KØBMAND OG LOKALSAMFUND Aktivt medborgerskab på markedsvilkår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBMAND OG LOKALSAMFUND Aktivt medborgerskab på markedsvilkår"

Transkript

1 KØBMAND OG LOKALSAMFUND Aktivt medborgerskab på markedsvilkår LandLabDK

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 2 Indholdsfortegnelse 3 Forord DEL 1 BAGGRUND til de videbegærlige 4 Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne 6 Detailhandelsanalyse 8 Myter 10 Retail in Rural Regions 11 MERKUR- programmet i Norge DEL 2 KOM I GANG til de utålmodige 12 Kort resumé: Købmand og Lokalsamfund 14 Kickstart 15 Borgermøde 16 Pilotprojekter - generelt 18 Pilotprojekter - inspiration 20 Pilotprojekt 1 - Handl lokalt i en måned 21 Pilotprojekt 2 - Familiekonto 22 Hvem kan gøre hvad? - Roller og loyalitetskontrakt DEL 3 26 Eksempel 1 - AADUM 28 Eksempel 2 - FASTER- ASTRUP 30 Eksempel 3 - ALKEN 32 Eksempel 4 - MØLTRUP 34 Eksempel 5 - HJORTDAL 36 Eksempel 6 - HYLKE 38 Eksempel 7 - LIME 40 Eksempel 8 - PRÆSTØ EKSEMPLER til de nysgerrige 42 Eksempel 9 - FJALTRING 44 Eksempel 10 - VEJRUP 46 Kontaktoplysninger og link LÆSEVEJLEDNING DEL 1 er til de videbegærlige DEL 2 er til de utålmodige DEL 3 er til de nysgerrige Gennem hele publikationen anvendes den generelle term købmand som en fællesbetegnelse for købmænd, forpagtere, uddelere mv. Begrebet anvendes for at benytte en term, der ikke bare er en simpel butiks- eller personalebetegnelse, men omfatter hele institutionen; den fysiske butik, personalet samt den bestyrelse eller arbejdsgruppe, der står bag den lokale dagligvarehandel. 2

3 FORORD Købmand og Lokalsamfund I 2010 tog bestyrelsen for LAG Ringkøbing- Skjern initiativ til projektet Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne. I samarbejde med en håndfuld lokalsamfund og deres dagligvarebutikker gennemførte LAG en en række undersøgelser og pilotprojekter i Ringkøbing- Skjern Kommune med det formål at styrke grundlaget for den lokale dagligvarehandel i de vestjyske landsbyer. Den lokale opbakning til projektet og resultaterne var en stor succes, og LAG en søgte derfor efterfølgende Landdistriktspuljens Forsøgsmidler til Købmand og Lokalsamfund, som en videndelingsindsats der skal formidle og dele de mange gode erfaringer. LAG Ringkøbing- Skjern ønsker med denne værktøjskasse, som er en af mange aktiviteter under Købmand og Lokalsamfund, at bringe vores erfaringer samt ny inspiration ud til de borgere, der arbejder på at bevare deres eksisterende butik eller starte en ny lokal dagligvarehandel i de danske landdistrikter. Vi håber, at I får glæde af værkstøjskassen og ønsker jer alle god arbejdslyst samt held og lykke med jeres indsats. Anette Gaasdal, formand Jørgen S. Madsen, næstformand LAG- Ringkøbing- Skjern

4 FREMTIDENS DETAILHANDEL Detailhandel i landdistrikterne Den lokale købmand eller dagligvarehandel er ikke en forudsætning for et lokalsamfund. Mange landsbyer og lokalsamfund eksisterer i bedste velgående uden købmand og uden skole eller andre servicefaciliteter. Men der er også rigtig mange landsbyer og lokalsamfund, der har et stort ønske om at bevare muligheden for dagligvareindkøb i nærmiljøet. Dette ønske kan have forskellige begrundelser. For nogle er det ganske simpelt de praktiske aspekter og tilgængeligheden til lokale indkøbsmuligheder. Det kan være ældre eller mennesker uden bil, der ellers ville have svært ved at foretage de daglige indkøb på egen hånd. For andre er det bevidstheden om, at de lokale ejendomspriser er afhængige af udbuddet af serviceydelser. Men det kan også være ønsket om at bevare købmanden som et lokalt samlingspunkt; som stedet for tilfældige møder og fortællingen af dén fælles historie, der altid forløber i et lokalsamfund og som er med til at binde fællesskabet sammen. I 2014 foretog Dansk Ejendomsmæglerforening en rundspørge for De Samvirkende Købmænd. I rundspørgen deltog 200 ejendomsmæglere, der alle har deres virke i mindre byer eller landdistrikter med under 3000 indbyggere. Når servicefunktioner som skole og købmand forsvinder, er de kolde fakta, at huspriserne falder. 90 % af de adspurgte ejendomsmæglere tilkendegav, at priserne falder omgående, når den sidste butik lukker. 49 % angav, at priserne falder med mere end 10 %, og kun 2 % af de adspurgte ejendomsmæglere svarede, at butikslukninger ikke har nogen effekt på prisniveauet. Hele 94 % af de adspurgte ejendomsmæglere mente, at det tager længere tid at sælge et hus i en landsby uden butikker. 60 % vurderede endda, at der er ejendomme, som er usælgelige grundet manglede butikker i området. Indsatsen for at bevare den lokale købmand er dermed ikke bare begrundet i et praktisk ønske om let adgang til lokal dagligvarehandel, eller i en romantisk forestilling om uformelt at kunne runde landsbyens vandhul og blive opdateret på de sidste lokale nyheder. Indsatsen for at bevare den lokale dagligvarehandel er i særdeleshed en indsats, der sikrer den enkelte borgers ejendomsinvesteringer og dermed bosætningsgrundlaget i det enkelte lokalsamfund. Ikke desto mindre ser det ud som om, at det i høj grad er ønsket om at bevare købmanden som platform for fællesskab og lokal sammenhængskraft, der er den primære drivkraft hos de mange ildsjæle, der rundt omkring i de danske landdistrikter arbejder for at bevare eller genetablere den lokale dagligvarehandel. LAG Ringkøbing- Skjern gennemførte i det lokale projekt Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne. Projektets aktiviteter blev udviklet og realiseret i et bredt bottom- up samarbejde med udgangspunkt i en arbejdsgruppe bestående af købmænd og bestyrelsesmedlemmer samt ildsjæle fra en række lokalsamfund. 4

