Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2012

Transkript

1 Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2012

2 Indhold 1. Formål Den Kommunale Kvalitetsmodel Ledelse Samlet oversigt over dagtilbudsområdet Ledelsens uddannelsesniveau Ressourcer Dagtilbudsstruktur Kapacitet Dagtilbudstyper Personaleressourcer og åbningstid Økonomi Særlige indsatser i dagtilbud Takster Prognose efterspørgslen efter børnehavepladser Digital pladsanvisning Rammer for fællespasning / lukkedage Medarbejdere Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Kommunen, uddannelsesinstitution på det pædagogiske område Metoder og processer Koncept for aftalestyring Dialogbaseret Aftale Tilsynskoncept Handleguide Inklusionsindsats på børne- og ungeområdet Socialrådgiver i dagtilbud Sprogunderstøttende indsatser i Deltagelse i forskningsprojekt SPELL Mødestruktur for ledere på dagtilbudsområdet Koncept for LUS og statussamtaler Brugerresultater Brugertilfredshedsundersøgelse Midtvejs- og slutevaluering af udlægning af støtteressourcer Deltagere i forældrebestyrelseskursus Medarbejderresultater Trivselsundersøgelse Sygefravær Faglige resultater De pædagogiske læreplaner Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: Overgang til skole og fritidstilbud Skoleudsættelser Hovedtendenser i Faaborg-Midtfyn Kommune Børnetal Kvalitetsudvikling Inklusion Aktive borgere... 34

3 1. Denne kvalitetsrapport henvender sig til borgere, medarbejdere, kommunalpolitikere og andre interessenter på dagtilbudsområdet. Rapporten fungerer som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status, som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven med tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på oplysninger fra de enkelte dagtilbud og fra administrationens forskellige fagsekretariater og stabe. I Økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2010 forpligtede kommunerne sig til at offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger indenfor en række temaer. Temaerne er: Ledelse Ressourcer Medarbejdere Faglige resultater Lokale indsatser Formålet er dels at synliggøre dagtilbudsområdet for alle interessenter, dels at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Faaborg-Midtfyn Kommunes kvalitetsrapport for 2012 er opbygget efter den kvalitetsmodel, der er udviklet af KL og 26 kommuner i fællesskab Den kommunale kvalitetsmodel. 1

4 1.1. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring 2

5 2. Den 13. december 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune en ny dagtilbudsstruktur. Forud for beslutningen var et langt forløb med en høj grad af borgerinvolvering. Rammen for processen var kommunens strategi for Omstilling, Effektivisering og innovation. Den nye dagtilbudsstruktur er implementeret pr. 1. august Samlet oversigt over dagtilbudsområdet 2012 Kommunale daginstitutioner Landsbyordninger (kommunale skoler) Selvejende daginstitutioner Private daginstitutioner 1 områdeinstitution (med 5 matrikler heraf 1 integreret børnehus) 6 fælles ledet institutioner (med 2 matrikler heraf 5 integrerede børnehuse) 1 integreret enkeltinstitution 2 landsbyordninger 24A 2 integrerede landsbyordninger 24A 1 landsbyordning 55 5 daginstitutioner 2 integrerede daginstitutioner 7 daginstitutioner 4 integrerede daginstitutioner Dagpleje 1 kommunal dagpleje med 192 dagplejere 35 private passere Den nye dagtilbudsstruktur i kommunen skal understøtte og bidrage til, at kommunens samlede strategiske mål kan realiseres, ligesom målet også har været at styrke bæredygtigheden fagligt, ledelsesmæssigt og økonomisk, samt bidrage til at løse en række af de udfordringer, dagtilbudsområdet generelt stod overfor. Et omdrejningspunkt i den nye dagtilbudsstruktur var etablering af en ny ledelsesstruktur. Her var et af hovedformålene at skabe det ledelsesmæssige fundament for via ledelse af høj kvalitet at sikre den fortsatte udvikling af dagtilbudsområdet indenfor nogle snævre økonomiske rammer. Den ny ledelsesstruktur skulle derfor skabe mulighed for at højne kvaliteten af ledelsen på dagtilbudsområdet, ved i højere grad at give lederne mulighed for at anvende deres kvalifikationer og kompetencer, hvor de giver størst værdi. Alle ledere har igennem deltaget i Faaborg-Midtfyns interne lederuddannelse, og alle souschefer/daglige ledere har deltaget i den 3

6 interne mellemlederuddannelse. Lederuddannelsen svarede til i alt 15 ECTS. Mellemlederuddannelsen svarede til i alt 10 ECTS. Lederuddannelsen havde bl.a. til formål at tage fat på de særlige ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer, der er en følge af den økonomiske situation, og det kontinuerlige arbejde i kommunen, med omstilling, effektivisering og innovation. Alle ledere og souschefer har ligeledes gennemført en projektleder uddannelse i foråret Du kan læse mere om dagtilbudsstrukturen her: aar/boernepasning/udvikling-af-dagtilbud/implementering-af-nydagtilbudsstruktur/ 2.2. Ledelsens uddannelsesniveau Oplysningerne baseres på afrapportering fra institutionslederne, fra såvel kommunale, selvejende som private institutioner, inkl. dagplejen. ledere Ledere i % af kommunens samlede Dato for opgørelse: Ledelsens Antal uddannelsesniveau 1 antal ledere på dagtilbud Ledere med 8 19,51 % diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang 11 29,27 % med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 22 51,22 % 1 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 4

7 3. Oplysningerne er baseret på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår Dagtilbudsstruktur Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Dagtilbudsområdets budget udgør 6,9 % af de samlede kommunale nettodriftsudgifter, og er opdelt som det ses i nedenstående tabel: Fælles formål Heri indgår Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn som en del af det samlede dagtilbudsområde. Daginstitutionernes budgetter beregnes ud fra forventet børnetal, ugentlige åbningstid, normeringsmodel mv. og tildeles som ramme til hver enkelt aftaleholder (institutionsleder). Beløb i hele tusinde kr. (netto) 2012 priser Budget 2012 Andel i pct. Fælles formål ,0 Dagpleje ,0 Børnehaver ,1 Integrerede institutioner ,4 Særlige dagtilbud og særlige klubber ,8 Tilskud til puljeordninger, private klubber og privatinstitutioner ,7 Støtte til frivilligt socialt arbejde 218 0,1 I alt ,0 Budgetmateriale for Faaborg-Midtfyn Kommune for 2012 kan ses her: 5

