HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN"

Transkript

1 Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet med kontrolblanding. Grise, der blev fodret med hestebønner af sorten Espresso, blev behandlet i signifikant færre dage for diarré. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING SØNKE MØLLER UDGIVET: 15. APRIL 2014 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise Ernæring Sammendrag Smågrise i vægtintervallet 9-30 kg klarede sig fint på foder iblandet tanninrige hestebønner af sorterne Fuego og Espresso. Iblanding af 25 pct. hestebønner af de to nævnte sorter forbedrede produktionsværdien med 8 procentpoint i forhold til en sojabaseret blanding og med 5 procentpoint i forhold til en foderblanding med 25 pct. af den tanninfrie sort Columbo. De nævnte forskelle var statistisk sikre. Fodring med hestebønner af sorten Espresso reducerede endvidere forekomsten af diarré statistisk sikkert i forhold til fodring med den sojabaserede foderblanding. 1

2 Grise, der blev tildelt foder med 25 pct. hestebønner af sorterne Fuego eller Espresso, havde en signifikant højere tilvækst på hhv. 630 g/dag og 627 g/dag sammenlignet med kontrolgruppen, der i gennemsnit havde en tilvækst på 595 g/dag i perioden 9-30 kg. I perioden 9-16 kg havde alle grise, der fik Fuego eller Espresso, en signifikant højere tilvækst end kontrol- og Columbo-gruppen. Foderudnyttelsen var signifikant bedre for grisene i intervallet 9-16 kg, der blev tildelt hestebønner: henholdsvis 1,54, 1,55 og 1,53 FEsv/kg tilvækst for grupperne Columbo, Fuego og Espresso. Til sammenligning havde grise fra kontrolgruppen en foderudnyttelse på 1,59 FEsv/kg tilvækst. I perioden 9-30 kg havde grise, der blev fodret med Espresso-hestebønner, en signifikant bedre foderudnyttelse på 1,59 FEsv/kg tilvækst i forhold til kontrol- og Columbo-gruppen på hhv. 1,64 og 1,62 FEsv/kg tilvækst. Der var signifikant færre behandlingsdage for diarré for de grise, der havde fået tildelt Espressohestebønner (1,49 dage/gris) sammenlignet med kontrolgruppen (2,74 dage/gris), der hovedsageligt havde fået sojaskrå. Der var ikke statistisk sikker forskel i antallet af behandlingsdage for diarré mellem kontrol-, Columbo- og Fuego-gruppen. Dog var der en tendens (P=0,07) til færre behandlingsdage i Fuego gruppen (1,97 dage/gris) sammenlignet med kontrolgruppen. Effekten af at iblande 25 pct. hestebønner i foderet til smågrise i vægtintervallet 9-30 kg blev undersøgt i et forsøg med grise fordelt på fire forskellige behandlinger (kontrol, Columbo, Fuego og Espresso). Baggrund Sojaskrå er den mest anvendte proteinkilde til smågrise, men på grund af stigende og meget svingende sojapriser er der en øget interesse for danskproducerede proteinkilder. Proteinindholdet i dansk dyrket korn har gennem mange år været faldende [1], hvilket har bevirket, at sojaandelen i dansk svinefoder er steget markant. En øget selvforsyning med danskproduceret protein vil gøre den enkelte svineproducent mindre afhængig af sojaprotein, og dermed mindske usikkerheden for prisudsvingene på svinefoder. Hestebønner af sorten Columbo har tidligere været afprøvet i Danmark med gode resultater, men grundet et lavt udbytte, har de ikke kunnet konkurrere prismæssigt med byg i sædskiftet. Siden da, er der sket en stor avlsfremgang for sorterne Espresso og Fuego og derved er udbyttet pr. hektar steget væsentligt. Det gør, at ved en kornpris på 130 kr./100 kg og sojaskråpris på 300 kr./100 kg, må udbyttet af hestebønner være 1,3 t./ha lavere end vårbyg før, at dyrkning af hestebønner ikke er rentabel [2]. Sorterne Fuego og Espresso har vist udbytter op til 60 tdr./ha, og er derfor et rentabelt alternativ til vårbyg [2]. 2

3 Der er, ud over en avlsfremgang omkring udbytte, også sket en avlsfremgang omkring tanninindholdet. Tidligere viste de højtydende sorter med farvede blomster (fx Fuego og Espresso) et niveau på 0,65-2,15 g tanniner/100 g bønne [3]. Nye undersøgelser viser et reduceret tannin-indhold i de to sorter, så de nu har niveauer på 0,63-1,1 g tanniner/100 g bønne (Pers. Komm. Landskonsulent Morten Haastrup, okt. 2012). Sorten Columbo har ikke et tilsvarende stort udbytte som de to andre sorter, men den har hvide blomster og karakteriseres som tannin-fri. Indtil nu har det kun været hestebønnesorter med hvide blomster, der kunne anbefales i foder til svin. Tanniner er vigtigt i overvejelserne ved brug af hestebønner til svin, da tanniner er vandopløselige forbindelser, som i tarmkanalen binder sig til protein, hvilket medfører en reduceret proteinfordøjelighed [3]. Tanniners negative virkning på proteinfordøjeligheden er specielt uhensigtsmæssig i forhold til smågrise, da smågrises evne til at udnytte vegetabilsk protein er reduceret sammenlignet med søer og slagtesvin. Samlet set er hestebønner interessant som en ny danskproduceret proteinkilde, da det med reduceret tannin-indhold og øget udbytte kan give et bedre dækningsbidrag pr. hektar sammenlignet med fx byg. Derfor var formålet med afprøvningen at vurdere anvendeligheden af hestebønnesorterne Fuego og Espresso til smågrise med henblik på at gøre de danske svineproducenter mere selvforsynende med protein i foderet. Materiale og metode Forsøget blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. Grisene i forsøget var opstaldet i sektioner med henholdsvis 12 stier á 15 grise pr. sektion og 18 stier á 10 grise pr. sektion. Stierne havde ca. 1/3 fast gulv, og spalter i resten af stiarealet. Der var en fodringsautomat og drikkenippel i hver sti. Ved indsættelse blev der sikret ens kønsfordeling af so- og galtgrise, samt ens indsættelsesvægt i de fire grupper og alle grupper var ligeligt fordelt i de to sektioner. I afprøvningen indgik fire grupper og der blev sat grise i forsøg i 45 stier (gentagelser) i hver gruppe, i alt 510 grise pr. gruppe. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1. Tabel 1. Beskrivelse af de fire grupper i forsøget. Gruppe 1. Kontrol 2. Columbo 3. Fuego 4. Espresso Fravænningsblanding Samme blanding til alle grupper 9-30 kg blanding Kontrol, 16 % sojaskrå 25 % Columbo 25 % Fuego 25 % Espresso Grisene vejede i gennemsnit 6,8 kg ved indsættelse på fravænningsblandingen, 9,1 kg ved overgang til smågriseblanding, og 30,5 kg ved afslutning af forsøget. Foder og fodring Alle foderblandingerne var pelleterede og blev fremstillet af Danish Agro. Blandingerne, der blev anvendt til grupperne 2-4 i vægtintervallet 9-30 kg, var stort set identiske med hensyn til fordeling af 3

4 råvarer, og i alle tre grupper indgik hestebønner med 25 pct. iblanding (se tabel 2). Da proteinindholdet i de forskellige hestebønnesorter var forskelligt, blev andelen af iblandet sojaskrå afstemt, så alle blandinger havde samme niveau af standardiseret fordøjeligt råprotein pr. FEsv. Foruden hestebønner og sojaskrå, blev der til alle blandinger optimeret med et fast indhold af 4 pct. sojaproteinkoncentrat (Vilosoy), 3 pct. kartoffelproteinkoncentrat og 0,5 pct. benzoesyre. Der var en tekniker fra VSP til stede ved første produktion af smågrisefoderet. Foderblandingerne blev optimeret i henhold til gældende danske normer [4], og endvidere var indholdet af aminosyrerne lysin, methionin, treonin, tryptofan og valin 5 pct. over den aktuelle næringsstofnorm. Indholdet af aminosyrer blev øget for at sikre, at almindelige udsving i råvarernes indhold af råprotein ikke skulle påvirke forsøgsresultatet. Alle blandinger var tilsat 200 pct. fytase og enheder xylanase/kg. Næringsstofindholdet var ens i kontrol og forsøgsfoder for hhv. fravænnings- og smågriseblanding. Eneste forskel mellem kontrol- og forsøgsblanding var iblandingen af sojaskrå og hestebønner, jævnfør tabel 2. De enkelte blandinger var tilsat farvede microgrits for visuelt at kunne kontrollere anvendelse af den korrekte foderblanding til forsøgsgrupperne. Den præcise råvaresammensætning af de enkelte blandinger fremgår af tabel 2. Tabel 2. Råvaresammensætning for kontrol og forsøgsblandinger fra 9-30 kg. Gruppe 1. Kontrol 2. Columbo 3. Fuego 4. Espresso Hvede 50,1 39,6 38,8 37,1 Vilosoy Hestebønner Kartoffelprotein Byg Palmeolie 2,1 3,16 3,0 3,7 Afsk. sojaskrå 15,9 5,3 6,2 7,2 Monocalciumfosfat 1,1 1,04 1,12 1,07 L-lysin 0,47 0,4 0,42 0,41 Foderkridt 1,5 1,5 1,53 1,54 Benzoesyre 0,5 0,5 0,5 0,5 Fodersalt 0,53 0,53 0,53 0,54 DL-Methionin 0,14 0,19 0,18 0,19 L-Treonin 0,15 0,16 0,16 0,16 L-Tryptofan 0,03 0,07 0,07 0,07 L-Valin 0,03 0,06 0,06 0,06 Vitaminer og mineraler 0,4 0,4 0,4 0,4 Microgrits 0,05 0,05 0,05 0,05 Registreringer Alle registreringer foregik på stiniveau. Der blev registreret tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger og døde samt grise udtaget til sygesti. En detaljeret procedure for behandling 4

5 for diarré er beskrevet i appendiks C. Grisene blev udjævnet efter størrelse, således at den gennemsnitlige indsættelsesvægt var ens i grupperne, og de blev vejet ved 9 kg, 16 kg og ved afgang. Foderanalyser Der blev produceret foder af to omgange pr. gruppe. Ved hver foderproduktion blev der udtaget tre prøver med fabrikkens automatiske prøveudtager efter TOS-principperne [5]. Prøverne blev analyseret for EFOS, EFOSi, råprotein, råaske, råfedt, lysin, methionin, cystin, threonin, tryptofan, calcium, fosfor og fytase. To af prøverne fra hver foderproduktion blev endvidere analyseret for indhold af valin. For hver af de tre hestebønnesorter blev der med prøveudtagningsspyd udtaget tre prøver af hver bigbag. Prøverne fra hver sort blev samlet, og tre neddelte prøver blev indsendt til analyse for EFOS, EFOSi, råprotein, råaske, råfedt, alle aminosyrer og mineraler. Gennemsnittet af de tre analyser for hver hestebønnesort blev anvendt som råvareværdi ved optimering af forsøgsblandingerne. Produktionsværdi Produktionsværdien (PV) blev beregnet for forsøgsperioden og er baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for smågrise (september 2008 september 2013): Prisen for en 7 kg s gris: 211 kr. pr. gris ± 9,65 kr./kg Prisen for en 30 kg s gris: 358 kr. pr. gris 6,22 kr. pr. kg (25-30)/ +6,08 kr. pr. kg (30-40 kg) Fravænningsfoder: 3,33 kr. pr. FEsv Smågrisefoder: 1,98 kr. pr. FEsv Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. dag er beregnet ud fra (tilvækstværdi-foderomkostninger)/foderdage. o Tilvækstværdien er beregnet ud fra grisenes tilvækst i kg x værdi af et kg tilvækst. Der indgik ens foderpris i alle tre grupper. o Antallet af foderdage er det antal dage, den gennemsnitlige gris har været i forsøg. Statistik Produktionsværdien blev analyseret med generaliseret lineær model med vægt ved indgang til forsøg og gruppe som systematisk effekt og hold som tilfældig. Residualerne blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers. Analyserne blev foretaget i SAS med proceduren PROC MIXED. Et hold måtte udgå grundet registreringsfejl. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau korrigeret for 6 parvise sammenligninger med en Bonferroni-korrektion. Samme model blev brugt til analyse af daglig tilvækst og foderudnyttelse. Sundhed blev analyseret som sekundære parametre med proceduren PROC GENMOD. 5

6 Resultater og diskussion Det analyserede indhold af næringsstoffer for de tre forskellige sorter af hestebønner fremgår af appendiks A og B. Foder Det beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer for alle blandinger fremgår af tabel 3. Generelt stemte det beregnede indhold godt overens med de analyserede værdier, da der var < 4 pct. afvigelse. Dog var det analyserede indhold af valin 7 pct. lavere, og methionin 9 pct. lavere end det beregnede indhold i kontrolblandingen. Energiindholdet lå for alle blandinger 1,2-2,7 FEsv/100 kg over den beregnede værdi. Tabel 3. Beregnet og analyseret indhold af næringsstoffer i de fire forsøgsblandinger. Gruppe 1. Kontrol 2. Columbo 3. Fuego 4. Espresso Beregnet Analyseret Beregnet Analyseret Beregnet Analyseret Beregnet Analyseret FEsv/100 kg 110,0 112,7 110,0 112,3 110,0 112,5 110,0 111,2 Vand, % 12,9 12,0 13,2 12,2 12,6 11,7 13,2 11,9 Råfedt, % 4,2 4,4 5,1 5,3 5,0 5,3 5,6 5,5 Råaske, % 5,0 5,0 6,0 5,1 5,9 5,0 5,9 5,0 Råprotein, % 19,1 18,3 19,6 19,4 19,5 19,3 19,5 19,7 Lysin, g/kg 13,5 12,9 13,8 14,1 13,7 14,2 13,7 14,1 Methionin, g/kg 4,3 3,9 4,4 4,2 4,3 4,2 4,3 4,2 Treonin, g/kg 8,5 8,0 8,7 8,7 8,7 8,8 8,7 8,7 Cystin, g/kg 3,3 3,1 3,0 3,1 3,1 3,1 3,0 3,0 Tryptofan, g/kg 2,8 2,7 2,9 2,7 2,9 2,8 2,9 2,8 Valin, g/kg 9,5 8,8 9,7 9,3 9,7 9,4 9,6 9,3 Calcium, g/kg 8,8 8,2 8,8 8,3 8,8 8,6 8,8 8,3 Fosfor, g/kg 5,7 5,6 6,1 5,9 6,0 6,0 6,1 5,9 Fytase, FTU/kg

7 Sundhed Antallet af døde og udtagne på grund af sygdom lå i denne afprøvning på et lavt niveau. Der blev i gennemsnit udtaget 4 pct. af grisene, og andelen af døde lå gennemsnitligt på 0,7 pct. Dødeligheden for de enkelte grupper fremgår af tabel 4. Antallet af dage, hvor grise blev behandlet for diarré, var signifikant lavere for Espresso-gruppen sammenlignet med Columbo-gruppen. Der var en tendens til færre behandlingsdage for Fuegogruppen (P=0,07) sammenlignet med kontrolgruppen. Tabel 4. Dødelighed og antal behandlingsdage mod diarré for hver gruppe, værdier angivet som Least Squares Means. Gruppe 1. Kontrol 2. Columbo 3. Fuego 4. Espresso Døde, % 0,9 0,5 0,3 1,0 Døde og udtagne, % 4,4 3,2 4,5 3,9 Diarré beh. total, dage Diarré beh./gris, dage 2,74 a 2,27 ab 1,97 ab 1,49 b ab Resultater med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P<0,05). Produktionsresultater Produktiviteten for alle fire grupper var generelt god med en gennemsnitlig daglig tilvækst på 595, 606, 630 og 627 g tilvækst/dag for hhv. kontrol, Columbo, Fuego og Espresso i intervallet 9-30 kg. I tabel 5 er resultaterne for tilvækst angivet for perioderne 9-16 kg, kg og 9-30 kg. I intervallet 9-16 kg var der en signifikant højere tilvækst for de grise, der fik smågrisefoder, hvor en stor del af sojaskråen var erstattet med 25 pct. hestebønner af sorten Fuego og Espresso, sammenlignet med kontrolgruppen, hvor størstedelen af proteinet kom fra sojaskrå. I vægtintervallet kg voksede grise, der blev fodret med hestebønner af sorten Fuego, hurtigere end både kontrolgruppen og gruppen, der blev tildelt Columbo-hestebønner, men de voksede ikke signifikant hurtigere end grisene i Espresso-gruppen. Tilvæksten i hele forsøgsperioden fra 9 til 30 kg var signifikant bedre for grisene i Fuego- og Espresso-gruppen sammenlignet med kontrol- og Columbogruppen. Der var ingen signifikant forskel på tilvæksten mellem kontrol- og Columbo-gruppen eller mellem Fuego- og Espresso-gruppen. En stor andel hestebønner i smågriseblandingen kunne forventes at reducere foderoptaget for smågrise på grund af en mindre attraktiv smag i foderet, forårsaget af tannin-indholdet. Dette blev dog ikke observeret i denne afprøvning. I vækstintervallet 9-16 kg var der ikke forskel i foderindtaget mellem grupperne. Fra 16 til 30 kg havde Fuego-gruppen et foderindtag, der var signifikant højere end kontrol- og Columbo-gruppen (tabel 5.) 7

8 I vægtintervallet 9-16 kg havde grisene, der fik hestebønner, en signifikant bedre foderudnyttelse, sammenlignet med kontrolgruppen, se tabel 5. Der var i samme vægtinterval ikke forskel i foderudnyttelsen mellem de tre grupper, der havde fået hestebønner. I intervallet kg var der ikke signifikant forskel i foderudnyttelsen mellem grupperne. Samlet set over hele perioden fra 9 til 30 kg var der signifikant lavere foderforbrug for gruppen, der blev fodret med Espresso-hestebønner sammenlignet med kontrol- og Columbo-gruppen. Der var ikke forskel i foderudnyttelsen mellem Columbo/Fuego og kontrolgruppen. Tabel 5. Tilvækst, foderoptag og foderudnyttelsen i de forskellige grupper i vægtintervallet 9-16, og 9-30 kg (værdier er angivet som Least Squares Means). Produktivitetsparameter Gruppe Daglig tilvækst, g/dag 1. Kontrol 2. Columbo 3. Fuego 4. Espresso Grise 9-16 kg 422 a 439 a 448 b 454 b Grise kg 780 a 789 ac 829 b 818 bc Grise 9-30 kg 595 a 606 a 630 b 627 b Foderoptag, FEsv/dag Grise 9-16 kg 0,67 0,67 0,69 0,69 Grise kg 1,30 a 1,32 ac 1,38 b 1,34 bc Grise 9-30 kg 0,97 a 0,98 a 1,02 b 1,00 ab Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst Grise 9-16 kg 1,59 a 1,54 b 1,55 b 1,53 b Grise kg 1,66 1,68 1,66 1,64 Grise 9-30 kg 1,64 a 1,62 a 1,62 ab 1,59 b ab Resultater med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P<0,05). Produktionsværdien beregnet ud fra ovenstående produktionsresultater ses i tabel 6. Der var en statistisk sikker positiv effekt på produktionsværdien ved at tildele 25 pct. Fuego eller Espresso til foderet i forhold til kontrol- og Columbo-gruppen. Der var ikke forskel mellem kontrol- og Columbogruppen eller mellem Fuego- og Espressogruppen. Produktionsværdierne er beregnet ud fra samme foderpris. Tabel 6. Produktionsværdi (PV) beregnet ved brug af 5-års prissæt ( ) og ens foderpriser. Gruppe 1. Kontrol 2. Columbo 3. Fuego 4. Espresso PV i kr. pr. stiplads pr. dag 1,87 a 1,92 a 2,01 b 2,02 b Indeks a 103 a 108 b 108 b ab Resultater med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P<0,05). 1 Mindst sikre forskel er 4 indekspoint. Som angivet i tabel 3, blev der fundet et lavere niveau af protein og aminosyrer i kontrolblandingen sammenlignet med de andre forsøgsblandinger. Denne niveauforskel kan i sig selv forklare en del af den observerede forskel i produktivitet mellem grupperne. Ud fra tidligere afprøvninger med forskellige 8

9 aminosyreniveauer [6], kan der laves en modelberegning af, hvilken betydning denne forskel har for produktionsværdien. I tabel 7 er angivet den korrektion for gruppe 2, 3 og 4, der forventes ved det højere protein/aminosyreniveau i disse blandinger i forhold til kontrolblandingen baseret på modelberegningen. Beregningen giver et forventet øget produktionsværdi på henholdsvis 3, 3 og 4 indekspoint for hhv. Columbo-, Fuego- og Espresso-gruppen. Trækkes merværdien for det øgede protein-/aminosyreniveau fra den oprindeligt udregnede indeksværdi (tabel 6) fås et korrigeret indeks (tabel 7). Det korrigerede indeks giver den samme konklusion som tabel 6: Fuego- og Espresso-gruppen har en bedre produktionsværdi sammenlignet med kontrolog Columbo-gruppen. Tabel 7. Produktionsværdi (PV) korrigeret for betydningen af forskellene i aminosyrekoncentration. Gruppe 1. Kontrol 2. Columbo 3. Fuego 4. Espresso Korrektion Korrigeret indeks Konklusion Anvendelse af 25 pct. hestebønner af sorterne Fuego eller Espresso til smågrise i vægtintervallet 9-30 kg øgede produktionsværdien med +8 procentpoint i forhold til en konventionel smågriseblanding baseret på afskallet sojaskråfoder og med +5 procentpoint i forhold til en smågriseblanding med 25 pct. hestebønner af sorten Columbo. Anvendelsen af Columbo, Fuego eller Espresso gav signifikant højere tilvækst og et lavere foderforbrug i perioden 9-16 kg sammenlignet med kontrolgruppen, der fik sojaskrå. Grise, der blev fodret med 25 pct. Espresso, havde signifikant færre behandlingsdage for diarré sammenlignet med kontrolgruppen. Tidligere blev det anbefalet kun at bruge hvidblomstrede (tannin-frie) hestebønner til fodring af svin, men resultaterne fra denne afprøvning viste, at sorterne Fuego og Espresso med farvede blomster (tannin-holdige) med fordel kunne bruges i blandinger til smågrise fra 9 til 30 kg. 9

10 Referencer [1] [2] [3] Møller, S.; Sloth, N.M.; Bruun, T.S. (2013). Næringsindhold i korn fra høsten Notat nr. 1334, Videncenter for Svineproduktion. FRDK Hvilke udbytter er realistiske i hestebønner under danske forhold. Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark. (Accessed ) Kristiansen, I. R. og Svendsen, S. Z. (2008). Danskdyrkede proteinfodermidler til økologiske smågrise Dosis-respons forsøg med hestebønner. Speciale, Københavns Universitet [4] Tybirk,P.; Sloth,N.M.; Jørgensen, L.: (2012): Normer for næringsstoffer,17. udgave, Videncenter for Svineproduktion. [5] Jørgensen, L.; Fisker, B. (2006). Udtagning af foderprøver. Videncenter for Svineproduktion. [6] Sloth, N. M. og Tybirk, P. (2010). Lysinbehov til smågrise. Meddelelse 880, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Teknikere: Henry Kousgaard Aalbæk og Per Mark Hagelskjær Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen Afprøvning nr.: 1249 Aktivitetsnr.: Journalnr.: U //NJK// 10

11 Appendiks A Analyseret næringsstofindhold i tre forskellige hestebønnesorter, tallene er gennemsnit af tre analyser. Komponent Columbo Fuego Espresso FEsv pr. 100 kg 91,13 94,2 87,03 Vand, % 14,97 12,67 15,73 EFOS svin, % 84,93 83,2 81,43 EFOSI, % 75,63 75,2 72,8 Råfedt, % 1,80 1,90 1,77 Råprotein, % 27,57 25,97 24,67 Råaske, % 3,97 3,10 3,20 Lysin, g/kg 17,77 15,87 15,37 Methionin, g/kg 2,01 1,92 1,71 Cystein, g/kg 3,18 3,29 2,76 Threonin, g/kg 9,74 9,04 8,33 Valin, g/kg 12,0 11,0 10,5 Glycin, g/kg 11,6 10,57 10,04 Isoleucin, g/kg 10,77 9,90 9,28 Aspariginsyre, g/kg 29,63 27,9 26,13 Glutaminsyre, g/kg 43,57 39,2 38,03 Serin, g/kg 13,6 12,53 11,7 Alanin, g/kg 11,17 10,53 9,80 Leucin, g/kg 19,93 18,2 17,4 Histidin, g/kg 7,21 6,75 6,29 Taurin, g/kg 1,54 2,28 2,21 Prolin, g/kg 11,73 10,87 10,02 Fenylalanin, g/kg 11,5 10,8 10,23 Arginin, g/kg 24,73 21,87 21,43 Calcium, g/kg 1,96 1,15 1,21 Fosfor, g/kg 5,9 4,68 5,27 Magnesium, g/kg 1,37 1,08 1,14 Natrium, g/kg 0,21 0,22 0,14 Kalium, g/kg 11,38 10,85 10,63 Kobber, mg/kg 12,67 11,33 11,67 Zink, mg/kg 42,67 39,33 50,67 Mangan, mg/kg 16,33 14,33 16,33 Jern, mg/kg 73,67 68,0 58,67 11

12 Appendiks B Analyseret næringsstofindhold af tørstof i tre forskellige hestebønnesorter, tallene er gennemsnit af tre analyser. Komponent Columbo Fuego Espresso FEsv pr. 100 kg 107,17 107,87 103,28 Tørstof, % 100,00 100,00 100,00 EFOS svin, % 84,93 83,20 81,43 EFOSI, % 75,63 75,20 72,80 Råfedt, % 2,12 2,18 2,10 Råprotein, % 32,42 29,74 29,27 Råaske, % 4,67 3,55 3,80 Lysin, g/kg 20,90 18,17 18,24 Methionin, g/kg 2,36 2,20 2,03 Cystein, g/kg 3,74 3,77 3,28 Threonin, g/kg 11,45 10,35 9,88 Valin, g/kg 14,11 12,60 12,46 Glycin, g/kg 13,64 12,10 11,91 Isoleucin, g/kg 12,67 11,34 11,01 Aspariginsyre, g/kg 34,85 31,95 31,01 Glutaminsyre, g/kg 51,24 44,89 45,13 Serin, g/kg 15,99 14,35 13,88 Alanin, g/kg 13,14 12,06 11,63 Leucin, g/kg 23,44 20,84 20,65 Histidin, g/kg 8,48 7,73 7,46 Taurin, g/kg 1,81 2,61 2,62 Prolin, g/kg 13,80 12,45 11,89 Fenylalanin, g/kg 13,52 12,37 12,14 Arginin, g/kg 29,08 25,04 25,43 Calcium, g/kg 2,31 1,32 1,44 Fosfor, g/kg 6,94 5,36 6,25 Magnesium, g/kg 1,61 1,24 1,35 Natrium, g/kg 0,25 0,25 0,17 Kalium, g/kg 13,38 12,42 12,61 Kobber, mg/kg 14,90 12,97 13,85 Zink, mg/kg 50,18 45,04 60,13 Mangan, mg/kg 19,20 16,41 19,38 Jern, mg/kg 86,64 77,87 69,62 12

13 Appendiks C Sygdomsbehandlinger og -registreringer Forebyggende behandling med antibiotika må ikke ske, medmindre dette specifikt er aftalt med dyrlægen. Hvis behandling skønnes nødvendigt på grund af diarré, skal dette ske efter følgende behandlingsstrategi: Behandlingsstrategi Grønhøj smågrise. a) Op til 25 pct. af grisene med diarré. Kun inj. behandling. b) Over 25 pct. så gives både injektion til syge og fodermedicinering til stien. c) Over 25 pct. af stierne, der får fodermedicinering, så gives hele sektionen. Det vil sige: I de små klimastalde med 10 grise skal der være minimum 3 grise med diarré før der flokbehandles. I de store klimastalde med 15 grise skal der være minimum 4 grise med diarré før der flokbehandles. Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 13

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Billigere, men ikke ringere foder

Billigere, men ikke ringere foder Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Utraditionelle råvarer. Boghvede

Utraditionelle råvarer. Boghvede Utraditionelle råvarer Boghvede Tørstof 87,0 Råprotein (standard) 81 Råprotein 11,5 13,2 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 2,5 2,9 Fosfor 45 Råaske 2,4 2,8 Træstof 11,5 13,2 Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

Fra vådfodertank til krybbe

Fra vådfodertank til krybbe Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE

IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1095 Omvendt fasefodring af smågrise med start på lavt proteinniveau og slut på højere proteinniveau gav færre diarrébehandlinger og bedst totaløkonomi. INSTITUTION:

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Bilag 2. TILSÆTNINGSSTOFFER. Sporstoffer: Iod, jern, kobolt, kobber, mangan, selen og zink.

Bilag 2. TILSÆTNINGSSTOFFER. Sporstoffer: Iod, jern, kobolt, kobber, mangan, selen og zink. TILSÆTNINGSSTOFFER Bilag 2. Om tolerancer for tilsætningsstoffer generelt og forblandinger gælder de aktuelle analyseusikkerheder. Ved analyse af fodermidler og foderblandinger skal den tekniske tolerance

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Ændringer i normer for næringsstoffer

Ændringer i normer for næringsstoffer Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv

Læs mere

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE

BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 057 Med % benzoesyre i foder til smågrise er det muligt t nedbringe niveuet f kobber i foderet mrknt og smtidig bevre smme produktivitet

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0. 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.610 0001 Abrikos, tørret 0006 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.610 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0013

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Succes med vådfoder til slagtesvin Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Disposition Vådfoder kontra tørfoder Råvareværdier, recepter og udfodring Foderhygiejne

Læs mere

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet

Læs mere

Professionel tørfodring

Professionel tørfodring Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Næringsindhold i korn fra høsten 2012 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

4. Byggeri, teknik og Miljø

4. Byggeri, teknik og Miljø 4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND

Læs mere