Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration."

Transkript

1 Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM I appendiks 19.1 Definitioner af sociale udgifter i Betænkning 1437 om Et nyt udligningssystem har Finansieringsudvalget oplistet, hvilke udgifter der hhv. efter en bred og en smal definition kunne henregnes som sociale udgifter. I afsnit blev virkningen på disse udgifter opgjort i en række modeller. Det blev konkluderet, at de nye modeller gav en bedre sammenhæng mellem beregnet udgiftsbehov og faktiske sociale udgifter end den tidligere anvendte model. Hverken den brede eller den smalle definition medregnede udgifter, der føres på hovedkonto 6. Finansieringsudvalget argumenterede herfor i afsnit med, at De mest nærliggende udgiftsområder at udelade af udgiftsbehovsudligningen er administrationsudgifterne. Det anføres, at motivationen herfor er, at udgifter, der primært er bestemt ved politiske prioriteringer mht. serviceniveau samt kommunens effektivitet, bør ikke indgå i udgiftsbehovsudligningen. Udeladelse af sådanne udgifter er hovedsageligt af præsentationsmæssig karakter. Denne argumentation synes at forudsætte, at de nødvendige udgifter til administration altid udgør samme andel af udgiftsbehovet. Denne forudsætning svarer ikke til virkeligheden. For det første føres der på hovedkonto 6 en række udgifter, som ikke har karakter af den nødvendige centrale administration til fx lønudbetaling, forelæggelse af sager for politiske udvalg, tilsyn med og rådgivning af decentrale enheder, osv. Betjening af fx klienter, der modtager kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension og andre sociale ydelser forudsætter ud over administration ved udbetaling af ydelser også service til disse borgere i form af samtaler og anden rådgivning, som skal hjælpe dem i deres situation. Denne service kan sidestilles med undervisning af skolebørn og pleje og omsorg til ældre og handicappede, som imidlertid ikke føres på hovedkonto 6. For det andet er det ikke givet, at en krones udgift til service i alle tilfælde nødvendiggør den samme udgift til administration. De sociale områder, hvor der skal bogføres på ydelsesmodtagernes cpr-numre, og hvor der skal laves opgørelser til afregning af statsrefusion, må antages at medføre særlige administrative udgifter. Albertslund Kommune har tidligere påpeget dette over for ministeriet. I ansøgningen om særtilskud for 2003 skrev vi således: Albertslund Kommune har undersøgt sammenhængen mellem kommunens administrationsudgifter og udgifterne på de udgiftsområder på konto 0 5, som diverse afdelinger af administrationen retter sig imod. Undersøgelsen viser, at nogle områder er meget administrationstunge, mens andre områder er væsentlig mindre admini- Fællesforvaltningen ØC - Team Styring Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

2 strationskrævende. Der er tale om, at personlig sagsbehandling omkring kontanthjælp og aktivering er fire gange så krævende i administration pr. mio. kr. i driftsudgifter for det administrerede område, som det f. eks. er at administrere skoler og daginstitutioner eller ældreområdet. Hertil kommer, at der i de senere år har været stigende anvendelse af statsligt fastsatte procedurekrav, hvorved administrationsudgifterne i mindre grad er et resultat af kommunens politiske prioriteringer og effektivitet. Finansieringsudvalget bør derfor undersøge, om den ulige fordeling af administrationsudgifter kan kompenseres enten ved at medregne disse i relevant omfang til de enkelte socioøkonomiske kriterier eller ved et generelt kriterium, som vedrører administration. b) Udgifter til 3. generations indvandrere I forbindelse med finansieringsreformen blev efterkommere taget med i udligningen. Albertslund Kommune har ved tidligere drøftelser med ministeriet peget på, at der kunne være behov for også at se på 3. generations indvandrerne, som ikke tæller med i opgørelsen. Baggrunden er, at det har været kommunens indtryk, at der også for 3. generations indvandrerne, dvs. børn af efterkommere, er forhold, som indebærer merudgifter for kommunen i forhold til andre grupper af børn. Danmarks Statistik har for nylig offentliggjort en ny rapport Indvandrere i Danmark 2009, som bl.a. belyser 3. generationsindvandrerne. Det er et gennemgående træk i rapporten, at talgrundlaget er for tyndt til, at man kan drage klare konklusioner om de undersøgte forhold (familieforhold side 170, anbringelser og forebyggende foranstaltninger side 173, uddannelse og beskæftigelse side 175 og 177 samt kriminalitet side 178). Analysen af forældrene til 3. generationsindvandrerne (side 179 ff.) tyder dog på nogle forhold, som kunne betinge, at deres børn klarer sig dårligere end børn af andre grupper. Finansieringsudvalget bør gennemgå rapporten fra Danmarks Statistik med henblik på, om den kan give anledning til justeringer i udligningskriterierne (herunder også tilskuddet til indvandrere, flygtninge og efterkommere efter pgf. 22 stk. 1). Albertslund Kommune er blandt de kommuner, der har størst andel af børn af efterkommere (side 162 i rapporten), og vil derfor være opmærksom herpå ved fremtidige ansøgninger om særtilskud. c) Udviklingen i ældrebefolkningen I ansøgningen om særtilskud for 2007 skrev Albertslund Kommune om de socioøkonomiske kriterier i hovedstadsudligningen: Nogle af de kriterier, der indgår i landsudligningen, er ikke medtaget i hovedstadsudligningen, og vægtningen af de resterende kriterier er forskellig. Dette giver for Albertslund Kommune et udgiftsbehov i hovedstadsudligningen, som ikke virker helt rimeligt. For det første kan der peges på kriteriet fald i befolkningstal, som ikke er taget med i hovedstadsudligningen, fordi det ifølge Finansieringsudvalget ikke bidrager positivt til forklaringen af ældreudgifterne i hovedstadsområdet. I Finansieringsudvalgets rapport fra december 2005 anføres (side 104), at områder med tendens til en negativ udvikling i befolkningstallet oplever typisk en skæv befolkningssammensætning med en høj ældreandel. For Albertslund Kommunes vedkommende viser denne sammenhæng sig på en anden måde. Side 2 af 5

3 Ældreandelen er lav (10,9 % på 65 år og derover mod 14,3 % i hovedstadsområdet og 15.2 % i hele landet pr. 1. januar 2006), men hastigt stigende (1. januar 1997 var den 5,8 %). Samtidig falder befolkningstallet relativt kraftigt i disse år på grund af kommunens specielle befolkningssammensætning. De ældre bliver boende i deres hidtidige bolig, så det gennemsnitlige antal beboere pr. bolig er faldende. Der er derfor i Albertslund en direkte sammenhæng mellem faldende befolkningstal og stigende ældrebefolkning med deraf følgende reduceret indkomstgrundlag og stigende ældreudgifter. For det andet fremgår det af rapporten (side 97), at de ældreudgifter, som kriterierne enlige over 65 og reduktion af befolkningstal skal bidrage til at kompensere forskellene i mellem kommunerne, omfatter alle udgifter på konto Disse udgifter vedrører imidlertid ikke kun personer på 65 år og derover, men også yngre befolkningsgrupper. På grund af den lave andel ældre i Albertslund vejer udgifterne til de yngre aldersgrupper relativt tungere i kommunens ældreudgifter, som de opgøres på konto , og udligningen giver derfor ikke kommunen kompensation herfor. Det misforhold forstærkes af, at kriteriet enlige over 65 år vejer med 10 % i hovedstadsudligningen mod 2,5 % i landsudligningen. Det betyder, at et kriterium, som ikke afspejler kommunens udgifter, vejer relativt tungt i hovedstadsudligningen. De beskrevne forhold har kommunen også peget på i senere ansøgninger. I ansøgningen om tilskud i 2010 pegede kommunen desuden på: at der er store befolkningsforskydninger på grund af kommunens særlige alderssammensætning (udskiftning med børnefamilier i sølvbryllupskvarterer + den næsthøjeste vækst i antal ældre over 80 år på landsplan), hvilket giver øgede udgifter til omstilling. De problemstillinger, der er beskrevet oven for, gør sig fortsat gældende og bør derfor gennemgås af Finansieringsudvalget. d) Sundhedsudgifter Det fremgår af kommissoriet, at en af udvalgets opgaver bliver at vurdere, om eventuelle forslag til ændringer i kommunernes medfinansiering på sundhedsområdet giver anledning til væsentlige byrdefordelingsmæssige forskydninger. Uanset om det bliver aktuelt at overveje sådanne forslag, bør udligningen på sundhedsområdet overvejes af udvalget. Det fremgår af afsnit i Finansieringsudvalgets rapport fra december 2005, at kriterierne diagnosticerede psykiatriske patienter, familier i almene boliger mv., handikappede samt tabte leveår alle har en vis signifikans i forhold til sundhedsudgifterne, herunder det aktivitetsbaserede sundhedsbidrag til regionerne. Det er i mange undersøgelser påvist, at der er sammenhæng mellem socioøkonomiske forhold og sundhedsudgifter, herunder udgifter til sygehuse. Dette indgik i Finansieringsudvalgets overvejelser om udligningskriterierne. Herudover vil man kunne hævde, at det er sundere at bo på landet end i en (stor)by. Udvalgets overvejelser herom (Betænkningen, side 252 i bilagshæftet) er dog noget kortfattede, og der bør være mulighed for at kvalificere overvejelserne om denne problemstilling set i forhold til landsudligningen. I hovedstadsudligningen indgår sundhed kun i begrænset omfang. Kriterierne handikappede samt tabte leveår indgår slet ikke i hovedstadsudligningen, og familier i almene boliger mv., indgår i hovedstadsudligningen med vægten 7,5 pct., hvor vægten i landsudligningen er 15 pct. I den anden retning går, at psy- Side 3 af 5

4 kiatriske patienter i hovedstadsudligningen har vægten 10 pct., hvor vægten i landsudligningen er 5 pct. Region Hovedstaden har i sin publikation Sundhedsprofil for region og kommuner 2008 sat fokus på den sociale ulighed i sundhed både på individniveau og på tværs af kommunerne. Det fremgår bl.a., at borgerne i Albertslund hører til i gruppen af dårligst stillede (tabel 2.19) ud fra kriterierne uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Samtidig ligger borgerne i Albertslund signifikant ringere end regionens gennemsnit med hensyn til bl.a. fysisk helbred (tabel 5.5), mentalt helbred (tabel 5.6), stress (tabel 5.17), svær overvægt (tabel 6.6), forhøjet blodtryk (tabel 6.10), forhøjet kolesterol (tabel 6.12), diabetes (tabel 7.9), kroniske lungesygdomme (tabel 7.12), rygsygdomme (tabel 7.24) og allergi (tabel 7.27). Albertslund Kommune budgetterer for 2010 ca. 53 mio. kr. på det aktivitetsbaserede sundhedsbidrag. Det er en anelse mindre end befolkningsandelen, men korrigeret for befolkningens alderssammensætning måtte bidraget være væsentlig mindre. Samtidig er kommunens mulighed for at påvirke denne udgift meget begrænset. Umiddelbart virker det, som om der er en skævhed mellem kommunens udgift og den kompensation, der gives i hovedstadsudligningen. Finansieringsudvalget bør undersøge, om udligningskriterierne i hovedstadsudligningen i fornødent omfang tager højde for den betydning, som de socioøkonomiske forskelle mellem kommunerne i hovedstadsområdet har for sundhedsudgifterne, herunder det aktivitetsbaserede sundhedsbidrag. e) Ændret opgørelse af familier Antallet af familier i visse boligtyper, som opgjort af Danmarks Statistik, indgår i opgørelsen af et af de socioøkonomiske kriterier (pgf. 8 stk. 1 nr. 5 i bekendtgørelse om opgørelse og afregning af udligning og tilskud). Danmarks Statistik har med virkning fra 2008 ændret definitionen af familien som statistisk begreb. Ændringen indebærer, at kriterieværdien familier i visse boligtyper har ændret sig fra tilskudsåret 2009 til Hele landet faldt (jfr. tilskudsbøgerne) med 5 pct. og hovedstadsområdet med 7 pct., men Albertslund Kommune faldt med 9 pct. Der er dermed sket en forskydning, som har forrykket udligningen i forhold til de oprindelige forudsætninger. Denne forskydning kunne imidlertid skyldes andre forhold end ændringen af den statistiske definition. Kommunen har derfor fra Danmarks Statistik modtaget en tabel, som sammenstiller antal familier opgjort efter hhv. den gamle og den nye definition pr. 1. januar I landet som helhed er antal familier faldet med 5,7 pct. og i hovedstadsområdet med 5,0 pct. I Albertslund er antallet faldet med 8,1 pct., hvilket kun overgås af Ishøj med et fald på 8,6 pct. Brøndby og Høje-Taastrup kommuner har også store fald som følge af omlægningen. Det må antages, at det store fald i de nævnte kommuner kan tilskrives deres store antal indvandrere og deres særlige familiemønstre. Dette bør give Finansieringsudvalget anledning til at overveje konsekvenserne for byrdefordelingen af omlægningen af det statistiske grundlag. f) Ændringer i byrdefordelingen som følge af ny lovgivning mv. I forbindelse med finansieringsreformen blev virkningerne for byrdefordelingen for de enkelte kommuner opgjort. Den samlede reform blev på det tidspunkt beregnet til at betyde en lille gevinst (0,23 skatteprocent) for Albertslund Kommune. Siden da er der sket en række ændringer, som overvejende har en negativ effekt for byrdefordelingen set fra Albertslund Kommune. Side 4 af 5