8 3.2. Kapacitet Kapacitet 0,6-2,11 årige i dagpleje 0-2,11 årige i vuggestue kommunal institution integreret institution 2,11-5 årige i kommunal daginst. til børnehavetakst 0,6-2,11 årige i vuggestue i privat integreret institution 2,11-5 årige i børnehave i privat institution Antal indskrevne 2 helårsbørn (Regnskabst al) Dækningsgrad % % ,4% % % 305 Antal pladser (Budgettal) 3.3. Dagtilbudstyper Dagtilbudstyper 4 Antal dagplejere Kommunale Dagtilbud Selvejende Dagtilbud Private institutioner Private passere Puljeordninger Landsbyordninger under Folkeskoleloven Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner 2 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 3 Dækningsgraden er andelen af indskrevne helårsbørn i procent af det faktiske antal børn i aldersgruppen. Andelen af 0-2 årige børn i pasning er lavere, idet familierne typisk søger om plads i dagtilbud når barnet er mellem 24 uger og 1 år gammelt. 4 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 6

9 3.4. Personaleressourcer og åbningstid Personaleresurser og åbningstid Budgettildeling antal børn pr. pædagogisk medarbejder 5 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. 6 Rammer for fællespasning / lukkedage Vuggestue Ingen ingen Ingen Børnehave 14,2 50,25 23 Integrerede 6,1 50,25 23 daginstitutioner Kommunal dagpleje 3, Tallet er det tildelte budget pr. barn. Institutionens budget svarer til det nævnte antal børn pr. voksen. Tildelingen tager udgangspunkt i at 60% af personalet er pædagoger og 40% pædagogmedhjælpere og er beregnet til gennemsnitsløn. Institutionerne har råderet over eget budget. Tallet er derfor ikke et udtryk for det faktiske antal børn pr. voksen. Tallet vil kunne variere afhængig af antallet af uddannede personaler, personalets ancienitet m.v. 6 Gennemsnitligt antal lukkedage er = det forventede antal lukkedage. Pasningsbehovet undersøges forud for ferieperioder jfr. kvalitetsrapporten side 15 "Rammer for fællespasning/lukkedage 7

10 3.5. Økonomi Regnskabstal 2012 Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 7 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer Ingen Ingen Ingen Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner årige årige 8 Privat dagpleje Ingen ingen Ingen Private institutioner Privat pasning/fritvalgordning Puljeordninger Ingen Ingen ingen Ingen Pasning af egne børn Samlede udgift til søskendetilskud: Længden af periode, hvor der er tilskud til pasning af egne børn: 1 år 7 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 8 Dagtilbudsstrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune er ændret pr. 1/8 2012, hvorved flere institutioner har skiftet status fra børnehave til integreret institution. Derfor er antallet af 3-5årige opgjort i et tal. I tallet indgår 3-5årige i børnehaver, integrerede institutioner samt landsbyordninger 8

11 3.6. Særlige indsatser i dagtilbud Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under Dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i særlige dagtilbud (under Serviceloven 32) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året 2012 Ressourcer til dette er udlagt til daginstitutionerne Se side 18 Inklusionsindsats på børne- og ungeområdet 16 (specialgrupper og enkelt-integrerede pladser) 3 9

12 3.7. Takster Fuldtidstakst for Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 9 opgjort i indeværende år procent af beregningsgrundlaget 10 Dagpleje % 0-2 årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost Ingen - Ingen % Ingen % Ingen % Ingen - 9 Institutionerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har fravalgt kommunal frokostordning i perioden 31/ / Der er ultimo 2012 to institutioner med forældrearrangeret frokost. 10 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap

13 3.8. Prognose efterspørgslen efter børnehavepladser Med baggrund i befolkningsprognosen og den forventede efterspørgsel beregnes, hvordan det forventede pasningsbehov for børnehaverne vil udvikle sig. Den forventede udvikling i pasningsbehov set for hele kommunen frem mod 2022 fremgår af tabel 1. Tabel 1: udvikling i det forventede pasningsbehov for børnehavebørn Som det fremgår af tabel 1 forventes det, at pasningsbehovet for hele kommunen vil falde betydeligt de kommende år. Fra at passe børn i 2012 skal der kun passes forventeligt børn i 2022, svarende til et fald på 9,2 pct. Udviklingen hænger sammen med den demografiske udvikling og Faaborg- Midtfyn Kommune har herudover haft et ekstraordinært stort fald i antal fødsler i Det lave fødselstal i 2011 reducerer pasningsbehovet i årene frem. Endelig er det forventede antal af nyopførte boliger begrænset de første år som følge af den aktuelle stilstand på boligmarkedet og et begrænset antal byggegrunde i den nordlige del af kommunen Digital pladsanvisning I 2010 blev der truffet politisk beslutning om, der fra den 1. januar 2011 skulle være fuld digital opskrivning i Faaborg-Midtfyn Kommune. Igennem 2010 blev der analyseret og arbejdet med tilpasning af systemerne, og pr. oktober 2010 blev der åbnet for Digital Pladsanvisning. Allerede i november 2010 var 87 % af ansøgningerne digitale, og siden den 1. januar 2011 har det kun været muligt at ansøge digitalt om plads og om økonomisk friplads tilskud. Den generelle tilkendegivelse fra borgerne på digital pladsanvisning, er positiv. Det betragtes som en fordel at man som borger kan ansøge hjemmefra og når det passer én selv, fremfor at skulle tilpasse sig en kommunal åbningstid. Det har hele tiden været muligt at få hjælp til ansøgninger, NEM-id eller lignende, på Borgerservice. 11

