FORMANDSKABETS KONKLUSIONER DET EUROP~ISKE RAD

Transkript

1 - 1 - FORMANDSKABETS KONKLUSIONER ( 1. dell DET EUROP~ISKE RAD DEN 14. OG 15. DECEMBER 1990 I ROM

2 - 2 - Det Europ~iske R~d har p~h0rt en erkl~ring fra formanden for Europa-Parlamentet om situationen i F~llesskabet og hans institutions syn p~ de sp0rgsm~l. som vii blive dr0ftet p~ de to regeringskonferencer Lige f0r ~bningen af de to konferencer om 0MU og Den Politiske Union og pa baggrund af det nylige m0de i CSCE i Paris har Det Europ~iske RAd foretaget en grundig dr0ftelse af F~llesskabets interne udvikling samt af det bidrag, det agter at yde til fastl~ggelsen af Europas nye profil. For s~ vidt ang~r F~llesskabets interne udvikling erkl~rede stats- og regeringscheferne sig fast besluttet p~ at gennemf0re det indre marked inden for de fastsatte frister, at forts~tte styrkelsen af den 0konomiske og sociale samh0righed samt at fastl~gge faserne i F~llesskabets omdannelse til en politisk un1on, der skal v~re grundlaget for stabilitet i Europa. Det Europ~iske RAd anser F~llesskabets interne udvikling for at vrere n~rt forbundet med Abningen mod verden i almindelighed og med vjljen til et stadig sn~vrere samarbejde med de 0vrige europ~iske Iande i s~rdeleshed. Dette samarbejde b0r i dag is~r udm0nte sig i en aktiv solidaritet med USSR og de Central- og 0steurop~iske Iande i den vanskelige fase, de gennemg~r.

3 - 3 - Det Europ~iske R~d har vedtaget f0lgende konklusioner: DEN POLITISKE UNION Det Europ~iske R~d m~rker sig med tilfredshed hele det forberedende arbejd<>, <ler skal danne grundlag for regeringskonferencen om Den Politiske Union, herundpr den rapport, udenrigsministrene vedtog den 4. december. Unionen vil blive baseret p~ solidaritet mellem medlemsstaterne, den st0rst mulige virkeligg0relse af borgernes forh bninger, 0konomisk og social samh0- righed, en rimelig ligev~gt mellem de enkelte staters og F~llesskabets ansvar og mellem institutionernes roller, koh~rens i F~llesskabets samlede aktion udadtil i dets udenrigs- og sikkerhedspolitik, 0konomiske politik og udviklingspolitik, respekt for menneskets v~rdighed i relation til racediskrimination og frpmmpdhad. Uden at andre emner, sam regeringerne eller Kommissionen matte bringe pa bane, ber0res heraf, anmoder Det Europ~iske Rad konferencen om at l~gge s~rlig v~gt pa f0lgende sp0rgsmal: 1. Demokratisk legitimitet For at styrke Europa-Parlamentets rolle anmoder Det Europ~iske Rad konferencen om at overveje f0lgende foranstaltninger: - udvidelse og forbedring af samarbejdsproceduren; - udvidelse af anvendelsen af proceduren med samstemmende udtalelser til at omfatte internationale aftaler, som skal godkendes med enstemmighed af R det; - Europa-Parlamentets medvirken ved udn~vnelsen af Kommissionen og dens formand; DK

4 gede bef0jelser med hensyn til budgetkontrol og finanskontrol. - nrermere overv~gning af frellesskabspolitikkernes gennemf0relse: - kodifikation af retten til at indgive andragender og til at ivrerks~tte unders0gelser vedr0rende frellesskabssp0rgsm~l. Det Europreiske R~d har ligeledes dr0ftet mere vidtg~ende reformer i Europa Parlamentets rolle og anmodet konferencen om at overveje at udvikle f~lles beslutningsprocedurer med hensyn til forskrifter af lovm~ssig karakter inden for rammerne af den rangorden, der grelder for F"'llesskabets retsakter. Det b0r overvejes, hvordan de nationale parlamentet kan komme til at spille, deres fulde rolle i F"'llesskabets udvikling. Det Europ.,iske R~d m"'rker sig den srerlige betydning, som nogle medlemsstater till.,gger: - vedtagelsen af bestemmelser, der tager hensyn til regionale eller lokale institutioners srerlige kompetence med hensyn til visse f~llesskahspolitikker: - behovet for at overveje passende procedurer for h0ring af disse institutioner. 2. F"'lles udenrigs- og sikkerhedspolitik Det Europ.,iske R&d gl.,der sig over, at der er bred enighed om de grundlreggende principper om at lade unionen beskreftige sig med aspekter af

5 - 5 - udenrigs- og sikkerhedspolitikken pa grundlag af generelle mal, der opstilles i Traktaten; dette vil ske som led i en vedvarende udviklingsproces og pa ensartet made. Malet for den f~lles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal v~re at opretholde fred og international stabilitet, at udvikle venskabelige forbindelser med alle lande, at fremme demokrati, legalitetsprincippet og respekt for menneskerettighederne samt at fremme alle nationers 0konomiske udvikling, ligesom der ogsa vil blive taget hensyn til de enkelte medlemsstaters s~rlige forbindelser. Med henblik herpa skal konferencen specielt besk~ftige sig med Unionens m J, r~kkevidden af dens politik og midlerne til at fremme og sikre effektiv gennemf0relse heraf inden for en institutionel ramme. Den institutionelle ramme skal bygge pa f0lgende elementer: - et beslutningscenter, Radet; - harmonisering og om muligt en f~lles forberedelsesproces; et f~lles sekretariat; - styrkelse af Kommissionens rolle gennem en ikke-eksklusiv initiativret; - hensigtsm~ssige fremgangsmader til h0ring og underretning af Parlamentet; - foranstaltninger med henblik p at sikre, at Unionen effektivt kan tale med en stemme i international sammenh~ng, navnlig i internationale organisatloner og over for tredjelande. F0lgende forhold b0r tages op til overvejelse som udgangspunkt for. beslutningsprocessen:

6 anvendelse af konsensus ved fastlreggelse af generelle retningslinjer; i den forbindelse skal den omstrendighed, at en medlemsstat ikke deltager eller afholder sig fra at deltage i afstemninger, ikke anses for at vrere til hinder for enstemmighed; - mulighed for anvendelse af afstemning med kvalificeret flertal ved iv~rksrettelse af vedtagne politikker. For sa vidt angar den frelles sikkerhedspolitik b0r det overvejes gradvjs at udvide Unionens rolle, i f0rste omgang navnlig med hensyn til sp0rgsmal, der dr0ftes i internationale organisationer: v benkontrol, nedrustning og besl~gtede emner; CSCE-sp0rgsmAJ; visse forhold, der dr0ftes i FN, herunder fredsbevarende aktioner; 0konomisk og teknologisk samarbejde p v benomrad~t; koordinering af v beneksportpolitikken, ikke-spredning. Med henblik p fremti den underst reger Det Europ~iske Rad desurlen, at Sp0rgsmf>Jet om, hvorvidt Unionen skal spille en rolle i!._o!:sv_a_rssp0rgsmaj h0r owrvejes med forbehold af medlemsstaternes eksisterende forpligtelser pi omrlldet og under hensyn til betydningen af at videref0re og styrke de atlantiske band, uden at andre medlemsstaters traditionelle holdnlng ber0res heraf. Tanken om, at medlemsstaterne skal forpligte sir, til at yde gensldig i>jstantj, ligesom ogsa visse forslag, som nogle medlemsstater bar fremsat om Den V steuropreiske Unions fremtid, b0r f0jges op. 3. Europreisk statsborgerskab Det Europ~iske Rfid noterer med tllfredshed, at der blandt medlemsstatern er enighed om, at begrebet europreisk statsborgerskab skal tages op til overvejelse.

7 - 7 - Det anmoder konferencen om at overveje, i hvilket omfang f0lgende rettigheder kan traktatf~stes med henblik p& at give dette begreb konkret indhold: borgerlige rettigheder: deltagelse i valg til Europa-Parlamentet i bop~lslandet; mulig deltagelse i kommunalvalg; - sociale og 0konomiske rettigheder: fri bev~gelighed og frit valg af bop&lsland, uanset om den p&g~ldende ud0ver et erhverv, lige muligheder for og ensartet behandling af alle f~llesskabsborgere; - f~lles beskyttelse af F~llesskabets borgere uden for F~llesskabets gr&nser. Det b0r eventuelt overvejes at oprette en mekanisme til beskyttelse af borgernes rettigheder i EF-anliggender (ombudsmand). Ved gennemf0relsen af s&danne bestemmelser b0r der i passende omfang tages hensyn til s~rlige vanskeligheder i visse medlemsstater. 4. Udvidelse og styrkelse af F~llesskabets indsats Det Europ~iske Rad noterer sig, at der hersker bred enighed om, at der er behov for at udvide eller omdefinere F&llesskabets bef0jelser pa n&rmere afgr~nsede omrader. Det anmoder konferencen om blandt andet at holde sig f0lgende omrader for 0je: - den sociale dimension, herunder behovet for en dialog mellem arbejdsmarkedets parter;

8 konomisk og social samh0righed mellem medlemsstaterne; - 0get milj0beskyttelse for at sikre breredygtig vrekst; - sundhedssektoren og navnlig bek~mpelsen af alvorlige sygdomme; en forskningsindsats, der star i et rimeligt forhold til udviklingen af Frellesskabets konkurrenceevne; - en energipolitik, der tager sigte pa at skabe st0rre sikkerhed og effektivitet, bl.a. under hensyn til samarbejdet i hele Europa; - etablering af en overordnet infrastruktur i Frellesskabet, bl.a. med henblik pa frerdigg0relse af et transeuropreisk net; - bevarelse af den europreiske kulturarvs forskelligartethed og fremme af kulturudvekslinger og uddannelse. Det b0r ligeledes overvejes, om og hvordan det arbejde, der i 0Jeblikket udf0res i mellemstatsligt regi, herunder visse n0gleomrftder under inrlenrlgsministerierne og inden for retsv~senet sasom inrlvandring, visapojitik, asylret, narkotikabekrempelse og bekrempelse af organiseret kriminalitet kan blive inddraget under Unionens ansvarsomrftde. Det Europreiske RAd erkender den betydning subsidiaritetsprincippet har ikke blot i forbindelse med en udvidelse af Unionens ansvarsomrlde, men ogsl for ivrerksrettelsen af Unionens politikker og afg0relser. Det Europreiske RAd understreger, at Unionen skal rade over aile de n0dvendige mid!er med henblik pa at opfylde sine mal og iv~rks~tte de heraf f0lgende politikker. SN ~24/1/90 DK

9 Unionens effektivitet Det Europreiske R&d bar dr0ftet, bvorledes man kan sikre unionsinstitutionernes effektivitet. Der er enigbed om, at den afg0rende roll~. som Det Europreiske R&d bar spillet i de seneste &r med benblik p& at give afg0rende politiske impulser skal fortsrette. Konferencen skal unders0ge, om Frellesskabets udvikling hen imn~ en europreisk union g0r det n0dvendigt at udbygge denne rolle. For s& vidt ang&r R&det vil det blive unders0gt, om muligbederne for at vedtage flertalsbeslutninger skal udvides, herunder ogs& om flertalsbeslutninger skal vrere den generelle regel med et begrrenset antal undtagels~r. For s& vidt angar Kommissionen bar Det Europreiske Rad understreget, at en udvidelse af Unionens bef0jelser m& f0lges af en styrkelse af Kommissionens rolle, navnlig af dens gennemf0rejsesbef0jelser, sa den som de 0Vrige lnstitutioner kan bidrage til Frellesskabets effektivitet. For sa vidt angar de 0Vrige frellesskabsinstitution~r og -o~aner skal konferencen unders0ge, hvorledes man kan forbedre deres effektivitet pa baggrund af de forslag, der fremsrettes af disse instituioner og af medlemsstater DEN 0KONOMISKE OG MONET~RE UNION Det Europreiske Rad noterer sig rapporten fra Udvalget af Direktionsform~nd for Centralbankerne om udkastet til vedtregter samt det udkast til traktat om 0konomisk og monetrer union, som Kommissionen bar forelagt.

10 Det Europ~iske RAd noterer sig, at regeringskonferencerne om Den Politiske Union og om Den 0konomiske og Monet~re Union abnes i Rom den 15. december PA konferencerne vil der blive taget beh0rigt hensyn til de udtalelser, som Europa-Parlamentet og af Kommissionen har afgivet i henhold til Traktatens artikel 236. Det Europ~iske RAd bekr~fter, at de to konferencers arbejde vii forl0be parallelt og b0r afsluttes hurtigt og samtidigt. Resultaterne vil blive forelagt samtidig til ratifikation med henblik pa ratifikation inden udgangen af Det Europ~iske Rad noterer sig formandens rapport om dr0ftelserne med Europa-Parlamentet vedr0rende bl.a. kontakterne mellem konferencerne og Europa-Parlamentet. Det Europ~iske RAd har besluttet i st0rst mulig grad at tage hensyn t1l Europa-Parlamentets holdning under regeringskonferencerne og i forbindelse med deres afslutning. DET INDRE MARKED Radet har m~rket sig den rapport, som Kommissionen har forelagt om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemf0relsen af det indre marked. Det fremgar af rapporten, at hovedelementerne i det europ~iske indre marked nu er pa plads. Den trov~rdighed, projektet saledes har faet, har medf0rt, at erhvervslivet har taget forskud pa udviklingen, hvilket igen bidrager til en fremskyndelse heraf. -~~~~

11 Med hensyn til indirekte beskatning har Det Europ~iske R d noteret sig de seneste resultater. For s vidt ang r moms- og punktafgiftsordningerne mener det, at arbejdet p dette omrgde snarest b0r afsluttes og Jedsages af den forn0dne tiln~rmelse for at opfylde de krav, der er forbundet med et virkeligt indre marked. Det indre marked vil kun kunne udvikle alle sine fordele fuldt ud, hvis det kan st0tte sig pg et overordnet infrastrukturnet p transport-, energi- og telekommunikationsomrgdet. Det Europ~iske R d gl~der sig over Kommissionens forslag pg dette omrgde. Det Europ~iske Rgd anmoder Rgdet, Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om med alle midler at s0rge for, at de foranstaltninger vedr0rende det indre marked, der er n~vnt i det program. der er vedlagt Kommissionens meddelelse, vedtages i I betragtning af den korte frist anmoder det om, at der foretages en vurdering af de opgaver, der endnu skal l0ses. Det Europ~iske Rgd giver tilsagn om at tage alle n0dvendige initiativer, for at fristen den 1. januar 1993 overholdes. Det understreger betydningen af, at de vedtagne foranstaltninger gennemf0rcs til tiden, og det m~rker sig med tilfredshed, at de foranstaltninger, Kommissionen og medlemsstaterne har truffet med henblik p en hurt1g og fuldst~ndig gennemf0relse af direktiverne i national ret, har gjort det _muligt at begr~nse forsinkelsen. FRI BEV.EGELIGIIED FOR PERSONER Det Europ~iske Rgd beklager at m tte konstatere, at der er opstget forsinkelser i forhold til planen. Det finder det n0dvendigt, at F~llesaktens bestemmelser om fri bev~gelighed for personer i fuldt omfang till~gges den betydning, der tilkommer dem. Det h ber, at der p dette grundlag hurtigt vi! SN 424/1/90

12 blive truffet de n~dvendige beslutninger, navnlig om passage af de ydre gr~nser, s~ledes at fristen den 1. januar 1993 overholdes. Det Europ~iske R~d anmoder Kommissionen om p~ grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne at freml~gge den lovede unders~gelse om foranstaltninger til udbygning af den infrastruktur, der er n~dvendig for kontrollen ved de ydre gr~nser. Det Europ~iske R~d har noteret sig rapporterne om indvandring og det anmoder R~det (almindelige anliggender) og Kommissionen om at unders~ge, hvilke foranstaltninger og aktioner der vil v~re mest hensigtsm~ssige for s~ vidt ang r bistand til udvandringslandene, indrejsebetingelser og st~tte til social integration under hensyn navnlig til behovet for en harmoniseret politik vedr~rende asylret. TRANSPORT Harmonisering af konkurrencevilkarene Det Europ~iske R d har m~rket sig Kommissionens seneste forslag, der omfatter visse aspekter af sp0rgsm let (br~ndstofafgifter, punktafgifter, vejafgifter). Det anmoder R det om at tr~ffe afg0relse inden den 30. juni Memorandum fra Nederlandene Det Europ~iske R d har noteret sig rapporten fra R det (transport) om dette sp~rgsm l og anmoder Kommissionen og R~det om at tr~ffe de n0dvendige afg~relser, s ledes at fristen den 1. januar 1993 kan overholdes. Det Europ~iske R~d understreger behovet for, at der ogs g0res fremskridt p andrp omr~der af den f~lles transportpolitik (milj0forhold, sociale aspekter og den overordnede infrastruktur).

13 Forholdene i landene i EF's yderomrader Det Europreiske RAd anmoder om, at forholdene i landene i EF's yderomrader tillregges srerlig opmrerksomhed i forbindelse med den frelles transportpolitik. DEN SOCIALE DIMENSION Det Europreiske RAd bar pa ny fremhrevet behovet for at tildele de sociale og 0konomiske aspekter samme vregt i den europreiske konstruktion. Oprettelsen af det indre marked b0r medf0re en reel forbedring i beskreftigelsen og af leveog arbejdsforholdene for samtlige Frellesskabets borgere. Det Europreiske RAd fremhrever den betydning, det tillregger en mere aktiv anvendelse af handlingsplanen med henblik pa iv~rksrettelse af Socialpagten. Dette er navnlig tilfreldet for sa vidt angar forslagene om beskyttelse af sundhed og sikkerhed pa arbejdspladsen, der snarest b0r vedtages, saledes at Frellesskabet rader over en fuldstrendig lovgivning inden for denne vigtige del af den sociale beskyttelse. For sa vidt angar de 0vrige forslag om arbejdsbetingelser og -forhold (herunder srerlige ansrettelsesformer), erhvervsuddannelse, arbejdskraftens frie bevregelighed, orientering eller h0ring af arbejdstagerne og ligestilling mellem mrend og kvinder anmoder Det Europreiske RAd om en fremskyndelse af.dr0ftelserne, idet der indledes med de sp0rgsmal, hvor der er mulighed for hurtige fremskridt. Det anmoder om, at l0sningerne i hvert enkelt tilf~jde i videst muligt omfang er i overensstemmelse med Socialpagtens and, idet der tages hensyn til det ansvar, der pahviler henholdsvis Frellesskabet, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter, til malsretningen om at skabe jobs og 0ge beskreftigelsen og til n0dvendigheden af, at medlemsstaternes forskellige sredvaner og traditioner pa det sociale omrade respekteres.

14 Det Europreiske R d understreger familiens betydning som et vresentligt element i solidariteten ogden sociale samh0righed. Det understreger tillige betydningen af den st0tte, som ungdommen kan bidrage med til den europreiske konstruktion, og ser gerne, at Frellesskabets aktion p disse to omr der udvides. BEKAMPELSE AF NARKOTIKA OG ORGANISERET KRIHINALITET Det Europreiske R d minder om, at det lregger stor vregt p en systematisk og fortsat styrkelse af Frellesskabets og dets medlemsstaters aktion inden for bek~mpelse af narkotika og organiseret kriminalitet. Det anmoder de kompetente instanser om at s0rge for en hurtig gennemf0relse af den plan, som CELAD har udarbejdet, navnlig for s vidt ang r m let om at nedbringe eftersp0rgslen efter narkotika. Det anmoder R det om p samlingen den 17. december 1990 at n til enighed om sp0rgsmalet om hvidvaskning af penge, og det 0nsker, at der hurtigt trreffes afg0re1se om princippet om et europreisk narkotikaovervagningscenter. Det Europreiske R d mener, at der i den politik, der f0res over for tredjelande, rna tages hensyn til malet om narkotikabekrempelse. CELAD b0r vrere den impulsgivende og koordinerende kraft i medlemsstaternes aktion pa internationalt plan.

15 FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE FORBINDELSERNE MED DE EUROP~ISKE LANDE Det Europ~iske R d har haft en dybtg ende dr0fte!se om forbinde!serne mellem F~llesskabet og de 0vrige europ~iske Iande, herunder USSR, som er af s~rlig star betydning p et tidspunkt, hvor elementerne i en ny europ~isk arkitektur er ved at blive fastlagt, navnlig inden for rammerne af CSCE. Det Europ~iske R d har vedtaget nogle konklusioner om forbindelserne med henholdsvis USSR og landene i Central- og 0steuropa, som findes i anden del af disse konklusioner. FORBINDELSERNE MED EFTA-LANDENE I betragtning af den politiske betydning af forhandlingerne med disse Iande ser Det Europ~iske R d gerne, at ministerm0det den 19. december 1990 kommer til at markere en afg0rende fase, s ledes at forhandlingerne kan afsluttes n~ste forar. ANDRE TREDJELANDE Middelhavspolitikken Det Europ~iske R d konstaterer med tilfredshed, at der er gjort fremskridt i retning af en ny middelhavspolitik, som bl.a. omfatter f~l!esskabsst0tte til strukturtilpasningen. Det anmoder Radet om at afslutte dette arbejde sa hurtigt som muligt, s Jedes at der kan indledes forhandlinger om finansprotokollerne.

16 Forbindelserne med landene i Latinamerika Det Europreiske R&d understreger betydningen af forbindelserne mellem Frellesskabet og medlemsstaterne i Rio-gruppen samt de 0vrige Iande i Latinamcrika. Det h&ber, at den ministerkonference, der bliver afholdt i Rom den 20. december 1990, vil give disse forbindelser en ny dimension p politisk og 0konomisk plan. Forbindelserne med AVS-landene Det Europreiske R&d noterer sig med tilfredshed, at den nye Lome-konvention trreder i kraft i begyndelsen af nreste Ar, og at Namibia. den 19. december vii undertegne Lome-konventionen. Det Europreiske R&d mrerker sig Kommissionens nylige meddelelse om lettelse af AVS-landenes greld over for Fi!'l!esskabet og anmodpr om en hurtig behandling af denne meddelelse i de rette instanser i overensstemmelse med den internationale strategi for behandling af greldssp0rgsm Jet. GATI Det Europreiske R&d beklager forl0bet af forhandlingerne under Uruguay-runden. Det understreger, at kun en global l0sning, der bygger p afbalancerede indr0mmelser fra aile deltagernes side, kan g0re det muligt at na til et resultat. Det Europ<!'iske R&d erindrer om, at malet for forhandlingerne er at styrke det abne multilaterale handelssystem, sam vii give mulighed for en yderligere ekspansion i verdenshandelen, for at udvide systemet til at omfatte nye sektorer samt for at oprette en ordning til l0sning af uoverensstemmelser, sam forhindrer, at der gribes til unilaterale foranstaltninger, og bevirker, at der anvendes f lles normer.

17 Det Europreiske RAd anmoder alle de bererte parter om at udvise den nedvendige politiske vilje til at lese disse problemer og til at bestrrebe sig p at s0ge konstruktive lesninger p de udestaende problemer. Det Europreiske RAd opfordrer Kommissionen til i sin egenskab af forbandler at intensivere sine kontakter med alle deltagerne, saledes at der sa burtigt sam muligt kan indg s en velafba!anceret aftale, der drekker alle sektorer. Golf-krisen og Mellemesten Det Europreiske RAd bar dr0ftet Golf-krisen og situationen i Mellem0sten og bar vedtaget erklreringerne i bilag I, II og III. Sydafrika Det Europreiske RAd bar dreftet udviklingen i situationen i Sydafrika og har vedtaget erklreringen i bilag IV. SN 424/1/90 OK

18 BILAG I ERKL!RING OM GOLFKRISEN 1. Det Europreiske Frellesskab og dets medlemsstater star stadig fast pa, at aile resolutioner fra FN's SikkerhedsrAd skal gennemf0res fuldt ud. lraks fuldstrendige tilbagetrrekning fra Kuwait og genskabelse af kuwaitisk suverrenitet samt genindsrettelse af Kuwaits lovlige regering er fortsat en uomgrengelig betingelse for en fredelig l0sning pa krisen. 2. SikkerhedsrAdets resolution 678 er det klarest mulige signal til Irak om, at det internationale samfund er fast besluttet pa at sikre, at forholdene igen bringes fuldt ud i overensstemmelse med folkeretten. Det er den irakiske regering, som bar ansvaret for at sikre fred for det irakiske folk ved at opfylde kravene fra FN's Sikkerhedsrad fuldt ud, navnlig ved en fuldst~ndig tilbagetrrekning fra Kuwait inden den 15. januar. 3. Det Europreiske Frellesskab og dets medlemsstater haber oprigtigt, at resolutionerne fra FN's Sikkerhedsrad kan sikres opfyldt pa fredelig vis. Med henblik herpa st0tter de en dialog af den art, som prresident Bush har tilbudt. De gar ogsa ind for, at FN's generalsekretrer griber ind, og haber, at de faste medlemmer af FN's Sikkerhedsrad ligeledes fortsat vil spille en aktiv rolle. De ser gerne, at de arabiske Jande fortsat spiller en vigtig rolle i bestr~belserne pa at finde en fredelig l0sning. Det Europreiske Frellesskab og dets medlemsstater understreger betydningen af, at der oprettes kontakt mellem formandskabet og Iraks udenrigsminister med det formal i samrad med andre medlemmer af det internationale samfund at sikre, at FN's Sikkerhedsrads resolutioner opfyldes fuldt ud.

19 Det Europreiske R&d er lettet over, at Irak har besluttet at frigive alle udenlandske gidsler, men det understreger sin dybe bekymring over, at Jrak ikke har trukket sig tilbage, og over dets undertrykkende og umenneskelige besrettelse af Kuwait samt dets fors0g p at 0delregge landets struktur.

20 BILAG II ERK~ING OM MELLEM0STEN 1. Det Europreiske Rader foruroliget over, at der fortsat ikke er klare udsigter til en l0sning pa den arabisk-israelske konflikt og det pal&stinensiske problem, og over at der igen har fundet terrorist- og voldshandlinger sted. Det er dybt bekymret over den voksende mangel pa forstaelse samt sp&nding i de besatte omrader. Det gentager sin opfordring til de ber0rte parter om at afsta fra vold, der kun kan avle ny vold. Det er bekymret over den israelske praksis med kollektive geng&ldelsesaktioner sasom nedrivning af huse eller begrrensninger i bev&gelsesfriheden og beklager den nylige afg0relse om at.s&tte moderate pal&stinensere under administrativ arrest. Det Europreiske Rad henstiller endnu en gang til Israel, at det efterkommer resolution 672 og 673 fra FN's Sikkerhedsrad, handler i overensstemmelse med sine forpligtelser under fjerde Geneve-konvention om beskyttelse af civile personer og samarbejder med De Forenede Nationer. Det bifalder henstillingerne fra FNs generalsekret&r i sa henseende og st0tter fuldt ud aile bestrcel>elser fra FNs Sikkerhedsrads side for at opna en bedre beskyttelse af den pal&stinensiske befolkning og for at fremme fred i omradet. Det bekr&fter pa ny, at Det Europreiske F&llesskab og dets medlemsstater er fast besluttet pa at hj&lpe den pal&stinensiske befolkning i denne vanskelige situation. 2. Det Europ&iske Rad gentager, at det fortsat l&gger vregt pa, at der findes en retf&rdig og varig l0sning pa disse problemer i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsrad og de principper. som Det Europ&iske Frellesskab har givet udtryk for i sine tidligere erkl~ringer. Med henblik herpa bekrrefter Det Europ&iske Rad pa ny sin st0tte til princippet i

21 at der pa et passende tidspunkt indkaldes til en international fredskonference under FNs auspicier. 3. F~llesskabet er dybt bekymret over den alvorlige forv~rring af den 0konomiske situation i de besatte omrader. Det Europ~iske RAd bekr~fter i den forbindelse, at det er rede til at bidrage til den 0konomiske og sociale udvikling af det pal~stinensiske folk, og mener at det under de nye omst~ndigheder i s~rlig grad rna anses for at v~re relevant og betimeligt at fordable den f~llesskabsst0tte til de besatte omrader, som der blev truffet afg0relse om pa Det Europ~iske RAds samling i Strasbourg. Det Europ~iske R d mener ogs, at det er af afg0rende betydning, at der g0res alt for at skabe betingelser, der kan Jette og 0ge handelen mellem de besatte omrader og F~llesskabet. 4. Som Det Europ~iske RAd anf0rte i sin erkl~ring af 28. oktober 1990, er det fortsat overbevist om, at der rna tilskyndes til at skabe forbindelser mellem landene i omr det, der bygger pa gensidig tillid og samarbejde, saledes at der kan tilvejebringes en situation med stabilitet, sikkerhed, 0konomisk og social velf~rd og respekt for borgerrettigheder og politiske rettigheder for at foregribe nye kriser og undga spredning af masse0del~ggelsesvaben. Det Europ~iske F~llesskab og dets medlemsstater er fortsat rede til aktivt at samarbejde med de pag~ldende Jande for at na disse mal og bidrage til, at det kan lykkes for FNs generalsekret~r at udf0re den opgave, som ved forskellige resolutioner er blevet palagt ham, nemlig at unders0ge hvilke foranstaltninger der kan bidrage til at 0ge sikkerheden og stabiliteten i omradet. l denne forbindelse bekr~fter Det Europ~iske RAd pa ny betydningen af en men1ngsfyldt og konstruktiv europ~isk/arabisk dialog.

22 BILAG III ERKL!RING OM LIBANON Det Europreiske RAd udtrykker tilfredshed med gennemf0relsen af sikkerhedsplanen for det samlede Beirut efter tilbagetrrekningen af samtlige militser fra den libanesiske hovedstad. Det udtrykker hab om, at den seneste udvikling kan fremme processen hen imod national forsoning og f0re til fuld gennemf0relse af Taifaftalerne og saledes f0re til genoprettelse af suverrenitet, uafhrengighed, enhed og territorial integritet for et Libanon, som er frit for alle udenlandske tropper, og g0re det muligt for det libanesiske folk at give udtryk for deres vilje gennem frie valg. De.t appellerer til alle parter om at frigive alle de gidsler, der endnu er tilbage. Det Europreiske RAd og dets medlemsstater bekrrefter pa ny, at deer rede til at bidrage til, at Libanon kan fa den bistand, der er n0dvendig for at opbygge landets fremtid, og ser positivt pa Frellesskabets deltagelse i den konference, hvor der skal gives tilsagn om bidrag til oprettelse af en libanesisk bistandsfond.

23 BILAG IV ERKLARING OM SYDAFRIKA Frellesskabet og dets medlemsstater har altid med st0rste opmrerksomhed fulgt udviklingen i Sydafrika, og de initiativer, der er taget for at n& til en afskaffelse af apartheid og skabe et forenet, ikke-raceopdelt og demokratisk Sydafrika, har de modtaget positivt. De bar tidligere givet udtryk for deres anerkendelse af resultaterne af dr0ftelserne mellem regeringen og ANC bl.a. i august m&ned i Pretoria, der bar &bnet vejen for forhandlinger om en ny forfatning. De beklager den tiltagende vold, der hrerger Sydafrika, og som risikerer at bringe denne udvikling i fare. De udtrykker dog deres tilftedshed med de nye elementer, som siden da har bekrreftet, at den allerede p&begyndte rendringsproces fortsretter i den retning, der blev anbefalet af Det Europreiske R&d i Strasbourg. De har vedtaget, at de fortsat vil st0tte denne proces. I den forbindelse har Det Europreiske R&d vedtaget, at s~ snart den sydafrikanske regering har taget et lovgivningsinitiativ med henblik p~ ophrevelse af lovene om adskilte beboelsesomr~der ("Group Areas Act") og om besiddelse af fast ejendom ("Land Act") vil Frellesskabet og dets medlemsstater lempe de foranstaltninger, der blev vedtaget i Det Europreiske R~d har vedtaget at ophreve forbudet mod nye investeringer med 0jeblikkelig virkning for at bidrage til bekrempelsen af arbejdsl0sheden og en forbedring af den 0konomiske og sociale situation i Sydafrika samt for at fremme den igangvrerende udvikling henimod fuldstrendig afskaffelse af apartheid. For klart at tilkendegive politisk st0tte til ofrene for apartheid og vilje til at bidrage til at skabe en ny 0konomisk og social ligevregt i Sydafrika vedtog Frellesskabet og dets medlemsstater samtidig at udbygg~ programmet med positive

24 foranstaltninger og at tilpasse det til den nye situations krav, herunder kravene om, at de landflygtige kan vende hjem og genbosrettes. Frellesskabet og dets medlemsstater haber saledes at kunne bidrage til at fremskynde den nuvrerende proces, idet de sender alle parter, der deltager i forhandlingen, et konkret signal om st0tte til skabelse af et nyt forenet, ikkeraceopdelt og demokratisk Sydafrika, der kan indtage den plads, som tilkommer det i det internationale samfund.