Skattemæssige konsekvenser ved generationsskifte i Århus Engros A/S

Transkript

1 Hovedopgave Handelshøjskolen i Århus Forår 2006 HD(R) 8. semester Skattemæssige konsekvenser ved generationsskifte i Århus Engros A/S Vejleder: Lars Henriksen Afleveringsdato: 1. maj 2006 Opgaveløser: Dennis Lund

2 Indholdsfortegnelse 1 Summary Indledning Problemformulering Afgræsning Målgruppe og opgavens opbygning Metode Definitionsliste Anvendte forkortelser Beskrivelse af Århus Engros Generelle regler og muligheder ved et generationsskifte i et selskab Succession Skattemæssige konsekvenser Gave og gaveafgift Passivposten Den successionsberettigede personkreds Krav til selskabs aktivitet Hovedaktionæraktier Stemmeværdien Hvordan opgøres den skattemæssige værdi af virksomheden? Værdiansættelsescirkulæret 185 af 17. november Den skattemæssige indre værdi Beregning af udbytteprocenten Selskabet indtjeningsevne Kapitaliseringsfaktorer Regler for beregning af skattekurs Den almindelige regel Hovedaktionærselskaber Den modificerende regel Ejendomsselskaber % selskaber Datterselskaber Nystiftede selskaber Værdiansættelse af selskaber efter TSS 2000 cirkulærene TSS-cirkulærer vedrørende værdiansættelse af ejen-domme TSS-cirkulærer vedrørende værdiansættelse af aktier og anparter Beregningsreglen TSS-cirkulærer omhandlende værdiansættelse af goodwill Branchekutyme Beregningsmodellens vejledende karakter Værdiansættelse af goodwill efter beregningsmodellen Regulering til årsrapporten eller den skattepligtige indkomst Vægtning af de enkelte år Udviklingstendens Driftsherreløn

3 6.4.6 Forrentning af virksomhedens aktiver Kapitalisering Regulering af beregnet goodwill Gennemgang af eksempel Beregning af den skattemæssige værdi efter 1982 cirkulæret Beregning af skattemæssig egenkapital Beregning af indre værdi og indtjeningsevne Beregning af skattekurs efter reglen for hoved aktionærselskaber Beregning af skattekurs efter den modificerede beregningsregel Beregning af værdi af aktierne Beregning af den skattemæssige værdi efter 2000 cirkulærene Værdiansættelse af selskab efter cirkulærer Beregning af goodwill efter cirkulærer Værdiansættelse af Århus Engros efter 2000 cirkulæret Beregning af skattemæssige konsekvenser ved generationsskifte efter 1982 cirkulæret Overdragelsen Beregning af den gennemsnitlig anskaffelseskurs Beregning af fortjeneste og ejertidsnedslag Beregning af passivpost Beregning af gaveafgift Opsummering Krav til selskabs aktivitet Skattemæssige konsekvenser ved udlodning af udbytte for Peter Jensen Holdingselskab Konsekvenser ved stiftelse af et holdingselskab Stiftelse af holdingselskab ved skattefri aktie ombytning Krav og betingelser Objektive krav Subjektive krav Stiftelse af Peter Jensen Holding Værdiansættelse af aktier ved apportindskud kontant udligningssum Salg af aktierne i Århus Engros til næste generation Konsekvenser for næste generation ved holdingmodellen Opsummering på holdingmodellen Sammenligning af generationsskifte efter 1982 cirkulæret og holdingmodellen Afsluttende bemærkninger til de 2 modeller Konklusion Litteraturliste...83 Bilag 1. Balance opgjort efter 1982 cirkulæret...84 Bilag 2. Balance opgjort efter 2000 cirkulæret...85 Bilag 3. Oversigt over engros del samt passiv pengeanbringelses del

4 1 Summary This paper is built as a case with the objective of illustrating the tax consequences of an ownership transfer for Århus Engros when it is in the form of family succession, and the tax consequences and opportunities of forming a holding company. Århus Engros is owned by Peter Jensen personally. He does not, for personal reasons, wish to form a holding company and the ownership transfer will therefore be made according to the Danish rules for succession inter vivos. The paper will, however, discuss and illustrate the opportunities and consequences if Peter Jensen had formed a holding company. Peter Jensen started Århus Engros A/S at the beginning of the 1970 ies and the company s principal activity is trade with furniture and articles of wood and the company acts as intermediary between manufacturer and the retail business. The company has always been sound and well-working and showed revenue of DKK 23.5m in 2005, and an increase in revenue of DKK 7m during the last 5 years. The company appears to be well-prepared for the future and Peter Jensen now has a desire to pass on the company to his two sons. The sons are already involved in the daily operations and the ownership transfer seems a natural development. The paper describes the general rules and requirements for succession inter vivos. It is a requirement for applying the succession rules that the successor is closely related. It is possible in a succession inter vivos to include a gift in the transfer of the shares. As the trading of the shares is between related parties, the valuation of the shares must be made in accordance with certain circular letters in order for the tax authorities to accept the succession. 3

5 The valuation can be made, in accordance with the 1982 circular letter, if a gift is given in connection with the succession. If no gift is given in the succession, the valuation must be made according to the rules of the 2000 circular letters. The value of the shares in Århus Engros is calculated to DKK 5,900,000 in this paper in accordance with the 1982 circular letter and to DKK 10,922,758 in accordance with the 2000 circular letters. It will therefore be a clear advantage to implement the succession with a simultaneous gift. This should also be seen in the light that Peter Jensen intends to let his sons take over the company at the lowest possible cost. It is therefore agreed that both sons sign a debt instrument of DKK 500,000 and the residual amount, DKK 4,900,000, will be given as a gift. A gift between close relatives is subject to 15% gift tax to the Danish government. However, in the calculation of gift tax in connection with simultaneous succession, a liability may be calculated which can be deducted from the gift calculation, and the liability is in this paper calculated to DKK 855,388. The tax-free gift amount is DKK 53,900 to each child in 2006 and both Hans and Jørgen can receive this amount. The total tax-free amount can be calculated to DKK 107,800 in The net gift, where Hans and Jørgen themselves pay the tax, is then DKK 4,175,385 and they will each have to pay 50 % of DKK 574,772 as gift tax. The gift tax can also be included in the gift, which will save tax. If Peter Jensen chooses to pay the gift tax, the tax will be reduced to DKK. With due regard to the above conditions, a succession transfer of Peter Jensen s shares in Århus Engros A/S of nominal DKK 1,000,000 will result in proceeds to Peter Jensen of DKK 1,000,000 in the form of two demand debt instruments of each DKK 500,000. It is noted in this respect that, for tax purposes, there is nothing to prevent that the demand debt instruments are non-interest-bearing. 4

6 In an ownership transfer with simultaneous succession, the activities of the company must not consist mainly of passive investments. For Århus Engros to meet this requirement, it is necessary that Århus Engros distributes DKK 4m to Peter Jensen The transfer of the shares will not result in taxation for Peter Jensen, however, the dividend of DKK 4m will result in dividend tax of DKK 1,713,355. Hans and Jørgen will, however, take over a future deferred tax of approx. DKK 920,000. The paper describes also the rules and opportunities of forming a holding company. A holding company is a company whose primary activity is to hold investments in other companies. If Peter Jensen had placed the shares in Århus Engros in a holding company, it would have led to a different scenario for the ownership transfer. It would then no longer be the rules for succession inter vivos that would be applicable, but instead a simple sale of the shares. Sale of the shares in Århus Engros will be tax-free for the holding company if the holding company has owned the shares for more than 3 years. In order to apply the holding model to the ownership transfer, Peter Jensen will have to make a tax-free exchange of shares where the shares in Århus Engros are exchanged to shares in a holding company which then owns the shares in Århus Engros. A tax-free exchange of shares requires permission by the tax authorities from the local competence centre because a number of requirements and conditions must be fulfilled before the tax authorities will accept a tax-free share exchange. This paper continues with a description of the consequences for Peter Jensen and his sons if the ownership transfer had taken place according to the holding model. The formation of the holding company will take place by a non-cash contribution in which the shares in Århus Engros are invested in Peter Jensen Holding. The value of 5

7 the shares is sufficiently high to form a public limited company (DKK 500,000) or a private limited company (DKK 125,000). It seems unnecessary to form a public limited company because the sole objective of the company is to hold investments in other companies. In addition, the statutory requirements for a private limited company are less demanding than the requirements for a public limited company. The above activity will result in a group structure where Peter Jensen remains to have full availability of Århus Engros, but where a holding company has been interposed between Peter Jensen and Århus Engros. As the shares in Århus Engros are traded between related parties, the valuation of the shares must be performed in accordance with the rules of the 2000 circular letters. The equity value of Århus Engros is, according to the 2000 circular letters, DKK 10,922,758. This value represents the market value of the shares and it is this value that should be recognised in Peter Jensen Holding. In an ownership transfer according to the holding model, it will be the shares in Århus Engros owned by the holding company that the sons should take over. However, to sell the shares in Århus Engros tax-free, it is required that the holding company has owned the shares for minimum 3 years. This paper assumes, for the sake of example, that this requirement is realised by the end of As this is also a transaction between related parties, the shares should be valued according to the 2000 circular letters. For the sake of example, the shares are valued at DKK 10,922,758. The holding company has owned the shares for more than 3 years and the shares can therefore be sold tax-free. The holding company s balance sheet will then consist of cash/receivables of DKK 10,922,758. The paper suggests implementing the acquisition by both sons forming each their holding company which then purchases 50 % of the shares in Århus Engros. Each holding company will then purchase a shareholding of DKK 5,461,379 in Århus 6

8 Engros and acquire 50 % of the shares. Such investment will of course require capital which Peter Jensen Holding could make available. In order to lift the capital requirement, each of the sons holding company should sign a debt instrument of DKK 5m, bearing an annual interest of 5 %. It is expected that the sons themselves can raise the residual amount, possibly as a capital contribution to the holding company or as a loan in a bank. The sons will thus take over the shares in Århus Engros without taking over the deferred tax liability and without having to borrow large amounts in banks. The loan of DKK 5m will be almost without any risk for the sons because the holding company is the only guarantor for the loan. In the unfortunate situation that Århus Engros should become insolvent, the sons will lose only the capital invested in the holding company. The paper ends with a comparison of the two models for ownership transfer and the main issues from this paragraph are: When comparing the two ownership transfer models, the direct and biggest difference for the involved parties is that a total gift of DKK 4,795,000 is given in a succession inter vivos. Therefore, this model clearly seems the most attractive for the acquiring generation. However, it should be noted that the gift is primarily given in order that the acquiring generation should not be personally indebted to be able to take over Århus Engros. The sons should also consider that they will, under the holding model, acquire Århus Engros without distribution of DKK 4m to their father. In addition, the sons will not take over the deferred tax on the shares. Peter Jensen himself would have been in a considerable better position when using the holding model than when using succession inter vivos. His proceeds are in the long term clearly best under the holding model and his holding company will for many years ahead generate a reasonable return to Peter Jensen. 7

9 2 Indledning Der har i de senere år været øget fokus på de skattemæssige problemstillinger ved et generationsskifte. Mange undersøgelser har vist, at en stor del af de ejerlededet virksomheder står over for et generationsskifte. Denne gruppe er specielt interessant fra et skattemæssigt synspunkt, da der her er mulighed for, at gennemføre et generationsskifte med samtidig succession. Denne afhandling ønsker derfor, at belyse reglerne ved et generationsskifte med samtidig succession for selskaber. Afhandlingen vil dog ligeledes gennemgå mulighederne for et generationsskifte, når dette sker via en holding struktur, og sammenligne de to modeller. Dette vil blive belyst gennem en case, hvilket synliggør forskelle og ligheder mellem de to moddeler. Casen er specielt interessant, da den tager udgangspunkt i Århus Engros A/S, hvor ejeren ikke har stiftet et holding selskab. Århus Engros er et virkeligt selskab, dog er virksomheds- og person-navne opdigtet. Århus Engros er ejet af Peter Jensen. Han er ved at være pensionsmoden, og ønsker derfor at afhænde virksomheden til sine to sønner, Jørgen og Hans, som begge er ansatte i virksomheden. Som følge af, at det er sønnerne, der overtager virksomheden vil reglerne om familiesuccession samt gave blive gennemgået. På trods af, at være blevet rådgivet til at stifte et holdingselskab, har Peter Jensen ikke valgt at gøre dette på grund af personlig overbevisning. Afhandlingen vil derfor tage udgangspunkt i denne situation. 8

10 2.1 Problemformulering Formålet med afhandlingen er, at belyse de skattemæssige konsekvenser, der er ved et generationsskifte for Århus Engros, når det sker som familiesuccession, samt hvilke skattemæssige konsekvenser stiftelse af et holdingselskab vil medføre. Afhandlingen vil blive løst gennem følgende spørgsmål: 1. Hvilke krav og muligheder er der ved et generationsskifte i et selskab? 2. Hvordan opgøres den skattemæssige værdi af en virksomhed? 3. Hvilke skattemæssige konsekvenser medfører et generationsskifte i levende live for Århus Engros? 4. Hvilke muligheder er der ved stiftelse af et holdingselskab? 5. Hvilke skattemæssige konsekvenser er der ved stiftelse af holdingselskab? 6. Sammenligning af generationsskifte i levende live kontra holdingselskab. 2.2 Afgræsning Afhandlingen vil kun omhandle de skattemæssige konsekvenser ved et generationsskifte, hvorimod ledelsesmæssige udfordringer med mere, ikke vil blive inddraget. Da Århus Engros A/S er et B selskab, syntes det naturligt at afgrænse sig fra generationsskifte af personligt ejede virksomheder samt børsnoterede selskaber. Generations skifte ved tilførsel af aktier, spaltning og fusion vil ikke blive gennemgået i afhandlingen. Da aktierne vil blive solgt samlet og ikke ved kapitalindskud, afgrænses der endvidere fra en løbende overdragelse af aktierne herunder for eksempel tilbagesalg til udstedende selskab. 9

11 Ved skattemæssige beregninger vil der ikke blive taget højde for dobbeltfradrag, der kan opstå som følge af ægtefælle, Afhandlingen tager udgangspunkt i en virksomhed, hvor genrationsskiftet sker i levende live, og reglerne om dødsbobeskatning vil ikke blive inddraget. Reglerne for generationsskifte til en nærtstående medarbejde, er ikke aktuel for virksomheden, og denne mulighed vil ikke bliver behandlet. Juridiske dokumenter som eksempelvis et skatteforbehold i aftalen for overdragelsen af aktierne, og praktiske detaljer ved oprettelse af holdingselskabet, vil ikke blive gennemgået i afhandlingen. 2.3 Målgruppe og opgavens opbygning Afhandlingen kan med fordel læses af hovedaktionærer, som forventer at gennemgå et familiegenerationsskifte samt rådgivere inden for generationsskifte. Dette skal ses i lyset af, at afhandlingen er opbygget, så det lovmæssige stof for generationsskifte med succession beskrives inden behandlingen af casen. Herefter beskrives mulighederne og kravene til stiftelse af et holding selskab, hvorefter afhandlingen igen behandles, såfremt generationsskiftet var sket efter holding modellen. 2.4 Metode Afhandlingen er baseret på case virksomheden Århus Engros. Der er tale om en teoretisk afhandling, der tager udgangspunkt i litterær kilder. Udover at casen er baseret på en eksisterende virksomhed, er der ikke indsamlet andre informationer ved spørgeskemaer eller lignende undersøgelser. 2.5 Definitionsliste Selskabet 10

12 Anparts eller aktieselskab jf. Anpartsselskabsloven samt Aktieselskabsloven. Der vil i opgaven ikke blive sondret imellem disse to selskabsklasser. Århus Engros er et aktie selskab, og der vil i opgaven tages udgangspunkt i salg af aktier. Succession Ved succession menes der den handling, hvor en person indtræder i en anden person sted. Generationsskifte Den handling hvor ejeren af selskabet, afstår sine aktier, enten på en gang eller over flere gange, i selskabet til en ny generation, som skal videreføre virksomheden. Udtrædende generation Den generation, der inden generationsskiftet ejer aktierne, og vil afstå dem til den indtrædende generation. Indtrædende/overtagende generation Den generation der køber aktierne i selskabet, og hermed indtræder i den udtrædendes generations skattemæssige sted. 2.6 Anvendte forkortelser ABL Aktieavancebeskatning ASL Aktieselskabsloven BAL Boafgiftsloven KSL Kildeskatteloven LL Ligningsloven TTS Tidsskrift for skatter og afgifter 11

13 3 Beskrivelse af Århus Engros Peter Jensen startede Århus Engros A/S i starten af halvfjerdserne og selskabets hovedaktivitet er handel med møbler og trævarer. Århus Engros har aldrig selv produceret, men fungerer som mellemled mellem producent og detailleddet. Virksomheden har alle dag været sund og velfungerende og selskabet havde i 2005 en omsætning på 23,5 millioner kr., og i de sidste 5 år har der været en stigning i omsætningen på 7 millioner kr. Selskabet startede i 1990 erne et franchisekoncept, hvor Århus Engros er hovedleverandør til omkring 10 butikker forskellige steder i landet. Dette koncept er i dag grundlæggende for virksomheden, da Århus Engros kun sælger sine produkter til disse butikker. Butikkerne må dog gerne indkøbe varer fra andre leverandører. Århus Engros har også selv 2 butikker, som dog har deres egne daglige ledere, men resultatet af butikkerne tilfalder Århus Engros. Peter Jensen to sønner, Jørgen og Hans har desuden startet hver sine franchisebutikker og arbejder nu begge deltid i Århus Engros. De er derfor naturlig overtager af virksomheden. Peter Jensen har altid været en driftig forretningsmand og selskabet har derfor også en række andre bi aktiviteter. Århus Engros har blandt andet investeret i ejendomme for en del år siden. Disse ejendomme indbringer i dag en god lejeindtægt, og er desuden steget meget i værdi, i takt med de senere års værdistigninger på ejendomme. Århus Engros har også ejet en ferielejlighed i Frankrig, som er solgt i 2004 med en god fortjeneste. Århus Engros har altid haft en god likviditet, som Peter Jensen ikke har trukket ud af virksomheden, da han af personlig overbevisning ikke har villet stifte et holdingselskab. Denne overskuds likviditet har Peter Jensen i stedet investeret i værdipapirer samt i fremmedvaluta. Resultater af denne aktivitet har været svingende, 12

14 dog var der i regnskabsåret 2005 finansielle indtægter for kr. og kun kr. i finansielle udgifter. Århus Engros har i dag 8 medarbejder, inklusiv Peter Jensen og sine to sønner. Personalet udgør derudover en kontordame, en lagermand, og 3 medarbejdere til butikkerne. Den lave bemanding på lageret er udtryk for et velorganiseret lagersystem samt Peter Jensens villighed til at investere i det nødvendige materiel. Århus Engros har dog i dag indirekte kontakt med slutforbrugeren, da de i samarbejde med de forskellige franchise butikker sælger varer via internettet. Omsætningen tilfalder den butik fra det område, hvor forbrugeren bor, men Århus Engros står for leveringen af varen og får en procentdel af dennes pris for ekspeditionen. Århus Engros har desuden et datterselskab, som Peter Jensen har brugt til at investere i grunde med. På en af disse grunde blev der fundet forhistoriske genstande, hvilket har medført store omkostninger, da fundet var bevaringsværdigt. Datterselskabet har i dag tabt dets kapital, men er stadig i drift. Selskabets eneste aktiv, er et skatteaktiv, som er fremkommet ved tab på ovennævnte grund, som kun kan modregnes i fremtidige ejendomsavancer. Den eneste kreditor i selskabet er Århus Engros Virksomheden syntes at være godt rustet til fremtiden, og da de to sønner allerede er kørt ind i virksomhedens daglig drifts, er et generationsskifte den næste naturlige beslutning. Dette skal ses i lyset af Peter Jensen alder, samt og at han ikke længere har samme lyst til at udvikle og styre virksomheden. 13

15 4 Generelle regler og muligheder ved et generationsskifte i et selskab. Når virksomheden og dets aktiviteter er placeret i et selskab, er det handlen med aktierne der bliver genstand for generationsskiftet. Salget af aktierne, kan ske løbende eller på en gang, og vil som udgangspunkt medføre beskatning for sælger. Der er dog via successionsreglerne mulighed for at udskyde denne beskatning. 4.1 Succession Ved succession i generationsmæssige forstand, er der tale om, at køber af selskabet indtræder i sælgers skattemæssige position. Sælger skal derfor ikke betale skat ved salg af aktierne, og køber har nemmere ved at finansiere købet, da han erhverver aktierne billigere, men samtidig overtager den skattemæssige forpligtelse. Reglerne for skattefri generationsskifte i levende live for selskaber reguleres i ABL 11. Det er dog langt fra alle, der har mulighed for at foretages generationsskifte ved succession, da der er en række regler og krav, der skal overholdes. Disse regler og krav vil blive gennemgået i dette afsnit. 4.2 Skattemæssige konsekvenser Som følge af at overdrageren ikke bliver beskattet af den fortjeneste, der kan konstateres ved et eventuelt salg, indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling, jf. ABL, stk. 5, 2 pkt. 1 Skattemæssigt anses de overdragne aktier som erhvervet på det oprindelige tidspunkt, og den latente skattebyrde, der påhviler aktierne, er derfor den samme som før generationsskiftet. For at benytte reglerne om succession, skal der være enighed fra begge parter. Der er ofte en fordel for den ældre generation, at gennemføre et generationsskifte efter reglerne og succession, da det er næste generation, der overtager de skattemæssige forpligtelser. Der vil derfor ofte gives en gave fra den ældre generation til den 1 Generationsskifte Overgaard & Olesen s

16 overtagne generation, for at kompensere for denne forpligtelse, og der er samtidig mulighed for at beregne en passivpost, der kan nedbringe gavens værdi, og den eventuelle gaveafgift der påhviler gaven. 4.3 Gave og gaveafgift Ydes der en gave i forbindelse med overdragelsen af en aktiepost i medfør af ABL 11, vil modtageren blive afgifts- eller skattepligtig af værdien af den modtagne gave 2 Gavereglerne er defineret i BAL 22 og 23, og det fremgår heraf, at den nære personkreds vil blive beskattet med 15 % ud over bundfradraget, der i 2006 udgør kr. Søskende og deres afkom samt nære medarbejder skal indregne gaven som personligindkomst, hvilket kan medfører beskatning på helt op til 63 %, der er endvidere ingen bundgrænse for denne personkreds. 4.4 Passivposten Ved succession med samtidig gave, er det muligt at beregne en passivpost. Passivposten gives som kompensation for den fremtidige skattebyrde, som næste generation overtager. Ved beregning af gaveafgiften fragår passivposten, og mindsker den gaveafgift, der skal afregnes til staten. Ved opgørelse af passivposten tages udgangspunkt i den latente skattebyrde, der er på aktierne på overdragelsestidspunktet. Den beregnede passivpost opgøres til 30 % af den beregnede fortjeneste, der ikke ville have været aktie indkomst, jf. KSL 33 D. stk. 2. samt 20 % af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst. 4.5 Den successionsberettigede personkreds For at reglerne om skattefri succession kan bruges, er et af kravene at overdragelsen af aktierne sker inden for et nærmere slægtsforhold. Overdragelse med succession 2 Generationsskifte Overgaard & Olesen s

17 kan ske til overdragerens børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold 3 Det kan ud fra ovenstående konkluderes, at et af kravene til skattefri succession er, at salget sker fra en ældre generation til en yngre og såfremt, at salget sker den anden vej, vil det medføre beskatning. Personkredsen er defineret ved lov i ABL 11 skt. 1 nr. 1, og svarer til den personkreds der er omfattet af KSL 33 c. Bestemmelsen er udtømmende, således at der ikke kan overdrages til andre end den nævnte personkreds 4 Der er endvidere et krav om, at overtageren skal være skattepligtig i Danmark, da man vil sikre sig, at der sker en beskatning af de udskudte indkomster. Skattepligten kan være efter KSL 1 som fuld skattepligtig, eller KSL 2 efter reglerne om fast driftssted/fast ejendom med begrænset skattepligt. Nære medarbejdere kan ved lov i hhv. ABL 11a og KSL 33 C, stk. 2 ligeledes indtræde i ovenstående situation. Det er et krav, at medarbejderen inden for de sidste 4 år har været ansat i en fuldtidsstilling i virksomheden i mindst 3 år. 4.6 Krav til selskabs aktivitet For at der kan succederes i aktierne må selskabets aktivitet ikke i overvejende grad bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende jf. ABL 11 stk. 9. Ovenstående aktiviteter defineres som passiv pengeanbringelse, og virksomheder der driver passiv pengeanbringelse er ikke omfattet af reglerne om succession i levende live. Dette skal ses i lyset af at intentionen med loven er, at hjælpe driftsvirksomheder til et nemmere og billigere generationsskifte. Ovenstående selskaber anses dog som værende pengetanke, og disse skal ikke kunne overdrages skattefrit. 3 Generationsskifte omstruktureringer af Michel Serup s Generationsskifte Overgaard & Olesen s

18 Ovenstående aktiviteter må maksimalt udgøre 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår stammer fra sådan aktivitet. Handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende må ligeledes maksimalt udgøre 50 % af selskabet samlede aktiver. Handelsværdien opgøres enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsårs samlede aktiver. Jf. ABL 11 stk. 9 skal besiddelse af andele i andelsforeninger omfattet af ABL 2b ikke anses som besiddelse af værdipapirer. Endvidere skal man heller ikke medregne afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab(er) skal heller ikke medregnes i den passive pengeanbringelse. Endvidere er fast ejendom, som anvendes i driften og udlejes mellem selskabet og et datterselskab(er) heller ikke en del af den passive pengeanbringelse. 4.7 Hovedaktionæraktier Det er et krav, at overdrageren af aktierne er hovedaktionær, for at reglerne om skattefrit generationsskifte kan anvendes. Reglerne gælder både for unoterede aktier og børsnoterede aktier. Hovedaktionærkriteriet er defineret i ABL 11 stk. 2, 1. pkt. hvoraf det fremgår, at overdrageren og dennes nærtstående skal have ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen inde for de sidste fem år forud for generationsskiftet, eller mere end 50 % af stemmeværdien i selskabet, skal i ovennævnte periode have været under overdragens råderet. 17

19 Overdrageren og dennes nærstående dækker aktier, der tilhører eller har tilhørt overdragerens ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle samt aktier, der har tilhørt en aktuel ægtefælle, men som er afstået af vedkommende forud for ægteskabets indgåelse medregnes dog ikke Stemmeværdien En ikke ukendt situation er, at overdrager ønsker værdierne overført til den overtagne generation, men magten og stemmemajoriteten ønskes beholdt. Det er derfor et krav, at minimum 15 % af stemmeværdien skifter ejer ved hver overdragelse. ASL 17 og 67 regulerer reglerne om stemmefordelingen, og er indsat for at kontrollere, at der ikke flyttes store værdier skattefrit til næste genereration, uden at indflydelsen følger med. Ovenstående regel kan dog omgås, såfremt at aktierne ikke har samme stemmeværdi. et eksempel kunne være, at 25 % af den nominelle aktiekapital har en stemmeværdi på fx mere end 50 %. De resterende 75 % af aktierne overdrages til overtager, der samtidig, vil overtage 75 % af værdien af selskabet, uden at få stemmemajoriteten i selskabet. 5 Generationsskifte omstruktureringer af Michel Serup s

20 5 Hvordan opgøres den skattemæssige værdi af virksomheden? Den skattemæssige værdi ved et salg af et selskab er som udgangspunkt markedsværdien af aktiverne og passiverne samt en eventuel goodwill. Ved et normalt virksomhedssalg mellem to uafhængige parter, vil den aftalte handelspris altid være skatteværdien. Dette skal ses ud fra, at sælger altid vil forsøge at sælge virksomheden til den højeste mulige pris samt at køber altid vil forsøge at købe så billigt som muligt. Interesseforbundne parter er dog ikke altid interesseret i at sælge til den højeste pris eller købe til den billigste. Bevæggrundene hertil kan blandt andet være at sælger ønsker at overdrage sin virksomhed til en lavere pris, hvilket vil medfører lavere beskatning for sælger samt en bedre likviditet for den interesseforbundne køber. Ved et salg mellem to uafhængige parter vil forskellen mellem den bogførte værdi af aktiverne og handelsværdien kunne opgøres som goodwill. Som udgangspunkt kan interesseforbundne parter ligeledes aftale en værdi for virksomheden som grundlag for beskatning. På grund af interessefællesskabet kan det dog ikke udelukkes, at køber og sælger har lagt andre værdier end handelsværdien til grund, hvilket har medført at skattemyndighederne ofte har korrigeret parternes værdiansættelse. Det er dog ofte svært at opgøre værdien af goodwillen, da denne ikke umiddelbart kan opgøres ud fra regnskabet. Skattemyndighederne har derfor i værdiansættelsescirkulæret 185 af 17. november 1982 samt TSS-cirkulære nr 9 af 28. marts 2000, angivet retningslinjer for værdiansættelse af selskaber mellem interesseforbundne parter. Såfremt at der inden for branchen er en kutyme for goodwillberegning, som er godkendt i ligningsvejledningen, kan denne også benyttes. 19

21 5.1 Værdiansættelsescirkulæret 185 af 17. november 1982 Cirkulæret omhandler de situationer, hvor der er tale om gave indenfor personkredsen omfattet af BAL 22, samt værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. Personkredsen i BAL 22 omfatter overdragelser mellem forældre og børn. Dette medfører, at såfremt Jørgen vælger at give en gave ved generationsskiftet, skal handelsværdien beregnes ud fra ovenstående cirkulærer. Ved værdiansættelse af unoterede virksomheder, tages der ifølge punkt 17 i cirkulæret udgangspunkt i handelsværdien. Idet denne ofte er ukendt, da aktierne ikke handles, tages der udgangspunkt i skattekursen udregnet efter Ligningsrådets vejledninger. For at beregne skattekursen skal der opgøres en skattemæssig indre værdi, udbytteprocenten, kapitaliseringsfaktorer samt indtjeningsevnen. Ved beregning af ovenstående værdier kan den seneste årsrapport bruges, såfremt overdragelsen sker senest en måned før udløbet af regnskabsåret Den skattemæssige indre værdi På grundlag af den relevante årsrapport skal der foretages opgørelse af aktiernes indre værdi. Denne indre værdi opgøres som selskabets skattemæssige formue (ifølge årsrapporten) i procent af aktiekapitalen. 6 Der skal dog laves korrektioner til den regnskabsmæssige værdi for at komme frem til den skattemæssige værdi, hvilket medfører, at der skal udarbejdes en særskilt formueopgørelse, hvor der korrigeres for de enkelte aktiver og passiver. Ved opgørelse af aktiverne er udgangspunktet handelsværdien. Følgende poster værdiansættes dog anderledes: 6 TFS

22 Goodwill og andre immaterielle aktiver medregnes ikke. Forudbetalte omkostninger og indretning af lejede lokaler medregnes ikke. Varer værdiansættes efter varelagerloven. Debitorer værdihensættes til den skattemæssige værdi (korrektion for hensættelse til tab). Fast ejendom værdiansættes til den offentlige vurdering ved regnskabsårets udgang. Driftsmidler med videre værdiansættes til skattemæssige saldoværdier. Aktier og anparter i andre selskaber værdiansættes til skattekursværdi. Gældsposterne værdiansættes til den kurs, som fordringshaver vil sælge fordringen til (kursværdi) Beregning af udbytteprocenten Udbytteprocenten beregnes på grundlag af den relevante årsrapport for selskabet. Der skal altså ikke foretages en gennemsnitsberegning på basis af flere årsrapporter. Er der på grundlag af den relevante årsrapport eksempelvis udloddet kr., og er aktiekapitalen nom kr., er udbytteprocenten 20. Er aktiekapitalen opdelt i flere aktieklasser med forskellige udbytterettigheder, opgøres udbytteprocenten for hver klasse for sig, således at der på dette grundlag foretages forskellige skattekursberegninger Selskabet indtjeningsevne Ved opgørelse af selskabets indtjeningsevne ser man på selskabets skattemæssige over- eller underskud i procent af selskabskapitalen. Indtjeningsevnen opgøres som gennemsnittet af det seneste regnskabsår samt de to foregående. Er aktiekapital eksempelvis nominelt kr. og er der opgjort et gennemsnitlig overskud på kr. kan der beregnes en indtjeningsevne på 200. Har selskabet ved 7 TFS

23 opgørelsen af indtjeningsevnen, endnu ikke eksisteret i 3 år, opgøres indtjeningsevnen på baggrund af de foreliggende regnskaber Kapitaliseringsfaktorer For at beregne skattekursen, skal der ske en kapitalisering af selskabets beregnede indtjeningsevne og udbytteprocent. De kapitaliseringsfaktorer som er kendt pr. 1. januar i overdragelsesåret skal anvendes. De aktuelle kapitaliseringsfaktorer offentliggøres årligt og er i 2006 følgende 9 : Indtjeningsevne 9 % Modificerende regel 4,5 % Udbytte 61 % Indre Værdi 80 % 5.2 Regler for beregning af skattekurs Selskabets karakter er afgørende for beregning af skattekursen på baggrund af den skattemæssige indre værdi. Selskabets karakter har blandt andet betydning for om beregningen skal ske med eller uden inddragelse af udbytteprocent og beregnet indtjeningsevne. Det er følgende 7 regler, som er afgørende for beregningen: 1. Den almindelige regel 2. Hovedaktionærselskaber 3. Den modificerende regel 4. Ejendomsselskaber % selskaber 6. Datterselskaber 7. Nystiftede selskaber 8 TFS SKM SKAT og 22

24 5.2.1 Den almindelige regel Denne regel er gældende for selskaber, der ikke omfattes af de andre regler. Den almindelige regel beregner skattekursen som gennemsnittet af: Indtjeningsevnen kapitaliseret med 9,0 Udbytteprocenten kapitaliseret med 61 Den skattemæssige indre værdi ganget med 80 % Michael Serup bemærker i TFS , at alle ovenstående faktorer kan påvirkes, hvilket er interessant såfremt, at man har god tid til at planlægge generationsskiftet. Indtjeningsevnen kan blandt andet påvirkes ved investeringer, hvor man flytter aktiver fra eksempelvis likvider til immaterielle anlægsaktiver, som ikke medregnes ved opgørelsen af den indre værdi. Endvidere kan årets udbytte påvirkes til mere gunstige forhold Hovedaktionærselskaber Ved hovedaktionærselskaber beregnes skattekursen som et gennemsnit af: Indtjeningsevnen kapitaliseret med 9 % 80 % af den skattemæssige indre værdi. Ved hovedaktionærselskaber påvirkes skattekursen ikke af udbytteprocenten, hvilket skal ses i lyset af, at det udbytte der deklareres ofte er afsat i henhold til optimering af hovedaktionærens indkomst, og derfor ikke vil give et retvisende billede af virksomheden. Der er i skattekursregelens forstand tale om et hoved aktionær selskab, såfremt at over halvdelen af de stemmeberettigede aktier i selskabet ejes af en enkelt aktionær, af en person og dennes ægtefælle og mindreårige børn, af et andet selskab, en koncern eller lignende TFS

25 5.2.3 Den modificerende regel Såfremt der for et almindeligt selskab eller et hovedaktionærselskab er beregnet en kurs, der overstiger den fulde skattemæssige indre værdi, og selskabet har en beregnet indtjeningsevne på mere end 10 %., skal der foretages en ny kursberegning: Ved denne nye beregning kapitaliseres de første 10 pct. af indtjeningsevnen med 4,5 medens den overskydende del af indtjeningsevnen kapitaliseres med halvdelen eller 2, Den herved beregnede skattekurs anvendes som skattekurs, hvis den fortsat er større end den fulde skattemæssige indre værdi; ellers anvendes den skattemæssige indre værdi som skattekurs. 12 I ovenstående afsnit syntes Michel Serup, at være lidt for dygtig til at dividere, den korrekte beregning må være at kapitalisere de første 10 pct. af indtjeningsevnen med 9, medens den overskydende del af indtjeningsevnen kapitaliseres med halvdelen eller 4, Ejendomsselskaber Ved beregning af skattekursen for ejendomsselskaber, beregnes kursen ud fra en af de tre ovenstående regler. Kursen for ejendoms selskaber kan dog ikke blive mindre end 90 % af den skattemæssige indre værdi. Michael Serup anfører i sin artikel i TFS , at der ikke er nogen klare krav eller definitioner af ejendomsselskaber, men at baggrunden for denne regel er, at ejendomsselskabernes værdi skal bestemmes af værdien på selskabets ejendomsbeholdning % selskaber De såkaldte 90 pct. -selskaber omfatter i alt 3 kategorier af selskaber, hvor der ved skattekursberegningen bortses fra indtjeningsevnen og deklareret udbytte, idet kursen i stedet beregnes til 90 pct. af den skattemæssige indre værdi Bemærk, at halvdels-faktoren afhænger af den årligt fast kapitaliseringsfaktor 12 TFS TFS

26 90 % selskaberne er følgende: Selskaber der er trådt i likvidation Holdingselskaber, der defineres som selskaber, hvis virksomhed hovedsagligt består i at eje kapitalandel i andre selskaber Finansielle selskaber, som defineres som selskaber, hvis aktiver hovedsagligt består i bank indestående, værdipapir og lignende finansielle aktiver Datterselskaber Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi for datterselskaber er reglen, at datterselskabet skal medregnes til en selvstændig opgjort skattekursværdi beregnet under hensyntagen til selskabets karakter. Dog er der andre regler såfremt at datterselskabet er helejet. Ved helejede datterselskaber, skal datterselskabet medregnes til en værdi svarende til dets regnskabsmæssige værdi, der dog ikke kan være negativ, og skal opgøres på grundlag af status samtidig med moderselskabet, såfremt der ikke er samme statusperiode skal seneste status regnskab lægges til grund. Såfremt moderselskabet imidlertid er et 90 pct.-selskab, jf. ovenfor, medregnes datterselskabsaktierne dog ved opgørelsen af moderselskabets skattemæssig indre værdi til den skattemæssige indre værdi, der fremkommer ved en selvstændig skattekursberegning for datterselskabet. 14 Ved denne beregning skal datterselskabet som hovedregel behandles som hovedaktionærselskab ved beregning af den skattemæssige indre værdi, hvor der ikke tages højde for udbytteprocenten. Reglerne for ejendomsselskaber, 90 % selskaber og nystiftede selskaber kan dog ligeledes anvendes. Såfremt at datterselskabet har et datterselskab har et datterselskab, gentages den selvstændige kvalifikation af og skatteberegning for dette (datter)datterselskab til brug for opgørelsen af det ejende datterselskabs skattemæssige indre værdi TFS TFS

27 Ved opgørelsen af den skattemæssige indre værdi, vil man derfor altid skulle starte med det nederste selskab i koncernstrukturen Nystiftede selskaber For at et selskab kan betragtes som nystiftet, må det endnu ikke have været forpligtet til at sende selvangivelsen ind til de offentlige myndigheder. Det anses dog som praksis, at såfremt regnskabet er godkendt på generalforsamlingen, vil selskabet være afskåret fra at kunne bruge reglerne for nystiftede selskaber. Baggrunden for denne objektiverede kursansættelse er, at der endnu ikke foreligger et regnskab, der kan danne grundlag for en almindelig skattekursberegning. Det er således ikke muligt at foretage en kursberegning efter de almindelige regler; der er altså tale om en praktisk begrundet regel TFS

28 6 Værdiansættelse af selskaber efter TSS 2000 cirkulærene I år 2000 udgav ligningsrådet 3 cirkulærer vedrørende værdiansættelse, TSScirkulærer vedrørende værdiansættelse af ejendomme, TSS-cirkulærer vedrørende værdiansættelse af aktier og anparter samt TSS-cirkulærer omhandlende værdiansættelse af goodwill. 6.1 TSS-cirkulærer vedrørende værdiansættelse af ejendomme Ved overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter skal ejendommen overdrages til en pris, der svarer til, hvad en uafhængig tredjemand ville have betalt på tidspunktet, hvor bindende aftale er indgået. Ved ligningsmyndighedernes vurdering af, om en overdragelse er sket på armslængde-vilkår, vil den senest offentliggjorte ejendomsvurdering som udgangspunkt kunne anses for udtryk for ejendommens handelsværdi. I henhold til 4 i lovbekendtgørelse nr. 648 af 11. august 1999 om vurdering af landets faste ejendomme kan omvurdering begæres til enhver tid uden for de almindelige vurderinger. Er den offentlige ejendomsvurdering ikke et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi på tidspunktet for aftalens indgåelse, er hverken parterne eller ligningsmyndighederne bundet af vurderingen. Ejendomsvurderingen afspejler eksempelvis ikke ejendommens værdi, hvis denne må antages at være fejlbehæftet på tidspunktet for vurderingen. Endvidere vil ejendomsvurderingen ikke kunne lægges til grund, hvis der siden 27

