Professionsbachelorprojekt i ergoterapi, foråret 2008 Udarbejdet af Lene Dollerup Ravnborg, Henrik Møller Wyke og Karen Davidsen. Hold E68.

Transkript

1 Professionsbachelorprojekt i ergoterapi, foråret 2008 Udarbejdet af Dollerup Ravnborg, Møller Wyke og Davidsen. Hold E68. Afleveringsdato: Vejleder: Conny Geisler Rosenkilde Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeut-uddannelsen, VIA University College, Campus Holstebro, i 7. semester, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave, eller dele deraf, må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret.

2 Titel Et ergoterapeutisk perspektiv på resocialisering i danske fængsler. Afleveringsdato Holdnummer E68 Vejleder Conny Geisler Rosenkilde Anslag Udarbejdet af Dollerup Ravnborg, Møller Wyke og Davidsen. Side 1 af 111

3 Resumé Forfattere Dollerup Ravnborg, Møller Wyke og Davidsen. Titel Et ergoterapeutisk perspektiv på resocialisering i danske fængsler. Nøgleord Occupation, occupational deprivation, ergoterapi, meningsfuldhed, aktivitet, resocialisering, kriminologi, fængsler, arrester, indsatte, løsladte, adaptation, samfund. Problemformulering Hvordan kan vi med begrebet occupational deprivation tilføre nye ergoterapeutiske perspektiver til den måde, hvorpå resocialisering udmøntes af Kriminalforsorgen? Metode Vi har med baggrund i det konstruktivistiske paradigme og med eksistentiel hermeneutisk tilgang udført tre kvalitative semistrukturerede interviews. To interviews med indsatte i et lukket fængsel og et med en løsladt, som har siddet i arrest og åbent fængsel. Vores interviewguide er udarbejdet med inspiration i occupational deprivation-begrebet, dele af Kielhofners teori, Wilcocks doing, being og becomming-teori samt Antonovskys salutogenetiske teori. Disse teorier anvendes ligeledes i vores analyse. Forskningsspørgsmålene er opbygget efter temaerne: Dagligdag, tid og rum, roller, opfattelse af egen handleevne, normer og værdier, resocialisering, wellbeing og oplevelse af sammenhæng. Med udgangspunkt i disse temaer samt to opståede temaer pårørende og følger af fængsling har vi analyseret og fortolket respondenternes udsagn. Side 2 af 111

4 Konklusion Vores empiriske undersøgelse viser, at det kniber Kriminalforsorgen at omsætte principprogrammet og visionerne til praksis. De indsatte har divergerende opfattelse af Kriminalforsorgens tilbud og hvilken støtte, de kan forvente. De indsatte eftersøger støtte til resocialisering fra personer, der ikke samtidig har kontrol- og sikkerhedsfunktioner. Occupational deprivation-begrebet har vist sig som et effektivt redskab til belysning af de faktorer, der kan påvirke den indsattes senere resocialisering. Begrebet giver en bred forståelse for, hvad der kan ligge bag de psykiske påvirkninger, den resignation og de aggressive handlinger denne undersøgelse kortlægger. Samtidig konkluderer vi, at de indsatte mangler resocialisering set i et klientcentreret perspektiv. Occupational deprivation har tydeliggjort det paradoksale i, at indsatte, der begrænses i muligheder for occupations, samtidig opfordres til at udvikle og resocialisere sig. Vi vil slutteligt argumentere for, at der er et betydeligt ergoterapeutisk udviklingspotentiale i kriminologisk regi. Side 3 af 111

5 Abstract Authors Dollerup Ravnborg, Møller Wyke og Davidsen. Title An occupational therapy perspective on the rehabilitation in Danish prisons. Keywords Occupation, occupational deprivation, occupational therapy, meaningful, activity, rehabilitation, forensic, prison, jail, inmates, released, adaptation, society. Specification of problem How can we, with the occupational deprivation concept, supply new occupational perspectives to the way, rehabilitation is practiced by the Danish Prison and Probation Service. Method Against a background in the paradigm of constructivism and with an existential hermeneutic approach, we have performed three qualitative semi structured interviews. Two interviews were carried out with inmates in a secure locked prison, and one was carried out with a released person, who has served a previous imprisonment in jail and open prison. Our interview guide is prepared with inspiration in the occupational deprivation concept, parts of Kielhofners theory, Wilcocks doing, being and becomming theory and Antonovskys salutogenetic theory. These theories will be equally used in our analysis too. The research questions are constructed after following subjects: Everyday life, time and space, roles, self-efficacy, standards and values, rehabilitation, well-being and sense of Side 4 af 111

6 coherence. These subjects and the arising of two new subjects; relatives and the influence from imprisonment have made our starting point for the analysis and interpretation of the statements from our respondents. Conclusion Our empirical investigation shows that the realization of the Programme of Principles and Visions for Prison and Probation Work in Denmark is insufficient. The inmates have different opinions regarding the range of offers and support, they can expect from the Danish Prison and Probation Service. The inmates demand support for rehabilitation from persons, who do not, at the same time manage control and security functions. The concept occupational deprivation has proven to be an effective instrument to examine the factors, which can influence on the inmates in the coming process of rehabilitation. The concept gives a broad understanding for, what can be behind the psychologically influence, the resignation, the aggressive behaviour, that this investigation analyze. At the same time we conclude that the inmates are lacking rehabilitation in a client centred perspective. Occupational deprivation has clarified the paradoxical in, that the inmates are restricted in the possibilities for occupations, and at the same time encouraged to develop and rehabilitate. At last we will argue that there are considerable potential development possibilities for occupational therapists in forensic settings. Side 5 af 111

7 Indholdsfortegnelse 1. Begrebsintroduktion Problembaggrund Ergoterapeutisk udgangspunkt Faktuelle oplysninger Resocialisering Inspirationsinterview Kriminalforsorgens principprogram Studier Occupational Deprivation and Incarceration Occupational Therapy in Prison The Allegheny County Jail Project (ACJ) The Swansea Community Chaplaincy Projekt (SCC) Opsamling på studierne Et norsk alternativ Problemformulering Problemformulering Begrebsafklaring Teoriafsnit Occupation Occupational deprivation Tid og rum Opfattelse af egen handleevne Roller Doing, being og becoming Oplevelse Af Sammenhæng (OAS) Metode Videnskabsteori Side 6 af 111

8 5.2 Kvalitativ metode Eksistentiel hermeneutik Operationalisering Valg af respondenter Etiske overvejelser Interviewguide Overvejelser om interviewsituationerne Reliabilitet og validitet Databearbejdning Transskribering Analyse og præsentation Dagligdag i fængslet Tid og rum Roller Opfattelse af egen handleevne Oplevelse af sammenhæng (OAS) Normer og værdier Resocialisering Well-being Pårørende Følger af fængsling Konklusion Diskussion og perspektivering Litteraturliste Bilag Litteratursøgning Søgehistorie Søgeprofil Søgestrategi Side 7 af 111

9 13.2 Samtykkeerklæring Interviewguide A Interviewguide B Bastøy Side 8 af 111

10 1. Begrebsintroduktion I det følgende vil vi indledningsvist præsentere en kort definition af begreberne occupation, occupational deprivation og resocialisering. Herefter følger en kort læsevejledning til projektet. Occupational deprivation er en forholdsvis ny begrebsdannelse inden for ergoterapien. Begrebet occupational deprivation er et af de mange interaktive anvendelsesniveauer af begrebet occupation 1, som bidrager med forståelse og belysning af vores problemstilling. Der er på nuværende tidspunkt ikke lavet en dansk oversættelse af disse og andre begreber, og derfor har vi valgt at bruge engelske begreber direkte i projektet. Her vil vi dog for en god ordens skyld definere ovennævnte nøglebegreber og forklare den betydning, de er tillagt i vores projekt: Occupation: Deltagelse i meningsfuld aktivitet, som giver værdi for den enkelte, og den kontekst man er i. Produktiv beskæftigelse, leg og egenomsorg er naturlige menneskelige occupations 2. Occupational deprivation: Længerevarende forhindring i at kunne deltage i occupation grundet eksterne omstændigheder, der ligger uden for individets umiddelbare kontrol 3. Ligeledes vil vi definere et tredje nøglebegreb i vores projekt; resocialisering. Resocialisering defineres næsten entydigt med reintegration og rehabilitering. Mathiesen 4 beskriver ligeledes rehabilitering og resocialisering som værende nærmest synonymer 5. I dette projekt har vi valgt at anvende ordet resocialisering. 1 Townsend & Polatajko, 2007, side 26 2 Townsend & Polatajko, 2007, side 17 3 Whiteford, 2004, side Thomas Mathiesen er professor i kriminologi. 5 Mathiesen, 2007, side 37 Side 9 af 111

11 Resocialisering: De normer og værdier, man har internaliseret i fængslet, omsat og internaliseret til de normer og værdier, der er i samfundet. Vi har i projektet valgt at anvende termen indsat om en person, der er indsat i et fængsel og termen løsladt om en person, der er løsladt fra et fængsel. Desuden anvender vi termen samfund om det danske samfund generelt. Vi har foretaget en anonymisering af personer og praksissteder. Side 10 af 111

12 2. Problembaggrund Problembaggrunden er her en dialektisk fremstilling af problemstillingen, som bidrager til fastlæggelse af projektets endelige fokus. 2.1 Ergoterapeutisk udgangspunkt I dette projekt bevæger vi os uden for sundhedssektoren for at udbrede kendskabet til ergoterapiens og ergoterapeuters kvalifikationer i en ny sammenhæng og for at bringe fornyelse ind i dansk ergoterapi. Vi vil se på den resocialisering, som i dag finder sted fra lukkede danske fængsler. Det er til stadighed et højaktuelt samfundsproblem, som jævnligt behandles i nyhedsmedierne og den offentlige debat generelt. Det undrer os, at der i Danmark ikke er ansat ergoterapeuter til at varetage denne opgave. Vi har en hypotese om, at det resocialiserende arbejde stemmer godt overens med ergoterapi, jævnfør Ergoterapeutforeningens definition af ergoterapi: Formålet med ergoterapi er at fremme hverdagslivets aktiviteter for den enkelte borger og grupper af borgere. Ved hverdagslivets aktiviteter forstås gøremål, der for den enkelte er meningsfulde eller nødvendige og som relaterer sig til dagligdagen, arbejds- og fritidsliv samt involvering i samfundslivet. I ergoterapi anvendes meningsfulde aktiviteter som middel til at fremme sundhed, forebygge aktivitetstab samt vedligeholde og udvikle aktivitetsformåen. Ergoterapeutforeningen Side 11 af 111

13 Derefter opstillede vi to spørgsmål: Kan vi som ergoterapeuter bidrage til dette, for os, nye arbejdsfelt? Og kan et ergoterapeutisk perspektiv tilføre noget positivt til den nuværende resocialiseringsstrategi? 2.2 Faktuelle oplysninger I 2006 var incidensen af fængslinger i arresthuse og fængsler i Danmark personer. Heraf var (92,4 %) mænd. For samme år var gennemsnitsprævalensen personer indsat i fængsler og arresthuse, mens der i Kriminalforsorgens pensioner gennemsnitligt var 168 personer under tilsyn eller strafafsonende 7. Befolkningstallet i 2006 var , hvilket vil sige, at der i 2006 var gennemsnitligt 0,72 af befolkningen indsat i de danske fængsler. Andelen af dømte, med ubetingede eller betingede frihedsstraffe, der inden for to år fra deres løsladelse bliver idømt ny betinget eller ubetinget frihedsstraf er 26 %. Andelen af recidivister 9 i den gruppe dømte, der tidligere har afsonet en ubetinget frihedsstraf, og fik en ubetinget eller betinget frihedsstraf inden for to år fra deres løsladelse var i 2007 på 35 % 10. Godt en tredjedel af de personer, der har afsonet en ubetinget straf i fængsel, bliver dømt igen inden for to år. Vi tillader os i den forbindelse at stille spørgsmålstegn ved effekten af den aktuelle resocialiseringindsats i Danmark. Kriminalforsorgen gør opmærksom på, at deres recidivstatistik ikke kan anvendes som et effektmål. Recidiv er i denne sammenhæng blot en konsta- 7 Statistik statistik 2006, side 9 og 17 (Udgivet juni 2007) Recidiv = dømtes tilbagefald til ny kriminalitet 10 Statistik statistik 2006, side 59 Side 12 af 111

14 tering af, hvor stor en del af tidligere straffede, der begår ny kriminalitet. For at kunne anvende recidiv som et effektmål kræves en videnskabelig tilgang, der knytter oplysninger om den enkelte persons recidiv sammen med oplysninger om den enkelte persons misbrugsmønster, psykiske helbred, sociale situation, netværk osv. såvel som med oplysninger om indholdet af de programmer, behandlinger og indsatser i øvrigt, som Kriminalforsorgen har tilbudt den enkelte person 11. I dette projekt vælger vi at anvende recidiv som indikator for effektmål, fordi dette giver os mulighed for at inddrage udenlandske studier, som anvender recidiv i deres argumentation. Dette valg strider mod ovennævnte begrundelser, men i fraværet af relevant dansk forskning inden for dette felt, er det den eneste måde, hvorpå vi umiddelbart kan inddrage disse udenlandske studier, hvor recidivprocenten netop bruges som effektmål. Det ville være interessant at sammenligne danske recidivmålinger med tilsvarende udenlandske undersøgelser, men med baggrund i ovenstående samt meget forskellig retspraksis og antal indsatte i forhold til befolkningstallet, vil en sådan sammenligning ikke umiddelbart være reliabel. 2.3 Resocialisering For nærmere at undersøge, om det er relevant at se på resocialisering med et ergoterapeutisk perspektiv, vil vi her beskrive, hvordan resocialisering forvaltes i Danmark. I Danmark er det Kriminalforsorgen, der varetager det resocialiserende arbejde med dømte kriminelle, så derfor vil vi kort beskrive Kriminalforsorgen og dennes hovedopgaver. Afsnittet sluttes af med en hypotese opstillet ud fra det beskrevne. Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriets ressort. Kriminalforsorgens overordnede mål er at medvirke til at begrænse kriminalitet i samar Statistik Statistik 2006, side 59 Side 13 af 111

15 bejde med hele det strafferetslige system 12. Kriminalforsorgens andel af dette samarbejde består i at fuldbyrde de straffe, som domstolene fastsætter. Kriminalforsorgens hovedopgave er todelt: (1) Straffene skal fuldbyrdes med den nødvendige sikkerhed og kontrol. (2) De dømte skal støttes og motiveres til gennem personlig og social udvikling at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Ifølge Kriminalforsorgen skal det to dele sidestilles og behandles med samme vigtighed. En fængselsfunktionær skal derfor både skabe sikkerhed og udøve kontrol, samtidig med at støtte og motivere den indsatte til personlig og social udvikling. Af Kriminalforsorgens visioner fremgår det, at støtte og motivation skal udmøntes ved at tilrettelægge aktiviteter, der giver de kriminelle muligheder for at udvikle sig. Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) er en afdeling af Kriminalforsorgen, og har hovedsageligt virke udenfor fængslerne. KiFs hovedopgaver består i at føre tilsyn med lovovertrædere, udarbejde personundersøgelser til brug for retten, foretage forsorgsarbejdet for varetægtsfængslede og at deltage i kriminalpræventivt arbejde af mere generel karakter 13. En kriminel kan blive dømt med forskellige vilkår. Det kan for eksempel være vilkår om misbrugsbehandling. Det er strafbart ikke at overholde sine vilkår. Et andet eksempel kan være tilsyn. Formålet med tilsyn er at udsluse den dømte til samfundet og modvirke ny kriminalitet ved at sikre, at den 12 Det strafferetlige system består af politi, anklagemyndighed, domstole og Kriminalforsorg Kriminalforsorgen i Frihed hvad er KiF Side 14 af 111

16 dømte overholder eventuelle andre vilkår 14. Et vilkår om tilsyn indebærer derfor også både støtte og kontrol. I Kriminalforsorgens visioner for resocialisering beskrives, at man gennem målrettede, effektive og meningsfyldte aktiviteter vil begrænse kriminalitet. Målet er at udvikle de dømtes ansvarlighed, selvrespekt, selvtillid og kompetencer, så de på den måde motiveres til et liv uden kriminalitet 15. Derfor mener vi, at resocialisering desuden kræver individuel aktiv handling. I forhold til Ergoterapeutforeningens definition af ergoterapi 16 mener vi, at der heri er et stærkt incitament for at se nærmere på resocialiseringen i et ergoterapeutisk perspektiv, idet terapeutisk brug af aktiviteter netop er ergoterapiens metier. Desuden får beskrivelsen af Kriminalforsorgens todelte hovedopgave os til at opstille følgende hypotese: Det er et problem at Kriminalforsorgens personale skal have to så modstridende roller. De skal låse døren og udøve kontrol, men samtidig støtte og motivere den dømte til personlig og social udvikling. Det vil uvægerligt være svært for de dømte personer at skelne mellem de to roller. 2.4 Inspirationsinterview Som indledende research til dette projekt og for at få et indgående kendskab til, hvordan resocialiseringsarbejdet foregår i praksis, besøgte vi et lukket dansk fængsel og en afdeling i KiF. Derudover ønskede vi at få en generel forståelse for de artefakter og den kultur, som vores projekt skulle være en del af. Som forberedelse til besøgene havde vi lavet teoretisk research, der gav os forforståelse for emnet Kriminalforsorgen i Frihed Tilsyn 15 Om Kriminalforsorgen Visioner 16 Side 15 af 111

17 Vi talte med henholdsvis en fængselsfunktionær og en socialrådgiver, som efterfølgende har været vores primære kontaktpersoner. Begge steder oplevede vi imødekommenhed og åbenhed, og vi fik et godt og grundigt indblik i Kriminalforsorgens arbejde. Disse to besøg ligger til grund for en stor del af vores forforståelse for udøvelsen af Kriminalforsorgens arbejdsopgaver. Vi fik en oplevelse af, at der er forskel på det skrevne ord og det udførte arbejde, hvilket blev eksplicit i de divergerende beskrivelser af instansernes samarbejde. Vi oplevede det derfor meget værdifuldt at have besøgt og talt med to forskellige instanser og dermed opnået indsigt i to forskellige synspunkter. I vores teoretiske research har vi erfaret, at der allerede arbejdes på at reducere kommunikationsbarrieren. Direktoratet for Kriminalforsorgen iværksatte i 2006 et projekt: Projekt God Løsladelse, for at fremme netop samarbejdet instanserne imellem og derved at forebygge recidiv. Projektets formål er at forbedre overgangen fra fængsel til frihed. Ydermere vil projektet afprøve nye metoder i sagsbehandlingen til prøveløsladte med fokus på både den sociale støtte og hjælp til genindtrædelse på arbejdsmarkedet. Der er endnu ikke offentliggjort resultater fra projektet, som forventes afsluttet i ,18. Igangsættelsen af Projekt God Løsladelse bekræfter os i at resocialiseringsområdet er under stadig udvikling og i, at nye perspektiver på processen kan være berettigede. 17 Projekt God Løsladelse kl forhold_og_beskaeftigelse_2006/view_col2_pressemeddelelser_2006_familie_og_beskaeftigelse?_page=ny hed/ Side 16 af 111

18 2.5 Kriminalforsorgens principprogram Vi vurderede, det var vigtigt at få beskrevet begrebet resocialisering fyldestgørende og validt. Derfor henvendte vi os direkte til justitsminister Espersen for at få beskrevet regeringens gældende tanker og ideologier på området. Justitsministeriet videresendte dog vores henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen til videre foranstaltning. Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har til opgave at definere og forvalte resocialisering, ud fra de retningslinier der er dem pålagt af Justitsministeriet. Vi udbad os herefter en uddybning af begrebet resocialisering hos Direktoratet for Kriminalforsorgen, og via telefonisk kontakt forklarede en kontorchef os, at begrebet resocialisering er meget dybt forankret i alt hvad Kriminalforsorgen foretager sig, og at vores spørgsmål ikke kunne besvares med få ord. Kontorchefen sagde endvidere, at en definering ville kræve en større skriftlig afhandling. Vi blev henvist til Kriminalforsorgens principprogram 19, som præcist beskriver balancen mellem det hårde og det bløde i Kriminalforsorgens arbejde. Kontorchefen fremhævede princippet om normalisering, som værende et godt udtryk for, hvad der ligger i resocialiseringstankegangen. I principprogrammet indgår Kriminalforsorgens to hovedopgaver og seks arbejdsprincipper. De to hovedopgaver er, som før nævnt, kontrol og sikkerhed samt støtte og motivation. Vi vurderer, at der implicit i støtte- og motivationsdelen af Kriminalforsorgens hovedopgave indgår resocialisering. Det undrer os dog umiddelbart, at resocialiseringen ikke behandles mere eksplicit. Der beskrives seks principper, som skal danne grundlag for udmøntning af hovedopgaven. Principperne er: 19 Om kriminalforsorgen principprogram Side 17 af 111

19 Normalisering Åbenhed Ansvarlighed Sikkerhed Mindst mulig indgriben Optimal ressourceanvendelse Principperne om normalisering og ansvarlighed afspejler, efter vores definition, resocialisering. Samlet set omhandler disse principper, at de indsatte i størst muligt omfang, skal have de samme aktivitetsmuligheder, som borgere i samfundet normalt har. Omgivelserne skal stræbe efter at afspejle det omgivende samfund. Endvidere efterstræbes, at de indsatte selv skal tage ansvar for egen tilværelse, eksempelvis via medindflydelse på deres egen handleplan. De indsatte skal selv, i det omfang det er muligt, løse deres egne problemer 20. Det, at indsatte skal have mulighed for at deltage i de samme aktiviteter som øvrige borgere i samfundet, ser vi som værende meget positivt, da dette er fremmende for resocialisering. At de også pålægges et ansvar, som skal afspejle virkeligheden uden for fængslet, gør resocialiseringen overkommelig, da de indsatte derved forberedes til vilkårene, de bliver mødt med efter løsladelse. Vi ser Kriminalforsorgens Principprogram som et udmærket teoretisk grundlag for Kriminalforsorgens arbejde. Vores oplevelse har været, at teoretisk grundlag og praksis ikke altid harmonerer. Vi har, på baggrund af ovennævnte research samt vores erfaringer fra den øvrige dataindsamling, valgt at definere resocialisering i dette projekt som de normer og værdier, man har internaliseret i fængslet, omsat og interna Om kriminalforsorgen Principprogram Normalisering Side 18 af 111

20 liseret til de normer og værdier, der er i samfundet. Vi har begrænset vores projekt til at afdække de påvirkninger, de indsatte er udsat for i fængslet. 2.6 Studier I det følgende vil vi præsentere fire studier fra udenlandske fængsler. Vi har fundet netop disse studier relevante, da de giver et bredt billede af udenlandske erfaringer med, hvordan man som indsat bliver påvirket af fængsling, og hvordan det resocialiserende arbejde kan mobiliseres. Studierne bidrager væsentligt til vores forforståelser. Endvidere bekræfter de os i, at der også i Danmark er ergoterapeutiske muligheder på dette område Occupational Deprivation and Incarceration 21 Whiteford 22 blev i 1997 bedt om at vurdere de indsattes behov for ergoterapi i et lukket fængsel i New Zealand. Formålet var at konstatere de indsattes ergoterapeutiske behov, vurdere hvordan disse behov kunne imødekommes inden for de gældende rammer og komme med forslag til, hvordan man rent praktisk kunne imødekomme behovene. Essensen af Whitefords undersøgelser i fængslet er, at begrebet occupational deprivation giver den nødvendige forståelse for denne gruppe mennesker, og den situation de befinder sig i. Dette bekræfter os i, at occupational deprivation-begrebet er relevant som tilgang for projektet. Endvidere konkluderer hun, at tid er et meget vigtigt aspekt ved occupational deprivation. I fængslet var der i Whitefords undersøgelse meget få aktiviteter eller rutiner, der angav tid, eller gjorde dagene forskellige. Dette betød, at de indsattes fornemmelse af tid blev påvirket. Ifølge Whiteford er 21 Whiteford, Gail Elizabeth Whiteford: Head, Albury Wodonga Campus, Professor and Chair, Occupational Therapy, Campus Thurgoona Side 19 af 111

21 dette aspekt, blandt andre, med til at reducere de indsattes evner til at resocialiseres. Desuden fandt Whiteford ud af, at de indsattes motoriske og procesmæssige færdigheder, var markant svækkede, vurderet med Assesment of Motor and Process Skills (AMPS). Chancerne for succesfuld ergoterapi i fængslet var minimale, da et af de grundlæggende krav for udvikling er en atmosfære, der indgyder håb, selvbestemmelse og muligheder for at lære nye adfærdsmønstre. Denne atmosfære fandtes ikke i fængslet. Whiteford påpeger, at der er et stort hul mellem retorik og praksis, og hun understreger, at noget må gøres, for at politikere forstår, at et arbejde kun er én form for occupation. Resocialiseringen kræver mere end bare det at få et arbejde. Slutteligt siger Whiteford, at noget må gøres; ikke fordi det ville være en god idé, eller fordi det ville være en altruistisk handling, men fordi hun mener, at det er den eneste holdbare mulighed 23. Vi inddrager dette studie, selvom det er mere end ti år gammelt, da Whiteford er pionér inden for udbredelsen af begrebet occupaional deprivation. Studiet er vigtigt for forståelsen af det rette perspektiv. Forståelsen for konsekvenserne af occupational deprivation er afgørende for den succes, de indsatte kan opnå Occupational Therapy in Prison 24 Dette pilotprojekt fra 1994 i fængslet HMP Birmingham bekræfter os i, at ergoterapi kan bidrage til en mere dækkende tværfaglig vurdering af recidivister samt bidrage til resocialiseringen, og at ergoterapi med succes kan tilføjes fængselsmiljøet. Desuden anerkender projektet, at interventionen skal bygge på de indsattes aktuelle viden og færdigheder og ikke på den 23 Whiteford, Hood, 1994 Side 20 af 111

22 kriminelle adfærd. Målet er at de indsatte skal forbedre deres selvagtelse og udvikle følelsen af kontrol. De primære mål er at sætte de indsatte i stand til at kunne mestre fængslets omgivelser, forkorte de indsattes ophold på hospitalsfløjen, bidrage til den tværfaglige vurdering og tilføre alternativer til den medicinske behandlingsmetode. Uregelmæssige søvnmønstre, selvmordstendenser og kommunikationsproblemer kan være årsager til at den indsatte henvises til ergoterapi. Den ergoterapeutiske intervention er frivillig og klientcentreret med psykoterapeutiske aspekter blandt andet kognitive og adfærdsmæssige problemløsningsmetoder i kombination med Model of Human Occupation (MOHO). Formålet er at fremme adaptionsevnen og handlemulighederne hos de indsatte. Dette både under indsættelsen og i samfundet efter løsladelse. Samt for at hjælpe den indsatte til en erkendelse af forestillinger, der leder til undervurderingen af dennes selvværd. I projektet viste det sig tydeligt, at for nogle indsatte er tabet af selvagtelse, som følge af fængsling, medvirkende til en nedbrydelse af selvværdet, der medfører, at de udvikler ineffektive mestringsstrategier The Allegheny County Jail Project (ACJ) 25,26 Vi vil også inddrage et igangværende amerikansk forskningsstudium opstartet i 2003 mellem ergoterapiuddannelsen på et universitet, en frivillig organisation og et stort lokalt fængsel i Pittsburg. Dette projekt, ACJ-projektet, har som formål at udvikle best practice og fremme evidens for ergoterapiens berettigelse i fængselsvæsnet samt at opnå, at de indsatte får arbejde efter løsladelse og dermed nedsat recidiv. 25 Eggers, Muñoz, Sciulli, & Crist, (2006) 26 Crist et Al., (2005) Side 21 af 111

23 Resultater fra ACJ-projektet i 2006 viser ergoterapiens positive bidrag til resocialisering i det konkrete fængsel, idet recidiv for de indsatte, som blev placeret i erhvervsarbejde efter løsladelse, var 12,1 %. Til sammenligning var recidiv normalt ca. 60 % for indsatte, som ikke deltog i det resocialiserende program. De nævnte procenter er af et samlet deltagerantal på 171, hvoraf det lykkedes at placere 57 % i erhvervsarbejde efter løsladelse. Projektbeskrivelsen fortæller, hvorledes ergoterapeuter har tilført et unikt perspektiv til resocialiseringen ved at anskue de indsatte holistisk, og ved at give de indsatte redskaber, så de kan fastholde sunde, produktive og sociale roller. ACJ-projektet er i 2006 udvidet med et nyt program, The Community Reintegration Projekt (CRP), hvori ergoterapeuter også spiller en central rolle. CRP støtter den indsatte på kritiske områder efter løsladelse, for at fastholde ansættelse og undgå recidiv. Dette program er så nyt, at der endnu ikke foreligger endelige resultater, men de foreløbige resultater viser effekt både på recidiv og vedligeholdelse af de løsladtes tillærte nye adaptive mønstre. Da vi i Danmark endnu ikke har udviklet evidensbaseret ergoterapi på netop dette område, er disse to projekter en del af grundlaget i vores forslag til handleanvisninger The Swansea Community Chaplaincy Projekt (SCC) 27 Vi vil inddrage dette igangværende britiske resocialiseringsprojekt, fordi det allerede på nuværende tidspunkt dokumenterer bemærkelsesværdige resultater med hensyn til at nedbringe recidiv. Dette sker ved anvendelse af indsats fra menigheder i og uden for fængslet. Projektet startede i 2001 og er drevet af forskellige kirkelige organisationer. De indsatte skal selv melde sig til projektet, og i fængslet bliver den indsatte tilbudt samtaler, holistisk analyse af perceptionelle områder og udvikling 27 Emery, 2007 Side 22 af 111

24 af disse via et nyt visuelt terapeutisk redskab, kaldet The Spider Assessment System, som visualiserer områder, hvor den indsatte har behov for udvikling, og som ikke mindst motiverer den indsatte til indsats på disse områder. I England og i det konkrete fængsel har man en recidiv på ca. 60 %, og i den forbindelse har det engelske National Offender Management Service (NOMS) under justitsministeriet netop i år lavet en målsætning om at få recidiv nedsat med 10 % inden år NOMS støtter og sponsorerer projektet. Kirkens arbejde med at forberede de indsatte på deres løsladelse og efterfølgende hjælpe dem med at genetablere sig i samfundet har nedbragt recidiv for de nu over 500 deltagende til 27,2 % 29, og repræsentanter fra fængslet HMP Swansea og kirkelige organisationer roser de signifikante resultater af denne alternative indsats. NOMS vil i fremtiden styrke alliancen med kirkelige organisationers indsats i resocialiseringsarbejdet 30. Vores intention med inddragelse af dette projekt er at vise et eksempel på, at man kan inddrage en uvildig ekstern faggruppe til at arbejde klientcentreret. Denne eksterne faggruppe kan skabe tillid og frivillighed hos de indsatte, som derved kan opnå empowerment Opsamling på studierne Disse fire studier viser tydeligt, at der er udvikling og resultater på resocialiseringsområdet i udlandet. Dette gav os stort incitament for at undersøge, hvem der varetager resocialisering og hvordan den praktiseres i danske fængsler. Studierne kan i fraværet af danske undersøgelser inspirere og nuancere vores projekt B NOMS hjemmeside 29 Side Side 17 Side 23 af 111

25 I modsætning til i de udenlandske studier er det i Danmark hovedsageligt fængselsfunktionærerne, der står for det resocialiserende arbejde. Vi ser et problem i, at det er sikkerhedspersonalet, der står for resocialisering, idet de samtidig har magtudøvende funktioner. Vi vurderer ud fra de udenlandske undersøgelser, at tillid og uvildighed er en vigtig faktor for resocialiseringen. Det kræver motivation og vilje at forandre sig. Tillid til det personale, der skal støtte og indgyde motivation til positiv resocialisering, er derfor fundamental. Fængselsfunktionærerne har nøglerne, både konkret og i overført betydning. Tvetydigheden i at have så eksplicit og ulige et magtforhold, som en indsat har til fængselsfunktionærerne, må i stor grad hæmme opbygningen af tillid. I ACJ- og SCC-projekterne er det personer, der ikke er ansat som sikkerhedspersonale i fængslet, der varetager det resocialiserende arbejde med de indsatte, hvilket til dels bekræfter hypotesen opstillet i afsnit 2.3 Resocialisering. Det første studium af Whiteford påpeger nødvendigheden af forståelsen for occupational deprivation-begrebets betydning for arbejdet med indsatte i fængsler. Det andet studium fra HMP Birmingham bekræfter ergoterapiens relevans inden for dette område. I det tredje studium, har ACJ- og CRPprojekterne udviklet best practice på dette felt. Og slutteligt viser det fjerde studium, SCC, vigtigheden i uvildigt resocialiseringspersonale, hvor det er fængselspræster, der starter interventionen og videregiver opfølgningen til menigheder uden for fængslet. Vi har en hypotese om, at mange indsatte har en urealistisk opfattelse af egen handleevne, lav selvtillid og personlige problemer, og at mange ikke kan mobilisere ressourcerne til at gøre noget ved situationen. Side 24 af 111

26 2.7 Et norsk alternativ 31 Bastøy-fængslet i Norge er et nytænkende og humanøkologisk fængsel, hvor de ansatte gennem forskellige tiltag medvirker til at nedsætte recidiv. Dette sker gennem dynamiske tiltag med stor vægt på hverdagsaktiviteterne, hvor det er vigtigt, at alle arbejder ud fra samme ideologi. De indsatte behandles som selvstændige, tænkende og ansvarlige individer, der udvikler og forandrer sig gennem samspil og dialog med hinanden og de ansatte. Fængslet har fokus på meningsfuldhed, ansvarstræning og social færdighedstræning. Ansvar ses som en praktisk færdighed. De indsatte skal tage ansvar over for naturen, hvilket kan overføres til en ændring af de indsattes daglige liv. Ideologien i Bastøy er, at for at opnå ansvar, skal arbejdet være udfordrende og meningsfyldt for de indsatte. Den sociale færdighedstræning sker i de indsattes boenheder. Her er der personale i aftentimerne, hvorved man sikrer, at den ændringsproces, der er påbegyndt i dagtimerne, fortsætter i fritiden. Hver indsat har en fængselsfunktionær som kontaktperson. Kontaktpersonens opgave er at rådgive og motivere gennem samtale og samarbejde med de indsatte. Fængslets overordnede ideologi er, at de indsatte skal tage ansvar for deres handlinger og derfor tale om deres begåede kriminalitet. Dette foregår i grupper på fem til seks indsatte. Erfaringer viser, at de indsatte gerne vil tale om deres kriminalitet. Hos mange indsatte skaber de ansattes uniformer mistillid. De indsatte i Bastøy bærer også en form for uniform. I Bastøy opfattes uniformer som noget negativt. Uniformer synliggør, hvilken gruppe man tilhører og gør grupperne stærke og individet svagt. I en gruppe kan den enkelte gemme sig og tager ikke nødvendigvis ansvar for egne udtalelser og handlinger. Der stilles spørgsmålstegn ved, om de ansatte fortsat skal bære uniform, 31 Se bilag 13.5 Bastøy Side 25 af 111

27 idet man ønsker en holdningsændring hos de indsatte. Et alternativ til uniformen kunne være en anonym T-shirt. Ved at både indsatte og ansatte kalder hinanden ved fornavne, forsøger man derved at se det hele menneske frem for en indsat. I fængslet fejres mærkedage blandt andet i form af hyggeligt socialt samvær, uforpligtende leg og konkurrencer, hvilket giver et anderledes forhold mellem indsatte og ansatte. Fængslets ansatte har en tro på, at man ændrer og udvikler sig hele livet. Derfor udvises en tro på forandring, som giver dem anledning til og mulighed for at lægge den gamle identitet fra sig. Dette norske alternativ giver et eksempel på, at det er muligt at opbygge et fængsel anderledes. Man har flere tiltag, som umiddelbart også kan anvendes ergoterapeutisk, for eksempel botræningen og den symbolske ansvarstræning. Vi har desværre ikke tal eller opgørelser for recidiv fra dette fængsel, men det viser at ideologien omkring fængslerne kan være anderledes. Tidligere indsatte i Bastøy fortæller, at netop dette fængsel har været medvirkende til personlig ændring og udvikling. Dette fængsel har formået at skabe en atmosfære hvor udvikling er mulig. Side 26 af 111

28 3. Problemformulering Ovenstående introduktion og problembaggrund leder os frem til dette fokus: 3.1 Problemformulering Hvordan kan vi med begrebet occupational deprivation tilføre nye ergoterapeutiske perspektiver til den måde hvorpå resocialisering udmøntes af Kriminalforsorgen? 3.2 Begrebsafklaring Occupation: Deltagelse i meningsfuld aktivitet, som giver værdi for den enkelte, og den kontekst man er i. Produktiv beskæftigelse, leg og egenomsorg er naturlige menneskelige occupations 32. Occupational deprivation: Længerevarende forhindring i at kunne deltage i occupation, grundet eksterne omstændigheder, der ligger uden for individets umiddelbare kontrol 33. Resocialisering: De normer og værdier man har internaliseret i fængslet, omsat og internaliseret til de normer og værdier, der er i samfundet. 32 Townsend & Polatajko, 2007, side Whiteford, 2004, side 222 Side 27 af 111

29 4. Teoriafsnit Først defineres begrebet occupation, og derefter begrebet occupational deprivation. Efterfølgende triangulerer vi med dele af de teorier, vi mener, kan belyse occupational deprivation-begrebet. Whiteford skriver, at det dynamiske samspil mellem tid, opfattelse af egen handleevne og roller sandsynligvis påvirkes af occupational deprivation 34. Vi har valgt at beskrivelse disse komponenter ud fra MOHO, da denne model beskæftiger sig med motivation til aktivitet og fremhæver menneskets roller 35. Vi ser, at Kielhofner koncentrerer sig om grundlæggende personanalyse og alle menneskets komponenter. Vi ønsker dog også at tilføje et sundhedsaspekt, hvorfor vi inddrager Wilcocks beskrivelser af doing, being og becoming 36 og Antonovskys salutogenetiske teori 37. De inddragede teorier vil blive sat i forhold til occupational deprivation. 4.1 Occupation 38 Mange af de anerkendte ergoterapiteoretikere har i deres studier af menneskelig occupation forsøgt at komme med definitioner på begrebet. Vi har valgt følgende definition på occupation fra Canadian Association of Occupational Therapists (CAOT): Occupations are groups of activities and tasks of everyday life, named, organized, and given value and meaning by individuals and a culture. Occupation is everything people do to occupy themselves, including looking after themselves (egenomsorg), enjoying life (fritid), and contributing to the social and economic fabric of their communities (produktiv adfærd). 34 Whiteford, Kielhofner, 1997, side Wilcock, 2006, side Antonovsky, 2000, side Ifølge Gyldendals røde ordbøger, Latin-dansk, 5. udgave, udspringer occupation fra det latinske ord occupátio som betyder det at tage i besiddelse, beskæftigelse og optagethed. Side 28 af 111

30 CAOT Wilcock definerer occupation som værende alle de aktiviteter (doings) mennesket behøver, har lyst til eller skal gøre på et kontinuum, inklusiv det at sove 40. Hun mener ligeledes, at occupation er nødvendigt for helbred, wellbeing og ligefrem overlevelse Occupational deprivation I det følgende vil vi beskrive begrebet occupational deprivation og fremhæve de relationer, begrebet kan have i forhold til indsatte i fængsler. Occupational deprivation er et forholdsvis nyt begreb i ergoterapi. Whiteford 42,43 og Wilcock 44 er umiddelbart de førende forskere inden for området. Vi har valgt at bruge Townsend & Polatajkos 45 definition fra 2007, som er sammensat af definitioner skrevet af ovennævnte pionerer på området: A state of prolonged preclusion from engagement in occupations of necessity and/or meaning due to factors which stand outside of the control of the individual. The influence of an external circumstance that prevents a person from acquiring, using, or enjoying occupation over an extended period of time. Townsend & Polatajko Townsend & Polatajko, 2007, side Wilcock, 2006, side Wilcock, 2006, side Whiteford, Whiteford, Wilcock, 2006, side Elizabeth A. Townsend, Professor and Director of the school of Occupational Therapy at Dalhousie University, Canada 46 Townsend & Polatajko, 2007, side 370 Side 29 af 111

31 Eksempler på eksterne faktorer 47 kan være kulturelle, institutionelle, psykiske, fysiske, politiske eller sociale faktorer 48. Eksempler på occupational deprivation er at tilhøre en marginaliseret gruppe, at være flygtning, at være arbejdsløs og at bo geografisk isoleret eller at være længerevarende fængslet. Det at være udsat for occupational deprivation er, ifølge Whiteford, en signifikant barriere i forhold til en efterfølgende resocialisering. Tilpasning til miljøet i et fængsel kræver adaptation. Det er derfor en stor udfordring at forberede de indsatte til succesfuld genindtræden i samfundet. Whiteford bruger termen stir crazy om mulige negative symptomer på occupational deprivation. Termen er et slangord, som vi forstår som en emotionelt ustabil tilstand, der følger af manglende mulighed for occupation. Tegn på stir crazy kan være aparte handlinger og inaktivitet. Potentielle psykologiske konsekvenser af occupational deprivation kan være desorientering, psykoser og selvmord. I nogle tilfælde kan occupational deprivation føre til aggressivitet og oprør 49. Rioting in prisons has even been interpreted as a response to diminished occupational opportunities Whiteford, At være i fængsel er skadeligt for individet, der er fare for det fysiske og mentale helbred og risiko for nedbrydning af ens færdigheder og kognition Factors which stand outside the control of the individual 48 Townsend & Polatajko, 2007, side Whiteford, 2004, side Whiteford, 2004, side Couldrick, 2003, side 13 Side 30 af 111

32 4.3 Tid og rum Kielhofner skriver, at tiden hviler tungt på én, hvis man ikke har occupations at fylde den ud med. Occupations udfylder nuet og markerer tiden men former også vores livsbaner. Endvidere markeres tidens gang med det man foretager sig 52. Når man i fængslet er væsentligt udelukket fra occupations, vil tiden være en belastning, da der ikke er noget at udfylde eller markere den med. Occupations udføres ofte i specielt konstruerede rum. Rummets egenskaber hæmmer og fremmer vores adfærd og occupations. Rum og kultur hænger ifølge Kielhofner tæt sammen. Kulturen er kontekstbestemt og opstår i kraft af de konstruerede rum og de personer, der indgår 53. De få occupations, de indsatte har, udføres alle i det konstruerede rum som fængslet udgør. 4.4 Opfattelse af egen handleevne Opfattelse af egen handleevne er beskrevet af Kielhofner i MOHO som en del af Viljekomponenten 54,55 og før ham af Bandura 56. Her har vi valgt at bruge Kielhofners definition af begrebet, da det fuldt ud dækker vores forståelse af aspektet i forhold til dette projekts fokus. Banduras socialpsykologiske vinkel er umiddelbart for bred til denne sammenhæng. Om opfattelse af handleevne siger Kielhofner, at den vokser ud af bevidstheden om at være årsag til noget, og om ens evne til at leve det liv, man gerne vil leve 57. Han opdeler opfattelsen af handleevne i to komponenter: (1) Følelsen af personlig kapacitet, som er ens egen vurdering af evner på det fysiske, in- 52 Kielhofner, 1995, side Kielhofner, 1995, side Kielhofner, 1995, side Kielhofner, 1997, side Draborg, 1998, side Kielhofner, 1995, side 46 Side 31 af 111

33 tellektuelle og sociale område. (2) Oplevelsen af effektivitet, som er den måde, hvorpå vi oplever kontrol over resultatet. De indsatte har ikke mulighed for et bredt udvalg af occupations, og vil derfor være begrænset i at afprøve deres handleevne. Dette betyder, at de risikerer at have en urealistisk opfattelse af egen handleevne. Opfattelse af handleevne har betydning for ens motivation, hvorfor vi ser den som et vigtigt aspekt at tage højde for i resocialiseringen. Kielhofner siger, at incitamentet til at udfordre færdigheder eller tage risici mangler, når en person frygter nederlag. Hvis de indsatte personer sammenligner deres nuværende kapacitet med tidligere kapacitet, vil de måske være plaget af negative sammenligninger, som vil føre til store begrænsninger i deres udførelse. Dette leder os til at opstille følgende hypotese: Indsatte og løsladte har frygt for nederlag efter løsladelsen. Nederlag kan give følelsesmæssig smerte, hvorfor man har tendens til at gøre det, man er god til 58. Når de indsatte ikke har mulighed for at gøre det, de er gode til, vil de dermed ikke opleve succes med udgangspunkt i disse færdigheder, og derved heller ikke udvikle en positiv opfattelse af egen handleevne. 4.5 Roller Ifølge Kielhofner mangler man identitet, formål og struktur i hverdagslivet, hvis man ikke har tilstrækkeligt med roller 59. Meget af det man gør, gør man i kraft af de roller, man har internaliseret. For at internalisere en rolle skal man opnå en fornemmelse for de forhold, man har til andre og udfylde den med adfærd, der forventes af sammenhængen. Når nye roller skal internaliseres, påtager man sig en ny identitet, tankegang og handling. Roller eksisterer kun i kraft af andre mennesker og 58 Kielhofner, 1995, side Kielhofner, 1995, side 76 Side 32 af 111

34 derfor har den sammenhæng, man indgår i, stor betydning for ens roller. Roller er ligeledes pejlemærker i interaktionen med andre 60. De indsatte handler derfor i og udfylder en rolle, som er accepteret i den sociale sammenhæng, der findes i fængslet. Endvidere tilføjer Kielhofner, at når man internaliserer roller, man finder mindre vigtige eller når man har mistet en rolle, kan man lide tab af identitet og selvagtelse. At man ikke længere anerkendes i de roller, man var i, kan have betydelige omkostninger for ens personlige identitet 61. En fængsling vil altid medføre rolletab, da en indsat får frataget den praktiske udførsel af de roller, han havde inden fængslingen. For eksempel bliver mange aktiviteter i forbindelse med arbejde eller familiære roller umulige at udføre under fængslingen. De indsatte vil dermed have stor risiko for tab af selvagtelse og identitetsfølelse. I fængslet internaliserer man nye roller, hvilket betyder, at en ny identitet opstår for den indsatte. Når den indsatte bliver løsladt, vil der i samfundet eksistere nogle generelle forventninger eller fordomme til, hvordan denne person kan forventes at agere; en såkaldt stempling. Det kan derfor være svært at bryde med denne identitet og rolle. 4.6 Doing, being og becoming Occupations er ifølge Wilcock 62 hvordan, på hvad og hvorfor mennesker bruger deres tid, forskellige måder at forstå sundhed og well-being på 63. Hun vælger at opdele occupation abstrakt i komponenterne doing, beeing og becoming. Doing og being er bestemmende for individets sundhed og well-being. Mennesker definerer sig selv gennem doing. Wilcock skriver, being gennem doing, som bestemmende for de faktorer, der er indeholdt i begreberne well-being eller sygdom. For lidt doing kan 60 Kielhofner, 1995, side Kielhofner, 1995, side Ann A Wilcock, Professor of Occupational Science and Therapy, Deakin University, Victoria, Australien 63 Wilcock, 2006, side XiV og Side 33 af 111

35 føre til manglende well-being, hvilket kan vise sig fysisk, psykisk eller i sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt for mennesket, at der er balance mellem doing og being. Becoming er et fremtidsperspektiv på doing og being, og hun skriver, at på ethvert tidspunkt i et menneskes liv, kan mennesket enten udvikle sig tiltagende eller aftagende. Man udvikler altså becoming på godt og ondt hele livet. Vi ser den adaptive adfærd til fængslet som en negativ becoming, der kræver opmærksomhed og ressourcer, da de indsatte gerne skal resocialiseres. Doing, being og becoming belyser et sundhedsaspekt i occupational deprivation, som muligheden for at definere sig selv i nuet, og i et fremtidsperspektiv. Denne teori fortæller tydeligt, at det man gør, har afgørende betydning for, hvem man er og bliver. 4.7 Oplevelse Af Sammenhæng (OAS) Vi vil med dette projekt udarbejde handleanvisninger for dette problemfelt. Antonovskys salutogenetiske teori kan bidrage ved at fokusere på, hvad de indsatte selv gør, for at overkomme stressorerne i fængslet. Disse mestringsstrategier kan have potentiale i forhold til handleanvisninger. Antonovsky vælger at se sundhed som et multidimensionalt kontinuum, hvor han opmuntrer til at fokusere på, hvad det er, der holder mennesket inden for kontinuumet og søge efter, hvad der giver mennesker et godt helbred frem for at fokusere på, hvad der gør dem syge 64. Han beskriver i forlængelse heraf OAS, som er en vigtig determinant for bevarelsen af ens placering på kontinuumet 65 : OAS er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at (1) de stimuli, der 64 Antonovsky, 2000, side Antonovsky, 2000, side 33 Side 34 af 111