5 I 2008 blev bloktilskuddet varigt løftet med 850 mio. kr., i 2009 med yderligere 650 mio. kr. og i 2010 med yderligere 800 mio. kr., alt fordi udgifterne på det specialiserede socialområde er steget mere end forudsat i finansieringsreformen. Albertslund Kommune har på grund af sin sociale sammensætning et væsentligt højere udgiftsbehov på disse områder end den gennemsnitlige kommune, hvorfor fordelingen af det ekstra bloktilskud efter folketal underkompenserer kommunen. Aftrapningen af den særlige refusionsordning på det tunge sociale område forstærker denne udvikling. Samme forhold gør sig gældende omkring ny lovgivning dels om beskæftigelsesindsats over for sygemeldte, som er kompenseret med ca. 875 mio. kr. over bloktilskuddet, dels om overtagelsen af den statslige del af jobcentrene, som er kompenseret med knap 870 mio. kr. over bloktilskuddet for så vidt angår administrationen. Oven i det beløb overtager kommunerne udgifter til beskæftigelsesindsatsen for ca mio. kr. Sidstnævnte udgifter kompenseres i en overgangsperiode fuldt ud gennem statslig refusion. Albertslund Kommunes sociale sammensætning indebærer væsentlig større udgifter på disse områder end den gennemsnitlige kommune. Finansieringsudvalget bør se på, hvilke konsekvenser disse store ændringer har for byrdefordelingen, dels på kort sig, dels når overgangsordningen på beskæftigelsesområdet er udløbet, set i forhold til forudsætningerne for finansieringsreformen. Side 5 af 5

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Refusionsreform TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET 1) Kommunerne betaler en større del af overførselsudgifter (ca. 71 pct.

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen

Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen Velfærdsministeriets Finansieringsudvalg Februar 2009 Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen Velfærdsministeriets

Læs mere

16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet

16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet 16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet 16.1 - Bilag: Økonomiske konsekvenser ved øget flygtningekvote DokumentID: 4078135 18. februar 2015 Økonomiske konsekvenser ved øget flygtningekvote Opsummering

Læs mere

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,

Læs mere

$%" &!! -.2!1! 0 $'-!-."$-. 1!" "!"!$'!$-!$ !$-! ))!"," -!!,!$1!*"+,!"!" $-!-. " ###" 82(!"

$% &!! -.2!1! 0 $'-!-.$-. 1! !!$'!$-!$ !$-! ))!, -!!,!$1!*+,!! $-!-.  ### 82(! $%" &!! '(!)&!" ###" *"+,!"' -./"("."!/" )"-"-".!$! /"01()"$/"%1!"$'-! -.2!1! 0 $'-!-."$-. 1!" "!"!$'!$-!$ /"$)%,","2,(!"!!$-! ))!"," -!!,!$1!*"+,!"!" )"/"%$(!$')! -!-."$/"-. $-!-. " -!1"$'-."$0-. /"'!3!$"$/"$0&

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9 Indholdsfortegnelse 1. Finansieringssystemet for regionerne... 2 1.1 Regionernes opgaver... 2 1.2 Finansiering af sundhedsområdet... 3 1.2.1 Regionernes bloktilskud... 3 1.2.2 Kommunal aktivitetsbestemt

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Et nyt udligningssystem

Et nyt udligningssystem Bind 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Betænkning nr. 1437 Januar 2004 Bind 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Betænkning nr. 1437 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling 50.50. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

ocial- og Sundhedsudvalget

ocial- og Sundhedsudvalget Furesø Kommune Regnskab S ocial- og Sundhedsudvalget Social og Sundhedsudvalgets bevillingsområde omfatter følgende aktivitetsområder: Sundhed Borgerservice Ældre Voksenhandicap Regnskab Korr. Rest korr.

Læs mere

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 er til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 til Tabel 1 og 2: Geografisk er Hedensted dobbelt så store som de to andre kommuner Befolkningstal og andel af ældre 65+ er sammenlignelig mellem de tre

Læs mere

Orientering om 6-by Nøgletal 2007

Orientering om 6-by Nøgletal 2007 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 7. juni 2007 Sagsnr.: 2007-40185 Dok.nr.: 2007-175027 Orientering om 6-by Nøgletal 2007 Formålet med dette notat er at beskrive de væsentligste økonomi-

Læs mere

Oversigt over tekniske ændringer 2016-2019 i alt Supplerende tekniske ændringer

Oversigt over tekniske ændringer 2016-2019 i alt Supplerende tekniske ændringer Supplerende tekniske ændringer BF 2016 BF 2017 BF 2018 BF 2019 Skattefinansierede område Serviceområder 7.460 7.501 7.710 7.688 Udvalget for teknik og miljø 970 166 166 166 Beskæftigelsesudvalget 115 115

Læs mere

Tabel 1. Frederiksberg Kommunes resultat af lov- og cirkulæreprogrammet 2011/12

Tabel 1. Frederiksberg Kommunes resultat af lov- og cirkulæreprogrammet 2011/12 Bilag 3 Lov- og cirkulæreprogrammet ekskl. budgetgaranti samt aktivitetsbestemtmedfinansiering 20. juli 2012 Sagsbehandler: ASH Dok.nr.: 2012/0062713-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen På baggrund

Læs mere

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 10.1 10 Social

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af ændret lovgivning for efterspørgselsstyret

Økonomiske konsekvenser af ændret lovgivning for efterspørgselsstyret Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Økonomiske konsekvenser af ændret lovgivning for efterspørgselsstyret indsats i 2012 Folketinget har i foråret 2012 vedtaget en samlet

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Rimelig Udligning nu.»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME -

Rimelig Udligning nu.»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME - Rimelig Udligning nu»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME - Udligningsordning giver ulige muligheder De seks østjyske kommuner Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs,

Læs mere

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.

Læs mere

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer:

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer: 1 2 Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca. 1000 kr. omkring landsgennemsnittet i 2016. Vi har set på det ud fra fire forklaringer: Høje overførselsudgifter samlet set, har naturligvis

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu 2008-2011 Beregnet på det lokale gennemsnit Bilag 2: Udligning og generelle tilskud Bilag 3 A: Landsudligningen - det samlede

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 11. september 2014 Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Det socioøkonomiske indeks for Aarhus Kommune 2017 Dette notat forsøger dels at give en baggrundsforklaring til hvorfor det socioøkonomiske indeks i Aarhus Kommune er faldet fra 104,5 (2016) til 101,2

Læs mere

København er en by i vækst, og i 2025 forventer vi at være flere københavnerne. København er således en attraktiv by, hvor unge,

København er en by i vækst, og i 2025 forventer vi at være flere københavnerne. København er således en attraktiv by, hvor unge, Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 104 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager Kære Margrethe Vestager København er en by i vækst, og i 2025 forventer vi at være 100.000 flere

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Analyse af udgifter til flygtninge i 2015 og 2016

Analyse af udgifter til flygtninge i 2015 og 2016 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 3. februar 2016 Analyse af udgifter til flygtninge i 2015 og 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Opsummering... 1 Forudsætninger i analysen... 2 Flygtningeudgifter

Læs mere

Bilag 10. Demografianalyse af borgere med handicap

Bilag 10. Demografianalyse af borgere med handicap Bilag 10 Demografianalyse af borgere med handicap 1 Indtægtssiden 2 Budgetaftale 2014 at ØKF i samarbejde med de relevante forvaltninger skal undersøge, hvordan det lavere sociale udgiftspres kan indarbejdes

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

Institutioner for voksne side 1

Institutioner for voksne side 1 Institutioner for voksne side 1 Indhold 3.17 Specialpædagogisk bistand til voksne... 2 3.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov... 3 5.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning... 4 5.32

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7 Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Drøftelse Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2018 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Tekniske korrektioner Voksen- og plejeudvalgets område

Tekniske korrektioner Voksen- og plejeudvalgets område Tekniske korrektioner s område Oversigt over tekniske korrektioner på voksen- og plejeområdet 14. august 2008 2009 2010 2011 2012 Doknr. Socialområdet Botilbud Sødisbakke stigende takster 2.249 2.249 2.249

Læs mere

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Reform af refusionssystemet - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Baggrund og disposition Bagom reform: Hvem (forligskreds), hvad (reformen), hvornår (ikrafttrædelse), hvorfor (transparens),

Læs mere

NOTAT: Konjunkturvurdering 2015-2018

NOTAT: Konjunkturvurdering 2015-2018 Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 260931 Brevid. 1930239 Ref. KASH Dir. tlf. 4631 3066 katrinesh@roskilde.dk NOTAT: Konjunkturvurdering 2015-2018 20. august 2014 Sammenlignet

Læs mere

Udvalget for Arbejdsmarkedet

Udvalget for Arbejdsmarkedet Udvalget for Arbejdsmarkedet Økonomi- og Aktivitetsopfølgning November Holbæk Kommune I denne sidste budgetopfølgning for kan vi se, at de ting vi har sat i gang for at sikre at driftsudgifterne ikke bliver

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab Sundhedsudvalget Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2015 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 1. Resume Drift Oprindelig budget Korrigeret budget uden over- /underskud Forventet resultat Afvigelse (- = mindreforbrug) I 1.000 kr.

Læs mere

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,

Læs mere

Tak for din henvendelse den 3. marts Du har stillet tre spørgsmål vedrørende refusionsreform, som refereres og besvares nedenfor.

Tak for din henvendelse den 3. marts Du har stillet tre spørgsmål vedrørende refusionsreform, som refereres og besvares nedenfor. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til: Cecilia Lonning-Skovgaard E-mail: Cecilia_Lonning-Skovgaard@br.kk.dk 10-03-2015 Sagsnr. 2015-0062128 Dokumentnr. 2015-0032849-1.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata

Læs mere

Ændring Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018

Ændring Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Ændring Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Ændringer indenfor vedtaget serviceniveau 6.796 5.722 6.831 8.493

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Allerød Kommune har ligesom resten af landet oplevet en kraftig vækst i modtagelsen af flygtninge.

Allerød Kommune har ligesom resten af landet oplevet en kraftig vækst i modtagelsen af flygtninge. Bilag 8 NOTAT Flygtninge Allerød Kommune har ligesom resten af landet oplevet en kraftig vækst i modtagelsen af flygtninge. Skemaet nedenfor angiver flygtningekvoterne i 2015 og 2016 i forhold til det

Læs mere

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 11, 16. maj 2011 Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling af rettidighed for samtaler med sygedagpengemodtagere,

Læs mere

BIU 1 Øget brug af deltidssygemeldinger på korte sygedagpengeforløb reduktion

BIU 1 Øget brug af deltidssygemeldinger på korte sygedagpengeforløb reduktion BIU 1 Øget brug af deltidssygemeldinger på korte sygedagpengeforløb reduktion Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene -priser Udgifter -3.000-3.000-3.000-3.000 Indtægter 1.500 1.500 1.500 1.500

Læs mere

Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet

Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet Fremtidens kommunale udligningssystem skal: - være gennemsigtigt og gennemskueligt - målrette de mange særordninger til de virkeligt

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2012

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2012 BEK nr 802 af 28/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1107376 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forslag til driftsudvidelser Budget 2015-18

Forslag til driftsudvidelser Budget 2015-18 Demografifremskrivning ældreområdet Social- og ældreudvalget Ændringer i driftsbudgettet -900-675 4.100 9.300 Siden kommunesammenlægningen er der årligt sket en beregning af de økonomiske konsekvenser

Læs mere

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i finansieringsreglerne. Grundtilskud.

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i finansieringsreglerne. Grundtilskud. N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af

Læs mere

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 69 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 3. April 2007 Økonomigruppen i Folketinget Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget

Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 523,3 496,8-26,5 Overførte

Læs mere

Tolv overordnede vilkår eller forudsætninger for budgetlægningen for for Hjørring Kommune

Tolv overordnede vilkår eller forudsætninger for budgetlægningen for for Hjørring Kommune Tolv overordnede vilkår eller forudsætninger for budgetlægningen for 2018-2021 for Hjørring Kommune 1) Statsgaranti I det foreliggende budgetmateriale er der foreløbigt valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag

Læs mere

18-05-2011. Til BUU. Sagsnr. 2011-69485. Dokumentnr. 2011-356608

18-05-2011. Til BUU. Sagsnr. 2011-69485. Dokumentnr. 2011-356608 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Tidlig Indsats NOTAT Til BUU 18-05-2011 Sagsnr. 2011-69485 Den Kommunale Sundhedstjeneste På Børne- og Ungdomsudvalgets budgetseminar d. 3.-4.

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 3. juni 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-6750 Dok.nr: 2013-86745

Læs mere

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering Økonomisk rapportering pr. 30. juni Halvårsregnskab inkl. tillægsbevillingsansøgninger Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indledning Den økonomiske rapportering

Læs mere

Notat: Kommunernes administrative ressourceforbrug 2007-2011

Notat: Kommunernes administrative ressourceforbrug 2007-2011 Notat: Kommunernes administrative ressourceforbrug 2007-2011 August 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Resume... 3 2 Baggrund og formål... 7 3 Om data og metode... 7 3.1 Personalemetoden...

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Indhold: 1. Indledning

Indhold: 1. Indledning Vedrørende: Konsekvenser af det større antal flygtninge i Randers Kommune Sagsnavn: Udfordringer på integrationsområdet 20142015 Sagsnummer: 15.00.00G0113114 Skrevet af: Troels Rasmussen Email: troels.rasmussen@randers.dk

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

Finansieringsudvalgets analyse af socioøkonomiske kriterier til fordeling af regionernes bloktilskud på sundhedsområdet

Finansieringsudvalgets analyse af socioøkonomiske kriterier til fordeling af regionernes bloktilskud på sundhedsområdet Finansieringsudvalgets analyse af socioøkonomiske kriterier til fordeling af regionernes bloktilskud på sundhedsområdet Indenrigs- og Socialministeriets Finansieringsudvalg August 2009 Side 1 af 46 Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017 BEK nr 823 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-4779 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Opgørelsen viser i korte træk at der forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 9,8 mio. kr. netto.

Opgørelsen viser i korte træk at der forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 9,8 mio. kr. netto. Notat om: regnskab pr. ultimo marts - Beskæftigelsesudvalget Økonomi & Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 21. april Til: Beskæftigelsesudvalget J. nr.: regnskab pr. ultimo marts - Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere