Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden"

Transkript

1 Foredrag ved Aalborg Geografidag 2013 den Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden af Torben Larsen, professor, dr. techn. Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet revideret Resumé I dette indlæg foreslås det, at genoptage den gamle sag om lukning af Thyborøn Kanal i lyset af den kommende vandspejlsstigning i havene. En lukning af kanalen vil formindske oversvømmelserne i den vestlige del af Limfjorden og forbedre vandmiljøet betydeligt. I 1946 blev det ved lov vedtaget, at der skulle bygges dæmninger på Thyborøn og Agger Tanger samt at Thyborøn kanal skulle lukkes med en dæmning med tilhørende sluser. Formålet var at sikre Thyborøn by og Limfjordstangerne mod at blive skyllet i havet. Arbejdet gik i gang og det meste af projektet blev gennemført, men den afsluttende lukning af kanalen blev aldrig til noget og siden blev loven ophævet. De forventede fremtidige klimaændringer og den deraf følgende vandspejlsstigning af havene vil kræve forøget kystsikring og højvandsbeskyttelse mange steder i Danmark, ikke mindst i den vestlige Limfjord. Et alternativ til flere kystsikringsværker og diger langs fjordens kyster kunne være at genoplive planerne om at lukke Thyborøn Kanal. En lukning af kanalen vil hindre stormfloder fra Vesterhavet i at trænge ind i fjorden. Thyborøn Kanal er afgørende for vandkvaliteten i Limfjorden og umiddelbart ville en lukning af kanalen betyde en markant forringelse af vandmiljøet. De negative konsekvenser kunne imidlertid vendes til en fordel, såfremt der i dæmningen blev etableret en gennemstrømningsluse, der kunne ensrette og forøge gennemstrømningen gennem fjorden fra Vesterhavet til Kattegat, hvorved saltholdighed og vandmiljø kunne forbedres, herunder vil næringssaltene kvælstof og fosfor kunne transporteres hurtigere ud af fjorden. Herved kunne der skabes bedre betingelser for fiskeri, opdræt af skaldyr samt for fjordens rekreative og turistmæssige udnyttelse. Kystdirektoratets seneste planer (august 2012) om en delvis lukning af kanalen ved en indsnævring af denne understøtter disse synspunkter, men en fuld lukning af kanalen er en samfundsøkonomisk fordel frem for en delvis lukning. Lidt om Thyborøn Kanals historie Fra omkring år 1100 til 1825 var Limfjorden adskilt fra Nordsøen af en ubrudt landtange. I det syttende århundrede bestod tangen af agerland og enge, som mod vest var beskyttet af en høj klitrække. I begyndelsen af det attende århundrede satte en nedbrydning af tangen ind, og havet brød med lange mellemrum igennem tangen, uden at der dog var tale om dannelse af permanente kanaler. Først under en voldsom stormflod natten mellem den 3. og 4. februar 1825 blev der skabt en permanent forbindelse mellem Limfjorden og Nordsøen idet Agger Kanal blev dannet. Denne kanal tiltog i dimensioner og kunne besejles fra Omkring 1860 begyndte sejlløbet at sande til og skibsfarten standsede. En stormflod i 1862 dannede to nye kanaler, hvoraf kun den ene, den nuværende Thyborøn Kanal, viste sig at være stabil. Fra omkring 1868 kunne sejladsen genoptages gennem denne og Agger kanalen lukkedes endeligt af naturen selv i 1875.

2 Disse kanaler gav anledning til store kystmorfologiske ændringer. Sandet på kysten vandrede ind gennem kanalerne og skabte fjordgrundene på østsiden af tangerne, og på vest siden var erosionen voldsom og kystlinien rykkede østover med op til meter pr. år. Samlet set er kystlinien rykket omkring 2 km mod øst siden Figur 1. Limfjorden Sikringen af tangen med høfder påbegyndtes allerede i 1874 og efter en forsøgsperiode indledtes sikringen af søndre tange. Kystsikringen af nordre tange blev afsluttet i 1908, og dermed var det kystsikringsanlæg med høfder, som vi kender i dag, i store træk afsluttet. Kysttilbagerykningen var bremset op ved 1-2 meter pr. år

3 Figur 2. Thyborønordningen af 1946 Høfdeanlæggene griber kraftigt ind i den langsgående sandtransport på kysten og reducerer denne væsentligt. Såfremt man havde ladet naturen passe sig selv på dette punkt, er der næppe tvivl om, at Thyborøn Kanal ville have sandet til efter en årrække, når den strømningsmæssige modstand over fjordgrundene havde vokset sig tilstrækkelig stor. Siden dannelsen af Agger Kanal i 1825, var Thyborønspørgsmålet til stadighed under politisk og teknisk debat. Skibsfarten, landbruget, fiskeriet og de lokale beboere havde hver sine synspunkter og interesser at varetage. En kulmination af debatten var nedsættelsen af Thyborønkommissionen i Baggrunden herfor var frygten for et snarligt gennembrud af de tyndslidte tanger. Kommissionens betænkning fra 1942 indeholdt en anbefaling om, at man skulle lukke Thyborøn Kanal; og i overensstemmelse hermed vedtog Rigsdagen lov nr. 454 af 14. august 1946 med titlen "Lov om foranstaltninger til sikring af Limfjordstangerne, Thyborøn Havn og Thyborøn Kanal" (se figur 2). Thyborønloven indebar, at der skulle bygges tilbageskudte sikkerhedsdæmninger langs tangerne, en dæmning over kanalen med gennemstrømningssluse og skibsfartssluse, dækmoler til sikring af besejlingen af Thyborøn havn samt forskellige mindre arbejder. På grund af efterkrigstidens økonomiske vanskeligheder skred anlægsarbejderne kun vanskeligt frem. Sikkerhedsdæmningerne var næsten færdige omkring 1954, men atter blussede diskussionen om Thyborønproblemet op. Et væsentligt indlæg i debatten var professor Per Bruuns doktordisputats: "Coast Stability" fra To år senere, dvs. i 1956, foreslog professor H. Lundgren over for ministeren for offentlige arbejder, at man gik ind i fornyede, grundige undersøgelser med henblik på at udnytte mulighederne for at lade Thyborøn Kanal forblive åben. På denne baggrund nedsatte ministeren et udvalg i 1957 til at viderebearbejde dette forslag. Udvalgets betænkning forelå i 1968, og på baggrund af mange og grundige undersøgelser konkluderede man, at det ikke ville være nødvendigt at lukke Thyborøn kanal de første år. Thyborønloven af 1946 blev derfor ophævet af Folketinget i 1972 med den hovedbegrundelse, at der ikke var akut risiko for ødelæggelse af Thyborøn by og Thyborøntangernes sammenbrud inden for de nærmeste år. Der lå omfattende undersøgelser bag denne beslutning, som alle fagfolk, i modsætning til tidligere, var enige i. Op til vedtagelsen af loven i 1946 var de centrale kystsikrings metoder, etablering af høfder, diger og dæmninger samt beplantning af klitterne. Med disse værktøjer havde man på dygtig vis været i stand til at bremse kysttilbagerykningen op til et minimum. Men det ligger i sagens natur, at disse metoder ikke kunne standse den helt. I dag og de seneste årtier har kystfodring, hvor der pumpes nyt sand ind på kysten, udviklet sig til at været det vigtigste virkemiddel i begrænsningen af kysttilbagerykningen. Hvor vi således tidligere måtte benytte en defensiv metode, har den teknologiske udvikling ført til en offensiv metode, hvor det primært er blevet et økonomisk spørgsmål om hvor meget kysten skal rykke tilbage. Populært sagt var Thyborønspørgsmålet oprindeligt et spørgsmål om liv og sikkerhed, hvor det i dag i højere grad drejer sig om økonomi og prioritering. Klimaændringer og stigende vandstand Der skal ikke her gås i detaljer med årsager og konsekvenser ved de klimaændringer, der sandsynligvis vil ske de næste århundreder. Det forventes at temperaturen på Jorden vil stige på grund af en forøget absorption af solstrålingen i atmosfæren, som så vil betyde at dele af isen i polarområderne vil smelte - 3 -

4 og få vandstanden i havet til at stige. Forskellige scenarier angiver, at vandspejlstigningen for middelvandspejlet de nærmeste 50 år vil ligge mellem 10 og 50 cm. I relation til kystsikring og oversvømmelse er det imidlertid ikke blot middelvandstanden som er vigtig, men også i hvilket omfang fremtidens storme vil blive kraftigere, hvorved vindstuvningen og bølgeopskyllet forøges. Når det gælder vandmiljøet må vi forvente forringelser på grund af større nedbør, større landbrugsproduktion og større afstrømning af næringssalte plus den højere temperatur. Faktorer som alt i alt vil være ugunstige i forhold til hovedproblemet i Limfjorden, nemlig den høje produktion af organisk stof og det deraf følgende iltsvind, som beskadiger dyre- og plantelivet ved bunden næsten hvert år. Endvidere må det forventes, at samfundsudviklingen, herunder den almindelige velstandsstigning og befolkningstilvæksten, vil føre til en mindre tolerance i befolkningen over for oversvømmelser og miljøproblemer. Limfjordens vandskifte og vandmiljø Limfjordens hydrografi og vandmiljø er domineret af at fjorden, - i modsætning til de øvrige danske fjorde, er et gennemstrømningsfarvand med åben forbindelse til både Vesterhavet og Kattegat. Limfjorden har et areal på 1500 km 2 og middeldybden er 4,5 m. Afstrømningsoplandet udgør 6600 km 2, som svarer til ca. 15 % af Danmarks areal. Fjordens vestlige del består af bredninger og sunde. Bredningerne har en næsten konstant vanddybde på omkring 7 m. Sundene har ofte væsentligt større vanddybder på m. Øst for Løgstør består fjorden af et smalt sejlløb med 4-10 m dybde omgivet af brede lavvandede områder med dybder i størrelsorden 0,5 til 1 m. Fjordens største hydrauliske modstand ligger på strækningen mellem Løgstør og Aalborg. Den årlige ferskvandstilførsel, primært fra vandløb, ligger på omkring 2,5 km 3 svarende til ca. en tredjedel af fjordens volumen. På grund af den komplekse topografi er Limfjordens hydrografi tilsvarende kompliceret i forhold til andre danske fjorde. Vandbevægelserne skifter i størrelse og retning inden for kort tid og årstidsvariationerne er betydelige. De drivende kræfter for de hydrografiske forhold er vinden, tidevandet og i mindre grad forskelle i densitet (vægtfylde) mellem det salte havvand og det tilførte af ferskvand fra vandløb. Tidevand Tidevandet, som kan opfattes som en meget lang fremadskridende bølge, dannes i oceanerne og trænger derfra ind i Nordsøen og videre ind i de danske farvande. T idevandet (fra bølgedal til top) er ca. 0,5 m ved Thyborøn og 0,3 m ved Hals og forplanter sig ind i alle dele af fjorden. Ved Skive, hvor det er mindst, er det dæmpet til ca. 0,1 m. Tidevandets indflydelse på vandspejlsvariationer er begrænset, hvorimod tidevandsstrømmen i mange sunde spiller en afgørende rolle for den aktuelle strøm. Det gælder f.eks. i Oddesund, Sallingsund og ved Aalborg. Det bør også nævnes, at tidevandsstrømmen har afgørende betydning for stoftransporten i de dele af fjorden, som ligger nærmest havet dvs. Nissum Bredning og Langerak

5 Vindeffekter Det er velkendt fra den hydrauliske teori, at vindens betydning for vandstand er omvendt proportional med vanddybden. Da vanddybden i Limfjorden i gennemsnit, som nævnt, kun er ca. 4,5 m, er vindens indflydelse relativ stor. Vindens forskydningsspænding på vandoverfladen giver anledning til generering af en strøm i vindens retning. Men mere væsentligt er det, at vinden stuver vandet op på de lavvandede bredninger. Disse vandspejlsændringer medfører strømme i sundene mellem bredningerne. Totalt set giver disse effekter en strøm der er proportional med vindhastigheden. Dertil kommer, at også Vesterhavet og Kattegat er påvirket af vinden, hvilket ligeledes medvirker gennemstrømningen i fjorden. Da middelværdien af vindhastighedsvektoren over fjorden er markant vestlig, er resultatet af vindeffekterne, at fjorden gennemstrømmes af en østgående nettostrøm med et langtidsgennemsnit på m 3 /s. Saltholdighed og stoftransport Saltholdigheden er relativt høj på grund af den østgående nettostrøm og man bemærker at saltholdigheden i fjorden er højere end i Aalborg Bugt i Kattegat. Længdeprofilet af langtidsmidlerne af saltholdigheden er målt til følgende: Saltholdighed Promille (eller PSU) Vesterhavet 33 Oddesund 30 Aggersund 25 Aalborg 25 Aalborg Bugt, Kattegat (øvre lag) 22 Saltholdighedens fordeling kombineret med viden om hvor ferskvandet tilføres giver mulighed for en vurdering af, hvorledes stoftransporten i fjorden foregår. Ud fra saltholdigheden kan man skønne, at ca. 20 % af fjordens volumen er ferskvand. Da den gennemsnitlige ferskvandstilførsel imidlertid er nogenlunde af samme størrelsesorden som den før omtalte nettostrøm, ses det, at en ikke uvæsentlig del af ferskvandet må passere ud gennem Thyborøn Kanal. Det samme må gælde de opløste stoffer i fjorden herunder kvælstof og fosfor. De to vigtigste faktorer for vandskiftet i den vestlige del af fjorden er derfor nettostrømmen og blandingstransporten (dispersionen) ud gennem Thyborøn kanal. Det skal her indskydes, at man her betragter systemet ud fra en tidsskala på flere år. Den fysiske årsag til blandingstransporten er naturligvis, at den aktuelle advektive transport på kort tidsskala (time/døgn/uge) ved midling over flere år bliver til en blandingstransport. Denne blandingstransport er stærkt afhængig af vandstandsvariationerne i Vesterhavet. Det er i flere kilder omtalt, at den i gennemsnit lave saltholdighed i fjorden i forårsmånederne skyldes den større ferskvandstilførsel på dette tidspunkt. Men det er ikke den fulde sandhed, idet forårsmånederne netop er det tidspunkt af året, hvor vandspejlsvariationerne og dermed blandingstransporten er mindst, plus at nettostrømmen også er mindst på dette tidspunkt

6 Lagdeling Kun området ved Skive Fjord, Louns Bredning er præget af en næsten konstant lagdeling i forårs- og sommerperioden. Denne lagdeling skyldes primært ferskvandstilførslerne og kun i forsvindende grad temperaturforholdene. Den øvrige fjord er kun lagdelt under meteorologiske forhold, hvor vindens energitilførsel til fjorden er ringe. Det er i Larsen (1982) vist, hvorledes lagdelingen er hyppigst i forårsmånederne, og at variationerne fra år til år er meget store. Disse sporadiske lagdelinger er nøje knyttet til iltsvindsfænomenerne, som omtales i næste afsnit. Vandmiljø Med vedtagelsen af en miljølov og oprettelsen af et miljøministerium kom det danske vandmiljø i fokus i begyndelsen af 1970erne. I 1971 nedsattes på lokalt initiativ en Limfjordskomité med det formål at iværksætte en samlet undersøgelse af vandkvaliteten i fjorden med henblik på derefter at samordne recipientkvalitetsplaner og kontrolprogrammer for fjorden. Selve undersøgelsen forløb over (Limfjordskomitéen, 1976). Gennem denne undersøgelse blev det slået fast, at eutrofieringen på grund af de tilledte næringssalte, kvælstof og fosfor var hovedproblemstillingen for fjordens vandmiljø. En konstatering som står uændret i dag og som er bekræftet af mange undersøgelser siden. For de fleste danske marine områder herunder også Limfjorden gælder det at begge næringssalte bidrager til eutrofieringen, men at kvælstof yder det vigtigste bidrag. Kvælstof og fosfor tilføres fjorden primært via vandløb og via direkte udløb fra kommunale renseanlæg. Disse næringssalte giver, som deres betegnelse angiver, næring til de planter, som lever i fjorden især til de mikroskopiske planktonalger, som er bedst og hurtigst til at optage næringssaltene. Herved opstår der en kraftig primærproduktion af organisk stof, som når planktonalgerne efter få dages levetid dør og synker nedad, skaber et stort iltforbrug ved bunden. Hvis vejrforholdene samtidig er rolige, er transporten af ilt gennem vandet ned mod bund begrænset, og et iltsvind vil optræde. Desuden absorberer planktonalgerne lyset og hæmmer væksten af planter på fjordbunden, hvilket særligt rammer ålegræsset, som i vandmiljøplanerne er udvalgt som den centrale indikator for fjordenes vandmiljø. En betydelig del af Limfjordens bundareal rammes hvert år af iltsvind med den følge at bunddyr og planter dør i større eller mindre omfang. Bunddyr, som for eksempel muslinger og østers er en ressource i sig selv, men det også vigtigt at gøre sig klart, at bunddyrene generelt set er fødegrundlag for de fleste fisk, som lever i fjorden. I den nyeste rapport om Limfjorden (Danmarks Miljøundersøgelser, 2006) er dette beskrevet i detaljer og man konkluderer: Analyserne i denne rapport sandsynliggør at kvælstoftilførslen til Limfjorden er af afgørende betydning for udviklingen af bundfaunabiomasse og fiskebestande. Betydningen af den østgående nettostrøm på vandkvaliteten i fjorden kan iagttages meget ligetil og direkte. I Nissum bredning er vandkvaliteten ubestridt den bedste på grund det forholdsvis rene vand som strømmer in fra Vesterhavet. I den centrale del, Løgstør Bredning, hvor næringssaltkoncentrationerne er højere er kvaliteten moderat eller halvdårlig, og i Skive fjord, hvor der ingen gennemstrømning finder sted, er kvaliteten ringe. Der kan således ikke være tvivl om at en forøget gennemstrømning, som omtalt i næste afsnit, vil forskyde det område, hvor kvaliteten er bedst yderligere mod øst, således at det skulle blive muligt at få samme kvalitet i Løgstør bredning, som vi i dag har i Nissum Bredning. En modellering af vandkvaliteten med en matematisk model vil mere præcist kunne kvantificere denne forbedring

7 Styring af hydrografien i Limfjorden med sluse ved Thyborøn Hvis man forestiller sig, at man etablerer en dæmning med en sluse med et gennemstrømningsareal på 1000 til 1500 m 2, som kun tillader østgående strøm, kan man på baggrund af overslagsmæssige beregninger vise, at tidevandet alene vil være i stand til at skabe en nettostrøm på m 3 /s. hvilket vil være en forøgelse på mindst 3 4 gange i forhold til i dag. Dette vil forhøje saltholdigheden til omkring promille i det meste af fjorden undtagen i den blinde gren i den centrale fjord, dvs. Risgaarde Bredning, Louns Bredning og Skive Fjord, hvor der dog også vil ske en forøgelse. På figur 3 ses et skitseforslag til udformning af anlægget. Som det fremgår, vil det formentlig være nødvendig at etablere dækmoler for indsejlingen til kanalen af hensyn til at begrænse en forøget tilsanding i dette område. Figur 3. Skitse til teknisk udformning af dæmning og sluseanlæg Det er indlysende, at der må udføres omfattende modelberegninger med Limfjorden, som helhed for at finde den rette størrelse af slusetværsnittet og den optimale styringsstrategi for slusens drift med henblik på at opnå det bedste vandskifte, saltholdighed og vandmiljø i fjorden og dette vil utvivlsomt kunne opnås med en sluse som er mindre end oven for angivet. Disse modelberegninger må bygge på lange - 7 -

8 tidsforløb af vind og vandstandsforhold. De nævnte overslagsmæssige beregninger, som kun udnytter det bidrag som tidevandet kan yde, sandsynliggør imidlertid klart, at det ligger inden for de teknisk realistiske muligheder at etablere en sådan løsning. Figur 4 viser resultatet af den overslagsmæssige beregning af gennemstrømningen drevet af tidevandet i Vesterhavet. Figur 4. Beregnet vandstand og østgående vandføring gennem sluse og gennem fjorden (Oddesund) Som det fremgår af figuren, er der indadgående strøm i slusen, når vandstanden i Vesterhavet står højere end i fjorden. Det ses også, at der opstår en vandstand i fjorden, som er lidt større end middelvandstanden i Vesterhavet. Dette skyldes strømningsmodstanden i fjorden fra Thyborøn til Hals. Fordele og ulemper I det følgende skal oplistes nogle af de vigtigste fordele og ulemper ved etablering af en lukning af kanalen med en dæmning og gennemstrømningssluse. Det skulle være muligt at opstille et økonomisk overslag af de fleste poster, således at en costbenefitanalyse kan opstilles. Kun fordele og ulemper i forhold til en lukning af kanalen er medtaget. De generelle ulemper, der opstår som følge af de forventede vandspejlsstigninger, er ikke medtaget. Fordele - Oversvømmelser i den vestlige del af fjorden vil reduceres. Virkningen af den stigende vandstand i havet reduceres eller fjernes. - Kystbeskyttelsen på Limfjordstangerne kan reduceres - Den stadige opfyldning af fjordgrundene umiddelbart øst for Thyborøn med sand fra Vestkysten vil ophøre

9 - Vandkvaliteten i den centrale del af fjorden vil forbedres betydeligt - Betingelserne for fiskeri og opdræt af skaldyr vil forbedres - Fjordens rekreative og turistmæssige kvalitet vil forøges - Færge over Thyborøn Kanal kan nedlægges - Ved en styring af vandstanden i fjorden kan man fjerne de kraftigste lavvande, som er til gene for sejladsen Ulemper - Udgifterne til etablering og drift af dæmning og sluser tages her med som en ulempe - Tilsandingen i indsejlingen til kanalen skal fjernes regelmæssigt - Stormflodsvandstand i Thyborøn Kanal i området umiddelbart nord for ny dæmning vil forhøjes i mindre grad når indstrømningen ved stormflod fjernes. - Isskruninger ved Aggersund kan evt. forværres - Sejlads gennem Thyborøn Kanal forsinkes i sluse - Dæmning og sluser vil af mange betragtes som værende af ringere æstetisk og naturmæssig kvalitet end den nuværende kanal Afsluttende bemærkninger Hensigten med dette indlæg er, at fokusere på de ændringer i Limfjorden der vil opstå som følge af de forventelige klimaændringer og stigninger af vandpejlet i havet. Beslutningerne omkring disse forhold ligger ikke lige for de nærmeste år, men erfaringen viser at særligt de ekstreme hændelser ofte sætter gang i den samfundsmæssige beslutningsproces. Det gælder for eksempel oversvømmelseskatastrofen i Holland i 1953, hvor det efterfølgende blev besluttet at inddæmme stort set hele det sydvestlige Holland og i Danmark, hvor man i 1976 i hast vedtog det fremskudte dige i Tønder Marsk efter en kraftig stormflod, hvor sønderjyder blev evakueret. På miljøsiden husker vi fra 1986, hvor de døde hummere i Kattegat fik igangsat den første vandmiljøplan, som kostede 12 milliarder kr. til udbygning af de kommunale renseanlæg. Da Mariager Fjord i 1999 døde på grund af iltsvind blev vandmiljøplan III hurtigt herefter vedtaget. Tsunamien i Sydøstasien i 2004 var en uforudsigelig naturkatastrofe af hidtidigt ukendt omfang, men oversvømmelsen af New Orleans i 2005 var ikke alene en tragedie for en stor befolkningsgruppe, men også et skrækeksempel på et samfunds manglende evne til fremsyn og planlægning. I dette lys er det vel ikke helt usandsynligt, at der for eksempel inden for de næste årtier kunne opstå en ekstrem oversvømmelse i den vestlige Limfjord, eller at der i en sommer kunne komme et ekstremt iltsvind, der stort set ødelagde muslingefiskeriet helt. Derfor kunne en bearbejdning af Thyborøn problemkomplekset ud fra både en kystsikringsmæssig og miljømæssig synsvinkel være en nyttig forberedelse til de kommende ændringer. Det interessante i dette tilfælde er, at det ikke blot drejer sig om at imødegå nogle ulemper, men at der også kan opnås nogle betydelige fordele med hensyn til fiskeri, opdræt af skaldyr, øget turisme og et generelt forbedret miljø. Oversvømmelsesforholdene i Limfjorden skal under alle omstændigheder op til vurdering i de følgende år

10 Det foreslås derfor at lukningen af Thyborøn Kanal inddrages som en af de mulige foranstaltninger til imødegåelse af ulemperne ved de fremtidige vandstandsstigninger og at de nødvendige forundersøgelser igangsættes. Tidligere forslag Herværende indlæg er en opdatering og udbygning af et tidligere indlæg (Larsen, 1985), som blev fremlagt ved en konference om Limfjorden i Referencer Larsen, T. (1985). Styring af Limfjordens Hydrografi. Konference om Miljø og Produktion, Limfjorden som eksempel. Dansk Ingeniørforening. Aalborg maj Bruun, Per (1954), Coast Stability, Doktordisputats ved Danmarks tekniske Højskole. Limfjordskomiteen (1976), Limfjordsundersøgelsen , Delrapport 4, Vandskifteundersøgelser, udarbejdet af' Dansk Hydraulisk Institut. Ministeriet for Offentlige Arbejder (1942), Foranstaltninger til sikring af Limfjordstangerne og Thyborøn havn og kanal, Betænkning fra kommission af 16. april Ministeriet for Offentlige Arbejder (1968), Betænkning vedrørende Thyborøn kanal, Betænkning nr. 472 fra udvalget af 2. marts Danmarks Miljøundersøgelser (2006). Limfjorden i 100 år. Faglig rapport fra DMU, nr Nyeste udvikling Skrevet I august 2012 offentliggør Kystdirektoratet (Kystdirektoratet, 2012) en ny plan der omfatter en indsnævring af Thyborøn Kanal. Bagrunden for forslaget er, at man har konstateret en stigning i vandstanden i den centrale (vestlige) del af Limfjorden under stormflod. På baggrund af modelberegninger kunne man konstatere at årsagen hertil, for det første ligger i at kanalens gennemstrømningsareal til stadighed vokser, og øjensynligt har vokset siden høfdebyggeriet startede i 1870-erne, det høfdebyggeri der standsede kanalens naturlige tendens til at lukke sig selv. For det andet har det vist ekstremvandstandene i stormfloderne rent statistisk har vokset. I Kystdirektoratets rapport indgår en fuld lukning af kanalen som et af de i alt 7 forskellige forslag som har været vurderet og hvor Kystdirektoratets ovennævnte hovedforslag er prioriteret højest ud fra anlægsøkonomiske forhold. Forfatteren af dette indlæg er ikke uenig med Kystdirektoratet i at en anlægsøkonomisk vurdering giver dette resultat, men det bør påpeges at en samfundsøkonomisk vurdering hvori også værdien af de fordele, der opnås især for kommuner og lodsejere inde i Limfjorden utvivlsomt vil vise at en lukning af kanalen (inklusiv skibsfartsluse og gennemstrømningssluse) vil være langt den bedste løsning. Modelberegninger fra Aalborg Universitet (Nørgaard et al, 2012) har dokumenteret, at det med en styret gennemstrømningssluse i en dæmning over kanalen er muligt at reducere stormfloderne markant inde i Limfjorden samtidig med at man kan kontrollere gennemstrømning og fordeling af saltholdighed i fjorden til at kunne fortsætte uændret i forhold til i dag, eller til at kunne forbedres alt afhængig af

11 valg af slusens størrelse. Til opretholdelse at den nuværende saltholdighedsfordeling kræves en sluse med et gennemstrømningsareal på ca. 500 kvadratmeter. Referencer til Nyeste udvikling Kystdirektoratet (2012). Besøgt Nørgaard, J. H., Bentzen, T. R. og Larsen, T. (2012). Vandstande og saltholdighed i Limfjorden ved lukket Thyborøn Kanal. Aalborg Universitet. Institut for Byggeri og Anlæg, 11 s. (DCE Technical Memoranda,Nr. 27)

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere

Læs mere

Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden. Notat

Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden. Notat Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden Notat Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden 2 NST Aalborg J.nr. NST-404-00081 Ref. saabe Den 10. december 2014 Notat

Læs mere

OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG

OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER NOTAT AF 3 OKT 2008 AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG 1. INDLEDNING I forbindelse med fremlæggelsen af planerne for etablering af Ny-Vesthavn langs Asnæskysten,

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Stormfloder i fortid og fremtid

Stormfloder i fortid og fremtid Stormfloder i fortid og fremtid Forskningens døgn 22. 24. april 2010 Forelæsning for Duborg-skolen, Flensborg Fredericia Gymnasium Borup Borgerforening VIA Ingeniørhøjskolen, Horsens Natur og Miljø, Århus

Læs mere

Vestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk

Vestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Indhold Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Resumé... 7 3. Vestkysten... 10 Kysten og de

Læs mere

Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg

Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg Bogense Kommune Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg Skadesrapport Stormen 1. november 2006 Dato for inspektion: 14. november 2006 Udarbejdet af: Jan Larsen, HEV. Revision: 0 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Vandstande og saltholdighed i Limfjorden ved lukket Thyborøn Kanal Nørgaard, Jørgen Harck; Bentzen, Thomas Ruby; Larsen, Torben

Vandstande og saltholdighed i Limfjorden ved lukket Thyborøn Kanal Nørgaard, Jørgen Harck; Bentzen, Thomas Ruby; Larsen, Torben Aalborg Universitet Vandstande og saltholdighed i Limfjorden ved lukket Thyborøn Kanal Nørgaard, Jørgen Harck; Bentzen, Thomas Ruby; Larsen, Torben Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen

Læs mere

Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten. Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget

Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten. Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget Urigtige oplysninger Investering 3 milliarder 1.0 Kystdirektoratet Ifølge Nordjyske siger du at Sandfodring

Læs mere

Hvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016

Hvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 3-7-2016 Hvide Sande Havn Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Beliggenhed Nordsøen, Ringkøbing Fjord 56 00,1'N 8 07,5'E - kort 93 og 99 Anmærkning

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat!

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat! TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015 Kursen er sat! LEMVIG 23.-25. MAJ 2015 TEMA: FISK & FISKERI - FØR OG NU Fisk og fiskeri har altid fyldt meget i Lemvig og derfor har vi valgt dette tema for Pinsestævne

Læs mere

Vadehavet. Højer mølle

Vadehavet. Højer mølle Fakta er en 8-kantet mølle, og den er Nordeuropas højeste trævindmølle. Det er en Hollændermølle med omvendt bådformet hat - et kendetegn for møller langs Vestslesvigs kyst. Møllen er bygget i 1857. Den

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden Plan og Udvikling Sagsnr. 270571 Brevid. 2142760 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger til indledende høring af VVM for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Principper for åbning af Østerå gennem byen

Principper for åbning af Østerå gennem byen Punkt 11. Principper for åbning af Østerå gennem byen 2014-2435 By- og Landskabsudvalget og Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at åbningen af Østerå gennemføres i etaper som en

Læs mere

Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget

Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 11-12-2015 - Fil nr. 5 opdateret) MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Citation for published version (APA): Larsen, T. (2007). En ubekvem sandhed om lukning af Thyborøn Kanal Aalborg.

Citation for published version (APA): Larsen, T. (2007). En ubekvem sandhed om lukning af Thyborøn Kanal Aalborg. Aalborg Universitet En ubekvem sandhed om lukning af Thyborøn Kanal Larsen, Torben Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013

Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013 Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013 - kystteknisk fundament og teknisk/økonomisk beskrivelse September 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Kystbeskyttelse Mårup Kirke

Kystbeskyttelse Mårup Kirke Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

AGENDA. KL. 16.30-16.45: Udnævnelsen af årets lokale Sortand v/jens Rønnemoes Pedersen KL. 16.45-17.00: Afslutning v/formand Jens Rønnemoes Pedersen

AGENDA. KL. 16.30-16.45: Udnævnelsen af årets lokale Sortand v/jens Rønnemoes Pedersen KL. 16.45-17.00: Afslutning v/formand Jens Rønnemoes Pedersen AGENDA KL. 14.00-14.05: Praktiske oplysninger og introduktion v/jørgen Karlsen KL. 14.05-14.10: Velkomst v/formand Jens Rønnemoes Pedersen KL. 14.10-14.25: De politiske initiativer v/energiminister Lars

Læs mere

THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME

THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME Dato August, 2014 THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME THYBORØN HAVN IKKE-TEKNISK RESUME Revision Dato 2014/08/26 Udarbejdet af Ole Gregor, Sanne Laugesen, Ole Funk Knudsen, Casper Holmgaard

Læs mere

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online.

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. Notat Bemærk venligst Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. For yderligere oplysninger om dette vandløb kontakt venligst Teknik- og Miljømyndigheden i Lolland

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Fornyet vurdering - Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for matr.nr. 11ad Kelstrup By,

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Klima tilpasning på Fanø

Klima tilpasning på Fanø Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

Badevandsprofil Assens Næs Strand

Badevandsprofil Assens Næs Strand Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,

Læs mere

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Endelig rapport November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. A/S Storbælt Kystdirektoratet J.nr. 16/01668-15 Ref. Anni Lassen 07-06-2016 Tilladelse til bypass efter KYBL ved Spodsbjerg Færgehavn Kystdirektoratet giver hermed en 2-årige tilladelse til at foretage

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

Svag hældning og ikke brugbart: Minivådområdet giver bagvand i drænsystemet. Der skal udgraves og flyttes meget jord.

Svag hældning og ikke brugbart: Minivådområdet giver bagvand i drænsystemet. Der skal udgraves og flyttes meget jord. Jordflytning Jordflytning er en af de store omkostninger ved at lave minivådområder og kan være afgørende for om projektet kan gennemføres. Det er derfor afgørende at placeringen overvejes nøje. Nedenstående

Læs mere

Frederikshavn Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: 6-7-2011 - Plan 1: 13-5-2009

Frederikshavn Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: 6-7-2011 - Plan 1: 13-5-2009 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 8-1-2012 Frederikshavn Havn Sidste opdateringer Tekst: 6-7-2011 - Plan 1: 13-5-2009 Beliggenhed Kattegat 57 26,1'N 10 32,9'E - kort 123 Indsejlingen og S-lige del

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner NOTAT VURDERINGER OMKRING FAUNAPASSAGE VED SÆBY MØLLE Projektnummer 1391400188 Emne Udført af Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket Klaus Schlünsen, Hydrolog-vandløbshydrauliker Hans Mark,

Læs mere

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning

Læs mere

Indsigelse til havvindmøllepark i Sejerø Bugten

Indsigelse til havvindmøllepark i Sejerø Bugten Naturstyrelsen NST@NST.DK J. nr. NST-131-00171 Charlottenlund, den 23. september 2015 Indsigelse til havvindmøllepark i Sejerø Bugten På baggrund af den udsendte VVM redegørelse gøres herved indsigelse

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

4. Bevar Danmark brug diger! - Bevaring og sikring af de eksisterende værdier

4. Bevar Danmark brug diger! - Bevaring og sikring af de eksisterende værdier 4. Bevar Danmark brug diger! - Bevaring og sikring af de eksisterende værdier Indholdet af nedenstående vision er en sammenfatning af gruppearbejdet, diskussionerne samt deltagernes afsluttende præsentationer

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Diger i Frederikssund Kommune

Diger i Frederikssund Kommune Diger i Frederikssund Kommune Ariis 31-01-2014 Havvandstande ved oversvømmelsen 6. december 2013 Ved Roskilde blev der målt en maksimal forhøjelse af vandstanden på 2,06 m. Forsyningen har ved måling på

Læs mere

Grønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Højvandsstatistikker 2002

Højvandsstatistikker 2002 Indhold Forord............................................. 3 1. Indledning...................................... 5 1.1 Generelt........................................... 5 1.2 Formål............................................

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav

Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav Generalforsamling 09. August 2015 Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed 3. Forelæggelse

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1 Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 e2 jan.05 e2+ e2 jan.08 distance (m) distance (m) Blindtest 1

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord August 2012 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Revisionsoplysninger Projekt Undersøgelse af Infrastruktur for vestlige Limfjord Startdato 06.01.2010 Slutdato

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Genopretning af Fjordarm - Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om Fjorddige og høfder

Genopretning af Fjordarm - Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om Fjorddige og høfder Juni 2012 Bilag 12.2, dat. 2011.06.24 Udarbejdet til brug for udarbejdelse af forslag til vådområdeprojekt for Sillerslev Kær, Å og Sø i Morsø Kommune. I tabel 1 på side 2 er vist tværprofiler af diget

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere