FLÅDEANALYSE AF VALLENSBÆK KOMMUNES BILPARK

Transkript

1 1 APRIL 2015 FLÅDEANALYSE AF VALLENSBÆK KOMMUNES BILPARK VALLENSBÆK KOMMUNE

2 2 FLÅDEANALYSE AF VALLENSBÆK KOMMUNES BILPARK VALLENSBÆK KOMMUNE UDARBEJDET AF COWI FOR REGION HOVEDSTADEN COPENHAGEN ELECTRIC - DET REGIONALE ELBILSEKRETARIAT

3 3 INDHOLD 1 Sammenfatning vejen til flere elbiler i Vallensbæk Kommune 5 2 Baggrund Status på omstillingen i Vallensbæk Kommune 9 3 Potentialet for elbiler 11 4 Kortlægning Metode Den analyserede bilpark 12 5 Analyse Metode Hvilke biler kan teknisk set omlægges til elbiler? Totaløkonomiske forhold ved omlægning Miljøkonsekvenser 22 6 Vallensbæk Kommunes muligheder Økonomi og miljø Andre muligheder 26 7 Anbefalede aktiviteter og tidsplan Udskiftningsmuligheder for de omstillingsegnede køretøjer Indhent tilbud på køretøjer Ladeinfrastruktur Forankring af processen Erfaringsudveksling 33 8 Kontakt 34 BILAG Bilag A Kortlægning og analyse af køretøjer Bilag B Bilspørgeskemaet inkl. de modtagne besparelser

4 4 Bilag C Specifikke forudsætninger til TCO-beregninger og resultater mv. Bilag D Prioriteringsplan Bilag E Leasing eller køb?

5 5 1 Sammenfatning vejen til flere elbiler i Vallensbæk Kommune Denne flådeanalyse omhandler en mulig omstilling af biler til elbiler i Vallensbæk Kommune. Flådeanalysen er et værktøj, der skal hjælpe med at skabe overblik over de økonomiske, klimamæssige og praktiske konsekvenser af omstillingen. Flådeanalysen er samtidig et middel til at igangsætte omstillingsprocessen, idet den leverer væsentlige bidrag til den videre beslutningsproces om introduktionen af flere elbiler i Kommunen. Flådeanalysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Copenhagen Electric det regionale elbilsekretariats Elbilrejsehold og Vallensbæk Kommunes. Copenhagen Electric det regionale elbilsekretariat: Copenhagen Electric er hovedstadsregionens centrale indgang til viden om elbiler. Sekretariatet arbejder for, at sikre synlighed og objektiv information om elbiler og dele viden og erfaringer ved aktivt at vejlede Kommuner, virksomheder og borgere i hovedstadsregionen om elbiler. Sekretariatet samler og formidler relevant materiale, konkret information og praktiske vejledninger, der giver grundlag for en grøn omstilling på et objektivt og kvalificeret grundlag. Copenhagen Electric udvikler og gennemfører aktiviteter og kampagner i hovedstadsregionen, der skaber synlighed og demonstrerer mulighederne ved grøn omstilling via elbiler. Sekretariatet samler offentlige myndigheder og videninstitutioner omkring realisering af potentialet for elbiler, og skaber fælles retning gennem øget samarbejde. Copenhagen Electric skaber projekter, der har samarbejde og fælles indsats som midler til en fokuseret grøn omstilling. Vallensbæk Kommune har ikke på nuværende tidspunk en politik om at udskifte biler i den eksisterende bilpark til elbiler, men der er et ønske i Kommunen om at få skabt et overblik over den eksisterende flåde, for at kunne vurdere muligheder ved en eventuel fremtidig beslutning. Der er 22 biler i den analyserede bilflåden tilhørende Vallensbæk Kommune. Af de biler kan i alt 4 biler teknisk set udskiftes til elbiler, 7 kan måske omstilles og 11 har særlige krav der betyder at de ikke kan omstilles. Dette svarer til at 50 % af kommunens bilflåde potentielt kan udskiftes til elbiler. Økonomisk set kan 6 ud af de 11 egnede eller måske egnede biler, ud fra en en-til-en sammenligning mellem nye elbiler og nye konventionelle biler med fordel omstilles til elbiler. Hvis alene de nævnte 6 konventionelle biler udskiftes til elbiler, vil Vallensbæk Kommune kunne spare ca kr. årligt 1, i den periode Kommunen benytter bilerne, i forhold til at udskifte de samme biler til nye biler af samme type, som de eksisterende. 2 Se Tabel 1 for tre scenarier, som er analyseret i forhold til økonomi og CO₂ besparelser. 1 For at opnå denne besparelse årligt, hvis organisationen leaser skal den bibeholde leasede biler i 3-5 år. 2 Der tages forbehold for de usikkerheder, der er i TCO-beregneren på Endvidere er beregneren genstand for en løbende opdatering af bl.a. priser og afskrivningsprofiler, hvorfor resultaterne

6 6 Tabel 1: Årlige konsekvenser for omkostningerne samt ændringer i CO 2 Scenarie Antal udpegede biler Besparelse i omkostninger ved udskiftning af biler (kr./år), ca. Direkte CO2 reduktion (kg/år), ca. Procent af hele bilpuljen (22 biler) 1: "Billigere biler" % 2: "Elbiler er højst 25 % dyrere" % 4: "Alle biler (maks. CO₂ besparelse)" % Vallensbæk Kommune vil have en besparelse på ca kr. årligt ved omstilling af hele den teknisk egnede bilflåde af 11 biler. Kommunen opnår en økonomisk besparelse ved omstilling af de teknisk egnede køretøjer. Ved at udskifte hele Kommunens tekniske eller måske egnede bilpark med elbiler vil der opnås en samlet CO₂ reduktion på ca. 30 tons om året. Hvis Kommunen kun omstiller de køretøjer, som giver en direkte en-til-en økonomisk besparelse, vil Kommunen kunne opnå en CO₂ reduktion på ca. 23 tons om året. Kommunens biler er både ejede og leaset. Ejede biler kan i princippet udskiftes når som helst. Der anbefales at der ventes med omstilling af leasede biler til leasingsaftalen er overstået. Rejseholdet har udarbejdet forslag til udskiftningsplan på baggrund af besparelser og af antaget tid for hvor længe de omstillingsparate køretøjer beholdes inden udskiftning. Udskiftningsplanen kan ses i Tabel 8. Bilerne vil kunne oplades på deres sædvanlige parkeringssteder ved; at der etableres dedikerede P-pladser med ladestationer. Vallensbæk Kommune vil i den forbindelse have en engangsinvestering i ladeinfrastruktur på ca kr. pr. normal ladestation og ca kr. pr. 22 kw ladestandere. Hvis Vallensbæk Kommune tager udgangspunkt i de 6 biler, der kan udskiftes til el-biler, så ville det koste ca kr. for etablering af ladestationer. Hertil skal lægges øvrige installationsomkostninger og belægningsarbejder i forbindelse med etableringen. For at implementering af flere elbiler i Vallensbæk Kommunes bilflåde skal lykkes, anbefaler Rejseholdet følgende: Vallensbæk Kommune bør tage stilling til, hvordan de vil prioritere et eventuel projekt med udskiftning til elbiler i den samlede bilflåde. Ønsker Kommunen at spare mest muligt CO₂ eller ønsker Kommunen at spare CO₂ i sådan en mængde, at det ikke får indflydelse for hvert enkel køretøjs økonomi. Scenarie 1 "billigere biler" kan implementeres i Kommunens bilflåde relativt hurtigt, da det samlet årligt vil give en besparelse på ca kr. Konkret drejer det sig om omstilling af 6 konventionelle biler, hvor hver enkelt bil vil give en direkte en-til-en besparelse. Såfremt Kommunen ønsker at reducere mest muligt på bilflådens CO₂ udslip, kan Kommunen udskifte alle 11 egnede eller måske egnede køretøjer. Hermed opnås en CO₂ besparelse per år på ca. 30 tons. Kommunen vil stadig have en besparelse på ca kr.

7 7 Ved opnåelse af økonomiske og miljømæssige besparelser pr. år som oplyst i Tabel 1, er der taget udgangspunkt i køretøjernes nuværende størrelse, anvendelse mv. Det er op til Kommunen at undersøge, om en optimering af størrelse og anvendelse inden omstillingen vil kunne tilgodese Kommunens behov. Vallensbæk Kommune skal inden implementering af elbiler i bilflåden undersøge hvilke lademuligheder, der tilgodeser brugerne af køretøjerne bedst muligt (ladehastighed) samt om ladefaciliteterne er tilstrækkelige på de parkeringsadresser, hvor der skal etableres ladestationer. Vallensbæk Kommune bør derfor efter denne screening få foretaget en dybdegående analyse af lademuligheder og omkostninger hertil. Kommunen bør sørge for en forankring af projektet og skabe et ejerskab til projektet og elbilerne, for at sikre, at omstillingen til elbiler bliver en succes og at brugerne ønsker at benytte elbilerne. Muligheder for optimering af bilflåde kan med fordel undersøges nærmere. Undersøgelsen kan f.eks. belyse følgende: Biler der benyttes i begrænsede tidsrum kan samles til færre biler og indgå i en puljebilsordning. Biler som benyttes ved 8 timers drift kan samles til færre biler ved flerholdsskift, hvis bilerne ikke anvendes i samme tidsrum i løbet af døgnet. Biler som kører korte ture med enkelte personer og uden behov for bagagerum eller specieludstyr kan evt. erstattes af cykler/elcykler. For biler med trækkrog skal behovet for trækkrogen belyses. Såfremt nuværende køretøjer med trækkrog ikke har behov for den, kan bilerne måske blive omstillingsegnede til elbiler. 3 Vintervagt-biler skal til enhver tid gennem hele vinterperioden kunne køre i døgndrift og operere fra privatadresser, der kan ligge langt fra parkeringsstedet. De bør derfor ikke være elbiler. 3 Dette er der i udgangspunktet også spurgt til for de analyserede biler, men der er ikke i alle tilfælde taget stilling til spørgsmålet.

8 8 2 Baggrund Region Hovedstaden og regionens kommuner, har i fællesskab udarbejdet en vision om at mindst 25 % af de offentlige bilflåder er omstillet til elbiler i Regionen ønsker at være en af de førende elbilregioner i Europa. Det overordnede mål er et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile brændstoffer. Vallensbæk Kommune vil være et vigtigt led i at realisere denne vision. Som et led i realiseringen af visionen har Region Hovedstaden oprettet Copenhagen Electric det regionale elbilsekretariat. Elbilsekretariatet har tilknyttet et elbilrejsehold, der bistår kommuner og hospitaler i regionen med flådeanalyser. Ydelsen er indkøbt hos et konsortium bestående af COWI, EV-test og Designskolen Kolding. Flådeanalysen skal danne grundlag for en omstilling til flere elbiler på et kvalificeret grundlag. Hele bilflåden undersøges, men kun de biler uden 3,500 kg, som også er tekniske egnede er analyseret. Rejseholdet har i samarbejde med Vallensbæk Kommune gennemført en kortlægning og analyse af potentialet for flere elbiler i Kommunen. Resultaterne præsenteres i denne flådeanalyse. Kortlægningen og analysen har taget udgangspunkt i Kommunens nuværende bilflåde. Der undersøges 22 af køretøjerne, Vallensbæk Kommune har. Det er alle de køretøjerne der er egnede til analysen, resten er enten for store eller har en ikke egnede køretøjstype ligesom en traktor. De 22 biler i Kommunen er fordelt på Kommunens forvaltninger som vist i Figur Figur 1:Antal køretøjer fordelt på Vallensbæk Kommunes afdelinger. Af Figur 1 ses det, at Jobcenteret har de fleste biler (9 i alt), Hjemmeplejen har 4 og alle andre afdelinger har 2 eller færre biler.

9 9 2.1 Status på omstillingen i Vallensbæk Kommune Der er tale om en kortlægning og analyse af elbiler i Vallensbæk Kommune. Vallensbæk Kommune er som udgangspunkt positivt indstillet over for en elektrisk omstilling til elbil. Vallensbæk Kommune har dog en del storbiler og traktorer der betyder at flere af deres biler ikke kan omstilles. I alt har Kommunen 22 biler der kan undersørges om de er tekniske egnede til omstilling til elbil. Planer om leasing Kommunens bilpark er delt mellem at være eget og leaset. Da er planer om at fortsætte med både at ege nogle biler og at lease andre. Opladning og infrastruktur Der er ikke lavet en egentlig vurdering af hvor og i hvilket omfang det er muligt at opstille ladeinfrastruktur. Det foreslås dog, at Vallensbæk Kommune får besøg af Martin Messer Thomsen fra EVTest for at få en nærmere snak om disse muligheder. Vurderingerne af behov for ladeinfrastruktur i flådeanalysen er baseret på generelle betragtninger om behov. Hvor mange ladestandere der skal opstilles og prisen for elbiler afhænger meget af de steder, hvor bilerne er parkeret. Nemmest er det at benytte vægmonterede ladebokse de steder, hvor det er muligt. Det er dyrest at opstille ladestandere, der kræver et større anlægsarbejde. Ladeinfrastruktur er som regel en engangsinvestering, og ladeinfrastrukturen kan f.eks. finansieres gennem en eventuel økonomisk besparelse ved omstilling til elbiler. I forhold til den økonomiske besparelses størrelse og behovet for ladestandere, kan udgifter til ladeinfrastruktur tjenes hjem inden for en årrække. Økonomi Det er vigtigt at indtænke økonomien i Kommunens strategi for skift til elbiler. Der bør tages højde for at elbilerne for nuværende tidspunkt er afgift fritaget frem til udgangen af Hvis dette ændres, vil det have stor betydning for omkostningerne for Vallensbæk Kommune ved at skifte dele eller hele bilflåden til elbiler. Derudover har de nuværende benzinog dieselpriser også væsentlig betydning for den samlede økonomi for bilparkerne. I analyserne i flådeanalysen er der anvendt mere gennemsnitlige benzin- og dieselpriser og ikke de aktuelle meget lave priser Transportbehovet og hidtidige erfaringer Vallensbæk Kommune er en forstadskommune til København, og er beliggende i Region Hovedstaden. Det er en forholdsvis lille kommune med en areal på 9,49 km². De fleste afdelinger i Kommunen vil derfor have korte kørselsturer.

10 10 Figur 2: Kort over Vallensbæk Kommune med angivelse af adresserne på de områder, hvis biler kan omstilles til elbiler. Vallensbæk Kommunes behov for transport kan sammenfattes i følgende hovedoverskrifter: Arbejdskørsel i Kommunens egne biler. (Tilsyn, hjemmepleje, mødekørsel) Kørsel i taxi til f.eks. møder Arbejdskørsel i medarbejdernes private biler Kørsel med andre transportmidler (kollektivt, cykler)

11 11 3 Potentialet for elbiler For at afdække potentialet for elbiler i Vallensbæk Kommune er der i samarbejde med Copenhagen Electrics rejsehold gennemført en kortlægning og analyse, der baserer sig på nedenstående proces. Figur 3 Proces for omstilling til elbiler. Procesværktøjet er udviklet af Designskolen Kolding gennem et tre år langt forskningsprojekt og er resultatet af Etrans-samarbejde med Fredericia Kommune. Man kan læse mere om projektet på Rejseholdets fokus ligger i punkt 2, 3 og 4. Vallensbæk Kommune er forventet at arbejde vider fra punkt 4. Rejseholdet kan være til rådighed i de resterende punkter hvis der er behov for det.

12 12 4 Kortlægning 4.1 Metode Vallensbæk Kommune og rejseholdets kortlægningsarbejde tager udgangspunkt i de 22 tidligere nævnte køretøjer. Disse køretøjer er identificeret på baggrund af en bruttoliste udleveret af Vallensbæk Kommune. Information om de enkelte køretøjer er suppleret med registeropslag i det digitale motorregister (DMR), anden tilgængelig konkret information om de eksisterende køretøjer, og konkrete forespørgsler i de forskellige afdelinger i Kommunen om køretøjernes anvendelse. Ved kortlægning og analyse af Vallensbæk Kommunes bilpark er der taget udgangspunkt i de oplysninger for hvert enkelt køretøj, som det har været muligt at indhente. Oplysningerne benyttes bl.a. til de økonomiske og miljømæssige beregninger. Det har været muligt at indhente stort set alle ønskede oplysninger for Kommunens køretøjer. 4.2 Den analyserede bilpark Rejseholdet har stillet en række spørgsmål til de enkelte biler, som medarbejdere i Kommunen har besvaret. Spørgsmål som er stillet til Vallensbæk Kommune om Kommunen biler: Forventet kørelængde (km/år)? Nuværende kilometerstand (km)? Primært kørselsmønster? Hvis bilen anvendes i weekenden er der da et andet kørselsmønster? Primær anvendelse? Beskriv i egne ord, hvad bilen anvendes til? Hvor mange skift kører bilen om dagen (antal)? Længste stop i løbet af dagen (timer)? Daglig kørsel i km (vælg fra menu)? Maks. daglig kørsel? Ejerform (ejet / leaset)? Evt. udløb af leasing aftale (måned og år)? Bilens købspris / månedlige leasingydelse i kr.? Forsikringsydelse per år (kr.)? Kræves der særligt udstyr i bilen (baggageindretning, udstyr, anhængertræk)? Hvor parkeres bilen normalt (adresse)? Brændstofforbrug om året (kr.)? Udgifter til reparation årligt mm. (kr.)? Antal år til udskiftning af bilen? Andre kommentarer til bilen? Spørgeskemaet inkl. de modtagne besvarelser er vedlagt i 0.

13 13 Årlig kørsel Vallensbæk Kommune har angivet at 9 % af bilerne kører mindre en km. 27 % af køretøjerne kører mellem og km, 36% kører mellem og km, 14% kører mellem og km, de sidste 14% kører mellem og km. 3; 14% 2; 9% ; 14% 6; 27% ; 36% Figur 4: Fordelingen af kørselsomfang for bilerne (km/år). Daglig kørsel Der er i spørgeskemaanalysen angivet, at den lidt over halvdelen af bilerne kører under 80 km om dagen (59%). Resten af bilerne kører daglig mellem 80 og 100 km. Ikke nogle af bilerne køre over 100 km. Mellem ; 41% 13; 59% Mindre end 80 km Figur 5: Daglig kørsel i km for bilflådens køretøjer

14 14 2; 11% By og landevej 9; 47% Bykørsel 8; 42% Dør-til-dør (meget korte ture) Figur 6: Primær anvendelse af køretøjerne Anvendelse Figur 6 Viser den primær anvendelse af køretøjerne, den største andel (47%) af bilerne køre både i byer og på landeveje. 8 af bilerne (42%), kører bykørsel. Resten af bilerne (11%) kører meget korte ture. Tekniske krav 11 af bilerne kan omstilles til elbiler. Resten af bilerne har særligt teknisk udstyr såsom trækkrog eller lift eller er omfattet af særlige forhold, såsom størrelse, for at kunne tilgodese medarbejdernes behov ved bilen som arbejdsredskab.

15 15 5 Analyse 5.1 Metode Analysen består af 3 dele og er baseret på kortlægningen i kapitel 4. De tre dele er vurderinger af: De tekniske forhold De økonomiske konsekvenser De miljømæssige konsekvenser Gennem analysen er Kommunens konkrete behov, udfordringer og muligheder afdækket for så vidt angår elbiler. Derudover er der set på det behov for opladning, som udskiftningen til elbiler vil medføre. Udgangspunktet for analysen af de enkelte køretøjer er kortlægningen, der viser om det teknisk set er muligt at udskifte det enkelte køretøj med en elbil og i givet fald, hvilken bil der kunne være tale om. Denne del omfatter kørselsomfang og den konkrete anvendelse af køretøjerne. Den næste del i analysen ser på omkostningerne. Konkret ses på omkostningerne pr. kørt kilometer ved udskiftning til nye køretøjer med benzin/diesel henholdsvis el. Der ses ligeledes på kapitalbehovet til omstilling til el-biler. Analyserne af det økonomiske potentiale er baseret på en offentligt tilgængelig Total Cost of Ownership (TCO) beregner på jf. Bilag A. Den sidste del af analysen er klima-, støj- og miljømæssige forhold. Disse forhold sammenligner de eksisterende køretøjer med de foreslåede alternativer både for benzin/diesel alternativerne og elbilerne. I kapitel 6 sammenholdes de tre delanalyser til en samlet vurdering, hvor de konkrete køretøjer, der anbefales omstillet til el præsenteres. 5.2 Hvilke biler kan teknisk set omlægges til elbiler? Først ses der på, om den enkelte bil teknisk set kan erstattes med en elbil. Det vil sige, om det daglige kørselsomfang kan dækkes med en elbil, om kravene til særligt udstyr eller anvendelsen af køretøjerne kan imødekommes af elbiler. Det daglige kørselsomfang af elbiler bør være begrænset til maksimalt 100 km om dagen, medmindre der er mulighed for, at bilen kan lades yderligere op i løbet af dagen. For hver enkelt bil er vurderet, om den oplyste daglige kørselsdistance kan give problemer i forhold til dette.

16 16 Hovedparten af de egnede køretøjer i Vallensbæk Kommune kan teknisk set køre hele dagen på én daglig opladning, hvis de nuværende køretøjer erstattes af elbiler. Det er imidlertid ikke alle bilerne, der kan nå at blive ladet fuldt op, da nogle af dem kører op til 3 skift. For disse biler er det nødvendigt med en yderligere sjatopladning i løbet af døgnet. En sådan opladning vil kunne foretages på kortere eller længere tid afhængig af opladningsudstyret og elbilen. Såfremt bilerne anvendes ved flerholdsskift med ibrugtagning i store dele af døgnet, er eneste eldrevne bil p.t. Renault Zoe, som kan tilgodese opladning af bilerne på ½-2 timer (ved 22 kw), hvormed brugerne kan benytte bilen næsten hele døgnet kun ved opladning i frokostpause el.lign. Bilerne som benyttes til flerholdsskift f.eks. til sygeplejen, har mulighed for at blive opladet i løbet af dagen, hvormed batteriernes rækkevidde ved omstilling til elbiler ikke burde være noget problem. Opladning bliver behandlet i afsnit 7.3 i rapporten. Tabel 2 viser de 4 køretøjer, som teknisk set er egnede til at blive omstillet til elbiler, og som vil indgå i den videre analyse. Hovedparten af de egnede køretøjer i Vallensbæk Kommune kan teknisk set køre hele dagen på én daglig opladning, hvis de nuværende køretøjer erstattes af elbiler. Det er imidlertid ikke alle bilerne, der kan nå at blive ladet fuldt op, da nogle af dem kører op til 3 skift. For disse biler er det nødvendigt med en yderligere sjatopladning i løbet af døgnet. En sådan opladning vil kunne foretages på kortere eller længere tid afhængig af opladningsudstyret og elbilen. Såfremt bilerne anvendes ved flerholdsskift med ibrugtagning i store dele af døgnet, er eneste eldrevne bil p.t. Renault Zoe 4, som kan tilgodese opladning af bilerne på ½-2 timer (ved 22 kw), hvormed brugerne kan benytte bilen næsten hele døgnet kun ved opladning i frokostpause el.lign. Bilerne som benyttes til flerholdsskift f.eks. til sygeplejen, har mulighed for at blive opladet i løbet af dagen, hvormed batteriernes rækkevidde ved omstilling til elbiler ikke burde være noget problem. Opladning bliver behandlet i afsnit 7.3 i rapporten. Tabel 2: De 4 "egnede" køretøjer, som har potentiale for at kunne erstattes af elbiler, og som vil indgå i den videre analyse. Bil nr. Registrerings nr. Afdeling Primær anvendelse Kørte km pr. dag IT Support inden for kommunen, der køres med IT Mindre Bil 6 US IT udstyr end 80 km Mellem 80 Bil 31 AK Jobcenter Kørsel til møder ude i byen km Mellem 80 Bil 32 AK Jobcenter Kørsel til møder ude i byen km Mellem 80 Bil 33 UE Jobcenter Kørsel til møder ude i byen km Årligt kørte km Den meget lille bil SMART vil i elbilversionen også kunne oplades på denne måde. Men bilen markedsføres endnu ikke og er heller ikke officielt prissat.

17 17 En del af køretøjerne har særlige anvendelser eller rækkevidder, der skaber problemer i forhold til erstatning af en elbil. Det drejer sig om de 11 biler der er anført i Tabel 3. Tabel 3: De 11 "uegnede" køretøjer med særligt udstyr eller behov, der begrænser mulighederne for at erstatte med elbiler samt kriteriet om daglig kørsel sammenholdt med elbilers rækkevidde. Bil nr. Bil 1 Registrerings nr. UB90321 Afdeling Primær anvendelse Begrundelse Idrætscenter og svømmehaller Bil 9 AF Ungdomsskolen Bil 10 AR Ungdomsskolen Bil 19 XN Vej og Park Bil 26 AF Jobcenter Bil AG Jobcenter Bil 28 UY Jobcenter Bil 29 VB Jobcenter Bil 30 AK Jobcenter Bruges til kørsel af Idrætspersonale og brugere af sportshallerne Erhverv. Pædagogiske ture og møder i nabokommunerne, samt møder med andre interessenter Erhverv. Pædagogiske ture og møder i nabokommunerne, samt møder med andre interessenter Vagtkørsel på alle tider af døgnet. Da bilen holder parkeret hos den pågældende vagt varierer parkeringssted mellem de 3 vagter. 1 vagt er bosiddende i Ringsted, så dermed skal der tænkes i opladnings muligheder hos den pågældende vagt. Køre udstyr ud og hjem fra arrangementer Køre udstyr ud og hjem fra arrangementer Køre udstyr ud og hjem fra arrangementer Kørsel med hjælpemidler og andre kørselsopgaver Kørsel med hjælpemidler og andre kørselsopgaver Anhængertræk For stor, anhængertræk For stor, anhængertræk Vagtbil, anhængertræk, flere opholdspladser Ladvogn, anhængertræk Ladvogn, anhængertræk For stor, anhængertræk, lang tur For stor, anhængertræk, lang tur Anhængertræk Tabel 4: De 7 "måske egnede" køretøjer med særligt udstyr eller behov, der betyder at bilen kan kun omstilles til elbil, hvis bestemte antagelser er lavet Bil nr. Registrerings nr. Bil 7 FC Afdeling Primær anvendelse Begrundelse Sundhed & Forebyggelse Hjemmeplejekørsel, personale og en sjældent gang med kørsel af borgere til/fra hospitaler 3 vagter så kun hvis der kan oplades, så en Renault Zoe

18 18 Bil 8 FC Bil 38 UY Sundhed & Forebyggelse Borgmester kontoret Bil 40 DF Hjemmeplejen Hjemmeplejekørsel, personale og en sjældent gang med kørsel af borgere til/fra hospitaler Kørsel til møder i kommunen og andre kommuner for borgmester og kommunal direktør At fragte plejepersonale til borgernes hjem Bil 43 DF Hjemmeplejen Udekørende hjemmepleje Bil 44 DF Hjemmeplejen Udekørende hjemmepleje Bil 45 AH Hjemmeplejen Udekørende hjemmepleje 3 vagter så kun hvis der kan oplades, så en Renault Zoe Hvis den kvartårlige lange tur kan bruge en anden bil 3 vagter - hvis de kan bruge Renault Zoe 3 vagter - hvis de kan bruge Renault Zoe 3 vagter -hvis de kan bruge Renault Zoe 3 vagter - hvis de kan bruge Renault Zoe De nuværende biler nr. 40, 43, 44 og 45 er større end den foreslåede elbil Renault Zoe. Der kan dog ikke ses nogle begrænsninger i at erstatte disse biler med en Renault Zoe da bilerne skal anvendes til kørsel til hjemmepleje vagter, og derfor typisk kun vil skulle fragte en person ad gangen. Det antages derfor at de 4 biler kan omstilles til elbiler, på trods af forskellen i bilstørrelsen. Samlet set opdeler vi Kommunens bilpark i kategorierne som vist i Figur 7. Vallensbæk Kommune har: 4 biler, som rækkeviddemæssigt kan erstattes med elbil grundet deres anvendelse. 11 biler som ikke er teknisk egnede til omstilling til elbiler. 7 biler som måske kan være egnede, hvis de særlige krav de har kan opnås 4; 18% 11; 50% 7; 32% Egnede Måske egnede Ikke egnede

19 19 Figur 7: Fordelingen af biler på kriterier, der betyder, om bilerne er egnede, måske ikke kan erstattes med elbiler eller ikke analyseres nærmere. Der er 11 køretøjer der kan teknisk set omstilles til elbiler, og i nedenstående afsnit er der foretaget totaløkonomiske beregninger, for at se om det rent økonomisk også kan betale sig at omstille bilerne til eldrevne biler. 5.3 Totaløkonomiske forhold ved omlægning Der er gennemført en analyse af økonomien ved at sammenligne nye versioner af de eksisterende biler med nye elbiler. Den økonomiske analyse indeholder både anskaffelse og driftsomkostninger. De parametre, som er inkluderet i den økonomiske analyse, fremgår i detaljer af beskrivelsen i Bilag A. Vurderingen af, om den eksisterende bil kan udskiftes med økonomisk og miljømæssig gevinst foretages efterfølgende. TCO-beregner (Total Cost of Ownership) TCO-beregningerne viser omkostningerne for hhv. en ny benzin/dieselbil og en ny elbil og sammenligner dem. De økonomiske beregninger i denne rapport bliver gennemført med TCO-beregneren på Den inddrager de konkrete kørselsforhold for hver enkelt bil, de foreslåede finansieringsforhold, og den forventede tid, som bilerne forventes at være i Kommunens flåde. TCO-beregneren angiver, på indikativ niveau, med andre ord alle de omkostninger, der er forbundet med at anvende en bil. Vallensbæk Kommunes har både leaset og eget biler. I beregningerne er der anvendt samme finansieringsform fremover. I Bilag E gennemgår vi fordele og ulemper ved de forskellige finansieringsformer. Omkostningerne præsenteres både som årlige omkostninger og som de gennemsnitlige omkostninger per kørt kilometer. De fleste af omkostningerne er gennemsnitstal (erfaringsbaserede tal 5 ), og derfor er der nogen usikkerhed i forhold til de faktiske omkostninger for de konkrete biler 6. Det gælder for både elbiler og for benzin/dieselbiler. Der er til beregninger dog anvendt faktiske leasingydelser, forsikringspræmie, vedligehold mm. Særlige økonomiske kendetegn ved elbiler: Omkostningerne til ren fremdrift er, målt per km, ca % lavere for en elbil sammenlignet med en konventionel benzin/dieselbil. Elbiler er p.t. fritaget for registreringsafgift til og med Serviceomkostningerne er generelt væsentligt lavere på en elbil, pga. færre slidsdele etc. Forsikringspræmierne er ofte lidt lavere for en elbil. TCO beregneren på kan give en indikation af alle disse forhold, men dog med usikkerheder og forbehold for opdaterede baggrundsdata om f.eks. bilpriser, serviceomkostninger, afskrivningsprofiler m.m. 5 Kilde: TCO-beregneren på 6 Der er i beregningerne anvendt erfaringstal for brændstof- og reparationsudgifter for de, hvor oplysninger ikke er angivet i spørgeskemaet eller oplyst i Københavns Kommunes indkøbsaftale. Erfaringstallene bygger på et gennemsnit af en større datamængde for diverse biltyper inddelt i segmenter.

20 Ved vurderingen af de økonomiske forhold har vi analyseret bilerne ud fra, om en udskiftning til elbil giver større eller lavere omkostninger end udskiftning til ny benzin/dieselbil. Det er med andre ord to helt nye biler, der sammenlignes i tilfælde af at det vælges at udskifte de eksisterende biler. I tabellen er en grøn markering en indikation af, at elbilen er billigere per kørt kilometer, en gul markering viser, at elbilen ligger mellem den samme pris og mindre end 25 % dyrere og biler markeret med rødt indikerer at elbilen er 25 % dyrere eller derover. 20 De udvalgte elbiler tager udgangspunkt i, at de skal kunne udføre den kørsel som den nuværende bil benyttes til. Dvs. hvis der skal medbringes materialer, så vælges elbiler med mulighed for at have materialer med. Er det hovedsageligt persontransport bilen bruges til, vælges blandt de elbiler, der kan benyttes hertil. I Tabel 5 opgøres forskelle i de gennemsnitlige omkostninger per kørt km og de gennemsnitlige årlige omkostninger. Tabel 5: Oversigt over de biler, der teknisk set kan udskiftes til elbiler. I tabellen opgøres forskelle i de gennemsnitlige omkostninger per kørt km og de gennemsnitlige årlige omkostninger. Bil nr. Registr erings nr. Nuværende bil model Ny elbil model Ejerforhold Difference i totalomkostnin ger (kr./km) Elbil vs. ny alm. bil Difference i totalomkostnin ger (kr./år) Elbil vs. ny alm. bil Bil 6 US Suzuki Grand Vitara 2.0 GLS Nissan e- NV200 Varebil Ejet 0, Bil 7 FC Nissan Micra 1,2 Visia City Renault Zoe (Clever abonnement) Fin. leasing 0, Bil 8 FC Nissan Micra 1,2 Visia City Renault Zoe (Clever abonnement) Fin. leasing 0, Bil 31 AK Ford Fiesta 1,0 Hatchback Renault Zoe (Clever abonnement) Fin. leasing 1, Bil 32 AK Ford Fiesta 1,0 Hatchback Renault Zoe (Clever abonnement) Fin. leasing 1, Bil 33 UE KIA Carnival 2,9 D Renault Zoe (Clever abonnement) Ejet -0, Bil 38 UY Fiat Stilo Nissan Leaf (Clever abonnement) Ejet -0, Bil 40 DF Fiat Panda 1,2 Renault Zoe (Clever abonnement) Ejet -0, Bil DF 54 Fiat Panda 1,2 Renault Zoe Ejet -0,66

21 (Clever abonnement) Renault Zoe Bil (Clever 44 abonnement) Ejet -0, Bil 45 DF Fiat Panda 1,2 AH Fiat Panda 1,2 Renault Zoe (Clever abonnement) Ejet -0, teknisk egnede biler I alt: Af de 11 biler indikerer beregningerne, at den foreslåede elbil er billigere i 6 tilfælde, og at omkostningerne ved elbil-alternativet er højst 25% dyrere for en bil og over 25% dyrere for 4 biler. Samlet set vil Kommunen spare ca kr. om året, hvis man omlægger alle 11 biler til elbiler. Forudsætninger og beregningsresultater for de enkelte køretøjer og de modsvarende referencebiler med eldrift, fremgår i detaljer af Bilag C. 4 36% 6 55% 1 9% Biligere elbiler Elbiler højst 25 % dyrere Elbiler mere end 25 % dyrere Figur 8: Fordelingen af den analyserede bilpark ud fra omkostningerne per kørt km. Elbil i sammenligning med benzin/dieselbil. Der gøres desuden opmærksom på, at bilmarkedet mm. ændrer sig løbende, hvilket gør, at "måske egnede" eller "uegnede" køretøjer kan blive egnede senere hen. Analysen er en indikation af potentialet p.t. Ligeledes sker der hele tiden justeringer i salgspriser og brændstofpriser som også kan ændre de konkrete værdier.

22 Miljøkonsekvenser Der er beregnet CO₂ besparelser for hver af Vallensbæk Kommunes teknisk egnede biler. CO₂-udledningen CO₂ udledningen kan beregnes som udledningen direkte fra udstødningen og den kan beregnes så den tager hensyn til, hvordan den anvendte energi er produceret. Når CO₂ regnes som udledningen fra udstødningsrøret, har el-biler ingen udledning. I praksis afhænger CO₂-emissionerne af hvordan elektriciteten er produceret. I beregningerne af størrelsen på CO₂ besparelserne er der både regnet med besparelserne direkte fra udstødningsrøret og der er lavet beregninger, hvor produktionen af strømmen er medtaget. Strømmen produceres af en blanding af vedvarende energikilder og fossile kilder. Denne sammensætning ændrer sig i fremtiden og blandt andet Energistyrelsen har lavet prognoser for, hvordan sammensætningen vil være i årene fremover. Beregningerne af CO₂-emissionerne fra elbilerne tager hensyn til denne udvikling 7 ved at benytte en gennemsnitlig CO₂-emission per kwh set over den periode, hvor elbilen er i anvendelse. For benzin- og dieselbilerne sker der også en udvikling i energieffektiviteten således at fremtidige biler gennemsnitligt vil have lavere energiforbrug og dermed også lavere CO₂-emissioner. Effekten af disse forbedringer vil kun komme i betragtning ved udskiftning af bilerne. Derudover sker der en gradvis indfasning af bl.a. etanol og biodiesel i brændstofferne. I beregningerne anvendes de gennemsnitlige emissioner for benzin- eller dieselbilen på baggrund af sammensætningen af brændstofferne, og der tages højde for indfasningen af biobrændstoffer set over bilens levetid, men der tages ikke hensyn til, at enkelte af de biler, der udskiftes på et senere tidspunkt vil have lidt lavere CO₂-emissioner. I tabellerne benyttes følgende to betegnelser: 1) Beregnet årlig direkte CO₂ besparelse. Dette er forskellen mellem elbilen og den eksisterende konventionelle bil i den udledte CO₂ direkte fra køretøjet. I typegodkendelsen måles CO₂-emissionen direkte ved opsamling og analyse af udstødningsgasserne. I daglig tale benævnes dette Tailpipe CO₂. For elbiler er den direkte CO₂ lig nul. 2) Beregnet gennemsnitlig årlig CO₂ besparelse. Dette er den forventede totale gennemsnitlige CO₂ mængde i de kommende år som følge af den gradvise indfasning af etanol og biodiesel i brændstofferne, samt indfasningen af vind- og solenergi i elsektoren. Dette gør gradvist CO₂ belastningen fra elbiler mindre. Fra konventionelle biler bliver udledningen også reduceret blot noget mindre. Blandt andet er der krav om en 10 % iblanding af biobrændstoffer i 2020 som er indregnet. De samlede besparelser er fundet ved at benytte de enkelte køretøjers årlige kørselsomfang. Resultaterne for hver enkelt bil er vist i Tabel 6. Farvekodningen i Tabel 6 relaterer sig til økonomien. CO₂-reduktionen er vist i den samlede årlige direkte CO 2-reduktion og den samlede årlige indirekte CO₂-reduktion. Den individuelle årlige direkte CO 2-reduktion og den samlede årlige indirekte CO₂-reduktion ved at udskifte til elbiler vises i Tabel 6. Tabel 6: Beregning af forskellen på den årlige CO₂-udledning mellem en ny elbil sammenholdt med den eksisterende benzin/diesel bilsegment i samme størrelse. Bil nr. Registrerings nr. Nuværende bil model Bil 6 US Årlig kørte km Direkte CO₂-reduktion (kg/år) Elbil vs. eksisterende benzin/dieselbil/elbil Indirekte CO₂-reduktion (kg/år) Elbil vs. eksisterende benzin/dieselbil/elbil Suzuki Grand Vitara 2.0 GLS Kilde: Teknologisk Instituts fremskrivningsmetode i TCO-beregner på

23 23 Bil 7 FC Bil 8 FC Bil 31 AK Bil 32 AK Nissan Micra 1,2 Visia City Nissan Micra 1,2 Visia City Ford Fiesta 1,0 Hatchback Ford Fiesta 1,0 Hatchback Bil 33 UE KIA Carnival 2,9 D Bil 38 UY Fiat Stilo Bil 40 DF Fiat Panda 1,2 Bil 43 DF Fiat Panda 1,2 Bil 44 DF Fiat Panda 1,2 Bil 45 AH Fiat Panda 1, teknisk egnede biler Fra Tabel 6 ses der at hvis alle 11 biler omstilles vil Kommunen kunne opnå en CO₂ besparelse på ca. 30 tons om året.

24 Figur 9 viser den samlede årlige direkte CO 2-reduktion (blå søjler) og den samlede årlige indirekte CO₂-reduktion (røde søjler) ved at udskifte til elbiler. De første søjler viser reduktionen, hvis det kun er billigere biler end tilsvarende benzin/dieselbiler, der udskiftes (grønne biler, Kommunen har 6 af disse biler). De næste sæt søjler viser besparelsen, hvis den ene bil (gule), der er maks. 25 % dyrere udskiftes, mens de næste sæt søjler viser reduktionen, hvis de 4 biler der er mere end 25 % dyrere, bliver udskiftet. Endeligt viser de sidste sæt søjler reduktionen, hvis Kommunen udskifter alle teknisk egnede biler. Elbiler har ud over CO₂ besparelserne også gevinster i form af lavere niveau af sundhedsskadelige emissioner og lavere støjniveau Elbiler, der er billigere (grønne) Elbiler, der er højst 25 % dyrere (gule) Elbiler, der er mere end 25 % dyrere (røde) Alle biler udskiftets til elbiler (alle) Direkte CO₂ reduktion (kg/år) Indirekte CO₂ reduktion (kg/år) Figur 9: Årlige CO₂ besparelser i kilo ved udskiftning af bilerne i Vallensbæk Kommune.

25 25 6 Vallensbæk Kommunes muligheder Ved omstilling til elbiler er der behov for samlede økonomiske, miljømæssige og praktiske overvejelser, inden man går i gang med at introducere elbiler i bilflåden. 6.1 Økonomi og miljø Rejseholdet har sammenfattet beregningerne i foregående kapitel af økonomien og de miljømæssige konsekvenser ved nye elbiler i forhold til nye konventionelle biler. Dette er angivet i Tabel 7. Tabel 7: Årlige ændringer i omkostninger til bilparken, samt ændringer i CO₂. Scenarie 1 Antal udpegede biler Besparelse i omkostninger ved udskiftning af biler (kr./år), ca. Direkte CO2 reduktion (kg/år), ca. Procent af hele bil puljen (22 biler) "Billigere biler" % Scenarie 2 Antal udpegede biler Besparelse i omkostninger ved udskiftning af biler (kr./år), ca. Direkte CO2 reduktion (kg/år), ca. Procent af hele bil puljen (22 biler) "Elbiler er højst 25 % dyrere" % Scenarie 3 Antal udpegede biler Besparelse i omkostninger ved udskiftning af biler (kr./år), ca. Direkte CO2 reduktion (kg/år), ca. Procent af hele bil puljen (22 biler) "Alle biler (maks. CO₂ besparelse)" % Det fremgår af Tabel 7, at der i scenarie 1 opnås den største økonomiske gevinst i totaløkonomien ved udskiftning af de 6 biler der opnår en en-til-en besparelse. I scenarie 2 udskiftes biler, som vil stadig medføre besparelser på knap kr. for udskiftning af de 7 biler, som er højst 25 % dyrere (gule og grønne biler). Det sidste scenarie, hvor alle 11 biler udskiftes, prioritere CO₂ besparelser, og det medføre en besparelse på ca kr. pr. år. Afhængig af Vallensbæk Kommunes konkrete prioriteringer foreslår vi følgende alternativer i forhold til generelle omstillingsstrategier: Scenarie 1 "Billigere biler": Kun de biler, der giver en-til-en-besparelse udskiftes (markeret med grønt i Tabel 5 og Tabel 6); dvs. anbefalingen til udskiftning er de biler, der hver i sær giver en økonomisk besparelse ved en udskiftning. De økonomiske konsekvenser er vist i Tabel 7. Scenarie 2 "Elbiler er højst 25 % dyrere": De gule biler medtages; dvs. anbefalingen til udskiftning er alle de grønne og gule biler. Der vil Kommunen stadig spare penge, dog ikke lige så mange som i scenarie 1. Scenarie 3 "Alle biler (maks. CO₂ besparelse)":er ligesom scenarie 2 men inklusive den bil der er over 25% dyrere. Det medfører den højeste CO₂ besparelse, også en årlige besparelse på ca kr.

26 26 Vallensbæk Kommune skal også tage højde for der skal overvejes om omkostningerne til ladefaciliteterne skal indeholdes i omkostningerne til omstillingen. Det kan påvirke antallet af biler, der samlet set kan omstilles til elbiler inden for den økonomiske ramme Kommunen sætter. 6.2 Andre muligheder Muligheder ved at indgå i delebilordninger I delebilsordninger er man fælles om at dele et antal biler. Delebilsordningerne går i korte træk ud på, at man i stedet for at have en sjældent brugt bil stående, lejer en bil på fordelagtige vilkår, når behovet for brug af bil opstår. Brugeren betaler kun for brug af delebilen i den periode den bruges og øvrige brugere kan dermed benytte delebilen på øvrige tidspunkter, hvormed delebiler kan opnå et optimalt benyttelsesmønster. Delebiler er godt for miljøet og kan typisk erstatte 4-5 privatbiler, og er et godt alternativ for folk, som ikke har egen bil, og som bruger cyklen og offentlig transport. Delebiler er både økonomiske og praktiske, da man bl.a. har mulighed for at vælge mellem flere forskellige bilstørrelser efter turens behov. Desuden nedsættes trafikintensiteten og deraf følgende parkeringsproblematikker, hvis man benytter sig af delebiler. Delebiler bliver både benyttet af private kunder og af virksomheder. Delebilsordninger er ikke særlig udbredt i kommunale bilflåder i Danmark, men Hedensted Kommune er i 2013 påbegyndt et forsøgsprojekt "Hedensted Borgerbiler". Her stilles de kommunale biler til rådighed for borgerne, når Kommunen ikke bruger dem. Hedensted Kommune stiller i forsøgsprojektet de biler til rådighed, som ikke anvendes kontinuerligt eller som står ubrugte fra sidst på eftermiddagen til tidlig morgen og i weekenderne. I dagtimerne er bilerne fast reserveret til Kommunen, mens den uudnyttede kapacitet i Kommunens bilpark tilgodeser borgerne udenfor normal arbejdstid, hvor borgerne kan booke bilerne og bruge dem som et supplement til den kollektive trafik. Anvendelse af puljebiler De nuværende biler er i nogen udstrækning allokeret til bestemte anvendelser og formål med noget koordinering på tværs. Ved yderligere at udskifte og afskaffe nogle af bilerne og i stedet lave en fælles pulje af biler, der kan anvendes i alle afdelinger kan der opnås yderligere besparelser. Dertil kan en del af kørslen i private biler og med taxi erstattes med disse puljebiler. Der kan på nuværende stadie ikke udpeges konkrete biler, som med fordel kan omstilles eller afskaffes og indgå som puljebiler. En sådan udpegning vil kræve en grundigere viden om de biler, som tænkes at indgå i puljebilsordningen. Generelt vil det dog være oplagt at kigge nærmere på bilerne, som ikke bliver benyttet dagligt og som kører i korte tidsrum, og som er tilknyttet et center/forvaltning, hvor brugere fra samme center eller bygning har mulighed for at benytte bilen, såfremt den konverteres til en puljebil. Ligeledes er det mest oplagt, at puljebiler ikke har specialudstyr og fortrinsvis bliver brugt til persontransport f.eks. ved tilsyn, møder mm.

27 27 En formidling af brugen af puljebiler kunne ligeledes tænkes at optimere brugen af bilerne frem for kørsel i private biler og taxi. Anskaffelse af cykler og el cykler til lokale og korte ture Biler der ikke kører særlig langt om året (ca km/år), i Vallensbæk Kommunes tilfælde en enkelt bil, kan måske undværes, eller erstattes med (el)cykel/gang eller kollektiv trafik. Fokus på elbiler kan medføre et øget fokus på at bevæge sig rundt i Kommunen på en mere miljøvenlig måde. Anskaffelse af el cykler eller almindelige cykler og annoncering heraf samtidig med indkøb af elbiler kan få en positiv effekt på transportmønstrene hos medarbejderne. Samtidig er cykling et vigtigt sundhedsaspekt og kan være med til at reducere sygedage hos medarbejderne. Biler som eventuelt kan udskiftes til el cykler er kendetegnet ved følgende kriterier: Årlig kørsel er km og daglig kørsel skal kunne lade sig gøre på en cykel 8 er under 80 km. Køretøjet har ingen krav til specialudstyr og biltypen er personbil. Bilen anvendes til persontransport, puljebil eller personlig firmabil ved f.eks. tilsyn, møder, transport mellem borgere mm. ofte ved dør-til-dør kørsel eller bykørsel som kørselsmønster. En nærmere analyse og vurdering af køretøjerne skal foretages for at vurdere, om omstilling fra bil til cykel er både økonomisk og miljømæssig fordelagtigt og kan lade sig gøre i praktisk. 8 Ud fra oplysninger om organisationens bilflåde i spørgeskemaet er valgt kun at kigge på de biler som kører under 80 km dagligt. Det er ikke realistisk af kunne køre op til 80 km dagligt på en cykel, men rejseholdet har ingen talmateriale med mindre værdier. Det skal selvfølgelig undersøges konkret hvor langt bilerne kører dagligt og om det er muligt at omstille dem til cykler.

28 28 7 Anbefalede aktiviteter og tidsplan I det følgende præsenteres forslag til konkrete aktiviteter, der kan løfte implementeringen af elbiler i Vallensbæk Kommune. Det er valgt at se på udskiftningsmulighederne ud fra den samlede økonomiske vinkel. 7.1 Udskiftningsmuligheder for de omstillingsegnede køretøjer For at anskueliggøre hvilke omkostninger, som er forbundet med omstilling fra konventionel bil til elbil, er der i Tabel 8 angivet køretøjets alder, anskaffelsesomkostninger for ny elbil og for ny alm. bil, samt prisdifferencen mellem en ny elbil og en ny alm. bil. Farvekodningen i Tabel 8 refererer til økonomien i omstillingen til elbil. Ud fra nedenstående oplysninger samt oplysninger om økonomiske besparelser og CO₂ reduktion kan der relativt nemt foretages en vurdering af, hvornår det umiddelbart vil være relevant at skifte bilerne (hvilke år). Der antages at købte biler udskiftes hvert 10 år, og at leasede biler udskiftes hvert 5 år. Betragtningerne er lavet ud fra, at Vallensbæk Kommune skulle gå i gang med omstilling allerede i Alle de biler der er eget kan udskiftes med det sammen. De 6 biler hvor der kan opnås besparelser, er også eget og der anbefaledes at de udskiftes hurtigst muligt. Tabel 8: Udgifter forbundet med omstilling til elbil for omstillingsegnede køretøjer. Bil nr. Registrering s nr. Afdeling/tilhørssted Pris ny elbil (kontant udlæg) Pris ny alm. bil (kontant udlæg) Difference i pris Bilens alder Hvor mange brugsår tilbage? Eger form Bil Eget 6 US IT Bil 7 FC Sundhed & Forebyggelse Bil Sundhed & 8 FC Forebyggelse Bil AK Jobcenter Bil AK Jobcenter Bil UE Jobcenter Bil UY 22 Borgmester Eget kontoret Bil DF 54 Eget Hjemmeplejen Bil DF 54 Eget Hjemmeplejen Bil DF 54 Hjemmeplejen 3 7 Eget Financialet leaset Financialet leaset Financialet leaset Financialet leaset Eget

29 Bil 45 AH Hjemmeplejen Sum: 11 biler Eget For bilerne i Tabel 8 er angivet pris for ny bil (kontant udlæg), som Kommunen skal betale ved køb/leasing af en elbil hhv. alm benzin/diesel bil. Såfremt Vallensbæk Kommune vælger at omstille alle 11 køretøjer til elbiler eller nye elbiler, vil Kommunen skulle investere ca. 1.1 millioner kr. Hvis Kommunen derimod vælger at investere i nye konventionelle biler af samme segment og størrelse som eksisterende bilflåde, vil Kommunen skulle af med ca. 1.4 millioner kr. En af grunde til prisforskellen er at biler 40, 43, 44 og 45 anbefaledes udskiftes til lidt mindre biler. Hvis Kommunen vælger kun at omstille de 6 grønne biler skal de af med ca kr. Derudover vil der forekomme en engangsudgift til ladeinfrastrukturen, som yderligere skal finansieres. Køretøjerne i Tabel 8 kan sorteres efter den prioritering, som Kommunen ønsker at køretøjerne bør udskiftes efter. Det kan f.eks. ske ud fra den mest fordelagtige økonomiske gevinst for Vallensbæk Kommune. Det kan også ske ud fra størst mulig CO₂ reduktion, hvis Kommunen vægter dette højest. Se Bilag D for en samlet liste af egnede køretøjer med oplysninger fra Tabel 8 samt økonomiske omkostninger pr. år og direkte CO₂-reduktion mellem konventionel bil og elbil. Køretøjerne i Bilag D er prioriteret efter to forskellige scenarier: Størst mulig økonomisk gevinst ved omstilling til elbiler Størst mulig direkte CO₂ reduktion ved omstilling til elbiler Det er op til Kommunen at vælge, hvilken prioritering de vil vægte højest ved omstilling til elbiler. Rejseholdet har som tidligere nævnt valgt først at prioritere efter direkte økonomisk gevinst totaløkonomisk for hvert enkelt køretøj, da det ofte spiller en vigtig rolle hos Kommunen ved omstilling til elbiler. Dette kan ses i Tabel 8. I det videre arbejde i flådeanalysen tages der derfor udgangspunkt i prioriteringen efter økonomien. Det anbefales at få foretaget fornyede beregninger inden endelig beslutning træffes. Udviklingen af elbiler går stærkt og det forventes, at der allerede i løbet af 2015 kommer nye elbilmodeller på markedet, som kan give et ændret økonomisk billede. Det er ligeledes sandsynligt at der i de kommende år dukker biler frem på markedet, som f.eks. i højere grad kan tilgodese behov for større rækkevidder. 7.2 Indhent tilbud på køretøjer I analyserne af økonomien tages der udgangspunkt i listepriser på elbilerne. Rejseholdet har ikke indregnet eventuelle rabatter på elbiler, da det må forventes at tilsvarende rabatter kan opnås også for benzin- og dieselbilerne i forbindelse med et eventuelt indkøb. Derudover vil det

30 30 være individuelt, hvor store rabatter der kan opnås afhængig af antallet af biler, der indkøbes hos den enkelte leverandør. En vigtig handling for Vallensbæk Kommune er derfor at få konkrete tilbud på de biler, der udvælges til udskiftning. 7.3 Ladeinfrastruktur Indførelsen af elbiler i Vallensbæk Kommune vil gøre det nødvendigt at etablere ladestationer, der tager hensyn til hvor bilerne parkeres og deres stilstandsperiode. Den afdeling som har flest biler der teknisk set kan udskiftes er Jobcenteret. Den næst største afdeling er Hjemmeplejen. Ladestationer vil være en engangsudgift, og installationsomkostninger i forbindelse med etablering kan variere væsentligt. En væghængt ladeboks koster ca kr. 9 inkl. standardopsætning 10 for 3,7 kw og ca kr. for 11 kw, men det er ledningsarbejdet og eventuel reetablering af belægning i forbindelse med etablering af stationen, som kan være omkostningstungt. For alle biler der skal have mulighed for hurtige opladning, vigtigt for biler der bruges til flere vagter om døgnet, skal der bruges en 11 kw ladeboks. Der skal ved etablering af ladestationer tages hensyn til de eksisterende forhold. Det er ofte mest hensigtsmæssigt at etablere ladestationer på parkeringspladser uden for de bygninger eller garager, hvor bilerne er tilknyttet, men der skal samtidig sikres forhold, så bilernes opladning f.eks. ikke kan afbrydes af forbipasserende eller på anden måde give problemer. Når ladestationer skal etableres på parkeringspladser er prisen meget afhængig af afstanden fra elskabet til ladestationen, da gravearbejde og genetablering af asfalt/fliser er forholdsvis bekosteligt. Derfor er det vigtigt at få en elektriker til at rådgive om, hvilke parkeringspladser der har de laveste etableringsomkostninger. Det skal også bemærkes, at gravearbejdet kun skal gennemføres en gang ved opstilling af ladere til flere biler samme sted. Ladefaciliteter kan købes og lejes afhængigt af, hvilken udbyder der vælges. Derudover er der, hvis man lejer ladefaciliteter, muligheder for at lave aftaler om reducering i prisen på strøm, frem til 2015 jf. processtrømordningen. Processtrømsordningen Udbyderne som f.eks. Clever og EON giver i forbindelse med indgåelse af aftaler mulighed for at få ca. 1 kr. i retur for hver kwh, der oplades på egen ladestation. Om det kan betale sig afhænger af, hvad Kommunen i forvejen betaler for strøm og hvad lejeomkostningen for ladestationen er. En del kommuner synes ikke det er attraktivt at skulle betale for leje i en årrække af ladestationen og vil hellere eje den. Der er, som noget nyt, nu også en model blandt leverandørerne, hvor man lejer ladestationen i en periode og på sigt køber den. Man skal være opmærksom på, at loven om opladning af elbiler med såkaldt processtrøm kun gælder til og med 2015 og det er ikke afklaret om ordningen forlænges. Man skal ligeledes være opmærksom på, at processtrømordningen kun gælder, når man lejer ladestationer og ikke hvis man selv køber stationerne. 9 Der tages forbehold for, at der løbende kommer nye tilbud mv., hvormed konkrete tilbud skal indhentes. 10 Det er også muligt at leje ladefaciliteterne, hvorved engangsudgiften er mindre, men i stedet betales en fast månedlig leje.