Magasinet. Succes med jobsøgning. Tillidsrepræsentantens nye rolle. Vikararbejde vinder frem. Undgår ny Ikadan-konflikt. Nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magasinet. Succes med jobsøgning. Tillidsrepræsentantens nye rolle. Vikararbejde vinder frem. Undgår ny Ikadan-konflikt. Nr."

Transkript

1 Magasinet Nr. 3 marts 2003 Succes med jobsøgning Tillidsrepræsentantens nye rolle Vikararbejde vinder frem Undgår ny Ikadan-konflikt

2 Forside Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 16 Side 18 Side 19 Side 20 Side 22 Side 24 Succes med jobsøgning Foto: Michael Lange Undgår ny Ikadan-konflikt FLOT-projektet: Viden skal indtænkes i produktet Vikararbejde bliver mere attraktivt Løsarbejde vinder frem Spændende at møde nye mennesker CO og DI foreslår amterne nedlagt Succes med jobsøgning før Randers Reb lukker Tillidsfolk betyder alt Villy kom i job i første forsøg Job på plejehjem/oplærer kolleger fra Litauen Faglig orientering International fagbevægelse Klip fra fagbladene TR-portræt: Jeg er da ikke for gammel Noter CO-Magasinet udgives af Centralorganisationen af Industriansatte. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax og fax red Medlem af -Magasinet INDHOLD Nr. 3 marts 2003 Ivan i lære ved lokal stenhugger -Magasinet Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ). CO-Magasinet udsendes primært til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og andre med tillidshverv inden for CO-industri, som alle modtager bladet via registrering i de enkelte forbund. Adresseændring skal ikke meddeles til CO-industri, men til forbundet. Bladet udkommer 11 gange om året - hver måned, undtagen juli. Udgivelsesdatoen er normalt den tredje torsdag i måneden. Oplag: Papir Gallery Art Silk Nordisk Svanemærke Layout: Thomas Olivarius Repro og tryk: Hafnia tryk a s ISSN LEDER Forfulgt uskyldighed Det er en politisk hetz. Det hele beror på misforståelser. Det er medierne, der fordrejer tingene. Det sagde Venstres daværende finansordfører og bestyrelsesmedlem i rengøringskoncernen ISS, Thor Pedersenda Venstres næstformand Lars Lykke Rasmussen i februar 1991 beskyldte ISS for at være involveret i alt for mange tvivlsomme privatiseringssager. I februar 2002 var den gal igen. Thor Pedersen, nu finansminister i Anders Fogh Rasmussens VK-regering, afviste beskyldninger om aftalt spil ved udlicitering af Farum Kommunes ældrecenter i 1998 til Jydsk Rengøring, hvor Thor Pedersen var direktør. Igen var det politisk hetz og misinformation ifølge ministeren Stribevis af sager I efteråret var den gal igen. Sagerne om brud på sommerhuslov, landbrugslov, brud på bopælspligten. Og nye sager om uretmæssig hektarstøtte fra EU. Usande beskyldninger skal ikke forhindre mig i at levere det politiske arbejde, jeg er blevet valgt til. Det fastslog Thor Pedersen, efter at Jyllands-Posten tidligere i denne måned kunne afsløre nye belastende oplysninger om de mere end tætte forbindelser mellem Thor Pedersen og Peter Brixtofte i Farum-sagen. Allerede inden Jydsk Rengøring i 1998 vandt licitationen i Farum på driften af et plejehjem, var en ledende medarbejder i Thor Pedersens selskab med til at ansætte de kommunale medarbejdere, som få måneder senere blev overdraget til vinderen af licitationen: Jydsk Rengøring. Jeg har været medlem af Folketinget i snart 20 år, og jeg vil gerne indrømme, at jeg er gået til makronerne i de politiske debatter. Men den behandling, jeg har været udsat for i den seneste tid, trækker efter min mening nye grænser i dansk politik. Det er nu åbenbart almindeligt og acceptabelt, at man går efter manden og ikke efter bolden, sagde Thor Pedersen på endnu et pressemøde, hvor han afviste alle beskyldninger som ren personhetz. Dybt kritisabelt For alle andre er det dybt kritisabelt, at en udviklingschef i et privat firma, hvor Thor Pedersen var direktør, sidder med ved bordet under kommunale ansættelsessamtaler. At det selv samme firma kort tid efter vinder licitationen om driften af det selv samme plejehjem, øger kun mistanken om aftalt spil. Det er ikke spørgsmål om personhetz, men om ganske almindelig politisk anstændighed. Kan Thor Pedersen ikke selv se det, må regeringschefen drage de nødvendige konsekvenser. Thor Pedersen har aldrig selv holdt sig tilbage, når det drejede sig om jagten på politiske modstandere med mudderkastning, politisk knivstikkeri og ondskabsfulde insinuationer. For eksempel under valgkampen i Her beskyldte han daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen for rendyrket hykleri og for at holde oplysninger om svindel i Lejerbo tilbage. Sådan fungerer moralen i hele den socialdemokratiske koncern. Bare se på Bolind og alle de andre skandaler. De har altid været dygtige til at lade den lille mand betale for ledernes pamperi. Det her er kun toppen af isbjerget, fastslog han dengang. Mon også det kun er toppen af isbjerget, vi hidtil har set i Farum-skandalen? Her må den lille mand nu betale regningen for Peter Brixtofte og Thor Pedersens politiske eksperimenter. Om finansministeren gemmer flere lig i skabet, kommer forhåbentlig frem ved Bagmandspolitiets videre efterforskning eller i den Farum-kommission, som et flertal i Folketinget har trumfet igennem. Og som Thor Pedersen og hans partifæller har været inderligt imod. CO-Magasinet 2003 nr. 3 marts side 2

3 Undgår ny Ikadan-konflikt - Jeg er utrolig glad for, at vi undgår konflikt, blokade og ballade. Det ville være til skade for alle parter. Det, vi opnår ad forhandlingens vej, er altid det bedste. Det resultat, vi har opnået, kan sikre arbejdspladser og produktion. Vi ved af erfaring, hvordan pressen behandler sådan en historie. Vor rolle i en konflikt og blokade vil altid blive negativt udlagt. Vi slap for alt det pladder om påstået fagforeningstvang. Sådan kommenterer Per Andersen, formand for TIB s Industrigruppe i Skive, at det er lykkedes at indgå en tiltrædelsesoverenskomst til CO-industri og en tiltrædelsesoverenskomst til Dansk Byggeri/Danske Entreprenører med den nye ejer af Alu Plast i Skive. Ejeren havde ellers netop meldt virksomheden ind i Kristelig Arbejdsgiverforening og havde opsagt alle tidligere overenskomster og aftaler for industriansatte og montører. Kort efter at tidligere revisor Anker Stensig Andersen overtog aktiviteter og medarbejdere i den konkursramte virksomhed Alu Plast i Skive i januar i år, meldte han virksomheden ind i Kristelig Arbejdsgiverforening og opsagde de eksisterende overenskomster. Anker Stensig Andersen var indtil for et par år siden landsformand i Kristelig Arbejdsgiverforening. Han er nu svinebaron i Polen og industrimand i Jylland. Strejkevarsel gav forhandling Meldte sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening og opsagde alle overenskomster Det fik i februar TIB til, efter flere forgæves lokale kontakter, at tage skridt til at sende 1. strejkevarsel. Det kunne have udløst både strejke og blokade på virksomheden i Skive og på en lang række byggepladser i Jylland og i København. Men så galt gik det ikke. På vegne af tre fagforbund SiD, Metal og TIB blev byggegruppeformand Peter Hovgaard fra TIB og den lokale industrigruppeformand Per Andersen torsdag den 20. februar enige med Anker Stensig Andersen om, at Alu Plast i Skive skulle indgå en tiltrædelsesoverenskomst til Industriens Overenskomst (CO-industri) og til Dansk Byggeri/Danske Entreprenører. Alle parter erklærer sig tilfredse med resultatet, der sikrer, at løn- og arbejdsvilkår kan fortsætte på uændrede vilkår. Sporene skræmmer - Tror du, det var sporene fra Ikadan, og fra lignende konflikter, der skræmmer? - Det er klart, det ville have været ubehageligt, siger Per Andersen. Den nye ejer er en aktiv erhvervsmand, der har gang i så mange ting. En konflikt ville næppe gavne en virksomhed, der netop har været konkursramt og som trænger til ordnede forhold og arbejdsro. - Vi har mange medlemmer derude næsten alle 150 tidligere ansatte er nu genansat og vor opgave er at sikre deres løn- og ansættelsesvilkår. Medarbejderne, der i mange tilfælde har været ansat på Alu Plast i mange år, er tilfredse med resultatet. Men de var parat til at gå i konflikt for ordnede forhold. Om opbakningen fra medarbejderne siger Per Andersen: - Virksomheden har lige været gennem en konkurs. Medarbejderne har derfor oplevet, hvad det betyder at have gode fagforeninger i ryggen. Det er mit indtryk, at medarbejderne har bakket os op hele vejen. Det tror jeg også virksomhedens nye ejer har været klar over. Alu Plast i Skive producerer og monterer store glasfacader. Den nye ejer, Anker Stensig Andersen, har også overtaget Midtglas i Herning efter en konkurs. Han er medejer af Gråkjær Stalbyg A/S. Formuen har den 44-årige herningenser grundlagt bl. a. som svinebaron i Polen. Han har for næsten ingen penge overtaget to tidligere statsejede svinefarme i Polen, der hver leverer slagtesvin om året. - Jeg tror, der er udbredt lettelse i alle lejre over, at vi fandt en løsning, siger Per Andersen. Den nye ejer kunne ikke holde til en konflikt. Han virkede som en utrolig fornuftig mand helt nede ved jorden. Han var godt klar over, at det var fornuften der sejrede. Inden det kom så vidt var en række sager på vej mod den nye ejer for brud på virksomhedsovertagelsesloven og af en række bestemmelser i Industriens Overenskomst. Ny ledelse Den nye ejer af Alu Plast, Anker Stensig Andersen, har netop fritstillet direktør Poul E. Bastrup og produktionschef Per Pedersen. Med virkning fra 1. april er den 37-årige Safak Suner, der kommer fra en stilling som teknisk direktør i Dansk Formplade Industri A/S i Herning, ansat. Safak Suner stammer fra Tyrkiet, kom som 11-årig til Danmark, er uddannet ingeniør, dansk gift og bor i Hedensted i Østjylland. Tekniske problemer på CO s hjemmeside CO-industris hjemmeside er ramt af alvorlige tekniske problemer. Årsagen er et totalt nedbrud på serveren hos vores hjemmesideudbyder. Vi prøver at få systemet til at fungere igen hurtigst muligt. Indtil det sker, er der kun adgang til en begrænset mængde informationer. Du kan dog fortsat bestille pjecer og tryksager via hjemmesiden på under menupunktet CO-industri/Pjecer. Af Erik Sandager side 3 nr. 3 marts CO-Magasinet 2003

4 FLOT-projektet Viden skal indtænkes i produktet Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen FLOT-projektet består af fire publikationer Den gode arbejdsorganisation Tillidsrepræsentanten og virksomhedens udvikling Idékatalog metoder til inddragelse af hele virksomhedens fornyelsesarbejde Ud i det uvisse De kan læses på - Fleksibilitet kan enten betyde, at arbejdsgiverne i virkeligheden vil sætte lønnen ned, eller det kan betyde, at produktionen gøres fleksibel. Det sidste er utrolig interessant, og det har vi beskæftiget os med i dette projekt, sagde COindustris næstformand, Børge Frederiksen, da FLOT-projektet, Fleksible organisationer, tillidsrepræsentantens nye rolle blev præsenteret. Den fleksible organisation med veluddannede grupper af medarbejdere, der hele tiden er i stand til at gå i gang med nye udfordringer, er en modsætning til den udvikling, der har været i nogle virksomheder de seneste 20 år. - I den periode er meget løntungt arbejde outsourcet til lande med lavere løn, mindede Børge Frederiksen om og understregede, at det har været en farlig strategi, fordi kompetencerne ikke blev udviklet. - Amerikanerne flyttede hele deres elektronikindustri til lavprislandene, og FLOT-projektet kan bruges i alle virksomheder tillidsrepræsentantens nye rolle i dag er resultatet, at Østen har overhalet USA og er blevet førende på det område. Fremtiden ligger i at indtænke ny viden i produktionen her i landet, så udviklingen stadig finder sted i virksomheden, sagde han. Han understregede også, at det ikke er nyt, at medarbejdernes trivsel og produktivitet hænger sammen. - Det kan man se i samarbejdsaftalen fra 1947, nævnte han. Hovedet i garderoben Gruppeformand Børge Frederiksen, projektleder Irene Odgaard og formanden for COindustris tillidsrepræsentantudvalg Gerda Christensen ved præsentationen af FLOT-projektet. FLOT-projektet drejer sig bl.a. om teamarbejde, selvstyrende grupper og andre arbejdsorganiseringer, der lægger ansvaret lige fra planlægning og ressourceforbrug til produktion og kvalitetskontrol - hos gruppen. Gruppen har overblik over det samlede produkt og det giver tillidsrepræsentanten en helt ny rolle. De fire publikationer, som projektet består af, giver vejledning i, hvordan arbejdet kan gribes an. - Husk, der er tale om værktøjer, der skal bruges i hverdagen. Ikke noget, der skal samle støv på en reol, sagde Gerda Christensen fra HK-industri, der er formand for CO-industris TR-udvalg. - Arbejdskraften i dag er uddannet og opdraget til medansvar, indflydelse og til selv at træffe beslutninger. Det harmonerer ikke med at komme på en arbejdsplads og pludselig skulle holde kæft, fordi andre har monopol på at bestemme. Arbejdspladserne skal nytænke hele arbejdsorganiseringen, hvis den skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, understreger hun. Gerda Christensen minder også om, at det ikke er så længe siden, at medarbejderne følte, det kun var en ganske lille del af deres færdigheder, de brugte på arbejdspladsen. Det var ikke ualmindeligt at føle, at man godt kunne hænge hovedet på knagerækken i garderoben. Hun er godt klar over, at ændringen også kræver en ny type ledere. - En moderne leder skal kunne skabe begejstring, sagde hun. Netop lederrollen tog Per Olav Bergstrøm, tidl. svensk LO, også fat i. Han gjorde lidt grin med den leder, der aldrig snakker med medarbejderne, men hævder, at hans dør altid er åben. - Beregninger viser, at lederne i gennemsnit bruger en halv promille af arbejdstiden på at tale med medarbej- CO-Magasinet 2003 nr. 3 marts side 4

5 derne. De burde bruge 10 procent. Gøre det til et princip, at de en gang hver, hver anden eller hver tredje måned talte med hver eneste medarbejder om løst og fast, biler og børn, sygdom, fodbold og moster Anna, sagde han. - Man burde stille som et krav til nye ledere, at de vil gøre det. Og det vil uden tvivl sortere halvdelen af ansøgerne fra, gættede han på. Han tilføjede også, at dårlige chefer er en stor helbredsrisiko både for virksomheden og for de enkelte medarbejdere. - Undersøgelser viser, at sygdomme og højt sygefravær følger bestemte chefer, fortalte han. Bokse og danse Selv om tillidsrepræsentantens nye rolle fokuserer meget på samarbejde med ledelsen, understregede projektleder Irene Odgaard, at der stadig skal kæmpes for løn og andre forbedringer. - Det bliver en kombination af at bokse og danse, understregede hun. - Men når medarbejderne får adgang til selv at løse problemer, bliver virksomheden i stand til at reagere hurtigere på kundekrav. Det gør arbejdsgangen mere effektiv, sagde hun. Irene Odgaard er ikke i tvivl om, at det fortsat er ledelsen, der bestemmer ånden og kulturen i virksomheden, og derfor håber hun, at FLOT-materialet også vil finde vej til Handelshøjskolerne og andre steder, hvor man uddanner ledere. Hvem vil? Præsentationen af FLOT-projektet samlede omkring et halvt hundrede tillidsrepræsentanter og repræsentanter for forbund og virksomheder. Til venstre deltagerne fra NKT Cables, der er en af de virksomheder, der har leveret erfaringer til projektet. En af de virksomheder, der har leveret erfaringer til FLOT-projektet, er NKT Cables. Her har man satset på selvstyrende grupper og medarbejderudvikling i årevis. Formålet er især at være en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække den bedste arbejdskraft uden at være lønførende. - Vi kan lige så godt se det i øjnene. Hvem gider lave kabler på treholdsskift i Asnæs om 6-8 år, hvis ikke vi er en attraktiv arbejdsplads, sagde uddannelsesleder Finn C. Dahl. HR-Manager Bent Jensen nævnte, at der er medarbejdere, der sætter sig imod forandringer. - De kan være rene terrorister, erklærede han og tilføjede, at hvis de har nogle værdifulde faglige kvalifikationer, bliver de billedligt talt anbragt på hylden sammen med opslagsbøger og hentet frem, når der er brug for dem. De får med andre ord deres egne små afkroge, hvor de kan arbejde. Fællestillidsrepræsentant Jørgen Bjergskov fremhævede, at alt andet end overenskomsten er til diskussion. Men overenskomsten skal overholdes. Desuden understreger han, at det er afgørende, at alle aftaler er skriftlige, så man ikke senere skal diskutere, hvad man aftalte. Han er heller ikke i tvivl om, at medansvar styrker produktiviteten. NKT har afdelinger i udlandet, hvor arbejdsorganiseringen er helt traditionel. - Selv om de kun får en fjerdedel af vores løn, kan afdelingen ikke tjene penge, nævner han. Læren fra Japan Principperne i selvstyrende grupper er inspireret fra Japan, hvor medarbejderne siden midten af forrige århundrede har arbejdet i teams, arbejdet med at lokalisere fejl og sikre, at de ikke blev gentaget. Desuden har reglen i japanske virksomheder været, at man ikke fyrede folk og at de hele tiden skulle lære og opkvalificere sig. Samtidig betød arbejdsgangen, at organisationen var utroligt fleksibel. Medarbejderne var ikke bare maskindele der udførte den ordre, de fik. De var selvstændige problemløsere og beslutningstagere. Kom i gang Tillidsrepræsentant Bjarne Uldall, Aarhus Olie, kalder FLOT et fantastisk godt redskab. - Det må være let at sælge dets idé til virksomhederne, for hele grundlaget for det er, at det også skal styrke virksomheden. Aarhus Olie har indført en del af principperne fra projektet, men det er lidt forskelligt fra afdeling til afdeling, hvor hurtigt man går frem. Meget overraskende har en af de afdelinger, Bjarne Uldall havde forventet ville være sværest at få i gang, kørt godt lige fra første dag. Et andet område, raffinaderiet, er totalt selvstyrende, men andre steder er der stadig en lidt mere gammeldags organisering. Processen på Aarhus Olie har været i gang i nogle år, og der har selvfølgelig været problemer undervejs bl.a. er det svært for mellemledere at skulle afgive kompetence. - Men der er ingen tvivl om, at det her kan være til fordel for alle virksomheder. Det er bare et spørgsmål om vilje til at komme i gang, sagde han. side 5 nr. 3 marts CO-Magasinet 2003

6 Vikararbejde bliver mere attraktivt Af Majbritt Lund Vikarbranchen i EU skal have et løft. Al lovgivning, der står i vejen for vikarbureauer, skal væk. Samtidig skal vikarerne have mindst den samme løn som de fastansatte på virksomheden, der laver det samme arbejde. Umiddelbart ser direktivet ud til at være godt for lønmodtagerne. Alligevel mener arbejdsmarkedsforsker fra Odense Universitet Morten Skak, at forslaget sætter fagforeningerne i et svært dilemma. Det virker naturligt at støtte forslaget, fordi det giver vikarerne bedre forhold. Problemet er, at det netop vil fremme vikararbejdet, men på mange måder vil det stadig være dårligere at være vikar end fastansat, siger han. Lars Lyngse, international rådgiver i SiD, er betænkelig ved, at direktivet lægger op til mere vikararbejde. Selv om han er modstander af, at EU blander sig, mener han dog ikke, at det vil ændre på omfanget af vikararbejde. Behovet for vikarer vil være der, uanset om direktivet bliver vedtaget eller ej. Det, vi kan gøre, er at arbejde for, at de får bedre vilkår. Hvis arbejdsforholdene for vikarerne er i orden, er vikararbejdet ok for os, siger han. Fagforeninger udfordres Morten Skak påpeger, at fagforeningerne bør være skeptiske over for, at EU Ansættelsesforhold: Vikaren er ansat af vikarbureauet, som betaler dennes løn. Vikaren er som regel ansat på timebasis og kan sagtens være tilknyttet flere vikarbureauer på en gang. De virksomheder, som benytter vikarer, afregner løn og salær til bureauet. Vikaransatte skal mindst have den samme løn som de fastansatte. Det foreslår EU-Kommissionen. En arbejdsmarkedsforsker mener, at fagforeningerne bør være imod forslaget, netop fordi det kan tiltrække flere vikarer, og vikararbejde vil stadig være dårligere end fast arbejde overhovedet blander sig i arbejdsmarkedet, fordi det kan true fagforeningernes eksistens. Politisk økonomisk konsulent i BAT Morten Olesen er meget opmærksom på netop denne udvikling. Det er selvfølgelig godt, at EU giver lønmodtagerne flere rettigheder, men hvis det betyder, at færre vil melde sig ind i en fagforening, bliver den danske model jo truet. Jo færre der er med i en fagforening, jo større vil behovet være for lovgivning på området, siger han. EU-sekretær i Dansk Metal Jens Bo Andersen er nu knap så skeptisk. Selvfølgelig vil EU påvirke fagforeningernes rolle. Derfor skal vi kunne forandre os, så vi ikke bliver løbet over ende. Tidligere var det nok med danske regler, men vi snakker jo ikke bare Danmark mere. Vi får mere lige konkurrenceforhold, når EU laver standardregler, siger han. Hvis vikarerne skal have en bedre løn, vil det måske også fjerne noget af virksomhedernes incitament til at bruge dem, tilføjer han. Broget marked Alt andet lige så glæder mange fagforeninger sig til, at EU vil lave nogle faste retningslinjer, blandt andet KAD, der helst ser fastansættelser. Vi kan ikke afskaffe vikarbureauerne, og vi er glade for, at der kommer mere styr på området, for det er broget. Direktivet kan hjælpe os med de vikarbureauer, der ikke har overenskomst. Vi skal heller ikke glemme, at nogle gerne vil arbejde som vikar, siger forbundssekretær Tove Møller, KAD. HK er en af de fagforeninger, der længe har kendt til vikarer, og så længe det sker under ordnede forhold, synes de, vikararbejde er en udmærket idé. Det undergraver overenskomsten, hvis vikarerne ikke får pension og løn under sygdom. Vikarerne giver virksomhederne en fleksibilitet, og det skal de selvfølgelig have noget for. Det handler ikke om at oprette en pensionsordning, fordi de er på virksomheden i fem dage. En løsning kunne være, at vikaren fik en ekstra løndel til pension, siger politisk økonomisk sekretær i HK Morten Skov. Administrativt besvær Som det er nu, er vikaren ansat af vikarbureauet, der bestemmer og betaler lønnen. Hvis direktivet vedtages, skal vikaren have mindst det samme i løn som de fastansatte på de virksomheder, han eller hun bliver sendt ud på. På den måde er vikarbureauerne ikke længere herre over, hvad deres egne ansatte skal have i løn. Vikarbureauerne frygter, at de får en masse administrativt besvær, fordi de så skal holde styr på de forskellige lønninger på alle de virksomheder, de sender vikarer ud på. Advokat Charlotte Vester i Dansk Han- CO-Magasinet 2003 nr. 3 marts side 6

7 del og Service, der organiserer vikarbureauerne, mener slet ikke, Danmark har behov for flere regler på området på grund af den danske model, hvor fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne i fællesskab bliver enige om spillereglerne på arbejdsmarkedet. Vi skønner, at 70 procent af vikarbureauerne er dækket af en overenskomst. Helt principielt er vi imod, at vikarbureauet ikke selv kan bestemme vikarens løn, siger hun. Funktionær-vikarer Formanden for Foreningen af Vikarbureauer i Danmark, Torben Nygaard, frygter, at vikarerne på længere sigt får funktionærlignende forhold. Vi frygter, at vikarerne med tiden skal være med i personaleforeningerne og måske have muligheden for at leje sommerhuse ligesom de fastansatte. På længere sigt frygter vi også, at opsigelsesvarslet for vikarer bliver ændret, og det kan ødelægge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, siger han. Arbejdsmarkedsforsker Morten Skak kan følge tanken om, at direktivet på længere sigt vil give vikarerne funktionærlignende forhold. Det kan godt ende med, at vikarerne bliver beskyttet så godt, at de skal skrives ind i funktionærloven, og så har vi jo slet ikke begrebet vikarer mere. Men det sker i hvert fald ikke de næste 15 år, siger han. Dog mener han, at arbejdsgiverne primært er skeptiske, fordi de helst vil have mest mulig fleksibilitet til lavest mulige omkostninger. Lange udsigter Det ser dog ikke ud til, at parterne har noget at frygte foreløbig. Forslaget blev sidste gang behandlet i Ministerrådet den 3. december, men parterne stod for langt fra hinanden, og forslaget bliver tidligst behandlet næste gang under det græske formandskab foråret En af de største knaster i direktivet er, hvor længe en vikar skal have været i en virksomhed for at få samme rettigheder som de fastansatte. Forslagene i Europa- Parlamentet går lige fra første dag til efter et helt år. EU-Kommissionen har foreslået seks uger. Hvis karensperioden bliver på seks uger, vil direktivet ikke få nogen betydning for vores medlemmer, fordi mange vikariater er kortere end seks uger, siger Knud Erik Mikkelsen, næstformand i Dansk El-Forbund. Helst ser han, at hele området bliver Mange fagforeninger er skeptiske overfor væksten i vikarbranchen. De forsøger at sikre deres medlemmer bedst muligt, men frygter, at vikararbejdet vil modarbejde fastansættelser EU- Kommissionens direktiv-forslag Vikaransatte skal sikres mindst den samme løn som de fastansatte. De skal også have adgang til for eksempel uddannelsesforløb og skal tælles med, når det skal afgøres, om virksomheden skal have sikkerheds- og tillidsrepræsentanter. Det er uklart, om samme løn også betyder, at vikarerne skal have pension og frynsegoder. Hvis virksomheden opslår ledige stillinger, skal vikaren have det at vide. Samtidig skal landene med jævne mellemrum fjerne hindringer mod vikararbejde. dækket af aftaler i stedet for direktiver, men han erkender, at det er meget svært. Der kommer nye vikarbureauer hele tiden, og vi skal løbe meget stærkt, hvis vi skal nå at få overenskomster med dem alle sammen. Et nyt fænomen bliver mere og mere udbredt på de danske arbejdspladser: Vikarerne. Knap danskere er i dag ansat i vikarbureauer og kan selv bestemme, hvornår de vil på arbejde, og hvilke firmaer de ikke vil arbejde for. Vikarbureauerne har kronede dage, og Løsarbejde vinder frem i løbet af 1990 erne er omsætningen tidoblet. Nu er der knap 400 bureauer, og tilsyneladende fortsætter væksten også på helt nye områder. Det skyldes ikke mindst, at de nye, små generationer ikke er så fikserede på tryghed og fast arbejde som deres forældre. Sigøjnervilkår Der er meget forskellige syn på vikararbejdets vækst, alt efter hvem man spørger. Arbejdsgiverne jubler over muligheden for at have medarbejdere, de reelt ikke har nogle forpligtelser over for. Fagbevægelsen er derimod mere kritisk, fordi den har dårlige erfaringer med nogle af vikarbureauerne. Fagforeningerne frygter, at vikaransættelser vil modarbejde fast arbejde. Ofte optjener vikarerne heller ikke anciennitet, fordi de er ansat så kort tid, siger Peter Nisbeth, konsulent i LO. Især bygge-anlæg-sektoren er kritisk over for vikarbureauerne. Vi bekæmper vikarbureauerne med næb og klør. De ansætter folk som sigøjnere, og nogle gange bliver de bare kastet ud i arbejdet, uden at for eksempel sikkerhedssko er i orden. Tit får de en dårligere løn, og på den måde undergraver de branchen. Især i København er Vikarartiklerne er skrevet af journalist Majbritt Lund som afsluttende eksamensopgave ved Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Af Majbritt Lund side 7 nr. 3 marts CO-Magasinet 2003

8 Flere vikarer i andre EU-lande I Danmark består 0,7 procent af arbejdsstyrken af vikaransatte. I hele EU udgør vikarerne 1,2 procent. Vikarfænomenet er mere udbredt i Luxembourg, Holland, Frankrig og Belgien. Det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt, og cirka 1/3 af arbejdsstyrken skifter arbejdsplads hvert år. Derfor er behovet for vikarer ikke så stort. I Sydeuropa er det derimod dyrt og besværligt at komme af med fast personale, når de først er ansat, så her er interessen for løstansatte større. det et problem, at jyske vikarer arbejder til en lav løn, siger Keld Walsted, bygningsgruppeformand i TIB, Glostrup. Fagforeningerne hævder, at de bruger mere og mere tid på sager med vikarbureauer, fordi vikarerne ikke får de penge, de har krav på. Sagerne løses dog altid før, de ender i Arbejdsretten. Sekretariatschef i BAT Gunde Odgaard frygter, at der vil blive flere problemer med vikarbureauer fremover. Vikarerne bevæger sig tit i en gråzone, og kvaliteten af deres arbejde falder. Som det er nu, er problemet håndterbart, men hvis det vokser, får vi en underklasse af bygningsarbejdere uden rettigheder, og det er selvfølgelig et problem, siger han. Danmark har så godt som ingen regler på vikarområdet, og der findes ingen præcise tal for, hvor mange af vikarbureauerne der har en overenskomst. Advokat i Dansk Handel og Service Charlotte Vester tvivler dog på, at fagforeningernes eksempler tegner et realistisk billede af vikarbranchen. Fagforeningerne ser jo de tilfælde, hvor det går galt. De ved ikke, hvor mange ting der bliver afværget, når vikarbureauerne ringer ind til mig og spørger til reglerne. Det er jo et svært område, fordi der er så mange forskellige overenskomster, men vi løser fejlene hen af vejen, siger hun. Hun skønner, at vikarbureauerne er bedre dækket af overenskomster end resten af servicebranchen, som de er en del ansat fra projekt til projekt. De unge ønsker et andet forhold til deres arbejdsplads end for eksempel efterkrigsgenerationen, der er på vej væk fra arbejdsmarkedet, siger Troels Theill Eriksen. Han tror, at vikarbureauerne netop sprængte alle rekorder i 1990 erne, fordi hjulene i samfundet kørte stærkt, og folk ikke havde behov for samme tryghed i ansættelsen som tidligere. Vikarbureauerne gjorde det muligt at være en fri fugl i en periode, hvor man var relativt sikker på at kunne få et fast job igen, pointerer han. Politivikar HK var blandt de første, der fik vikarer blandt medlemmerne. Så spredte ansættelsesformen sig til industrien, hospitaler og institutioner. Formanden for Foreningen af Vikarbureauer i Danmark, Torben Nygaard, mener, at vikarbureauernes vækst vil fortsætte. Vi ser en større efterspørgsel fra virksomhederne. Når der er et marked, vil nogen lave et koncept. Det næste vikarkoncept bliver måske vagtværn eller politi, siger han. Professor Niels Westergård-Nielsen fra Handelshøjskolen i Århus mener, at virksomhedernes behov for fleksibilitet samt personalemangel har skabt behovet for vikarbureauer. Vi er tæt på fuld beskæftigelse, og virksomhederne har nogle huller, de gerne vil have besat. Mange mennesker vil gerne prøve noget nyt, og blandt andet sygeplejerskerne kan få en god løn som vikarer, fordi der er mangel på dem, siger han. Overenskomsternes hulmønster KAD lavede sidste år en vikaroverenskomst med arbejdsgiverorganisationen HTS, hvor det nævnes som et fremskridt, at vikarerne er sikret løn for to timer, hvis de møder op på en virksomhed, der alligevel ikke har brug for dem. Forbundssekretær Lis Jacobsen erkender, at det ikke er optimalt. Det var, hvad vi kunne få forhandlet hjem, og det er da et skridt på vejen, siger hun. Hun påpeger, at vikarmarkedet er et hulmønster, der er svært at overskue, fordi fagforeningerne har overenskomster med forskellige vikarbureauer på kryds og tværs efter brancher. Hun påpeger dog, at vikarbureauerne både har fordele og ulemper. Tit synes de unge medlemmer, at vikararbejdet er en god måde at snuse til forskellige job, men især de ældre er ofte trætte af vikararbejdet, siger hun. Grå guld Også HK har gode erfaringer med vikarbureauerne. Nogle af vores medlemmer kunne slet ikke tænke sig at lave andet end at være vikar. Andre ser det som en mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Især det grå guld har gode erfaringer med vikarbureauer, siger næstformand i HK-Københavns Servicegruppe Evy Hansen. Efter en periode i vikarbureauet er vikaren berettiget til løn under sygdom og opsigelsesvarsel, selv om de bliver sendt ud til forskellige virksomheder. Men fagforeningerne mener ikke, at denne anciennitetsregel altid virker efter hensigten. Vikarbureauerne prøver at slippe af sted med at påstå, at vikarerne starter Tilsyneladende har vikarbranchen ikke toppet endnu. Troels Theill Eriksen fra Instituttet for Fremtidsforskning tror, vikarbureauerne vil fortsætte deres vækst i fremtiden blandt andet på grund af den der er på vej ud på arbejdsmarkedet netop i disse år. De unges kendetegn er, at de vil have udfordrende arbejde og gerne vil være Overenskomst Ofte er vikarerne dækket af de almindelige overenskomster for timelønnede, men en række fagforeninger har særlige overenskomster for vikarerne. Typisk siger disse, at vikarerne skal have samme løn som de fastansatte, men de har kortere opsigelsesvarsler. Vikarerne får sjældent mere i løn som kompensation for de usikre arbejdsforhold. Det er ikke alle vikarer, der få pension. CO-Magasinet 2003 nr. 3 marts side 8

9 forfra med anciennitet, hver gang de skifter virksomhed, siger kredssekretær i Dansk El-Forbunds Århus afdeling, Ervind Poulsen. Begejstrede arbejdsgivere Arbejdsgiverne er til gengæld begejstrede over den fleksible arbejdskraft. De kan skrue op og ned for arbejdsstyrken efter behov og kan købe en meget specialiseret arbejdskraft i præcis den periode, de har brug for den. Vasketabletfabrikken CleanTabs A/S vest for Århus bruger med egne ord exceptionelt mange vikarer, fordi de har en meget svingende efterspørgsel. Produktionschef Preben Nielsen siger, at firmaet i gennemsnit har procent af den samlede medarbejderstab, der er vikarer. Vi arbejder på at sænke vikarandelen til 10 til 15 procent ved at fastansætte År Antal ansatte Antal firmaer Vikarbureauernes omsætning i kroner mio mio mio mio mio mio mio mio mio mio. Kilde Danmarks Statistik nogle flere medarbejdere, men vi ville lige sikre os, at der også var arbejde til dem i en længere periode, så vi ikke skulle fyre dem igen efter to måneder. Det er bedre med faste folk, men vi vil for det meste have behov for vikarer. Dem kan vi få fra dag til dag, og vi har ingen forpligtelser over for dem, siger han. Jeg er ikke til fast arbejde og kan lide at møde nye mennesker. Sådan siger 34-årige Alex Andersen, der har arbejdet som vikar i flere perioder siden Han er glad for vikartilværelsen og søger ikke fast arbejde. Typisk har han også arbejde hele tiden. I 2002 havde han 16 dage uden arbejde. Hvis jeg ikke har noget arbejde, ringer jeg ind til vikarbureauet med det samme, og så finder de som regel noget til mig. Nogle gange bliver jeg ringet op samme dag og spurgt, om jeg vil på arbejde med det samme, men det er heldigvis sjældent, fortæller Alex Andersen. Da han i sin tid meldte sig ind i Proficce Vikarbureau, fik han arbejde på ti minutter. Siden har han været på cirka 10 forskellige virksomheder, og vikariaterne har varet lige fra en dag til 4-5 måneder. Det er forskelligt, hvad han laver. Arbejdet varierer fra at køre truck, tømme container og pakke paller med dyrefoder. Selv om Alex Andersen hellere vil være vikar end fastansat, ser han også en række ulemper ved at være ansat på den måde. Det er en utryg måde at være ansat på. Hvis man brokker sig over noget, kan vikarbureauet bare lade være med Spændende at møde nye mennesker Alex Andersen er vikar, fordi han vil have variation i sit arbejde AlexAndersen er glad for vikar-tilværelsen og søger ikke fast arbejde. I 2002 havde han kun 16 dage uden arbejde. at ringe igen. De behøver ikke at fyre en. Nogle gange er man også nødt til at skifte fra nattevagt til en dagvagt midt på ugen for at få arbejde hele tiden, siger han. Alex Andersen er åben for at få et fast arbejde på et tidspunkt. Hvis han er vikar på en virksomhed, som han godt kan lide, kunne han godt finde på at søge fast arbejde der, men det haster ikke. Af Majbritt Lund Foto Henrik Bjerregrav side 9 nr. 3 marts CO-Magasinet 2003

10 CO og DI foreslår amterne Som led i en større reform af den offentlige sektor vil de to organisationer sammenlægge kommunerne til større og mere bæredygtige enheder nedlagt Af Bjarne Kjær Amternes opgaver med sygehuse, gymnasier, veje og miljø kan med fordel overføres til kommunerne eller staten. Og samtidig skal der ske sammenlægninger af de nuværende kommuner til større og mere bæredygtige enheder. Det er helt centrale elementer i en reform af den offentlige sektor, hedder det i et debatoplæg fra CO-industri og Dansk Industri. Det foreslås, at amterne nedlægges, så antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to. Debatoplægget Udvikling i den offentlige sektor blev lagt frem for nylig på en konference for de to organisationers regionale industripolitiske udvalg. - I det omfang kommunerne opnår fornøden bæredygtighed, burde ansvaret for en række opgaver, hvor ansvaret i dag er placeret hos amtskommunerne, ikke være et problem for kommunerne. Alternativt kan opgaver, der kræver stor bæredygtighed, overdrages til staten eller ansvaret placeres hos kommunale servicefællesskaber, hedder det. Formanden for CO-industri, Max Bæhring, sagde på konferencen, at der er brug for mere effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor. Blandt andet i sygehusvæsenet, folkeskolen og på børnepasningsområdet. En af nøglerne til effektivisering af den offentlige sektor kunne ligge i at samle kommunerne i større og mere bæredygtige enheder. - Meget tyder på, at en minimumsstørrelse på indbyggere giver et godt udgangspunkt for at løse de fleste lokale opgaver. Omvendt er der nok ikke meget, som taler for, at meget store kommuner skulle være bedre eller mere effektive end mellemstore kommuner. Er der nogle steder ønsker om at fastholde små kommuner, kan man overveje en fleksibel model, hvor kun kommuner med den nødvendige størrelse tildeles visse økonomisk og fagligt krævende opgaver, som de små kommuner så kan betjene sig af, sagde CO-formanden. Max Bæhring tvivlede på, at den fremtidige kommunale struktur kan klares alene gennem frivillige sammenlægninger. Mange lande i Europa arbejder på at reducere antallet af kommuner, men kun få steder har man haft succes med at gennemføre omfattende kommunesammenlægninger på frivillig basis, sagde han. Adm. dir. Hans Skov Christensen, DI, sagde, at der er behov for ændringer i den offentlige struktur. Der er brug for højere produktivitet og strukturelle reformer. Det kan ikke ske uden ændringer i den offentlige struktur. Det er fuldstændig uacceptabelt, at produktiviteten i den offentlige sektor fra 1990 til 2000 er faldet med 10 procent, mens den tilsvarende er steget procent i den private sektor. Vi kunne have fjernet både mellemskatten og topskatten, hvis man bare havde fastholdt en uændret produktivitet i den offentlige sektor i den periode, sagde han. Fra 275 til 45 kommuner Gennemføres CO-DI-modellen for den fremtidige kommunestruktur fuldt ud, vil mere end 230 af landets i dag 275 kommuner forsvinde fra det kommunale landkort. Mere end halvdelen af kommunerne har i dag under indbyggere, 70 procent under indbyggere, mens kun fire kommuner København, Århus, Aalborg og Odense har over indbyggere. Til gengæld bor næsten 22 procent af den samlede danske befolkning i de fire største kommuner. Baggrunden for udspillet fra CO og DI er regeringens strukturkommission, der inden udgangen af 2003 skal komme med et forslag til den fremtidige struktur i hele den offentlige sektor. Det er tanken, at debatoplægget fra CO-industri og Dansk Industri nu skal drøftes i de regionale industripolitiske udvalg, hvorefter CO og DI på en ny konference med politikere og repræsentanter for kommuner og amter i løbet af maj vil tage en ny drøftelse af behovet for en kommunalreform. CO-Magasinet 2003 nr. 3 marts side 10

11 Succes med jobsøgning før Randers Reb lukker Jobsøgningshjælp til afskedigede på Randers Reb, der flytter produktionen til Litauen og stopper produktionen i Danmark 30. marts, er blevet en succes. Op mod halvdelen af de afskedigede medarbejdere, der i opsigelsesperioden har deltaget i jobsøgningsprojekt, tilrettelagt af Randers Tekniske Skole, AMUafdelingen, har fået nyt job. Det kniber mere med de ældre nær 60 år. De føler sig tvunget til at gå på efterløn. Sådan bedømmer Per Sørensen den indsats, som virksomheden i samarbejde med medarbejderne har iværksat for at hjælpe opsagte medarbejdere, fordi produktionen flyttes fra Randers til Alytus i Litauen. Han har været ansat ved Randers Reb i 24 år, er tillidsrepræsentant og medarbejdervalgt medlem af aktieselskabsbestyrelsen. Det er en af Danmarks ældste og mest kendte virksomheder Hæng dig ikke i bagateller, brug Randers Reb der nu flytter produktionen til Alytus i Litauen. Her er der siden den officielle indvielse i efteråret produceret tovværk og stålwirer af ca. 70 lokale medarbejdere. De er forinden oplært af udsendte timelønnede fra Randers Reb. Påtog sig forpligtelse I modsætning til mange virksomheder, der flytter produktion til udlandet, har Randers Reb påtaget sig en forpligtelse over for deres tidligere medarbejdere. Virksomheden har i opsigelsesperioden tilbudt afskedigede medarbejdere hjælp fra AMU i Randers til jobsøgning og nødvendige kurser. Afskedigede medarbejdere har fået tilbudt en såkaldt individuel kompetenceafklaring, IKA, for at få afklaret deres kvalifikationer og kompetencer. Nogle har også i opsigelsesperioden gået på kursus med fuld løn for at opnå nye kvalifikationer. Enkelte har næsten med dags varsel fået lov til at bryde opsigelsesvarsel og forlade Randers Reb, fordi de havde mulighed for at få anden beskæftigelse. Nogle er kommet i praktik, ligesom der har været mulighed for at deltage i virksomhedsbesøg i opsigelsesperioden. Pålagt tavshedspligt Det er halvandet år siden, bestyrelsen for aktieselskabet Randers Rebslaaeri besluttede, at produktionen skulle udflyttes. Som medarbejdervalgt i A/Sbestyrelsen var Per Sørensen fra efteråret 2001 til 7. januar 2002 på grund af tavshedspligt som bestyrelsesmedlem afskåret fra at fortælle sine kolleger, at deres arbejdsplads sandsynligvis ville lukke. - Det er selvfølgelig en meget ubehagelig situation at stå i som tillidsvalgt, fortæller Per Sørensen. Når beslutningen om at lukke produktionen i Randers ikke stod til at ændre, havde jeg til gengæld særdeles god tid til at tænke mig om og forberede, hvordan vi skulle informere og agere bedst muligt. Efter et stormøde 7. januar 2002 på Værket i Randers, hvor beslutningen blev offentliggjort, indledte medarbejdernes repræsentanter forhandlinger om aftrædelsesvilkår, ligesom der blev indgået en aftale om hjælp til jobsøgning via AMU. Fælles interesse Randers Reb ønskede at opretholde en stabil produktion i Randers, indtil nedtagning af maskiner, flytning, opstilling i Litauen, oplæring af litauiske medarbejdere og indkørsel af produktionen i Litauen var gennemført. Samtidig havde virksomheden brug for hjælp fra timelønnede medarbejdere til at oplære de nye medarbejdere i Litauen. For at fastholde medarbejdere ved Randers Reb under udflytningen blev der indgået en aftale om en særlig fratrædelsesgodtgørelse eller bonus. De, der skulle fratræde først, fik mindst i bonus. De, der skulle fratræde sidst, opnåede højeste bonus på kr. Afskedigede medarbejdere fik en særlig fratrædelsesgodtgørelse på 250 kr. - Det er rimeligt, at virksomheder påtager sig en forpligtelse overfor mangeårige tidligere medarbejdere, synes tillidsrepræsentant Per Sørensen, Randers Reb. pr. påbegyndt ansættelsesår, såfremt stillingen ikke blev fratrådt før opsigelsestidspunkt. Nyt hovedsæde Da beslutningen om at stoppe produktionen i Randers blev truffet, var der 80 timelønnede på Vinkelvej 10, Randers. 60 blev afskediget til fratræden i mindre hold, med virkning fra oktober Og 30. marts i år fratræder det sidste hold 10 timelønnede. Selv om produktionen af tovværk og stålwirer indstilles efter 163 år i Randers og flyttes til et nyt selskab, Randers Production i Litauen, opretholdes hovedsæde, specialproduktion, reparationsværksted, salg og hoveddistribution i Randers. Et nyt, stort hovedsæde er under opførsel syd for Randers og ventes taget i brug i år. Tilbage i Randers bliver i fremtiden ca. 80 medarbejdere. De fleste i salg, administration og distribution. Men der bliver også ca. 20 timelønnede, der skal udføre reparationer, specialproduktion og arbejde på lager. Succes med jobsøgningshjælp i opsigelsesperioden til afskedigede medarbejdere på Randers Reb Af Erik Sandager Foto Michael Lange side 11 nr. 3 marts CO-Magasinet 2003

12 Af Erik Sandager Foto Michael Lange Tillidsfolk betyder alt Ingen ønskede at modtage hjælp til jobsøgning, før tillidsrepræsentant Per Sørensen gik ud og solgte ideen til medarbejderne på Randers Reb - Tillidsrepræsentanten betyder alt. Det er tillidsrepræsentanten, der personligt skal ud og opsøge kollegerne. Han/hun kender dem og kan skabe den nødvendige tillid. Uden tillidsrepræsentant Per Sørensen og hans runde havde vi ikke kunnet sætte noget i værk ved Randers Reb. Sådan lyder vurderingen fra Erik Larsen og Charlotte Rosenqvist, Randers Tekniske Skole, AMU-afdelingen, der med stor succes har gennemført et jobsøgningsprojekt for afskedigede fra Randers Reb. Forudsætningen for, at der var tilslutning til at deltage i projektet, var opbakning fra tillidsrepræsentant Per Sørensen. Hvis han ikke havde kunnet sælge projektet til sine kolleger, havde det ikke kunnet gennemføres. Efter at beslutningen om at lukke Randers Rebs produktion i Randers var truffet, blev der indgået aftaler om, at AMUafdelingen skulle hjælpe de afskedigede medarbejdere med jobsøgning, uddannelsesafklaring m. m. Alle afskedigede medarbejdere blev i foråret sidste år inviteret til et fyraftensmøde, hvor de blev orienteret om virksomhedens tilbud: At de kunne få hjælp til jobsøgning, afklaring af kvalifikationer, uddannelsesplanlægning og eventuel kursus i opsigelsesperioden. Efter informationsmødet skulle medarbejderne tilmelde sig. Men ingen reagerede. Ikke én henvendte sig i løbet af sommeren. Det kan ikke passe, tænkte tillidsrepræsentant Per Sørensen, der efter sommerferien valgte at opsøge samtlige 60 afskedigede medarbejdere. Enkeltvis. Han talte med hver enkelt kollega personligt. Og det gav et helt andet resultat: - Ud af de 60 medarbejdere var der ca. 20 kolleger, der ikke var interesseret. De fleste var på eller nær 60 år og valgte, tvunget af omstændighederne, at gå på efterløn. Tilbage var der ca. 40 medarbejdere. De var alle interesseret i at deltage i projektet, fortæller Per Sørensen. AMU Center i Randers blev valgt som virksomhedens samarbejdspartner til at bistå de afskedigede medarbejdere, fordi virksomheden tidligere har haft gode erfaringer med AMU fra efteruddannelses- og rotationsprojekter. Tre vejledere fra AMU Center i Randers Charlotte Rosenqvist, Erik Larsen og Ole Borg har siden haft deres gang på Randers Reb. Det specielle ved deres arbejdsmetode er, at de virker som personlig coach, en slags træner eller sparringspartner for den enkelte. - Det er os, der kommer til dem ikke omvendt, forklarer Erik Larsen og Charlotte Rosenqvist. Det udgangspunkt har betydning for et vellykket forløb. - Vi er meget opsøgende, har et stort netværk af virksomheder at trække på. I vor database er der mellem 500 og 600 virksomheder. Vi har et stort lokal- og personkendskab til erhvervslivet. Om hvad andre virksomheder kan lære af projektet, siger Per Sørensen: - Det er en god idé. Det unikke ved forløbet er den personlige kontakt. Det er aldrig godt at blive overladt til sig selv med en fyreseddel. Det kan medføre bitterhed. Nogle vil lukke sig inde. Isolere sig. Nogle af mine kolleger, der har set mørkt på fremtiden, har opdaget, at der er en verden uden Randers Reb. Tillidsrepræsentanten betyder alt. Uden Per Sørensens runde havde vi ikke kunnet sætte noget i værk, fortæller Charlotte Rosenqvist fra AMU Center, Randers. Til venstre tidligere smøremand Jakob Møller og i midten tillidsrepræsentant Per Sørensen. CO-Magasinet 2003 nr. 3 marts side 12

13 - Hvis jeg ikke havde fået hjælp fra AMU, havde jeg haft svært ved at finde et nyt job. Mit ønske var at finde nyt arbejde i cykelafstand fra min bopæl. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op. Jeg havde absolut intet indblik i, hvilke virksomheder der manglede arbejdskraft. Det er ikke min fortjeneste, at det lykkedes at finde arbejde. Endda i første og eneste jobsøgning. Sådan siger 45-årige Villy Sørensen fra Randers. Han fik hjælp og vejledning af Erik Larsen fra AMU Center i Randers til at finde et nyt job, da han var blevet afskediget fra Randers Reb efter 13 års ansættelse. Selv om Villy Sørensen allerede i foråret 2002 deltog i et fyraftensmøde om hjælp til jobsøgning fra AMU i Randers, reagerede han ikke på tilbudet, før han i efteråret blev opsøgt at tillidsrepræsentant Per Sørensen. Og opfordret til at tage imod tilbudet om IKA individuel kompetenceafklaring samt hjælp til jobsøgning. Villy Sørensen kan ikke rigtig forklare, hvorfor han i første omgang ikke tog imod tilbudet om jobsøgningshjælp. Men dels var han bitter over fyresedlen, dels syntes han, der var lang tid til, at han skulle fratræde. Men i dag er han glad for, at tillidsrepræsentant Per Sørensen gav ham et skub i den rigtige retning. - Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle stille op, hvis jeg skulle ud at søge nyt arbejde. Jeg ville ikke vide, hvilket arbejde jeg skulle søge, eller hvilke virksomheder der mangler medarbejdere. Her har AMU Center i Randers åbenbart et stort netværk. - Jeg ved det ikke, men jeg tror, det er nemmere at finde nyt arbejde, mens man allerede er i job. I stedet for at vente, til man er blevet ledig, siger Villy Sørensen. I september blev han opfordret til at nedfælde sine jobønsker på papir. Villy Sørensen, der oprindelig er lageruddannet, kunne godt tænke sig et job som bogbinderassistent. Eller måske at komme i voksenlære i træ- og møbelindustrien. - Villy, dig kan jeg skaffe ind hvor som helst. For det lyser ud af dig, at du vil arbejde, lød AMU-vejleder Erik Larsens indgangsreplik til Villy Sørensen. Du skal bare sige, hvad du helst vil så skal jeg nok skaffe dig ind! Selv om Villy Sørensen syntes, det lød Villy kom i job i første forsøg Uden hjælp fra AMU var det ikke gået så hurtigt, vurderer 45-årig tidligere rebslager meget flot, optimistisk og måske ikke helt realistisk, valgte han at sige, at han godt kunne tænke sig at komme til at arbejde på et bogbinderi. Kort efter havde Erik Larsen fra AMU lavet en aftale om, at Villy Sørensen kunne komme til jobsamtale ved Centrum Bogbinderi i Randers. Ugen efter i september 2002 fik han at vide, at han kunne begynde 4. november, hvilket Villy Sørensen accepterede, selv om det betød farvel til aftrædelsesbonus fra Randers Reb. - Min bonus faldt væk, fordi jeg stoppede før tiden. Havde jeg ventet til 30. marts i år, havde jeg fået kr. i fratrædelsesgodtgørelse. Nu må jeg nøjes - Hvis jeg ikke havde fået hjælp, havde jeg haft vanskeligt ved at finde et nyt job, siger Villy Sørensen. med 13 gange 250 kr. Nej, jeg har ikke fortrudt jeg turde ikke vente. Men det er sværere at skifte arbejdsplads og vænne sig til en ny kultur, end man umiddelbart forestiller sig. Efterhånden er jeg blevet tilfreds med mit nye arbejde, siger Villy Sørensen. Af Erik Sandager Foto Michael Lange side 13 nr. 3 marts CO-Magasinet 2003

14 Job på plejehjem Tidligere smøremand på Randers Reb Jakob Møller ville gerne have været hjemmehjælper, men han må nøjes med et job som pedelmedhjælper på et plejehjem. - Mit drømmejob har i mange år været at blive hjemmehjælper. Men hvis jeg skulle i lære som social- og sundhedshjælper, ville jeg først være færdig med uddannelsen, når jeg var over 60 år. Måske ville det være lige lovlig sent, erkender 57- årige Jakob Møller, tidligere smøremand på Randers Reb i 18 år. Han synes, det er en glimrende ide og et godt initiativ, at Randers Reb via AMU i Randers tilbyder afskedigede medarbejdere hjælp til jobsøgning eller uddannelse. - Det har været en oplevelse at have kontakt med AMU, fortæller Jakob Møller, der 31. december måtte stoppe som smøremand på Randers Reb, fordi produktionen er flyttet til Litauen. - Selv om jeg har måttet opgive at få mit drømmejob jeg er jo nok for gammel til at gå i gang med en lang uddannelse så har AMU hjulpet mig med at skaffe et job som pedelmedhjælper ved plejehjemmet Randers Kloster. Det er planen, Jakob Møller skal hjælpe med vedligeholdelse af grønne områder og udføre forefaldende arbejde. Han glæder sig til at komme i gang og til at få kontakt med de ældre beboere på Randers Kloster. Af Erik Sandager Foto Michael Lange Oplærer kolleger fra Litauen til at overtage produktionen Internationaliseringen har sendt 7 timelønnede fra Randers Reb på arbejde ved fabrik i Litauen, hvor de ansatte får 1/10 af danske lønninger - Nu har jeg brugt hele mit liv på at lave ståltov. Når det nu ikke kunne være anderledes, og produktionen stopper i Randers, syntes jeg, at det kunne være spændende at prøve at lære andre at lave ståltov. Sådan forklarer 39-årige Ole V. Pedersen, hvorfor han valgte at blive supervisor og oplære nye medarbejdere til at overtage tovværksproduktion. Han har tilbragt hele sit arbejdsliv på Randers Reb, i alt 19 år. Erfaringer fra 163 års tovværksproduktion på Randers Reb forsøges overført til Randers Productions nye fabrik i Alytus i Litauen ved hjælp af p. t. 7 timelønnede supervisorer. Deres opgave er at oplære litauiske medarbejdere i tovværksproduktion dels på den nye fabrik i Litauen, dels på den gamle fabrik i Randers og det foregår i praksis ved, at de udvalgte og uddannede supervisorer på skift opholder sig 14 dage på fabrikken i Randers og 14 dage på fabrikken i Litauen. Randers Reb modtager ligeledes praktikanter fra Litauen, der under ophold i Randers oplæres i tovværksproduktion. I februar havde Randers Reb besøg af 7 praktikanter fra Litauen bl. a. 23-årige Renaldas Malijonis. Da aftalen om at udsende timelønnede som supervisorer til Litauen blev indgået, blev det samtidig aftalt, at virksomheden i Randers skulle modtage praktikanter fra Litauen. De udenlandske praktikanter bliver aflønnet af fabrikken i Alytus, mens de opholder sig i Randers. På forhånd havde de timelønnede på Randers Reb diskuteret, om de gad se på praktikanter fra Litauen. Eller om de skulle behandle dem ordentligt. - Vi blev enige om at behandle dem ordentligt det skulle ikke gå ud over dem, at produktionen flyttes til Litauen og alle har også fået en god behandling. Ingen er blevet chikaneret, fortæller tillidsrepræsentant Per Sørensen, Randers Reb. Tillidsrepræsentanten oplyser, at der er blevet arrangeret sociale arrangementer for praktikanterne i kantinen, ligesom deres supervisorer har påtaget sig at vise deres udenlandske kolleger Randers by night. Siden september har Ole V. Pedersen været i Litauen 7 gange a 14 dage. Han rejser normalt sammen med 2-3 danske kolleger. De er indkvarteret i et gæstehus nær fabrikken. Han har vænnet sig til at være 14 dage i Litauen, 14 dage i Danmark. Hvor længe han skal fortsætte, ved han ikke. - Jeg skal lære dem at lave ståltov, siger han. Det er almindelig oplæring. Vi CO-Magasinet 2003 nr. 3 marts side 14

15 Siden september har Ole V. Pedersen været ansat som supervisor ved Randers Reb. Her er han i gang med at lære fra sig overfor praktikant Renaldas Malijonis fra Litauen på virksomheden i Randers. viser, hvordan arbejdet skal udføres i praksis. Så kontrollerer vi, hvordan de udfører arbejdet. Arbejdssproget er engelsk, men det er ikke nødvendigt at bruge mange ord. Vi viser i praksis, hvordan arbejdet skal udføres. - Hvordan det går? Der er lang vej endnu, synes jeg. Men de gør fremskridt, og vi skal fortsætte arbejdet, så længe det er nødvendigt. Bagefter er det planen, at vi skal beskæftiges med specialopgaver i det nye hovedsæde i Randers. Det bliver spændende at se, hvordan det vil forløbe, siger Ole V. Pedersen. Ifølge Ole V. Pedersen meldte han sig som supervisor, fordi han syntes, at det kunne være spændende at komme ud og rejse og oplære de nye medarbejdere i Litatuen. Han synes, det er trist, at produktionen lukker i Randers. På nuværende tidspunkt er der ansat ca. 70 medarbejdere på fabrikken i Alytus i Litauen. Ifølge tillidsrepræsentant Per Sørensen har de ansatte på fabrikken i Alytus en månedsløn på mellem 700 og 900 litas. Det svarer til ca kr. Ifølge Per Sørensen er det efter hvad han har fået oplyst ingen ringe løn sammenlignet med de lokale forhold i Alytus. Men deres månedsløn udgør kun ca. 1/10 af, hvad deres kolleger på Randers Reb får. side 15 nr. 3 marts CO-Magasinet 2003

16 Faglig orientering På disse sider bringes de seneste informationer om bl.a. CO-Meddelelser, nye pjecer og tryksager, kurser og konferencer, faglige voldgiftskendelser, OK-nyt m.v. Yderligere oplysninger fås på CO-industris hjemmeside Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen med faglige afgørelser, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler og A/S-service under Medlemsservice på hjemmesiden kræver dog et særligt pasord. Du kan høre nærmere herom i CO-industri på tlf Derimod er selve teksterne i Industriens Overenskomster frit tilgængelige på hjemmesiden under Medlemsservice/ Overenskomster uden faglige afgørelser. CO-Meddelelser De senest udsendte meddelelser til medlemsforbundene, anført i den rækkefølge, de er udsendt til forbundene: 2003/033 CO-industri - Plusløn-kurser. 2003/032 Konference om klimastrategi marts /018 Orientering til virksomheder med tiltrædelsesaftale til CO-DI-overenskomsten - Satsforhøjelser - indstik i CO-Magasinet. 2003/031 Faglig voldgift - APW Power Supplies A/S, Aarup - Afskedigelse af sikkerhedsrepræsentant. 2003/028 Frederiksberg Restaurant og Selskabslokaler Aps./Ferrosan A/S, Sydmarken 5, 2860 Søborg - Virksomhedsoverdragelse. 2003/029 Nordisk seminar om arbejdsmiljø. 2003/024 Satsændringer på værnefodtøj. 2003/027 Meddelelsesoversigt / / /026 Ordinære forbundskongresser. 2003/025 HS Profil Aps, Farverivej 8, 6900 Skjern - Feriekonto. 2003/023 B&W Energy A/S - overtagelse af FLS Miljø A/S - serviceaktiviteter. 2003/022 Yamaha Motor Scandinavia/ Yamaha Motor Denmark A/S - overenskomstforhold/virksomhedsoverdragelse. Pjecer og tryksager Materialeoversigt Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en materialeoversigt, der viser pjecer, rapporter, vejledninger og andet informationsmateriale, udsendt af I-BAR i perioden Vejledningen kan bestilles i COindustris pjeceafdeling ligesom den kan ses på (Meddelelsesnr. 2003/021) NB: Alle pjecer og tryksager m.v. kan bestilles i CO-industris pjeceafdeling tlf el. på fax , att.: Jørgen Nielsen. Ved bestilling skal pjecenummer opgives. De kan desuden bestilles direkte via CO-industris hjemmeside under menupunktet CO-industri/Pjecer og tryksager. Her kan en del af pjecerne også ses som pdf-filer. Vejledninger og pjecer m.v. fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan desuden ses og downloades på I-BARs hjemmeside på Kongresser IBAR materialeoversigt Oversigt over vejledninger, informationsmateriale og rapporter mv. En række af CO-industris medlemsforbund holder kongresser i de kommende år. Listen over ordinære forbundskongresser ser således ud: Dansk Metal: september Telekommunikationsforbundet: november Kvindeligt Arbejderforbund: oktober Specialarbejderforbundet: september Teknisk Landsforbund: oktober Malerforbundet: Blik& Rørarbejderforbundet Dansk El-Forbund: CO-Magasinet 2003 nr. 3 marts side 16

17 Faglig orientering OK-nyt Satsændringer på værnefodtøj I henhold til bilag 7 i Industriens Overenskomst - Aftale om fordeling af udgifter til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af værnefodtøj, er der enighed mellem CO-industri og Dansk Industri om fordeling af satserne. Ændringerne er foretaget som et gennemsnit af priser pr. 1. marts 2002/ indhentet fra en række leverandører af værnefodtøj. Satserne pr. 1. marts 2003 ændres således: Listepris 1 fra 285 til 295 kr. Listepris 2 fra 500 til 515 kr. Listepris 3 fra 615 til 630 kroner. Møder og kurser Plusløn-kurser Interessen for CO-industris kurser om industriens nye lønsystem Plusløn har været så stor, at der i stedet for de 8 planlagte kurser i år bliver 29. Det har været en så stor belastning, at COindustri har måttet inddrage AOF i den administrative afvikling. Alt er nu på skinner, og CO-industri er i gang med at tilbyde pladser på de nyoprettede kurser til dem, der meldte sig inden den 20. februar i år. Tilmeldinger, der kommer ind efter den 20. februar 2003, vil Satsforhøjelser Tillæg CO-industri har udsendt en oversigt over satsforhøjelser i Industriens Overenskomster pr. 1. marts 2003 til alle de virksomheder, som CO har tiltrædelsesaftale med. CO-industri har imidlertid ikke skrevet til de virksomheder, som medlemsforbundene eller afdelinger har en tiltrædelsesaftale med. Indstikket med satsændringerne, som har været bragt i CO-Magasinet, kan fås ved henvendelse til CO-industris pjeceafdeling tlf Ved bestilling bedes CO-Meddelelsesnr. 2002/018 angivet. blive henvist til de kurser, som en række forbundsskoler vil afvikle i 2004, men ud fra de almindelige FIU-regler. Efter en række forhandlinger er det nu klart, at CO-industri betaler for alle kurser i Det omfatter daglønstab, rejse, skolernes omkostninger og undervisere. Dette års 29 Plusløn-kurser finder sted på Langsøhus i Silkeborg, Metalskolen i Jørlunde, Svendborg-skolen i Svendborg, Laugesens Have i Videbæk og KADs kursusejendom Smålandshavet i Karrebæksminde Spørgsmål vedrørende kurserne kan rettes til AOF tlf : Henrik Hansen eller Lone Nordal Andersen eller til COindustri tlf : Maria Damborg eller Lisbeth Satina. CO-Magasinet nr. 2 februar 2003 OK-satser 2003 Faglig voldgift OK at fyre sikkerhedsrepræsentant Det er i orden at fyre en sikkerhedsrepræsentant, når en stor del af de arbejdsopgaver, den pågældende har udført, er forsvundet i forbindelse med udflytning af produktionen. Det fastslår vicepræsident Mette Christensen som opmand i en faglig voldgift rejst af Dansk Industri for virksomheden APW Power Supplies A/S, Aarup, mod CO-industri for HK/Industri. Sagen drejede sig om, hvorvidt der var tvingende grunde til at opsige en sikkerhedsrepræsentant eller om den pågældende burde være tilbudt en anden stilling i virksomheden. APW Power Supplies A/S producerer strømforsyninger til telekommunikationsog datavirksomheder. Den beskæftigede i 2000 ca. 380 medarbejdere, men medarbejderstaben blev i marts 2002 skåret ned til 100 og senere igen til 40. Det skete i forbindelse med virksomhedens udflytning af produktionen til Kina. Efter forhandlinger i samarbejdsudvalget om fyringer i foråret 2002 meddelte virksomheden sikkerhedsrepræsentanten, at man så sig nødsaget til at varsle, at han ville modtage en opsigelse den 30. juni juni 2002 blev han opsagt til fratræden den 31. december. Den pågældende har været ansat i virksomheden siden Han var ansat som indkøbschef og var på afskedigelsestidspunktet strategisk indkøber. Efter henvendelse fra HK trak virksomheden opsigelsen tilbage, hvorefter proceduren i Industriens Overenskomst blev fulgt. Under et mæglingsmøde 8. august 2002 pegede HK på, at sikkerhedsrepræsentanten skulle være tilbudt et par andre stillinger. Da der ikke blev opnået enighed, blev sikkerhedsrepræsentanten opsagt 28. august til fratræden 28. februar 2003, og han blev fritstillet den 12. september Virksomheden har under den faglige voldgiftssag forklaret, at sikkerhedsrepræsentanten blev fyret, da produktionen og indkøbschefens opgaver skulle flyttes til Kina. Og først ved opsigelsen blev man opmærksom på, at den pågældende var sikkerhedsrepræsentant. CO-industri anførte under sagen, at det er arbejdsgiveren, der har bevisbyrden for, at der foreligger arbejdsmangel, og at arbejdsgiveren har pligt til at sætte sikkerhedsrepræsentanten til andet arbejde evt. til en lavere løn. Der skal nemlig et særligt kvalificeret grundlag til at afskedige en beskyttet medarbejder. I sin afgørelse fastslår opmanden, Mette Christensen, at det må anses for godtgjort, at de arbejdsopgaver, sikkerhedsrepræsentanten udførte ikke længere eksisterede i virksomheden. Kravet om, at en beskyttet medarbejder (som f.eks. en sikkerhedsrepræsentant - red.) skal være den sidste, der opsiges, kan ikke medføre, at der er en pligt til at tilbyde den pågældende enhver ikke-ligeartet stilling, som han kan bestride, fastslår opmanden. Hun mener ikke, der er påvist andre opgaver, som hensigtsmæssigt kunne overføres til den pågældende. Det findes derfor godtgjort, at der forelå tvingende grunde til at opsige sikkerhedsrepræsentanten, hedder det i afgørelsen. Kendelsen fastslår derfor, at CO-industri for HK/Industri skal tilpligtes at anerkende, at opsigelsen er begrundet i tvingende årsager. side 17 nr. 3 marts CO-Magasinet 2003

18 International fagbevægelse Protest mod trusler i Venezuela ICFTU har fordømt arrestordren mod lederen af Venezuelas fagbevægelse, CTV, Carlos Ortega. Han og andre fagforeningsledere er blevet truet med arrestation og har måttet gå under jorden. Beskyldningerne mod de faglige ledere drejer sig om forræderi mod fædrelandet, opfordring til opstand, omgang med kriminelle og hærværk. Også ILO og fagbevægelsen i hele verden har fordømt arrestordren og bebrejder præsident Hugo Chavez, at han fremmer en strategi, der kriminaliserer fagbevægelsen. Arrestordren betegnes som et eksempel på politisk forfølgelse. Arrestordren blev udstedt, samtidig med at arbejdsgiverforeningens leder, Carlos Fernandez, blev tilbageholdt. Både Fernandez og Ortega har været ledende skikkelser i den venezuelanske oppositionsbevægelse og har spillet en central rolle i generalstrejken, der startede sidst i november. Mange hundrede tusinde har deltaget i demonstrationerne i Venezuela med krav om nyt præsidentvalg. Præsident Hugo Chavez styre har udstedt arrestordre mod lederen af Venezuelas fagbevægelse Carlos Otega. Den internationale fagbevægelse fordømmer arrestordren. Manglende sikkerhed Stålarbejdernes fagforening i Trinidad og Tobago oplever, at sundheds- og sikkerhedsforholdene på stålværket Caribbean Ispat Ltd. er blevet væsentligt forringet. I 2002 var der over 80 alvorlige ulykker på virksomheden, og et stigende antal medarbejdere måtte forlade virksomheden på grund af arbejdsulykker eller andre arbejdsbetingede lidelser, de har fået på virksomheden. Desuden kommer mange kontraktansatte ind på virksomheden uden orientering om sikkerhedsforholdene, og når der sker ulykker, bliver de ikke undersøgt, så erfaringerne fra dem kan bruges præventivt. Selv om lovgivningen for sikkerhed på arbejdspladsen er på det niveau, der er fastlagt i ILO-standarder, bliver den ignoreret. IMF har opfordret alle sine medlemsforbund til at protestere mod forholdene. Misbrug af rettigheder Traktorfabrikken Novi Beograd i Serbien har fyret 12 fagforeningsmedlemmer. Fyringen viser, at forfølgelsen af fagligt aktive fortsætter, selv om myndighederne den 5. oktober 2000 lovede at respektere menneskerettighederne. Arbejdsminister, Dragan Milovanovic, der også er formand for traktorfabrikkens bestyrelse, har misbrugt sin magt ved at fyre de 12, siger fagforeningen GSM Nezavisnost, der i et brev til premierminister Zoran Djindjic protesterede mod regeringens anti-arbejder og anti-fagforenings-holdning. Strejke gav resultat En tidages strejke var nødvendig for at få en lønaftale på Elektrolux-fabrikken i Satu Mare i Rumænien. De ansatte, der er medlemmer af metalarbejderforbundet, følte ikke, de kom nogen vegne i forhandlingerne med den lokale ledelse, så de nedlagde værktøjet og krævede, at Elektrolux bestyrelsesformand, Hans Stråberg, blev inddraget. Efter ti dages arbejdsnedlæggelse fandt parterne frem til en løsning. Strejke for sygeforsikring De ansatte på truckfabrikken Sterling i Canada nedlagde også arbejdet, da virksomheden, der er ejet af DaimlerChrysler, krævede, at de selv betalte en større del af deres sygeforsikring. De ansatte nægtede med henvisning til, at firmaets sygeforsikringer i Canada var væsentligt billigere end dem, de skulle betale for medarbejdere i USA. Krav om barselsorlov i Australien 300 kvindelige delegerede krævede på ICFTU s Verdenskvindekonference, der blev holdt i Melbourne i slutningen af februar, betalt barselsorlov for arbejdende kvinder i Australien. Kvinder fra 120 lande, der alle har en form for betalt orlov, gjorde opmærksom på, at Australien er langt bagefter resten af verden på dette område. Daysi Montero D Oleo fra Den Dominikanske Republik fortalte, at i hendes land har kvinderne 12 ugers betalt orlov i forbindelse med fødsler, Tandiwe Munyani fra Zimbabwe fortalte, at mange afrikanske lande er foran Australien på det område. I hendes eget land har kvinderne også 12 ugers orlov. Australien er det eneste industriland foruden USA der ikke har lovgivning om barselsorlov, og to tredjedele af de australske kvinder har ingen rettigheder i forbindelse med barsel. Aftale på kemiområdet i Polen Repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdere inden for den kemiske industri i Polen har indgået en aftale om gensidig anerkendelse. For at sikre den sociale dialog er det aftalt, at parterne mødes regelmæssigt, mindst en gang i kvartalet. Et vigtigt led i aftalen er regler for løsning af faglige konflikter. Aftalen i den kemiske industri i Polen er en direkte udløber af et fælles DI/CO-projekt i en række østeuropæiske lande. Nej til krig ICFTU opfordrer alle regeringer til at samarbejde om en fredelig løsning på konflikten med Irak, selv om det irakiske regime har begået afskyelige forbrydelser mod sit eget folk og er ansvarlig for flere hundrede tusinde dødsfald i konflikter, som regimet selv har skabt. Det internationale samfund CO-Magasinet 2003 nr. 3 marts side 18

19 KLIP FRA FAGBLADENE har ret til at sikre sig, at regimet skaffer sig af med alle masseødelæggelsesvåben. Organisationen insisterede samtidig på nødvendigheden af, at Irak implementerer FN resolution IFCTU s medlemsorganisationer har 158 millioner medlemmer over hele verden. Også sammenslutningen af europæiske metalarbejderforbund, EMF, har taget afstand fra at iværksætte en krig mod Irak uden FN-mandat. I en række europæiske lande har de faglige organisationer iværksat forskellige former for protestaktioner mod en krig mod Irak protesterer i Indien Op mod arbejdere og fagforeningsfolk protesterede mod den indiske regerings nye globaliserings-, privatiserings- og liberaliseringspolitik. Fagforeningerne fordømmer regeringens politik, der betyder stigende arbejdsløshed og social utryghed og favoriserer arbejdsgivere. 1. maj-tema: Respekt De internationale faglige sammenslutninger samlet i Global Unions har opfordret fagforbundene verden over til at mobilisere på arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj under det fælles tema: Respekt. Som undertemaer er respekt for arbejdernes rettigheder, respekt gennem kvalitet i den offentlige service, respekt for unge arbejdere, respekt for arbejdernes sundhed og sikkerhed og respekt for alle gennem afskaffelse af fattigdom. Du kan læse mere om aktionsdagen på en særlig hjemmeside på Tror ikke på fred»jeg tror simpelthen ikke på, at det vil holde i længden. Selv om Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA, har fået deres krav igennem, bliver det da ikke lettere for os i KAD at komme igennem med vores argumenter. Grænseaftalen indeholder simpelthen ikke noget nyt.«yvonne Christensen, KAD, Århus, i Kvindernes fagblad (KAD) efter at det tilsyneladende lykkedes for LOs medlemsforbund at slutte fred om de såkaldte grænsestridigheder på LO-kongressen for nylig. Konkurrerer om dygtige medarbejdere»virksomhederne konkurrerer om de dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har de brug for at kunne bruge nogle af lønkronerne målrettet på at honorere de dygtige folk, så de kan tiltrække og fastholde dem. Jeg er overbevist om, at det kan være med til at løfte niveauet for alle elektrikere, og det er måske mere solidarisk end det gamle stive lønsystem. Fordelene ved de nye lønsystemer, vi her arbejder med, er objektive vurderinger, uddannelsesplanlægning, åbenhed om lønnen, og at den enkelte kan se, hvordan han eller hun kommer videre i lønsystemet.«kredssekretær Ole Madsen i Elektrikeren (Dansk El- Forbund). Han har været med til at gennemføre lønforsøg med kvalifikationstillæg hos Odense-virksomheden Linde-El. Indflydelse gav lavere fravær»i starten var vi skeptiske; kunne det nu passe, dét med indflydelsen? Men vi greb bolden og prøvede alle grænser af. Jeg tror ikke rigtigt ledelsen vidste, hvor vi skulle hen. For eksempel bliver der ikke købt nye maskiner til fabrikken, uden at de, der skal bruge dem, er med på råd. Omvendt var der kolleger, der syntes, at det var lige lovligt vildt med alt det ansvar, selv om ingen blev tvunget ud i noget. Alle ansatte kom i stedet på kurser, der lærte dem at arbejde i grupper om dagen og rystede dem sammen om aftenen. Og sammen med ledelsen skabte de et sæt fælles spilleregler for omgangsform, værdier og mål. De fungerer som en slags grundlov i virksomheden.«tillidsrepræsentant Bjarne Nielsen, Spritfabrikken i Svendborg, i Fagbladet (SiD). Antallet af arbejdsulykker faldt til en tredjedel og sygefraværet styrtdykkede fra 12,1 til 2,43 procent, da de ansatte blev taget med på råd om arbejdsmiljøforbedringer. Fusion gavner medlemmerne»fusionen handler om meget mere end at styrke den højteknologiske gren af HK og kritiske grafikere. Vi har mange andre medlemmer, som en fusion vil gavne, for eksempel hele industriområdet og de private servicevirksomheder, hvor vi har utroligt meget til fælles. Det gælder især vores overenskomster, udviklingen af den danske model og vores indflydelse i EU. Der er meget mere, der samler end skiller os.«sektorformand Jens Pors i HK industri (HK) om fusionen mellem HK/Service og HK/Industri, der blev afsporet på grund af uenighed om, hvordan den nye sektor skal se ud. Kurser i opsigelsesperioden»det er ikke behageligt at gå i en opsagt stilling. I første omgang forsøgte jeg derfor at blive fritstillet, men fik afslag, fordi flere af mine kolleger forinden havde valgt den model. I stedet fik min afdelingsformand i Metal i Fredericia lavet en aftale med Teknisk Skole om, at jeg kunne få alle de kurser, jeg ønskede i opsigelsesperioden. Kurserne har givet mig chancen for at afprøve flere brancher, og jeg føler mig bedre rustet til at komme ud i det private erhvervsliv igen, fordi jeg har fået mulighed for at udnytte opsigelsesperioden frem for bare at gå og vente på, at jeg blev ledig.«værkstedsassistent Bente Tønnesen i Metal (Dansk Metal). Hun blev sammen med flere kolleger fyret fra Fredericia-Middelfart Tekniske Skole i juli i fjor som led i besparelserne på de tekniske skoler. Bevar nærheden»jeg spekulerer lidt på, hvad der skal ske på min fabrik. Altså bliver vi så lige pludselig tre tillidsmænd, og vil det skabe splid? Og hvad hvis der kun skal være én tillidsrepræsentant, vil vedkommende så kunne varetage alles interesser lige godt? Nærheden er også en væsentlig faktor. Som det er nu, ringer jeg jo bare og siger det er Kirsten, så ved de hvem jeg er. Det betyder meget, at de kender mig, og der er en personlig betjening.«tillidsrepræsentant Kirsten Jørgensen, Storkevinduer i Farsø, i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg) efter et debatmøde i Hobro om sammenlægningen mellem TIB, SiDog KAD. side 19 nr. 3 marts CO-Magasinet 2003

20 Valgt på arbejdspladsen Jeg er da ikke for gammel Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen SK-Teknik A/S er det gamle Slagelse Kommunes Elforsyning. Firmaet sørger for at vedligeholde elkabler og transformatorstationer og føre elkabler frem til nye bebyggelser. Selskabet producerer ikke strøm, men køber den fra NVE Nordvestsjællands Energi. I teorien kan de købe fra alle mulige elproducenter. Desuden har firmaet ansvaret for Slagelses gadebelysning. - Jeg regner med at have 10 år tilbage på arbejdsmarkedet endnu. Torben Sønderup Nielsen griner, når mænd først i 50 erne ikke vil uddanne sig, fordi de siger, de er for gamle. - Så peger jeg på mig selv. Jeg synes bestemt ikke, at jeg er for gammel til at uddanne mig til lager- og transportoperatør, selv om jeg er fyldt 55 år, understreger han. - Og så kan de andre jo godt se, at de heller ikke er for gamle, tilføjer han. Torben S. Nielsen er tillidsrepræsentant på SK-Teknik A/S, det tidligere Slagelse Kommunale Elforsyning, der blev privatiseret i Det er en arbejdsplads, hvor man ikke smider guld på gaden. Heller ikke det grå. Adskillige kolleger kunne godt gå på efterløn, men vælger at fortsætte til de er 65, og det samme har Torben S. Nielsen planer om. Arbejdspladsen har da også brug for, at medarbejderne videreuddanner sig, for der kommer ingen ny viden udefra i form af nye kolleger. - Når man først er kommet ind her, forlader man ikke stedet igen, siger han. Torben S. Nielsen skal snart have 25 års jubilæum, en kollega står overfor sit 40 års. Af de omkring 20 kolleger er der kun et par stykker i 40 erne, resten er over 50, og flere er endda fyldt 60. Hans forklaring på kollegernes stabilitet er, at det er en god arbejdsplads, hvor man arbejder selvstændigt og har stort ansvar for sit eget arbejde. Omgangstonen er god, selv om den også kan være lidt rå. - Det siger vel også noget om arbejdspladsen, at under den store decemberstorm en fredag aften i 1999 mødte en stor del af os op uden at være tilkaldt, fordi vi vidste, der ville være brug for os, fortæller han. Han svarer lidt undvigende på, om ikke der blev advaret mod at køre ud i hans område. Den slags tænkte de ikke Torben S. Nielsen er tillidsrepræsentant og ved at uddanne sig til lager- og transportoperatør. Han er 55 år og mener, han har meget at lære endnu på. Det var dem, der skulle stå til ansvar over for naboer og venner, der havde mistet strømforsyningen. Den skulle genetableres hurtigst muligt, og det var deres ansvar. - Inden for 24 timer havde alle strøm igen. I sådan et tilfælde kan man virkelig se, at vi er et godt team. Alle ved, hvad de skal gøre uden først at vente på besked, siger han og indrømmer, at det også er en nem arbejdsplads at være tillidsrepræsentant på. - Her er ikke de store problemer, konstaterer han. Nervøsitet Men han og kollegerne havde forudset problemer, da snakken om privatisering blev konkret. Den frygtede de, for der er mange eksempler på, at privatiseringer forringer forholdene for de ansatte, fordi der pludselig også skal hives et overskud ud til aktionærerne. Men sådan er det hidtil ikke gået i Slagelse. I forbindelse med privatiseringen blev der valgt en bestyrelse og ansat en direktør, og det har gjort dagligdagen og beslutningsvejene lettere ikke mindst fordi ledelsen nu er på samme adresse som medarbejderne. - Alt er blevet nemmere. Jeg var f.eks. overrasket over, at vores første lønforhandling kun varede to gange 20 minutter, og resultatet var bestemt ikke dårligt. Før i tiden har jeg oplevet, at lønforhandlinger kunne strække sig over halvandet år, siger han. Desuden er der nu medarbejdermøde hver femte uge, så problemer bliver drøftet undervejs. Torben S. Nielsen fremhæver, at privatiseringen indtil videre har været en fordel for ham og kollegerne, selv om den har medført rationaliseringer, så ledige stillinger ikke er blevet genbesat. - Så det mener jeg heller ikke andre skal være bange for, siger han og tilføjer, at medarbejderne gerne vil købe aktier i virksomheden. Men de ejes som sagt fortsat af kommunen. Om fremtiden kan blive mere utryg, hvis aktierne på et tidspunkt bliver solgt til andre enten større elselskaber eller private, bekymrer han sig ikke om. - Det har jeg indtil videre valgt ikke at bruge ressourcer på at spekulere over, siger han. Men privatiseringen, udviklingen og den kommende konkurrence på et frit el-marked spiller da også alt sammen en rolle for Torben S. Nielsens planer om at dygtiggøre sig. - Det duer jo ikke, at vi står i vejen for udviklingen, siger han. Tre år på 12 uger Faktisk startede hans uddannelse med, at den nye direktør foreslog ham at tage pc-kørekort. Men studievejlederen på AMU-centret foreslog ham i stedet at tage den treårige uddannelse som lagerog transportoperatør. Først skulle han igennem en IKA individuel kompetenceafklaring, der skal sikre, at han ikke bruger tid på at lære noget, han kan i forvejen. CO-Magasinet 2003 nr. 3 marts side 20

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 24. maj 2011 i faglig voldgift: PROFOT mod CSC Danmark A/S

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 24. maj 2011 i faglig voldgift: PROFOT mod CSC Danmark A/S PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 24. maj 2011 i faglig voldgift: PROFOT mod CSC Danmark A/S Tvisten Tvisten angår fortolkningen af Protokollat nr. 14 Vikarregler til PROFOT overenskomst 2004. Påstande

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Indledende bemærkninger Efter drøftelse med KTO udsender de kommunale og amtslige arbejdsgiverparter hermed nedenstående administrationsgrundlag til rammeaftalen

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

SNYDT FOR 80.000 KRONER Litauisk mejeriarbejder på Mammen Ost blev snydt af vikarbureau - fik hjælp af Fødevareforbundet NNF.

SNYDT FOR 80.000 KRONER Litauisk mejeriarbejder på Mammen Ost blev snydt af vikarbureau - fik hjælp af Fødevareforbundet NNF. LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF MIDT- VESTJYLLAND Midt- Vestjylland Faglig konsulent Karl Ovesen, Fødevareforbundet NNF, hjalp mejeriarbejder Artüras Nieberka, da han blev snydt af vikarbureau.

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Nu har Anna imidlertid kontaktet dig. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid.

Nu har Anna imidlertid kontaktet dig. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid. Karriere Du står for at skulle igangsætte et stort 3-5-årigt projekt. Blandt dine medarbejdere er Anna, og det er hende, du vil have som projektleder. Anna har alle de kompetencer til opgaven, du efterspørger.

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014

Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014 Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014 FAKTA Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området i starten af 2014 omfatter ca. 589.000 lønmodtagere, der skal have fornyet de eksisterende

Læs mere

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver samt overvejelser og tiltag bestyrelsen har foretaget

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6 25 juni 2015 Nr. 6-25. juni 2015. Nr. 6 Tage holder styr på Kunsthallens penge Seniorjob er en win-win-ordning, mener administrator i Nikolaj Kunsthal, Helene Hertzum. Af Eva Birgitte Jensen Fotos: Per

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS GØR DIN ARBEJDSPLADS STÆRKERE Medarbejderne er den vigtigste ressource, og med en god pensionsordning gør du din arbejdsplads stærkere. Du øger

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse af 17. marts 2010 i faglig voldgift FV2010.0046: Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (advokat Ulrik Mayland)

Protokollat med tilkendegivelse af 17. marts 2010 i faglig voldgift FV2010.0046: Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (advokat Ulrik Mayland) Protokollat med tilkendegivelse af 17. marts 2010 i faglig voldgift FV2010.0046: Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (advokat Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for W. Lynggaard Petersen A/S (afdelingschef

Læs mere

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder Fyret - hvad nu? Hvad gør jeg rent praktisk og hvad skal jeg vide? I opsigelsesperioden er du fortsat i arbejde og skal handle så normalt som muligt. Du har fortsat dine forpligtelser over for din arbejdsgiver,

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 1. april 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri for A (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I for Nordisk Wavin A/S (advokat Morten

Læs mere