$$$? "65. Transport-.Bygnings. Boligministeriet. GeneÆlLonLQanan. CharlotteCastenschiold Advokat for ForeningenMetrostøj

Transkript

1 ib Transport-.Bygningsog Boligministeriet DEPARTEMEYI'EI' CharlotteCastenschiold Advokat for ForeningenMetrostøj Dam J. nr. 23.1'uni201 www Transport-.Bygnings... og Bol' Frederiksholms Kanal 2 F 1220 København K Kære CharlotteCastenschiold Telefon trmømndk Bank Danske Bank Tak for din henvendelsetil Transport-, Bygnings og Boligministeriet af 10. $$$? "65 november2016, hvori du anfører nogle kritikpunkter vedrørende metrobygge- CVR riet som advokatfor ForeningenMetrostøj. Jeg skal i det følgende besvare din henvendelsepå vegne af ministeren. Indledningsvistskal ministeriet beklage den meget lange sagsbehandlingstid, som skyldes, at din henvendelsehar givet anledning til grundige overvejelser, og at dine synspunkter indgår i overvejelser om en kommende ændring af bekendtgørelseme,som regulerer forholdene for metrobyggeriet. GeneÆlLonLQanan Det kan indledningsvistbekræftes, at det overordnede formål bag lov nr. 48 af 25. juni 2014 om ændring af lov om en cityring og ligningsloven (herefter ændringsloven) var at skabe klare rammer for byggeriet under hensyntagen til de to grundlæggendehensyn om på den ene side at sikre projektets fremdrift, men samtidig på den anden side sikre naboer til byggeriet færrest mulige gener samt fyldestgørende kompensation i de tilfælde, hvor gener ikke kan undgås. Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse, at dette i vid udstrækning er lykkedes med lovændringenog bekendtgørelseme udstedt i medfør heraf. Den anføres i henvendelsen,at der bag de fastsatte støjgrænser ligger et væsentligt beskyttelseshensyni form af borgernes sundhed. Dette anerkender Transport-, Bygnings og Boligministeriet, hvilket også fremgår af bemærkningerne til lovændringenfra 2014 som et overordnet hensyn bag reglerne om genhusningaf naboer til metrobyggeriet. Lovændringen blev netop gennemført for at tilvejebringe de nødvendige rammer for, at metrobyggerietkan gennemføresi overensstemmelsemed de forudsætninger,der lå til grund for lov nr. 552 om en Cityring af 6. juni 200 med senere ændringer (herefter lov om en cityring eller Cityringloven) samt ved at tilvejebringe et retligt grundlag for, at generne for naboerne kunne håndteres på en mere målrettet måde.

2 i Det anføres, at Transport, Bygnings- og Boligministeriets brev af 5. oktober 2015, som vedrører behovetfor en eventuelændring af støjgrænserne i bekendtgørelse nr. 230 om forurening og gener fra anlægget af Cityringen af 26. februar 2015 med senere ændringer (herefter byggepladsbekendtgørelsen), bærer præg af, at reglernevedrørende metrobyggerietalene har til formål at beskytte Metroselskabetsinteresser, og at en udtalelse strider klart imod, hvad daværendetransportminister under et åbent samråd den 4. juni 2014 i Folketinget oplyste. 2/13 I det omfang, at foretagnestøjmålingerviser et støjbillede, som fraviger det i byggepladsbekendtgørelsens forudsatte, har ministeriet mulighed for at overveje, om dette giver anledning til ændring af disse støjgrænser med en følgende ændring af kompensationeme i overensstemmelsehermed, jf. nabopakkebekendtgørelsens & 14, stk. 2. Ministerietfandt i forbindelsemed undersøgelsen af støjgrænsersamt beregningsforudsætningerfor metrobyggepladsernei oktober 2015 ikke grundlag for at ændre de fastsatte støjgrænser. For så vidt angår den påståede uoverensstemmelsemellem det af ministeriet anførte i brev af 5. oktober 2015 og det af daværende transportminister oplyste i et åbent samråd i 2014 bedes foreningen uddybe dette. I brevet anføres det ligeledes, at Cityringslovens & 14 b er ugyldig efter grundlo vens 5 3 og i øvrigt strider mod naboernes ret til beskyttelseefter EMRK og Århuskonventionen. Det er ministeriets opfattelse, at reglerne i Cityringloven ikke indebærer et brud på grundlovens & 3, ligesom reglerne ikke er udtryk for singulærlovgivning, hvor lovgivningsmagten har truffet bestemmelse om enkelte personers retsforhold. Folketinget har ikke efter ministeriets opfattelse ved ændringsloven foretagetet lovindgreb, som reelt er en endelig afgørelse af en konkret retstvist. Ændringslovenindførte og gav hjemmel til en generelfastsat regulering af forureningog gener fra men-obyggeriet og en ny fremadrettet kompensationsordning m.v., der omfatter naboer efter generelle og objektive kriterier, og loven afskærer ikke naboer med tilstrækkeliginteresse fra at få spørgsmålom efterreguleringaf kompensation prøvet ved domstolene. Der er ved lovændringeni 2014 taget hensyn til reglerne i Århuskonventionen, hvilket også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. lovforslag nr. L 1 fra folketingssamlingen 2013/14, som indeholder en udførlig redegørelse for lovforslagets forhold til konventionen. Der henvises til gennemgangenheraf i lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit om forholdettil EU-retten samt til de specielle bemærkninger til lovens & 1 b. Bestemmelsener udarbejdet i overensstemmelsemed konventionens artikel 9, hvorefter omkostningerne ved at få rettens behandling af spørgsmålvedrørende miljøet ikke må blive uoverkommeligt dyre for de berørte parter.

3 Det er ministeriets vurdering, at loven lever fuldt ud op til forpligtelserneefter den Europæiske Menneskerettighedskonvention.? ib 3/13 Det er endvidere ministeriets vurdering, at loven tager det nødvendige hensyn til retten til respekt for privatliv og familieliv i EMRK artikel 8, idet der efter ministeriets opfattelse i tilstrækkeliggrad er foretaget den fornødne afvejning af hensynene til på den ene side projektets gennemførelseog på den anden side de heraf berørte borgere. Du anfører i din henvendelseen lang række forskellige kritikpunkter i forhold til lovgrundlaget for metrobyggeriet. Ministeriet har for overblikkets skyld inddelt foreningens kritikpunkter i Gre hovedgrupper med underspørgsmål: 1. Støjgrænserog målinger 2. Tilsynet a. Byggepladsbekendtgørelsen fastsætter for en række byggepladser støjgrænser om aftenen, der overstigeranbefalingernefra WHO på maksimum 55 db. Støjudbredelseskortskal ikke fuldt ud overholde Miljøstyrelsens vejledning og kan eksempelvis udelade visse maskiner, hvorforkor tene ikke i alle tilfælde er retvisende. Der gives ikke tillæg for hørbare toner og impulser, hvorfor støjen fra metrobyggepladsemeikke er sammenlignelig med støj fra andre byggepladser. Støjmålingerne er ikke overvågede. Peakbestemmelsengælder for alle byggepladser med undtagelse af tunnelbyggepladserneog Marmorkirken. Bilag 3-aktiviteter omfattes ikke af støjgrænserne. Vand- og ventilationsbehandlingsanlæg omfattes ikke af støjgrænserne. Støjgrænserneoverholdes ikke af Metroselskabet,særligt henset til de vedlagte støjmålinger for Nørrebroparken. Bevisbyrden for overholdelse af støjgrænseme er Metroselskabets. a. Byggepladsbekendtgørelsen fastlægger en række begrænsninger for tilsynets arbejde med den følge, at tilsynet er ineffektivt.

4 b. Tilsynet har ikke adgang til metrobyggepladsemeog skal i udgangspunktetvarsle tilsyn med mindst 24 timer, ligesom tilsynet ikke har mulighed for at stoppe byggepladsakh'viteter. w 4/13 c. Tilsynet modtager i udgangspunktet resultater af støjmålinger med op til tre dages forsinkelse. d. Tilsynets skal ikke skride ind over for Metroselskabeteller entreprenøren, hvis genen er ophørt, og tilsynet har ikke i nævneværdigt omfang grebet ind over for registrerede støjoverskridelser. e. Tilsynet skal tage hensyn til måleusikkerhed. 3. Prøvelsesadgang a. Naboerne er med loven blevet afskåret fra at få prøvet, om støjgrænseme er fastsat for højt. b. Loven har afskåret en retlig prøvelse af en privat parts erstatningspligt over for en anden. 4. Øvrige forhold a. Folketinget synes ikke under behandling af ændringslovenat være blevet oplyst om Ekspropriationskommissionensafgørelse om efterregulering af erstatningeme. b. Bestemmelsen i nabopakkebekendtgørelse,hvorefter det er Metroselskabet, som fastlægger kredsen af kompensationsberettigede, samt i hvilken kompensationskategoriden enkelte nabo skal indplaceres, er ugyldig som følge af manglende delegationskompetence til selskabet. I det følgende besvares disse kritikpunkter. i. Sjøjgcæmgrog -må1inger a. Byggepladsbekendtgørelsens støjgrænser i forhold til WHO's anbefalinger Det kritiseres i brevet, at støjgrænseme på en række byggepladser overstiger anbefalingernefra WHO. WHO's anbefalingerom støjgrænser indgiki grundlaget for Ekspropriationskonunissionensprincipbeslut ning af 10. juli 2013 om retningslinjer for erstatning og genhusningstil bud til naboerne. Principbeslutningenvar udgangspunktet for den model for kompensation og genhusning, m.v., der blev indført med æn-

5 dringsloven, som dog stillede naboerne bedre ved, at kompensationerne er baseret på den tilladte støj frem for den faktiske støj. de 5/13 Støjgrænserneer fastsat ud fra en afvejning af hensynet til det arbejde, som skal udføres på de pågældendebyggepladser, herunder hensynet til overholdelse af den samlede tidsplan, samt ud fra hensynet til de omkringboendenaboer, hvorefter støj og andre gener skal begrænses mest muligt. Projektet forudsætter, at de enkelte byggepladser færdiggøres planmæssigt,fordi forsinkelse blot et sted kan medføre forsinkelse af det samlede projekt. Ministerensbemyndigelseshjemmeltil at fastsætte støjgrænser, som fraviger de vejledende maksimalegrænseværdier, er begrundet med anlægsarbejdetsomfang og beliggenhed. Støjgrænseme er så vidt muligt fastsat efter kendte, vejledendemaksimale grænseværdierfra bl.a. Miljøstyrelsen samt inden for det, der er beskreveti den supplerende VVM-redegørelse samt den oprindelige miljøvurderingaf cityring-projektet. Det er en vanskelig balanceakt at holde støjen under de vejledendestøjgrænser ved et stort anlægsarbejde som Cityringen og samtidig sikre, at de nødvendige arbejdsprocesser kan gennemføres, så projektets enkelte byggepladser færdiggøres planmæssigt.gener i forbindelse med anlægget er uundgåelige med byggepladser placeret så tæt på boligområder. b. Støjkortenesindhold Det anføres, at byggepladsbekendtgørelsenbestemmer, at støjudbredelseskortikke fuldt ud skal overholdemiljøstyrelsens vejledning, idet visse maskiner kan udelades, og at støjudbredelseskortenederfor ikke i alle tilfælde er retvisende. Ministeriet antager, at der henvises til reglerne om støjudbredelseskort i bekendtgørelsenr. 68 af 25. juni 2014 om kompensation, genhusning og overtagelse som følge af forurening og gener fra anlægget af Cityringen med senere ændringer (herefter nabopakkebekendtgørelsen),idet byggepladsbekendtgørelsenikke indeholder bestemmelser om støjudbredelseskort. Det fremgår ikke af nabopakkebekendtgørelsen,at visse maskiner kan udelades ved udarbejdelse af støjudbredelseskort.ministeriet har bedt om Metroselskabetsbemærkninger til dette punkt. Selskabet oplyser, at alle væsentlige kilder i de planlagte arbejder, der bi drager til støjen, er medtaget i beregningerne, og at støjudbredelseskortene således er retvisende. Ministeriet skal henholde sig hertil. Det bemærkes, at støjudbredelseskorteneer udarbejdet af uafhængige akkrediterede støjfirmaer i overensstemmelsemed nabopakkebekendtgørelsens ä 4, stk. 2,

6 c. Toner og impulser & 6/13 Det påpeges, at der ikke gives tillæg for toner og impulser, hvorfor støj fra men-obyggepladserne ikke er sammenligneligmed støj fra andre byggepladser. Det er korrekt, at støjgrænserne fastsat i byggepladsbekendtgørelsenikke indeholder tillæg på 5 db for tone- og impulsstøj,jf. 5 6, stk. 1, 1. pkt. Det fremgår af lovforslaget til ændringsloven,jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.2 samt i de specielle bemærkninger til lovforslagets & 1, nr. (den foreslåede & 14 a) i lovforslag nr. L 1 fra folketingssamlingen 2013/14, at korrektion for tone og impulsstøj kan undlades, hvis tillægget ikke er relevant for håndhævelsessituationen. Da støjgrænseme ikke indeholder tillæg for tone- og impulsstøj, skal støjmålingernederfor heller ikke gøre det ellers ville de fastsatte støjgrænser og de foretagne støjmålinger ikke være sammenlignelige. Støjgrænserne på metrobyggepladsemekan derved sammenlignesmed støjgrænser fra andre byggepladser, såfremt man tillægger 5 db. Det bemærkes, at kompensationeme udbetalt i henhold til nabopakkebekendtgørelsentager højde for toner og impulser, idet disse er fastsat på baggrund af Ekspropriationskommissionensprincipbeslutninger, som indeholder tillæg herfor. I den forbindelseer der dog den forskel, at kompensation i henhold til nabopaldrebekendtgørelsenudmåles på baggrund af den tilladte støj i henhold til byggepladsbekendtgørelsen og ikke den faktiske støj. Kompensationsniveaueme i principbeslutningerne er derimod baseret på den faktiske støj. Kompensationudbetales således uagtet, at de tilladte støjgrænser ikke udnyttes. d. Overvågede støjmålinger Det anføres i brevet, at støjmålingeme ikke er overvågede, hvilket giver udslag i, at støjgrænserne ikke overholdes af Metroselskabet.For så vidt angår overvågning af byggepladserne, har ingeniørfirmaet DELTA vurderet, at det eksisterende målesystemuden videoovervågning på metrobyggepladsemeoverordnet giver et retvisendebillede af støjen. Ministerietkan henholde sig til denne faglige vurdering. e. Peakbestemmelsen For så vidt angår peakbestemmelsensanvendelsesområdeer det korrekt, at reglen i byggepladsbekendtgørelsens & 6, stk. 3, om at peaks maksimalt må overskride støjgræan med 10 db om natten, gælder for alle stationsarbejdspladser, men ikke tunnelarbejdspladseme (Tømmergraven,Nørrebroparken, Østersøgadeog Nordhavn). Peakbestemv melsen gælder således for Marmorkirken, som er en stationsarbejdsplads, jf. 5 3, stk. 1, nr. 2. Det er forbundet med store risici at standse en tunnelboremaskines arbejde, og det er derfor valgt ikke at lade disse

7 arbejder være underlagt peakbestemmelsen,som vil kunne medføre, at der blev nedlagt forbud mod det pågældende arbejde. Peakbestemmelsen ville i øvrigt ikke have den store praktiske betydning på tunnelbyggepladserne,idet peaks i praksis overvejende kan rummes i de høje støjgrænser, der gælder for tunnelbyggepladserne.med de høje støjgrænser følger i øvrigt en tilsvarende højere kompensation. & /13 f. Bilag 3-aktiviteter I brevet kritiseres det, at bilag 3-aktiviteter ikke er omfattet af støjgrænseme. Metrobyggeriet er så vidt muligt afspejlet i byggepladsbe kendtgørelsensfasebeskrivelser. Bilag 3-aktiviteterne er aktiviteter af kort varighed, som udgør en mindre del af den samlede anlægsfase. Undtagelsenaf aktiviteterne indebærer, at støjgrænserne i de pågældende faser ikke er hævet for hele fasen, idet dette ville medføre for vide rammer for entreprenørens anlægsaktiviteter.det er ministeriets oplevelse, at Metroselskabethar fokus på at minimere disse aktiviteter så meget som muligt. g. Vand- og ventilationsbehandlingsanlæg Det kritiseres, at vand- og ventilationsanlæg ikke er omfattet af støjgrænserne. Dette er imidlertid ikke korrekt. Metroselskabethar oplyst, at vand og ventilationsanlægindgår i støjberegningerne,og at de har indgået i fastsættelsen af støjgrænserne på lige fod med andre støjkilder. Det betyder, at de fastsatte støjgrænser tager hensyn til disse støjkilder, og at der i kompensationerne tages højde herfor. Pumpning af grundvand og ventilation er dog en permanent støjkilde, som vil være til stede døgnet rundt i perioder på samtlige byggepladser. Disse støjkilder vil nødvendigvis skulle fortsætte, da aktiviteterne er nødvendige afhensyn til konstruktioner og sikkerhed. Dette er baggrunden for, at nødvendig drift af ventilations og vandbehandh'ngsanlægfor oprethol delse af byggepladserne er tilladt i tidsrum med lave støjgrænser,jf. byggepladsbekendtgørelsens & 6, stk. 2. h. Metroselskabetsoverholdelse af de fastsatte støjgrænser Det er ministeriets vurdering, at Metroselskabetgenerelt overholderde fastsatte støjgrænser, og at reglerne ibyggepladsbekendtgørelsen,herunder tilsynets arbejde med håndhævelsenheraf, er medvirkendehertil. For så vidt angår de medsendte målinger af støjforholdeneved Nørrebroparken har ministeriet anmodet Metroselskabetom bemærkninger hertil. Selskabet har oplyst, at selskabet ikke kan genkende disse.

8 9 8/13 I medfør afbyggepladsbekendtgørelsens & 11, stk. 2, skal støjmålinger ne gennemføresefter reglerneherom i bekendtgørelsenr. 231 af 5. marts 2014 (nu nr. 914 af 2. juni 2014) om kvalitetskravtil miljømålinger og Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 med de ændringer, der følger af byggepladsbekendtgørelsen Ḍet fremgår ikke, hvorfra de fremsendte målinger stammer eller, hvilke kriterier der har været lagt til grund for at registrere en måling som en støjoverskridelse.metroselskabet oplyser, at det på den baggrund ikke er muligt for selskabet at vurdere målingemes validitet eller relevans. Der er i øvrigt tale om oplistningaf hændelser, hvor der er målt støjoverskridelser. Disse rå data skal imidlertid bearbejdes, og årsagerne til overskridelsemeskal undersøges for at være anvendelige i forhold til en vurdering af tilsynsmyndighedensindsats i forhold til de registrerede støjoverskridelser. Metroselskabetoplyser, at der på byggepladsennørrebroparken i 2016 har været to indskærpelser og et pålægfor i alt fem hændelser. Disse er blevet håndteret af entreprenøren og Metroselskabet, som identificerede,at den ene hændelse skyldtes baggrundsstøj, hvorimod der for de fire andre hændelsers vedkommendeikke kunne afvises, at der kunne være tale om byggepladsstøj. Forholdeneblev på den baggrundbragt i orden. Ministeriethar ikke yderligere at tilføje, men vil opfordre foreningen til at kontakte selskabetherom, såfremt der er yderlige spørgsmål til støjmålingerne. i. Dokumentationi forbindelsemed registrerede støjoverskridelser I brevet anføres det, at det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget til ændringsloven, at det påhviler Metroselskabet og dets entreprenører at overholde støjgrænseme og dokumentere dette. Ministeriet går ud fra, at der henvises til det i lovforslagets, jf. lovforslag nr. L 1 fra folketingssamlingen2013/14, afsnit 2.2 anførte om, at de af transportministeren (nu transport-, bygnings og boligministeren)fastsatte regler om støj skal overholdes af Metroselskabet og dets entreprenører, og at der vil blive fastsat regler om, at Metroselskabetskal føre egenkontrol.vedrørende Metroselskabets opgave i form af at dokumentere eventuelle støjoverskridelser,er det korrekt, at dette - i overensstemmelsemed det i lovforslaget anførte - er en del afmetroselskabetsegenkontrol i forbindelsemed byggeriet, jf. byggepladsbekendtgørelsens & 10, stk. 2. Metroselskabetskal desuden ifølge & 12, stk. 2, én gang ugentligtover for tilsynsmyndighedenredegøre for årsagen til eventuelle overskridelser. 'lilsynsmyndighedenvurderer herefter redegørelsenfor de enkelte forhold. I den udstrækning, at tilsynsmyndighedenvurderer, at redegø relsen giver anledning til håndhævelse, kan håndhævelsesrnulighedeme i byggepladsbekendtgørelsenskapitel 6 bringes i anvendelse.

9 2. Tilsynet a. Byggepladsbekendtgørelsens håndhævelsesregler & 9/13 Det anføres i brevet, at byggepladsbekendtgørelsenfastlægger en række begrænsninger for tilsynets arbejde med den følge, at tilsynet er ineffektivt. Helt overordnet set kan det anføres, at Cityringlovens & 14 &, stk. 1, bemyndigertransportministeren (nu transport-, bygnings- og boligministeren)til at fastsætte regler om forurening og gener samt om tilsyn og håndhævelse af sådanne regler. 5 14, stk. 2, bestemmer, at miljøbeskyttelsesloven samt regler udstedt og afgørelsertruffet i medfør heraf ikke finder anvendelse på forurening og gener fra de dele af anlægget af Cityringen, der omfattes af regler udstedt efter stk. 1. Det følger heraf, at der henset til anlægsprojektetssærlige karakter kan fastsættes regler, som adskiller sig fra de almindelige tilsyns- og håndhævelsesregler i dansk lovgivning på miljøområdet.tilsynets håndhævelsesmulighederi byggepladsbekendtgørelsenfremgår af kapitel 6. Myndighedens mulighederspænder fra indskærpelser og pålæg til forbud mod særlige aktiviteter efter høring af ministeren, ligesom tilsynet kan politianmeldeet givent forhold for at være i strid med vilkårene i byggepladsbekendtgørelsen.ministeriet er af den opfattelse, at tilsynets arbejde i byggepladsbekendtgørelsengrundlæggendereguleres på en måde, som tillader et effektivt tilsyn. b. Tilsynets adgang til metrobyggepladseme,varsling af tilsynsbesøg og håndhævelsesmuligheder Det anføres endvidere i brevet, at tilsynet ikke er effektivt, fordi tilsynet ikke har umiddelbar adgang til byggepladserneog derfor ikke kan konstatere de faktiske forhold på pladsen, herunder fastslå hvilket materiel der benyttes, og hvilke aktiviteterder foregår. Vedrørendetilsynsbesøg angående støj er det korrekt, at det følger af byggepladsbekendtgørel sens & 12, stk. 2, at støjmålingerskal vise, at støjgrænseme har været overskredet, før der kan udføres et tilsynsbesøg. Ministeriet mener ikke, at dette medfører, at tilsynet ikke kan føres effektivt. Det bemærkes, at det er støjmålingeme og Metroselskabetsredegørelse for eventuelle overskridelseraf støjgrænserne, som er afgørende for, hvorvidtbyggepladsbekendtgørelsensstøjgrænser er overskredet i forbindelsemed metrobyggerietog ikke, hvilke aktiviteter der foregår på byggepladserne. Angående varsling af tilsyn, er det korrekt, at tilsyn i overensstemmelse med byggepladsbekendtgørelsens & 13, stk. 3, skal varsles med mindst 24 timer. Det væsentligstehensyn bag denne tilsynsmodeler, at selve formålet med et sådan tilsyn kræver, at en repræsentant fra Metrosel

10 skabetkan nå at deltagepå tilsynet og bidrage med forklaringaf de konstaterede forhold. de 10/13 For så vidt angår håndhævelsesmulighederer det ikke korrekt, at tilsynsmyndighedenikke har mulighed for at stoppe byggepladsaktivite ter. Tilsynsmyndigheden har mulighedfor at standse en given aktivitet på byggepladserne i medfør afbyggepladsbekendtgørelsens & 18 efter høring af ministeren. Dette kan tilsynet gøre på baggrund af et ikke efterfulgt pålæg eller gentagne og væsentligeoverskridelseraf støjgrænseme i nær sammenhæng. Forbuddet har virkningfrem til tilsynsmyndighedens ophævelse heraf,jf. 5 18, stk. 2. c. Modtagelse af støjmåleresultater For så vidt angår tilsynets modtagelse af støjmålingerbestemmer byggepladsbekendtgørelsens; 12, stk. 1, at Metroselskabetskal indsende resultaterne af støjmålingeme til tilsynsmyndighedensenest den førstkommende arbejdsdag efter, at målingerne er foretaget. Metroselskabet oplyser hertil, at det er fast praksis, at målingerne indsendes samme dag, de er modtaget. d. Tilsynets indgriben over for registrerede støjoverskridelserog håndhævelsesmulighederved en genes ophør Angående tilsynsmyndighedensmulighedfor at skride ind over for eventuelle støjoverskridelserhenvises til håndhævelsesmulighedernei byggepladsbekendtgørelsenskapitel 6. Myndighedensmuligheder spænder fra indskærpelser og pålæg til forbud mod særlige aktiviteter efter høring af ministeren, ligesom tilsynet kan politianmeldeet givent forhold for at være i strid med vilkårene i byggepladsbekendtgørelsen. Som det fremgår af bestemmelserne, er det ikke afgørende, om støjoverskridelsen er ophørt, idet kommunerne også har adgang til at gribe ind ved gentagne overskridelser,jf og 19. Ministeriet vurderer som nævnt ovenfor, at håndhævelsesmulighedernei bekendtgørelsen er egnede til, at der kan føres et effektivt og konsekventtilsyn med byggeriet. For så vidt angår din kritik af tilsynets manglende indgriben i forholdene på byggepladsen Nørrebroparken er det generelt ministeriets opfattelse, at tilsynet griber ind over for støjoverskridelser,men skal i øvrigt henvisetil Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune for en besvarelse af denne kritik af tilsynet.

