3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning"

Transkript

1 3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen, Lisbeth Mogensen og Torben Larsen Danmarks JordbrugsForskning 3.1 Indledning EU-lovgivningen kræver, at økologiske køer fra august 2005 fodres med 100% økologisk produceret foder (Council for the European Union, 1999). Selvforsyning er ikke et regelkrav, men i tråd med det økologiske nærhedsprincip, dvs. at arbejde mest muligt i lukkede næringsstofkredsløb og dermed en fodring baseret på udelukkende hjemmeavlede fodermidler dyrket inden for bedriftens eget arealgrundlag. Det nuværende regelsæt har en minimumsgrænse for grovfodertildeling: 60% af tørstof i den daglige ration, dog 50% af tørstof til køer mindre end 3 måneder fra kælvning. I forbindelse med regelsættet er der imidlertid en række spørgsmål vedrørende dyrenes sundhed og produktion. På den baggrund er der gennemført forsøg med det formål at belyse produktion og metabolske parametre for tre typer 100% økologiske rationer baseret på korn, rapsfrø og kløvergræs dyrket på et givent areal pr. ko. Resultaterne har delvist været publiceret tidligere (Mogensen et al., 2004). 3.2 Materiale og metoder Design og forsøgsdyr Der er gennemført et 2 x 2(3) faktorielt studium i to kommercielle økologiske brug, der har løsdrift med spaltegulv og halmstrøede sengebåse. Der indgik i alt 174 køer af racen Dansk Holstein i den del af forsøget, der danner basis for produktionsresultaterne. På en subgruppe bestående af 66 køer i tidlig laktation blev der taget blod- og mælkeprøver til analyse af stofskiftestatus. Den ene faktor er gård (Gård 1 og Gård 2). Den anden faktor er foderrationer ration K (korn), R (rapskager) og R/K (rapsfrø/korn). Grovfoderet var en blanding af kløvergræsensilage, helsædsensilage og græspiller. Rationerne var baseret på, at de kunne dyrkes på samme areal pr. ko, når følgende produktion pr. ha blev antaget: kg tørstof i korn, kg tørstof i helsæd, kg tørstof kløvergræs og kg i rapsfrø. Undersøgelsen blev gennemført i perioden fra november 2000 til april Alle dyr indgik i en to-ugers forperiode. Derefter gennemførtes 27

2 en otte-ugers forsøgsperiode, hvor produktionsdelen blev gennemført, mens stofskifteundersøgelsen inkluderede nykælvere over en sektsten-ugers periode. Fodring I ration K blev grovfoderet suppleret med en byg- (Gård 1) eller kornblanding (Gård 2). I ration R, der kun blev gennemført på Gård 1, blev grovfoderet suppleret med rapskager. I ration R/K blev køerne tildelt en blanding bestående af 50% rapsfrø, 25% byg og 25% hvede. Suppleringsfoderet blev tildelt individuelt via kraftfoderautomater og fordelt over minimum seks daglige besøg i automaten. De forventede tildelinger af suppleringsfoder er præsenteret i tabel 3.1. Tabel 3.1 Planlagt tildeling af suppleringsfoder i kg tørstof. I parentes er den forventede optagelse af FE anført Gård 1 Gård 2 K R R/K K R/K Foderration Korn Rapskager Rapsfrø/korn Korn Rapsfrø/korn Korn 4,5 (5,0) A 4,3 (4,6) B Rapsfrø/korn 2,6 (4,0) C 2,6(4,0) Raps kager 0,9 (1,1) D A: Byg. B: 35% byg, 36% havre, 29% triticale (på vægtbasis). C: 50% rapsfrø, 25% byg, 25%hvede (på vægtbasis). D: 14% fedtsyrer. På begge gårde blev alle køer tildelt grovfoder efter ædelyst. På Gård 1 bestod grovfoderet af 63% kløvergræsensilage, 19% byg- og ærtehelsædsensilage og 18% græspiller. På Gård 2 bestod grovfoderet af 20% græsensilage, 53% byg- og ærtehelsædsensilage og 27% græspiller. Grovfoderet blev blandet i en fuldfodervogn før tildeling. For detaljeret oversigt over fodermidlernes kemiske sammensætning og foderværdi henvises til Mogensen et al. (2004). Registreringer Optagelsen af suppleringsfoder blev dagligt registreret for hver enkelt ko. Optagelsen af grovfoder blev registreret for alle lakterende køer for en periode på 24 timer hver anden uge. Foderprøver blev udtaget af grovfoderet hver anden uge og analyseret for tørstof, aske, råprotein, sukker, stivelse, træstof og in vitro fordøjelighed af organisk stof. AAT og PBV blev beregnet på basis af de kemiske analyser, som beskrevet af Madsen et al. (1995). Fordøjeligt protein, fordøjelige cellevægge og energiindholdet er beregnet jævnfør Strudsholm et al. (1997). Tabelværdier blev anvendt for korn, rapskager og rapsfrø. Køerne blev vejet og huldvurderet (Kristensen, 1986) ved forsøgets begyndelse og ved forsøgets afslutning. Mælkeydelsen blev registreret over et døgn hver anden uge, og der blev udtaget prøver til analyse af mælkens indhold af fedt, protein, urea og celletal. Alle sygdomstilfælde blev registreret i Kvægdatabasen. Mælke- (fra højre bagkirtel) og blodprøver (fra halevenen) blev udtaget hver anden uge fra 28

3 alle køer, der var mindre end 12 uger fra kælvning. På Gård 1 blev prøverne taget efter morgenmalkningen, mens prøverne på Gård 2 blev taget efter aftenmalkningen. Blodprøverne blev analyseret for glukose, β-hydroxybutyrat (BOHB) og frie fedtsyrer (NEFA) som beskrevet af Mashek et al. (2001). Statistiske metoder Køer med mindst tre målinger på mælkeydelse eller blodanalyser blev inkluderet i forsøgsopgørelserne. De statistiske opgørelser for produktionsresultaterne er beskrevet i detaljer af Mogensen et al. (2004). Frie fedtsyrer var transformeret forud for de statistiske tests, men af hensyn til forståelsen er det utransformerede resultater, der er vist. Blodparametrene blev analyseret ved hjælp af en "random regression model", hvor følgende systematiske effekter og deres vekselvirkninger var inkluderet: gård, paritet, foderration (gård), laktationsuge. 3.3 Resultater Næringsstofoptagelse Køernes aktuelle daglige foder- og næringsstofoptagelse fremgår af tabel 3.2. Køerne åd generelt det tildelte suppleringsfoder. Energioptagelsen var ens for køer, der fik ration K og R/K, mens køer, der fik ration R, blev tildelt 1,7 FE mindre end køerne på ration K og R/K. I forhold til de danske normer (Strudsholm et al., 1999) var fedtsyreniveauet lavt på ration K, mens det var højt på ration R. AATniveauet var under normen på rationerne K og R/K. Proteinniveauet var lavere på Gård 1 end på Gård 2. Mælkeydelse og mælkesammensætning Mælkeydelsen og mælkens sammensætning fremgår af tabel 3.3. På Gård 1 var mælkeydelsen højere på hold R/K end på K og R, ligesom køer, der fik rapsprodukter i rationen, havde et højere ureaindhold i mælken. Der var en tendens til, at køer, der fik rapskager, havde et lavere fedtindhold i mælken. Modsat Gård 1 observeredes der på Gård 2 en tendens til højere EKM-ydelse på hold K sammenlignet med R/K. Denne forskel skyldes dog ikke forskel i mælkemængden, men derimod et noget lavere fedt- og proteinindhold i mælken på hold R/K sammenlignet med hold K. På baggrund af responsforskellene på Gård 1 og 2 blev der gennemført yderligere analyser af vekselvirkningen mellem gård og ration, og resultaterne herfra er vist i tabel 3.4. Resultaterne viser, at årsagen til den højere mælkeydelse på ration R/K på Gård 1 er en 4,8 kg højere ydelse hos de ældre køer i tidlig laktation (de første 15 uger) på denne fodring sammenlignet med køer på kornrationen. Dette er modsat det, der er observeret på Gård 2, hvor ydelsen hos ældre køer fodret med ration R/K var 3,5 kg mindre end hos køerne fodret med kornrationen. 29

4 Tabel 3.2 Køernes faktiske daglige foder- og næringsstofoptagelse Gård 1 Gård 2 K R R/K K Korn Rapskager Rapsfrø/korn Korn R/K Rapsfrø/korn Foderoptagelse/dag: Kraftfoder, ts. 4,0 0,9 2,4 4,0 2,4 Grovfoder, ts. 15,4 A 17,3 A 16,3 A 16,6 B 17,1 B Tørstof, kg C 19,4 18,2 18,7 20,5 19,5 FE 17,8 16,1 17,8 17,2 17,1 Indhold pr. FE, g: Fedtsyrer Stivelse Sukker AAT PBV Råprotein Fordøjelige cellevægge A: 63% kløvergræsensilage, 19% byg og ærtehelsæd og 18% græspiller (procent af kg ts) B: 20% kløvergræsensilage, 53% byg og ærtehelsæd og 27% græspiller (procent af kg ts) C: Grovfoderoptagelsen blev beregnet ved hjælp af det danske fyldesystem Tabel 3.3 Mælkeydelse og mælkens sammensætning afhængig af rationstype analyseret inden for gård (mindste kvadraters estimat ± middelfejl) K Korn Gård 1 Gård 2 R R/K P- K Raps- Rapsfrø/ værdi Korn kager korn R/K Rapsfrø/ korn P- værdi Antal køer DIL 1) EKM, kg 24,0 ± 0,6 ab 23,4 ± 0,6 a 25,3 ± 0,5 b 0,05 26,5 ± 0,5 25,1 ± 0,5 0,07 Mælk, kg 24,4 ± 0,7 a 24,3 ± 0,7 a 26,5 ± 0,6 b 0,03 26,6 ± 0,6 26,4 ± 0,6 0,87 Fedt, g 1003 ± ± ± 27 0, ± 25 a 998 ± 26 b 0,01 Fedt, % 4,13 ± 0,1 3,96 ± 0,1 3,95 ± 0,1 0,29 4,14 ± 0,09 a 3,76 ± 0,09 b 0,003 Protein, g 760 ± ± ± 18 0, ± ± 17 0,12 Protein, % 3,13 ± 0,04 3,10 ± 0,04 3,03 ± 0,04 0,2 3,27 ± 0,04 a 3,11 ± 0,04 b 0,005 Ln(SCC) 4,78 ± 0,16 4,81 ± 0,17 4,86 ± 0,15 0,93 4,45 ± 0,15 4,60 ± 0,16 0,49 Urea, mm 3,10 ± 0,06 a 3,52 ± 0,06 b 3,43 ± 0,06 b 0,0001 3,62 ± 0,07 a 4,06 ± 0,07 b 0,0001 Forskelligt bogstav inden for gård og række viser et signifikansniveau på 0,05. 1) Dage i laktationen, gennemsnit af forsøgsperioden. 30

5 Tabel 3.4 Forskelle mellem ration rapsfrø/korn (R/K) og ration korn (K) for køer i tidlig eller sen laktation og køer i første laktation eller ældre køer (positiv hvis R/K > K) Laktations- Gård 1 Gård 2 stadium Tidlig Sen Tidlig Sen 1. laktation Antal køer kg EKM 0 1,5-0,5-1,2 kg mælk 1,2 1,7 0,6-0,1 fedt, % -0,34-0,19-0,34-0,37 protein, % -0,05-0,07-0,1-0,21 2. laktation Antal køer kg EKM 4,5 0,2-3,9-0,1 kg mælk 4,8 1,7-3,5 1,9 fedt, % 0,06-0,31-0,14-0,62 protein, % -0,03-0,25 0,02-0,31 Huld og vægt Der blev ikke fundet forskelle i vægt og huld som følge af de forskellige rationer ved analyse på tværs af alle køer i forsøget. Da sygdomsincidensen er højest omkring kælvning og i tidlig laktation, er der gennemført analyse på køerne i tidlig laktation. I figur 3.1 og 3.2 er vægt og huld for køer afhængig af gård og foderration vist. Figur 3.1 Vægten hos køerne i tidlig laktation afhængig af gård og foderration. Gård 1: ; Gård 2: ; Korn (K): ; Rapskager (R): ; Rapsfrø/korn (R/K): 31

6 Figur 3.2 Huld hos køerne i tidlig laktation afhængig af gård og foderration. Gård 1: ; Gård 2: ; Korn (K): ; Rapskager (R): ; Rapsfrø/korn (R/K): Køerne på Gård 2 var tungere (P<0,01) end på Gård 1, men der var ikke signifikante forskelle som følge af fodringen. Et tilsvarende billede viser sig for huld, men ingen af forskellene er signifikante. Dog skal det bemærkes, at huldværdierne generelt var lave især på Gård 1. Metabolitter Koncentrationen af glukose, β-hydroxybutyrat (BOHB) og frie fedtsyrer (NEFA) i plasmaet fremgår af figur 3.3, 3.4 og 3.5. Det er her valgt at vise koncentrationerne på tværs af paritet, selv om der er fundet forskelle mellem første laktation og ældre køer gennem den studerede periode. 32

7 Figur 3.3 Koncentration af og variation mellem køer i glukose i plasma hos køerne i tidlig laktation afhængig af gård og foderration. Gård 1: ; Gård 2: ; Korn (K): ; Rapskager (R): ; Rapsfrø/korn (R/K): 33

8 Figur 3.4 Koncentration af og variation i frie fedtsyrer (NEFA) i plasma hos køerne i tidlig laktation afhængig af gård og foderration. Gård 1: ; Gård 2: ; Korn (K): ; Rapskager (R): ; Rapsfrø/korn (R/K): 34

9 Figur 3.5 Koncentration af og variation i β hydroxybutyrat (BOHB) i plasma hos køerne i tidlig laktation afhængig af gård og foderration. Gård 1: ; Gård 2: ; Korn (K): ; Rapskager (R): ; Rapsfrø/korn (R/K): Glukosekoncentrationen var højere på Gård 2 end på med Gård 1 (3,70±0,03 versus 3,55±0,04 mm; P<0,01), og der var en signifikant (P<0,01) stigning i koncentrationen gennem perioden. Derimod var der ingen forskel afhængig af fodringen. Den gennemsnitlige koncentration var generelt høj, og på basis af figur 3.3 ses, at kun få køer havde en glukosekoncentration mindre end 3 mm. NEFA-koncentrationen faldt signifikant (P<0,001) især tidligt i laktationen, hvor der ingen forskel var afhængig af gård eller fodring. Den gennemsnitlige koncentration var generelt lav, og på basis af figur 3.4 ses, at kun få køer havde en NEFA-koncentration større end 0,8 meq/l. 35

10 BOHB-koncentrationen var højere på Gård 1 sammenlignet med Gård 2 (0,82±0,03 versus 0,55±0,02 mm; P<0,01). Derimod var der ingen forskel afhængig af fodringen. Den gennemsnitlige koncentration var generelt lav, og på basis af figur 3.5 ses, at kun få køer havde en BOHB-koncentration større end 1,1 mm. 3.4 Diskussion Fodring med rapsfrø og korn sammenlignet med korn Intentionen med at erstatte en del af kornet i foderrationen med rapsfrø var at tilføre fedtsyrer, idet fedt har en positiv effekt på mælkeydelsen som følge af, at de novo mælkefedtsyntesen er nedsat og delvist erstattet af fedtsyrer fra foderet (Østergaard et al., 1981, Hermansen & Østergaard, 1988; Sutton and Morant, 1989; Schingoethe & Casper, 1991). Gennemsnitligt blev der ikke fundet forskelle i mælkeydelsen mellem køerne, der blev suppleret med korn, og køerne, der blev suppleret med blandingen af rapsfrø og korn. Imidlertid sås betydelige forskelle i responsen på blandingen af rapsfrø og korn på de to gårde. Den forskellige respons kan skyldes forskelle i køernes energistatus, laktationsstadie og rationens sammensætning (Østergaard et al., 1981; Sutton & Morant, 1989; Khorasani & Kennelly, 1998), og her er det sandsynligvis forskelle i grovfoderkvalitet og sammensætning, der giver udslag i forskellig respons på øget fedtsyretildeling. Andelen af helsædsensilage var højere, og den gennemsnitlige in vitro fordøjelighed af grovfoderet lavere (72% versus 77%) på Gård 2, hvor der ikke var ydelsesrespons af øget fedttildeling. Analyserne på tværs af gårde viste, at en øget forsyning med fedtsyrer resulterede i samme proteinydelse, men en tendens til reduceret proteinindhold i mælken, hvilket er i overensstemmelse med tidligere studier (Chilliard, 1993; Wu & Huber, 1994). Resultaterne viser dog, at den hæmmende effekt af fedtsyrer på mælkens proteinindhold er større i midt og senlaktation sammenlignet med tidlig laktation, hvilket er i overensstemmelse med Bayourthe et al. (2000). En tilsvarende analyse for mælkefedt viste, at en øget forsyning med fedtsyrer resulterede i samme fedtydelse, men en tendens til reduceret fedtindhold i mælken. Dette er i overensstemmelse med tidligere danske studier (Hermansen & Østergaard, 1988, Hermansen et al., 1995). Chilliard et al. (1993) har konkluderet, at vegetabilsk fedt reducerer mælkens fedtindhold, mens andre fedtkilder giver varierende respons. At tildeling af fedt kan resultere i både en øgning og en reduktion af mælkens fedtindhold kan skyldes balancen mellem reduktion i de novo syntesen af kort- og mellemlange fedtsyrer og graden af inkorporering af eksogene fedtsyrer i mælkefedtet (Sutton & Morant, 1989). Fodring med rapskager sammenlignet med korn Køer, der blev tildelt rapskager, havde sammenlignet med køerne, der blev tildelt byg som suppleringsfoder, en lavere daglig (estimeret 1,7 FE) energioptagelse, men optog dagligt 81 g fedtsyrer mere og 100 g AAT mindre. Den gunstige effekt af en øget fedtsyreoptagelse er modvirket af den lavere energiog AAT-optagelse, der forventes at hæmme mælkeproduktionen. Stofskifteparametre og køer i fysiologisk ubalance Generelt var stofskifteparametrene påvirket af gård, paritet og tidspunkt i laktationen. På Gård 2, der havde en større andel sukker og stivelse i rationen, havde køerne højere glukose og lavere BOHB-koncentrationer i plasmaet, mens der ikke var forskelle i NEFA kon- 36

11 centrationerne. Glukosekoncentrationen hos køerne i forsøget var dog generelt høj, idet gruppegennemsnittene på nær et enkelt var på 3,3 mm og derover. Kun få køer havde glukosekoncentrationer under 3,0 mm, hvilket antyder, at kun få var i risiko for at være i fysiologisk ubalance (Ingvartsen, 2004). NEFA, der er et mål for frigørelsen af frie fedtsyrer fra fedtdepoterne, var ligeledes lav, og kun få køer havde NEFA-koncentrationer over 0,8 meq/l. De lave NEFA-koncentrationer kan givetvis tilskrives køernes lave fedningsgrad, der mindsker mobiliseringen (Ingvartsen et al., 2003a) og sikrer en god appetit (Ingvartsen & Andersen, 2000). BOHB-koncentrationen var ligeledes relativt lav især på Gård 2. På Gård 1 havde kun få køer BOHB koncentrationer over 1,1 mm, mens kun få køer havde BOHB-koncentrationer over 0,9 mm. Disse resultater viser, at kun ganske få køer havde subklinisk ketose, der ofte defineres ved BOHB-koncentrationer på over 1,4 mm (Ingvartsen et al., 2003b; Ingvartsen, 2004). Det gennemførte fodringsforsøg tyder således ikke på, at de anvendte foderrationer skulle øge risikoen for, at køer kommer i fysiologisk ubalance og dermed får en øget risiko for udvikling af sygdomme. De gunstige resultater tilskrives dog især, at dyrenes huld var ideel, og at kvaliteten af det tilgængelige grovfoder generelt var høj. 3.5 Konklusion På baggrund af forsøget konkluderes følgende vedrørende produktion: Supplement af rapskager (1,1 FE) i stedet for korn (4,3 FE) påvirker ikke ydelse og mælkens sammensætning signifikant. Øget forsyning af fedtsyrer tenderer mod at reducere mælkens protein- og fedtindhold. Supplement af rapsfrø/korn (3,7 FE) sammenlignet med korn (4,3 FE) påvirker ikke ydelsen, men: Der synes at være en besætning x paritet x laktationsstadieeffekt, der sandsynligvis er relateret til grovfodertype. Vedrørende stofskifteparametre og fysiologisk ubalance konkluderes følgende: Stofskifteparametrene påvirkes generelt af gård, paritet og afstand fra kælvning. Glukoseniveauet var ikke påvirket af forskelligt suppleringsfoder og lå generelt på et relativt højt niveau. De forskellige foderrationer har ikke påvirket mobiliseringen udtrykt ved NEFAkoncentrationen i plasmaet. Den relativt ringe mobilisering tilskrives lave huldværdier. BOHB var ikke påvirket af behandlingerne, og niveauet var relativt lavt - kun et par køer synes at have haft subklinisk ketose. De gennemførte fodringer har ikke bragt køer i fysiologisk ubalance eller øget risikoen for ketose i de to besætninger. 3.6 Litteratur Bayourthe, C., Enjalbert, F., Moncoulon, R., Effects of different forms of canola oil fatty acids plus canola meal on milk composition and physical properties of butter. J. Dairy Sci. 83, Chilliard, Y., Dietary fat and adipose tissue metabolism in ruminants, pigs, and rodents: a review. J. Dairy Sci. 76,

12 Council for the European Union, Ordinance No 1804/1999 of July Supplementing Regulation (EEC) No 2092/91. Official Journal of the European Union L 222, Hermansen, J.E., Aaes, O., Ostersen, S., Vestergaard, M., Rapsprodukter til malkekøer - mælkeydelse og mælkekvalitet. Forskningsrapport nr. 29, Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum, pp Hermansen, J.E., Østergaard, V., Oil seed as dietary fat supplement for dairy cows - rapeseed, soyabeans, linseed. Beretning nr. 636, Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum, pp Ingvartsen, K.L., Metabolic profiles in dairy cows - a tool in dairy cow risk management. In: Proc. Cattle Consultancy Days 2004, Annual Conference for Bovine Veterinary Practitioners and Production Consultants, Nyborg, Danmark, Ingvartsen, K.L., Andersen, J.B., Integration of metabolism and intake regulation: a review focusing on periparturient animals. J. Dairy Sci. 83, Ingvartsen, K.L., Dewhurst, R.J., Friggens, N.C., 2003a. On the relationship between lactational performance and health: is it yield or metabolic imbalance that cause production diseases in dairy cattle? A position paper. Livest. Prod. Sci. 73, Ingvartsen, K.L., Houe, H., Nørgaard, P., 2003b. Forebyggelse af fodringsbetingede sygdomme hos malkekøer. DJF rapport, Husdyrbrug nr. 54. Kvægets ernæring og fysiologi, Bind 2 - Fodring og produktion, Danmarks JordbrugsForskning, pp Khorasani, G.R., Kennelly, J.J., Effect of added dietary fat on performance, rumen characteristics, and plasma metabolites of midlactation dairy cows. J. Dairy Sci. 81, Kristensen, T., Method for estimation of body condition of dairy cows. Beretning no. 615., Statens Husdyrbrugsforsøg, pp Madsen, J., Hvelplund, T., Weisbjerg, M.R., Bertilsson, J., Olsson, I., Spörndly, R., Harstad, O.M., Volden, H., Tuori, M., Varvikko, T., Huhtanen, P., Olafsson, B.L., The AAT/PBV protein evaluation system for ruminants. A revision. The Norwegian Journal of Agricultural Sciences 19, Mashek, D.G., Ingvartsen, K.L., Andersen, J.B., Vestergaard, M., Larsen, T., Effects of a four-day hyperinsulinemic-euglycemic clamp in early and mid-lactation dairy cows on plasma concentrations of metabolites, hormones, and binding proteins. Dom. Anim. Endoc. 21, Mogensen, L., Ingvartsen, K.L., Kristensen, T., Seested, S., Thamsborg, S.M., Organic dairy production based on rapeseed, rapeseed cake or cereals as supplement to silage ad libitum. Acta Agric. Scand., Sect. A, Anim. Sci. 54, Schingoethe, D.J., Casper, D.P., Total lactational response to added fat during early lactation. J. Dairy Sci. 74, Strudsholm, F., Aaes, O., Madsen, J., Kristensen, V.F., Andersen, H.R., Kristensen, V.F., Hvelplund, T., Østergaard, S., Danske fodernormer til kvæg. Rapport 84, Landsudvalget for kvæg, Skejby, Denmark, pp

13 Strudsholm, F., Nielsen, E.S., Flye, J.C., Kjeldsen, A.M., Weisbjerg, M.R., Søegaard, K., Kristensen, V.F., Hvelplund, T., Hermansen, J.E., Fodermiddeltabel Landsudvalget for Kvæg, Skejby, Denmark, pp Sutton, J.D., Morant, S.V., A review of the potential of nutrition to modify milk-fat and protein. Livest. Prod. Sci. 23, Wu, Z., Huber, J.T., Relationship between dietary-fat supplementation and milk proteinconcentration in lactating cows - a review. Livest. Prod. Sci. 39, Østergaard, V., Danfær, A., Daugaard, J., Hindhede, J., Thysen, I., Foderfedtets indflydelse på malkekøernes produktion. Beretning 508, Statens Husdyrbrugsforsøg, pp

14 40

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på

Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på Intern rapport Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på NorFor Plan Søren Østergaard, Martin Weisbjerg, Ole Aaes, Nic Friggens, Troels Kristensen, Anders Ringgaard

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Indholdsfortegnelse Program. 2 Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Køers respons på gruppeskift... 15 Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg & Dorte Bossen Kraftfoderstrategier i et AMS system...

Læs mere

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Januar 2010 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret

Læs mere

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon,

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon, Drøvtygningsmåler og ketose Anette Pedersen Kvægfagdyrlægestuderende Bindslev Dyrehospital Ketose er almindeligt forekommende Med en række artikler kaster kursister på DDD- blandt danske malkekøer. En

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet 5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet Per Madsen og Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning 5.1 Baggrund Økologisk mælkeproduktion har i løbet af det sidste årti fået

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD Køers rejse sig adfærd Indhold Baggrundshistorie Formål Rejse sig adfærd en betydelig aktivitet i koen liv Registrering af rejse sig adfærd i en sengebåsestald Litteratur Øvelse

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

Økologisk mælkeproduktion

Økologisk mælkeproduktion Økologisk mælkeproduktion Strategier og foderforsyning ved 100 procent økologisk fodring Jakob Sehested og Troels Kristensen (Red.) Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 2002 FØJO-rapport nr. 17/2002

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Betfor Ikke kun nyttigt

Betfor Ikke kun nyttigt Betfor Ikke kun nyttigt Videnskabelige undersøgelser bekræfter erfaringer igennem 50 år. De gode egenskaber ved roefibre har vakt forskernes nysgerrighed. Hvad er det for mekanismer og egenskaber, som

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens

Læs mere

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss Organiske Availa mikromineraler til køer giver flere fordele Vitfoss har introduceret tre nye blandinger, der alle indeholder organisk Availa Zn, Cu og Mn: Gold d-alfa Availa Org Se Komix Gold Availa Org

Læs mere

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen 1 Forberedelse af Vandmiljøplan III Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen Udarbejdet af Hanne Damgaard Poulsen, Peter Lund, José A. Fernández, (alle

Læs mere

Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater

Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater af Henning Lyngsø FOGED, Per LARSEN, Frank Skov HANSEN & Egon ANDERSEN I et konkret forsøg har malkekøer optaget

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data Faculty of Life Sciences Program t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Resumé og hængepartier fra sidst. Eksempel: effekt af foder på hormonkoncentration

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Produktionsdata: Tidlige lam (intensiv produktion)... 4 Produktionsform: Tidlige lam... 4 Får: Valg af racer... 4 Vædder: Valg af vædder... 4 Opstaldning:

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold

Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen 1, Karen Søegaard 1 og Jakob Sehested 1, Hanna Lindqvist 2 og Elisabet Nadeau 3 Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

PRODUKTINFORMATION. Marstall Faser-Light

PRODUKTINFORMATION. Marstall Faser-Light PRODUKTINFORMATION Marstall Faser-Light Ved kontinuerlig fodring med foder af høj glykemisk effekt ( som forbedrer blodsukkeret) og foder med stort indhold af stivelse og sukker, kan udsatte heste* belastes

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme Dansk Kvægs Årsmøde 2003, tirsdag 25 februar Muligheder og begrænsninger for høj ydelse Tema arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning Kvægposten Sikke en fantastisk sommer det har været i år. Jeg håber, at I alle har nydt det, og fået tanket op med oplevelser, energi og D-vitaminer, så I er klar til at tage udfordringerne op i det kommende

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Rigtig god majshøst 2014 og igen 2015

Rigtig god majshøst 2014 og igen 2015 KWS majssorter 2015 Velkommen til KWS sortskataloget 2015 Det er en fornøjelse at præsentere vores nye sortskatalog. KWS majsforædling har igen skabt flere nye topsorter, som vi glæder os til at se i markerne.

Læs mere

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion. DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst Jehan Ettema, 16. januar 2014 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse... 1 Analysen... 2 Beskrivelse af 3 scenarier... 2 Simuleringseksperimentet...

Læs mere

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover?

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? 29. september 2014 Anders Andersen, EDF STAR Denmark www.dairyfarmer.dk www.facebook.com/europeandairyfarmers Agenda 1. Kort om resultater ved danske mælkeproducenter

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen.

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen. UNIFORM Agri DK Produktnavn Sælges som Uniform-Basis, hvor der ikke er kobling til procesudstyr (mælkemålere, kraftfoderautomater, aktivitetsmålere) eller Uniform-Professionel, der kobles til det eksisterende

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) DJF rapport Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Husdyrbrug nr. 75 December 2006 DJF rapport Husdyrbrug nr. 75 December 2006 Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12 Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12 Hercules Hestefoderserie Danish Agro Danmarks næststørste grovvarevirksomhed har mange års erfaring med at udvikle, producere og sælge

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Nordisk Byggetræf 2011

Nordisk Byggetræf 2011 Tjener teknikken sig hjem? Nordisk Byggetræf 2011 V/ Mads Urup Gjødesen Teamleder, Videncentret For Landbrug, KVÆG Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Produceres 7.000 slagtesvin Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden 750 ha 370 ha græs 40 ha majs 00 ha fremavls korn 80 ha havre 60 ha grønkorn Indkøb ved 30 kg Svin Bruttoudbytte ca.

Læs mere

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Vinter - hvad nu? Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Det styrkes blandt andet gennem fodringen og særligt med grovfoder,

Læs mere

Leverbylder hos slagtekalve

Leverbylder hos slagtekalve Leverbylder hos slagtekalve Rapport nr. 96 Forfattere Anne Mette Kjeldsen, Dorte Bossen og Irene Fisker. Bidrag fra Martin Steffensen, Steffen Juul Høgild, Poul Vestergaard og Flemming Skjøth. Mogens Vestergaard,

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS. Din løsning hver dag

Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS. Din løsning hver dag Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS Din løsning hver dag Vælg den automatisering som fungerer bedst for dig DeLaval automatisk malkesystem VMS Automatiserede løsninger gør din gård mere

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet Diarréprodukter til ethvert formål IMMUNOMAX 20% 3 KG 224,- Immunomax Styrker kalvens immunforsvar Giver vanskelige betingelser

Læs mere