. Dette afspejles også delvist i det relativt store spænd i de lediges oplevelser hos andre aktører, jf. ovenfor. Rambøll Management har endelig sammenfattet de udfordringer, andre aktører oplever i forhold til den faglige mobilitet: At inspirere og vise, at der er andre muligheder, hvor kompetencerne kan anvendes konstruktivt. Dette sker både i de individuelle samtaler og i forbindelse med workshops med deltagelse af flere ledige, der kan inspirere hinanden. At skabe accept af, at man ikke kommer til at arbejde med sin uddannelse på præcis den måde, man har forestillet sig. Dette udgør ifølge både andre aktører og AF-regionerne for flere LVU er en væsentlig barriere. At udfordre de ledige, der giver udtryk for et beskæftigelsesønske, som ligger på et område med minimale jobmuligheder. 66

69 At indgyde den ledige tillid til, at man faktisk kan leve op til den type krav, der stilles i en anden type job (gennem opmuntring og personlig vejledning). At kombinere den geografiske og den faglige mobilitet hvis ikke du vil rejse, bliver du nok nødt til at søge lidt fagligt bredere Vurdering af betydning af, at en gruppe af andre aktører opererer tværregionalt En del af målsætningen bag det landsdækkende udbud var etablering af tværregionale, evt. landsdækkende, muligheder i forhold til de ledige. Som det fremgår af oversigten over anvendelsen af andre aktører på tværs af AFregioner og målgrupper, er dette til en vis grad lykkedes i form af en række andre aktører, som har indgået rammeaftale og efterfølgende delaftaler med flere AF-regioner. Rambøll Management har på den baggrund spurgt ind til andre aktørers oplevelser af at kunne operere tværregionalt. Det er konsulenternes indtryk, at der blandt de aktører, som rent faktisk har denne mulighed er to forskellige kategorier af andre aktører. Generelt er det vores vurdering, at det tværregionale samarbejde giver en række muligheder, hvilket fremgår af det følgende. 1. Et struktureret samarbejde og fast erfaringsudveksling Én gruppe af andre aktører har etableret et relativt struktureret samarbejde på tværs af de regionale kontorer med rimeligt klare retningslinjer for og beskrivelser af, hvor man finder information, en fælles mailingliste med erfaringsudveksling og en indarbejdet praksis med at udveksle jobåbninger og gode ideer. Ofte med afsæt i et fælles værdigrundlag og i nogle tilfælde endda med afsæt i en fælles, intern uddannelse i virksomhedens metode i forhold til målgruppen. Det understreges i den forbindelse samtidig fra flere andre aktører, at selv om der kan være en fælles tilgang, er det ikke sådan, at der ikke tages afsæt i den enkelte ledige. Der er således flere potentielle fordele ved et tværregionalt samarbejde, herunder ikke mindst at kunne udnytte jobåbninger på tværs (herunder i forhold til den geografiske og faglige mobilitet). Dette gælder naturligvis primært i de regioner, der grænser op til hinanden. Som et eksempel på den strukturerede erfaringsudveksling nævnes den situation, at det i én region lykkes med en ny, måske atypisk kombination af uddannelse og job, som man formidler til de øvrige kontorer til inspiration i jobsøgningen. En anden aktør tilkendegiver desuden, at man kan bruge det tværregionale til at løse konkrete regionale flaskehalse, hvis tilstrømningen af ledige pludselig ændrer sig ét sted. 2. Et løsere samarbejde og ditto erfaringsudveksling En anden gruppe af aktører tilkendegiver et løsere samarbejde, hvor man udveksler erfaringer uformelt. En begrundelse for, at det ikke bliver mere struktureret er, at AF-regionerne administrerer kontrakterne så forskelligt, at det er vanskeligt at overføre erfaringerne. 67

70 Generelt gives udtryk for, at tilstedeværelse flere steder i landet giver et bedre kendskab til arbejdsmarkedet, så man kan give de ledige et reelt billede af de jobmæssige muligheder i flere regioner. Endelig er der flere af de andre aktører som fremhæver, at de regionale kontorer naturligvis står til rådighed for de ledige, uanset hvor de befinder sig. Der vil således være mulighed for at benytte jobsøgningsfaciliteterne i Århus, selv om den ledige er tilknyttet kontoret i Aalborg og tilmeldt AF- ordjylland, hvis den pågældende befinder sig i Århus. 68

71 4. Det landsdækkende udbuds effekt Boks 4-1: De centrale konklusioner Til måling af udbuddets effekt anvendes følgende effektmål: Selvforsørgelsesgrad målt over en periode på 26 uger efter henvisningsdatoen. Analysen viser overordnet set, at de lediges gennemsnitlige selvforsørgelsesgrad er 0,21 målt over en periode på 26 uger efter henvisningen til anden aktør eller med andre ord at de ledige er selvforsørgende i 5,5 uge ud af perioden på 26 uger. Godt 43 pct. af de ledige har ikke været selvforsørgende på noget tidspunkt i løbet af de 26 uger efter henvisningsdatoen. Samlet set tyder denne foreløbige analyse af udbuddets effekter således ikke på, at udbuddet på nuværende tidspunkt har resulteret i markant positive effekter. Det skal dog understreges, at der alene er tale om en indikativ effektmåling, da analysen er foretaget relativt tidligt efter overdragelsen til andre aktører. Effekten varierer på tværs af de lediges målgruppetilhørsforhold, hvor effekten er størst for målgruppe 1 og 2, som også må betragtes som tættest på arbejdsmarkedet. Forskellene er dog ikke meget store, målgruppernes forskellige karakter taget i betragtning. Effekten varierer ligeledes på tværs af de andre aktører. En mindre gruppe af andre aktører opnår høje effekter relativt set på tværs af de målgrupper, som de servicerer. For disse gælder dog, at de primært servicerer målgruppe 1-3, dvs. de målgrupper, der er tættest på arbejdsmarkedet. Der tegner sig ikke et entydigt billede af, at visse andre aktører servicerer målgruppe 4-6 med større effekt til følge end andre. Der kan ikke konstateres en entydig sammenhæng mellem effekt og ugepris. Således er der andre aktører i den lave prisgruppe, der skaber de samme eller bedre resultater end aktører i den mellemste eller i den høje prisgruppe. De ledige LVU er, der er kommet i job, synes i højere grad at være kommet i job i små og mellemstore virksomheder, end det gælder for LVU er generelt. Et flertal af de ledige vurderer, at anden aktørs indsats slet ikke eller kun i mindre grad har haft en effekt på deres afklaring, arbejdsmarkedsperspektiv og jobsøgning. Dette billede er ikke overraskende set i forhold til lignende undersøgelser. Der er forskelle på tværs af de andre aktører mht. de lediges vurdering af anden aktørs effekt, men der er ikke tale om samme mønster som for selvforsørgelsesgraden. Dette kapitel sætter fokus på effekten af det landsdækkende udbud. Følgende to datakilder danner primært afsæt for kapitlets analyse og konklusioner: 1. En effektanalyse baseret på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. 2. En spørgeskemaundersøgelse blandt ledige, der har været henvist til andre aktører under LVU/MVU-udbuddet. I kapitlet belyses først udbuddets effekt på de lediges selvforsørgelsesgrad og dernæst de lediges vurdering af effekten set i relation til egen afklaring og arbejdsmarkedsperspektiv samt jobsøgning. 69

72 4.1 Udbuddets effekt på de lediges selvforsørgelsesgrad Til måling af udbuddets effekt på de lediges selvforsørgelsesgrad anvendes DREAM, som er Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase. Resultater af spørgeskemaundersøgelsen anvendes dog til at tegne et billede af, hvor personerne henvist til andre aktører får job mv. Til måling af udbuddets effekt tages udgangspunkt i følgende effektmål: Selvforsørgelsesgrad målt over en periode på 26 uger efter henvisningsdatoen. Selvforsørgelse defineres som perioder med beskæftigelse og ordinær uddannelse på SU samt feriedagpenge i forlængelse af beskæftigelse 26. Indledningsvis skal det præciseres, at der er tale om en effektanalyse foretaget på et relativt tidligt tidspunkt efter, at anden aktør har påbegyndt varetagelsen af opgaven. Som også nævnt nedenfor, jf. punkt c, er effektanalysen alene baseret på forløb påbegyndt fra uge til uge , hvor 2. halvår af 2004 kan betegnes som en indledende fase. Ovenstående har den konsekvens, at resultatet af analysen primært skal betragtes som en indikator for udbuddets effekt. Endelig vurdering må afvente tilsvarende analyse på et senere tidspunkt. edenfor er nærmere præciseret, hvilke forløb der måles effekt på. a. Der måles på det første forløb i et givet kvartal Der måles på det første forløb i et givet kvartal. Hvis en person har flere forløb hos andre aktører i samme kvartal, måles der alene på det første forløb. Hensigten med denne måde at opgøre forløbene på er at sikre, at en person ikke indgår med flere forløb og dermed måles flere gange. Samtidig udgør det første forløb starten for udlicitering til en anden aktør 27. b. Der måles kun på rene forløb For at isolere effekten af andre aktørers indsats (fra AF s indsats) foretages alene analyse af de såkaldt rene forløb hos andre aktører. Forudsætningen for at et forløb regimæssigt opgøres som et rent forløb hos andre aktører er, at der ikke er registreret en kontaktforløbssamtale hos AF i en periode på op til 26 uger efter henvisningstidspunktet til anden aktør. c. Minimum 26 uger fra startdato og frem til seneste målepunkt (uge 37, 2005). Vi måler alene på de forløb, hvor det er muligt at måle 26 uger frem i tid fra startdatoen. Den seneste version af DREAM indeholder oplysninger til og med uge , hvilket i praksis betyder, at analysen af forløbenes effekt vil omfatte alle forløb med en startdato i uge 11, 2005 og tidligere. 26 Følgende betragtes ikke som effekt/selvforsørgelse: Perioder med barsel, orlov og sygedagpenge, overgang til efterløn, førtidspension eller skånejob samt udvandring eller dødsfald. 27 Det skal bemærkes, at der er meget få, der skifter anden aktør inden for samme kvartal. 70

73 Alt i alt betyder ovenstående, at målingerne af udbuddets effekt omfatter ud af de i alt personer (dvs. ca. 60 pct.), der har været omfattet af udbuddet i perioden uge til uge Vi præsenterer nedenfor først de overordnede effekter af udbuddet opgjort på de i alt seks målgrupper, hvorefter vi i nævnte rækkefølge analyserer: Effekt opgjort på andre aktører Effekt opgjort på baggrundsvariable Effekt i et økonomisk perspektiv Afslutningsvis præsenterer vi de resultater af spørgeskemaundersøgelsen, der bidrager til at nuancere effekten målt som de lediges selvforsørgelsesgrad Udbuddets effekt opgjort på målgruppe 1-6 Tabellen nedenfor tegner et overordnet billede af udbuddets effekt opgjort på de i alt seks målgrupper, jf. nedenfor: 1. Ledige dimittender og ledige med meget kortvarig erhvervserfaring med LVU eller bestemte MVU - under 1 års ledighed 2. Ledige med LVU, der har en vis erhvervserfaring og har relativt gode beskæftigelsesmuligheder, og som ikke er indeholdt i de øvrige målgrupper under 1 års ledighed. 3. Ledige dimittender (LVU eller MVU) og ledige med kortvarig eller længere erhvervserfaring (LVU) nærmer sig eller har 1 års ledighed og op til ca. 2 års ledighed 4. Ledige med LVU eller MVU, der har specialiseret erhvervserfaring herunder seniorer og tidligere ledere op til ca. 2 års ledighed 5. Ledige med MVU, der er ledige trods efterspørgsel efter arbejdskraft med pågældende uddannelse op til ca. 2 års ledighed 6. Ledige med LVU eller MVU med mere end to års ledighed I forlængelse af ovenstående skal kort repeteres, at de andre aktører for målgruppe 1 og 2 alene gennemfører kontaktforløbssamtaler, dog med mulighed for tilkøb af jobplan og fremskaffelse af tilbud. For målgruppe 3-6 varetager de andre aktører den samlede beskæftigelsesindsats, dvs. både formidling, kontaktforløb og aktive tilbud, som kan integreres efter den enkeltes behov. 71