11 e. Måleusikkerhed de 11/13 I brevet kritiseres det forhold, at tilsynet skal tage hensyn til måleusik kerhed. Det er almindeligpraksis, at der tages hensyn til måleusikkerhed i forbindelsemed vurdering af støjmålingeme fra byggepladserne. Dette er også og nokisær - nødvendigti et byggeri, som foregår centralt i en tæt beboet hovedstad, hvor baggrundsstøjen fra trafik og cafe liv m.m. ofte er højere end støjen fra byggepladsen. Af byggepladsbekendtgørelsens & 9, stk. 2, følger det, at der skal tages hensyn til måleusikkerhedefter almindeligpraksis. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med anbefalingernefra DELTA. 3. Prøvelsesadgang a. Naboemes mulighedfor efterprøvelseaf de fastsatte støjgrænser Det anføres i brevet, at naboerne med loven er blevet afskåret fra at få prøvet, om støjgrænserne er fastsat for højt. Det må antages, at der henvises til, at den nuværende reguleringsmodelikke indeholder en administrativ klageadgang. Selvom der ikke er adgang til at klage til Miljø- og Fødevareldagenævnet, ændrer det ikke på, at det fortsat er muligt at få prøvet fastsættelsen af støjgrænseme ved domstolene. Naboer med tilstrækkeliginteresse er således ikke med loven blevet afskå ret fra at få prøvet støjgrænserne i byggepladsbekendtgørelsenved domstolene. b. Muligheden for prøvelse af erstatningspligten I brevet anføres det, at man med loven har afskåret en retlig prøvelse af en privat parts erstatningspligt over for en anden. Det skal bemærkes, at ministeriet er usikker på, hvad der præcist menes med dette punkt. Det fremgår af lovforslaget til ændringsloven,jf. de særlige bemærkninger til & 1, nr. i lovforslag nr. L 1 fra folketingssamlingen 2013/14, at ministeren blandt andet kan fastsætte regler om Metroselskabet eller Metroselskabetsentreprenøren: egenkontrol og om tilsyn og håndhævelse,herunder at afgørelserom tilsyn og håndhævelse af regler fastsat efter denne bestemmelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Af bemærkningerne fremgår det endvidere, at dette svarer til, hvad der gælder efter miljøbeskyttelseslovens & 69, stk. 3, og 5 0, stk. 3. Der ændres med ændringslovenikke herudover på prøvelsesadgangen til domstolene. Såfremt denne besvarelse ikke er dækkende i forhold til, hvad der anføres i forhold til dette kritikpunkt, er foreningenvelkommen til at rette henvendelse til ministeriet med en uddybning af emnet.

12 de 12/13 4. Øvrige forhold a. Folketingets kendskab til principbeslutningerne Det anføres i brevet, at Folketingetunder behandling af ændringsloven ikke syntes at være blevet oplyst om Ekspropriationskommissionensafgørelse, og at loven ikke giver adgang til at efterregulere de af Metroselskabet fastsatte erstatninger. Det er korrekt, at Ekspropriationskommissionensprincipbeslutninger ikke regulererbeboernes retsstilling i forhold til gener fra metrobyggeriet etter ikrafttrædelsen af ændringslovenog nabopakkebekendtgørelsen, som blev udstedt i medfør af ændringsloven.det fremgår udtrykkeligt af nabopakkebekendtgørelsens & 14, stk. 2 og 3, at der skal ske efterbetaling ved visse ændringer af de tilladte støjniveauer. Det gælder, hvis det tilladte støjniveauændres som konsekvens af, at arbejdet mod forventningikke har kunnet udføres inden for det tilladte støjniveau. Beboeren vil i sådanne tilfælde blive kompenseret i forhold til det ændrede støjniveau for hele den pågældende anlægsfase, jf. 5 14, stk. 2. Det bemærkes, at Folketingetved behandlingen af forslaget til ændringsloven var bekendt med kommissionensprincipbesluming af 10. juli 2013, som er den overordnede principbeslutning, der behandler forholdenevedrørende udvidet arbejdstid på metrobyggepladserne. Kommissionens principbeslutning indgik i materialet til lovforslagsbehandlingen,jf Folketingets hjemmeside forslaget tager blandt andet udgangspunkt 1 principbeslutningen. Dog er økonomiskkompensation og tilbud om genhusningbaseret på den tilladte støj og ikke den faktiske støj. b. Gyldigheden af nabopakkebekendtgørelsen I brevet anføres det slutteligt, at visse bestemmelser i nabopakkebekendtgørelsener ugyldige som følge af manglende delegationskompe tence, og at reglerne strider mod en række retssikkerhedsgarantier. Ministeriet antager, at der henvisestil nabopakkebekendtgørelsens & 4, som pålægger Metroselskabetat foranledige,at der udarbejdes støjudbredelseskortved uafhængige akkrediterede akustikfirmaer eller certificerede personer i overensstemmelsemed gældenderegler og vejledninger, og til bekendtgørelsens & 6, hvorefter Metroselskabetmed udgangspunkti disse støjudbredelseskort skal orientere de beboere, som er berettigede til kompensation, genhusning eller overtagelse og samtidig fremsende tilbud om kompensation ud fra reglerne ibekendtgørelsens kapitel 3.

13 & 13/13 Reglerne er fastsat med hjemmel i Cityringlovens & 14 b, stk. 1 og 2, og er i overensstemmelsemed, hvad der fremgår af lovforslagets bemærkninger herom i afsnit 2.3 om kompensation for støjgener samt de specielle bemærkninger til 5 14 b, stk. 1 og 2. Det fremgår af lovforslagets, jf. lovforslag nr. L 1 fra folketingssamlingen2013/14, afsnit 2.6 om klage og domstolsprøvelsesamt forholdet til eksisterende sager, at der netop ikke med lovændringener tiltænkt Metroselskabetkompetence til at træffe forvaltningsretligeafgørelser. Såfremt der ikke foreligger enighed mellem Metroselskabet og beboerne om kompensation m.v., er Metroselskabeti medfør af nabopakkebekendtgørelsens & 12 forpligtet til at oversende sagen til behandling i Ekspropriationskommissionen, som træffer afgørelsen. Kommissionen er ikke bundet af Metroselskabetstilbud, men skal foretage en bedømmelseud fra de faktiske omstændigheder og reglerne i bekendtgørelsen,hvilket fremgår af de almindeligebemærkninger til lovforslaget, afsnit og Det fremgår heraf særligt, at støjudbredelseskonene primært har et oplysende sigte, og enhver, der er uenig, kan indbringe sagen for Ekspropriationskommissionen.Reglerne indebærer således ikke en ulovlig delegationtil Metroselskabeteller en overtrædelseaf EMRK artikel 6 om retten til retfærdig rettergang. Det er samlet set ministeriets vurdering, at reguleringen på metroområdet fuldt ud lever op til grundloven, EMRK og Århus-konventionen,samt at der med byggepladsbekendtgørelsenog nabopakkebekendtgørelsener skabt regler vedrørende støjforhold og kompensationer, som skaber det bedst mulige grundlag for byggeriets parter og de påvirkedenaboer. Det kan dog oplyses, at foreningens synspunkter har givet anledning til grundige overvejelser i ministeriet i samarbejde med Metroselskabet.Der er således lavet undersøgelseraf støjniveauetfor aktiviteten,hvor der foregårbreak-in og break-out af tunnelboringsmaskinerne med henblik på at undersøge grundlaget for at oprette en særskilt fase med højere støjniveaufor dette arbejde. Det er hensigten, at denne særskilte fase både skal have bagudrettet effekt i form af en efterkompensationtil naboer til Cityringens byggepladser, ligesom regelændringeme vil have en fremadrettet effekt i forhold til naboerne for de kommende byggepladser på Sydhavnsafgreningen. Der pågår på nuværende tidspunkt et arbejde med ændring af byggepladsbekendtgørelsenog nabopakkebekendtgørelsen, som forventes afsluttet i nær fremtid; dog først efter sommerferien. Med venlig hilsen Afdelingschef