5 Indsatsen blev finansieret af Ringkøbing- Skjern Kommune, Landdistriktspuljens Forsøgsmidler, De Samvirkende Købmænd, Bascon samt midler fra det danske landdistriktsprogram gennem den lokale aktionsgruppe. I forbindelse med projektet skal der særligt fremhæves fire bærende projektindsatser, der var afgørende for projektets succes og resultater. 1. Aktivt medborgerskab gennem mobilisering og etablering af en lokal arbejdsgruppe med støtte af facilitator og sparring fra professionelle aktører 2. Udarbejdelse af en detailhandelsanalyse med specifikt fokus på dagligvarehandlens forudsætninger i landdistrikterne 3. Arbejdsgruppens studietur og deltagelse i afslutnings-konferencen for det europæiske projekt Retail in Rural Regions 4. Udvikling, gennemførelse og evaluering af en række konkrete lokale pilotprojekter Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne blev afsluttet i 2012 ved en national konference på herregården Lønborggaard. De 4 bærende projektindsatser introduceres i det følgende, men du kan finde rapporter samt oplæg og videoer fra afslutningskonferencen på LAG Ringkøbing- Skjerns hjemmeside her. Værktøjskassen tager udgangspunkt i lige præcis den drivkraft og ressource, som kendetegner hovedparten af de danske landsby- og lokalsamfund; nemlig det aktive medborgerskab. Med dette lokale engagement følger dén indre sammenhængskraft, der skal bære realiseringen af en lokal dagligvarehandel, hvor dette måtte ønskes. I LANDDISTRIKTERNE Med udgangspunkt i erfaringer og resultater fra projektet Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne perspektiverer værktøjskassen såvel lokalsamfundets som købmandens handlemuligheder. Fokus er på etableringen af den centrale loyalitetskontrakt mellem købmand og lokalsamfund, som en kontrakt der er den altafgørende forudsætning for en overlevelsesdygtig dagligvarebutik i landdistrikterne. Som ildsjæl, købmand eller lokalsamfund får du viden og inspiration, der kan anvendes som platform og udgangspunkt for den lokale mobilisering og borgerinddragelse, og i en kort eksempelsamling kan du blive inspireret af, hvorledes 10 forskellige danske lokalsamfund har arbejdet med købmandsproblematikken i deres respektive lokalsamfund. 5

6 DETAILHANDELSANALYSE Detailhandelsanalysens resultater De kommunalt udarbejdede detailhandelsanalyser har deres naturlige fokus på kommunens hoved- og centerbyer og begrænser sig normalt til en kort og generel intention om, i det mindste, ikke at ville lægge hindringer i vejen for detailhandelsudviklingen i de mindre lokalsamfund. I Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne blev der derfor udarbejdet en detailhandelsanalyse udelukkende med fokus på dagligvarehandlens vilkår i de mindre lokalsamfund. Generelt lider landdistrikterne under en affolkningsbølge og netop på grund af de generelle tendenser i den demografiske udfordring, bliver det i særdeleshed en lokal opgave at imødekomme udfordringen, når kundegrundlaget svinder. Aha-oplevelser Men detailhandelsanalysen åbenbarede også to helt centrale konklusioner, der understøtter relevansen og det realistiske i at arbejde med en indsats på området: 1. Der realiseres kun en mindre del af det lokale forbrugspotentiale i den lokale dagligvarebutik 2. Der fordres kun en mindre stigning i den lokale handel, for at få en fornuftig omsætning i den lokale dagligvarebutik Mange borgere og kunder er af den opfattelse, at det er nødvendigt at lægge hovedparten af deres dagligvarehandel lokalt for at bevare den lokale købmand. Det er ikke tilfældet. Tværtimod viste detailhandelsanalysen, at indsatsen er både overkommelig og realistisk. Ganske generelt kan det konkluderes, at hvis de eksisterende kunder øger deres lokale handel en lille smule og omtrentligt forøger deres daglige indkøb med mellem 5 og 20 kroner, har man et potentielt godt udgangspunkt for at vende økonomien i en ellers lukningstruet dagligvarebutik. Den store udfordring og det gode spørgsmål er så, hvad skal der til for at mobiliserer borgernes interesse og aktive deltagelse i denne indsats, og hvem skal tage initiativet? Den centrale udfordring er at øge butikkernes omsætning. De fleste dagligvarebutikker har allerede gennemgået driftsmæssige besparelser. En mulig øget omsætning er derfor primært at hente, i det mulige forbrugspotentiale detailhandelsanalysen har påvist. 6

7 Udfordringer og indsatsområder Detailhandelsanalysen afdækker en række oplagte udfordringer og indsatsområder, der både enkeltvis og i samspil kan være med til at sikre den lokale dagligvarehandels overlevelse: 1. Befolkningssammensætningen. Tilflytningen er vigende og andelen af de ældre borgere i landdistrikterne stiger 2. De fleste børnefamilier pendler, og med den større mobilitet placeres dagligvarehandlen ofte udenbys 3. Nethandel er med til at skabe nye indkøbsvaner og en markant ny kundeadfærd 4. På såvel købmands- som på kundeside eksisterer der mange myter om den lokale dagligvarehandel Det lokale initiativ Detailhandelsrapporten konkluderer, at såvel de mange udfordringer, som de mulige løsninger, i højere grad skal findes hos borgerne og de butiksdrivende. Løsningen skal dermed findes i alliancen mellem købmand og lokalsamfund fremfor i de bagvedliggende generelle rammevilkår på området. I et strategisk perspektiv tyder alt på, at de mindre butikker i landdistrikterne bør tage hinanden i hånden og samarbejde på tværs af gamle sognegrænser og lokale løsningsmodeller. Desuden er der noget, der tyder på, at det ikke kun er i en optimering af den almindelige disponering af varer, vi finder løsningen. Derimod skal fremtidens købmænd i landdistrikterne i højere grad fokusere på aspekter som samarbejde, netværksdannelse, uddannelse og koordinering. Det fordrer større fokus på innovation og udvikling gennem borgerinvolverende processer, der kan inddrage og skabe ejerskab blandt borgerne. Ligeledes giver et fælles fokus på kommunikation og formidling en større kritisk masse i mediebilledet. På alle områder kan et bredere samarbejde styrke butikkernes lokale synlighed og profil og dermed gavne den lokale forløsning af forbrugspotentialet. For at forløse dette potentiale er det vigtigt at erkende, at fremtidens købmand i landdistrikterne ikke længere kan afgrænses til den enkelte købmand, disponent eller forpagter. Fremtidens købmand i landdistrikterne er et samarbejde, der skal etableres og vedligeholdes i en gensidig loyalitetskontrakt mellem købmænd og lokalsamfund. DETAILHANDELSANALYSE 7

8 MYTER Myter Myter opstår aldrig ud af det blå, og i forbindelse med Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne blev der afdækket fire centrale og fremherskende myter; tre på forbrugersiden og en enkelt, men gennemgående forestilling, på butikssiden. Arbejdsgruppen satte sig for at undersøge dels, om der nu også var så meget hold i myterne, at man kunne stole på dem og lade dem styre forbrugeradfærden og dels, om de var så sejlivede, at de ikke lod sig ændre. Sammen med de mange deltagende lokalsamfund blev der iværksat en række forsøgsprojekter, der i praksis skulle undersøge de opstillede myter. Pilotprojekterne samt en række før og efter interviews viste, at myterne i store træk ER myter, samt at det ER muligt at ændre de forudfattede holdninger. Nøglen er formidling og aktiv dialog. KØBMANDENS MYTE: 1. Loyalitet man kan ikke ændre på loyalitet KUNDERNES MYTER: 1. Pris 2. Sortiment 3. Tidsforbrug Myterne er særligt sejlivede blandt børnefamilierne og den unge generation. Men det er også i forhold til denne gruppe, det kan have den største omsætningsmæssige effekt at sætte ind. En børnefamilie forbruger årligt dagligvarer for næsten kroner For en dagligvarebutik med en omsætning på 5-6 mio. kroner kan en tilgang på 10 nye familier derfor betyde en årlig omsætningsstigning på %. 8

9 Myte 1 - Pris Myten om højere priser har kun delvist noget på sig Det har været rigtig fint for mig at få fokus på det reelle prisleje ( ) ofte fandt jeg ud af, at prisforskellen ikke er så stor som først antaget. Jeg foretager færre impulskøb. De usunde varer (slik og chips) er en smule dyrere hos den lokale købmand, så dem har vi skåret ned på, dvs. både sparet penge og helbred. Myte 2 - Udvalg Der er i et vist omfang tale om en myte Vi synes, at der er et rimeligt udvalg på de fleste varer ofte både en billig og en dyr variant. Det, der har været besværligt er, at man nogen gange alligevel skal til byen for at få ting, men det er rimeligt begrænset, så det behøves ikke nødvendigvis at være hver uge. Vi har skullet finde nogle alternative varemærker det er også lykkedes men det kræver en omstilling. Der skal være et større udvalg af kød samt frugt og grønt. Det er en stor del af vores indkøb, og derfor er det vigtigt for os med noget variation. MYTER Myte 3 - Tidsforbrug Ganske få nævner et øget tidsforbrug som et problem Det har været godt at opleve de positive sider af det at handle lokalt; nemlig at spare tid og kørsel. Det er nemt og hurtigt at handle. Der er sjældent lange køer. Jeg vil dog fortsat handle andre steder, hvis jeg skal afsted alligevel, men ellers vil jeg bruge vores lokale købmand, da han har de fleste varer, jeg skal bruge. 9