14 3.10. Rammer for fællespasning / lukkedage Kommunalbestyrelsen har jfr. Dagtilbudsloven besluttet retningslinjer for, hvornår et dagtilbud kan lukke. Retningslinjerne er senest revideret den 15. februar Et dagtilbud kan lukke, når der har været en høring om pasningsbehovet blandt forældrene under 20% af de indskrevne børn har behov for pasning bestyrelsen har godkendt at der lukkes (gælder ikke sommerferieugerne) forældrene er orienteret om lukkedagen mindst 1 måned før børn med pasningsbehov er tilbudt alternativ pasning Retningslinjerne betyder, at institutionen ikke kan beslutte at lukke pga. pædagogiske dage eller andet, med mindre der er tale om dage med lavt fremmøde. Grundlovsdag og juleaftensdag kan institutionen lukke, uden at der skal tilbydes alternativ pasning. På alle andre hverdage tilbydes pasning. Jfr. aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 offentliggør Faaborg-Midtfyn Kommune en oversigt over, på hvilke dage de enkelte børnehuse forventer at have sampasning. Jfr. ovenstående retningslinjer vil det altid være det konkrete behov for pasning der afgør, om et børnehus kan lukke ved at sampasse med et andet børnehus. 12

15 4. Oplysningerne baseres på afrapportering fra institutionsledere fra såvel kommunale, selvejende som private institutioner, inklusiv dagplejen. Alle fastansatte er medregnet i opgørelsen, undtagen elever og studerende Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 11 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse Antal fuldtidsstillinger i daginstitutioner Opgjort December ,25 7,3 19, , , ,39 Antal fuldtidsstillinger i dagplejen 4.2. Kommunen, uddannelsesinstitution på det pædagogiske område Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fastslår, at kommunens vision er at være et godt sted at vokse op. Institutioner og skoler skal være af højeste kvalitet, og kommunens børn og unge skal have alle muligheder for at udfolde deres potentialer. Alle børn og unge skal forlade kommunens institutioner og skoler med mod på livet og med lyst til at lære mere. I strategien vedr. kommunen som uddannelsesinstitution forudsættes, at høj kvalitet i de pædagogiske uddannelser gør det attraktivt at uddanne sig i Faaborg-Midtfyn Kommune. Derfor er disse uddannelser en prioriteret opgave i kommunen og kommunens institutioner. Uddannelserne skal klæde elever og studerende på med de faglige og personlige kompetencer der kræves, for at man på en kvalificeret og professionel måde kan udfylde kerneopgaven i det pædagogiske arbejde. 11 Elever tæller som ikke uddannet personale. 13

16 Kvoten for pædagogstuderende og PAU-elever fastlægges af Kommune Kontakt Rådets uddannelsesforum for Region Syddanmark. Regeringen kan fastlægge yderligere PAU kvoter. I 2012 var der 30 PAU-elever, 13 ulønnede pædagogstuderende, og 19 lønnede studerende. Målet for strategien Faaborg-Midtfyn Kommune som uddannelsesinstitution er: At der er et godt professionelt læringsmiljø, som sikrer personlig og faglig udvikling At der er sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen og klarhed over uddannelsesforløbet, samt et forpligtende samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og Faaborg-Midtfyn Kommune At rekruttering, ansættelse og fastholdelse af elever og studerende er så kvalificeret, at mange finder det attraktivt at søge elevplads/praktikplads i Faaborg-Midtfyn Kommune, og at de efterfølgende oplever en så høj kvalitet i uddannelserne, at der ikke er frafald At de studerende oplever sig som en del af Faaborg-Midtfyn Kommune Strategien udmøntes i et tæt samarbejde mellem fire fagsekretariater, og faciliteres i en projektorganisation. Projektet har til formål at klarlægge og tydeliggøre roller, ansvar, mål for kvalitet i indsatset og udpege forbedringsområder i forhold til Faaborg- Midtfyn kommune som uddannelsesinstitution på det pædagogiske område. Projektet er organiseret med styregruppe, med deltagelse af 4 fagchefer fra fagområderne, samt praktikråd, sammensat af medarbejdere fra samme fagområder. Til kvalificering af bl.a. forbedringsområder og aktiviteter er nedsat en arbejdsgruppe af vejledere for den pædagogiske assistent uddannelse og pædagog uddannelsen. Kommunens udviklingsstrategi 2012 kan ses her: Regionens uddannelsesstrategi søg uddannelsesstrategi

17 Koncept for aftalestyring I Faaborg-Midtfyn Kommune bygger styringsmodellen på etablering af en aftalestyring, tæt knyttet til en dialogmodel, med fokus på mål og midler i aftalestyringen. Formålet med kommunens aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale serviceydelser og myndighedsopgaver, til gengæld for en økonomisk ramme. Som en del af det forberedende arbejde omkring målformuleringerne er der lagt vægt på dialog og medinddragelse af aftaleholdere, medarbejdere, brugerbestyrelser og øvrige interessenter. Med aftalen forpligter aftaleholderen sig til at arbejde på at opfylde aftalens indhold i overensstemmelse med aftalestyringens rammer og principper, så kommunens ressourcer giver størst mulig værdi for kommunens borgere og brugere. Den økonomiske ramme er det til enhver tid gældende budget og der følges op på de enkelte mål i overensstemmelse med den valgte afrapporteringsform. Udgangspunktet er, at der for alle selvstændige enheder, institutioner, skoler, fagsekretariater og stabe, udformes en aftale, der beskriver de centrale mål for det kommende år, samt de ressourcer og rammer, der er til rådighed for at indfri målene. De enkelte aftaler beskriver konkret hvilke målsætninger aftaleholderen har i forhold til: Den samlede koncern Kvalitetskontrakten Fagområdet Eget aftaleområde Konceptet kan ses her Konceptet i kort form kan ses her Spillereglerne for Decentral Ledelse og Central Styring fastsætter de generelle rammer og vilkår, som den enkelte aftaleholder er underlagt i forhold til drift og udvikling af aftaleområdet. Spillereglerne skitserer derfor det råderum, som aftaleområdet har. Aftalen skitserer de årlige forventninger og krav i forhold til mål, resultater og økonomi. Spilleregler for decentral ledelse og central styring (åbner i PDF) 15

18 5.2. Dialogbaseret Aftale 2012 Den dialogbaserede aftale for dagtilbudsområdet 2012 er udarbejdet i tæt samarbejde med skoleområdet og Børne- og Ungerådgivningen. På tværs af områderne er der aftalt fælles aftaletemaer og mål, som indgår i aftalen. De fælles temaer for 2012 var: Udviklingsstrategien for Faaborg-Midtfyn Kommune Strategien for Omstilling, Effektivisering og Innovation Overgange og sammenhængende Børne- og Ungepolitik Sproglig opmærksomhed og læsning Inklusion Aftalen beskriver således de centrale mål og den strategiske ramme for udviklingen af fagområdet i De indsatser, metoder og processer som er iværksat i 2012, og som beskrives efterfølgende, tager udgangspunkt i den dialogbaserede aftale. Figur 1: Dialogbaseret aftale 2012 for Dagtilbud, Undervisning og Børneungerådgivningen Fagsekretariatet Dagtilbud-Børns aftale for 2012 kan ses her: g/aftaleportal2012/fagsekretariat_b%c3%b8rn_-_dagtilbud.xml 16

19 5.3. Tilsynskoncept Kommunalbestyrelsen har ifølge Retssikkerhedsloven og Dagtilbudsloven pligt til at føre tilsyn med alle dagtilbud. Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har besluttet, at der skal føres tilsyn hvert år, og Børne- og Undervisningsudvalget har besluttet, at det er fagchefen i Dagtilbud-Børn, der for hvert år beslutter, om tilsynet skal være anmeldt eller uanmeldt. I 2012 blev der gennemført uanmeldte tilsyn i alle dagtilbud. Det er konsulenter fra Fagsekretariatet Dagtilbud Børn, der gennemfører alle tilsyn, og afrapporter til det politiske udvalg. Tilsynet rummer såvel kvalitetskontrollerende som kvalitetsudviklende elementer. Tilsynet skal være meningsfyldt for alle interessenter på dagtilbudsområdet, herunder ledere og medarbejdere i dagtilbuddene, fagsekretariatet, brugerne og politikerne. Derfor er udviklingen af konceptet for uanmeldte tilsyn sket i tæt samarbejde med decentrale ledere, og inklusionspædagoger i kommunens institutioner. I 2012 var der i tilsynet særlig fokus på aftalemålet om inklusion for dagtilbudsområdet. Som en del af tilsyns-afrapporteringen foretog alle inklusionspædagoger observationer på tværs af institutioner, med fokus på inkluderende adfærd og systematik. Disse observationer indgik i konsulenternes forberedelse til tilsynene. Herefter foretog fagsekretariatets konsulenter et uanmeldt tilsyn af 3 timers varighed, hvor de observerede den pædagogiske praksis samt talte med medarbejdere og forældre. Tilsynsrapporten, og eventuelle udviklingsplaner på baggrund af tilsynet, indgik herefter som et element i fagchefens statussamtaler med kommunale ledere, og med bestyrelse og ledere for selvejende institutioner. På statussamtalerne blev drøftet eventuelle individuelle aftalemål for 2013, på baggrund af tilsynet. Konklusioner fra tilsynene afrapporteres til Børne- og undervisningsudvalget. Tilsynskoncept for anmeldte (2011) og uanmeldte tilsyn (2012) kan ses her: 17

20 5.4. Handleguide Kommunens sammenhængende børnepolitik er rammen for det tværgående samarbejde mellem de fagområder, der beskæftiger sig med børn og unge. Kommunens grundlæggende værdi er, at vi skaber rammerne for at alle børn og unge i kommunen sikres god trivsel, gode læringsvilkår og sunde rammer, så de får en barndom med den bedst mulige udvikling på alle områder. Det er derfor væsentligt at der foregår et systematisk og kontinuerligt tværfagligt samarbejde, tæt koordineret med forældre og netværk, omkring de børn og familier, der har behov for støtte og hjælp. Til at understøtte dette arbejde, er der på tværs af fagområderne udviklet en Handleguide, der har til formål at Sikre den tværfaglige kvalitet og koordinering Sikre at den kommunale sundhedstjeneste, dagplejen, personale i SFO, daginstitutioner og skoler, socialrådgivere og PPR er bevidste om deres ansvar og handlemuligheder, når et barns adfærd eller udvikling vækker faglig undren eller bekymring Skærpe opmærksomheden på mulighederne i det tværfaglige samarbejde, så børn og forældre får den nødvendige hjælp. Handleguiden beskriver procedurer, roller, ansvar og forventninger til alle, når løsning af problemer kræver bidrag fra flere instanser i kommunen Inklusionsindsats på børne- og ungeområdet I årerne har der via aftalemål for dagtilbudsområdet været fokus på udvikling af inklusion i alle daginstitutioner. Indsatsen har blandt andet indebåret en systematisk undervisningsrække for alt personale, udlægning af økonomiske støtteressourcer til daginstitutioner, etablering af et netværk af Inklusionspædagoger, afholdelse af systematiske tværfaglige samarbejdsmøder mellem daginstitutionsledere, fagsekretariatets konsulenter og Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings konsulenter. På institutionsniveau er der arbejdet med at udvikle fælles viden og kompetencer som fundament for en fælles adfærd. Grundlæggende betragtes inklusion som den faglige betegnelse for en pædagogik, der hviler på en systemisk og anerkendende tilgang til arbejdet i institutionerne. Implementering af inklusion i alle institutioner og i dagplejen indebærer derfor en grundlæggende ændring af kultur og holdninger til børn, forældre og kolleger og det er derfor en flerårig proces at implementere dette på hele dagtilbudsområdet. Omdrejningspunktet i inklusion er at skabe systematisk refleksion omkring de faktorer i fællesskabet og relationerne, der opretholder en uhensigtsmæssig udvikling hos barnet og samtidig få øje på de potentialer 18

21 og kompetencer, barnet rummer, der kan fungere som springbræt til at skabe en positiv udvikling Her kan du se mere om udvikling af inklusion på dagtilbudsområdet: aar/boernepasning/udvikling-af-dagtilbud/inklusion-den-gode-historie/ 5.6. Socialrådgiver i dagtilbud Faaborg-Midtfyn Kommune har i perioden juni 2010 juni 2012 deltaget i udviklingsprojekt Socialrådgiver i dagtilbud, under Socialministeriet. I alt har 5 kommuner deltaget i projektet. I Faaborg-Midtfyn Kommune er projektet foregået som et samarbejde mellem Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn og Fagsekretariatet Børne- og Ungerådgivningen. Formålet var at øge og udvikle det lokale samarbejde mellem sagsbehandlere, daginstitutioner og forældre, således at tidlig opsporing og indsatser i forhold til udsatte børn, blev fremmet. I Faaborg-Midtfyn Kommune blev der tidligt sat politisk og ledelsesmæssigt fokus på at skabe en fælles forståelse omkring sårbare børn, inklusion og tidlig indsats. Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik, og udarbejdelse af en konkret Handleguide, umiddelbart efter kommunalreformen, skulle støtte de lokale aktører i samarbejdet om børn med særlige behov. At udvikle og forankre metoder og praksisser i hverdagen var dog fortsat en udfordring, og kommunen ønskede derfor med dette projekt at afprøve forskellige metoder og samarbejdsformer, til understøttelse af samarbejdet mellem forældre, daginstitutioner og sociale myndigheder. I projektperioden var en socialrådgiver tilgængelig i 3 daginstitutioner nogle timer hver uge. Det gav mulighed for rådgivende samtaler med forældre og personale, og den forebyggende, tidlige indsats, blev fremmet, via et øget kendskab til hinandens fagområder og handlemuligheder, samt videreudvikling af et fælles sprog og forståelse for børn i udsatte positioner. Erfaringerne fra projektet har løbende været inddraget i det tværfaglige samarbejde på det samlede børneområde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Socialministeriet har via NIRAS gennemført en samlet evaluering af projektet. I Faaborg-Midtfyn Kommune har deltagelse i projektet medført, at socialrådgiver i dagtilbud nu er en fast del af Børne- og Ungerådgivningens tilbud i kommunen. Evalueringsrapporten kan ses her: 19

22 5.7. Sprogunderstøttende indsatser i 2012 I 2012 blev der iværksat en tværgående indsats på det sammenhængende børneområde, under overskriften Sproglig opmærksomhed og læsning. Projektet fortsætter i I kommunen er der i disse år stor fokus på udviklingen af det sproglige område, hvilket bl.a. fremgår af Kommunens Udviklingsstrategi, og den Sammenhængende Børnepolitik. I 2012 har der været følgende tiltag: Ansættelse af sprogvejleder i dagplejen, med det formål at iværksætte sprogunderstøttende projekter for dagplejernes arbejde med børn Arbejdet med sprogscreeninger og indsatsplaner er systematiseret Børn med sproglige forsinkelser bliver sprogvurderet efter de er fyldt 2 år og der iværksættes en særlig indsats i tæt samarbejde med forældrene Dialogisk læsning med etablering af sproghjørne i legestuerne i samarbejde med biblioteket Temadag om sammenhængende sprogindsats på tværs af fagsekretariaterne Børne- og ungerådgivningen, Undervisning og Dagtilbud-børn, med deltagelse af pædagogiske supervisere og sprogkonsulent i dagplejen, sprogpædagoger fra dagtilbud, børnehaveklasseledere, læsevejledere og repræsentanter for SFOledere, talehørekonsulenter, konsulenter fra Dagtilbud, Undervisning og PPR samt ledere fra de tre fagsekretariater Deltagelse i Servicestyrelsens Sprogpakke hvor 120 pædagoger/medhjælpere deltog i 4- dages kurset Sprogpakkens nøglepersoner etableret i netværk med tilknytning til inklusionsnetværket Alle institutioner har udarbejdet implementeringsplaner for den sproglige indsats Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i forskningsprojektet SPELL under Syddansk Universitet, i perioden Deltagelse i forskningsprojekt SPELL SPELL står for sprogtilegnelse via legebaseret læsning. Faaborg-Midtfyn Kommune er udvalgt til deltagelse i SPELL projektet sammen med 5 andre kommuner i perioden Projektet er et forskningsprojekt under Syddansk Universitet. I samarbejde med Center for børnesprog, Rambøll og Teknologisk Institut afprøves forskellige metoder til at læse med børnene. Resultaterne 20

23 indsamles, og forskningen skal vise, hvilke metoder der virker bedst i forhold til børnenes læring og sprogtilegnelse. Indsatsen retter sig mod alle børn, men udvikles med særligt fokus på udsatte et og tosprogede børn. Aktivitetsforløbene har fokus på fire forskellige sproglige områder: ordforråd, skriftsprogs-koncepter, narrativer og lydlig opmærksomhed. I projektet afprøves derudover om en parallel indsats i barnets hjem og efteruddannelse af pædagoger styrker sprogudviklingen yderligere. aar/boernepasning/kvalitet-og-service-boernepasning/sprogvurdering-af-3- aarige-boern/ 5.9. Mødestruktur for ledere på dagtilbudsområdet Med indførelsen af den ny dagtilbudsstruktur pr. 1. august 2012, fik området en struktur, præget af stor mangfoldighed, med institutioner organiseret på forskellig vis: Kommunale institutioner med fælles ledelse Selvejende institutioner med netværksledelse Landsbyordninger som er organiseret i folkeskoleregi Private institutioner Denne mangfoldighed skaber en stor kompleksitet, der stiller store krav til kommunens organisation i forhold til at koordinere dialogen med institutionerne og skabe en sammenhængskraft på dagtilbudsområdet. Samtidig skaber det store muligheder for at skabe et dynamisk dagtilbudsområde, hvor forskellige strukturer og perspektiver kan udfordre hinandens tænkning. For at imødekomme begge behov har kommunen udarbejdet en ny mødestruktur indeholdende forskellige typer af møder, som giver mulighed for forskellige former for dialog: Lederdialogmøder (1 gang månedligt): Kommunale ledere og koordinator for selvejende institutioner, mødes med dagtilbudschefen og drøfter den løbende strategiske udvikling af dagtilbudsområdet. Fælles ledermøde med skolerne (2 gange årligt): Lederne fra dagtilbudsog skoleområdet mødes med dagtilbudschef og skolechef og drøfter fælles overordnede strategiske udviklingsområder. Stormøde for hele dagtilbudsområdet (2 gange årligt): Alle kommunale, selvejende og private ledere og mellemledere mødes og drøfter faglig kvalitetsudvikling af det pædagogiske arbejde i institutionerne. 21

24 Møde med private og selvejende daginstitutioner (1 gang årligt): Dagtilbudschefen mødes med private og selvejende institutioners ledere og bestyrelsesformænd og drøfter udviklingen af dagtilbudsområdet, samt samarbejdet med kommunen Koncept for LUS og statussamtaler Fagchefen for Dagtilbud-Børn afholder systematisk Leder Udviklings Samtaler (LUS) med de kommunale aftaleholdere. LUS er en systematisk tilbagevendende, obligatorisk dialog mellem leder og fagchef. Som opfølgning på de dialogbaserede aftaler, afholdes der systematisk statussamtaler mellem fagchefen for Dagtilbud-Børn og de kommunale aftaleholdere, samt aftaleholdere og bestyrelsesformænd for selvejende institutioner. I 2013 vil der i forbindelse med udvikling af kommunens egen fremadrettede kvalitetsmodel, blive udarbejdet et koncept for LUS og kvalitetssamtaler med institutionsledere mv. 22

25 Brugertilfredshedsundersøgelse Som et element i aftalen for 2010, gennemførte Fagsekretariatet Dagtilbud- Børn i maj og juni 2010 en brugerundersøgelse blandt forældre med børn i dagpleje og daginstitutioner. Formålet med brugerundersøgelser er at inddrage brugernes opfattelse af kvalitet i serviceudviklingen af kommunens ydelser. Brugerundersøgelser er et redskab til politikere, brugerbestyrelser, koncernledelse og aftaleholdere i forhold til at vurdere og udvikle serviceniveauet. Brugernes oplevelse af kvaliteten indgår som ét aspekt af kvaliteten af serviceydelserne. Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn anvender ligeledes resultatet af brugerundersøgelsen udviklingsorienteret i daginstitutioner og dagpleje, ligesom fagchefen inddrager resultaterne i udviklingssamtaler med lederne, og i konkretisering af aftalemål mellem fagsekretariatet og institutionerne. Metode 2010: Undersøgelsen af brugernes tilfredshed med Faaborg-Midtfyn Kommunes daginstitutioner og dagpleje skete via et traditionelt spørgeskema, der blev besvaret elektronisk. Forældrene fik en kode udleveret i institutionen, der gav anonym adgang til én besvarelse for hvert barn forældrene havde i daginstitution og dagpleje. Spørgeskemaerne var bygget op om KLkompasset, hvilket gav mulighed for at sammenligne med tidligere nationale brugerundersøgelser inden for området. Resultater 2010 Tilfredsheden var generelt på et fint niveau, også sammenlignet med landsgennemsnittet Der var en lidt lavere tilfredshed med kommunens pulje til udvidet åbningstid og sommerferielukning. Det blev vurderet, at beslutningerne i forbindelse med genåbning af budget 2010 om reduktion af puljen og indførelse af sommerferielukning havde betydning for dette Forældrene var generelt meget tilfredse med personalets omsorg for det enkelte barn, ligesom resultaterne viste et fornuftigt samspil mellem personale og forældre i hverdagen Resultatet af brugerundersøgelsen 2010 blev drøftet på dialogmøde den 29/ mellem fagudvalget og brugerbestyrelserne, hvorefter Børne- og undervisningsudvalget drøftede ønsker til opfølgning på brugerundersøgelsen. Erfaringerne fra brugerundersøgelsen 2010 inddrages i ny brugerundersøgelse i Det drejer sig bl.a. om input fra brugerne vedr. forbedring af design, spørgsmålstyper mv. Brugerundersøgelsen i 2013 vil blive udviklet i sammenhæng med den nye kvalitetsmodel for dagtilbudsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune. 23

26 6.2. Midtvejs- og slutevaluering af udlægning af støtteressourcer Ved vedtagelsen af Budget 2011 blev der truffet beslutning om at ændre organiseringen af støtteressourcerne til børn i dagtilbud fra 1/8 2011, som en del af den samlede indsats for øget inklusion på dagtilbudsområdet. Alle økonomiske midler til støtte efter Dagtilbudsloven 4 stk. 2, blev hermed udlagt til daginstitutionerne, til iværksættelse af den nødvendige støtte for enkeltbørn. Det indgik i den dialogbaserede aftale for Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn i 2011, at der skulle evalueres på den ændrede organisering i Børneog undervisningsudvalget har den politikkontrollerende rolle, og i den forbindelse besluttede udvalget den 16/3 2011, hvilken metode der skulle anvendes for evaluering. I undersøgelsen er ledere, bestyrelsesformænd og inklusionspædagoger bedt om at give egen vurdering af tilfredshed med muligheder, indsats og opnåede resultater som følge af de udlagte støttemidler. Dette set i forhold til de politiske mål om at skabe mere inklusion og tidlig indsats for børn med støttebehov. Evalueringen tegner et billede af, at institutionerne er godt i gang med at anvende de udlagte ressourcer på at styrke den tidlige, inkluderende indsats. Dette sker dels igennem uddannelse af personalet og styrkelse af forældresamarbejdet og dels igennem støtte til enkeltbørn og grupper af børn. Der er generelt tilfredshed med de muligheder, de udlagte støttemidler giver institutionerne for at skabe mere inklusion. Der er ligeledes tilfredshed med de resultater, som følger af, at institutionerne har fået udlagt støtteressourcerne. Samlet set er konklusionen fra midtvejsevalueringen, at institutionerne er godt i gang med at anvende de udlagte midler til formålet. Institutionernes egen tilkendegivelse i undersøgelsen er ret entydigt, at udlægningen af støtteressourcerne alt i alt vurderes at have givet øgede muligheder, bedre indsats og bedre resultater i det tidlige, forebyggende inklusionsarbejde i de kommunale og selvejende daginstitutioner. Der er i øjeblikket ved at blive gennemført en slutevaluering af udlægningen af støtteressourcer. Det forventes at der gives status på dette til Børne- og undervisningsudvalget i marts Deltagere i forældrebestyrelseskursus Fagsekretariatet Dagtilbud-børn har i samarbejde med en repræsentant for institutionslederne udviklet et kursus for nye samt siddende 24

27 bestyrelsesmedlemmer i de kommunale daginstitutioner, samt den kommunale dagpleje. Kurset gav indblik i lovgivningen, bestyrelsernes formelle rettigheder og arbejdsopgaver samt det daglige arbejde i bestyrelserne og tilrettelæggelsen af dette. Kurset havde fokus på arbejdet med principper og at få dette ind i en forståelig og meningsfyldt sammenhæng. Der deltog 38 bestyrelsesmedlemmer fordelt på 9 institutioner/dagpleje Trivselsundersøgelse I 2010 blev der på baggrund af et koncern-mål vedrørende trivsel og fremmøde, gennemført trivselsundersøgelse i kommunen, herunder på dagtilbudsområdet. Undersøgelsen skete parallelt med Direktionens strategiske indsats om projekt Flere gode arbejdsdage, der blev gennemført at HR & Innovation. Målsætningen var bl.a.: at øge trivslen på relevante fokuspunkter at øge fremmøde til 90% svarende til at nedbringe sygefraværet til 6% at øge antallet af langtidsfriske at skabe fokus på dialog om kerneydelsen På dagtilbudsområdet blev der udleveret 345 spørgeskemaer. Heraf blev 193 besvaret, svarende til en svarprocent på 55,94. Besvarelserne blev beregnet efter følgende indeks: Indeks + 85 Meget flot Indeks I høj grad tilfredsstillende Indeks Godt indeks Tilfredsstillende Indeks Utilfredsstillende Indeks < 50 Uacceptabelt Resultater fra trivselsundersøgelsen var følgende: Besvarelserne ligger indenfor det nævnte indeks Job og organisering Indeks Indflydelse Indeks Et enkelt spørgsmål skiller sig ud: Indflydelse på mængden af arbejdsopgaver: indeks

28 Ledelse Indeks Samarbejde Indeks Et enkelt spørgsmål skiller sig ud: Kendskab til kommunens personalepolitiske værdisæt: indeks Læring og udvikling Spænder fra indeks Følgende 3 spørgsmål ligger lavest: Karriere muligheder: indeks Muligheder for videre- og efteruddannelse: indeks Oplevelse af en tilfredsstillende MUS: indeks Positive udfordringer og variation i arbejdet: indeks Krav i arbejdet Indeks Sammenhæng mellem arbejdsopgaver og tid: indeks Oplevelse af at arbejdspladsen arbejder efter kommunens værdi: vi forenkler det komplicerede: indeks Motivation Indeks Engagement Indeks + 85 Balance mellem Indeks arbejdsliv privatliv Tilfredshed Spænder over følgende: Tilfredshed med jobbet som helhed: indeks Tilfredshed med arbejdsmiljøet: indeks Tilfredshed med fremtidsudsigter i jobbet: indeks kommunen som attraktiv arbejdsplads: indeks Ud over gennemførelse af digital trivselsundersøgelse for alle medarbejdere, blev der lokalt planlagt og gennemført forskellige tiltag, til opnåelse af ovenstående mål. Trivselsundersøgelsen gennemføres igen i Kommunen har på tværs af fagområder iværksat en række tiltag, der skal reducere sygefraværet og fremme langtidsfriskhed. Det drejer sig om tiltag som fx: Etablering af sundhedsordning Trivselsundersøgelser Interne kurser Tilbud om træning efter arbejdsskader Dette sker på baggrund af erfaring om, at fokus på sygfravær og trivsel kan betale sig. Hvis det eksempelvis lykkes at reducere det samlede fravær til 5%, svarer det til ca. 58 årsværk eller ca. 21 mio.kr. Dermed kan 26

29 udgifterne til vikardækning inden for de borgernære serviceområder reduceres betragteligt. Samtidig vil en øget trivsel have en positiv afsmitning på den service, borgerne får leveret. Kommunens personalepolitik kan ses her: epolitik_pjece.pdf 7.2. Sygefravær Statistikken dækker alle personaler der har været ansat i perioden 1/1 30/ , undtaget elever / studerende. Sygefravær i % Ansættelsessted Antal medarbejdere 12 Kommunale institutioner 292 6,9 Selvejende institutioner 53 4,4 Dagplejen 264 5,4 Fagsekretariatet Dagtilbud- Børn 13 2,6 12 I antal medarbejdere indgår alle medarbejdere tilknyttet ansættelsesstedet i

30 De pædagogiske læreplaner13 I lovgivningen vedr. pædagogiske læreplaner lægges vægt på læreplanerne som et udgangspunkt for evaluering af den pædagogiske praksis. Intentionen med lovgivningen er bl.a. at skabe en evalueringskultur, hvor institutionerne systematisk evaluerer deres egen praksis ved hjælp af anerkendte metoder fx temperaturmåling, praksisfortællinger/narrativer, Tegn på Læring, fotos mv. I Faaborg-Midtfyn Kommune er valget af evalueringsmetoder fuldt decentraliseret til de enkelte daginstitutionsledere, og det er derfor vanskeligt at sammenfatte evalueringsresultaterne på tværs af dagtilbudsområdet. I stedet er konklusionerne fra de uanmeldte tilsyn i 2012 lagt til grund for nedenstående beskrivelse. Samlet beskrivelse af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Ved gennemførelsen af uanmeldte tilsyn 2012, i alle dagtilbud, har der været særligt fokus på inklusionsarbejdet, samt sammenhængen mellem pædagogiske læreplaner, den observerede pædagogiske praksis og det læringsmiljø, der er til stede i institutionen. Der er desuden vurderet generelt på den faglige kvalitet i institutionerne. Samlet set giver tilsynene indtryk af et dagtilbudsområde med stor mangfoldighed i form af forskellige faglige profiler, forskellige størrelser, og forskellige typer af institutioner - kommunale, selvejende og private institutioner samt landsbyordninger under Folkeskoleloven. Konklusionen fra de uanmeldte tilsyn er generelt, at institutionerne har et solidt fagligt niveau i forhold til kvaliteten af det daglige pædagogiske arbejde, og at der bør arbejdes særligt videre med indsatser i forhold til pædagogiske læreplaner og læringsmiljøer. De fleste institutioner har et solidt fundament i forhold til at omsætte de pædagogiske læreplaner til gode og inkluderende læringsmiljøer for børnene, i hverdagspraksissen. Det pædagogiske personale i institutionerne er fagligt velkvalificeret personale, der udfører det daglige arbejde med at sikre børnenes trivsel og udvikling, i overensstemmelse med Dagtilbudsloven og Den Sammenhængende Børnepolitik i kommunen. Der er fortsat institutioner, hvor der skal arbejdes med at udvikle pædagogiske læreplaner, der overholder lovgivningen på enkelte områder, ligesom flere institutioner med fordel kunne udvikle deres læreplaner således, at de blev et godt og brugbart redskab i det daglige læreplansarbejde i institutionen. Det vil give mulighed for i højere grad at kommunikere overfor forældre, hvordan institutionen arbejder med mål og indsatser i læreplansarbejdet og hvordan der er sammenhæng mellem læringsmiljøer og læreplaner. Arbejdet med at udvikle en inkluderende praksis er godt i gang, varierende fra at nogle institutioner er nået langt både i udviklingen af inkluderende pædagogisk praksis og opbygning af systematik i arbejdet med inklusion og pædagogiske læreplaner. Andre 13 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10 28

31 institutioner har fortsat brug for at udvikle såvel den pædagogiske praksis som systematikken i arbejdet med læreplaner og med inklusion. Jævnfør kommunens udviklingsstrategi er der fokus på at udvikle kommunens tilbud til børn og unge, således at at børnene vokser op med muligheder og tilbud, der matcher fremtidens udfordringer. Det betyder, at der skal arbejdes med at styrke og højne kvaliteten af dagtilbudsområdet, og at der sættes fokus på læringsmiljøet i kommunens dagtilbud. I den nye dagtilbudsstruktur, der blev iværksat pr. 1. august 2012, blev flere institutioner fusioneret med fælles ledelse. I disse institutioner skal der udarbejdes nye fælles pædagogiske læreplaner. Dette, sammen med konklusionen på de uanmeldte tilsyn i 2012, har ført til at der fra 2013 iværksættes en 3-årig proces hvor der skal sættes yderligere fokus på arbejdet med pædagogiske læreplaner, læringsmiljøer, samt evaluering og dokumentation af dette. Pædagogiske læreplaner og læringsmiljøer indgår dermed som politisk indsatsområde i de dialogbaserede aftaler for Konklusionerne fra de uanmeldte tilsyn 2012 er afrapporteret til Børne- og undervisningsudvalget den 23. januar Referat fra udvalgsmøde kan ses her: 29

32 8.2. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige14 Giver kommunen tilbud om sprogvurdering til alle forældre?: nej Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale Ministeriets sprogvurderings materiale anvendes? Hvordan Alle institutioner sprogvurderer børn i alderen 2,10 3,4, hvis der organiseres er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver sprogvurderingerne? formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sprogvurderingen organiseres de fleste steder sådan, pædagogen går fra med det barn der skal sprogvurderes, altså én til én. Hvem udfører Enten stuepædagogen, eller sprogpædagogen sprogvurderingern e? Beskrivelse af den sprogunderstøtten de indsats? Generel indsats: Med udgangspunkt i bl.a. læreplanstemaet Sprog samt Sprogpakken, igangsætter børnehaven en generel sprogstimulerende indsats for alle børn. Tale-hørekonsulenten kan være behjælpelig med råd og vejledning til brug i den brede sprogstimulering i institutionen. Fokuseret indsats: Institutionen udarbejder TRAS-skema samt indsatsplan, som der arbejdes videre med i en periode. Tale-hørekonsulenten kan være behjælpelig med råd og vejledning til hjem og institution. Særlig indsats: Institutionen udarbejder TRAS-skema samt indsatsplan, som der arbejdes videre med i en periode. Herefter kan institutionsleder kontakte tale-hørekonsulenten for igangsættelse af et konsultativt forløb. 14 Dagtilbudsloven 11 30

33 8.3. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: 20. januar 2013 er sprogvurderinger for 2012 opgjort. Sprogvurderinger Antal 3 årige i kommunen i 2012: 577 Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede to-sprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Generel indsats Fokuseret indsats Særlig fokuseret indsats 15 timer ugentlig Børn Procent/andel af kommunens 3-årige ,4 35 6,06 8 1, ,

34 8.4. Overgang til skole og fritidstilbud15 Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange I 2012 har det været et fælles, tværgående aftalemål på børneområdet at arbejde med overgange fra dagtilbud til skole. Der er i 2012 gennemført et pilotprojekt med tidligere overgang til SFO, ligesom der i forbindelse med ny dagtilbudsstruktur blev etableret 5 landsbyordninger, efter Folkeskolelovens 55 og 24A. Der er tale om en flerårig proces, hvor daginstitutioner og skoler lokalt skal skabe fælles kulturudvikling, og fælles planlægning af de lokale processer for overgange, og det er derfor et aftalemål for 2013, at skoleledere og daginstitutionsledere i de lokale skoledistrikter har ansvar for at sikre udarbejdelse af konkrete lokale aftaler. De lokale aftaler skal indeholde klare beskrivelser af, hvordan det enkelte skoledistrikt vil skabe gode overgange for distriktets børn Skoleudsættelser Kalenderår: 2012 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 20 6,27% af antal 6-årige drenge Piger 7 2,25 % af antal 6-årige piger I alt 27 4,29 % af antal 6-årige 15 Dagtilbudsloven 7 stk