DAGSORDEN FOR MØDE I HOVEDMED

Transkript

1 DAGSORDEN FOR MØDE I HOVEDMED Dato: 5. december 2018 Tid: Kl. 09:00-11:30 Sted: Rådhuset, udvalgsværelse D, 1.sal, vær.103 Mødedeltagere: HovedMED: Ledelsesrepræsentanter: Tobias Børner Stax (adm. dir. formand), Nicolai Kragh Petersen (ressourcedirektør), Camilla Niebuhr (direktør), Tine Weber (Sekretariatschef), Kate Obeid (Områdechef, arbejdsmiljøleder), Nina Hemmersam (Center for Policy), Jeanne Jacobsen (skoleleder, SKK), Marica Kljucaric Hansen (selvej. klyngeleder, arbejdsmiljøleder, BUPL ledersektion). Medarbejderrepræsentanter: Jan Hoby (LFS næstformand), Lars Steen Sørensen (KLF), Inge Thomsen(KLF), Henriette Brockdorff (BUPL), Annette Mai Larsen (BUPL), Bodil Marie Gjøl (DSR), Irene Holmstrøm (FOA, KLS), Kirsten Løth (LFS), June Andersen (HK), Rune Simmelsgård Clausen (AC), Thomas Martin Hannberg (HK), Helle Bille Nattestad (AMR), Jeppe Jensen (AMR). Fra Ledelsessekretariatet: Nikolaj Uffo Steen Marker (Referent) Afbud: Marialise Rømer (klyngeleder, LFS ledersektion), Niels Mortensen (FOA 1), Jesper Koch Hedengran (AMR) DAGSORDEN Tid Indhold Formål Bilag 1 09:00-09:05 5 min 2 09: min Velkomst v. Tobias Børner Stax Evaluering af MED-aftalen Præsentation a. Formål og metode b. Resultater Spørgsmål Præsentation af anbefalinger til lokale MED og Trioer, på baggrund af evalueringens resultater Drøftelse af anbefalinger Orientering og drøftelse Bilag 1 vedlagt v/ MED-sekretariatet min Budgetudmelding 2019 og hovedlinjer i budget 2020 Tidsplan og inddragelse Orientering og drøftelse Bilag 2 vedlagt Bilag 2a sendt ud med referat v/ Nicolai Kragh Petersen Pause 5 min

2 4 10:15-10:50 35 min Udkast til strategi for Børne- og Ungdomsudvalget HovedMEDs input til strategien Bilag 3a-c vedlagt Bilag 3d sendt ud med referat v/ Camilla Niebuhr 5 10:50-11:15 25 min Strategisk kompetenceudvikling 2019 Præsentation af de strategiske fokusområder for kompetenceudvikling af pædagogisk personale, lærere og ledere Orientering og drøftelse Bilag 4a og 4b vedlagt Drøftelse af, hvordan vi arbejder med kvaliteten af vores kompetenceudviklingsaktiviteter samt afdækker behov for kompetenceudvikling det kommende år og frem. V/ Julie Kock Clausen, FAC min Diverse Trivselsundersøgelsen 2019 Orientering Bilag 5 sendt ud med referat Opsamling på halvårsmøder v/ Tine Weber og MED-sekre. 7 11:25-11:30 5 min Eventuelt og afslutning v/ Tobias Børner Stax SKRIFTLIG ORIENTERING (UDSENDES EFTER MØDET) - PUNKTER PÅ KOMMENDE MØDER Resultater af Trivselsundersøgelsen 2019 (24. april 2019) Den årlige arbejdsmiljødrøftelse (12. juni 2019) REFERAT 1) Velkomst En venlig reminder om, at I som medlemmer husker at melde afbud til møderne til MED-sekretariatet. 2) Evaluering af MED-aftalen Præsentation af evalueringens hovedresultater og anbefalinger (udsendt inden mødet). Kommentarer: Lars: Temaer og anbefalinger er meget relevante at fokusere på lokalt. Vi ser, at inddragelsen mangler i høj grad på skolerne i København, så vi er langt fra at være i mål. Derfor er (for)møder, hvor medarbejdere bliver inddraget, afgørende for arbejdspladsens udvikling. Trio-dimension af MED-strukturen fungerer dog generelt godt. 2