10 RETAIL IN RURAL REGIONS Retail in Rural Regions (RRR) Arbejdsgruppen i Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne deltog i efteråret 2011 i afslutningskonferencen for det større europæiske projekt Retail in Rural Regions (RRR, ), der var et samarbejde mellem en række nordatlantiske lande. I de involverede landdistrikter, hvor afstandene til de lokale service- og indkøbsmuligheder langt overstiger de danske vilkår, var projektets primære sigte i fællesskab at konceptudvikle vilkår og rammer for den multifunktionelle butik på de tre områder services, produkter og know- how. Trods de store forskelle i geografi og befolkningstæthed viste deltagelsen i konferencen, at netop på de tre områder kan vi med danske briller genkende udfordringerne. Under mottoet keep the cash flowing in rural shops arbejdede RRR både lokalt i de deltagende lande og i fælleskab med fire temaer: 1. Købmandens mange forskellige roller og kompetenceniveau 2. Lokalsamfundets forpligtende engagement 3. Rammevilkår 4. Distribution Netop perspektivet med den multifunktionelle butik er også relevant i de danske landdistrikter, hvor den lokale dagligvarebutik allerede i dag løser en række servicefunktioner foruden at levere dagligvarer. Mange steder er apotek, posthus, pakkelevering og nøgleudlevering til sommerhuse allerede integreret i den daglige service. Spørgsmålet er, om man i Danmark kan finde andre naturlige serviceområder, der kan udbygges til den enkelte landsbys specifikke behov. Du kan læse mere om Retail in Rural Regions og finde materiale, oplæg mm. her. 10

11 MERKUR-programmet i Norge Merkurprogrammet blev introduceret til de danske deltagere på afslutningskonferencen for Retail in Rural Regions. MERKUR er en forkortelse for merkantilt kompetanse program for utkantsbutikkane i regionane. Programmet, der blev oprettet i 1995 gennem en ændring af de norske støtteordninger til dagligvarehandelen i udkantsområder, fokuserer særligt på kompetenceudvikling for at gøre udkantsbutikkerne mere attraktive og konkurrencedygtige. Merkurprogrammet fik efterfølgende en central referencepost i Detailhandelforums betænkning fra Merkur-programmet er statens program for at udvikle og styrke butikker i Norges yderste landdistrikter 2. Målet er sikre befolkningen i landdistrikterne adgang til en nærliggende dagligvarebutik og boghandel af god kvalitet 3. Merkur arbejder for, at butikkerne får tillægstjenester, der øger omsætningen og giver borgerne bedre serviceydelser 4. Merkur giver økonomisk støtte til vigtige investeringer knyttet til dagligvarebutikker og tank-anlæg 5. Den totale budgetramme for 2013 lå på 41,7 millioner norske kroner En evaluering viser, at de butikker der deltager i Merkur- programmet opnår en bedre omsætningsudvikling end andre og større distriktsbutikker. I 2012 fik 110 butikker støtte til forbedringer, og i 2013 voksede antallet til 214. Du kan finde Detailhandelsforums betænkning fra 2012 her. Du kan se mere om det norske program her. MERKUR- PROGRAMMET 11

12 RESUME Det ka betål sæ Aktivt medborgerskab på markedsvilkår I 2010 tog bestyrelsen for LAG Ringkøbing- Skjern initiativ til projektet Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne. I samarbejde med en håndfuld lokalsamfund og deres dagligvarebutikker gennemførte LAG Ringkøbing- Skjern efterfølgende en række undersøgelser og pilotprojekter i Ringkøbing- Skjern Kommune med det formål at styrke grundlaget for den lokale dagligvarehandel i de vestjyske landsbyer. Se det samlede materiale fra projektet her. Den lokale opbakning til projektet og resultaterne var en stor succes, og LAG en søgte derfor efterfølgende Landdistriktspuljens forsøgsmidler til videndelingsprojektet Købmand og Lokalsamfund, som en indsats, der skulle formidle og dele de mange gode erfaringer. De tildelte midler danner afsæt for projektet Købmand og Lokalsamfund. Gennem videndeling og erfaringsformidling skal initiativet understøtte lokale ønsker og initiativer i 10 danske landsbyer. De 10 deltagende lokalsamfund blev udvalgt i efteråret 2013 på baggrund af en national annonceringsrunde, samt en række kriterier for deltagelse. Videndelingsforløbet består af tre lokale dialog- og borgermøder med rådgivningsbistand. I forbindelse med projektet publiceres også denne værktøjskasse med videndeling og inspiration. De ti eksempler i værktøjskassen er udvalgt, så de repræsenterer et bredt udvalg af historier og forretningsmodeller, og de er ikke identiske med de 10 lokalsamfund, der er udvalgte som medvirkende i videndelingprojektet Købmand og Lokalsamfund: 1. Skåstrup - Fyn 2. Bårdesø - Fyn 3. Skelhøje - Midtjylland 4. Harrevig- egnen Salling 5. Gundersted - Himmerland 6. Thorsminde - Nordvestjylland 7. Østerild Thy 8. Ballum Sydvestjylland 9. Errindlev Lolland 10. Ræhr Lukkede desværre inden projektopstart Analyser viser, at kundegrundlaget faktisk er til stede i landdistrikterne. I dag realiseres lokalt kun ca. 38 ud af 100 kroner, og der skal faktisk kun en mindre stigning til for, at de eksisterende lokale dagligvarebutikker kan øge deres omsætning til et tilfredsstillende niveau. Alt efter kundegrundlag er det måske en merhandel på mellem 5 og 20 kroner pr. kunde pr. indkøb, det handler om. Som mange ellers tror, er det derfor ikke nødvendigt at erlægge alle indkøb lokalt for at bevare den lokale butik. 12

13 Men det er et lokalt valg, om man ønsker at bevare den lokale købmand. Mange mindre lokalsamfund eksisterer fint uden en lokal indkøbsmulighed. Ikke desto mindre ser det ud som om, at det i høj grad er ønsket om at bevare købmanden som platform for fællesskab og lokal sammenhængskraft, der er den primære drivkraft hos de mange ildsjæle, der arbejder aktivt for at bevare eller genetablere den lokale dagligvarehandel rundt omkring i de danske landdistrikter. Projektet Købmand og Lokalsamfund har særligt fokus på at mythbuste de tre centrale myter omkring den lokale dagligvarehandel i landdistrikterne: Varerne er for dyre, udvalget er for lille og jeg sparer tid ved at handle i byen. Gennem kundernes personlige erfaring med at indgå i et lokalt forsøgsprojekt som Handl lokalt i en måned opleves myterne pludselig anderledes. Også de butiksdrivendes generelle og sejlivede myte om, at det er umuligt at ændre på kundeloyaliteten, kan der rokkes ved. Projektet fokuserer her særligt på loyalitetskontrakten mellem lokalsamfund/kunde og købmand, som en relation, der, som alle andre relationer mellem mennesker, skal udbygges, vedligeholdes og løbende fornys i praksis og i dagligdagen. Projektet guides af 3 centrale anbefalinger: RESUME 1. Etablering af lokal bevidsthed om vigtigheden af en lokal butik, og hvad dette kræver. En engageret og proaktiv sogneeller borgerforening er central i dette arbejde 2. Kendskab til hvad der er vigtigt for de forskellige målgrupper - f.eks. i forhold til sortiment, åbningstider og supplerende services 3. Nedbrydning af myter om den lokale dagligvareforretning og formidling af de gode historier Det ER altså i bund og grund en overkommelig udfordring at bevare den lokale dagligvarebutik, men det er et valg, man skal tage og gennemføre i fællesskab. Det handler om lokal kultur, gensidig tillid samt dialog, og indsatsen fordrer mobilisering af et aktivt medborgerskab, der pludselig skal til at agere på markedsvilkår. 13

14 KICKSTART Kickstart Lokalsamfund er forskellige, og det er de involverede mennesker og problemstillinger også. Trods de mange variationer og dagligvarebutikkernes mange forskellige forretningsmodeller er der alligevel nogle simple retningslinjer, man kan følge for at sikre succes og bredt ejerskab til en lokal udviklingsproces. Initiativgruppe Der er nogen, der skal tage initiativet, og indsatsen skal forberedes grundigt. Der skal altså være en lille og engageret initiativgruppe, bestående af de rigtige mennesker, der går forrest. Nogle steder tages det første skridt af købmanden, og andre steder er det en lokal borgerorganisation, der går forrest. Analyse En grundig analyse af den aktuelle problemstilling, og de rigtige aktører og kompetencer, er første skridt. Butikkernes udfordringer er forskellige; for nogle er det ejerforhold eller driftsomkostninger, der er udfordringen; for andre er det en vigende omsætning, der igen kan have flere forskellige årsager. Ofte er der fokus på de eksisterende kunder, men måske er det helt nye kundegrupper, der skal i spil. Endelig giver butikkens fysiske placering i landsbyen forskellige muligheder for at øge samspillet med udeaktiviteter, byrum og eventuel byfornyelse. Strategi og presse Når man har kortlagt og er enige om udfordringen, kan man lægge strategien for det videre forløb og mobiliseringen af de nødvendige aktører og kompetencer. Der skal tænkes i formidling og kommunikation, og det kan være en god ide at lægge en pressestrategi. Arbejdsgruppe Hvad enten en arbejdsgruppe skal dække en hel kommune, eller blot et enkelt lokalsamfund, er der nogle afgørende aspekter, som skal være på plads for, at gruppen kan fungere optimalt: Der skal være en klar ledelse og en klar opgavebeskrivelse for gruppens arbejde Den forventede arbejdsopgave og det forventede arbejdsomfang samt kalender for indsatsen skal være klart og tydeligt beskrevet Gruppens samlede kompetencer skal modsvare opgavens indhold og mål De frivilliges tid skal respekteres og anvendes med omtanke Det er lysten, der skal styre værket og unge mennesker kan være lettere at engagere i en tidsbegrænset indsats Arbejdsgruppens medlemmer skal føle, at deres deltagelse har konkret betydning for projektet, og at de er med til at kvalificere indsatsen Sidst men ikke mindst, skal arbejdsgruppen rystes sammen, så medlemmerne lærer hinanden godt at kende. En frivillig indsats skal også være en fælles glæde og fornøjelse 14

15 Borgermøde Et borgermøde er ofte den bedste optakt til et forløb, hvor Købmand og Lokalsamfund skal indgå i et konstruktivt samarbejde. Men man skal vide, hvad man vil samle borgerne omkring og hvorfor. Er det udelukkende for at informere, eller er det med henblik på at få nogle konkrete resultater på bordet? Borgermødet skal annonceres i god tid, og man skal huske ikke blot at annoncere i butikken. De potentielle kunder kommer jo netop ikke i butikken, og deres opmærksomhed skal fanges ad andre veje; gennem borgerorganisationer eller via opslag i skoler og daginstitutioner. Hvis det er et spørgsmål om at etablere likviditet gennem anparter, er det ofte de i forvejen faste kunder og støtter, der skal involveres. Men hvis mødet har fokus på at udvide kundekredsen og dermed skal have en bredere appeal, skal emnet i indbydelsen være tilsvarende bredt og relevant for såvel kunder som ikke- kunder. Her kan eksempelvis en kobling til lokalsamfundets fælles interesse i at sikre ejendomspriserne være en konstruktiv indfaldsvinkel, eller man kan relatere indsatsen til et ønske om byforskønnelse omkring købmanden. Dog skal man holde fokus og passe på med at have for mange emner på bordet på én gang. Forslag til en basis dagsorden Velkomst ved købmand eller borgerorganisation Konkurrence hvor salen skal gætte prisforskellen på to indkøbskurve med identiske varer fra henh. den lokale købmand og en butik i den større by. Husk fortrykte sedler, der afleveres i pausen, så resultatet kan offentliggøres ved mødets afslutning Oplæg med skarpt fokus på den valgte problemstilling. Enten med inviteret oplægsholder, eller man kan anvende eksempler og oplæg fra værktøjskassen. Husk dokumentation for drift og økonomi til at besvare eventuelle spørgsmål En runde med gruppearbejde, hvor deltagerne frit kan reflektere og komme med deres almene anbefalinger her er det vigtigt, at købmanden blot er lydhør og ikke prøver at retfærdiggøre eller forsvare sig i alt ca. 30 min. En runde hvor gruppearbejdet har fokus på den valgte problemstilling: anparter, familiekonto, handl lokalt i en måned mm. Her skal runden munde ud i et konkret resultat, således at der melder sig et antal familier, eller man få et antal tilkendegivelser på familiekonti eller køb af anparter mv. BORGERMØDE Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der sammen med købmand og lokalorganisation skal tovholde og videreudvikle lokale løsningsmodeller. Hold en kort samling umiddelbart efter mødet, udveksl kontaktinformationer og aftal dato for gruppens næste møde 15

16 PILOTPROJEKTER Generelt Pilotprojekter Mindre og målrettede pilotprojekter er en god og synlig metode til at mobilisere og at skabe bevidsthed samt lokal dialog omkring den lokale dagligvarebutiks vilkår. Det kan gøres på mange forskellige måder, men fælles for alle indsatser er, at de skal være fokuserede og velplanlagte, og desuden have rod i en grundig analyse af den lokale situation: Hvilken udfordring vil vi løse? Hvem skal vi samarbejde med? Hvordan kan vi sammen løse udfordringen? Hvordan opnår vi størst mulig effekt? I projektet Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne blev der gennemført en lang række forsøgsprojekter. Du kan få et overblik over et udvalg af de gennemførte projekter i den efterfølgende inspirationsliste. Resultatet fra pilotprojekterne viste med al tydelighed, at det er muligt at påvirke de lokale potentielle kunder, men det blev også slået fast, at det er en opgave, der kræver en markant indsats. Pilotprojekterne understregede blandt andet vigtigheden af at sætte større fokus på de basale og de friske dagligvarer. Et større udvalg er forudsætningen for en større varegennemstrømning; der igen er forudsætningen for dét større udvalg, der er afgørende for de eftertragtede kundegrupper som børnefamilierne. Købmandskabet er den primære forudsætning og nøglen til denne udvikling. Det er en selvforstærkende cirkel, hvor det er købmanden, der skal tage det første skridt til en aktiv og målrettet kundedialog. 16

17 Spørgeskemaundersøgelserne gav et godt indblik i hvilke faktorer, der er essentielle for kunderne, når de skal prioritere den lokale dagligvarebutik. Her er det særligt ønsket om variation samt et godt udvalg af basale og friske dagligvarer, der er i centrum. Besvarelserne indikerede, at den mindre lokale dagligvarebutik tilsyneladende prismæssigt kan matche de større butikker på basale dagligvarer som mejeriprodukter, frugt og grønt samt brød, medens man ikke er tilsvarende konkurrencedygtig i pris og udvalg på kød og pålæg. En aktiv inddragelse og dialog med såvel eksisterende som potentielle kunder kan skabe en øget bevidsthed hos både borgerene og hos købmanden. Kombineret med et lydhørt fokus på kundernes behov og efterspørgsel er det muligt at kickstarte den positive cirkel, så omsætningen på friske varer øges og dermed igen danner grundlag for et øget udvalg. Udfordringen er at fasholde bevidstheden og den ændrede kundeadfærd. Resultaterne fra de gennemførte forsøgsprojekter viste med tydelighed, at det er muligt at påvirke de lokale kunder. Men det viste også, at forsøgsprojekter generelt er meget ressourcekrævende, og at de kræver et særdeles tæt samarbejde mellem købmanden og lokale ildsjæle, der skal være mere end villige til at påtage sig en stor del af ansvaret for projekternes planlægning og gennemførelse. To forsøgsprojekter skilte sig markant ud ved deres generelle og anvendelige karakter på tværs af forskellige typer lokalsamfund. Det ene var det obligatoriske forsøgsprojekt for alle deltagerne i Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne: Handl lokalt i en måned og det andet var lokale initiativer med oprettelse af en Familiekonto. Du kan læse mere om de to projekter på de følgende sider. Generelt PILOTPROJEKTER 17

18 PILOTPROJEKTER Inspiration De gode historier De gode historier skal fortælles. Tag evt. fat i den lokale presse og lav en spændende historie sammen med dem. Fast punkt på dagsordenen Lad temaet Købmand og Lokalsamfund være et fast punkt på dagsordenen i den lokale borgerorganisation og husk at koble det med initiativer i jeres lokale tilflytterservice. Kundeundersøgelser Spørg borgerene og bliv klogere på deres forventninger til en lokal dagligvarehandel. Det online- baserede Monkey Survey er et gratis og let anvendeligt elektronisk spørgeskema- værktøj. Prissammenligning Lav en konkurrence om at gætte prisen på indholdet af to identiske indkøbskurve; den ene med varer fra den lokale købmand og den anden fra den nærmeste større konkurrent. Grill-aften Kombiner gode tilbud med en fest og grillaften foran købmanden. Få evt. fat på en god lokal kok, der kan trække folk til. Interessefællesskaber Er der oplandet interesse for en vinklub, eller et andet fællesskab, der kan have udgangspunkt i butikkens varesortiment? SMS-kæde Brug mobilen til en SMS- kæde med information og gode tilbud. Lav det eventuelt som en fordelsordning, til de kunder der vælger at deltage i kæden. Events Overrask kunderne med små og meningsfulde events. Det kan f.eks. være et højtlæsningshjørne med frivillige, der læser juleeventyr for børnene i december. Husk at annoncere det i de sammenhænge, hvor børnefamilierne færdes. Det kan også være Den omvendte Betalingsring, hvor gennemkørende bilister får udleveret en bon, der efterfølgende kan byttes til en flaske vin eller anden bonus i butikken. Lokale partnerskaber og samarbejder Der kan fokuseres på aktiviteter med lokale partnerskaber; erhvervsmesse med den lokale erhvervsforening eller madmarked med lokale fødevareproducenter. Elektronisk bestilling Et forsøgsprojekt med elektronisk bestilling kan måske åbne for nye kundegrupper. Alternative services Brug eventuelt spørgeskemaet, til at afklare om der er basis for forsøg med alternative services, der passer lige netop til dit lokalsamfund. 18

19 Lokale fødevarer I 2014 kan man ikke beskæftige sig med dagligvarehandel uden at berøre emnet lokale fødevarer. Emnet er ikke ikke bare aktuelt i Danmark, hvor alle større aktører på dagligvareområdet har lokale fødevarer på dagsordenen. Hver dag italesætter og iscenesætter Rema 1000, COOP, Dansk Supermarked, De Samvirkende Købmænd, Dagrofa samt flere mindre aktører markedsføring og salg af lokale produkter på det danske marked. Men også i hele den øvrige vestlige verden har lokale fødevarer fået særstatus i den konventionelle detailhandelsbranche. Der pågår løbende en diskussion, om hvorvidt tendensen er et midlertidigt modefænomen eller en vedvarende madkulturel ændring, men ikke desto mindre er der i løbet af de sidste par år sket et markant skift i detailhandelsbranchen, hvor ambitionen, blandt de fleste aktører, er at gøre de lokale fødevarer til en fast del af sortimentet inden for en overskuelig fremtid. For de mindre dagligvarebutikker i landdistrikterne er et sortiment med lokale produkter et oplagt og autentisk indsatsområde, da de jo har producenterne i lokalområdet. Og der er ingen tvivl om, at et lokalt fokus og forbrug af de lokale produkter kan være afgørende i forhold til at stimulere vækstlaget blandt de mindre og mellemstore producenter. Dermed kan en positiv bieffekt af et større forbrug af lokale fødevarer også bidrage til lokale arbejdspladser i nærområdet. Ud over at føre et udvalg af lokale varer på hylderne, kan den lokale dagligvarebutik og de lokale borgerorgansationer i samarbejde arrangere eksempelvis markedsdage, hvor de, i fællesskab og som del af et socialt arrangement, promoverer lokale fødevarer i samspil med købmandens øvrige udvalg. Hvis købmanden ligger i nærheden af større sommerhusområder og har mulighed for at øge sit kundegrundlag derigennem, kan et andet interessant forsøgsprojekt også være afholdelse af markedsdage sommeren igennem på købmandens parkerings- eller forarealer. Blandt offentlige og kommunale myndigheder har man også fået øjnene op for potentialet i lokale fødevarer. Det kræver ændringer i udbuds- og indkøbspolitikker og netop disse ændringer, med et større fokus på blandt andet offentlige funktionsudbud, kan muligvis få positive konsekvenser for dagligvarebutikkerne i landdistrikterne, med realistiske muligheder for igen at blive leverandører til eksempelvis skoler og daginstitutioner. Inspiration PILOTPROJEKTER 19

20 PILOTPROJEKT 1 Handl lokalt i en måned Pilotprojekt 1 - Handl lokalt i en måned I pilotprojektet Handl Lokalt i en måned engageres en række familier til at erlægge hovedparten af deres dagligvareindkøb i den lokale butik i en måned. Det kan evt. overvejes om, de deltagende familier indgår i en rabatordning i den aftalte periode. I forbindelse med Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne fokuserede undersøgelsen på de tre myter om henholdsvis pris, udvalg og tidsforbrug. Inden forsøget placerede de deltagende hussstande ca. 30 % af deres dagligvareindkøb i den lokale butik. I forsøgsperioden steg denne andel til knap 80 %. Projektet tovholdes af den nedsatte arbejdsgruppe, der forinden har afklaret forsøgets primære formål. Projektet forberedes med to spørgeskemaer, der tager afsæt i det valgte formål. Det første skema skal ved projektets start klarlægge deltagernes nuværende holdninger samt deres forventninger til forsøgsprojektet. Det sidste skema skal, ved forsøgets afslutning, samle op på deltagernes erfaringer og anbefalinger til den lokale dagligvarebutik. Pilotprojektet Handl Lokalt i en måned egner sig specielt godt til at etablere ny viden og stimulere til dialog: Kundens gevinst Som kunde får man mulighed for at indgå i en formaliseret dialog, hvor man kan være med til at kvalitetsforbedre og behovsdesigne sin lokale dagligvarehandel til egen fordel. Derudover får man i praksis afprøvet, om de forestillinger, man på forhånd måtte have, nu også har rod i virkeligheden. Købmandens gevinst Som købmand får man en målrettet og handlingsorienteret undersøgelse, af hvad kunderne efterspørger og hvilke opmærksomhedspunkter, der skal i fokus i forhold til de forskellige kundesegmenter. Man får også en konstruktiv og direkte dialog med kunderne, - det første skridt i den centrale loyalitetskontrakt. 20

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel UDKAST FORENINGEN LIV I LANDSBYEN - et socialøkonomisk projekt - ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Delprojekt Alken Købmandshandel Foreningen Liv i Landsbyen Foreningen Alken Mejeri Alken,

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Kære Jacob. Tak for din henvendelse.

Kære Jacob. Tak for din henvendelse. Kære Jacob Tak for din henvendelse. Hvordan forklarer I, at de ældre og handicappede, som er nødsaget til at benytte den kommunale dagligvarelevering, skal betale overpriser ift. almindelige kunder? Det

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

MERE GADEVANG. Konkrete forslag fra bordene sidste runde:

MERE GADEVANG. Konkrete forslag fra bordene sidste runde: MERE GADEVANG Konkrete forslag fra bordene sidste runde: Asylet som kulturhus: Byde ind med kommunikation, branding, hænder, pulsen Visualiserer, vi står last og brast i Gadevang Hjemmeside Byttebørn,

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

INNOVATIONSCENTER OPSTART AF PROJEKT VED SKIBBILD- NØVLING TÆT VED GØDSTRUP INFORMATION OM INOVATIONSPROJEKT MED

INNOVATIONSCENTER OPSTART AF PROJEKT VED SKIBBILD- NØVLING TÆT VED GØDSTRUP INFORMATION OM INOVATIONSPROJEKT MED Information til Region Midtjylland - Psykiatrien OPSTART AF INNOVATIONSCENTER PROJEKT VED SKIBBILD- NØVLING TÆT VED GØDSTRUP INFORMATION OM INOVATIONSPROJEKT MED FOKUS PÅ LOKALOMRÅDET REGION OG KOMMUNE.

Læs mere

NETHANDEL OG LEVERING HURTIG OG FLEKSIBEL FORSENDELSE GIVER TILFREDSE KUNDER OG ØGET SALG

NETHANDEL OG LEVERING HURTIG OG FLEKSIBEL FORSENDELSE GIVER TILFREDSE KUNDER OG ØGET SALG NETHANDEL OG LEVERING HURTIG OG FLEKSIBEL FORSENDELSE GIVER TILFREDSE KUNDER OG ØGET SALG DISTRIBUTION ER EN AFGØRENDE FAKTOR, NÅR EN NETBUTIK SKAL HAVE SUCCES Varerne skal hurtigt og sikkert frem og på

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2008

Årsberetning og regnskab 2008 Årsberetning og regnskab 2008 Kultursamarbejdet år 2 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Borgerbudgettering - Direkte demokrati

Borgerbudgettering - Direkte demokrati Borgerbudgettering - Direkte demokrati Morten Ronnenberg - Vi hjælper dem, der hjælper andre! Morten Ronnenberg Møller - Partner, Strategihuset (2010) - Hjælper foreninger og organisationer i DK/udland

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

FORENINGEN LIV I LANDSBYEN - ET SOCIALØKONOMISK PROJEKT - ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP VISION

FORENINGEN LIV I LANDSBYEN - ET SOCIALØKONOMISK PROJEKT - ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP VISION VISION UDKAST Landsbyerne Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup samt tilhørende opland, er et lokalområde med mange tilgængelige ressourcer og et socialt overskud. Vi erkender, at fremtidig udvikling

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Velkommen Kursus i rekruttering og fastholdelse af frivillige

Velkommen Kursus i rekruttering og fastholdelse af frivillige Bliv Landsbypilot i din landsby Velkommen Kursus i rekruttering og fastholdelse af frivillige Jørgen Krogh Hessellund Program Den gode sag Hvad motiverer frivillige Rekrutteringen Fastholdelse Den gode

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN INDKØBSPOLITIK VEDTAGET AF AARHUS BYRÅD D. 27. OKTOBER 2010 KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN at din viden er vigtig når vi laver indkøbsaftaler? Når vi laver et udbud på en vare eller en tjenesteydelse,

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Det store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen. Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre

Det store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen. Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre Det store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre Udskilningsløbets konsekvenser er uforudsigelige, men Vi er midt i et benhårdt udskilningsløb

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere