Referat fra FRD s kongres lørdag den 27. september 2008

Transkript

1 Referat fra FRD s kongres lørdag den 27. september 2008 DAGSORDEN Formalia 1. Valg af dirigent Side 2 2. Valg af referenter Side 2 3. Valg af stemmetællere Side 2 4. Godkendelse af dagsorden Side 2 5. Godkendelse af forretningsorden Side 2 Beretning 6. Hovedbestyrelsens beretning Side 2 Regnskab 7. Godkendelse af årsregnskab 2005 Side 3 8. Godkendelse af årsregnskab 2006 Side 4 9. Godkendelse af årsregnskab 2007 Side 4 Debatpunkter, indkomne forslag og lovforslag 10. Evaluering af regionsstrukturen Side Etiske retningslinier Side Ændring af foreningens navn Side Radiografi for radiografer Side Indkomne forslag Side Lovændringer Side 14 Budget 16. Fremlæggelse af rammebudget, herunder fastsættelse af kontingent for 2009, 2010 og 2011 Side 16 Valg 17. Valg af formand Side Valg af næstformand Side Nedsættelse af Nålefondsbestyrelse Side 16 Øvrigt 20. Eventuelt 17 Side 1 af 17

2 Ad 1. Valg af dirigent Torben Lenike Petersen, FTF, blev valgt som dirigent. Torben konstaterede, at kongressen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. Ad 2. Valg af referenter Michael Dreyer og Erik Larsen (Bernhard) blev valgt som referenter. Ad 3. Valg af stemmetællere Vinnie Jørgensen, Jeanett Valery og Sidse Kragh Hjorth, alle Region Hovedstaden, blev valgt som stemmetællere. Ad 4. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Ad 5. Godkendelse af forretningsorden Forretningsordenen blev godkendt. Ad 6. Hovedbestyrelsens beretning Formanden fremlagde den mundtlige beretning, hvorefter den samlede beretning blev sat til debat. Herefter blev den samlede beretning sat til debat. Jeanett Valery, Region Hovedstaden, var glad for at der var andre end hende, der tænker på kvalitet, men hun undrede sig over sammenhængen mellem at oprette netværk og bagefter tage det ud som et selvstændigt ansvarsområde. Jeanett sagde, at Sundhedsstyrelsen har defineret kvalitet som: de samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger!! Jeanett Valery, Region Hovedstaden, ville gerne høre om, hvilke behov og forventninger, der er til HB. Kvalitetskoordinatorerne har behov og forventninger, og der er netværk, et velfungerende netværk i regionerne og på landsplan. Jeanett sagde, at alt selvfølgelig kan forbedres. Jeanet sagde, at hvis HB kunne definere sine behov og forventninger, var hun sikker på, at kvalitetskoordinatorerne gerne ville bringe kvalitet til bordet, ikke kun den for radiografi, men også i andre sammenhænge. Hun opfordrede HB til at spørge kvalitetskoordinatorerne, og sluttede med at sige, at det vist efterlod 2 spørgsmål og et tilbud: Oprettelse af netværk skal området ud af lovene? Behov og forventninger Bruge netværket Side 2 af 17

3 Charlotte svarede, at det er korrekt at kvalitetsområdet er udtaget som et selvstændigt område. Hovedbestyrelsen mener dog stadig, at det er et vigtigt område, og det vil blive taget med ind i de øvrige områder. Hovedbestyrelsen vil meget gerne støtte op om og bakke Netværket/Netværkerne.. Men netværket/netværkerne skal koordinatorerne selv skabe. Gladys Geertsen, Region Hovedstaden, var lidt flov over ikke direkte at kunne give Jeanett et svar på, hvad netværkerne skal bruges til. Charlotte sagde, at grunden til, at de nævnte områder nedlægges er, at der ikke sker aktiviteter på områderne. Hun mente, at man nok skal se på historikken omkring, hvordan de i sin tid blev oprettet. De pågældende områder er dog ikke kommet i gang. Alligevel har der været sat penge af til de pågældende områder - det er der også de næste 3 år. Områderne skal tænkes ind i de øvrige områder. Charlotte nævnte, at der dog skal være medspil fra kvalitetskoordinatorerne, idet ideerne ikke kommer fra HB. Vinnie Jørgensen, Region Hovedstaden mente, at kongressen var nødt til at drøfte konflikt. Gjorde opmærksom på, at det drejede sig om den konfliktunderstøttelse, der udbetales. Det viser sig nu, at den kun gælder for 37 timer/ugentlig, og ikke det, man ellers normalt kunne påregne i løn, hvilket der ellers var blevet sagt. Vinnie sagde, at hun overvejer at melde sig ud af Foreningen i en periode, da hun føler sig snydt. Charlotte sagde, at budskabet var givet og at det bliver taget med i den endelige evaluering. Gladys Geertsen, Region Hovedstaden sagde, at der vil blive gjort meget ved arbejdsmiljøområdet i den kommende tid, og nævnte, at der i budgettet er afsat penge. Gladys efterlyste hjælp til at realisere arbejdet omkring arbejdsmiljø. Beretningen blev enstemmigt godkendt. Ad 7. Godkendelse af årsregnskab 2005 Indledningsvis informerede Charlotte om, at Hovedbestyrelsen ud fra tidligere kongressers erfaring omkring gennemgang af regnskaberne har besluttet, at der ikke denne gang kom en teknisk gennemgang. Hvis det alligevel måtte være et ønske fra forsamlingen, ville den naturligvis blive givet. Forsamlingen var indforstået med, at der ikke blev en teknisk gennemgang. Charlotte sagde om regnskabet for 2005, at dette år var verden stadig normal og alt gik som forventet. Overskuddet i 2005 er på ,- Charlotte anbefalede at regnskabet blev godkendt. Der var ingen spørgsmål til regnskabet. Regnskabet for 2005 blev enstemmigt godkendt. Side 3 af 17

4 Ad 8. Godkendelse af årsregnskab 2006 Charlotte sagde om regnskabet for 2006, at det gav et underskud på Underskuddet skyldes sygdom i formandskabet. Charlotte anbefalede at regnskabet blev godkendt. Der var ingen spørgsmål til regnskabet. Regnskabet for 2006 blev enstemmigt godkendt. Ad 9. Godkendelse af årsregnskab 2007 Charlotte sagde om regnskabet for 2007, at det gav et underskud på ,-. I 2007 var der dobbeltlønninger hele året til formandskabet. Formandskab og hovedbestyrelse var forberedte på et underskud, og derfor har økonomien været under stram styring. De samlede udgifter til det dobbelte formandskab har ligget på lige over 1 million kroner. Derudover har der i året været et tab på papirpengene på , der også belaster regnskabet. Dertil kommer den ekstraordinære kongres. Samlet set ville vi have stået med et overskud, hvis ikke vi var rendt ind i sygdom. Skulle vi have grebet ind tidligere, kan vi godt i hovedbestyrelsen spørge os selv om. Det kunne vi måske nok, men respekten for at et formandskab jo er folkevalgt var stor og sammenholdt med, at vi gerne ville og håbede at få dem tilbage, gjorde at det blev som I kender. Charlotte sagde fortsat, at selv om det ikke har noget med regnskabet for 2007 at gøre, synes hun det er rigtig lige at nævne, at vi oven på underskuddet i 2007 ligger lunt i svinget i forhold til regnskab I øjeblikket ligger vi med et overskud på ca. en halv million. Charlotte anbefalede, at regnskabet for 2007 blev godkendt. Der var ingen spørgsmål til regnskabet. Regnskabet for 2007 blev enstemmigt godkendt. Ad 10. Evaluering af regionsstrukturen Christian fremlagde debatpunktet, og sagde, at som en hvilken anden form for evaluering vil hovedbestyrelsen gerne lægge op til ikke bare en retrospektiv bagudrettet evaluering om hvordan det er gået, men også en mere formativ fremadrettet evaluering om hvordan vi kan forestille os FRDs struktur i fremtiden. Som det blev vedtaget på sidste kongres skal vi på denne kongres evaluerer den nye regionsstruktur med 5 regionsbestyrelser som i høj grad fik sin udformning p.gr.a ændringer i omgivelserne. Side 4 af 17

5 Denne strømlining af FRD lokalt har bevirket at det har været muligt at opnå en højere frekvens af frikøbsdage, og dermed øget muligheden for i højere grad at skabe kontinuerlighed i arbejdet og dermed et mere professionelt arbejde. Christian sagde, at FRD i dag har en meget flad struktur der traditionelt har bevirket at medlemmerne har direkte adgang til formandskabet. Han sagde endvidere, at det er svært at løse problemer og få forankret regionsbestyrelserne lokalt og dermed gøre regionerne til en mere naturlig del af FRD, når medlemmerne har for vane at henvende sig centralt. Man kan diskutere om det altid er hensigtsmæssigt at regionsformanden med sit lokale kendskab tilsidesættes i stedet for at blive inddraget og dermed blive styrket. Alice Munk, Region Midtjylland, fremlagde evalueringen fra Region Midtjylland. Alice sagde, at hendes erfaring bygger på 2 år som næstformand i Regionen og 1 år som formand. Hun nævnte problemer med store afstande og de mange møder, og sagde, at det ikke var muligt med mere frikøb, selv om midlerne var der, da det ville gå ud over ens faglighed. Alice mente, at det var værd at overveje ansættelse af en politiker, der skal være købt fri på fuld tid, og som skal dække et større område end tilfældet er i dag. Vinnie Jørgensen, Region Hovedstaden, var enig med Alice. Der skal enten være færre regioner eller også skal man tilbage til en centralisering, hvor tingene rykkes tilbage til kontoret. Johnny Jensen, Region Syddanmark, var uenig i det fremlagte. Han mente, at det er for tidligt at evaluere strukturen endnu, da den ikke er så gammel. Ligeledes kender man ikke alle samarbejdsrelationerne. Han mente, at der er en god sammenhæng mellem opdelingen i regioner og de samarbejdsrelationer vi har. Mht. frikøb i rimeligt omfang afhænger det af, hvilken funktion man har på sin arbejdsplads. Pica Andersen, Region Syddanmark, var enig med Johnny i, at det er for tidligt at skrotte strukturen. Hun savnede mere struktur i strukturen, samt nogle tættere forbindelser mellem kontoret og regionen. Hun spurgte om der er en samarbejdsaftale mellem formandskab og regionerne hvad forventer man af regionerne hvad bruger man frikøbsdagene til? Hun problematiserede FRD s flade struktur, men man kan diskutere hvor flad den er. Gladys Geertsen, Region Hovedstaden, sagde, at hendes erfaring fra Region Hovedstaden er, at det fungerer godt. Her er ikke store afstande, og man kan bruge kontoret som base, og samtidig er der et godt medlemsunderlag. Der kan være problemer med at få tiden til at slå til. Ligeledes tager det tid at vænne medlemmerne fra altid at telefonere til kontoret, frem for at kontakte regionen. Hvis ikke dette sker, får regionerne ikke erfaringen. Side 5 af 17

6 Endelig sagde Gladys, at man skal søge at løse opgaverne med de midler, der er nu er til rådighed, også med frivilligheden. Lars Jensen, Region Syddanmark, fremførte, at regionerne skal have en chance. Det er vigtigt med et lokalt kendskab. Samarbejdsrelationerne mellem regioner og kontoret skal på plads. Vinnie Jørgensen, Region Hovedstaden, mente også, at det er vel tidligt at evaluere, men at vi skal have fokus på, at vi er en lille forening. Vi skal ikke nødvendigvis indskyde et ekstra led for at tilfredsstille regionsbestyrelsernes nysgerrighed. Johnny Jensen, Region Syddanmark, pointerede, at FRD havde sin struktur på plads, før Dansk Sygeplejeråd. Dora Zeidler, Region Midtjylland, udtrykte bekymring over at skulle gå igennem et ekstra led. Hun understregede, at det skal defineres nøje, hvad vi kan bruge det lokale led til. Johnny Jensen mente, at det er et spørgsmål om opdragelse. TR skal lære at tage kontakt til regionen. Eva Holst, Region Hovedstaden. pointerede, at der opstår større fælles viden ved at uddele sin viden lokalt. Det er der, TR har mulighed for at tale sammen. Det er nødvendigt for FRD at tilpasse sig omverdenen. Skal foreningen opdeles anderledes, skal det være for at være effektiv og relevant. Gladys Geertsen mente at vi skal gøre det rigtige. Skal vi ændre kulturen eller beholde den. Vi havde jo også tidligere formænd. Charlotte pointerede at det store omdrejningspunkt er, hvordan vi henvender os og til hvem. Vi har beskrevne kommandoveje, men de følges ikke altid. Det er vigtigt at få så meget som muligt for pengene. Hun stillede det spørgsmål om, at FRD får mere ud af pengene ved den nuværende struktur. Christian lukkede punktet og takkede for de gode indspark, som kongressen havde givet. Han ridsede problemstillinger og muligheder op. Han sagde, at FRD fulgte arbejdsgiver som nogle af de første, med hensyn til regionsopdeling, og er ved at finde os til rette. Ad 11. Etiske retningslinier Formanden fremlagde debatpunktet, og sagde, at Igennem mange år har vi sagt at de etiske retningslinier der var udarbejdet af Norsk Radiograf forbund også var gældende for os. Det gik i nogle år, så kom kravet om at vi skulle have vores egne etiske retningslinier. Og det er ikke fordi vi ikke har forsøgt at gøre noget ved det, men skæbnen ville at dem der påtog sig opgaven af forskellige årsager ikke fik løst opgaven. Side 6 af 17

7 På et vist tidspunkt blev det så i nordisk regi aftalt at vi skulle udarbejde fælles etiske retningslinier, og det forberedte vi os så på, men så trak Sverige sig ud af aftalen og så var vi lige vidt. Men Karen Johnsen fra skolen i Ålborg var vedholdende og så fik vi trommet en fantastisk konstruktiv gruppe sammen, der har påtaget sig det store arbejde. Charlotte sagde, at hun derfor var utrolig glad for at vi på denne kongres får muligheden for at tage stilling til dette forslag til etik for radiografer. Forslaget har været sendt i høring til samtlige regioner herunder også til de radiografstuderendes organisation. Forslaget er tænkt som et beslutningsforslag hvor vi tager stilling til om vi ønsker disse etiske retningsliner. Det er ikke tænkt som at vi skal til at stille ændringsforslag til de enkelte punkter. Det betyder ikke at vi ikke kan drøfte de enkelt punkters betydning af hvor noget er taget med og andet er udeladt, men det hele er så komplekst og griber sådan ind i hinanden, at hvis der bliver ændret et sted så vil det også have betydning et andet sted i retningslinjerne. Så opgaven er altså enten at vedtage de etiske retningslinjer som de ligger her eller sende gruppen hjem på fornyet arbejde. Charlotte sagde, at arbejdsgruppen var til stede på kongressen så den kunne deltage i debatten. Derefter præsenterede Charlotte arbejdsgruppen: Underviser Karen Johnsen professionshøjskolen Nordjylland Udviklingskoordinator Birthe Degn Odense Universitetshospital Kvalitetskoordinator Inge Merstrand Hospitalsenheden Vest Region Midtjylland Ledende Overradiograf Preben Thomassen Glostrup Hospital. I arbejdsgruppen deltog også Gitte Lindvang Samsøe, underviser ved Professionshøjskolen i København, men hun kunne desværre ikke være til stede i dag. Charlotte sagde, at hun Inden arbejdsgruppen tager over på egne og hovedbestyrelsens vegne lige ville benytte lejligheden til at anbefale at de etiske retningslinjer blev vedtaget.. Preben Thomassen præsenterede forslaget på gruppens vegne og sagde bl.a.: Gruppen blev nedsat sidste efterår. Preben citerede fra den påtænkte pjece: Det enkelte menneske har aldrig med et andet menneske at gøre, uden han holder noget af dets liv i sin hånd. Etik anvendes hver dag, men vi bliver først opmærksomme på etik, når vi er i tvivl. Der kan være etiske dilemmaer, når der skal træffes valg interessekonflikter Etik stammer fra græsk moral fra latin (skik, sædvane). Etik står for den systematiske refleksion over menneskets værdi og handlinger og motiverne for disse. Moral betegner menneskets praktiske handlen. Side 7 af 17

8 Man kan sige, at etik er moralens teori mens moral er etikkens praksis. Vores brancher 40 år nu er det på tide. Det der ikke er med, er lovgivning, SIS er velbeskrevet. Ingen jura ingen færdig løsning. Preben sagde, at det første forslag blev sendt i høring. Der kom mange svar noget er kommet med andet ikke. Strålehygiejne er ikke med, da det skal klares via fagligheden. Gruppen har fundet inspiration fra mange kilder og sider, bl.a fra etik for de norske radiografer, etik for de hollandske radiografer og etiske retningslinier i Danmark for bioanalytikere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, jordemødre mv. Det 2. forslag blev atter udsendt også her er der kommet noget med i det endelige. Gruppen har indgående drøftet, hvad der skal og ikke skal med. Der er en række overskrifter Radiografen og patienten Radiografen og professionen. Radiografen og samarbejdet. Radiografen og samfundet. Vedtages retningslinierne her på kongressen vil de komme ud til afdelingerne og forhåbentlig blive brugt. Gladys Geertsen, Region Hovedstaden, takkede arbejdsgruppen og syntes det var et godt stykke arbejde. Hun spurgte dog, hvad de radiografer, der er gamle i gårde, kunne bruge etiske retningslinjer til da der ikke tidligere har været nogen. Karen Johnsen sagde, at retningslinjerne skal bruges til overfor omverdenen at markere, at radiografer er en profession, hvor både teknik og det menneskelige skal med. Karen henviste til de 4 overskrifter. Nu er vi begyndt at formulere, hvad der er i spil. Etik handler om, hvad vi gør, når vi er i tvivl om, hvad der er rigtigt og hvad der ikke er rigtigt. Christian Göttsch Hansen omtalte at han som underviser har undervist i etik. Det er derfor vigtigt, at der kommer et sæt etiske retningslinjer for radiografer de har været efterlyst fra de studerende i lang tid. Karen Johnsen omtalte, at etiske retningslinjer vedtages, lægges i en skuffe, men at det godt at de studerende lærer, mens de er under uddannelse, lærer om dem. De etiske retningslinier blev enstemmigt godkendt. Side 8 af 17

9 Charlotte sagde afslutningsvis, at hun var utrolig glad for at vi nu i FRD har vores egne etiske retningsliner. Hun syntes også at de tilbagemeldinger de3r er kommet har vist at det har været vigtigt. Det er selvfølgelig også en lille profilering når de nye studerende bliver undervist i FRD s etiske retningslinier og ikke dem fra Norsk Radiografforbund. Herefter takke Charlotte arbejdsgruppen mange gange for det meget store og kompetente arbejde, der var blevet udført. Hun sagde endvidere, at møderne har været holdt på FRD s kontor og at hun var imponeret over gruppens engagement, effektivitet og disciplin og samtidig havde hun da også kunnet høre at den havde det skægt. Charlotte sagde, at med medlemmer som dem i arbejdsgruppen, kan det ikke gå helt galt for FRD. Ad 12. Ændring af foreningens navn Charlotte fremlagde debatpunktet, og sagde at Hovedbestyrelsen flere gange har drøftet en navneændring. Hun sagde, at emnet er blevet yderst aktuelt i forbindelse med konflikten. Der er ikke overensstemmelse mellem navn og logo. Det giver os et imageproblem. Navnet er langt og ikke særlig mundret og vi bliver meget ofte omtalt som alt muligt andet. På vores logo står der Danske Radiografer. Vi er klar over at dette kan opfattes som et hurtigt navneskift. Men tanken er at vi hurtigst muligt skifter. For at holde fast i noget af vores fortid foreslår vi derfor Danske Radiografer og dermed får vi en billig og hurtig løsning på problemet. Dette skal ses som et udtryk for, at et flertal af HB ser det som en nødvendighed at have et mundret navn inden næste overenskomst. Vi har fået en del reaktioner fra vores medlemmer. Og der er ingen tvivl om, at et meget stort flertal gerne ser et nyt navn. Ikke alle er enige i at navnet skal være Danske Radiografer og nogle er ikke enige i at vores logo skal bibeholdes på sigt. Men faktisk er der på mailreaktionerne opbakning til et navneskifte til Danske Radiografer. Argumentet som vi hører imod Danske Radiografer er, om alle de medlemmer vi har af anden etnisk herkomst end dansk i foreningen, kan se sig selv i det danske. Det er jeg helt sikker på, at de kan. I FRD er alle autoriserede radiografer velkomne uanset herkomst og derfor er det, som jeg ser det, et rigtigt godt signal, at vi byder enhver velkommen i et dansk fællesskab. Vi arbejder jo alle på en dansk autorisation. Charlotte sagde afslutningsvis, at Hovedbestyrelsen er klar over, at der er rigtig mange følelser i en navneændring, men hun ville afslutningsvis påpege, at det er hensynet til FRD s tarv, der bør vægtes højest her. Hovedbestyrelsen sender hermed et signal om at som vi ser det har vi brug for et nyt navn nu. Side 9 af 17

10 Torben Petersen gjorde opmærksom på punkt 15 om lovforslag om navneskift forslaget ville indgå under dette punkt. Steffen Noll, Region Hovedstaden, mente ikke, at navnet skulle ændres nu, selv om logoet har Danske Radiografer med. Han sagde, historisk set blev vores nål tegnet i 1970 det var inden foreningen blev stiftet. Ordet forening blev brugt, fordi der var tale om en forening. Forkortelsen FRD blev opfundet dengang og det bruges meget. Han mente derfor at forslaget skulle stemmes ned. Danske Radiografer vil ikke være godt vi har mange medlemmer af anden etnisk herkomst, der ikke nødvendigvis er danske statsborgere. Her har FRD problem. Når man telefonerer ind til kontoret, får man navnet præsenteret. Det er måske det på nålen, der er forkert. Ninna Friis, Region Sjælland, sagde, at hun var fortaler for det nye navn. Mange gange når hun får korrespondance udefra, står der ofte Radiografforeningen eller RDF! Dora Zeidler, Region Midtjylland, var bekymret for navneskift. Hun mente, at det var bedre at sige FRD s kontor frem for Danske Radiografers kontor. Kim Rosted, Region Hovedstaden, sagde, at den eneste fejl er, at der står Danske Radiografer på logoet! Navnet Danske Radiografer siger, at der er tale om danskere, selv om ikke alle medlemmer er danskere! Det vil give et FRD et problem. Danske Radiografer kan forkortes til DR der er mange sådanne forkortelser, hvis man googler navnet! Det vil blive vanskeligere at finde FRD. Det er uheldigt, hvis man fokuserer på ordet dansk. Vi skal stadig kaldes en forening Steffen Noll, Region Hovedstaden sagde, at FRD ikke har prøvet at skifte navn før, men at faget har ændret navn. Det eneste der dengang blev skiftet var navnet på vores blad. Det gav og giver stadig problemer. Vi kan ikke hedde DR (radiofonien er stiftet). Han mente ikke, at et flertal af medlemmerne ønsker et navneskift. Dennis Andersen, Region Syddanmark, omtalte logoet og sagde, at folk ikke ved hvad det forestiller. Han mente, at man skal have et logo, der informerer om alle vores funktioner. Det er for hastigt at afgøre, om vi skal hedde det ene eller det andet. Side 10 af 17

11 Gladys Geertsen, Region Hovedstaden, sagde, at vi skal have et navn, som folk kan genkende Hun omtalte andre organisationers logoer og ville gerne vide, om man vidste hvad de forestiller? Charlotte Graungaard Bech sagde, at navneskiftet på vores blad blev vedtaget af HB og ikke på en kongres. Ligeledes sagde hun, at et flertal af de indkomne kommentarer går ind for nyt navn. Hun omtalte at reaktionerne har været positive modsat de reaktioner der kom omkring kollektiv overflytning til DSA. Charlotte Graungaard Bech kunne ikke se noget problem med juraen i at skifte navn FRD s medlemmer af anden etnisk herkomst har altid og vil altid være velkomne i FRD ved at navnet ændres, integreres de fuldstændigt. Kim Rosted, Region Hovedstaden, sagde, at selv om vi ændrer navn skal vi alligevel udadtil forklare, hvad en radiograf står for. Hanne Berthelsen ville gerne have flere navne på banen, og hun ville gerne have en begrundelse for det. Steffen var enig, da der ikke er andet på bordet. Savner plads til andre forslag. Andre forslag kunne være radiografforeningen eller Dansk Radiografforbund. Det er en meget stor beslutning. Det bør overvejes nøjere, så der skal anvendes tid på at få flere muligheder på banen. Charlotte Graungaard Bech svarede at det konkrete forslag er på grund af den lidt korte debat, men der er brug for en hurtig løsning på nogle af de problemer vi har stået i, under denne konflikt. Det er en hurtig, nem og billig løsning. Vil gerne have punktet til afstemning. Kim sagde at det var diskuteret grundigt i regionens delegation. Der var stor enighed om at det ikke er godt nok nu. Foreslår at HB trækker punktet, så vil det være væsentligt nemmere at komme videre. Gladys synes ikke, at man skulle trække forslaget nu. Det ville hverken gøre det lettere eller sværere. Alice undrede sig over at argumenterne imod forslaget ikke er kommet, før i dag. Kim svarede at forslaget til HB om at trække det, var for at holde alle forslag åbne. Har sendt sine argumenter. Christian Göttsch Hansen anbefalede at man læste i materialet, hvor det pointeredes at DR ikke er i spil. Hanne sagde, at fordi danske radiografer er en god ide, så er det ikke det eneste gode forslag. Pica undrede sig over, at FRD ikke får fagpersoner til at se på det. Det skal gennemarbejdes af de rette personer og det er ikke nødvendigvis radiografer, men personer med forstand på det. Side 11 af 17

12 Kim mente, at diskussionen og oplægget er spændende. Synets at navnet skulle være radiograf-foreningen. Torben Petersen samlede op. Afstemningen blev udsat til efter frokost. HB skulle så samles, inden frokosten. Afstemningen blev gennemført. Forslaget blev nedstemt. Charlotte Graungaard Bech kommenterede resultatet, og sagde at hovedbestyrelsen vil tage debatten til efterretning, og vende tilbage til næste kongres. Hun var glad for at få diskussionen startet. Ad 13. Radiografi for radiografer Charlotte fremlagde debatpunktet, og sagde, at Hovedbestyrelsen her på kongressen ønskede en debat om, om radiografi er for radiografer for at få nogle pejlemærker fra kongressen på hvordan vi eventuelt fastholder, fornyr eller ændrer dette mantra. Radiografi er et fag, derfor er det et godt mantra, men ved at fastholde mantraet er vi så på vej til at sætte os selv uden for indflydelse, og derved med til at grave vores egen grav? Selv om vi siger at radiografi er for radiografer, så er det jo naturligt for os, at røntgensygeplejersker arbejder på røntgenafdelingerne. Det hænger formentlig sammen med, at de var der før os. Tidligere har vi troet at røntgenbekendtgørelsen ville være med til at beskytte vores fag. Erfaringen fra SIS måde at håndhæve bekendtgørelsens paragraffer på, viser os dog det modsatte. Opgaveglidning på sundhedsområdet betyder at alle gerne vil påtage sig andre opgaver end dem de er uddannet til. Radiografer vil gerne være beskrivende radiografer det er ikke svært at forstå for vi radiografer søger gerne nye udfordringer og derfor også denne, men vi kommer så til at mangle folk til mammografi eller at tage thorax eller andet. Et andet af paradokserne er PET/CT eller SPECT/CT. Her kan bioanalytikere efter et meget kort kursus udføre CTskanninger, og det er ikke svært at finde bioanalytikere til det, men når det gælder PETdelen, er det ofte svært at rekruttere radiografer. Derfor har vi af og til en dårlig sag og det kan virke utroværdigt hovedløst, at holde fast i at radiografi er for radiografer. Er fremtiden mere end radiografi? Radiografien er ikke en hindring for at være beskrivende radiograf, men det er med til at skabe huller andre steder i produktionen, så det er her, der er et problem, da der jo ikke er nok radiografer. Risikoen er at disse huller så bliver fyldt ud med kortere uddannede f.eks. radiografassistenter. Side 12 af 17

13 Der er medlemmer der siger, at vi overtræder vores mantra, når vi arbejder for en uddannelse, hvor andre faggrupper også har adgang. Dette gælder også eksemplet med betjeningspersonale til mammografiscreening. Kan vi uden at holde fast i mantraet fastholde radiografernes faglighed, så de studerende ved hvor radiograferne står og hvor de hører til, således at der hverken gives køb på fagligheden eller identiteten som radiograf. Eller kan vi holde fast i mantraet med et fleksibelt indhold. Den nye radiografuddannelse skal også gøre det muligt at kvalificere radiografer til direkte ansættelses på stråleterapiafdelinger, men hvordan er dette fagområde omfattet af mantraet? Også på dette område er vi under pres, idet alle med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse vil kunne blive uddannet til at udføre strålebehandling. Det er nu vi gerne vil høre hvad kongressen siger, så vi har noget at tolke på. Pica Andersen, Region Syddanmark, havde en meddelelse med fra de beskrivende radiografer, der ikke mener at der er tale om opgaveglidning, men om videreuddannelse. Når sygeplejerskerne kan se forskel på en sygeplejerske og en sosu, må radiografer også kunne. Eva Holst, Region Hovedstaden, sagde, at en del af konflikten drejede sig om et effektivt sundhedsvæsen. Hun tror på at radiografi er for dem, der kan levere et radiografisk arbejde af en ordentlig kvalitet. Radiografi for radiografer er en intern diskussion. Eva Holst mente, at man skal overveje om foreningen er for udøvere af radiografi eller for radiografer. Johnny Jensen, Region Syddanmark, ærgrede sig over, at SiS ikke håndhæver bekendtgørelsen, og at der bliver svinet med strålerne i afdelingerne. Man skulle måske overveje at rejse det i EU. Et problem at der er mange der laver det radiografer ikke gider. Han opfordrede til, at vi optager de grupper der udøver radiografi, så vi har styr på opgaver og kompetencer. Gladys Geertsen, Region Hovedstaden, stillede det spørgsmål, om radiograferne kunne nå lave det hele? Christian Göttsch Hansen sagde, at radiografi er for radiografer. Vi skal ikke bare acceptere at andre varetager radiografi. Det er vigtigt at holde fast i vores mantra. Men vi må aldrig blive rigide i vores tolkning. Også vigtigt at de nye studerende kan kende sig selv og er sig deres opgave bevidst. Det kan vi gøre med vores mantra i hånden. Karen Johnsen, Region Nordjylland, mente at det kan ændres til at radiografi udvikles af radiografer. Så kan de konkrete opgaver varetages af andre. Johnny Jensen, Region Syddanmark, spurgte om grunden til alt det her var manglen på radiografer. Hvis der er nok radiografer, skal vi så stadig acceptere at andre overtager radiografopgaverne? Side 13 af 17

14 Jan Bovin, Region Hovedstaden, havde svært ved at holde fast i, hvordan vi forholder os til de nye faggrupper, og den virkelighed der er med den nye uddannelse, hvor bl.a. bioanalytikere kan udføre noget af radiografers arbejde. Charlotte var helt på bølgelængde med Karen Johnsen, og bifaldt at radiografi udvikles af radiografer. Eva Holst havde også en aha-oplevelse, men ville gerne tilføje at vi også sikrer radiografien. Inge Merstrand syntes at det lyder fint, at vi bare skal have flere radiografer, men vi bliver nødt til at profilere faget som udviklende og spændende, med muligheder for at præge området, for at få flere til at søge området. Ad 14 Indkomne forslag Der var ingen indkomne forslag. Ad 15. Lovændringer Lovændringerne blev gennemgået af Torben Petersen: Ad 1, NAVN Forslaget blev forkastet. Ad 3, OPTAGELSE Ændringen er i stk. 1, 3 og 4. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Ad 9, VALG AF TILLIDSREPRÆSENTANTER Ændringen er i stk. 5 og 6. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Ad 12, FORRETNINGSORDEN Ændringen i stk. 3 Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Ad 13, REGIONSGENERALFORSAMLING Ændringen er i stk. 3, 7 og 8. Kim påpegede, at referatet også burde mailes ud alle medlemmerne, og ville i den anledning begære lovforslagsændring. Charlotte Graungaard Bech sagde at vi ikke kunne forpligte os i den henseende, da vi ikke har mail til alle medlemmer, og at det er et stort arbejde at holde mailadresserne a jour, da de ofte ændres. Dirigenten sagde, at det ikke var godt at det kom med i en lovparagraf, da det kunne se ud som om, at det vil blive sendt til nogle og ikke til andre. Side 14 af 17

15 Charlotte Graungaard Bech sagde, at FRD har mange mailgrupper, og gav tilsagn om, at referater vil blive sendt ud, også via disse grupper. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Ad 15, KONGRESSEN Ændringen er i stk. 6 Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Ad 19, SAMMENSÆTNING Ændringen er i stk. 2 og 3. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Ad 23, OMRÅDER Ændringerne er i stk. 2 og 3. Christian Göttsch Hansen sagde, at 2 områder glider ud, og at ændringen er i stk. 2 og 3. FRD skal fortsat arbejde med områderne, og at der er sat penge af til dem. Christian Göttsch Hansen sagde, om stk. 1, at som det fremgår af hovedbestyrelsens beretning nederst side 22 har der ikke i den indeværende kongres periode været arbejdet med kvalitetsansvarsområdet og teknologiansvarsområdet som selvstændigt ansvarsområder. Dette er dog ikke et udtryk for at hovedbestyrelsen ikke finder områderne yderst relevante. Ændringen er blot en konsekvens af at disse to områder er medtænkt i FRD s øvrige ansvarsområder og at de ikke har fungeret som egentlige selvstændige områder. Christian sagde, at f.eks. at forestille sig en debat om fysisk arbejdsmiljø for radiografer på en røntgenafdeling, uden dermed også direkte eller indirekte at forholde sig til teknologi, eller kvalitetssikring ville i hans øjne være vanskeligt. Desuden vil der også i næste kongresperiode være budgetteret med disse to områder sådan at vi som FRD fortsat kan være med til at støtte op om f.eks. ad hoc grupper af kvalitetskoordinatorer og andre. Om stk. 2 sagde Christian, at begrundelse at der på det internationale område er et stadig større behov for at de, der deltager, er beslutningsdygtige. Johnny Jensen, Region Syddanmark, sagde, at det er for bundet, at det skal være muligt at sende et andet HB-medlem, hvis formandskabet er forhindret, af forskellige årsager. Charlotte Graungaard Bech påpegede at det allerede er muligt for formandskabet i henhold til lovene at uddelegere en opgave. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Ad 27, NÅLEFONDEN Side 15 af 17

16 Ændringen er i stk. 1 Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Ad 16. Fremlæggelse af rammebudget, herunder fastsættelse af kontingent, for 2009, 2010 og 2011 Charlotte Graungaard Bech fremlagde budgettet for 2009, 2010 og Pica Andersen, Region Syddanmark, sagde, at det var svært at se fornuften i at sætte penge i garantifonden, når medlemmerne betaler konfliktkontingent. Hertil svarede Charlotte Graungaard Bech, at det er nødvendigt at have et råderum der giver os frihed til selv at agere og ikke bare satse på DSR s garantifond. Vi har mange fordele i samarbejdet med DSR. Kontingentsatserne blev vedtaget. Ad 17. Valg af formand Gladys gav Charlotte Graungaard Bech et par anerkendende ord med på vejen. Charlotte Graungaard Bech blev valgt, uden modkandidater, og takkede for valget. Ad 18. Valg af næstformand Christian Göttsch Hansen blev valgt, uden modkandidater, og takkede ligeledes for valget. Ad 19. Nedsættelse af nålefondsbestyrelse Charlotte sagde, at Nålefonden har eksisteret længe, i hvert fald 26 år. Da den startede var det ikke så nemt at få bevilget midler fra fonden, men senere har FRD lagt flere penge ud til uddeling via Nålefonden. Ved den sidste tildeling var der slet ingen der havde søgt. Den afgående bestyrelse har lagt op til debat i Radiografen omkring en fornyelse af fonden. Der har faktisk kun været en enkelt reaktion og vi tror at det måske er en hæmsko at der kun sker tildeling én gang om året, det er derfor at vi lige netop har behandlet lovændringen vedrørende Nålefonden. I de 26 år fonden har eksisteret har det være den samme bestyrelse, der har siddet, de mener at tiden nu er moden til at der kommer nye kræfter til: Jeg skal derfor på hovedbestyrelsens vegne anbefale følgende til en ny nålefondsbestyrelse: Helle Hegelund Pica Andersen Marianne Schmidt Madsen Næstved Sygehus Kolding Sygehus Aalborg Sygehus Side 16 af 17

17 De pågældende blev valgt. Charlotte ønskede den nye nålefondsbestyrelse tillykke med valget. Hun benyttede også lejligheden til at takke den afgående bestyrelse for deres indsats i FRD s tjeneste. Det havde nu været på sin plads at kalde dem op så vi sammen kunne takke dem, men en af de nu gamle traditioner ved valg af nålefondsbestyrelse har været at de næsten altid er blevet valgt in absentia, og de fratræder nu også in absentia. Men det skal ikke forhindre os i at takke dem og vi sender dem selvfølgelig en lille hilsen som tak for deres stabile indsats. Og lad os så lige give en stor hånd til: Lene Asferg Bülow Annette Meyer Balle Hanne Tidemand Bruhn Ad 20. Eventuelt Charlotte fik det sidste ord. Hun roste forsamlingen for deltagelse og gode debatter, og takkede dirigenten for hans måde at styre os igennem kongressen på. Side 17 af 17