74 Tabel 4.1: Selvforsørgelsesgrad 28 opdelt på målgrupper Selvforsørgelsesgrad Ingen selvforsørgelse i perioden Målgruppe 1 Målgruppe 2 Målgruppe 3 Målgruppe 4 Målgruppe 5 Målgruppe 6 Total 0,24 0,25 0,20 0,17 0,16 0,18 0,21 37,8 % 31,4 % 45,6 % 47,5 % 47,8 % 50,7 % 43,3 % Af tabellen ses, at selvforsørgelsesgraden målt over en periode på 26 uger efter henvisningsdatoen i gennemsnit er 0,21. Med andre ord har de ledige henvist til andre aktører været selvforsørgende i 21 pct. af de 26 uger svarende til 5,5 uge. Dette tal varierer på tværs af de seks målgrupper, med de højeste selvforsørgelsesgrader for målgruppe 1 og 2 og de laveste for målgruppe 4, 5 og 6. Forskellen mellem højeste og laveste selvforsørgelsesgrad er dog ikke voldsom stor, taget målgruppernes meget forskellige karakter i betragtning. Forskellen er på 9 procentpoint svarende til en forskel i antal uger på 2,3 (fra 4,2 til 6,5), dvs. at de ledige i målgruppen med den højeste selvforsørgelsesgrad i gennemsnit er selvforsørgende i 2,3 uger mere end de ledige i målgruppen med den laveste selvforsørgelsesgrad opgjort for en periode på 26 uger. Tabellen viser endvidere, at godt 43 pct. af de ledige i løbet af 26 uger efter henvisningsdatoen ikke på noget tidspunkt er selvforsørgende, dvs. at de hverken opnår ordinær beskæftigelse eller overgår til ordinær uddannelse. Også dette tal varierer på tværs af målgrupperne: Fra 31 pct. for målgruppe 2 til 51 pct. for målgruppe 6. Som beskrevet andetsteds i rapporten er der ikke i alle regioner sket en meget grundig visitation med henblik på målgruppeplacering. Derfor kan der med rette sættes spørgsmålstegn ved, om målgruppetilhørsforhold er en valid indikator for de lediges afstand til arbejdsmarkedet. Af den årsag gennemføres tilsvarende analyser på ledighedsanciennitet, jf. tabellen nedenfor. 28 Opgjort for forløb påbegyndt fra uge til uge Der måles kun på det første forløb i et givet kvartal samt for rene forløb, dvs. forløb, hvor der ikke er registreret en kontaktforløbssamtale hos AF i en periode på minimum 26 uger efter henvisningsdatoen. Selvforsørgelsesgraden opgøres over en periode på 26 uger fra henvisningsdatoen. 72

75 Tabel 4.2: Selvforsørgelsesgrad 29 opdelt på ledighedsanciennitet 30 Under 3 mdr. 4-6 mdr mdr mdr mdr. Over 36 mdr. Total Selvforsørgelsesgrad 0,26 0,23 0,21 0,21 0,15 0,19 0,21 Ingen selvforsørgelse i perioden 37,9 % 37,0 % 38,9 % 45,8 % 56,7 % 47,9 % 43,3 % Tabellen illustrerer overordnet set, at effekten er højere jo kortere ledighedsanciennitet. Dog synes ledige med over 36 måneders ledighed at opnå en højere selvforsørgelsesgrad end ledige med mellem 25 og 36 måneders ledighed. Forskellene mellem den højeste og laveste selvforsørgelsesgrad er dog heller ikke her meget store, taget i betragtning at vi sammenligner nyledige og langtidsledige. Der er en forskel på 11 procentpoint svarende til en forskel opgjort i antal uger på 2,9 uger (3,9 til 6,8) Effekt opgjort på andre aktører Tabellen nedenfor viser, hvilken effekt de enkelte aktører har opnået på tværs af de målgrupper, som de servicerer. Indledningsvis skal understreges, at de andre aktører har budt ind med forskellige priser. I dette afsnit anlægger vi alene en effektivitetsbetragtning, dvs. at vi alene måler på effekterne uden at tage højde for omkostningerne. 29 Opgjort for forløb påbegyndt fra uge til uge Der måles kun på det første forløb i et givet kvartal samt for rene forløb, dvs. forløb, hvor der ikke er registreret en kontaktforløbssamtale hos AF i en periode på minimum 26 uger efter henvisningsdatoen. Selvforsørgelsesgraden opgøres over en periode på 26 uger fra henvisningsdatoen. 30 Ledighedsanciennitet opgjort på henvisningstidspunktet. 73

76 Tabel 4.3: Selvforsørgelsesgrad 31 opdelt på andre aktører Selvforsørgelsesgrad Ingen selvforsørgelse i perioden A/S Lunn & Partnere 0,18 50,3 % 517 AS/3 Employment 0,25 37,1 % 850 CEU Kursuscenter Midtjylland 0,29 30,1 % 156 Dansk personaleudvikling 0,22 44,2 % 1038 Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering 0,11 55,0 % 120 Hartmanns 0,16 48,5 % 791 ITA Group 0,18 49,5 % 612 Jobfokus 0,19 44,4 % Job Vision 0,20 44,7 % JobDK 0,19 49,0 % 633 KompetenceCenteret 0,25 37,8 % 148 LVU Konsortium 0,21 42,7 % Markman 0,27 34,9 % etcom Kursus 0,21 43,9 % 303 yman Messerschmidt 0,26 38,1 % 252 Ramsdal 0,22 44,1 % 331 SoftAdvice 0,22 41,6 % Total 0,21 43,3 % Tabellen viser helt overordnet, at selvforsørgelsesgraden varierer fra 0,11 til 0,29, dvs. med 18 procentpoint. Opgjort i antal uger svarer det til en forskel på 4,7 (fra 2,9 til 7,5). De højeste effekter opnås af AS/3, CEU Kursuscenter Midtjylland, KompetenceCenteret, Markman, yman Messerschmidt, mens Hartmanns og Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering ligger under den i gennemsnit opnåede selvforsørgelsesgrad. En del af forklaringen på disse overordnede forskelle kan være forskelle i, hvilke målgrupper de enkelte andre aktører servicerer. Tabellen nedenfor viser dog, at variationen mellem de andre aktører også genfindes, når de enkelte målgrupper betragtes særskilt. Dog er der mindst forskel på tværs af aktørerne for målgruppe 1 og Opgjort for forløb påbegyndt fra uge til uge Der måles kun på det første forløb i et givet kvartal samt for rene forløb, dvs. forløb, hvor der ikke er registreret en kontaktforløbssamtale hos AF i en periode på minimum 26 uger efter henvisningsdatoen. Selvforsørgelsesgraden opgøres over en periode på 26 uger fra henvisningsdatoen. 74

77 Tabel 4.4: Selvforsørgelsesgrad 32 opdelt på andre aktører og målgrupper 33 Målgruppe 1 Målgruppe 2 Målgruppe 3 Målgruppe 4 Målgruppe 5 Målgruppe 6 Total A/S Lunn & Partnere , , , , , AS/3 Employment 0, , , , CEU Kursuscenter Midtjylland 0, , Dansk personaleudvikling , , , , Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering , , , Hartmanns , , , , , ITA Group 0, , , , Jobfokus 0, , , , , , , Job Vision 0, , , , , , JobDK , , , KompetenceCenteret 0, , LVU Konsortium 0, , , , , , Markman 0, , , etcom Kursus 0, , , , yman Messerschmidt 0, , , Ramsdal , , , , SoftAdvice 0, , , Total 0, , , , , , , Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Selforsørgelsesgrad 32 Opgjort for forløb påbegyndt fra uge til uge Der måles kun på det første forløb i et givet kvartal samt for rene forløb, dvs. forløb, hvor der ikke er registreret en kontaktforløbssamtale hos AF i en periode på minimum 26 uger efter henvisningsdatoen. Selvforsørgelsesgraden opgøres over en periode på 26 uger fra henvisningsdatoen. 33 Tallene summerer ikke til , da der for en mindre gruppe mangler oplysninger. En betyder, at er 10 eller derunder.

78 Samtidig viser Tabel 4.4, at der er enkelte aktører, der på tværs af målgrupper generelt opnår gode resultater. Det drejer sig om AS/3, Markman og yman Messerschmidt, som samlet og for alle målgrupper, som det er muligt at måle effekt på, placerer sig over den gennemsnitlige effekt 34. Det skal dog nævnes, at disse aktører primært servicerer målgruppe 1-3, dvs. de målgrupper, hvor de højeste effekter samlet set er opnået. CEU Kursuscenter Midtjylland og KompetenceCenteret opnår ligeledes relativt gode resultater, men de servicerer dog primært målgruppe 1. For Hartmanns og Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering, som samlet opnår relativt dårlige effekter, ses det, at der er en vis forskel på tværs af målgrupper. For Hartmanns gælder det, at der opnås relativt gode effekter for målgruppe 4, men at effekterne for målgruppe 3 og 5 samtidig er meget dårlige. På tilsvarende vis gælder det for Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering, at effekterne opnået for målgruppe 4 er gennemsnitlige, mens effekterne for målgruppe 3 er meget dårlige. Værd at fremhæve er også de andre aktører, der synes at gøre det relativt godt for de målgrupper, for hvilke der gennemsnitligt opnås en lavere effekt, dvs. målgruppe 4-6. Der er dog ikke på tværs af målgruppe 4-6 noget entydigt mønster heri. A/S Lunn og Partnere samt Hartmanns opnår relativt gode effekter for målgruppe 4, og det tilsvarende gælder etcom Kursus, Dansk Personale Udvikling og A/S Lunn og Partnere for målgruppe 5. For målgruppe 6 er det særligt Ramsdal og Jobfokus, der adskiller sig positivt fra den gennemsnitlige effekt. Endelig skal det nævnes, at der ikke er tale om en entydig sammenhæng mellem anden aktørs størrelse (målt i forhold til antal ledige) og effekt. Bemærkelsesværdigt er det dog, at de andre aktører, der har flest ledige, dvs. Jobfokus, Job Vision og LVU Konsortium, opnår en samlet effekt svarende til gennemsnittet eller lidt under og varierende effekter opgjort på de seks målgrupper. Der kan således ikke på nuværende tidspunkt konstateres, at de store aktører har stordriftsfordele, som udmønter sig i generelt bedre effekter på tværs af målgrupper. En del af forklaringen kan dog være, at disse aktører har delaftaler i relativt mange regioner (som udmønter rammeaftalen forskelligt), og at de ikke på dette relativt tidlige tidspunkt for effektanalysen har fået opbygget en velsmurt organisation til at løfte opgaven, samt at regionernes udmøntning af rammeaftalerne varierer. I ovennævnte sammenligninger af effekten på tværs af de andre aktører tages der ikke højde for, hvilke regioner andre aktører opererer i, dvs. at det kan være vanskeligere i nogle regioner end i andre at få de ledige i job, afhængigt af dels ledigheden for LVU/MVU er, dels af antallet af jobåbninger. Endvidere er det også vanskeligt at tage højde for eventuelle mønstre i AF s visitering af ledige til anden aktør. Regionerne kan have valgt forskellige strategier, fx at starte med at udlægge de svageste ledige inden for målgrupperne. Ovenstående konklusioner må således læses med visse forbehold. 34 CEU Kursuscenter Midtjylland og KompetenceCenteret opnår ligeledes relativt gode resultater, men de servicerer dog primært målgruppe 1. 76

79 I Tabel 4.5 nedenfor er effekterne opgjort for de andre aktører, men denne gang på ledighedsanciennitet. 77

80 Tabel 4.5 Selvforsørgelsesgrad 35 opdelt på andre aktører og ledighedsanciennitet 36 Under 3 mdr. 4-6 mdr mdr mdr mdr. Over 36 mdr. Total Beskæftigelsesgrad Beskæftigelsesgrad Beskæftigelsesgrad Beskæftigelsesgrad Beskæftigelsesgrad Beskæftigelsesgrad Beskæftigelsesgrad A/S Lunn & Partnere 0, , , , , , , AS/3 Employment 0, , , , , , , CEU Kursuscenter Midtjylland 0, , , , , Dansk personaleudvikling 0, , , , , , , Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering , , , , Hartmanns 0, , , , , , , ITA Group 0, , , , , , , Jobfokus 0, , , , , , , Job Vision 0, , , , , , , JobDK 0, , , , , , , KompetenceCenteret - - 0, , , LVU Konsortium 0, , , , , , , Markman rekruttering og genplacering 0, , , , , , etcom Kursus 0, , , , , , yman Messerschmidt 0, , , , , , Ramsdal 0, , , , , , , SoftAdvice 0, , , , , , , Total 0, , , , , , , Opgjort for forløb påbegyndt fra uge til uge Der måles kun på det første forløb i et givet kvartal samt for rene forløb, dvs. forløb, hvor der ikke er registreret en kontaktforløbssamtale hos AF i en periode på minimum 26 uger efter henvisningsdatoen. Selvforsørgelsesgraden opgøres over en periode på 26 uger fra henvisningsdatoen. 36 En betyder, at er 10 eller derunder. Ledighedsanciennitet er opgjort på henvisningstidspunktet.

81 Billedet der tegner sig er, at det igen er AS/3, Markman, yman Messerschmidt, CEU Kursuscenter Midtjylland samt KompetenceCenteret, som opnår gode effekter på tværs af stort set alle kategorier. Særligt værd at bemærke sig er, at AS/3, Markman og yman Messerschmidt også opnår relativt gode resultater for de personer, der har længerevarende ledighed (over 1 år) bag sig. Opdelt på ledighedsanciennitet opnår Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering og Hartmanns igen relativt dårlige effekter på tværs af anciennitetsgrupperne. Tilsvarende gælder for ITA Group, når effekterne sammenlignes opgjort på ledighedsanciennitet Selvforsørgelsesgrad opgjort på baggrundsvariable I dette afsnit analyserer vi, hvorvidt der er forskelle i selvforsørgelsesgrad afhængig af køn, alder, A-kassetilhørsforhold samt etnisk herkomst. I tabellen nedenfor er effekten opgjort særskilt for mænd og kvinder. Tabel 4.6: Selvforsørgelsesgrad 37 opdelt på køn og målgrupper Kvinder Mænd Total Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Målgruppe 1 0, , , Målgruppe 2 0, , , Målgruppe 3 0, , , Målgruppe 4 0, , , Målgruppe 5 0, , , Målgruppe 6 0, , , Total 0, , , Tabellen viser, at der ikke kan identificeres en kønsforskel. Det gælder såvel på tværs af målgrupperne og for målgrupperne særskilt. Omvendt er der en meget entydig sammenhæng mellem alder og selvforsørgelsesgrad, i hvert fald når man betragter hele gruppen af ledige samlet, jf. Tabel 4.7 nedenfor. 37 Opgjort for forløb påbegyndt fra uge til uge Der måles kun på det første forløb i et givet kvartal samt for rene forløb, dvs. forløb, hvor der ikke er registreret en kontaktforløbssamtale hos AF i en periode på minimum 26 uger efter henvisningsdatoen. Selvforsørgelsesgraden opgøres over en periode på 26 uger fra henvisningsdatoen. 79 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

82 Tabel 4.7: Selvforsørgelsesgrad 38 opdelt på alder og målgrupper Under 30 år år år år Over 54 år All Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Målgruppe 1 0, , , , , , Målgruppe 2 0, , , , , , Målgruppe 3 0, , , , , , Målgruppe 4 0, , , , , , Målgruppe 5 0, , , , , , Målgruppe 6 0, , , , , , Total 0, , , , , Tabellen viser således, at jo højere alder, jo lavere er selvforsørgelsesgraden. Hvor selvforsørgelsesgraden er 0,27 for ledige under 30 år, er den 0,13 for ledige over 54 år. Der er tale om en forskel på 14 procentpoint svarende til en forskel opgjort i antal uger på 3,6 (fra 3,4 til 7). Sammenhængen genfindes i en vis udstrækning også opdelt på målgrupper, om end ikke helt så entydig og med den undtagelse, at effekten er relativt høj for hele målgruppe 2, uafhængig af alder. Tabellen nedenfor viser, hvorvidt der er en sammenhæng mellem selvforsørgelsesgrad og etnisk herkomst. 38 Opgjort for forløb påbegyndt fra uge til uge Der måles kun på det første forløb i et givet kvartal samt for rene forløb, dvs. forløb, hvor der ikke er registreret en kontaktforløbssamtale hos AF i en periode på minimum 26 uger efter henvisningsdatoen. Selvforsørgelsesgraden opgøres over en periode på 26 uger fra henvisningsdatoen. 80 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

83 Tabel 4.8: Selvforsørgelsesgrad 39 opdelt på etnisk herkomst 40 og målgrupper 41 Danskere Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Målgruppe 1 0, , , , Målgruppe 2 0, , , , Målgruppe 3 0, , , , Målgruppe 4 0, , , , Målgruppe 5 0, , , , Målgruppe 6 0, , , , Total 0, , , , Total Tabellen viser, at der kun er tale om en meget svag sammenhæng totalt set. For målgrupperne 2, 4 og 5 er der dog en tendens til, at ledige fra mindre udviklede lande opnår en gennemsnitlig lavere selvforsørgelsesgrad end etniske danskere og ledige fra mere udviklede lande. Der er dog relativt få ledige fra mindre udviklede lande i disse målgrupper. Endelig er det også undersøgt, hvorvidt der er forskelle på tværs af a-kassetilhørsforhold. Analysen viser, at effekten er lavest for medlemmer af Ledernes A-kasse (0,17) og højest for Akademikernes og Funktionær- og Tjenestemændenes A-kasser (0,23). Der er dog alene tale om en forskel på 6 procentpoint svarende til 1,6 uge (fra 4,4 til 6 uger) Selvforsørgelsesgrad i et økonomisk perspektiv De andre aktører har budt ind på opgaven med meget forskellige ugepriser. Af den grund er det også relevant at inddrage et økonomisk perspektiv i analysen. Det er således ikke rimeligt alene at sammenligne de andre aktører med afsæt i effekten, uden også at skele til omkostningerne forbundet ved at anvende den enkelte anden aktør. 39 Opgjort for forløb påbegyndt fra uge til uge Der måles kun på det første forløb i et givet kvartal samt for rene forløb, dvs. forløb, hvor der ikke er registreret en kontaktforløbssamtale hos AF i en periode på minimum 26 uger efter henvisningsdatoen. Selvforsørgelsesgraden opgøres over en periode på 26 uger fra henvisningsdatoen. 40 Her er anvendt Danmarks Statistiks definition af mere og mindre udviklede lande, hvor mere udviklede lande omfatter de europæiske lande samt USA, Canada, Japan, Australien og ew Zealand, mens mindre udviklede lande udgøres af restgruppen til de mere udviklede lande. 41 Tabellen summerer ikke til , fordi der for en mindre gruppe mangler oplysninger. 81 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

84 I to tabeller nedenfor er de andre aktører, der servicerer de enkelte målgrupper, opdelt i tre prisgrupper: 1. Prisgruppe: Under 75 pct. af gennemsnitsprisen Prisgruppe: Fra 75 til 125 pct. i forhold til gennemsnitsprisen 3. Prisgruppe: Over 125 pct. af gennemsnitsprisen. De to tabeller viser for hhv. målgruppe 1-3 og 4-6 de opnåede effekter opdelt på såvel målgrupper som anden aktør og med tilkendegivelse af aktørernes prisgruppetilhørsforhold. Inden for hver målgruppe og hver prisgruppe er de andre aktører rangordnet efter deres effekt. Tabellerne skal læses på følgende måde: For hver målgruppe sammenlignes den opnåede effekt på tværs af de aktører, der tilhører hver af de tre prisgrupper. Således ses det af tabellen nedenfor, at der i alle tre prisgrupper er andre aktører, der opnår relativt høje selvforsørgelsesgrader (mellem 0,27 og 0,29), ligesom der både i prisgruppe 1 og 2 er andre aktører, der opnår en selvforsørgelsesgrad på under gennemsnittet for målgruppe Gennemsnitsprisen er udregnet alene på baggrund af de andre aktører, der for den enkelte målgruppe er omfattet af effektanalysen. Det skal nævnes, at gennemsnitsprisen udregnes med afsæt i en gennemsnitspris for forløb for den pågældende målgruppe af forskellig varighed (fx 26, 39 og 52 uger). Der er dog ikke store forskelle mellem disse. 82 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

85 Tabel 4.9: Selvforsørgelsesgrad 43 opdelt på andre aktører, målgrupper 1-3 og prisgrupper Målgruppe 1 Målgruppe 2 Målgruppe 3 Anden aktør Anden aktør Anden aktør Prisgruppe 1: Under 75 pct. af gennemsnitsprisen Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad yman Messerschmidt 0,28 Jobfokus 0,27 yman Messerschmidt 0,24 Markman 0,26 Dansk Personale Udvikling 0,23 SoftAdvice 0,24 ITA Group 0,2 Jobfokus 0,22 Jobfokus 0,11 Hartmanns 0,07 Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering 0,06 Ramsdal 0,04 Prisgruppe 2: Fra 75 til 125 pct. i forhold til gennemsnitsprisen etcom 0,29 LVU Konsortium 0,18 Markmann 0,29 AS/3 Employment 0,28 Job Vision 0,19 Job Vision 0,25 KompetenceCenteret 0,25 ITA Group 0,21 LVU Konsortium 0,20 CEU Kursuscenter Midtjylland 0,27 Prisgruppe 3: Over 125 pct. af gennemsnitsprisen AS/3 Employment 0,27 LVU Konsortium 0,25 AS/3 0,22 JobDK 0,21 SoftAdvice 0,19 A/S Lunn & Partnere 0,16 Total 0,24 Total 0,25 Total 0,20 43 Opgjort for forløb påbegyndt fra uge til uge Der måles kun på det første forløb i et givet kvartal samt for rene forløb, dvs. forløb, hvor der ikke er registreret en kontaktforløbssamtale hos AF i en periode på minimum 26 uger efter henvisningsdatoen. Selvforsørgelsesgraden opgøres over en periode på 26 uger fra henvisningsdatoen. 83 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

86 Tabel 4.10: Selvforsørgelsesgrad 44 opdelt på andre aktører, målgrupper 4-6 og prisgrupper Målgruppe 4 Målgruppe 5 Målgruppe 6 Anden aktør Anden aktør Anden aktør Prisgruppe 1: Under 75 pct. af gennemsnitsprisen Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad Ramsdal 0,17 etcom 0,24 Ramsdal 0,23 etcom 0,16 Dansk Personale Udvikling 0,2 ITA Group 0,13 Dansk Personale Udvikling 0,11 Prisgruppe 2: Fra 75 til 125 pct. i forhold til gennemsnitsprisen Hartmanns 0,2 Jobfokus 0,12 Jobfokus 0,24 Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering 0,17 Hartmanns 0,08 Job Vision 0,2 Jobfokus 0,16 Hartmanns 0,16 Job Vision 0,15 A/S Lunn & Partnere 0,2 Prisgruppe 3: Over 125 pct. af gennemsnitsprisen A/S Lunn & Partnere 0,19 A/S Lunn & Partnere 0,18 LVU Konsortium 0,07 45 Job Vision 0,11 JobDK 0,16 LVU Konsortium 0,14 Total 0,17 Total 0,16 Total 0,18 Med afsæt i tabellerne ovenfor kan det konkluderes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem effekt og ugepris. Således opnår til eksempel nogle andre aktører placeret i prisgruppe 1 tilsvarende eller højere effekter end andre aktører placeret i prisgruppe 3. I relation til AS/3, Markman og yman Messerschmidt gælder således også, at AS/3 skaber relativt gode resultater placeret i prisgruppe 2 og 3, mens yman Messerschmidt og Markman skaber stort set tilsvarende resultater placeret i hhv. prisgruppe 1 og prisgruppe 1 og Spørgeskemaundersøgelsen om udbuddets effekt Dette afsnit præsenterer resultaterne af den del af spørgeskemaundersøgelsen, der berører udbuddets effekt, der ikke kan afdækkes med registeranalysen. Tabellen nedenfor viser størrelsen (opgjort i antal medarbejdere) på de virksomheder, hvor personerne udlagt til anden aktør har fået job. 44 Opgjort for forløb påbegyndt fra uge til uge Der måles kun på det første forløb i et givet kvartal samt for rene forløb, dvs. forløb, hvor der ikke er registreret en kontaktforløbssamtale hos AF i en periode på minimum 26 uger efter henvisningsdatoen. Selvforsørgelsesgraden opgøres over en periode på 26 uger fra henvisningsdatoen. 45 Alene baseret på 21 personer. 84 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

87 Tabel 4.11: Hvor mange medarbejdere er ca. ansat i den virksomhed, hvor du har fået job? 46 Antal Procent Under 10 medarbejdere ,8 % medarbejdere ,9 % medarbejdere 67 12,5 % medarbejdere 39 7,2 % 200 medarbejdere eller derover ,0 % Ved ikke 31 5,7 % Total ,0 % Ubesvaret ,9 % Af tabellen ovenfor ses det, at godt halvdelen har fået job i en virksomhed med under 50 medarbejdere, mens knap ¼ har fået job i en virksomhed med 200 medarbejdere og derover. For LVU erne gælder det overvejende, at de er blevet ansat i relativt små virksomheder, sammenlignet med hvor LVU er generelt er beskæftiget 47. Dette gælder generelt for alle LVUuddannelsesgrupper med undtagelse af naturvidenskab. Hvor andelen af LVU er, der er ansat i virksomheder med under 50 medarbejdere, samlet set er 28 pct., er andelen for samfundsvidenskab, humaniora og de tekniske uddannelser hhv. 41 pct., 52 pct. og 46 pct. 48 Fordelt på målgrupper ses det, at det især er målgruppe 1 og 2, der opnår beskæftigelse i virksomheder med over 200 medarbejdere (30 pct. for begge målgrupper mod 24 pct. samlet), mens målgruppe 4 og 5 opnår beskæftigelse i de mindre virksomheder. Der er således 40 pct. i målgruppe 4, der har opnået beskæftigelse i en virksomhed med under 10 medarbejdere mod 23 pct. samlet set og 39 pct. i målgruppe 5, der opnår beskæftigelse i en virksomhed med medarbejdere, mod 28 pct. samlet set. Tabellen nedenfor viser, hvilken branche personerne har fået job i. 46 På grund af afrunding summerer tabellerne ikke til præcist 100 pct. 47 Jf. Rambøll Management (2003), Analyse af akademikernes arbejdsmarked, p for Jordbrug/veterinære og sundhedsvidenskabelige uddannelser er ikke tilstrækkeligt stort til at konkludere noget for disse uddannelsesgrupper. 85 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

88 Tabel 4.12: Hvilken branche tilhører virksomheden? 49 Antal Procent Landbrug mv. 2 0,4 % Industri 31 5,8 % Energiforsyning 4 0,7 % Bygge- og anlægsvirksomhed 18 3,3 % Handel 24 4,5 % Hotel og restauration 4 0,7 % Transport 4 0,8 % Post og telekommunikation 7 1,2 % Fin.- og forsikringsvks. samt ikke-fin. holdingselskaber 8 1,5 % Databehandling 19 3,5 % Forskning og udvikling 20 3,7 % Advokatvirksomhed 6 1,2 % Virksomhedsrådgivning 17 3,1 % Øvrig forretningsservice 13 2,4 % Arkitektvirksomhed 12 2,2 % Ingeniørvks. samt anden tekn. rådg., afprøvning og analyse 26 4,9 % Offentlig administration 48 9,0 % Undervisning 93 17,2 % Sundhedsvæsen, velfærdsinstitutioner mv ,3 % Organisationer og foreninger 13 2,3 % Forlystelser, kultur og sport 41 7,6 % Anden servicevirksomhed 41 7,5 % Total ,0 % Ubesvaret ,9 % Af tabellen ses det, at godt 40 pct. er blevet ansat inden for offentlig administration, undervisning og sundhedsvæsen, velfærdsinstitutioner mv. Tabellen viser desuden, at ca. 15 pct. har fået job inden for forlystelser, kultur og sport samt anden servicevirksomhed. Der er ikke de store forskelle på tværs af målgrupperne. Dog gælder det, at det i særlig grad er målgruppe 5, der opnår beskæftigelse inden for sundhedsvæsen, velfærdsinstitutioner mv. (71 pct. mod 16 pct. samlet). Da målgruppe 5 omfatter ledige MVU er, der er ledige trods efterspørgsel efter arbejdskraft med de pågældende uddannelser (op til 2 års ledighed), er det et meget naturligt billede, der tegner sig. Der vil formodentlig være tale om sygeplejersker, pædagoger og lignende MVU-grupper. Tabellen nedenfor viser, hvor mange der selv vurderer, at der er tale om skift i enten branche eller jobfunktion. 49 På grund af afrunding summerer tabellen ikke til præcist 100 pct. 86 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

