Guldborgsund Kommune. november 2016 RAMMEAFTALE GULDBORGSUND KOMMUNE

Transkript

1 Guldborgsund Kommune november 2016 RAMMEAFTALE GULDBORGSUND KOMMUNE

2 PROJEKT Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af NYMB Kontrolleret af Godkendt af NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

3 1 INDLEDNING DEN KOMMUNALE CO 2 BEREGNER Metode og datagrundlag Sektorinddeling DEN TOTALE CO 2 -UDLEDNING I GULDBORGSUND KOMMUNE I CO 2 -udledning fordelt på sektorer i Energi Kommunalt indtastet data for elforbrug Transport Kemiske processer Landbrug Kommunalt indtastet data for biogasproduktion Affaldsdeponi Spildevand Kommunalt indtastet data for spildevand UDVIKLING I CO 2 -UDLEDNING CO 2 -udledning for 2014 sammenholdt med tidligere opgørelser Fremtidig rapportering af CO 2 -udledning for Guldborgsund Kommune KILDER... 13

4 1 INDLEDNING Guldborgsund Kommune har bedt NIRAS om at udarbejde et klimaregnskab med kommunen som geografisk område. Klimaregnskabet laves med udgangspunkt i Energistyrelsens kommunale CO 2 -beregner. Den kommunale CO 2 -beregner er lanceret af Energistyrelsen i november 2016, og er en videreudvikling af CO 2 -beregneren fra Helt konkret kan kommunerne følge udviklingen i energiforbrug og CO 2 -udledning for 2010 til 2014 for seks sektorer (energi, transport, kemiske processer, landbrug, affaldsdeponi og spildevand) indenfor kommunegrænsen. Målgruppen for værktøjet er energi- og klimamedarbejdere, der kan anvende CO 2 - beregneren i forbindelse med kommunale energi- og klimatiltag. Baseret på værktøjets internationale modul kan kommunerne også rapportere til internationale samarbejder, herunder GPC-standarden (Global Protocol for Community-Scale Greenhouse Gas Emission Inventories) for byers drivhusgasudledninger. 80% af det GPC-påkrævede data leveres direkte fra værktøjet. Guldborgsund Kommune har tidligere fået udarbejdet CO 2 -regnskaber af hhv. Rambøll og Roskilde Universitets Center (RUC) for Da disse to opgørelser viste signifikante forskelle, udarbejdede NIRAS i december 2015 et notat 1, der kortlægger hvad der ligger til grund for opgørelsernes forskellige resultater. Sammenfattende set blev det etableret, at forskellene primært skyldes forskellige beregningsmetoder, kilder og udledningsfaktorer, samt at de inkluderede sektorer og kategorier indenfor sektorerne ikke var helt identiske. I de følgende afsnit beskrives den overordnede metode og det datagrundlag der ligger til grund for den kommunale CO 2 -beregner. Den totale CO 2 -udledning for Guldborgsund Kommune præsenteres for 2014, og udledningerne gennemgås på sektorniveau. Resultaterne sammenholdes med opgørelserne for hhv. RUC og Rambøll med henblik på at etablere hvilken opgørelse CO 2 -beregneren lægger sig op ad. Afslutningsvist fremstilles anbefalinger til fremtidig CO 2 -rapportering i Guldborgsund Kommune. 1 Dokument nummer

5 2 DEN KOMMUNALE CO 2 BEREGNER 2.1 Metode og datagrundlag Den nuværende udgave af den kommunale CO 2 -beregner er baseret på registerdata for 2010 til Data for 2015 forventes tilgængeligt ultimo % af det kommunespecifikke data trækkes automatisk fra centraliserede datasæt, mens kommunerne selv indtaster oplysninger om elforbrug, spildevand og biogasproduktion. Den kommunale CO 2 -beregner tager udgangspunkt i kommunen som geografisk område, og dækker de udledninger der forekommer indenfor kommunegrænsen. Hver beregning er forenklet til ét tier-niveau. 2.2 Sektorinddeling CO 2 -beregneren opdeler energiforbrug og CO 2 -udledninger for seks sektorer (energi, transport, kemiske processer, landbrug, affaldsdeponi og spildevand). Tabel 1 skitserer den overordnede metode og datagrundlag for beregning af CO 2 -udledningerne for de seks sektorer. En detaljeret beskrivelse af metoden og den data der ligger til grund for CO 2 - beregneren beskrives i metoderapporten: Energi- og CO 2 -regnskabet. Metode og data til Energi- og CO 2 -regnskabet. (Viegand Maagøe, på vegne af Energistyrelsen), okt SEKTOR Energi Transport METODE Metode: Først opstilles energiregnskabet for kommunen. Herefter beregnes CO 2- udledninger ud fra de brændselsspecifikke faktorer, og andelen af VE (vedvarende energi) opgøres. Metoden for beregning af CO 2-udledningen kan altså siges at afspejle produktionen bag forbruget. Data: Kommunerne indtaster selv forbrugsdata for el. Den kommunespecifikke data for Guldborgsund præsenteres i gennemgangen af sektorer. Automatisk-genereret registerdata indbefatter: BBR (energiforbrug), Energistyrelsen (el fra vindmøller), Energinet/Energistyrelsen (el fra solcelleanlæg). Øvrige drivhusgasser end CO 2 opgøres ikke. Metode: CO 2-udledningen opgøres ud fra de udledninger der opstår i kommunen, uanset hvem der forsager dem. Udenlandske trafikanters kørsel i Danmark, gods- og lokaltog er ikke inkluderet. Beregningerne tager udgangspunkt i trafikarbejdet (i kilometer) ganget med transportspecifikke udledningsfaktor. Data: Automatisk-genereret registerdata indbefatter: Data fra DTU transportvaneundersøgelse, DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi), CVR (Det Centrale Virksomhedsregister), Vejdirektoratet/Danmarks Statistik, DSB og Arriva. Data er opdelt i kategorier (vejtrafik fra person-, vare-, lastbiler m.m.) Data er retroperspektivt - i overensstemmelse med øvrigt anvendt data. 2

6 Kemiske processer Metode, ikke-vejgående transport: Baseret på en top-down fordeling. Fordelingsnøglen til kommunefordeling afhænger af hvilke aktører der benytter maskinerne i skov-, landbrugs- handel/service erhverv m.m. For industri anvendes Danmarks Statistik for byggeaktiviteten som fordelingsnøgle. For landbrugserhverv benyttes landbrugsareal som fordelingsnøgle og for skovbrugserhverv skovareal. For handel og service benyttes antal landskabsplejevirksomheder fra CVR-registret som fordelingsnøgle, og for have/park i husholdninger og det offentlige benyttes indbyggertal. Data: Automatisk-genereret registerdata indbefatter: Data er fra DCE, Danmarks statistik og CVR. Metode: For kølemidler fordeles landsudledninger til kommuner efter indbyggertal. For øvrige industriprocesser beregnes emissionen fra det enkelte anlæg og tilskrives beliggenheds-kommunen. Det er dog kun de største udledere, der er inkluderet i datasættet (ca. 90%). For flaring på land beregnes emissionen fra det enkelte anlæg og tilskrives beliggenhedskommunen. For opløsningsmidler fordeles landsemissionen til kommuner efter indbyggertal. Data: Automatisk-genereret registerdata indbefatter: Energistyrelsen/miljøoplysninger.dk og DCE. Landbrug Affaldsdeponi Spildevand Metode: Data: Metode: Data: Metode: Opgørelsen tager udgangspunkt i kommunespecifikke data for antal og typer af dyr og dyrkede arealer. Disse kombineres med standardværdier og antagelser om mængder, praksisser og teknologier på bedrifterne. Landbrugets brug af fossile brændsler opgøres under energisektoren. Der opnås drivhusgas-gevinst ved at etablere biogasanlæg. Det er kun håndteringen af gødningen (fx udspredelse på marker) der giver en gevinst, da fortrængning af fossil el og varme opgøres i energisektoren. Kommunerne indtaster selv forbrugsdata for biogas. Den kommunespecifikke data for Guldborgsund præsenteres i gennemgangen af sektorer. Automatisk-genereret registerdata er fra DCE. For landbrugssektoren er data for 2014 data fra Data for 2015 forventes at tilgængelig ultimo Udledninger fra affaldsdeponi fraviger det geografiske princip om, at en udledningen tæller der, hvor den opstår (dvs. fra affaldsdeponiet), og beregnes i stedet på baggrund af en indikator for kommunens relative bidrag til Danmarks udledning (via indbyggertal) Automatisk-genereret registerdata er fra DCE. Udledninger fra de kommunale spildevandsanlæg opgøres på baggrund af indtastede oplysninger om COD-værdier m.m. (organisk indhold) der leder til forskellige drivhusgas-udeledninger. De teoretiske beregninger tager udgangspunkt i de kommunespecifikke værdier. 3

7 Data: Kommunerne indtaster selv forbrugsdata for spildevand. Den kommunespecifikke data for Guldborgsund præsenteres i gennemgangen af sektorer. Tabel 1 Metode og datagrundlag - den kommunale CO 2 -beregner. Baseret på notatet Energi- og CO 2 -regnskabet. Metode og data til Energi- og CO2-regnskabet (Energistyrelsen & Viegand Maagøe, 2016). 4

8 3 DEN TOTALE CO 2 -UDLEDNING I GULDBORGSUND KOMMUNE I 2014 Den totale CO 2 -udledning for Guldborgsund Kommune udgør ton i I Figur 1 vises udledningen fordelt på sektorerne energi, transport, kemiske processer, landbrug og affaldsdeponi. Det største bidrag til CO 2 -udledningen fremkommer i energisektoren (34%). Bidraget fra transport og landbrug er af sammenlignelige størrelser, og udgør hhv. 32% og 30% af den totale CO 2 -udledning. Den kommunale CO 2 -beregner inkluderer endvidere udledninger fra spildevandssektoren, som bidrager med mindre end 1% af den totale CO 2 - udledning. 30% 2% 0% 34% Energi Transport Kemiske processer Landbrug 2% Affaldsdeponi Spildevand 32% Figur 1 Den samlede CO 2 -udledning fra Guldborgsund Kommune i 2014 fordelt på sektorer. I de følgende afsnit gennemgås CO 2 -udledningen for de seks sektorer for hvilke opgørelsen fra den Kommunale CO 2 -beregner bygger på. 3.1 CO 2 -udledning fordelt på sektorer i Energi Energisektorens andel af den samlede CO 2 -udledning i Guldborgsund Kommune udgør ton i 2014, svarende til 34% af den totale udledning, og er dermed den største bidragsyder til kommunens CO 2 -udledning. Energisektoren inkluderer også udledninger fra den del af landbrugets CO 2 -udledninger (fra brug af fossile brændsler) der ikke opgøres under ikke-vejgående transport i transportsektoren. Figur 2 viser fordelingen af CO 2 -udledninger associeret til energiforbruget fordelt på tre kategorier (erhverv, husholdninger og den offentlige sektor). 5

9 13% 46% 41% Erhverv Husholdninger Offentlig Figur 2 CO 2 fra energisektoren fordel på tre kategorier Figur 3 viser fordelingen af CO 2 -udledninger for erhverv, husholdninger og den offentlige sektor fordelt på hhv. el-, fjernvarme- og brændselsforbrug. Elforbruget giver anledning til næsten 50% af energisektorens CO 2 -udledninger, fjernvarme 33% og brændsler 19%. 19% 33% 47% El (total) Fjernvarme (total) brændsler (total) Figur 3 CO 2 fordelt på el, fjernvarme og brændsler Forbruget mellem de tre energikategorier (TJ) kan ses i Figur 4. 16% 41% Elforbrug total (TJ) Fjernvarme total (TJ) Brændsler total (TJ) 43% Figur 4 Forbrug (TJ) fordelt på el, fjernvarme og brændsler. 6

10 Kommunalt indtastet data for elforbrug Den kommunale CO 2 -beregner trækker automatisk en stor del af energidata, mens kommunerne selv indtaster brugsdata for el. Grundet datamangel for el er der i nærværende opgørelse foretaget en række antagelser for elforbruget, der dermed ikke afspejler det præcise forbrug for På linje med Rambølls opgørelse over CO 2 -udledningen i Guldborgsund Kommune i 2008, er det forsøgt at indhente eldata fra SEAS NVE A/S, hvilket ikke har været muligt. Efter indførslen af Engrosmodellen (pr. april 2016) håndterer og indsamler DataHub al datakommunikation mellem aktørerne i elmarkedet inkl. oplysninger om kunder, forbrug og priser. Energinet er i dialog med energistyrelsen om at gøre data fra DataHub til en indbygget datakilde i CO 2 -beregneren. DataHub er landets eneste centrale register over danskernes elforbrug, men på nuværende tidspunkt kan eldata kun fremskaffes for Tabel 2 viser opgørelsen af elforbruget fra Datahub for 2015, der danner grundlag for opgørelsen af el i beregningerne af CO 2 fra energisektoren i kwh Elforbrug Tabel 2 Opgørelse over elforbrug (kwh) i Guldborgsund Kommune (tal er for 2015) Eldata fra DataHub er ikke fordelt på de tre kategorier (erhverv, husholdninger og den offentlige sektor) der differentieres mellem i den kommunale CO 2 -beregner. Med udgangspunkt i fordelingen af elforbrug mellem de tre brugskategorier i CO 2 -opgørelserne fra 2008, tilskrives erhverv 41%, husholdninger 42% og den offentlige sektor 17% af elbruget. NIRAS anbefaler, at nærværende CO 2 -opgørelse bliver opdateret med eldata for 2014, når data er til rådighed, og det skal undersøges om data kan fremskaffes fordelt på de tre kategorier Transport Transportsektoren bidrager med ton CO2 i 2014, hvilket svarer til 32% af CO 2 - udledningerne i Guldborgsund Kommune. Relativt set er sektoren den næststørste bidragsyder til kommunens CO 2 -udledning. Figur 5 viser den relative fordeling af CO 2 -udledninger for transportsektoren inddelt i fire kategorier (vejtrafik, tog, flyv samt færge og fiskeri). Relativt set udleder vejtrafikken (person-, vare og lastbiler, knallerter og motorcykler) mest CO 2, svarende til 62% af udledningerne fra transportsektoren. For vejtrafikken bidrager personbiler næsten med en tredjedel af CO 2 -udledningerne (74%), og busserne med 22%. Efterfulgt af vejtrafik, 7

11 udgør fly 32%, mens færger og fiskeri, samt tog, udgør de resterende 6% af udledningerne. 5% 32% 62% Vejtrafik Tog Fly Færge og fiskeri 1% Figur 5 CO 2 -udledning fordelt på transportmidler Figur 6 viser energiforbruget (i GJ) fordelt på transportsektoren i Guldborgsund Kommune i Visningen inkluderer kategorien non-road, der omfatter ikkevejbaserede køretøjer, herunder maskiner i landbrug, skovbrug samt handel og service). Det ses at non-road kategorien udgør 50% af energiforbruget. I non-road kategorien er det største energiforbrug (75%) allokeret til landbrugsmaskiner, mens skovbrug og øvrige erhverv hver især står for 11% af energiforbuget. De resterende 3% af energiforbruget i non-road kategorien er fordelt mellem køretøjer i skovbrug og have/park. 20% Vejtrafik 4% 25% 50% Tog Fly Færge og fiskeri Non-road 1% Figur 6 Energiforbrug fordelt på transportmidler inkl. Non-road Kemiske processer Sektoren kemiske processer omfatter CO 2 -udledning fra industrielle processer (processer der ikke vedrører brugen af fossilt brændsel, herunder produktionsprocesser fra kølemidler), organiske opløsningsmidler (fra brug af produkter der indeholder opløsningsmidler), samt udledninger fra olieraffinaderier og flaring på land (dvs. udledninger forbundet med produktion af fossile brændsler). 8

12 Kemiske processer udgør relativt set en mindre del af CO2-udledningerne i Guldborgsund kommune ( ton CO 2 ), svarende til 2% af kommunens samlede udledning. Kategorien olieraffinaderier og flaring på land bidrager ikke til sektoren, da der ikke forekommer produktion af fossile brændsler i kommunen. Figur 7 viser fordelingen af CO 2 -udledninger i Guldborgsund Kommune fra kemiske processer. Størstedelen af udledningerne (81%) stammer fra industrielle processer, mens udledninger fra organiske opløsningsmidler bidrager med de resterende 19%. 19% 0% Industrielle processer Organiske opløsningsmidler Olieraffinaderier og flaring på land 81% Figur 7 CO 2 -udledning fordelt på kilder i kategorien kemiske processer Landbrug Landbruget i Guldborgsund Kommune bidrager med ton CO 2, og udgør dermed 30% af kommunens samlede udledninger i Figur 8 viser hvilke kilder CO 2 - udledningen fordeler sig på bedrifterne. 45% af udledningerne tilskrives dyrkning og gødskning af landbrugsjord, efterfulgt af dyrkning af organisk jord (21%), husdyrgødning i stald og lagre (18%) og husdyrenes fordøjelsesproces (16%). 21% 16% 18% Husdyrenes fordøjelsesproces Husdyrgødning i stald og lagre Dyrkning og gødskning af landbrugsjord Dyrkning af organisk jord 45% Figur 8 CO 2 -udledning i landbruget fordelt på kilder 9

13 Udover drivhusgassen CO 2, er landbrugssektoren en vigtig kilde for andre drivhusgasser, herunder metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). Metangas (CH 4 ) er en drivhusgas der er ca. 21 gange mere kraftfuld end CO 2. Når Metangas omregnes til CO 2 -ækvivalenter bidrager gassen derfor 21 gange mere til drivhuseffekten end CO 2. Man siger at gassen har et GWP (drivhusgaspotentiale) på 21. På samme vis regnes lattergas med et GWP på 310, og er dermed 310 gange mere kraftfuld end CO 2. For at gøre udledningen af drivhusgasser sammenlignelig på tværs af typen af drivhusgasser omregnes udledningen til CO 2 - ækvivalenter (CO 2 e). CO 2 e er den vægtede sum af forskellige drivhusgasser, afhængig af deres GWP, og er således en måde at sætte alle drivhusgasser på samme enhed. Som eksempel på vigtigheden i at inkludere bidragene fra samtlige drivhusgasser i landbrugssektoren, ses det at kilderne udledningen fra husdyrenes fordøjelsessystem samt udledning fra husdyrgødning i stald og lagre udelukkende udgøres af metan og lattergas. For kategorien udledning fra dyrkning og gødskning af landbrugsjord udgør lattergas næssten 93% af udledningerne. Biogasanlægget Nysted Biogas producerer biogas i Guldborgsund Kommune baseret på indsamlet gylle fra landbruget. Som resultat af gylleindsamlingen viser det sig at den producerede mængde biogas svarer til at der udledes ton CO 2 mindre, end hvis gyllen blev bragt ud på markerne, primært fordi landmændene opbevarer gyllen i lukkede tanke, da den metangas der senere skal anvendes som biobrændsel, ikke slipper ud i atmosfæren Kommunalt indtastet data for biogasproduktion Kommunerne indtaster selv oplysninger om biogasproduktion. Nysted Biogas producerer biogas baseret på svine- og kvæggylle, og data om mængder (tørstof) for 2014 er indhentet fra virksomheden TONS TS % TONS TØRSTOF Svine Gylle ,00% Kvæg Gylle ,00% Tabel 3 Opgivne mængder over gylle til biogasproduktion fra Nysted Biogas. Øvrigt landbrugsdata indhentes automatisk i den kommunale CO 2 -beregner. Det skal bemærkes at landbrugsdata er fra 2013, og det forventes at CO 2 -beregneren opdateres ultimo NIRAS anbefaler at nærværende CO 2 -opgørelse ajourføres når datagrundlaget er tilgængeligt Affaldsdeponi De samlede udledninger fra affald i Guldborgsund Kommune udgør ton CO 2, og sammenlignet med de øvrige sektorer er affald én af de sektorer der bidrager mindst til kommunens CO 2 -udledning, svarende til 2%. 10

14 3.1.6 Spildevand Samlet set bidrager CO 2 -udledningerne fra spildevandssektoren i Guldborgsund Kommune med 1 ton CO 2, hvilket svarer til mindre end 1% af den totale CO 2 -udledning fra kommunen Kommunalt indtastet data for spildevand Spildevandssektoren er én af tre sektorer, hvor kommunerne selv indtaster data til beregning af CO 2 -udledninger. Guldborgsund Kommune har indtastet data for i alt ni spildevandsanlæg, hvoraf ét af anlæggene producerer biogas. For dette anlæg, er udover mængden af nitrogen i indløbs- og udløbsspildevandet, også indtastet mængden af COD (organisk materiale) i indløbsspildevand, samt mængden af COD i det materiale der tilføres anlægget udefra. Spildevandsdata for Guldborgsund Kommune er indhentet fra Guldborgsund Forsyning. De opgivne data kan ses i Tabel 4. N ind [mg/l] flow [m3] N ind total [kg] N ud total [kg] COD ind [mg/l] COD ind [kg] Tårup Krumsø Frejlev Stubbekøbing Gedser Nykøbing F Gedesby rens Marienlyst Engmosen rens SUM (i ton) Tabel 4 Spildevandsdata i Guldborgsund Kommune i Modtaget fra Guldborgsund Forsyning. 11

15 CO 2 (1.000 tons) 4 UDVIKLING I CO 2 -UDLEDNING 4.1 CO 2 -udledning for 2014 sammenholdt med tidligere opgørelser Tabel 5 viser den totale CO 2 -udledning for Guldborgsund Kommune i 2008 baseret på opgørelserne fra Rambøll og RUC, samt udledningen for 2014 baseret på den kommunale CO 2 -beregner. I Figur 9 ses CO 2 -udledningerne for de tre opgørelser fordelt på sektorer. Baseret på opgørelsen fra Rambøll bidrog Guldborgsund Kommune med tons CO 2 i 2008, mens udledningen ifølge RUC var på tons CO 2. OPGØRELSE 2008 (TONS CO 2) 2014 (TONS CO 2) Rambøll RUC Kommunale CO 2-beregner Tabel 5 Samlet CO 2 -udledning for Guldborgsund Kommune for 2008 og Baseret på tre forskellige opgørelser CO2-udledning Guldborgsund Kommune Rambøll, 2008 RUC, 2008 CO2 beregner, 2014 Spildevand Kemiske processer LULUCF Affald Landbrug Industri Transport Varme EL Energi Figur 9 CO 2 opgørelser fordelt på sektorer. CO 2 -beregneren for 2014 er baseret på fem sektorer (energi, transport, kemiske processer, landbrug, affald og spildevand). Rambøll og RUC s opgærelse for 2008 er baseret på seks sektorer (El, Varme, Transport, Industri, Landbrug og affald). Rambøll inkluderer endvidere LULUCF. Resultaterne fra den kommunale CO 2 -beregner viser, at kommunes CO 2 -udledning var på tons CO 2 i 2014, hvilket er ton mindre CO 2 sammenholdt med opgørelsen fra RUC. Sammenlignet med Rambølls opgørelse, udledes ton mindre CO 2 sammenlignet med resultaterne fra den kommunale CO 2 -beregner. Tabel 6 viser CO 2 -udledningen for sektorerne energi, transport og landbrug. For alle tre opgørelser bidrager disse sektorer mest til den totale CO 2 -udledning. For CO 2 - beregneren bidrager de tre sektorer med 96% af udledningerne, og med 81% for RUC og Rambøll s opgørelser. 12

16 SEKTOR RAMBØLL (TONS CO 2) RUC (TONS CO 2) CO2-BEREGNER (TONS CO 2) Energi Transport Landbrug Sum Andel af total 81% 81% 96% Tabel 6 Sammenligning af CO 2 -udledninger fra de tre største bidragsydende sektorer. Når den kommunale CO 2 -beregner sammenlignes med opgørelserne fra hhv. Rambøll og RUC, vurderes beregneren at ligge tættest opgørelsen fra Rambøll. Dette gælder for den totale CO 2 -udledning, samt udledningen fordelt på de tre største sektorer. 4.2 Fremtidig rapportering af CO 2 -udledning for Guldborgsund Kommune I kortlægningen af forskelle og ligheder mellem CO 2 -opgørelserne for hhv. Rambøll og RUC anbefaler NIRAS, at de udvælges én metode, der år for år baseres på identiske forudsætninger. På den måde kan udviklingen i CO 2 -udledninger for Guldborgsund Kommune sammenlignes over tid. Opgørelsesmetoderne i den kommunale CO 2 -beregner giver denne mulighed, dog er udgangsåret 2010 og ikke 2008 som for de to tidligere opgørelser. For at etablere en sammenhængende tidsmæssig udvikling, anbefaler NIRAS at der på linje med de indtastede data for 2014, indsamles forbrugsdata for biogas, spildevand og el for 2010 til KILDER Viegand Maagøe (på vegne af Energistyrelsen), okt Energi- og CO2- regnskabet. Metode og data til Energi- og CO2-regnskabet. Energi- forsynings- og klimaministeriet, okt Faktaark om Energi- og CO2- regnskabet. NIRAS, dec Opgørelse over forskelle mellem Rambøll og RUC CO2 kortlægning for Guldborgsund Kommune