Haderup skole: Ingen bemærkninger.

Transkript

1 Høringsskabelon vedr. Strategi for Uddannelse og Job Afleveres senest: 31/ På mail: 1. Bemærkninger til afsnittet Vision Vestervangskolen: Visionen om at skabe helhed i børns og unges læring om erhvervslivet, karrieremuligheder og egne forudsætninger i relation hertil, finder bestyrelsen relevant. Gjellerupskolen: Skolebestyrelsen er enig i visionen om at skabe gode rammer for den enkelte elevers arbejde med egne potentialer i forhold til et fremtidigt uddannelses og arbejdsliv. Engbjergskolen: Det er vigtigt at eleverne bliver klædt godt på til at træffe de rigtige beslutninger i forhold til fremtidige karrieremuligheder og visionen er derfor relevant. Sunds-Ilskov Skole: Det er skolebestyrelsens opfattelse, at det er en ambitiøs vision på et vigtigt område. Haderup skole: Ingen bemærkninger. Lind skole: Vi anbefaler, at gøre visionen kort og klar; Visionen er at skabe helhed i børn og unges læring om erhvervslivet, karrieremuligheder og egne forudsætninger i relation hertil. De to øvrige afsnit under visionen kan flyttes over i mål. Lundgårdskolen: Det er en flot vision, som bestyrelsen kun kan bakke op om. Det er et vigtigt område Vildbjerg Skole: Visionen bør forkortes og skrives i et sprog, man kan forstå og kan forholde sig til. Brændgårdskolen: Generelt er strategien for uddannelse og job et meget brugbart inspirationsmateriale og betragtes ikke som bindende forløb.

2 Sdr. Felding Skole: Skolebestyrelsen ved Sdr. Felding Skole ser det som værende af stor vigtighed, at eleverne i folkeskoleårene stifter bekendtskab med mange forskellige jobs og jobmuligheder for derved med tiden at finde det, der er det rette for den enkelte elev. Sinding-Ørre Midtpunkt: Vi ser positivt for initiativet og glæder os til at arbejde med det - Dette er begrundet i, at der dels er gode overordnet visioner, formål, strategi og handlingsplaner og det er opdelt i hvilke årgange, der skal undervises i hvad og med vejledning til hvordan det udmøntes. Herningsholmskolen: Afsnittet er for langt og ikke præcist nok. 1. sætning fylder fire linjer enhver almindelig læser vil drukne i det. Afsnittet bør kunne skrives meget kortere. Kibæk Skole: En ambitiøs og spændende vision. Åmoseskolen: Skolebestyrelsen på Åmoseskolen, finder, at visionen er god, og har et stort ønske om, at denne vision netop kunne virkeliggøres på specialskoleområdet. S-E gruppen af elever kan for nogle ganske få elevers vedkommende indgå i få enkelte elementer af Visionen. Hovedparten af elevgruppen på Åmoseskolen kan ikke indgå i arbejdet med egen fremtid i gængs forstand. Alle børn og unge er en del af fællesskabet, denne tænkning er vi enige i skal og bør være den rette indgangsvinkel. Tjørring Skole - Stjernen: Intet at bemærke Ungdomsskolen UngHerning: Bestyrelsen er generelt meget positive overfor strategien og vil gerne anerkende visionen med at skabe en helhed i læring, karrieremuligheder og egne forudsætninger. Kildebakkeskolen: Visionen harmonerer slet ikke med virkeligheden Aulum-Hodsager Skole: Skolens bestyrelse udtaler, at det er en flot vision for området, som bestyrelsen betragter som meget vigtigt.

3 2. Bemærkninger til afsnittet Mål Det skal dog bemærkes, at der er brugt ordet lyst. For bestyrelsen handler dette område ikke om lyst, men om at gøre det arbejde, der er nødvendigt. Det foreslås derfor, at ordet lyst fjernes fra visionen. Vestervangsskolen: Målene skal have et eftersyn. Eksempelvis skal skolen sørge for, at mindst 81,6 % af eleverne, som gik ud af skolen i 2014, får en ungdomsuddannelse. Disse elever har skolen ingen mulighed for at påvirke, så udmøntning i lokale tiltage vil ingen effekt have. Ligeledes siger et af målene, at alle elever skal påbegynde en ungdomsuddannelse eller være i job med uddannelsesperspektiv direkte i forlængelse af grundskolen. Betyder det, at 10. klasse skal nedlægges? Det tager skolebestyrelsen afstand fra. Skolebestyrelsen gør opmærksom på, at der i forvejen er opstillet nationale mål for det timeløse obligatoriske emne Job og uddannelse. Gjellerupskolen: Skolebestyrelsen er enig i målet vedr. unges behov for en ungdomsuddannelse. Skolebestyrelsen mener dog, der er en modsætning mellem at angive et nøjagtigt procenttal på søgningen til bestemte ungdomsuddannelser, og samtidig have en overordnet målsætning der siger, at alle børn skal blive så dygtige, de kan. Man kan ikke vide, om børnenes maksimale potentiale passer med en procentsats. Engbjergskolen: Intet at bemærke Sunds-Ilskov Skole: Ambitionen er at øge procentsatsen af unge, der vælger erhversfaglige uddannelser. Der er ikke umiddelbart noget i visionen, der understøtter denne ambition direkte. Haderup Skole: Det er vel i høj grad politisk bestemte mål, så der har vi ikke yderligere kommentarer. Lind Skole: Vi anbefaler, at skal fjernes så der kommer til at stå Strategi for Uddannelse og Job udmøntes. Lundgårdskolen: Fint - ingen kommentarer. Vildbjerg Skole:

4 Alle elever udarbejder en realistisk og målrettet uddannelses-, jobog karriereplan inden afgang fra grundskolen. Det er vigtigt at få præciseret, hvad grundskolen er. Hvis der med grundskolen menes efter 9. klasse, er det ok. Det er urealistisk at tro, at unge mennesker i den alder kan lave en realistisk job- og karriereplan. Toget kører så hurtigt, at halvdelen af de jobs, de unge mennesker på sigt får, ikke eksisterer i dag. Det er problematisk, at børnene ikke længere får en alsidig UU-vejledning. Hvis det højestprioriterede mål er, at man vil have flere ind på erhvervsuddannelserne, så bør det fremgå tydeligere. Brændgårdskolen: Brændgårdskolen ligger allerede højt procentvis ift mål for ungdomsuddannelse. Skolebestyrelsen bakker op om visionen/målsætningen og samarbejdet med UU-vejledning. Dog bemærkes det, at eleverne endnu ikke klar til at træffe et afsluttende valg i folkeskolen ift. karriere og beskæftigelsesplan- mere realistisk med en ungdomsuddannelsesplan. Sdr. Felding Skole: Skolebestyrelsen ved Sdr. Felding Skole finder det afgørende, at hver enkelt elev får en uddannelse efter folkeskolen, hvad enten den er erhvervsrettet eller akademisk og kan kun håbe at tallene vil blive endnu højere. Sinding-Ørre Midtpunkt: Vi mener at målsætningen, for uddannelse efter endt 9. klasse er meget ambitiøs ift. hvad vi i kommunen levere i dag. Herningsholmskolen: 1. pind: det er fint, at eleverne skal have en plan for deres valg efter grundskolen, men det virker urealistisk at skulle have en realistisk KARRIEREplan i den alder. 4. pind: hvordan er de 22% kommet frem? Hvordan ses det realistisk at gennemføre det? Faktisk har vi også svært ved at gennemskue, hvem det egentlig er, der skal gennemføre er EUD/EUX i Kibæk Skole: Den første pind opleves som urealistisk den burde evt. omformuleres (Alle elever udarbejder en realististk og målrettet uddannelses-, jobog karriereplan inden afgang fra grundskolen)

5 Åmoseskolen: Det er et krav i målene, at strategien og handleplanen skal udmøntes i lokale tiltag. Det er ikke muligt for Åmoseskolens bestyrelsen at pege på hvilke måder elevgruppen, skolen og forældre kan indgå i arbejdet på baggrund af de beskrevne mål. Skolebestyrelsen finder, at der burde udarbejdes forslag, der kunne rumme elevgruppen i specialskolen. Tjørring Skole Stjernen: I det sidste punkt er målet at 22% af en afgangsårgang gennemfører en erhvervsuddannelse i Det giver ikke rigtig mening at have dette mål for 2020 taget i betragtning at vi nu er i april 2017 og ikke rigtig længere kan påvirke hvor mange der afslutter en erhvervsfaglig uddannelse i I stedet mener bestyrelsen at der bør opstilles et ambitiøst mål for 2024, som er fuldt på højde med det nationale mål. Ungdomsskolen UngHerning: Med de mange udfordringer, som eleverne i UngHernings Heltidstilbud er præget af, er det positivt, at det nu også er et mål, at elever kan påbegynde et job med uddannelsesperspektiv. Kildebakkeskolen: Vi finder, at vi hæmmer og presser børnene ud over det rimelige, når de skal udarbejde en realistisk og målrettet uddannelses-, job- og karriereplan inden de forlader grundskolen. Vi skal først og fremmest danne mennesker med et godt og solidt selvværd og mod på livet. Som afslutning af grundskolen skal børnene ikke presses ned i et forudbestemt forløb der skal være frihed til at blive klogere undervejs. 3. Bemærkninger til Sammenfatning, hvori der er beskrevet at hver skole skal formulere sit lokale tiltag, som udmøntes i en årsplan der laves i samar- Aulum-Hodsager Skole: Intet at bemærke Vestervangskolen: Skolebestyrelsen mener, at de syv søjler er relevante, og skolen vil gerne forholde sig til disse uden at formulere lokale tiltag i en skoleårsplan. Emnet ligger i teamene ved lærerne. Gjellerupskolen: Intet at bemærke Engbjergskolen: Det fremgår ikke tydeligt hvilken rolle UU har i forhold til udarbejdelse af årsplan/årshjul og hvor stort et ansvar der ligger på den enkelte skole. Sunds-Ilskov skole:

6 bejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Intet at bemærke Haderup Skole: Det er lidt uklart i teksten, hvilke søjler der er tale om, som skolen skal forholde sig til. Lind skole: Forslag til formulering: Vi anbefaler, at der i samarbejde med UU udarbejdes årshjul inden skolernes årsplanlægning går i gang. I forhold til sammenfatningen, så mangler vi et svar på hvad der sker med de unge som ikke lever op til målsætningerne fx 02 i dansk eller matematik. Lundgårdskolen: Fint - ingen kommentarer. Vildbjerg Skole: Det er positivt, at vi får lov til decentralt på den enkelte skole at formulere vores egne tiltag. Brændgårdskolen: Årshjulet for skolens indsatser sammenholdt med årshjulet for uddannelse og job er en ambitiøs plan, som kan være svær at realisere med skolens øvrige indsatser. Mindset i strategien for uddannelse og job er meget positivt og understøtter skolens dannelses- og værdisæt. (Gøre sig umage, vedholdenhed, gribe udfordringer). Ved erhverspratikken er der opmærksomhed på elever, der kan have svært ved at finde en praktik og der appelleres til virksomheder om at tage vel imod eleverne. Brændgårdskolen vil gerne understøtte tiltag ifbm. EUD-uddannelser og er rigtig glad for det nye tiltag, hvor UU-vejleder deltager på ressourcecentermøder. For ensidig en antagelse hvis strategien kun skal tænkes ifbm. job og uddannelse. Det er lige så vigtigt, at der er deltagelse i andre fælleskommunale tilbud f.eks. SI-arrangementer, musikarrangementer, kulturudvalgsarrangementer etc. Kompetenceudvikling af lærere skal gerne understøtte og modsvare skolens lokale indsatsområder og metoder: idræt-atk(aldersrelaterettræningsuddannelse), LP-analyse (Læringspædagogik og lærings-

7 miljø), sprogbaseret indsats-stilladsering/modellering), Lego-education- innovation og virksomhedssamarbejde- plus kompetenceudvikling af fag- og vejledningsfunktioner. Sdr. Felding Skole: Skolebestyrelsen ved Sdr. Felding Skole støtter en indsats på området, der bygger på samarbejde med det nære lokale miljø, skolen og UU vejledningen. Vi kan konstatere, at vores skole allerede i dag er meget langt i processen med planer for, hvad der sker på de enkelte årgange i relation til, hvad eleverne skal efter 9. klasse. Samtidig ser vi det som afgørende, at fokus er på jobbet efter endt uddannelse mere end, hvilken skole uddannelsen skal foregå på. Selvfølgeligt er det vigtigt, at eleverne vælger en skole, der passer den til enkelte, og brobygningsaktiviteterne er derfor en vigtig byggesten i processen. Det er dog vigtigt at huske på, at de videregående uddannelsesinstitutioner er midlet til at nå målet en uddannelse - og ikke målet i sig selv. I dag bruger overbygningseleverne forholdsvis lang tid på at komme rundt på STX, HHX, HTX, EUX, SOSU mm. Det er godt på mange områder, men der er mange veje til målet, og selve målet forsvinder lidt i tågerne. Man kan møde mange elever i 9. klasse, der vil svare, at de skal på eks. HTX, men de ved faktisk ikke, hvad de så vil bagefter, og mange har helt glemt, at HTX i sig selv kun er endnu et skridt på vejen. Derfor er det vigtigt, at der kommer mere fokus på præsentation af forskellige job i stil med gamle tiders erhvervspraktik, der gav stor afklaring for eller i mod et bestemt job. Sinding-Ørre Midtpunkt: Det går fint i tråd med de initiativer vi har igangsat ifm forældreinddragelse. Herningsholmskolen: Samarbejdet med UU fylder ikke meget, som det er nu. Hvordan tænkes det ind, at årsplanen skal laves i samarbejde med UU, når skolerne næsten ikke ser vejlederne længere? Kibæk skole: Intet at bemærke. Åmoseskolen: Bestyrelsen på Åmoseskolen oplever gang på gang, at forældre og skolens personale har et stort ønske om at afklare fremtidsmulighederne for det individuelle barn i et samarbejde med sagsbehandlere og øvrige relevante samarbejdsparter; ligesom der er et stort ønske om, at overlevering af informationer, pædagogiske metodikker mv. foregår i et tæt samarbejdet mellem barn/forældre, afgivende- og modtagende institution/skole.

8 Vi har flere gange erfaret, at en realistisk og målrettet plan for det videre forløb ikke foreligger før meget sent/alt for sent i forløbet til stor frustration for nogle af eleverne og for mange forældre. I afsnittet baggrunden beskrives ligeledes, at koblingen af den unges valg og kvalitetsrapporten og udviklingsplanerne skal fungere som en rød tråd for eleven. Skolebestyrelsen har med det manglende samarbejde og de manglende data omkring fremtiden for eleven, vanskeligt ved at forestille sig dette omsat til praksis. Skolebestyrelsen og Åmoseskolens personale indgår gerne i en samarbejdsaftale med UU-vejledningen, samt med de øvrige enheder i voksenregi mv., der afklarer tilbuddene til eleverne efter folkeskolen; således at elevgruppen på Åmoseskolen også kan inddrages. Oplevelsen er, at overgangen kører som en proces, hvor skolens viden kun en i vis grad inddrages via Udviklings og Lærings Planen. Eleverne på Åmoseskolen har så massive problematikker, at et bredere kendskab og samarbejde ville kunne gavne det enkelte barn og forældrepar i overgangen fra skole til tilbuddet efter folkeskolen. Tjørring Skole Stjernen: De udmøntes i en årsplan.og beskæftigelsesmål Denne 5 linjer lange sætning er læseteknisk helt umulig. Derudover vurderer bestyrelsen at det der pålægges skoler (for grundskolernes vedkommende) er skudt helt over målet. Vi er af den mening at det giver mening at lave en lokal årsplan / årshjul for de obligatoriske aktiviteter der involverer UU, men hvordan strategien ellers udmøntes på skolerne på de øvrige årgange bør være helt op til den enkelte skole så længe man lever op til fælles mål. Vi finder at forløbene på MeeBook og oversigten over uddannelse og job forløb fungerer rigtig godt, som et inspirationskatalog. Den enkelte skole bør selv forholder sig til hvordan de vil benytte dette (undtaget de stjernemarkerede tiltag, som naturligvis skal gennemføres). Ungdomsskolen - UngHerning: UngHerning ser frem til samarbejdet med UU vedr. en årsplan. Kildebakkeskolen: Det er simpelthen for omfattende og for ambitiøst. Det er en meget omfattende handleplan, den enkelte skole skal udarbejde. Aulum-Hodsager Skole: Intet at bemærke.

9 4. Bemærkninger til Vejledning til implementering af strategi og handleplan for Udannelse og Job Vestervangskolen: Skolebestyrelsen mener, at det er en fin oversigt over uddannelse og job, der er med i strategien. Anbefalingen om, at gennemføre tre udvalgte forløb i hhv. 6., 7. og 8. klasse, ser bestyrelsen positivt på. Gjellerupskolen: Det er vigtigt, det forstås, at det netop er en vejledning, som man kan benytte sig af for at opnå målene for uddannelse og job. Det er vigtigt for skolebestyrelsen, at det timeløse fag uddannelse og job får en afbalanceret prioritering i den undervisningstid, der er til rådighed. Engbjergskolen: Det fremgår tydeligt at der er tre emner som er obligatoriske og at resten er en form for idekatalog. Sunds-Ilskov Skole: Det er bestyrelsens opfattelse, at det skal være op til den enkelte skole at beslutte, hvor mange lektioner, der skal bruges på de enkelte tiltag. Strategien er meget detaljeret. Læringsmålene er det der bør styre forløbene. Specifikke værktøjer og materialer bør fremgå af forslagskolonnen. Metodefrihed på de enkelte skoler bør vægtes højt. Haderup Skole: Her bruges udtrykket: anbefales. Det er til gengæld lidt uklart, hvorvidt det er obligatoriske forløb eller forløb til inspiration, der er i oversigten. Vi går ud fra, at det er inspiration, så man kan tilpasse forløbene på den enkelte skole. Lind Skole: Vi anbefaler, at der laves en mere logisk opbygning med en samling af muligheder for indskoling årg., mellemtrin årg. og udskoling årg. Ud for hvert trin, kunne der listes nogle fokuspunkter oven over fx årg: forskellige slags arbejde, sammenhænge mellem fritid, familie og arbejdsliv. Lundgårdskolen: Bestyrelsen vil gerne påpege at det bør være en lokal beslutning i forhold til netop de lokale forhold, hvilket lektionstal der skal være på de enkelte tiltag. Vildbjerg Skole: Vi foreslår, at hele arbejdet omkring udarbejdelsen af uddannelsesog jobplan foregår i overbygningen.

10 Forslag, at 6. klasse: Find og brug informationer om uddannelser flyttes til 7. klasse. Brændgårdskolen: Vi arbejder godt lokalt med UU-vejlederen omkring iværksættelse af tiltag og ser også udviklingspotentiale i at få UU-vejlederen koblet til det fremtidige Pædagogiske Læringscenter. Brændgårdskolens bestyrelse bakker op om evt. nye tiltag som understøtter samarbejdet med UU-vejledningen f.eks. familieklasser/dialogbaserede møder med elev/familie og som er muligt at forankre lokalt. Sdr. Felding Skole: Som helhed virker implementeringen til over årene at præsentere en bred vifte af job, hvilket er en styrke, der er dog enkelte ting, der bør overvejes. 0. klasse: 1 jobpræsentation om måneden virker meget ambitiøst set i relation til, hvor mange år der er tilbage i skoletiden, og det er tvivlsomt, hvor meget eleverne vil kunne huske af dette, når de når overbygningen. 4. klasse: Blot et eksempel, der har været drøftet: Hvad gør man her med den gruppe af børn, hvis forældre aldrig har fået en uddannelse og som er uden for arbejdsmarkedet. Særlig indsats mønsterbrydning? Sinding-Ørre Midtpunkt: Intet at bemærke. Herningsholmskolen: Det virker urealistisk at gennemføre forløbene (fx at få en gæstelærer hver måned i 0. kl). I inklusionens tjeneste byder vi os fx heller ikke om, at eleverne i 1. kl skal lave fortællinger om egen families karriereforløb (det udstiller nogle børn). Fokus bør i det hele taget være et andet sted i indskolingen. Kibæk Skole: Intet at bemærke. Åmoseskolen: Som skolebestyrelse er det vanskeligt endsige umuligt at forestille sig, at eleverne på skolen kan indgå i de forløb der pt. ligger på Meebook, mål og sammenfatning da hvert barns problematik er så specifikt, at man er nødt til at se på det individuelle barns vilkår og muligheder, hvilket i høj grad er afhængig af et begrænset udbud på baggrund af et begrænset elevantal.

11 Skolebestyrelsen finder i dag, at overgangen alt for ofte foregår på baggrund af Udviklings og Læringsplanen og uden eks. sagsbehandlere har deltaget i skolens revisitationsmøder. Der er efter skolebestyrelsens mening potentiale for et struktureret samarbejdet med inddragelse af den viden, som allerede er kendt om barnet på grundskolen. Ligesom forældrene ofte oplever, at viden om hvilke muligheder man som forældre har og beslutningen om fremtiden træffes meget sent i skoleforløbet Elevgruppen på Åmoseskolen er elever med varige problemstillinger, som alle fordrer en god og metodisk overgang. En overgang, hvor pædagogisk viden og metodik sættes i spil til gavn for eleven, således elevens progression fortsætter. Skolebestyrelsen og Åmoseskolen finder, at der er et meget stort behov for, at visionen indeholder gruppen af specialskolelever og, at der udarbejdes samarbejdsaftaler med UU og med respektive dagcentre mv., således, at alle børn og unge ses som en del af fællesskabet Skolebestyrelsen finder, set i lyset af inklusionsstrategien, at tankerne om en helhedsorienteret indsats for netop denne strategi på specialområdet vil være særdeles relevant og, at det bør tydeliggøres at strategien er for alle; således, at indsatsen omkring de elever vi repræsenterer kan blive struktureret og inddraget. Vi står gerne til rådighed for viden og samarbejde omkring dette. Som strategien forligger pt. er det vanskeligt for os, at se Åmoseskolen inddraget. Tjørring Skole Stjernen: Intet at bemærke Ungdomsskolen UngHerning: Det er en meget omfattende værktøjskasse, som bestyrelsen gerne vil anerkende. Kildebakkeskolen: Der er mange gode ideer til forløb. Aulum-Hodsager Skole: Bestyrelsen mener ikke, at der skal sættes lektionstal på de enkelte tiltag. Dette bør være skolernes egen beslutning ud fra egne lokale forhold. Der er stor forskel på at være Hodsager afdelingen af vores skole med 56 elever og fx 8 elever i 0. klasse og en stor trespors skole med mange muligheder for fx Månedens Job. At kalde et forløb i 3. klasse for Bondemanden, han har altid travlt efter en gammel sang med Kaj og Andrea er som vi ser det at bruge stereotype bedagede billeder om et erhverv.

12 5. Supplerende bemærkninger: Bortset fra disse input mener bestyrelsen, at det er et gennemarbejdet og godt materiale. Vestervangskolen: Skolebestyrelsen er i tvivl om, hvad der menes med en implementeringsstrategi og forstår ikke koblingen til kvalitetsrapport og udviklingsplan, hvor det er beskrevet, at der skal tages stilling til en opfølgning af disse. Det er ligeledes usikkert, om det er den lokale kvalitetsrapport og udviklingsplan, der er omtalt, eller det er den kommunale kvalitetsrapport og udviklingsplan. Skolebestyrelsen savner en beskrivelse af, hvilken rolle UU-vejlederne har i forhold til strategien og i forhold til elevernes vejledningsaktiviteter, så målene kan nås. Herningsholmskolen: Generelt vil vi gerne foreslå, at strategien sendes til gennemlæsning i kommunikationsafdelingen. Lix tallet er alt for højt og sætningerne for lange. Det skal gøres skarpere og mere præcist. Lind skole: Der skal laves en gennemskrivning, så sproget ikke bliver en barriere i forhold til at anvende strategien. Sproget bør være mere tilgængeligt. Lundgårdskolen: Materialet fremstår som et godt og gennemarbejdet materiale Ungdomsskolen UngHerning: Skoletilbuddet i UngHerning er et skoletilbud efter Lov om Ungdomsskoler, og det betyder at eleverne i UngHerning hverken er elever i folkeskolen eller elever i en specialskole. Ovenstående kan gøre det svært at agere i forhold til en strategi, som er rettet mod et af ovenstående kategorier. UngHerning vælger derfor at benytte sig af de muligheder, der giver mening i forhold til elevgruppen. Kibæk Skole: Generelt er det et meget fin Strategi for Uddannelse og Job. Det er et meget nemt materiale at gå til og der er mange gode ideer at tage ind i undervisningen.