Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014"

Transkript

1 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle er mere politiske, mens andre er mere fagligt begrundede. De fleste argumenter har begge elementer i sig: Hovedstadsudligningen deler landet ind i et A- og et B-hold henholdsvis i og udenfor hovedstaden. Dette er forældet. Der er i dag samme forventninger til service fra befolkningen, uanset om man bor i Frederikshavn eller på Frederiksberg. En kommune kan ikke undlade at anbringe børn eller tage sig af handicappede i Frederikshavn, selv om man har langt færre midler at gøre det for. Politikere og interesseorganisationer taler meget ofte om en national strategi eller en national handlingsplan. Når indsatser er nationale, er det mærkeligt, at der er to forskellige statsanerkendte grader af kommunale rammevilkår én for hovedstadsområdet og én for resten af landet. De to forskellige niveauer for kommunale rammebetingelser giver uens konkurrencevilkår. Skatterne er højere i provinsen, og servicen lavere. Det flytter aktivitet til hovedstadsområdet (flere kommunale arbejdspladser per indbygger), og gør det sværere at konkurrere (høj kommuneskat presser lønnen opad fx i fødevarebranchen). Nu hvor beskæftigelsesreformen endnu en gang øger kommunernes betaling på overførselsområdet, er det mere naturligt end nogensinde at afskaffe hovedstadsudligningen. At flytte milliardbeløb fra provinsen til hovedstadsområdet er helt udenfor skiven, og det er derfor nødvendigt at tage et grundlæggende opgør med strukturen i udligningssystemet ikke bare at skrue på nogle enkelte knapper. Hovedstadsudligningen blev indført i 1930 erne. Baggrunden var dels større ulighed kommunerne imellem i hovedstadsområdet, dels større pendling over kommunegrænsen end i andre dele af landet. Disse argumenter holder for så vidt stadig. Forskellene mellem hovedstadsområdet og provinsen er dog langt mindre i dag, end tidligere. Hovedstadsudligningen bør afskaffes, fordi: Serviceniveauet er højere i Købehavn end i provinsen (se separat afsnit herom). Skatten er lavere i hovedstadsområdet (se afsnit herom).

2 Udgiftsbehovet per indbygger er højere i provinsen end i hovedstadsområdet. Derfor er det forkert, når udgifterne i hovedstadsområdet er højere, og skatten er lavere end i provinsen kort sagt: Systemet virker ikke. De fleste fattige kommuner ligger ikke i hovedstadsområdet, men udenfor. Derfor er det her, der er brug for at have høj udligning (se afsnit herom). Forskellene i pendling er slet ikke så store i dag som tidligere. I dag har mange provinskommuner udpendling på niveau med mange hovedstadskommuners udpendling. se afsnit herom. De højere serviceniveauer i hovedstadsområdet er urimelige. Se afsnit om hhv. dagpasning, skoler og ældreområdet. Side 2 af 9 De rige og de fattige kommuner - Udgiftsbehovene i hovedstadsområdet og udenfor Det danske udligningssystem virker på den måde, at der for hver kommune beregnes et aldersbetinget udgiftsbehov og et socialt betinget udgiftsbehov. Det samlede udgiftsbehov sammenlignes så med skatteindtægterne, hvis kommunen havde en gennemsnitlig skatteprocent, og derved fremkommer kommunens over- eller underskud. Der findes fire ordninger, der kan betegnes som de større udligningsordninger. Landsudligningen, Hovedstadsudligningen, Udligning vedrørende kommuner med højt strukturelt underskud (udenfor hovedstadsområdet) og endelig Udligning vedrørende indvandrere og efterkommere. Ved siden af dette system findes tillige Beskæftigelsestilskuddet, der vedrører a-dagpengeområdet. Særligt beregningen af de sociale udgiftsbehov er meget omdiskuteret. Udenfor de større byer, mener man, at de sociale udgiftsbehov favoriserer by-problemer frem for landdistriktsproblemer. I det følgende bruger vi tallene og beregningerne fra udligningssystemet. Herved kan man sige, at hovedstadsområdet får en favorabel behandling i beregningerne vi tager altså tal, der beregner relativt store udgiftsbehov for hovedstadskommunerne, i hvert fald ifølge landkommunerne i den debat, der kører. Næsten alle kommuner har underskud. Det gennemsnitlige underskud er i kr. per indbygger. Dette betyder igen, at næsten alle kommuner modtager penge fra udligningssystemet. Dette tilskud finansieres ved at trække på bloktilskuddet. Dog er hovedstadsudligningen et nulsumsspil, hvor det nogle kommuner modtager, svarer til det andre betaler. Nedenfor ses en tabel med de centrale data fordelt på hovedstad og ikkehovedstad.

3 Side 3 af kr./indbygger Hovedstad Øvrige Landsplan Aldersbetingede udgiftsbehov 39,3 40,8 40,3 Social betingede udgiftsbehov 19,3 18,8 18,9 Samlede udgiftsbehov 58,6 59,6 59,2 Skatter ved gns. skattepct. 50,9 40,8 44,4 Beregnet strukturelt over-/underskud 7,7 18,7 14,8 Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets Tilskudsbog 2015 og egne beregninger. Det gennemsnitlige underskud udenfor hovedstadsområdet er 2,4 gange større end i hovedstadsområdet. Kommuner, der modtager store millionbeløb i hovedstadsudligning, er således i et landsdækkende perspektiv slet ikke fattige, men derimod gennemsnitlige. Her ses kommunerne i hhv. hovedstadsområdet og udenfor delt ind efter deres underskud Hovedstad Øvrige 10 fattigste fattigste fattigste 2 17 Den rigeste halvdel I alt Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets Tilskudsbog 2015 og egne beregninger. Det ses, at kun 3 hovedstadskommuner er blandt de 30 kommuner i landet med størst beregnet strukturelt underskud. Kun 5 ud af 34 hører til i den fattigste halvdel af kommunerne. De tre kommuner med det største strukturelle underskud i hovedstadsområdet er Ishøj (rang 2 efter Lolland), Brøndby (rang 3) og Albertslund (rang 7). Ovenstående viser klart, at det er udenfor hovedstadsområdet, at kommunerne med de største udfordringer findes (før udligning). Når der så tillægges, at der udlignes kraftigere i hovedstadsområdet end udenfor, bliver forskellene endnu større.

4 Det generelle serviceniveau I nedenstående tabel ses de gennemsnitlige serviceudgifter i hovedstadsområdet og for kommunerne udenfor. Det erindres, at det beregnede udgiftsbehov er højere udenfor hovedstadsområdet end i hovedstadsområdet. Side 4 af 9 Kr./indbygger Hovedstadsområdet Øvrige Hele landet Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal for 2012 Det erindres, at udgiftsbehovene er større udenfor hovedstadsområdet end i hovedstadsområdet. Det er derfor påfaldende, at serviceudgifterne er højere i hovedstadsområdet end udenfor og igen udtryk for, at borgerne i hovedstadsområdet får en højere service end borgerne udenfor hovedstadsområdet. En serviceforskel af denne størrelsesorden går selvsagt ud over kvaliteten af den service, en kommune kan levere. Ydermere er forskellen så stor, at den er med til at forringe konkurrencevilkårene for kommuner udenfor hovedstadsområdet set i forhold til hovedstadsområdet. I et efterfølgende afsnit behandles serviceniveauet på dagpasning, skole og ældreområdet som en uddybning af ovenstående. Skatten i og udenfor hovedstadsområdet I nedenstående tabel ses indkomstskatteprocenten og beskatningsniveauet vægtet gennemsnit af indkomstskat og grundskyld for hovedstadskommuner og andre. Indkomstskattepct. Beskatningsniveau (procent) Hovedstad 24,21 24,31 Provins 25,35 25,31 Hele landet 24,9 24,91 NB: Beskatningsniveau er en sammenvejning af indkomstskat, grundskyld vedr. øvrige ejendomme og grundskyld vedr. produktionsjord ud fra disses relative størrelse på landsplan. Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets Tilskudsbog Det ses, at skatten samlet set er 1,00 %-point lavere i hovedstadsområdet end udenfor. Ses der alene på indkomstskatteprocenten er forskellen større - nemlig 1,14 %-point

5 I nedenstående graf ses sammenhængen mellem det vægtede beskatningsniveau og indkomstgrundlaget i kommunerne. Side 5 af 9 Indkomstskattepct 30,0 25,0 Indkomstskattepct. 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Gns. udskrivningssgrundlag per indbygger Data: Tilskudsbogen 2014 Det ses tydeligt, at der er en negativ sammenhæng. Statistisk set er sammenhængen også signifikant. Jo rigere en kommune er, desto mindre betaler man i skat. Det er lige før, man kan tale om en ekstra bundskat. Bor man i en fattig kommune med et gennemsnitligt beskatningsgrundlag per indbygger på fx kr., betaler man 1 %-point mere, end hvis man bor i en kommune med et gennemsnitligt beskatningsgrundlag på kr. per indbygger. Det er svært at argumentere for, at rige borgere i rige kommuner på denne måde skal have en lavere marginalskat end fattige borgere i fattige kommuner. Pendling Historisk er der to hovedårsager til, at der er en særlig kraftig udligning mellem kommunerne i hovedstadsområdet set i forhold til resten af landet. Den ene er større forskelle i økonomiske rammebetingelser kommunerne imellem i hovedstadsområdet end i resten af landet. Den anden, at pendlingen mellem de københavnske kommuner er større end udenfor hovedstadsområdet.

6 Den sidstnævnte begrundelse har i dag langt mindre for sig, end fx ved kommunalreformen i De karakteristika, der fandtes i 1970, findes nu lang bredere i landet end tidligere. Se fx nedenstående citat fra Landsplanredegørelsen 2006: Side 6 af 9 Den stigende pendling bevirker, at de tidligere lokale geografiske arbejdsmarkeder med årene bliver mere åbne og i stigende grad vokser sammen Resultatet er, at det geografiske arbejdsmarked til København i dag omfatter så godt som hele Sjælland. En arbejdsmarkedspolitik eller en fysisk planlægning for byregionens vækst og udvikling må derfor forholde sig til dette faktum. I Østjylland kunne der endnu i 2004 konstateres en selvstændig udvikling af tre store arbejdsmarkeder omkring Århus-Randers, Horsens-Vejle og Kolding. Men også her er de tre geografiske arbejdsmarkeder ved at blive sammenflettet til en fælles helhed omkring et bybånd fra Randers til Kolding. Eller dette citat fra Stigende pendling i Danmark, analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for DJØF (2013): De største stigninger i pendlingsafstanden siden 1998 er som nævnt sket i Jylland og på Fyn. Det skal dog ses i sammenhæng med, at den gennemsnitlige pendlingsafstand i de fleste Jyske og Fynske kommuner i udgangsåret var forholdsvis lav sammenlignet med mange Sjællandske kommuner. Med de forholdsvis store stigninger i Jylland og på Fyn i de seneste godt 10 år er Jylland og Fyn i højere grad ved at komme til at ligne Sjælland i kraft af, at de jyske byers opland er blevet større. Når arbejdsmarkedet ændrer sig, er det vigtigt at de økonomiske rammebetingelser omkring kommunerne også følger med. Kort sagt, det der før i tiden var argumentet for en hovedstadsudligning megen pendling i hovedstadsområdet er i dag forvandlet til et argument for at afskaffe den. I dag er pendling ikke et hovedstadsfænomen, men derimod et landsfænomen. For at vise graden af pendling er der lavet en opgørelse på baggrund af data fra Danmarks Statistik over andelen af beskæftigede i en kommune, der pendler ud af kommunen. Kommunerne er herefter delt ind i tre grupper de meget udpendlende, hvor mere end 70 % af de beskæftigede arbejder udenfor kommunen, mellemgruppen hvor mellem 70 og 40 % arbejder udenfor kommunen, og de relativt lidt pendlende, hvor mindre end 40 % pendler ud.

7 Graden af udpendling i grupper af kommuner Hovedstadsområdet Udenfor hovedstadsområdet Side 7 af 9 Antal Beskæftigede Antal Beskæftigede Mere end 70 % % Mindre end 40 % Kilde: Danmarks Statistikbank. Det ses, at 21 fortrinsvist mindre hovedstadskommuner har en meget høj udpendlingsandel. I mellemgruppen er der beskæftigede i hovedstadsområdet og beskæftigede udenfor hovedstadsområdet, I den laveste gruppe er der beskæftigede i hovedstadsområdet nemlig i Købehavns Kommune. Der er altså flere beskæftigede i mellemgruppen af kommuner udenfor hovedstadsområdet end i hovedstadsområdet. For denne ret store gruppe af kommuner, er der altså tale om et pendlingsmønster, der matcher hovedparten af de københavnske pendlere. Med den ret brede definition af hovedstadsudligningen, der findes i dag med 34 kommuner, kan man derfor ikke længere sige, at pendlingen i hovedstadsområdet for alle kommuner er højere end udenfor hovedstadsområdet. For de relativt små 21 kommuner med mest pendling med et samlet antal beskæftigede på og et folketal på , er pendlingen dog fortsat højere end udenfor hovedstadsområdet. Dette skyldes dels, at der her er mere pendling end udenfor hovedstadsområdet på grund af arbejdsmarkedets karakter, men også, at kommunerne i dette område har undladt at slå sig sammen - i særligt høj grad i forbindelse med kommunalreformen. Den højre pendling i disse kommuner er således både udtryk for strukturerne på arbejdsmarkedet og for de valg, de pågældende kommuner traf i forbindelse med kommunalreformen. Skulle man flytte til Købehavn? Hvis man forestiller sig, at Aarhus Kommune flyttede til København og blev en del af hovedstadsudligningen ville dette give en merindtægt for Aarhus Kommune på 481 mio. kr. årligt (2015-tal). Dette ville kunne omsættes til ca. 900 kommunale fuldtidsstillinger eller en skattenedsættelse på 0,84 %-point.

8 For Herning ville tallet være 219 mio. kr. eller en skattenedsættelse på 1,54 %-point. På Mors ville de samme tal være en merindtægt på 43 mio. kr. eller en skattenedsættelse på 1,35 procentpoint. Side 8 af 9 Serviceniveau på dagpasning, skoler og ældreområdet Det er altid svært at måle serviceniveauerne på tværs af kommuner. I det følgende er der valgt nogle simple mål for udgifterne til dagpasning, skoler og ældreområdet. Tanken er, at hvis der forskelle på to grupper kommuner 34 hovedstadskommuner overfor 64 ikke-hovedstadskommuner så skyldes dette forskelle i rammevilkår og ikke individuelle forskelle i prioriteringer eller individuelle måder at strukturere servicen på. Med disse brede mål på en bred gruppe af kommuner kommer man således ud over en række af de individuelle forskelle, der kan være på kommuner, når man sammenligner én for én. Der er taget udgangspunkt i Indenrigsministeriets nøgletal (skoleområdet og ældreområdet) og regnskabstal fra Danmarks Statistik (dagpasning). Det erindres, at udgiftsbehovene er højest udenfor hovedstaden om end de sociale udgiftsbehov er en smule højere i hovedstaden end udenfor. Skatten er dog markant højere udenfor hovedstaden end i hovedstaden. Når skatten er højere og de sociale udgiftsbehov er på niveau med hinanden, må man derfor forvente noget højere serviceudgifter per indbygger udenfor hovedstaden end i hovedstaden, hvis de kommunaløkonomiske rammebetingelser ellers var ens. Udenfor Hovedstaden hovedstaden Forskel Dagpasning per 0-5- årig ,8% Folkeskolen per elev ,8% Ældreområdet per ældre ,9% Note 1: Vægtet gennemsnit på funktionerne fra statistikbanken, Regnskab Note 2: Data fra Indenrigsministeriets nøgletal, 2013, simpelt gennemsnit på tværs af kommuner. Note 3: Data fra Indenrigsministeriets nøgletal 2013, vægtet gennemsnit. Da udgifterne til ældre og voksen-handicappede delvist konteres på samme konti i regnskabssystemet, kan der ikke opgøres separate tal for de to områder. Som det ses, er serviceniveauet markant højere i hovedstaden på ældreområdet og på dagtilbudsområdet. På skoleområdet er forskellene mindre, men udgifterne er dog stadigt højest i hovedstaden.

9 På alle de tre hovedserviceområder vist ovenfor, er udgifterne altså højere i hovedstaden end udenfor. Og dette selv om den skat borgerne betaler, er højere udenfor hovedstaden end i hovedstaden. Side 9 af 9 Med så markante serviceforskelle som vist ovenfor, kan man konkludere, at kommunerne i Danmark ikke spiller på en jævnbane. Nogle kommuner har langt større midler at levere service for. Det bruger de til på én gang at give en højere service og holde en lavereskatteprocent. Som nævnt vil man altid kunne angribe ovenstående tal for ikke at justere for denne eller hin faktor. Det er dog vor vurdering, at man ikke med rimelige antagelser, vil kunne få de viste forskelle til at forsvinde, der vil alene kunne være tale om en diskussion af disses størrelsesorden.

Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen?

Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle er mere politiske,

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. Senest revideret 21. december 2015.

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. Senest revideret 21. december 2015. Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 Senest revideret 21. december 2015. Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen.

Læs mere

BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN...

BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN... BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2016 1 BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN... ELLER SAGT PÅ EN ANDEN MÅDE: BEDRE BALANCE VIL UDBREDE HOVEDSTADS- UDLIGNINGEN, SÅ DET HØJE UDLIGNINGSNIVEAU GÆLDER FOR

Læs mere

Bedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance

Bedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Bedre Balance - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Baggrund og anledning Anledning til initiativet var refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen,

Læs mere

Oversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning

Oversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning Den 18. marts 2016 Oversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning Arbejdsgruppen bag nærværende notat består af Albertslund, Rødovre, Høje-Taastrup, Ballerup, Egedal,

Læs mere

Bedre Balance - de centrale pointer -

Bedre Balance - de centrale pointer - Bedre Balance - de centrale pointer - KORA-analyse Ressourcepres: Beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag (inkl. udligning). Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto

Læs mere

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Hvorfor hovedstadsudligningen?

Hvorfor hovedstadsudligningen? Hvorfor hovedstadsudligningen? Ét sammenhængende byområde Ét arbejdsmarked Behov for stærkt vækstcenter / SIDE 1 Pendling er størst i hovedstaden Kilde: 6-byernes oplæg Vækst og byregioner fra 2013. /

Læs mere

Bedre Balance: Afskaf hovedstadsudligningen...

Bedre Balance: Afskaf hovedstadsudligningen... Bedre Balance: Afskaf hovedstadsudligningen... Side 1 af 10 Eller sagt på en anden måde: Bedre Balance vil udbrede hovedstadsudligningen, så det høje udligningsniveau gælder for alle landets kommuner.

Læs mere

Kommunal udligning og rammevilkår

Kommunal udligning og rammevilkår Kommunal udligning og rammevilkår 18-11-2015 1 Inspirationsspørgsmål Hvad genererer en førtidspensionist og øvrige udgiftsbehov på overførselsområdet? Hvordan bør udligningen tilpasses i lyset af, at refusionsvirkningerne

Læs mere

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010 Indhold 1. Forord...

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU?

HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU? PI XI BOG I NFORMATI ONOM UDLI GNI NGSI NDSATSEN HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU? Kampagnen har til formål at sikre en mere retfærdig landsudligning. I hovedstaden vil vi gerne

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 15. september 2014 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2015 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen

Læs mere

Kommunal udligning. - en kort præsentation

Kommunal udligning. - en kort præsentation - en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: 3392 3380 Fa: 3311

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu 2008-2011 Beregnet på det lokale gennemsnit Bilag 2: Udligning og generelle tilskud Bilag 3 A: Landsudligningen - det samlede

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg 1. Orientering om aftale om justeringer i udligningssystemet Økonomiafdelingen indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning Beskrivelse af sagen: D. 16. maj indgik Regeringen og Enhedslisten

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer:

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer: 1 2 Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca. 1000 kr. omkring landsgennemsnittet i 2016. Vi har set på det ud fra fire forklaringer: Høje overførselsudgifter samlet set, har naturligvis

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice 5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 06.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

UDKAST. Stk. 3. En forskel mellem tilskud og bidrag efter stk. 1 og stk. 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal.

UDKAST. Stk. 3. En forskel mellem tilskud og bidrag efter stk. 1 og stk. 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal. j.nr. 2014-18620 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet)

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Skatterammerne i Økonomiaftalen for 2014

Skatterammerne i Økonomiaftalen for 2014 Skatterammerne i Økonomiaftalen for 2014 I aftalen om kommunernes økonomi for 2014 har Regeringen og KL aftalt, at nogle kommuner skal have muligheden for at forhøje skatten inden for en ramme på 250 mio.

Læs mere

Øk 7 onomi og indkomst

Øk 7 onomi og indkomst 238 7 Økonomi og indkomst 239 240 Sammenfatning I dette kapitel belyses udviklingen i kommunernes økonomi i perioden 2007 2013 samt enkelte sider af udviklingen i borgernes økonomiske situation. Udgangspunktet

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 Notat Februar 2016 Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne næsten er gået i stå

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Reform af refusionssystemet - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Baggrund og disposition Bagom reform: Hvem (forligskreds), hvad (reformen), hvornår (ikrafttrædelse), hvorfor (transparens),

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31

Indholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31 Indholdsfortegnelse 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1 Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2 Tidsplan for tilskud og udligning... 6 1.3 Valg af budgetteringsmetode...

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2017-2020 Budget - fra forslag til vedtagelse Den 31. august kl. 19 er der borgermøde om Budgetforslag 2017-2020 i rådhusets rådssal. På mødet kan borgerne give deres mening til kende om

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

en NY KOMMUNAL FINANSIERINGSMODEL Af FORSKNINGSCHEF HENRIK CHRISTOFFERSEN

en NY KOMMUNAL FINANSIERINGSMODEL Af FORSKNINGSCHEF HENRIK CHRISTOFFERSEN en NY KOMMUNAL FINANSIERINGSMODEL Af FORSKNINGSCHEF HENRIK CHRISTOFFERSEN Indførelse af ny finansieringsmodel og udvidet selvstyre i kommunerne Forord Det kommunale tilskuds- og udligningssystem har nogle

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere