De fantastiske fem. De nye vinderstrategier. Samfund. Mandagmorgen

Transkript

1 Samfund De fantastiske fem Frontlinjen. Finland, Sverige, Danmark, Island og Norge udgør ifølge World Economic Forum verdens mest konkurrencedygtige region - Men der mangler viden, der kan forklare positionen - Ny rapport sætter for første gang fokus på grundlaget for nordens succes - Kultur og værdier er afgørende byggeklodser for fremtidens vindere - Norden topper nu, men skal berede sig på indædt kamp Ud over det regnfulde vejr, en vis sproglig lighed og det høje skattetryk deler de cirka 25 millioner indbyggere i Norden endnu et grundvilkår: De lever i verdens ubestridt mest konkurrencedygtige region. Det er den krystalklare konklusion på dette års Global Competitiveness Report, udgivet af den indflydelsesrige tænketank, World Economic Forum. Finland topper listen. Sverige er nr. 3. Danmark har fortrængt Taiwan fra 4.-pladsen. Island er nr. 6. Og Nordens agterlanterne, Norge, er placeret på en beskeden 9.-plads ud af 117 lande. Se figur 1. Augusto Lopez-Claro, cheføkonom og hovedskribenten bag rapporten, kalder de nordiske landes markante placering for bemærkelsesværdig. Vi har gennem de seneste år set, at de nordiske lande vedvarende er i top 10. Derfor har vi i år valgt at fremhæve dem som en særlig faktor i verdensøkonomien på linje med de øst-asiatiske tigerøkonomier. Norden er et vigtigt økonomisk laboratorium, siger han til Ugebrevet. World Economic Forums cheføkonom peger på den stærke og transparente lovgivning, den gode infrastruktur og den veluddannede og fleksible arbejdskraft, som de faktorer, der tilsammen giver den unikke konkurrencekraft. Lovprisningen af de nordiske lande er et af de mest vedholdende fænomener i disse års jagt på den globale vindermodel. Institutioner som Verdensbanken, OECD og IMF roser Norden til skyerne. Medier som The Economist fremhæver de nordiske lande og selv private virksomheders interne analyser giver regionen skudsmålet: vindermodel. Alligevel kunne vores viden om den nordiske vej være langt bedre. Det ville styrke Nordens muligheder for udvikling, og andre landes mulighed for at lære, siger Augusto Lopez-Claro. Den ufordring bliver taget op i rapporten Norden som global vinderregion, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Huset Mandag Morgen og Nordisk Råd. Rapporten stiller for første gang skarpt på de underliggende faktorer, bag Nordens succes. Rapportens centrale konklusion er, at den Øst, vest - Norden bedst De nordiske lande dominerer top 10-listerne i dette års Global Competitiveness Report Konkurrenceevne 1. Finland 2. USA 3. Sverige 4. Danmark 5. Taiwan 6. Singapore 7. Island 8. Schweiz 9. Norge 10. Australien Offentlige institutioner 1. New Zealand 2. Danmark 3. Island 4. Singapore 5. Finland 6. Norge 7. Luxembourg 8. Tyskland 9. Schweiz 10. Australien Teknologi 1. USA 2. Finland 3. Taiwan 4. Sverige 5. Denmark 6. Schweiz 7. Sydkorea 8. Japan 9. Island 10. Singapore Makroøkonomisk ramme 1. Singapore 2. Norge 3. Danmark 4. Finland 5. Arabiske Emirater 6. Qatar 7. Irland 8. Hongkong 9. Luxembourg 10. Holland Figur 1: World Economic Forum har i år valgt at fremhæve de nordiske landes konkurrenceevne som en særlig faktor i verdensøkonomien på linje med de asiatiske tigerøkonomier. Det skyldes deres konstante tilstedeværelse på top 10-listerne. Kilde: World Economic Forum, "The Global Competitiveness Report ". 18 Nr. 3. oktober 2005

2 nordiske model i sin kerne er en særlig kombination af kulturelle værdier og økonomiske forhold. Hvor de økonomiske forhold i høj grad er belyst i tidligere undersøgelser, er rapporten det første systematiske forsøg på at analysere værdierne i sin helhed. De fælles nordiske værdier er: lighed, tillid, lav magtdistance, inklusion, fleksibilitet, respekt for naturen, protestantisk arbejdsetik og æstetik. Se figur 2. Rapporten understreger, at værdierne ikke i sig selv er nordiske, men at værdierne i de fem lande bliver kombineret på en særlig måde, der understøtter konkurrencekraften. For eksempel betyder den lave magtdistance, at medarbejdere opfattes som partnere og ikke som modarbejdere. Det bidrager til at skabe en unik og stærk nordisk produktionskultur. Rapporten er baseret på dybdeinterview med 27 opinionsdannere i Norden. Kredsen tæller administrerende direktører, topøkonomer, kunstnere og medlemmer af den akademiske elite. Se tekstboks. Fælles for de 27 er en stor tiltro til den nordiske model, men i gruppen er der også en udtalt bekymring for, at selvtilfredsheden tager overhånd. Vi er naturligvis glade for, at Finland igen i år topper listen over de mest konkurrencedygtige økonomier. Men jeg vil gerne advare mod, at vores - og hele Nordens - flotte placering bliver en sovepude. Det vi ser i dag, siger mere om fortiden end om fremtiden. Husk, at Japan i slutningen af 1980 erne toppede alle lister. I dag slås Japan for at fastholde kontakten med de mest dynamiske økonomier, siger Anne Brunila, direktør for den økonomiske afdeling i det finske Finansministerium, til Ugebrevet. Hun mener på linje med de 26 andre opinionsdannere, at Nordens førerposition konstant skal fornyes, i takt med at udfordringerne ændres. Ikke mindst er det et problem for Norden, at man ikke handler sammen - for omverden ser på de fem lande som en region. Anne Brunila fremhæver, at efterspørgslen nu og i de kommende år er stærkt opadgående, men at Norden kun kan høste det fulde udbytte, hvis man handler nu. Fem bække - en flod Rapporten viser, at der bag de nordiske lande står fem meget forskellige erhvervsstrukturer og arbejdsmarkeder - derfor giver det ikke mening at tale om en bestemt nordisk økonomisk model. Ud over at de nordiske økonomier er små og åbne over for verdensmarkedet, er det vigtigt at forstå, at der faktisk er meget store forskelle i regulering og struktur. Det gør det svært umiddelbart at tale om en nordisk model, siger Anne Brunila. I Sverige er økonomien ganske domineret af store virksomheder. Der findes 9 svenske virksomheder blandt ver- De 27 oponionsdannere Eydun Andreassen, professor i mundtlig litteratur ved Institut for Færøsk Sprog og Litteratur, Færøernes Universitet, Færøerne Göran Bexell, rektor for Lunds Universitet, Sverige Stine Bosse, koncernchef, Tryg Vesta, Danmark Anne Brunila, direktør for Økonomisk Afdeling, Finansministeriet, Finland Jan Carlzon, formand for bestyrelsen i Ledstiernan, Sverige Annika Falkengren, Executive Vice President og Deputy Group Chief Executive, Skandinaviska Enskilda Banken, Sverige Grete Faremo, Director for Law and Government Affairs, Western Europe, Microsoft, Norge Cathrine Holst, stipendiat ved Center for Videnskabsteori, Universitetet i Bergen, Norge Ulrica Hydman-Vallien, glaskunstner, Sverige Anders Ingves, fra administrerende direktør for Birka Line, Åland Lise Kingo, koncerndirektør med ansvar for People, Reputation og Relations, Novo Nordisk, Danmark Lars Kolind, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i Århus, formand for Grundfosfonden og for bestyrelsen i PreVenture Jørgen Lindegaard, administrerende direktør i SAS, Sverige Ebbe Lundgaard, formand for bestyrelsen i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Danmark Finn Lynge, pens. seniorrådgiver og tidligere formand for Arbejdsgruppen vedr. Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, Grønlands Hjemmestyre, Grønland Gylfi Magnússon, lektor University of Iceland, Island Torbjörn Magnusson, administrerende direktør og koncerndirektør i If Skadeförsäkring, Sverige Claus Meyer, gastronomisk iværksætter, Meyers Madhus, Danmark Siri Meyer, professor i kunsthistorie og leder af Center for Europæiske Kulturstudier, Universitetet i Bergen, Norge Ingvild Myhre, administrerende direktør i ID Gruppen, Norge Tor Nørretranders, forfatter, Danmark Ove Kaj Pedersen, leder af International Center for Business and Politics, Copenhagen Business School, Danmark Jaakko Rauramo, administrerende direktør og formand for bestyrelsen i Sanoma WSOY, Finland Harry Salonaho, administrerende direktør i Valio, Finland Nina Smith, professor ved Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen i Århus, Danmark Henrik Stenius, forskningsdirektør, Renvall-instituttet, Helsinki Universitet, Finland Janne Teller, forfatter, Danmark Nr. 3. oktober

3 Det unikke Norden Fleksibilitet Velfærdsprodukter Arbejdsomhed, personligt ansvar og effektivitet Protestantisk arbejdsteknik Afledte styrkepositioner Innovation Bred og stærk kompetencebase Fælles værdier Tillid Lighed Inklusion Æstetik Design og funktionalitet Norden Respekt for naturen Bæredygtighed og helhedstænkning Lav magtdistance De fælles nordiske værdier giver i kombination en stærk konkurrencekraft. Omstillingsevne Ledelse baseret på processuelle styrker Figur 2: Ifølge de 27 opinionsdannere er de nordiske værdier hver for sig ikke unikke - det er samhørigheden, der udgør rygraden i fremtidens nordiske konkurrencekraft. Kilde: Nordisk Ministerråd og Huset Mandag Morgen, Norden som global vinderregion - på sporet f den nordiske konkurrencemodel. dens 400 største, og det er virksomheder med en meget høj indtjening. Det giver en mindre fleksibilitet i økonomien, og Sverige er voldsomt afhængigt af, hvordan det går enkelte firmaer som H&M og IKEA. Næsten 50 pct. af den aktive arbejdsstyrke er ansat i store virksomheder. Den norske økonomi er omvendt præget af små og mellemstore virksomheder. Færre end hver tyvende virksomhed har flere end 100 ansatte. Men den lille gruppe virksomheder sidder til gengæld på mere end halvdelen af produktionen. Sammenlignet med de andre nordiske lande spiller staten fortsat en meget aktiv og synlig rolle i erhvervslivet -ikke mindst gennem oliebranchen. Anderledes er det med Danmark, der ikke som tidligere er stærkt afhængig af en sektor - landbruget. Også i Danmark spiller de små og mellemstore virksomheder den afgørende rolle. Mindre end 1 pct. af virksomhederne har mere end ansatte. Det vigtigste kendetegn ved den danske model er den såkaldte flexicurity, hvor arbejdsmarkedet spiller en særlig rolle. Danmark ligger i den absolutte europæiske superliga, når det handler om virksomhedernes fleksibilitet, når der skal hyres og fyres. I ingen andre af de nordiske lande er arbejdsmarkedet så fleksibelt og smurt som i Danmark. Danmark har ifølge Verdensbanken verdens tredje mest fleksible arbejdsmarked, en placering vi må dele med Malaysia, og som kun overgås af Singapore og USA. Se figur 3. Også Nordens miniput, Island, er unik. I løbet af det 20. århundrede er man gået fra at have to tredjedele af befolkningen ansat i landbruget og fiskeriet til at have to tredjedele ansat i servicesektoren. Omfattende liberaliseringer i 90 erne har skabt et sandt investeringsboom i den private sektor, og i dag er islandsk kapital blevet nye aggressive aktører i eksempelvis den danske økonomi. Men hvad får da de fem landes økonomier til at flyde sammen? De 27 nordiske opinionsdannere ser Nordens særlige konkurrencekraft som resultatet af et samspil af fælles værdier og forskellige institutioner. Inderst inde - nordisk Der hersker ingen tvivl om, at der er stor forskel i væremåden i de nordiske lande. Ebbe Lundgaard er som formand for de danske Brugsforeninger dybt involveret i COOP Norden og er en af rapportens 27 opinionsdannere. Han forklarer forskellen fra sin egne erfaringer på denne måde: I mødesituationer er svenskere - trods deres følelse af at være Nordens storebror - ekstremt konfliktsky. Det værste, man kan true dem med, er en afstemning. Danskerne er mere umiddelbare, tenderende til laissez faire. Og når det gælder ved kanten af en konflikt, bliver nordmænd meget, meget nationale. Norden rummer et enormt branding-potentiale. Men politikerne har endnu ikke erkendt, at Norden ikke ses ude i verden. Henrik Stenius, forskningsdirektør, Helsinki Universitet Ifølge Ebbe Lundgaard er forskelligheden knyttet til konkret adfærd og ikke til de grundlæggende værdier, der hersker i Norden, og som ifølge rapporten udspringer af fire grundbetingelser for de nordiske lande: samfundsformen, selvrealisering, sprog og at vi har hinanden som primær referenceramme. Det er grundbetingelser, der måske er tydeligst for dem, der ikke til dagligt har sin gang i Norden, men som er betingelser, der former de nordiske borgers forståelse af sig selv og de øvrige nordiske lande. Først og vigtigst er samfundsformen den samme i Norden. Alle de nordiske lande er velfærdssamfund med et højt skattetryk og relativt store offentlige sektorer. Ifølge Augusto Lopez-Claro tyder World Economic Forums analyser på, at det høje skattetryk er en del af den nordiske succes: Vi kan se, at spørgsmålet om skattetryk i det store perspektiv ikke er så interessant ud fra et vækst og konkurrenceperspektiv. Det afgørende er, hvordan man anvender skattemidlerne. I de nordiske lande er skattetrykket højt, men pengene bruges på uddannelse og infrastruktur i bred forstand. Indien f.eks. har et lavt skattetryk, men en rædselsfuld infrastruktur, siger han til Ugebrevet. 20 Nr. 3. oktober 2005

4 Men de 27 opinionsdannere peger på, at forklaringen stikker et lag dybere. Det nordiske velfærdssamfund er udtryk for og understøtter balancen mellem på den ene side ideen om fællesskab og det fælles bedste og på den anden side ideen om det unikke og respekten for den enkelte. Det er værdier, der gennemsyrer de nordiske virksomheder, hvor f.eks. ledelse og medarbejderengagement er en nøglefaktor for Nordens konkurrenceevne. En anden vigtig grundbetingelse er, at de nordiske lande har et højt og jævnt velstandsniveau, der sætter selvrealisering i fokus. Det betyder, at vi som samfund er i en fase, hvor vi stiller krav til livet, og hvor alle mener, de har værdi og ret til velstanden. Det er f.eks. i Norden, at diskussioner om den rette balance mellem arbejdsliv og familieliv er mest intensiv. Naturligvis kan globaliseringens vilkår sætte lønniveauer, arbejdstider og ferie under pres. Omvendt kan de nordiske lande også være med til at sætte en standard for den rette balance og udvikle koncepter i form af f.eks. krav om en vis kvalitet af pasningstilbud til børn. De to sidste grundbetingelser, sproget og den indbyrdes referenceramme, har skabt en region med en stor informationsudveksling og en konstruktiv broderlig kappestrid. Særligt det forhold, at de nordiske lande altid pejler i forhold til hinanden, betyder, at der trods forskellighed hele tiden udvikles nye fælles træk - for ingen vil være sidst i Norden. Fra værdi til faktura Ifølge rapporten er det interessante ved det nordiske værdikompleks dets håndgribelighed og direkte relation til konkurrenceevnen. For eksempel giver tillid en afgørende effektivitet i økonomien. Den grundlæggende tillid gør det muligt for virksomheder i deres interne virke og eksterne transaktioner at undgå at spilde tid på at gardere sig og tænke defensivt. Ifølge flere forskningsprojekter er tillid selve forudsætningen for at skabe innovative miljøer. Som den tidligere SAS-direktør Jan Carlzon siger: Det er svært at være skør, hvis man frygter for konsekvenserne. En anden fællesværdi, som hersker i hele Norden, er respekten for naturen. Vores optagethed af miljø har gjort Norden til en kæmpe inden for miljøteknologi og vedvarende energi. Samtlige opinionsdannere er meget optaget af, hvordan de nordiske værdier kan danne basis for en fornyelse af konkurrenceevnen i den globale innovationsøkonomi. Ønsket om lighed har f.eks. udmøntet sig i kvindernes ligestilling på arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at Norden har en rekordhøj beskæftigelsesfrekvens, og at de fem nordiske lande fylder top-5 på World Economic Forums liste over kvinders muligheder i samfundet. I dag handler lighedsværdien i høj grad om at skabe nye velfærdsprodukter, Hyr og fyr - mest i Danmark Danmarks ikke-nordiske arbejdsmarked Fleksibilitet i ansættelse* Tjekkiet Danmark Storbritannien Østrig Belgien Polen Slovakiet Ungarn Irland Holland Fleksibilitet i fyring* Storbritannien Østrig Danmark Belgien Ungarn Norge Frankrig Tjekkiet Irland Litauen Figur 3: Den nordiske konkurrencemodel kan ikke koges ned til det fleksible arbejdsmarked. Det er først og fremmest et dansk konkurrenceparameter, at virksomheder hurtigt kan hyre og fyre arbejdskraft. Her er endelig en liste, som Finland ikke topper. Note*: Indeks går fra Jo højere værdi, jo strammere regulering. Kilde: Verdensbanken, "Doing Business in Understanding Regulation", og her mener opinionsdannerne, at de nuværende nordiske samfundsstrukturer skal fornyes. I dag huser de nordiske lande nogle af de mest sofistikerede velfærdsproducenter på det globale marked. I Finland er man i disse år f.eks. i gang med en storstilet eksport til Japan af knowhow i ældreplejen. Men Norden får ifølge rapporten ikke det fulde udbytte ud af potentialet. Det skyldes to grunde: For det første hersker der i Norden en berøringsangst over for at røre ved balancen mellem offentlig og privat. Finske Anne Brunila trækker det skarpt op: Eksporten af ældrecentre til Japan reflekterer vores værdier og styrker. Vi har unikke erfaringer med at skabe gode rammer for ældre, men vi ser stadigvæk på det som en offentlig ydelse. Skal vi have fuldt udbytte af vores værdier og velfærdsproduktion, må vi åbne vores velfærdsydelser i den offentlige sektor for de private udbydere. Vi skal i fællesskab konkurrere på det, vi er virkeligt gode til i Norden, men det kræver nedbrudte grænser mellem det offentlige og det private erhvervsliv, siger hun. For det andet står Norden i den paradoksale situation, at Nr. 3. oktober

5 Norden som global vinderregion Otte bud på en fornyelse af den nordiske konkurrencekraft Norden som global vinderregion Norden skal gøre fælles front Nordens styrker skal forstås Norden skal brandes Nordisk omstillingsevne skal udnyttes Nordisk velfærdsproduktion skal markedsføres Tiden er løbet fra nationale strategier. Der er behov for at formulere en ambitiøs regional vision, der bygger på de fælles værdier og komplementære styrker. Norden skal profileres som en stærk værdiregion. Der mangler fælles handlekraft. Norden har åbenbare interesser i at etablere mere ambitiøse winwin samarbejdsrelationer med hinanden. Den nationale kappestrid er en hæmsko i den globale konkurrence. I praksis skal man indlede erhvervsfremstød på verdensmarkederne og koordinere handlinger og holdninger. Der mangler en dybere forståelse af de nordiske landes særlige konkurrencekompetencer. Ikke mindst er der behov for mere forskning i kulturens betydning for økonomisk vækst - særligt i en nordisk kontekst. Norden skal differentiere sig på den globale markedsplads - ikke på pris, men på en "højere mening", som vi knytter til vores produkter, ydelser og oplevelser. Norden har alle muligheder for at blive et nyt stærkt globalt brand. Brandet skal ikke mindst bygge på Nordens styrker inden for gastronomi, turisme, bæredygtig energiudvikling, funktionalitet og design. De nordiske landes fleksibilitet og evne til omstilling skal anvendes mere offensivt end i dag. Vi kan ikke længere blot tilpasse os efter pres udefra. Vi skal proaktivt identificere nye behov og ny efterspørgsel og omstille ud fra fra fremtiden, snarere end nutiden. Norden skal udnytte de afsætningsøkonomiske muligheder i velfærdsproduktionen. Det handler om systemeksport af ældreomsorg, sygehusvæsen, sundhedsvæsen, forsikring og miljøbeskyttelse. Det forudsætter en vis liberalisering af den nordiske velfærdsproduktion og nye offentlig-private samarbejder, ikke mindst på tværs af grænserne. Norden skal Uddannelse er Nordens vigtigste måde at bruge have verdens råstoffet - menneskene. Uddannelse sikrer vækst bedste uddannelsessystem Der er store muligheder for at blive verdens uddan- og mindst lige så vigtigt - inklusion for de mange. nelsesmæssige væksthus for de områder, hvor regionen i dag er stærk: tværfaglighed, samarbejde, innovation, iværksætteri og værdiskabelse. målinger ganske vist hylder regionen, men de nordiske lande har svært ved at tiltrække investeringer. Vel er vi konkurrencedygtige, men reelt er et land som Danmark ved at opbygge et massivt underskud på en af de vitale balancer i innovationsøkonomien: evnen til at tiltrække investeringer. Se også artikel side 15. Det hænger bl.a. sammen med, at Norden ikke formår at skabe en stærk fælles profil i omverdens øjne. Norden rummer et enormt branding-potentiale. Men politikerne har endnu ikke erkendt, at Norden ikke ses ude i verden. Det er et kæmpe spild, at vores toppolitikere ikke er mere kreative i deres tankegang for det nordiske projekt. Det er i dag meget svært at måle en effekt af de fem landes samarbejde. Det kan være, at man skal begynde samarbejdet et helt andet sted, end de rammer vi kender i dag, siger Henrik Stenius, forskningsdirektør ved Helsinki Universitet. Også Ebbe Lundgaard, der før sit nuværende job i en periode var radikal kulturminister, er ærgerlig over manglen på en fælles nordisk vision: Vi har alle forudsætninger for at vise omverden, hvordan man kan tackle globaliseringens benhårde udfordringer på en måde, der ikke sætter den sociale balance over styr, siger han. At efterspørgslen efter den nordiske konkurrencemodel er til stede, er cheføkonomen fra World Economic Forum, Augusto Lopez-Claro, ikke i tvivl om. Selv siger han, at han gør sit bedste for at sælge den nordiske vej til konkurrencedygtighed: Særligt i de lande, der i disse år buldrer ind på verdensmarkedet, nævner jeg altid de nordiske lande som eksempler på små økonomier, der ved at tænke sig om, er kommet langt. Mange udviklingslande står foran strategisk vigtige valg, der vil præge deres økonomi og samfund mange år fremover. Og her kan de nordiske lande være en vigtig inspirator. Noa Redington noa@mm.dk Reference - Nordisk Ministerråd og Mandag Morgen: Norden som global vinderregion - På sporet af den nordiske konkurrencemodel, Nordiske lande skal lære af hinanden De ensartede nordiske samfundssystemer skaber de bedste rammer for at lære af hinanden og benchmarke mod hianden. Vi kan hurtigere lære af hinanden end af lande i andre regioner. Men det kræver et nyt fokus på tværfagligt samarbejde, og der skal skabes nye fora for fælles innovationsmiljøer. Figur 4: Norden har alle muligheder for fortsat at gå forrest i den globale økonomi, men det kræver handling. Og en forståelse af de særlige nordiske værdier. Kilde: Nordisk Ministerråd og Huset Mandag Morgen, "Norden som global vinderregion - på sporet af den nordiske konkurrencemodel". 22 Nr. 3. oktober 2005