Afhandling HD Regnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afhandling HD Regnskab"


1 HANDELSHØJSKOLEN Erhvervsøkonomisk Institut HD(R) - Hovedopgave Foråret 2009 Vejleder Torben Bagge

2 Indholdsfortegnelse 1. Executive summary 5 2. Indledning Problemformulering Baggrunden for opgaven Problemdefinition Metode Disposition Kundskabsmæssige formål Afgrænsning Indledende overvejelser ved et generationsskifte Den forretningsmæssige status Ledelsesmæssige overvejelser Salg til ekstern part De økonomiske overvejelser Succession Formål Typer af succession Succession i en personlig virksomhed Personkredsen Virksomhed Aktiver indenfor succession Virksomhedsskatteloven Kapitalafkastordningen Orientering til skattemyndighederne Gaveafgift Personer omfattet af boafgiftslovens Personer ej omfattet af boafgiftslovens Passivpost De skattemæssige virkninger Skattemæssige konsekvenser for overdrageren Skattemæssige konsekvenser for erhververen 34 2 S i d e

3 6.6.3 Beregningseksempel ved overdragelse indenfor boafgiftslovens Beregningseksempel ved overdragelse udenfor boafgiftslovens Succession i aktier Personkredsen Krav til aktierne der skal succederes i Skattemæssige konsekvenser Skattemæssige konsekvenser for overdrageren Skattemæssige konsekvenser for erhververen Værdiansættelse Beregningseksempel ved overdragelse indenfor boafgiftslovens Beregningseksempel ved overdragelse udenfor boafgiftslovens Fordele og ulemper ved succession Skattefri virksomhedsomdannelse Krav for anvendelse af reglerne i VOL Gennemgang af krav Aktiver og passiver der kan overdrages Negativ anskaffelsessum Skattemæssige konsekvenser Skattemæssige konsekvenser for ejeren Skattemæssige konsekvenser for selskabet Skattefri aktieombytning Krav jf. ABL Krav jf. ABL 36A Skattemæssige konsekvenser Eksempel på aktieombytning Tilførsel af aktiver Betingelser ved tilførsel af aktiver Aktiver og passiver Ejendomme Likvider Goodwill Aktier og anparter De skattemæssige konsekvenser Det indskydende selskab 65 3 S i d e

4 Det modtagende selskab Beregningseksempel ved tilførsel af aktiver Spaltning Betingelser ved spaltning Spaltningsform Skattemæssige konsekvenser Det indskydende og det modtagende selskab Aktionærerne Eksempel på skattefri spaltning Forårspakken Forskelle på de forskellige omdannelsesmodeller Virksomhedsomdannelsesloven Aktieombytning Tilførsel af aktiver Spaltning Afslutning Hvilke indledende overvejelser skal de involverede parter gøre sig ved et generationsskifte? Hvilke modeller kan muliggøre et generationsskifte? Hvilke krav og betingelser stilles der ved anvendelse af disse modeller? Hvilke skattemæssige konsekvenser har et generationsskifte for de involverede parter? Hvad er der af markante forskelle mellem de forskellige modeller? Hvad kan disse forskelle betyde for de involverede parter? Konklusion Litteraturliste Lovgivningen pr. 1. januar Bøger Artikler Domme og afgørelser 90 4 S i d e

5 1. Executive summary This paper is the final project at the HD (R) programme at the Aarhus School of business, University of Aarhus. The overall topic for this paper is generational change. The paper is made on the purpose to give the reader an insight in the possibilities and limits with in generational change. It is also the purpose for this paper to discuss which factors is important for the generational change to be successful. That will mean that this paper will discuss both the taxable consequences and the strategic thoughts. In order to given an answer to this papers overall purpose I have listed a couple of questions: 1. Which general thoughts should the involved parties give it, before considering a generational change? 2. Which models can be used in a generational change? 3. Which terms and conditions are applied when using these models? 4. Which taxable consequences have a generational change for the involved parties? 5. What are the most significant differences between these models? 6. What can the differences mean for the involved parties? This paper will be based on Danish legislation as of 1 st of January This paper is divided into four sections, before and conclusion is made. The paper will start with a discussion on which strategically thoughts should be made before considering a generational change. These thoughts should be about whether or not the owner is ready to pass on the entity. And next, should the entity be handed over to an external or an internal person? It is also important that the entity changes hands at the right time, and when is that? All these thought will be discussed. 5 S i d e

6 The first section in this paper is about succession. Succession is when the new owner continues in the old owner s taxable position. That means that the compensation paid to the old owner is tax free. Succession can made two ways. The first is when a person succeeds in an owner managed business and the other one is when a person succeeds in a company. This section will discuss the differences and the advantages and disadvantages. The next section will describe and discuss these different models. All of these models can be used to perform a generational change, however these models however require that it is a company and not an owner managed business. Therefore the section will start with an introduction to tax-exempt business conversion and thereafter I will describe the other three models which are: Tax-free share convert Injection of assets Split All of these models can be described as the following: Tax-exempt business conversion Tax-exempt business conversion is a method that makes it possible for an owner managed business to convert to a company. This is done by injection the business into a company. Normally such an action will result in a taxation of the earning obtained on the business assets. By using the legislation it is possible to make such a transaction tax-free. Instead the owner receives shares in the new company equal to the value of injected business. 6 S i d e

7 Tax-free share convert This method is only applicable on companies. So therefore you need to make a tax-exempt business conversion before it is possible to make a tax-free share convert. By making a tax-free share convert you create a holding construction. This means that the existing company becomes owner of the new established company as a result of the convert. Hereafter it is possible, through dividends, to move the values from the business company to the holding company. This is an advantage as such dividends are tax-free, and after a period of three years the holding company can sell it shares tax-free as well, or let a person succeed in the business company. Injection of assets Injection of assets is in some ways familiar with tax-free share convert. This method also creates a holding construction after the convert, where the existing company becomes the holding a company. One of the differences between these methods is that when using tax-free share convert, you convert the whole company, whereas when using this method you can limited the injection to only a part of the company. The only demand is that the business injected is a standalone business. The advantage with this method is that it is possible to use both in a restructure within a group and to prepare a generational change. With this method you can inject some of the business into a new or existing company. That means that you can limit the business and activities in which you will sell or let a person succeed in. It is also possible, within certain conditions, to move values through dividends to the holding company, and sell the shares tax free after 3 years. Split Whereas injection of assets makes it possible to inject a business into a new or an existing company with a holding construction as a result, splitting a company or a part of it do not result in a holding construction. Instead the new company will have the same owner as the company which injected the 7 S i d e