89 Tabel 4.13: Har du fået job : Ja ej Ved ikke Total I en virksomhed i en ny eller anden branche end den, du egentlig havde forestillet dig 28,9 % 69,4 % 1,7 % 539 Med en ny eller anden jobfunktion end den, du egentlig havde forestillet dig 32,5 % 64,8 % 2,7 % 539 Af tabellen ses det, at knap 1/3 vurderer, at de har fået job i en ny eller anden branche end den, de havde forestillet sig, mens godt 1/3 mener, at de har fået en ny eller anden jobfunktion end forventet. Det kan desuden bemærkes, at målgruppe 5 adskiller sig fra det samlede billede, idet færre vurderer, at de er blevet ansat i en anden branche (18 pct. mod 29 pct. samlet) og med en anden jobfunktion (17 pct. mod 33 pct. samlet). Det hænger igen, jf. ovenfor, naturligt sammen med, at målgruppe 5 primært omfatter ledige MVU er, der på trods af efterspørgsel efter deres arbejdskraft er ledige. Med henblik på at afdække den geografiske mobilitet er de personer, der har fået et job, blevet bedt om at angive afstanden fra bopæl til arbejdsplads. Tabel 4.14: Hvor langt ligger din arbejdsplads fra din bopæl? Antal Procent Under 10 km ,6 % km ,9 % km 57 10,5 % km 42 7,9 % Over 100 km 28 5,2 % Ved ikke 10 1,9 % Total % Ubesvaret ,9 % Tabellen viser, at godt 75 pct. bor under 30 km fra deres arbejdsplads, mens godt 10 pct. bor mellem 30 og 49 km fra deres arbejdsplads. Ca. 13 pct. bor mere end 50 km eller derover fra deres arbejdsplads. Fordelt på målgrupper viser det sig, at der er relativt mange fra målgruppe 5, der pendler under 30 km for at komme på arbejde (91 pct. mod 75 pct. samlet). Endvidere er det værd at bemærke, at der er relativt mange fra målgruppe 6, der pendler over 50 km for at komme på arbejde (19 pct. mod 13 pct. samlet). Der synes således at være en tendens i retning af, at det er lykkedes at øge den geografiske mobilitet i den målgruppe, der er længst fra arbejdsmarkedet, og derigennem bringe nogle af dem i beskæftigelse. 4.2 De lediges vurdering af udbuddets effekt Vi tegner i dette afsnit et billede af de lediges vurdering af udbuddets effekt. Den primære datakilde i dette afsnit er spørgeskemaundersøgelsen blandt de ledige. 87 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

90 Tabellen nedenfor tegner et billede af de lediges vurdering af effekten på egen afklaring og arbejdsmarkedsperspektiv samt jobsøgning af indsatsen hos anden aktør. Tabel 4.15: I hvilken grad oplever du, at indsatsen hos anden aktør... Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Ikke relevant Total Har givet dig en større afklaring omkring dine jobønsker og jobmuligheder 28,0 % 21,4 % 26,4 % 13,2 % 4,5 % 6,5 % 1343 Har betydet, at du søger job inden for nye fagområder 45,9 % 19,8 % 15,9 % 6,6 % 3,7 % 8,2 % 1343 Har betydet, at du søger job længere væk fra din bopæl end tidligere 57,2 % 17,9 % 8,5 % 3,0 % 4,3 % 9,1 % 1343 Har betydet, at du søger flere uopfordrede stillinger 39,6 % 15,9 % 22,2 % 10,7 % 3,8 % 7,9 % 1343 Har forbedret den måde du søger job på 38,8 % 16,3 % 22,0 % 11,8 % 4,3 % 6,9 % 1343 Har betydet, at du søger flere job end før 44,6 % 14,5 % 21,3 % 6,7 % 4,3 % 8,6 % 1343 Har betydet, at du opsøger virksomheder mere direkte end før 46,5 % 16,1 % 17,2 % 7,7 % 4,3 % 8,3 % 1343 Har styrket din tro på, at du får et job 34,4 % 15,0 % 21,9 % 13,7 % 6,6 % 8,5 % 1343 Tabellen viser for det første og helt overordnet, at der på alle effektparametre er et flertal, der vurderer, at indsatsen hos anden aktør slet ikke eller i mindre grad har haft en effekt. Det skal understreges, at dette ikke er et overraskende resultat set i lyset af lignende analyser af lediges vurdering af enten anden aktørs eller AF s indsats. Som oftest vurderer størstedelen af de ledige ikke selv, at indsatsen har en markant effekt på forhold som egen afklaring, arbejdsmarkedsperspektiv og jobsøgning. Der er dog store forskelle på tværs af de forskellige parametre med hensyn til, hvor negativt eller positivt effekten vurderes. Tabellen viser således for det andet, at indsatsens effekt på de lediges afklaring omkring jobønsker og jobmuligheder vurderes relativt positivt af de ledige. Knap 40 pct. vurderer, at indsatsen i nogen eller i høj grad har givet dem en større afklaring omkring deres jobønsker og jobmuligheder, mens knap 50 pct. oplever, at indsatsen kun i mindre grad eller slet ikke har haft denne effekt. Til sammenligning kan nævnes, at tilsvarende tal for hele gruppen af ledige henvist til anden aktør, dvs. på tværs af uddannelsesgrupper, er hhv. 31 pct. og 59 pct. 50 De ledige LVU/MVU ers vurdering af egen afklaring er således relativt positiv. 50 Rambøll Management, Erfaringsopsamlingen vedrørende inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, 2004, s Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

91 Tabellen viser for det tredje, at 36 pct. vurderer, at indsatsen hos andre aktører har styrket deres tro på, at de får et job. Her er det dog vigtigt at betone, at der samtidig er 43 pct., der oplever, at indsatsen slet ikke har haft denne effekt. Vurderingen er cirka den samme for hele gruppen af ledige henvist til anden aktør. 51 For det fjerde illustrerer tabellen, at ca. en tredjedel af de ledige oplever, at indsatsen har betydet, at deres jobsøgning er intensiveret og kvalificeret. Der er således ca. en tredjedel af de ledige, der oplever, at indsatsen har betydet, at de i nogen eller i høj grad søger flere jobs og uopfordrede stillinger end tidligere, og at indsatsen har forbedret måden, at de søger jobs på. Her er det dog igen vigtigt at betone, at der er en lidt større andel, der oplever, at indsatsen slet ikke har haft denne effekt. 52 For det femte viser tabellen, at de lediges geografiske og faglige mobilitet er påvirket mindst af indsatsen hos anden aktør. Kun 12 pct. af de ledige giver udtryk for, at indsatsen har betydet, at de i nogen eller i høj grad søger job længere væk fra deres bolig end tidligere, mens 23 pct. tilkendegiver, at indsatsen har betydet, at de søger job inden for nye fagområder. Dette skal ses i sammenhæng med, at ca. ¼ af de ledige oplever, at samtalerne har indeholdt en drøftelse af et evt. behov for geografisk eller faglig mobilitet, jf. afsnit De lediges vurdering opdelt på andre aktører er illustreret i nedenstående tabel. Det skal bemærkes, at kun de andre aktører, for hvilke der er gennemført minimalt 40 interview, er inkluderet i tabellen. 51 Rambøll Management, Erfaringsopsamlingen vedrørende inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, 2004, s Her er der ikke sammenfald i spørgsmålsformuleringerne mellem denne undersøgelse og erfaringsopsamlingen. 89 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

92 Tabel 4.16: Forskelle i de lediges vurdering af indsatsens effekt opdelt på andre aktører (i nogen eller i høj grad) 53 Har givet dig en større afklaring omkring dine jobønsker og jobmuligheder Har betydet, at du søger job inden for nye fagområder Har betydet, at du søger job længere væk fra din bopæl end tidligere Har betydet, at du søger flere uopfordrede stillinger Har forbedret den måde du søger job på Har betydet, at du søger flere job end før Har betydet, at du opsøger virksomheder mere direkte end før Har styrket din tro på, at du får et job A/S Lunn & Partnere 59 % 44 % 13 % 48 % 43 % 41 % 35 % 51 % AS/3 Employment 42 % 19 % 9 % 34 % 33 % 23 % 27 % 31 % Dansk Personale Udvikling 22 % 9 % 6 % 12 % 25 % 16 % 13 % 27 % Hartmanns 42 % 26 % 14 % 38 % 40 % 40 % 32 % 35 % ITA Group 41 % 29 % 15 % 32 % 39 % 21 % 27 % 44 % Job Vision 44 % 23 % 15 % 36 % 36 % 35 % 23 % 38 % JobDK 25 % 19 % 7 % 18 % 22 % 18 % 9 % 28 % JOBFOKUS 41 % 25 % 12 % 37 % 32 % 30 % 30 % 28 % LVU Konsortium 38 % 22 % 13 % 32 % 36 % 28 % 25 % 39 % Markman 49 % 26 % 9 % 35 % 32 % 32 % 25 % 43 % SoftAdvice 30 % 9 % 4 % 29 % 29 % 25 % 24 % 33 % Total 39 % 23 % 12 % 33 % 34 % 28 % 25 % 36 % 53 Kun de andre aktører, for hvilke der er minimum 40 besvarelser er omfattet af tabellen. Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

93 Tabellen viser for det første, at der for alle parametre, med undtagelse af geografisk mobilitet, er tale om betydelige forskelle mellem de andre aktører. For geografisk mobilitet er der en forskel mellem de andre aktører på 11 procentpoint. Hvor 4 pct. af Softadvices kunder i nogen eller høj grad oplever, at indsatsen hos anden aktør har betydet, at de søger job længere væk fra egen bopæl end tidligere, er den tilsvarende andel 15 pct. for Job Vision. Forskellen forklares dog til dels af, at flere af Softadvices end af Job Visions kunder angiver, at spørgsmålet ikke er relevant for dem. For de resterende parametre er der forskelle mellem de andre aktører på mellem 21 og 37 procentpoint, hvor den største forskel findes på spørgsmålet, der omhandler afklaring omkring jobønsker og jobmuligheder. På tværs af de forskellige parametre tegner der sig et billede af nogle forskelle på tværs af anden aktør. Der er en gruppe af andre aktører, hvis ledige vurderer effekten relativt positivt på tværs af ovennævnte parametre. Det handler om A/S Lunn og Partnere, Hartmanns og Job Vision. Omvendt er der også aktører, hvis ledige vurderer effekten knapt så positivt. Det gælder Dansk Personale Udvikling, JobDK og SoftAdvice. Der skal dog bemærkes, at de andre aktører servicerer forskellige målgrupper. Til eksempel servicerer A/S Lunn og Partnere primært målgruppe 3-6, dvs. målgrupper længst fra arbejdsmarkedet, mens SoftAdvice primært servicerer målgruppe 1-3, dvs. målgrupper tættest på arbejdsmarkedet. Analysen viser dog, jf. nedenfor, at der ikke er en entydig tendens til, at nogle målgrupper vurderer effekten mere positivt end andre. Ved sammenligning med de lediges selvforsørgelsesgrad, jf. Tabel 4.4, ses det, at der ikke tegner sig samme mønster på tværs af andre aktører. Det er således ikke sådan, at de andre aktører, som de ledige vurderer relativt positivt, også opnår relativt høje selvforsørgelsesgrader og omvendt. A/S Lunn og Partnere, Hartmanns og Job Vision udmærker sig ikke for de målgrupper, som de servicerer, ved selvforsørgelsesgrader, der ligger over gennemsnittet. Og omvendt opnår Dansk Personale Udvikling, JobDK og SoftAdvice overvejende ikke lavere selvforsørgelsesgrader end gennemsnittet for de målgrupper, de servicerer. Endelig viser yderligere analyse af datamaterialet, at det overordnede billede, der tegner sig opdelt på baggrundsvariable, er: Målgruppe: Der er på alle 8 parametre forskelle på tværs af de 6 målgrupper. Den mindste forskel er på 9 procentpoint (om de ledige søger flere jobs end før kontaktforløbet hos anden aktør), mens den største forskel er på 16 procentpoint (om indsatsen har forbedret de lediges måde at søge job på). Der er dog ikke en entydig tendens til, at nogle målgrupper generelt og/eller overvejende vurderer effekten mere positivt end andre. Hvor længe de har været i kontaktforløb hos anden aktør: Der er en tendens til, at personer, der har været i kontaktforløb hos anden aktør i under 4 mdr., vurderer effekten mere negativt end dem, der har 91 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

94 været i kontaktforløb hos anden aktør i mere end 4 måneder. På grund af fordelingen mellem de to grupper adskiller sidstnævnte gruppe (dvs. ledige, der har været i forløb hos anden aktør i mere end 4 mdr.) sig dog ikke markant fra det samlede billede. Køn: Der er ikke nogen væsentlige forskelle mellem kønnene. Alder: Der er på 5 ud af de 8 parametre ikke nogen væsentlig forskel at spore, når svarene opdeles på aldersgrupperne under 35 år, år, år og 55 år og derover. De unge (under 35 år) er dog mere positive end de ældre (55 år og derover) i deres vurdering af indsatsens betydning for den måde, de søger job på, ligesom de også i højere grad tror på, at de kommer i job igen. En undtagelse er, at relativt få af de ledige under 35 år oplever, at indsatsen har styrket deres jobsøgning inden for nye fagområder. Her er de ledige under 35 år de mest negative og ledige mellem år de mest positive. Uddannelse: På 7 ud af 8 parametre er der en forskel på over 11 procentpoint blandt uddannelsesgrupperne. Der er dog ikke nogen entydig tendens med hensyn til, hvilke grupper der adskiller sig fra hinanden. Der kan dog spores en svag tendens til at de tekniske uddannelser samt folkeskolelærerne er overvejende negative over for anden aktørs indsats, mens de humanistiske uddannelser er overvejende positive 54. Erhvervserfaring: Der er en svag tendens til, at jo mere erhvervserfaring de ledige har, jo mere negativt vurderer de effekten af indsatsen hos anden aktør. Der er en forskel på 10 procentpoint eller derover på 5 ud af de 8 parametre, og det er overordnet set dem, der har længst erhvervserfaring, der vurderer effekten mest negativt. De ledige, der ikke er kommet i job endnu, er blevet bedt om at vurdere, om indsatsen hos anden aktør samlet har styrket deres muligheder for at komme hurtigere i job, jf. tabellen nedenfor. Tabel 4.17: Mener du, at indsatsen hos anden aktør samlet set har styrket dine muligheder for at komme hurtigere i job igen? 55 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Antal Total 32 % 18 % 28 % 12 % 11 % 804 Tabellen viser, at 50 pct. vurderer, at indsatsen slet ikke eller i mindre grad har styrket deres muligheder, mens 40 pct. oplever, at det i nogen eller i høj grad er tilfældet. Heller ikke dette er et overraskende resultat, idet mange 54 år de lediges vurdering af indsatsens effekt brydes ned på uddannelsesgrupper, er der nogle grupper, hvor det samlede antal besvarelser er under 40 personer (jordbrug/veterinær- og sundhedsvidenskabelige uddannelser samt MVU generelt). Disse grupper vil der ikke blive kommenteret på her. 55 Der er så få andre aktører, for hvilke er tilstrækkeligt stort. Af den grund gengives alene totalerne. er mindre end 1.343, fordi alene de ledige, der ikke er kommet i beskæftigelse, er blevet bedt om at besvare dette spørgsmål. Tabellen summerer ikke til 100 pct. på grund af afrunding af de enkelte procenter. 92 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

95 ledige meget naturligt tilskriver sig selv den største del af æren for at være kommet tilbage i job. Det skal desuden bemærkes, at det især er ledige i målgruppe 5, der vurderer dette spørgsmål negativt. Der er således 43 pct., der tilkendegiver, at indsatsen hos anden aktør slet ikke har styrket deres muligheder for at komme i job igen mod 23 pct. samlet set. Også de personer, der er kommet i job, blevet bedt om at svare på, i hvilken grad de vurderer, at anden aktør har haft indflydelse på, at de er kommet i arbejde. Tabel 4.18: I hvilken grad vurderer du, at anden aktør har haft indflydelse på, at du er kommet i arbejde? Antal Procent Slet ikke ,5 % I mindre grad 87 16,1 % I nogen grad 49 9,2 % I høj grad 34 6,3 % Ved ikke 10 1,9 % Total ,0 % Ubesvaret ,9 % Tabellen viser, at 83 pct. af dem, der er kommet i beskæftigelse, vurderer, at anden aktør slet ikke eller i mindre grad har haft indflydelse på, at de er kommet i arbejde. Igen tilskriver de ledige sig selv og ikke de andre aktører størstedel af æren for, at de er kommet i job. 93 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

96 5. Rammerne for andre aktørers indsats Boks 5-1: De centrale konklusioner LVU/MVU-målgruppen er overordnet set velvalgt til et landsdækkende udbud, men inddelingen i undermålgrupper har ikke fuldt ud fungeret efter hensigten. Inddelingen har for regionerne været vanskelig at administrere i praksis og har mange steder været for snæver i forhold til volumen i de enkelte målgrupper. Visitationen af de ledige til anden aktør fungerer tilfredsstillende, dog med forbehold for de praktiske vanskeligheder i forhold til målgruppeinddelingen. Inden for de rammer for valgfrihed som findes, har udbuddet givet de ledige mulighed for at vælge mellem forskellige tilbud. De ledige oplever valgmuligheden positivt, men samtidig at de har et begrænset informationsgrundlag for at træffe et valg. Der er overordnet et velfungerende administrativt samarbejde mellem AFregionerne og andre aktører om varetagelse af beskæftigelsesindsatsen for LVU/MVU-gruppen. Parterne har fået de nødvendige daglige driftsmæssige forhold til at fungere på en overordnet set hensigtsmæssig måde. Også samspillet omkring myndighedsudøvelsen fungerer udmærket. Omfanget af de administrative opgaver forbundet med samarbejdet er kommet bag på de andre aktører, som har måttet anvende mere administrativt personale end forudset. De andre aktører har lært meget af samarbejdet og er blevet bedre til at varetage de administrative opgaver. Arbejdsmarkedsportalen har medført en væsentlig forbedring af det administrative samarbejde, men der er potentiale for at fortsætte bestræbelserne på at itunderstøtte og forenkle løsningen af de administrative opgaver. Samarbejdet mellem AF og anden aktør er kendetegnet ved at være åbent og ligefremt, og det er oplevelsen hos AF, at de fleste aktører agerer professionelt. Samspillet er generelt kendetegnet ved overvejende at lægge vægt på en kompetencestrategi, hvor AF samarbejder med anden aktør ud fra aktørens bidrag i forhold til nye kompetencer og specialisering. Udbuddet har været medvirkende til at opbygge og konsolidere markedet. Der er væsentlige gevinster for aktører, der opererer tværregionalt. Det er lykkedes at opbygge et marked med aktører, der opererer tværregionalt. Dette kapitel sætter fokus på rammebetingelserne for andre aktørers indsats, herunder målgruppeinddelingen, samt på samarbejdsforholdene og en række øvrige forhold, der har betydning for resultaterne og effekten af det landsdækkende udbud. De primære datakilder i kapitlet er interview med andre aktører og AF-regioner samt surveydata. 5.1 De opstillede rammer for andre aktørers indsats I dette afsnit beskrives resultaterne af evalueringen med hensyn til de rammer andre aktører arbejder inden for. Fokus er på, hvordan målgruppeinddelingen fungerer, længden af de udlagte forløb, samt hvordan prismodellen fungerer. Rammerne er fastlagt i forbindelse med udbuddet af de landsdækkende rammeaftaler og er blandt andet beskrevet i rammeaftalen med bilag. En del 94 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

97 af rammerne er efterfølgende blevet udfyldt og detaljeret, efterhånden som der er blevet behov for det Målgruppeinddeling For at få en specialiseret indsats blev der ved udarbejdelsen af udbudsmaterialet lagt vægt på at afgrænse og beskrive en række undermålgrupper inden for LVU/MVU-gruppen. De hensyn der lå bag den valgte målgruppeinddeling, var blandt andet at give tilbudsgiverne mulighed for at byde ind med en varieret og tilpasset indsats, som tog udgangspunkt i, hvor langt de ledige i de enkelte målgrupper var fra arbejdsmarkedet. AF og andre aktører peger samstemmende på, at LVU/MVU-målgruppen overordnet set er velvalgt til et landsdækkende udbud af indsatsen, men der er også indhøstet en række erfaringer om håndteringen af de seks undermålgrupper af mere dagligdags og praktisk karakter, som har betydning for, hvordan målgruppeinddelingen har fungeret i praksis. Det overordnede synspunkt fra AF-regionernes side er, at undermålgrupperne er for teoretisk funderet og ikke har været godt nok tænkt ind i AF s daglige drift. Inddelingen i målgrupper har derfor ikke fungeret optimalt i driftssituationen, men både AF og andre aktører har dog i praksis håndteret de udfordringer, der har været. Inddelingen i seks undermålgrupper har for mange AF-regioner været vanskelig at administrere i praksis. AF-regionerne har skullet lave en individuel visitation og giver udtryk for, at der ved udsøgningen og visitationen af de ledige ikke har været tilstrækkelig overensstemmelse mellem målgruppeinddelingen og de kriterier, som AF kan udsøge de ledige efter. AF har kunnet udsøge ledige på ledighedsperiode, men har haft vanskeligt ved at håndtere de supplerende kriterier som målgrupperne er inddelt efter, såsom de lediges erfaring, jobmuligheder og jobsøgningsmuligheder. Målgruppeinddelingen har tillige for en del AF-regioner været for specifik i forhold til volumen i de enkelte undermålgrupper. ogle AF-regioner har derfor i praksis slået målgrupper sammen, eksempelvis målgruppe 3 6. I de mindre regioner opfattes det som problematisk med målgrupper, hvor der er for få ledige, idet det gør det vanskeligt at foretage en specifik indsats for de ledige. Desuden påpeger en gruppe af AF-regioner, at det er afgørende for fleksibiliteten i delaftalerne, at aktørerne kan håndtere mange forskellige målgrupper og dermed typer af ledige. De andre aktører har først og fremmest taget afsæt i den enkelte ledige, og ikke hvorvidt den ledige er i en bestemt målgruppe. Derudover påpeger flere aktører, at de i praksis har slået målgruppe 3-6 sammen, og at de anvender samme metoder. Der er ikke enighed blandt AF-regionerne om, hvilken alternativ målgruppeinddeling de foretrækker. Interviewrunden viser, at AF har flere forskellige forslag til nye målgrupper. 95 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

98 Målgrupper efter ledighedsanciennitet Målgrupper efter specielle faggrupper Målgrupper efter de fem match-kategorier, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har udviklet til vurdering af lediges beskæftigelsespotentiale. Rambøll Management konstaterer, at målgruppeinddelingen ikke har fungeret optimalt, og anbefaler på denne baggrund, at der fremadrettet arbejdes med bredere og ud fra en administrativ synsvinkel mere enkle målgrupper. Målgruppeinddelingen kan ud fra en administrativ synsvinkel med fordel i højere grad tænkes ind i AF s/jobcentrets drift, så målgrupperne baserer sig på søgbare kriterier, og udsøgningen af de ledige bliver så effektiv som mulig. Det er afgørende for brugen af målgruppeinddelingen, at den er enkel og funktionel Længden af perioden hos anden aktør Generelt mener AF-regionerne, at der ud fra et planlægnings- og dimensioneringsperspektiv i ramme- og delaftalerne er en vis fleksibilitet, og de er generelt også tilfredse med længden af den periode, de har valgt at udlægge de ledige til andre aktører. Boks 5-2: Varigheden af henvisning til anden aktør Længden af den periode som den ledige er udlagt til anden aktør, afhænger af, om den ledige tilhører målgruppe 1-2 eller 3-6. For målgruppe 1-2 har forløbet en varighed på 26 eller 39 uger, og for målgruppe 3-6 har forløbet en varighed på 26 eller 52 uger. Der er stor variation mellem regionerne i forhold til, hvor længe de ledige er hos anden aktør. En tendens er dog, at regionerne vælger den maksimale udlægning, dvs. 39 uger for målgruppe 1-2 og 52 uger for målgruppe 3-6, med mulighed for forlængelse for alle målgrupper. Minimumsperioden på 26 uger anses at være for kort tid. For målgruppe 1-2 nævnes, at de ledige under 30 år eller over 50 år er meget kort tid hos anden aktør, da de skal aktiveres efter 6 måneder. Derudover slutter perioden i nogle tilfælde lige oveni, at de ledige går fra 1. til 2. ledighedsperiode, hvilket er uhensigtsmæssigt. Desuden er der forskellige holdninger blandt AF-regionerne i forhold til, hvornår i beskæftigelsesforløbet de vurderer, det er mest hensigtsmæssigt at henvise de ledige til andre aktører. En større gruppe af AF-regioner mener, at LVU erne først skal henvises efter 6 måneders ledighed. De mener, at gruppen generelt har lettere ved selv at finde arbejde inden for det første halve år, hvorfor der ikke er behov for at købe ydelser hos anden aktør inden da. Denne holdning er i tråd med beskæftigelsesministerens udmelding om tidligst at henvise de ledige til anden aktør efter 6 måneders ledighed. Omvendt mener enkelte regioner, at det er fornuftigt, at de ledige så tidligt som muligt bliver udlagt for at få et kontinuerligt forløb og for kun at høre til ét sted. Aktørerne er tilhængere af, at få de ledige udlagt så tidligt som muligt, da det giver dem mulighed for at påvirke de ledige i den retning, som de finder rigtigst. 96 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

99 5.1.3 Udarbejdelse af jobplaner Resultaterne af evalueringen viser, at andre aktører havde begyndervanskeligheder, men er blevet væsentligt bedre end i starten af kontraktperioden til at udarbejde jobplaner, og de fleste AF-regioner er enige om, at jobplanerne i dag er fornuftige. Analysen tyder på, at AF-regionerne især er tilfredse med de jobplaner, der bliver udarbejdet til målgruppe 1-2, hvor jobplanen er en tilkøbsydelse, og hvor AF finansierer aktiviteterne. AF skal ikke godkende jobplanerne for målgruppe 3-6, hvilket flere regioner finder problematisk i forhold til AF s styringsmuligheder. De mener, at de ikke har mulighed for at styre, hvorhen den ledige skal, hvis det er nødvendigt, samtidig med at jobplanerne ikke altid afspejler det, der giver bedst effekt. Det skyldes ifølge AF-regionerne, at aktørerne endnu ikke har tilstrækkelig erfaring med arbejdsmarkedet og dets mekanismer. 5.2 Samspillet mellem AF og andre aktører I dette afsnit sættes fokus på visitationen af de ledige, de lediges valgmuligheder, samt hvordan samarbejdet mellem AF og andre aktører har udmøntet sig Visitationen I det følgende beskrives resultaterne af evalueringen med hensyn til visitationsprocessen, dvs. overdragelsen af de ledige borgere fra AF til anden aktør, muligheden for forlængelse af perioden hos anden aktør samt borgernes mulighed for at vælge mellem forskellige aktører. Samlet kan vi konkludere, at visitationen af de ledige til anden aktør fungerer udmærket. Regionerne har løst de uhensigtsmæssigheder, der eksisterer i den manglende sammenhæng mellem målgruppeinddelingen og søgekriterierne, og de andre aktører oplever, at de i de fleste tilfælde får de ledige i de rigtige målgrupper. Derudover viser evalueringen, at langt de fleste ledige har oplevet en valgfrihed i forhold til at vælge anden aktør. Et flertal af de ledige mener dog, at de har haft et utilstrækkeligt grundlag for valg af aktør, hvilket peger på et behov for mere målrettet information. I den situation vil det være gavnligt, hvis regionerne havde mulighed for at benchmarke aktørerne på effekt, og på den baggrund vejlede de ledige. Aktørerne har generelt en oplevelse af, at visitationen fungerer udmærket og er blevet bedre, i takt med at Arbejdsmarkedsportalen er udviklet. De efterspørger, at de ledige henvises løbende i stedet for i grupper. Flere aktører har fået at vide, at de kan forvente at få mellem 0 og 500 ledige. Det er et stort spænd for især de små aktører, der ikke har samme fleksibilitet i forhold til at skalere op og ned i antallet af ansatte og lokaler. Samtidig efterspørger de en form for varsling af, hvor mange ledige de kan forvente at få, så de bedre er i stand til at planlægge indsatsen. Samlet set bevirker det, at det er svært for aktørerne at sikre en kvalitetsbetonet forretning med vægt på udvikling af nye metoder. 97 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

100 Visitationsprocessen kan overordnet set deles op i tre trin: 1. AF udsøger de LVU er og MVU er, der skal i forløb hos anden aktør 2. Den ledige informeres om udlægningen til anden aktør 3. Det afgøres, hvilken aktør den ledige skal i forløb hos. 1. trin af visitationsprocessen: Ved mange interview er det tilkendegivet, at AF generelt har haft vanskeligt ved at udsøge de ledige LVU er og MVU er pga. den manglende overensstemmelse mellem målgruppeinddelingen og udsøgningskriterierne. Det var intentionen med udbuddet, at AF-regionerne skal foretage visitationen efter en individuel samtale og bedømmelse af den enkelte ledige. AFregionerne har ikke til fulde efterlevet denne praksis og har oplevet det som tids- og ressourcekrævende. ogle AF-regioner har håndteret problemet ved at udsøge de ledige efter ledighedsperiode, hvilket har resulteret i, at aktørerne modtager de ledige i enten første eller anden ledighedsperiode, og ikke inddelt efter målgruppe. Det har givet problemer i forhold til afregningen, da betalingsmodellen er betinget af målgruppen. Desuden er det ikke alle aktører, der arbejder med alle målgrupper, hvilket kan betyde, at aktørens kontakt til den ledige ikke passer til den pågældende målgruppe. Andre regioner har været nødt til at have de ledige LVU/MVU er stående på separate lister uden for it-systemet for at kunne finde dem. 2. trin af visitationsprocessen: Ifølge flere AF-regioner informeres de ledige om udlægningen til anden aktør ved et personligt møde. Oftest sker det i forbindelse med CV- eller visitationssamtalen. I andre regioner modtager de ledige et brev om, at deres beskæftigelsesforløb varetages af en anden aktør. 3. trin af visitationsprocessen: Afgørelsen af, hvilken aktør den ledige skal i forløb hos, afhænger af, hvor mange aktører AF-regionen samarbejder med, hvilke målgrupper regionen har valgt at udlægge, samt hvor mange ledige LVU/MVU er, der er i den pågældende region. I de mindre regioner kan de ledige typisk henvises til en eller to aktører. En region henviser efter CPR-nummer, hvor halvdelen udlægges til den ene aktør og den anden halvdel til en anden aktør. I andre regioner samarbejder de kun med én aktør pr. målgruppe, hvorfor henvisningen giver sig selv. ogle regioner er mere bevidste om de andre aktørers respektive kompetencer og resultater end andre. Kun én region beskriver eksplicit, at man foretager henvisningen på baggrund af, hvilke aktører der har den største effekt. I de regioner hvor man samarbejder med flere aktører, er der en tendens til, at regionerne visiterer de ledige, så alle aktører har en andel at arbejde med Valgmulighed mellem aktører Med hensyn til de lediges valgmuligheder er det i rammekontrakten fastlagt, at den ledige har mulighed for at vælge mellem flere leverandører, hvis de med samme effektivitet forventes at bringe den ledige i beskæftigelse. Det er AF, som administrerer valgmuligheden. 98 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

101 Spørgeskemaundersøgelsen blandt deltagerne viser, at de ledige har haft muligheder for at vælge mellem forskellige aktører, og at administrationen af valgmulighederne i det store og hele fungerer. Størstedelen af de ledige har en valgmulighed, men der er trods alt en fjerdedel af de ledige, der oplever, at de ikke fik muligheden for at vælge (tabel 5.1). Tabel 5.1: Fik du mulighed for at vælge mellem forskellige aktører - herunder AF - da du fik at vide, at du skulle i forløb hos anden aktør? Antal Procent Ja, fik valget mellem forskellige aktører og mulighed for at vælge AF ,7 % Ja, fik valget mellem forskellige aktører, men kunne ikke vælge AF ,7 % Ja, blev henvist til én aktør, kunne skifte, hvis jeg ønskede det ,4 % ej ,7 % Ved ikke 61 4,5 % Total ,0 % Omkring halvdelen af de ledige svarer, at de ikke kunne vælge AF til at varetage beskæftigelsesindsatsen. Det hænger blandt andet sammen med, at nogle regioner ikke selv varetager indsatsen. 27 pct. af de ledige svarer, at de blev henvist til én aktør med mulighed for at skifte. Denne procedure forklarer flere regioner med, at det i forhold til administrationen er lettest. Derudover er det både AF-regionernes og de andre aktørers indtryk, at de ledige ofte bliver hos de aktører, som de er visiteret til. Som det fremgår, findes valgmuligheden således i to forskellige varianter: 1. I den første variant får den ledige et decideret valg mellem forskellige aktører og i nogle regioner mulighed for at vælge AF. 2. I den anden version får den ledige tildelt en bestemt aktør, men har mulighed for at vælge en anden, hvis det ønskes. Undersøgelsen viser også, at der er store regionale forskelle på, hvorvidt de ledige har haft valgmuligheder. I nogle regioner er det op til 87 pct., der har haft en valgmulighed, hvorimod der i én region kun er 16 pct., der har haft en reel valgmulighed. Det skyldes bl.a., at nogle AF-regioner kun har en eller få aktører pr. målgruppe, fordi der er få ledige LVU er og MVU er i regionen. Fordelt på målgrupper er det især målgruppe 5, der ikke oplever, at de har haft et valg mellem forskellige aktører, herunder AF. Der er således 52 pct. af de ledige i denne målgruppe, der svarer nej til, om de har fået mulighed for at vælge en anden aktør, herunder AF, mod 26 pct. samlet set. Mange af de ledige, der oplevede, at de ikke havde nogen valgmulighed, kunne i praksis have haft mulighed for at vælge. Den AF-region, som de ledige tilhører, samarbejder med flere aktører, men har ikke lagt op til eller informeret om, at de ledige skal have mulighed for at vælge aktør. 99 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

102 For langt størstedelen (66 pct.) af de ledige er det vigtigt, at de kan vælge mellem flere forskellige andre aktører. 27 pct. har dog ikke noget ønske om selv at få lov at vælge, hvilken aktør de skal i forløb hos. Det viser følgende figur. Figur 5.1: I Hvilken grad er det vigtigt for dig at kunne vælge mellem flere forskellige andre aktører (survey) 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke = 1343 En nærmere analyse af resultaterne fordelt på AF-regioner viser, at der ikke er den store variation. Andelen af ledige, som finder det vigtigt at have valgmuligheder, er nogenlunde ens regionerne imellem. I de regioner, hvor de ledige har oplevet en lav grad af valgmuligheder, finder de ledige det mindre vigtigt, at de selv kan vælge. Det omvendte er gældende for de regioner, hvor der er stor valgfrihed. Der finder de ledige det i højere grad vigtigt med valgfrihed. Dette stemmer overens med Rambøll Managements tidligere undersøgelser af inddragelsen af andre aktører, hvor samme tendens er gældende. Spørger man derimod om de ledige har haft et tilstrækkeligt grundlag for at vælge én blandt flere andre aktører, er der en klar tendens til, at de ledige svarer slet ikke eller i mindre grad. 100 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

103 Figur 5.2: I hvilken grad vurderer du, at du har haft et tilstrækkeligt grundlag for at vælge én blandt flere andre aktører? 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Ubesvaret Som det ses af figuren, mener knap 60 pct., at de slet ikke eller i mindre grad har haft et tilstrækkeligt grundlag for deres valg af anden aktør. Kun ca. 35 pct. Mener, de i nogen eller høj grad har haft tilstrækkeligt grundlag for at vælge. Figuren dækker over forholdsvis store regionale forskelle, hvor der i en region er helt op til 62 pct. af de ledige, der mener, at de slet ikke har haft et tilstrækkeligt grundlag for at vælge. Regionerne informerer typisk de ledige om de andre aktører gennem pjecer, mens nogle regioner også afholder informationsmøder, hvor aktørerne præsenterer sig selv. De andre aktører fortæller, at de ledige ofte ringer for at høre, hvad aktøren lægger vægt på i forløbet, samt at de orienterer sig på de andre aktørers hjemmesider. år de ledige skal foretage et valg, foregår dette således typisk på baggrund af pjecer, informationsmøder eller aktørernes omdømme. De ledige har ikke haft mulighed for at sammenligne aktørerne på effekt Det administrative samarbejde Dette afsnit omhandler for det første det administrative arbejde generelt og dernæst sættes fokus på udveksling af information mellem AF og anden aktør samt it-understøttelsen. Generelt er det indtrykket blandt AF og andre aktører, at Arbejdsmarkedsportalen har gjort det administrative samarbejde lettere, og at der ligger et stort potentiale i forhold til yderligere effektiviseringer af samspillet, når økonomimodulet bliver koblet på. Et flertal af både AF og andre aktører efterspørger en fælles it-platform, så man undgår de manuelle overførsler af data. Det vil betyde en væsentlig reduktion i brugen af ressourcer på opgaver, der ikke fremmer beskæftigelsesindsatsen. Overordnet set er det administrative samarbejde velfungerende. Aktørerne giver udtryk for, at de på det administrative område har lært meget af sam- 101 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

104 arbejdet med AF. Set fra AF s synsvinkel er der en oplevelse af, at de administrative procedurer og professionalismen i den administrative håndtering hos de andre aktører er blevet bedre over tid. De andre aktører giver udtryk for, at de blev overrasket over, hvor meget administrativt arbejde der er i forbindelse med varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Det har ført til, at mange aktører har været nødt til at ansætte mere administrativt personale for at kunne følge med. Enkelte AF-regioner påpeger, at aktørerne stadig halter bagefter på dette område og endnu ikke har ansat tilstrækkeligt med administrativt personale. Blandt de aktører der tidligere har arbejdet for AF er der en tendens til, at de i større grad har været klar over omfanget af de administrative opgaver og dermed haft mulighed for at kalkulere med det i deres tilbudsgivning. På AF-siden har samarbejdet i enkelte tilfælde ført til mere administrativt arbejde. Det afhænger især af, hvor gode aktørerne har været til at lave traditionel sagsbehandling, og dermed hvor meget AF har været nødt til at kontrollere. Det skal dog understreges, at den generelle holdning blandt AFregionerne er, at aktørerne er blevet væsentligt bedre til sagsbehandling. Andre aktører peger på administrationen omkring godkendelse af virksomhedspraktik som en barriere. Hvis en anden aktør ønsker at sende en ledig i virksomhedspraktik, tager det ofte AF 2-3 uger at godkende virksomheden. Hvis det derimod er AF, der ønsker at sende en ledig i virksomhedspraktik, kan virksomheden godkendes fra den ene dag til den anden. I en situation hvor virksomheden efterspørger en praktikant med det samme, er den ledige fra AF derfor at foretrække, hvorfor anden aktør bliver forfordelt. Den samme situation er gældende, hvis en aktør ønsker at få godkendt et løntilskudsjob. Det kan tage op til 8 uger at få godkendt virksomheden af AF. Det er især gældende, hvis den ledige skal i løntilskudsjob på tværs af regioner. Både AF og aktørerne nævner, at de administrative procedurer er meget forskellige fra region til region. Det har betydning for de aktører, der arbejder tværregionalt. Disse aktører har været nødsaget til at sætte sig ind i flere forskellige procedurer og dermed ikke til fulde opnået stordriftsfordele. Generelt i forbindelse med det administrative samarbejde har det været en udfordring, at personaleomsætningen hos nogle aktører har været relativt stor. Det har resulteret i, at den opnåede erfaring ikke er blevet forankret i virksomheden, og at nogle AF-regioner dermed har følt, at de skulle oplære en ny konsulent fra anden aktør. Det har været et irritationsmoment for AF, og har i sidste ende ført til en svingende kvalitet i anden aktørs arbejde. Det er Rambøll Managements vurdering, at udvekslingen af informationer i dag fungerer godt. Størsteparten af udveksling af informationer sker via Arbejdsmarkedsportalen. Både andre aktører og AF-regioner påpeger, at portalen har været afgørende for en mere smidig udveksling af informationer, men mener, at portalen er kommet i drift for sent. Det har præget opstarten af samarbejdet mellem AF og aktørerne, at begge parter var famlende i forhold til brugen af portalen. 102 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

105 Den løbende drift af Arbejdsmarkedsportalen har desuden til tider ikke været optimal. I de perioder hvor portalen ikke har været i drift, har der været problemer i forhold til udveksling af information, hvilket i sidste ende har betydet, at minimumsstandarderne for rettidighed ikke altid er blevet opfyldt. I rammeaftalen er det fastlagt, at AF i forbindelse med visitationen skal give andre aktører oplysninger om de lediges tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold, som leverandøren skal bruge for at kunne gennemføre en indsats. Der er imidlertid forskel fra region til region i forhold til, hvor meget information AF videregiver til anden aktør. I en region videregiver AF kun den lediges navn og CPR-nummer i forbindelse med visitationen. Regionen oplyser fx ikke om den lediges historik eller jobplaner, da regionen har den indstilling, at formålet med udlægning til anden aktør er, at aktørerne skal se på de ledige med nye øjne. Aktørerne efterspørger generelt mere information om de ledige. I de situationer hvor de ledige kommer i beskæftigelse og afmelder sig AF, sker det til tider, at AF ikke underretter anden aktør. Det betyder, at aktøren bruger unødige ressource på at indkalde den ledige til kontaktsamtaler, selv om den ledige er kommet i arbejde. Dernæst oplever andre aktører, at de i nogle tilfælde ikke bliver informeret om, hvornår de ledige skal i aktive tilbud. Finder aktørerne ud af det for sent, går det ud over rettidigheden. Det kan blandt andet skyldes, at AF registrerer i Amanda, mens anden aktør registrerer i portalen, hvorfor der ikke altid er overensstemmelse. Samme problematik er gældende, hvis AF visiterer de ledige til andre aktører lige op til en aktiveringsperiode uden at informere aktøren. ogle AF-regioner påpeger, at de er opmærksomme på problemstillingen. Et af de tiltag, som flere regioner anvender for at understøtte udvekslingen af information og skabe dialog, er informationsmøder mellem AF og aktørerne. Møderne bliver desuden brugt til at afklaring af forskellige problemstillinger. ogle regioner holder møde én gang om måneden, mens andre regioner holder møde efter behov. Begge parter giver udtryk for, at møderne er gavnlige. Derudover er der enighed blandt AF og andre aktører om, at ekstranettet generelt er et godt værktøj til at aflevere og søge information. Den daglige udveksling af information sker, ud over via Arbejdsmarkedsportalen, via s eller pr. telefon. Der er dog en tendens til, at kontakten bliver mindre hyppig, i takt med at aktørerne er blevet bedre til at håndtere de administrative krav It-understøttelsen It-understøttelsen af udvekslingen af informationer er blevet udviklet efter at rammeaftalerne blev indgået og de første delaftaler sat i drift. Den papirbaserede informationsudveksling i starten af samarbejdet var tung at arbejde med, og introduktionen af Arbejdsmarkedsportalen som redskab til informationsudveksling har derfor medført en væsentlig lettelse og forbedring for begge parter. 103 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

106 Der er dog i forhold til it-understøttelsen flere aspekter, som er blevet berørt i interviewene. Flere regioner påpeger at manglende sammenkobling mellem Amanda og Arbejdsmarkedsportalen gør, at vigtig information risikerer at gå tabt. For AF s vedkommende betyder det samtidig, at de jobplaner AF modtager fra aktørerne, skal overføres manuelt til Amanda-systemet. Et fælles it-redskab nævnes da også som et af de største forbedringspotentialer for et konstruktivt samspil mellem AF og andre aktører. I den forbindelse vil brugen af det Digitale Registrerings Værktøj, som både AF og andre aktører er begyndt at bruge, bidrage til en fælles it-understøttelse. Derudover har der været en række uhensigtsmæssigheder i forbindelse med it-understøttelsen af samspillet: Det manglende økonomimodul i portalen har betydet, at der i administrationen af delaftalerne er brugt uforholdsmæssigt store ressourcer på at administrere afregningerne. Enkelte AF-regioner efterspørger, at det er muligt i it-systemet at se, hvilke konsulenter hos anden aktør der indberetter for lettere at kunne rette henvendelse i tilfælde af fejl eller mangler. Andre aktører påpeger, at opdateringen af Amanda og Arbejdsmarkedsportalen bør ske oftere end én gang om ugen. Desuden mangler der de sidste oplysningsoverførsler fx hvis de ledige har sideløbende aktiviteter. I de tilfælde efterspørger aktørerne information om AF s indsats over for de ledige, som er udlagt til anden aktør. AF påpeger, at de generelt mangler it-redskaber til at styre kontakten med andre aktører. Selvom der er krav om, at andre aktører skal føre en logbog, som AF har adgang til, ønskes bl.a. information om, hvilke aktiviteter de ledige deltager i, når de er udlagt til anden aktør. 5.3 Samspillet mellem AF og anden aktør I dette afsnit analyseres samspillet mellem AF og aktørerne. Der fokuseres på det overordnede samspil, samspillet omkring myndighedsudøvelsen og snitflader mellem AF og aktørerne Samspillet generelt Samarbejdet mellem AF og anden aktør er kendetegnet ved at være åbent og ligefremt, og det er oplevelsen hos AF, at de fleste aktører agerer professionelt. Samspillet var i starten præget af, at nogle AF-regioner var mistroiske over for andre aktører, hvilket gav sig udtryk i, at AF mere så andre aktører som konkurrenter end samarbejdspartnere. I Rambøll Managements tidligere analyser af inddragelsen af andre aktører har vi kunnet konstatere, at de regionale og lokale beskæftigelsesmyndigheder står over for et strategisk valg mellem inddragelsen af andre aktører som rå ressource på den ene side og inddragelsen af andre aktører som innovativ og specialiseret kompetence på den anden side. 104 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

107 De ressourcemæssige overvejelser drejer sig typisk om at aflaste beskæftigelsessystemet gennem inddragelse af andre aktører og/eller sikre en høj grad af ressourcemæssig fleksibilitet dvs. sikre muligheden for at skalere op og ned i volumen af ledige, som visiteres til anden aktør. Denne tilgang betegnes ressourcestrategien. Modsat handler overvejelser omkring målgruppespecialisering og metodisk innovation gennem inddragelse af andre aktører i højere grad om identifikation og udvikling af særlige kompetencer blandt andre aktører i indsatsen over for de ledige. Denne tilgang kaldes kompetencestrategien. Begge rationaler er til at få øje på i mere eller mindre grad i forhold til AFregionernes håndtering og holdninger til brugen af rammeaftalen omkring LVU/MVU. Der er dog det forbehold, at AF-regionerne har pligt til at bruge rammeaftalen, hvilket selvfølgelig begrænser regionernes strategiske muligheder i forhold til at vælge rammeaftalen fra. På den baggrund tegner der sig et tredje rationale i forhold til samarbejdet med anden aktør den tilgang der hedder Vi anvender LVU/MVU-aktørerne af pligt. Dette rationale er vi stødt på i ganske få regioner, men det er alligevel relevant at nævne her. De nævnte strategier er idealtypiske modeller, hvor ingen AF-region udelukkende tilskriver sig det ene eller det andet rationale i forhold til samarbejdet. AF-regionerne inddrager typisk elementer af de forskellige strategier, men evalueringen viser ikke desto mindre, at der er forskel på, hvilket rationale der vægtes højest. På baggrund af interviewene med AF-regioner kan vi konstatere, at AF generelt er positive over for samarbejdet med anden aktør, men at der er en sammenhæng mellem, hvilken strategi de har valgt, og hvor tilfredse de har været med rammeaftalen. 1. Ressourcetilgangen Rationalet bag inddragelsen af anden aktør er her primært aflastning af AF. Der er ingen regioner der mener, at de anvender anden aktør udelukkende ud fra en ressourcemæssig tilgang. LVU/MVU-gruppen udgør i de mindre regioner en begrænset andel af de ledige, hvorfor en udlægning af denne gruppe har en begrænset effekt på mængden af arbejdsløse i AF s regi. Tilgangen kan til en vis grad spores i de store regioner, der har flere ledige LVU/MVU er, uden den dog er rendyrket. Holdningen blandt de AF-regioner, der vægter det ressourcemæssige rationale, er hovedsagelig, at der efter en lidt vanskelig start nu er et godt samspil og et konstruktivt samarbejde mellem AF og andre aktører. Samarbejdet fungerer bedst, hvis det er tæt og dialogbaseret, da AF ellers skal bruge mange ressourcer på at rette fejl og kontrollere aktørernes arbejde. 2. Kompetencetilgangen Dette rationale handler om, at AF primært søger specialisering og nye kompetencer blandt andre aktører. I forhold til LVU/MVU kan det være begrundet i, at AF ikke selv har kompetencer inden for LVU/MVU-området, og derfor ser det som en fordel, at aktører, der 105 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

108 har denne kompetence, skal varetage indsatsen. Eller det kan være begrundet i, at AF mener, at aktørerne har andre kompetencer især i forhold til et større netværk af virksomheder, som er afgørende for at LVU/MVU erne kommer hurtigst muligt i beskæftigelse. De AF-regioner der har haft kompetencetilgangen til samarbejdet, deler sig i to lejre. Den ene lejr har en oplevelse af, at aktørerne løfter opgaven tilfredsstillende i et godt samarbejde med AF. Tilgangen til samarbejdet i denne gruppe hælder til en partnerskabstankegang, hvor der er en åben dialog, udveksling af viden samt et ønske om at udvikle samarbejdet og dermed beskæftigelsesindsatsen. Én af AF-regionerne tilkendegiver det således: Hovedlinjen i samarbejdet med anden aktør er, at vi skal hjælpe hinanden med hele tiden at blive bedre til det vi gør. Især denne gruppe af AF-regioner er tilfredse med rammeaftalen. De oplever et konstruktivt samarbejde, hvor begge parter udvikler sig til gavn for de ledige. Den anden lejr er mindre tilfreds med samspillet. Denne gruppe af AFregioner har forventninger om, at aktørerne vil udvikle nye metoder og komplementere AF. Regionerne i gruppen er skuffede og har en oplevelse af, at andre aktører anvender de samme metoder som AF, hvorfor indsatsen lige så godt kunne være blevet i AF-regi. Derudover har de ligeledes håbet på i højere grad end tilfældet er, at blive beriget af samarbejdet. Denne holdning er især gældende i de større regioner. 3. Vi anvender rammeaftalen af pligt Denne tilgang handler som nævnt om, at AF-regionen anvender rammeaftalen pga. Arbejdsmarkedsstyrelsens klare udmelding til AF om at bruge rammeaftalen som grundlag for iværksættelse af den aktiv indsats. Generelt har denne gruppe af AF-regioner i mindre grad været tilfredse med rammeaftalen og de fremhæver generelt negative forhold og resultater. De mener, at rammeaftalen er unødvendig og besværlig, og de føler ikke ejerskab til det landsdækkende udbud. De fremhæver, at incitamentsstrukturen i aftalerne er uhensigtsmæssige, og at aktørerne for LVU/MVU ikke har kendskab til det lokale arbejdsmarked for akademikere. AF-regioner, der har denne tilgang, findes blandt de mindre regioner. En region understreger, at de meget gerne vil anvende andre aktører, men at de foretrækker de aktører de i forvejen samarbejder med, da de har det nødvendige kendskab til det lokale arbejdsmarked. Som nævnt indledningsvis, kan man ikke eksplicit indplacere regionerne i kun en af de konkrete strategier, da der i mange tilfælde er tale om et miks af overvejelser. Men der spores en tendens til blandt de 14 regioner, at de i overvejende grad har fulgt kompetencestrategien og den del af strategien, hvor samarbejdet er karakteriseret som et partnerskab. Derudover tegner der sig et billede af, at i de regioner, hvor man har organiseret kontakten til aktørerne i en form for aktørenhed, er samspillet generelt bedre. Det betyder, at regionerne har én indgang for alle aktører, har sikret et professionelt samarbejde samt haft mulighed for at opsamle erfaringer, 106 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

109 hvilket i sidste ende har ført til en mere effektiv administration. For aktørernes vedkommende har det betydet, at de kun har skullet henvende sig ét sted, at det har været lettere at få kontakt til AF, samt at der i højere grad har udviklet sig et personligt kendskab og samarbejde med medarbejderne i AF. I forhold til hvorvidt det indbyrdes samarbejde beriger AF i form af læring, skal man skelne mellem to former for læring. For det første den læring som AF-medarbejderne i aktørenheden opnår i form af håndtering af myndighedsrollen over for andre aktører, det administrative samarbejde etc. For det andet den læring som AF generelt opnår i form af nye metoder. Den første form for læring er selvfølgelig især tydelig i de regioner, hvor man har en aktørenhed. Men det er generelt for alle AF-regioner, at de har lært meget om, hvordan de skal vejlede aktørerne. Desuden fremhæver nogle regioner, at de har fået et nyt syn på deres egne procedurer, i og med at der er aktører, der sætter spørgsmålstegn ved den måde, de håndterer de forskellige ting på. Den anden form for læring er meget begrænset set fra AF s perspektiv. Dog udtaler én region: Jeg mener, at samarbejdet beriger AF. For mig er det spændende at se, hvordan de en gang imellem arbejder. Én af de ting som fungerer hos anden aktør er hele vejledningsprocessen. Det overordnede formål med et konstruktivt samspil er, at de ledige får en oplevelse af, at deres beskæftigelsesindsats bliver varetaget på bedste vis. Det er afgørende, at de ikke føler sig som kastebold mellem AF og anden aktør. En indikator på hvordan de ledige opfatter samspillet mellem AF og anden aktør samt deres generelle tilfredshed med aktørerne, er antallet af klager. Det er vores indtryk fra interviewene med både AF og andre aktører, at antallet er af klager er meget lille. Det kunne tyde på, at de ledige oplever samspillet som smidigt og at de er tilfredse med den indsats, de får Samspil omkring myndighedsudøvelsen Det er Rambøll Managements vurdering, at samspillet omkring myndighedsudøvelsen generelt fungerer godt. Selvom afgrænsningen er vanskelig at foretage, synes aktørerne at have tilstrækkelig klarhed over, hvad de må, og hvad de ikke må. På enkelte områder har der været en række udfordringer, som parterne har håndteret undervejs. Det er især i forhold til rådighedsafprøvningen og udarbejdelsen af jobplaner. Hovedparten af AF-regionerne og de andre aktører oplever et godt samspil omkring rådighedsafprøvning og rapportering om manglende fremmøde. Andre aktører anvender i dag notifikationsfunktionen på Arbejdsmarkedsportalen i tilfælde af manglende fremmøde. Før i tiden sendte aktørerne typisk s eller ringede, hvilket ofte resulterede i, at det manglende fremmøde ikke blev registreret. Denne form for udveksling af information har gjort samarbejdet omkring rådighedsvurderingen mere effektiv. Vedrørende vurdering af den konkrete opfølgning på overholdelse af rådighedsforpligtelsen henvises til kapitel 3 om resultater, hvor dette er behandlet mere konkret, herunder både med kvantitative data og med udsagn fra AF 107 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

110 og andre aktører. Der er enighed om, at der er kommet et ekstra led ind i rapporteringsprocessen omkring rådighed. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning, som beskriver reglerne om udarbejdelse af jobplaner i relation til inddragelsen af andre aktører og tillige indeholder en række vejledende anbefalinger. Vejledningen beskriver ligeledes, hvad der forstås ved myndighedsudøvelse samt jobplaner trin for trin. Det er Rambøll Managements vurdering, at samspillet omkring myndighedsudøvelsen i forhold til jobplaner, bl.a. på baggrund af vejledningen, fungerer tilfredsstillende. Der har været begyndervanskeligheder i form af manglende information om de tilbud, den ledige blev tilbudt, samt manglende begrundelse for tilbuddene. Her er det højst sandsynligt den manglende sagsbehandlingsrutine hos andre aktører, der gør sig gældende. Jobplanerne er dog blevet bedre, i takt med, at aktørerne efterlever de udmeldinger, som AF kommer med. Boks 5-3: Jobplaner Aktøren og den ledige skal i dialog udarbejde en jobplan med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. For målgruppe 1-2 er udarbejdelse af jobplan en tilkøbsydelse, som AF skal godkende, men for målgruppe 3-6 er det obligatorisk for aktøren at udarbejde en jobplan, samtidig med at AF ikke skal godkende jobplanen. For alle målgrupperne gælder, at hvis den ledige og aktøren ikke kan nå til enighed om jobplanen, kan AF og den lediges a-kasse inddrages i dialogen. I enkelte tilfælde har AF modtaget jobplaner med uenighed - dvs. jobplaner hvor den ledige og anden aktør er uenige om indholdet af jobplanen. I de tilfælde hvor der er opstået uenighed, skyldes det ofte en manglende forståelse for ønsket om videreuddannelse fra aktørens side. Der er forholdsvis stor variation mellem regionerne i forhold til, hvor mange jobplaner med uenighed de får. AF oplever, at aktørerne ikke er gode nok til at oplyse de ledige om klageadgangen, hvilket peger på i et fremadrettet perspektiv, at dette skal beskrives nærmere i rammeaftalen Snitflader mellem AF og andre aktører Snitfladerne og ansvarsfordelingen mellem AF og andre aktører er interessant set fra to vinkler: Dels set fra den ledige borgers perspektiv, dels fra de samarbejdende parters perspektiv. Først vil vi tegne et billede af, hvilken oplevelse af ansvarsfordelingen borgerne har. Set fra de lediges perspektiv er det afgørende, at de har en oplevelse af, at der er sammenhæng i indsatsen, selv om de er henvist til anden aktør, samt at der eksisterer en optimal informationsudveksling mellem AF og aktøren. Det er ligeledes vigtigt, at de ledige har en fornemmelse af, hvornår de skal henvende sig til AF, og hvornår de skal henvende sig til anden aktør. 108 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

111 I undersøgelsen blandt de ledige har vi spurgt til, i hvilken grad de har haft et klart indtryk af, hvornår de skulle henvende sig til AF. Figur 5.3: u hvor du er eller har været henvist til anden aktør, i hvilken grad har du så et klart indtryk af, hvornår du skal henvende dig til arbejdsformidlingen (AF)? 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Figuren ovenfor viser, at knap 40 pct. af deltagerne har været i tvivl om, hvornår de skulle henvende sig til AF. Mens kun omkring halvdelen af deltagerne i nogen grad eller i høj grad har haft et klart indtryk af, hvornår de skulle henvende sig til AF. Tallene i figuren dækker over forholdsvis store variationer mellem regionerne. I en region er der op til 58 pct. af deltagerne, der slet ikke eller i mindre grad har haft et klart indtryk af, hvornår de skulle henvende sig til AF. I modsætning til en anden region, hvor knap ¼ af deltagerne har været i tvivl. Resultaterne peger i retning af, at der er behov for i nogle AF-regionerne at give bedre information om ansvarsfordelingen De fleste AF-regioner anvender visitationssamtalen med den ledige til at fortælle om, hvilken funktion AF har, og hvilken rolle anden aktør har. Ovenstående betyder dog ikke nødvendigvis, at de ledige har oplevet, at indsatsen fra AF og anden aktør har overlappet. Tabellen nedenfor giver et overblik over de lediges vurdering af eventuelle overlap. Tabel 5.2: Har du oplevet, at der har været overlap mellem arbejdsformidlingens og anden aktørs indsats? Antal Procent Ja ,0 % ej ,5 % Ved ikke ,5 % Total ,0 % 109 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

112 Tabellen viser, at der ikke er væsentlige overlap. 73,5 pct. af de ledige har ikke oplevet et overlap mellem AF s og anden aktørs indsats. Enkelte AFregioner skiller sig ud ved, at de ledige i højere grad har oplevet et overlap. Det kunne samlet tyde på, at snitfladerne er forholdsvis klare i praksis, men at de ledige mangler information om, hvem der er ansvarlig for hvad. Set i forhold til AF s og andre aktørers oplevelse af snitflader og ansvarsdeling er der en række mindre problemer. Blandt en del af AF-regionerne og andre aktører ser de det som en udfordring, at de ledige, selv om de er udlagt til anden aktør, stadig indgår i AF s formidlingsvirksomhed. Det skaber forvirring hos den ledige, når de modtager tilbud fra begge parter, og det er frustrerende for aktørerne, hvis de ikke bliver orienteret om, at den ledige fx er kommet i løntilskud formidlet gennem AF. Andre regioner ser det ikke som et problem, da det handler om at få den ledige i beskæftigelse hurtigst muligt. Samtidig påpeger de, at den anden aktør stadig får tildelt bonus, selv om det er AF, der har formidlet jobbet. I den forbindelse kan det konstateres, at det eventuelle problem havde været mindre, hvis man havde et fælles it-system, da aktøren i dag ikke har mulighed for at se, hvad AF registrerer i Amanda. 5.4 Markedsudvikling Ved interviewene med andre aktører og AF-regioner er der spurgt ind til, hvordan det landsdækkende udbud har påvirket de enkelte aktører rent markeds- og forretningsmæssigt, og hvordan markedet har udviklet sig i perioden efter, at rammeaftalerne blev indgået. Det er Rambøll Managements vurdering, at det landsdækkende udbud sammen med AF-regioners og kommuners udbud af rammeaftaler og enkeltaftaler om varetagelse af beskæftigelsesopgaver har været med til at udvikle det i forvejen ekspanderende marked blandt andre aktører. Med det landsdækkende udbud opstod nye aktører, som har de omfattede målgrupper som særligt ekspertiseområde og opbygger erfaring og viden specifikt omkring disse. Det er vores vurdering, at det landsdækkende udbud af rammeaftaler dermed har givet en specialisering af indsatsen i forhold til LVU/MVU. Der er dog også en del andre aktører med rammeaftaler om varetagelse af indsatsen, som er mere generelt og bredt orienterede end egentlig specialiserede i forhold til LVU/MVU. Dermed er et af formålene med at udbyde den landsdækkende beskæftigelsesindsats for ledige akademikere opfyldt, i og med at der er skabt en specialiseret indsats for den samlede gruppe. Der har dog generelt ikke været tale om en specialisering hos andre aktører i forhold til undermålgrupperne. Andre aktører synes primært at varetage indsatsen ud fra den enkelte lediges individuelle behov, snarere end man har særligt tilrettelagte metoder og forløb for de enkelte målgrupper, som de er beskrevet i rammeaftalen. Det er Rambøll Managements indtryk, at AF overordnet anvender andre aktører efter deres respektive kompetencer og erfaringerne med at samarbejde med de enkelte aktører, hvilket har resulteret i et udskilningsløb i form af tildeling af delaftaler til dem, som AF oplever, har de bedste resultater. 110 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU

113 Valgfrihed, tildeling af delaftaler, kommende udbud mv. gør, at andre aktører anstrenger sig for at levere resultater. ogle aktører oplever forretningsgrundlaget som forholdsvis usikkert, da volumenet svinger meget i mellem, hvor mange ledige de får udlagt, samt at de ikke ved, hvor mange ledige de kan forvente at få i fremtiden. Desuden gør de betalingsmæssige vilkår det vanskeligt for mindre leverandører at blive i markedet, da betalingen og især bonusen for et forløb kan falde lang tid efter den ledige er stoppet hos anden aktør. Generelt opfattes markedsvilkårene dog som acceptable. Rammeaftalen har haft betydning for vækst og udvikling hos de aktører, som AF har anvendt. Der har været en mindre afgang fra markedet, som har gjort det mere konsolideret og seriøst, men ikke mindre konkurrencebetonet. I den forbindelse er det vores indtryk, at de aktører, der er kommet med fra starten af, er dem som er toneangivende for markedet i dag. Derudover påpeger enkelte aktører, at de pga. udbuddet har fået adgang til nye regioner, som de ikke havde adgang til tidligere. Som det fremgår af baggrundsrapporten, har anvendelsen af de andre aktører udviklet sig over tid, men der er ikke sket de store forskydninger i de andre aktørers markedsandele fra 2004 til AS/3, Dansk Personale Udvikling og LVU Konsortium er vokset lidt, mens en række andre aktører relativt set er blevet lidt mindre. Der tegner sig derfor et billede af, at det er lykkedes at opbygge et marked med aktører, der varetager en indsats over for denne specifikke målgruppe og bestræber sig på at specialisere sig yderligere, i takt med at der opnås erfaringer. Intentionen med udbuddet af beskæftigelsesindsatsen var bl.a. at opbygge et nyt marked, da fremtidens udfordringer for beskæftigelsespolitikken skal løses i et samspil mellem et privat marked og den offentlige sektor. Samtidig ser det ud til, at det er lykkedes at opbygge et marked med aktører, der opererer tværregionalt. Mange aktører er til stede i flere regioner. ogle aktører gør det af strategiske årsager for at positionere sig i forhold til det nye beskæftigelsessystem og dermed gøre sig synlig for så mange regioner som muligt. 111 Evaluering af landsdækkende rammeaftaler vedr. LVU/MVU