3 June: Generel ros til arbejdet i evalueringen. Repræsentation af andre og små faggrupper er fortsat vigtigt at sætte på dagsordenen. Kate: Det er de rette anbefalinger, vi når frem til her. Men hvordan hjælper vi hinanden med at komme i den rigtige retning? Repræsentation fylder fortsat, for det er en svær opgave. Som leder skal man støtte medarbejderne i at være repræsentant, og den kultur skal man øve sig i. Alle medarbejdere på arbejdspladsen skal have en chance for at tale om arbejdspladsforhold. Anbefalingerne kan tænkes ind i MED-sekretariatets arbejde her kan vi godt være offensive. Men kulturmæssigt skal vi hjælpe hinanden. Jeppe: Anbefalingerne er baseret på de enheder, som har fat i den lange ende og som har forstået værdien af fælles følgeskab. Selvevalueringen kan derfor være et godt bud på, hvordan man konkret på arbejdspladserne kan drøfte, om man bruger MED-aftalen. Rune: Enhedsstørrelsen kan påvirke kommunikationen, så man skal være opmærksom på, hvad der tabes i store enheder. Det betyder også, at kommunikationsvejene i MED-systemet bliver lange, og det gør, at kommunikation har svært ved at nå ud til alle. Derved bliver det mere tidskrævende (for TR ere) og det gør kommunikationen mere upræcis Det er også et opmærksomhedspunkt, at flere ledere ikke har været på MED-uddannelse. Selvevalueringen er et vigtigt redskab til refleksion. Helle: Inddragelse af alle faggrupper kan bringes i spil i selvevalueringer på arbejdspladserne. På halvårsmøderne i 2016 var der flere enheder, der påpegede, at baglandsmøder giver godt input og er direkte medinddragelse. Det kan vi ikke se, hvorvidt det også er en anbefaling i denne evaluering. Annette: Kan vi få redskaber til selvevalueringen? Det får vi brug for. Lars: Vi skal også lære vores arbejdspladser at være trygge i at bede om hjælp, fx fra MED-sekretariatet. Henriette: Repræsentations-budskaberne kan vi godt genkende, især i forbindelse med effektiviseringer, fordi det kan blive opfattet som en centralisering. Det skal nuanceres, så de relevante møder med reel inddragelse, bliver tydelig for alle. Hvad ligger der i at anbefale arbejdspladsen som arbejdsfællesskab? Louise Werner Gielsager: I regi af Arbejdspladsen i Fokus arbejder vi på en model for stærke arbejdsfællesskaber, som kan blive tænkt ind i dette. Vi vil gerne lave et bud på en selvevaluerings-ramme. Kate: Vi skal sætte flere ord på arbejdsfællesskaber. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man har repræsentant-kasketten på hele tiden. Dialog i formandskabet er afgørende og dette bør gennemsyre formøder etc. Kirsten: Dialogen her om anbefalingerne viser, at vi kan gøre det mere simpelt ved at strukturere dem under tre konkrete overskrifter. Nina: Vi skal være opmærksomme på ressourcetrækket i MED-arbejdet i vores organisation og at vi ikke tilrettelægger for tung en konstruktion. Derfor er vi nødt til at øve os i at få lavet en fleksibel kommunikationsstruktur, hvor ikke alt behøver komme forbi MED når vi har en organisation, der er baseret på tillidsdagsordenen. Lidt i tråd med det, Ledelseskommissionens anbefalinger peger på. Lars: Det drejer sig mest om at skabe reel inddragelse. Henriette: Det er ikke et ideal for mig at læne mig op af Ledelseskommissionens anbefalinger. Gode konstruktioner må være det vigtigste. Annette: Der er forsvundet nogle gode pointer ud om kommunikation, som fremgik af tidligere oplæg. 3

4 Tobias: Vi må ikke lade anbefalingerne bliver støbt i beton. Vi skal have en balance mellem inddragelse og fokus på kerneopgaven. Alle bør se på deres egen praksis. Jeg tror ikke på, at vi fra rådhuset skal melde konkrete metoder ud. Arbejdsgruppen kan drøfte eksempler på selvevaluering. 3) Budget 2019 og 2020 Gennemgang af udsendt oplæg (supplerende slide om budget 2019 udsendes med referatet). Budget 2019: Nicolai: Presset på BUF s ydelser er stort, når der sker skift i behov, fx overgangen fra almen- til specialområdet. Vi er nødsaget til at justere i budget 2019 efter 3. prognose, som I tidligere har fået information om. Det betyder, at BUF kommer ud med en forventet ubalance på 66,9 mio. kr. i 2019, som BUU har besluttet at reducere budgettet med. Dette bliver kommunikeret i budgetudmeldingen i dag, den 5. december. Konkret er det pris- og lønreguleringen, vi har taget afsæt i, så derfor rammer det alle. De næste måneder vil der være budgetinfomøder med lederne, så de får information om det. Henriette: Det er problematisk, at vi ikke har drøftet det nok. Særligt udmøntningsdelen. Nicolai: Vi drøftede det på mødet i HovedMED den 13. oktober, hvor vi pointerede, at vi ikke kendte de konkrete beløb og at der ikke var nogen oplagte steder at hente effektiviseringen. Udfordringen har desuden været drøftet i budgetarbejdsgruppen og at man rent teknisk ville hente de 66,9 mio. kr. bredt. Rune: Er dette et resultat af, at vi er bedre til at få børn ind i dagtilbud og almenskoler at dækningsgraderne er stigende? Bliver vi ramt af vores egen succes? Camilla: Det kan man ikke svare entydigt på. Vi rammes naturligvis af, at privatskoler lukker fra dag til næste. Specialanalysen er vi ikke kloge nok på endnu. Budget 2020: Nicolai: Krokodillegabet kender I. Udløbet af bevillinger fylder en væsentlig del i dette billede. Det er en politisk diskussion, om man vil gøre midlertidige bevillinger til varige midler. På arbejdspladserne er det principielt underordnet, om det er effektiviseringer eller udløb af bevillinger, der rammer. Men vi er nødt til at se bredt ud i vores sektor illustreret ved sliden om de mulige analysespor de kommende år. Derfor appellerer vi til en dialog om, hvad vi skal se på. Kommentarer: Thomas: Det er afgørende, at det bliver interne blikke, vi baserer os på og ikke eksterne konsulentfirmaer. Nicolai: Vi har en praksis med at præsentere konsoliderede forslag baseret på inddragelse, ikke regnearks-øvelser. Henriette: Jeg er helt på linje med, hvad en justering af pris- og lønreguleringen indebærer, men vil påpege, at det giver anledning til udfordringer for arbejdspladserne. Helle: Det er vigtigt for mig, at I vil basere det på åben dialog og en kritisk holdning til, at vi bruger pengene rigtigt. Og vi er nødt til at have fokus på, at der er børn i byen, der har det meget svært og det påvirker vores medarbejdere. Jeg vil opfordre til, at I tager ud og besøger de børn og medarbejdere. Ikke mindst for ved selvsyn at konstatere, at udfordringerne hos børnene ikke bliver mindre. Jan: Opgaven er at overbevise politikere om konsekvensen af prioritering. Hvis vi friholder ét område, er der andre, der skal holde for. 4

5 Tobias: Vi er nødt til at udfordre vores praksis kan vi gøre det anderledes? Jeppe: Det stiller krav til os praktikere om at turde fortælle, hvad der er vigtigt og hvorfor forandringen er på vej. Jeanne: Vi bliver ved med at tilrettelægge skolen, som vi hidtil har gjort, samtidig med, at børnene ændrer sig. Alle får det samme på trods af, at nogen har andre behov. Det kræver en helt grundlæggende diskussion af måden, vi gør det på. Jan: Det taler ind i den proces, som flere klynger er i gang med: At faggrupper skal ændre sig, når kerneopgaven ændrer sig (og ikke omvendt). Tobias: Vi kommer til at tale mere om det, og der er ikke taget beslutninger endnu. Vi skal nok være tydelige på processen og være insisterende på, at det bliver drøftet på det fælles bord. 4) Børne- og Ungdomsudvalgets strategi Camilla præsenterede udkast til BUU-strategi, som også drøftes med BUU i eftermiddag den 5. december (slides sendes ud med referatet). Kommentarer: Jan: Negativ social arv skal erstattes af chancelighed i hele teksten. Derudover er de inkluderende fællesskaber en grundlæggende præmis hele livet igennem. Lars: Inklusionseftersynet fandt frem til, at faglighed og trivsel er det vigtigste ikke de sociale kompetencer, som det burde være. Til dialogmøde om udskoling på Katrinedal Skole var det befriende, at der ikke var fokus på karakterer. Relationsarbejdet er det vigtigste. Jeanne: Trivsel er vigtigt, og det hænger sammen med faglighed. Men det udelukker ikke blikket på relationer. Vi skal ikke kun stå på det ene ben. I forhold til inkluderende fællesskaber hænger det også sammen med den grundlæggende diskussion af, om skolen er indrettet rigtigt. Jeppe: Overgange er generelt svært, ikke mindst i overgangen til ungdomsuddannelse. Det er vigtigt at have plads til dem, for hvem vejen ikke er lige. Lars: Jeg er enig i, at faglighed er vigtig. Men lærerne føler sig alene med opgaven. Der er behov for et styrket fokus på ressourcecentrene. Kirsten: Den gode skole kan også være en lektiefri skole. God idé at tænke anderledes. I forhold til højkvalitetsdagtilbud, er det vigtigt at sondre mellem pejlemærker, dagtilbudsreform og forskningen fra bl.a. Brenda Taggart. Bodil: Jeg er glad for, at de første dage er nævnt her. Der mangler dog noget om sundhedsplejerskens rolle og videndeling med andre faggrupper. Derudover hvad der sker i samarbejdet med SOF. Forebyggelses- vs. indgriben-fokus. Her er noget at hente. Helle: Jeg er tilfreds med, at der står noget om forenkling. Går man i gang med det? Hvis det er en vision, skal det også fremgå, at børn, der har det svært, skal have en hurtigere vej til hjælp. Camilla: Forenkling er et centralt fokusområde, og det får vi brug for input fra jer til. Fx også investeringscasen i Tingbjerg. Jeanne: Jeg vil gerne holde fast i, at faglighed betyder noget for børnene. For sætter vi ikke ind i tide, har de svært ved at nå i mål og få en ungdomsuddannelse. 5

6 Jan: Højdagtilbud er fint men hvorfor taler man ikke på samme måde om skolerne? Videndeling skal stå skarpere og være mere konkret på, hvordan man har en systematisk feedback- og professionel uenighedskultur. Og så skal vi huske mantra et om, at det ikke er børnene, der ikke lykkes. Det er os omkring børnene, der fejler. Camilla: Vi skal generelt være meget opmærksomme på, hvor der er gode eksempler på videndeling i vores sektor, og det vil vi gerne have mere input fra jer om. Tobias: Vi kommer tilbage til jer i januar 2019 med en opdateret udgave efter dialogen med BUU. 5) Strategisk kompetenceudvikling 2019 Præsentation af udsendte slides v/ Julie Kock Clausen, Fagligt Center. Tobias: Dette handler om BUF-akademi og de store faggrupper (ledere, lærere og pædagoger). Det handler ikke om, at andre ikke har ret til kompetenceudvikling. Julie Kock Clausen: Det vigtige er, hvordan vi laver kompetenceudviklingen, og det vil jeg gerne drøfte med jer: Hvad skal der til at for at kompetenceudviklingsaktiviteterne opleves som praksisnære? Hvad kan styrke forankringen af det lærte i praksis? Kommentarer: Kirsten: Når der ledelsesmæssigt er taget stilling til, hvad der skal ske efter forløbet, er det godt. Det skal være teams eller afdelinger, man sender afsted. Kobling mellem aktiviteter i enheden og uden for. Dialog med forældre. Systematik mhp. forankring lokalt. Det nye er, hvordan man inddrager de borgere, man beskæftiger sig med. Jeppe: Hvis det skal opleves som praksisnært, skal folk også føle sig inddraget i, hvad det skal bruges til. Hvis man ikke er med til at definere en praksisændring, sker der ikke noget. Chancen for succes er større på den måde. Jan: Der bør ikke stå egen praksis, men arbejdsfællesskabets praksis. Vi skal bevæge os væk fra det privatpraktiserende til det fælles. Det skal ikke bæres af individet, men af organisationen. Helle: Principper for kompetenceudvikling er gode, men jeg er optaget af, om aktiviteterne for vold og trusler også er tænkt ind her. Kirsten: Vi skal være opmærksomme på, hvordan systematikken er på arbejdspladserne, når man kommer hjem med ny viden og kompetencer. Lars: Der er forskel på dagtilbud og skole mht. krav til kompetencedækningen. Vi skal have en tættere relation til UCC for at sikre det rette fokus, hvad behovet er. Julie: Vi har et partnerskab med dem, og vi fokuserer i høj grad på det praksisnære her. 6) Diverse Vedr. Trivselsundersøgelsen 2019: Hovedbudskabet er, at I skal være med til at sikre en høj besvarelsesprocent (tidsplan vedlægges referatet). Vedr. opsamling på halvårsmøder i november 2018: Der blev udtrykt stor tilfredshed over mødernes form og indhold, og temaet var interessant og nødvendigt for deltagerne at få drøftet og konkretiseret. Det overordnede tema for forårets halvårsmøder er opfølgning på TU19 herunder, hvordan vi lokalt får brugt resultaterne til at styrke arbejdsfællesskabet / fokus på kerneopgaven. Møderne afholdes sektorvis. 7) Eventuelt 6

7 Budget 2019 / Nicolai Kragh Petersen Børne og Ungdomsforvaltningen 5. December 2018

8 Budget 2019 Forventet ubalance i ,0 40,0 20,0 Forventelig 35,6 mio. kr. håndteres med 3. prognose 2018 Forventelig 31,3 mio. kr. håndteres med udmøntning ,0 0,0-20,0-9,4-26,2-40,0-66,3-66,9-60,0-80,0 Overført fra 2018 Øvrige områder - primært undervisning (ca. 29 mio. kr.) Specialområdet (og KUI 0,5 mio. kr.) Specialområdet - budgetaftale 2019 I alt Budget 2020 bruttokatalog 2

9 Budget 2020 bruttokatalog / Nicolai Krag Petersen Børne og Ungdomsforvaltningen 5. December 2018

10 Mio. kr. Effektiviseringsudfordringen Hertil kommer muligt stigende krav som følge af udligning og parkering 478,8 638, ,2 367 mio. kr. 528 mio. kr mio. kr. 159,6 67 mio. kr. 92,8 109,9 110,0 110, ,3-127,0-191,6-224,1 Effektiviseringskrav Stigende profiler Udløb af bevillinger Budget 2020 bruttokatalog 4

11 Bevillingsudløb til budget Udløb af bevillinger til serviceniveau (mio. kr p/l) Æ32 Flere medarbejdere i vuggestuer 36,8 Æ71 Stigende dækningsgrader på specialområdet 35,0 Æ127 Tale-/hørelærere 1,3 Æ35 Åben Skole 0,4 Æ33 Forhøjet normering i børnehaver med udsatte børn 31,2 Æ57 Styrket udskoling for alle 61,0 Æ75 Øgede normeringer i vuggestuer 17,5 Æ74 Udvidet åbningstid i klubber 5,4 Æ87 Mere virksomhedssamarbejde 3,5 Total 73,5 31,2 61,0 26,4 Øvrige bevillingsudløb Projekter, implementering, kompetenceudvikling mv. 8,9 13,4 3,7 6,1 Hovedtotal 82,4 44,6 64,7 30,5 Budget 2020 bruttokatalog 5

12 Budgetfordelingen i BUF i forhold til effektiviseringskravet Budget 2019 (mio.kr.) fordelt på bevillingsområder Undervisning - special 991 Administration 268 Effektiviseringskrav 2023: 528 mio. kr. (5,1 % af budget) Udfordring 2023 fordelt forholdsmæssigt på bevillinger (2019 p/l) 347 Undervisning Dagtilbud Sundhed 305 Dagtilbud - special Administration Dagtilbud Dagtilbud - special Sundhed Udfordring fordelt %-vis på bevillinger Undervisning Undervisning - special Inkl. udløb Budget 2020 bruttokatalog 6

13 Typer af effektiviseringsbidrag Stort økonomisk potentiale Effektiviseringer på tag og fundament Undervisning? Store strukturgreb Serviceforringelser og opgavebortfald Indkøb Administrationen Samling af rengøring KKFO/SFO Bydækkende enheder Bydækkende enheder Mindre økonomisk potentiale Forbedrede rammevilkår Mindre politisk kompleksitet samt implementeringstid Optimering af kernedrift Stor politisk kompleksitet samt implementeringstid Budget 2020 bruttokatalog 7

14 Mulige analysespor de kommende år Analyser Hvor er vi dyre? Hvor får vi ikke nok effekt for pengene? Kan vi øge vores indtægter? Administration Undervisning Dagtilbud Fritid Tværgående effektiviseringer og FM Administration Bydækkende enheder Support i områderne Madområdet Incitamenter og budgetmodeller Skolestruktur / distrikter Lokalaftaler og løn? Kørsel til skole og dagtilbud? KKFO-SFO Særlige københavnske tilbud Øget brugerbetaling Rengøring, indkøb og arealpleje Diverse tværgående effektiviseringer Budget 2020 bruttokatalog 8

15 / Børne og Ungdomsudvalgets strategi

16 Formål med strategien Strategien beskriver målene for arbejdet i Børne- og Ungdomsudvalget og danner rammen for udvalgets arbejde de næste år. Strategien er vores pejlemærke, når vi skal prioritere, investere og effektivisere, og den fungerer som et kompas, når vi leder organisationen, skaber kvalitet i praksis og prøver nye veje. 2

17 Proces og inddragelse Forår 2018 BUU drøfter ønskede forandringer Efterår 2018 Inddragelse i forandringer og veje Forår 2019 Dialog om, HVORDAN vi lykkes i praksis BUU: 5 forandringer og 4 veje BUU: strategi og mål BUU følger op på forandringerne på fx BUU s budgetseminarer og ifm. kvalitetsrapporter, faglige resultater mm 3

18 5 forandringer 4 veje til forandring 4

19 1 De første 1000 dage - udsatte børn skal bedre fra start De første dage i et barns liv er afgørende for barnets udvikling og muligheder. Nogle børn er bagud fra starten. Alle børn skal have de bedst mulige chancer i livet. Derfor skal vi sætte ind så tidligt som muligt og bryde den negative sociale arv. Vi ser forandringen ved.. I dag er 11% af 0-1 årige børn i udsatte byområder ikke indmeldt i dagtilbud. Det vil vi forbedre med en reduktion til 6,5%. I dag får 147 familier i udsatte byområder opsøgende besøg i hjemmet. Det vil vi forbedre, så alle familier i udsatte byområder får tilbud om opsøgende besøg. I dag har 53% af de børn, der var sprogligt udfordret som 3-årige, rykket sig ved 5 års sprogvurderingen. Det vil vi forbedre til 70%.

20 2 Flere højkvalitetsdagtilbud alle børn har ret til et godt dagtilbud Hvis vi vil give vores børn de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives, skal vi sikre, at alle dagtilbud er højkvalitetsdagtilbud med stærke læringsmiljøer, tryghed og nærvær. Sådan er det ikke i dag Vi ser forandringen ved.. I dag har 44 institutioner to eller flere anmærkninger i ny indsats i tilsynet på alle pejlemærker. Det vil vi forbedre gennem en halvering af antallet af institutioner, som får anmærkninger. I dag er gennemsnittet for andelen af uddannede pædagoger i de københavnske institutioner 57 %. Procentdelen er ikke ensartet på tværs af institutionen, så nogle har flere og andre har færre. Det vil vi forbedre til, at alle institutioner minimum har en andel på 60% uddannede pædagoger.

21 3 Højere faglighed & trivsel i skolerne alle elever skal blive dygtigere I den københavnske folkeskole skal eleverne være motiverede, trives og blive så dygtige, som de kan. Høj faglighed er en forudsætning for, at eleverne kan udvikle sig til dannede demokratiske mennesker og udleve deres drømme. Vi ser forandringen ved.. I dag er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangseksamen på 7,26. Det vil vi forbedre til 7,5. I dag er der et gab på 1,7 karakterpoint mellem et- og tosprogede elever ved folkeskolens afgangseksamen. Det vil vi forbedre til 1 karakterpoint. I dag er der 10,9 % af almenelever, der får ikke mindst 2 i både dansk og matematik. Det vil vi forbedre ved at halvere andelen. I dag er 76,4% af eleverne i 4.-9 klasse glade for deres skole. Det vil vi forbedre til, at alle er glade for deres skole.

22 4 Unge i trivsel flere gode ungefællesskaber Unge er bedst klædt på til at træffe valg og forme selvforståelse og identitet, når de har det godt og trives. Sammen med unge, skal vi gøre København til den bedste by at studere og færdes i som ung. Alle unge skal opleve Københavns mangfoldige og kreative tilbud og tage del i byen som aktive medborgere. Vi ser forandringen ved.. 86,5 % (2017) af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afgang fra 9.kl. i en københavnsk folkeskole. Det vil vi forbedre til 90 % jf. de nationale mål. 11 % (2017) af eleverne er 15 måneder efter afgang fra 9. kl. i en københavnsk folkeskole i gang med en ungdomsuddannelse. Det vil vi forbedre til 30 % jf. de nationale mål i I dag stiller 41 op til Ungeråd KBK og valgdeltagelsen er 1,3 %. Det vil vi forbedre til, at 100 unge stiller op til Ungeråd KBH og valgdeltagelsen er 10%.

23 5 Inkluderende fællesskaber bedre sammenhæng mellem almen og special Vi ved, at børn med særlige behov forbedrer deres fremtidige livs- og uddannelsesmuligheder, når de har en tilknytning til almenområdet og indgår i inkluderende fællesskaber, Derfor skal vi tænke inklusion som en grundsætning, og vi skal inddrage børnene og forældre aktivt i hverdagens løsninger. Vi ser forandringen ved.. I dag er antallet af elever, som modtager specialundervisning 4,41 %. I dag er andelen af elever fra specialtilbud som revisiteres til almenområdet xx. Det vil vi forbedre til xx. I dag svarer 70% af eleverne i specialklasser og -skoler, at de tit eller meget tit er glade for deres skole. Det vil vi forbedre til xx. I dag består xx elever i specialskolerne folkeskolens afgangseksamen. Det vil vi forbedre til xx.

24 4 veje til forandring Videndeling Inddragelse Kompetenceløft Forenkling

25 Input fra dialogen i efteråret 18 Videndeling Forudsætter kulturforandring opgør med privatpraktiserende. Systematisk vidensdeling fx gennem netværk, på tværs af forældregrupper og udlån af specialister. Politikere skal fastholde fokus og være nysgerrige på praksis. Inddragelse Forældrenes ressourcer skal bruges bedre. Fokus på chancelighed i forældresamarbejdet. Indflydelsesrummet skal være tydeligt. Ingen inddragelse for inddragelsens skyld (undgå skueprocesser). Politikere skal involvere bredere end de etablerede forældreorganisationer. Politikere skal gå i dialog med forældrene også når det er svært, fx ifm. besparelser. 11

26 Input fra dialogen i efteråret 18 Kompetenceløft Mere praksisnær kompetenceudvikling fx dygtige pædagoger der sætter faglig viden i spil blandt medarbejderne. Prioritere bruge af data, relationskompetencer og systematisk dialog og feed-back. Politikere skal interessere sig for lærer og pædagoguddannelserne. Politikere skal huske at udvikling tager tid. Forenkling Blive bedre til strategisk fokusering bl.a. vha. data. Udvikle fælles skabeloner. Holde snuden i sporet være tro mod fokusområderne. Politikere skal turde have egne visioner og ikke halse efter modefænomener. Undgå mange puljefinansierede midler. 12

27 Arbejdsplan for strategien BUU s årshjul Faglige resultater skole Budget seminar I for opfølgning på forandringer Budget seminar II 4. kvartal 3. kvartal 1. kvartal 2. kvartal Kvalitetsrapport dagtilbud (hvert 2. år) Kvalitetsrapport Skole (hvert 2. år)

28 14 Vores børn - fælles ansvar HVORDAN lykkes vi -dialogen fortsætter Vores børn - fælles ansvar Os børn - fælles ansvar 5 forandringer, 4 veje, 13 mål

29 Spørgsmål til drøftelse Hvordan får vi de 4 veje til forandring til at virke i praksis? Hvordan vil HovedMED inddrages i den løbende dialog om, hvordan vi lykkes med forandringerne? 15

30 Spørgsmål til drøftelse Er de fem forandringer beskrevet som udvalget ønsker? Er målene under de fem forandringer i overensstemmelse med udvalgets ambitioner? 16

31 Børne- og Ungdomsforvaltningen Ugepakke 47/2019 Tidsplan - Trivselsundersøgelsen i 2019 Tidsplan for Trivselsundersøgelsen 2019 (TU19): Uge 51 i 2018: Ugepakke om opdatering af medarbejder-information. (materiale sendes i uge 51) Uge 2 i 2019: Ugepakke om forberedelsen af TU19 inkl. spørgeskema for 2019, guides mv (materiale sendes med ugepakke i uge 2) 20. februar: Spørgeskemaer sendes til alle enheder som login-brev, invitationsmail eller papirskema 8. marts: Frist for afsendelse af papirskemaer, der sendes med posten. Gælder kun for Rengøring og gårdmandskorpset 12. marts: Frist for besvarelse af alle øvrige skemaer, dvs skemaer via mail eller login-breve 2. april: Rapporter med resultater sendes til alle enheder April juni 2019: Dialog i lokalmed/trio og med personalet om resultaterne 14. juni 2019: Revideret APV Spørgeskemaet: Spørgeskemaet vil stort set være som i Undersøgelsen er anonym og der udarbejdes kun en rapport, såfremt der er fem besvarelser eller derover. Yderligere information kan fås ved: Arbejdsmiljø København: amk.kk.dk/trivsel Hotline AMK: tlf Med-sekretariatet: medsekretariatet@kk.dk