8 business. This method makes it possible for an owner to split an existing company into one, two or more parts, and it will be the same owner of all companies. If for example there are two activities in one company and the owner wants each son to succeed in each activity, he can make a split of the existing company into two new companies. These two new companies will be owned by him and not the company who injected the activities. You can also say that the group structure is horizontal instead of vertically which will be the case when using injection of assets. In continuation with the description of these different models practical examples are included to show the economics and taxable consequences. In the spring 2009 a new agreements was made between the government and Dansk Folkeparti, the so called Forårspakke 2.0. Before this paper will discuss the differences, advantages and disadvantages the most significant changes in the new agreement will be described. Hereafter these changes potential influence on the different advantages and disadvantages will be discussed. The paper will then reach a conclusion that will try to answer the overall purpose with this paper. The overall purpose was to give a view into the different generational models and the differences between these. To answer this, the paper can conclude that it is individual case that defines which model should be used. It is not possible to rate a model higher than another. It depends on the demands from the involved parties. The other purpose was to discuss which factors could be relevant for a generational change to be successful. The first thing that is important is that the involved parties have given the generational a lot of thoughts. First of all the owner shall be convinced that he is ready to let go of the company. If he is 8 S i d e

9 not convinced it will slow the progress. The next thing he should give some thoughts is whether or not a person within the family should take over. With the legislation within succession it is possible for certain people to succeed in the business. The owner will have to consider if these certain people are cable of running the business. If the involved parties decide to make the generational change as a succession they should be fully aware of the taxable consequences. Therefore it is advisable to connect professional advisors to the process to ensure that considerations have been made, and all the calculations are correct. 9 S i d e

10 2. Indledning En virksomhedsejer eller en hovedaktionær vil på et tidspunkt skulle tage stilling, til hvorvidt han/hun skal drive virksomheden videre, sælge den eller lukke den. Da det oftest er et livsprojekt, der er tale om, er det ikke nogen nem beslutning at træffe. Forud for beslutningen, og som grundlag for beslutningen, er det da også vigtigt, at alle overvejelser og muligheder er drøftet og diskuteret. Disse overvejelser og muligheder indeholder blandt andet: Skal virksomheden sælges til en fra personkredsen eller 3. mand? Er der en kvalificeret person, der kan succedere i virksomheden? Hvad har hovedaktionæren eller virksomhedsejeren brug for af likviditet? Hvad har personen, der eventuelt skal succedere adgang til af likviditet? Hvornår kan det bedst betale sig at overdrage virksomheden? Hvad skal på plads, og hvad skal planlægges? Hvilken metode skal man bruge? Hvilke metoder opfylder man kravene for? Er overdrageren overhovedet klar til at overdrage tøjlerne? Dette er som sagt blot nogle af de spørgsmål, som skal besvares. Det skulle også gerne vise, at der ved et generationsskifte er ligeså mange, hvis ikke flere, overvejelser omkring såkaldte bløde værdier, som der er overvejelser af mere kvantitative karakter. Hvis man som virksomhedsejer eller hovedaktionær ønsker at overdrage virksomheden eller selskabet, skal det overvejes, om det kan gøre ved et generationsskifte. Hvis det er tilfældet, skal det være fordi, 10 S i d e

11 der er en egnet person, der kan succedere. Da de fleste opfatter deres virksomhed eller selskab som et livsprojekt, vil det være svært blot at se til, mens for eksempel sønnen kører det i sænk. Hvis det lykkedes at finde en, der kan succedere i virksomheden, kan de næste overvejelser deles op i 3 områder: 1. Tidspunkt 2. Metode 3. Finansiering Alle tre er lige afgørende ved et succesfuldt generationsskifte. Tidspunktet er vigtigt for både overdrageren og erhververen. Det skal både passe med, at overdrageren er klar til at slippe taget, og at erhververen samtidig er rustet og klar til at påtage sig driften af selskabet. Dernæst skal det afgøres ved hvilken metode, generationsskiftet skal foregå. Disse to kommer til at hænge lidt sammen, da perioden kan afhænge af hvilken model, man vælger til at gennemføre generationsskiftet. Modellen vil også have indflydelse på det næste punkt, nemlig finansieringen. Her vil det være nødvendigt for de involverede parter at finde ud, hvad de hver især skal have finansieret. For overdrageren vil det være behovet for likviditet, der vil være afgørende, mens det for erhververen vil være et vederlag, som han kan få finansieret uden at skulle risikere alt. De tre faktorer omkring finansieringen vil være værdien af virksomheden. Det får betydning for beregningen af den eventuelle gaveafgift og det likviditetstræk, det medfører for erhververen. De forskellige generationsskiftemodeller giver mulighed for, at overdrageren og erhververen kan finde den model, der passer til deres situation og deres behov. Det er dog nødvendigt for et succesfuldt generationsskifte at der inddrages rådgivere, der kan sikre at reglerne bliver fulgt, da en overtrædelse kan medføre, at successionsreglerne ikke kan anvendes, hvilket kan betyde fatale konsekvenser for de involverede parter. 11 S i d e