29 ejendomsvurderingen er foretaget ombygning eller modernisering af den pågældende ejendom, som giver sig udtryk i ejendommens handelsværdi. Ligningsmyndigheden kan anmode den told- og skatteregion, der føre tilsyn med vurderingen af den overdragede ejendom, om at udtale sig om handelsprisen for den pågældende ejendom på tidspunktet for indgåelse af aftalen. Tilsvarende gælder, såfremt parterne henvender sig til den kommunale ligningsmyndighed. 6.2 TSS-cirkulærer vedrørende værdiansættelse af aktier og anparter Hovedreglen for aktier er, at værdiansættelsen skal ske til handelsværdien. Ved børsnoterede aktier er dette sjældent et problem, da værdiansættelsen sker dagligt på børsen og den kurs, som kan noteres på det for skatteberegningen afgørende tidspunkt, er handelsværdien. Unoterede aktieklasser i børsnoterede selskaber medtages som udgangspunkt til samme værdi som kursen på de noterede aktier. Udgangspunktet fraviges, hvis de rettigheder, der knytter sig til den unoterede aktieklasse på afgørende punkter adskiller sig fra de rettigheder, der er gældende for aktierne i den børsnoterede aktieklasse, navnlig med hensyn til ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet. Der må ved fravigelse af udgangspunktet foretages en konkret vurdering af værdien af den unoterede aktieklasse. 17 Ved unoterede aktier skal værdiansættelsen ske til handelsværdien. Det vil dog i mange situationer ikke være muligt, da handelsværdien af den unoterede aktie ikke er kendt. Årsagen hertil kan være, at aktierne ikke har været omsat, eller fordi de omstændigheder der har ligget som grundlag for skønnet af handelsværdien, ikke i skattemæssig forstand anses som værende egnet, hvis de for eksempel er aftalt 17 TSS-cirkulærer

30 imellem interesseforbundne parter. Såfremt dette er tilfældet, kan vurderingen herefter foretages med udgangspunkt i nedenstående beregningsregel, der dog kun er vejledende. Det skal bemærkes, at beregningsreglen ikke finder anvendelse på overdragelser, hvor berigtigelsen af købesummen helt eller delvist sker i form af en gave. Disse situationer er omfattet af principperne i cirkulærer nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning. I disse tilfælde lægges skattekursen fortsat til grund Beregningsreglen Når man beregner værdien af aktier og anparter skal den som udgangspunkt beregnes på baggrund af substansprincippet. Det vil sige som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den beregnede værdi skal tillægges værdien af goodwill og summen af disse to poster angiver aktiernes og anpartens samlede værdi. Ved opgørelsen tages der udgangspunkt i selskabets regnskabsmæssige indre værdi. Til brug herfor anvendes seneste aflagte årsregnskab. Følgende poster skal dog korrigeres: Fast ejendom Den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering. Eventuelle ombygningsudgifter tillægges dog, såfremt disse udgifter ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Udenlandske ejendomme medtages til den bogførte værdi. 29

31 Associerede selskaber Beholdninger af unoterede aktier/anparter i associerede selskaber og i tilknyttede virksomheder medtages til værdien opgjort efter hjælpereglen, når handelsværdien i øvrigt er ukendt. Begreberne associerede selskaber og tilknyttede virksomheder defineres i overensstemmelse med lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab mv. Goodwill og andre immaterielle aktiver Vedrørende fastsættelse af goodwill henvises til de retningslinier der fremgår af TS-CIR Udskudt skat Beregnet udskudt skat (netto) medtages og reguleres under hensyntagen til ovennævnte korrektioner. Negativ udskudt skat kan medtages, dog kun til en værdi under pari. Andre forhold En eventuel bogført værdi af egne aktier medtages ikke i beregningen af den indre værdi. Ved beregning af kursen reduceres den nominelle aktiekapital med den andel, som de egne aktier repræsenterer. Det resultat, der fremkommer ved anvendelse af beregningsreglen, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier TSS-cirkulærer

32 6.3 TSS-cirkulærer omhandlende værdiansættelse af goodwill. Værdiansættelse af goodwill er ofte en problematisk affære, da der er mange faktorer der spiller ind, både ved handel mellem 2 uafhængige parter og interesse forbundne parter. TSS-cirkulærer regulerer, hvordan den skattemæssige goodwill skal værdiansættes mellem interesse forbundne parter. Ved opgørelsen af goodwillen skal der ud fra de konkrete omstændigheder fortages et skøn af handelsværdien. Cirkulæret angiver to muligheder ved opgørelse af goodwillen, branchekutyme og beregningsmodellen Branchekutyme Der er visse brancher, som har en fast kutyme for værdiansættelse af goodwill ved overdragelse mellem uafhængige parter, og såfremt man er i en branche, som er godkendt af ligningsrådet, kan denne branchekutyme bruges til værdiansættelsen af goodwillen. Såfremt man ikke er i en branche omfattet af ovenstående, eller der ikke er andre klare indikationer for opgørelsen af goodwillen, angiver cirkulæret følgende beregningsmodel. 6.4 Beregningsmodellens vejledende karakter Beregningsmodellen er udtryk for en standardiseret beregning af goodwill. Der kan derfor foreligge konkrete omstændigheder, der gør beregningsmodellen mindre anvendelig. I disse tilfælde skal der korrigeres i resultatet, således at den endelige værdiansættelse skønsmæssigt svarer til den pris, som en uafhængig tredjemand antages at ville betale for goodwill under de foreliggende omstændigheder. Ved anvendelsen af beregningsmodellen er det således afgørende, at der tages stilling 31

33 til, hvorvidt beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill, samt om der i situationen foreligger omstændigheder, der skal tages højde for Værdiansættelse af goodwill efter beregningsmodellen Der tages udgangspunkt i det driftsøkonomiske resultat før skat for de seneste 3 år, som selskabet har opgjort i sine årsrapporter Det er dog muligt for selskaber der ikke udarbejder regnskaber efter årsregnskabsloven, at anvende de skattemæssige resultater for de seneste 3 år Regulering til årsrapporten eller den skattepligtige indkomst Såfremt der tages udgangspunkt i de regnskabsmæssige resultater før skat, korrigeres for følgende poster: Ikke udgiftsført løn eller vederlag til eventuel medarbejdende ægtefælle Finansielle indtægter + Finansielle udgifter +/ Eventuelle ekstraordinære poster i henhold til årsregnskabsloven + Afskrivninger på tilkøbt goodwill Såfremt der tages udgangspunkt i opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst korrigeres for følgende poster: Medarbejdende ægtefælle Finansielle indtægter + Finansielle udgifter + Investeringsfondshenlæggelser (sidste indkomstår 1998) + Forskudsafskrivninger +/ Andre ikke skatterelevante driftsmæssige poster 19 TSS-cirkulærer