Statusrapport for Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99

Transkript

1 Statusrapport for 2013 Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99

2 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Målgruppen for den opsøgende indsats....4 Tilrettelæggelsen af SKP-ordningen i Rudersdal Kommune...4 Den opsøgende indsats i Beskrivelse af målgruppe...5 Effekten af SKP-indsatsen Opsamling Henvisninger

3 Indledning Kommunalbestyrelserne er efter Serviceloven 99 forpligtet til at sørge for tilbud om en støttekontaktperson (SKP) til personer med sindslidelser, til personer med et stof og/eller alkoholmisbrug samt til personer med særlige sociale problemer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Den nuværende lovgivning trådte i kraft 1. oktober Hensigten med SKP-ordningen fremgår af bemærkningerne til lovforslaget og vejledningen til serviceloven. Formål med ordningen er, at skabe og sikre kontakt, hvormed der kan ydes støtte og omsorg for på denne måde at skabe en bedre livssituation for borgeren. Endvidere angives formålet at styrke borgerens mulighed for at opnå og bevare kontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov og dermed gøre vedkommende i stand til at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud. SKP- ordningen er et opsøgende tilbud til de mest socialt udstødte og isolerede grupper, og er et supplement til de øvrige offentlige sociale tilbud. Begrebet socialt udsathed er ikke enkelt at definere, men knytter tæt an til fænomener som social sårbarhed, social udstødelse, social marginalisering og social eksklusion. Ofte dækker forståelsen af begrebet over grupper som hjemløse, sindslidende, stofmisbrugere og prostituerede. I den offentlige debat forbindes de socialt udsatte ofte med dem, der er synlige i det offentlige rum, som fx hjemløse. Social udsathed handler ikke alene om dem, som er synligt afvigende i gadebilledet. Den største del af de socialt udsatte i Rudersdal Kommune er borgere, der ofte igennem en lang periode har mistet indflydelsen på egen livssituation karakteriseret ved økonomisk fattigdom, eksklusion fra arbejdsmarkedet, dårlige boligforhold, dårlig sundhed og manglende deltagelse i samfundet i øvrigt, og som har opgivet at kunne ændre på dette. Gruppen af socialt udsatte er ikke en ensartet gruppe af personer. Den hjælp og støtte som gruppen har brug for, er derfor også forskelligartet. Som et led i kvalificeringen af indsatsen i Rudersdal Kommune overfor de mest udsatte borgere udarbejdes årligt en statusrapport. Formålet er dels at udbrede kendskabet til ordningen. Dels at vurdere, hvorvidt den udmøntede praksis gennem det forløbne år stemmer overens med lovgivningens intentioner med ordningen. I år er statusrapporten suppleret med lidt flere kvantitative målinger over forsørgelsesgrundlag og typer af misbrug. Formålet med flere målinger er, at styrke opsporingen og afdække eventulle udækkede behov. Statusrapporten forelægges Social- og Sundhedsudvalget en gang årligt, og kan findes på Rudersdal Kommunes hjemmeside under Handicap og Psykiatri: Årsapporter Støttekontaktperson 3

4 Målgruppen for den opsøgende indsats og formålet med tilbud om støtte-kontaktperson. Målgruppen for det opsøgende og kontaktskabende arbejde er de mest socialt udsatte og isolerede grupper af borgere såsom hjemløse, prostituerede, sindslidende, hjemløse og stof- og alkoholmisbrugere, som ikke selv er i stand til eller ikke selv vil opsøge mulighederne for at få hjælp til at forbedre deres livssituation. Aldersmæssigt er indsatsen primært målrettet borgere i alderen 18 år til 65 år. Målgruppen har ikke nødvendigvis haft kontakt med de sociale myndigheder på forhånd. Der er ikke tale om en visiteret ordning. Alle kan henvende sig til kommunen og gøre opmærksom på, at en person har behov for hjælp. Ofte har borgerne i disse grupper dårlige erfaringer med at indgå i en relation eller blot at have kontakt med personer, de ser som repræsentanter for et system, de ikke kan overskue eller har tillid til. Omdrejningspunktet i det opsøgende og kontaktskabende arbejde er derfor at lade det sociale system komme til borgeren for på sigt at skabe en holdbar relation til borgeren. Tilrettelæggelsen af SKP-ordningen i Rudersdal Kommune Siden 2010 er opgaverne med SKP-ordningen varetaget af 2 fuldtidsansatte medarbejdere (SKPteamet). Begge medarbejdere er socialpædagoger og er organisatorisk forankret i Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter, Birkerød. Støtte-kontaktpersonerne er primært til rådighed for personlig og telefonisk kontakt i dagtimerne i kommunens åbningstid. Hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til borgerne, kan arbejdet tilrettelægges om aftenen eller i weekender. Vilkårene for støtte-kontaktarbejdet adskiller sig fra andet socialt arbejde på nogle væsentlige punkter: Målgruppen kontaktes via opsøgende arbejde og altid uden forudgående visitation SKP-medarbejderen har ingen myndighedsbeføjelser overfor borgeren SKP-medarbejderen er bundet af tavshedspligt om borgeren og dennes forhold, indtil borgeren selv vælger at give samtykke til eventuelt at udveksle oplysninger. Muligheden for anonymitet og tavshedspligt kan være afgørende for, at samarbejdet sker på borgerens præmisser. Der er indbygget et mål i støtte-kontaktfunktionen, der understøtter brobygning til andre instanser og tilbud, således at støtte-kontaktindsatsen bliver midlertidig. I praksis viser det sig, at ganske få af de borgere, som SKP-teamet har kontakt med, fastholder nødvendigheden af anonymitet. 4

5 SKP-tilbuddet er frivilligt, hvis en borger afviser kontakt og støtte, kan der ikke foretages videre, med mindre borgeren er til fare for sig selv eller andre. Hvis det er tilfældet, kontaktes egen læge eller politi med henblik på vurdering af foranstaltninger efter Psykiatriloven. SKP-medarbejderens tavshedspligt er underlagt underretningspligt angående børn og unge. I 2013 har SKP-indsatsen fået et kompetenceløft både dokumentationsmæssigt og fagligt til at styrke indsatsen med de mest udsatte borgere i Rudersdal Kommune. Der er tilført nyt dokumentationsredskab i form af Bostedsystem. Bostedsystemet er et socialfagligt IT-system, der understøtter dokumentation og effektmåling af SKP-indsatsen i det daglige arbejde. De kompetencer der efterspørges i konkrete SKP-tilbud, defineres oftest af borgerne, hvis liv kan være komplekst, og derfor stiller krav til SKP-tilbuddet om at kunne anvende relevante metoder. Forskellige borgertyper stiller ofte forskellige krav. I den forbindelse har en ny medarbejder tilført SKP-tilbuddet konfliktmæglingskompetencer. Konfliktmægling ydes i forhold til enkeltkonflikter og grupper. Konfliktmægling som metode til SKP-målgruppen har vist sig udfordrende, da målgruppen som oftest gør brug af andre metoder til at løse konflikter, og ofte udviser stor modstand mod det etablerede system. Der har været flere enkeltstående sager, hvor konfliktmægling og konflikthåndtering har været benyttet med succes. Endvidere har en af SKP-medarbejderne afsluttet efteruddannelse i løsningsfokuseret systemisk samtale, hvilket efterfølgende har været anvendt i indsatsen med succes. Den opsøgende indsats i 2013 Beskrivelse af målgruppe Af nedenstående skema fremgår det, hvor mange borgere, SKP-teamet har haft kontakt til i perioden , fordelt på alder og køn. Tabel 1. Alder Mænd Kvinder I alt Årstal år 32 (68 %) 15 (32 %) år 31 (56 %) 24 (44 %) år 36 (61 %) 23 (39 %) år 49 (64 %) 28 (36 %) år 46 (72 %) 18 (28 %)

6 Tabel 1 viser, at SKP-teamet i 2013 haft et faldende antal forløb. Faldet skyldes, at en del borgere er afsluttet i 2012 og overgået til andre tilbud, fx socialpædagogisk støtte. Ligeledes har et tæt samarbejde mellem de forskellige samarbejdspartnere muliggjort en hurtigere og mere præcis afklaring af, om den enkelte borger tilhører SKP-målgruppen. Nyere tiltag som fx fremskudt sagsbehandling kan også have været en medvirkende årsag til et faldende antal SKP-forløb i Diagram 1 Hvor kommer henvendelserne fra? Rusmiddelrådgivning ; 10 Rudersdal Aktivitets og Støttecenter 3 Flexstøtte; 1 Pårørende; 6 Psykiatri og Handicap; 21 Beskæftigelse; 7 Venner/Naboer; 2 Ejendomsfunktionær er; 14 Diagram 1 viser, at hovedparten af henvendelserne til SKP og den efterfølgende kontakt til borgerne primært kommer fra samarbejdspartnere i Rudersdal Kommune og fra venner/naboer og familie, som ønsker at gøre opmærksom på, at en borger har brug for hjælp. 6

7 Antal borgere Diagram 2 Sygedagpenge 3% Forsørgelsesgrundlag 2013 Selvforsørgende* 14% Førtidspension 41% Kontanthjælp 44% *Selvforsørgende er fx Statens uddannelsesstøtte, egen formue eller arbejdsindtægt) Diagram 3 25 Forsørgelsesgrundlag fordelt på køn Førtidspension Kontanthjælp Selvforsørgende Sygedagpenge kvinder Mænd Diagram 2 & 3 viser en opgørelse over forsørgelsesgrundlag for alle borgere i ordningen og forsørgelsesgrundlag fordelt på kvinder og mænd. Det er første gang, at der er udarbejdet en opgørelse over borgernes forsørgelsesgrundlag, hvilket fremadrettet skal anvendes til at sammenligne forsørgelsesopgørelser på området. 7

8 Diagram 4 Alderfordeling Mænd Kvinder år år år år år 66 år eller derover Diagram 4 viser, at der er væsentligt flere mænd end kvinder, der modtager SKP forløb, når der fokuseres på de årige. 71 % udgør mænd i denne aldersgruppe, hvorimod kvinder udgør 29 %. Fokuseres der på de årige samt de 66 årige og derover er kvinder ikke repræsenteret i et SKP- forløb. I 2012 havde SKP-teamet kontakt til 36 % kvinder og 64 % mænd. I 2013 var kvinder med SKPrelevante problemstillinger 28 %, hvorimod mænd lå på 72 %. I Servicestyrelsens tal på lovovervågning af støtte-kontaktpersonordningen er de typiske SKP-brugere mænd i aldersgruppen år. 60 % af brugerne er mænd og 40 % kvinder, og halvdelen af brugerne er mellem 36 og 55 år. Rudersdal Kommunes tal vurderes at være i overensstemmelse med landsgennemsnittet. 8

9 Diagram 5 Fordeling af borgere med sindlidelse, alkohol- og stofmisbrug Mænd Kvinder Diagram 5 viser, at borgerne i SKP-ordningen har flerartede komplekse personlige og sociale problemstillinger, hvilket betyder, at en betydelig del af borgerne i ordningen har flere SKPrelevante problemstillinger. I 2013 opgørelsen udgør borgere med en kombination af en sindslidelse og et misbrugsproblem 29 %. Borgere med en sindslidelse udgør 31 %, og borgere med udelukkende misbrug udgør også 31 %. Der ingen registreringer af borgere med kun alkohol/stofmisbrugsproblematikker. Ydermere er der heller ikke registreret kvindelige borgere med et stofmisbrug alene, og der er kun repræsenteret mænd i forhold til alkohol- og stofmisbrugsproblemer. Opgørelsen for 2013 afviger ikke væsentligt fra 2012 opgørelsen. 9

10 Diagram 6 Nærum 13% = 9 pers. Antal SKP-forløb fordelt på byer Vedbæk 3% = 2 pers Birkerød 49% = 31 pers. Gl. Holte 30% = 19 pers. Holte 5% = 3 pers. Diagram 6 viser fordelingen af SKP - forløb i 5 af Rudersdal Kommunes byer. Henholdsvis Gl. Holte med borgere, Nærum med borgere, Holte med borgere, Birkerød med og Vedbæk med borgere. (Kilde Rudersdal Kommune, Befolkningsprognose 2013) Diagram 7 Varighed på kontaktforløb > 12 mdr.; 17 forløb 0-3 mdr.; 20 forløb 3-12 mdr.; 11 forløb 10

11 Diagram 7 viser varigheden af kontaktforløb. Der har været 20 korte afsluttede kontaktforløb inden for 3 måneder. Kontaktforløbene svarer til 65 % af alle afsluttede forløb i 2013, hvilket er den samme procentvise fordeling som i Forløbene handler ofte om, at en nabo har observeret eller oplevet unormal adfærd, fx en postkasse der ikke blevet tømt, breve fra en sagsbehandler der ikke er blevet reageret på mv. I de fleste tilfælde er der en god forklaring på, at borgeren i en periode har følt sig udsat og har valgt at isolere sig med risiko for yderligere udstødelse. Det kan være et dødsfald i familien, eller borgeren er holdt op med at tage sin medicin eller er fx er begyndt at drikke. Under de korte forløb etableres hjælp til oprydning, rengøring eller renovering af borgerens bolig. Sideløbende kontaktes eventuelt misbrugsrådgivning, læge eller hjemmehjælp. Forløbet afsluttes, når isolationen er brudt, og borgeren føler sig klar til at tage ansvar for sit liv og eller modtager anden støtte. Det er ikke alle borgere, som kan imødekommes med en kontakt på ca. 3 måneder. Længere afbrudte forløb dækker over borgere, der glider ud og ind af kontakten for så endeligt at acceptere behovet for hjælp og brobygning til andre vedvarende tilbud. En anden forklaring på et relativt langt kontaktforløb er borgere, der indlægges på hospitalet eller kommer i fængsel. Denne gruppe udgør 35 % af alle kontaktforløb indenfor 3 12 måneder. I 2012 udgjorde den gruppe ligeledes 35 % med 18 SKP-forløb. Den sidste gruppe på 17 kontaktforløb, svarende til 35 % har været faldende. I 2012 udgjorde denne målgruppe 25 SKP-forløb, svarende til 33 %. Denne gruppe har haft kontaktforløb på over 12 måneder. I 2013 blev der afsluttet 4 forløb. Kontaktforløb over 12 måneder dækker over en gruppe, som overvejende er dårligt fungerende, fx aktive misbrugere, der kan være svære at holde aftaler med. Oftest ikke ønsker de ikke andet end et tilbud om, at SKP-medarbejderen udfører aktivt opsøgende arbejde uden forudgående aftale med borgeren. Disse borgere må forventes at skulle have lange forløb. Den procentvise fordeling af varighed på kontaktforløb afviger for 2013 ikke væsentligt fra kontaktforløb i Der har været yderligere 16 kontaktforløb i 2013, hvor en del af forløbne ikke er afsluttet. Andre er det ikke lykkedes at få etableret kontakt til. Der har også været få kontaktforløb til borgere udenfor målgruppen. Ifølge Servicestyrelsens lovovervågning af SKP-indsatsen fra 2009 er succesraten højere hos borgere, der ikke tidligere har været i et SKP-tilbud, end for de borgere der har. Det er ikke unormalt, at de borgere, der tidligere har fået et SKP-tilbud og vender tilbage, kan have sværere ved at tage imod andre tilbud. Ligeledes er der en højere succesrate for de borgere, der ikke tidligere har haft kontakt til det offentlige system, end for de borgere der har kontakt til det offentlige system i form af offentlig forsørgelse eller anden offentlig kontakt. Borgere uden tidligere kontakt til det offentlige system er mere imødekommende, når det gælder etablering af kontakter til andre tilbud. 11

12 Effekten af SKP-indsatsen Der er to overordnede formål med det opsøgende og kontaktskabende arbejde. Det ene er at bekæmpe social isolation og yderligere udstødelse. Det andet er at give et tilbud, som skaber mulighed for at forbedre eller bryde en svær isolation og forhindre yderligere social deroute og samtidig gøre borgeren i stand til at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud. Det er SKP-medarbejderen i samarbejde med borgeren, der i hvert enkelt tilfælde skal overveje, hvad det overvejende problem er, og hvor indsatsen starter i forhold til brobygning til andre tilbud. Hvis der skal være et udviklingsperspektiv, er det borgeren, der bestemmer tempoet, indholdet og formålet med indsatsen. Det skaber tryghed i relationen og en god mulighed for at tage imod andre tilbud. Diagram 8 Beskæftigelse 3% = 1 pers. Afsluttede SKP-forløb i procent Venner/familie 13% = 4 pers. Gør brug af egen bolig 16% = 5 pers. Aktivitetestilbud 4% = 1 pers. Flexstøtte 3% = 1 pers. Bostøtte 7% = 2 pers. Sagsbehandler 16% = 5 pers. Psykiatrien 13% = 4 pers. Hospital (somatisk) 3% = 1 pers. Retsvæsenet 3% = 1 pers. Læge 3% = 1 pers. Misbrugsbehandling 16% = 5 pers. Diagram 8 viser, at der i 2013 blev afsluttet 31 succesfulde SKP - forløb. I forhold til 2012 har SKPindsatsen resulteret i 7 flere afslutninger. 35 % af SKP-forløbene er afsluttet med, at borgerne er kommet i succesfuld kontakt med tilbud inden for sundhedsområdet eller det sociale område. Den største andel af afsluttede sager inden for sundhedsområdet var kontakt til misbrugsbehandling og psykiatrien og udgør 29 %. Der er afsluttet væsentligt flere SKP-forløb med tilbud inden for misbrugsbehandling og psykiatri sammenlignet med afsluttede sager i Inden for det sociale område er der opnået kontakt til sagsbehandlere, bostøtte, flexstøtte, aktivitetstilbud, beskæftigelse og retsvæsenet. Den største andel af afsluttede sager inden for det 12

13 sociale område var kontakt til sagsbehandlere. Dette tal er næsten uændret i forhold til afsluttede sager i En mindre andel har opnået succesfuld kontakt inden for personlige relationer. I de konkrete sager har det drejet sig om at skabe kontakt til familie, venner eller bekendte, som borgeren ønsker kontakt til. Andel af afsluttede sager i forhold til kontakt inden for personlige relationer svarer til 2 flere i % af de afsluttede sager dækker over brug af egen bolig. Det vil sige, at borgerene ikke længere er truet af udsmidning på grund af restance, generende adfærd, chikane fra naboer, misligholdt lejlighed og alkoholmisbrug. SKP-medarbejderne har haft et tæt samarbejde med ejendomsfunktionærerne, hvilket har været med til at skabe et sammenhængende forløb for borger og ikke mindst pårørende. Her har ejendomsfunktionærens erfaring og viden været nyttige for en mere målrettet og hurtig indsats. Opsamling SKP-indsatsen er et forebyggende tiltag, som samtidig med at indsatsen har som mål at hjælpe udsatte borgere til en mere tilfredsstillende livssituation også medvirker til, at borgerne på sigt ikke får behov for mere omfattende og økonomisk dyrere foranstaltninger. Dette års SKP - status viser, at der er afsluttet flere sager end det forgående år, hvilket er en positiv udvikling som underbygger, at en tidlig opsøgende indsats giver positive resultater. Henvisninger Socialministeriets vejledning nr. 13 af 15/ VFC Socialt Udsatte, august 2006: SKP til misbrugere og hjemløse. Metodehæfte om arbejdet med de nye målgrupper for støtte-og kontaktpersonordningen. Servicestyrelsen: Lovovervågning af støtte-kontaktpersonordningen Sundhedsstyrelsen: Ulighed i sundhed årsager og indsatser Rådet for Socialt Udsatte: Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark

14