12 3. Problemformulering 3.1 Baggrunden for opgaven I mit daglige virke som revisor modtager jeg henvendelser og spørgsmål om, hvad man som hovedaktionær kan gøre, hvis man gerne vil sælge eller overdrage sin virksomhed, samtidig med at man optimere sin skat mest muligt. Jeg har hurtigt måttet indse, at muligheder er mange, og at loven på nogle områder er lidt kryptisk. Det er derfor min forventning at ved at vælge emnet generationsskifte i min afhandling på HD i Regnskab og Økonomistyring kan opnå en forståelse for lovgivningen på området samt hjælpe eventuelle kunder med planlægningen og gennemførelse af et generationsskifte. Herunder opnå et kendskab til fordelene og ulemperne ved de forskellige modeller indenfor generationsskifte. Jeg vil derfor gennemgå lovens områder samt via praktiske eksempler vise, hvad det betyder for de involverede parter. 3.2 Problemdefinition Den overordnede problemdefinition for denne afhandling kan formuleres således: Der ønskes undersøgt hvilke modeller, der kan anvendes ved et generationsskifte og hvilke skattemæssige konsekvenser disse modeller har for de involverede parter, samt hvilke forhold der kan gøres gældende, for at det det bliver et succesrigt generationsskifte Ved hjælp af de nedenstående undersøgelsesspørgsmål vil opgaven besvare den overordnede problemdefinition: 1. Hvilke indledende overvejelser skal de involverede parter gøre sig ved et generationsskifte? 2. Hvilke modeller kan muliggøre et generationsskifte? 12 S i d e

13 3. Hvilke krav og betingelser stilles der ved anvendelse af disse modeller? 4. Hvilke skattemæssige konsekvenser har et generationsskifte for de involverede parter? 5. Hvad er der af markante forskelle mellem de forskellige modeller? 6. Hvad kan disse forskelle betyde for de involverede parter? 3.3 Metode Disposition Afhandlingen vil starte med en kort analyse af de mere bløde overvejelser, som skal afklares, inden man begynder at overveje hvilken model, man skal anvende osv. Det er vigtigt, for at afhandlingen kan svare på problemdefinitionen, at dette emne bliver belyst, da det har betydning for om generationsskiftet gennemføres med succes. Herefter vil de forskellige modeller, der kan anvendes ved et generationsskifte, blive gennemgået. Hver model vil blive gennemgået i hver sit afsnit. Under hvert afsnit vil de forskellige krav og betingelser blive gennemgået med udgangspunkt i den relevante lovgivning. Hvor det er skønnet nødvendigt, er der inddraget afgørelser og domme, som skal hjælpe med at fortolke lovgivningen, hvor der kan være tvivl om definitionen. Under hvert afsnit vil det ved brug af et praktisk eksempel blive belyst, hvad de skattemæssige konsekvenser er for såvel overdrageren som for erhververen. De modeller, der er medtaget i opgaven er: Succession i en personlig virksomhed Succession i aktier Skattefri aktieombytning Skattefri virksomhedsomdannelse Skattefri tilførsel af aktiver Skattefri spaltning 13 S i d e

14 Efter gennemgangen af modellerne vil der være et kort afsnit omkring de ændringer, som forårspakken 2.0 kan medføre. Til sidst vil der med udgangspunkt i gennemgangen af de forskellige modeller samt gennemgangen af de indledende overvejelser blive draget en konklusion, som gerne skulle svare på hovedspørgsmålet Kundskabsmæssige formål Det kundskabsmæssige niveau for denne opgave er forklarende 1. De relevante lovområder vil blive gennemgået og beskrevet, og relevante problemstillinger vil blive diskuteret. Dernæst vil det ved praktiske eksempler blive belyst hvilke skattemæssige konsekvenser, det har for de involverede parter. Da et succesfuldt generationsskifte afhænger af både processen, de involverede parter og virksomhedens karakter, er det ikke muligt at tage opgaven op på et problemløsende 2 niveau, da det ikke vil være muligt at give et generelt løsningsforslag Afgrænsning Formålet med denne opgave er at beskrive og tolke de krav og betingelser, som gælder ved anvendelse af de forskellige generationsskiftemodeller. Dernæst vil det via praktiske eksempler blive vist hvilke skattemæssige konsekvenser, det har for de involverede parter. Opgaven har således ikke til hensigt at gennemgå de regnskabsmæssige krav og betingelser ved brug af modellerne. Dernæst tager opgaven udgangspunkt i dansk lovgivning. Lovgivningen, der tages udgangspunkt i, er den gældende pr. 1. januar 2009, hvilket betyder, at de seneste ændringer i lovgivningen er medtaget. 1 Den skindbarnlige virkelighed af Ib Andersen, 3. udgave 2005, 2. oplag 2006 s Den skindbarnlige virkelighed af Ib Andersen, 3. udgave 2005, 2. oplag 2006 s S i d e

15 Afhandlingen vil også udelukkende handle om generationsskifte i levende og live og vil derfor ikke beskrive dødsbobeskatning. Afhandlingen vil have hovedfokus på skatteretlige konsekvenser, men for at kunne svare på problemdefinitionen er der inddraget et afsnit omkring de mere strategiske overvejelser ved et generationsskifte. Gennemgangen er ikke udtømmende, men har de mest væsentlige overvejelser med. 15 S i d e

16 Generationsskifte Foråret Indledende overvejelser ved et generationsskifte Figur 1, skulle meget gerne illustrere den proces, som de involverede parter skal igennem ved et generationsskifte. Som tidligere nævnt kan processen deles op i to faser eller områder. I denne afhandling vil de blive karaktiseret som den bløde del og den hårde del. Figur 1: Processen ved et generationsskifte Nedenfor vil nogle af de strategiske overvejelser blive gennemgået og diskuteret. Figur 1 er blot et eksempel på processen og vil ikke blive brugt som struktur for opgaven. 16 S i d e

17 4.1 Den forretningsmæssige status Det første, en virksomhedsejer skal gøre sig klart, er hvornår det er mest hensigtsmæssigt at gennemføre et generationsskifte af virksomheden. En virksomhed er oftest nemmest at overdrage eller sælge, hvis den er på toppen. Det øger salgsværdien og letter arbejdet for den nye leder af virksomheden. Her kan det være nødvendigt at lave en form for "tilstandsrapport" på virksomheden, hvor dens kundegrupper, udvikling og indtjening i fremtiden analyseres. Man kan med fordel søge inspiration i figur 2, som viser en livscyklus for en virksomhed. Analysen af de førnævnte forhold skulle gerne hjælpe virksomhedens ledere med at placere, hvor i livscyklussen virksomheden er placeret. Figur 2: En virksomheds livscyklus Virksomhedens vækst Modenhed Opstart Nedgang Virksomhedens levetid Virksomheder, der ligger mellem opstart og modenhed, er nemmere at lave generationsskifte på end virksomheder, der er placeret mellem modenhed og nedgang. Hvis det er tilfældet, at virksomheden er placeret på højre side af kurven, så må virksomhedslederen bestræbe sig på at få virksomheden over på den venstre side af kurven. Det vil gøre generationsskiftet meget nemmere. 17 S i d e

18 4.2 Ledelsesmæssige overvejelser En virksomheds succes afhænger af lederens evne til at motivere medarbejdere og være forudseende i forhold til udvikling af produkter og udviklingen i konkurrencemæssige forhold. Det er derfor essentielt for virksomhedens videre succes, at den kommende leder er kompetent og opgaven værdig. Ved et generationsskifte indenfor familien vil overdrager have meget svært ved at vurdere næste generation objektivt. Her er det vigtigt at planlægge generationsskiftet i god tid for at kunne vurdere lederegenskaberne ved børnene. Viser det sig, at næste generation ikke har de nødvendige lederegenskaber, kan det være hensigtsmæssigt at kigge indad i organisationen, før man overvejer en ekstern leder. Overdrager skal også overveje, om ledelsesskiftet skal ske flydende eller straks. Fordelen ved den flydende overgang er, at den nye leder kan hægte sig lidt på og derved opsluge en masse informationer relativt passivt. Den nye leder har også muligheden for at rådføre sig i forbindelse med væsentlige beslutninger og overvejelser. Ulempen er, at den nye leder kan blive påvirket for meget af den nuværende, og derfor ikke formår at tænke nyt. Dette kunne være et scenario, som sagtens kunne tænkes at udspille sig, når tilfældet er far og søn. Fordelen ved et "clean cut" er, at den nye leder fra dag et kan påvirke tingene i den retning, han måtte finde rigtig. Denne overgang kunne være hensigtsmæssig, hvis den nye leder skal findes internt i organisationen. Den pågældende person vil da have et vist kendskab til virksomheden. De 2 former gennemgået ovenfor afhænger meget af virksomhedens forretningsmæssige status. Hvis den er trimmet og velfungerende, vil en flydende overgang være at foretrække, da den nye leder med fordel kan fortsætte i samme spor. Hvis virksomheden befinder sig i den modsatte situation, vil et 18 S i d e

19 "clean cut" være at fortrække, da det tyder på, at virksomheden trænger til at blive set på med andre øjne. Valg af ledelsesprofil og valg af tidspunkt for overdragelse vil afhænge meget af overdrageren og dennes situation. En virksomhedsleder, som selv har startet virksomheden, og som vil "dø på jobbet", vil andet lige have sværere ved at overlade ledelsen til en ny person i forhold til en leder, der ser frem til nye eventyr eller en pensionist tilværelse. Hvis virksomheden er familieejet, kan det gøre processen endnu mere besværlig, da der vil være flere meninger og holdninger at tage hensyn til. Hvis virksomheden er familieejet, er det vigtigt, at familien forstår at bruge de nødvendige ressourcer både internt og eksternt til at rådgive sig for at finde den rigtige løsning. Et af problemerne ved familieejede virksomheder er, at familien hver især kan eje en del af virksomheden. Der kan således nemt opstå uenigheder om, hvordan kapitalen skal bruges, og hvordan virksomheden skal ledes. Denne diskussion kan blive forstærket, hvis enkelte medlemmer af familien ikke besidder kompetencerne til at deltage i sådanne overvejelser. Dette bringer forholdet omkring forberedelse frem igen, idet den ældste generation fra et tidligt stadie skal overveje, om det er hensigtsmæssigt at inddrage den yngre generation økonomisk i virksomheden, da dette kan skabe konflikter senere hen. Problemet kan eventuelt løses ved at lave skriftlige aftaler, der bestemmer ledelsen af virksomheden. Det kan også løses, ved at den ældste generation beholder aktiemajoriteten, ved for eksempel at 19 S i d e

20 beholde 51 % af stemmerettighederne. Dette betyder ikke, at de kan gennemtvinge et salg, da de skal eje 90 % af aktierne. Men hvis de besidder 51 % af aktierne, kan de bestemme ledelsesformen og fremtiden for virksomheden. Det er dog ikke ligefrem favorabelt for en ekstern leder/køber at komme ind i en aktiekreds, hvor de resterende aktieholdere modarbejder projektet. Dette vil ikke lette processen, eller gøre virksomheden mere attraktiv. 4.3 Salg til ekstern part Hvis det besluttes, at virksomheden ikke skal blive på familiens hænder, men i stedet sælges til ekstern part, er det nogle andre overvejelser, som overdrageren skal gøre sig. Hvilken pris skal den sælges til, hvordan skal det finansieres og betales, og hvad er planerne med virksomheden. Her er det vigtigt, at sælger inddrager relevante rådgivere, da forhold som pris, finansiering og skat i disse situationer kan være komplekse. Køber vil ofte også have inddraget rådgivere, hvilket forstærker behovet for, at sælger også benytter sig af rådgivere. Et andet forhold, som ofte vil betyde mere for sælger, er købers planer med virksomheden. Hvis sælger selv har startet virksomheden, kan han nemt have knyttet tætte bånd til den, og medarbejderne vil i mange tilfælde næsten fungere som familie for virksomhedsejeren. Derfor er det af stor betydning, at købers planer med virksomheden er i overensstemmelse med sælger, ellers kan det besværliggøre processen. Sælger skal også være afklaret med, hvem han sælger til. Hvis det er en strategisk køber, som kan være en konkurrerende virksomhed eller en samarbejdspartner, kan processen være mere uformel og 20 S i d e

