Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014"

Transkript

1 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle er mere politiske, mens andre er mere fagligt begrundede. De fleste argumenter har begge elementer i sig: Hovedstadsudligningen deler landet ind i et A- og et B-hold henholdsvis i og udenfor hovedstaden. Dette er forældet. Der er i dag samme forventninger til service fra befolkningen, uanset om man bor i Frederikshavn eller på Frederiksberg. En kommune kan ikke undlade at anbringe børn eller tage sig af handicappede i Frederikshavn, selv om man har langt færre midler at gøre det for. Politikere og interesseorganisationer taler meget ofte om en national strategi eller en national handlingsplan. Når indsatser er nationale, er det mærkeligt, at der er to forskellige statsanerkendte grader af kommunale rammevilkår én for hovedstadsområdet og én for resten af landet. De to forskellige niveauer for kommunale rammebetingelser giver uens konkurrencevilkår. Skatterne er højere i provinsen, og servicen lavere. Det flytter aktivitet til hovedstadsområdet (flere kommunale arbejdspladser per indbygger), og gør det sværere at konkurrere (høj kommuneskat presser lønnen opad fx i fødevarebranchen). Nu hvor beskæftigelsesreformen endnu en gang øger kommunernes betaling på overførselsområdet, er det mere naturligt end nogensinde at afskaffe hovedstadsudligningen. At flytte milliardbeløb fra provinsen til hovedstadsområdet er helt udenfor skiven, og det er derfor nødvendigt at tage et grundlæggende opgør med strukturen i udligningssystemet ikke bare at skrue på nogle enkelte knapper. Hovedstadsudligningen blev indført i 1930 erne. Baggrunden var dels større ulighed kommunerne imellem i hovedstadsområdet, dels større pendling over kommunegrænsen end i andre dele af landet. Disse argumenter holder for så vidt stadig. Forskellene mellem hovedstadsområdet og provinsen er dog langt mindre i dag, end tidligere. Hovedstadsudligningen bør afskaffes, fordi: Serviceniveauet er højere i Købehavn end i provinsen (se separat afsnit herom). Skatten er lavere i hovedstadsområdet (se afsnit herom).

2 Udgiftsbehovet per indbygger er højere i provinsen end i hovedstadsområdet. Derfor er det forkert, når udgifterne i hovedstadsområdet er højere, og skatten er lavere end i provinsen kort sagt: Systemet virker ikke. De fleste fattige kommuner ligger ikke i hovedstadsområdet, men udenfor. Derfor er det her, der er brug for at have høj udligning (se afsnit herom). Forskellene i pendling er slet ikke så store i dag som tidligere. I dag har mange provinskommuner udpendling på niveau med mange hovedstadskommuners udpendling. se afsnit herom. De højere serviceniveauer i hovedstadsområdet er urimelige. Se afsnit om hhv. dagpasning, skoler og ældreområdet. Side 2 af 9 De rige og de fattige kommuner - Udgiftsbehovene i hovedstadsområdet og udenfor Det danske udligningssystem virker på den måde, at der for hver kommune beregnes et aldersbetinget udgiftsbehov og et socialt betinget udgiftsbehov. Det samlede udgiftsbehov sammenlignes så med skatteindtægterne, hvis kommunen havde en gennemsnitlig skatteprocent, og derved fremkommer kommunens over- eller underskud. Der findes fire ordninger, der kan betegnes som de større udligningsordninger. Landsudligningen, Hovedstadsudligningen, Udligning vedrørende kommuner med højt strukturelt underskud (udenfor hovedstadsområdet) og endelig Udligning vedrørende indvandrere og efterkommere. Ved siden af dette system findes tillige Beskæftigelsestilskuddet, der vedrører a-dagpengeområdet. Særligt beregningen af de sociale udgiftsbehov er meget omdiskuteret. Udenfor de større byer, mener man, at de sociale udgiftsbehov favoriserer by-problemer frem for landdistriktsproblemer. I det følgende bruger vi tallene og beregningerne fra udligningssystemet. Herved kan man sige, at hovedstadsområdet får en favorabel behandling i beregningerne vi tager altså tal, der beregner relativt store udgiftsbehov for hovedstadskommunerne, i hvert fald ifølge landkommunerne i den debat, der kører. Næsten alle kommuner har underskud. Det gennemsnitlige underskud er i kr. per indbygger. Dette betyder igen, at næsten alle kommuner modtager penge fra udligningssystemet. Dette tilskud finansieres ved at trække på bloktilskuddet. Dog er hovedstadsudligningen et nulsumsspil, hvor det nogle kommuner modtager, svarer til det andre betaler. Nedenfor ses en tabel med de centrale data fordelt på hovedstad og ikkehovedstad.

3 Side 3 af kr./indbygger Hovedstad Øvrige Landsplan Aldersbetingede udgiftsbehov 39,3 40,8 40,3 Social betingede udgiftsbehov 19,3 18,8 18,9 Samlede udgiftsbehov 58,6 59,6 59,2 Skatter ved gns. skattepct. 50,9 40,8 44,4 Beregnet strukturelt over-/underskud 7,7 18,7 14,8 Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets Tilskudsbog 2015 og egne beregninger. Det gennemsnitlige underskud udenfor hovedstadsområdet er 2,4 gange større end i hovedstadsområdet. Kommuner, der modtager store millionbeløb i hovedstadsudligning, er således i et landsdækkende perspektiv slet ikke fattige, men derimod gennemsnitlige. Her ses kommunerne i hhv. hovedstadsområdet og udenfor delt ind efter deres underskud Hovedstad Øvrige 10 fattigste fattigste fattigste 2 17 Den rigeste halvdel I alt Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets Tilskudsbog 2015 og egne beregninger. Det ses, at kun 3 hovedstadskommuner er blandt de 30 kommuner i landet med størst beregnet strukturelt underskud. Kun 5 ud af 34 hører til i den fattigste halvdel af kommunerne. De tre kommuner med det største strukturelle underskud i hovedstadsområdet er Ishøj (rang 2 efter Lolland), Brøndby (rang 3) og Albertslund (rang 7). Ovenstående viser klart, at det er udenfor hovedstadsområdet, at kommunerne med de største udfordringer findes (før udligning). Når der så tillægges, at der udlignes kraftigere i hovedstadsområdet end udenfor, bliver forskellene endnu større.

4 Det generelle serviceniveau I nedenstående tabel ses de gennemsnitlige serviceudgifter i hovedstadsområdet og for kommunerne udenfor. Det erindres, at det beregnede udgiftsbehov er højere udenfor hovedstadsområdet end i hovedstadsområdet. Side 4 af 9 Kr./indbygger Hovedstadsområdet Øvrige Hele landet Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal for 2012 Det erindres, at udgiftsbehovene er større udenfor hovedstadsområdet end i hovedstadsområdet. Det er derfor påfaldende, at serviceudgifterne er højere i hovedstadsområdet end udenfor og igen udtryk for, at borgerne i hovedstadsområdet får en højere service end borgerne udenfor hovedstadsområdet. En serviceforskel af denne størrelsesorden går selvsagt ud over kvaliteten af den service, en kommune kan levere. Ydermere er forskellen så stor, at den er med til at forringe konkurrencevilkårene for kommuner udenfor hovedstadsområdet set i forhold til hovedstadsområdet. I et efterfølgende afsnit behandles serviceniveauet på dagpasning, skole og ældreområdet som en uddybning af ovenstående. Skatten i og udenfor hovedstadsområdet I nedenstående tabel ses indkomstskatteprocenten og beskatningsniveauet vægtet gennemsnit af indkomstskat og grundskyld for hovedstadskommuner og andre. Indkomstskattepct. Beskatningsniveau (procent) Hovedstad 24,21 24,31 Provins 25,35 25,31 Hele landet 24,9 24,91 NB: Beskatningsniveau er en sammenvejning af indkomstskat, grundskyld vedr. øvrige ejendomme og grundskyld vedr. produktionsjord ud fra disses relative størrelse på landsplan. Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets Tilskudsbog Det ses, at skatten samlet set er 1,00 %-point lavere i hovedstadsområdet end udenfor. Ses der alene på indkomstskatteprocenten er forskellen større - nemlig 1,14 %-point

5 I nedenstående graf ses sammenhængen mellem det vægtede beskatningsniveau og indkomstgrundlaget i kommunerne. Side 5 af 9 Indkomstskattepct 30,0 25,0 Indkomstskattepct. 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Gns. udskrivningssgrundlag per indbygger Data: Tilskudsbogen 2014 Det ses tydeligt, at der er en negativ sammenhæng. Statistisk set er sammenhængen også signifikant. Jo rigere en kommune er, desto mindre betaler man i skat. Det er lige før, man kan tale om en ekstra bundskat. Bor man i en fattig kommune med et gennemsnitligt beskatningsgrundlag per indbygger på fx kr., betaler man 1 %-point mere, end hvis man bor i en kommune med et gennemsnitligt beskatningsgrundlag på kr. per indbygger. Det er svært at argumentere for, at rige borgere i rige kommuner på denne måde skal have en lavere marginalskat end fattige borgere i fattige kommuner. Pendling Historisk er der to hovedårsager til, at der er en særlig kraftig udligning mellem kommunerne i hovedstadsområdet set i forhold til resten af landet. Den ene er større forskelle i økonomiske rammebetingelser kommunerne imellem i hovedstadsområdet end i resten af landet. Den anden, at pendlingen mellem de københavnske kommuner er større end udenfor hovedstadsområdet.

6 Den sidstnævnte begrundelse har i dag langt mindre for sig, end fx ved kommunalreformen i De karakteristika, der fandtes i 1970, findes nu lang bredere i landet end tidligere. Se fx nedenstående citat fra Landsplanredegørelsen 2006: Side 6 af 9 Den stigende pendling bevirker, at de tidligere lokale geografiske arbejdsmarkeder med årene bliver mere åbne og i stigende grad vokser sammen Resultatet er, at det geografiske arbejdsmarked til København i dag omfatter så godt som hele Sjælland. En arbejdsmarkedspolitik eller en fysisk planlægning for byregionens vækst og udvikling må derfor forholde sig til dette faktum. I Østjylland kunne der endnu i 2004 konstateres en selvstændig udvikling af tre store arbejdsmarkeder omkring Århus-Randers, Horsens-Vejle og Kolding. Men også her er de tre geografiske arbejdsmarkeder ved at blive sammenflettet til en fælles helhed omkring et bybånd fra Randers til Kolding. Eller dette citat fra Stigende pendling i Danmark, analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for DJØF (2013): De største stigninger i pendlingsafstanden siden 1998 er som nævnt sket i Jylland og på Fyn. Det skal dog ses i sammenhæng med, at den gennemsnitlige pendlingsafstand i de fleste Jyske og Fynske kommuner i udgangsåret var forholdsvis lav sammenlignet med mange Sjællandske kommuner. Med de forholdsvis store stigninger i Jylland og på Fyn i de seneste godt 10 år er Jylland og Fyn i højere grad ved at komme til at ligne Sjælland i kraft af, at de jyske byers opland er blevet større. Når arbejdsmarkedet ændrer sig, er det vigtigt at de økonomiske rammebetingelser omkring kommunerne også følger med. Kort sagt, det der før i tiden var argumentet for en hovedstadsudligning megen pendling i hovedstadsområdet er i dag forvandlet til et argument for at afskaffe den. I dag er pendling ikke et hovedstadsfænomen, men derimod et landsfænomen. For at vise graden af pendling er der lavet en opgørelse på baggrund af data fra Danmarks Statistik over andelen af beskæftigede i en kommune, der pendler ud af kommunen. Kommunerne er herefter delt ind i tre grupper de meget udpendlende, hvor mere end 70 % af de beskæftigede arbejder udenfor kommunen, mellemgruppen hvor mellem 70 og 40 % arbejder udenfor kommunen, og de relativt lidt pendlende, hvor mindre end 40 % pendler ud.

7 Graden af udpendling i grupper af kommuner Hovedstadsområdet Udenfor hovedstadsområdet Side 7 af 9 Antal Beskæftigede Antal Beskæftigede Mere end 70 % % Mindre end 40 % Kilde: Danmarks Statistikbank. Det ses, at 21 fortrinsvist mindre hovedstadskommuner har en meget høj udpendlingsandel. I mellemgruppen er der beskæftigede i hovedstadsområdet og beskæftigede udenfor hovedstadsområdet, I den laveste gruppe er der beskæftigede i hovedstadsområdet nemlig i Købehavns Kommune. Der er altså flere beskæftigede i mellemgruppen af kommuner udenfor hovedstadsområdet end i hovedstadsområdet. For denne ret store gruppe af kommuner, er der altså tale om et pendlingsmønster, der matcher hovedparten af de københavnske pendlere. Med den ret brede definition af hovedstadsudligningen, der findes i dag med 34 kommuner, kan man derfor ikke længere sige, at pendlingen i hovedstadsområdet for alle kommuner er højere end udenfor hovedstadsområdet. For de relativt små 21 kommuner med mest pendling med et samlet antal beskæftigede på og et folketal på , er pendlingen dog fortsat højere end udenfor hovedstadsområdet. Dette skyldes dels, at der her er mere pendling end udenfor hovedstadsområdet på grund af arbejdsmarkedets karakter, men også, at kommunerne i dette område har undladt at slå sig sammen - i særligt høj grad i forbindelse med kommunalreformen. Den højre pendling i disse kommuner er således både udtryk for strukturerne på arbejdsmarkedet og for de valg, de pågældende kommuner traf i forbindelse med kommunalreformen. Skulle man flytte til Købehavn? Hvis man forestiller sig, at Aarhus Kommune flyttede til København og blev en del af hovedstadsudligningen ville dette give en merindtægt for Aarhus Kommune på 481 mio. kr. årligt (2015-tal). Dette ville kunne omsættes til ca. 900 kommunale fuldtidsstillinger eller en skattenedsættelse på 0,84 %-point.

8 For Herning ville tallet være 219 mio. kr. eller en skattenedsættelse på 1,54 %-point. På Mors ville de samme tal være en merindtægt på 43 mio. kr. eller en skattenedsættelse på 1,35 procentpoint. Side 8 af 9 Serviceniveau på dagpasning, skoler og ældreområdet Det er altid svært at måle serviceniveauerne på tværs af kommuner. I det følgende er der valgt nogle simple mål for udgifterne til dagpasning, skoler og ældreområdet. Tanken er, at hvis der forskelle på to grupper kommuner 34 hovedstadskommuner overfor 64 ikke-hovedstadskommuner så skyldes dette forskelle i rammevilkår og ikke individuelle forskelle i prioriteringer eller individuelle måder at strukturere servicen på. Med disse brede mål på en bred gruppe af kommuner kommer man således ud over en række af de individuelle forskelle, der kan være på kommuner, når man sammenligner én for én. Der er taget udgangspunkt i Indenrigsministeriets nøgletal (skoleområdet og ældreområdet) og regnskabstal fra Danmarks Statistik (dagpasning). Det erindres, at udgiftsbehovene er højest udenfor hovedstaden om end de sociale udgiftsbehov er en smule højere i hovedstaden end udenfor. Skatten er dog markant højere udenfor hovedstaden end i hovedstaden. Når skatten er højere og de sociale udgiftsbehov er på niveau med hinanden, må man derfor forvente noget højere serviceudgifter per indbygger udenfor hovedstaden end i hovedstaden, hvis de kommunaløkonomiske rammebetingelser ellers var ens. Udenfor Hovedstaden hovedstaden Forskel Dagpasning per 0-5- årig ,8% Folkeskolen per elev ,8% Ældreområdet per ældre ,9% Note 1: Vægtet gennemsnit på funktionerne fra statistikbanken, Regnskab Note 2: Data fra Indenrigsministeriets nøgletal, 2013, simpelt gennemsnit på tværs af kommuner. Note 3: Data fra Indenrigsministeriets nøgletal 2013, vægtet gennemsnit. Da udgifterne til ældre og voksen-handicappede delvist konteres på samme konti i regnskabssystemet, kan der ikke opgøres separate tal for de to områder. Som det ses, er serviceniveauet markant højere i hovedstaden på ældreområdet og på dagtilbudsområdet. På skoleområdet er forskellene mindre, men udgifterne er dog stadigt højest i hovedstaden.

9 På alle de tre hovedserviceområder vist ovenfor, er udgifterne altså højere i hovedstaden end udenfor. Og dette selv om den skat borgerne betaler, er højere udenfor hovedstaden end i hovedstaden. Side 9 af 9 Med så markante serviceforskelle som vist ovenfor, kan man konkludere, at kommunerne i Danmark ikke spiller på en jævnbane. Nogle kommuner har langt større midler at levere service for. Det bruger de til på én gang at give en højere service og holde en lavereskatteprocent. Som nævnt vil man altid kunne angribe ovenstående tal for ikke at justere for denne eller hin faktor. Det er dog vor vurdering, at man ikke med rimelige antagelser, vil kunne få de viste forskelle til at forsvinde, der vil alene kunne være tale om en diskussion af disses størrelsesorden.

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Juni 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud

Kommunal udligning og generelle tilskud Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Udgivet af: Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01 oim@oim.dk www.oim.dk Design: Rosendahls

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende Indhold 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1. Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning... 5 1.3. Valg af budgetteringsmetode... 8 1.3.1.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Benchmarking samarbejde Nøgletal

Benchmarking samarbejde Nøgletal Benchmarking samarbejde udarbejdet af: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner November 2004 lene er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af: Marcello Castrone, Gladsaxe

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Af nedenstående resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår det forventede regnskab for 2015, samt forslag til budget 2016-2019. Tabel 1: Resultatopgørelse

Læs mere

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 14. december 2011 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Odder Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010

KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010 KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010 Udgivet af: Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf.: 33 92 93 00 Fax: 33 93 25 18 ism@ism.dk www.ism.dk Design: Schultz Grafisk

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Resume af seks østjyske kommuners Synspunkter pa tilskuds- og udligningssystemet

Resume af seks østjyske kommuners Synspunkter pa tilskuds- og udligningssystemet Resume af seks østjyske kommuners Synspunkter pa tilskuds- og udligningssystemet 9. februar 2012 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Odder Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Økonomi- og indenrigsministeriet lægger i nyt udspil op til en reform af refusions-systemet på beskæftigelsesområdet. Reformen dækker udgiftsområderne

Læs mere

2. Tabel over det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommuneskat og kirkeskat

2. Tabel over det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommuneskat og kirkeskat Samtlige kommuner Budgetlægningen for 2011 Til brug for budgetlægningen for 2011 udmeldes hermed det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og tilskud og udligning for 2011. Endvidere beskrives i dette

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Budget 2016-2019. Overordnede betragtninger om budgetsituationen

SOLRØD KOMMUNE. Budget 2016-2019. Overordnede betragtninger om budgetsituationen SOLRØD KOMMUNE Budget 2016-2019 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Den 24. august 2015 2 Udgangspunktet for budgetlægningen for 2016-19 5 Aftale om kommunernes økonomi i 2016 5 Budgetlovens

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Budget 2015-2018. Overordnede betragtninger om budgetsituationen

SOLRØD KOMMUNE. Budget 2015-2018. Overordnede betragtninger om budgetsituationen SOLRØD KOMMUNE Budget 2015-2018 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Den 25. august 2014 2 Udgangspunktet for budgetlægningen for 2015-18 5 Økonomiske nøgletal fra budget 2014-2017 5 Aftale om

Læs mere

Ressourcevariables påvirkning af regressionsanalyser

Ressourcevariables påvirkning af regressionsanalyser Ressourcevariables påvirkning af regressionsanalyser Teknisk rapport 2. november 2010 Favrskov kommune Hedensted kommune Odder kommune Silkeborg kommune Skanderborg kommune Syddjurs kommune 2 Indledning

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Temperaturmåling på den aktuelle økonomi. 28. april 2010, Morten Mandøe, KL s styrings- og effektiviseringsprogram

Temperaturmåling på den aktuelle økonomi. 28. april 2010, Morten Mandøe, KL s styrings- og effektiviseringsprogram Temperaturmåling på den aktuelle økonomi 28. april 2010, Morten Mandøe, KL s styrings- og effektiviseringsprogram 08-02-2011 Hovedtemaer i økonomiforhandlingerne Servicerammen og dens konsekvenser Hvad

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 9 di Hovedstaden Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 98-8---..9 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel Danske virksomheder

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Økonomisk udvikling og det kommunale finansieringssystem Februar 2014

Økonomisk udvikling og det kommunale finansieringssystem Februar 2014 Økonomisk udvikling og det kommunale finansieringssystem Februar 2014 Økonomi- og indenrigsministeriets Finansieringsudvalg Økonomisk udvikling og det kommunale finansieringssystem Februar 2014 Økonomi-

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Opgaver og finansiering Juni 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Opgaver og finansiering Juni 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Kommuner og Regioner Opgaver og finansiering Juni 2014 Kommuner og Regioner - Opgaver og finansiering Juni 2014 Opgaver og finansiering Juni 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

Bilag til teknisk budget 2013-2016

Bilag til teknisk budget 2013-2016 Bilag til teknisk budget 2013-2016 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 BUDGETTET I TAL... 2 INDTÆGTER...2 DRIFTSUDGIFTERNE... 12 PRIS- OG LØNFREMSKRIVNING AF DRIFTSBUDGETTET...12 KORREKTIONER PÅ DRIFTSOMRÅDET...13

Læs mere

BUDGET 2016-2019. Temamøde for kommunalbestyrelsen 21. april 2015

BUDGET 2016-2019. Temamøde for kommunalbestyrelsen 21. april 2015 BUDGET 2016-2019 Temamøde for kommunalbestyrelsen 21. april 2015 Dagens program Velkomst Indtægtsanalyser fra budgetaftalen 2015 Skatteindtægter fra 2014 Indkomstsammensætningen i Norddjurs Budgetprocessen

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 219 - udigning, skatter m.v. Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Baggrund Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Jette Nøhr DI Hovedstaden Forbedringer i erhvervsklimaet Flere kommuner har lavet forbedringer i deres erhvervsklima Eksempler på indsatsområder

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Budget 2012 2015. Bog 1 Generelle bemærkninger og beskrivelser af områdebevillinger. Økonomicentret

Budget 2012 2015. Bog 1 Generelle bemærkninger og beskrivelser af områdebevillinger. Økonomicentret Økonomicentret Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Budget 2012 2015 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Bog 1 Generelle bemærkninger og beskrivelser

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

BUDGETFORSLAG 2012-2015. -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne.

BUDGETFORSLAG 2012-2015. -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne. HVIDOVRE KOMMUNE Central- og Kulturforvaltningen Økonomisk Afdeling/PEJ 3. august 2011 Foreløbigt notat BUDGETFORSLAG 2012-2015 -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne. STATUS PÅ BUDGETLÆGNINGEN FOR

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 2: Lokale rammevilkår Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Lokale rammevilkår såsom skat, administration

Læs mere