Forretningsetik skal måles og kontrolleres

Transkript

1 Forretningsetik skal måles og kontrolleres Udviklingen af sociale og etiske regnskaber og værdier tegner til at blive en af de største ledelsesmæssige udfordringer frem imod årtusindeskiftet - Shell, British Telecom og andre internationale giganter på vej med de nye opgørelser - Konkret model fremlagt på international konference - Dansk Industri og Lego tager vigtige, men kun helt indledende skridt i forhold til den etiske udfordring Dansk Industri tager nu endelig fat på en af erhvervslivets største ledelsesmæssige udfordringer frem imod årtusindeskiftet, når organisationen på onsdag afholder en konference om handel og menneskerettigheder. I sidste uge viste Lego vejen frem ved som den første større danske virksomhed at offentliggøre et etisk kodeks, der skal overholdes af koncernens leverandører fremover. Andre danske virksomheder overvejer mere generelle programerklæringer om etik - især for at undgå at blive midtpunkt i mediestorme, som ØK og Cheminova blev det i foråret. Men endnu er der kun tale om meget små og indledende skridt i forhold til det markante krav om udvikling af erhvervslivets etiske værdier og regnskaber, som både danske og internationale virksomheder står over for. Det drejer sig ikke kun om kommunikation og virksomhedsimage, men langt mere grundlæggende om, hvem og hvilke værdier der skal styre de private virksomheder i fremtiden. Flere og flere erhvervsledere erkender, at det ikke længere er tilstrækkeligt at drive virksomhed udelukkende for at sikre ejerne størst muligt økonomisk afkast. En moderne virksomhed er mindst lige så afhængig af de øvrige stakeholders (interessenter) - d.v.s. medarbejdere, kunder, leverandører, det omgivende samfund m.v. Derfor bør de - på linie med aktionærerne - inddrages i vurderingen af, hvilke værdier virksomheden skal styres efter. Det er baggrunden for, at to af Europas største koncerner, Shell og British Telecom, nu offentligt har forpligtet sig til at udarbejde et nyt socialt og etisk regnskab - i samarbejde med deres stakeholders. Andre internationale giganter som bryggerikoncernen Heineken, dagligvaregiganten Grand Metropolitan og den skandinaviske møbelkoncern Ikea arbejder i samme retning. Området eksploderer lige for øjeblikket, konkluderede direktør Simon Zadek fra organisationen New Economics Foundation på den hidtil største internationale konference om sociale og etiske regnskaber, afholdt i Holland i dagene september. Godt 150 erhvervsfolk, forskere, revisorer, konsulenter og græsrødder fra hele verden var samlet for at gøre status over deres samlede erfaring med sociale og etiske regnskaber. Nogle af konferencens vigtigste konklusioner var:! Mange private virksomheder er på vej til at offentliggøre et socialt og etisk regnskab i en eller anden form.! Etiske og sociale værdier er ikke længere noget abstrakt og ukonkret. Eksperterne har efterhånden samlet så meget praktisk erfaring, at de er i stand til at fremlægge en model for regnskabet, hvor værdierne kan måles, kontrolleres og rapporteres videre til offentligheden og virksomhedens stakeholders.! En af de vigtigste forudsætninger for modellen er, at stakeholderne inddrages i procesen. D.v.s. i formuleringen af de nye værdier, i bedømmelsen af, hvordan virksomheden lever op til dem, og i udarbejdelsen af forslag til forbedringer.! Herudover skal det ideelle sociale og etiske regnskab opfylde en række andre krav: Det skal offentliggøres. Det skal verificeres af en uafhængig tredjepart. Det skal være komplet, så det ikke kun fokuserer på de positive sider, som ledelsen kan være specielt interesseret i at få frem. Nr september

2 Det følgende bygger på indlæg fra konferencen i Holland, en efterfølgende workshop arrangeret af Institute of Social and Ethical AccountAbility og endelig en ny bog Building Corporate AccountAbility skrevet af tre af de mest fremtrædende eksperter inden for området - professor Peter Pruzan, Handelshøjskolen i København, Simon Zadek, direktør i New Economic Foundation, og Richard Evans fra fairtrade-selskabet Tradecraft Exchange. Begrebsforvirringen er stor Der er meget begrebsforvirring omkring sociale og etiske regnskaber og værdier. Men grundlæggende handler det om at opgøre andre værdier end de økonomisk finansielle størrelser, der fokuseres på i det almindelige årsregnskab. Tilhængernes mål er, at såkaldt bæredygtige virksomheder i fremtiden aflægger tre regnskaber hvert år: Det finansielle, det miljømæssige og det sociale/etiske. Sustainability-management handler om at afbalancere hensynet til de tre dimensioner, sagde Peter Pruzan på konferencen i Holland. Betegnelserne det sociale regnskab og det etiske regnskab dækker over nogenlunde det samme, nemlig en måling af, i hvor høj grad en virksomhed lever op til de værdier, som dens forskellige stakeholdergrupper har formuleret. Begreberne kan spores helt tilbage til 1940, hvor den amerikanske forsker Theodore Kreps introducerede behovet for at måle, hvordan private virksomheder påvirker det øvrige samfund. Siden er populariteten bølget meget frem og tilbage. I 60 erne og 70 erne forsøgte nogle få hollandske, svenske og tyske selskaber sig med en form for sociale regnskaber. I 80 erne gik det derimod i den stik modsatte retning. Her var den mest fremherskende stemning den, som nobelpristageren og økonomen Milton Friedmann udtrykte i følgende - frit oversatte - advarsel: Få ting er så skadelige for hele fundamentet for vores frie samfund, som når virksomhedsledere accepterer anden social ansvarlighed end at tjene flest mulige penge til deres aktionærer. I 1989 skabte det dog international opmærksomhed, at Sparekassen Nordjylland udarbejdede et etisk regnskab i samarbejde med Peter Pruzan. Det står nu som en af klassikerne sammen med de sociale og etiske regnskaber fra Body Shop, Tradecraft og den amerikanske iskoncern Ben & Jerry. Helt uafhængigt af denne udvikling er teorien om stakeholder-value blevet udviklet af andre personer. Heraf kan nævnes chefredaktøren for den engelske avis The Observer, Will Hutton, og den engelske økonom John Kay. Begrebet fik dog speciel stor opmærksomhed, da den engelske premierminister Tony Blair i efteråret 1996 gjorde stakeholder-capitalism til en af sine mærkesager. Shell-direktør: Vi har været for indadvendte Shell International har været igennem en bemærkelsesværdig erkendelsesproces siden den voldsomme mediestorm omkring Brent Spar og koncernens engagement i Nigeria. Et af resultaterne er, at den multinationale oliegigant nu har forpligtet sig til at udarbejde et socialt og etisk regnskab, som skal offentliggøres sammen med det finansielle regnskab inden for de næste 18 måneder. På konferencen lagde Shells kommunikationsdirektør, Peter Hunt, ikke skjul på, at der stadig er betydelig usikkerhed omkring, hvordan regnskabet skal se ud. Men han var Regnskabsprisen 2001 Torsdag den 6. november afholder Mandag Morgen konferencen Regnskabsprisen 2001" på Hotel Scandinavia i København. Her får deltagerne den første samlede præsentation af de nye informationskrav, som aktionærer, kunder, medarbejdere og den øvrige omverden vil stille til danske virksomheder de kommende år. Konferencen giver bl.a. et præcist indblik i de kommende internationale regnskabsstandarder. Førende eksperter vil desuden vurdere, hvilken betydning intellektuel kapital, miljøindikatorer, social og etisk ansvarlighed og shareholder/stakeholder-values m.v. vil få for de regnskaber, virksomhederne skal udarbejde om få år. Konturerne tegnes af afløseren for det trykte årsregnskab, og Mandag Morgen præsenterer den første samlede rating af Danmarks 100 største virksomheder. 2 Nr september 1997

3 til gengæld ikke i tvivl om nødvendigheden af at gå i dialog med kunder, medarbejdere, leverandører og andre stakeholdergrupper for at kunne udarbejde et regnskab, der måler andet og mere end de traditionelle økonomiske resultater: Der er sket et markant skift i opfattelsen af store virksomheder. Tidligere var der så stor respekt omkring virksomhedsejerne, at alt var tilladt, blot man holdt sig inden for lovens rammer. Nu betragtes virksomhederne mere som forvaltere af ressourcer, mennesker og miljø. Og mange forskellige stakeholder-grupper stiller derfor legitime spørgsmål, som vi er nødt til at forholde os til, sagde Peter Hunt og tilføjede: I mange år har vi været alt for indadvendte. Nu har vi indset, at vi kan undgå at begå mange fejltagelser, hvis vi bliver i stand til at se os selv, som andre ser os. Direktør Wynold Verwey fra den hollandske ølgigant Heineken lagde specielt vægt på, at det er nødvendigt at have en ordentlig forretningsetik for at fastholde de bedste nøglemedarbejdere: Det var mere det indre pres end presset udefra, der fik os til at trække os ud af Burma. Det vigtigste var, at medarbejderne havde svært ved at acceptere, at Heinekens navn blev sammenkædet med soldater og kokain, sagde Verwey. Helt overordnet kan der især peges på tre gode grunde til at udarbejde et socialt og etisk regnskab, som afspejler, at virksomheden lægger vægt på andre værdier end størst mulig indtjening til aktionærerne:! Flere undersøgelser viser, at et godt omdømme også giver de bedste økonomiske resultater.! En løbende dialog med de vigtigste stakeholdergrupper og måling af deres tilfredshed med virksomhedens sociale og etiske performance er det bedste middel imod pludseligt stormvejr i pressen, utilfredse medarbejdere og boykots fra kritiske kunder og investorer.! Den øgede decentralisering i store virksomheder skaber behov for fælles værdier blandt medarbejderne. De mest overbevisende er dem, de selv tror på og har været med til at formulere. Nr september

4 Figur 1: Der er lang vej fra det nuværende regnskab, hvor virksomhedens etiske ansvar kun behandles sporadisk, til fremtidens regnskab, hvor etik, medarbejderinteresser, miljø og meget andet er fuldstændigt indarbejdet i virksomhedens årlige afrap -portering til offentligheden. Fra det traditionelle årsregnskab til det bæredygtige regnskab Rapportering fra "den bæredygtige virksomhed". Tilbagevendende eksternt revideret rapport, der opfatter virksomheden og dens interessenter som et samlet hele. Rapporten indarbejder samtlige stakeholders i regnskabet og belyser samspillet mellem virksomhedens økonomiske, miljømæssige og etiske dimensioner. Tilbagevendende rapport der er eksternt revideret,som bygger på en dialog mellem ledelsen og de forskellige stakeholders. Rapporten omfatter en måling af, i hvilken udstrækning ledelsen lever op til stakeholderværdierne, samt en bred vifte af indikatorer, benchmarks og målsætninger i relation til forskellige stakeholders. Tilbagevendende afrapportering, hvor de forskellige stakeholders er konsulteret, omfattende forskellige indikatorer, finansielle data, virksomhedens forskellige målsætninger og en beskrivelse af virksomhedens interne systemer. Lejlighedsvis afrapportering, som dækker forskellige stakeholders interesser og virksomhedens overordnede målsætning på disse områder. Offentliggørelse af virksomhedens sociale og etiske strategier og mål, med en nærmere beskrivelse af enkelte (tilfældige) elementer. Kilde: Mandag Morgen Analyse p.b.a. Building Corporate AccountAbility, Earthscan publ. inc., En model for det nye regnskab: Sådan kan man gøre Der findes ingen facitliste for, hvordan et socialt og etisk regnskab skal se ud. Men forskningen og de praktiske erfaringer er efterhånden så omfattende, at eksperterne både kan pege på, hvad der absolut ikke er tilstrækkeligt, og hvad der netop skal til for at give en troværdig afspejling af en virksomheds sociale og etiske værdier og performance. Det siger nærmest sig selv, at pengegaver til f.eks. kunst, kræftforskning og andre ideale formål kan give giver-virksomheden et forbedret image i offentligheden. Men det udelukker naturligvis ikke, at virksomheden kan være stærkt uetisk på en række andre områder. På samme måde virker det ikke overbevisende, hvis en virksomhed vælger én bestemt etisk problemstilling som f.eks. menneskerettigheder eller børnearbejde ud for at have en høj profil på netop dette område. For øjeblikket lægges der derfor mange kræfter i at finde frem til de bedste metoder, principper og standarder for det nye regnskab. Det gøres bl.a. af Institute of Social and Etich Accountability, hvor Peter Pruzan, Simon Zadek og Richard Evans er nogle af hovedkræfterne. De anbefaler følgende metode til at udarbejde socialt og etisk regnskab:! Identificer virksomhedsledelsens mål og værdier.! Definer de vigtigste stakeholder-grupper.! Konsulter de enkelte stakeholdergrupper for at finde frem til deres værdier og de indikatorer, der bedst kan afspejle virksomhedens performance i forhold til de nye værdier.! Mål virksomhedens performance - og sammenlign med tidligere målinger, andre benchmark eller normer.! Valider oplysningerne og de metoder, der ligger bag. 4 Nr september 1997

5 ! Offentliggør hele regnskabet.! Indsamling af stakeholdergruppernes forslag til forbedring.! Udarbejdelse af budget og efterfølgende beslutninger. Eksperterne lægger vægt på at sikre, at det sociale og etiske regnskab fremstår med lige så stor troværdighed og autoritet som det finansielle regnskab. Endnu er der dog kun meget få virksomheder, der har erfaring med hele processen. Det vigtigste er at komme i gang. Første trin er, at ledelsen fastlægger virksomhedens overordnede mission. Herefter kan der bygges flere og flere elementer på det etiske og sociale regnskab, indtil det er fuldt udbygget på trin fem. Se også figur 1. Kvaliteten i det sociale og etiske regnskab afgøres af, om det overholder en række grundlæggende principper:! Det sociale og etiske regnskab skal afspejle alle de vigtigste stakeholdergruppers værdier - ikke kun de værdier, som enkelte grupper som f.eks. ejerne lægger vægt på.! Billedet af virksomhedens sociale og etiske performance skal være komplet. Det må ikke kun afspejle de (positive) værdier og områder, som ledelsen ønsker at få fokus på.! Resultaterne skal offentliggøres for at forpligte virksomheden over for de enkelte stakeholdergrupper, som har været inddraget i udarbejdelsen.! Regnskabet skal valideres/revideres af en tredjepart, som har de tilstrækkelige kvalifikationer og den fornødne legitimitet både i virksomheden og i de enkelte stakeholdergrupper.! Regnskabet skal afspejle, både hvilke værdier virksomheden lægger vægt på, og hvordan der performes i forhold til disse over en periode. Det er helt centralt, at regnskabslæseren får mulighed for at afgøre, om der er sket fremskridt eller tilbageskridt i forhold til tidligere år, til benchmark i andre virksomheder eller måske i forhold til offentligt fastsatte normer. På konferencen blev det diskuteret, hvorvidt der er behov for faste internationale standarder for det sociale og etiske regnskab - f.eks. på linie med dem, der udarbejdes for det finansielle regnskab. Nogle argumenterede for at gennemtvinge det ved lov, fordi det sikrer, at alle private virksomheder offentligt rapporterer om deres sociale og etiske værdier og performance. Andre argumenterede for, at frivillighedens vej er den bedste - bl.a. fordi hele processen kræver fuld opbakning og forståelse både i virksomhedernes ledelse, ejerkreds og blandt de øvrige stakeholdere. Nr september