21 ustruktureret end hvis det for eksempel er en finansiel køber, som er betegnelsen for equity fonde og lignende. Her vil processen være meget anderledes, da eneste formål med købet er at maksimere afkastet mest muligt. Deres investeringshorisont vil ofte være maksimeret til en 5-6 år, hvorefter virksomheden skal sælges videre. Det kan betyde store omvæltninger for en virksomhed, der før salget mere eller mindre har fungeret som en familievirksomhed. 4.4 De økonomiske overvejelser Senere i denne afhandling vil forskellige generationsskifte modeller blive gennemgået, og de skattemæssige krav og konsekvenser vil blive belyst. Konklusionen på denne gennemgang baseres udelukkende på den skattemæssige konsekvens og ingen andre. Der vil for eksempel blive draget konklusioner, på at det skattemæssigt kan betale sig at succedere frem for at sælge, da sønnen vil spare skatten. Men hvis nu man har en situation, hvor faderen har overskud af likviditet, er der intet til hinder for at han giver sønnen en gave, der kan finansiere købet af virksomheden, så det bliver et skattepligtigt salg. Det betyder, at de involverede parter kan spare omkostningen til rådgivere, der skal gennemgå de enkelte skatteobjekter og sikre, at kravene i den anvendte lovgivning er overholdt. Hermed skal det blot understreges, at man altid har ret til at give en gave, og at der ikke behøver at være en succession inddraget. 21 S i d e

22 5. Succession 5.1 Formål Ved anvendelse af reglerne omkring succession gives der mulighed, for at en virksomhedsejer eller en hovedaktionær kan overdrage sin virksomhed eller aktier, uden at der udløses beskatning. Denne mulighed for at undgå beskatning er lavet for at give virksomhederne muligheden for at fortsætte frem for at lukke. Det kan godt være et problem at finde en køber til en personlig virksomhed og derfor lukkede mange, når ejeren eller hovedaktionæren ikke kunne drive den mere. For at løse det problem definerede man en personkreds, som kunne succedere i en virksomhed eller et selskab, hvis en række krav og betingelser var opfyldt. Succession betyder, at den som overtager virksomheden eller aktierne, indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Det betyder altså, at overdrageren modtager et skattefrit vederlag for virksomheden af overtageren, som så indtræder i den fortjeneste, der er på virksomheden eller aktierne. Hvis overtageren så vælger at afstå virksomheden eller aktierne til 3. Mand, bliver han beskattet af en fortjeneste beregnet på baggrund af overdragerens anskaffelsessum. SKAT bliver således ikke snydt for en beskatning, men har blot givet tilladelse til at den udskydes. 5.2 Typer af succession Der er 2 måder, hvorpå der kan ske succession til en person indenfor personkredsen. Det er succession i en erhvervsmæssig virksomhed og i aktier. I de næste 2 afsnit vil reglerne, betingelserne og konsekvenserne blive gennemgået for disse 2 typer af succession. De efterfølgende 4 afsnit vil omhandle modeller, som forbereder en virksomhed til succession. 22 S i d e

23 6. Succession i en personlig virksomhed 6.1 Personkredsen I lovgivningen er der defineret en personkreds, som kan succedere virksomheden 3. Denne personkreds kan deles op i 2. Den ene kreds består af familiemedlemmer, mens den anden kreds er medarbejdere i virksomheden. Begge indgår i personkredsen, som kan succedere i virksomheden. Succession indenfor familien er omfattet af reglerne i KSL 33 C, stk. 1, som skriver, at succession i levende live kan ske til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. I tilfælde af adoptiv- og stedbørnsforhold sidestilles disse med naturlige slægtninge. En del af lovændringen pr. 1. januar medførte, at en samlever, som opfylder betingelserne i boafgiftslovens 22, stk. 1, litra d, også kan succedere i virksomheden. Lovændringen medførte også, at det er muligt for en tidligere ejer at succedere i virksomheden, hvis det sker indenfor 5 år efter, at han har overdraget aktierne 5. Succession til en medarbejder er omfattet af KSL 33C, stk. 12, hvori der er beskrevet at en medarbejder kan succedere, såfremt denne har været fuldtidsbeskæftiget i en periode på sammenlagt mindst 3 år fordelt på de seneste 5 indkomstår. Medarbejderen skal tillige være fuldtidsansat på overdragelsestidspunktet. Det blev først muligt for medarbejdere at succedere i virksomheden i 2002, hvormed virksomhedsejeren fik endnu et alternativ til at drive virksomheden videre. Alt afhængig af situationen vil en medarbejder ofte være et godt alternativ, da denne jo som minimum skal have været fastansat i 3 år indenfor en periode på 5 år. Ofte vil der også være tale om ledende medarbejder, som 3 KSL 33C, stk. 1 og stk Lov nr. 532 af 17/06/ KSL 33 C, stk S i d e

24 derfor må antages at kende virksomheden. Det kan gøre processen lettere, i og med overdrageren er mere tryg ved medarbejderen. Successionen kan ske over flere ombæringer eller på en gang. Det er dog et krav, at overdragelsen skal ske senest 5 år efter, at erhververen første gang modtog en andel af virksomheden. Dette gælder for hele personkredsen. Der er ikke noget krav til størrelsen på overdragelsens størrelse, blot at det skal være en ideel andel af virksomheden. For begge kredse gælder KSL 33 C, stk. 9, som skriver, at erhververen skal være skattepligtig eller delvis skattepligtig i Danmark. Såfremt denne kun er delvis skattepligtig i Danmark, vil der kun ske succession i de aktiver, som er og fortsat vil være skattepligtige i Danmark. Som det gerne skulle fremgå af ovenstående afsnit, så er det meget præcist defineret hvilke personer, der kan succedere i en personlig ejet virksomhed. Succession til familie har været mulig i længere tid, mens det først blev muligt for en medarbejder at lave succession fra 1. juli 2002 ved vedtagelse af lov nr. 394 af 6. Juni 2002 (L ). 6 Som tidligere nævnt er det min opfattelse at det har gavnet processen, da en medarbejder i mange tilfælde kan være mere kompetent end et familiemedlem. 6.2 Virksomhed I KSL 33 C, stk pkt. fastslås det, at der kun kan ske succession i en aktiv erhvervsvirksomhed eller en andel heraf. Dette betyder altså, at der ikke kan ske succession i enkeltstående aktiver. I disse regler står der også, at udlejning af fast ejendom, som ikke benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed jf. KSL 33 C. Et aktiv 6 Generationsskifte af Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen 2. udgave, 1. oplag, udgivet 2007, s S i d e

25 der anvendes til private formål, kan ligeledes heller ikke indgå i successionen. Dette kan eksemplificeres ved afgørelsen i TfS LR 7, hvor en søn ikke fik lov at succedere i vindmøllen, der stod på den landbrugsejendom, som han netop havde succederet i. Grunden var, at vindmøllen tidligere var blevet behandlet efter ligningslovens 8 P, stk. 2 og 3, som betyder, at den anses som værende privat. Begrebet virksomhed er derfor noget diffust og der findes mange afgørelser, hvor SKAT ikke har anlagt samme betragtning. Dette skyldtes blandt andet, at begrebet erhvervsmæssig virksomhed behandles forskelligt flere steder i skatteretten. I KSL 33 C kan der således ikke ske succession i udlejning af fast ejendom, mens virksomhedsomdannelsesloven 2, stk. 1, nr. 2 godt kan anvendes på udlejning af fast ejendom. Dette betyder dog ikke, at man kan blot kan anvende virksomhedsomdannelsesloven, hvis man vil succedere i udlejning af fast ejendom, da reglerne omkring succession i aktier sætter en begrænsning herfor Aktiver indenfor succession Som hovedregel kan der ske succession i samtlige skatterelevante aktiver i en virksomhed. Dvs. alle aktiver, der vil efterlade en beskatning hos den skattepligtige. Eksempler på disse aktiver kunne være 8 Goodwill Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der indgår i en virksomhed Landbrugets husdyrbesætning Luftfartøjer Skibe 7 Generationsskifte af Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen 2. udgave, 1. oplag, udgivet 2007, s Generationsskifte af Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen 2. udgave, 1. oplag, udgivet 2007, s S i d e

26 Varelager, herunder landbrugets beholdning Aktier og obligationer, når overdrageren driver næring med køb og salg 9 Listen er ikke udtømmende Fast ejendom Der kan også succederes i fast ejendom, såfremt betingelserne i KSL 33 C, stk. 1, 3. pkt. er opfyldt. Her er der 3 situationer: 1. Der kan ske succession i fast ejendom, hvor mere end halvdelen af ejendommen indgår i overdragerens erhvervsvirksomhed. Ved denne opgørelse lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. 2. Der kan succederes i den andel af ejendommen, som anvendes erhvervsmæssigt Der kan succederes i fast ejendom, når overdrageren driver næring med køb og salg af fast ejendom. Derudover kan der ikke succederes i fast ejendom Værdipapirer Værdipapirer og lignende, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, kan ikke medtages i ved succession efter KSL 33 C. Dette gælder på trods af, at sådanne værdipapirer indgår i en personligt dreven virksomhed og den resterende del succederes med hjemmel i KSL 33 C. De nærmere regler herom vil blive gennemgået i afsnit 7, som omhandler succession i aktier. 9 Betydningen næringsdrivende vil ikke blive diskuteret her, da det vil være yderst sjældne tilfælde hvor man kan sige en personlig virksomhed er næringsdrivende ved køb og salg af aktier og obligationer 10 Indsat ved Lov nr. 532 af 17/06/ S i d e

27 6.2.2 Virksomhedsskatteloven Jf. KSL 33 C, stk. 3 kan overdrageren, såfremt denne anvender virksomhedsskatteordningen i året forud for overdragelsen, overdrage indestående på kontoen for opsparet overskud til erhverver. Dette er betinget af, at overdragelsen sker dagen efter udløbet af indkomståret. Erhververen kan også succedere i det opsparede overskud i virksomhedsskatteordningen, også selv om det kun er en forholdsmæssig andel af den erhvervsmæssige virksomhed, der succederes i. Hvis det er tilfældet, opgøres den forholdsmæssige andel af opsparet overskud ved at tage de den forholdsmæssige andel af overskuddet på de aktiver, der overdrages. Ved succession i opsparet overskud udløses der ingen skat. I stedet indtræder erhververen i overdragers skattemæssige stilling, hvad angår betalt skat og udskudt skat. Muligheden for succession er ligeledes betinget af, at modtageren opfylder betingelserne i virksomhedsskattelovens afsnit 2. Denne mulighed for at succedere i opsparet overskud har kun eksisteret for overdragelser foretaget fra d. 1. januar og senere Kapitalafkastordningen I KSL 33 C, stk. 6. behandles muligheden for succession i kapitalafkastordningens konjukturudligningskonto. Her gælder det ligeledes, at overdragelsen skal ske senest dagen efter udløbet af indkomståret, betinget af at overdrager i indkomståret forud for overdragelsen har anvendt 11 Generationsskifte af Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen 2. udgave, 1. oplag, udgivet 2007, s. 36 nederst. 27 S i d e

28 kapitalafkastordningen. Ligeledes er der mulighed for at overdrage en forholdsmæssig andel af konjukturudligningskontoen. Her gælder de samme regler ved opgørelsen som for opsparet overskud. 6.3 Orientering til skattemyndighederne I KSL 33 C, stk. 7, beskrives reglerne for at hvordan myndighederne skal orienteres. Dette lyder således: Beslutningen om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med indgivelse af selvangivelse. Det fremgår heraf, at der ikke er noget krav om, at der skal indsendes særskilte blanketter eller lign. Det burde derfor ikke være et problem at overholde lovgivningen omkring orientering til myndighederne. Såfremt denne frist ikke overholdes, må succession antages at være ugyldig. 6.4 Gaveafgift Ved overdragelse af en personligt dreven virksomhed ved succession er det muligt at give en gave som en del af vederlaget for virksomheden. Ofte vil denne gave beløbsmæssigt svare til den latente skatteforpligtigelse som erhververen overtager. Denne gave skal selvfølgelig beskattes ved modtageren, men beskatningen afhænger af, hvem der har modtaget gaven. Således kan man dele det op i to grupper, hvor den ene skal beskattes af gaven jf. bogafgiftslovens 22, mens resten skal beskattes efter de almindelige regler for gaver. Dette har også betydning for værdiansættelsen af virksomheden, da personer omfattet af boafgiftslovens 22 skal anvende et cirkulære fra 1982, mens resten skal anvende cirkulærerne fra Disse vil blive gennemgået nærmere nedenfor. Da der er forskel på både beskatningen og værdiansættelsen har jeg valgt at behandle hvert område for sig selv. 28 S i d e

29 6.4.1 Personer omfattet af boafgiftslovens 22 Ved succession indtræder i erhverver i overdragers skattemæssige stilling. Det betyder, at der ikke bliver udløst nogen skat ved overdrager på den fortjeneste, der er på de overdragede aktiver og passiver. Det betyder også ofte at overdrageren vil kompensere ved at sænke prisen for virksomheden svarende til den latente skattebyrde som erhververen har overtaget. I sådanne tilfælde vil der være tale om en gave fra overdrager til erhververen. Oftest vil man se en kombination af en kontant vederlæggelse og en gave. Beskatning af gaven følger boafgiftslovens 22. Der kan gives skattefrie gaver til nedenstående personer indenfor gavegrænsen. Derefter beskattes disse personer af den del af gavebeløbet, der overstiger grænsen. Denne grænse er i kr. Gavebeløb derudover beskattes med 15 % 12. Følgende personer er omfattet 13 : Afkom, stedbørn og deres afkom Afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle Forældre Personer der har haft fælles bopæl med gavegiver i minimum 2 år. Plejebørn med fælles bopæl i 5 år Stedforældre og bedsteforældre I forhold til personkredsen beskrevet i KSL 33 C kan søskende og deres børn godt succedere i virksomheden, men de skal beskattes efter statsskatteloven 4, stk. 1, litra c. De kan derfor ikke fratrække en evt. bundgrænse i deres beskatning. Det betyder altså, at rådgiver skal være opmærksom 12 Revisormanual 09.1 af T. Helmo Madsen og Henning Mølgård, s Boafgiftslovens S i d e

30 på efter hvilke regler, personen beskattes. Det vil have stor betydning for, hvordan vederlaget skal sammensættes Værdiansættelse Hvis personen, der succederer, er omfattet af boafgiftslovens 22, er der tale om interesseforbundne parter. Derfor vil SKAT have meget stor fokus på værdiansættelsen, der ligger til grund for successionen. Især da der er tale om overdragelse indenfor familien. Det har de, fordi en værdiansættelse har indflydelse på en eventuel gaves størrelse og dernæst den beskatning, som SKAT modtager. Som det gør sig gældende i alle de modeller, der vil blive gennemgået, så skal værdiansættelsen ske til den handelsmæssige værdi 14. Altså den værdi, som parter med modstridende interesser ville nå frem til. Problemet i forbindelse med værdiansættelsen opstår så, når man ikke har noget sammenligningsgrundlag til værdiansættelsen. Ofte er der tale om unoterede aktier, hvor der ikke er en kurs, som man kan værdiansætte til. Hvis det er parter med modstridende interesser, vil man anvende due diligence og lignende metoder for at fastsætte en værdi for virksomheden, som begge parter er tilfredse med. Her vil den købende part altid argumentere for en lav pris, mens den sælgende part vil argumentere for en høj pris. Det må således antages, at disse handler i al rimelighed handles til markedspris. Men når en far vil overdrage virksomheden til sin søn, er der ikke nogen, der er kritiske udover SKAT. Farens pris afhænger af hans likviditets behov, mens sønnen ønsker at købe så billigt som muligt, så han ikke behøver at blive forgældet ved købet. For at løse disse værdiansættelses udfordringer har SKAT udarbejdet nogle retningslinjer ved værdiansættelsen af virksomhedens aktiver. Disse retningslinjer er udarbejdet i 2 cirkulærer. Det første er cirkulære nr. 185, som i mange år var det, man anvendte. Det er blevet afløst på visse 14 KSL 33C, stk S i d e

31 punkter af TS-cirkulære nr. 5 af 15. marts 2000 og TS-cirkulære nr. 9 af 28. marts Hvor de 2 seneste cirkulærer ikke kan finde anvendelse, bruges det oprindelige fra Det betyder blandt andet, at værdiansættelse af ejendomme i successionen skal ske til den seneste offentlige ejendomsvurdering, hvis denne er retvisende 15. Med retvisende menes der, at der ikke siden vurderingen er lavet væsentlige til- eller ombygninger. Cirkulæret fra 1982 anvendes på overdragelser til personer indenfor bogafgiftslovens 22. Den vil således finde anvendelse på overdragelser, hvor erhververen kan modtage en skattepligtig gave. Det betyder til forskel fra ovenstående eksempel, at man kan nedsætte den offentlige ejendomsvurdering med 15 % ved værdiansættelsen. Hvis overdragelsen sker til en medarbejder eller søskende, vil man dog skulle bruge den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af goodwill vil også ofte give anledning til udfordringer. Her har SKAT udarbejdet TScirkulære nr. 10 af 28. marts 2000, som skal anvendes, hvis ikke goodwill kan fastsættes på andre måder. Hvis SKAT vælger at anlægge en anden betragtning på værdiansættelsen, kan man indenfor 3 måneder korrigere successionen. Det, der angives overfor SKAT, kan derfor godt korrigeres og er ikke at opfatte som endeligt Personer ej omfattet af boafgiftslovens 22 Hvis successionen sker til en person, som ikke er omfattet er boafgiftslovens 22, skal en eventuel gave beskattes som personlig indkomst. Personer, der kan succedere, men som ikke er omfattet af boafgiftslovens 22 er: Medarbejdere Søskende og deres børn og børnebørn 15 TS-cirkulære nr. 5 af 15. marts 2000, pkt S i d e

32 Disse skal ikke blot beskattes til en skatteprocent, der er markant højere end dem omfattet af boafgiftlovens 22. Men den handelsmæssige værdi af virksomheden skal også opgøres efter TScirkulære nr. 5 af 15. marts 2000 og TS-cirkulære nr. 9 af 28. marts 2000, samt TS-cirkulære nr. 10 af 28. marts 2000 på beregning af goodwill. Som nævnt ovenfor har det blandt andet den betydning, at hvis en ejendom indgår i successionen, så vil den skulle indgå til seneste ejendomsvurdering og ikke til den seneste ejendomsvurdering +/- 15 %. Det betyder altså, at hvis man en person udenfor boafgiftslovens 22 skal succedere i en personlig virksomhed, så ville denne person have helt andre økonomiske overvejelser end en person omfattet af boafgiftslovens 22, da en eventuel gave i nogle tilfælde kan blive beskattet af marginalskatten. 32 S i d e

33 6.5 Passivpost Hvis en virksomhed overdrages ved succession efter reglerne i KSL 33 C, er der mulighed for at beregne en passivpost, som kan fradrages i den beregning af gaveafgiften. Dette finder hjemmel i kildeskattelovgivningens 33 D, som skriver, at hvis der ydes en gave i forbindelse med virksomhedsoverdragelse, og der i den forbindelse skal betales en gaveafgift, skal der beregnes en passivpost. Begrundelsen herfor er at erhververen overtager en latent skatteforpligtigelse, da erhververen skal anvende overdragers anskaffelsessum ved et evt. videresalg. Passivposten beregnes som 30 % af den skattepligtige fortjeneste, der ville være fremkommet ved et almindeligt salg, og som ikke er aktieindkomst. Den fortjeneste, som ville være aktieindkomst, beregnes der 22 % af. Det beregnede beløb fratrækkes i gaven, og restbeløbet beskattes efter de gældende regler. 33 S i d e

34 6.6 De skattemæssige virkninger En virksomhedsoverdragelse ved succession har nogle skattemæssige konsekvenser for både overdrager og modtager. Jeg vil i det nedenstående afsnit redegøre for de mulige skattemæssige konsekvenser for både overdrager og modtager Skattemæssige konsekvenser for overdrageren Begrundelsen for at gennemføre en succession er netop at undgå beskatning ved overdrageren. Hvis overdrager alternativt vælger at sælge til 3. mand udenfor personkredsen, udløser det en beskatning på den fortjeneste, overdrageren opnår. Hvis overdrager derimod overdrager virksomheden gennem succession, udskydes denne skattebetaling og følger dermed modtageren. Det skal understreges at der kun kan ske succession, såfremt der er tale om fortjeneste på de aktiver, der succederes i. Hvis der derimod er tale om et tab, kan tabet fradrages i overdragerens skattepligtige indkomst efter de gængse regler for fradrag for tab Skattemæssige konsekvenser for erhververen Overdrager beskattes ikke af en eventuel fortjeneste, da erhververen indtræder i hans rolle rent skattemæssigt. Det betyder, at erhververen indtræder i overdragerens stilling hvad anskaffelsestid, anskaffelsessum og anskaffelseshensigt angår. Derved udskydes skatten til det tidspunkt, hvor erhververen vælger at afstå dem udenfor successionsbestemmelserne. At erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, hvad angår anskaffelseshensigt, betyder, at erhverver ikke kan ændre ved den skattemæssige stilling, som aktiverne, har uden at det får konsekvenser. Hvis overdrager således er næringsdrivende ved f.eks. køb og salg af ejendomme, så er erhververen forpligtet til at opretholde denne status. Erhververen indtræder dog ikke i overdragers ejertid i forhold til fradrag for vedligeholdelsesudgifter. KSL 33 C skriver kun, at erhververen succederer i overdragers skattemæssige stilling med hensyn til avanceopgørelse og afskrivninger. 34 S i d e

35 6.6.3 Beregningseksempel ved overdragelse indenfor boafgiftslovens 22 Nedenstående eksempel har til hensigt at vise de skattemæssige konsekvenser for de involverede parter i en succession. Som skrevet ovenfor, så succederer modtageren i det enkelte skatteaktiv. Ved en succession vil man således skulle ind og finde anskaffelsessummen, den skattemæssige værdi og den handelsmæssige værdi på hvert enkelt skatteobjekt. Denne proces er antaget for gennemført ved det følgende eksempel. Den værdi, der samlet er beregnet for virksomheden, er derfor ansat til kr. Den samlede anskaffelsessum er ansat til at være kr. Der ligger derfor en fortjeneste på kr. Det er aftalt mellem sønnen, som succederer, og faderen der overdrager, at vederlaget skal udgøre mio. kr. Det er det, som faderen mener, at han kan skal bruge. Det betyder altså, at sønnen har modtaget en gave på kr., som han er skattepligtig af efter boafgiftslovens 22. Ved beregningen af gaveafgiften er det som tidligere nævnt muligt at ned bringe gaven med 30 % 16 af fortjenesten. Også illustreret således: Figur 3: Beregning af den skattemæssige konsekvens for modtager Fortjeneste på virksomheden Aftalt vederlag Modtaget gave Passivpost (30 % af ) Afgiftspligtig gave Bundfradrag Skat af modtaget gave 15 % Modtager skal altså finansiere KSL 33D stk Revisormanual 09.1 af T. Helmo Madsen og Henning Mølgård, s Revisormanual 09.1 af T. Helmo Madsen og Henning Mølgård, s S i d e

36 Eksemplet viser altså, at sønnen skal have finansieret kr. i forbindelse med succession i virksomheden. Muligheden for succession gør altså, at sønnen i dette tilfælde kan spare kr. i forhold til, at han skulle betale markedsprisen. Det skal dog understreges, at dette forhold ikke alene skal eller kan ligge til grund for beslutningen om et generationsskifte. Der er rigtig mange andre forhold, der spiller ind, når de involverede parter skal beslutte, om generationsskiftet skal ske ved succession til en person i personkredsen eller ved salg til 3. mand. Her henvises der til gennemgangen i afsnit S i d e