KØBMAND OG LOKALSAMFUND Aktivt medborgerskab på markedsvilkår

Transkript

1 KØBMAND OG LOKALSAMFUND Aktivt medborgerskab på markedsvilkår LandLabDK

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 2 Indholdsfortegnelse 3 Forord DEL 1 4 Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne 6 Detailhandelsanalyse 8 Myter 10 Retail in Rural Regions 11 MERKUR- programmet i Norge BAGGRUND til de videbegærlige DEL 2 12 Kort resumé: Købmand og Lokalsamfund 14 Kickstart 15 Borgermøde 16 Pilotprojekter - generelt 18 Pilotprojekter - inspiration 20 Pilotprojekt 1 - Handl lokalt i en måned 21 Pilotprojekt 2 - Familiekonto 22 Hvem kan gøre hvad? - Roller og loyalitetskontrakt KOM I GANG til de utålmodige DEL 3 26 Eksempel 1 - AADUM 28 Eksempel 2 - FASTER- ASTRUP 30 Eksempel 3 - ALKEN 32 Eksempel 4 - MØLTRUP 34 Eksempel 5 - HJORTDAL 36 Eksempel 6 - HYLKE 38 Eksempel 7 - LIME 40 Eksempel 8 - PRÆSTØ EKSEMPLER til de nysgerrige 42 Eksempel 9 - FJALTRING 44 Eksempel 10 - VEJRUP 46 Kontaktoplysninger og link LÆSEVEJLEDNING DEL 1 er til de videbegærlige DEL 2 er til de utålmodige DEL 3 er til de nysgerrige Gennem hele publikationen anvendes den generelle term købmand som en fællesbetegnelse for købmænd, forpagtere, uddelere mv. Begrebet anvendes for at benytte en term, der ikke bare er en simpel butiks- eller personalebetegnelse, men omfatter hele institutionen; den fysiske butik, personalet samt den bestyrelse eller arbejdsgruppe, der står bag den lokale dagligvarehandel. 2

3 FORORD Købmand og Lokalsamfund I 2010 tog bestyrelsen for LAG Ringkøbing- Skjern initiativ til projektet Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne. I samarbejde med en håndfuld lokalsamfund og deres dagligvarebutikker gennemførte LAG en en række undersøgelser og pilotprojekter i Ringkøbing- Skjern Kommune med det formål at styrke grundlaget for den lokale dagligvarehandel i de vestjyske landsbyer. Den lokale opbakning til projektet og resultaterne var en stor succes, og LAG en søgte derfor efterfølgende Landdistriktspuljens Forsøgsmidler til Købmand og Lokalsamfund, som en videndelingsindsats der skal formidle og dele de mange gode erfaringer. LAG Ringkøbing- Skjern ønsker med denne værktøjskasse, som er en af mange aktiviteter under Købmand og Lokalsamfund, at bringe vores erfaringer samt ny inspiration ud til de borgere, der arbejder på at bevare deres eksisterende butik eller starte en ny lokal dagligvarehandel i de danske landdistrikter. Vi håber, at I får glæde af værkstøjskassen og ønsker jer alle god arbejdslyst samt held og lykke med jeres indsats. Anette Gaasdal, formand Jørgen V. Madsen, næstformand LAG- Ringkøbing- Skjern

4 FREMTIDENS DETAILHANDEL Detailhandel i landdistrikterne Den lokale købmand eller dagligvarehandel er ikke en forudsætning for et lokalsamfund. Mange landsbyer og lokalsamfund eksisterer i bedste velgående uden købmand og uden skole eller andre servicefaciliteter. Men der er også rigtig mange landsbyer og lokalsamfund, der har et stort ønske om at bevare muligheden for dagligvareindkøb i nærmiljøet. Dette ønske kan have forskellige begrundelser. For nogle er det ganske simpelt de praktiske aspekter og tilgængeligheden til lokale indkøbsmuligheder. Det kan være ældre eller mennesker uden bil, der ellers ville have svært ved at foretage de daglige indkøb på egen hånd. For andre er det bevidstheden om, at de lokale ejendomspriser er afhængige af udbuddet af serviceydelser. Men det kan også være ønsket om at bevare købmanden som et lokalt samlingspunkt; som stedet for tilfældige møder og fortællingen af dén fælles historie, der altid forløber i et lokalsamfund og som er med til at binde fællesskabet sammen. I 2014 foretog Dansk Ejendomsmæglerforening en rundspørge for De Samvirkende Købmænd. I rundspørgen deltog 200 ejendomsmæglere, der alle har deres virke i mindre byer eller landdistrikter med under 3000 indbyggere. Når servicefunktioner som skole og købmand forsvinder, er de kolde fakta, at huspriserne falder. 90 % af de adspurgte ejendomsmæglere tilkendegav, at priserne falder omgående, når den sidste butik lukker. 49 % angav, at priserne falder med mere end 10 %, og kun 2 % af de adspurgte ejendomsmæglere svarede, at butikslukninger ikke har nogen effekt på prisniveauet. Hele 94 % af de adspurgte ejendomsmæglere mente, at det tager længere tid at sælge et hus i en landsby uden butikker. 60 % vurderede endda, at der er ejendomme, som er usælgelige grundet manglede butikker i området. Indsatsen for at bevare den lokale købmand er dermed ikke bare begrundet i et praktisk ønske om let adgang til lokal dagligvarehandel, eller i en romantisk forestilling om uformelt at kunne runde landsbyens vandhul og blive opdateret på de sidste lokale nyheder. Indsatsen for at bevare den lokale dagligvarehandel er i særdeleshed en indsats, der sikrer den enkelte borgers ejendomsinvesteringer og dermed bosætningsgrundlaget i det enkelte lokalsamfund. Ikke desto mindre ser det ud som om, at det i høj grad er ønsket om at bevare købmanden som platform for fællesskab og lokal sammenhængskraft, der er den primære drivkraft hos de mange ildsjæle, der rundt omkring i de danske landdistrikter arbejder for at bevare eller genetablere den lokale dagligvarehandel. LAG Ringkøbing- Skjern gennemførte i det lokale projekt Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne. Projektets aktiviteter blev udviklet og realiseret i et bredt bottom- up samarbejde med udgangspunkt i en arbejdsgruppe bestående af købmænd og bestyrelsesmedlemmer samt ildsjæle fra en række lokalsamfund. 4

5 Indsatsen blev finansieret af Ringkøbing- Skjern Kommune, Landdistriktspuljens Forsøgsmidler, De Samvirkende Købmænd, Bascon samt midler fra det danske landdistriktsprogram gennem den lokale aktionsgruppe. I forbindelse med projektet skal der særligt fremhæves fire bærende projektindsatser, der var afgørende for projektets succes og resultater. 1. Aktivt medborgerskab gennem mobilisering og etablering af en lokal arbejdsgruppe med støtte af facilitator og sparring fra professionelle aktører 2. Udarbejdelse af en detailhandelsanalyse med specifikt fokus på dagligvarehandlens forudsætninger i landdistrikterne 3. Arbejdsgruppens studietur og deltagelse i afslutnings-konferencen for det europæiske projekt Retail in Rural Regions 4. Udvikling, gennemførelse og evaluering af en række konkrete lokale pilotprojekter Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne blev afsluttet i 2012 ved en national konference på herregården Lønborggaard. De 4 bærende projektindsatser introduceres i det følgende, men du kan finde rapporter samt oplæg og videoer fra afslutningskonferencen på LAG Ringkøbing- Skjerns hjemmeside her. Værktøjskassen tager udgangspunkt i lige præcis den drivkraft og ressource, som kendetegner hovedparten af de danske landsby- og lokalsamfund; nemlig det aktive medborgerskab. Med dette lokale engagement følger dén indre sammenhængskraft, der skal bære realiseringen af en lokal dagligvarehandel, hvor dette måtte ønskes. I LANDDISTRIKTERNE Med udgangspunkt i erfaringer og resultater fra projektet Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne perspektiverer værktøjskassen såvel lokalsamfundets som købmandens handlemuligheder. Fokus er på etableringen af den centrale loyalitetskontrakt mellem købmand og lokalsamfund, som en kontrakt der er den altafgørende forudsætning for en overlevelsesdygtig dagligvarebutik i landdistrikterne. Som ildsjæl, købmand eller lokalsamfund får du viden og inspiration, der kan anvendes som platform og udgangspunkt for den lokale mobilisering og borgerinddragelse, og i en kort eksempelsamling kan du blive inspireret af, hvorledes 10 forskellige danske lokalsamfund har arbejdet med købmandsproblematikken i deres respektive lokalsamfund. 5

6 DETAILHANDELSANALYSE Detailhandelsanalysens resultater De kommunalt udarbejdede detailhandelsanalyser har deres naturlige fokus på kommunens hoved- og centerbyer og begrænser sig normalt til en kort og generel intention om, i det mindste, ikke at ville lægge hindringer i vejen for detailhandelsudviklingen i de mindre lokalsamfund. I Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne blev der derfor udarbejdet en detailhandelsanalyse udelukkende med fokus på dagligvarehandlens vilkår i de mindre lokalsamfund. Generelt lider landdistrikterne under en affolkningsbølge og netop på grund af de generelle tendenser i den demografiske udfordring, bliver det i særdeleshed en lokal opgave at imødekomme udfordringen, når kundegrundlaget svinder. Aha-oplevelser Men detailhandelsanalysen åbenbarede også to helt centrale konklusioner, der understøtter relevansen og det realistiske i at arbejde med en indsats på området: 1. Der realiseres kun en mindre del af det lokale forbrugspotentiale i den lokale dagligvarebutik 2. Der fordres kun en mindre stigning i den lokale handel, for at få en fornuftig omsætning i den lokale dagligvarebutik Mange borgere og kunder er af den opfattelse, at det er nødvendigt at lægge hovedparten af deres dagligvarehandel lokalt for at bevare den lokale købmand. Det er ikke tilfældet. Tværtimod viste detailhandelsanalysen, at indsatsen er både overkommelig og realistisk. Ganske generelt kan det konkluderes, at hvis de eksisterende kunder øger deres lokale handel en lille smule og omtrentligt forøger deres daglige indkøb med mellem 5 og 20 kroner, har man et potentielt godt udgangspunkt for at vende økonomien i en ellers lukningstruet dagligvarebutik. Den store udfordring og det gode spørgsmål er så, hvad skal der til for at mobiliserer borgernes interesse og aktive deltagelse i denne indsats, og hvem skal tage initiativet? Den centrale udfordring er at øge butikkernes omsætning. De fleste dagligvarebutikker har allerede gennemgået driftsmæssige besparelser. En mulig øget omsætning er derfor primært at hente, i det mulige forbrugspotentiale detailhandelsanalysen har påvist. 6

7 Udfordringer og indsatsområder Detailhandelsanalysen afdækker en række oplagte udfordringer og indsatsområder, der både enkeltvis og i samspil kan være med til at sikre den lokale dagligvarehandels overlevelse: 1. Befolkningssammensætningen. Tilflytningen er vigende og andelen af de ældre borgere i landdistrikterne stiger 2. De fleste børnefamilier pendler, og med den større mobilitet placeres dagligvarehandlen ofte udenbys 3. Nethandel er med til at skabe nye indkøbsvaner og en markant ny kundeadfærd 4. På såvel købmands- som på kundeside eksisterer der mange myter om den lokale dagligvarehandel Det lokale initiativ Detailhandelsrapporten konkluderer, at såvel de mange udfordringer, som de mulige løsninger, i højere grad skal findes hos borgerne og de butiksdrivende. Løsningen skal dermed findes i alliancen mellem købmand og lokalsamfund fremfor i de bagvedliggende generelle rammevilkår på området. I et strategisk perspektiv tyder alt på, at de mindre butikker i landdistrikterne bør tage hinanden i hånden og samarbejde på tværs af gamle sognegrænser og lokale løsningsmodeller. Desuden er der noget, der tyder på, at det ikke kun er i en optimering af den almindelige disponering af varer, vi finder løsningen. Derimod skal fremtidens købmænd i landdistrikterne i højere grad fokusere på aspekter som samarbejde, netværksdannelse, uddannelse og koordinering. Det fordrer større fokus på innovation og udvikling gennem borgerinvolverende processer, der kan inddrage og skabe ejerskab blandt borgerne. Ligeledes giver et fælles fokus på kommunikation og formidling en større kritisk masse i mediebilledet. På alle områder kan et bredere samarbejde styrke butikkernes lokale synlighed og profil og dermed gavne den lokale forløsning af forbrugspotentialet. For at forløse dette potentiale er det vigtigt at erkende, at fremtidens købmand i landdistrikterne ikke længere kan afgrænses til den enkelte købmand, disponent eller forpagter. Fremtidens købmand i landdistrikterne er et samarbejde, der skal etableres og vedligeholdes i en gensidig loyalitetskontrakt mellem købmænd og lokalsamfund. DETAILHANDELSANALYSE 7

8 MYTER Myter Myter opstår aldrig ud af det blå, og i forbindelse med Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne blev der afdækket fire centrale og fremherskende myter; tre på forbrugersiden og en enkelt, men gennemgående forestilling, på butikssiden. Arbejdsgruppen satte sig for at undersøge dels, om der nu også var så meget hold i myterne, at man kunne stole på dem og lade dem styre forbrugeradfærden og dels, om de var så sejlivede, at de ikke lod sig ændre. Sammen med de mange deltagende lokalsamfund blev der iværksat en række forsøgsprojekter, der i praksis skulle undersøge de opstillede myter. Pilotprojekterne samt en række før og efter interviews viste, at myterne i store træk ER myter, samt at det ER muligt at ændre de forudfattede holdninger. Nøglen er formidling og aktiv dialog. KØBMANDENS MYTE: 1. Loyalitet man kan ikke ændre på loyalitet KUNDERNES MYTER: 1. Pris 2. Sortiment 3. Tidsforbrug Myterne er særligt sejlivede blandt børnefamilierne og den unge generation. Men det er også i forhold til denne gruppe, det kan have den største omsætningsmæssige effekt at sætte ind. En børnefamilie forbruger årligt dagligvarer for næsten kroner For en dagligvarebutik med en omsætning på 5-6 mio. kroner kan en tilgang på 10 nye familier derfor betyde en årlig omsætningsstigning på %. 8

9 Myte 1 - Pris Myten om højere priser har kun delvist noget på sig Det har været rigtig fint for mig at få fokus på det reelle prisleje ( ) ofte fandt jeg ud af, at prisforskellen ikke er så stor som først antaget. Jeg foretager færre impulskøb. De usunde varer (slik og chips) er en smule dyrere hos den lokale købmand, så dem har vi skåret ned på, dvs. både sparet penge og helbred. Myte 2 - Udvalg Der er i et vist omfang tale om en myte Vi synes, at der er et rimeligt udvalg på de fleste varer ofte både en billig og en dyr variant. Det, der har været besværligt er, at man nogen gange alligevel skal til byen for at få ting, men det er rimeligt begrænset, så det behøves ikke nødvendigvis at være hver uge. Vi har skullet finde nogle alternative varemærker det er også lykkedes men det kræver en omstilling. MYTER Der skal være et større udvalg af kød samt frugt og grønt. Det er en stor del af vores indkøb, og derfor er det vigtigt for os med noget variation. Myte 3 - Tidsforbrug Ganske få nævner et øget tidsforbrug som et problem Det har været godt at opleve de positive sider af det at handle lokalt; nemlig at spare tid og kørsel. Det er nemt og hurtigt at handle. Der er sjældent lange køer. Jeg vil dog fortsat handle andre steder, hvis jeg skal afsted alligevel, men ellers vil jeg bruge vores lokale købmand, da han har de fleste varer, jeg skal bruge. 9

10 RETAIL IN RURAL REGIONS Retail in Rural Regions (RRR) Arbejdsgruppen i Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne deltog i efteråret 2011 i afslutningskonferencen for det større europæiske projekt Retail in Rural Regions (RRR, ), der var et samarbejde mellem en række nordatlantiske lande. I de involverede landdistrikter, hvor afstandene til de lokale service- og indkøbsmuligheder langt overstiger de danske vilkår, var projektets primære sigte i fællesskab at konceptudvikle vilkår og rammer for den multifunktionelle butik på de tre områder services, produkter og know- how. Trods de store forskelle i geografi og befolkningstæthed viste deltagelsen i konferencen, at netop på de tre områder kan vi med danske briller genkende udfordringerne. Under mottoet keep the cash flowing in rural shops arbejdede RRR både lokalt i de deltagende lande og i fælleskab med fire temaer: 1. Købmandens mange forskellige roller og kompetenceniveau 2. Lokalsamfundets forpligtende engagement 3. Rammevilkår 4. Distribution Netop perspektivet med den multifunktionelle butik er også relevant i de danske landdistrikter, hvor den lokale dagligvarebutik allerede i dag løser en række servicefunktioner foruden at levere dagligvarer. Mange steder er apotek, posthus, pakkelevering og nøgleudlevering til sommerhuse allerede integreret i den daglige service. Spørgsmålet er, om man i Danmark kan finde andre naturlige serviceområder, der kan udbygges til den enkelte landsbys specifikke behov. Du kan læse mere om Retail in Rural Regions og finde materiale, oplæg mm. her. 10

11 MERKUR-programmet i Norge Merkurprogrammet blev introduceret til de danske deltagere på afslutningskonferencen for Retail in Rural Regions. MERKUR er en forkortelse for merkantilt kompetanse program for utkantsbutikkane i regionane. Programmet, der blev oprettet i 1995 gennem en ændring af de norske støtteordninger til dagligvarehandelen i udkantsområder, fokuserer særligt på kompetenceudvikling for at gøre udkantsbutikkerne mere attraktive og konkurrencedygtige. Merkurprogrammet fik efterfølgende en central referencepost i Detailhandelforums betænkning fra Merkur-programmet er statens program for at udvikle og styrke butikker i Norges yderste landdistrikter 2. Målet er sikre befolkningen i landdistrikterne adgang til en nærliggende dagligvarebutik og boghandel af god kvalitet 3. Merkur arbejder for, at butikkerne får tillægstjenester, der øger omsætningen og giver borgerne bedre serviceydelser 4. Merkur giver økonomisk støtte til vigtige investeringer knyttet til dagligvarebutikker og tank-anlæg 5. Den totale budgetramme for 2013 lå på 41,7 millioner norske kroner En evaluering viser, at de butikker der deltager i Merkur- programmet opnår en bedre omsætningsudvikling end andre og større distriktsbutikker. I 2012 fik 110 butikker støtte til forbedringer, og i 2013 voksede antallet til 214. Du kan finde Detailhandelsforums betænkning fra 2012 her. Du kan se mere om det norske program her. MERKUR- PROGRAMMET 11

12 RESUME Det ka betål sæ Aktivt medborgerskab på markedsvilkår I 2010 tog bestyrelsen for LAG Ringkøbing- Skjern initiativ til projektet Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne. I samarbejde med en håndfuld lokalsamfund og deres dagligvarebutikker gennemførte LAG Ringkøbing- Skjern efterfølgende en række undersøgelser og pilotprojekter i Ringkøbing- Skjern Kommune med det formål at styrke grundlaget for den lokale dagligvarehandel i de vestjyske landsbyer. Se det samlede materiale fra projektet her. Den lokale opbakning til projektet og resultaterne var en stor succes, og LAG en søgte derfor efterfølgende Landdistriktspuljens forsøgsmidler til videndelingsprojektet Købmand og Lokalsamfund, som en indsats, der skulle formidle og dele de mange gode erfaringer. De tildelte midler danner afsæt for projektet Købmand og Lokalsamfund. Gennem videndeling og erfaringsformidling skal initiativet understøtte lokale ønsker og initiativer i 10 danske landsbyer. De 10 deltagende lokalsamfund blev udvalgt i efteråret 2013 på baggrund af en national annonceringsrunde, samt en række kriterier for deltagelse. Videndelingsforløbet består af tre lokale dialog- og borgermøder med rådgivningsbistand. I forbindelse med projektet publiceres også denne værktøjskasse med videndeling og inspiration. De ti eksempler i værktøjskassen er udvalgt, så de repræsenterer et bredt udvalg af historier og forretningsmodeller, og de er ikke identiske med de 10 lokalsamfund, der er udvalgte som medvirkende i videndelingprojektet Købmand og Lokalsamfund: 1. Skåstrup - Fyn 2. Bårdesø - Fyn 3. Skelhøje - Midtjylland 4. Harrevig- egnen Salling 5. Gundersted - Himmerland 6. Thorsminde - Nordvestjylland 7. Østerild Thy 8. Ballum Sydvestjylland 9. Errindlev Lolland 10. Ræhr Lukkede desværre inden projektopstart Analyser viser, at kundegrundlaget faktisk er til stede i landdistrikterne. I dag realiseres lokalt kun ca. 38 ud af 100 kroner, og der skal faktisk kun en mindre stigning til for, at de eksisterende lokale dagligvarebutikker kan øge deres omsætning til et tilfredsstillende niveau. Alt efter kundegrundlag er det måske en merhandel på mellem 5 og 20 kroner pr. kunde pr. indkøb, det handler om. Som mange ellers tror, er det derfor ikke nødvendigt at erlægge alle indkøb lokalt for at bevare den lokale butik. 12

13 Men det er et lokalt valg, om man ønsker at bevare den lokale købmand. Mange mindre lokalsamfund eksisterer fint uden en lokal indkøbsmulighed. Ikke desto mindre ser det ud som om, at det i høj grad er ønsket om at bevare købmanden som platform for fællesskab og lokal sammenhængskraft, der er den primære drivkraft hos de mange ildsjæle, der arbejder aktivt for at bevare eller genetablere den lokale dagligvarehandel rundt omkring i de danske landdistrikter. Projektet Købmand og Lokalsamfund har særligt fokus på at mythbuste de tre centrale myter omkring den lokale dagligvarehandel i landdistrikterne: Varerne er for dyre, udvalget er for lille og jeg sparer tid ved at handle i byen. Gennem kundernes personlige erfaring med at indgå i et lokalt forsøgsprojekt som Handl lokalt i en måned opleves myterne pludselig anderledes. Også de butiksdrivendes generelle og sejlivede myte om, at det er umuligt at ændre på kundeloyaliteten, kan der rokkes ved. Projektet fokuserer her særligt på loyalitetskontrakten mellem lokalsamfund/kunde og købmand, som en relation, der, som alle andre relationer mellem mennesker, skal udbygges, vedligeholdes og løbende fornys i praksis og i dagligdagen. Projektet guides af 3 centrale anbefalinger: RESUME 1. Etablering af lokal bevidsthed om vigtigheden af en lokal butik, og hvad dette kræver. En engageret og proaktiv sogneeller borgerforening er central i dette arbejde 2. Kendskab til hvad der er vigtigt for de forskellige målgrupper - f.eks. i forhold til sortiment, åbningstider og supplerende services 3. Nedbrydning af myter om den lokale dagligvareforretning og formidling af de gode historier Det ER altså i bund og grund en overkommelig udfordring at bevare den lokale dagligvarebutik, men det er et valg, man skal tage og gennemføre i fællesskab. Det handler om lokal kultur, gensidig tillid samt dialog, og indsatsen fordrer mobilisering af et aktivt medborgerskab, der pludselig skal til at agere på markedsvilkår. 13

14 KICKSTART Kickstart Lokalsamfund er forskellige, og det er de involverede mennesker og problemstillinger også. Trods de mange variationer og dagligvarebutikkernes mange forskellige forretningsmodeller er der alligevel nogle simple retningslinjer, man kan følge for at sikre succes og bredt ejerskab til en lokal udviklingsproces. Initiativgruppe Der er nogen, der skal tage initiativet, og indsatsen skal forberedes grundigt. Der skal altså være en lille og engageret initiativgruppe, bestående af de rigtige mennesker, der går forrest. Nogle steder tages det første skridt af købmanden, og andre steder er det en lokal borgerorganisation, der går forrest. Analyse En grundig analyse af den aktuelle problemstilling, og de rigtige aktører og kompetencer, er første skridt. Butikkernes udfordringer er forskellige; for nogle er det ejerforhold eller driftsomkostninger, der er udfordringen; for andre er det en vigende omsætning, der igen kan have flere forskellige årsager. Ofte er der fokus på de eksisterende kunder, men måske er det helt nye kundegrupper, der skal i spil. Endelig giver butikkens fysiske placering i landsbyen forskellige muligheder for at øge samspillet med udeaktiviteter, byrum og eventuel byfornyelse. Strategi og presse Når man har kortlagt og er enige om udfordringen, kan man lægge strategien for det videre forløb og mobiliseringen af de nødvendige aktører og kompetencer. Der skal tænkes i formidling og kommunikation, og det kan være en god ide at lægge en pressestrategi. Arbejdsgruppe Hvad enten en arbejdsgruppe skal dække en hel kommune, eller blot et enkelt lokalsamfund, er der nogle afgørende aspekter, som skal være på plads for, at gruppen kan fungere optimalt: Der skal være en klar ledelse og en klar opgavebeskrivelse for gruppens arbejde Den forventede arbejdsopgave og det forventede arbejdsomfang samt kalender for indsatsen skal være klart og tydeligt beskrevet Gruppens samlede kompetencer skal modsvare opgavens indhold og mål De frivilliges tid skal respekteres og anvendes med omtanke Det er lysten, der skal styre værket og unge mennesker kan være lettere at engagere i en tidsbegrænset indsats Arbejdsgruppens medlemmer skal føle, at deres deltagelse har konkret betydning for projektet, og at de er med til at kvalificere indsatsen Sidst men ikke mindst, skal arbejdsgruppen rystes sammen, så medlemmerne lærer hinanden godt at kende. En frivillig indsats skal også være en fælles glæde og fornøjelse 14

15 Borgermøde Et borgermøde er ofte den bedste optakt til et forløb, hvor Købmand og Lokalsamfund skal indgå i et konstruktivt samarbejde. Men man skal vide, hvad man vil samle borgerne omkring og hvorfor. Er det udelukkende for at informere, eller er det med henblik på at få nogle konkrete resultater på bordet? Borgermødet skal annonceres i god tid, og man skal huske ikke blot at annoncere i butikken. De potentielle kunder kommer jo netop ikke i butikken, og deres opmærksomhed skal fanges ad andre veje; gennem borgerorganisationer eller via opslag i skoler og daginstitutioner. Hvis det er et spørgsmål om at etablere likviditet gennem anparter, er det ofte de i forvejen faste kunder og støtter, der skal involveres. Men hvis mødet har fokus på at udvide kundekredsen og dermed skal have en bredere appeal, skal emnet i indbydelsen være tilsvarende bredt og relevant for såvel kunder som ikke- kunder. Her kan eksempelvis en kobling til lokalsamfundets fælles interesse i at sikre ejendomspriserne være en konstruktiv indfaldsvinkel, eller man kan relatere indsatsen til et ønske om byforskønnelse omkring købmanden. Dog skal man holde fokus og passe på med at have for mange emner på bordet på én gang. Forslag til en basis dagsorden Velkomst ved købmand eller borgerorganisation Konkurrence hvor salen skal gætte prisforskellen på to indkøbskurve med identiske varer fra henh. den lokale købmand og en butik i den større by. Husk fortrykte sedler, der afleveres i pausen, så resultatet kan offentliggøres ved mødets afslutning Oplæg med skarpt fokus på den valgte problemstilling. Enten med inviteret oplægsholder, eller man kan anvende eksempler og oplæg fra værktøjskassen. Husk dokumentation for drift og økonomi til at besvare eventuelle spørgsmål En runde med gruppearbejde, hvor deltagerne frit kan reflektere og komme med deres almene anbefalinger her er det vigtigt, at købmanden blot er lydhør og ikke prøver at retfærdiggøre eller forsvare sig i alt ca. 30 min. En runde hvor gruppearbejdet har fokus på den valgte problemstilling: anparter, familiekonto, handl lokalt i en måned mm. Her skal runden munde ud i et konkret resultat, således at der melder sig et antal familier, eller man få et antal tilkendegivelser på familiekonti eller køb af anparter mv. BORGERMØDE Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der sammen med købmand og lokalorganisation skal tovholde og videreudvikle lokale løsningsmodeller. Hold en kort samling umiddelbart efter mødet, udveksl kontaktinformationer og aftal dato for gruppens næste møde 15

16 PILOTPROJEKTER Generelt Pilotprojekter Mindre og målrettede pilotprojekter er en god og synlig metode til at mobilisere og at skabe bevidsthed samt lokal dialog omkring den lokale dagligvarebutiks vilkår. Det kan gøres på mange forskellige måder, men fælles for alle indsatser er, at de skal være fokuserede og velplanlagte, og desuden have rod i en grundig analyse af den lokale situation: Hvilken udfordring vil vi løse? Hvem skal vi samarbejde med? Hvordan kan vi sammen løse udfordringen? Hvordan opnår vi størst mulig effekt? I projektet Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne blev der gennemført en lang række forsøgsprojekter. Du kan få et overblik over et udvalg af de gennemførte projekter i den efterfølgende inspirationsliste. Resultatet fra pilotprojekterne viste med al tydelighed, at det er muligt at påvirke de lokale potentielle kunder, men det blev også slået fast, at det er en opgave, der kræver en markant indsats. Pilotprojekterne understregede blandt andet vigtigheden af at sætte større fokus på de basale og de friske dagligvarer. Et større udvalg er forudsætningen for en større varegennemstrømning; der igen er forudsætningen for dét større udvalg, der er afgørende for de eftertragtede kundegrupper som børnefamilierne. Købmandskabet er den primære forudsætning og nøglen til denne udvikling. Det er en selvforstærkende cirkel, hvor det er købmanden, der skal tage det første skridt til en aktiv og målrettet kundedialog. 16

17 Spørgeskemaundersøgelserne gav et godt indblik i hvilke faktorer, der er essentielle for kunderne, når de skal prioritere den lokale dagligvarebutik. Her er det særligt ønsket om variation samt et godt udvalg af basale og friske dagligvarer, der er i centrum. Besvarelserne indikerede, at den mindre lokale dagligvarebutik tilsyneladende prismæssigt kan matche de større butikker på basale dagligvarer som mejeriprodukter, frugt og grønt samt brød, medens man ikke er tilsvarende konkurrencedygtig i pris og udvalg på kød og pålæg. En aktiv inddragelse og dialog med såvel eksisterende som potentielle kunder kan skabe en øget bevidsthed hos både borgerene og hos købmanden. Kombineret med et lydhørt fokus på kundernes behov og efterspørgsel er det muligt at kickstarte den positive cirkel, så omsætningen på friske varer øges og dermed igen danner grundlag for et øget udvalg. Udfordringen er at fasholde bevidstheden og den ændrede kundeadfærd. Resultaterne fra de gennemførte forsøgsprojekter viste med tydelighed, at det er muligt at påvirke de lokale kunder. Men det viste også, at forsøgsprojekter generelt er meget ressourcekrævende, og at de kræver et særdeles tæt samarbejde mellem købmanden og lokale ildsjæle, der skal være mere end villige til at påtage sig en stor del af ansvaret for projekternes planlægning og gennemførelse. To forsøgsprojekter skilte sig markant ud ved deres generelle og anvendelige karakter på tværs af forskellige typer lokalsamfund. Det ene var det obligatoriske forsøgsprojekt for alle deltagerne i Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne: Handl lokalt i en måned og det andet var lokale initiativer med oprettelse af en Familiekonto. Du kan læse mere om de to projekter på de følgende sider. Generelt PILOTPROJEKTER 17

18 PILOTPROJEKTER Inspiration De gode historier De gode historier skal fortælles. Tag evt. fat i den lokale presse og lav en spændende historie sammen med dem. Fast punkt på dagsordenen Lad temaet Købmand og Lokalsamfund være et fast punkt på dagsordenen i den lokale borgerorganisation og husk at koble det med initiativer i jeres lokale tilflytterservice. Kundeundersøgelser Spørg borgerene og bliv klogere på deres forventninger til en lokal dagligvarehandel. Det online- baserede Monkey Survey er et gratis og let anvendeligt elektronisk spørgeskema- værktøj. Prissammenligning Lav en konkurrence om at gætte prisen på indholdet af to identiske indkøbskurve; den ene med varer fra den lokale købmand og den anden fra den nærmeste større konkurrent. Grill-aften Kombiner gode tilbud med en fest og grillaften foran købmanden. Få evt. fat på en god lokal kok, der kan trække folk til. Interessefællesskaber Er der oplandet interesse for en vinklub, eller et andet fællesskab, der kan have udgangspunkt i butikkens varesortiment? SMS-kæde Brug mobilen til en SMS- kæde med information og gode tilbud. Lav det eventuelt som en fordelsordning, til de kunder der vælger at deltage i kæden. Events Overrask kunderne med små og meningsfulde events. Det kan f.eks. være et højtlæsningshjørne med frivillige, der læser juleeventyr for børnene i december. Husk at annoncere det i de sammenhænge, hvor børnefamilierne færdes. Det kan også være Den omvendte Betalingsring, hvor gennemkørende bilister får udleveret en bon, der efterfølgende kan byttes til en flaske vin eller anden bonus i butikken. Lokale partnerskaber og samarbejder Der kan fokuseres på aktiviteter med lokale partnerskaber; erhvervsmesse med den lokale erhvervsforening eller madmarked med lokale fødevareproducenter. Elektronisk bestilling Et forsøgsprojekt med elektronisk bestilling kan måske åbne for nye kundegrupper. Alternative services Brug eventuelt spørgeskemaet, til at afklare om der er basis for forsøg med alternative services, der passer lige netop til dit lokalsamfund. 18

19 Lokale fødevarer I 2014 kan man ikke beskæftige sig med dagligvarehandel uden at berøre emnet lokale fødevarer. Emnet er ikke ikke bare aktuelt i Danmark, hvor alle større aktører på dagligvareområdet har lokale fødevarer på dagsordenen. Hver dag italesætter og iscenesætter Rema 1000, COOP, Dansk Supermarked, De Samvirkende Købmænd, Dagrofa samt flere mindre aktører markedsføring og salg af lokale produkter på det danske marked. Men også i hele den øvrige vestlige verden har lokale fødevarer fået særstatus i den konventionelle detailhandelsbranche. Der pågår løbende en diskussion, om hvorvidt tendensen er et midlertidigt modefænomen eller en vedvarende madkulturel ændring, men ikke desto mindre er der i løbet af de sidste par år sket et markant skift i detailhandelsbranchen, hvor ambitionen, blandt de fleste aktører, er at gøre de lokale fødevarer til en fast del af sortimentet inden for en overskuelig fremtid. For de mindre dagligvarebutikker i landdistrikterne er et sortiment med lokale produkter et oplagt og autentisk indsatsområde, da de jo har producenterne i lokalområdet. Og der er ingen tvivl om, at et lokalt fokus og forbrug af de lokale produkter kan være afgørende i forhold til at stimulere vækstlaget blandt de mindre og mellemstore producenter. Dermed kan en positiv bieffekt af et større forbrug af lokale fødevarer også bidrage til lokale arbejdspladser i nærområdet. Ud over at føre et udvalg af lokale varer på hylderne, kan den lokale dagligvarebutik og de lokale borgerorgansationer i samarbejde arrangere eksempelvis markedsdage, hvor de, i fællesskab og som del af et socialt arrangement, promoverer lokale fødevarer i samspil med købmandens øvrige udvalg. Hvis købmanden ligger i nærheden af større sommerhusområder og har mulighed for at øge sit kundegrundlag derigennem, kan et andet interessant forsøgsprojekt også være afholdelse af markedsdage sommeren igennem på købmandens parkerings- eller forarealer. Blandt offentlige og kommunale myndigheder har man også fået øjnene op for potentialet i lokale fødevarer. Det kræver ændringer i udbuds- og indkøbspolitikker og netop disse ændringer, med et større fokus på blandt andet offentlige funktionsudbud, kan muligvis få positive konsekvenser for dagligvarebutikkerne i landdistrikterne, med realistiske muligheder for igen at blive leverandører til eksempelvis skoler og daginstitutioner. Inspiration PILOTPROJEKTER 19

20 PILOTPROJEKT 1 Handl lokalt i en måned Pilotprojekt 1 - Handl lokalt i en måned I pilotprojektet Handl Lokalt i en måned engageres en række familier til at erlægge hovedparten af deres dagligvareindkøb i den lokale butik i en måned. Det kan evt. overvejes om, de deltagende familier indgår i en rabatordning i den aftalte periode. I forbindelse med Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne fokuserede undersøgelsen på de tre myter om henholdsvis pris, udvalg og tidsforbrug. Inden forsøget placerede de deltagende hussstande ca. 30 % af deres dagligvareindkøb i den lokale butik. I forsøgsperioden steg denne andel til knap 80 %. Projektet tovholdes af den nedsatte arbejdsgruppe, der forinden har afklaret forsøgets primære formål. Projektet forberedes med to spørgeskemaer, der tager afsæt i det valgte formål. Det første skema skal ved projektets start klarlægge deltagernes nuværende holdninger samt deres forventninger til forsøgsprojektet. Det sidste skema skal, ved forsøgets afslutning, samle op på deltagernes erfaringer og anbefalinger til den lokale dagligvarebutik. Pilotprojektet Handl Lokalt i en måned egner sig specielt godt til at etablere ny viden og stimulere til dialog: Kundens gevinst Som kunde får man mulighed for at indgå i en formaliseret dialog, hvor man kan være med til at kvalitetsforbedre og behovsdesigne sin lokale dagligvarehandel til egen fordel. Derudover får man i praksis afprøvet, om de forestillinger, man på forhånd måtte have, nu også har rod i virkeligheden. Købmandens gevinst Som købmand får man en målrettet og handlingsorienteret undersøgelse, af hvad kunderne efterspørger og hvilke opmærksomhedspunkter, der skal i fokus i forhold til de forskellige kundesegmenter. Man får også en konstruktiv og direkte dialog med kunderne, - det første skridt i den centrale loyalitetskontrakt. 20

21 Pilotprojekt 2 - Familie-konto En familiekonto er det omvendte af gamle dages kredit hos købmanden. I forbindelse med familiekontoen er det den enkelte familie eller kunde, der hver måned beslutter sig for, hvor stor en handel de forventer at erlægge lokalt ved forud at indbetale et selvvalgt beløb hos dagligvarebutikken. Efterfølgende kan der så købes ind, uden at man nødvendigvis skal medbringe kreditkort eller kontanter. Hos langt de fleste dagligvarebutikker kan de eksisterende kassesystemer håndtere denne model, så kundens bon også indeholder et overblik over månedens resterende disponible beløb. Familiekontoen er en helt konkret og konstruktiv måde at udmønte loyalitetsforholdet mellem kunde og købmand. I forbindelse med oprettelse af en familiekonto kan man med fordel forkæle de loyale kunder med særlige kontofordele; det kan være konkurrencer, specielle tilbud og arrangementer, eller det at kundegruppen med familiekonto er de første til at modtage sms er med ugens tilbud. Løsningen indeholder fordele på både kunde- og forhandlersiden: Fordele for kunden På kundesiden kan alle i familien handle ude at have pungen med. Der opnås på månedlig basis en bevidsthed omkring den konkrete realisering af ønsket om at handle lokalt. Fordele for købmanden Dagligvarebutikken får ganske enkelt forøget sin likvidetet og har dermed bedre muligheder for at servicere kunderne og tilvejebringe det efterspurgte udvalg og kvalitet. Familiekonto PILOTPROJEKT 2 21

22 LOYALITETSKONTRAKT Hvad er en loyalitetskontrakt? Loyalitetskontrakten binder som et krystal de tre parter sammen i en tæt og stærk konstruktion: Lokalsamfund Kunder Købmand Loyalitetskontrakten er ikke en formel aftale, og den kan ikke nedfældes på et stykke papir og underskrives. Det er heller ikke en kontrakt, der er evigt gældende. Loyalitetskontrakten, mellem lokalsamfund, kunde og købmand, er en relation, og den skal som alle andre relationer mellem mennesker udbygges, vedligeholdes og fornys løbende i praksis og i dagligdagen. Projektet Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne pegede på tre centrale indsatsområder: 1. Etablering af bevidsthed om vigtigheden af en lokal butik, og hvad dette kræver. Noget der givetvis sker allerbedst ved en engageret og proaktiv sogne- eller borgerforening 2. Kendskab til hvad der er vigtigt for de forskellige målgrupper, eksempelvis i forhold til sortimentet, åbningstider og supplerende services 3. Nedbrydning af eksisterende myter om den lokale dagligvareforretning og få fortalt de gode historier 22

23 Hvad kan lokalsamfundet gøre? Lokalsamfundet og dets mange foreninger og organisationer er krumtappen i den indsats, der pågår i de danske landdistrikter. Det er da også især en aktiv og målrettet indsats fra lokalsamfundets borger- og sogneforeninger, der kan være med til at skabe et solidt fundament for den lokale dagligvarehandel. De lokale foreninger kan støtte på mange forskellige måder, men afgørende er det, at Købmanden er et fast punkt på dagsordenen. I nogle lokalsamfund vælger man at sælge folkeaktier for at erhverve den ejendom, som købmanden har til huse i. Huslejen kan derved holdes på et minimumsniveau, og samtidig med at man eventuelt kan bevare og vedligeholde den lokale kulturarv, kan lokalsamfundet på denne måde være med til at understøtte både opstart og drift af lokal dagligvarehandel. LOKALSAMFUND Lokalsamfund kan også drage stor fordel af at samarbejde på tværs af flere landsbysamfund. Gennem strategisk samarbejdende lokalråd kan de eksempelvis være med til at rejse dialogen med kommunen omkring indkøbspolitikker og udbudsformer, så de lokale købmænd gives bedre muligheder for at kunne vinde offentlige udbud om levering til kommunale skoler og institutioner. Men det første skridt er at tage kontakt og invitere til dialog med den lokale dagligvarehandel. Dernæst skal man i fællesskab finde ud af, hvordan man bedst muligt samarbejder og mobiliserer kunderne. 23

24 KØBMAND Hvad kan købmanden gøre? Købmanden er naturligvis den helt centrale kerne for indsatsen om en attraktiv dagligvareforsyning i de mindre landsbyer. Han eller hun skal varetage mange forskellige roller og skal både være ansigtet udadtil samt den flittige driftsleder på de indre bastioner. Der er rigeligt med opgaver, og det er derfor vigtigt, at kunne bede lokalsamfundet og de relevante organisationer om hjælp og samarbejde til de indsatser, der skal mobilisere borgerne og eventuelt udvide kundekredsen. For de fleste dagligvarebutikker er der allerede optimeret på driften og på lønomkostningerne. Omsætningen er derfor det eneste område, der kan maksimeres. I den sammenhæng er det særlig vigtigt for købmanden at kende sit lokale kundegrundlag. Det drejer sig ikke bare behovet hos de aktive kunder, men også hos de potentielle kunder. Hvad efterspørger de, og har man det på hylderne? De ældre og trofaste kunder er for det meste dækket ind med den eksisterende varebeholdning, men hvis landsbyen samtidig gerne vil tiltrække unge børnefamilier fra de større bysamfund, skal der måske fokus på økologi og på nye alternative varegrupper. Initiativet ligger hos købmanden, der må tage det første skridt og opsøge de potentielle kunder med en aktiv og inviterende dialog om, hvilken dagligvarebutik de ønsker for deres lokalsamfund. 24

25 Hvad kan kunderne gøre? KUNDER Kunderne er forudsætningen; det er simpelt; uden kunder ingen dagligvarehandel. Det første den enkelte borger skal gøre, er selvfølgelig at gøre op med sig selv, hvorvidt de ønsker en lokal dagligvarehandel, med de fordele det indebærer for huspriser og muligheden for hurtige indkøb. Hvis det er tilfældet, bør de dernæst sammen med deres lokale organisation finde ud af, hvad det kræver for, at den lokale dagligvarehandel får en omsætning, der gør butikken både robust og levedygtig. Og så skal de gå i konstruktiv dialog med købmanden om både service, vareudbud og andre ønsker. Som detailhandelsanalysen påpegede, er det for den enkelte kunde en overkommelig indsats også økonomisk - at gøre den lokale dagligvarebutik rentabel, hvis kundekredsen står sammen. Det indebærer ikke, at man erlægger al sin handel lokalt, men måske kun at man i gennemsnit køber for 10 kroner mere pr. dag. Endelig kan kunderne det, som ingen andre kan. De kan italesætte fordelene, og de kan fortælle om dem med autenticitet. Tilfredse kunder er de bedste ambassadører, og gode historier er den bedste reklame. Det gavner ikke bare købmanden, men det er direkte hjælp til selvhjælp, hvis man ønsker at bevare den lokale dagligvarehandel og tiltrække nye borgere. 25

26 EKSEMPEL 1 I ÅDUM, som er en af de sydligste landsbyer i Ringkøbing- Skjern Kommune, har man i mange år arbejdet med en fokuseret og borgerdrevet indsats for at bevare den lokale dagligvarebutik. Det var således blandt andet det stærke lokale fokus i Ådum, der inspirerede LAG Ringkøbing- Skjern til at tage initiativ til projektet Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne. Både købmanden, bestyrelsen samt borgerne i Ådum var særdeles aktive og gennemgående drivkræfter som deltagere i det store projekt. Men på trods af rigtige gode resultater i forbindelse med deltagelse i Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne lukkede købmanden i Ådum alligevel i Efter en kort tænkepause og takket være lokal opbakning samt en usædvanlig stor privat donation, er købmanden genåbnet som en LetKøb i starten af En af de vigtigste erfaringer fra Ådum er vigtigheden af den rigtige daglige ledelse i købmandsbutikken. Den ny bestyrelse og den tidligere formand kørte derfor et tæt parløb for at finde den rette købmand til posten. For bestyrelsen er det vigtigt, at en købmand er en kundernes mand, der formår at opbygge en butik med kunden i centrum. En butik hvor folk har lyst til at handle, hvor udvalget modsvarer den lokale efterspørgsel, og ikke mindst, at købmanden har de menneskelige egenskaber, der gør, at han kan skabe en stemning, der giver kunderne lyst til at komme igen. Forretningsmæssigt har man valgt, at en stor del af ansvaret; også det økonomiske, hviler på købmanden. Der er derfor indgået en franchiseaftale med den ny købmand, idet han med et økonomisk indskud i butikken også selv har såvel en økonomisk risiko, som en økonomisk interesse, i at gøre butikken driftig. Den daglige ledelse og personaleansvaret varetages i dag af købmanden i tæt samarbejde med bestyrelsen. For at sikre virksomhedens økonomiske grundlag og likviditet stiller såvel borgere som andre samarbejdspartnere tilsagn om økonomisk opbakning. Det drejer sig om både sikkerhedsstillelse til leverandører, tidligere indskud i anparter og ikke mindst oprettelsen af familiekonti. I forbindelse med oprettelsen af en familiekonto indbetales et fast, men individuelt, og efter eget valg, månedligt beløb forud. Familiekontoen fungerer som en loyalitetskontrakt, der øger såvel butikkens likviditet, ligesom det konsoliderer kundernes tilhørsforhold i en smidig og fleksibel indkøbsaftale. Den opbakning, som vi forhåbentlig har hos borgerne, skulle gerne udmønte sig i, at folk lægger deres handel lokalt igen, og vi tror på, at vi kan skabe en ny spændende butik, hvor der helt sikkert vil ske forandringer, som borgerne vil komme til at mærke. Vi håber, at folk husker vores slogan fra tidligere brug din lokale butik først. 26

27 AADUM Første stop, hos din lokale købmand! 27

28 EKSEMPEL 2 ASTRUP ligger i Ringkøbing- Skjern Kommune mellem Videbæk og Skjern. Midt i landsbyen ligger det smukke og karakteristiske andelsmejeri opført i Produktionen stoppede i 1999 og som en konsekvens forsvandt også en stor del af landsbyens identitet. Med den centralt beliggende og synligt tomme bygning var Astrup pludselig i overvejende fare for at gå fra driftig mejeriby til at signalere tilbagegang og forfald. Men aktive, lokale ildsjæle sørgede for, at det ikke gik sådan. I 2007 stiftede man Foreningen Faster Andelsmejeri og i 2007 købte foreningen mejeriet samt de omkringliggende arealer. Foreningen har i dag 100 husstande som medlemmer. Efterfølgende igangsatte man en ideudviklingsproces på et offentligt fremtidsværksted. Arbejdet skete i samarbejde med den lokale paraplyorganisation Aktiv Faster og havde fokus på bygningens fremtidige brug og mejeriets nye liv. Indkvartering af den eksisterende købmand i bedre og større lokaler i mejeriet var en oplagt del af de nye planer. Det videre arbejde, med at konkretisere planerne om en revitaliseret bygning med fokus på erhvervsudvikling, blev forankret i en lokal bestyrelse samt arbejdsgruppe. I dag er der med 11 lejemål og ca. 15 arbejdspladser en årlig lejeomsætning på ca ,- kroner. Den store ejendom og de mange disponible kvadratmeter kræver mange lejere for at holde en driftig og veldrevet bygning som base for den lokale købmand, og de lokale kræfter arbejder fortløbende på at forretningsudvikle indholdet og driften af ejendommen. Gennem de senere år har der ud over købmanden været forskellige liberale erhverv; galleri, butikker, lager, frugtpakkeri, benzintank mv. Det lokale pengeinstitut Faster Andelskasse har spillet en central rolle gennem hele processen og andelskassen har bidraget med såvel udarbejdelse af budgetter og beregninger samt stillet de nødvendige lån til rådighed for foreningen. Endelig er der tilvejebragt mange midler gennem fundraising; en mulighed, der givetvis har haft et forspring med projektets fokus på genanvendelse af den bevaringsværdige bygningskultur. Samarbejdet med frivillige, med lokalsamfundets foreninger samt med skolen er velorganiseret og udstrakt, og alle landsbyens udearealer, herunder også mejeritorvet, vedligeholdes af de mange selvorganiserende bander, der er den gennemgående uddelegerende organiseringsform for det omfattende frivillige arbejde i landsbysamarbejdet Faster- Astrup. Der er ingen, der har lyst til at være den, der skal ringe rundt og bede om at få folk ud. Enhederne skal være selvorganiserende, og der skal være et socialt element, hvor de frivillige også føler, at de får noget igen. 28

29 FASTER- ASTRUP Den lokale bygningskultur som ramme 29

30 EKSEMPEL 3 I ALKEN ved Mossø i Skanderborg Kommune lukkede den traditionelle købmand i 2011 efter 28 år som byens daglige mødested. Men da både savnet og kreativiteten var stor blev alternativet et rent borgerdrevet initiativ i det forhenværende, og i dag foreningsejede, mejeri, der også fungerer som medborgerhus. Alken ligger naturskønt med et trinbræt på banestrækningen mellem Aarhus og Silkeborg, og aktive frivillige borgere, der ikke ønsker at bo i en soveby, driver nu den ny butik Købmanden i Alken. Planen er, at butikken på sigt skal drives som en socialøkonomisk virksomhed, der kan skabe arbejdspladser og meningsfuld lokal beskæftigelse til medborgere, der har det svært på det ordinære arbejdsmarked. Butikken bryster sig af at være Danmarks første digitale landhandel, men den har desuden fysisk åbent alle hverdage i eftermiddagstimerne samt lørdag formiddag. Butikken samarbejder med det landsdækkende online supermarked Osuma, der leverer dagligvarer fra Kvickly i Ry. Her har man adgang til varenumre og hvis varerne bestilles inden kl. 10, kan de leveres til afhentning i den lokale butik efter fyraften. Herudover har butikken et mindre fast basisudvalg, ligesom der samarbejdes med lokale distributører om f. eks. levering af færdigpakkede økologiske grønsager fra Gårdbutikken, der er en grønthandler i Skanderborg. Derudover samarbejdes også med andre leverandører af lokale grøntsager og limousinekød. Den faste varebeholdning og leverandøraftalerne afhænger af kundernes ønsker og følger efterspørgslen. Forretningsformen betyder, at den lokale købmandsdrift kan optimeres maksimalt. For Osuma vurderes fordelen, at transporten minimeres, da alle varer afleveres centralt. Osuma leverer derfor fragtfrit uden krav om mindstekøb og giver endvidere 7,5 % af omsætningen til driften af butikken. I et større perspektiv vurderes løsningen med den fælles og lokale distribution også at være mere CO2 venlig end, hvis alle landsbyens husstande handlede individuelt i de større byer. Butikkens centrale placering og lokale- fællesskabet med medborgerhuset giver mulighed for at fortsætte traditionen for dét samvær og dén snak, der kommer gennem, at alle møder alle. Derfor er der også indrettet cafe, så afhentningen af varer kan kombineres med et uformelt fyraftensmøde eller blot benyttes, fordi lysten til en snak melder sig. Ombygningen og indretningen af lokalerne er i stor udstrækning muliggjort gennem lokale donationer fra både det lokale erhvervsliv og fra private, samt overskud fra arrangementer og fundraising. Endvidere har Kvickly i Ry, der også kunne også se en forretningsmæssig fordel i det lokale arrangement, bidraget. 30