Ny rapport: Skarpt opgør med svag dansk teknologipolitik

Transkript

1 SAMFUND Ny rapport: Skarpt opgør med svag dansk teknologipolitik Danmark mangler en sammenhængende teknologipolitik - Erhvervsliv og politikere overraskes af forudsigelige teknologiske udviklinger - Ny rapport foreslår de teknologipolitiske kræfter samlet i projektet Teknologisk Fremsyn - Erhvervsliv, forskere og interessegrupper skal lave scenarier for de næste års teknologiske udvikling og dens konsekvenser - De fleste vestlige lande har allerede etableret lignende projekter - Ugebrevet præsenterer rapportens hovedtanker Danmark skal have en helt ny teknologipolitik, der sætter virksomheder og politikere i stand til at handle, før teknologiske landvindinger tvinger dem til det. Sådan lyder opfordringen i en ny rapport, Teknologisk Fremsyn i Danmark, fra en uafhængig arbejdsgruppe under Teknologirådet. To af rapportens forfattere betegner over for Ugebrevet Mandag Morgen den nuværende danske teknologipolitik som i bedste fald usammenhængende og kludetæppeagtig - i værste fald ikke-eksisterende. Derfor overraskes politikere, erhvervsliv og borgere gang på gang af udviklinger, der kunne have været forudset for længst, vurderer Peter Elvekjær, forskningschef i Grundfos, og Kjeld Rahbæk Møller, der er direktør i Universitetsinnovation A/S. Konsekvensen er ofte spild af skattekroner. Som da det for nogle år siden vakte forargelse, at danske genforskere var tæt på at kunne lave kopi-dyr på linie med det kontroversielle skotske får Dolly. Folketinget nedlagde skyndsomst forbud, men inden da havde politikerne gennem flere år postet penge i forskning i netop kloning af dyr. Men der er også eksempler på, at skattekroner investeres for sent. F.eks. er der bred enighed om, at danske virksomheder kunne have været forskånet for mange problemer med at rekruttere medarbejdere, hvis den nye IT-højskole var blevet oprettet i 1989 i stedet for i Det er blandt andet på den baggrund, at den ny rapport opfordrer regeringen til at følge i hælene på en lang række af verdens førende industrilande, der de seneste år har investeret i omfattende nationale udredninger under overskriften Teknologisk Fremsyn. Projekterne samler typisk hundredevis af videnskabelige eksperter, ledere fra erhvervslivet og interessegrupper til fælles drøftelser og analyser. Deltagerne laver i fællesskab prognoser for de næste års teknologiske udvikling på udvalgte felter som for eksempel energi, kemi og informationsteknologi. Og de vurderer, hvilke teknologier det er værd at satse på. Sådan gjorde Japan allerede i 70 erne og grundlagde dermed sin unikke position i 80 erne, hvor landet sendte stribevis af højteknologiske produkter på markedet. I Storbritannien ser premierminister Tony Blair Teknologisk Fremsyn som en vigtig vej til at gøre erhvervslivet mere konkurrencedygtigt. Senest har også Sverige sat et fremsyns-projekt i gang. I 70 erne og 80 erne havde vi meget af den samme viden som japanerne. Men vi havde ingen måder til at få den samlet op på, siger Kjeld Rahbæk Møller. Hverken han eller Peter Elvekjær er i tvivl om, at det kan betale sig at investere i Teknologisk Fremsyn. Vi kan ikke forhindre, at den teknologiske udvikling af og til kommer bag på samfundets beslutningstagere. Men et nationalt fremsynsprojekt vil sætte virksomheder og politikere i stand til at tænke nogle skaktræk frem og se helheder, hverken virksomheder eller politikere kan få øje på i dag, siger Peter Elvekjær fra Grundfos. Arbejdsgruppen bag den ny rapport lægger op til et tre-årigt dansk fremsyns-projekt med en samlet ramme på millioner kr. Rapporten, som Ugebrevet er i besiddelse af, rummer også et bud på, hvordan det skal organiseres. Forslaget præsenteres i løbet af denne måned for forskningsministeren og erhvervsministeren. Fremsyn giver grundlag for at handle i tide Ifølge den nye rapport har projekt Teknologisk Fremsyn fem mål. Det skal:! Føre til nye netværk og dialog mellem aktørerne i det danske innovationssystem: Virksomheder, myndigheder, vidensinstitutioner, interessegrupper og borgere. Nr september

2 Teknologisk Fremsyn i Danmark Den ny rapport, Teknologisk Fremsyn i Danmark - rapport og anbefalinger fra en uafhængig arbejdsgruppe, lægger op til, at regeringen sætter et dansk fremsynsprojekt i gang først i det nye år. Ved Teknologisk Fremsyn forstås dialoger om og analyser af de langsigtede udviklingsperspektiver for videnskaben, teknologien, økonomien og samfundet, med henblik på at identificere teknologier, der potentielt får økonomisk og/eller samfundsmæssig betydning. Projektet om Teknologisk Fremsyn blev sat i gang af Teknologirådets bestyrelse i 1998 og har fået støtte fra ErhvervsfremmeStyrelsen. En række udenlandske eksperter og en bred vifte af personer med tilknytning til det danske innovationsmiljø har været med til at drøfte perspektiverne i Teknologisk Fremsyn. Bag rapportens indhold og anbefalinger står en arbejdsgruppe på otte personer. De er udpeget, dels fordi de repræsenterer interesser i erhvervsliv, forskning og samfund, dels ud fra det hensyn, at ingen af dem må have personlige interesser i projektet. De otte er:! Medlem af Folketinget Claus Larsen-Jensen (udpeget af Folketingets Erhvervsudvalg).! Direktør Kjeld Rahbæk Møller, Universitetsinnovation A/S (udpeget af Folketingets Forskningsudvalg).! Lektor ved Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Jørgensen (udpeget af Ingeniørforeningen i Danmark).! Konsulent Peter Frank, Dansk Industri.! Forskningschef Peter Elvekjær, Grundfos.! Professor Andrew Jamison, Aalborg Universitet.! Konsulent Arne Skov Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (udpeget af Rådet for Teknologisk Service).! Faglig sekretær Lisa Dahl Christensen, Forbundet af Offentligt Ansatte (udpeget af LO).! Opbygge indsigt i de næste årtiers teknologiske udvikling og berede det danske samfund på de nødvendige omstillinger.! Skabe forståelse af problemer og muligheder og dermed sætte virksomheder, forskere eller politikere i stand til at udpege områder inden for teknologi, forskning og innovation, hvor der er brug for en styrket indsats.! Danne grundlag for en teknologipolitik ved bl.a. at nuancere beslutningsgrundlaget for, hvordan nationale ressourcer skal bruges. Ud over hensynet til landets konkurrenceevne kan det ske ud fra kriterier som almen velfærd og bæredygtighed.! Være katalysator, give inspiration og udvikle metoder, så regionale og lokale beslutningstagere selv bliver i stand til at arbejde med fremsynede processer. Teknologisk Fremsyn sigter altså ikke på at forudsige fremtiden med så stor nøjagtighed som muligt. Snarere på at skabe en kvalificeret dialog om mulige scenarier for den teknologiske udvikling blandt de mange aktører i samfundet, der bliver påvirket af udviklingen. Aktører, der - hvis de handler i tide - kan omstille sig til at bruge de nye teknologier eller måske påvirke dem. Eksisterende viden udnyttes for dårligt Ikke alle teknologier udvikler sig med samme hast som informationsteknologien. Alligevel er den teknologiske udvikling samlet set den vigtigste faktor blandt de mange, der de kommende år vil lægge pres på erhvervslivet for at omstille sig. For eksempel vil mulighed for helbredelse af arvelige sygdomme og nye instrumenter til diagnose og behandling, som patienten kan bruge fra sit hjem, i løbet af de næste ti år udfordre virksomheder i medicinalbranchen og sundhedssektoren. Og også på andre felter er der forandringer på vej, der vil få nogle virksomheder til at blomstre og ramme andre hårdt, fastslog OECD sidste år i en rapport. Effektive el-biler vil inden for en overskuelig årrække dukke op i bybilledet, og ordinære biler bliver i stand til at køre over 50 km på én liter benzin. Computere vil være i stand til at oversætte fra et sprog til et andet med næsten samme hast, som brugeren taster ordene ind. Og superledere vil en dag 2 Nr september 1999

3 Tabel 1: I det japanske Delfi-projekt svarer eksperterne på spørgsmål, blandt andet om muligheden for at finde en vaccine mod HIV og for at fremstille køkkenudstyr, der kan fortælle, om maden er frisk eller farlig at spise. I tabellen har eksperterne vurderet mulighederne for at udvikle kunstige øjne, der kan forbindes til nervetråde og hjerneceller. Eksperterne bliver blandt andet bedt om at angive, hvor vigtig de synes teknologien er, hvad Japans relative ekspertise er på feltet, og hvorvidt teknologien har skadelige virkninger på miljøet. Metoden indebærer, at eksperterne spørges to gange. Anden gang får de først at vide, hvad deres kolleger har svaret. Svarene i tabellen er fra første runde. gøre det muligt at transportere energi og varme fra solfangere i Sahara til danske hjem i Solrød. Det er sådanne udviklinger, en række af Danmarks nabolande i dag overvåger centralt, mens de hjemlige virksomheder er overladt til sig selv. Eller må søge rådgivning i miljøer, der nok rummer stor faglig ekspertise, men ofte mangler blik for tendenser, der ligger uden for deres ressort. Rapporten beskriver, hvordan Udvikling af kunstigt øje Eksperternes vurderinger, gns. pct. Ekspertise Høj 15 Mellem 28 Lav 57 Væsentlighed Høj 18 Mellem 49 Lav 31 Unødvendig 2 Forventet effekt Socio-økonomisk udvikling 33 Løsning af globale problemer 2 Menneskers behov 96 Udvidelse af intellektuelle ressourcer 33 Vil ikke blive realiseret 22 Ved ikke 22 Ledende lande USA 59 EU 17 Tidl. Sovjetunion og Østeuropa 9 Japan 20 Andre lande 0 Ved ikke 24 Anbefalede regeringstiltag Udvikle menneskelige ressourcer 63 Promovere udveksling ml. industri, forskning, det offentlige og andre felter 52 Opgradere faciliteter og udstyr 24 Udvikle forskningsbase 13 Øge offentlige forskningsmidler 59 Justering af regulering (løsne/stramme) 2 Andet 2 Potentielle problemer Negative effekter på miljøet 4 Negative sikkerhedseffekter 22 Negative effekter på moral, kultur eller samfund 20 Andre negative effekter 4 Kilde: National Institute of Science and Technology Policy: The Sixth Technology Forecast Survey - Future Technology in Japan Toward The Year 2025, blandt andre Forsvarets Forskningstjeneste, Danmarks Tekniske Universitet, RI- SØ, Teknologisk Institut, Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering og flere større danske virksomheder allerede arbejder med fremsynede aktiviteter som teknologiske prognoser, markedsovervågninger og scenarier. Der er således masser af viden om den teknologiske udvikling i danske virksomheder og innovationsmiljøer. Problemet er, at den eksisterende viden ikke udbredes og udnyttes tilstrækkeligt. Der er ingen tvivl om, at beslutningsgrundlaget for en dansk teknologipolitik kan forbedres, lyder en af rapportens konklusioner. Jeg er fuldstændig overbevist om, at der er et hul i det danske beslutningssystem, siger Kjeld Rahbæk Møller. Det består i, at vi ikke på systematisk vis ser mindst 10 år ud i fremtiden, og det gør, at vigtige beslutninger som f.eks. IThøjskolen bliver truffet for sent. Internationale erfaringer Selvom målet med Teknologisk Fremsyn alle steder er at foregribe den fremtidige teknologiske udvikling, varierer den måde, det gøres på, efter landenes størrelse og traditioner. Landene adskiller sig især på, hvordan de stiller sig til tre centrale spørgsmål:! Er udgangspunktet teknologi eller samfund?! Hvem involveres?! Hvordan organiseres arbejdet? Nr september

4 Figur 1: Teknologisk Fremsyn skal ikke bygge nye institutioner, men skabe netværk mellem de eksisterende aktører i de danske innovations- og forskningsmiljøer. Parterne skal sidde sammen i projektets koordinationsgruppe, der er ansvarlig for, at projektets formål overholdes, og skal årligt udgive en rapport om de resultater, der er opnået. På den ene side skal gruppen være i dialog med TF-forum, der skal samle et bredt udsnit af repræsentanter fra erhvervsliv, myndigheder og interesseorganisationer - på den anden side med projektets paneler. Deltagerne i panelerne skal blandt andet opstille scenarier ved projektets begyndelse og slutning. De skal formulere spørgsmål til brug i en Delfi-undersøgelse. Og de skal som noget helt centralt være i forbindelse med de øvrige paneler under Teknologisk Fremsyn. Forslag til organisering af Teknologisk Fremsyn i Danmark DK Forskningsråd Dansk Industri LO Andre panelers resultater Forbrugerrådet Koordinationsgruppen Formand Sekretariat Forskningsministeriet Radarresultater Spørgeskema-svar Panel: 8-10 møder Erhvervsministeriet IDA/ATV Metodeudvikling Radaranalyser Andre panelers resultater Simple scenarier Delfispørgsmål Spørgeskemaer Delfiresultater Scenarier m. m. m. m. Kilde: Teknologirådet: Teknologisk Fremsyn i Danmark, 1999 De vigtigste skillelinier uddybes i det følgende. Nogle lande tager især udgangspunkt i teknologiens muligheder med henblik på at satse, dér, hvor det gavner landets konkurrenceevne mest muligt. Det gælder blandt andre USA og Japan. Andre lande begynder med at identificere de samfundsmæssige behov, der vil trænge sig mest på det kommende år. Det kan for eksempel være en voksende gruppe af ældre, der vil efterspørge særlige typer medicin, hjælpemidler eller boliger. Langt de fleste af de lande, Danmark normalt sammenligner sig med, forsøger dog at integrere analysen af teknologi og samfund i deres modeller for Teknologisk Fremsyn. Der er store forskelle på, hvilke og hvor mange deltagere der får adgang til projekterne. I flere lande er Teknologisk Fremsyn en ekstremt ekspertstyret proces. Det er som regel de samme lande, der tager udgangspunkt i teknologien. Her er det fortrinsvis forskere fra universiteter og industri, der står for de analyser, der siden får vidtrækkende konsekvenser for, hvordan offentlige midler til forskning og udvikling bliver fordelt. Andre lande åbner som minimum for, at repræsentanter for virksomhederne og arbejdsmarkedets parter kan deltage. Det gælder for eksempel Storbritannien, mens Østrig både har involveret NGOere og gennemført en rundspørge blandt borgerne om deres indstilling til teknologi. Teknologisk Fremsyn bygger ikke på én metode, men som regel på en kombination af velafprøvede metoder som høringer, workshops, serier af møder og interview. Holland har primært brugt denne arbejdsform. Langt de fleste andre lande bruger mere strukturerede 4 Nr september 1999

5 arbejdsformer. F.eks. har Japan satset stærkt på omfattende spørgeskemaundersøgelser, såkaldte Delfi-undersøgelser. Tabel 1 viser et eksempel på spørgsmål og svar i den del af den japanske undersøgelse fra 1997, der handler om sundhed. Spørgsmålene er forberedt af omkring 100 forskere, og mere end eksperter har svaret i to omgange, hvor de anden gang har kendt andre eksperters vurdering, før de svarede. Også Tyskland har gode erfaringer med Delfi-undersøgelser. Ved offentliggørelsen af den seneste gav storkoncernen BASF begejstret udtryk for, at mere end en tredjedel af resultaterne er relevante for virksomhedens planlægning. Mange af de spørgsmål og aspekter, der i Japan dækkes i Delfi-undersøgelser, diskuteres i andre lande i faste paneler, hvor der sidder forskere, erhvervsfolk og repræsentanter for interesseorganisationer. Det gælder for eksempel Storbritannien og Sverige, der netop har sat sit projekt Teknisk Framsyn i gang. Også her skal deltagerne opstille prognoser, vurdere landets forudsætninger og komme med forslag til, hvordan ønskede udviklinger bliver til virkelighed. Teknologisk Fremsyn sætter dato på egen død Rapporten om Teknologisk Fremsyn lægger op til, at den danske regering stort set følger den linie, lande som Østrig og Sverige har lagt. Det er en tilgang, der sigter på at finde en passende balance mellem teknologiske muligheder og samfundsmæssige værdier. Arbejdsgruppen slår fast, at de danske analyser på én og samme tid skal vurdere teknologiers mulige økonomiske afkast og tage hensyn til samfundsmæssige behov, for eksempel miljø og sundhed. Det kan i yderste fald kan betyde, at Danmark undlader at satse på bestemte teknologier, hvis de kan skade naturen. Desuden er det et gennemgående synspunkt i rapporten, at en dansk model skal bygge på den størst mulige bredde. Både med hensyn til, hvilke personer og organisationer der skal være med, og hvilke teknologier eller emner der analyseres. Rapporten anbefaler dog ikke utvetydigt, at lægfolk skal have direkte indflydelse på processen. Den foreslåede model for Teknologisk Fremsyn i Danmark er skitseret i figur 1. Figuren viser, at Teknologisk Fremsyn er tænkt som et projekt med adskillige parthavere. Både Forskningsministeriet og Erhvervsministeriet, Danmarks Forskningsråd og et antal interesseorganisationer som LO, DI og Forbrugerrådet kommer til at sidde med ved bordet i projektets koordinationsgruppe. Gruppen skal blandt andet nedsætte et antal paneler, der bliver det absolutte omdrejningspunkt i projektet. ne skal arbejde med at analysere den teknologiske udvikling i bestemte sektorer eller på bestemte områder, vurdere nationale forudsætninger og behov og komme med forslag til, hvad danske virksomheder og myndigheder bør gøre for bringe sig på forkant med udviklingen. Samtidig lægger rapporten op til, at panelerne skal arbejde med flere forskellige metoder, herunder scenarier og Delfi-undersøgelser, om end i en mere beskeden skala end i Japan. Ifølge det foreliggende forslag skal Teknologisk Fremsyn strække sig over tre år og have en samlet bevilling fra staten på millioner kr. Muligheden for at bygge projektet op og rive det ned igen efter tre år ser Peter Elvekjær fra Grundfos som en stor styrke: Det helt nye er, at vi får et projekt, der hverken er underlagt et bestemt ministerium eller er et center uden mure. Jeg tror, det her projekt har fine muligheder for at gøre en forskel, netop fordi det har planlagt sin egen død og kan koncentrere sig om at yde den bedst mulige indsats i stedet for at skulle kæmpe for sin eksistens, siger han. Frygten for freeriders Rapporten om et dansk fremsynsprojekt var for nylig til diskussion i Folketingets Forskningsudvalg og præsenteres i morgen for Erhvervsudvalget. Derefter vil arbejdsgruppen bag rapporten i løbet af september diskutere perspektiverne i Teknologisk Fremsyn med forskningsminister Birthe Weiss og erhvervsminister Pia Gjellerup. Rapporten lægger op til, at projektet sættes på skinner i foråret år Men den kommende tids debat vil afsløre, om det mål holder, og om projektet overhovedet bliver til noget. Debatten vil med sikkerhed blandt andet fokusere på, om man kan få mere for skattekronerne ved at styrke teknologipolitikken på anden vis. For eksempel ved at give flere midler til Danmarks Tekniske Universitet eller tiltag som de seks nationale innovationscentre, Nr september

6 Erhvervsministeren oprettede sidste år. Kjeld Rahbæk Møller, der er direktør for et af dem, er slet ikke i tvivl om, at en investering i Teknologisk Fremsyn vil komme mangefold igen. Han understreger også, at projektet ikke skal bruges til en stærkere prioritering af de offentlige forskningsmidler: Hvis det sker er vi gået forkert i byen, siger han. Afgørende bliver det desuden, i hvor høj grad industrien ser en interesse i at medvirke i Teknologisk Fremsyn. Peter Elvekjær ser en risiko for, at flere virksomheder vil blive freeriders, der ikke deltager, men nøjes med at læse i de rapporter, projektet kaster af sig. Men han advarer virksomhederne mod at tænke kortsigtet og fokusere alene på bundlinien. Her får de chancen for at være med i en proces, der handler om, hvad Danmark skal satse på, siger han. Grundfos forskningschef mener heller ikke, at erhvervslivet skal lade sig genere af, at diskussionerne under Teknologisk Fremsyn ikke blot vil handle om teknologi, men også om, hvilke teknologier samfundet kan tolerere. En diskussion, hvor erhvervsfolk kan komme til at sidde side om side med græsrødder og forbrugerrepræsentanter. Det er netop det helt store scoop for mig, at planen er at sætte de mennesker sammen, som alle siger ikke kan enes. Hvis emnet er teknologi i landbruget, skal der naturligvis være økologer og miljøfolk til stede i panelet. Det vil kun styrke de konklusioner, der kommer ud af det, siger han. Det kan imidlertid blive helt andre hensyn end disse, der gør udslaget, når de ansvarlige politikere tager stilling til Teknologisk Fremsyn, vurderer Peter Elvekjær: Politikerne ender måske med at lægge mest vægt på, at Danmark er et af de få lande i Vesteuropa, der endnu ikke har et fremsyns-projekt. Selvom det er det dårligst tænkelige argument, kan det ende med at blive afgørende. 6 Nr september 1999